3778 372 Ukntng mdalsr for norsk flsltribdrift fra rjskridirkt0rn Onsdag :2 juni 920 Hængt Saltet Aar norslt fsltrir. alt Honningsvaag 2730 øre, lavest i 000 stk. 000 stk. 000 stk. Maasø 2023 øre pr. kg., forøvrig var prisen 25 øre. Leveren. betaltes Uken 2329 mai. 920... 3709 2792 842 med fra 3090 øre pr. luer, høiest 99..... 8924 l 324 5442 i Honningsvaagene 8090 og lavest TORSKEFSKET i Finmark var 98... 7054 ' 72 i Hasvik 3060 øre literen. ogsaa i sidste uke yderst saat, hvilket for endel kan tilskrives det stor 96... 5994 6 5708 93 kjøpefartøierog 288,. kjøpere p (l, a, 97... 2356 845 Ved ukens slutning var der tilstede mende veir, men der er fremdeles 95... 9 074 3 246 5 362 Hld mot ifjor henholdsvis 75 og 278: liten fisketyngde tilstede. En hel del 94... 3753 5709 6735 Der mangler fremdeles :opgaveover fiskere har allerede git op og reist 93...'25478 7968 3669 vinterfisket i Finrnark efter l' februar hjem, saa baatantallet ved ukens slutning kun var 893, hvorav 470 mo 92... 29523 4338 29 d. a. Utbyttet av landets, tqrskefiskerier torbaater, mot ifjor 2450 baater, hvorav 898 motorer, i 98 2232 baater, og det russebehandlede kvantum t de foregaaende to :;tar:, Det til rotskjær hængte kvantum stiller sig saaledssamme!ignet med hvorav 208 motorer og i 97 952 gjorde: baater, hvorav 36 motorer. Der :; 920 98 l9'.. var mest landligge for storm og de Aar Rotskjær Russebehandlet steder hvor man delvis kunne komme kg. kg. Total mill. stk. 33.0 paa sjøen hadde man smaa fangster, l '26.7 2.4 Hængt 0.4 5.3 5.9 dog hadde man onsdag for Honningsvaag paa storskøiter lang tilhavs i 20.7., 9:6 2:0 920... Saltet 40400 400 Damptran 49997 32866 825 99,.... 3 000 600 000.:,. a 2 halinger fra 50003 000 kg., i Lever 5646 4885 204 98.... 89500 4777800 gjennemsnit 8000 kg., forøvrig hadde Rogn 3438 l 2584 607 97... 8000 man kun i enkelte vær optil en 5000 96..... kg. Der blev i sidste uke kun opfisket 720200 kg. torsk ==267000 stk. mot i tilsvarende uke ifjor 50000 stk., i 98 2 46 000 stk., i 97 329 000 stk., i 96 429 000 stk., j 95 37000 stykker og i 94 4659000 stk. Utbyttet av vaarfisket er hittil betydelig mindre end i noget tidligere aar, naar undtages 97, hvilket aar gavet mislykket finmarksfiske væsentlig paa grund av de usikre forhold der oppe, da fangstfeltet laa indenfor den tyske spærresone i Nordishavet. Det samlede parti UTder vaarfisket i Finmark stiller sig i aar til 29 mai saaledes sammenlignet med en del tidligere aar til samme tid: 95... 220000 355300 94... 486700.4.46400 93... 77800 072 800 92... 247300 ilo 908300 Desuten er der iset og eksportert 36 500 kg. mot 86 000 kg. ifjor og til hjemmeforbruk er anvendt 24800 kg. mot 4500 kg. ifjor. Der er tilvirket 5997 hl. dampmedicintranmot 0253 i 99, 326 i 98 og 95 hl. i 97. Leverpartiet til andre transorter utgjør 394 hl. mot l 666 ifjor, 939 i 98 og 90 hl. i 97. Priserne faldt noget i sidste uke og var ved ukens slutning fra 830 øre pr. kg., høiest i Kongsfjord 30 øre, dernæst Berlevaag 2830 øre, Kjøllefjord 2730 øre, Mehavn 28,29 og B ank fis k e t. Til. Aalesund. og Søndmør indkom i uken40store,og 25 mindremotorbaater med fra 000 2500 kg. rundfisk og 200HOG kg. kveite. Ukefangsten blev 20 000 kg. lange, 30000 kg. brosme, 0000 kg. torsk, 0000 kg. hyse, 2'000 kg. kveite, 7000 stk sei og 8fldre fiskesorter 0 000 kg. Prisen. var for kveite fra kr..20.40 prkg. og for sei fra'.50 pr. stk. og nedover efter størrelsen. Prisen for de øvrige fiskesorter va(ut6faiyaret fra foregaaende uke. Nordenvindog storm hindret bankfisket de første dage av uken. ForV'ær øy er i tiden 95 mai av 20dækkede ogl aapen motorbaat og 5aap'nebaater uten motor opfisket20 000 kg. Jorsk, 2000 kg. lange, 5QOkg. J:)fosme000
228 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 2 juni 920 kg. kveite og 500 kg. sei. Prisen var for kveite 00, lange og torsk 30, sei 20 og for brosme 8 øre pr. kg. S æ l fan g ste n. Der indkom i uken til Aalesund 7 fariøier fra shavet med fra 4002500 stk. sæl. H ege l an ds s to r sild. Utsigterne for dette fiske er for tiden smaa. Fiskeriinspektøren melder at der for ca. uke siden blev sat 3 smaa stæng, som solgtes til agn for kr. 0.00 pr. kasse. Fredag hadde man etpar smaa snurpenotfangster for Myken. Der synes nu at være mere aate tilstede og uten denne blir der neppe noget fiske. Nat til lørdag har flere snurpenotdampere gjennemsøkt strækningen TrænaStøt uten at formerke sild. Lensmanden i Rødøy har meddelt at ca. 50' maal storsild er stængt ved Myken. K y s t mak re fis k e t faldt meget godt i sidste uke, da der i uken blev anmeldt opfisket 900 760 kg. makrei, horav tir Kristiansand i de to sidste uker 47S 300 kg. Fredriksvern 98 SOO, Stavanger 50 000, Egersund 43 800) Kragerø 36 780 og Hitterø 23 000 kg. alt er iiiar opfisket 209060 kg., hvorav SOOO med not og resten med garn. Av partiet er 987 660 kg solgt fersk, 000 kg. iset, 9S 000 kg. flækket, 000 kg. rundsaltet og 4 000 kg. til hermetik. fjor til denne tid var der opfisket 3 46 SS5 stk. beregnet til 300000 kg. Helgelandsstorsild.. ttltgrammtr. Opslag 9. Helgeland$storsild. Lensmanden i Selsøivik telegraferer 28 mai: Ca. 50 maa storsild stængtved Myken. Kystmakrelfisket. Opslag. /6 920: Sidste uke opfisket 900 760 kg. makre hvorav til Kristiansand 346 000. Fredriksværn 98 500, Stavanger 50 000 og Kragerø 36 780. Pris Kristiansand.300.70, Fredriksværn 0.00.80 og Kragerø.000.0 pr. kg. Totalfangst 209060 kg. Skreifisket. Opslag 35. Vadsø 26/5: Tirsdag: Kiberg en motorotring 600 kg. paa 6000 angler langt tilhavs, Vardø, Havningberg, Syltefjord, ingen utror, Kongsvik en baat 400 kg. enkel haling gammelt agn, Berlevaag 3 motorotringer 300 500 paa 6000 angler, gammelægnet, paa nyægnet 000, Finkongkjeilen ingen utror, Gamvik fåa trækninger gammelt agn 5000, Me Oversigt over vindforholdene ved den norske kyst i uken 2329 mai 920. (Utdrag av de telegrafiske veirmeldinger til Geofysisk institut B.) Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra 02. Station Færder fyr... Oksø fyr... Lister fyr..... Utsi re fyr... Bulandet... Runde... Hustad... Titran... Sørgjæs.gerne Brønnøy... Myken... Røst... Andenes... Gjesvær... Vardø... Spitsbergen.. 23 mai 24 mai 25 mai 26 mai 27 mai i 28 mai 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8mrg. 8 mrg. 8 mrg. 29 mai 8 mrg. SSW 2 ENE NNE 2NE SNE 2ENE 2E SW Stille ENE 2 ENE 6 ENE SENE SlE S 2SE 2ESE SE 4E SESE SSSE SSW SS 3 ENE N le 3SE S 6NNW 3N 3SE 2 SSE 4 SSE S SW 7N 2NNE 6 Stille Stille E SSW 2WSW NNE 2N 4NNE N Stille W 2W' 5 Stille ENE 'SENE le 4SW WSW 4SW 4WNW 4 NE 3 E 3 NE SW SW SSW SW 4 Stille Stille. Stille NE S 4E 2WSW S W 2NE 3 ENE 3NE SW 2SW 3W 2E Stille NE WSW 2W SN ] SE l SW N N W SNW 6W 4W N 2N.5E 4. WNW 6 S S,NW NE 2S 3 Stille SW l!nnw 5 Stille s havn ikke nævneværdig, Kjøllefjord ingen saltet klipfisk 2273099, russebehandlet 362 utror, Honningsvaag lineskøiter 0300000 iset 36500, rotskjær 40420, forbrukt 34800 delvis hyse, Sandvikvær 00500200, 0 leverkvantum 394 h., dampmedicintran 570 skøiterto hajinger langt tilhavs 3000,Tufjord faa tønder, baatantal 893, hvorav 470 motorer skøiter, gjennemgaaende smaat 84000, ngø 423 smaabaater, i Kiberg 22, Vardø 80, Havingen landkomme, Hammerfest faa skøiter, ningberg 2, Baadsfjord 5, Kongsfjord 0, ujevn, 2005000 3500, agnmangel, Hav Berlevaag 77, Finkongkjeilen 8, Gamvik 58, ningberg, Syltefjord, Fiskepris: baadsfjord 25 Mehavn 200, Kjøllefjord 40, Lebesby 30, Kjel 28, Kongsfjord 30, Berlevaag 2732, Fin vik 34, Honningvaag 365, Skarsvaag 9, Gjeskongkjeilen 27, Gamvik 2526, Mehavn 28 vær 00, Maasø 60, Hjelmsø 35, lngø 70, 29, Kjøllefjord 2730, Honningsvaag 27 Rolfsø 85, lvledfjord 20, Hammerfest 65, Hasvik 29, Hjelmsø 26, Hasvik 2025, ngø, RoEsø, 47, Breiviksfjorden 45, Loppa 4. Mand 9828 Hammerfest, Breivikfjord 25, leverpris : Gam landkjøpere 288, kjøpefartøier 93, hvorav vik Mehavn 50, Kongsfjord, Kjøllefjord, ngø Baadsfjord, Honningvaag 35, Skarsvaag, 60, Baadsfjord 4050, Berlevaag 4555, Gjesvær 4. Hjelmsø 4, ngø, Rolfsø 27, Ham Honningsvaag 8090, Hjelmsø 6070, Rolfsø merfest 0. Fiskepris: Kiberg, Vardø, Havning 80, Hammerfest 70, Hasvik 3060, Breivik berg, Baadsfjord, Lebesby, Skarsvaag, Cjesvær, fjord 5060, Leverholdighet : Kongsfjord, ngø, Rolfsø, Breivikfjorden 25, Kongsfjord 30, Hjelmsø 000, Berlevaag, Honningsvaag, 900 Berlevaag 2830, finkongkjeilen 27, Gamvik, :200, Finkongkjeilen 00300, Gamvik 2526, Mehavn 2829, Kjøllefjord 2730, 800, Mehavn 800000, Kjøllefjord 900950, Honningvaag 2729, Maasø 2023, Hjelmsø Hammerfest 700800, ngø, Hasvik, Breivik 2825, Hasvik 2025. Leverpris : Kiberg, fjord, 900000, baatantal 909. Vardø, Havningberg, Kongsfjord, Gamvik, Fylkesmanden. lvlehavn 50, Baadsfjord 40, Berlevaag 4550, Opslag 35. Vadsø 27/5: Kiberg tirsdags Finkongkjeilen 55, Kjøllefjord, Gjesvær, Maasø, ngø 60, Lebesby,' Breiviksfjorden 5060, aften otring 800 mest hyse. Onsdag: Kiberg, Honningsvaag 8090, Skarsvaag 5055, Vardø.landligge, delvis v.endereise for storm, Hjelmsø, Hammerfest 6070, Rolfsø 8085, BaadsfJord enkel saaskøte, gammelt agn 200 Hasvik 3060. Leverholdighet : Vardø, lvlemest hys, Kongsfjord tusdagkveld en baat havn 800000, Baadsfjord 00, Kongsfjord enkel halng., gammelt agn 700, mest hye,. 200, Berlevaag 900200, Finkongkjeilen onsdag lar;dhgge storm.'_ Be:levaag mo_orotnn OO::::300,,o<lmvik 800, Kjøllefjord 900950, ger,' sel.vdrager. 2 halmger.800:4000 Kjelvik 00200, Honningsvaag 900000, 800, FmkogkJellen en motorotnn, tirsdags Skarsvaag 00000,Gjesvær,Maasø, Hjelmsø aften OOO lm.er 70?, onsda landligge stor?' 000, ngø, Hasvik, Breivikfjorden 900000, qamvlk landhgg, Mehvn lkk næ,\,neværdlg Rolfsø 850950, Hammeifest 700800. fiskefske, Sværot mtet ilske,. Kjøllefjord land vægt: Vardø 200300, Baadsfjord 200, Kongslgge, Honmngsvaag storskølter langt ute 2 fjord 280 Finkongkjeilell Skarsvaag 5090 halmger 0003000:8000, Kamvær, Skars Gamvik '50200, Mehvn 280':300, KjøJe vaag, Jesvær, Sandvkvær landlgge, sorm, fjord, lngø, Rolfsø, Hasvik, Breivikfjorden ngø ttrsdagafte 2 smaadækkere 2 h.ahnger 200250, Honningsvaag 200240, Gjesvær 2000000, MfJord smaadækkee ophl loo, 250280, Hjelmsø 50300. Tranprocent : storskølter. ophl 5000,.væse.nthg l hal mg, Baadsfjord 35, Finkongkjeilen 3033, Gamvik storm, Tufjord n.ogen skølter trsdaften 500 38, Mehavn 48, Kjøllefjord 4240, Kjelvik 9000, 2 hhnge, onsdag landlgge, storm, 45, Honningsvaag 4652, Skarsvaag 3845, Ham?erfes.lm.eskøltr.000 5.000 3000, Gjesvær, Hjelmsø 40, ngø 37, Rolfsø 485, Hasv.lk, BreiVkfjorden lgen træknmger,storm, Hasvik, Breivikfjorden 3045. Fredag: Kiberg Øksfjord, Gammelvær, Sandlang, Loppen, 200350, halvdelen hyse, ngø, line, gammelt dypsagn, smaat. Fylkesmanden. agn, smaadækkere, en haling, smaat 300500. Opslag 35. Vadsø 28/5: Torsdag: Vardø, F!akfjord, garn, 0050, ongsfjord, Honlineskøiter 2 halinger, banken 0002000, mngsvaag, SandVkvær, Tufjord,.Hammerfest desuten 8002000 hyse, forøvrig ingen utror. ingen landkommet forøvrig landhgge. Agn Landligge for storm eller ikke landkomme. mangel, Havningberg, Syltefjord, Baadsfjord, Agnmangel, Sandvikvær. Laksefjordbunden Gamvil<, Kamøvær, Skarsvaag. stængt 50 kasser lodde. Fylkesmanden. Fylkesmanden. Opslag 35. 29/5: Opfisket, vaarfisket, Finmark Opsl@g 35. Vadsø 30/5: Lørdag: Kiberg: 0 03764, hvorav hængt rundfisk 7537583, Linebaater 200400 paa 6000 angler. Vardø l 2 2 l 2 2 l 3, 6 2
:2 juni 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FS\ERBEDRF't FRA FSKERDREKTøREN 229 skøiter en haling 800500000, desuten likemeget hyse, Kongsfjord enkel haling 650 700 mest hyse, Berlevaag 'motorotringer sjøldragere, gammelt agn 300500800. Fin kongkjeilen enkel baat lagt ute ikke nævneværdig, storskøiter optil 50 torsk 000 stenbit, Honningsvaag storskøiter 2000700 2500, Sandvikvær faa trækninger ujevnt 2 halinger 0040002500, Tufjord skøiter 2 halinger 002800000, 3 halinger 4500, ngø gammelt agn smaadækkere 2 halinger 300000500. Hammerfest liner looo25002000, Gamvik, Kjøllefjord, Kamøvær, Skarsvaag, Gjesvær landligge, agnmangel, Kamøvær, Skarsvaag. Fylkesmanden. Opslag 8. 3/5: Landets skreifiske til 29 mai 33.0 millioner stykker, hvorav loa hængt, 20.7 saltet, 49997 hl. dampmedicintran, 5646 hl. leve!, 3438 hl. rogn mot ifjor henholdsvis 26.7, 5.3, 9.6, 32866, 4885, 2584. Finmark vinterfiske beregnet til 3 januar. Kystmakrelfisket 920. ndbragt Hvortil indbragt Til l uken stk. alt stk. Bergen... 29/5 3400 3 400 Haugesund... 29/5 30000 30000 Skudenes... 29/5 5600 9 00 Stavanger..... Egersund..... Flekkefj... Farsund..... Aaensire..... Hitterø..... 29/5 50000 70600 29/ 5 43800 59560 29/5 l 5850 5850 28/ 5 7000 7000 29/ 5 23980 40980 2/5 23000 3 50 Kristiansand.. 2/5 29300} do. 28/ 5 346000 543050 Lillesand..... 28/5 2000 5850 Arendal... 28c 7 800 4370 Grimstad... 29/5 8790 500 Risør..... Kragerø..... Opgave over varer avsendt fra Trondhjem til Sverige over Storlien i april maaned 920. Sild Saltfisk Tørfisk Tran vegt C\Kr.vegt Kr. VegtKr. v ēgt :... 58940 33482.35 54500 64.80 80.25 6000 693.80 _:... Opgave over avsendt fersk fisk fra Trondhjems ilgodsavdeing i uken 3 /4_ 6 /5 920. Til Sverige over Storlien............... 0760 kg. stykgods Charottenberg......... 6230 Danmark..,...... 420 norske stationer... 79030 Sum 96440 kg. stykgods over avsendt fersk sild i samme tidsrum: Til Sverige over Storlien... 30 kg. stykgods norske stationer.... 5780 Sum 6090 kg. ; Opgave over avsendt fersk fisk fra Trondhjems ilgodsavdeling i uken 7/5_3/5 920. Til Sverige over Storlien... 8240 kg. stykgods Charlottenberg... 0570 Danmark... 40 norske stationer... 82 450 Sum 670 kg. stykgods over avsendt fersk sild i samme tidsrum: Til Sverige over Storlien... 540 kg. stykgods norske stationer...... 4 580 Sum 520 kg. 28/5 890 0390 godt, men paa grund av daarlige priser Finland. 29/5 36 780 38 860 paa østlandet har endel av baatene Langesund.... 8 260 landligget et par nætter. Disse har Handelsdepartementet har under 6 Nevlunghavn 22/5 24500 27250 drevet paa med flækking og saltning. mai meddelt: Fr.værn..... 29/5_ 98 500. 224 90 Prisen var i begyndelsen av uken Den 0 mai 98 vedtok det finske Vasser..... 22/5 8050 8050.30, men sank i slutten ned til 70 senat at de mehem Rusland og andre Kraakerøy..... 29/ 5 250 2 550 øre pr. kg. land avsluttede handels og sjøfarts Onsø.,..... 5 50 650 Gr i m st a d. Der fiskes nu like fraktater, som var i kraft august Hvaler.... 22/5 090 730 utenfor kysten og notfisket er saa 94, indtil videre skulde tillæmpes Tils. 209 060 smaat begyndt. Pris.20 til 0.60 kr. forsaavictt de angik Finland. Av fangsten er 204060 kg. fisket pr. kg. skrivelse av 28; f. m. meddeler med garn og 5000 kg. fisket med Ris ø r. Der synes at være stor Utenriksdepartementet at det finske not. fisketyngde tilstede, men paa grund statsraad nu har ophævet denne be Av de forskjellige indberetninger av de daarlige avsætningsforholde, slutning. hitsættes : vælger fiskerne landligge da det ikke Eg e r sun d. 8 motorbaater deltar lønner sig til de nuværende priser. i fisket 23 mil av land. Kr talien. age r ø. Fisket har slaat godt Fiskekonsortiet fortsætfer. Størrelse middels, kvaliteten noget til i uken. Gode veirforholde, men mager. Pris 3040 øre pr. kg. priserne lave. Utsigterne for fisket Utenriksdepartementet meddeler at Fars un d. Kun 3 baater deltar er gode. Pris.000040 kr. pr. kg. legationen i Rom telegrafisk har indberettet at det av et nu offentliggjort i garnfisket. Flere ligger færdige med Fr e d rik s v ær n. Fisket har været not for at ta makrellen naar den kom drevet fra 2080 skøiter 3 mil kgl. dekret fremgaar. at det italienske mer ind i fjordene. syd av Sven ør. Fisken er almindelig fiskekonsortium skal fortsætte sin virksomhet ogsaa efter første juli. Kri sti ans and. Fisket har været stor og av god kvalitet. Pris 4080 bra i denne uke, et par dage særddes øre pr. kg.
l 230 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 2 juni 920 Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat. 6 mai 920. Angaaende sardinfisket i forløpne uke meddeler vicekonsulaterne følgende: Santander : intet Vigo: daarlig, der ilandbragtes 7 kurver Fra generalkonsulatet i Lissabon, dat. 20 mai 920: Paa markedet i Lissabon utgjorde beholdningen av klipfisk igaar kun 300 tons engelsk vare som solgtes til esc. 70.00 80.00 pr. kvt. Andre. kvaliteter fandtes ikke. følge beretning av igaar fra Oporto lagrer dersteds for tiden ingen norsk fisk og beholdningerne av engelsk vare anslaaes til ca. 3800 tons med noteringeffra esc.to.oo til 88.00 pr. kvt. Lissabons banker noterer idag for escudoscheck: Kjøp 2 /8 d., salg 2 7 /8 d., 90 dages vista 2 3 /4. De officielle noteringer er nu meget nær valutaens virkelige omsætningsværdl fis!<e utenfor, NordaRusiand. Under 6 april d. a. mottok Utenriksdepartementet et telegram fra den russiske sovjetregjerings kommissær for utenrikske anliggender, hvori protesteres mot at nordmænd driver fiske og fangst efter sæl og andre havdyr indenfor den nordrussiske territorialgrænse, med henstilling til utenri]:<:sministeren om at advare sine landsmænd mot saadant brud av de russiske love. l den anledning utbad Utenriksdepartemeatet sig under henvisning til tidligere begjæring en meddelelse om de nugjældende. russiske bestemmelser om sjøterritoriet ved Nord Rusland og mottok under 4 mai sa a dant telegram fra kommissæren for de utenrikske anliggender: Under henvisning til mit radiotelegram av 5 april og idet jeg kommer tilbake til de protester som jeg har nedlagt i anledning av den egenmægtige fangst som drives i Ruslands nordlige farvand har jeg den ære at meddele Dem at, midlertidig og indtil spørsmaalet om utstrækningen av det russiske sjøterritorium er løst i alm indelighet erklærer den russiske regjering at ville betragte som russisk sjø deleise tror jeg at burde' fremholde territorium i det nordlige Rusland en at den russiske regjerings nuværende zone av tre sjømil regnet fra de beslutning paa ingen maate maa kunpunkter og de øer som ligger længst ne bli paaberopt i fremtiden som borte fra kysten ved lavvand. Hvad, berøvende den retten til at træffe angaar Hvitehavet regnes den foran enhver anden bestemmelse anga a nævnte tre mils zone da dette er ende utstrækningen av det russiske russisk iridhav fra en tænkt linje sjøterritorium i overensstemmelse med trukket fra Cap Sviatoi til Cap Kanin. landets økonomiske og politiske in det jeg sender Dem nærværende med teresser. De engelske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) Cwts. April 920 x Cwts. JanuarApril For alle sorter Hs. 996206 53 740 3 92733 669524 Specifisert for følgende sorter: Sild... :... 28920 6880 67432 48304 Brisling...... 42299 6240 Makrel o 2 785 40 593 02 855 49836, T'orsk...', 342 73 39675 02897 785736 Lange... e 2 779 2 302 58 9 8 684 Sei... 37580 6546 9 243 77279 Hyse... 28704 329476 74640 640999 Hvitting... 33055 26490 39 499 22533 Flyndre... 9043 252543 299 9 067 440 Kveite...... 5487 2923 3063 8 875 Skate og Rokke... 29653 44807 02920 96358 Skalfisk: Hummer... Stk. 80059 5834 Stk,57795 2462 Krabbe... 70803 8077 666660 28687 østers....,,2879763 826 770750 0746 Blaaskj æl... _... { Gwfs. 22767 303 Cwts. 73 325 60934 Diverse... alt 99 68979 547 509 568675 474 400 De irske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) April 920 April 99 Cwts. Cwts. For alle sorter 'tiis. 38997 3870 82064 83775 Specifisert for følgende sorter: Sild... 2294 262 4206 5738 Brisling.'... Makrel... 30702 25900 72329 6240 Torsk D l 2040 Lange... 38 35 43 277 4289 l 796 5957 Sei... '... flyse o o o o o o o o o o o o o o o o o o ol 462 529 76 50 Hvitting... 649 8 426 438 Flyndre... 2290 25 257 Kveite... ;... Skate og Rokke... 253 285 560 69 Skalfisk: Hummer..,...,... Stk. 382 74 Stk. 339 87 Krabbe.. O. /' D 400 20 l østers...,... 3 Blaaskjæl.,...,... Cwts. 240 66 Cwts. 200 45 Diverse... 62 62 378 26 \ x
2029 2 juni 920 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 23 De skotsl<e fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) Mars 920 JanuarMats Gjennemsnitspriser. 920 Trawlfangst... 22/0 pr. cwts. Motorfangst......... 4/6 Store linebaater... 45/4 Smaa linebaater... 37 l, Sildedrivere.;... ;...; 6/3 slandsk fortoldning av sildetønder. Berfgtigelse. \ islandsk lov om varetold av 22 oktober 92, som fastsatte en to d paa tønnestav av 3 øre pr. kubikfot. Fiskets Gang for 2 mai, side Denne sats er likesom for tomtøn 20 staar: ndførselstolden m. m. dene ved lov av 5 juni 98 forhøiet for tomme sildetønder stiller sig saa med 00 % og de derefter gjældende ledes: 25 øre pr. kg. + 00 t 50 satser ved lov av 28 november 99 % skal være,,25 øre pr. 50 kg. fra januar 920 at regne forhøiet + 00 50 % med 50 %. Desuten vil fortoldning ske efter Nyfundlands fiskerier 989 r 9. Generalkonsultet i Montre'al lar lnder 24 april indberettet følgende til Ufenrlksd:ep:art(; mentet: Cwts. x Cwts. Den her meddete' oversigc' over 'For c:dle sorter tils; 33 024 409633 75789 2 36596 Nyfundlands fiskeriindllstrt i 'tids Specifisert for følgende sorter: rummet juli 9830 juni 99 er Sild...' 2940 7204 736950 5 799 hentet fra den av Nyfundlands Brisling... 8225 260 Board of Trade iaar utgivne aarsbe Makrel». o 07 87 62 727 retning (Eleventh Anual Report). Torsk... 23200 29070 36 837 53830 Aaret betegnes som et' for næringslivet særdeles vanskelig aar. Deri for Lange... 842 9562 2 780 30908 Sei... '... 0 9085 72646 58 0 Hyse... 0753 47822 358603 625783 rige aarsberetning, som offentliggjordes Hvitting... 9986 0325 42 269 59285 kort efter vaabenstilstanden, omtalte Flyndre... 795 975 29892 8875 den pludselige overgang fra, krig ti Kveite... 9.3 4 872 S 64 8384 fred og de vanskeligheter, som de Skate og Rokke... 2847 0536 37979 35942 forandrede forhold maaue antas at Skalfisk : Hundreder Hundreder l,',. 0'0' ville medføre særlig for eksporthan Hummer... 682.20 5747 799.6 7283 delens vedkommende. Disse vanske Krabbe... :... 349.8 2697 6 38.79 5852 ligheter uteblev ikke, men det uttales østers... 263.50 8 308.4 894 i aarsber'etningen, at det er lykkedes Blaaskjæl;... Cwts.7340 822 Cwts.24362 2808 D lverse... 2704 536 8633 4360 at overvinde dem omend ikke uten tap. Man befinder sig frem tilsvarende tidsrum 99... 23245 449680 338796 235935 deles i en overgangstid og forholdene Oversigt over fisket ved Aberdeen i maaneden: er langtfra normale. Prisern_ paa livsfornødenheter. er for nærværende _' Trawlfangsten fra sland med 28 baater utgjorde 6 % og 22 % høiere end nogensinde i de sidste 5 fra færøfangstfeltet med 87 ankomster. Turene til sland gavet gjennemsnitsutbytte av c8 02.0/0 og fra Færøerne.,g 57.0.0. Fisket ved Fær aar og der er inge! utsigt til at de vil gaa ned i den nære fremtid. øerne hindredes av stormende veir. Paa grund av at fiskestimerne spredtes Board of Trade har i aarets løp, henledet handelsstandens opmerksomhet efter at fisken hadde gydt paa de hjemlige fangstfelter, gik et større antal størr e trawlere til islandske og færøiske fangstfelter. De mindre trawlere paa den synkende værdi av pound fandt li ten fisketyngde paa de nærliggende fangstfelter, hvis aarsak fortjeneste n blev meget liten. Fangsten og værdien av kveitefisket satte en ny sterling, hvis lave kurs for tiden virker som en likefrem beskatning. av Nyfundlands befolkning. Den over rekord. Antallet av linebaater økedes gjennem en midlertidig overgang fra trawlfisket. Det var smaat om agn ved Orkn og Shetlandsøerne og paa veiende del av Nyfundlands utførselsvarer ' betal,es i pound og det er det nordvestlige areal og desaarsak blev fortjenesten liten for mange baater. Smaalinebaater hadde liten fangst av hyse, 'som solgtes til og nær kontrolpris. derfor' indlysende at mani Nyfundland bør gjøre sit til at bringe kur landbragt av utenlandske trawlere 434 cwts. fisk, værdi.,g 54.0.0. sen op. Den lave kurs bevirker naturligvis at de nyfundlandske' importører kjøper mest mulig paa det engelske marked og publikum blir indtrængende tilraadet, av økonomiske saavelsom av patriotiske hensyn, at gi britiske varer fortrinnet. Den under Torskefiskeriet' omtalte forordning anga'aende eksporten av torsk maa vistnok betegnes som aarets vigtigste begivenhet paa næringslivets omraade. Board of Trade mener at det endnu er for tidlig at fremkomme med Dogen bedømmelse av fordelene eller manglerneved de nye bestemmelser. *
232 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 2 juni 920 Torskefiskeriet. imidlertid at denne beregning var Det er vanskelig for ikke at sige urigtig, idet eksporten i dette tidsrum umulig at gjøre noget endog tilnær beløp sig til 860 426 quintals. Det meisesvis rigtig overslag over utbyttet blir ogsaa almindelig antat at der av det Nyfundlandske torskefiskeri efter juli utførtes mindst 00000 i sidste sæson. Mangelen paa paa quintals gammel fisk. det hele utlidelige statistiske oplysninger om gjorde saaledes beholdningerne ved fiskeriet gjør at alle overslag nød nytaarstid 99 omtrent million vendigvis ikke kan bli andet end quintals. Det kan være av interesse gjætning basert paa rygter. at nævne nogen av de vanskeligheter den forrige aarsberetning ansloges som var forbundne med avsætningen det antagelige utbytte av fiskeriet i av disse beholdninger.' sæsonen 98 til 5:2 344 quintals. Kort før vaabenstilstanden blev er Denne beregning var imidlertid altfor klært indførte den italienske regjelav, idet eksportstatistikken viser at ring statskontrol over indførselen og der i de 2 maaneder fra juli 98 salget av fisk. Der dannedes et seltil 30 juni 99 utførtes 68 770 skap under navnet C0nsorzio per quintals. Mangelen paa paalidelige L'mportazione e la Distribuzione dei opgaver over utbyttet av kystfisket Nerluzzi e Stoccofissi, som fik moog Labradorfisket volder baade fiskerne nopol paa fiskeimporten. Fisk kunde og eksportørerne mange ærgrelser og ikke sælges paa det italienske marundertiden endog pekuniær(tap. Ryg ked' uten gjennem denne korporation, terne om Labradorfisket i sidste sæ og denne ordning var meget geneson gik ut paa at utbyttet var used rende for de nyfundlandske eksvanlig rikt og folk, som skulde kjende portører, som derved blev avskaaret forholdene, anslog det endog til over fra direkte forbindelse med sine gamle 500000 quintals. Det var maaske kunder. Der hadde dog ikke været ikke mange inden industrien, som nogen særlig grund til klage, hvis sat nogen lid til disse rygter, men eksportørerne hadde faat den samme det var virkelig en tid, da prisen paa hensynsfulde behandling av Con Labradørfisk gik meget langt ned sorzio, som tidligere av de forskjelene og alene paa grund av den ved lige italienske importører. Det var rygterne fremkaldte frygt for at faa imidlertid ikke tilfældet og med rette store beholdninger paa haanden. Det eller urette gjorde den opfatning sig viste sig senere at Labradorfisket ikke gjældende, at der fra den italienske paa langt nær hadde git det forven korporations side blev vist adskillig tede utbytte. vilkaarlighet overfor Nyfundlands De eksisterende bestemmelser an fiskeeksportører. Nyfundlands regaaende tilveiebringelsen av oplys gjering tok sig av eksportørernes sak ninger om fisket synes ikke at bli og Sir John C. Crosbie, minister of overholdt i den utstrækning som de Shipping, førte underhandling i saken skulde. Toldvæsenet meddeler at med den britiske og den italienske 390 fiskeskonnerter utklarertes til La regjenng. Denne indgripen reddet brador ifjor, men herav anmeldte kun enkelte eksportører fra at lide alvor 280 sit utbytte ved tilbakekomsten fra lige tap. For at støtte ministeren fisket. Disse 280 fartøiers sam sluttet eksportørerne en frivillig overlede utbytte beløp sig til 54000 enskomst sig imellem angaaende priquintals, og dette er den eneste of ser og salgsbetingelser for visse marficielle opgave man har over utbyttet keder. Det italienske selskaps vægav Labradorfisket i hele sidste sæson. ring ved at kjøpe fisk fra Nyfund Bortset fra Labradorfisket ansees land hadde meget uheldige følger sæsonens utbytte som meget knapt for avsenderne av forskjellige ladninsammenlignet med fisket i 98. Be ger. Et skib, lastet med kyst og 'holdningerne av fisk i Nyfundland labradorfisk, fik saaledes først ved er ogsaa mindre nu end paa samme den britiske regjerings mellemkomst tidspunkt ifjor. Board of Trade's tilladeise til at losse efterat det hadde beretning for 98 ansloges beholdhenligget 2 maaneder i Gibraltar og ningerne pr. januar 98 til 700 000 Neapel. dette tilfælde led eksporquintals. Opgaverne over eksporten tørerne store tap ved at fisken blev fra januar 98 til juli 99 viser bedærvet. Regjeringens kontrol av fiskeeksporten har ikke bragt den nyfundlandske handelsstand nogen iøinefaldende fordele og formaadde ikke at skape noget grundlag for en overenskomst med det italienske consorzio. Paa den anden side var det, uttaler Nyfundlands Board of Trade; utvilsomt denne indgripen fra regjeringens side som forhindret at fiskeeksporten helt lammedes, en kalamitet som vil de ha faat de alvorligste følger for Nyfundlands næringsliv. De portugisiske, spanske, vestindiske og brasilianske markeder forblev gunstige for Nyfundlands fiskeeksport og dette bidrog meget til at opveie de uheldige forhold i talien og Grækenland. Paa foranledning av The Minister of Shipping gjorde Board of Trade i begyndelsen av sæs(')nen et forsøk paa at faa istand et samarbeide mellem eksportørerne av fisk til disse lande. Der holdtes et møte av fiskeeksportører, hvor der blev vedtat en henstilling til Board of Trade om at opnævne en komite, som skulde utarbeide en plan for kontrol av eksporten til talien og Grækenland. Denne komite holdt flere møter og fremkom med et forslag om inspektion av den til utførsel bestemte Labradorfisk. Paa denne tid ansaaes det nemlig som særlig paakrævet at faa indført et betryggende tilsyn med netop denne slags fisk. Forslaget, som anbefalte ansætteisen av regjeringsutnævnte inspektører og opstillet regler for bedømmelse av fiskens kvalitet, blev forelagt regjeringen, der imidlertid ikke fandt det antagelig. Da Corisoriio'et endnu var i virksomhet, maatte altsaa indførselen av fisk til talien fremdeles ske gjennem denne institution. Det var egentlig intet at indvende herimot, uttales der, men de fleste eksportører fandt at de betingelser, som blev budt, ikke var tilstrækkelig betryggende, særlig naar det gjaldt fisk av tvilsom kvalitet. Kort efter at Board of Trade's nyvalgte direktion var indsat utstedte Nyfundlands regjering en kundgjørese angaaende utførselen av torsk. De nye bestemmelser kan betegnes som et forsøk paa at kontrollere utførselen ved at fastsætte priser, salgsbetingelser og kvalitet. Det blev des
2 juni 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 233 uten paabudt at eksporttilladeise maatte aarevis og som har været til stor fiskeribedriften. Det av komiteen indhentes for hver enkelt sending av skade for Nyfundland, kan bli hurtig fremsatte forslag bifaldtes av Board torsk fra Nyfundland. Senere ut ændret. of Trade og blev oversendt regjeringen, sendte ministeren for sjøfart og fiskeri Hvorvidt det forønskede resultat vil som erkjendte mottagelsen av samme, 3 cirkulærer hvori hensigten med for bli opnaadd, er det endnu for tidlig men endnu ikke har foret at noget i ordningerne blev nærmere forklaret. at dømme om. ) denne sak. Regjeringen har utnævnt en raad En meget vigtig bestemmelse i de Board of Trade fremhæveroverfor givende kommission paa 3 medlem nye forordninger er paabudet om at departementet betydningen av paamer til at bistaa ministeren; desuten alle eksportører maa utta bevilling litetige opgaver over Nyfundlands har Board of Trade paa ministerens (license). Av stor betydning er og torskefiskerier samt indsamlingen og anordning nedsat en komite paa 6 saa indførelsen av inspektion av alle offentliggjørelsen av statistiske oplysmedlemmer, som til enhver tid staar sendinger. Da det ikke er mulig ninger om fiskerierne i Norge, sland, rede med oplysninger og raad. straks at faa organisert det fornødne Frankrike, Storbritannien og Japan, Betingelserne for eksporttilladeise inspektionsvæsen vil departementet Nyfundlands konkurrenter paa er nu blit fastsat og findes anført i indtil videre akceptere eksportørens torskefiskeriets omraade; ( nr. 2 av de utsendte cirkulærer. Der beedigede erklæring om sendingens er bestemmelser angaaende eksporten kvalitet. Hvis det viser sig at en Sildefiskeriet. til alle Nyfundlands markeder for eksportør har avgit falsk erklæring Sildefiskeriethar i den forløpne fisk, og nærmereoplysnillger o,m mi eller at der ikke er utvist tilbørlig sæsodg ikke været videre:indbringende nimumspriserkunde erholdes fra de omhu ved behandlingen av fisken., for fiskerne, oghar paaført saltefierne partment of marine and fisheries. vil vedkommende enten bli fratat sin og handelsmændene likefre'lme tap. Utstedelsen' av disse forordninger bevilling eller ogsaa vil eksporttilla Store partier av vaarsilder lagret i betragtes som en av de mest betyd telse bli negtet. Dette gjælder utfør kystbyerne og fornemmelig i St. John. ningsfulde begivenheter i den ny selen til alle lande undtagen Brasi Enkelte handlende hadde i januar fundlandske handels historie. lien. Den for dette land bestemte 920 endn!u hele sommerens indkjøp forordningen er ogsaa optat de fisk skal inspiceres aven inspektør paa haanden. Det bedste marked for tidligere nævnte, av fiskeeksportørerne fra Board of Trade og en attest maa Nyfundlandssilden er De Forenede foresiaatte bestemmelser til regule vedlægges ansøkning om utklarering. Stater, hvor den nedlægges i krydring av eksporten til talien og Græ Ved at fastsætte nøiagtige regler for deri er og sælges i smaa portioner. kenland. bedømmelsen av kvaliteten av den den sidste sæsong var efterspørselen Hittil har det, meddeles det videre for de forskjellige markeder bestemte fra dette marked imidlertid meget indi aarsberetningen, av forskjellige aar fisk og ved samvittighetsfuld inspek skrænket. Utførselen til Jamaica var saker været vanskelig at faa istand tion haaper man at gjøre ende paa ogsaa meget liten, idet importørerne noget effektivt samarbeide mellem de hyppige tvistemaal mellem de der blev forsynt tidlig i sæsongen av eksportørerne. Der har ikke været utenlandske kunder og de nyfund eksportørerne i Halifax, som hadde gjort noget forsøk paa en systema landske eksportører. store beholdninger av Nyfundlandssild tisk forsyning av de utenlandske mar Det skal være regjeringens hensigt liggende siden 98. Vekselkursen keder. Nogen planmæssig indsam at utnævne handelskommissionærer i i forbindelse med de høie fragter har ling og utbredelse av oplysninger om alle de lande hvortil Nyfundland uf bevirket at eksporten til Jamaica er forholdene ved disse markeder har fører fisk og mr. Stephan Smith og næsten helt ophørt for tiden. ikke fundet sted. Man hadde ikke kaptein Walter Kennedy er allerede Fisket i Notre Dame Bay har været engang paalitelige oplysninger om avreist til Lissabon og Gibraltar for forholdsvis daarlig. Stimene var ikke utbyttet av Nyfundlandsfisket ogåfvaretade'nyfuncllandske eks'por_saa;sf6teo strrf: v'anli'g:3 c {'tje<ålvo'flige kunde derfor ikke faa noget overblik tørers interesser paa disse steder. tap som sildehandlerne led i det foreover de disponible beholdninger. Hele Foranlediget ved guvernøren, sir gaaende aargjorde at der sidste eksporthandelen har igrunden været Alexander Harris's memorandum om sæsong var betydelig færre kjøpere avhængig av de enkelte eksportørers,,, Nyfundlands fiskerier nedsatte og følgelig mindre anledning for større eller mindre evne til at faa sine Board of Trade en komite til ut fiskerne til at faa silden foidelagtig varer avsat. Disse forhold har hin arbeidelse aven henstilling til regje avsat. Kulden kom tidlig og Notre dret baade fiskerne og eksporhørerne ringen om atindføre en mindre ut Dame Bay islagdes tidligere end sedi at høste det fulde utbytte av sin førselsavgift paa fisk. Hensigten med vanlig. En' stor' del av høstsilden virksomhet. Det fremgaar av de ut denne avgift var at tilveiebringe midler blev derfor ikke opfisket. Anseelige sendte cirkulærer at hensigten med til videnskabelig undersøkelse av kvanta av Scotch eure herring nedde nye bestemmelser er netop at hit lagt høsten 98, var bgref i New føre en bedring paa dette omraade. ) Som indberettet i skrivelse av 29 ja York i januar og februar 99 og Der uttales saaledes bl. a.: Det er nllar d. a. har saken været behandlet for dom kunde ikke avsættes. Endel av dentle kun ved loyalt samarbeide mellem stolen son: har erklæret de nye bestemmelsr sild var der endnu i begyndelsen av regjeringen, eksportørerne og fiskerne for ugyldge.. Bestemmelserne... er dog btt '920 og f a lb ø d es t'l. d' k en pns er un utfærdiget paany naget modlfceret form og. selv, at visse mislige forhold inden paa et grundlag, som av regjeringen antages dækket _ omkostnmgerne ved transat være legalt. fiskeriindustrien, som har eksistert i porten, lagringen og assuransen. Den
234 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSDERBKERFT FRAFSKERDREKT0REN 2 juni 920 nyfundlandske Scotch eure herring efterkommet vil det, uttaler Board of i tidligere aar. Flere steder paa kysten maatte konkurrere med sild fra Stille Trade, vise sig at en daase som aapnes har det derfor været umulig at holde havskysten, der solgtes som Scotch efter at ha gjennemgaat den sedvanlige kokerierne igang uten betydelige tap. cure til en betydelig lavere pris end den proees, indeholder /2 ounce vand Den samlede utførsel av torskesom forlangtes av eksportørerne i og maaske kun 5 ounces kjøt.. De levertran og almindelig tran indtil 3, Nyfundland. Den nyfundlandske vare amerikanske autoriteter hævder at ved desember beløp sig til 20 305 gallons, kom i vanry derved at enkelte partier nettovegt skal forstaaes vegten av det mens der i 97 utførtes over 300000 av mindre god kvalitet blep ekspor avsilte kjøt efter at daasen er aapnet. gallons. tert. Lindsaltet sild, som nedlægges Laks nedlagdes ikke hermetisk i Regjeringens inspektion fortsattes i om vaaren og lagres indtil den føl samme kvantiteter som vanlig da' ut det forløpne aar. Board of Trade til. gende høst eller vinter, blir ikke av byttet av fisket paa de fleste steder ra ad er indtrængende at denne inspekprima kvalitet og kan ikke sælges til var under det normale. tion blir forts at paa samme maate nogen pris medmindre anden vare ndførelsen av nyt maskineri har som hittil. ikke er til at opdrive. vakt interesse for den hermetiske ned Fra september 98 til september lægning av laks hos mange forret 99 var utførselen av sild som følger: ningsmænd, som tidligere ikke hadde S co t c h C ure... 72 O O tøn d er fundet denne virksomhet lønnende. Split... 5000 Paa foranledning av ministeren for Norwegian eure.... 700 Salt Bulk.......... 23 000 Frossen... 800 alt 2 500 tøn der Salget av frossen sild har gaaet tilbake siden de store fryserier blev anlagt i De Forenede Stater. Den sild, som nu fiskes langs den amerikanske kyst sent paa sommeren og om høsten, fryses og lagres for dels at brukes til agn av fiskerne fra Boston og Gloucester og dels at anvendes som mat. Før fryserierne kom igang hentedes den frosne sild fra Nyfundland, hvor der gjerne var en livlig kappestrid om de første ladninger. Denne handel satte betydelige beløp amerikansk guld i omløp hvert aar. Hummerfisket og hermetikindustrien. For hermetikindustrien har det været en ganske heldig sæsong. Hummerpriserne har været høiere end nogensinde. Den gjennemsnitlige markedspris kan sættes til $ 34.50. Da denne pris kun kan erholdes paa det amerikanske marked er, uttales der, den omhyggeligste sortering og pakning absolut nødvendig. Der opstod i løpet av aaret endel vanskeligheter i New York ianlening av et Htet parti hummer, som',kjøptes av repræsentanter for et kanadisk firma. Det amerikanske toldvæsen skred ind, idet indholdet av daaserne paastodes ikke at ha den lovbestemte vegt. denne forbindelse kan det være av interesse at minde om at forskrifterne kræver at der i hver daase skal nedlægges 6 ounces avsilet kjøt. Hvis denne bestemmelse blir nøiagtig sjøfart og fiskeri holdtes nylig et møte, av fiskeriinteresserte, hvor planer om hermetisk nedlægning av alle slags nyfundlandske produkter blev diskutert. Det antages at hermetikindustrien allerede om etpar aar vil,være betydelig utvidet og at denne utvidelse vil faa stor betydning for Nyfundlands handel. Torskelevertr.an. Krigens ophør i november 98 foraarsaket en nedgang i værdien a v næsten alleslags produkter og utsigterne for den nyfundlandske fiskeriindustri var særlig daarlige. begyndelsen av sæsongen 99 var priserlle faldende, men forholdene bedredes hurtig og efterspørselen tiltok stadig, saa at de gamle behold, ninger tilsidst blevavsat utenat nogen led alvorlige tap.,. løpet av 98 solgtes en mængde nyfundlandsk fiskeolje til De Forenede Stater, men efter vaabenstilstanden vægret de amerikanske kunder sig ved at gjøre større bestillinger, idet de forutsaa et betydelig prisfald. Hvis de nyfundlandske eksportører hadde været helt avhængig av det amertkanske marked vilde de derfor blit tvunget til at sælge for de lave priser. England var der imidlertid stor mangel paa tran og apotekerne der kjøpte anseelige kvantiteter til ganske tilfredsstillende priser. Tranproduktionen er naturligvis avhængig av torskefisket og dette ga i sidste sæsongmindre utbytte end i de to foregaaende aar. kke alene var utbyttet av fisket daarlig, men torskeleveren avga mindre. tran end Torskeolje. Det forholdsvis lille kvantum tran, som i sidste sæsong har kunnet utvindes av torskeleveren, har ogsaa foraarsaket en mindsket produktion av amindelig torskeolje. Eksporten i de 2 maaneder indtil 3 desember opgives at beløpe sig til omtrent 4200 fat, mens den i aaret 97 utgjorde næsten 6300 fat. Det meddeles at beholdningerne av torskeolje i januar 920 var ganske smaa i sammenligning med hvad de pleier at være paa denne tid av aaret. Prisen paa det lokale marked har været meget lavere end i 98, da den gik saa høit som til $ 400.00. fjor var den ikke over $ 300.00 og en tidgik den endog ned til $ 250.00. Finlands fiskerier. Efter,,Fishing Gazette, N. Y. Man anslaar at omkring 7000 familier i Finland lever av fiskeriet. De har over 0000 baater, alle smaa, og bemandet med fra 2 til 4 mand. løpet. av 98 gik man energisk igang med fisket paa grund av mangel paa nær sagt alle fødemidler. Totalfangsten for et normalt aar straks før krigen var gjennemsnitlig 23 000 tons av hvilke 4000 tons var fra sjøen, 8000 tons fra indsjøeneog 000 tons fra elvene. Sandsynligvis fiskedes der mere, da opgaverne ikke er komplet. Den største del av den aarlige fangst bestaar av østersjøsild eller strømming som i 98 beløp sig til 9000 tons. Almindelig sild som for 300 aar siden fiskedes i store mængder er nu meget sjelden. Brislingen har særlig betydning for det sydvestlige Finland. Der fiskes i østersjøen 000 til 2000 tons av almindelig ferskvands
2 juni 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 235 fisk, som, f. eks. abor og gjedde som findes i sjøen paa grund av vandets lille saltgehalt. Mellem 500 og 000 tons ørret er fanget. Der findes ogsaa torsk, flyndre og aal. indsjøerne er fisket omkring 4000 tons av de almindelige fiskesorter og 2750 tons finere fisk saa som laks og ørret og en fisk som i Finland kaldes silakka eller muikku, som er en av de fineste fisk i de indsjøer som ligger i landets vestlige del.. Laksen gir et stort utbytte spesielt i elvene og indsjøerne og er næst efter 0stersjøsilden den vigtigstefisk. Der blev i 92 eksportert laks til en værdi av ca. 450000 kroner og i 93 for ca. 720000 kroner. Der foregaar et stort sportsfiske efter laks i de nordligeelve; i Kemi, Ljo og Uleå; i Kumo fiskes der ogsaa ørret. Ladoga fanges stor stør som før i tiden blev ført til Petrograd. Av krebs blir der eksportert over' 500 tons. Sælfangsten er av betydning, dog mindre i indsjøerne Ladoga og Siama, hvor tilstedeværelsen av visse sæl arter vidner om at disse ferskvandsindsjøer engang har staat i forbindelse med Det Hvite Hav. Finlænderne behandler ikke fisken Det tyske markeds betydning. Efter Fish Trades Gazette. De forholdsregler som er tat i Tyskland for at begrænse importen av utenlandsk fisk har hat alvorlig indflydeise paa nabolandenes fiskerier og har reducert værdien meget i de fleste av disse lande. Det bringer i erindring den uhyre betydning som Tyskland hadde før krigen for de fiskeeksporterende lande. V ær di en av den fisk som Tyskland importerte i 93, beløp sig til ca. 40 millioner kroner. Silden kom fra Norge, Stor britannien, Holland, Sverige og Danmark. mporten er nu fuldstændig kontrollert og ingen fisk kan indføres uten til den av den tyske regjering fastsatte lave pris og kun paa betingelse av lang kredit for størstedelen av værdien. Begrænsningen har virket tilbake paa fiskerierne i nabolandene. alle disse er priserne bemerkelsesværdig trykket og i betragtning av de økede driftsutgifter har det bragt tap i de fleste distrikter og enkelte steder er fisket avsluttet. Med hensyn til England er dette land heller ikke bedre stillet med henblik paa det tyske marked. Derfra sendes eller sendtes ikke meget fersk fisk men den største del av den saltede sild. Under statens garanti ifjor blev en stor de(av de'ri saltede sild eksportert til Tyskland,. og det er mulig at en lignende garanti ogsaa vil bli git i aar; utsigterne for sildefiskeriet og saltningen er bedre end ventet. Det er nu et og et halvt aar siden vaabenstilstanden og det maa tilstaaes at faa drømte om at en saa lang tid vilde gaa før handelsforbindelserne var oprettet paa almindelig vis. Man haaper at den financielle stilling i Tyskland snart vil bedres. efter bedste motode. Sedvanligvis tilføres fisken paa markedet i død tilstand, det er litet kjendt at dræpe fisken straks og transportere den i is eller kjølerum. Ekenes, i sydvest, blir endel ansjos og østersjøsild nedlagt hermetisk eller anderledes præparert. Enkelte.steder arbeides der med Kielermetoden for røkning. Finlænderne selv spiser fisken)om regel sterkt saltet. En bedring sees allerede ved stigningen i markkursen. Saasnart denne nærmer sig den normale vil der bli en betydelig økning i. eksporten fra England til Tyskland. Den hollandske eksport i 98. Efter Fish Trades Gazette.. Der' var en stor nedgang i eksporten av saltvandsfisk fra Holland i 98, sammenlignet med 97, hvilket aar igjen var betydelig mindre end aarene før. Av produkterne av dypvandsfisket var totaleksporten 445 tons mot 39543 tons i 97,67839 tons i 96 og 38 84 tons i 93. Mængden av fersk havfisk var 2046 tons, av sildeavfald 65 tons, saltet og røket sild 44 tons, rundrøket sild 33 tons, marineret sild 3 tons, saltet makrel 2 tons, saltet fisk 0 tons, røkt, saltet eller tørret havfisk 37 tons. Av hele eksporten fik Tyskland 2652 tons, hovedsagelig ferskfisk (726 tons) og røkt, saltet og tørret (826 tons). Disse tal indbefatter dog ikke eksporten av kystfiskets produkter fisk, krebs og skaldyr heller ikke indlandsfiskerierne. 96 beløp eksporten av dypvandsfiskets produkter ca. 20000 tons. Merkværdig nok importerte Holland i 98 mere end det eksporterte, nemlig 9 97 tons, hvorav 990 tons var fra Norge 9 000 tons sild og resten tørfisk. Eksporten av dypvandsfisk til Storbritannien beløp sig ialt til 2 tons. Fisl<ehermetik ved de østlige Adriaterhavskyster. Før krigens utbrudd hadde der utviklet sigen betydelig nedlægning av fiskevarer i strien og Dalmatien paa østkysten av Adriaterhavet. Den fisk som blev nedlagt var for det meste sardiner, ansjos og makrestørje. Disse fiskesorter blev fanget langs kysten, og makreistørje var desuten importert fra Genua og Frankrike. Den franske makreistørje blev foretrukket paa.grund av dens finere kvalitet og bedre sortering. Av hermetikproduktionen blev den største del konsumert indenfor 0sterrigeUngarns grænser, men en liten del blev eksportert. aarene før krigen var prisen paa raastoffel forholdsvis lav, sardiner kostet ca, 4 øre pr. pund og makreistørje ca, 30 øre pr. pund. krigstiden steg priserne til det dobbelte eller mere, og industrien var hovedsagelig i hænderne paa franske og britiske kapitalister, dog var der ogsaa nogen lokal kapital med i foretagenderne. begyndelsen av krigen blev fienderl es in teressef'u tskilt a v regj eringen, og paa grund a v mangel paa blik og andre artikler og krigens direkte indflydeise blev fabrikkene følgelig lukket og er endnu ikke kommet i virksomhet igjen. Man mener at der er utstrakt marked for hermetisk fisk paa østsiden av Adriaterhavet. Hermetikfabrikkerne mangler materiale til reparation og nye maskiner for at faa de store forbedringer gjennemført.
575 9603 825 022 l' 2232 4008 4884 Sluttet Sluttet 236 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKEU3EDRFT FRA FSKERDREKønEN 2 juni 920 920 til 29 mai Rapport nr. $ om sl(rifjskt 920. 00 stk. Derav sløiet torsk Torsk i,; vegt i kg. Dampleverhol medicin 000 stk hængt saltet dighet stk. tran i hl. 000 stk. 000 stk. lever L h. 4 ) Lever tilovers til andre transorter i hl. Rogn i hl. Priser for Tilstede sløiet torsk pr. kg. lever pr. hl. rogn pr. hl. kjøpe' baater far _ tøier fiskere Fir9n.s(. i.l 845) 44 78 _ 228 930 'l Troms fylke........ 54 P), 78 307. 848 [ 33 397 Sluttet Lofotens opsynsdistrikt (herunder Værøy og Røst) 2 00 6000 5400 837 2450 2 40 Sluttet Yttersiden.......... 646 523 49 206 306 493 HelgelandSalten... 588 54 0 028 20 582 N.TrøndelagVikten i 979 23 956 99 30 235,Sluttet S.TrøndelagFosen. [579 579 934 7 742 [Sluttet Nordmøre fogderi... 824 l} { 600 52 78 Romsdals fogderi...! 308 6 762 465 0 36 J l Sluttet Søndmøre fogderi... 5630 9 6 9 26 Sogn og Fjordane fylke 5 508 5 435 7 705 7 709 l' Søndenfor... 750 200._Q..2. _ 500 Sluttet Tilsammen 29298 7652 9876 44000 4252 3438 l= '! ' Finmarks vaar eller 300 loddefiske fra 2/4 920 3709 3 ) 2792 842 l3 : 5997 394 830. 93 5 ) 9828 3090 ' 893 6 ) lill 33007 0 444 2078 49997 5646 34 38 = Mot i 99 til 3/5 26660 5293 = = = 32866 4885 2584 i 98 lc.. 2439 590 98, 825 204 \607 i 97 2/0 23775 044 2732 33560 434 28522 i 96 3/6 47445 290 4277 55769 5076 62097, i 95 29/5 59879 3904 43734 4826 7897 52924 i 94 3 /5.. 7662 4369 54962 524 9802 60480 i 93 3/5 66646 46750 4804 886 32566. \ l' i 92 3e.. 60822 [23930 33884 408 874 38426 Finmarks vaar eller [ [ 204.50 [ 5080 2450 ioddefiskei99til 3 /5 8924 324 5442 800500 kg 0253\ 666 3036 l' 75 394'7 gav l hl. lev. ' 00300 5070 ; i 98 til l/c... 7054 3778 72 00500 326 939 530 65 8892 ga06k56ev. 2400 i 97 2/6.... 2356 392 845 800500 kg, 95 90 2535 09 9 9 9 5 7; gav hl. lev. v 200 0095 25 96 3/6...... 5994 6 5708 000300 6049 42 3050 80 gav hl. lev. [ 9652 400 050. 4326 i 95 _ '2D/5... 5362 2002400 kg. 6690 637 52 9074 3246 384 :2667 gav l hl. lev. [ 50300 87 ' i 94 30/5..... 3753 5709 6735 2002800 kg. 9286 902, 95 447 i 93 3/5... ga56lo6ev. ' li 25478 7968 3669 0003000 kg. 6272 295, 8P!z 402 20640' gav hl. lev. [ \ i 92 lc... 29523 4338 29 800;000kg. 22367 20849, 48 7 49 gav l hl. lev. 73 \ 30400 404 i 9 3/6... 268 392 0298 000700 kg. 7052 660!6!!z 0 23 8430 gav l hl. lev. 50350 824 368 i 90 4/0. 2040 9755 7503 0002500 kg. 253 798 [70 3' 63 506'. gav hl. lev. Tællingen i regelen optat fredag aften, for enkelte distrikter torsdag eller onsdag. ) 22824 kg. omgjort til stykker efter 270,kg. = 00 stykker. 2) 460700 kg. omgjort til stk. 3) 0 03 764 kg. omgjort til stk. 4) 00 liter lever gav i Finmark 3052 liter dampmedicintran. 5) Desuten 288 kjøpere paa land. 6) Herav 470 motorbaater og 423 smaabaater.