fiskets Gang Efterretningsblad for norsk fiskeribedrift, utgit av Fiskeridirektøreri. 14 aarg. ABONNEMENT kr. 6.00 pr. aar tegnes ved alle ANNONCEPRS: lste side kr. 3.00 pr. cm. pr. gang, øvrige Bergen postanstalter og paa Fiskeri Onsdag 25 juli 1923 sider kr. 2.00 ved henvendelse til direktørens kontor. Fiskeridirektørens kontor. Nr. 30 NDHOL): Fiskeoversigter. Fiskets forløp. Kystmakrelfisket. 3rislingtilførsler. Vekselkursene. Fiskemarkedet inden og utenlands. Avstandsbetegnelsen tilsjøs. N::vigation og motorundervisning for fiskere. Danzig som marked for norsk sild og fisk. Radiotelefonen i fiskeriernes tjeneste. ~ Danske sildemarked 192223. Førsøksfiske Nordsjørevet maijuli 1923. Sildeforsøkene fra NordNorge. Utførselstabel. Fiskeutb:ytte indtit 21723 (De store fiskerier). Storsild 1 stk. 1 389.61 77.3 275.8 36.5 1 51623 Tor s k (skrei og loddetorsk) Mængde Solgt anvendt Op fersk Mængde Mængde Lever til fisket (iset Saltet sildolje Opfisket anvendt anvendt anvendt til mæng for tran Rogn agn og mængde til til de eks tørfisk klipfisk utenom port) hjemme d.m.tran forbruk stk. stk. 21 789 25863 17098 51852 85073 ' Tilvirket dampmedicintran Opfisket mængde 1935 Solgt fersk (iset for eksport) 896.8 Vaarsild Til Til Til Saltet sild hermemefor hjem Olje, tik bruk 664 150.7 49.5 173 Makrei (kystmakrei) Fetsild (fra 1/7_2117) Brisling og smaasild tilført Stavanger (indtil 15/7), Bergen (indtil 21/7), Haugesl" d (iodtil 30/S), Kopervik (indti 3 /6) og Sandnes (indtil 3O/S), ialt _.. _~_ _;;c _:~'c,~~;7'+;"7:,!solgt fersk set for Mæna. de Mængde Mængde Til sild Brl.s Opfisket!.,;o.,, mden, eks flækket rund til Optisket d set olje fabrikrl h Blan 1.er Til agn Saltet r d mængde \ lands.'. port og saltet saltet hermetik mæng e kene mettk mg mg 7.321 6.154 902 211 19 35 2.7 0.3 1.1 0.4 11 0.91120564 1! 936 1411 Smaa Mossa sild Foreløbig værdiansættelse: Storsildfisket (slut) 2.3 million kr., skreifisket og loddefisket (Finmarkens vaarfiske) (slut) 26.9 million kr., vaarsildfisket (slut) 7.8 million kr. kystmakrelfisket (indtil 21/7) 2.5 million kr. 65.18
~ ~ ~ ~ ' 202 fl S K E TS GAN G 25 juli 1923 F et sr dj i sk eter saa smaat begyndt enkelte steder i Troms:fylke. Kvæfjord er i de sidste uker tat op 730 småå sild, hvorav anvendt til sildolje 500 og til agn 230, pris kr. 5.707.00 pr. Skjærvøy er for Kjækan, Kaarvik og Rotsund tat op 750 h1., hvorav til sildoljefabrikker 600 og til agn 150, pris Sl ~131~ kr. pr. Badderen og i Karvik staar der l not ca. 3000 hovedsagelig smaa fabriksild. Fra 1 juli da den egentlige fetsildsæsong beregnes at begynde er der i Troms fylke fisket op 1480 fetsild, hvorav anvendt til sildoljeindustrien 1100 og til agn 380, intet saltet. Fisket iaar er betydelig mindre end ifjor da der i dette fylke var opfisket i samme tidsrum 112 000 hl, hvorav saltet 46624 Fra SørTrøndelag meldes at der sidste uke i Fillan er sat et notstængog hvor der ogsaa er foregaat et noksaa bra garnfiske. Der blev tat op 300 noisild... alt iset til ~ksport og med garn er fisket op 900, alt saltet tilhandelsvcire,.størrelse'45 streks. Prisen var for notsild 40' og for garrisild1420 kr. pr. Fra andre distrikter foreligger endnu ingen melding om feisildfiske. for hele landet er der fra 121 juli anmeldt opfisket bare 2680 fetsild, hvorav solgt til s.ildoljefabrikker 11 00 og saltet til handelsvare 900 idr. mot ifjor henholdsvis 113 780 66 140 46 664 og i 1921 15040 3945,15035. ' Bankfisket fra Aalesund var ganske godt i sidste f uke. ' Fangstene var vistnokmeget ujevne, men det saml~de utbytte var bedre end tidligere iaaf. Der irrdkom 10 dampskibe og 70 motorbaater fra,fangstfeltet foruten endel som drev nærmere land. Man hadde optil 4800 kveite og 13000 lange og brosme. Ukefangsten for Aalesund blev ialt 305400 bankfisk, hvorav 33 000 kveite, 183000 lange, 46000 brosme og 43000 andre fiskesorter. Prisen var for kveite 100110, lange 2527 og brosme 1517 øre pr. Værdien av ukens fangst blev 106000 kroner. for Me 1 b o i Vesteraalen blev i uken 7:14 juli opfisket 44933 fisk, hvorav 11 100, kveite, 24650 kk brosme og 5200 lange, resten torsk og blaalange. Pris kveite 60100, lange 20, blaalange Hl, brosme 13 og torsk 10 øre pr. Samlet værdi 13650 kroner o. S æ fa ngs ten.. Der indkom i sidste uke til Aalesund 6 fartøier fra shavet med fra 4002000 stk. sæl. ngen nord s j. ø S i l d er anmeldt ilandbragt i sidste uke., K Y still a~ r e L~ is k et var smaat paa Sør og0st 1andet;men ~n6gerdedfe pacf Vestlandet.. Ved Kristiansand var fisket smaafførst i uken, mens dri'vgarnsfisket Fisket. Uken 1521juli. i de sidste dage har tat sig betydelig op gjen. Fisken staar tæt under land og det ser at til at være megen makrel tilstede. for Søndmør og Nordmør har der ogsaa foregaat endelmakrelfiske. Den samlede ukefangst blev 423 443, hvorav til Bergen 90000, Kristiansand 53 200,Stavanger 50 000, Aalesund 40 500, Flekkefjord 39 500, Horten 32 130 og Kristiania 31 030 Prisen var i Bergen 75, Kristiansand 2040, Stavanger 30 og i Kristiania 90 øre pr. Den samlede fangst utgjør iaar 7 320770 mot 5 728 592 ifjor. Værdien av aarets makrelfiske kan sættes til ca. 2.5 mill. kroner. B ris l ing fis k e t. første halvdel av juli tilførtes Stavanger 20. 200 brisling, hvorav 11 500 fisket i Sogn og fjordane, 520.0 ~i.hordaland, 2200. i VestAgder, 70.0. i 0stfoldog 600 Vestfold. Desuten 3400. blanding m. v. Samlet værdi 174250. kroner. sidste uke er tilført Bergen 2557 brisling til en værdi av 20. 456 kroner. Fisket uten lands. l\j\ a kre l fis k e t ved Ska gen var l uken meget godt, saa partiet blev større end nogensinde.. Hele ukefangst~n kan sættes til mindst 80. 000 snes, alt flsket med bundgarn. Prisen kan gjennemsnitlig sætles til 25 øre pr. snes. Endel makre blevavsat til landet for at anvendes til gjødning. Man kan regne at 60. procent av fangsten er gaat til Sverige og Tyskland. fryseverket er igang og er avtager for betydelige partier. alt et iaar tilført Skagen 27200.0 snes mot ifjor 171 0.0.0. snes, altsaa er partiet iaar henved.00 snes større end ifjor. Det Sve n s k e mak r e lf i s k e er avsluttet med et samlet parti av ca. 591 30.0 snes mot 380 000. djor. Det sko t s k e S i de fis k e hadde en ukefangst ÅV 62319 crans, hvorav saltet 65667 tønder. Totalfangsten er iaar til 14 juli 379447 crans mot 174 103 ifjor. Saltet er iaar 365 182 tønder mot 114264 ifjor og eksportert 181 523 tønder mot ifjor 9650.3 tønder. Det ty s k e s i de fis kei Nordsjøen er i sidste uke forøket med 12 0.20. tønder og ialt er til 21 juli ilandbragt 19 206 tønder. S i de fis k e t p a a s l and. Generalkonsulatet melder i telegram 19 juli at deltagelsen av islandske fartøier i dette fiske synes at være mindre end ifjor. 0yfjord distrikt er hittil saltet 5433,tønder i fiskepakning. Mesteparten av den hittil opf!skede sild er gaat til sild ~oljefabrikkene. Det s p a us k esa r di n fis kei Vigo hadde i uken som endte 17 juli en fang~t av 1500 kurver.
700 25 juli 1923 F S K E T S GAN G 203 Fetsildfisket. fiskets forløp. Opslag 44. Trondhjem 21/7: Fillan lensmandsdistrikt: l uken 14 til 21 juli er sat et notstæng. Der er opfisket ved not 300 iset, opfisket med garn 900 saltet handelsvare. Kvalitet 45 streks, pris notsild 40 kr., gal'l1sild 1420 pr. Andre meldinger foreligger endnu ikke. Fy lkesmand en. Opslag 49. Tromsø 21/7: Kvæfjord: Optat denne og forrige uke 730, solgt sildoljefabrikker 500, til agn 230, pris ;).707, størrelse bladsild og kril. Skjervø optat i tiden fra 1 til 15 juli Kjækan, Karvik og Rotsund 750, hvorav solgt sildoljefabrikker 600, agn 150, pris 5.50 til 13.50, i Badderen og Karvik staar i not ca. 30GO hovedsagelig smaa fabriksild. Optat inden f<ylket efter 1 juli 1480, hvorav anvendt sildoljefabrikker 1100, agn 380 Fylkesmanden. Nyfundlandsklipfisk. Nyfundlands klipfiskeksport 30 juni7 juli ra. 10 100 kvintaler til Portugal, 7600 til SydSpanien og 3600 til britisk Vestndien. (Generalkonsulatet, Montreal 19/7). Brisling etc. tilført Stavanger i tiden 1/,_15/7 1923. Vekse1kursene. Utenlandsk mynt Pa~ kurs 2 17 23 ========~=== =~===='====~. London... kr. pr. æ Hamburg... 100 mark Paris......... 100 frcs. Stockholm... 100 sv. kr. Kjøbenhavn... 100 d. kr. Amsterdam... 100 gylden Ziirich... 100 sv. frcs. NewYork... dollar Antwerpen.. _... 100 belg. frcs. Helsingfors... 100 f. mark Madrid... 100 pesetas Rom... 100 lire Prag.... 100 czck. kr. r Wien, østerr. kroner pr. æ.... Warschau, polske mark pr. æ.... c Lissabon, pence pr. escudo.....g {Buenos Aires, pence pr. peso.... Rio de Janeiro, pence pr. mils.......: Yokohama, sterl. pr. yen.... Manila, sterl. pr. dolar..... Meksiko, pence pr. dollar...... l Shanghai, ster!. pr. tae!..... 18.16 8889 72.00 100.00 100.00 149.00 72.00 3.73 72.0n 72.00 72.00 72.00 75.60 24.02 20.43 53 1 /4 47.62 16 24.58 24.07 28.30 0.0025 36.40 164.00 107.80 242.40 109.50 6.17 30.15 17.05 88.00 26.75 18.50 320000 630000 2 1,/ 8 d lolis d 51 '2 d 2 sh Filu d 2 sh P/4 d 24 d 3 sh o d Hvorfra Brisling Pris pr. Sm aasild _.. Pris pr. t Blanding Pris pr. Mossa Pris pr. østfo~~ylke. ~..... 1 8.00 VestAgder fylke... 2200 8.00 Rogaland fylke... 600 8.00 Hordaland fylke. ;... 5 200 8.00 i Sogn og Fjordan~_~?._, Tils. 20200 Røkt 20260 1 350 l_l_50_0_, ~:gq ~ l t 2.00 l i t 350 i 350 1 150 5.00 400 5.00 ~ ~ ~ 1550 1550 1 250 150 1400 1400 3.00 3.00 Værdi brisling... '... kr. 161600.00 smaasild... '.................. 700.00 blanding................................. 7 700.00 mossa................................... 4 200.00 Tils. kr. 174250.00 Utførselen fra Trondhjem over Storlien juni 1923. 'L~ekt_ Srd~~ j_"e/at=i1,'d,:~k:r=.~~~===v=~e=k=t =T=ø=crf=is=k~::K=~r=.~~vektT~~= i::~::~~ :~: l 1 253610 96~96 7oo_ '=~~5~3=.0~5==~..:7..:.00_=...!===~75:..: ~.:...:50~~...!. 22_0 : 1_3_.2_0_ :: :: 1 ~2:~ :~~ 9 ~~:::~ 700 53.05 700 75.50 220 13.20
204 F S K E T S o A N O 25 juli 1923 Tran: Bergen. Uklaret damptran, nordlands....,, fininarks.... Uklaret seidamptran.... Prima koldklaret damptran.... Raa mediein, nordlands.... Blank do. do...... Blank il1dusiriel........ Brunblank mediein, nordlands.... do. industriel.... Bruntran.... Pressetran, bundklar.... Rogn: l ste sort, pr. eksportfyldt tønde... 53.00 53.00 pr. tønde 2den,,,, 41.00 41.00 3dje,,,, 31.00 31.00 Samf. fyldt mellem bundene... 34.00 34.00 Fiskemarkedet indenlands. 17/ 7 20/7 Kr. Kr. (Nominelle prisnoteringer). 127.00 128.00 pr.tønde 124.00 124.00 107.00 107.00 1.32 1.32 pr. kilo 1.17 1.17 1.10 1.10 088 0.88 1.05 1.05 0.83 0.84 0.65 0.67 0.82 0.82 Rundfisk: Usorieret lofots... 16/19.00 16/1900 pr. vegt do. helgelands...,... 16.00/18 16.00/18 fyldig vestre, hollænder............ 21.50 22.00 Almindelig........................ 21.00 21.00 Bremer............................ 19.00 1850 Samfængt taliener.... Magerfisk.... Høstrundfisk.... U sorteret finmarks over 200 gr.... do. do. "600,,.... Tittling: finmarks, 100200 gr.... Hollænder.... Bremer... '.... Gementittling.... Rotskjær: Zartfisk.... V ækkerfisk.... Høkkerfisk.... Danskfisk.... Sei: Prima storsei 50/60.... do. middelsei 40/50.... Afrikasei 50/60..... do. 40/50.... Slnaasei.... 16.00 12.00 12.50 18.50 16.50 21.00 27.00 25,00 19.00 20.00 18.50 16.50 16.00 12.50 12.50 18.50 16.50 21.00 27.00 25.00 19.00 20.00 18.50 18 00 16.50 Brosme: Flekket............................ 24.00 23.50 Rund... 16.50/17 16.50/17 H Y se: Afrika høsthyse 40/50.... do. hyse 30/40.... Lange: SkfUelange.... Klipfisk: lste Sort.... Storsild: Eksportpakket pr. 110 kg.... Nordsjøsild.... 23.00 16.50 22.00 pr. vegt 23.00 16.50 22.00 pr. tønde 17/7 Kr. Vaarsild: Eksportpakket pr. 110........... Kristiansund N. Tr an: 13 '7 Kr. Uklaret damptran, Nordlands eller Nordmørs..................... 130.00 Raa medicintran '................... 1.10 Blank medicinal... 1/1.05 industriel... 0.80 Brunblank medicinal............... 0.95 industriel............... 0.80 Bruntran.......................... 0.63 Rogn: samfængt Nordmørs, staviyldt tønde 1) Lofots,,, 34.00 Tørfisk: prima storsei 50/60 cm.... 0.90 middels storsei 40/50 ".... 0.80 Smaasei 30/40 cm.... 0.72 20/30 ".... 0.65 20/7 Kr, 19.00 125.00 1.05 1.00 0.80 0.90 0.75 0.60 pr. td. 1) pr. td. 1 ) 0.90 pr. 0.80 0.72 0.65 K l i p fis k....................... 16.50 16/17.40 pr. veg Saltfisk: Finmarks... 1) 1) Storsild: Eksportpakket pr. 110 netto ganet/uganet................. 21.50 21.00 pr. td. Rotskjær: Torsk (zartfisk).................... 0.95 0.95 pr. Uklaret damptran, Søndmørs og Nordlands...... Do. Finmarks.... Prima koldklaret damptran.... Raa medicintran.... Blank do.... Brunblank do.... Blank industriel.... Brunblank do...... Pressetran.... Bruntran.... Sæltran.... Rogn: Samfængt Søndmørs.... Do. do. 3dje sort. Do. Lofots.... Kl ipfisk, Søndmørs.... Lofots.... Saltfisk, Finmarks.... Presset lange.... Storsild, eksportpakket, pr. 110 Aalesund. 13/7. 20/7 Kr. Kr. 126i128 125/126 pr. tønde 123/124 120/123 135. 135. 1.10 1.10 pr. 1.03 1.03 0.96 0.86 0.85 0.82 0.81 0.80 0.80 0.65 0.65 0.85/0.88 36/38 38/40 pr. tønde 20 36/38 17/17.25 17/17.25 pr. ve gt 1) 16.85/17 6.80 6.80 0.50 pr. netto............................ 20.25/21.50 20/21.50 pr. td. 1) ngen omsætning.
25 juli 1923 FS KETS o A N O 205 Fiskemarkedet' utenlands. Klipfisk. Lissabon: 1/715j7. Klipfiskimport norsk 640 ton, skotsk 74, beholdning norsk 530 ton, islandsk 20, skotsk 40, nyfundlandsk 30, priser norsk 270280 esc., islandsk 250200, skotsk 245260, nyfundlandsk 220240, kurs pund 23/16. (Legationen 18/7). Lissabon: Norsk fisk.. slandsk fisk.. N yfundlandsk fisk Skotsk fisk.... Tysk fisk.. ".. 15/630/6. ntet ca. 12 ton» 60»» 50» '» 3» 125 ton Beholdning i slutten av maaneden anslaaes til: Norsk fisk........ ca.,50 ton slandsk fisk........» 150» Nyfundlandsk fisk....» 60» Skotsk fisk..........» 40» Følgende priser noteres: Norsk fisk.. slandsk fisk...... Nyfundlandsk fisk.. Skotsk fisk.... Kurs 2 G / 1!l d. Lissabon: Norsk.... slandsk.......,.. N yfundlandsk...... Skotsk.......... Fransk.... Tysk...,.... 300 ton Esc. 255/270» 240/250» 220/230» 240/260 1/630/6. juni juni 1922 1923 17 ton 12 ton 120» 60» 196» 50» 62»» 3» alt 395 ton 125 ton o p ort o: 1/715/7. mport norsk 166 ton, islandsk 50 ton, nyfundlandsk 2628, tysk 191. Beholdning norsk 1065, islandsk 66, nyfundlandsk 3586, tysk 324. (Legationen 18/7). Oporto: 15/630j6. Tilførsel: Norsk fisk (ankommet med dis.»santiago) ca. 953 ton slandsk fisk..................» 88» N yfundlandsk.fisk...... Tysk fisk.... Beholdningen anslaaes til: Norsk fisk...... slandsk fisk.... Nyfundlandsk fisk.. Tysk fisk.... Følgende priser noteres: Norsk fisk, første kvalitet: Stor fisk.......... Middelstor.......... Smaafalden........ Kolje... '.. slandsk fisk, anden kvalitet.. Nyfundlandsk fisk, første kvalitet: Stor fisk.... Middelstor Smaafalden.... Kolje........ Tysk fisk: Første kvalitet.... Anden kvalitet.. ca. 1538 ton» 369» ca. 1436 ton» 66»» 1747»» 228» Esc. 240/250» 220/224» 210/220» 176/180» 240» 266» 250» 210/220» 180» 230» 200 Tredje kvalitet........» 150 Den samlede import utgjorde saaledes: Til Lissabon.. ca. 125 ton» Oporto........» 2948» alt ca. 3073 ton Beholdningerne i slutten av juni var: Lissabon.... ca. 300 ton Oporto....................» 3477» alt ca. 3777 ton Som det fremgaar av ovenstaaende, er der for tiden betydelige lagre av saavel norsk som nyfundlandsk fisk i Oporto og desuten skal flere klipfisklaster være underveis til nævnte havn, saa man frygter for at prisene paa dette market vil bli trykket betragtelig, saa meget mere som fisken i denne varme aarstid vanskelig kan holdes længe lagret uten at ta skade., Oporto: 1/630/6. juni juni 1922 1923 Norsk...,.... 953 ton slandsk.... 76 ton 88 «Nyfundlandsk...,.,.. 1538» britisk.... 1020» Fransk...... 162»» Tysk...,.... 369» alt 1258 ton 2948 ton
20'6 FSKETS GANG 25 juli 1923.~~ Gen U a: 16/7). Siden 15 juni er tilført Genua 687 tons islandsk og tjo ton norsk klipfisk og saltfisk. Priserne var: slandsk........ Lit. 375/350' slandsk kuler nr. 1» 260/» 2» 220'i Norsk klipfisk nr. 1..» 375/350 ny fisk Ægte labrador nr. 1» 330; Labrador st yle nr. 1..» 340/330 Labrador kuller nr. 1» 290;270 Markedet er stille uten større omsætning paa gnma av den sterke varme. sidste halvdel av juni var der en ganske stor efterspørsel fra Toscana efter første sort»labrador style«av aarets nye fangst; men for Øleblikket er der heller ikke derfra indløpet Hogen ordre. (GeneralKonsulatet 16/7) Bue nos A ire s. Tilførsel siden telegram av 21 juni 420'0' kasser. Beholdning Buenns Aires 12000' kasser. Pris '36 argen tinske papirpesos pr. kasse a 45 kilo' norsk klipfisk fra i.mportør til grossist. Kurs 40112 pense pr. guldpeso. Efterspørselen efter klipfisk er liten. (Legationen 23/7), Gen u a: Tørfisk. Siden 15 juni er tilført Genua 663 Priserne var: \X estre, tynd superieur..» prima.... F mmarken prima 2/700.. 1/2 & 7/ opv. 2... Hyse og brosme...... Fersk fisk. 16/7. bunter tørfisk. mangler Lit. 525/» 350'/» 325/» 350'/300 mangler (Generalkonsulatet 16/7) Ham bur g: 7/712/7. Paa grund av streiken kom ingen fiskedampere til Geestemiinde fiskemarked. Pr. jernbane ankom fra Danmark 313 854 pund fersk fisk. Paa grund av det varme veir gik efterspørselen efter fersk fisk tilbake. Auktionsprisene var temmelig stabile, dog steg de i slutten av uken paa grund av knappe tilførsler. Prisene var: Hyse.... Torsk.... Sei.... Rødspætter Pigvar... Mk. 4 12516240 pr. pund» 6 20'020 250»» 4 30'0' 6 875»» 9 10'03250'0'»» 38 350'45 0'00'» Streiken paa fiskedampene varer fremdeles. Til Altona ankom en last med fersk sild fra Skotland, hvorfor der blev betalt ca. Mk. 70'0'0 pr. pund. Desforuten anko'm litt svensk makre, som opnaadde Mk. 670'00' pr. pund. Tilførslerne var idetheletat meget smaa. Saltsild. ti a ill bur g: 14/721/7. Uketilførslene androg til 8976 Derav 3511 fra Norge, 5223 fra Skotland, 222 fra Amerika og 20 fra Danmark. Grundet i en yderligere forhøieise av jernbanefragtene fra 1 august av 150' pet. var efterspørselen efter norsk sild bedre. Betalingsvanskelighetene gjør sig dog fremdeles gjældende. Prisene for vaarsild var gjennemgaaende litt høiere og markedet maa betegnes som fast. Noteringene er: Slosild, 450'0 ganet..» 4500' uganet..» 560'0'....» 670'0'.... Vaarsild, 450'0'..» 5600..» 6700'.... kr. 25.0026.0'0 pr. td.» 25.50'» 26.00'» 27.0'0 kr. 22.00'» 23.0'0» 24.0'0'» 780'0'..» 25.0'0' Skjæresild mangler. Skotsk large fulls.. 40'/ pr. td.» fulls...... 38/» matfulls.... 33/ til 35/» matties.... 32/ 33/» matjes, seleded 36/ 38/»»large.... 41/ 43/ Det tyske sildefiske androg til 14 ds. til 19 20'6 kantjes mot 11 304 kantjes i 1920. 1921 og 1922 var der ingen tilførsler. Tysk matjes sælges fremdeles i mark efter en pris av 27/. Nautisk mil som avstandsbetegnelse tilsjøs istedenfor sjømil, kvartmil, minutter. Fra Norges Sjøkartverk har vi mottat et cirkulære, hvori det heter: henhold til lov av 29 juni 1923 vil herefter i a 11 e p u bli k a t i o n e r fra Sjø kar t v e r k e t distancer paa sjøen angives i n a li t i s k emi l (1852 meter). Mindre avstande vil som før fremdeles bli ang it i meter eller kabellængder. Samtidig utgaar betegnelsen sjø ill i l, k var t ru i l og min u t ter som avstandsbetegnelse paa sjøen. NB. Hvor der paa de ældre sjøkarter staar anført 1 sjømil motsvarer denne saaledes 4 11 a u t i s k e ru i l hvad der imidlertid først efterhaanden ved korrektur av platerne kan bli gjort til gjenstand for rettelse.
25 juli 1923 F S K E T S Navigationsundervisning for fiskere. Sta ten s n a v i gat i o n s kur ser holdes efter ansøkning i kommuner, der yder gratis lokale med lys og brændsel. Undervisningen, der er gratis, omfatter et kursus i praktisk regning, geometri m. v. og navigation samt styringsregler, redningsvæsen m. v. til opnaaelse av vidnesbyrd ifølge 3 og 4 i navigationsloven av 7 april 1906. Kursernes varighe( er ca. 2 maaneder. Ubemidlede fiskere, som for at kunne delta i kurset maa bo utenfor hjemmet, har adgang til at søke stipendium, hvortil et mindre beløp er til disposition. Forespørsler samt andragender om avholdelse av kurser indsendes til fiskeridirektøren, Bergen. 1\t\otorundervisning for fiskere. Enmaanedlige motorkurser avholdes efter ansøkning i kommuner som yder gratis lokale med lys o~ brændsel. Undervisningen er gratis, likesom et begrænsef antal stipendier utdeles til ubemidlede. Forespørsles samt andragender om avholdelse av disse kurser indsendes til fiskeridirektøren, Bergen. Det skotske sildefiske. Opgave over sildefisket paa øst og vestkysten av Skotland, ved Orknøerne og Shetlandsøerne og paa kysten av Northumberland fra 1 januar 1923 til 14 juli 1923 og for samme tid ifjor. Total fangst Saltet, ganet Eksportert crans Sted 1c, ===~ 1 1923 1 1922 1923 1 1922 19~J ~22 Vinterfisket(1.ja!l 1 1 nuar31 mars)illo:) 402 72 718! 35026 5 132 41 922 29842 Sommerfisket (frall 1. april) i: : Northumberland.il 10797 8 186 Østkysten... 1' 180823 44654; 159555 47111 40008 12785 Orknøerne...'\116314 18811 20471 1646 2010 Shetland... '.. 11152374 1001351177 677' 102666 135623 77 584 Stornorway... ) 10245, 4533! 5 190 427 684 l 520 Castlebay... i 1716 33921 1867 4317 1578 986 Andrestedervest kysten....... 7 178 11 322 i 422 497 1 592 _3 ~~~ = alt somm~fisket 379 447 ~~~ 365_~~21~ 264 _~ 5231 ~6 52~ alt for vinter og sommerfisket. 1482849 246821 400206 119396 223445 126345 Glasgow. ~ _= =!~= o A N O 207 Seigarnsforbud. Ved kgl. res 1. av 13 juli 1923 er det bestemt:»at det i henhold til lov om saltvandsfisket i Finmark av 3 august 1897 18 bestemmes:. At det inden Talvik herred, finmark fylke indtil videre dog ikke utover et tidsrum av 10 ti aar, skal være forbudt i tiden fra 1 juli kl. 12 middag til 24 august kl. 12 middag at benytte garn til fangst av sei. l. At nærværende resolution trær ikraft straks.«hvortil indbragt Kystmakrelfisket 1923. Til Kristiansund..... 21 /7 21 Søndmør....... 17 fana........... 14/7 Bergen......... 21/7 Haugesund... 23/6 Skudenes....... '21/7 Stavanger... '21/7 Egersund....... 21/7 Kirkehavn... 21 17 Flekkefjord... 21 17 Farsund........ 23/0 Kristiansand..... 2 /7 Lillesand... '21/7 Arendal......... '2117 Grimstad... 21/7 Risør... 7/7 Skaatøy... '21/7 Langesund...... 14/7 Nevlunghavn.... 3 /6 Fredriksværn.... 3 /6 Vasser.......... 1fJh Kristianiafjorden 21/7 Horten......... 'JOh Onsøy.......... 16iG Hvaler.......... 21/7 Fredrikstad...... '21/7 Fredrikshald..... '21/7 Tils. uken 12300 40500 300 90880 7500 50000 3200 19500 39500 53200 2200 3860 4743 7500 4000 21030 32 130 15 100 12000 4000 423443 Herav alt 12300 52000 700 322969 867 500 315000 239868 447000 339868 128 900 112500 29000 1 661 670 31 150 118640 50602 60460 221 200 203360 250000 275300 387 879 64040 115 882 350000 596950 54200 7320770 Av fangsten er 6 379 480 opfisket med garn, 858 980 med not, resten med dorg eller andre redskaper. Fangstens anvendelse: Solgt fersk 6 153670, iset til eksport 901 700, flækket 211 200, rundsatet 19200 og preservert 35 000 Værdien av kystmakrelfisket til 21 juli kan sættes til 2.5 mill. kr.
~~~~._~~~~ 208 f S K E T S o A N O 25 juli 1923 Danzig som marked for norsk sild og fisk. Av Hskeriagentens indberetning. Fiskeriagent Reusch har foretat en reise til Danzig til nærmere orientering med hensyn til denne bys nuværende betydning som silde og fiskemarked. Fiskeriagenten beretter: Danzig har i aarhundreder staat i utstrakt' handelsforbindelse med Polen, og Polens import av utenlandske produkter har for størsteparten gaaf ove~ Danzig. Efterat Danzig ved fredsslutningen i Versailles er blit erklære! fristat: og store dele av de tidligere tyske provinser VestPreussen, Posen og NordSchlesien den saakaldte polske korridor tilfaldt Polen, er Danzig som importhavn blit av endnu større betydning for Polen. Ved fredsslutningen i Versailles er fristaten Danzig ved traktater blit sterkere knyttet til Polen, saaledes er bl. a. ogsaa den polske toldtarif indført i Danzig. Den saakaldte polske korridor er unoer polsk forvaltning. Jernbanene er underlagt de polske statsbaner og de tyske stationsnavne har faat polske navne. r egen interesse begunstiger Polen Danzig og billige jernbanefragter sætter Danzig istand til at konkurrere med Kønigsberg Pr. i m'ange distrikter; hvor denne importhavn tidligere var eneraadende. Som importhavn for norske fiskeprodukter har Danzig i de sidste aar før krigen ikke været av sflørre betydning. Tidligere for omtrent 30 aar siden blev der fra Norge eksportert adskillig fetsild til Danzig, men paa grund av det uregelmæssige fetsildfiske og formentlig ogsaa grundet den norske fetsilds mindre reelle behandling, gik denne import tilbake og den skotske sild har; aarenes løp indarbeidet sig mere og mere. følge konsulatets opgave androg importen av norsk sild til Danzig i aarene 19121913 og 1914 kun til henholdsvis 224 687 og 9782 Nagen opgave over importen av skotsk sild i nævnte aar foreligger ikke, men man kan med sikkerhet gaa ut fra, at denne har andraget mindst fra 100 000 til 200 000 aarlig. U nder krigen, da saltsildimporten til Tyskland var centralisert og Tyskland paa grund av omstændighetene var nodsaget til at ta saa godt som hele sit saltsildforbruk fra Norge, blev den norske slo og vaarsild av centralledesen i Berlin distribuert over hele Tyskland og fik Danzig ogsaa sin de]. Derved er den norske sild, som praktisk talt var glemt, blit kjendt igjen og uagtet det har været umulig at faa en opgave over importen til Danzig av norsk sild eiter krigen, kan man efter hvad en av de ledende saltsildimportører i Danzig meddelte mig nu formodentlig taksere denne fra 150 000 til 200 000 pr. aar. slutten av mai maaned d. a. blev beholdningene i Danzig av norsk sild alene taksert til ca. 2025 000 og desforuten var der da 2 laster med norsk sild underveis. Efter dette skulde en aarlig import av 150000 til 200000 norsk sild pr. aar ikke være saa helt grepet ut av luften, men selv om maaske dette kvantum er sat litt for høi, e r det ute n t v i len kje n d sg j e r n ing, a tim p ort e n a v nor s k s i l d t i l Danzig har tiltat betydelig efter krigen og at Danzig idag er blit et marked for nor s k s a l t s i l d, som i k k erna a u n der v 11 r der e s. Hovedaarsaken hertil er den norske saltsilds billighet i forhold til den skotske sild. Den skotske sild har i de sidste 30 aar før krigen været dominerende i Danzig, og denne sild med sin bedre kvalitet og gjennemgaaende bedre behandling vil altid ha et marked i Danzig og i Polen, da der naturligvis der som andre steder Hndes kjøpere, for hvem kvaliteten spiller hovedrollen og prisen en underordnet rolle. Men for den største del av befolkningen i Polen og især for landbefolkningen er prisen det avgjørende. Hvad Danzig importerer av norsk sild er hovedsagelig slo og vaarsild. De mest gangbare sorter er' 6/700, 7/800 pr. td. og mindre. Uten tvil vil der ogsaa maatte kunne oparbeides et marked for norsk fetsild av nævnte størrelser. Den skotske sild er en farlig konkurrent for vor sild og det gjælder derfor for de norske eksportører at gjøre alt i sin magt for at Danzig kan beholdes som marked. Dette kan bedst gjøres derved at der altid leveres en reel behandlet vare. Under mit ophold i Danzig hørte jeg flere klager over den norske silds behandling. Det var de samme gamle klager, daarlig pakning og for meget salt. De polske kjøpere er meget strenge i sine krav især hvad saltmængden angaar. Er der for meget salt blir de mistroiske. Det er en absolut nødvendighet, at saavel overbunden (speilet) som underbunden er saltfri og at tønden ikke har mere salt end paakrævet, for at silden kan holde sig. Desuten maa pakningen være stram. Man siger og det med rette, at ved pakningen av silden i N orge kan det ikke spille nogen rolle, om der brukes nogen sild mere eller mindre. Ankommer derimot silden til bestemmelsesstedet med daarlig pakning og det viser sig, at tønden maa paapakkes, opstaar der foruten den bortkastede fragt store omkostninger og blir varen for vedkommende kjøper saa dyr, at han maa sælge med tap. Navnene paa de største saltsildimportører kan faaes ved henvendelse til fiskeridirektørens kontor. Av norsk t ran har Danzig ikke importert meget. ng. konsulatets opgave var tranimporten fra Norge i 1912, 1913 og 1914 henholdsvis 58095 og 700 Saavidt jeg kunde erfare i Danzig, er det hoved
25 juli 1923 F S K E T S. o A N O 209 sagelig medicin~ran som har interesse, men ogsaa i andre industrielle sorter maatte der kunne gjøres noget Av s i de ill e l var importen i ovennævnte aar henholdsvis 55 tons, 39 tons og 10 tons. Av norsk hermdik er det hovedsagelig k i P per s, som har interesse for Polen, da tolden paa denne v~re er nogenlunde rimelig. Norske sardiner i olje vil vanskelig kunne konkurrere med de franske, som nyter to ldbegunstigelse. Desforuten forlanger man i Polen sardinerne behandlet paa fransk maner, altsaa urøket. Dertil kommer at man forlanger stor fisk, helst 6 il 8 stkr.. % dingly æske. tør fis k er der intet marked i Polen, tiltrods for at befolkningen for størsteparten er katolsk. Jeg har konferert med nogen firmaer i Danzig, som eventuelt vil gjøre et forsøk med denne artikel. Da den polske toldtarif, som ovenfor nævnt er indført i Danzig, g}engir jeg ifl. opgave fra konsulatet en del toldsatser vedrørende fiskeprodukter. Regelmæssig anløp av Danzig underholder følgende norske rederier: Det Bergenske Dampskibsselskap, Bergen. Det Nordenfjeldske Dampskibsselskap, Trondhjem. F red. Olsen & Co., Kristiania. Norsk SydAmerikalinje, Kristiania. Nedenfor hitsættes utdrag av den polske toldtarif: Fisk og kaviar: 1. Fisk, fersk, levende eller død. a. ørret, laks, rødspætte, pigvar, stør, ogsaa røket og saltet tørret............ b. Karper.... c. Andre sorter fersk fisk d. Fiskeyngel og fiskerogn som fiskeopdrætsmaterial under forbehold av indførselstilladelse.. 2. Marineret, i olje og farceret.... 3. Saltet, røket, tørret med undtagelse av de specielt nævnte '....... 4. Sild: a. Saltet.. b. Røket.. 5. Kaviar.... 6. Kippered sild (uten olje) Told pr. 100 polske mark Told Multisats plikator. 120 6000 13 6000 10 6000 toldfri 120.,,9000 20 350 toldfri 7 350 9000 130 500 Rogaland fylkes fiskedag har utsendt sin aarsrberetning for 1922. Østlandske fiskm'iselskap skal avholde et fiskersfevne paa Flekkem l og 2 september. Radiotelefonen fiskerienes tjeneste. Da spørsmaalet om anvendelse av radiotelegraf og telefon paa fiskefartøier i nogen tid har været aktuelt har vi faat Telegrafstyrets tilladese til at offentlggj(1re utdrag av skrivelse fra Telegrafstyret til Handelsdepartementet angaaende denne sak. Telegrafstyret skriver:»radiotelegrafstationer vil for tiden neppe kunne paaregnes anvendt i nogen større utstrækning ved fiskerierne, da de kræver telegrafkyndig betjening. Hvis man for sending av veirmeldinger etc. kan faa istandbragt en saa enkel telegrafeode at telegrafukyndige kan sende og motta disse, vil radiotelegrafen kunne faa en viss betydning. Radiotelefonen maa dog antages at komme i første række i heromhandlede øiemed, da den byr paa langt flere bruksmuligheter end radiotelegrafen med ukyndig betjening. For at faa fuld klarhet over paa hvilken maate radiotelefonen bedst kan nyttiggjøres for fiskerierne maa der iverksættes prøver. Telegrafstyret har i den anledning opført kr. 5'0000 paa budgettet for 192324 til anskaffelse av prøveapparater. Bdøpet sees medtat i det kgl. Departements indstilling, St. prp. nr. 1, Hovedpost Vn B. Efter telegrafstyrets mening vil radiotelefonen ikb:~ kunne fin de anvendelse for fiskerne før man faar appa~ rater som med fornøden sikkerhet kan betjenes av ukyndige og som er særlig konstruert for at ta ale installation paa fiskefartøier. Der er fra tid til anden forekommet uttalelser i aviserne om radiotelefonen for fiskeriene og her er gjentagne ganger fremholdt at apparatene»nu er saa praktisk bruklbare, at de ikke behøver nagen specialbehandling«. Saadanne uttalelser foreligger allerede fra 1920 (kf.r.»inordlands Nyt«for fredag 7 mai 1920). Faktum er at radiotelefonen specielt senderen endnu ikke er saa helt enkel at betjene og holde iorden, men man vil anta at speciellefiskebaatradiotelefonstationer om ikke længe kan ventes at foreligge. Ved bedømmelsen av behovet for radiotelefonforbindelse mellem fiskeflaaten og land er det hensigtsmæssig at skille mellem k y st fis k e og b ank fis k e. Til førstnævnte gruppe henregnes fiske som foregaar saa nær land at fiskefartøiene som regel gaar ut paa fangstfeltet om morgenen og returnerer til fiskeværene om aftenen. Til bankfiske henregnes fiske som foregaar længere fra land, saa fartøiene som regel ligger ute paa feltet i et eller flere døgn av gangen. Bortset fra stormvarslingen vil man anta at en forbindelse med land skulde være mindre paakrævet for fiske henhørende under første gruppe. De fartøier som dertar her er forøvrig som regel saa smaa at radiotelefonstation vanskelig kan indbygges il samme.
~ ~~ 210 fl S KE T S o A N O 25 juli 1923 Telegrafstyret er av den mening at hovedvegten for kystfiskets vedkommende foreløbig maa ligge i at fiskeværene faar hurtig og sikker melding om alt som passerer av interesse for fiskerne, saa disse naar de kommer ind fra feltet om aftenen kan erholde alle mulige oplysninger gjennem opslag. Det gjælder derfor efterhvert at sætte utværene i forbindelse med telegrafneuet. Telegrafstyret har Opmerksomheten henvendt herpaa og har haa p om at kunne gaa langt her saasnartder foreligger radioapparater som med sikkerhet kan overlates radioukyndige til betjening. En radiotelefonstation vil nemlig da kunne istandbringe efter samme princip s.om nu benyttes for telegraf og telefonstationer paa steder med liten stadig trafik. Kommunene yder her frit 1.0 kae og betjening, saa stationene kan holdes aapne aaret rundt uten altfor store tap. Det er forøvrig ikke helt ' utelukket at der for enkelte steders vedkommende kan gives privat konsession paa anlæg og drift av landstahoner i fiskeriøiemed. Spøsmaalet om hvor de faste radiotelefonstationer for fiskeriene bør anlægges vil bli avgjort i saniraad med Fiskeridirektøren. Foruten foran omtalte tilknytning av fiskeværene til telegrafnettet kunde der bli spørsmaal om at et par av de største fartøier paa hver fiskeplads installerte radiomottagere. Disse fartøier kunde da til bestemte tider av døgnet opta veirmeldinger, stormvarsler etc. og maatte ha som plikt at opta disse meldinger og ved optiske eller akustiske midler gjøre fiskehaaten forøvrig bekjendt med meldingene. for bankfisket synes en gjensidig radioforbindelse mellem fiskeflaaten og land at være paakrævet. Man har tænkt sig saken ordnet saaledes at et par av de deltagende dampskip utstyres med tilstrækkelig kraftige radiotelefonstationer for korrespondanse med nærmeste kystradiotelefonstation, mens endel av de mindre fartøier til supplering utstyres med radiomottagere, saa de til bestemte tider kan motta veirmeldinber m. v. enten fra kystradiotelefonstationene eller hvilket. vil falde billigst " fra fiskeflaatens radiotelefonstationer. De med' radiotelefon utstyrte dampskip maaue være forpligtet til at publisere alle meddelelser enten pr. radiotelefon eller ved optiske eller akustiske midler og maatte staa til disposition som talestationer for fi~eflaaten. De med radiomottagere utstyrte mindre fartøier maatte være forpligtet til at opta og publisere ved optiske el1~r akustiske midler de fra flaatens radiotelefonstationer eller fra kystradiotelefonstationer utsendte meldinger.«det danske sildemarked 192223. Jndberetning fra generalkonsulatet i Kjøbenhavn til U ten riks departemen tet, datert 28 juni 1923: den nu avsluttede sæsong 192223 er importen av norsk fetsild opgjort til ca. 30 000 eller omtrent elet samme kvantum som i den foregaaende sæsong. likhet med ifjor anslaaes reeksporten til 10 pet. av den samlede import, og konsumet i Danmark synes derfor i de senere aar at ha været i avtagende, idet der før aar om andet regnedes med et aarlig forbruk av 5060 000 Aarsaken til denne nedgang menes at maatte søkes delvis i de høie priser og delvis i, at tilførslerne i aar av notsild ophørte forholdsvis tidlig og erstattedes av garnsild, hvis kvalitet ikke altid har været tilfredsstillende. Desuten har islandssilden, som gjennemgaaende iaar er kommet frem i god og fin kvalitet, været en haard konkurrent i denne sæsong, likesom og saa importen av saltet og krydret hermetisk nedlagt sild ogsaa bidrager til at indskrænke forbruket av den saltede fetsild. Priserne for den norske fetsild androg i sæsongens uegyndelse 8090 kr. pr. td. for de største merker, men faldt ved rikelige tilførsler ret hurtig 1015 kr. pr. td. og viste derefter en stadig nedadgaaende tendens for sluttelig at noteres omkring 3035 kr. pr. td. eller omtrent i nivaa med, hvad der opnaaddes paa de tyske markeder i SteUin og Hamburg. Prisen paa islandssild en har den hele" sæsong ligget betydelig lavere, og de sidste beholdninger, mellem 23000 er rømmet til priser paa omkring 20 kr. pr. td. Omkring 1 juni laa endnu usolgt av norske fetsild (konsignationspartier) ca. 1500 tønder, hvorav godt det halve menes at være realisert i maanedens løp. Samtidig er i indeværende maaned indtruffet gano ske betydelige poster av saakaldet»forfanget«sild, der til at begynde med betaltes med 5055 kr. pr. td., men ved fremkomsten av større partier, hvorav der endnu ligger adskillige 100 usolgt, sank prisen straks til 403530/32. Om Norges avsætning til Danmark av fetsild atter vil gaa frem er maaske tvilsomt ihvertfald vil det neppe ske før reeksportmulighetene bedres, men som ofte før indberettet vil Danmark eller snarere Kjøbenhavn, hvor handelen i det store og hele foregaar, altid være et betydelig marked for den norske fetsild, naar blot eksportørene nøie vil overvaake kvalitet og pakning med den hersteds ønskede størrelse. Desuten burde avskiberne litt efter litt forsøke at arbeide sig bort fra det her almindelige konsignationsog kommissionssalg over til salg i fast regning. Forsøksfiske paa Nordsjørevet maijuli 1923. Praktiske fiskeforsøk med bankliner er iaar foretat paa Nordsjørevet med Egersund som station, for at undersøke om bankfiske med lønsomhet kan tages op
25 juli 1923 Fl S K ET S GAN G 211 der. forsøket uhørtes med en fra Søndmør leiet og for bankfiske utrustet motorkutter»fram«, skipper Peter J. Hellevik, Kjærstad. Besætningen utgjorde 6 mand.»fram» gik fra Bergen den 14 mai og drev forsøket til 6 juli. Veirforholdene var i den første del av forsøkstiden ugunstig og hindret delvis driften.»fram«utførte 5 turer og foretok forsøk paa revet mellem 57 23' og 59 n. br. paa dybder fra ca. 120 til 38 favne vand, likesom enkelte forsøk blev foretat langs kysten fra Egersund til Boknfjorden. forsøket ledet imidlertid ikke til noget gunstig resultat. Bundforholdene viste sig over store omraader at være litet skikket for fiske efter lange og brosme; saa~ ledes var det omtrent overalt paa dybder over 100 favne 0g for en stor del ogsaa mellem 100 og 50 favne 'mud~ der eller søilebund. Sten eller haard bund fandtes enkelte steder, men disse felter var meget knappe. Ellers var det sandbund. Nordsjøbankens avheld imot den Norske rende er langstrakt og nogen egentlig brahing, hvor fisken samles eller søker til, fandtes ikke. Forekomsten av fisk var paa de fleste steder meget liten og ga saadan som forholdene aa an iaar ikke grundlag for en lønsom drift. Bedste forekomst fandtes paa feltet omkring 58 4' n. br. og 4 10' o. 1. (ca. 60 kvm. V J,~ S fra Svetlingen, utfor Egersund). Fangsten for de 5 turer utgjorde ca. 3400 fisk (torsk, kveite, lange, brosme og sei) til en værdi av ca. 1150 kroner. Der blev brukt 5611:.; tusen krok line. Som agn benyttedes de første 4 turer fersk nediset makrei og den \ sidste tur fersk sild. Agnet faldt forholdsvis kostbart; utgifterne til agn og is androg til 1027 kroner. Fisken' solgtes i Egersund til firmaet Salamon Dyb & Co. A/S, som la Aalesunds priser til grund. Dette firma forskahet ogsaa agn provisionsfrit, samt is, olje, vand ill. v. forsøksfisket, som lededes av konsulent Rønnestad, var i Egersund omfattet med interesse og ekspeditionen blev vist megen velvilje og imøtekommenhet. Sildeforsøkene paa havet utenfor NordNorge. En meddelelse om forsøkenes gang. Under ledelse av NordNorges sildolje og sildemelfabtikanters forening og med bidrag av statsmidlerdrives der iaar forsøksfiske efter sild paa havet utenfor NordNorge. Om forsøkene, som drives med dis»chri, stoffer Ellingsen«av Sigerfjord, berettes følgende: Skibet avgik herfra den 20 juni første fur ut Vestfjorden forbi Røst nordover langs eggen til Senjenøen,og derfra til Bjørn.øen uten at formerke tegn til sildfore komst, fra regnet en flok hval, som passertes ca. 40 kvartmil nord av Andenes. Veiret var da saadan at der ikke var anledning til at sætte baat paa vandet. Paa Bjørnøen kunde ikke landes paa nordostsiden 1 hvor kulgrubeanlægget er vind og sjø srod like paa Paa sydvestsiden lykkedes det at komme iland og fandtes der enkelt eksemplar av fersk storsild, som var ilandbragt av fugl. Farvandet undersøktes nøie og under skibeis drift flere kvartmil sydvestover observertes intet av interesse.. Kurs sattes derpaa mot Andfjorden. Efter nogen gange blev sjøen saa høi at der var fare,for notbaatene i davidene og skibet lagd es derfor tvers for stram og vind drivende nordostover et døgns tid) hvorefterstyredes ind Hammerfjord. med anløp av' Torsvaag og ankomst' til Tromsø fredag aften den 28 juni. Paa hele denne tur herskede uavbrudt storm, først fr2 O og NO og senere fra S\V med høi sjø og usigtbart veir. Fra 'Tromsø avgik skibet igjen fredag den 29 juni ut Malangen undersøkende farvandet tilsørøen uten at se noget; som tydede paa at der var sild, derpaa Dver til Bjørnøen og videre henimot driviskanten ved Sydkap paa Spitsbergen. Paa retur gjordes to drivgarnsforsok 5 og 6 juli 65 til 85 kvartmil SSW av BjørnOelT fangst a.v nogen faa storsild. Videre stiyredes for jenbugten og ind fil Gryllefjord undersøkende stederne deromkring med ankomst til Sigerfjord for kul. forsyning lørdag den 7 juli. Den 9 juli gik skibet. fra Sigerfjordut Gavlfjorden med ordre at undersøke utenfor Vesteraalen og lofoten til omkring 100 kvartmil vest av Eggum, hvor et dampskib underveis.til sland hadde havt sildsyner. midler~ tid indløp hertil telegram fra Kjelvik om at større storsildstim hadde vist sig der utenfor., Denne meddelelse 'rapportertes til skibet pr. radio over Røst og besvaries 10 juli saaledes:»n u utenfor Hovden intet set. F ortsæffer utenom og nordover til Kjelvik. Veiret daarlig«. Den 11 juli telegraferer kapteinen over tngø:»utenfor Sørøen sydveststorm, regn, taake. ntet set«. det hele fat er forsøket hittil mislykket. Hertil har veirforholdene i høi grad bidraget. Vled undtagelse av et par dage i første uke av juli, har det ikke været a1 mindelig fiskeveir. ' dag 12/7 indløp følgende telegram over ngø fra»chr. Ellingsen«:.»Veiret daarlig. Vi forqlerket sild ved Kjelvik og Laksefjord, men daarlig samling. folk paastaar meget sild tl1stede, solskin behøves. Kvalitet veritabel storsild. Vanskelig uttale' sig før nærmere undersøkelse foretat. «
k.. _ 1 fiskeutførse1en fra 1 januar til 14 juli 1023 og uken som endte 14 juli. Toldsteder Fetsild Klipfisk Nordsja slands Klipfisk, Rot Hyse, Anden D.m. R.m. Brun Vaarsild Haaog skam'et Storsild Brisling slandsk Rundfisk sild sild norsk skjær Sei Rogn rund tarfisk tran Blank tran blank Brun kjærr. sild etc. l<g. 301 4639 255 357 1769 191 Kristiania... 6 2016 1 1630 22324 Kristiansand.. 167 7 20 1322 Egersund... 8816 Stavanger... 16524 1 352 50 100 19 Kopervik... 24228 3 377. Haugesund... 147972 3922 648 433 1954 Bergen... 85252 12 801 38349 2246 62 2015 1 254 850 10845 3173 007 66250 l 318815 908~501185 2.59 6472 18070 482 4273 2453 3460 florø... 107 899 1 760 MåØy... 1 139 168 65200 432 Aalesund... 230 1903 78127 147 7919 5675820 58460 102400 32250 7379 16550 157 124 l 160 1 160 Molde... 304 4074 l 15480 135 17 Kristiansund.. 2316 43144 7942137 99795 7106 16 90 829 Trondhjem... 1663 30471 25699 152 396 300 12305 13300 161605 3800 66 465 6 44 Bodø... 6074 1 523380 8300 148 Svolvær... 684 48 426630 456 1637 992 12 Narvik... l 290 1 11 Tromsø... 399 600 2200 67125 500 14835 1500 3970 1 156 67 26 36 90 9 Hammerfest.. 198620 1150 50615 1 750 81 Vardø... 13 2 319775 125 219 Vadsø... 4 Andre... 609 331 63 48 20 225250 150 ' 7 214.~ alt 285713 64782 190275 2985 111 15160 16707569 10845 4264222 81300 1 773400 942700 194929 22379 42784 1196 5853 5740 5791 9 uken 16665 1451 670 16 1 484380 407300 19750 335501 2250 2856 228 l 2"i1O17111511761419[39 _._ Hærdet Toldsteder hvaltran Hvaltran Sæltran Bottlenosetran Sildetran Sild, fersk ks. Sild, rakt Makrei, saltet Makrei, fersk Laks, fersj5. Levende aal Anden fersk fisk Hummer stk. Fisk saltet i fartai Fisk saltet i Sildemel Fiskeguano Sælskind Hermetik Kristiania... 45 5 559 346 203 Kristiansand.. Egersund... 119 Stavanger... 193 1 824 Kopervik... Haugesund... 2989 2 697 Bergen... 462 336 328 1 411 florø.... 844 Måløy... Aalesund... 6820 447 Molde... 52 Kristiansund. 120 Trondhjem... 653 Bodø... 11 392 3480 49745 4990 676705 45930 761 3450 8906 33682 65443 45 19439 12207 2431732640 10725 2000 2650 996 8130 246 l 725 7117 3916 2821 13400 ' 2 159 212093 747 9890 5187 1485 8271 192492 1420 24 240 140 70 38236 23731 3905 12263 156 6888 375182 20907 2841 44487S 5931 326 512922 Svolvær... 8741 / 9511 Narvik... 356 425 127026 Tromsø... 38 534 l 399 1 27 6 466 Hammerfest.. 53349 140 179339 11 403 94252 1 351 45321 85017 3280 3226 10 018 130 1945 12365 200 345050 594798 1 168602 1 128366 90800 218 53 440 42 170 10 1380 104900 309000 30 0 300000 113 290 190700 50000 30000 175000 459500 379000 1073490', 340565 800 114400 2302 ~:~~: :::::::::::: = = ~9 = =. 6 = = = = = 5 rg~. 34150 Andre 1)... 92279 2992 _= l!~ 2743 282 900 3597 194 14 136 87098 51 138000 605/ 171928 1563000 592874 61369 50088 lill 92 78612i07 8 047 ~ 11 399 1 801 481. 77 799 3767 1766770 463627 2088 1664060 522520 3455381 4742,1 3~8 890 419270;:' 704936 11593831' uke; 14921"65 5303 97 i 3750 1 1 24750 78570 1666 54606 10814 1 360400 55 1600001 15511 284845' l) alt margarit 2017339 74 2 39000 8434458 196915 288460 975952 19970 76405 54524 48010 1 169833 114456 3920