REGULERINGSPLAN (detaljplan ihht. PBL 12 3) FOR VERKET

Like dokumenter
"REGULERINGSPLAN (detaljplan i hht. pbl 12-3) FOR TOVÅGEN BUSTADFELT

DETALJREGULERINGSPLAN FOR GNR. 20, BNR. 27 MFL. PÅ FRØYSTAD

Reguleringsføresegner

HAREID KOMMUNE. Reguleringsføresegner Detaljplan for «Bustadfelt Røyset II»

2 - Andre bestemmingar. a. Desse føresegnene kjem i tillegg til dei til ei kvar tid gjeldande sentrale og kommunale lover og føresegner.

DETALJREGULERINGSPLAN FOR ØVRE FLUSUND GNR. 27 BNR. 1 M.FL PLAN-ID: REGULERINGSFØRESEGNER

ULSTEIN KOMMUNE. FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR ØVRE RINGEN Utarbeidd sist revidert PlanID:

DETALJREGULERINGSPLAN FOR HELSE OG OMSORGSSENTEROMRÅDET PLAN-ID: REGULERINGSFØRESEGNER

REGULERINGSPLAN FOR KJELSVIKA. GNR. 15 BNR. 4 MFL.

ULSTEIN KOMMUNE. FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR GOTEBAKKEN Utarbeidd sist revidert PlanID:

DETALJREGULERINGSPLAN FOR MYRABAKKEN BUSTADFELT PLAN-ID: REGULERINGSFØRESEGNER

ULSTEIN KOMMUNE. FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR GOTEBAKKEN Utarbeidd sist revidert PlanID:

DETALJPLAN FOR "STOKKSUND, GNR. 58 BNR. 1 MFL."

REGULERINGSFØRESEGNER - Alternativ B

ULSTEIN KOMMUNE. FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR Skulehaugane sist revidert PlanID:

REGULERINGSENDRING FOR SJØSIDA EIGEDOM

Reguleringsbestemmelser Reguleringsplan for Gorolie Revidert iht vedtak i kommunestyret , saknr. 31/08

FØRESEGNER REGULERINGSPLAN FOR HJELMESET 3, GNR. 31 BNR. 2, 4 M.FL. HERØY KOMMUNE

Føremålet med reguleringsplanen er å leggja til rette for ei utbygging av bustadar med tilhøyrande anlegg.

REGULERINGSFØRESEGNER

REGULERINGSPLAN FOR GNR. 109 BNR. 14, BØMLO KOMMUNE

Føresegner Detaljregulering for naustområde Strand, Sandeid. Del av gnr. 27 bnr. 3 og 7 og gnr 27 bnr 14, 22, 23, 27 og 29, Vindafjord kommune.

REGULERINGSPLAN FOR DØSHAUGNESET, GNR. 46 BNR. m.fl., AUSTEVOLL OMMUNE

2 - Andre bestemmingar Desse føresegnene kjem i tillegg til dei til ei kvar tid gjeldande sentrale og kommunale lover og føresegner.

FØRESEGNER TIL REGULERINGSPLAN FOR MÅSVIKREMMA SYD

ULSTEIN KOMMUNE. FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR ØVRE RINGEN Utarbeidd sist revidert PlanID:

1 - GENERELT 2 REGULERINGSFORMÅL

Detaljreguleringsplan for Indre Moltumyr gnr.60 bnr.32 m.fl.

1 - Generelt. 2 - Reguleringsføremål. Areala innanfor planens avgrensingslinjer er regulert til følgjande føremål: 3 - Fellesføresegner

HERØY KOMMUNE REGULERINGSFØRESEGNER

Reguleringsplan, detaljregulering for: jf. plan- og bygningslovens (pbl) kap.12

DETALJREGULERING FOR GNR/BNR 39/32 M. FL., SJOARBAKKEN, STORD KOMMUNE

FUGLE SKEI - DETALJREGULERING JØLSTER KOMMUNE FØRESEGNER

REGULERINGSPLAN GRUNNAVÅGEN 2, MOSTER, BØMLO KOMMUNE

ULSTEIN KOMMUNE FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR SKEIDE. datert PlanID:

DETALJREGULERING (etter pbl.-08) PLANFØRESEGNER

1 GENERELT 2 FELLES FØRESEGNER

REGULERINGSFØRESEGNER

DETALJREGULERINGSPLAN FOR LUSSAND, G/BNR 132/2

Lindås kommune. Reguleringsføresegner for: Jf plan- og bygningslova (pbl) Kløve bustadfelt, del av gnr. 24, bnr. 1 (Plan-id: )

"REGULERINGSENDRING FOR VOLLVIKRABBEN

REGULERINGSFØRESEGNER TIL REGULERINGSPLAN FOR GJERDSVIK NAUSTOMRÅDE DEL AV GNR. 11, BNR. 1 OG GNR. 15, BNR. 1

REGULERINGSPLAN FOR SMÅBÅTHAMN HÅLANDSSJØEN, BOKN KOMMUNE

FØRESEGNER for detaljregulering for Haganes hytteområde

DETALJREGULERINGSPLAN FOR LUSSAND, G/BNR 132/2

REGULERINGSPLAN FOR TROVÅG NORD VINDAFJORD KOMMUNE FØRESEGNER

1 Allment Det regulerte området, som er synt på planen med grenseline, skal nyttast til: 2 Byggjeområde for frittliggande småhusbustader, FS01-07

FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR RØYSET HYTTEFELT. Dato rev PlanID gjeldande plan:

REGULERINGSFØRESEGNER TIL REGULERINGSPLAN FOR GJERDSVIK NAUSTOMRÅDE DEL AV GNR. 11, BNR. 1 OG GNR. 15, BNR. 1

«SLETTO VEST» DETALJREGULERINGSPLAN FOR FRITIDSBUSTADER. Del av gnr. 56, bnr. 17 og 142 i SVEIO KOMMUNE. REGULERINGSFØRESEGNER.

R E G U L E R I N G S F Ø R E S E G N E R O M R Å D E R E G U L E R I N G F O R K O R S M Y R A

Reguleringsføresegner

Meland kommune Reguleringsplan for Leirdalen, Ryland Gnr 43 bnr 132 med fleire; idrettsanlegg og barnehage Reguleringsføresegner

DETALJREGULERING FOR SMÅBÅTHAMN HORNELANDSVÅGEN, DEL AV GNR. 46, BNR.4, STORD KOMMUNE

REGULERINGSPLAN (detaljplan i hht PBL 12-2) FOR BUSTADFELT BH PÅ ALMESTAD - GURSKEN

Reguleringsføresegner

2 - Andre bestemmingar Desse føresegnene kjem i tillegg til dei til ei kvar tid gjeldande sentrale og kommunale lover og føresegner.

"REGULERINGSPLAN FOR EWOS INDUSTRIOMRÅDE FURØYA, HALSA I MELØY KOMMUNE

Reguleringsføresegnene gjeld for området synt med grenseline på reguleringskart.

R E G U L E R I N G S F Ø R E S E G N E R F O R D E T A L J R E G U L E R I N G Y T R E J U L S E T

Fjell kommune. Gnr. 42, Bnr. 3; Bnr. 49; Bnr. 99; samt del av Bnr. 83 og 85 MAIMYRA, BRATTHOLMEN

REGULERINGFØRESEGNER

REGULERINGSFØRESEGNER

R E G U L E R I N G S F Ø R E S E G N E R O M R Å D E R E G U L E R I N G F O R K O R S M Y R A

FØRESEGNER FOR. DETALJREGULERINGSPLAN FOR BUSTADFELT B1, KOLSET, plan-id

Reguleringsføresegner Reguleringsplan for Tymbrålen - Endring

R E G U L E R I N G S F Ø R E S E G N E R F O R R E G U L E R I N G S P L A N - D E T A L J R E G U L E R I N G D A L E L I A 2

FØRESEGNER TIL DETALJPLAN FOR BUSTADOMRÅDE PÅ GBNR. 83/1 M.FL. PÅ AMDAM I ØRSKOG KOMMUNE

Reguleringsføresegner. for. Alverneset. gbnr 137/28 m.fl.

X X X

PLANFØRESEGNER (etter pbl.-08)

FØRESEGNER TIL REGULERINGSPLAN FOR RORBUER OG NAUST PÅ GNR. 84/ BNR. 10 PÅ HELLAND

Reguleringsføresegner Reguleringsplan H6 Løefjødd hyttefelt, Valle kommune

Føresegner Reguleringsplan for Hansabakken, Sveio

Framlegg til REGULERINGSFØRESEGNER for Bjørnevik bustadområde. Jf. plan- og bygningslovens (pbl) 12

REGULERINGSFØRESEGNER I TILKNYTNING TIL REGULERINGSPLAN FOR BAKKEN II, TORPO, ÅL KOMMUNE

ULSTEIN KOMMUNE FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR SKEIDE. datert , sist revidert PlanID:

"DETALJPLAN FOR ØVRE ROTSET NÆRINGSOMRÅDE"

Vår ref. Saksh.: Gunnar Elnan Arkivkode Arkivsak Dato: 15/4599 Telefon: K2-L12, GBNR-19/1 12/

DETALJREGULERINGSPLAN. Bustad- og fritidsområde Tressvik gnr. 14 bnr.27 m.fl. PlanID: BØMLO KOMMUNE

ULSTEIN KOMMUNE FØRESEGNER TIL DETALJREGULERING FOR SKEIDE, ALTERNATIV A. datert , sist revidert PlanID:

FØRESEGNER TIL REGULERINGSPLAN DETALJREGULERING GISKEREMEN (JOHANGARDEN), GNR. 127 BNR. 34 MED FLERE, GISKE KOMMUNE PLANIDENT:

FØRESEGNER TIL REGULERINGSPLAN FOR SKÅRHAUG

REGULERINGSPLAN FOR GNR. 230 BNR. 1 M.FL., STØLSVIK, HALSNØY, KVINNHERAD KOMMUNE

MMUNE Per e Samordnings - og utviklingsstaben planleggar

PLANFØRESEGNER (etter pbl.-08)

DETALJREGULERINGSPLAN. Fritidsbustader Karihavet Del av gnr. 101, bnr.13 m.fl. PlanID: BØMLO KOMMUNE

FØRESEGNER TIL DETALJPLAN FOR BUSTADOMRÅDE PÅ GBNR. 83/1 M.FL. PÅ AMDAM I ØRSKOG KOMMU N E

FØRESEGNER LEMHAGEN. Sogndal kommune Reguleringsplanføresegner Lemhagen Eining/avd/ PLN/TE. Arkiv L12 30B. Vår ref 04/

REGULERINGSPLAN FOR SMÅBÅTHAMN HÅLANDSSJØEN, BOKN KOMMUNE

REGULERINGSFØRESEGNER FOR REGULERINGSPLAN GNR. 81, BNR. 181 og 90 ROSENDAL HYTTETUN OG CAMPING, VEDAVIKA I KVINNHERAD KOMMUNE

1 REGULERINGSFØRESEGNER

REGULERINGSFØRESEGNER TIL REGULERINGSPLAN FOR GJERDSVIK NAUSTOMRÅDE DEL AV GNR. 11, BNR. 1 OG GNR. 15, BNR. 1

FØRESEGNER DETALJREGULERING FOR BUDAFJELLET II - Plan ID

DETALJREGULERINGSPLAN. Bustad- og fritidsområde Tressvik gnr. 14 bnr.27 m.fl. PlanID: BØMLO KOMMUNE

REGULERINGSPLAN LUNDSHAGEN / LUNDSNESET Gnr. 95, Bnr. 50 m.fl. KVINNHERAD KOMMUNE. FØRESEGNER Juni Side 1

Detaljregulering, del av Bjønnshiknatten, Hillestadheia Hyttegrend, Tovdal, Gnr. 9 Bnr. 32, Åmli kommune.

FØRESEGNER FOR LEIKNES SKULE MED OMKRINGLIGGJANDE AREAL (Plan-id )

Reguleringsplan. for BYGGEFELTET KRIKANE. i Sula kommune REGULERINGSFØRESEGNER

Solund kommune Solnes Reguleringsplan: Saksnummer: Dato sist revidert: Godkjent plan:

Transkript:

HERØY KOMMUNE - REGULERINGFØRESEGNER FOR VERKET REGULERINGSPLAN (detaljplan ihht. PBL 12 3) FOR VERKET Planidentifikasjon: Kartnr. i kartarkivskap nr. 1 Eigengodkjenningsdato Eigengodkjend av: 201278 XXX xx.xx.2013 Herøy kommunestyre Områdeomtale/plangrense: I nord: Grensar til eller går dels inn på fylkesveg nr. 654, gnr. 29 bnr. 20, 101, 127, 137, 226 og 291 I aust: Grensar til eller går dels inn på gnr. 29 bnr. 4, 5, 49, 60, 87, 88, 99, 104, 127, 128, 138, 204, 205, 263 og 338 I sør: Grensar til eller går dels innpå sjøareal I vest: Grensar til eller går dels innpå sjøareal, gnr. 29 bnr. 3, 11, 14, 23, 60, 70, 91, 160, 212, 217, 237, 263 og292 1 - GYLDIGHEITSOMRÅDE Desse reguleringsføresegnene gjeld for det området som på plankartet er vist med reguleringsgrenser. Innanfor desse grensene skal areala nyttast - og bygningane plasserast - slik som planen (plankartet og føresegnene) fastset. 2 - ANDRE BESTEMMINGAR Desse føresegnene kjem i tillegg til dei til ei kvar tid gjeldande sentrale og kommunale lover og føresegner. 3 - PRIVATRETTSLEGE AVTALAR Etter at denne reguleringsplanen med tilhøyrande føresegner er gjort gjeldande, kan det ikkje gjerast privatrettslege avtalar som er i strid med planen. 4 - REGULERINGSFØREMÅL Arealet innanfor reguleringsgrensene skal nyttast i samsvar med PBL til følgjande føremål slik: Bygningar og anlegg (PBL 12-5, nr. 1) - Bustader frittliggjande småhus ("FS1-FS4") - Bustader konsentrert småhus ( KS ) - Energianlegg ( E ) - Andre kommunalteknisk anlegg pumpestasjon ( P ) - Naust ( N ) - Leikeplass ( LP1 ) Samferdselsanlegg og teknisk infrastruktur (PBL 12-5, nr. 2) - Køyreveg ( V1-V5 ) - Gang/sykkelveg ( GS1 og GS2 ) - Gangveg/tursti ( G1 ) - Annan veggrunn - teknisk anlegg Grøntstruktur (PBL 12-5, nr. 3) - Naturleikeplass ( GR1 ) Landbruks-, natur og friluftsføremål og reindrift (PBL 12-5, nr. 5) - Friluftsformål ( FR1-FR2 ) Bruk og vern av sjø og vassdrag (PBL 12-5, nr. 6) - Friluftsområde i sjø og vassdrag ( FOS1 ) AG Plan og Arkitektur AS

Sikringssone (PBL. 11-8 a.1, jf. 12-6) - Frisikt (H140) Faresone (PBL. 11-8 a.3, jf. 12-6) - Høgspenningsanlegg (H370) Sone med angitte særlege omsyn (PBL 11-8 c, jf. 12-6) - Bevaring av kulturmiljø (H570) Bandleggingsone (PBL. 11-8 d, jf. 12-6) - Bandlegging etter lov om kulturminne (H730) 5 - FELLESFØRESEGNER a. Bebyggelsen skal plasserast innanfor regulert byggegrense. b. Innafor byggeområde kan det oppførast trafokioskar, pumpestasjonar eller andre tekniske innretningar der dette er nødvendig. Frittståande bygg til slike føremål skal ha dimensjon, form og farge som er tilpassa bebyggelsen elles i området 6 AREALBRUK a. I område merka FS1 - FS4 kan det byggjast frittliggjande småhusbebyggelse, med inntil to (2) bueiningar på kvar tomt. I område merka KS kan det byggjast konsentrert småhusbebyggelse med inntil fire (4) bueiningar på kvar tomt. Det skal ikkje førast opp plasthallar, skur eller midletidige konstruksjonar innanfor områda som denne planen omfattar. b. Grad av utnytting av tomtene er bestemt av tillate prosent utbygd areal (% - BYA) eller maksimal utbygd areal i antal m 2 : Maks BYA for dei enkelte delområda: FS - område: maksimum 30 % KS - område: maksimum 40 % N - område: maksimum utbygd areal er sett til 80m 2 Tillate bebygd areal (BYA) vert definert i samsvar med NS 3940:2007. BYA gjev tillate bebygd areal i prosent av tomta sitt nettoareal eller som maksimal utbygd areal i m 2. Dersom garasje ikkje vert bygd tilsvarande krav til tal parkeringsplassar, skal parkeringsplass reknast inn i grunnlaget for BYA med 20m 2 pr. bilplass. Oppgitt maksimum bebygd areal samsvarer med avgrensing vist ved byggjegrense. Parkeringsbehovet er føresett dekt på eige areal, jf. kommunen si vedtekt til 69 nr. 3 og 4 i PBL. 7 BEBYGGELSE OG ANLEGG (PBL. 12-5, nr. 1) 1. Generelt: Kommunen skal ved handsaming av byggjemelding sjå til at bygningane får ei god form. Bygningen si form skal samsvare med bygningen sin funksjon og gje uttrykk for tida sin arkitektur med eit godt materialval. Bygningar i same gruppe skal gjevast ei harmonisk utforming. 2

Bygg skal gjevast ei god estetisk utforming med tanke på val av form, farge og materialar. Ved plassering av byggverk på eiga tomt, skal ein legge vekt på god terrengtilpassing. Ein skal så langt det let seg gjere unngå uheldige terrenginngrep. Det skal ikkje nyttast reflekterande materialar på bygningar eller anlegg. Unnateke er glasfasade. Ved val av takvinkel skal eksisterande/kringliggande bustadhus takast omsyn til. Dette slik at bygga som gruppe gjev ei harmonisk områdeoppfatning. Dette skal likevel ikkje vere til hinder for arkitektoniske uttrykk i frå vår tid. Nye bygg skal framheve vår tid sin byggeskikk og medverke til vidare utvikling av denne. Garasje skal som hovudregel plasserast min. 5 m frå regulert trafikkareal, dersom garasjen har direkte innkøyring mot veg. Kommunen kan, om utbygginga på tomta gjer det nødvendig, gje løyve til oppføring av garasje med innkøyring parallelt med veg. Avstanden skal då ikkje vere nærmare enn 2,5 m frå regulert trafikkareal. a. I område merka "FS" og KS skal bygningar ikkje ha større gesimshøgd enn 7,0 m og mønehøgd ikkje over 9,0 m. b. I FS og KS-områda kan det oppførast carport/garasje inntil 51 m 2 grunnflate (dobbel garasje med bod). Maksimum gesimshøgde 4,0 og maksimum mønehøgde 5,5 m for garasje. Garasje kan oppførast både med saltak og flatt tak. c. I område merka KS bør garasjar som hovudregel organiserast ved felles garasjeanlegg med inntil 6 biloppstellingsplassar i kvart garasjebygg. Unntaksvis kan frittståande enkelt garasje (til ei bueining) byggast med grunnflate inntil 36 m². Parkering kan dekkjast ved felles parkeringsplass. Gesims- og mønehøgd gjeld for KS område som for garasjar i FS område. d. I område merka FS2 kan terrenget tilpassast kringliggande vegar. Toppen av Verkehaugen kan senkast over heile området i samsvar med endeleg veghøgde over haugen. Senking av terrenget skal gå fram av situasjonsplan. e. Underkant golv for bygningar innanfor FS4 skal minimum ligge på NGO kote 4.0. I grensa mellom FS4 og FR1 skal det setjast opp/tilplantast gjerde eller hekk for å skilje privat område og område tilgjengeleg for ålmenta. f. I område FS3 vert byggjegrensa mot felles veg, V2, sett til 3 m i nord og 2 m i sør. g. Område merka E skal nyttast til transformatorkiosk. Innanfor dette området kan bygning for nettstasjon førast opp inntil 2 meter frå føremålsgrense. Bygning skal gjevast ei utvendig fasade tilpassa kringliggande bygningar/byggjeføremål. Transformatorkiosken skal ha fri tilkomst til veg. h. Område merka P skal nyttast til offentleg pumpestasjon. Bygning skal gjevast ei utvendig fasade tilpassa kringliggjande bygningar/byggjeføremål. Kommunen har rett til å nytte snuplass på V2 i samband med tilsyn/vedlikehald av kloakkpumpestasjonen. i. I område N skal naust ha ei maksimum gesimshøgd lik 3.5 m og maksimum mønehøgd 5.0 m i forhold til gjennomsnittleg planert terreng, jf. målereglane fastsett i PBL og tekniske forskrifter. Nausta skal plasserast på ein slik måte at dei gjer minst mogleg inngrep i terrenget (Haugen) og vil medføre minst mogleg utfylling i sjø. 3

Maksimum bebygd areal er sett til 80m 2. Kvart naust skal vere maksimalt 40m 2. Nausta skal vere i tradisjonell stil med trekledning. Naust/sjøhus skal gjevast ei enkel utforming utan arker, kvistar og andre takopplett, balkongar, karnapp eller andre fasadeelement. Takutstikk skal ikkje overstige 0,5 meter. Naust er uthus for oppbevaring av båt, båtutstyr, fiskereiskap og anna sjørelatert utstyr. Vindaugsarealet si dagslysflate skal ikkje overstige 3 prosent av hovudplanet sitt bruksareal (BRA). Utfylling i sjø er ikkje tillate utover utfyllingar synte i reguleringsplankartet. Ved oppføring av fleire naust skal desse grupperast i grupper på to eller tre naust. Det er ikkje tillate å sprengje/fylle opp/grave ut meir i terrenget enn eit avvik på 0,5 meter i forhold til opphavleg terrengnivå. Det skal vere mogeleg for ålmenta å ferdast framfor naust og mellom naust/ naustgrupper. Det er ikkje tillate med gjerde, levegg eller andre stengsler i naustområde. I naustområde kan det etablerast båtopptrekk til naust. I tilknyting til nausta kan det leggast ut felles flytebryggje med inntil to båtplassar. j. Felles leikeplass LP1, er felles for FS/KS-områda. Leikeplassen skal, ved utbygging, setjast i ein slik stand at dei er eigna for leik og opphald, jf. TEK 10-2 og REN 10-2. Leik for born i alderen 1-7 år skal prioriterast. Areal mot veg skal vere inngjerda. Plan for opparbeiding skal utarbeidast og godkjennast samtidig med plan for tekniske anlegg. GR1 er funnområde for kulturminne og det kan ikkje gjerast tiltak i området. GR1 vil derfor fungere som eit område for fri leik, leikeområde. 8 UTEAREAL TILHØYRANDE BYGGJEAREAL a. Ikkje utbygd del av tomta skal utformast tiltalande. Det er ikkje tillate å ha skjemmande skjeringar og fyllingar. Skjeringane som følgjer av utgraving/planering av tomt skal tilplantast med stadeigen vegetasjon tilpassa føresett arealbruk. Skråningane skal framstå som vegetasjonsbelte. Mur mot offentleg veg skal godkjennast av kommunen. b. Ein bør i størst mogleg utstrekning søkje å ta vare på og nytte eksisterande terreng og lokal vegetasjon i området i samband med utbygging og tilplanting. Der planering medfører støttemur mot nabotomt eller veg, kan kommunen påby at planeringshøgda vert senka eller heva slik at høgda på støttemuren vert redusert. c. Uteareal skal opparbeidast og ferdigstillast samstundes med bygningane/anlegget elles i samsvar med utbyggingsplan godkjent av kommunen. d. Ved trinnvis utbygging skal utbyggingsareal som ikkje vert teke i bruk med ein gong opparbeidast førebels med vegetasjon el. etter utbyggingsplan. Uteareal skal opparbeidast og ferdigstillast samstundes med bygningane/anlegget elles. 4

e. Innafor kvar tomt må utbyggjar syte for naudsynt drenering for overvatn og grunnvatn, og føre dette til avløp til bekk/vassdrag/sjø eller kommunalt leidningsnett etter godkjenning frå kommunen. f. Kommunen skal ha rett til å nytte uteareal i samband med naudsynt vedlikehald av kommunaltekniske anlegg som kryssar eller ligg inntil byggeområda. g. Terreng, gjerde og hekkar langs gater og i kryss skal ikkje vere høgre enn 0,7 m over vegnivået. Ved avkøyrsle gjeld krava ovanfor, men høgda skal ikkje vere over 0,5 m. Sjå elles føresegnene vedkomande frisiktlinjer. h. Som minste opphaldsareal ute (MUA) skal det på privat bustadareal opparbeidast min. 20m² areal eigna til leik pr. bueining. Areal mot veg skal vere inngjerda. Arealet skal gå fram av situasjonsplan. 9 SAMFERDSELSANLEGG OG TEKNISK INFRASTRUKTUR (PBL. 12-5, nr.2) I trafikkområde skal det byggjast: - Køyreveg ( V1-V5 ) - Gang/sykkelveg ( GS1 og GS2 ) - Gangveg/tursti ( G1 ) - Annan veggrunn teknisk anlegg V1 og V4 er offentlege vegar, og er dimensjonert for 30 km/t (jf. siktkrav). Nødvendig skiltvedtak må gjerast i tilknyting til søknad om utbygging. V2, V3 og V5 er felles vegar. Felles veg V2 kan nyttast av kommunen med omsyn til nødvendig drift og vedlikehald av pumpestasjon P. GS1 og GS2 er offentleg gang/sykkelveg langs FV654. G1 er offentlege gangveg/tursti gjennom friluftsområde FR1. Gangvegen skal leggast inntil tomtegrensa til FS4 og skjermast ved enten gjerde eller hekk. Gangvegen skal i så stor grad som mogleg vere universelt utforma og ein skal ved utbygging ta omsyn til natur og terrengformasjonen. Det skal leggast til rette for at gangvegen skal kunne vidareførast vidare vest. Som toppdekke til gangvegen skal det nyttast grus. Turstien skal sikrast mot utvasking og sikringa skal spele på lag med terreng og kringliggjande landskap. I tillegg til vist trafikkareal kjem nødvendig areal til vegskjeringar og fyllingar som kan leggast på tomtegrunn/tilstøytande naboareal, jf. pbl. 35. Det er føresett at FS4 skal knyte seg til offentleg avlaupsleidning og, om det er behov for det, pumpe avlaup til offentleg leidningsnett. 10 LANDBRUKS-, NATUR OG FRILUFTSFØREMÅL (PBL. 12-5, nr. 5) I offentlege friluftsområde FR1 og FR2 er det ikkje tillate å drive verksemd eller føre opp bygg eller anlegg som etter kommunen sitt skjøn er til hinder for bruken av området. Det kan etablerast gangstiar i områda. 11 BRUK OG VERN AV SJØ OG VASSDRAG (PBL. 12-5, nr. 6) Friluftsområde i sjø og vassdrag (FOS): Friluftsområde, sjø skal nyttast til natur-, ferdsels-, fiske og friluftsliv. Innanfor områda er 5

det ikkje tillate å drive verksemd eller føre opp anlegg eller bygg som etter kommunen sitt skjøn er til hinder for området sin bruk. 12 SIKRINGSONE (PBL. 11-8 a.1) Frisiktsone (H140): Frisiktsone i vegkryss må ikkje utnyttast slik at det på noko tidspunkt hindrar fri sikt. Areal innanfor frisiktsone skal planerast ned til 0,5 m over tilgrensande vegar sitt nivå. 13 FARESONE (PBL. 11-8 a.3) Høgspenningsanlegg (H370): Område merka E skal nyttast til høgspenningsanlegg. Av omsyn til ev. stråling frå høgspent i trafostasjon er det i reguleringsplanen vist omsynssone, kode H370, med breidd 5 m frå denne. Innanfor denne sona skal det ikkje førast opp bygningar med rom for opphald. 14 SONE MED ANGITTE SÆRLEGE OMSYN (PBL. 11-8 c) Bevaring kulturmiljø (H570) Sikringssone rundt automatisk freda kulturminne. Omsynssone, H570, omfattar dei automatisk freda kulturminna sine sikringssoner og areal. Det skal ikkje utførast tiltak av noko slag i området. 15 BANDLEGGINGSSONE (PBL. 11-8 d) Som omsynssone, kode H730, er det vist område for kulturminne. Området er automatisk freda etter Kulturminnelova, 3 og 4. Innanfor området er det ikkje tillate å gjere inngrep i grunnen, eller gjere anna som kan medføre skade på fornminnet. Det skal ikkje utførast tiltak av noko slag i området. 16 KRAV OM REKKJEFØLGJE (PBL. 12-7) a. Felles leikeplass LP1 skal opparbeidast og ferdigstillast samtidig med utbygging av teknisk infrastruktur. Bruksløyve skal ikkje gjevast før tilhøyrande leikeplass er ferdig opparbeidd i samsvar med godkjend plan. b. Før utbygging vert sett i verk skal kommunen godkjenne tekniske anlegg og ev. vedta utbyggingsavtale mellom tiltakshavar og kommunen vedkomande sjølve utbygginga av dei tekniske anlegga, jf. kommunestyret sine retningslinjer for slik avtale. Tekniske anlegg omfattar vegar, leidningsnett til vatn, avløp og overvatn samt El- og teleforsyning, slamavskiljar med utløp til resipient. c. Støyskjerm skal byggast som vist på plankartet samstundes med utbygging av FS1 og KS området. I KS-området bør støyfølsame soner i hus og uteopphaldsareal leggjast mot sør, eventuelt må det gjerast støydempande tiltak i bygget. d. G1 skal vere opparbeidd og ferdigstilt samstundes med den tekniske infrastrukturen i området. I tilknyting til opparbeiding vert det stilt krav om at det skal etablerast ei fysisk skjerming mot FS4. e. GS1 og GS2 skal utbyggast samstundes med "Gang- og sykkelveg Hjelmeset" som ligg vest for planområdet. 6

Sist revidert 7.11.2013 av Herøy kommune Revidert 10.10.2013 av Herøy kommune Revidert 19.2.2013 av Herøy kommune Revidert 20.11.2012 av Herøy kommune Revidert 26.9.2012 av Herøy kommune Herøy kommune, xx/xx/2011 ordførar rådmann 7