. Ukntng mddjsr for norsit fiskrjbdrift fra fisl,rjdirktørn - 5859-44927 og i 9828545 tøler med 38 tønder, hvorav.32 flæknorsl( flsj\rir. ket og 60 rundsaltet. Endel partier solgt 295 5 Uken 9-25 september. - - 2607-0- 29 569. sidste uke for 75-25-80-50 øre pr. for ngen nordsjøsild er indbragt de henholdsvis nummer 2-3-4-5. Nummer' to sidste uker. 5 fisken er litet -CETSLDFSKET var smaat i sidste ::.e_ uke og der var endel stormhin- Hjemført islandssild. Der blev i Kytmakrelfisket. dring i Troms fylke. Bjarkøy uken hjemført 220,.hvorav til Opslag. 28/9: Kystmakrelfisket hadde blev optat 400 maal fabriksild, pris Kopervik 430 og til Stavanger 780 en ukefangst av 59800 makrei, hvorav 0, størrelse 4-7 streks. Salangen tønder. alt er iaar hjemført fra silblev optat 500 maal, alt fabrikvare. defisket ved sland 24455 tønder mot til Onsøy 2 uker 20000, Bergen 5050, Kristiansand 8500. Pris Bergen.65, Kristiansand.00-.80. Totalfangst 5754770 Tilstede, 4 landnotbruk. Tromsøy- til samme tid ifjor 65 27 sund optat siden sidste beretning 300 D o l' g erna kre l fis k e t i Nor d maal som blev saltet til handelsvare. sjø en. Der blev i sidste uke ind Fetsildfisl\et. Her er kun tilstede stedets egne not- bragt til Kristiansand (:lv 2 fartøier Opslag 44. Trondhjem 25/9: Bjugn lensmandsdistrikt: uken sa t 4 større og 9 brnk. alt er i Troms fylke optat 04 tønder flekket og 9 tønder rundmindre notstæng. Opfisket 2350 maal, hvorav 94 07 maal hvorav saltet til han- saltet makrel. Endel partier blev sidst iset 20 maal, solgt sildoljefabrik 640 maaj, hermetildabrik delsvare 2250 mot ifjor 3 442 i uken solgt til priser 75-25-80 00 maal, saitet. handelsvare 700 tønder. Kvalitet 4-6. Pris 6-24. maal og 28 05 og 50 øre pr. for henholdsvis nr. Frøya lensmandsdistrikt: uken sat 3 sm,;a notstæng. Opfisket Bjugn i Sør-Trøndelag er sat 4 2-3-4 og 5. Nummer 5 fisken er 300 maal, hvorav iset 50 maal, solgt sildoljefabrik 00 maal, pris større og 9 mindre notstæng, hvorav litet paaagtet, og der blev senest budt 8--2. alt opfisket inden fylket 7323 maal, iset optat 2350 maal, hvorav iset 20 25 øre pr. for denne størrelse. 8567 maal, solgt sildoljefabrlk 258 maal, hermetikfabrik 2422 maal, saltet handelsvare 49960 maal. fylkesmanden. maal og saltet 700, resten til alt er indbragt av 8 svenske og fabrikvare, pris 6-24, størrelse 4-6 4 norske fartøier 32 flækket Namsos 25/9: Nærøy denne streks. Frøya blev sat 3 smaa og 60 rundsaltet nordsjømakrel. stæng, hvorav optat 300 maal og Bankfisket fra Aalesund er ubederav iset 50 maal, resten fabrikvare. tydelig og det samme er tilfældet for Pris 8-2 kr. pr. maal. alt opfisket Værøy og Røst hvor der i foregaaende i fylket 7323 maal hvorav saltet til uke kun blev opfisket ca. 3000 handelsvare 49 960 mot ifjor hen- fisk. Prisen var i Røst for kveite 80 holdsvis 40476 maal og' 42 573 rødspette 40, torsk 30 og for hyse Namdalen er der opfisket nogen 20 øre pr. - smaapartier i Nærøy, Vikna og Leka. Ky s t mak re fis k eter nu av Prisen disse steder henholdsvis 8-20 tagende og ganske slut enkelte diog 2 kr. pr. maal. alt er i Nam- strikter. sidste uke blev anmeldt dalen nu opfisket 56 690 maal, hvorav opfisket 59 870, hvorav til Onsøy saltet til handelsvare 7 955 mot 20000, Kristiansand 8500, Risør 6650, ifjor henholdsvis 2 940 maal og Hvaler 6660 og Vasser 5400 alt l 422 er iaar til 25 septbr. anmeldt op- Fra Nordland fylke foreligger ingen fisket 5754774, der efter beregning meddelelse om sildefisket i sidste uke. = 3 sik. utgjør 7 264 300 stk. Det samme er tilfældet med Finmar- mot 7 56 40 ifjor, 5373900 i 98, ken for de to sidste uker. 9744 660 97 og 0 844 290 stk. For hele landet er der til 25 sep- i 96. tember opfisket37 885 maal fetsild, hvorav iset 8 867 maal, solgt til sildoljefabrikker 266 99 maal, til hermetikfabrikker 4347 maal og saltet til Dorgemakrelflsket fra Nordsje-en. handelsvare 8 237 tønder mot ifjor Opslag 7. 27/9: Dorgemakrel fra Nordhenholdsvis 56 56-870 - 38 086 sjøen: alt anmeldt til 25 september 22 far- Opslag 47. uke optat ældre stæng 85 maal notsild, pris 8--20, derav saltet handelsvare 35 tønder. 3-4 streks. Til agn og sildeolje 62 maal, opfisket 30 maal garnsild, saltet samfængt til 45. tønder, 3-05 streks: Vikna: 2 sidste uker optat 00 maal, hvorav saltet 70 tønder, resten solgt sildoljefabrik, pris 0, sterkt avhgende garnfiske, antagelig saltet 80 tønder, pris 8-20. Leka: Optat ældre stæng Eiterfjorden 40 maal, hvorav 95 maal solgt sild- 0jefabrik, 70 maal til agn og tilvirket handelsvare 27 tønder, pris :2, intet garnfiske, Aarsetfjorden smaastæng. alt Namdal 56690 maal, hvorav saltet handelsvare 7955 tønder og solgt sildoljefabrik og agn 3484. Politimesteren. Opslag 49. Tromsø 25/9: Bjarkøy opiat siden sidste indberetning 400 maal, solgt til sildoljefabrikker, pris 0 kroner maalet. størrelse 4-7 merker. Sidste uke stormhindring. Salangen optat sidste uke 500 maa, alt solgt til sildoljofabrikker. Tilstede 4 landnotbruk. Tromsøysund optat siden sidste indberetning 300 maal. alt anvendt til handelsvare. Kun stedets notbruk tilstede. Optat inden fylket 94 07 maal, hvorav anvendt!il handelsvare 2250 idr., sildoljefabrikker 83 SL maal Hermetikfabrikker, ljemmeforbruk og agn som før. FylkesmaHden. Opslag 9. 27/9: Fetsildfisket : Til 25 september anmeldt opfiskct 37 885 m3: fdsild, hvorav iset 8867 maal, solgt sildolje-= fabrikker 266 99 maal: hermetikbbrilz 43: ma3 00' saltet 8ndelsvare 8 237 tønder mot ifjo- beholdsvis- i5lj 56-870-38 086-5859 44927.
392 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 september 920 ndkommet Nordsj.e-sild. Opslag 9. 27/9: ngen Nordsjøsild ilandbragt sidste dage. Qversigf over vindforholdene ved den norske kyst i uken 9 25 september 920. (Utdrag av de telegrafiske veirrneldinger til Geofysisk institut B.) Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra 0-2. lijemf.al't slandssild. Ops] ag 9. 27/9: Hj emført sidste uke 220 tønder slandssild, hvorav til Kopervik 430 og Stavanger 780 tønder. alt hjemført iaaf 4 455 tønder mot 65 27 ifjor. Kystmal<relfisl<et 920. ndbragt Hvortil indbragt Til - uken alt Bergen... 25/ 9 5 50 724000 Hisken... 7/ 8-22700 Haugesund... 4/9-2945 Skudenes... / 9-59250 Stavanger... 8/ 9-57690 Egersund... 25/ 9 500 64700 Flekkefj... 2/ 8-63050 Farsund... 3/ 7-33000 Aaensire... / 9-22770 Hitterø... 8/ 9-74530 Kristiansand.. 25/ 9 8500 l 49250 Lillesand... 8/ 9-53820 Arendal... 25/ 9 960 05230 Grimstad... 25/9 3500 8055 Risør... 25/ 9 6650 83450 Kragerø - Skaatøy 8/ 9-80080 Langesund... / 9-4 330 Nevlunghavn 28/ 8-94050 Fr.værn... 28/ 8-42 0 Vasser... 9/ 9 5400 308840 Kristianiafj... 8/ 9-43380 Kraakerøy... 25/ 9 750 59740 / 9 2400} 0SØ... 8/ 340 80 9 7800 Hvaler... 8/ 9 6660 283020 Skjeberg... 28/ 8-6730 Berg... 8/ 9 600 2 330 Tils. 5754 70 Av fangsten er 2969270 fisket med garn, 2 042 5 med not og resten med dorg, snøre eller andre redskaper. Brisling etc. tilført Bergen. tiden fra midten av mai til midten (lv september er der tilført herm etikfa bfikkerne i Bergen 2 50 skj brisling fra Hordaland fylke, 3 930 skj. fra Sogn og Fjordane og 300 skj. fra Rogaland fylke. Prisen har variert fra kr. 5 til kr. 9 pr. skj. og værdien blir derefter ca. kr. 237 tusen Av smaasild, blanding og mossa til- Station 9 sept.!20 sept.. 2 sepl!n se p t.!23 se. p. t.24 sept. 25 sept. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 rnrg. 8 rnrg. 8 mrg. 8 mrg. Færder fyr... - - N 2NNE 3 Stille WSW 2 SSE Oksø fyr... - - N NNE 3NNE 3NNE 2ENE Lister fyr..... WSW 5WNW 4 NE 2N ESE ESE le Utsire fyr... N 5 - - - - - - Bulandet... N 5NW 4SE 3 SSE S 5S 6S Runde... - NW 3N 2SSW 2SW 3SW 4W Hustad... Stille WNW 4 Stille ESE SSW 2WSW N Titran... Stille. W 7NW 2SSW 4SSW 4SE 2SE Sørgjæs.gerne ESE 4WSW 6N 3WSW 4S 3SSW 3E Brønnøy... - - NW 2 - S 3 - SW Myken... NE 8SW 5NW SSW 5SSW 8S 3SSW Røst... - - NNW 6SW 6SW 7SW 3SW Andenes... - - WNW 3 WSW 4SW 6WNW 5 S\V Gjesvær... - - NNW 6NW 6SW 8W 5 SE Vardø... - - NW 7S 5S 5W 5 Stille Spitsbergen.. - - - - - - --- førtes der i samme tidsrum henholds- tdgrammr. vis fra Hordaland fylke 4450 -- 3300 Det hollandske sildenske. -- 9500 skj. og fra Sogn og Fjor- Opslag 4. 28/9: Hollandske sildefiske til dane 6850-99 - 299. Værdien 22 september ilandbragt 6085 tønder mot for den tilførte smaasild er beregnet 99 404049 tønder, 98 2530, 97 43 til ca. 24 tusen kr., for blanding ca. 20 tusen kr. og for mossa 27 tusen kr. li t n a l Cl s li fl S li.t. r. Uken 9-25 septbr. 2 4 4 6 2 2 6 8 3 3 Fra konsulatet i Barcelona dat 7 september 920: Fiskemarkedet i Syd- og 0st- Det hollandske sildefiske i spanien. h dd. k d dt Herved har jeg den ære at indbeor ds. Jøen a e li en er en e., N rette følgende om fskemarkedet mden en f angs t av 4 627 td r. mo t t 'l d k 'f' 77 397 T'l dette konsulatdlstnkt: svaren e u e Jor. t '. l db tar B c e ona. S'd'd en Sl sem t. db eret 22 sep t em b er er la an ra g... 5 6085 t d t 404049 T nmg er lmprtert 68 00 norsk 2530 i 9; r 4 i 9/ Jor, klipfsk, 998 000 islandsk, 530?OO g færølsk og 0 000 engelsk fsk. -.---- Beholdningerne opgis at være ca. ' l',. d k d 500000 islandsk, ca. 00000 F ors k JB 9B ufen an s e med eieiser. fæ'røisk og 0000 engelsk fisk. Great Yarmouth den 22/9: Fangst følge "Revista mercantil" stiller 3 396 crans, mot ifjor 9927 crans, priserne sig som følger: slandsk fersksild 68--62 shillings pr. cran. prima Ptas. 07 til 08 og islandsk sekunda Ptas. 00 til 02 pr. kv. Le Havre den 22/9: Sardinfisket a 40 For færøisk og norsk kli p- Nantes, Concarneau temmelig godt, fisk fandt ingen offidel notering sted, Lorient godt. men opgis prisen til henholdsvis Great Yarmouth 25/9: 200 skotske Ptas. 00 a 0 og Ptas. 70 a 80 fartøier ankommet Yarmouth. Fersk- pr. 40 sild 67-36 shillings pr. cran. Før- Cartagena. Prisen var pr. 50 ste skibning avsendt til Altona. Middelsstor almindelig engelsk fisl Ptas. 00. Barcelona 26/9: Kurs paa Paris Tarragona. Siden siste rapport 46.35, kurs paa London 23.85. ankom hertil 50000 norsk klip fisk, 98000 islandsk og 95 000
----- 29 september 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 393 færøisk og utgjorde beholdningerne den 4 ds. 0000 islandsk og 25000 færøisk klipfisk. Der noteres pr. 40 : sl3.ndsk Ptas. 06 il 08 færøisk Ptas. 06 a 08. Den i august ankomne norske kli pfisk solgtes til ptas. 85 il 86 pr. kv. Paa Barcelonas børs notertes igaar for a/v veksel paa Paris Ptas. 44.94 pr. 00 fres. og paa London Ptas. 23.92 pr. pund sterling. Fra konsulatet i Messina, dat 3 august 920. mport av stokfisk og klipfisk til Messina i august maaned 920. Stokfisk: ntet. Kli pfisk. Fra Reggio Calabria 4000 Kurante priser: Stokfisk primario (annona) Lire 954 mercantile 654 Klipfisk kvalitet 545 Fra legationen i Havana dat. 3 august 920. Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 7/7-7 6 meddeles følgende: ndførselen androg til 800 kasser og 00 tabaler. Beholdningen pr. 6 /7 var anslaaet til: 8 600 kasser fisk ialt, hvorav 6000 kasser norsk fisk, 000 japansk, 200 skotsk, 900 Alaska og 9500 kanadisk, samt 550 tab aler. Priserne var ifølge "Revista Oficial" for kanadisk og Alaska $ 6.00 - $ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 2.00. Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div. $ 3.87 /4 pr.. Paris 3 div. $ 0.43 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. lis % D. Fra legationen i Havana dat. 3 august 920. Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 6/7 27/7 meddeles følgende: ndførselen androg til 905 kasser. Beholdningen pr. 23 7 var anslaaet til: 4 000 kasser fisk ialt, hvorav 4800 kasser norsk fisk, 000 japansk, 200 skotsk, 000 Alaska og 7000 kanadisk, samt 400 tabaler. Priserne var ifølge "Revista Oficial" for kanadisk og Alaska $ 6.00 -- $ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 2.00. Fetsildfisket til 25 september 920. Derav alt optat Solgt Solgt Distrikt set sildolje- hermetik- Saltet maal maal fabrik fabrik maal maal Finmark fylke... 30000-30000 - i Troms fylke... 9407-8382 570 2250 Nordland fylke... 52650-450 - 7922 Naindalen... 56690 300 34 84 7955 S. Trøndelag fylke... 7323 8567 258 2 422 49960 Møre fylke... 65 95-60665 l 355 3 20 Sogn og Fjordane..._._._._. 30 - - - 30 -- --- ------ Tilsammen 37 885 8867 266 99 4347 8 237 Mot i 99... 5656 870 38086 5859 44927 i 98... 28545 295 2 607 50 29569 " i 97... 36650 520 7 55 279 46535 " i 96... 7453 227 32595 6 59 70329 " Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div. $ 3.77 pr.. Paris 3 div. $ 0.39 /2 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div.,/2 0 prim. Fra legationen i Havana dat. 3 august 920. Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 27 /7-9/s meddeles følgendf" : ndførselen androg til intet. Beholdningen pr. 6/s var anslaaet fil: 2 300 kasser fisk ialt, hvorav, 4500 kasser norsk fisk, 000 japansk, 200 skotsk, 600 Alaska og 6000 kanadisk, samt 350 tab aler. Priserne var ifølge" Revista Oficial «_ for kanadisk og Alaska $ 6.00 - $ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 2.00. Kurser for kubansk mynt eller U. London 60 div. $ 3.62/2 pr.. Paris 3 div. $ 0.37 /4. pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. 36 0,P. Fra legationen i Havana dat. 3 august 920; - Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 7/s - 27/s meddeles følgende: ndførselen androg til 450 kasser. Beholdningen pr. 27 s var anslaaet til: 7500 kasser fisk ialt, hvorav 3000 kasser norsk fisk, 000 japansk j og 3500 kanadisk. Priserne var ifølge" Revista Oficial" for kanadisk og Alaska $ 6.00 - $ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 2l.00. Kurser for.<lbansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div. $ 3.55 pr. er. Paris 3 div. $ 0.35 /4 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. Vi /0 P. S. Cy: London 60 div. $ 3.72 pr. Fra generalkonsulatet i Lissa bon. Paris 3 div. $ 0.37 dat 8 september 920. 4 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. /4 /0 P. Paa markedet i Lissabon er beholdningerne idag kun ganske ubetydelige, baade av nyfundlandsfisk Fra legationen i Havana dat. 3 og norsk vare. For sidstnævnte noteaugust 920. res esc. 82.00-00.00 pr. kvt. Der Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- ankom igaar 2 fartøier godt lastet vana i tidsrummet 9/s - 7 s medde- med portugisisk klipfisk. les følgende: Til Oporto bragte ds. "Strom boli" ndførselen andrc,g til 562 kasser (fra 2 til 5 ds) 032 ts. norsk fisk. Beholdningen pr. 2 /s var anslaaet Beholdningerne paa markedet dertil: - 7500 kasser fisk ialt, hvorav steds anslaaes pr. 5 ds. til 700 ts. 3000 kasser norsk fisk, 000 japansk, norsk og 380 ts. engelsk fisk. Priog 3500 kanadisk. serne notertes saaledes: Prisene var ifølge "Revista Oficial" For ny norsk vare: smaafalden for kanadisk og Alaska $ 6.00 -- esc. 68.00, prima 80.00 secunda 68.00. $ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 2.00. For gammel norsk vare opgis in Kurser for kubansk mynt eller U' gen prisnotering.er. S. Cy: For ny engelsk vare: fra esc. 90.00
394 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 september 920-0.00, gammel 50.00-70.00, alt pr. kvt ufortoldet. Lissabons banker noterte igaar for escudoschek: kjøp /8 d., salg d., 90 dages vista 3 /8 d. Utenriksdepartementet meddeler under 25 september d. a. at legationen Fylke i Lissabon har indberettet at det ved dekret av dennes er bestemt at levnedsmidler, som uten at være Østfold avhentet henligger paa portugisiske toldlagere over 30 dager, skal dispo- Vestfold neres av regjeringen. Telemark Naar saadanne varer rekvireres av staten, skal betaling erlægges efter Aust-Agder nærmere bestemmelse av levnedsmiddelkommissionen. Vest-Agder ndberetning fra Norges fiskeri agent i Tyskland, Johan Reusch, dat 2 septem ber 920: sidste uke androg tilførslerne av ferskfisk og sild til St. Pauli fiske- Fiskeriraadet 920.. Fiskeriraadet sammentrær paa Fiskeridirektørens kontor lørdag den 6 oktober. Der er iaar foreta! nyt valg av medlemmer for 920 og 92. Raadet er sammensat av følgende herrer: Rogaland Hordaland Fiskeriraadets medlemmer 920-92. Repræsentanter Fisker Jørgen Dahl, Sponviken Fisker G. M. Larsen, Larvik Kirkesanger Taranger, Skaatøy Ordfører Thor Andersen, Agerøen i Høivaag. Ordfører J. Smith, Audnedal Ordfører Tollef Kvinnesland, Tysvær Ordf. B. O. Meling, Meling Suppleanter Fisker Bernhard J. Haabu, Asmalø, Hvaler O. Knem, Strømm pr. Svelvik Kaptein Engevoldsen, Langesund Fisker Nils Berntsen, Vestre Sandøen i Dybvaag Konrad Nilsen, Flekkerø pr. Kristiansand S. Ordf. Anders 0gand, Egersund Ordf. Ths. Midttvedt, Televaag. Kjøbm. A. Meyer-Johnsen, Bergen Bergens by Kjøbmand Finn Wesenberg, Bergen Sogn og Fjordane Ordf. Lefdal, Moldøen Ordf. Takle, Harbakke Møre. Grosserer Joh. Fr. Niel-. R. Kvalsund, Aalesund sen, Kristiansund 2. Stortingsm. Knudt O. 2. Paul. Huse, Stenshavn Sør-Trøndelag Otterlei, Fjørtoft Ordf. John O. Bjørgan, msterfjorden marked til 780 000 9lJ, derav 690 400 9lJ med tyske trawlere og seilfartøier. Trondhjems by Konsul ngvar Klingenberg, 65 400 9lJ med danske kuttere og Nord-Trøndelag 24200 9lJ med dampere, respektive Nordland med jernbane fra Danmark. Priserne for dansk fisk var: Hyse... J/6 63-20 pr. 'lf) l... 50-87 Torsk..... 220-265 Troms l... " 70-208 Rødspætter... 350-390 Finmark l... 360 Lysing... 236-286 l... " 200-207 Makre... 330-340 Baade til Altona og St. Pauli fiske- Nordsjøsild... 300375 marked ankom rikelige tilførsler av samme uke ankom til Altona fersk Nordsjøsild. fiskemarked 32 trawlere med 97 32 f6 og 5 danske kuttere med 20000 9lJ hver. Priserne for tysk trawlerfisk var: Hyse... uf6 20-228 pr. 9lJ l... " 76-20 Torsk..... " l.... Kveite.... " l..... Nordsjøsild.... 252-278 85-230 450-545 500-565 " 246-307 Postaapner Johs. Berg, Valdersund Kjøbm. L. O. Hegstad,Trondhjem Trondhjem Opsynsbetj. J. Hals, Namsos Disponentjul. Aune, Namsos. Ordf. J. Selsø, Storselsøy. Kr. Monsen, Unstad, Mærvoll 2. Henrik Willadsen, Frø- 2. EdvardMathiesen, Skjærskeland vær Hartvig Nilsen Rensaa, Hans Raste, Helgøy bestad. Ordf.. O.Grøttum, l. Fisker Ragnv. Skotnes, Vardø. Vardø 2. Kjøbm. Johan Bruun,. 2. Ordt Haakon Pedersen) Kjelvik. Komagnes, Kvalsund. Ang. ophævelse av eksportforbud paa tran og oljer av havdyf. følge meddelelse fra Handelsdepartementet er eksportforbudet for tran og oljer av fisk og andre havdyr midlertidig ophævet. Tyskland. Fiskeriagenten i Hamburg har telegrafert til Fiskeridirektøren at ifølge avismeddelelser agter regjeringen gi saltsildimporten fri fra 5 desember iaar paa visse betingelser som endnu ikke er fastsat. Nærmere meddelelse vil bli utsendt senere.
29 september 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 395 ------------------------------------ Nyfundland. Markedspriser St. John's 28 august. at der ikke findes nævneværdig store partier av torsketran i Nyfundland iaar og venter derfor ingen nedsætteise av den noterte pris $ 200 pr. fat. tilstand den var i før den blev saltet, for enten det gjælder fisk eller frugt, smaken avhænger av kvaliteten før tørringen begyndte. Solen gir ikke døde ting smak, Nr. l. Hvit nakket, (White Nape)...00 Torskelevertran. Der telegrafe- den kan kanske ha magt til at utvikle " l. Kystfisk.... 0.50 feres fra England at markedet er fuldt en latent smak. " 2...... Labrador soft.... ekstra nr... Stor, Vest-ndien..... Hyse, pr. kv...... Smaa, Vest-ndien.... 9.00 av norsk iorskelevertran saaat ingen ProfessorChristie ved California uni- 7.50 salg av Nyfundlands-tran finder sted for versitet mener at kunstig tørret frugt 9.00 øieblikket. Man har længe advaret har meget bedre aroma end soltørret. 4.00 mot at betale leveren for høit da Han paastaar ikke at dette er resul- 5.00 der er store norske beholdninger iaar. tatet av den kunstig opnadde varme, 3.50 Der el' ingen utsigter til høiere pri- men at ved den betydelig kortere tid Sild pr. tønde, skotsk ser, tvertom tviler man paa at den der medgaar ved kunstig tørring den pakket.... nuværende pri$ vil holde sig. hele aroma beholdes, hvilken enten Split sild, alm. pakning 4.00 Hum mer. Markedet er ganske forsvinder eller forandres ved den Laks nr. l, stor pr. tre. 22.00 flaut i New York paa grund av mang- lange prosess ved soltørring. Do. ", smaa pr. tre. 20.00 lende europæisk efterspørsel. Lokal, Der er imidlertid en ting som mas Hummer, pr. kasse, nr., pundbokser.... handelen er ogsaa rolig og det er bemerkes at hvis fisken faar lov at 25.00 vanskelig at opna.a $ 25.00 i St. bli bløt før den saltes og om den Torsketran pr. fat, John's siden soltørres kan aldrig den tapte h. w. pkg..., 200.00 Torskelevertran pr. gal. nr. l.....40 Eksport fra l august- 27 Klipfisk, \V.... Sæltran... fat Torsketran.. " " Sælskind... stk. Laks... ti erces lvlakrel og sild, Hvaltran... fat Torskelevertran fat ørret... Hummer... kasser 99 25829 355 40 34 2708 223 7 august. 920 496739 92 l 05 6658 596 29 96 82 30 22 l 736 (unstig -<ontra soltørret fisl<. Vi hitsætter utdrag av uttalelser hentet fra "Trade Review", St. John's, Nyfundland. Det har været en utbredt mening som nu hurtig forsvinder, nemlig at torsk saltet eller tørret paa anden maate end av sol og -vind ikke er saa god, kan ikke holde sig tør er mere sensibel for klimatforandring og desuten har ikke saa god smak Den teori at man for at produsere god fisk maa ha sol for at opnaa holdbarhet eller bevare den rette smak Almindelig oversigt. er allerede avlægs, er ikke forsvarlig. Klipfisk Totaleksporten i uken Det vand som indeholdes i fisken beløp sig til 2 764 kvintaler, herav fordampes ved luftstrømme opvarmet 4700 kvintaler til Oporto. Priserne av solen ved utebehandling. Ved for nyfisken er endnu ikke bestelnt, kunstig tørring fjernes ogsaa vandet men ventes at skulde sættes paa et ved luftstrømme, men i det sidste møte 2 september. Det meste av tilfælde er opvarmningen kunstig. nyfisken er solgt under gjennemsnits- Hvis tørringen i begge tilfælde foreprisen [nemlig kun for ca. $ 6. pr. gaar ved opvarmet luft enten luften kvintal. er opvarmet av solen eller paa kun- Almindelig torsketran. Der er stig maate, hvis den er lik i volum, adskillig efterspørsel fra utenlandske hastighet, temperatur og mættelse markeder, men kjøperne negter at be- maa resultatet bli det samme. tale de forlangte priser da der har Den avdampede fisk vil bli ens i været store partier av alle slags vege- kvalitet og smak som den soltørrede tabilske oljer, og man mener at der om der ikke skulde findes en mystisk maa foretas en reduktion i priserne magt isoistraalene ukjendt i den likeledes for fiskeoljer. Hvis fisket kunstige opvarmning. hadde git et middelaars utbytte Smaken av klipesk er ikke saa hadde de nuværende. priser sandsyn- avhængig av maaten av luftens opligvis været lavere, men man mener varmning ved tørringen som av den og forandrede smak faaes tilbake ved hjælp av solen om den skinner vedvarende maaledsvis. Der skal ikke megen omtanke til at indse det grundløse i paastanden om den utetørrede fisk8 større motstandskraft mot atmosfæriske vekslinger i temperatur, lufhugtighet etc. Hvilken metode som end benyttes, saa kan man ikke forhindre virkningen av luf tens fugtighet. Undtagen hvis utendørsfisken skulde være færdigbehandlet uten en eneste dags daarlig veir, vil den kunstig tørrrede fisk være at foretrække, da der ikke gaar tapt noget av det limstof som indeholdes i fisken under tørringen. Det er ikke mulig at forebygge et saadant tap ved utetørring om fisken er utsat for et regnskyll. Der kan ikke fremføres en eneste god grund for at fisken bør sol- og vindtørres. Selve den gulfarving som solen frembringer er en meget omtvistelig dyd, og vil i fremtiden bli forkastet naar man kan faa en smuk, hvit, sanitært tilberedt fisk Hvis fisk tørres indendørs og er av god kvalitet naar den kommer fra saltebingen, vil hver fisk bli førsteklasses, der vil ikke bli noget utkast, slimede fisk vil ikke forekomme, og faren at faa fisken sopbefængt reduceres til minimum. Alle disse forholdsregler for at faa et godt resultat er anderledes ved utendørstørringen. Kunstig tørret fisk vil ikke paa langt nær forringes saa fort som utefisken. Dette maa ansees bevist
396 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 september 920 Opgave over avsendt fersk fisk og sild fra Trondhjems ilgodsavdeling. 920 Fi s k Sil d -------- -.--- ---------- Svenske st. Danske st. Svenske st. Danske stil Tyske st. Norske st., Norske st. Uken over over over over over Kornsjø KOfllsjø,----- C.berg Storlien Chr.berg Stykgods Vognladn. Storlien Chr.berg Vd V. d il Stykgods Vogn ladn Kg. Kg. Siy VOg Siy Vogn!. ogn a n'l ogn a n i, Kg. Kg. Kg. \g. Kg. Kg. Kg. Kg. Kg.! Kg. Kg. 8 7-5 /8.. -! _. - \-5/ 8-2/ 8.. - 2500i - 3/ 8 _9/ 8.. 9890 270d - 2 /8_ 26 /8.. 840 39o! - av -analogien med soltørret fisk, som næsten har undgaat daarlig veir, holder sig længer end fisk som er utsat for daarlig veir under tørringen. Den kunstige tørring har nu naadd det stadium at den gir de samme muligheter som en fin dag med frisk vestlig bris med stim varme for gamle sols luner og sikkerhet mot skodde og trang til pressenninger. Videnskaben har fortalt os hvormange kllbikfot luft, dennes hastighet og temperatur, som kræves til fordampningen av l gallon vand i en given tid, saaatman nu kan be- regne tid og rum til hvilkensomhelst mængde fisk eller til det vand den indeholder. Der er en hel del fordampningssystemer, men til at tørke fisk passer det system bedst som gjør hurtig og effektivt arbeide ved lav temperatur, paa grund av saltet som fisken indeholder. Skjønt kunstig tørring fjerner de naturlige farer for daarlig "virkning" av fisken, ophæver den ikke nødvendigheten av omhu og omtanke under behandlingen. Angaaende forskjellen i omkostningerne mellem kunstig og ute tørkningen vil den førstnævnte selv til de umaadelig høie kulp riser være at foretrække, med sikkerheten for at hele partiet vil bli prima vare. Store partier av torsk, hyse, sei og lysing er blit saltet og kunstig tørret i England og Skotland, 98 % blev kunstig tørret. Denne fisk sælges ikke paa det indenlandske marked men blir eksportert. Nogen av de mest foretagsomme producenter i Skotland har iaaf sendt norske fartøier fil sland efter saltede partier. Kap Leinene paa disse fartøier har for-. - - - 9600 - - 3300 - - - -- 35000-0000 -- - 75400 0000 - - 38650-80 - - - 8920 5560 7 40-37820 - 950-560 7600 22 700 59800 2440 2060 O pligtet sig til at slagte fisken straks efter fangsten og før saltningen fjerne all størknet blod og den sorte bughinde. Man vil let indse at ved slik behandling av fisken vil produktet bli førsteklasses og en slem konkurrent paa de store markeder for vor (nyfundlandsk) fisk. Det er bemerkelsesværdig at en revolution i tilberedelsen av fisken er igangsat av ministeren for sjøfart og fiskeri, Nyfundland, og vil uten tvil under hans energiske opsyn lede til store forbedringer. Man maa imidlertid huske at hvor omhyggelig fiskens forbehandling er saa er mati dog avhængig av veirforholdene som ikke kan kontrolleres i den' sidste del av behandlingen, tørringen. Det spørsmaal opstaar derfor: kan kunstig tørring raade bod paa den enorme risiko som' tørringen indebærer? Man mener at kunstig tørring er et sikkert og positivt middel, men ved almindelig bruk opstaar der mange vanskeligheter. Der er dog. ingen væsentlig grund for at partierne avsendes til markederne i en fugtig eller del vis tørret tilstand. Tørkerier etablert paaavskibnings'3tederne kunde behandle alle ladninger for eksport. Der er mange tusen kvintaler av sentfanget fisk som paa grund av veirforholdene maa opbevares vinteren over, oftere med stort tap end med rimelig fortjeneste. saadanne tilfælder vilde kunstige tørkeder fylde et følt savn. For disse tørkerier vilde benyttes til ikke bare at tørre saltfisk, men ogsaa tørke fersk torsk, at komme ut av de gamle spor og ind i nye. Netop før krigen ønsket et firma i Montreal at indgaa kontrakt om kjøp aven vognlast pr. uke (svarende til ca. 240000 pund raa fisk) av skind og ben fri, findelt tøl fisk. Et New York firma til hvem prøver er sendt, tilbød at forhandle store partier emballert i fustager, for at oli pakket av firmaet, -og brukt som en delikatesse. Disse tørkerier kunde bli benyttet til indtørkning av anden fisk end torsk til kreaturføde o.. 98 blev 0 tønder indtørket blæksprut sendt til det franske fiskeridepartement, som surrogat for torskerogn til sardin agn, med det resultat at der blev git ordre paa adskillige tusen tønder. mport og eksport av fiskevarer i frankrige 99. Handelsraad Smith, Paris har avgit en rapport til Utenriksdepartementet om Frankriges utenrikshandel hvorav hitsættes et utdrag. mporten er gjennemgaaende forøket i 99 mot i 93,saaledesilldførtes i 99 av fiskevarer 8 42 35 kvintaler mens importen i 93 kun er 2 /0 av dette beløp. Nærmere spesifisert indførtes av fersk torsk i 99 6 253 kvintaler til vær di 2,76 mill. francs, fersk sild 729 kvintaler, værdi 0. mill. francs, og anden fersk fisk 484 kvintaler fra England, 23484 kvintaler fraspanien og 763 kvintaler fra andre lande. for hvilken der likeledes er sikre markeder og der mangler kun ener- Av tørret saltet og røket fisk gisk foretagsomhet fra vor side for er følgende mængder importert:
29 september 920 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK FSKERBEDRFT fra fskerdrektøren 397 Torsk (iberegnet klipfisk) 244 772, værdi 73,2 mill. stokfisk 269 kv. værdi 0.43 mill, sild 42 090 kv. værdi 26,62 mill. anden fisk 93 837, værdi 24.4 mill. Hermetik. Der er indført 266827 kvintaler sardiner, værdi 97.38 mill. og anden fiskehermetik 63046 kvintaler værdi59.62 mill. francs. Tran og fiskeprodukter. mporten av hvaltran importertes 6222 tons til en værdi av.78 mill. francs, torsketran henholdsvis 22073-0., anden tran 66 026-4.52, rogn av torsk og makrei 24 565-3.05, hvalbarder 763-4.4, sælskind 42-0.03 og guano 9082 0.29. Eksport. Kvantitativt utgjør eksporten i 99 kun en fjerdedel av eksporten i 93 av samtlige artikler. Derimot har eksportens værdi i forrige aar været 20 % større end i 93. forhold til 98 opviser 99 en betydelig opgang saavel hvad angaar eksportens mængde, som med hensyn til eksportens værdi. Eksporten av levnetsmidler har _tiltat med 50 %. Man skal her nævne at der av fisk og fiskeprodukter er eksportert 42302 kvintaler til en værdi av 54.72 mill. francs, mot i 98 henholdsvis 4389 kvintaler og 5.47 mill. fres. Særlig kan nævnes at der av torsk herunder klipfisk er eksportert til Spanien 34757 kvintaler mot 3 i 98, til talien 00 i 98 445, til Algeriet 4606, i 98 079, til Martinique 4563, i 98 860 - og andre lande 7 356 kvintaler i 98 2320. Av stokfisk eksportertes 6 kvintaler, av saltet sild 505, anden 25387. Av sardiner blev der skibet 5898 kv. til England og 64 275 kvintaler til andle lande. DG" nyfundlandske fiskevral<ning. Regler og bestemmelser angaaende vrakning av klipfisk, utfærdiget ifølge og i kraft av loven om standardisering av klipfisk 920.. Al fisk som kjøpes hos fiskere aven eksportør eller kjøper, enten i St. John's eller uthavnene, skal kjøpes efter vrakning, at foretages i henhold til nedenfor nævnte standarder, dog forutsat at fisk kan kjøpes samfængtpaa følgende steder eller paa andre steder som blir at bekjendtgjøre i Royal Gazette, nemlig Lead Cowe, Brownsdale, Sibley Cove, New Melbourne, Ladle Cove, Dotin Cove, Musgrave, Lumsden, Cape sland, Wadhams, Peckfords sland, Holyrod, St. Mary's, Peter's River, Branch, St. Vincent. 2. De sortementer fisken skal vrakes i er følgende: () Hjemmefisk (shore-fish). (a) Prim a eller ekstra nr. kj øbmandsfisk (Merchantable). God fisk over 8 tommers længde fra sporkrin!llen til nakken.. Fisken skal ha hvite nakker. 2. Glat overflate. 3. Aldeles ren paa skind og fiskeside. 4. ntet blod eller lever ved nakken eller blod ved rygbenet. 5. ntet salt synlig paa fiskesiden. 6. Flækket til sporkringlen. (b) Kj øbm a ndsfi sk (Me re ha n table). God fisk, 0-8 tommer fra sporkringlen til nakken (Base of nape. Samme regler som under (a) undtagen punkt (om hvit nakke). (c) Anden sortnumber2 qual it y). Al fisk som ikke gaar ind under (a) og (b) men ikke er brukket, solbrændt, slimet, middet eller meget simpel av utseende. (d) West ndia. Fisk som er brukket, solbrændt, slimet eller middet. NB.: Samfængt skal indbefatte alle grader av fisk undtagen Vest-ndia. Al hjemmefisk maa være aldeles haardt tørret for at gaa som tørret fisk av nogen sort. Lakesaltet fisk maa ikke blandes med tørsaltet bingefisk, men skal sorteres efter samme sortementer som sidstnævnte. (2) labrador og strædefisk. (a) L a bra dor nr.. Fisken skal være flekket til sporkringlen, vasket like efter flekningen, og fri for blodflekker, klumper, lever og urenhet. Den skal være fast, ordentlig saltet og vel presset. Den skal vaskes for haanden fra saltebingen. Alt slim skal fjernes fra skindsiden. Fisken skal tørres tilstrækkelig til at utholde forsendelse uten vegtta p. (b) La brador nr. 2. Fisk som ikke gaar ind under nr., men ikke er brukket, solbrændt, mørk av utseende eller bestaar av "Rock Cod" skal sorteres som anden kvalitet. (c) Labrador utskud. Fisk som er brukket, solbrændt, mørk av utseende eller bestaar av "Rock Cod" skal vrakes som utskud. (3) Lettarrei sterksaltet Nyfundland codfish skal vrakes efter samme standarder som Labrador. 3. De priser som betales av kjøpere enten i St. John's eller i uthavnene for de forskjellige kvaliteter som omtalt ovenfor i sektion 2 herav, skal reguleres paa følgende maate: (a) Hjemmefisk. Der skal betales for prima eller ekstra nr. kjøbmandsfisk 50 cent pr. kvintal mere end der betales f<lr kjøbmandsfisk; og for denne -skal der betales $.50 pr. kvintal mere end for anden sort og for West ndia $ 5.00 mindre end for anden sort. Paa steder hvor der i kraft av sektion kan kjøpes fisk samfængt skal prisen være $.00 mindre end den gjængse pris for kjøbmandsfisk. (b) Labrador og strædefisk. Der skal betales for prima nr. Labrador eller strædefisk $.50 pr. kvintal mere end der betales for anden sort Labrador eller strædefisk og for utskud $ 5 pr. kvintal mindre end for anden sort Labrador eller strædefisk. (c) Sterksaltet lettarret Nyfundland fisk. Der skal betales for prima sterksaltet, lettørret Nyfundlands fisk $.50 mere pr. kvintal
96 398 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 september 920 end der betales for anden sort av samme slags fisk. 4. Al fisk som eksporteres fra Nyfundland og Labrador skal vrakes av behørig autoriseret vraker eller vrakere som skal opnævnes av sjøfarts- og fiskeriministeren. Deres opgave skal være at inspicere kvaliteten av alle ladninger eller skibninger J at utstede vrakerattester med specifikation over den vrakede fisks sorter og kvaliteter, og føre tilsyn med den maate paa hvilken fisken pakkes og stuves, og at inspicere indlastningen av fisken og rengjøringen av fartøiernes lasterum. 5. Vrakeren eller vrakerne skal gi meddelelse om enhver vraket ladning til sjøfarts- og fiskeriministeren som derpaa skal la utfærdige en vrakerattest med specifikation over lastens eller forsendelsens grader og kvaliteter, eller kan avslaa saadan attest, naar efter hans menicg lasten ikke er aven kvalitet som passer for det marked den skal sendes til, eller lasten ikke er stuvet, pakket eller tilberedt paa en saadan maate som efter hans mening vil tillate dens fremkomst til bestemmelsesstedet i god stand. 6. Vrakerattesten skal utstedes efter følgende skema: De skotske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.)."...,,------ August 920 Januar-August Cwts. Æ Cwts. Æ For ale sorters. 8'75065 758 05 5 05 7 5 05252 j Specifisert for følgende sorter: ''--------------- Sild................... 682532 45720 284449 2 069950 Hyse................... 96 363 725 770 03 048 467 Flyndre................. 7 322 22 829 57 626 70 387 Kveite.................. 0455 4758 59 34 262046 samme tidsrum 99 093060 64824 4954724 4823 489 Oversigt over fisket i maaneden: Der ankom kun fem trawlere fra sland og Færøerne med middels fangst. Skjønt resultaterne ikke altid var tilfredsstillende i midten av maaneden, viser trawlernes fortjeneste gjennemsnitlig nogen fremgang sammenlignet med juli. Den gjennemsnitlige bruttofangst for 9 dages fiske utgjør ca. cf; 330, mer.s mindre trawlere hadde en gjennemsnits fangst av ca. cf: 80 pr. uke. Endel trawlere begyndte i slutten av maaneden at trawle efter sild og opnaadde gode fangster. De fleste fisket med den almindelige trawlnot, mens enkelte blev utrustet med speeielle sildtrawlernøter. De store linebaatfiskere har vedblivende udmefket fangstutbytte. Meget store fangster av kveite, langer og skater, blev bragt i land. Antallet av motorbaater som fisket med snurpenøter efter flyndre, har tiltat til elleve. De har vendt hjem med gode fangster og har hat god fortjeneste. De smaa linefiskebaater har hat daarlige resultater. Gjennemsnitspriser. 920 Damptrawlere... 23/9 pr. cwts. Motortrawlere... 53/4 Store linebaater... 35/6 Smaa linebaater... 2/6 Sildedrivere... 5/6 99 2/4 45 8/ 9/ Sjøfarts og Fiskeridepartementet. Utstedt efter bemyndigelse av den ifølge vrakerloven av 920 nedsatte fiskevrakerkommissio.n Vrak e ratt este Herved attesteres at nedennævnte fisk er stuvet ind eller indiastet om bord i.... i.... av firma... under klipfiskeksport bevilling nr.... under opsyn av behørig opnævnte vrakere og er av nedennævnte kvaliteter og skikket for skibning til... (Denne vrakerauest skal undertegnes av fiskevrakerkomissionens sekretær, vedkomm ende vraker og vedkommende toldbetjent). Den skal vedheftes konnossementet vedkommende enhver for-. sendelse av klipfisk. 7. Fiskevrakningskommissionenskal/ fra tid til anden fastsæue saadanne sorteringer for de forskjelli ge markeder som efter dens mening findestilraadehg og alle forsendelser skal tilberedes under hensyntagen til de saaledes fastsatte so rtementer. 8. Sortementerne for hjemmefisk skal indtil videre være følgende: Brasilien. K val it et. Nr.. Letsaltet hjemmefisk, god, uregelmæssig saltet og flekket, almindelig be- nævllt N\adeira. Størrelse. Optil 8 tommer. Tørhetsgrad. Den skal væte vel og haardt tørret. taljen. Kvalitet nr.. Prima letsaltet god kjøbmandsfisk, vel flekket, med jevn overflaie, ren, hvit eller gul av farve. Størrelse. Smaa 2 til 8 tommer; stor 7 til 20 tommer. Tørhetsgrad. Fisken maa være helt veltørret og haard, nr. 2 som nr. l i kvalitet og størrelse, men ikke saa regelmæssig flekning, saltning og farve Spanien. K val i tet. Tyk, prima, frisk kjøbmandsfisk, gul eller gylden farve, vel Hekket, letsaltet og glat. Størrelse. Smaa 2 til 7 tommer; middels 7 til 22 tommer; stor. 22 tommer og mere
, 23 26379 036 433 240 29 september 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 399 Tørhetsgrad. kke for tør. "Ung" (d. v, s. lettørret og myk fisk) foretrukket. Nr. 2 som nr. ndberetning fra Norges fiskeriagelit i England, dat Hull, den 3 i kvalitet og størrelse, men august 920. ikke saa regelmæssig i flekning, Opgave over diverse fiskeriprodukter. eksportert fra Norge til forskjellige saltning eller farve. havne i Storbritannien i aaret 99, og et sammendrag av importværdien NB. Fordringerne til denne for aarene 9099. kvalitet er. meget smaa. Varesort Bestemmelsessted Kvantum cwts Værdi æ lissabon. Kvalitet. Letsaltet god kjøb- F k d f' -! man d s f k fl kk l ers si og sk...,.. Grimsby...... 8 768 6000 S, ve e et, g at, ren Hull... 33354 454725 hvit eller gul farve, middels tykkelse. Frazerburgh... 32477 Newcastle... 50 22 05525 Størrelse. Som Spanien. Peterhead... 66 22 6 407 NB. Avsendte laster bestaar Total 485 2 660 34 av 2/3 smaa og /3 stor og middels, nr. 2 som nr. i størrelse men ikke saa regelmæssig flekket og saltet. Fisk m ed salt synlig paa fiskesiden avvises ikke. Tør het s gra d. Veltørret. Fiskehermetik alle slags London,... 2362 4496 Liverpool... 3 893 37 329 Hull... 9 606 09006 Manchester... 223 995 Newcastle... 99548 Swansea... 85 Grangemouth... 2 Oporto. Leith.. "... 4 23 K val it et. Letsaltet frisk kjøb- Total. 36 838 264 224 mandsfisk, velflekket, glat, ren Saltfisk...... L 929 iverpoo.... 473 hvit eller gul, middels tyll Grimsby... 6600 5822 Størrelse. Som spansk. Hull... 6406 3034 NB. Ladninger bør bestaa av Manchester... 28 46 23 stor og middels, ls smaa. Newcastle... 822 5532 Nr. 2. Fisk som viser salt av Swansea...... 20 g samme størrelse som lste sort. Grangemouth... 240 Tørhetsgrad. Veltørret. Total 4589 55549. NB. All e kvaliteter maa ha Kjøtpreserver... Liverpoo... 984 hvite nakker naar størrelsen er Hull... 98 294 over 8 tommer. Newcastle... 2 794 9. Kvalitetssortementerne for Labra- Swansea... 7 36 -------------------------- dor-fisk skal indtil videre ordre L Total 456 4,08 være som følger: ------ ---------- Tuns Fiskeoljer... London... Labrador. 2 703 Hull.......... l 2 505 Samme kvaliteter for alle markeder. Fø rs te sort skal være. Newcastle..... 3 200 Total 7 408 flekket til sporkringlen, vasket ---'----- like efter flekningen, fri for blod- Stykker flekker, klumper, lever og uren- Sælskind ikke tilberedt.... ligheter. Den skal være fast, ordentlig saltet og vel presset. Den skal være vasket for haanden fra saltebingen. Alt slim fjernet fra skind3iden. Maa være tørret tilstrækkelig til at utholde Andre havdyr ikke tilbeforsendelse, Anden sort om- redt... fatter fisk som ikke svarer til disse fordringer og skal stuves i fartøiet paa en slik maate at den danner en adskildt del av lasten. 0. Hjemmefisk som er tilvirket som Labrador skal benævnes st erk- Fortsættes side 400. London...\ 2263 Hull...... 773 Newcastle... 22 729 Grangemouth... 750 Leith... 678 Total 43693 London... 25 986 Hull... ' Newcastle... 27983 Shields... 38 Total 5440 Skind av havdyr til-. beredt....... 4 0 London... :... i 065 --------------.--'- --'-cw'ts-.------- Hvalbarder..... London... :...: 603; 9363 829 224 5 59. 365' ".3 980 30036 6964.930 5 '626 5530 290S0,------------------
400 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 September 920 Sam men; dra g a v t o tal v æ r die n av importen. J!, Fersk sild og fisk... 660 3i Fiskehermetik........... 264 224 Salt fisk................ 55 549 Kjøtpreserver........... 4 08 Fiskeoljer............... 408 Sælskind, ikke tilberedt.. 30036 Andre havdyr, ikke tilberedt 29050 Skind av havdyr, tilberedt 0 65 Hvalbarder.............. 9 363._-- 064037 Total kr. 9 52 666 Sammendrag for 0 aal 90... kr. 724 264 9............... 7239 40 92............... 9 958 796 93... " 2 934458 94...,.. 95.... 96.... 97.... 98.... 99.... " 20294028 33287778 28380438 38 3 020 4 545 6 9 62296 De vigtigste fordringer til et forbedret produkt er i korthet: l. Rene baater, kaier og flækkebord. 2. Velflækket fisk. 3. At fisken vaskes efter flækningen, at alt blod, lever og urenslighet fjernes. 4. Ren tørreplads 5. Regelmæssig saltning 6. At fisken er ordentliq: vasket paa begge sider naar den taes fra saltebingen..7 At fisken slagtes straks den kommer op av vandet om det er m.ulig. saltet, lettørret Nyfundlands fisk og skal kun forsendes som saadan. Sortementerne skal være de samme som for Labrador. l. Enhver fisker eller sælger av fisk eller nogen person som handler paa vegne av saadan fisker eller sælger, som hindrer en vraker paa nogen maate i utførelsen av hans pligter ifølge sektion 4, 5 og 6 skal ansees skyldig i en forseelse og være underkastet en bot av ikke over $ 50, at om :sætte til fængsel i 5 dage. 2.. Enhver eksportør eller fiskekjø ;per eller person der handler paa 'vegne av saadan, som hindrer (en vr.aker i utførelsen av hans Pligter ifølge sektion 4, 5 og 6 'skal være skyldig i en forseelse og være underkastet en bot av ikke under $ 00 og ikke over $ 250, at omsætte til fængsel i 30 dage (i tilfælde av manglende betaling). Proklamation, utstedt av Den Nyfundlandske fiskeriminister. Til Nyfundlands fiskere. Forslag angaaende de metoder som bør optaes for at forbedre tilberedelsen av den Nyfundlandske fisk.. De Nyfundlandske fiskeriers tiling forhold til fiskerierne i Norge" sland og Storbritannien bør utredes for fiskerne og publikum gjennem pressen og paa nhver anden maate som kan klargjøre nødvendigheten av at forbedre vor fisketilberedning hvis vi med held skal kunde. sælge vor fisk i kon kurance med andre land. 2. Der bør offentliggjøres og omsendes over hele Nyfundland og Labrador en fuldstændig forklaring av de vigtigste proeesser i tilberedningen som maa tilegnes av alle fiskere saafremt tilberedelsen skal kunne forbedres. 3. Der bør ansættes vrakere til at undersøke og inspicere alle fiskekaier og platformer, baater etc. over hele Nyfundland og Labrador i den hensigt at: (a) forklare de metoder som maa optaes for at forbedre tilberedelsen; (b) foranledige en forbedring av konstruktionen og den sanitære tilstand av tørreplasserne; (c) samle og sprede oplysning med hensyn til fiskemetoder eller andre saker som angaar fiskernes interesser eller landets almindelige interesser. NB : nspektørene burde i tilfælde faa myndighet til at kondemnere tørreplasser (stilladser) som er uskikket til sanitær tørring av fisk. 4. Fisk som kjøpes av eksportører saavel i St. John's som utenfor skal annammes efter vrakning. 5. Al eksport av fisk fra Nyfundland og Labrador skal inspiceres av behørig kvalificerte vrakere og attester med specifikation over fiskens art, sortement og tørrings kal utstedes og detaljerte sortementsregler skal om mulig opsættes til rettesnor for vrakerne. Labrador. Samme kvaliteter ror alle markeder. Fisk nr. l. Fisken skal flækkes til sporkringlen og vaskes efter flækningen. Den skal være fast, ordentlig saltet og vel presset. Vaskes med haanden naar den taes fra saltebingen, tørres tilstrækkelig til at utholde forsendelse uten vegttap. Fisk som ikke tilfredsstiller disse fordringer skal være anden sort og stuves saaledes i fartøiet at den utgjør en adskilt del av ladningen. Hjemmefisk tilvirket paa Labrador-maner. Denne skal hete Labrador imitation. Al hjemmefisk som er tilvirket paa Labrador maner skal vrakes som saadan og ikke som Labrador, og maa tilvirkes som ovenfor nævnt. Fremstillingen av denne kvalitet av Labrador imitation opmuntres ikke da efterspørgselen vil være meget begrænset. Paa hjemmefisk og bankfisk paa 8 tommer og mere bør det sorte være fjernet fra finnene. Naar slik fisk er velvirket vil den bli vraket som ekstra nr. og vil betinge høieste pris. Tilvirkning av fisk. Fisk er et næringsmiddel og dette faktum maa alle de ha klart for sig som haandterer den fra den er fanget og til den naar forbrukerens bord. Uheldigvis er dette faktum tapt av syne av næsten alle dem som er optat med Nyfundlands fiskerierne enten de nu er fiskere, tilvirkere eller eksportører. Der utvises ikke tilstrækkelig omhu av nogen av disse. Fiskerne som ønsker at faa sin fangst i salt saa fort som mulig glemmer FortsæUes side 402.
970 Toldsteder Kristiania..... Sandefjord.... Kristiansand.. Egersund... Stavanger..... Kopervik..... Haugesund.... Bergen... Florø..... Aalesund..... Kristiansund.. Trondhjem.... Bodø..... Svolvær....... Narvik..... Tromsø.... Hammerfest.. Vardø..... Vadsø..... Andre... Fetsild Vaarsild log skaaret sild 37 746 260 0 28769 78074-27 3 433 7 208870 320 2884 77S5 27902 72 0972 365 937 8883 5420 7947 79 3732 308 66 655-227'2 9S7-8293 - 92 norgs unøl'sd it" n$k",roduitr fra januar fu 3 $vtmbr 2 og ukn som nu T:S spumbr,. l Storsild 562 6496 735 9728 434 )73 242 69052 4508S 6874 52965 387 8042 27 Nordsjasild 59 224 Brisling 5 3: 278 slandssild 42 259 6363 699 6444 64 2967 Klipfisk norsk' 20950 300 9 <lipfisk islandsk etc. 39030 450 22 36 24580 724432 9862225 4250 38700 985 Rundftsk 50 SO 760 28364 90700 22670 95000 97900 239920 32500 Rotskjær 50 6070 300 5950 2900 Sei 24460 56 36 Hyse, rund Anden turns/< ka b' 300 Rogn 88 6 D.m. tran 2387 2255 82 692055 390365 47774 543 636 024 5 'DO 932 888 2745 449 5 52963 8900 96 9 3700 2740 200 2244 42500 64800 5000 2200 6 05 9 2272 2 56 0 40 R.m. tran 206 49 30 77 36 2 9 995 236 229 287 48 S - 4 8376 266 74484-640 98 9220 - - - -- - - _ 60 --=----=--i--=--i----=----=----=-- alt/832586 7388 6946 283 9766 8838689 9390 332450 80270 39022 509909 49359080 374.!,,J.,2]...2].3 uken 748 S 07 054-586 9 34-500550 7250 S8450 236S0 266 82 627 09 23 78 -- Haa- Brun kjærr. Blank tde tdi. - Fisk, "'ærdet Hval- Sæl- Bottle- Sild, Makrei, Makre. laks, levende Anden Fisk, Fiske- Hermetik Sildetran Sild, fersk Hummer saltet Sildemel Sælskid Toldsteder hvalolje tran tran nosetran r0kt saltet fersk fersk aal fersk fisk saltet guano k5. stk. i fadøi i i. r' fls lama... ' ' - 338 95 - l 87 203 - - - 403-24396 - - 2365 5cJ: 000 46 300-282749 andefjord.., - - 25-8 - - 285 - - 650 - - - -- - - - 337 ristiansand.. - - - - - 029-60-!0 83300 0.20979 20809 22047 - - - - - 36796 gersund... - - - - 30 23 368 - - - - - 6340 - - - 29800 - - - tavanger...,.. - - - - 4340 3 605 7225-2268 0702 26340 3064 72 89-8 3065547 2 00-0475957 opervik,... - - - - - 228 - - - - - - - 2500 - - - - 37635 augesund... - 267 -- - 6045 382226 4050 379 7000 - - - 500 3650 0 859500 - - 24778 ergen..."... - - 4833 50 7 290 25750 92006 - - 4925 337 8648 670 5200 255 8493928 337600 43 60 l 005203 lorø.",,,... - - - - 2 397 - - - 30900 808-770 l 743 l 63703 40 - - - 4307 alesund... - 469 7270 383 l 740 20032 659 - - - - 0 975 605 993242-250000 833600 207786 66082 ristiansund. - - - - - 32980 28837 - - - - - - 34000 7 - l 05 668-3088 T rondhjem... - - 3-390 60785 985 - - 2258-49030 308-36 576980 40 93-9 42 B odø."..."... - - - - - - - - - - - - - - 00 - - - 9500 S ifolvær..... - - - - 3000 - - - - - - - - - - 2963360 73 893-60 N arvik... - - - - - 2499 -- - 50-5406 - 2295 3 - - - 538 T romsø - 50 786 - - - - - - 25-6093 - - 625-63600 4233 272 -: ammerfest.. - - 24 - - - - - - - - - - 8042 03 - - - - V ardø..."... - - 35 - -- -- - - - - - - - 289880 60 840-66586 - V adsø... - - - - - 30 - - - - - 775-7470 - - 0000 - - A ndre... 3828 - - - 448 4936 25 - - - 28822 636 - -- - - 349200-32976 ------- alt 3828 224 967 533 28839 58766 49287 6704, 24388 26035 8008 638942 298062 35'3532 7737 27063525 490354 728 7654 236 543 ---------- uken - 8 345-35 085' 23775 - - - 3254 28547-7 400 027 57300 6800-383074 ) Efter berigtigelse. 29 245 64 305 2 230 9 368 l: S S o" C; <D l'v o c: X rrl Z t- O CTl, l-rj Cl Cl rl t [' t r.n [' O ;Jj Z O :;o en?:; '"l en t-rj ;.;o 65 t-rj O ;.;o :=j '"l '"Tl C;; JiJ 8 t'tl,':d *" o
402 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERlBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 September 920 at den fisk de behandler skal spises av et eller andet menneske mange tusen mil borte og muligvis mange maaneder efterpaa. Eksportørene taper ogsaa det samme faktum av syne i sit ønske om for det første at sikre sig en stor beholdning og siden at faa den hurtig paa marked. Dette maa forandres og i fremtiden maa alle de som er interesseret i fiskerierne altid huske at de behandler et næringsmiddel og haandtere paa den maate som et saadant kræver. Det som der først og fremst maa ægges vegt paa ved h aandtering av næringsmidler er renslighet. De baater hvor den levende fisk taes ind fra ruse eller krok maa være rene og fri for efterladenskaper av tidligere fangster. Kaien som fisken kastes op paa fra baaten maa være ren. Flækkebordene maa være rene og holdes rene hele tiden mens fisk paserer over dem. Tørreplasserne maa renses ordentlig før sæsongen og holdes ren under denne. Pressebord burde ofte vaskes. Vand er der nok av og billig og det burne brukes uten gjerrighet. Tørreplasserne burde kalkes mindst en gang om aaret. (Tørrepladserne paa Nyfundland er opbyggede stilladser av forskjellig konstruktion). Med fuldstændig rene baater, kaier, Hækkebord og tørrepladser er det første skridt gjort tit at skaffe god fisk. Det næste skridt er renslighet i behandlingen av fisken. Dette kan kun opnaaes ved at vaske fisken efter flekningen i masser av rent vand før den lægges i salt. Fisken maa flækkes helt til sporkringlen og aapnes jevnt uten hak. Rygbenet skal fjernes til omtrent en en halv tomme bakenfor svømmeblæren saa rygblodet kan rende ut. Hvis dette gjøres naar fisken bringes i salt vil den ha al mulig chanse for at komme ut av saltebingen eller laken som en fuldkommen saltfisk. Saltningen maa ske med omhu, meget fisk ødelægges ved uregelmæssig saltning og skjødesløs stabling i bingen. Saltningen maa ske uten ophold og fisken maa ikke lægges bort for at bli saltet naar det passer. Vaskningen av den salte fisk maa gjøres med haanden og hver fisk vaskes paa begge sider særskilt. 8 h h d s. Cadix salt skal brukes til at salte Labrador. Hjemmefisk bør ikke stables høiere end 3 fot og trænger fra 0-2 h h d s Cadix salt pr. 00 kvintaler (= 5080). Hvor længe fisken skal være i salt eller lake er gjenstand for tilvirkerens skjøn og likesaa hvor længe den skal tørkes naar fisken er vasket. l nogen tilfælder ansees det tilraadelig at snøre- og linefiskere skal kværke fisken straks den kommer av kroken. Dette tillater ikke bare fisken at bli fri blodet saa man faar hvitere fisk, men hindrer ogsaa at skjæmmes for fort. Ovenstaaende er godkjendt av Standardiseringskommissionen W. F. Co aker. Sjøfarts- og fiskeriminister. Statens Fiskeriforsøksstation - Fiskeridirektoratet, Bergen. Analyser, undersøkelser, veiledning ved tilvirkning av fiskeriprodukter. Veiledning angaaende: Fremgangsmaaten ved frysning av fisk og sild efter forskjellige metoder, fremstilling, koldklaring og forædling av traner og oljer, fremstilling av sildolje og formel, røkning av fisk og sild, nedlægning av kryssild etc Orienterende oplysninger vedrørende den kunstige tørring av klipfisk. Alle forespørsler besvares grati. saafremt der ikke kræves særlige undersøkelser for besvarelsen. General-rapport om destørre norsi{efisl<erier(norwfisheries) Hvad der fiskes f uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. QUillltities reportcd too late to be incillded in the report for bis week are added to totals for next wcek.) A. Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni... o o mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil)... o hl. Lever tilovers til anden trae (Liver for oiher oils)... hl. B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) : l. Vaarsildfisket (Spring Herring), februar-mars...,... maal a 50 liter 2. Fetsildfisket juli-desember l )............... idr., saltet; fiskepakket (Fat Herring) (Barreis salted, seapacked) 3. Storsidfisl{et(Large Herring), oktober, desem ber, februar: a. for vestlandet (the West Coast)... maal li 50 liter b. for østlandet (the South Coast)... o maal li 50 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desern ber l )...,, saltet, fiskepakket (Fishing by drifters in the North-Sea) (Barres, salted, seapacked) 5. slandssild indkommet til norske havne........, saltet, fiskepakket (Herring from celand landed in Norway) (Barres, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika 2 ). tønder i fiskepakning (SeapacKed mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to America) Kvantum Totalfor Lken til kvantum til 25 9 920 25/9 920 O 38.8 O 5995 O 6 8 O l 073635 597 8 237 O 307 76 O 460 O 407 220 24455 04 32 ) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not incuded). 2) Al makrei, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (Ail markerel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian mark et, is not inclu_d_ed-.:.)_. Vt:d eftertryk av disse meddelelser maa.fiskets Gang" angives som kilc.ie. AlS J0ho Griegs boktrykkeri og N. Nilssen & Søn.