FETSILDFISKET er fremdeles ube- svak.

n Uk~ntiQ~ m~(ja~~ls~r for norsk tisk~rib~arift fra fjsk~ridjr~ktør~n nsdag 10 oktober 1917 Nr. 41 Veiret. Meteorologiske observatorium beretter: fisk~rier. Uken 30 septbr.-6 oktbr. Sydkysten har hat laber SV indtil lørdag, da vinden blev nordlig og FETSLDFSKET er fremdeles ube- svak. tydelig. Der er i sidste uke ikke Vestkysten hadde friske sydlige pslag 9. 9/10: Til 6 oktober anmeldt opfisket 137370 maal fetsild, hvorav iset 520 maal, solgt sildoljefabrikker 17 155 maal, solgt hermetikfabrikker 12791 maal, saltet handelsvare 147610 tønder mot i 1916 henholdsvis 174698-2217 -32595-6159-172 709 og 226580-6166-31678-0 -204848 i 1915. anmeldt noget fiske i Nordland vinde de 4 første dage, halv storm.. og Søndre Trondhjems amter; deri- tirsdag aften. Senere frisk NV. mark~dsb~r~tnlng~r m.. mot er der foregaat litt fiske i Nam- Nordlandskysten har hat laber bris Uken 30 september-6 oktober. dalen, hvor der blev saltet 1075 tøn- fra sydkanten indtil1ørdag, da vinden der til handelsvare i sidste uke. blev nordlig. Lofoten halv storm td~gramm~r. Fosnes blev der fisket litt 3-5 streks av VSV tirsdag aften..!<ipfiskmarkedet. garnsild, pris 40-45 kr. maalet. Der Finmarkskysten har for det meste pslag 5. 5/10: Generalkonsulen Bilbao blev ingen nye stæng sat i sidste uke hat østlige eller nordlige friske vinde. telrgraferer: Bilbao: Næsten intet salg. Priserne uforandret. Tendensen svakere. San men der skal være gode utsigter for Vardø hadde sterk kuling av Nord tander ingen beholdning. Paris 74.14, London 20.41. videre fiske. Vikten blev saltet 200 søndag, torsdag og fredag., 3-5 streks vare, pris 40-41 kr. maalet. Saavel her som i Nærø er der bra utsigter for videre fiske. Kystmakrelfisket 1917. Nærø er tilstede 7 notbruk, men storm har hindret fisket. Paa garn hadde Dorgemai<relfisket i Nord~j aen. Hvortil indbragt Til ndbragt pslag man fra 4-6 ma.al, 2-6 streks, pris 7. 9/10: Dorgemakre fra Nord- uken stie alt stk. sjøen: Sid ste uke 1 svensk fartøi til Kristiansand med l tønde flækketog 19 tønder Bergen... 5ho 8800 4572 393 30. Kolvereid, hvor der er tilstede ca. 100 garnbaater og 12 kjøpere, er rundsaltet makre. Haugesund... 29/ 9 207 125 i de to sidste uker saltet 630 tønder Skudesnes... 25/8 5800 { garnsild, størrelse 3-5 streks, pris ysimakre lfi ske t. 41-44 kr. pr. maal. - Leka var pslag 11. 9/10 1917: Sidste uke anmeldt opfisket 55 760 stk. makre, hvorav til Bergen der ogsaa litt garnsildfiske i sidste 8 800, Kristiansand 1 200, Langesund 36 190 uke. Forøvrig er intet fiske anmeldt. For hele landet er til 6 oktober opfisket 137 370 maal mot 174 698 i 1916, 226580 i 1915, 118104 i 1914, 102353 i 1913, 297896. i 1912 og 295 545 maal i 1911. Det saltede kvantum utgjør iaar 147610 mot 171 709 i 1916, 204848 i 1915, 136213 i 1914, 87997 i 1913, 217671 i 1912 og 254160 tønder i 1911. Bankfisket har i de sidste uker været yderst smaat. Kystmakrelfisket hadde en ukefangst av 55 760 stk. og den samlede fangst utgjør iaar 9 846 939 stk. mot 11 187743 i 1916, 8419670 1915 og 10254860 stk. i 1914. og til Skaatø 7630 stk. TotAlfangst til 5 oktober 9846939 stk. mot i 191611187743 og 8419670 stk. i 1915. Fetsildfisket. pslag 47. Namsos 6/10: Fosnes: pfisket 20 maal garnsild 3-5 streks, 40-45 kr. maalet, tilvirket handelsvare 15 ntet solgt fabrikker, ingen nye stæng, lttsigterne lovende. Vikten : pfisket 187 maal garnsild, 3-5 streks, 40-41 kr. maalet. Derav virket handelsvare 280 tønder, utsigter fortsat fiske. Tilstede 15 kjøpefartøier. N ærø: Garnsild 30 maal 2-6 streks, pris 30 kr. Herav tilvirket 40 tønder handelsvare. Tilstede 7 notbruk, 5 kjøpere. Garnfiske 4-6 maal 2 nætter. Liten deltagelse grundet storm, Utsigter garnfiske. Kolvereid: Fra 18 september opfisket 630 tønder garnsild, 3-5 streks tilvirket handelsvare, pris 41-44 kr. pr. maal. Tilstede ca. 100 gaarnbaater, 12 kjøpere.. Leka:. Denne uke tilvirket handelsvare 26 tønder..' garnsild, 33-36 kr. maalet. Forsinket opgave: Notsild 83 tønder. alt Namdalen 37473 maal notsild, 7317 maal garnsild, tilvirket handelsvare 46655 tønder notsild, 10884 tønder garnsild, solgt sildoljefabrik 7253 tønder, hermetikfabrik ~oo tønder, agn 360 tønder. Politimesteren. Stavanger..... Egersund.... Farsund..... Mandal..... Kristiansand.. Lillesand..... Grimstad.... Arendal..... Risør.... Kragerø, Skaatø..... Langesund.... Nevlunghavn Fredriksværn 15/ 9 1403790 61320 97500 136590 1 200 1 672 8-10 560 99531 7185 112860 1 380 174650 29/9 7 630 312 830 5/10 36 190 584 650 23/6 114375 s/6 283500 Tilsamm,en 9846939 Mot i 1916 11 187743 i 19158419670 " i 1914 10254860 Av fangsten er 2 225 700 stk. fisket med garn, 4665459 stk. med not~resfen med dorg, snøre eller andre redsk:aper.

1 248 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 10 oktober 1917 Fetsildfiskef til li oktober ~ 91i. Paa Madrids børs notertes 15 septbr.: Ptas. 77.55 pr. 100 fres. alv 1/ Paris. Derav,,- _ 21.30 pr. 1 ce alv 1/ London. Distrikt alt optat Solgt Solgt set sildoljemaal hermetik- Saltet Angaaende -sardinfisket i forløpne maal fabrik fabrik uke indberetter vicekonsulaterne følgende: maal maal Nordlands amt... 15 1971-1 450 520 14623- Vigo: Regulert, der ilandbragtes Namdalen... 44790\ - 10880 300 57539 4410 kurver. S. Trondhjems amt... :... 55 189 520 3325 8871 59211 Santander: Ubetydelig. Romsdals amt... 21 319-1 500 3 100 15666 Rognmarkedet i Vigo var noget N. Bergenhus amt... 875 - - - 875 livligere og anslaaes beholdningerne Tilsammen 137 370 520 17 155 12791 147610 til ca. 1900 tønder. Mot i 1916... 174698 2219 31 678 6 1591171 709 i 1915 -... 226580 6 166 4550 kke opgit 204 848 " Fra konsulatet i Barcelona, dat. 11 i 1914... 118 104 8080 22383-136213 " i 1913... 102353 5749 74077-87997 september 1917: " i 1912... 297896 22888 68720-217671 Herved har jeg den ære at indberette følgende om fiskemarkedet inden " dette konsulatdistrikt. Fiskeriraadet 1917. Barcelona. Markedet har længe været uten nævneværdig tilførsel. Fra 1 august d. a. importertes 775 366 Fiskeriraadet -sammentraadte mandag den 8 akto ber til sit aarlige møte paa Fiskeridirektørens kontor. Der forelægges ølgende saker til behandling: 1. Angaaende fyrbelysning i fiskedistrikterne. 2. Forslag om tillæg til 18 i Lov angaaende saltvandsfisket i Finmarken av 3 august 1897. 3. Forslag om forandring i 19 i Lov om fiskerier i Søndre og Nordre Trondhjems amter av 3 juli 1909. 4. Angaaende havneanlæg ved 0klandsvaag i Austvold herred, Søndre Bergenhus amt. 5. Regler for hjemsendelse av fiskere, fangstmænd og liskeriarbeidere. 6. ndstill. fra fiskeribankkomiteen. 7. Spørsmaalet om nybygning fiskeriadministrationen paa Nordnes. 8. Forslag om oprettelse aven Landsorganisation og sparekasse for fiskere. 9. Forslag om forandring i hummerloven. 10. Fiskeridirektørens budgetforslag for terminen 1 juli 1918--30 juni 1919. l\on$ulatbtr~tning~r. Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat. 3 september 1917: mport og omsætning av klipfisk i uken fra 24 august -2 september 1917, alt pr. kvintal a 50 kilo, androg til: Bilbao. ngen beholdning. Santander. ngen beholdning. Paa Madrids børs notertes 1 septbr.: Ptas. 78.70 pr. 100 fres. alv 1/ Paris. " 21.70 pr. 1 cea/v 1/ London. Angaaende sardinfisket i forløpne uke indberetter vicekonsulaterne følgende: Vigo: -daarlig, der ilandbragtes 2424 kurver. Santander: Noget mindre. Rognbeho~dningerne i Vigo var uforandret. Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat. 11 septbr. 1917: mport og omsætning av kli pfisk i uken fra 3-9 september 1917, alt pr. kvintal a 50 kilo, androg til: Bilbao: ngen beholdning. Santander. ngen beholdning. Paa Madrids børs notertes 10 septbr. : Ptas. 77.40 pr. 100 fres. alv 1/ Paris. Ptas. 21.15 pr. 1 ce alv 1/ London. Angaaende sardinfisket - i forløpne uke indberetter vicekonsulaterne følgende: Vigo: Meget daarlig. Santander: Uveir hindrer sardinfisket. Rognmarkedet er meget dødt. Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat. 17 septbr. 1917: mport og omsætning av kli pfisk i uken fra 10-16 september 1917, alt pr. kvintal. il 50 kilo, an;. drog til: Bilbao: mport pr. dis "Santiago" 25 125 norsk. Samlet import 25 125. Beholdning pr. 17 september 25 125. Saniander: ngen beholdning. islandsk klipfisk. Der notertes ptas. 95.00 pr. kv.. a 40 C a rt agen a. Her Hndes kun en liten restbeholdning av engelsk klipfisk som omsættes til ptas. 120.00 pr. 50 Paa Barcelona børs notertes den 10 ds. for a/v. veksel paa Paris 77.40 pr. 100 francs, og paa London ptas. 21.18 pr. ce. ndberetning fra legationen i Havana, dat. 15 august 1917: Angaaende klipfiskmarkedet i Havan a i tidsrummet 9 juli-8 august meddeles følgende: ndførselen androg til 784 kasser og 306 tabaler. Beholdningen pr. 10 august var anslaat til: 900 kasser fisk ialt, hvorav 100 Alaska og 800 kanadisk, samt 350 tabaler. Ptiserne var ifølge "Revista ficial" for kanadisk og Alaska $ 17.00-19.00; der noteres for kanadisk og Alaska $ 17.00-19.00. Norsk fisk noteres ikke. Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div $ 4.71.25-4.72.25 pr. cb. Paris 3 div $ 0.86.~0.87 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div 1/16 par. ndberetning fra generalkonsulatet i Rio de Janeiro til Utenriksdepartementet, dat. 8 august 1917: mporten av klipfisk til Rio de Janeiro har i juli maaned været følgende:

10 oktober 1917 UKENTLGE MEDDELELSER fr NRSK fskerbedrft fra fskerdrektøren 249 Fra New-York: 225 hele kasser og 350 tinas Kanada-fisk. Fra England og Norge kom intet. Beholdningen anslaaes til ca. 2000 kolli. Prisen paa norsk fisk, hvorav der endnu,findes en del paa markedet opgives at -være i detalj ca. Rs. 102 $ 000 pr. kasse. Forbruket har i juli maaned været litet, og priserne har været -stigende som følge av, at der har været litet kanadisk fisk paa markedet. Kursen paa brasilianske milreis er idag 13 1/16 d for - 90 dages tratter paa London, a vista 12 7/8 d. Fra generalkonsulatet i Archangelsk, dat. 14/1 september 1917 til Utenriksdepartementet. henhold til Archangelsk guvernements provianteringskomites forordning fastsættes fra idag følgende maksimalpriser paa fisk: Fra tønder En skibene fra lagre detalj, pr. pud 1) pr. pud pr. fnnt 1) rb. rb. kop. Stortorsk, flekket - stenbit... 24 27 75 Middels torsk fra 2-5 funt.... 21 24 65 Hyse, smaatorsk, blaa steinbit, storsei....... 18 21 60 Middels sei.... 16 19 55 For.overtrædelse av denne forordning straffes efter kriminalloven, og varen rekvireres til 20 pct. lavere pris. En her utkommende avis meddeler at provianteringskomiteen som et middel mot spekulation i sild, -i tilknytning til allerede eksisterende, forbud mot videretransport av sild uten med komiteens specielle tillatelse, - agter at forbyde indlastningav den sild som allerede for længe siden har erholdt saadan tillatelse. det øiemed at faa faste priser paa silden, paastaas komiteen telegrafisk at ha henvendt sig til Petrograd for at faa undersøktpriserne paa det engelske marked. Fra konsulatet i Messina, datert 3 september 1917: ngen importav stokfisk og klipfisk august maaned. Kurante priser. ngen kurser. 1) Pud, il 40 fnnt = ca. 16 1 /2 De engelske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) Juli 1917 Januar-,---Juli 1917 ---- Cwts. ~ Cwts. ~ For alle sorter, tis. 482076 764738 2031336 4493029 ~pecificert for følgende sorter: Sild o o o o o o o o o o o o o 154012 78804 236648 172331 Brisling o o o o o o o o o o o o o 28'614 _' 10248 Makrei... 1-1372 19161 39"548 69797 - Torsk o o o o o o o o o o o o o 63471 144174 650502 1499483 Lange o" o. o. o '0. o o. 2960 5943 19194 43983 Sei o o o o 0'0 o o o o o o o. o 8724 12636 69920 113952 Hyse. o. o o. o o o o o o o. o o. 129981 224106 460087 1042867 Flyndre, o o o o o o o 19597 77039 97990 424814 Kveite o o o o o o, o o 1286 7274 8177 51930 1916: 516829 620269 2520476 3937791 De irske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rl~nd.) Juli 1917 Juli 1916 --- Cwts. ~ Cwts. ~ For alle sorter tils. 39153 35581 56826 39336 Specificert for følgende sorter: Sild o o o o o o o o o o o o o o o o o 25973 23007 42554 28726 Brisling... o 23 5 4 2 Makrei.. o o 8132 3931 8999 3529 Torsk o o o o o o o 625 1 560 583 924 Lange... o o o o 32 42 100 82 Sei... o ' o Hyse... o o o 0 1 22 53 73 68 Flyndre o o o o " o 1 069 2313 825 1 389 De skotske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) Juli 1917 Januar-Juli 1917 --- Cwts. ~ Cwts. ~ For alle sorter tils. 409241 338599 2135067 2314125 Specificert for følgende sorter: Sild... o o o o o o o 300585 195780 1479944 1095737 Brisling... o o 6469 3954 Makrei. o o o o 18144 10058 23854 l 13809 Torsk.. o o o o o 21 798 35498 237925 438945 Lange. o o o o o. 3623 3751 15244 20812 Sei. o o.- o o o o o 4734 2970 32371 33147 Hyse o. o o. o o o o. 33157 51 138 212643 461220 Flyndre... o o o o o o 2579 8288 221041 ' 73533 Kveite... o o o o o 719 2858 3505 15956 1916: 616511 352649 2083483 1 7'05746 Beholdningen av saltsild paa lager utgjorde pr. 31 juli 121315 ganet og 6293 rundsaltet.

li. 250 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKFRDlREKT0REN 10 oktober 1917 MARKEDSPRSER. Bergen, 8 oktbr. 1917. Fetsildfisket er vedblivende uten betydning. Paa eksportmarkedet er ingen omsætning at notere. Salt fra pakhus, Middelhavs kr. 32 pr. maal a 140 liter. Fra Provianteringsdepartementet. medhold av kgl. resl. av 9 februar 1917 og kgl. resl. av 28 september 1917 fastsæues herved følgende bestemmelser for salg og anmeldelse av p e tro l e u m og r a a o l j er. 1. Petroleumsselskaperne (0stlandskePetroleums Co. AlS, Kra., Vestlandske Petroleums Co. AlS, Bergen, Norsk Amerikansk Petroleumscompani AlS, Kra., Norsk Engelsk Mineralolje AlS, Kra., Aalesund, Svolvær, Tromsø og Hammerfest og Vallø oljeraffineri, Tønsberg) skal reducere sine leverancer av petroleum og raaoljer pr. md. med 70 % sammenlignet med leverancen i de tilsvarende maanederl 1916. Med 70 % skal ogsaa de kvanta reduceres, for hvilke departementet tidligere har git dispensation. Nye kunder kan ikke antages. 2. Forhandlerne maa for oktober maaned 1917 ikke rekvirere eller motta mere end 30 % av det kvantum som mottokes i tilsvarende maaned 1916. Meddelelse om disse rekvisitioner maa lten ophold sendes amtmanden. Senere avgjør amtsoljeraadet hvilke handlende der skal ha adgang til at forhandle amtets oljekvantum. 3. Snarest mulig og senest inden 10 oktober d. a. skal der i hvert amt nedsættes et oljeraad. Raadet sammensættes efter amtmandens nærmere bestemmelse efter forutgaaende drøftelse i møte av atntsutvalget og repræsentanter fra amtets kjøbsteder og ladesteder i den utstræk-. ning, som amtmanden bestemmer. Hvis det ansees hensigtsmæssig kan amtmanden efter denne drøftelse bestemme at amtsprovianteringen fungerer som amtsoljeraad med eller uten tiltræden av ny opnævnte medlemmer. Kristiania og Bergen opnævnes oljeraadet av magistrat og formandskap som kan bestemme at provianteringsraadet eller et utvalg av dette fungerer som oljeraad. Medlemmer av oljeraad bør ha godt kjendskap til de erhverv og bedrifter som anvender olje til drivkraft til fiskeribedrifter, jordbruk og industrielt bruk. Raadet vil ha at fordele det kvantum olje, som efter pkt. 1 falder paa amtet, efter bedste skjøn. pgave over oljekvantummets størrelse og instruks for raadets virksomhet vil bli til stillet raadet fra departe~ mentet. 4. Det paalægges samtlige kommunale provianteringsraad inden 7 oktober førstk. at indsende til amtsoljeraadet fortegnelse over antallet av de husstande inden kommunen, som udelukkende er henvist til at bruke olje til belysning eller kokning. Det paaligger huseierne at bistaa kommunen i fornøden utstrækning for optagelsen av fortegnelsen. 5. Alle private forbrukere som den 1 oktober hadde mindst 1 tønde olje, paalægges under tiden 1-14 oktober vil de kunne rekvirere uhindret av foranstaaende bestemmelser. Efter 14 oktober vil de faa olje efter Provianteringsdepartemen- tels anvisning. Disse bestemmelser trær ikraft fra 1 oktober d. a. vertrædese er belagt med straf (strl. 339 pkt. 2). Bestemmelserne av 29 august 1917 ophæves. strafansvar inden 7 oktober 1917 at opgi størrelsen av sin beholdning til det kommunale provianleringsraad som uten ophold sender opgaven til amtsoljeraadet. 6. Alle, som i sin bedrift bruker olje, maa snarest til amtsoljeraadet indsende andragender om olje med nøiagtig opgave over tidligere maanedlig bruk, attestert av leverandør eller ved bekræftet utskrift av forretningsbøker og iøvrig med alle fornødne oplysninger for bedømmelsen av behovets stør- 10. rese, derunder ogsaa om størrelse av beholdning. 7. tiden fra 1 til 14 oktober har forhandlere av olje (herunder ogsaa petroleumsselskaperne) at iagtta: a. lje til belysning ener kokning maa, bare utleveres kunder som. udelukkende er henvist til olje til saadant bruk. b. lje maa bare utleveres for en ukes behov, beregnet efter 70 % reduktion, ad gangen. c. Amtmanden kan straks paabyde at utlevering av olje til visse bedrifter skal indskrænkes sterkere end med 70 % og kan ogsaa bestemme, at visse bedrifter skal kunne utleveres mere end en forholdsmæssig andel av 30 96 av tidligere forbruk.. d. ver al utlevering av ol}8 skal forhandlerne føre særskilt fortegnelse, med anførsel av kundens navn, bolig, og utlevert kvantum. Denne -skal avsluttes 13 oktober og indsendes til oljeraadet. e. Dispensationsandragender vil kun i ekstraordinære tilfælder bli indvilget og maa være ledsaget av amtmandens uttalelse. 8. Avgjørelser av oljeraad kan av et luindretal inden raadet kræves indbragt til avgjørelse av Provianteringsdepartementet. 9. Statens institutioner og bedrifter maa inden 10 oktober til Provianleringsdepartementet, petroleums- og benzinkontoret, indsende opgave over sine behov for olje for et aar regnet fra oktober dette aar med angivelse av behovets fordeling pr. md.og opgjort under forutsæining av anvendelse av den strengeste sparsomhet. Sit UDgjængelig nødvendige behov for Kristiania, 29 septbr. 1917.

10 oktober 1917 UKENTLGE MEDDELELSER FR Nl<SK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 251 Torskefiskene. junker Hagen~ Balstad. Førstnævnte Det har desværre trods alle an- Ved scar Sund. arb.eidet i Lofoten og senere i Fin- strengeiser ikke lykkedes at samle marken, sidstnævnte i Lofoten og E aa stort materiale iaar som tid ndsamlingen av materiale til det Aalesund. Paa grund av ishavs- ligere aar. Dette kommer av det statistisk-biologiske studium av tor- blokaden lykkedes det desværre daarlige fiske. Naar der er litet skefiskene blev vinteren 1917 utført ikke at skaffe materiale av lodde- fisk blir fisken sløiet i enhaandeav sergeant Losvik, Vadsø, og fane- torsk fra 0stfinmarken. vending, ofte før fiskerne naar land 600. Fr. 14000 soo 1917 -Aalesund ---Lofoten --nnmarken 400-20 100 120 130!"ff Fig, 1, Størrelsesfordeling av skrei og loddetorsk 1917. Fisken er maalt i centimeter og antallet for hver centimetergruppe er (efter utjevning for 3 og 3 grupper) angit som om det samlede antal fisk maalt i hvert av de tre distrikter var 10000 stk. og paa den maaten blir det vanskelig at faa fisk til maalinger som jo tar noksaa ruegen tid, 2-3 timer pr. le fisk. De utførte maalinger viser at skreien ogsaa iaar var betydelig større end fjoraarets. forbindelse med den ringe fangstmængde tyder dette paa, at den gamle skreibestand som væsentlig er av 10-14 aars alder, holder paa at bli borte samtidig som tilgangen av ung skrei har været ubetydelig. A v fig. 1 vil man se størrelsesfordelingen iaar. Skreien er av omtrent samme gjennemsnitsstørrese i Lofoten og paa Søndmør, emlig ca. 87 og 89 cm., svarende til en vegt sløiet av 3.0 og 3.25 (for rognfisk og melkefisk underelt). Nedenstaaende tabel viser gjennemsnitslængden i de aar maalinger har været gjort, angit i centimeter. Det fremgaar tydelig at skreien har tiltat i størrelse fra 1913 til iaar, særlig de to sidste aar, samtidig som bestanden av Finmarksfisk viser en avtagende gjennemsnitsstørrelse. Disse fakta kan tydes 1917 1916 1915 1914 1013 ----- Distrikt Dato Gj.sn. Dato Gj.sn. Dato Gj.sn. Dato Gj.sn. Dato j.sn. længde længde længde længde længde Søndmør... 3%_2/ 4 89.0 17/3-23/31 85.8 "/3. 1 19 82.0 '14. 7 /. i 78.8 - - 0stlofoten... 19h_22/s 85.2 28/ 3 _31/ a 82.8 27/3_31/ 3 80.7 20/ 3-23/s 80.2 MarS-{ 80.6 Vestlofoten. 28/ 3 _3% 88.9 5/4-13/4 86.4 %-7/4 80.9 2%_23/ April 3 78.4 April 77.6 V.finmarken 28/ 4 50.8 26/4-3/5 65.4 19/ 4 _22/ 4 74.5 Jan. 65.20 Mai- { 0.nnmarken - - 23/ 5-6/ 6 62.7 5/0-S/5 62.2-73.4 Juni som at tilgangen til skreistimerne er større end avgangen. fig. 2 og R kommer den sterke tiltagen i skreiens størrelse særdeles tydelig : frem. fig. 4 er sammenstillet de ifjor i 0stfinmarken maalte prøver med maalingerne fra Honningsvaag iaar 20 % samt maalingerne fra Østlofoten ifjor. Det sees tydelig, at den store kontingent av smaafisk som gjorde sig sterkt gjældende ifjor, særlig i 10 Østfinmarken, er kommen igjen iaar tilblanding av smaafisk. Saa har dog ikke været tilfælde. Man maa derfor gaaut fra, at Finmarksfisket i de nærmeste aar for en stor del Ålesund - 1915 ----/9/4... /9/6 ---/917 og at den har vokset betydelig~ ca. 10-12 cm. Denne smaafisk er væsentlig av aargangen 1912, som 6tJ (}rrt70 80 90 '00 H synes at være meget rik i forhold Fig. 2. Størrelsesfordeling av Søndtil baade 1911- og 1913-aargangen. mørsskrei 1914-17. Hadde der været noget videre av Procentantall~t indenfor hver 5-centim eter-. d t t fl t d' gruppe er anglt ved den lodrette avstand 81 S nævn e aa:r.gan~ se.. e war, fra grundlinjen. Som man ser er skreien rnaatte det ha Vst Sg ved en sterk blitstørre for hvert aar fra 1914 til iaar.

L 252 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 10 oktober 1917 vil flyte paa am'gangen' 1912. Av den sterke avgang paa storfisk, som følge specificerte indkjøpsopgafig. 4 synes ogsaa at fremgaa, at vi Bidste vinterfiske gavet saa sørgelig ver over sammenhørende kvanta av til næste aar kan vente at endel av vidnesbyrd om.. Man kan dog ikke fisk, lever og rogn var leverholdigvente at 1912-aargangen skal komme heten i Balstad i februar og mars 1912-aargangens' fisk vil opnaa en størrelse av over 60 cm. og altsaa i nogen større mængder til skrei- undereu 338 stk. skrei pr. hl. lever bh' gytefærdig til næste vinter og vi distrikterne før om etpar aar. og i Sørvaagen, samme periode 335. kan da haape paa at tilgang paa Fiskens vegt og -kvalitet vil frem- Aalesund var leverholdigheten smaaskrei i nogen grad vil erstatte gaa av nedenstaaende tabeller: efter saadanne opgaver for linefisk 308 og 309 for garnfisk. (Rogn fisk er betegnet ved tegnet SF, melkefisk ved tegnet cl). Tor s k e mer k ing e n 1 9 1 3. Distrikt Antal Længde Rund vegt Sløiet vegt Levervegl cm. cm. g. g. Aalesund 3 /3-2 /4 1917 98 193 90.5 88.4 5.83 4.96 3.38 3.18 452 294 Balstad 19/3_22/3-79 49 86.6 80.1 5.09 4.12 3.13 2.75 301 166 Sørvaagen 28/3_3 /3-169 143 89.31 85.2 5.46 4.78 3.38 3.14 305 208 Honningsvaag 28/4-109 98 59.9 59.6 1.95 1.87 1.26 1.221 131 117 Sløiet vegt i Levervegt Rogn og Vegt av % av rund ~. % av sl. melke i "% Sted vegt ve gt av sl. vegt rogn melke ~ c? ~ c? rogn melke g. g. % % % % % % Aalesund 3 /3-2 /4... 589 259 58.0 64.0 13.4 9.3 17.4 8.2 Balstad (L of.) 19/3_22/3... 328 125 " 61.5 66.7 9.6 6.0 10.5 4.5 Sørvaagen (Lof.) 28/s- 3 /3... 359 219 62.0 65.6 9.0 6.6 10.6 7.0 Honningsvaag -(Finm,) 28/4.. 13 4 64.9 65.6 10.3 9.6 1.0 0.3 gsaa iaar er der indkommet besked om gjenfangst av skrei, merket og utsat i 1913, idet der ved Rolfsø, Vestfinmarken, 22 juni blev fanget en fisk paa 6 kilo, sløiet, utsat 3 juni 1913 ved Kjølnæs, Finmarken. Den var ved utsætningen 90 cm. lang og har altsaa da veiet ca. 31/~ kilo sløiet. Finderens navn er Petter Pettersen, Skjæringstad, Litdøy, Vesteraalen. Der blev ialt utsat 1961 fisk i Finmarken 1913. Av disse er nu 160 gjenfanget (8.2 %). Lofoten blev utsat 2400 stk., derav er gjenfanget (ingen iaar) ialt 322 stk. elle~ 13.4 %. Hy sen. Av denne fiskeart blev' der under loddefisket indsamlet 4 pr~ver, 3 i Lever holdighet Rognholdighet Honningsvaag og 1 i Vadsø. Gram lever Pr. hl. lever Gram rogn Pr. hl. rogn Som nævnt i beretningen for 1916 Sted pr. gaar: pr. gaar: hadde vi med to utprægede størrelsesgrupper at gjøre, idet. de fleste fisk kilo fisk kilo fisk kilo fisk kilo individer enten var omkring. 35-40 Aalesund 30 mars-2 april 348 106 275 900 196 60 510 1650 cm. eller omkring 60~65. Dette Balslad 19-22 mars... 249 83 385 1150 202 68 495 1480 kommer tydelig frem, hvismaalin Sørvaagen 28-30 mars... 259 80 370 1200 193 59 520 1690 gen arrangeres i en kurve. Denne. Honningsvaag 18 april... 124 100 830 1000 - - -- - blir da totoppet.laar er det samme tilfælde, bare med den forskjei at den kurvetop som repræsenterer smaahysen (som har vist sig næsten Leverholdigheten uttrykt i gram meget større, men ogsaa regnet pr: udejukkende at være av aargangen lever pr. fisk var selvsagt større kilo sløiet fisk synes der at ha været 1912) nu er rykket noget tilhøire, iaar end ifjor, da fisken var saaj litt mere lever iaar. _. svarende til en gjennemsnitlig vek~t av omkring 8 cm. fig. 5 er ind.:. Leverholdighel tegnet tre kurver, en for Vestfinmarkhyse (Honningsvaag) og en for Gram lever Gram lever pr. fisk pr. fisk.0stfinmarkshyse fra iaar og en for. Vest:- og 0stfinmarkshyse samlet for 1916 1917 191e i917 Aalesund... 0stlofoten... Vestlofolen... 279 348 91 106 246 249 87 83 251 259 76 80 ifjor~ Det sees at Vestfinmarken. særlig har stor hyse, 0stfinmarken smaa.

10 oktober 1917 UKENTLGE MEDDELELSER fr NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 253 25% 600 pr 10.000 SL' l'. \ 500 200 10C J.// i i J /.f :) /.:, i'.' i :' i. :' :, \ B.. " 90 Lofolen _ -191J ----1911r -,-191$... 1916 --1917 Fig. 3. Lofotskreiens størrelsesfordeling 1913-17. Figuren' er konstruert som fig. 2. 700 110 r'20 130 - fznmarken 1917 _0-1916 ---- L%len 1903-/907 J cm, 40 50 60 70 80 f 110 120 Fig. 4. Størrelsesfordeling av Finmarksfisk iaar og ifjor sammenlignet med skreiens størrelse i en' aarrække (1903-07). Figuren er konstruert som fig. 1. Smaatorsken har, som man ser, vokset betydelig siden ifjor, fra gjennemsnitltg ca. 43 til ca, 52 em. 300 pr.1000 200 /00, a '\ \ \ \ \ \ \, \ \ \ 1\,,,, /\ Hyse ' \ Honningsva(lg 1917.1 --:-'-. l/adso /9/7 / \ _. -" l/ardo /916 / \ i \. i \ '- \ \ "-". 4!i 50 55 60 65 70 75 Fig. 5. Finmarkshysens størrelse iaar og ifjor. Der er to bestemte grupper, storhyse og smaahyse. Smaahysen sees at ha vokset ganske betydelig siden ifjor. ' Fra Provianteringsdepartementet. henhold til kongelig resolution av 9 februar 1917 fastsæues følgende bestemmelser for anvendelse av ben z in: 1. Al anvendelse av benzin til private motorvogner, cykler og baater er indtil videre forbudt og tidligere indvilget fartstilladese bortfalder. Fartsmerkerne maa indleveres til politiet. 2. Bruk, avhændelse eller erhvervelse av benzin maa bare ske efter Provianteringsdepartementets tilladelse og mot benzinkort. Benzinkortet er forsynt med kuponger, lydende paa bestemt kvantum. Drosche-, laste- og varebiler faar sine kort utlevert paa registreringskontoret, forøvrig sendes kort direkte fra petroleums- og benzinkontoret til forbrukerne. Ved avhændelse av benzin maa erhververen avgi kuponger, svarende til det\ kvantum, han faar. A vhænderen maa opbevare disse kuponger som legitimation for sin anvendelse av benzinen. 3. a. Lastebiler (massive ringer) tillates pr. md. at anvende 260 kg. b. Varebiler (pneumatiske :ringer) tillates pr. md. at anvende 60 benzin. 4. Anvendelse av benzin til droschebilkjørsel er bare tillatt paa hverdage og kun mellemkl. 6 fm. og kl. 8 em. Chaufføren har saavidt mulig at forvisse sig ill 1 at bilen bare brukes til nyuekjøring. Det paaligger den stedlige politimyndighet at bestemme, hvor langt fra holdepladsen, droschebiler kan kjøre. Som regel bør grænsen sættes til 10 km.. fra byens centrum eller for landdistrikter 15 km. fra holde ~pladsen. Hvor forholdene gjør det nød~ vendig, paaligger det likeledes, den stedlige politimyndighet at bestemme, at et visst antal dro-, schebiler skal være stationeret ved lægevaktstation eller andet bekvemt sted, for i paatrængende tilfælder at kunne benyt-. tes mellem kl~ 8' efte'rm~ og kl

254 UKENTLGE MEDDELELSER fr NRSK fskerbedrft fra fskerdrektøren 10 oktober 1917 6 form.~ samt paa helligdage 6. Den stats-institutioner og bedrifefter V ær di brisling... kr. 1 225.00 rekvisition fra politi eller ter ved skrivelse av 15 april ind- - smaasild..... " 19 333.70 ------- læge. rømme de ret til at rekvirere kr. 20558.70 Hvert politikammer vil fra ok- benzin bortfalder fra 1 november, tober bli til stillet et benzinkort benzinansøkning maa indsendes paa200 for hver drosche, inden 20 oktober. som var registreret før 1 juni 7. Disse bestemmelser trær ikraft 1917. 1 oktober d. a. vertrædeser Brisling eic. tilfø-rt Bergen er belagt med strat Forsaavidt i tiden 1110-- 8 /10 1917. politiets medvirkning efter foranstaaende er nødvendig, er bestemmelserne git i henhold til skj. pr. sl{j. skj. pr. skj. Bris- Pris Sn:aa- Pris. Hvorfra ling. slld bemyndigelse fra Justisdepartementet. 5. ndehavere av: 1. Landslæge- og dyrlæge-motor-vogne-biler eller baater, 2. rutebiler, 3. brukseber fisker-baater, 4. industrielle bedrifter og stationære motorer, herunder ogsaa kommunale bedrifter, 5. motorcykler, som anvendes under utbygning eller vedlikehold av kraft-, telefon- eller telegrafledninger, vil ror oktober bli tilstillet kort for et i forhold til september noget reduceret kvantum. Gruppe 4 og 5 maa for november indsende fornyet ansøkning til Provianleringsdepartementets Petroleums- og Benzinkontor, paa dertil bestemt Beherna, som efter 10 oktober faaes ved henvendelse til "distriktets politikammer. Gruppe 5 maa inden.1 oktober til distriktets politikammer ha meldt av og faat godkjendt de ruter, som under arbeidets ut -:orelse maa befølges~ Kristiania, 29 septbr~ 1917. Brisling etc. tilført Bergen i tiden 24/9_1/10 1917. Hvorfra N. Bergenhus N.Bergenhus amt...... 204 5.00 N.Bergenhus amt... ;. 88 7.00 - - Romsdals amt...... - - 1647.1 4.25 Bris- Pris Smaa-. Pris Tils. 292 1647 - ling pr. sild pr. skj. skj. skj. skj. V ærdi brisling... kr. 1 636.00 amt... 245 5.00 144 4.0 o N. Bergenhus amt... - - 1233 3.5 o Romsdals amt... - - 2626 3.5 o Romsdals amt.. ;... - - 1641 3.2 o -------- Tils. 245-5644 - \ - smaasild... " 6999.75 ------- Tils. kr. 8 635.75 General-rapport om de større norske fiskerier(norw.fisheries)-... Kvantum for uken til Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. 6/10 1917 (Qmmtities reported. too late to be inc1uded in tt e report for this week are added to totals fornext week.) 1 A Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni................. mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil)... ~... hl. Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils)... hl. B. Sildefiskerierne(HerringFisheries): 1. Vaarsildfisket (Spring Herring), februar-mars... maal a 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember 1 )........., saltet, fiskepakket. (Fat Herring) (Barrels salted, seapacked) 3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar: a. for vestlandet (the West Coast)... maal a 150 liter b. fot østlandet (the South Coast)... maal a 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember 1 )..., saltet, fiskepakket (Fishirtg by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. slandssild indkommet til norske havne............, saltet, fiskepakket. (Herring from celand landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika 2 ) tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway fromthe North-Sea, salted for export toameriea) 1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (Al1 Herring used fresh is not included). 2) Al makre, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All mackerel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian market, is not included). ------------~---------------------------- Ved eftertryk av disse meddelelser m aa "fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs boktrykker:. 0\ o 1 075 Totalkvanturn til 6/10 1917 27.7 37 129 6824 1 321 940 147610 725626 2075

47 norg~s utførst ilu fi~k~j.no(fukur fra l januar til 6 oktob~r 1917 og uk~n som ~naf~ 6 oktob~r. Toldsteder Fetsild Vaarsild og skaaretj Storsild tdt. sild l<lipfisk, norsk Klipfisk, islandsk etc. Rundfisk Nordsj.ø- : Brisling slandssild sild Rofskjær Sei Hyse, Anden rund t.ørfisk Rogn D.m. tran R.m. tran Blank Brunblank Brun Haakjærr. Kristiania.. Sandefjord.. Krh:;tiansand. Flekkefjord. Stavanger. Kopervik.. Haugesund. Bergen... Florø.... Aalesund.. Kristiansund. Trondhjem. Bodø... Svolvær... Narvik... Tromsø... Hammerfest Vardø... 188 2740 11 557 1 160 114 25235 273779 4100 61 130 1 857 257741 4242 339 15788 1829 107 131 600 15154 173493 35. 669 15269 112595 979 2332 847 528 5129 303 950 400 28 46 Vadsø.... 5671 Andre... 47886 912 5468-76 alt 440067 39468 684 177-30521 uken 29013 4745 23814-982 968 126 100 1 5097091 143 133 499503 3758645 7551 293 19665 2014190 688950 400 20000 156889521 143 133 31350 73226 1500 150 56250 74276 22650 57420 889481 127145 943811 98646 2466 5021 90700 8470 5420 1-950 4411 385 750 32-300 59668 61 571 164347 18853 4800 250-35 4870 3196 7 511 8769 6605 2291 2229 47 229 29 9409 3445 690 4 l 576 967 400 883 160 3 209 40 79 72 2 5 17 7 2 1351 2171 1 4 68 1 4 22 53172 620 1 882 -- 198 20 363 -- 704 905 ~ 4821 793712 12964481117499135553117 7921 331 1-~1031 234; 5624172 947 31 800 21 800 42640; l 3001 34450-218 - 2 l 5 l 771 124 60 222 8~ Toldsteder Kristiania. Sandefjord. Kristiansand. Fleld<efjord. Stavclllger Kopervil<. Haugesund. Bergen. Florø. Aalesund. Kristiansund. Trondhjem. Bodø Svolvær. Hærdet hvalolje Hvaltran 112 Sæltran 351 190 Bott/enosetran 344 Sildetran jsild, fersk ks. 155 15 2147 100 2563 44088 4267 2556 Sild, r.økt Makrei, saltet 6 505 Makrei, fersk }g. 642 Laks, fersk 7484 205 1530 313566 Levende Anden! Hummer aal fersk fisk stk. 5~131 430 Fisk, saltet fartøi 1 779 6316 1 3500 305002 J47722 3301 43900 952 53987 112527 1 247 115 2546968. 626710 3603006 l 222094 1 1 Narvik.... 338 Tromsø.... 1 095 678 2639635 Hammerfest. 5738 186 Vardø.... Vadsø.... 894 - - - - - -, - - 2757089 707 197 Andre... - - 1 -- - - 8 081 1-7 004 406 840 1 50 0001 -, l' - ----.wt-- -112 2530 344 2417 53474 '------11--511-642 322785!-14224T307844 165295 1217087541 78521 60000 108630012808229861607 ~---- 1-:::- ----=-1 37851--=-1 1261901 2565 1 2:38291-784296 Fisk, saltet i 439 122 112 221 2400 165 22976 1550 32777 17359 40~ Sildemel 60.000 Fiskeguano 626400 409900 Sælskind Hermetik 148380 18897209 74427 1 076767 16402 1 7621 548 20000 11 664 19662 12 100 48254 786559 219648 831 811 144504 948 58016 1870