Klassisismen Oppstår i Frankrike på 1700-tallet Fortsetter ideene fra renessansen
1700-tallet: Opplysningstiden Tro på fornuft, erfaring og fremskritt skulle erstatte overtro og underdanighet overfor gamle autoriteter Klassisismen i litteraturen (Holberg)
Opplysningstanker verden bedre gjennom opplysning alle mennesker like fra naturen dermed skal alle ha de samme rettigheter krav om større rettigheter til enkeltmennesket vekt på fornuft og opplysning, det naturlige og det nyttige, likhet og demokrati opplysningsideene oppstår blant de intellektuelle; eks Voltaire(1694 1778) blant folk var det følelsessjangrene som dominerte
Filosofisk grunnlag John Locke (1632-1704) naturgitte rettigheter (naturretten) råderett over egen person og eiendeler frie, like og uavhengige mennesker samfunnskontrakt mellom folket og de som styrer makten utgått av folket, men kunne overføres til en fyrste
folkevalgt forsamling som øverste myndighet lovgivende forsamling retten til opprør alt dette kalles folkesuverenitetsprinsippet Locke grunnla den politiske liberalismen: staten skulle sikre den enkeltes frihet
Jean-Jacques Rousseu (1712-1778) bygde på Lockes tanker mente at folkesuverenitet ikke kunne avstås til en fyrste gikk inn for direkte demokrati folkeavstemninger om lover Støttet opprør om kontrakten brytes
Charles de Montesquieu (1689-1755) Maktfordelingsprinsippet lovgivende makt (nasjonalforsamlingen) utøvende makt (Kongen) dømmende myndighet (domstolene) NB! Folket omfattet menn med eiendom, formue og en viss inntekt!
Voltaire ( 1694-1778) Forsvarte ytringsfriheten «Jeg utstår ikke det du sier, men skal forsvare til min død din rett til å si det.» Rettet sterk kritikk mot kirken og staten
Opplysningstid i Danmark/Norge Økt lesedyktighet pga Tvungen konfirmasjon (1736) Obligatorisk skole (1739) Vitenskapsselsbab i Trondheim (1760) Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (1767) Universitetet i Kristiania (1811)
Klassisismen Oppstår i Frankrike på 1700-tallet Fortsetter ideene fra renessansen Enkelthet, klarhet, orden, harmoni og beherskelse som ideal Ren, klar, naturlig, harmonisk, enkel og naturlig skrivestil Hevdet det fantes regler for det skjønne og at disse fantes i antikk diktning (se renessansen) Reaksjon på overlesset barokk Lidenskapen må holdes under kontroll
Fremtidsoptimisme og fornuftstro Fornuften vegviser til det harmoniske Det skjønne resultat av det fornuftige Fornuften skal styre; ikke følelsene Kunsten realistisk Etterligning av naturen Skildring av den menneskelige natur
Antikkens Hellas og Roma er forbildene Strenge krav til dramaet Tragedie og komedie måtte ikke blandes Krav om: Tidens enhet (kronologisk handling over kort tid) Stedets enhet (handling på ett sted) Handlingens enhet (en handling) Altså skulle det være en hovedhandling som utspant seg over en dag eller et døgn, på ett sted
Forfattere Moliere og Racine mest kjent dyrket karakterkomedien vise menneskets sanne natur Danmark Norge har Holberg og Wessel Ny følsomhet Jean Jacques Rousseau hevdet at sivilisasjonen hadde ødelagt den sanne menneskenaturen
Ludvig Holberg(1684-1754)
Født i Bergen Studerte i København og ble professor Vandret i Europa og studerte Fattig store deler av sitt liv Skrev på dansk Ofte kollisjonen mellom opplysning og folketro i hans komedier eks. Jeppe
Samfunnskritikk som reiseskildringer Peder Paars Ironi over prester og lærde Niels Klims underjordiske Rejse Potu innbyggere trær Frihet, likestilling og ingen adel For moderne utdannelse For nyttige fag (språk, geografi, historie) Skrev Danmarks Riges historie
Komedier som harselas Erasmus Montanus Uthenging av de lærde Jeppe paa Bjerget Bryter med antikkens krav til stedets enhet Appell til fornuft Skjult samfunnskritikk Kritikk av adel og føydalsamfunn Kan også leses som en advarsel mot brå endringer (baronens tale)
Folk siger vel i Herredet, at Jeppe dricker; men de siger icke, hvorfor Jeppe dricker.
Erasmus Montanus
Erasmus Montanus Moor Lille En Steen kand ikke flyve. I kand ikke flyve. Ergo, er Morlille en Steen? En Steen kand ikke tænke eller tale. Morlille kand tale. Ergo er Morlille ingen Steen.
Det norske Selskab 1772-1813 Madame Juehl Wessel Nordahl Brun Eilif Peterssen: «En aften i Det norske Selskab», malt i 1892 Norges skål (Nordahl Brun 1771/72) (vår første uoffesielle nasjonalsang) Versjon m/glittertind
Det Norske Selskab Norsk studentklubb i København opptatt av den gamle greske og romerske hyrdediktningen Hyller det enkle livet på landet, vennskapet, kjærligheten og de små gleder i livet Drikkevisene hadde lang tradisjon i den antikke litteraturen, og slike viser ble en favorittsjanger i denne perioden Samtiden preget av politisk uro Det Norske Selskap var patriotiske og drømte om løsrivelse
Johan Herman Wessel (1742-85)
Med og stiftet Det norske Selskab Fattig evighetsstudent Tok aldri eksamen Vår største humorist
Kjente verker Herremanden Kjærlighet uden Strømper Smeden og Bageren Skrev gravskrifter og små epigrammer
Epigram Han aad og drak, var aldrig glad Hans Støvlehæle gik han skæve. Han ingen Ting bestille gad. Til sidst han gad ej heller leve.
Du lille vakre Karen Bach! For hvert et mødigt Sting, du stak Paa en mig høist nødvendig Frak, Som sprak, Tak! P. S. Lyksaligt nyt Aar!
Smeden og Bageren Der var en liden Bye, i Byen var en Smed, Som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faae, Jeg ingen har, det gaae Min Læser ligesaa!)
Til Uhæld for dem begge to De træffes i en Kroe, De drak (jeg selv i Kroe vil drikke; For andet kommer jeg der ikke. Anmærk dog, Læser! dette: Jeg immer gaaer paa de honette.)
Som sagt, de drak, Og efter mangen Skieldsord, hidsig Snak, Slaaer Smeden Fienden paa Planeten. Saa stærkt var dette Slag, At han saae ikke Dag, Og har ei siden seet en.
Straks i Arrest blev Smeden sat. En Feldskiær faaer den Døde fat, Og om en voldsom Død Attest hensender. Den Mordere forhøres og bekiender.
Hans Haab var, at han skulle hisset gaae, Og der Forladelse af sin Modstander faae.
Men hør nu Løier! netop Dagen, Før Dom skal gaae i Sagen, Fremtriner fire Borgere For Dommeren; den mest veltalende Ham saa tiltalede:
«Velviseste! Vi veed, paa Byens Vel De altid see; Men Byens Vel beroer derpaa, At vi vor Smed igien maae faae. Hans Død opvækker jo dog ei den Døde? Vi aldrig faaer igien saa duelig en Mand. For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde, Om han ei hjelpe kan.» «Betænk dog, kiere Ven! der Liv for Liv maa bødes.» «Her boer en arm udlevet Bager, Som Pokker snart desuden tager. Vi har jo to, om man den ældste tog af dem? Saa blev jo Liv for Liv betalt.»
«Ja,» sagde Dommeren, «det Indfald var ei galt. Jeg Sagen at opsette nødes; Thi i saa vigtig Fald man maae sig vel betænke, Gid vores Smed jeg Livet kunde skienke! Farvel godt Folk! jeg giør alt, hvad jeg kan.» «Farvel velvise Mand!»
Han bladrer i sin Lov omhyggelig; Men finder intet der for sig, Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager; Han sin Beslutning tager, Og saa afsiger denne Dom: (Hvem, som vil høre den, han kom!)
«Vel er Grovsmeden Jens For al Undskyldning læns, Og her for Retten selv bekiente, Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;
Men da i vores Bye en Smed vi ikkun have, Jeg maatte være reent af Lave, Ifald jeg vilde see ham død. Men her er to, som bager Brød.»
«Thi kiender jeg for Ret: Den ældste Bager skal undgielde det, Og for det Skedte Mord med Liv for Liv bør Bøde, Til velfortiente Straf for sig Og ligesindede til Afskye og til Skræk.»
Den Bager græd Guds jammerlig, Da man ham førte væk. Moral Beredt til Døden altid vær! Den kommer, naar du mindst den tænker nær.
Herremanden En Herremand sov engang hen; Og saa skal alle Herremænd, Hvor gierne de end leve ville. Og det er ilde, At døe, naar man endnu ei vilde.
Den Herremand, jeg synger om, Did, Stakkel! efter Døden kom, Hvor ingen frøs, skiønt alle vilde. Og det er ilde, At ikke fryse, naar man vilde.
Han traf sin Kudsk, og studsede: «Hvad! Jochum og i Helvede? Jeg næsten det forsværge vilde.» Og det er ilde, At see, hvad man forsværge vilde. «Hvorfor jeg kommen er herned, Du udentvivl alt forud veed, Saa jeg omsonst det dølge vilde.» Og det er ilde, Bekiendte Ting at dølge ville.
«Min Søn forfaldt til Hoer og Spil, Og satte flere Penge til, End min Formue taale vilde.» Og det er ilde, At den ei mere taale vilde. «Af Godhed for det Skumpelskud Jeg sued' mine Bønder ud, Og deres Suk ei høre vilde.» Og det er ilde, Ei Bønders Suk at høre ville.
«Men du, som var saa from og god, Og giorde intet Kræ imod, Hvi du er her, jeg vide vilde.» Og det er ilde, Saa nøie alt at vide ville.
«Det gaaer,» var Svaret, «mig saa slet, Fordi jeg hisset giorde det, Som I ei kunde, skiønt I vilde.» Og det er ilde, At ikke kunne, naar man vilde.
«Den Søn, som volder, I er her, Har jeg paa Halsen skaffet jer. Jeg Fruen intet negte vilde.» Og det er ilde, Slet ingen Ting at negte ville.
Sligt lærer hvert utugtigt Skarn, At ikke skaffe Næsten Barn, Skiønt Næstens Kone gierne vilde. Og det er ilde, At Næstens Kone gierne vilde.
Claus Frimann (1745 1816) En Birkebeinersang Melken sød at drikke, Sirupskrukken slikke, var ei Nordmands Vis; drikke Elv og kolde Vande, drikke Drik, som varmed' Pande, det var Nordmands Vis.
Sukkerklump at smælte, Mandeldeig at ælte, var ei Nordmands Vis; Faare-Ribber, Bukke-Rygge, speget Okse-Laar at tygge, det var Nordmands Vis.
Svøbe seg i Silke, Kniplings-Traad at pilke, var ei Nordmands Vis; Bast til Baand at sammentvinde, Birkebark om Ben at binde, det var Nordmands Vis.
Under Dun at varme, hvide bløde Arme, var ei Nordmands Vis; bruge Sten til Hovedpude, naar han var i Marken ude, det var Nordmands Vis.
Pigers Sko at kysse, Pattebarn at bysse, var ei Nordmands Vis; Med en halv afhuggen Hage sin Venindes Kys at tage det var Nordmands Vis.
Ja og Haand at give, og ei tro at blive, var ei Nordmands Vis; Hjerte frem med Haand at bære, Ven og Konge tro at være, det var Nordmands Vis.
Den fantastiske reisen Reiseskildringen Dragning mot en fantasiverden Kamuflert samfunnskritikk Utopia (1516,Thomas More) (renessansen) Et land med likhet, fellesskap og toleranse Jorda eid av fellesskapet Halshugget pga strid med kongen Opphav til ordet utopisk (fjern/uoppnåelig)
Robinson Crusoe (1719/Daniel Defoe) Strander på øde øy Gullivers reiser (1726/Jonathan Swift) Reise til fire fantasiland (lilleputt, kjempers, matematikk og hesters land) Hester styrer over yahooer (dumme mennesker) Ironi over eget samfunn Deler ikke begeistringen for vitenskap
http://noddi.com/ 2009