Forurenset grunn Spredning og kartlegging Gunnhild Preus-Olsen, seksjon for avfall og grunnforurensning
Tema for foredraget Hva og hvor? Spredning Hvorfor kartlegge?
Miljøgifter og forurenset grunn
Forurenset grunn i Norge 1990-t 2004 2009
Tilstandsklasse / Stoff 1 Meget god 2 God 3 Moderat 4 Dårlig 5 Svært dårlig Arsen < 8 8-20 20-50 50-600 600-1000 Bly < 60 60-100 100-300 300-700 700-2500 Kadmium <1,5 1,5-10 10-15 15-30 30-1000 Kvikksølv <1 1-2 2-4 4-10 10-1000 Kobber < 100 100-200 200-1000 1000-8500 8500-25000 Sink <200 200-500 500-1000 1000-5000 5000-25000 Krom (III) <50 50-200 200-500 500-2800 2800-25000 Krom (VI) <2 2-5 5-20 20-80 80-1000 Nikkel < 60 60-135 135-200 200-1200 1200-2500 Alifater (C8-C10) < 10 10 10-40 40-50 50-20000 Alifater (>C10-C12) < 50 50-60 60-130 130-300 300-20000 Alifater (>C12-C35) < 100 100-300 300-600 600-2000 2000-20000 PAH 16 <2 2-8 8-50 50-150 150-2500 Benzo(a)pyren < 0,1 0,1-0,5 0,5-5 5-15 15-100 Fenol <0,1 0,1-4 4-40 40-400 400-25000 Benzen <0,01 0,01-0,015 0,015-0,04 0,04-0,05 0,05-1000 PCB 7 < 0,01 0,01-0,5 0,5-1 1-5 5-50 DDT <0,04 0,04-4 4-12 12-30 30-50 Dioksiner/furaner 0,00001-0,00002-0,0001-0,00036- <0.00001 0,00002 0,0001 0,00036 0,015 Trikloreten <0,1 0,1-0,2 0,2-0,6 0,6-0,8 0,8-1000 DEHP (ftalat) <2,8 2,8-25 25-40 40-60 60-5000 De vanligste/farligste stoffene Normverdier (Forurensningsforskriften) Tilstandsklasser (Helsebaserte tilstandsklasser) «Verstinglista» Tilstandsklasser for forurenset grunn. Konsentrasjoner angitt i mg/kg TS. Fra veilederen «Helsebaserte tilstandsklasser for forurenset grunn» (TA-2553/2009), kapittel 2, tabell 2.
Tilstandsklasse / Stoff 1 Meget god 2 God 3 Moderat 4 Dårlig 5 Svært dårlig Arsen < 8 8-20 20-50 50-600 600-1000 Bly < 60 60-100 100-300 300-700 700-2500 Kadmium <1,5 1,5-10 10-15 15-30 30-1000 Kvikksølv <1 1-2 Tungmetaller 2-4 4-10 10-1000 Kobber < 100 100-200 200-1000 1000-8500 8500-25000 Sink <200 200-500 500-1000 1000-5000 5000-25000 Krom (III) <50 50-200 200-500 500-2800 2800-25000 Krom (VI) <2 2-5 5-20 20-80 80-1000 Nikkel < 60 60-135 135-200 200-1200 1200-2500 Alifater (C8-C10) < 10 10 10-40 40-50 50-20000 Alifater (>C10-C12) < 50 50-60 60-130 Mineraloljeprodukter 130-300 300-20000 Alifater (>C12-C35) < 100 100-300 300-600 600-2000 2000-20000 PAH 16 <2 2-8 8-50 50-150 150-2500 Benzo(a)pyren < 0,1 0,1-0,5 0,5-5 5-15 15-100 Organiske Fenol <0,1 0,1-4 4-40 40-400 400-25000 Benzen <0,01 miljøgifter 0,01-0,015 0,015-0,04 0,04-0,05 0,05-1000 PCB 7 < 0,01 0,01-0,5 0,5-1 Klorerte 1-5 5-50 DDT <0,04 0,04-4 4-12 12-30 30-50 miljøgifter 0,00001-0,00002-0,0001-0,00036- Dioksiner/furaner <0.00001 0,00002 0,0001 0,00036 0,015 Trikloreten <0,1 0,1-0,2 0,2-0,6 0,6-0,8 0,8-1000 Andre miljøgifter DEHP (ftalat) <2,8 2,8-25 25-40 40-60 60-5000
Tilstandsklasse / Stoff 1 Meget god 2 God 3 Moderat 4 Dårlig 5 Svært dårlig Arsen < 8 8-20 20-50 50-600 600-1000 Bly < 60 60-100 100-300 300-700 700-2500 Kadmium <1,5 1,5-10 10-15 15-30 30-1000 Kvikksølv <1 1-2 Tungmetaller 2-4 4-10 10-1000 Kobber < 100 100-200 200-1000 1000-8500 8500-25000 Sink <200 200-500 500-1000 1000-5000 5000-25000 Krom (III) <50 50-200 200-500 500-2800 2800-25000 Krom (VI) <2 2-5 5-20 20-80 80-1000 Nikkel < 60 60-135 135-200 200-1200 1200-2500 Alifater (C8-C10) < 10 10 10-40 40-50 50-20000 Alifater (>C10-C12) < 50 50-60 60-130 Mineraloljeprodukter 130-300 300-20000 Alifater (>C12-C35) < 100 100-300 300-600 600-2000 2000-20000 PAH 16 <2 2-8 8-50 50-150 150-2500 Benzo(a)pyren < 0,1 0,1-0,5 0,5-5 5-15 15-100 Organiske Fenol <0,1 0,1-4 4-40 40-400 400-25000 Benzen <0,01 miljøgifter 0,01-0,015 0,015-0,04 0,04-0,05 0,05-1000 PCB 7 < 0,01 0,01-0,5 0,5-1 Klorerte 1-5 5-50 DDT <0,04 0,04-4 4-12 12-30 30-50 miljøgifter 0,00001-0,00002-0,0001-0,00036- Dioksiner/furaner <0.00001 0,00002 0,0001 0,00036 0,015 Trikloreten <0,1 0,1-0,2 0,2-0,6 0,6-0,8 0,8-1000 Andre miljøgifter DEHP (ftalat) <2,8 2,8-25 25-40 40-60 60-5000 Smelteverk, galvano- og annen relatert industri. Foto: Marit Bendz, Riksantikvaren Maling på gamle bygninger og produkter. Foto: John Petter Reinertsen Ammunisjon og skytebaner. Foto: Wikidudeman/Creative Commons Gammelt impregnert trevirke. Foto: John Petter Reinertsen
Tilstandsklasse / Stoff 1 Meget god 2 God 3 Moderat 4 Dårlig 5 Svært dårlig Arsen < 8 8-20 20-50 50-600 600-1000 Bly < 60 60-100 100-300 300-700 700-2500 Kadmium <1,5 1,5-10 10-15 15-30 30-1000 Kvikksølv <1 1-2 Tungmetaller 2-4 4-10 10-1000 Kobber < 100 100-200 200-1000 1000-8500 8500-25000 Sink <200 200-500 500-1000 1000-5000 5000-25000 Krom (III) <50 50-200 200-500 500-2800 2800-25000 Krom (VI) <2 2-5 5-20 20-80 80-1000 Nikkel < 60 60-135 135-200 200-1200 1200-2500 Alifater (C8-C10) < 10 10 10-40 40-50 50-20000 Alifater (>C10-C12) < 50 50-60 60-130 Mineraloljeprodukter 130-300 300-20000 Alifater (>C12-C35) < 100 100-300 300-600 600-2000 2000-20000 PAH 16 <2 2-8 8-50 50-150 150-2500 Benzo(a)pyren < 0,1 0,1-0,5 0,5-5 5-15 15-100 Organiske Fenol <0,1 0,1-4 4-40 40-400 400-25000 Benzen <0,01 miljøgifter 0,01-0,015 0,015-0,04 0,04-0,05 0,05-1000 PCB 7 < 0,01 0,01-0,5 0,5-1 Klorerte 1-5 5-50 DDT <0,04 0,04-4 4-12 12-30 30-50 miljøgifter 0,00001-0,00002-0,0001-0,00036- Dioksiner/furaner <0.00001 0,00002 0,0001 0,00036 0,015 Trikloreten <0,1 0,1-0,2 0,2-0,6 0,6-0,8 0,8-1000 Andre miljøgifter DEHP (ftalat) <2,8 2,8-25 25-40 40-60 60-5000 Oljeutslipp fra bensinstasjoner og andre oljetanker. Foto: Miljødirektoratet / Thore Egeland (Fylkesmannen) Nedgravde oljetanker. Foto: Vannog avløpsetaten, Oslo kommune Utslipp av kreosot (inneholder bl.a. PAH) ved treimpregnerings-bedrift. Foto: Asplan Viak AS
Tilstandsklasse / Stoff 1 Meget god 2 God 3 Moderat 4 Dårlig 5 Svært dårlig Arsen < 8 8-20 20-50 50-600 600-1000 Bly < 60 60-100 100-300 300-700 700-2500 Kadmium <1,5 1,5-10 10-15 15-30 30-1000 Kvikksølv <1 1-2 Tungmetaller 2-4 4-10 10-1000 Kobber < 100 100-200 200-1000 1000-8500 8500-25000 Sink <200 200-500 500-1000 1000-5000 5000-25000 Krom (III) <50 50-200 200-500 500-2800 2800-25000 Krom (VI) <2 2-5 5-20 20-80 80-1000 Nikkel < 60 60-135 135-200 200-1200 1200-2500 Alifater (C8-C10) < 10 10 10-40 40-50 50-20000 Alifater (>C10-C12) < 50 50-60 60-130 Mineraloljeprodukter 130-300 300-20000 Alifater (>C12-C35) < 100 100-300 300-600 600-2000 2000-20000 PAH 16 <2 2-8 8-50 50-150 150-2500 Benzo(a)pyren < 0,1 0,1-0,5 0,5-5 5-15 15-100 Organiske Fenol <0,1 0,1-4 4-40 40-400 400-25000 Benzen <0,01 miljøgifter 0,01-0,015 0,015-0,04 0,04-0,05 0,05-1000 PCB 7 < 0,01 0,01-0,5 0,5-1 Klorerte 1-5 5-50 DDT <0,04 0,04-4 4-12 12-30 30-50 miljøgifter 0,00001-0,00002-0,0001-0,00036- Dioksiner/furaner <0.00001 0,00002 0,0001 0,00036 0,015 Trikloreten <0,1 0,1-0,2 0,2-0,6 0,6-0,8 0,8-1000 Andre miljøgifter DEHP (ftalat) <2,8 2,8-25 25-40 40-60 60-5000 Byggematerialer og rivningsavfall. Foto: istockphoto PCB-holdige isolerglassruter. Foto: Anne Sofie Gjestrum, Miljødirektoratet PCB og DEPH/ftalater i maling. Foto: John Petter Reinertsen Renserier og klorerte løsemidler (trikloreten). Foto fra forbrugerkemi.dk Dioksiner og furaner kan dannes ved forbrenning av klorholdige materialer. Foto: Adresseavisen
Hvor er det grunn til å mistenke forurenset grunn?
Hvor finner vi forurenset grunn? Industrivirksomhet Avfallshåndtering Rivningsarbeid, rehabilitering av bygninger Foto: Marit Bendz, Riksantikvaren Foto: Maol/Flickr (miljodirektoratet.no) Branntomter Foto: Adresseavisen Foto: istockphoto (miljøstatus.no)
Dansk bransjeoversikt (Videncenter for Jordforurening): http://www.jordforurening.info/brancher.php TA-2876/2012: http://www.miljodirektoratet.no/old/klif/publikasjoner/2876/ta2876.pdf
Hvor finner vi forurenset grunn? (forts.) Restforurensning Nær annen forurenset eiendom «Byjord» med menneskelagde partikler (teglstein, asfalt, malingsflak). Fra «Byjord en giftig historue» av Rolf Tore Ottesen (NGU) og Marianne Langedal (Trondheim kommune). Byjord Nedgravde oljetanker Nedgravd oljetank. Foto: Vann- og avløpsetaten, Oslo kommune (miljøkommune.no)
Undersøkelsene Kilde Spredning Effekt Foto: NGI
Tilstandsklasse / Arealbruk 1 Meget god 2 God 3 Moderat 4 Dårlig 5 Svært dårlig Toppjord (< 1m) Boligområde Dypereliggende jord Ved akseptabel risiko for spredning og avgassing * Sentrumsområde, kontor, forretning Toppjord (< 1m) Dypereliggende jord Ved akseptabel risiko for spredning * Ved akseptabel risiko for spredning og helse Industri, trafikkareal Toppjord (< 1m) Dypereliggende jord Ved akseptabel risiko for spredning Ved akseptabel risiko for spredning Ved akseptabel risiko for spredning og helse Planlagt arealbruk og krav til tilstandsklasser i jord. Fra veilederen «Helsebaserte tilstandsklasser for forurenset grunn» (TA-2553/2009), kapittel 4, tabell 7. Asterisk ( *) angir at bestemmelsen kun gjelder bestemte stoffer.
Risikovurdering av spredning STOR USIKKERHET forbundet med beregninger av spredning
Potensial for spredning?
Jord: Partikler, vann og luft Miljøgifter i jord vil fordele seg: på jordpartikler i poreluft i porevann/ grunnvann Løsmasser og grunnvann. Basert på illustrasjon av Alf Næsheim/Steinar Skjeseth. www.grunnvann.no
Tilstandsklasse / Stoff 1 Meget god 2 God 3 Moderat 4 Dårlig 5 Svært dårlig Arsen < 8 8-20 20-50 50-600 600-1000 Bly < 60 60-100 100-300 300-700 700-2500 Kadmium <1,5 1,5-10 10-15 15-30 30-1000 Kvikksølv <1 1-2 Tungmetaller 2-4 4-10 10-1000 Kobber < 100 100-200 200-1000 1000-8500 8500-25000 Sink <200 200-500 500-1000 1000-5000 5000-25000 Krom (III) <50 50-200 200-500 500-2800 2800-25000 Krom (VI) <2 2-5 5-20 20-80 80-1000 Nikkel < 60 60-135 135-200 200-1200 1200-2500 Alifater (C8-C10) < 10 10 10-40 40-50 50-20000 Alifater (>C10-C12) < 50 50-60 60-130 Mineraloljeprodukter 130-300 300-20000 Alifater (>C12-C35) < 100 100-300 300-600 600-2000 2000-20000 PAH 16 <2 2-8 8-50 50-150 150-2500 Benzo(a)pyren < 0,1 0,1-0,5 0,5-5 5-15 15-100 Organiske Fenol <0,1 0,1-4 4-40 40-400 400-25000 Benzen <0,01 miljøgifter 0,01-0,015 0,015-0,04 0,04-0,05 0,05-1000 PCB 7 < 0,01 0,01-0,5 0,5-1 Klorerte 1-5 5-50 DDT <0,04 0,04-4 4-12 12-30 30-50 miljøgifter 0,00001-0,00002-0,0001-0,00036- Dioksiner/furaner <0.00001 0,00002 0,0001 0,00036 0,015 Trikloreten <0,1 0,1-0,2 0,2-0,6 0,6-0,8 0,8-1000 Andre miljøgifter DEHP (ftalat) <2,8 2,8-25 25-40 40-60 60-5000 Stoffenes kjemiske egenskaper i jord: Binder til organisk materiale Lav ph (surt vann) øker utvasking Små /«lette» forbindelser Damper av Vaskes ut med grunnvann Større /«tunge» forbindelser Binder til jordpartikler
Men Det finnes ikke én type «standard-jord» Variasjon i innhold av organisk materiale (humus) Ulike stoffer har ulik levetid Jordprofil. Foto: Ragnhild Sperstad / Skog og landskap
Tilstandsklasse / Stoff 1 Meget god 2 God 3 Moderat 4 Dårlig 5 Svært dårlig Arsen < 8 8-20 20-50 50-600 600-1000 Bly < 60 60-100 100-300 300-700 700-2500 Kadmium <1,5 1,5-10 10-15 15-30 30-1000 Kvikksølv <1 1-2 Tungmetaller 2-4 4-10 10-1000 Kobber < 100 100-200 200-1000 1000-8500 8500-25000 Sink <200 200-500 500-1000 1000-5000 5000-25000 Krom (III) <50 50-200 200-500 500-2800 2800-25000 Krom (VI) <2 2-5 5-20 20-80 80-1000 Nikkel < 60 60-135 135-200 200-1200 1200-2500 Alifater (C8-C10) < 10 10 10-40 40-50 50-20000 Alifater (>C10-C12) < 50 50-60 60-130 Mineraloljeprodukter 130-300 300-20000 Alifater (>C12-C35) < 100 100-300 300-600 600-2000 2000-20000 PAH 16 <2 2-8 8-50 50-150 150-2500 Benzo(a)pyren < 0,1 0,1-0,5 0,5-5 5-15 15-100 Organiske Fenol <0,1 0,1-4 4-40 40-400 400-25000 Benzen <0,01 miljøgifter 0,01-0,015 0,015-0,04 0,04-0,05 0,05-1000 PCB 7 < 0,01 0,01-0,5 0,5-1 Klorerte 1-5 5-50 DDT <0,04 0,04-4 4-12 12-30 30-50 miljøgifter 0,00001-0,00002-0,0001-0,00036- Dioksiner/furaner <0.00001 0,00002 0,0001 0,00036 0,015 Trikloreten <0,1 0,1-0,2 0,2-0,6 0,6-0,8 0,8-1000 Andre miljøgifter DEHP (ftalat) <2,8 2,8-25 25-40 40-60 60-5000 Stoffenes nedbrytningstid: Grunnstoff kan ikke brytes ned Kan brytes ned av mikroorganismer i jorda Forurensningens konsentrasjon Temperatur Vanskelig nedbrytbare (og akkumulerer i levende organismer)
Spredningspotensiale mht grunnforhold Vanngjennomstrømning Grunnvannstand og strømning Nedbør (Jorderosjon, vanngjennomstrømning) Kornstørrelse Grovkornet = lett gjennomstrømning www-bib.hive.no Illustrasjon: NGU (www.grunnvann.no) Foto: NGI
Menneskeskapte spredningsveier Strukturer i bakken Tidligere bekkeleier Gamle grøfter Ledningsnett Kulverter Større utslipp til jord følger gjerne rørstrukturer i bakken. Illustrasjon: Lettere redigert arbeidsskisse fra undersøkelser av en større oljeforurensning.
Risikovurdering av spredning STOR USIKKERHET forbundet med beregninger av spredning Spredning bør, så langt det er mulig, vurderes ut fra FAKTISKE MÅLINGER heller teoretiske beregninger
Hvorfor kartlegge?
Grunnforurensningsdatabasen I dag Framtidsvisjoner
Bygge og gravearbeider Direkte eksponering Økt risiko for spredning Foto: NGI
Illustrasjonsfoto Ukontrollert flytting og gjenbruk av masser
Hvorfor bør forurenset grunn kartlegges? Bør kjenne til forurensning før gravearbeider starter: Helse- og miljørisiko Økonomiske kostnader Uforutsette ekstratiltak, anleggsstans Deponikostnader (usorterte masser) Utilsiktet spredning (opprydning) Informasjonsdeling Kjøp og salg av eiendom Unngå hemmelighetshold Forenklet saksbehandling Arealplanlegging Aktsomhetskart: Noen byer/kommuner kartlegger også mistanke om forurenset grunn for større områder. Her fra Oslo, hvor alle tildigere og nåværende virksomheter som kan ha bidratt til grunnforurensning er markert inn.
Nyttig informasjon Nettsider Miljøkommune: http://www.miljokommune.no/temaoversikt/forurensing/ Miljøstatus: http://www.miljostatus.no/tema/kjemikalier/forurenset-grunn/ (inkl. karttjeneste med forurensede lokaliteter) Forurensningsforskriften kapittel 2 Veileder(TA-2913/2012): http://www.miljodirektoratet.no/old/klif/publikasjoner/2913/ta2913.pdf Kommentarer (TA-2912/2012): http://www.miljodirektoratet.no/old/klif/publikasjoner/2912/ta2912.pdf Bransjer og stoffer TA-2876/2012: http://www.miljodirektoratet.no/old/klif/publikasjoner/2876/ta2876.pdf Dansk bransjestandard (mer detaljert): http://www.jordforurening.info/brancher.php Kartlegging Registrering i databasen Grunnforurensning: http://www.miljodirektoratet.no/old/klif/publikasjoner/2659/ta2659.pdf Mal for utarbeidelse av aktsomhetskart for forurenset grunn : http://www.ngu.no/upload/publikasjoner/rapporter/2009/2009_033.pdf
www.miljødirektoratet.no