Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
VERDENSKRIGEN 1914-18 ^ DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130019386962 012..
DEN TYSKE KREDITS SAMMENBRUD DEN nuværende krig har sikkert nok omstyrtet beregningerne til de fleste av verdens økonomisk sakkyndige. Det er derfor farlig at være skraasikker med hensyn til betydningen av selv de begivenheter, som foregaar like for vore øine. Allike vel beholder vi dog visse hjælpemidler for bedømmelse, som vi med rimelighet kan stole paa. Paa det økonomiske omraade er man enig om, at et av disse er den kurssats, hvortil krigførende landes penge kan omsættes i neutrale centrer. Man kan anvende dette kjendetegn paa Tysklands finansielle stilling uten at risikere nogen alvorlig økonomisk feiltagelse. Den utenlandske pengekurs er det kj endemerke, som best kan anvendes paa et krigførende lands kredit, fordi erfaring har vist, at indenlands kan vanskeligheterne med krigsfinanserne nogenlunde let overvindes. I den henseende har, praktisk talt, alle de krigførende lande havt ens erfaring. Krigsutbruddet i 1914 gav finanserne og industrien en alvorlig rystelse overalt. Men den industrielle beskaffenhet ved den moderne krig og forbedringen av det moderne finansmaskineri har bevirket, at denne rystelse er næsten glemt. Alle de krigførende lande har været nødt til at ændre sit økonomiske liv i retning av at samle industrien om tilvirkning av krigsmateriel. Hvor denne samling har været heldig iverksat, har arbeidsledighet været undgaat, og ved at utvide de cirkulerende pengemidler paa forskj ellig maate i de ulike lande har indenlandsk solvens kunnet opretholdes næsten overalt. Det er saaledes bare i neutrale lande, at man kan danne sig en rigtig opfatning av hver av de krigførende landes kredit. Og det beste middel til at danne sig denne opfatning lindes i noteringerne for de krigførende landes penge paa de neutrale markeder. Det land hvor, f. ex., henholdsvis Englands og Tysklands kredit kan bedømmes best, synes at være Holland, som er skilt fra Tyskland bare ved en landgrænse og fra England ved en kort sjøstrækning. Man kan derfor betragte Londons og Berlins pengekurser paa Holland som uttryk for markedsværdien av britiske og tyske penge angit i hollandsk mynt. Mens tyske penge under de første fjorten maaneder av den nuværende krig var gaat ned i værdi i Holland med bare 14,7 procent, gik denne forringelse ned til 28,7 procent mellem i ite oktober og 3i te december 1915. Denne forholdsvis hastige forringelse av Reichsmarkens værdi i siste kvartal av 1915 erkjendes av økonomer at betyde, at tyskernes krigsførsel i dette tidsrum gjordes mulig alene ved en yderligere forminskelse av produktiv virksomhet i Tyskland, hvilket medførte et fuldstændig sammenfald av den endnu gjenværende del av den tyske exporthandel. I august 1915 uttalte finansminister Helferrich, at værdiforringelsen av marken utenlands Valuten betydning. Men den tyske regjerings handlinger i den efterfølgende tid gjorde denne finansmand til løgner. Fra 28 de januar 1916 blev nemlig fri omsætning i fremmed mynt i Tyskland forbudt, og saadanne omsætninger kan nu alene ordnes gjennem Reichsbanken. Til trods for den tiltagende strenghet i denne regjeringskontrol er værdien av marken vedvarende gaat ned med stormskridt. I april og mai 1916 viste marknoteringerne i Amsterdam nogen opgang fra det laveste trin, som indtil da var naad. Men i juni begyndte nedgangen igjen og fortsatte vedvarende til november. Paa dette tidspunkt kom der en periode av forholdsvis fasthet. Men i mars 1917 gjenoptok marken sin nedadgaaende bevægelse, og uten tvil som følge av de britiske seire paa vestfronten og de Forenede Staters krigserklæring mot Tyskland havde forringelsen av markværdien omkring midten av april 1917 naad 37,6 procent. Denne forringelse kan uttales paa en anden maate, nemlig derhen, at en tysk kjøper av hollandske varer, som før krigen betaltes med 100 mark, maatte (ganske bortset fra den almindelige prisstigning, som kan ha fundet sted) betale 160 mark for de samme varer i april 1917. Det kan imidlertid anføres, at en viss forringelse av en krigførende stats penge i et neutralt centrum er uundgaaelig, og at selv den britiske kredit ikke er sluppet skadesløs fra ildprøven. Dette kan være sandt, men skissen paa baksiden av dette blad viser, at de britiske penge er værdiforringet i en langt mindre utstrækning end de tyske. Man vil endvidere bemerke, at mens de britiske penge i løpet av forrige aar gik op med 2 procent i Amsterdam, gik den tyske mark ned med yderligere 8 procent. De paa skissen paa baksiden anførte tal viser tydelig nok den anstrengelse, som tyske finanser vil bli utsat for efter krigen, dersom landet skal faa den indførsel av raamaterialer fra utlandet, som vil være nødvendig for at gjenoprette den tyske industri virksomhet. Selv nu er guldbeholdningen i Reichsbanken (og guld er det eneste tilovers, som Tyskland kan utføre) ikke mere end saavidt tilstrækkelig for det indenlandske behov. Den androg den 3i te mars 1917 til 127,238,000. Kun ved at medta i opgjøret beholdningen av 19,135,000 i skatkammersedler var Reichsbanken (som ikke længer er forpligtet til at indløse sine sedler i guld) saavidt istand til at opretholde det lovbestemte forhold av 1 mot 3 med hensyn til guldbeholdning og omløpende sedler, som den dag androg til et beløp av 430,801,000. Ved utstedelse av sedler for ikke mere end 10,000,000 vil dette lovbestemte forhold være overskredet. Men dette tør ikke den tyske regjering utsætte sig for, og endnu mindre tør den utføre noget av det guld, paa grundlag av hvilket den henvender sig til den tyske kapitalist om laan. [VE.N-DI