fra tisk~ridjr~ktør~n

1 alt 1 Uk~ntlig~ m~dd~~ls~r for norsk fjsk~rjb~drift fra tisk~ridjr~ktør~n 9 aargang nsdag 12 juni 1918 Nr. 24 norsk~ fisk~rj~r. Uken 28 juni. Rotskjær ' Aar Russebeh.. + 1918....... 1 281 500 5 888 200 RSKEFSK.E~ i Finmarken faldt 1917... 21 000 T bra ogsaa 1 sldste uke, saa uke 1916... 1 20200 fangsten blev 4789000 beregnet 1915... 380 600 l 799 100 til 1 764000 stk mot i tilsvarende 1914... 1184200 5225 100 uke ifjor 2847600 == l 055000 1913... 1,312 500 11 678 900 stk, i 1916 3055600 == 1 132000 1912.... 2 861 000 13318 300 stk, i 1915 6934 100 == 2568000 1911... :. 1.444 100 7 771 000 stk, i 1914 9507300 == 3522000 1910.... l '768 300 7 402 300 stk og i 1913 5244800 == 1942000 1909.... 576 600 8 262 800 stk Det samlede parti under vaar 1908..... 105 000 4 128700 fisket i Finmarken stiller sig iaar, 1907... 122 400 2 434 000 sammenlignet med endel tidligere aar 1906... :...,.276 500 12 030 400 saaledes: 1905... '75 700 1 888 400 Aar 1916, 1086 i 1915,2859 i 1914,4765! Hængt Saltet i 1913 og 24 639 hl. i 1912. 1000 stk. 1000 stk. 1000 sik. Under vaarfisketer nu tilstede 2359 1917... 1 3411 439 1916... 7 126 180 1915... 12959 3712 1914... i 21 934 8211 1913... 31 724 9659 1912... 135084 16818 1911... 28728 14072 1910... 22818 10811 1909... i 17 799 l 773 1908... l 13 036 6060 1907... i 13316 7083 1906... 110 619 4666 1905... 13 146 5221 2851 6818 8332 11 341 17254 12274 11 243 8610 2752 5409 5286 5099 7198 baater, hvorav 1423 motorbaater mot ifjor 1930 baater,' hvorav 1374 motorbaater, i 1916 2083 baater, hvorav 5 dampskibe og 1067 motorbaater, i 1915 3707 baater, hvorav 11 dampskibe og 2174 motorbaater og i 1914 3330 baater, hvorav 11 dampskibe og 1755 motorbaater. Der er fremmøtt 63 kjøpefartøier, derav i Honningsvaag 38, Hammerfest 8, Tufjord 6, Sandvikvær 5 og Vardø 2. Desuten er der tilstede 241 kjøpere paa land. Prisen var for sløiet fisk fra 2030 øre pr.,. Det til rotskjær hængte kvantum høiest i Vardø 30, dernæst Mehavn og det russebehandlede kvantum ut 2829 øre, lavest i ngø 2023, gjorde: Se tabellen næste spalte. Hammerfest 2025 øre pr. Desuten er der iaar iset og eks Leverprisen var gjennemsnitlig 60 øre portert 734 100 (== 272000 stk) pr. liter. Leverholdigheten var 1000 mot ifjor 305 100 (= 113000 stk), 1500 fisk til 1 hl. lever, og 1 i 1916 312 940 og i 1915 171 000 hl. lever gav fra 3040 liter damp Av dampmedicintran er tilvirket medicintran, 100 stk fisk veiet mellem 4264 hl. mot. 2523 i 1917, 6796 i 130300 Utbyttet av landets 1916, 8925 i 1915, 12 863 i 1914, torskefiskerier til 8 juni stiller sig 20569 i 1913 og 27555 hl. i 1912. saaledes, sammenlignet med de to Leverpartiet til andre transorter er foregaaende aar til omtrent samme 10668 hl. mot 1651 i 1917, 434 i i tid: 119181191711916 ' Total mill. stk..... 23.2 24.8 48.6 Hængt... 6.3 1.1 2.9 Saltet... 12.2 22.7 42.4 Damptran hl.... i 19263 34132 56456 Lever... [. 13390 4875 5089 Rogn.... 160171 28522 62097 Kystmakrelfisket var meget godt i sidste uke paa syd og østkysten, derimot var fisket mindre for Haugesund og Bergenskysten. Der blev i uken anmeldt opfisket 3 425 720 stk makrel, hvorav til Kristiansand 933000, hsø og Hvaler 765000, Fredriksværn 346 000, Langesund 337 540, Nevlunghavn i de to foregaaende uker 290 000, Bergen 270 490, Skaatø 127630 og Stavanger 121 200 stk de øvrige distrikter var fangster fra ca. 63000 ned til 9200 stk. i et enkelt tilfælde. alt er iaar til 8 juni anmeldt opfisket 6 851 320 stk mot 1 140 090 ifjor, 1 170830 i 1916, 1 996300 i 1915,3156950 i 1914 og 3797100 stk i 1913. Bankfisket var smaat i sidste uke. ngen dampskibe.indkom til Aalesund, men derimot 12 motorbaater med fra 300500 lange og brosme. mtrent alt er solgt til hjemmeforbruk Det meddeles at mangel av olje hindrer alt fiske. B~r~tning~r Storsildnsl<ei Helgeland. Fiskeriinspektøren telegraferer fra Boda 4/6 19i8: Storsildfisket. Melding fra Nordnæsøy om ca. 50 landstæng og kastning fremdeles, men kvantum endnll umulig bedømme, ogsaa uten for Rødøy ved fiskeværet Værvær flere notstæng, ogsaa snurperne gjør gode fangster. Mange mener at der er meget stor sildetyngde under land. Silden gaar fremdeles i aate utfor Dønna. Ved Skog, Vandve og Siidoy nogen sm:wstæng

168 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEQRFT FRAFSKERDREKT0REN 12 juni 1918 ~ c~ Fiskeriinspel{tøren telegraferer fra Boda 6/6 1918: Fremdeles masser av sild tilstede fra Valvær til Nordnæsøy, samt ved Lovunden utfor Dønna. Der er mange, men vistnok mest smaa landstæng dog fra Lovunden meldes netop om masser av sild i landnøter, men kvantum uberegnelig. Snu rp ing paagaar fremdeles, og daglig passerer herforbi lastede dampere til sildoljefabrikker nordenfor. Prisen har vistnok dreiet sig om 20, kroner, men der nævnes ogsaa om betydelig lavere pris. Under nuværende veirforhold vil fisket formentlig endnu vare en tid, ialfald saalænge aaten er tilstede, men forsvinder den, er fisket antagelig ogsaa slut. A.m tmanden i Boda tel egraferer 7/6 1918: Nesna lensmand telegraferer: alt opfisket 220,0, maal storsild, hvorav 20,0,0, maal solgt sildoljefabrik, 20,0, maal agnsild,.350, maal smaasild, hvorav 290, solgt sildoljefabrik, 60, agnsild. Pris 18 kr. pr. maal. Tilstede 38 notbruk, 6 snurpedampskibe. Amtmanden. Kystmakrelfisket. ttltgramm~r. pslag 11. 11 /6 : Kvstmakrelfisket. Sidste uke anmeldt opfisket 3 425 720, stk. makre, hvorav tu Kristiansand, 933 0,0,0 Langesund 337 540 Fredriksværn 346.0,0,0 nsø og Hvaler distrikt 7650,0.0, stk. Totalfangst til 8 juni 6851 320, stk. mot i 1917 l 140, 0,91, 1916 1 170, 830, og 1 99630,0, i 1915. Skreifisket. pslag 35. Vadsø 4/6: Lørdag, Vardø lineskøiter Banken 60,0,250,0,120,0 desuten 50,0,40,0,0,100,0, hyse, steinbit. Mandag enkellineskøite Banken 250,0, desuten 150,0, hyse, steinbit, andre ikke landkommet. Kiberg lørdagsaften enkel skøite 250,0 desuten 100,0, hyse. Mandag otringer 100,30,0, torsk, 70,0, 120,0, hyse. Havningberg landligge for agnmangel. Gamvik enkelotring opkommet 150,0 skøite gammelt agn 20,0,0,. Kjelvik smaabaater liner 150,50,0,350,. Sandviksvær landligge. MedfjordSørøy enkel skøite 180,0, halvparten hyse. Kobbevaag lineskøiter 140,0,190,0 smaabaater 50,0,90,0 gammelt agn. Sørvær smaabaater liner gammelt agn. 20,0,30,0,. Øvrige vær ingen baater landkommet mandag. Amtmanden. pslag 35. Vadsø 6/6: nsdag Kiberg 150,50,0, torsk, 50,0,160,0,80,0, hyse. Vardø lineskøiter Banken 50,0,220,0,150,0 desuten 50,0,30,0,0,160,0, hyse og steinbit. Smaabaater Bakken 30,0,60,0 desuten 50,0,20,0,0, 70,0, hyse, steinbit. Havningberg enkel 70,0,. Baadsfjord 3 lineskøiter 20,0,0,40,0,0,30,0,0 agn mangel. Berlevaag stormhindret enkel skøite 2 halinger 550,0 smaaskøiter 12 halinger 150,0,30,0,0,20,0,0, øvrige landligge storm. Gamvik ingen ilandkommet. Honningsvaag faa landkommet 10,0,0,10, 0,0,0, 50,0,0, stormhindring. Tufjord overstaaet liner smaabaater 50,0,. Hammerfest lineskøiter 70,0, 220,0,170,0,20,0,0,170,0,. De øvrige vær dels landligge for storm dels ikke ilandkommet. Amtmanden. pslag 35. Vadsø 7/6: nsdagsaften Kiberg skøite 60,0, torsk, 240,0, hyse. Torsdag Kiberg smaabaater 100,250, torsk, 30,0,40,0, hyse. Vardø lineskøiter Banken 60,0,250,0, 140,0 desuten 50,0,150,0, hyse, stenbit, smaabaater 20,0,80,0 desuten 30,0,10,0,0, hyse nær land. Havningberg enkellandkommet 120,0, Syltefjord agnmangel. Baadsfjord enkel smaaskøiter 120,0,. Berlevaag stormhindret smaaskøiter 2 halinger 250,0,,40,0,0,. Finkongkjeilen enkel otring stormhindret 50,0 smaabaater Tana 50,0, hovedsageiig hyse. Tyfjord enkelotring 270,0, torsk Gamvik ingen landkommet. Mehavn stormhindret smaaskøiter 130,0,350,0,20,0,0 2 storskøiter 50,0,0,70,0,0,. Kjøllefjord 3 storskøiter 550,0, 70,0,0,60,0,0, ellers landligge storm. Kjelvik motorbaater 50,0,1750 smaabaater 30,0, 120,0,40,0, mest hyse. Skarsvaag enkel smaaskøite 350,0,. Kamøvær ikke landkommet. Gjesvær faa stormhindret optil 20,0,0,. Sandviksvær faa trækninger smaaskøiter 80,0, 280,0 enkel storskøite 30,0,0 gammelt agn, stormhindring. Tufjord enkelte skøiter stormhindret 40,0,70,0,. ngø overstaat liner baater smaadækkere 40,0,170,0 enkel skøite 30,0,0,. Finnes smaadækkere 10,0,0, storm, taake. HammerfestMefjord landligge for storm. Kobbevaagen liner onsdag 20,0,50,0 torsdag landligge. HusfjordHammerfest stængt 20,0,0, kasser agnsild. Amtmanden. pslag 35. Vadsø 8/6: pfisket va arfisket Finmarken 23 834646 torsk, derav hængt rundfisk 11 291 0,19, rotskjær 28150,0 saltet klipfisk 3625944, russebehandlet 5888253. set 734130,. Dampmedicintran 3676 tønder, leverkvantum 10 668 hl. Baatanta 1 2359, derav 1223 motorbaater, 9311 mand, 241 landkkjøpere. 63 kjøpefartøier. Derav Vardø 2, Berlevaag 1, Gamvik 1. Mehavn 1, Honningsvaag 38, Sandviksvær 5, Tufjord 6, Mefjord 1, Hammerfest 8.,Fiskepris KibergKongsfjord 25, Vardø 3D, HavnlngbergSyltefjord 1825, Baadsfjord 23~25, Berlevaag 2227, Finkongkjeilen 2528, Mehavn 2829, KjøllefjordKamøværHasvik 2225, Kjelvil< 2224, Honningsvaag 24.:26, GjesværSandviksvær Tufjord 22~23, lvlafjordmaasø 22, ngø 20 23, Hammerfest 2D~25, Leverpris gjennell1snitlig 60,. Le:verholdighet 100,0,150,0,. Tranprocent 30,40,. Fiskevegt Vardø 200, 30,0 Baadsfjord 20,0 Berlevaag 150,20,0 Finkongkjeilen 150,195, Gamvik 20,0 Mehavn 20,0,30,0 Kjøllefjord 13D~15D. Skarsvaag 150,20,0 Glesvær 190:215, Saudviks~ vær 2o'o'30o',,ngø 2o'~24D, Tufj,ord 20,0, Has~ vik 250,30,0,. Fisket fredag Kiberg otringer 150,30,0 desuten 60o'13008DD hyse. Havningberg 15D150D85D. Makur enkel motorbaat 1300,. Berlevaag enkel! storskøite 2 halinger 600,0 smaaskøiter gammelt agn 100,0,400,0,300,0. Fiokongkjeilen 2 smaaskøiter 180,0,2550, smaabaat 50,0,. Tyfjord otringer 1750,3500,250,0,. Gamvik otringer 50,0,250,0,150,0 skjøiter 150,0,720,0, 30,0,0,. Risfjord 2 skjøiter 20,0,0,350,0,. Mehavn smaamotorer gammelt agn 400,100,0, 800 smaaskøiter 80,0,250,0,20,0,0 storskøiter 30,0,0,80,0,0,450,0,. Kamøvær 3 landkomne baater 30,0,0,. Skarsvaag optil 30,0,0,. ngø storm, taake. Tufjord overstaat line 140,0,30,0,0,. MefjordSandviksvær landligge storm. GjesværHammerfest ingen ilandkomne. Kjelvik enkel motorbaat liner 40,0,0, smaabaater 250,850,60,0, mest hyse. Kjøllefjord enkel smaaskøite gammelt agn 70,0,. Vardø lineskøiter Banken 50,0,2500,130,0 desuten 50,0,4100,150,0, hyse, steinbit, smaabaater Bakken 20,0130,0,50,0 desuten 20,0,120,0, 70,0, hyse. Amtmanden, pslag 35. Vadsø 9/6: Lørdag Kiberg enkel skøite 90,0 desuten ldd hyse, otringer gjennemgaaende 20,0, torsk, 30,0 hyse, smaabaater 0,100, torsk, 10,0,20,0, hyse. Vardø lineskøiter 30,0,360,0,100,0 desuten 30,0,260,0,110,0, hyse, steinbit. Smaabaater Bakken 350,100,0,500 desuten 20,0,100,0, 70,0, hyse. Havningberg 2 natlagte baater halinger 150,0,1600, torsk. Baadsfjord enkel motordækker 2500. Makur linebaater gammelt agn 70,0,120,0,90,0,. Berlevaag storskøiter 2 halinger 450,0650,0,550,0 smaaskøiter 2 halinger 20,0,50,0,0,30,00 enkel haling 180,0,250,20,0,0, smaabaater optil 20,00 jevnt 150,0 fisken fanget ovenfor Banken. Finkongkjeilen otringer 120,0,20,0,0, 1600,. Løsvik smaabaater optil 70,0 meget hyse. Tyfjord otringer 190,0,250,0,20,0,0,. Gamvik otringer 60,0,220,0,150,0 skøiter 1 2 halinger 100060003000. Mehavn smaaskøiter 20,0,0,40,00,250,0 storskøiter 20,0,040,0,0,60,0,0,. Kjøllefjord smaaskøiter 350,230,0,10,0,0,. Skjøtningberg smaabaater, smaamotorer 20,0,20,0,0,80,0 gammelt agn. Dyfjord enkel baat 40,0,. Honningsvaag mindre godt, taake, skøiter 1000,50,0,0,20,0,0 smaabaater 0,30,0,10,0,. Kjelvik smaabaater delvis lastet, meget hyse, enkel motorbaat 30,0,0 torsk. Kamøvær smaaskøiter 10,0,0, 30,0,0,20,0,0 enkel storskøite 10 0,00. Skarsvaag 100,0,250,0,20,0,0,. Gjesvær skøiter faa trækninger optil 20,0,0,. Sandviksvær faa trækninger 20,0,380,0,50,0 gammelt agn. ngø gammelt agn baater 30,0,80,0 smaadækkere 90,0,150,0,. Finnes 2 smaadækkere 180,0, 2DD~),agnmange1. Tufjord smaabaater 40,0,180,0,60,0 skøiter 50,0,20,0,0,120,0 indtil 50,0,0,. Skjøtvik dypsagn 150,40,0,. Mefjord ubetydelige fangster, mange hjemreist. Hammerfest lineskøiter ujevnt 40,0,40,0,0, 20,0,0,. Kobbevaag l1ncbaater 30,0,100,0, torsk. Sørvær smaabaater liner 30,0,700,. Amtmanden. pslag 8. 8/6: Landets skreifiske til 8 juni 23.2 millioner stykker, hvorav 6.3 hængt, 12.2 saltet, 19263 hl. dampmedicintran, 13390, hl. lever, 16017 hl rogn mot i 191724.81.122.7 34132487528522. 191648.82.942.4 56 45650,89620,97. Finmarkens vinterfiske beregnet til 31 januar. Ut~nlandsk~ Uken 28 juni. fjsk~ri~r. Det svenske makrelfiske med drivgarn har til 8 juni git et samlet utbytte av 170. 0.0.0 snes mot til samme tid ifjor 90. 0.00., i 1916 144 6o.~ i 1915 8.0 550 og i 1914 1370..00 snes. Prisen var i begyndelsen av fisket 1210. og senere 75 kroner pr. snes. at være god. Kvaliteten opgives mark~dsb~r~tning~r m.. Uken 28 juni. td~gramm~r. <lipfiskmarkedet. pslag 5. 5/6: Generalkonsulen Bilbao telegraferer: Salg 30,0, nyfundlandsk, beholdning 90,0, nyfundlandsk, priser uforandret. Santander ingen beholdning. Paris 61.90,. London 16.74. Autoriserte tranvrakere. Handelsdepartementet meddeler under 25 mai, at departementet har autoriseret som tranvrakere ved Statens indkjøp av tran og fiskeoljer : S. Boberg, Mehavn. Jondal Skavhaug, Værøy. Greger versen Steen, Vik Helge~ land.

12 juni 1918 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 169 }\onsulatbtrttningtr. Fra generalkonsulatet i liasabon, dat. 17 mai 1918: Siden forrige rapport er ingen klipfisk ankommet til markedet i Lissabon. Den resterende engelske vare er daarlig og av portugisisk er alt solgt. Den engelske noteres med esc. 40.00 til 48.00 pr. kvt. porto anslaaes beholdningerne pr. 15 ds. til 980 tons nyfundlandsfisk. Priserne varierer fra esc. 38.00 til 46.00 pr. kvt. ndberetning fia legationen i Havana, dat. 18 april 1918: Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 1828 mars meddeles følgende: ndførselen androg til 5515 kasser og 1320 tabaler. Beholdningen pr. 30 mars var anslaat til: 8 200 kasser fisk ialt, hvorav 700 kasser alaska. og 7500 kanadisk, samt 3000 tabaler. Priserne var ifølge Revista ficial for kanadisk og Alaska $ 18.50 21.00. Norsk fisk noteres ikke. Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div $ 4.714.72 pr. Æ. Paris 3 div $ 0.86.750.87.75 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div 1116 a l/s % p. Kystmakrelfisket 1918. Hvortil indbragt, Til ndbragt uken stle.lalt stk. Bergen... 8/ 6 270490 424490 Haugesund... 31/ 5 34000 Skudesnes... 25/ 5 5000 Stavanger... 8/ 6 121 200 433500 Egersund... 8/ 6 9200 95930 Farsund... 25/ 5 4500 Hitterø... 1/ 6 61 110 61 110 Kristiansand.. sle 1933000 1 862900 Lillesand... 8/ 6 63000 90000 Arendal... 8/6 28900 72520 Grimstad... 8/ 6 40650 74170 Risør... 7/6 27550 50240 Kragerø, Skaatø... 8/ 6 129 130 278590 Langesund... 8/0 337 540 558420 Nevlunghavn 25/ 5 90000 Do. 1/ 6 200000 290000 Fredriksværn 8/ 6 346000 1 160000 nsø, Hvaler 8h 765000 1353000 Kristianiafjorden indenfor Drøbak 31/5 850 Do. 816 2100 2950 Tilsammen 6 851 320 Mot i 1917 1 140 091 1916 1170830 1915 1996300 1914 3 156950 1913 3797 100 Av fangsten er 6 341 330 stk. fisket med garn, 509890 stk. med not.

0 2791,~ 170 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 12 juni 1918 Østlandsfisket efter storsild. Østlandsfisket efter storsild faldt betydelig bedre iaar end ifjor, da der iaar blev opfisket 8707 maal mot 1905 maal i 1917. 1916 var der slet intet fiske, i 1915 ubetydelig og 2 mars... 350 350 10280 10280 9... 3234 3584 60556 70836 16 6375 65 114 135950 23... 1291 7666 36430 172380 30 _.... 321 7987 8686 181 066 6 april... 121 8108 3850 184916 13... 215 8313 7855 192771 20... 38 8361 1 406 194 177 27... 163 8524 5883 200060 4 mal...... 67 8591 2345 202405 11... 90 8681 3600 206005 18... 26 8707 1040 207045. Fisket fordeler sig paa de forskjellige distrikter saaledes: resten av hele partiet blev hovedsagelig anvendt til hjemmebruk. En Handelen med YRusland. liten del blev fra Kristiansand solgt Under henvisning til meddelelse i fersk til Kristiania og noget blev solgt Fiskets Gang s. 142 for 1918 medtil svenske fiskere til agn. Kvaliteten deles at Provianteringsdepartementet har gjennemgaaeflde været meget under 6 mai har sendt amtmændene god, stor pen sild, senest i fisket i Finmarkens, Tro msø og Nordlands i 1914 3464 maal. Prisen naadde faldt dog endel brisling iblandt. amter følgende telegram med anmodhelt op til kr. 50 pr. maal, men Nedenfor følger tabeller som viser ning om den hurtigste og hensigtsfisket i de forskjellige uker, samt mæssigste kundgjørelse: gjennemsnitsprisen var dog ikke høiere end kr. 21.50. Av den til Farsund fordelingen i de forskjellige distrikter: Provianteringsdepartementet vil indø s t and s fis k e t l 9 l 8. indbragte fangst blev 5000 maal saltet; stændig fraraade at der gaaes igang med indkjøp og tilvirkning av fisk beregnet paa utførsel til Rusland uten Ukefangst Totalfangst; Værdi i uken. Samlet værdi at vedkommende firma paa forhaand Uken som endte maal maal kr. kr. har indhentet departementets tilsagn alt maal Saltet maal 5000 Hjemmeforbruk maal ~~;:t~::~~~d: :::::::::::::::::l ~;~~ 1;~~ Arendal...,... 1 390 390 Grimstad... 166 166 Kragerø... 402 402 Lyng'ør...:... 105 105 Fredriksværn... 1015 1015 111 8707 5000 3707 MARKEDSPRSER. Ny sardinfabril< i St. John, New Bnmswick. Bergen, 10 juni 1918. Generalkonsul Ludvig Aubert, Finmarksfisket var i sidste uke lvlontreal, har indberettet: ikke saa rikt som i den foregaaende Det meddeles at The Booth Fisheries men bragte dog en tilvekst av ca. Sardine Company, Chicago, som allerede driver med nedlægning av sar 1 9 /10 million torsk, og landets samlede parti er nu ca. 23.3 million mot diner i St. Andrews, Eastport og Lubuc, samtidig i 1917 24.8 million og i skal ha til hensigt at paabegynde 1916 48.6 million. sardinnedlægning i St. John, New Paa eksportmarkedet mangler enhver omsætning. lem 75 000 og 100 000 dollars og vil Brunswick. Fabrikken skal koste mel Saltmarkedet er uten nye tilførsler beskjæftige 100150 kvindelige og og for salt fra pakhus gjælder Statens 5060 mandlige arbeidere. maksimalpriser. om utførselstilladeise. Firmaer eller personer som ikke paa forhaand har henvendt sig til departementet og godtat de av dette for hvert enkelt tilfælde opstillede betingelser vil ikke kunne paaregne utførselstilladese uanset hvilke økonomiske følger dette vil ha for vedkommende. Til foreløbig veiledning meddeles, at der som absolut betingelse for at erholde utførselstilladeise for fiskevarer vil bli krævet de i departementets kundgjørelse av 8 februar 1918 foreskrevne fisker og tilvirkererklæringer samt at vedkommende fm tøi hvormed fiskevarerne agtes utført har indført fra NordRusland til Norge et vareparti, hvis art vil bli nærmere angit av Provianteringsdepartementet og hvis værdi mindst maa være lik værdien av det fiskeparti som tillates utført beregnet efter de nugjældende maksimalpriser. Der vil desuten bli krævet at disse kompensationsvarer skal være solgt til Statens indkjøpskontor i Vardø, Hammerfest eller Tromsø til prisersom blir fastsatav Provianteringsdepartementet. mporterte russiske varer der er solgt til private firmaer vil saaledes ikke bli godkjendt som kompensationsvare for utførsel av fisk. Departementet vil samtidig gjøre opmerksom paa, at den i kgl. resolution av 8 februar 1918 dens punkt l fastsatte utførselsfrihet for de russiske pomorfartøier kun omfatter raa og saltet fisk som vedkommende pomor selv har indkjøpt i makketidefl og som utføres med vedkommende pomors fartøi i makketiden. Fisk som maatte bli opkjøpt og/eller tilvirket for russisk regning utenomrnakketiden indgaar saaledes ikke under den nævnte utførselsfrihet,

12 juni 1918 UKENTLGE MEDDELELSER fr NRSK fskerlbedrft fra fskerdrektøren 171 men omfattes av den nævnte kgl. resolutions almindelige utførselsforbud for fiskevarer. Under henvisning til tidligere korrespondanse om byttehandel mellem Norge og NordRusland senest det kgl. departements skrivelse hertil av 16 april iaar med bilag tillater man sig at anmode det kgl. departement om gjennemgeneralkonsulen i Archangel snarest mulig at gi vedkommende russiske interesserte nødvendig meddelelse om foranstaaende kundgjørelse. Samtidig bedes disse gjort bekjendt med at den norske stat straks agter at oprette indkjøpskontorer'i Vadsø, Hammerfest og Tromsø for kjøp og mottagelse av vedkommende russiske.kom.peosationsvarer. Den norske stats faste indkjøpspriserfor disse varer vil snarest bli fastsat og meddelt generalkonsulen til videre kundgjørelse. End. videre bedes meddelt at der som kompensationsvare for saadan utførsel av fisk kun vil bli godtat. korn, mel, gryn, hamp, lin, seilduk, tjære, petroleum, olje og oljekaker, samt taugverk, men derimot ikke trævirke. Da mængden av de fiskevarer som vil bli tillatt utført vil bli gjort avhængig av værdien av de russiske varer, der indføres, og da der desuten antagelig vil bli indført en gradering av disse, saaledes at indførsel av korn, mel og gryn gir adgang til utførsel av fiskevarer til fuldt tilsvarende værdi, mens indførsel av hamp, seilduk, tjære, petroleum, olje etc. kun vil gi adgang til utførsel av forholdsvis mindre mængder fiskevarer bør der straks rettes en opfordring til de russiske interesserte om at la vedkommende fartøiermedtatil Norge fortrinsvis korn, mel og gryn. Samtidig tillater man sig at meddele, at der ved kgl. resolution av 3 mai 1918 er bestemt. At Provianteringsdepartementet bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om varebytte som betingelse for utførsel av fiskevarer til Rusland i henhold til kgl. resolution av 8 februar 1918 dens punkt l. medhold av denne kgl. resolution har Provianteringsdepartementet bestemt at utførsel av fiskevarer til Rusland i henhold til undtagelsesbestemmesen i kgl. resolution av 8 februar 1918 dens punt l jfr. lov om handelsnæring av 16 juli 1907 dens 29 c.~~~ (pomorutførsel i makketiden) kun kan De nederlandske havfiskerier 1917. finde sted saafremt føreren av vedkommende russiske pomorfartøi avgir til toldkamret en bevidnelse fra et av Statens indkjøpskontorer i Vardø, Hammerfest eller Tromsø om at hans fartøi har indført til Norge en ladning korn, mel, gryn, hamp, seilduk, tjære, oljekaker, olje, petroleum, taugverk eller trævirke og solgt hele ladningen til Statens indkjøpskontor til de av Provianteringsdepartementet fastsatte priser. Saadan erklæring fra et av Statens indkjøpskontorer gir saafremt de i lov om handelsnæring av 16 juli 1907 dens 29 c opstillede betingelser er tilstede, adgang til at utføre med det i erklæringen nævnte pomarfartøi. et parti raa eller saltet fisk, hvis værdi beregnet efter de i Norge gjældende maksimalpriser ikke maa overstige værdien av det med pomorfartøiet importerte og til Statens indkjøpskontor solgte vareparti. For raafisk av torsk, sei, lange, brosme, hyse og haafisk beregnes værdien efter de for saltfisk av samme art gjældende maksim alpriser. For raa og saltede fiskearter hvorfor der ikke er fastsat maksimalpris beregnes værdien efter følgende priser: For stenbit 55 øre pr. kveite eller uer 1 kr. pr Fornøden meddelelse. om denne bestemmelse bedes ogsaa snarest mulig tilstillet generalkonsulen i Archangel til videre kundgjørelse for pomorernemed henstilling til disse om i størst mulig utstrækning at medta mel, korn, gryn oljel:wker, olje, petroleum, tjære, hamp eller lin, idet disse varer vil gi adgang til den største utførsel ay fisk. Det gjøres i den forbindelse opmerksom paa, at nærværende departement paa grund av den langt fremskredne aarstid ikke finder at kunne avslaa at godta ogsaa trævirke som kompensationsvare for pomorernes utførsel i makketiden, men man vil gjøre opmerksom paa.. at da varebyttet gjælder værdi for værdi, vil de pomorfartøier, der kun medbringer trævirke, neppe faa adgang til at utføre fuld last av fiskevarer. Efter.oDeutsche fischerei Zeitung. Mens aaret 1916, likesom 1915, bragte et stort fangst og værdiutbytte i de nederlandske fiskerier, hvilket ogsaa fiskekom paniernes utbytte vidner om, blev resultatet i 1917 megetslet. En stor del av rederierne var uten fortjeneste, da en ikke ringe del av fiskerflaaten.laa stille i hele 1917. Vekslingerne i fiskeriet sees tydelig av følgende tabel: Aar. fangstmængde V ærdi i 1000 i 1000 gylden.. 1913 133588 21 759 1914 103067 19724 1915 148060 52367 1916 165513 79627 1917 33759 16480 Den sterke tilbakegang skyldes hovedsagelig fiskedampernes vanskeligheter, som paa grund av kulmangel og de krigførendes sperrezoner inden fangstfeltet bevirket at damperne ikke kunde reise ut, mindst et halvt aar. Videre var sildefisket saa godt som fuldstændig lammet. Følgende tabel viser havfiskeriernes utbytte, med undtagelse av kystfiske ved de vigtigste fiskesteder, i de to sidste aar: fangstmængde i 1916. 1917, Hyse... :;.:. 33251 310 10314581 Flyndre... 9 383 465 11 907 438 Torsk... 11 116390 3 580925 Sandflyndre.. 1 775 251 2 873 495 Hvitting... 3 734 699 1 946 559 Sild... 95 323 562 299 780 Makrei... 5 628 808 215 295 Andre... 3 969 044 2 425 704 165472 780 33 753 440 fangstværdi i gylden. Hyse... 16 778 272 6 136 870 Flyndre... 3 000 873 4 249 484 Torsk... 6514206 2482042 Sandflyndre.. 220 882 369 109 Hvitting... 1126557 629997 Sild... 42 073 372 194 972 Makrei... 4 154659 132 113 Andre... 2831 056 2 162 '381 77257276. 16467354 Seilernes fangsutbytte er tiltat, disse kunde inden et visst begrænset omraade i nærheten av. kysten fiske forholdsvis sikke~t. Fangstutbyttet steg fra 2008543 til værdi 1 278331 fl. i 1916 til 2812 159 til værdi 2 035900 fl. i 1917. Da

172 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 12 juni 1918 antallet av disse fartøier, som hovedsagelig fisker med angler, dog er litet, saa har den. gode fangst hat liten indflydelse paa total utbyttet. Hovedfangsten faldt paa trawlerne. Fangstutbytte av' kystfiskerierne fremgaar av følgende tabel: Sild... Flyndre... Smelte... Aal......\.. Smaasild.... Andre..... F angstmængde, 4726259 2 651 503 2441 266 1 274 754 248044 9608700 Fangstværdi, fl. 1 468200 897446 329351 753289 52825 359424 21 239839 3902249 Skaldyr... 4 091 283 536303 Muslinger... 40 444 483 583792 Ved den ringe fangstmængde blev ogsaa eksporten betydelig mindre end aaret før. De vigtigste utførselsprodukter i 1917 sammenlignet med 1916 var følgende: ~ J t J 00 ~ &tc tco t CD ~ ~ 8 C\1 00 co.::t< CD lq... lq t.::t<.::t< J o ~ CD 1' J,... lq co!si...:.::t<cdlq.::t<,...,... :::::...,... C\1,...,... ::J,... J co lq C\1 00 co JClQ 00 o tcdlqlq lq.::t< C\1 00'00 Q)~ t t CD ~ CD,... ooj.::t<t gp (.Ci C\1 t lq CD &18 C\1 ~... oooooo 000000 ~cij ~,.!:(CDlQl1':)t ~ CDJlQ.::t<t ;:J lq CD J co o lq CDJt CQ,... coco 3Z 'en +' : Cl) : +' ~ :. [f) : ~ bj.)~ ~ ~ ::20:.;::8 2 0.~ ~ a; ~]2 ~~~;:!::~~ ~ Cl) Cl) C'\l ~ C'\l Cr:::.'er...er...rJ)Cr:::.'rJ). Av utbyttet av de nederlandske fiskerier er kun forholdsvis ringe mængder blit konsumert inden landet, den største del er blit eksportert. Utførselsspørsmaalet har i det væsentlige medført store vanskeligheter. 1917 er dog det indenlandske forbruk allerede steget betydelig, og i 19 i 8 er den blit saa stor, paa grund av kna phet paa levnedsmidier, at neppe Skreifisket i Kya 1918. ndberetningfra opsynsbetjent Aukan, datert 15 mai 1918. som kunde erhverve fiskeagn, mett da fangsten av. dette fiskeagn var forbundet med store utgifter og besvær, samt for de flestes vedkommende helt mislykkedes, avsluttet hoved;;; psynet fot skreifisket i 1918 paa massen fisket og reiste hjem. begyndtes i første del av februar. Som ved tidligere indberetninger Der var endda ikke ankommet til paapekt vil jeg gjenta ogsaa iaar at fiskeværene nogen fiskere, hvorfor der paa grund av overgang fra de vedtægtsreglerne for fisket ikke sattes smaa fiskebaater til større motorbaater i virksomhet før den 12 februar. ofte for fiskeværet Kya har været en Det bemerkes at en hel del fiskere, større mangel paa fortøinirtgsindret;. som vanligvis hadde deltat ved skrei ninger. Jeg vil derfor anholde bm fisket for distriktet, var endda optat at saåvel støtter som finget i nær med drift efter storsilden; desuten fremtid blr nedsat paa følgende Var mange flskere paa grund av olje steder: nød ikke ankomne til værene. Som 1 fortøiningsstøtte paa Burekjelfølge av de anførte grunde deltok i skagets sydostpynt, 1 do. paa underfisket ikke mange fiskere, før om vandsskjæret ved indløpet til Burekring midten av mars. begyndelsen, kjeilen, 1 do. paa taren østenfor Røstav april deltok endel fiskere, som skaget, 1 do. paa undervandsskjæret tidligere i sæsongen hadde drevet tæt nedenfor Lillesorret, om mulig skreifske for Halten, Mausund og flere støtter paa tarene ved indløpet Kvendvær. til fartøihavnen, likesaa en del ringer fisket har i det hele deltat 178 paa flere steder inden havneomraadet. fiskebaater med 729 mand. Av disse fiskeværet Humlingsvær vilde det har 34 med 202 mand drevet torske ogsaa være ønskelig om fortøiningsgarnsfiske, 20 med 101 mand drevet indretninger blev anbragt, dog ikke linefiske, mens 124 med 426 mand saa paakrævet som for fiskeværet Kya. har drevet dypsagnfiske. Det opfiskede parti skrei utgjorde 85 000, derav er anvendt til klipfisk 60000, til ferskfisk 23 000 og til rot Sugegasverl< ombord i danske skjær 2000. Av leverpartiet 250 hl. fisl<efartøier. er 160 anvendt til 75 hl. medicintran og 90 hl. anvendt til andre transorter, rognen er dels saltet til eksport og dels solgt i fersk tilstand. Fisken er tildels tilvirket av fiskeren selv til saltfisk, dels solgt i rund stand eller sløiet. Prisen paa fisken rund har dreiet sig om kr. 1.30 og paa sløiet fra kr. 0.300040 pr. For leveren betaltes kr. 0.80 pr. liter og for rogn, fersk, kr. 0.30 pr. kg. Skreipartiet blev hovedsagelig fan~ get paa torskegarn. Der blev paa dette redskap opfisket 50000; paa line og dypsagn opfiskedes henholdsvis 10000 og 25 000. Tiltrods for at saavel veir og strømforhold som tilgang paa fiskeagn var bra blev der fra dette distrikt i februar og mars et ubetydelig parti fisk ilandbragt.der forekom paa enkelte fiskepladser ganske smaa fangster hvorimot paa. de fleste plad noget blir. tilovers for eksport: De nederhindske fiskeriers stilling blir derved formentlig noget forbedret. ser ikke fandtes fisk. mot slutten av mars og begyndelsen av april fiskedes noget med ctypsagn for de ndberetning fra Vicekonsul Johs. Koren, Kjøbenhavn: følge avisreferater skal firmaet L. Frandsens jernstøperi, Holbæk, ha konstruert et sugegasverk til drift av motorer, som kan anbringes ombord i fiskefartøier. Et saadant anlæg har været installert i fiskekutteren Karl av Frederikshavn, som nylig er vendt tilbake fra en 5 dages prøvetur, som var meget vellykkket. Den daglige driftsutgift angives at være 35 kroner, mens utgifterne, hvis motoren sku de drives med petroleum, for tiden vil de beløpe sig til mindst 100 kroner pr. dag. pfinderen mener, at hans sugegasverk bedst egner sig for fartøier, der har maskiner paa 4050 hestekræftec

2 juni 1918 UKENTLGE MEDDELELSER fr NRSK fiskerbedrft FRA FSKERDREKTØREN 173 Eksport av hermetisk hummer fra departement nylig mottok fra The fiskevarer ikke medtat. Kanada til Storbritannien. Det er end Canadian High Commissioner i Lon videre truffet saadant arrangement, don, synes imidlertid utsigterne ikke at naar fødevarer av første kategori Generalkonsul L u d v i g A ub ert, at være store for en lettelse. De (of primary importance) ikke findes for Montreal, har indberettet: britiske myndigheter har uttalt, at haanden, skal fødevarer of secondary Det meddeles, at den kanadiske kun en begrænset tonn age pr. maaned importance kunne skibes. The Food eksport av hermetisk hummer til staar til raadighet for the Food Con Controller er imidlertid av den mening, Storbritannien for tiden har store van troller, som har det i sin magt at at hermetisk laks bør gaa foran herskeligheter paa grund av tonn age bestemme hvilke slags fødevarer og metisk hummer og i tilfælde bør foremangelen. Det kanadiske handels hvor meget av disse skal skibes. trækkes. Det kan derfor ikke paa departementet har gjort indtrængende henhold til denne ordning er alt skibs forhaand reserveres skibsrum for humforestillinger til de britiske myndig rum fra Nordamerika rekvirert for mer, og det vil avhænge av omstænheter for at erholde lettelser i de transport av saadanne fødevarer, som digheterrie hvorvidt skibning herav restriktioner, som er paalagt nævnte ansees for at komme i første række. overhodet vil kunne finde sted. eksport. følge et telegram som nævnte Blandt disse fødevarer er hermetiske 1918 til 8 juni Torsk i 1000 stk. Rapport nr. 19 om skr~ifisk~t 1918. 1~0 stk. Derav støl et torsk Lever til,1 vegt i Damp overs til leverhol medicin andre Rogn hængt saltet. dighet stk. tran i hl. tfansorter 1000 stk. 1000 stk. lever i hl. i hl. i 1 hl. 3 ) 100 stk. sløiet torsk Priser for lever pr. hl. rogn pr. hl. Tilstede kjøpe baater far_ l tøier fiskere Finmarkens Vinterfiske til 31 11 1918... 660 1 ) 150 300 600 600 Samtlige skreifiskerier sendenfor Finmarken 13725 1973 10509 14~99 2 122 16017 1 11 Tilsammen 14385 2123 10809 14999 2722 16017 Finmarkens vaar ellerl ~~~~:~ 1 11830 øre 60.1 634)1~3595) _1_d_d_~_is_k_e_f_ra_~_~_~~1~2~:~:)~:_~_:_~11_~_~:_:_~~tiL~~ 1}:~:~~,~~\~ Mot i 1917 til 9/6 1 24830 1091 22738 34132 4875 28522, i 1916 10 / 6 48577 2920 42387 56456 5089 62097 i 1915 12 /6 63764 14370 47704 50496 8349 5:2924 i 1914 13/e 79843 16871 59568 55718 10759 60480 i 1913 14/e 72892 16866 50335 46101 10756 32566 i 1912 sle 94789 34716 54711 72351 30722 52270 1 1 i 1911 1 16. 61914 24345 34244 41499 12118 38426 1 Finmarkens vaar eller 100350 25~31 øre 50100 1930 :oddefiske til 2/6 1917 3411 439 2851 8001600 2523 1651 gav l hl. lev. pr. 112 9975 i 1916 til 10 150250 2048 øre 80~170 2083 /e... 7126 180 6818 11001400 6796 434 pr. 128 9420 gav 1 hl. lev. 100500 1222 øre 1045 3707 1915 12/6. 12959 3712 8332 8925 1089 1 1'000'2300 pr. 303 m32 gav l hl. lev. i 1914 13/6. 21934 120300 8211 11341 12863 114t Øre 5,14 3330 2859 11002500 pr. 476 15580 gav l hl lev. 150500 914 øre 822 i 1913 Hia... 31724 9659 17254 20569 4765 2689 10002400 pr. 260 gav 1 hl. lev. 13352 i 1912 sla... 1 32328 100350 15618 111874 5 23301 47 øre 612 3083 8001800ki, 2 140 74 pr. 12984 gav 1 hl. lev. i 1911 1 16... 27273 13607 10658 120350 7~11 17740 6854 øre 1025 2610 113 10001'600 pr. 9781 gav l hl. lev. 150350 1910 lla... 21695 10348 8254 12328 8401 710 øre 823 3011 l 0002500 kg 140 pr. 12199 gav l hl. lev.. Tælhngen l regelen optat fredag aften, for enkelte distrikter torsdag eller onsdag. 1) pgaverne er meget ufuldstændige. Fangstens anvendelse og biprodukterne er her beregnet efter skjøn. 2) 23834646 omgjort til stk. 3) 100 liter lever gav i Finmarken 3040 liter medicintran. 4) Desuten 241 kjøpere paa land. 5) Derav 1223 motorbaater.

174 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKrøREN 12 juni 1918 Det amerikanske fiskemarked. landet er saa høie, at importørerne Beretning fra det norskamerikanske handels har i de fleste tilfælder bestemt ikke kammer. New York, april 1918. at kjøpe.. Som følge derav er efterspørselen faldt tilbake paa de amerikanske sardiner. Efterspørselen for Efter det varme veirs indtræden, californske sardiner har været temmelig livlig, og priserne er gaat noget er der ikke efterspørsel efter saltfisk av nogen slags. op paa grurid av olivenoljens økede slandssild. Der er ikke kommet kostende. Der synes at være god nogen ny sending, antagelig vil der efterspørsel paa californske sardiner, ikke bli nogen omsætning av denne hvilket er naturlig, da disse utgjør vare før til høsten. den nænneste substitut for de uten Nor s k s l 0s i l d er ankommet landske. i betydelig mængde og prisen har Fiskesæsongen i Maine aapnes idag, været meget lav, men avsætningen men det er dog for tidlig at si noget av denne sild har ikke været som med he~syn til priserne. En ting man ventet. Enten dette skyldes kan imidlertid sies, at der vil være sildens kvalitet eller at der er høie priser paa almindelige sardiner beholdninger av andre sorter sild, i olivenolje. Det betviles at der vil vites ikke. midlertid er der ankommet store partier av Br i ti s k C o l u m b i a s i l d, og det formodes at der yderligere vil komme meget store sendinger. Markedet for B r i ti s k C o l u m b i a s i l d var meget høit som følge av stor omsætning, men markedet sank betydelig eftersom omsætningen stilnet av, og pakkerne maatte reducere priserne for at faa sine fyldte lagre tømt. Sa r din er. Der har i~ke været importert noget av betydning av sardiner fra Europa, da priserne i ut bli nedlagt meget av disse iaar, da det er knapt om olivenolje, og priserne, som fabrikanterne maa betale, er en~rme paa ethvert kvantum olje, som de maa være glad til at kunne opdrive. Der har ikke været nogen rapporter om fisket fra Maine. Sidste vinter var meget streng, og isen har selvfølgelig foraarsaket ødelæggelse av verer, (ruselignende redskaper med risgjærder som lede garn), men ved varmens indtræden mener man at fisken vil vise sig; det er dog meget for tidlig til at si noget om det forestaaende fiske. No rs k b e han de the r m et i k. Priserne er høie, men de er dog at regne for billige i sammenligning med priserne for hermetikken i Norge. Kvaliteten av den amerikanske er meget god, og har faat godt indpas paa markedet. Klipfiskmarkedet i Rio de Janeiro. Kst. generalkonsul Bjarne Bonnevie, Rio de Janeiro, har indberettet: mporten av klipfisk til Rio de Janeiro har i 2det halvaar 1917 utgjort: Fra Norge......... 300 kolli England... 188 Kanada... 5033 mporten fra Kanada i nævnte tidsrum bestod av 2585 hele og 350 halve kasser samt 2098 tinas. Sammenlignet med importen i 2det halvaar av 1915 og 1916 stiller forholdet sig saaledes angit i kolli 1915 1916 1917 Tils. Fra Norge... 6525 270 300 7095 England. 3513 11 813 188 15514 Kanada. 35009 11 110 5033 51 152 Tils. 45047 23 193 5521 73761 Generalrap~ort om de større norske fiskerier(norw.fisheries) f~v~e~~mlill kv~~~~ til. Hvad der fiskes l uken, men anmeldes forsent hl at komme med, optages 1 følgende ukes rapport. 8/6 1918 8/6 1918 (Quantities reported toa late to be included in the report for this week are added to totals for next week.) 1 A, Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januarjuni................. mill. st. (pieces) 1.8 \ 23.2 Dampmeaicintran(Cod liver oil)... hl. 1048 19263 < Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils)... hl. 1349 13390 B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) :. 1. Vaarsildfisket (Spring Herring), februarmars... maal å 150 liter 1 262210 2. Fetsildfisket julidesember l }. tdr., saltet, fiskepakket (Fat Herring) (Barrels salted, seapacked) 3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar: a. for vestlandet (the West Coast)... maal a 150 liter b. for østlandet (the South Coast)... maal å 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, junidesember l )... tdr., saltet, fiskepakket (Fishing by drifters in the NorthSea) (Barreis, salted, seapacked) 5. slandssild indkommet til norske havne............ tdr., saltet, fiskepakket (Herring from celand landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked). C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika 2 ) tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the NorthSea, salted for export toameriea) 1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not induded). 2) Al makrel, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All mackerel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian mark=:e~t,~i=s=.n=:..ot~in=cl::.:..:u=de=:.d~). Ved eftertryk av disse meddelelser n aa Fiskets Gang angives som kilde. o 424206 8707 AlS John Griegs boktrykkeri.

norg~s utf0rs~1 a fj~k~rodukt~r fra 1 januar tu $ juni 191$ og uk~n som ~nate $ Hud. Fetsild [slands Kr fl k Klipflsk, lp s, islandsk Rol Hyse, Anden D.m. R.m. Brun Vaarsild og skaaret Storsild Nor~sja Brisling Rundfisk Sei tarfisk Rogn Blank Brun Told~tE'der Sild sild norsk etc. skjær rund tran tran blank tdr. sild td r. tdr. tdr. td r. ka 1<g.! tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr... ( Kristiani(\.. 1 582 l 135 18415 116000.50 S(\ndefjord.. Krif.ti(\nsand. _. Flekkefjord..._. _o Stav<lngf:r. 26814 105 459 1935 _o o_ oo Kopervil<.. 5714 0 _o _o _o Haugesulld. 138623 368 20680 22 Bergen... 40586 96 141 ~78 74 l 660000 300 8.50 2 0.5 u 631 3701 160 109 266 l 829 Florø... 1 790 16 '244:24 292. 90 Anlesl1lJd... 2568 109946 457 201 1 184791 1.598 2739 677 3.50 l 282 64 113 179 243 Kristiansuld. 10 8171 134946 23.59797 31020 1 126.559 101 28 159 Trondhje111. 10 31404 142472 :2 206552 12093 31468 2066 925 9 672 150 47095 16035 57662 1885 12119 n 208 Bodø.. 767 30 40. Svolvær.... Narvik... Tromsø... 2315.214410 70205 14096 115034 41 9:28 13356 62 Hamll1erfest. 2404 8875 14213 12 136 43684 17 113 9405 4296 : 98 323 2231 Vardø... 4788 0 Vadsø... Andre... 632 605 lalt 213547 49428 580304 119427 l uken 5498 950 14431 311 7422575 133411 55210 281607 61 603 38996 5 J 10093 [ 391 320 796 4601 1 404410 70205 14096 115031 41 926 13356 701 300 Haakjærr. tdr. _.. 28 9 19 _o 814 ~ 870 Fisk, Fisk, Hummer saltet Sildemel saltet stk. i farta i i tdr. Hærdet Hval Sæl Bottle Sild, Makrei, Makrei, Laks, Levende Anden Sildetran Sild, fersk Toldsteder hvalolje tran tran nosetran rakt saltet fersk fersk aal fersk fisk tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. ks. tdr. Fiskeguano Sælskind Hermetik KristialJia.., 0 200 274 Sandefjord.. Kristiansaud. 42376 flel<kefjord.. Stavanger.. 5979 247 125 l 986 3 Kopervik.... Haugesulld.. 128851 19 US Bergen... 102 11 2303 47780 7 ~ 56863 florø... Aalesund... ~6 7129 1871 l 294 10188 110 54 306054 ~ 700 1.54895 Kristiansulld. 155746 887 Trondhjem.. 259 177 890 ~ 96874 3026 14675 Bodø... 2641 42 18 Svolvær.... Narvik... Tromsø... 383 116 _o 200*1 880ii2 29461 Hammerfest. l 194 8 2 :2 215003 14074 171 530 10010 Vardø... Vadsø... Andre... 18700 ~~ ~ alt 26 8808 :2 U06 3599 192798 273560 54 259 200 178090 54644 :2 940 063 20732 200991 179598 l uken 20410 198 3122 7283 44552 5381 72 3 54649 324839 9452 33558 132 11 24578 13687 7614 389 4 10 210 561 6 3330! 9 :1') Var i forrige opgave opført paa Levende aal.