Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. 1-18 findes opfort i Fortegnelse over Nprges Officielle Statistik 1 juli 1889-1 december 1910. - 19-18 se omslaget paa verker trykt i, og 191. Trykt : Nr. 18. Rekrutering. (Recrutement.) 185. Skiftevæsenet samt overformynderierne 1910. (Successions, faillites et biens pupillaires) 186. Norges fiskerier. (Grandes péthes maritimes.) 187. Folkemængdens bevægelse 1908 og 1909. (Mouvement de la population.) 188. Folketællingen 1 december 1910. Tredje hefte. Bebodde hus og husholdninger. (Recensement du ler décembre 1910. III. Maisons habitées et ménages.) 189. Stortingsvalget. (Elections en pour le 'Storting.) 190. Sindssykeasylenes virksomhet. (Hospices d'aliénés.) 191. Norges telegrafvæsen /1. (Télégraphes et telephones de l'état.) 19. De offentlige jernbaner /1. (Chemins de fer publics.) 19. Private aktiebanker. (Banques privées par actions.) 19. Haandverkstællingen 1910. Andet hefte. Indtægt, Formue og Produktionsforhold. (Recensement des métiers en 1910. II. Revenus, fortunes et production.) 195. Ulykkesforsikringen 1910. (Assurances contre les accidents du travail.) 196. Jordbruk og fædrift 1906-1910. (Agriculture et élève du bétail.) 197. Norges bergverksdrift. (Mine set usines.) 198. Norges skibsfart. (Navigation.) 199. Alkoholstatistik II. 1908-. (Statistique des boissons alcooliques. II. 1908.) 00. Den Almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 1910-. (L'institution générale des assurances des (Aliments contre l'incendie) - 01. Veterinærvæsenet og kjodkontrollen. (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) 0. Fabriktmllingen 1909. Andet hefte. Arbeidslonninger industrien. (Recensement industriel 1909. II. Salaires.)1 0. Kriminalstatistik 1909 og 1910. (Justice criminelle) - 0. Norges postvæsen. (Statistique postale.) 05. Fængselsstyrelsens 'aarbok 1909. (Annuaire de l'administration generate des prisons 1909.) 06. Fabriktmllingen 1909. Tredje hefte. Arbeidstiden i industrien. (Recensement industriel 1909. III. Durée du travail dans l'industrie.) 07. Fattigvæsenet 1910. (Assistance publique.) 08. Norges handel. (Commerce.) 09. Folkemængdens bevægelse 1910. (Mouvement de la population.) 10. Kriminalstatistik. Oversigt 1886-190. (Justice criminelle. Introduction et tableaux rétrospectifs.) 11. Folketællingen 1 december 1910. Fjerde hefte. Folkemængde fordelt efter livsstilling. (Recensement du ler décembre 1910. IV. Population classée par professions.) 1. Arbeidslønninger 1910: (Gages annuels des domestiques et salaires des ouvriers.) 1. Industristatistik. (Statistique industrielle.) 1. Fiskerforsikringen. (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs.) 15. Norges kommunale finanser 1909. (Finances des communes.)

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI. 5. INDUSTRISTATISTIK (OMFATTENDE OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIGTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR AARET (Statistique industrielle pour l'année, éditée par l' Office des Assurances de l'état) Utgit av RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. KRISTIAN IA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 1915

Riksforsikringsanstaltens øvrige statistiske publikationer. Forsikringsstatistik Ulykkesforsikringen for industriarbeidere ni. m For aarene 1895 1899, se Norges Officielle Statistik række V, nr. 16» 1900-190,»» V,» 90» 190-1906,»» V,» 99» aaret 1907,»» V,» 16» 1908,»» V,» 1 9» 1909,» 1910,»,», -» -»»» >> -» -»» Fiskerforsikringen. v,» 175 V,» 195 VI,» I 0 VI,» 8 For aaret 1909, se Norges Officielle Statistik række V, nr. 108» 1910,»» V,» 18»,»--» V,» 180», --»» V,» 1»,»» VI,» 1» 191,»» VI,» 5 Grondahl & Sons boktrykkeri.

Forord. Den industristatistik, som herved utsendes fra Riksforsikringsanstalten, omfatter aaret. Den fremtræder i omtrent samme form som statistikken for 1909, idet man kun hvert femte aar utgir de mere detaljerte publikationer, sidst for 1910. Tidligere er utgit industristatistik for: aarene 1895-99, se Norges Officielle Statistik, række IV, nr. 99,» 1900,»»» V,» 58,» 1901--0,»»» V,» 77,» 1905,»»» V,» 97,» 1906-07,»»» \T: v >: 1 0,, -» 1908,»»»» Igog,» --»» V,» 155,» 1910,»»» V,» 18,»,»»» V,» 1,»,» -»-» VI,», Kristiania i december 1915. Thorvald Strom.. Sverre Gregersen.

Almindelige bemerkninger Indhold Table des matières. Side. Page. Den industrielle utvikling fra 1897-. Antal bedrifter * Antal aarsverk 6* Arbeidslønnen 8* Den gjennemsnitlige dagløn 10" Antal aarsverk og samlet arbejdsløn fordelt paa landets amter 1* Anvendelse av mekanisk drivkratt 1* Den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien s e Oversigt over den forsikringspligtige skogdrift 1/7 i9o8 "/6 0* Tilstanden i. Bemerkninger til tabellen 1* Remarques générales 5* Développement industriel de 1897 à : des établissements 8* des années de travail 9* Salaires 0* Sa/air moyens 1* d'années de travail et-de salaires par préfectures 1* Emploi de la force motrice mécanique * Industrie manufacturière etc * Tableau des exploitations forestières '1 7 1908-16 0* La situation en : Remarques sur le tableau 6* Opgave over bedrifter, drivkraft, gjennemsnitlig antal forsikrede personer, aarsverk, dagsverk og arbejdsløn for riket titel vis.. Industries, force motrice mécanique, personnes assurées, années de travail, journées de travail et salaires par titi es pour l' ensemble du royaume. Register for tabelverket 81 Table des matières des tableaux 86

Almindelige bemerkninger. Omraadet for den av Riksforsikringsanstalten utgivne industristatistik er avgrænset ved ulykkesforsikringsloven (lov av / 7 189 med senere tillægslove) idet Riksforsikringsanstalten ikke har adgang til at indhente opgaver fra andre bedrifter end de, som er forsikringspligtige. Ulykkesforsikringslovens bestemmelser om forsikringspligt omfatter efter lovforandringen af 9/6 191 I: Alle arbeidere og betjente, der er sysselsatte ved: Fabrikdrift og de haandverks- og andre industrielle virksomheter, der drives fabrikmæssig, eller ved hvilke der anvendes anden drivkraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjeler med damptryk;. Bergverksdrift med derunder hørende virksomheter, drift av stenbrudd, kalkbrudd, stenhuggeri o. 1.;. Isbedrift;. Virksomheter, hvor eksploderende eller let antændelige stoffer fremstilles eller fagmæssig anvendes; 5. Bygning, utstyr og istandsættelse av hus, fartøjer, jernbaner, taugbaner, veier, broer, havner, kaier, dokker, dæmninger, kanaler, sluser o. lign., kloak-, gas- og vandledningsarbeider samt arbeide med opsætning, istandsættelse eller nedtagning av elektriske ledninger og lynavledere ; 6. Skogsarbeide omfattende hugning og kjøring av tømmer, ved og andet trævirke med dertil hørende arbeide, samt velte- og lensearbeide, tømmerfløtning og derunder hørende virksomhet, betjening av dæmninger, kanaler og sluser, jernbane-, taugbane og sporveisdrift; Indlastning og oplosning av varer, forsaavidt den ikke utføres ved skibsmandskap, og forsaavidt vedkommende fartøj h en saadan størrelse, som for norske fartoier begrunder registreringspligt efter lov nr. av mai 1901 S I, arbeide paa tomter og hugstpladser samt ved pakhus, lagere og sjøboder, herunder indbefattet det eller ved disse foregaaende arbeide med tilberedning, forædling, pakning m. v. av fisk o. I. Like med pakhus eller sjøbod stilles med bensyn til det sidstnævnte arbeide fartøj beliggende i havn, hvor bedriftens indehaver har pakhus eller sjøbod. Saadant arbeide indgaar ogsaa iøvrig under forsikringen, naarl det foregaar ombord i fartøi, som er registreringspligtig efter ovennævnte lov av /5 1901, og utføres av personer, som ikke tilhører det egentlige skibsmandskap og ikke er antat av skibsfører eller rederiet til at medfølge fartøjet under fart til tjeneste ombord med avlønning av rederiet;

* 8. Dykker- og dermed forbundne bjergningsarbeider; 9. Skorstensfeining samt redning og slukning i ildebrandstilfælde; Jo. Transport av varer og gods, som enten drives som selvstændig næring av saadant omfang, at der anvendes mindst hester, eller drives i forbindelse med nogen av de foran i punkt 1--9 opregnede virksomheter, dog kun forsaavidt transporten foregaar med egne eller leiede transportmidler. Skibsmandskap er utelukket fra forsikringen. Forsikringen, som gja1der, uanset om sysselsættelsen varer kort eller længe, er betinget av, at arbeidet enten a. utføres for en næringsdrivende, hvis bedrift omfatter saadan syssel, eller for en forening, hvis formaal, uten at foreningen er næringsdrivende i faget, omfatter utøvelse av nogen av de ovenfor opregnede virksomheter, dog kun forsaavidt den arbeidsløn, som utbetales av den næringsdrivende eller foreningen for ovennævnte arbeider, skjønnes at ville utgjøre mindst kr. 5o,00 pr. aar, eller b. foregaar for statens eller en kommunes regning, eller C. skjønnes at ville medta mindst 0 arbeidsdage og derhos mindst 00 dagsverk. Paa grund av disse lovens bestemmelser er altsaa f. eks. husindustri og det egentlige haandverk ikke forsikringspligtig, følgelig faar man heller ikke opgaver over disse grener av den industrielle virksomhet. Paa den anden side faar man derimot opgaver over en række virksomheter, som falder utenfor hvad man almindelig mener med industri (d. v. s. forarbeidelse og forædling av raastoffe), idet Riksforsikringsanstalten faar opgaver over transportvirksomheter, byggevirksotnheter og endel landbruksvirksomheter, hvorunder skogdrift. Videre faar man opgaver over offentlige og kommunale arbeider, som kun for en ringe del omfatter egentlig ind.ustriel virksomhet. Samtlige disse arbeidsgrener er medtat i nærværende statistik. For at lette oversigten er imidlertid de virksomheter, som ikke kan henregnes under stenindustri, bergverk og den egentlige fabrikindustri anfort med petit. Hvad bergverksdriften angaar, bemerkes at Kongsberg sølvverk med ca. 00 arbeidere ikke henhører under Riksforsikringen, (kgl. res. av 7/7 95), men sølvverket har velvillig avgit opgave som de øvrige bedrifter. Statsbanernes og hovedbanens drift henhører heller ikke under Riksforsikringen, da de ifølge kgl. res. av 6/6 96, 8/7 0 og 8/5 07 danner egen forsikring. Imidlertid har man ogsaa fra dem velvillig faat tilstillet opgaver. Forsikringsaaret for skogsarbeideiforsikringen regnes fra 1/7 til 0 /6. De i nærværende publikation for aaret medtagne opgaver omfatter

* aaret 1/7 j--- 0/6 En amtsvis oversigt over den forsikringspligtige skogdrift i aarene 1/7 1908-0/6 er indtat paa side 0*. Bedriftsarterne er i nærværende publikation likesom i publikationerne for aarene 1910, og ordnet efter en ny gruppering, hvorfor en direkte sammenligning mellem opgaverne for disse aar og de for 1910 liggende aar ikke overalt er mulig. 89 bedriftsindehavere har benyttet sig av den ved loven av 9/6 (S 9) aapnede adgang til frivillig forsikring. Paa disse 89 personer falder 1 9 dagsverk med 6 1 kr. i lon. De frivillig forsikrede bedriftsindehavere fordeler sig paa de forskjellige grupper som nedenfor anført. Gruppe. Groupe. I. Land- og skogbruk. Agriculture e9-, Forêts.. II. Transportbedrifter. Ind. des trans]) III. Sten- og jordarter. Pierres etc. V. Metalforarbeidelse. Trav. des métaux.. VI. Maskiner etc Machines etc VIII. Varme- og belysn.. Chafe: et éclair IX. Tekstilindustri. Ind. Textiles Antal frivillig forsikrede bedriftsindehavere. des proprié taires d' etablissements volontairements assurés. Dagsverk. Yournées de travail. Lon. Salaires. 60 I 90 90 XI. Træ- og snittestoffe 1 9 7 Bois, os, ivoire 556 5 1 0 XII. Næringsmidler. 1Aliments etc. 5 7 700 68 89 XIV. Byggeindustri I 178 Ind. de la constr. 5 I 6 561 XV. Polygrafisk industri. 50 19I0 Ind. polygrafik 6 8 7 5 0 79 Sum 1 89 96 1 8 1 6 I 00 150 I 6 5 0 85 77 I 00 0 I 50 6 90 6o0 7 5 800 Zoo 0 51 000 00 I 0

Stoffets behandling falder naturlig i to hovedavsnit, ett som gir oversigt over I. Den industrielle utvikling, tabellerne * og ett som viser II. Den faktiske tilstand i det aar, som foreligger til bearbeidelse, hovedtabellen. Den industrielle utvikling er fremstillet i to avsnit : et der viser utviklingen av alle forsikringspligtige bedrifter og arbeider underét, tabellene 1-6 samt et der viser utviklingen av de egentlige industrigrupper, tabellene 7-10. I. Den industrielle utvikling 1897. Vort lands industrielle utvikling vil som ovenfor nævnt fremgaa av tabellerne 1-7. Tabellerne begynder med 1897, da opgaverne for anstaltens første virksomhetsaar 1895/96 er mindre paalidelige. Den industrielle opgang fra begyndelsen av i89o-aarene kulminerte i 1899. Nedgangen vedvarte til 190, da de første tegn til opgang igjen begyndte at vise sig. Opgangen i de senere aar har været meget sterk. Aaret viser for de fleste bedriftsarters vedkommende en fortsat stigning. Baade antal bedrifter, antal arbeidere, utbetalt løn og anvendelse av mekanisk drivkraft er øket saa sterkt, at aaret staar kølere end noget tidligere aar. Forøvrig henvises til bemerkningerne ved de forskjellige tabeller Tab. 1. Antal bedrifter. Tab. I viser det samlede antal bedrifter inden grupperne og for riket fra 1897. Til nærmere veiledning skal man bemærke at som særskilt bedrift er regnet hvad der teknisk hører sammen som en enkelt virksomhet, likegyldig om flere virksomheter drives av samme driftsherre som en forretningsmæssig enhet. Driver en og samme driftsherre saaledes f. eks. karbidfabrik, træsliperi og møllebruk, regnes det som tre bedrifter og føres paa hver sine grupper. En sammenligning med tidligere aar for de enkelte gruppers vedkommende er ikke mulig overalt, idet der som tidligere nævnt fra og med aaret 191 0 er benyttet en ny gruppering av bedrifterne.

Gruppe. Groupe. I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. Forêts. c) Tommerflotning. Flottage des bois. II Transportbedrift. Ind. des trans. P. III Sten-, og jord. Pierre's etc. IV Ertser og malme. Minerais. V Metalforarb. Tray. des mét. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri. Ind. chimiques. riii Varme, belysn. Chauf. et éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. XI Træ- og snittestoffe. Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler. Aliments etc. du Beklædn, etc. Vêtements etc. KW. Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. KVI Forskellige bedr. Ind. diverses. a. Private. Ind. irivée. b. Offentlige. Trav. isublics. C. Kommunale. Trav. comm. Totals. f. riket -XVI. Le royaume : I. uten skogbruk forêts non compr. 1. med skogbruk forêts y compr. Tabel 1. Antal bedrifter. des établissements. 1897 1899 1900 190 190 1905 1907 1910 57 5 0 50 56 1 59 78 0$ 80 5 81 8 9 0 7 7 9 7 0 6791 7x8 7889 8509 9 1651 8 798 075 85 1 759 1707 1790 1 9 195 90 657 1 7 86 6 586 6 55 1 9 8 171 TO 10 9 7 58 185 1 7 617 6 166 økning. Augment. 1897-891 absoi y lut 18 198 1 95 09 00 7 9 s5 8 0 166.7 1 99 9 07 07 1 08 59 5 58 6 9 86.9 7 81 90 8 8 87 18 "9 16 1 50 11 10 16 86 165 1 7 7 1 6 8 15 116.o 1 1 5 5 00 10.).) 69. 5 7 8 0 9 8 51 5 0.0 1 11 19 185 15 886 1 575 1 56 75 066 087 1 7 1 57 55 01 08 18 8 18 160 1568 1 599 07 161 1668 1 77 1 178 797 187 1 99 79 6 7 8 55 66 7 88 1 16 196 17 181 77 56 179 085 61 58 85 69 80 107 171 19 1 97 0 6 9 85 77 8i 8r 8 8 67 67 76 96 1 7 8 78 85. 6.0 61.5.8 191 7. 6 8 97 86 10 97 97 151 168 10 n 1 7. 868 909 1058 115 105 9 10 788 10 787 9 10 788 10 787 11 08 11 156 10 87 1071 7. - 86 56.6 85. 7 ±8. 967 97 9o 6 7. 1 1108 11 156 11 110 1 68 1 10 1 75 1 71 15 55 5 9 6.0 11 110 1 68 0 895 07 60 86 *) Disse grupper har ved indførelsen av den nye gruppering av bedriftene undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications, que toute comparaison avec ler années, précédentes donnerait des résultats inexact-v.

6* Tab.. Antal aarsverk. Tab. viser det samlede antal aarsverk for grupperne og for riket fra 1897. (1 aarsverk = 00 dagsverk). Antal aarsverk gir det paalideligste udtryk for de forskjellige virksomheters vekst, idet den angir selve arbeidsmængden. Totalsummen for riket (skogbruk ikke medtat) viser en fremgang siden 1897 paa ialt 9 1 aarsverk, en økning av 100 0/0. Dette er en økning-, som er over 7 gange saa stor som folkemængdens tilvekst i samme tidsrum, idet denne kun utgjorde 1 10. For de egentlige industrigrupper er økningen 9, Vo (se tabel 7 side 16'). Ved den i 1910 indførte nye gruppering av bedrifterne (se side *) blev tømmerfløtning overført fra Gruppe II Transportbedrifter til Gruppe I Landbruk. I nærværende publikation har man i motsætning til de tidligere publikationer for oversigtens skyld ført den nye gruppering for tømmerfløtningens vedkommende tilbake til 1897. Tilbakeføringen har fundet sted i tabellerne 1,, og. Den absolut set største fremgang siden 1897 utviser gruppe VI Maskiner etc. med en økning av io 68 aarsverk; denne sterke økning falder. i væsentlig grad paa mekaniske verksteder og skibsværfter; dernæst kommer gr. X Papir, lær etc. med en økning av 956 aarsverk. I gruppe XII Næringsmidler er ogsaa fremgangen siden 1910 særdeles betragtelig, hvilken fremgang for en meget stor del skyldes den voksende hermetikindustri. Relativt set kommer gruppe XIII Beklædning høiest med 856 O/o. Denne store stigning skyldes først og fremst skotøifabrikkerne; i 1897 hadde man fabrikker med et samlet antal aarsverk av 0, i hadde man 116 fabrikker med et samlet antal aarsverk av 89. Dernæst har man økningen av de forsikringen underlagte systuer; i 1897 hadde man stykker med et samlet antal aarsverk av 55, mens man i hadde med et samlet antal aarsverk av 161. Den sterke økning i gruppe VII og VIII skyldes i væsentlig grad den elektriske industris raske vekst. Angaaende aarsverkenes fordeling paa rikets amter henvises til tabel 5, side 1.*

Gruppe. Groupe. Tabel. Antal aarsverk ialt. total des années de travail. 1897 1899 1900 190 1 90 1905 1907 1910 økning. Augment. 1897- I a) Landbruk. Agriculture. 15 z8 1 5 18 1 8 9 8 i88 0 b) Skogbruk. Forêts. 9 59 IO 67 IO 7 IC) c) Tømmerfløtning. Flottage des bois. 7 59 087 '51 09 79 oio 60 57 56 H Transportbedrift. *) Ind. des trans". 9 975 zz 58z IO 58 1 0 096 10 780 8 1 55 '769 15 1 7 s6 70 17 677 111 Sten- og jord- 8 78 1 I 098 Pierres etc. 9 8 966J 10 85 7 8 8 01 8 8 6 _ 9 96 1 07 IV Ertser og malme Minerais. 76 0 18 0 7j 8 6 5 8 6 05 7 5 7 708 *) V Metalforarb.. Tray. des. mit. 80 810 970 819 161 1 0 8 5 70 6 181 6 965 7 9 10. VI Maskiner etc.. Machines etc. 9 9 II 861 II 881 1 1 1 579f 1 8 1 5 7 16 08 86 9 1 9 7 1 1 9 9 1 106 115.8 VII Kemisk industri ind. chimiques. 70 I 56 I 700 I 566 8 017 551 78 895 80 5 9 8 08 9.0 VIII Varme, belysn. Chauf et éclair. 679 8 5 860 966 99 99 08 69 I 81 117 88 I 69 1. IX Tekstilindustri Ind. textiles. 7 801 8 00 8 0 8 00 8o86 8 68 9 87 IO 197 10 89 IO 89 IO 78 97 7.6 X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. 7 706 8 00 8 776 8 776 9 97f zo 81 I 67 1 76 1 1 5 1 5 75 17 9 56 1.6 XI Træ- og snittestoffe II 5 1 88 1 95 1 6 1601 II 860 ' 66 1 758 1 870 1 1 9 1 1 05 8 1.5 Bois, os, ivoire XII Næringsmidler Aliments etc. 9 117 IO 587 IO 897 IO 767 10 819 11 95 1 688 1 9 1 86 98 17 787 18 19 9 01 98.8 XIII Bekhedn. etc. Vêtements etc. 6 17 I 75 1 I 87 I 85 98 5 99 97 779 5 5 6 5 897 5 80 8 55.8 XIV Byggeindustri.. Ind, de la constr. 8 Ix 968 0 08 9 0 7 86910 II 579 II 098 1 69 1 615 6 69 8 69 too.6 XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses. 66 768 60 69 6 1 69 9 819 96 071 6 896 7.9 a. Private Ind. privée. 1 9 1 0 16o 18i 18 1 171 z56 19 116 119 0 + b. Offentlige 5 878 Tray. ýublic.. 807, 8 87 8 0 7 110 7 8 6 60 6 70 15 10 **) 15 70 17 691 II 81 01.0 C. Kommunale... Trav. comm... 17 656 67 6 01 577 5 696 585 7 091 7 966 7 97 8 809 5 67 z80.8 Totals. f. riket I -XVI. Le royaume : a. uten skogbruk 9 100 111781 11061 10956 107619 110657 1968 1917 15995 1780 18 91 100.0 forêts non compr. b. med skogbruk 9 100 111781 11061 10956 107619 110657 1968 15176 170590 1807 1976 forêts y compr. *) Disse grupper har ved indførelsen.av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. **) Den store forøkelse skyldes at statsbanernes drift er medtat fra. Cette grande augmentation est due a ce que l'exploitation des chemins de fer de Etat est comprise depuis 191 1. absolut i oh)

8* Tab.. Den samlede utbetalte arbeidslen. Tab. viser den samlede utbetalte arbejdsløn for de enkelte p upper og for riket fra 1897. I forhold til 1897 er stigningen av den utbetalte arbejdsløn (skogbruket ikke medtat) 18 millioner kr. eller 0.8 X. For de egentlige industrigrupper er stigningen av den utbetalte arbejdsløn 191.6 (X) (se tabel 7 side I6*). Stigningen er altsaa for alle grupper (skogbruket ikke medtat) over dobbelt saa stor som stigningen i aarsverkenes antal, (se tabel ). Denne i forhold til stigning i antal aarsverk relativt langt sterkere stigning i utbetalt arbeidsløn faar sit tydligste uttryk i den gjennemsnitlig utbetalte ion pr. aarsverk i aarene 1897-. Beregnet for alle grupper underett stiller denne sig saaledes: 1897 kr. 785 1905. 1898. -> 818 1906. 1899.» 8511907. 1900.» 871908. 1901» 88o 1909. 190.» 88 1910. 190» 885. 190 >> 89. : kr. 1186.. kr. 886 909 98 987 loo6 106 1059» 1110 Den ovenfor beregnede løn pr. aarsverk gjoelder alle de av industristatistikken omfattede personer under ett, altsaa saavel be/jenter som arbeidere, mand som kvinder, voksne som barn. I hvilken grad betjenter, kvinder og barn influerer paa den gjennemsnitlige løn vil nærmere fremgaa av tabel. I gruppe VIII Varme og belysning er den utbetalte arbejdsløn steget til over det 5-dobbelte, i gruppe VII Kemisk industri er den steget til over det 8-dobbelte, og i gruppe XIII Beklædning og rensning til over det i-dobbelte. Den relativt mindste forøkelse viser gruppe XI Træ- og snittestoffer, hvor forøkelsen kun er 71 X. Den absolut set største økning viser grupperne VI Maskiner, XIV Byggeindustri med en økning paa henholdsvis 16 og 17 millioner kr. Angaaende arbeidslønnens fordeling paa rikets amter henvises til tabel 5, side 1 *.

, Gruppe. I I Groupe. 'I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. 1 Forêts. c) Tømmerfløtning. Flottage des bois. 11 Transportbedrift. Ind. des trans.p. i III Sten- ogjordarter Pierres etc. IV Ertser og malme. Minerais. V Metalforarb., 9* Tabel. Den samlede utbetalte arbejdsløn. Salaires totaux. 1897 1899 1900 190 190 1905 5907 1910 woo kr. woo kr. i000 kr. woo kr. woo kr. woo kr. woo kr. i8 8 xo 107 _ 9 96 xx 1 9 1 _ 1 951 19 119 57-956 1 8 00 19 10 0 07 18o 9 777 01 0 100 17 økning. Augment. 1897- absolut woo kr. r000 kr. woo kr. woo kr woo kr. 8 16 9 859 9 9 9 160 9 6 9 789 1 16 1 99 17 10 19 7 e e o 0 9 666 7 95 1 567 *) - _ *) - 8 65 8 66 9 718 1 6 7 8 9 170 50 15 *) - 85 0 6 6 96 87. 0 6 85 7 958 10 18 1180 *) ' Trav. des métaux. 50 11 0 55 1 5 1 8 5 57 6 169 7 1 0 8 C9 5 55 18.7 VI Maskiner etc. Machines etc. 7 751 50 89 'II 05 II 6 II 777 Tx 7.69 15 516 57 08 18 175 816 08 16 57 1. I VII Kemisk industri. Ind. chimiques. 901 I 169 107 19 161 170 565 90 76 6 71 8 097 7 196 798.7!VIII Varme, belysn. Chauf et éclair. 51 77 77 88o 866 85 1 0 5 759 0 6 91 90 1.8 IX Tekstilindustri. Ind. textiles. 167 711 8 5 0 858 5 57 6 05 6890 7 186 7 686 8 98 1 101.5 X Papir, laer etc.,. o coo Papier, cuir etc. 7 069 7 70 7 80 8 9 911 II 17 15 88 15 68 17 98 0 8 1 8 9.1 XI Træ- og snittestoffe.. Bois, os, ivoire. 9 11 50 86 1 195 10 89 II 1 50 5 1 588 1 578 1 998 5.9 15 6o 6 91 71. XII Næringsmidler. Aliments etc. XIII Beklædn. etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses. a. Private... Ind. frivie. b. Offentlige.... Trav. fiublics. C. Kommunale... Trav. comm. Totals. f. riket I-XVI. Le royaume: a. uten skogbruk. forêts non compr. b. med skogbruk. forêts y comp. 67 7 809 8o55 8 56 78 1 15 I 18 I 18 I 11 7 675 1 08 10 1 9 68 7 681 7 16 8 18 8 6 9 7 1 7 1 0 15 89 17 066 1 98 - I 97 06 610 69 1 878 99 170 07 91 667 896 07 6 90 1 58 1 07 18X0 0 5 01 781 10 79 i %. 56 106.9 17 6 1 90 - _ - 17.0 6.0 507. 18 16 161 199 176 10 98 197 x79 18 16 17. s515 7 978 9 79 8 9 8 8 0 8 xox89 18 06 **) 9 1 7 770 5 985 5 605 5 507 5 875 8 070 9 1 5 9 75 II 66x 18 70 16 17 61 19.7 *5) 9 67 67.6 718 95109 96510 966 96187 9786 1999 165617070 1958 005 18087 0.8 718 95109 96510 966 96187 9786 1999 15500618075005 0707 *) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groufiement systématique a afifiorté dans ces troupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. **) Den store forøkelse skyldes at statsbanernes drift er medtat fra 1951I. Cette gande augmentation est due. a ce que l'exploitation des chemins de fer de l' Etat est comprise depuis. -

Io* Tabel. Den gjennemsnitlige dagløn for alle forsikrede personer under ett samt særskilt for voksne arbeidere. Som supplement til tabellerne og viser. tabel den gjennemsnitlige dagløn : den gjennemsnitlige lon pr. dagsverk for alle forsikrede personer under ett samt særskilt for voksne arbeidere mænd og kvinder. Da der ikke haves paalidelig materiale til beregning av den gjennemsnitlige dagløn særskilt for voksne arbeidere tidligere end for aaret 1900 har man for sammenligningens skyld ogsaa kun anført den gjennemsnitlige dagløn for alle forsikrede personer underett fra samme aar. Som det vil sees er den gjennemsnitlige dagløn for voksne arbeidere mænd i riket (med skogbruk) steget med kr. 1.1 eller vel 7 X fra 1900. Næsten hele stigningen falder paa de sidste 8 aar idet stigningen fra 1900 til 1905 kun var ca. %. Man har for de respektive grupper sidestillet dagløn for voksne arbeidere og for alle forsikrede personer underett for at vise i hvilken grad kvinder og barn paa den ene side, betjenter (hvortil henregnes forsikrede ingeniører og driftsbestyrere) paa den anden side influerer paa den gjennemsnitlige løn pr. dagsverk. Den største stigning hvad enten man betragter alle forsikrede personer under ett eller kun voksne arbeidere viser gruppe VII Kemisk industri. Til yderligere oversigt hitsættes en opgave over de bedriftsgrener, hvor daglønnen for mandlige arbeidere over 16 aar i har været kr. 5.00 eller mere. Jernkonstruktioner for bygninger Tunnelbygning... Gips- og stukkaturarbeide Elektrokemisk storindustri, inkl. tilvirkning av emballage...... Utbygning av kraftanlæg Pukverk, maskindrevet (inkl. brytning av stenen) Nedlægning av gulvfliser Cement- og betonarbeider Bygningssnekkerarbeider. Murerarbeide... Statens jernbaneanlæg. Dykkerarbeide.... Anlæg av jernbaner (ogsaa elektriske)... Entreprenørforretninger. kr. 7.» 7.» 6.0» 6. ii 5.95 5.90 5.7 5.57 5.9 5-5.1 5.8 5.7 5.9 Karbidfabrikker inkl. tilvirkning av emballage kr. 5.8 Kristiania kommune..» 5.7 Bergverksdrift med tilh hyttedrift» 5.5 Naale-, hegte-, fiskekrok- og fiskefluefabrikation..» 5. Lastning og losning av skibe...... 5. Anlæg av taugbaner. 5.0 Statens skogvæsen.. 5.16 Montering av maskiner etc. 5.1 Vognfabrikker alle arb. underett. 5.1 Cementfabrikker 5.1i Lampefabrikker. 5.10 Hanskefabrikker. 5.10 Byggearbeider (opførelse og vedlikehold av hus) 5.0

I I* Tab.. Gjennemsnitlig dagløn for alle forsikrede personer under ett samt særskilt for voksne arbeidere - mænd og kvinder. Salaires moyens pour ouvriers adultes et pour toutes les personnes totalisées. Mie forsikrede personer under ett. Totalisés. Voksne arbeidere. Ouvriers adultes. Gruppe. Groupe. Betjente og arbeidere (mænd,kvinder og born). Employés et ouvriers (homm., femm. et enf.). Mænd. Hommes. Kvinder. Femmes. 1900 1905 1910 1900 1905 1910 1900 1905 1910 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. I a: Landbruk. Agriculture. b. Skogbruk. Forêts..11.8.78.0-0 -5.16.1.11.80-0. -5 1-97 1-7 C. Tømmerfløtning. Flottage des bois..95.8.5-09.91. -5 1.0 1.8o.6 II Transportbedrift. Ind. des trans,. III Sten- og jordarter. Pierres etc. IV Ertser og malme Minerais..97.19.6.07.90.99..9.89.9.58 5.11.00.95.76..0.76.7.. 11. 1 7.09 5.06 1-1.8 1.9 x.56 1.6 1. 1.80 1.75.8.1 1.97.80 V Metalforarb. Tray. des métaux. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri Ind. chimiques. VIII Varme og belysn. Chauff. et éclair. IX Tekstilindustri. Ind. textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. XI Træ- og snittestoffe Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler. Aliments ete. XIII Beklædning etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr..89.8..7.09.15.55.05.76.81.96 5.00.00.96.56.1 1.96 1.99.5.61.9.9.59.9.91.90.9.71.5.9.77.5.1.0..79..5. 5.00.78.95..86.06.0.07.97.68.99.9.8.67..7.01.1. 10.0.70.08.9.9.66..5.5.9.18.5.98.75...5. 1 5.09.06.0 5. 1. 1 7.5. 1 5.79.8. 8 5-98.66 1.7 1.8 1.58 1.1 1.6 1.61 1. 1 1.0 1.5.7 1.60 1.56 1.75 1.58 1. 1 1.51 1.5 1. 1. 1 1.5 1.75 1.7 1.7 1.56.0 1.7 1.71.01 1.56 1.75 1.77 1.5.05.05.19. 1.95.0.7 1.8.07.11.50..7 Ind. diverses. a. Private Ind..privée. - -9-19.50.1-55.05.5 1.6 1.7 b. Offentlige Trav. isublics..58.81.0.6-7.87. 1.6 1.6 1.95.08 C. Kommunale Trav. comm..0. -79.!.89.05.6. 7 1.8.0.19.0 Totals. f. riket I - XVI Le royaume: a. uten skogbruk. forêts non comp. h. med skogbruk. forêts y corn/fr..91.95..99.05.1.6. 1.8 1.50 1.79.10 91.95.0.95.05.1.59.18 1.8 1.50 1.79.10

1 * Tabel 5. Antal aarsverk og samlet arbejdsløn amtsvis. d'années de travail et de salaires par préfectures. Amter (medregnet de komm. arb. i hvert amt). Préfectures (trav. eommunaux compris). 1900 190 190 1905 1910 økning. Augment. 1900- absolut Smaalenene Antal aarsverk 1 99 5 58 1 9 1 879 17 70 16 675 17 880 18 90 5 51.i Arb.løn i moo kr. Is 59 II 960 1 1 57 18 5o 18 096 0 019 1 67 10 098 87.g Akershus, Annies de tray. 8 05 7 806 7 758 7 80 9 850 10 10 II. 161 11 7 167 8.1 Salairesen.r000kr. 7 17 666o 6 69 6 6 9 879 10 80 1 670 '599 6 5 89A Kristiania *) Arbil:n i I000 kr.. 1 59 080 0 690 1 9 957 9 668 56 8 60 17 098 10.1 Antal aarsverk *)55o 98 7 1 88 8 78 0 975 056 5 868 1 18 59.1 Hedemarken Antal aarsverk 07 8 1 1 9 51 850 16 65 87 T. 80 60.1 Arb.løn i T000 kr. 99 191. I 867 0 955 1 5 975 5 5 80 81 11 Kristians, Arb.løn i moo kr. I 865 090 1 855 06 79 1 6 01 19 115.1 Antal aarsverk 6 96 5 61 7 1 50 59 676 1 1 6., Buskerud Antal aarsverk 6 860 6 109 6 57 6š 9 05 9 9 9 999 1 0 599 79 5. Arb.løn i moo kr. 6 1 5 801 5 805 6 9 10 119 10 790 11 889 1 0 7 06 I 1 1.1 J. og Larvik Antal aarsverk 9 6 578 71 58i 6 9 6 97 6 819 90 5.d Arb.løn i woo kr. 75 590 869 876 5 78 651 7 816 8 07 9 11. Bratsberg Antal aarsverk 6 051 5 510 5 5 5 561 8 86 9 875 10 60 11 69 5 58 86. AO-A(n i woo kr. 5 88 756 850 88 10 15 1 1 1 85 16 075 To 787 0. Nedenes Antal aarsverk 906 918 516 75 50 90 07 1 Arb.løn i moo kr. 95 78 10 100 8 870 67 797 1 0 18 7.1 I00. L. og Mandal.. Stavanger S. Bergenbus Q. - Bergen N. Bergenhus Romsdal S. Trondhjem N. Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Offentlige arbeider Trav. publics Antal aarsverk Arb.løn i woo kr. Antal aarsverk Arb.løn i 1000 kr. Antal aarsverk Arbion i moo kr. Antal aarsverk Arbion i 100o kr Antal aarsverk Arb.løn i 1000 kr. Antal aarsverk Arb.løn i Iwo kr. Antal aarsverk Arb.løn i r000kr. Antal aarsverk Arb.løn i I000kr. Antal aarsverk Arb.løn i 5000kr. Antal aarsverk Arb.løn i I000kr. Antal aarsverk Arbion i 1 000kr. Antal aarsverk Arb.løn i I000kr. 56 08 5 9 570 5 88 798 5 66i 795 78 5 7 I 7 5 600 769 I 6 I 8 55 8 58 85 55.8 8 87 9 79 6 08 808 8 5 17 78 5 10 0 51 97 9 I 8 5 65 809 I 56 I 15 607 61 61 5 8 68 8 0 8 9 18 I 808 5 1 575 5 018 68 5 150 65 500 6 99 1 79 5 97 5 189 1 569 1 18 71 77 70 59 596 57 7 1 10 8 186 I 80 966 8 77 5 76 9 1 7 0 5 179 6 956 78 60 5 1 565 65 8 795 0 6 o17 5 1 760 1 98 8 5 0 75 685 55 5 7 8 8 0 7 01 708 89 756 5! 65 7 7 8 0 58o 58 77 90 1 6 1 86 95 106 6 70 8i18 17 08 5 1 0 17 8 905 6 85 6 6 8 67 8 67 96 918 9 1 5 150 7 98 8 90 51 58 79 9 1 67 5890 I 9 1 757 8 7 11 5 10 8 7 70 5 7 70 9 185 9 99 9 875 67 85 8 58 1001 60o 66 9 5 55 1 8 0 I 8 6 76 55 10 15 70 18 06. 18 70 50 89 966 1 801 II 59 6 5 II 710 8 10 8 1 8 66 9 588 10 I 080 i 058 706 1 8 85 ir o86 01 550 5 078 6 79 1 597 1 969 7 17 691 16 85 86 8.1, 88 116. 8. 5. 18. 9 7 5 57 69 11 5.5 60 1 5.9 606 1.1 57 5 6 17 1 71 67 107.o 7.0 58.t 1.5 8.5 176.7 6 i06.8 5 6 0.8 1 09 18 1 9 1. 06.0 1 69 9! 10.5 608.9 8 86 5 667 100. 1. Riket **) Antal aarsverk110 61 509 56 107 619 110 657 1 9 1 7 1 59 95 17 80 18 1 7 601 66.5 Le royaume Arb.lon i i000kr. 96 510 96 6 96 187 97 86 16 56 170 700 19 58 0 0611 896 18 *) Kristiania kommunale arbeider henhørte ikke under Riksforsikringsanstalten i tiden fra 1/1.0 1896-1/7 1901, hvorfor de i tabellen angivne tal er litt for smaa for Kristianias vedkommende i aaret 1900. Pendant la période du ilio 1896 jusqu'au 1/7 1901 les travaux communaux de la ville de Kristiania ne ressortissaient as a l' Office des assurances, et c'est pourquoi les chiffres portés au tableau sont un fieu trop faibles pout Kristiania dans l'année z900. **) Skogbruket ikke medtat. Forêts non comprises.

I * Tab. 6. Anvendelsen av mekanisk drivkraft. Tabel 6 viser en sterk stigende anvendelse av mekanisk drivkraft, idet antal bedrifter med mekanisk drivkraft viser en stigning av 100.8 %. Særlig interessant er den store økning av hestekræfters antal i forhold til aarsverkenes antal. Regner man en effektiv hestekraft som svarende til 17 menneskers kraft, raadet vor industri, foruten over de virkelige arbeideres krafter, i 1897 altsaa over,9 millioner»menneskekrafter«i var dette tal vokset til 15 millioner! Mens industrien i 1897 for hvert aarsverk raadet over 1,87 hestekræfter eller»menneskekræfter«(17x1,87), raadet den i for hvert aarsverk over,76 hestekræfter eller 81»menneskekræfter«. Hertil kommer det store antal hestekræfter, som dampskibene raader over og som gjennem transportvirksomheten for en væsentlig del kommer den industrielle virksomhet tilgode. Pr, bedrift med mekanisk drivkraft falder der i 1897 ca. 5 hestekræfter, i 1910 ca. 75, i ca. 9 og i ca. 115. Anvendelse av elektrisk drivkraft er i rask stigning. I igoo var antallet elektriske motorer 91 med paastemplet antal H.K. 899; i var antallet av elektriske motorer vokset til 1 68 med paastemplet antal H.K. 1870 (se side 1*). Tabel 6. Oversigt over anvendelse av mekanisk drivkraft. (Heri ogsaa indbefattet kraft anvendt i form av elektrisk energi, se side *). Aperçu de l'emploi de la force motrice mécanique. CY compris aussi la force employée sous forme d'énergie électrique, voir page '9. 1897 1899 1900 190 190 1905 1907 1910 økning. Augment. 1897- abso. lut i %, --... Antal bedrifter med mek. drivkraft. 799 70 55! 61 710 5 97 d' établ. actionnés par moteurs ou par transmission. Antal eft hestekræfter i i000. Force en chevaux des moteurs 17. 11 8 8.6 67.7 0. 1 1.8 0. Antal hestekræfter pr. aarsverk.*) des chevaux de force 1.87 1.89.16.5.10 par année de Irma - 6 66 87.0 6 7 7 i66 7 69 8 0 zoo.8 **) 5. 761.0 876.6 70. 08.5.8.00.1.9e.8.76.89 1 5.5 *) Skogbruket ikke medtat. Forêts non comprises. **) Den store forøkelse skyldes for en del at statsbanernes hestekræfter er medtat fra og med aaret (se side 66, rubrik '0). Cette grande Augmentation est due iz un certain point a ce que l'exploitation des chemins de fer de l'état est compris depuis (v. page 66 rubr. lo). b

1 * Tab. 7. Oversigt over de egentlige industrigrupper (fabrikindustri, bergverksdrift og stenindustri). I de foranstaaende tabeller 1-6 har man levert oversigter over utviklingen av alle forsikringspligtige bedrifter og arbeider underett. Tabel 7 indeholder en samlet oversigt over de egentlige industrigrupper o: de grupper som kan henregnes under fabrikindustri, bergverksdrift og stenindustri, d. v. s. følgende grupper : III Sten- og jordarter, IV Ertser og malme, V Metalforarbeidelse, VI Maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben og instrumenter, VII Kemisk industri, VIII Varme- og belysningsstoffer, oljer, opvarmning og belysning, IX Tekstilindustri, X Papir, lær og gummi, XI Træ og snittestoffer, XII Nærings- og nydelsesmidler, XIII Beklædning og rensning og XV Polygrafisk industri. Angaaende de enkelte titler inden hver av disse grupper henvises til detaljetabellen side 1-79. Man leverer paa næste side en sammenstilling for aarene 1897- av det gjennemsnitlige antal forsikrede personer beskjæftiget i de her medtagne grupper og landets folkemængde. Dette gjennemsnitstal findes ved division av det for hver bedrift opgivne antal dagsverk med den for bedriften opgivne driftstid. Tallet er ikke ensbetydende med det virkelige antal arbeidere; dette kjendes ikke og kan vanskelig bringes paa det rene, ti selv om hver bedrift opgav sit virkelige eller gjennemsnitlige antal arbeidere, vilde man neppe undgaa at regne enkelte arbeidere to eller flere ganger, fordi det ofte hænder, at den samme person er sysselsat i flere forskjellige bedrifter i aarets løp. Tidligere leverte man nærværende opgave for samtlige grupper; men da opgaverne for de ikke industrielle grupper hvor arbeidsstokken og driftstiden er meget variabel gir et misvisende uttryk for det gjennemsnitlige antal personer, har man indskrænket opgaven til at omfatte de egentlige industrigrupper med en forholdsvis stabil arbeiderstok hvor forskjellen mellem det gjennemsnitlige antal og det virkelige antal ikke er særlig stor. Omstaaende sammenstilling gir et ganske godt billede av den industrielle utvikling. Mens landets folkemængde i aarene 1897- er steget med 1 pct. er det gjennemsnitlige antal av de i industrien beskjæftigede personer steget med 89 pct. Man kan allerede herav danne sig et begrep om hvilken socialøkonomisk faktor vor industri er. Begrepet blir klarere ved ogsaa at sammenstille antagen indtægt og utbetalt arbejdsløn. Idet man nedenfor leverer en saadan sammenstilling bemerkes, at

I 5* Aar Annie Gjennemsnitlig antal personer 000 moyen de personnes Procentvis stigning Aug. en 0/0 Folkemængde Population Procentvis stigning Aug. en Io 1897 I 900 1905 1910 69.9 8.6 87.0 11.0 119. 18. 1. 1 5 6o 7 1 8 89 157 15 9 15 9 6 I 1 1 opgaverne over den antagne indtægt er hentet fra det statistiske centralbyraa's aarboker. Opgaverne er bygget paa skatteligningernes ansættelser. Aar Annie Antagen indtægt (eft. skatteligningen) Revenus supposés total mill. Total en mill. Procentvis stigning Aug. en 10 I industrien utbetalt arbejdsløn Salaires payés dans l'industrie total mill. Total en mill. I Procentvis stigning Aug. en lo I Den utbet. Iarb.løn i pct. I av antagen I indtægt Les salaires payés en Io des revenus supposés 1897 86 6 1 % 1900 6 0% 61 1 % 1-1905 87 6-65 9 -.1-191 0 580 50-98 iio - 17-19 H 609 58-10 15-17 - 65i 69-1 16-19 - 81 1,5-16 19-16 - Mens den antagne indtægt fra 1897 til er steget med 115 %, er den utbetalte arbeidsløn steget med 189 'X. Fra i 1897 at utgjøre 1 `X av den for hele riket antagne indtægt utgjør den utbetalte arbeidsløn i 16 X av -den samme indtægt. Man maa imidlertid her ta i betragtning at skattefundamenterne stadig er blit bedre utnyttet saaledes at den virkelige stedfundne forøkelse i indtægten neppe har været saa sterk som skatteligningens opgaver utviser. Den sterke stigning i den antagne indtægt fra - skyldes for en væsentlig del indførelsen av selvangivelse. Samtidig med den store fremgang i industrien er ogsaa eksportværdien tiltat overordentlig. Man hitsætter fra handelsstatistikken (Norges

I6* Off. Stat. række VI, nr. 18 side 171 en opgave over eksportværdien av landets industriprodukter, som, selv om den ikke omfatter alle de her omhandlede industrigruppe, dog illustrerer forholdet. Aaret 1905 er et vendepunkt, idet den samlede eksportværdi da mer end dækker de utbetalte arbeidslønninger. Aar. Année. Sum utbet. arb.lon efter Riksforsikr. Salaires totaux. mill. kr. 1897 6,5 1900 61,0 0 6,7 056,7 o6 7, Io 97,8 1 15,5 Samlet eksportværdi efter handelsstatistiken Valeur de exportation. mill. kr. 50, 8,9 58,6 67,6 77,9 1 1,7 181, Tabel 7. Oversigt over de egentlige in dustrigrupper (fabrikindustri, bergverksdrift og stenindustri) Tableau de l' industrie manufacturière, des exploitations minières et de l'industrie de la pierre. I 8 9 7-1 91. 1897 1899 1900 190 190 1905 5907 1910 økning. Augment. 1897- absolut 7 Antal bedrifter. d' établ. Antal aarsverk. d' ann. de travail. Gjennemsnitlig antal personer. moyen des personnes. Sum utbetalt arb.- bon i 1000 kr. Salaires totaux. Gj.sn. Ion pr. aarsverk kr.. Salaires par année de travail, en kr. 5 515 518 519 555 510 599 6605 685 7186 7510 978 65.; 661 7015 761 711 7681 77979 9051009 10881 115951 1076 58115 9. 69905 8 9 865 8 86 889 8701 10181 111980 11990 1818 17 65 669 597 87 6108 75 6096 808 8 8 89 80 890 969 996 1059 115 80 51.0 8 9. 6688 67 1 8000 97788 1057 18 15500 8901 191.6 ATI-tal hestekr. 159059 a'es (-he. -- 1955 101 679 6895 90 1 9 55 8 7 7 56595 591166 69915 5856 5.6 vaux de force.

17* Tabellerne 8-10. Oversigt over fabrikindustrien, bergverksdriften samt sten- og jordindustrien, hver for sig. Tabel 8, fabrikindustrien, indeholder folgende av detaljetabellens grupper (se s. 1-79): Gruppe V til og med gruppe XIII samt gruppe XV. Tabel 9, bergverksdriften, indeholder: Gruppe IV. Tabel 10, sten- og jordindustrien, indeholder: Gruppe III. Som man vil se har fabrikindustrien gjennemgaat en meget jevn utvikling. Efter aarsverkerne er nedgangen fra 1900 til 190 meget liten og allerede i 190 er man kommet op i samme højde som i 1900. Siden har der været stadig stigning. Paa side 19* har man git en grafisk fremstilling av den gjennemsnitlige Ion pr. aarsverk i aarene 1897- for alle forsikringsplig-tike arbeider under ett (fig. for fabrikindustrien (fig. ), for bergverksdriften (fig. ), for sten- og jordindustrien (fig. ). Tabel 8. Oversigt over fabrikindustrien. Tableau de l' industrie manufacturière. 1897-. 1897 1899 1900 190 190 1905 1907 1910 økning. Augment. 1897- absolut % Antal bedrifter. d' établ. Antal aarsverk. d' ann. de travail. Gjennemsnitlig antal personer. moyen des personnes. Sum utbetalt arb.lon i 1 000 kr. Salaires totaux. 09 90 5 8 5 919 6o 07 6 758 69 668 6 701 7 86 59 6 6 7 6 708 779 668i6 56! 5 889 6 067 6 96 6 71 67 66. 77 68 88 oii 90 81 1008 10 1 5 0 15 9.1 70 60 71 8o8 7 50 86 90 96 878 1079 1106 1[96 5 879 9 707 9 990 5 71 5 09 5 76 5 707 67 56 8 9.7 8 70 88 67 505 1165 7 758 185.8 aj.sn. Ion pr. aarsverk kr. Salaires,par année de travail, 76 77 815 86 80 819 870 951 97 1 01 1090 5 8.1 Antal hestekr.. des chevaux de 15151 1855 0887 559 856 6985 160 166 1686 5585 68015 86501 1.1 force.

I 8* Tabel 9. Oversigt over bergverksindustrien. Tableau des exploitations minières. 1897-1 9 1. 1897 1899 1900 190 190, 1905 1907 1910 1, økning. Augment. 1897- absolut A Antal bedrifter. d' établ. Antal aarsverk. Wombre cl. ann. de travail. Gjennemsnitlig antal personer moyen des personnes. Sum utbetalt arbion i Imo kr. Salaires totaux. Gj.sn. loll pr. aarsverk kr. Salaires par année de travail, en kr. Antal hestekr. des chevaux de force 87 19 11 um 17 11 0 171 185 17 166 79 90.8 189 9 55 97 56 750 011 08 85 55 506 6 09 6 76 5 8 6 10 60 5 6 86 7 5 7 65 7 708 8 199 5 519 5760 5.1 6., I 70 195 51 7 168 1 68i6 6 85 7 958 1018 11 80 to o56 570.0 ' - 89 869 917 908 97 969 I 17 I 55 1 15 1 1 0 1 5 70 8.9 659 110 5 59 77. 5 1 9 1 71 15 569 19 985 0 1 9 997 665 9 006 1066.0 Tabel 1 O. Oversigt over sten- og jordindustrien. Tableau de l' industrie de la pierre et des autres matières minérales. 1897-. 1897 1899 1900 190 190 1905 1907 191 0 økning. Augment. 1897- absolut /o Antal bedrifter. 06 5 5 96 95 90 51 55 58 617 6 d' établ.. 6 55.7 Antal aarsverk. d' ann. de 6 5 8 77 7 10 6 788 6 69 6 6xo 6 50 7 8 801 8 8 6 8! 8.1 travail. Gjennemsnitlig antal personer moyen 7 19 io o 9 8 955 8 8 9 8 8 8 98 9 805 10 19 10 0 88 8.9 des personnes. Sum utbetalt arbion i 1000 kr. Salaires totaux. 998 7 60 6o6 5 89 5 79 5 59 5 9 7 8 9 170 1015 5 17 10. Gj.sn. Ion pr. aarsverk kr. Salaires.par an - née de travail. 799 867 85 868 87 86 908 965 107 1 089 1 18 8 8.1 Antal hestekr. des chevaux de force. 886 7 170 7 061 6 760 6 687 5 915 6 658 8 75 9 58 10 68 1 5 8 9 1.8

9* Grafisk fremstilling av Den gjennemsnitlige lon pr. aarsverk 00 dagsverk). 100 1150 II00 1050 1000 95. 900 850 800 75. 700 650 600 550 500 50 Tableau graphique du salaire moyen par année de travail. année de travail --- soo journées de travail). Alle forsikringspligtige arbeider underett. Fabrikindustri. Grupperne I XVI. Grupperne V XI I I samt XV.,ftavaux assujettis ell' assurance _Aris dans leur ensemble. Industrie manufacturière firofirement dite. (Fig. ). (Fig. ). Kn 100 --1 o5o i000 95. goo S5o 800 750 7oo 65o 600 550 5oo 50 0 5 00 50 00 150 100 00 5. oo 50 00 150 I00 50 97 98 99 oo 01 c 0 0 05 o6 07 o8 og Io II 1 97 98 99 oo or 0 0 0 05 o6 07 o8 og ro 1 1 1 0 1500.50 5. 100 150 100 1150 II00 1050 1000 950 900 850 800 75. 700 65o 600 550 500 50 00 50 00 50 00 Bergverksindustri. Gruppe IV. Industrie minière. (Fig..) Kr. 100... 50 00.] 050 0oo' 950 "" goo --.111111ðiIIII 850 1 800 -- 7oo 65o 600 -- 550 "" soo 50 00 -- 50 oo 5o - -. 00 Sten- og jordindustri. Gruppe III. Industrie de la fiiel re etc. (Fig ). 50 150 a". loo I00 50 o 97 98 99 000/ 0 0 0 05 06 0708 09 10 IX 1 1 0 97 9 8 99 00 01 0 0 0 05 06 07 08 09 10 IT 1

o* Oversigt over den forsikringspligtige skogsdrift i aarene 1/7 1908-"/6 Tab/eau des expl.forestiéres soumises el l'obligation de e assurance pendant la période 1/7,908-80/8 x9.9. Amter..11LW.fectures. Aar. Ann"- Samlet arbeidslon. Salairee totau.x. Kr. Antal Gj.sn. antal bedrifter. og betjente). pers. (arb..vonsbre Woonbre d'ea-- 0.0,W de 'Vojtalions. pers. (ouvr. éternsp1.). Gjennemsnia. dagi.n. _, _ Antal Salat-res ' ua"erk. l. 0.,e... -AreffiePrf de ---./..,-,..e.- Kr. Ant. classy. Ant. narsv snitl. Pr: Pers driftst.). (gi '- (it oo da g. st;..1vombre de -Ar"".6'. journées de d'annéee travail par de personne. travail. x. I 1 5 6 7 8 9 1909 6 9! 9 065.88 59 06 5 97 59 10 58 080 68 757.9 160 79 9 55 Smaalenene 5915 86 898 5 61.90 185 7 61 87 87 800! -6 117 7 77 5 58 5 909.1 106 877 0 56 1909 9' 5890 8 0.8 95 866 so 986 Akershus 1910 58 5117 81 09-9 8 509 55 9 1 9xx 50 5 88 x 01 668.1 50 55 1 078 591 6 6o5 957X9.0 16 59 5 1055-5 6 5 99 85.06 885 50 108 1909 11 16 581 89 89.5 87 57 5 91 1910 101 1 65 05.8 68 689 so 79 Hedemarken 1 955 107 56 76 071 86.0 9 69 56 111 195 165 57 0 119 877. 91151 5 00 110 56 88z 6 5.70 880 69 5 95 1909 855 7 08 x 070 6.0 5 00 50 1 18o 1 950 6 8 677 09.00 5 66 7 75 Kristians 1915 7 5 55 908 98 1. 1 0 9 0 5 98 1 595 85z 6 15 9 67.50 0 88 9 101 98 7 08 I 58 610.56 7 8 5 1 9 1909 99 8 5 1 5 96. 9 97 55 1 98 Buskerud 1950 777 6 598 x 555 056.08 7 855 57 I 50 5951 goo 7 959 z 56 8.0 75 10 60. 5 8 195 101 7 667 x 7 9.7 7 09 57 1 57 595 x 16 8 5 1 600 157.5 6 97 56. 55 1 909 50 70 7980.87 5 60 56 1 Jarlsberg og Larvik 1 9 10 z6o 6 788.05 57596 6 9 1 9 11 z8o z 767 57 051.96 507 0 61 57 00 111 56 68.0 I 17 8 56 9 5 0 080 0168. 1 80 6o 1. 1909 x 50 6 69 z ooz 178.8 5 65 5 x 575 5950 5 8 5 95 87 00.87 05 5 1 101 Bratsberg 1 9 1 x 17 5 906 91 879.90 1 97 5 5 0 591 5 50 Š88 90 70.08 9 5 80 50 979 591 15 5 96 981.15 96 590 50 989-5909 861 9f 5715-5 10 7 6 69 Nedenes 1950 80 99 85 6.9 557 9 511 1 9 11 767 576 77 598.7 57 610 8 59 591 8 981 6 50.76 15 18 7 595 86 0 057.9 17 686 5 9 1909 8 1057 9059-5 5 86 519 Lister og Mandal 5910 16 x 5 56 87 1.7 1 6 77 5 156 9 5 6 119.80 1 555 1 7 595 5 1 1 968.89 9 9 0 5 195 99 x 10 8s 9.0 6 75 89 1909 5 7 1 1 6 7.5 10 889 5 6 1 9 1 0 55 70 5 889. x x 07 o 0 7 Stavanger 59 x z 556 679-10 15 1 195 11 9 601.5 50 8 6 5 595 150 5 9 657.66 8 881 8 0 1909 67 11 I I 90.57 519 5 57 1 910 65 587 9 909.5 9 55 Sondre Bergenhus 191! 77 56 19 57-50 7 9 9 5 6 67 5 59 96.85 6 78 8 195 69 0 5 9-79 7 69 5 5 1909 11 67 7 1 077 8 7 1 9 10 515 0 7 87. 189 8 Nordre Bergenhus 1 955 III 1 8.6 1 05 8 0. 107 10 8 18.0 1 7 0 5 595 9 1 67 978. 50 719 0 6 1909 5 6 71 9 09. 1 59 7 1910 1 59 5. 175 8 Romsdal 5915 177 65 50 95.50 0 68 17 86 71 9.67 6 757 89 170 55 1 0 09.8 16 1 9 5 5909 56o 5 75 78 87.09 90010 5 00 Søndre Trondhjem 1910 56 81 77-9 18 1 5 5 9.79 5 700 5 985.90 87 065 51 90 1 900 7 5-0 -85 8ox 5 86 1 976 57 5 6.9 75 80 8 5 5909 7 6 755 61.5 1 95 67 806 1910 9 856 555 6.9 159 06 56 51 Nordre "Trondhjem 5915 0 5 7156 " 07 89 6 69 1 591 7 1 570 58951.7 1 65 68 715 195 88 00 55 977-165 1 55 551 1909 15 905 '7990-0 5 50 15 1 Nordland 5910 55 77 58 61.17 7 5 57 56 191 1 57 6 10711.0. 99 5 11 595 11 87 78917-85 0 50 68 5 9 695 10897-0 6 56 5 10 5909. 18 I I 789.6 7 0 55 5910 11 9 95.57 865 5 Tromsø 59 11 0 1 10 95.70 859 1 5 z z6 8 58.6 86 0 1 too 7 59-8 659 7 9 5909 59 15 oz6 5.50 7 6 9 Finmarken 1 9 10 7 8 989-1 9 17 6 7 1955 - - - - - - - 195 55 10 997-7 98 5 z o 195 89 17 685.56 879 5 1909 7 810 68 85 9 7 71 8.0 10 50 10 701 Riket 1910 6 791 55 809 8 1 977.0 777 75 50 9 6 7 818 59 90 10 0 969 8.1 191 08 5 10 687 L,e royaume 7 889 61 815 9 777 07 8.17 8 081 7 50 10 7 8 509 6 87 10 801 550 8.85 8 078 85 9 10

1* Tilstanden i. Bemerkninger til detaljetabellen side 1-79. En oversigt over den faktiske tilstand i aaret for hver enkelt bedriftsart vil findes i den efterfølgende tabel. Opgaverne er git for riket underett, idet den amtsvise fordeling kun publiceres i de større utgaver hvert 5 aar, sidst for 1910. Tabellen svarer nærmest til tabel i og i statistikken for 1910; dog er stoffet mere sammentrængt idet man har sløifet endel detaljer, som f. eks. opgaver over primærkraftens utvikling gjennem vand-, damp,- eksplosionsmaskiner etc. Rubrik. I denne rubrik er anført antallet av forsikrede bedrifter for riket, forsaavidt som de i det hele har været igang i aaret. Paa samme maate som i forrige statistik har man ogsaa nu opført en bedrift, der i aarets løp har skiftet eier, kun én gang: En vanskelighet er det, at det i mange tilfælder vil bli en skjønssak om man skal regne en virksomhet for én eller flere bedrifter. Dette kan som tidligere nævnt indtræffe, hvor en og samme driftsherre som en forretningsmæssig enhet driver flere forskjellige industrigrener som f. eks. trwsliperi, mollebruk og karbidfabrik. Man har regnet dette som tre bedrifter. Eller man kan ha det tilfælde, at et sagbruk, beliggende i en kommune, har et større oplagssted i en anden kommune. I regelen vil man regne en saadan virksomhet kun som en bedrift. Endel virksomheter berører ifølge sin natur i næsten samme grad flere kommuner eller endog flere amter. Av saadanne kan nævnes tømmerfløtning og jernbanedrift. I en række tilfælder vil det være umulig at si, under hvilken kommune disse virksomheter nærmest bør henhøre. Hvor ingen anden avgjørelse har været mulig, har man henført dem til den kommune, hvor kontoret er beliggende. I et entelt tilfælde kjøbmandsfløtningen i Glommen har man noget vilkaarlig henført den del av samme, der sorterer under Kristiania tømmerdirektion, til Aasnes i Hedemarkens amt. Man faar paa denne maate ihvertfald virksomheten med i det amt, som den mest vedrører. At henføre den til Kristiania, hvor kun kontoret har sit sæte, har man for en saadan virksomhets vedkommende fundet vilde være misvisende. Den norske Hovedjernbanes drift er henført til Kristiania, fordi dens væsentligste virksomhet foregaar derfra. Disse vanske-