UkntUø md"lsr for norsk flskribdrift fra tiskridirktørn 13 aargang Onsdag 26 april 1922 norsk fiskrir. Uken 16-22 april. 54 liter dampmedicintran (ifjor 54 og i 1920 59 liter). Av fiskepartiet er 6 338 000 stykker opfisket i 0stlofoten, 1 955 000 i Hen- Lofotfiskets samlede værdiutbytte ningsvær, 3669000 i Vestlofoten og Tor s k e fis k et i Finmark faldt ansættes til 11 7300'00 mot ifjor 938000 stk. i Værøy og Røst. godt de fleste steder i sidste uke, dog 108'00.000 og i 192'0 14600.000 kr. Troms fylke er ialt opfisket 727000 var der endel landligge lørdag for V ærdien fordelt paa 15 682 mand, som stk. mot 536 0'00 ifjor. Opsynet er uveir. Onsdag hadde man fra Vardø iaar deltok i Lofotfisket gir en brutto- hævet i Berg og Torsken. Litt fiskes paa skøiter optil 5000, gjennemsnitlig lot av 748 kr. -mot 631 ifjor og 1206 der fremdeles i lauksund i Skjærvøy. 3000 kg. og for Mehavn optil 8000 kr. i 1920. Beregnes derimot lotantal- Paa Yttersiden av Lofotøene er opfisket kg., Kongsfjord 7670, Berlevaag 5000" lets forøkelse som maskinfarkosternes 1 575000 stk. mot 890000 ifjor. Her Tyfjord smaadækkere 4'00'0, storskøiter fangstfordelingsmaate medfører redu- var altsaa et meget bedre fiske iaar 6000 kg. og for Hammerfest med garn seres bruttolotten til 614 kr. (ifjor 514 end ifjor. Der opgives at være gode 7000, gjennemsnitlig 4000 kg. Siden og i 1920 967 kr.). - Som vanlig ufsigter for det saakaldte skraapfiske opsynet under loddefisket traadte ikraft faldt den egentlige fordeling av utbyt- i Bø, men der meldes om agnmangel den 3 ds. er der ialt opfisket 5685010 tet adskillig ujevnt særlig blandt line- For Helgeland-Salten var ogsaa fisket kg.: torsk beregnet til 2 106 0'0 stk. efter fiskerne, hvorav mange litet fik utret- litt bedre iaar, idet kvantumet utgjør 100 stk. = 270 kg. mot til samme tid tet ogsaa iaar i likhet med ifjor. 1 07500'0 stk. mot 9300'00 ifjor. ifjor 1 199.230 stk., i 1920' 1 233 100 De rikeste fiskeforekomster indtraf Viktenfisket gav iaar et meget litet stk., i 1919 560000 stk., i 1918 604 000 'for 0stlofoten og særlig her for Ris- utbytte. For hele Namdalen blev kun stle, i 1917 482000 stk: og i 1916 vær og Henningsvær. indre Raft- opfisket 1 1050'00 stk., hvorav falder 610000 stk. sundet og i 0stnesfjorden var der iaar paa selve Vikten 840 000 stk. fjor var Lofotfisket er nu avsluttet for iaar. intet fiske, mens der i sidstnævnte sted det samlede parti 1 334000 stk. Resultatet maa betegnes som mindre ifjor var stor fisketyngde tilstede., Sør-Trøndelag er opfisket iaar 712000 tilfredsstillende. Kvantumet naadde Ves.tlofoten var der ubetydelige fiske- stk. mot 69700'0 ifjor. bare to tredjeparter av fjoraarets forekomster indtil 20de mars, efter den For de tre sidste aar stiller utbyttet fangst, mens værdien er noget større tid var der nogetbedre fiske. Værøy av skreifiskerierne sig saaledes: end ifjorr. og Røst forekom der intet nævnevær- Der blev iaar under Lofotfisket op- dig fiskeindsig iaar. - Veiret var fisket ialt 12.90 mill. stk. skrei, hvorav imidlertid usedvanlig gunstig for be- 1922 1921 1920 6.74 mill. saltet til klipfisk, 5.90 mill. driften under hele fisket. Var fisken hængt til rundfisk og 0.26 mill. til- forekommet i størrre mængder hadde Total mill. stk. 31.0 32.2 30.2 virket paa anden maate. Man hadde partiet iaar blit meget større, men ind- Hængt " 11.8 13,2 8.7 " 27.692 hl. dampmedicintran, 3230 hl. siget iaar var mindre end tidligere. Tillever tilovers til andre transorter og førselen av agn - særlig sild og lodde Damptran hl. 57378 50283 45263 Saltet " 17.9 17.8 " 19.9 16 670 hl. rogn. - Av rognpartiet er '-;- var iaar ikke helt tilfredsstillende, Lever " 9594 7874 4558 Rogn " 41068 38632 4372 hl. anvendt til hermetisk bruk. da der i mange fiskevær ofte manglet ---:;::..----.::...:..:..-!...-_..::::;::::...1..-=:::..:.: 33186 Til sammenligning kan anføres at 10- agn i den bedste fisketid. Agnprisen kalkvanturnet ifjor var 18.6 mill. stk., var gjennemgaaende rimelig. ' i 1920 12.1 og i de tre foregaaende Der deltok i fisket iaar 4680 baater, aar omkring 6-7 mill. stk. Fisken hvorav 105 garnbaater og 1485 movar iaar gjennemgaaende større end i torfarkoster og 12 dampskibe med en de to foregaaende aar. Gjennemsnits samlet besætning av 15682 mand. Av vegten iaar for 100 stk. sløiet garn- kjøpefartøi var fremrnøtt 242 med og linefisk utgjorde henholdsvis 329 1278 mands besætning og med en samog 323 kg. (ifjor 297 og 283 og i let drægtighet av 11 750 ton. Der ind- 1920 254 og 263 kg.) og gjennemsnit- traf iaar 5 baatforlis ved hvilke 5 filig for hle fisket gav 100 liter lever, skere omkom. Va a r sil d fis k eter nu slut for iaar og opsynet hæves tirsdag den 25 april. søndre distrikt blev i sidste uke optat 14 000 maal, der alt blev iset til eksport, middelpris 7112 kr. pr. maal. Desuten blev der opfisket 75 000 stk. sei, middelpris 50 øre pr. stk. Utbyttet av vaarsildfisket i begge distrikter utgjør nu:
Q l _"..... 144 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 26 april 1922 1922 maal 1921 maal Opslag 30. Balstad 22/4: Slutopgave for Lofotens opsynsdistrikt, det samlede fiskeparti utgjør 12.90 mill., hvorav 6.74 million saltet til klipfisk, 5.90 mill. hængt til rundfisk og 0.26 anderledes tilvirket, leverparti 3230, dampmedicintran 27 692, l'ognparti 16670 hl., av rognpartiet 4372 hl. anvendt til hermetik, gjennemsnitsvegten pa 100 garn- og linefisk utgjør henholdsvis 3291 og 323 kilogram, tranproeenten gjennemsnitlig 54; total utbyttets værdi utgjør 11 730000 kroner fordelt paa 15682 mand som deltok i lofotfisket gir bruttolot av 748 kr. Beregnes derimot lotantallets forøkelse som maskinfarkostern8s fangstfordelingsmaate medfører reduceres bruttolotten til 614 kr., utbyttets egentlige fordeling stillet sig som vanlig adskillig ujevnt særlig blandt linefiskerne, hvorav mange litet utrettet. Resultatet maa betegnes som mindre tilfredsstillende, de rikeste fiskeforekomster indtraf for 0stlofoten, særlig for Risvær og Henningsvær, i indre Raftsundet og Austnesfjorden foregik intet fiske, i Vestlofoten var forekomsterne ubetydelig indtil 20 mars, naget bedre senere, i Værøy og Røst forekom intet nævneværdig fiskindsig. Veirforhollov om vrakning av klipfisk og saltfisk av 30 september 1921. Total... Herav garnsild landnotsild.... snurpenotsild... Fisket i Søndre distrikt i Sogn og Fjordane " Total saltning... 820800 297550 256550 266700 790780 30020 3867501 643100 240600 275000 127500 625000 8100 142400 V ærdien av aarets samlede vaarsildfiske er beregnet til 7 0'40 000 kr. mot 278 000 ifjor, 9 300' 000 i 1920 og 27 80000'0 kr. i 1919. B ank fis k e t fra Aalesund. sidste uke indkom 40 motorbaater m,t'd 4000 kg. kveite, 12 0100 kg. lange, 200'0 kg. brosme og 8000 stk. torsk. Pris kveite 130', lange 35, brosme 15 øre pr. kg. og torsk 85 øre pr. stk. Cdtgrammtf., Vaarsildfisket. Opslag 19. Haugesund 22/4: Søndre vaarsilddistrikt: nu forløpne uke optat 21 000,hl. notsild alt iset, 5 kr. hl, samtidig fanget 75000 sei a 30-80 - 50 øre til hjemmeforbruk. Opsynet. Skreifisket. Opslag 27. Trondhjem 22/4: Fylkets samlede fiskeparti 712000) dampmedicintran 1475, lever 506, rogn 1347, tilstede 91 baater med 517 mand. Fy lkesmand en. Opslag 29. Bodø 22/4: Yttersiden: Op_ fisket ialt l 575316 stk. torsk, hvorav hængt 1 384 945, saltet 62 171, iset 123 102, damptran 3278 hl., lever 80, rogn 2251. Helgeland: Opfisket ialt 993 900 stk. torsk, hvorav hængt 882 560, saltet 304000, iset 81 000, damptran 2204 hl., lever 40, rogn 1307. Salten: opfisket parti uforandret. Fylkesmanden. l. Naar klipfisk av norsk tilvirkning blir solgt her i riket i partier paa 500 kilogram eller derover, og varen ikke tidligere er vraket, skal den vrakes senest idet levering sker. Dette gjælder dog ikke dersom varen beror og leveres utenfor et vrakerdistrikts grænser ( 6), og kjøperen bor eller har sin forretning der hvor varen leveres. 2. Al klipfisk, som, utføres her fra riket, skal vrakes ved utførselen. Herfra kan dog Kongen dispensere for utførsel til europæiske markeder av fisk av ringere kvalitet end instruksens anden sort. Attest om vr,akningen skal følge fiskesendingeri. Attesten skal indeholde oplysning om tørringsmaaten. 3. Klipfisk som ikke er undergit tvungen vrakning efter denne lov, skal der allikevel være adgang til at faa vraket som om varen gik ind under loven. Det samme gjælder saltfisk. Ethvert fiskeparti som tidligere er lovlig vraket, skal der være adgang til at faa vraket paany i den' utstrækning, som vrakerinstruksen ( 4) til enhver tid bestemmer. 4. Al vrakning skal foregaa efter instruks som er utfærdiget av vedkommende regjeringsdepartement. 5. Efterkom,mes ikke de paabud som. i henhold til lov eller instruks blir git av dell som forestaar vrakningen, blir attest ikke at utstede, og vrakningen regnes som ikke fuldført. 6. den utstrækning som findes fornøden, apretter Kongen overvraker- og vrakerdstrikter og fastsætter deres grænser. 7. V rakervæ,senet ledes av Fiskeridirektøren. Departementet beskikker en inspektør, som knyttes til Fiskeridirektørens kontor og videre i hvert overvrakerdistrikt. en overvraker og i hvert vrakerdistrikt et tilstrækkelig antal vrakere. Overvrakeren kan anta hjælpevrakere, naar det el' paakrævet for at faa utført vrakningen. Deres godtgjørelse fastsættes av Fiskeridirektøren. Regler for vrakerpersonalets virksomhet fastsættes i instruksen ( 4). 8. For vrakning ved utførsel av klipfisk betales en avgift av 10 øre pr. vegt (20 kg.). For vrakning av saltfisk betales en avgift av 3 øre pr. vegt (20 kg.). Den som har begjært vrakningen utført, har inden attest utstedes at erlægge avgiften til utstederen. Blir vrakning i henhold til denne lovs 5 ikke fuldført, blir avgiften allikevel aterlægge for det parti som er begjært vraket.
26 april 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 145 9. For reiser i vrakervæsenets anliggender tilkommer der vrakerpersonalet skyss- og kostgodtgjørelse efter de nærmere bestemmelser som til enhver tid gjælder i lov og instruks. For vrakeres og hjælpevrakeres reiser betales godtgjørelse av den som har begjært vrakningen utført. For inspektørens og overvrakernes reiser betales godtgjørelsen av elet offentlige. 10. Overtrædese av denne lov, eller av de forskrifter som er git medhold av loven, straffes med bøter. 11. Denne lov som blir at opta til revision senest i 1925, trær ikraft 1 m,ai 1922. ndtil 1 mai 1923 gjælder bestemmelsen i 2 dog bare for utførsel til europæiske markeder.. For klipfisk, som er tilvirket av 1921 eller tidligere aars fangst, gjælder bestem'melsene om tvungen vrakning ikke. Dispensasjonsbestemmelse. Ved kgl. resolusjon av 21 april 1922 er det i medhold av 2 i lov om vrakning av klippfisk og saltfisk av 30 september 1921 bestemt: 1. At klippfiskpartier, som utføres til europeiske markeder og som utelukkende består av fisk av ringere kvalitet enn sortementet />norsk nr. 2«i Handelsdepartementets instruks av 18 april 1922, indtil videre er fr i tat t for vrakning paa betingelse av at der, forholdes overensstemmende med bestemmelsene i 5,-8 i nevnte instruks. 2. At denne resolusjen trer ikraft 1 mai 1922. Overvrakel og vral<erdistrikter. Ved kgl. resolusjon av 21 april 1922 er i medhold av samme lovs 6 bestemt nedenfor anførte grenser for overvraker og vrakerdistrikter : A. O v e r v rak e r dis tri k ter: 1. Ber gen s o ve r v rak e r dis tri k tomfattende kyststrækningen fra svenskegrensen til fylkesgrensen mellem Segn og Fjordane og Møre fylker (Statt). 2. A a les u n d s o' v e r v rak e r dis tri k t omfattende strekningen fra Møre fylke i syd til O'g med herredene Sandøy, Aukra, Vestnes O'g Veøy i nord. 3. Kri sti ans li n d s o v e r v rak e r dis tri k tomfattende strekningen fra O'g med herredene Bud, Fræna, Bolsøy og Nesset samt Molde by til fylkesgrensen mellem Nord-Trøndelag og Nordland fylker. 4. B O' d ø o ve r v rak e r dis tri k t omfattende Nordland, Troms og FinmHrk fylker. B. V rak e r dis tri k ter: 1. Bergens by. 2. Handelsstedet Maaløy. 3. Aalesunds by. 4. Kristiansunds by. 5. Bodø by. For samtlige 5 vrakerdistrikters vedkommende omfatter distriktet foruten vedkommende by eller handelssted et oillraade, som begrenses ved en linje trukket i en avstand av 5 kilometer fra vedkommende steds by- eller havnegrense. dene var usedvanlig gunstig fqr bedriften under hele fiske, tilførselen av agn sær-, lig sild Qg Q dde var ikke helt tilfredsstillende da mange fiskevær Qfte manglet agn i bedste fisketiden, agnprisen var rimelig. fisket deltqk 4680 baater, hvqrav 1005 garnbaater, 1485 dqryer fra 1 seilskøite, 1715 mqtor:rarkqster Qg 12 dampskibe med samlet besætning av 15682 mand, av kjøpefartøier 242 med 1278 mands besætning Qg samlet tqnnage av 11 750, der hldtraf 5 baatfqrlis ved hvilke 3 fiskere omkom. Av fiskepartiet er 6.338 mill. QPfisket i 0sHQfQten, 1.955 i Henningsvær, 3.669 i VestlofQten, 0.938 i Værøy, Røst, opsynet hæves idag. UtvalgsfQrmand. Opslag 31. TrQmsø 22/4: Lauksund i Skjervøy: Lensmanden indberetter at der siden fqrrige indberetning 6 ds. er QPfisket 70000 kg. tqrsk, alt hængt, damptran 9 hl., lever 70 hl., fiskepris 18, lever 16. Tilstede 12 mqtqrskøiter, 10 smaabaater, 4 landkjøpere. Fisket smaat. Opsynet fqr TQrsken hævet idag. Fylkets parti 1 962 820 kg. tqrsk, hvqrav saltet 973 030, iset 190010, hængt 799780 kg., damptran 956 hl., lever 339 og rogn 700 hl. Fylkesmanden. Opslag 33. Vadsø 22/4: Opfisket vaarfisket Finrnarken 5685.010 kg. tqrsk, derav hængt rundfisk 5008.603, saltet klipfisk 583716, russebehandlet 24.700, iset 8400, bqrtført fersk 50.000 fqrbrukt 10.500. Leverkvanturn 800 hl. darnprnedicintrankvantum 2304 tdr. baatantal 1671 derav 1088 mqtorer, 383 rq Qg seilbaate, 6681 mand, 285 landkjøpere, 49 l<jøpefartøier. Fiskepris 16/22, leverpris 10/22, leverhqldighet 650(1400, fiskevægt 200/400, tranprqcent 30/45. Fylkesmanåen. Opslag 35. Vadsø 10/4: Lørdag: Vardø enkelte dypsagnbaater Qptil 500, SyltefjQrd enkelt motorqtring 800, smaabaat 300 paa dypsagn, Baatsfjord smaaskøiter dypsagn faa fiskeforsøk stormhindret 300-400, Berlevaag stqrmhindrende jukseskøiter 600-2000-1300, etpar ikke stqrmhindret 2000-400, fisken nær,land, FinkQngkjeilen faa dypsagnbaater landkommet 800-2000- 1300, natlagt, forøvrig stqrmhindret, lvehavn garnbaater 200-2000-500, dyp sagnbaater landligge, Kjelvik, Helnes smaabaater garn jevn.1000, HQnningsvaag en garnskøite 2500, desforuten hyse 400, igaar en garnskøite 6000, Hjelmsø enkelt skøite garn 1000 kg., ngø dyp sagn stormhindret, smaabaater 200-300, garnskøite 3000, MafjQrd dypsagn natlagt smaaskøiter 300, Hasvik Qpfisket vaarfiske 98 600 kg. tqrsk, hængt tilrundfisk 79 000, saltet til klipfisk 17100, resten 250Q fqrbrukt, 0ksefjord dyp sagn DyfjQrd enkel stqrmhindret 500, KjøllefjQrd dypsagn enkel stqrmhindret 1000 kg. tqrsk, forøvrig landligge for storm, Skarsvaag ingen landkommet, Kamøvær enkel garnskøite 1000, forøvrig landligge, Tufjord enkel garnbaat 530, fqrøvrig landligge fqr stqrm, BergsfjQrd ingen ut- 1'001', Qpfisket 7/4-13/4 110000 kg., hvqrav hængt rundfisk 21 000, saltet 89 000 kg., ialt opfisket 261 963 kg., hvorav hængt 52563 kg., saltet 209300. Fiskepris: Hasvik 15-18, BergsfjQrd 17-20. Leverpris: Hasvik 10-12, Bergsfjord 15-17. RQgnpris: Hasvik 10. Dampmedicintran: Hasvik 34 tønder. Leverkvantum : Hasvik G hl., BergsfjQrd 138 hl. Damptran : Bergsfjord 88 tønder, Hasvik 35/4 pct. Leverholdighet : Bergsfjord 1000, Hasvik 1000-1400. RQgnparti: Saltet Hasvik 7 tønder. Baatanta1: Hasvik 174, hvorav 36 mqtorbaater, BergsfjQrd 100 robaater, 4 motorbaater, 35 mqtorskøiter. Besætning: Hasvik 442, BergsfjQrd 520 mand. Landkjøpere : BergsfjQrd 9, Hasvik 12. Kjøpefal' tøier: Hasvik 1, Bergsfjord 14. Landllgge Kiberg, Havningberg, Gamvik, Hammer' fest, storm, ingen baater opkornrnet. Fylkesmanden.
146 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 26 april 1922 Opslag 35. Vadsø 20/4: Tirsdag Vardø dypsagnbaaterl00-500, skøiter 900-3000, to garnskøiter 900, Syltefjord motorotringer 300-500, smaabaater 200-800, garnskøiter 1600-1700, Baadsfjord dyp sagnskøiter stormhindret 700-3000 - 1500, Kongsfjord natlagte dypsagnskøiter 800-1800-1200, Berlevaag garnmotor 2500, dypsagnbaater 600-1200-800, motorer 700 --2500-1200, Finkongkjeilen natlagte dypsagnbaater 1500-2400-1900, smaabaater 700-1000-800, Tyfjord 2 dypsagnbaater 1600-1900, Losvik 100, Gamvik natlagte c:lypsagnbaater og otringer 200-750-400, Mehavn stormhindrede dypsagnbaater optil 1200, garnbaater optil 2000, Kjøllefjord dypsagn stormhindret 800, Kjelvik dypsagnbaat 100, Helnes garnbaater optil 2000, jevnt 1000, Honningsvaag smaabaat lodd'eline 250, Skarsvaag lørdagaften dyp sagnbaater optil 600,. igaar 500-800, dyp sagnskøiter 1500, Kamøvær garnskøiter 1-2 halinger 1100-4000-2000, dypsagn 700-2000-1000, enkel garnmotorotring 1300, Gjesvær smaabaater landligge, enkel skøite stormhindret 600, Hjelmsøy garnbaater GOO-l000, skøiter 1000-4000-2500, dypsagnbaater stormhindret 400-800, skøiter 1000-1500, ngøy. dypsagnbaater stormhindret, nogle timer nær land 300-1000 -600, faa garntrækninger jevnt 2000, Tufjord garn 400-1500-900, natlagte dypsagnbaater 900-1100, Hammerfest garn 1300-2000-1800, dyp sagn 500-1500- 1000, Bergsfjord ikke landkommet, lodde tilstede ngøy. Fiskepris: Kiberg 16, Vardø, Gamvik, Hammerfest 18-19, Havningberg 17, Baadsfjord, Rolfsøy 19--20, Kongsfjord, Finkongkjeilen Gjesvær 20, Berlevaag, Skarsvaag 20-22, Tyfjord 21, Mehavn 21-22, Kjøllefjord 20-21 Honnngsvaag, ngøy 18-20, Hjelmsøy 19, Has Vk 15-18, Bergsfjord 17-19. Leverpris : Kberg 1.0,. Vardø 15-16, Havningberg, FmkongkJellen, Kjøllefjord, Gjesvær 12 Baadsfjord 13-16, Kongsfjord, Hjelmsøy 15, B.erlevaag 18-20, Tyfjord 13, Gamvik, HaSVk 10-12 2 Mehavn 14-15, Honningsvaag 12-15 karsvaag 25, ngøy, Ros0Y 20, Hammerfest 15-20, J3ergsfjord 15-17. :,everholdighet: Kiberg, Vardø, KongsfJ?rd, Mehavn, Gjesvær, Hjelmsø 800, Havnmgberg, Baadsfjord, Gamvik 700, Berlevaag, Honningsvaag 700-800, Finkongkjeilen, ngø 800-900, KjøHefjord 1000-1100 karsvaag 650-700, Rolfsøy, Bergsfjord 1000, Hammerfest 900, Hasvik 1000-1400. Baatantal 1436. Kjøpefartøier 30. Fylkesmanden. Opslag 35. Vadsø 20/4: Onsdag Vadø dypsagn smaabaater 500-800-600, motorotringel' 700-1200-900, døgnlagte smaadækkere 1000'-1700-1300, skøiter 1500-5500-3000, Havningberg faa landkomne smaabaater dypsagn 600-700, natlagte motordækkere 1000, Syltefjord smaaskøiter døgnlagte 1000-1300, srpaabaater 200-400, Baadsfjord smaaskøiter 3 nætters garn 1000-3000, smaaskøiter dypsagn natlagte 1500'-4000-2500, Kongsfjord dypsagnskøiter døgnlagte 1200-4600-1800, Berlevaag garnskøiter 1000, dypsagnskøiter 2500-7000-3000, Finkongkjeilen 3 dypsagnbaater landkommet 1200-2500-2200, Losvik dypsagn 300'-500-800, Tyfjord enkel garnbaat 1100, dypsagnbaater 500-1000, Gamvik natlagte smaaskøiter og otringer 500'-2050-1500, enkel skøite 300'0, garnbaater to nætters garn 300-600, Mehavn sent tirsdag opkomne 2 dypsagnskøiter 4500-5500, onsdag garnbaater 500-2000 -800, dypsagllbaater ikke landkommet, Kjøllefjord dypsagn smaadækkere 1200-1400', otringer 2000, storskøiter døgnlagt 4500, garn 20'0-1500, Dyfjord smaadækkere dypsagn 200-1600, Oksefjord smaadækkere dyp sagn 800, Kjelvik 2 garntl'ækninger 350-1200, enkel linebaat 1000, halvparten hyse, dypsagnbaater optil 400, Helnes garnbaater 300-1000-700, Hon- nstruks for Vrakning av klippfisk og saltfisk i henhold til lov av 30te september 1921 og for de i medhold av samme lov ansatte tjenstemenn. Utferdiget av Handelsdepartementet under 18de april 1922. Kapitel 1. Begjæring om vrakning m. v. 1. Begjæring om vrakning rettes til distriktets overvraker, forsåvidt. anderledes ikke skulle være bestemt for enkelte vrakerdistrikters vedkommende. Rekvisisjonen må fremsettes i såvidt god tid, at overvrakeren kan anordne det fornødne til vrakningens utførelse. 2.. Begjæring om vrakning ved innenlandsk omsettning av klippfisk kan skje muntlig. Begjæring om vrakning av saltfisk skal skje skriftlig på. anordnet skjemal) med opgave over hvorlenge fisken har ligget i salt. Begjæring om fornyet vrakning skal også skje skriftlig med angivelse av grunnenl). Begjæring om vrakning ved utførsel skal skje skriftlig og på Cl!1- ordnet skjernal ) med angivelse av når og til hvilket land fisken skal skibes, hvilke kvaliteter og kvanta det er som skal utvrakes, av hvilken årsvare fisken består, dennes tørringsmåte, samt hvilken emballasje som skal anvendes. Rekvisisjonsseddelen skal dateres og underskrives av rekvirenten. 3. Den som begjærer vrakning utført, plikter å holde et tilstrækkelig antal gode sorterere til å utføre det arbeide som utkreves under vrakningen. Overvrakeren har rett til å forlange fjernet de sorterere som ikke efterkommer vrakerens pålegg om sorteringen. 4. Sortering og pakning av klippfisk som skal vrakes til utførsel, skal ikke foretas før vraker er kommet tilstede for å påse, at kvalitet og emballasje opfyller de i nærværende instruks opstillede krav. 5 Hvis en eksportør akter å utføre til europeiske markeder klippfisk som er undtatt fra vrakningsplikt, skal han innen partiet utklareres, tilstille overvrakeren en på tro og love,avgitt erklæring l ) herom med opgave over partiets kvalitet, størrelse, forsendelsesmåte og bestemmelsessted.. Overvrakeren har rett til å la besiktige ethvert sådant parti. 6. Når foreskreven anmeldelse til overvrakeren av klippfisk til utførsel er avgitt, utferdiger overvrakeren erklæring til tollvesenet om at lovlig anmeldelse har funnet sted. Denne erklæring bringer avskiberen sammen med de øvrige påbudte dokumenter til tollvesenet ved erhvervelse a v innlastningstilladelse. 7. Vrakervesenet gir tollvesenet fornøden underretning om partier med skibningstilladelse som på grunn av vrakervesenets mellemkomst ikke måtte bli skibet. 1) Skjema erholdes hos overvrakeren.
'l() april 192:2 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 147 8. A vskiberen skal bringe samtlige de for det anmeldte parti utferdigede konnossementer til overvrakeren til avstempling og eventuelt vedføielse av vrakerattest. Dette gjelder også partier til europeiske markeder, som ikke er vrakerpliktige. Kapitel 2. Almindelige regler for vrakning. 9. Efterat forordnet rekvisisjon er mottatt, påligger det overvrakeren overensstemmende med de fastsatte regler snarest mulig å besørge vrak ningen utført ved de beskikkede vrakere og hjelpevrakere. Tvungen vrakning går foran annen vrakning. Begjæring om vrakning utenfor vraker distriktet efterkommes på samme måte som annen frivillig vrakning. Rekvisisjonene om vrakning skal innføres i en dertil anordnet protokoll, efterhvert som de - skriftlig som muntlig - innkommer, og med angivelse av datum og klokkeslett. 10. den utstrekning emballasjen muliggjør dette blir hele det vrakede parti å påsette nedenstående merke til angivelse av at partiet har vært underkastet vrakning. Ved eksportvrakning påsetter vrakeren, hvis emballasje benyttes, derq.os minst 5 96 av partiet det for overvrakeren fastsatte kontrollmerke, som har følgende form OVERVRAKEREN stedsnavn ningsvaag 2 garnskøiter 3000-,-4000, smaabaater 200-300, enkel linebaat 700, Skarsvaag smaabaater dypsagn slol'mhindret optil 400 skøiter ikke landkdmmet, Kam0- vær landkomne garnskøiter 1-2 halinger 600-2400-1600, dypsagn optil 1400, Gjesvær smaabaater dypsagn stormhindret 300, skøiter 2500, Hjelmsø skøiter 1000-12001500, dypsagnbaater 400-800-500, nga garn 600'-2000-1200, dypsagn indtil natlagte robaater og smaamotorer 300-1200-700, skøiter 2500, Finnes dyp sagn 200-1000-500, garn 1300, Gaasø garn jevnt 900, optil dypsagn smaamotorer 1000, Nhf jord gm sma"lskøiter 500-1000, storskøiter 1500-3000, Tufjord smaa snitlig 1000, sklji" ter llatløgte 1000-2000, g"'rn 1000-2600-1800, dypsagn 500-2000-.1300, H!Osvik dyps3.gn smaabaoteroptil 760, garn 190-400, Sørvær dyps?-lln smaabaater 500-1000, Breivik loddeliner smaab1ater 200-600, garn 160-1100, Breivikbrtn 600-600, LODP3. enkel dypsallnbat Bergsfjrd enkel dypsagnskøite 3500. Masse lodde tilstede Laksefjord, lodde tilstede ogsaa Baadsfjord. Fylkesmanden. Opslag 35._. Vadsø 21/4: Nesseby g'lrnbaater 40, Klberg ol1sd<>gaften dypsagn, b3ater 100-500-300, Vardø natlagte dvpsagnbaater 600-1100-900, 1000-1200,. døgnlagte sma3dækkere -2J30-1800,. skøiter 2000-5000-3000, Havmng'berg dypsagn nært hmd. smaaskøiter optil 2500,smaabaater 600-1300 Syltefjord motorer jevnt 1200-1500, maa.. aaterlastet garnskøite optil 1000, fisken mde paa fjorden, Baadsfjord dypsagn natlagte motorskøiter 3000-7000-5000. Nakur natlagte dypsflgnbaater 210-700':-'500, Kongsfjord døgnlagte dypsagnskøiter 2900-7670-4600, Berlevaag garn 1000-2000, dypsagn seilbqater 800-12001000, motorer 2000-5000-3000, Finkongkjeilel1 nallagte dypso.gnotrimær 900-2800-1800, smaabaater 300-600. Tyfjol'd lagte 1000-2000-1700, todøgnlagte 4000, storskøite 6000, Gamvik natlagte otringer 500-1000 optil døo'nlao'te indtil 1800, døgnlagte skter 22004200, Mehavn dypsagn storskøher 3600-8000- 15 000, smaadækkere 1500-3000-2000 gal'nbaater smaat opel 800, Sl{jøtningberg dypsagn smaadækker 2500,pCla SandefJordhwet stor fisketyngde for Kjnnrcdden, S,:ær:0lt onsdag dypsagnba<>ter optil 400,. KJelvk 2 garnbaater 50-400, garnskølte 2 halinger 1700, dypsallnbaater 50-450-230, skøite 400', Helnes 300-1000-600, Honningsvaag dypsagnskøiter 1600-4500-3500. gan1- skøite 300, Skarsvaag to døgnlagte 5000. TOl'.sdag 2 baatel' 400-500, skøiter natlagt ophl døgnlagt 1000-4300-2200, Hjelmsø onsdagaften enkel dypsagnskøite 5000, torsdag 2 baater 400-500, natlagt stormhindret 1000-2000-1800, garnskøite 1600 torsk, 1000 hyse, Havøsund og lvaasø motorskøiter fra Hjelmsøhavet 1000-2500-1500, Hartviglore:n dypsagnbaater Hjelmsøhavet optil 800, ngø natlagte dypsagnmotorel' stormhindret 1000-2000, Hammerfest dyp sagn 500-3000- 2800, Bergsfjord garnbaater smaat agnskøiter 2500-7000-4000, fisket stormhindret Vestfinmark, agnmal1gel Sværholt. Fylkesmanden. Opslag 36. Dverberg 21/4: Vinterfisket ansees nu avsluttet med et utbytte av 110 000 stk. torsk, hvorav 37 000 saltet, 19 000 hængt og 'resten iset, 235 oon kg. kveite, 17 900 kg. anden fisk, 380 hl. lever, hvorav dampet 178 h dampmedicintran, 161 hl. rogn. Lensmanden. Opslag 36. Bøstad 21/4: Borge: Vinterfisket sluttet, opfisket ialt 386 000 torsk,
- --_. -- i48 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK -FJSKERBEDRlf'T fra FSKERDREKTØREN 26 april l \).2 hvorav hængt 384 000, resten iset, 915 hl. damptran, 80' hl. udampet lever, 600 hl. rogn. - Lensmanden. Opslag 35. Vadsø 23/4: Lørdag Kiberg dypsagnbaater 100-600, faa landkomne motorbaater optil 20'00, Vardø natlagte liner natlagte dypsagnbaater 30090D, døgnlagte smaadækkere 1200-3'0'0-1800, skøiter 15'00-5000-250'0, Havningberg dypsagn smaadækkere 1300-150'0, Syltefjord motorer 1400-2000, storskøiter 2500, smaabaater 700-500, Baadsfjord natlagte til tonætters dypsagnskøiter400-5000- 1000, garn gjennemgaaende smaat, Kongsfjord dypsagnskøite 2300, forøvrig ikke landkommet, Berlevaag garnbaater 1800, stormhindrede juksemotorer 700-1500, fra Kjeilehavet 4000, Finkongkjeilen natlagte dypsagnbaater 500-1600-1000-300, Tyfjord otringer smaaskøite500-1800-1000,' Gamvik stormhindrede otringer 1200-800 -400, skøiter natlagte optil 1700, Mehavn garnbaater optil 2000, jukseskøiter døgnlagte 20004000-3000, -_ Kjøllefjord garnbaater 200-500, _ smaadækker 1000, stornihindret dypsagnbaater'- ikke limdkommet, Sværholte dypsagnbaater stormhindret optil 400, Kjelvik garnbaater 370-900-600, skøiter 2 haling er 2500, dypsagnbaater 20'0 1400-500, Helnes garnbaater 400-1000- 600, dypsagnbaater 300-600-400, Hovaag faa garn og -dypsagnskøiter 1000-5500- 3500, Kamøvær garn -500-2300---:-900, dypsagnskøiter stormhindret 1300-4600-2500, ngø fredag to næuers garn 2 smaatrækninger 600-:-1000, Hammerfest garnbaater 300-1500-800, _ dypsagnbaater ikke landkommet, Mefjord natstaat garn skøiter 700 ---:1500-1000, smaabaater 300-500, skøite to næuers garn 2000, natlagt stormhindret, juksesmaadækker 1000, Hasvik garnbaater 250-:-:-600, Breivik 300-600, Breivikbotn 250-650, Breivik linebaater 300-600, øvrige vær landligge storm, lodde tilstede Kjøllefjordhavn, Sværholt, agnmangel Hasvikværene. Fylkesmanden. Opslag 36. Bø i Vesteraalen 22/4:' uken 2 hele sjøveirsdage, garn Hovden 40-80-50, Skaarvaag _ og Svinøy optil 500, Strømsjø 150-350-200, Værøy gjennemsnitlig 100 liner 40-200-90, dyp sagn gjennemsnitlig 40. Opfisket parti 595 000 stk., hvorav iset 35 900 stk., saltet 3000 stk., hængt557 000 stk., damp tran 1128 hl., rogn 530 hl., belæg uforandret. Gode utsigter for skrapfiske, agnmangel. Lensmanden. UtnJandsk flsktrir ttlgrammtr. Kli pfiskmarkedet. Op-slag 5. 25/4: Generalkonsulatet Bilbao telegraferer 24 april :Uketilførsel 730'0 kvint aler isiandsk. Klipfiskbeho-ldning Bilbao 60'00 norsk, 13 000 islandsk. Priser: norsk 70-85, pesetas, islandsk 95-116. Kurs: pund 28.50, francs. 60.50. Forskjellige utenlandske meddelelser Bilbao 18 april 1922. Sardinfisket Vigo forrige uke 1696 kurver. Det er forbudt å anvende forannevnte merker på annen enn her foreskrevet måte. 11. Vrakning av klippfisk ved utførsel skal skje umiddelbart fol-uf--for skibningen. Vrakeren må påse at den vrakede fisk holdes således avsondret at den ikke kan ombyttes l!ed annen fisk. Skulde det hende at skibningen - efterat vrakningen har funnet sted - av uforutsette grunne blir forsinket, må vrakeren forsikre sig om at fiskens kvalitet ved skibningen er' uforandret, - om nødvendig ved hel omvrakning. For sådan omvrakning erlegges ingen godtgjørelse. Hvorvidt ny vrakning skal foretas må avgjøres efter overvrakerensskj-øn i hvert tilfelle.. 12. Overvrakeren skal ha innseende med, at transport til og innlastning i skib av eksportvraket klippfisk foregår således at emballasjen eller varen ikke utsettes for skade. Middet fisk måholdes avsondret fra rene merker. akttas ikke de forsiktighetsregler som han måtte påby til sikring herav, plikter han å gjøre anmerkning (forbehold) herom på vrakerattesten. 13. Mangler ved klippfiskens transport, lagring eller annet som overvrakerne selv eller deres underordnede måtte bli opmerksom på, skal de ved best mulig veiledning søke rettet. 14. Vrakning må ikke. foretas under mangelfull belysning. 15. Overvrakeren avgjør i ethvert forefallende tilfelle med endelig virkning ethvert spørsmål om vrakningens gjennemførelse. Kapitel 3. Sortmentsbeskrivelse. Sortering ved innenlandsk omsetning av klippfisk. 16. Ved innenlandsk vrakning av klippfisk skal følgende sortementsbeskrivelse legges til grunn for vrakningen: - Tors-k.' Norsk nr. l skal bestå utelukkende av den fineste fisk, velbehandlet fra først til sist. Fisken skal ikke være skadet av klepp, stikker eller annet redskap. Den skal være pent flekket, med rygbenet kappet, sådan at blod stubben er helt fjernet, og fri for inntørket blod ved ørebenene. Den skal ha fast lys bunn, fin saltfarve (ikke for sterk saltvisende), ennvidere være velpressetog godt lagringstør. Fisken skal ikke være skadet av solen eller av for sterk varme. Norsk nr. 2 blir den fisk som er tilvirket av fersk, god vare men som under behandlingen har fått små feil., A v slike feil kan fremheves: mindre hull efter klepp, kniv eller stikker, mindre god rensning for svarthinde, blod og slim, ujevn saltning, mørke blodflekker og med blodstubb, ennvidere fisk med blodsprengte buker, forårsaket ved at den har været overstått inntil 2 døgn, samt fisk der har ligget så lenge med innmaten, at buken er blit leversprengt,(lettere skadet): Likeledes skal under annen sort inngå fisk som ved slurvet behandling er blit skadet under tørkningen ved t eks. skarp, tørkning, inntørkede blodklumper ved ørebenene, dårlig presning eiler for langenstand uten omstabling, hvorved fiskens bunn er blit mindre pen (grå saltbunn). Fisken skal
26 april 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 149 være godt lagringstør, og den skal ikke være skadet av solen eller for sterk. varme. Norsk nr. 3 blir den fisk som har sterkt blodsprengte, sterkt leversprengte eller sterkt galdede buker, hvilket fremkommer ved overståen fra 2 til 4 døgn, eller ved at fisken henligger i en lengere tid før sløiningen. Dessuten inngår under norsk nr. 3 fisk som er utilstrekkelig nedflekket (runnsporet), dårlig saltet, slurvet vasket før saltningen, sterkt lakeskovet, samt fisk med for langryg med større inntørkede blodstubb, og fisk med fremtredende ldepphul. eller større rifter. _ Fisken skal være lagringstør, og den skal ikke være skadet av solen eller for sterk varme. Norsk nr. 4 blir den fisk som er så full av. feil at den ikke kan inngå under 3dje sort dog skal den være sund og frisk og anvendelig for eksport som klippfisk. Fisken skal være lagringstør. Småfisk er fisk fra og med 50 til og med 40 cm. Sortement som ovenfor anført. Småsmå er fisk fra 40 til 35 cm., sortement som ovenfor anført. Alle mål regnes fra sporklften til en rett inje mellem begge øreben. Lange, brosme, sei og hyse. Sorteringen av lange, brosme, sei og hyse skal skje vesentlig efter de samme principper som for torsk. Dog bemerkes at første sort sei skal være ristet (skrapet eller rubbet). Undermåls er lange fra og med 60 cm. til og med 40 cm.) brosme fra og med 38 cm. til og med 30 cm., målt fra sporspiss til en rett linje mellem begge øreben, sei fra og med 50 cm. til og med 40 cm i hyse fra og med 38 cm. til og med 30 cm. målt som for torsk. - 17. Middet og solbrent fisk samt surfisk og guanofisk utsorteres og blir ikke gjenstand for ytterligere sortering ved vrakervesenet. attesten opgis kun hvilken av forannevnte feil fisken lider av, samt mengde av hver av nevnte sorter. Om nogen av parterne måtte ønske det, skal dog vrakeren gi råd og veiledning ved den ytterligere sortering av middet og solbrent fisk. Attest i den anledning utstedes ikke, forinnen dette måtte bli nærmere regulert ved instruks. 18. Klippfisk som ikke er helt ferdigtørret, vrakes efter sortementet for klippfisk, hvis vrakeren finner at dette er riktigst; ellers anvendes saltfisksortementet. Attesten gis anmerkning om at fisken ikke er ferdigtørret. Nærmere instruks om sådan'iisks vrakning meddeles vrakerne av overvrakerne. Sortering ved eksport av klippfisk. 19. Klippfisk som fremstilles til eksportvrakning skal holde den tørhetsgrad som er fastsatt i 16 og 21 i nærværende instruks. nntil 15de juni kan dog fisk av ny produksjon fremstilles til eksportvrakning for europeiske markeder, når den er godt skibningstør. Vrakerattesten for sådan fisk skal gis påtegningen godt skibningstør. Fisk som ikke har den tørhetsgrad som foran er forutsatt kan eksportvrakes for europeiske markeder, når rekvirenten for overvrakeren bevisliggjør at sådan ikke ferdigtørret fisk er handelens gjenstand. Den vrakes efter regelen i 18. Overvrakeren gir attest og konnossement anmerkning om at partiet består av ikke ferdigtørret klippfisk. 20; Ved tvungen eksportvrakning av klippfisk legges til grunn de sortementsbeskrivelser som er gitt ovenfor.!\onsulatbtrttnlngtr. Beretning fra leg'ationen i Lissabon til U tenriksdepartemetet) dat. 14 mars 1922: ' Da der endnu ike paa længe vil foreliggie nogen officiel statistik over klipfiskimporten til Lissabon i 1921, har jeg av hensyn til den store interesse som det ikke mindst under den nu foreliggende traktatsituation har for os nøie at følge med i disse forhold, fundet uderhaanden at søke tilveiebragt de data som paa det nuværede tidspunkt overhodet kan skaffes om dette emne. Den enesete maaie hvorpaa dette har kunnet la sig gjøre, har været at gjennemgiaa '. de. paa det. herværende toldkammer opbevarte' manifester for fartøier som ifjor ankom med klipfisklast hertil. Det har vist sig uoverkom,. melig at faa dette arbeide forandre en d.de ski be slom har medbragt hel klipfiskladning".saalede$l at de enkelte partier som er importert som stykgods, ikke har kunnet :medtages. Da det imidlertid tilsammenlagt blot er en fot' holdsvis meget liten del av importen som kommer paa den maate, vil resultatet av den nu paagaaende undersøkelse i alt væsentlig gi et korrekt billede av importforholdet. Foreløbig er arbeidet saa langt fremskredet at je er istand til at gi tallene foir tiden januar-august 1921. disse 8 maaneder utgjorde indførselen av klipfisk til Lissabon i kilogram: Maaned Norsk fisk Nyfundlandsfisk Jan... Febr... Mars.. April.. l\tlai.. 147 660 - Juni.. Juli.. 430740- Aug'... 301 443-638 156 kg. 589563 kg. 301 250-239439 - Tils. 1 819 249 kg. 194373-270243 - 101 754-1 395372 kg. Saasnart gjennemgaaelsen av de resterende manifester for forrige aar er tilendebragt, skal jeg gi videre meddelelse i sakien. Fra generalkonsulatet Bilbao, dat. 21 februar 1922: Klipfiskimporten til Nordspanien i januar maaned 1922:
150 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 26 april 1922 a..q.. o eg t"- 00 V') 00 V') ;::l V') c-l L(J r:j) Rf.-< :'- V')..q.. V')...-t (O (O ro o.-< e: 00 tie o ;::l (3 -::::j-< :'- C'l V') (O U ---- o o 00 o' bjj co Ol 01) '..:;,:: (O..q.. 1'-< :> o ' --- 00 o :'- tn (O co C'1 t- o t- ' o eg.-< ro ;e tie o (O eg o e.o c..d -::::j-< :'- ii1 eg eg...-t 00...-t : Fra generalkonsulatet Bilbao, dat. 21 mars 1922: til N ordspanien i februar maaned 1922:, V') o e.o.-< C'l..q...-<,00 e: o V') 00 eg 3- bil eg e.o o o Cf) V').-< C'l Ol Ol.-<.-< --- -...-t o ro..q.. e: t- (O eg tie o ;::l (3 o li.) (O u 'C'l LD :'- Lettere middet, kostet fisk som fremstilles til vrakning, kan erholde attest som for almindelig vare av samme sort, dog med tilføielsen:»lettere middet og kostet«. 2l. Ved frivillig eksportvrakning av klippfisk legges til grunn den sortementsbeskrivelse som foran er gitt for samtlige sorter. Dog skal fisken, hvis den er bestemt for oversjøiske markeder,' være kassetør. Klippfisk som skal eksporteres til Sydamerika og Kuba, kan dog vrakes efter markedernes krav i fem ved instruks nærmere fastsatte kvaliteter, som er meddelt overvrakerne, nemlig: Rio storfisk. Rio ordinær prima. Rio underordnet kvalitet. La Plata. Habana. På samme måte kan skinn - og benfri klippfisk (Boneless) bli vraket. Al fisk: til de sydamerikanske og kubanske markeder, emballeres j kasser; til La Plata markederne og vestkysten av Sydamerika bør emballasjen bestå av blikkasse i trekasse. Hvis blikkasserne ikke er godt loddet ogtrematerialerne ikke er tilstrekkelig tørre, må vrakeren skride inn og eventuelt nekte attest Sortering av saltfisk. 22. Saltfisk mottas ikke til vrakning medmindre den har liggefininst 4 uker i salt. Den skal være sund og frisk vare og sorteres i samfengt, underordnet og småfisk. ' Samfengt saltfisk skal ikke inneholde overstått fisk eller fisk med synlig påvislige feil som vilde bevirke dens nedsettelse som ferdig klippfisk til under norsk nr. 2. Den øvrige målsfisk utsorteres som underordnet, dog bortkastes fisk som bare er filler, og som vil bli utjenlig som klippfisk. Småfisk er for torsk 53 til 43 cm., sei 53 til 43 cm., hyse 40. til 32 cm., målt frasporkløften til en rett linje mellem begge øreben; brosme 40 til 32 cm. og lange 64 til 44 cm., målt fra sporspissen til en rett linje mellem begge øreben. === =----c=--=-====--=i===1 l:a Cf) o Z Beretning fra legaiionen i Lissabon til Utenriksdepartementet, dat. 18 mars 1922: L iss a b O' n. Foruten, det lille parti islandsfisk som i henhold til telegram av,17 siden 'denne maaneds begyndese er importert, er for nogen dage siden ankommet ei seilskib med en ladning nyfundlandsk fisk om anslaaes til vel 150tons. Dette parti som er omdirigert her Hl fra Ma laga, hvor det formentlig paa grund Kapitel 4. Vrakerattesten. ' 23. Når vrakning av klippfisk,eller saltfisk ved levering innenlands er utført, utsteder' vrakeren (hjelpevrakeren) på dertil anordnet skjema erklæring om at vrakning er utført, med opgave over hvormeget av hver sort partiet inneholder. " Gjelder vrakningen klippfisk, skal attesten videre irineholde oplysning om tørringsmåten - om soltørret eller fabriktørret. Fisk som har fåt sin vesentligste tørk i fri111ft, betegnes som soltørret. Om angivelse av tørhetsgraden se 18. Attesten dateres den dag vrakningen er fullført, og utskrives i to likelydende eksemplarer, hvorav det ene tilstilles rekvirenten,' efterat eventuel avgift, er betalt, jfr. lovens 8 og 9, og det annet eksemplar leveres overvrakeren i tilfelle vedlagt avgiftsbeløpet. 24. Ved vrakning av klippfisk som skal fol"sendes til utlandet, utstedes atfeten p et dertil utferdiget skjema av overvrakeren efter vedkommende vrakers opgave. (Attesten kim ogs.} utstedes aven vraker, n%11"
26 april 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 151 denne har erholdt særskilt autorisasjon hertil). Attesten skal foruten oplysning om skihets navn, avsender, merke og bestemmelsessted inneholde opgave over mengde av hver av de i denne instruks angivne kvaliteter, som det vrakede parti består av, samt angivelse av emballasen. Attesten skal videre gi oplysning om av hvilket års produksjon varen består, og på hvilken måte den er tørret.. Om angivelse av tørhetsgraden se 19. Attesten dateres samme dag som konnossementet og vedheftes dett ', hvorom overvrakeren skal gi konnossementet påtegning (påstemplng), jfr. lovens 2 kfr. 8. 25. Det er ikke tillatt å utstede attest for annet enn det som til enhver tid er hjemlet i instruksen. Kapitel 5. Fornyet vrakning., 26. Hvis et fiskeparti som tidligere er lovlig vraket, ønskes vraket påny, må den som har disposisjonsrett over varen, likeoverfor overvrakeren sandsynliggjøreat nyvrakriing er berettiget. Fornyet vrakning tilstedes ikke,fordi nogen av de interesserte parter er skuffet over en nylig fullført og av overvrakeren godkjent vrakning, For sådan vrakning har rekvirenten å erlegge følgende gebyr: F or klippfisk og saltfisk ved innenlands omsettning 5 øre pr vekt (20 kg.). For klippfisk til eksport 10 øre pr. vekt (20 kg.) Kapitel 6. nstruks for vrakerinspektøren. 27. nspektøren skal ha fullt kjennskap til klippfiskens tilvirkning, sortering, lagring og emballering og skal kunne gi veiledning på dette område, fra r8produktet til den ferdige eksportvare. Han skal såvidt mulig gjøre sig bekjent med de krav som måtte opstå eller forsøk som' måtte anstilles til forbedring av klippfiskens kvalitet eller hollbarhet og i det hele interessere sig for alt som kan bidra til å heve den norske klippfisks renome. 28. nspektørens hovedopgave er å føre tilsyn med at vrakningen utføres i overensstemmelse med reglerne så' ensartet som mulig over det hele land. Han foretar i den anledning' de inspeksjonsreiser som efter konferanse med Fiskeridirektøren må ansees nødvendige, instruerer overvrakerne og foranlediger rettet de uoverensstemmelser, som måtte være tilstede. 29. F orat ensartet "rakning kan opnåes, avholder inspektøren fellesmøtermed.overvrakere og vrakere, foretar prøvesoderinger og gir veiledning i vrakningen. nnkaldesen til sådanne møter foretas av Fiskeri;. direktøren: Overvrakere og vrakere som innkaldes, plikter å avgi møte. finner en overvraker at et møte er ønskelig, innsender han forslag derom. 30. Hvis offentlige kurser til utdannelse av vrakere m. v. blir igangsatt, har inspektøren å organisere og lede disse. av markedets overfyldthet eller anden grund ikke har kunnet bli avsat paa tilfredsstillende maate, er endnu ikke solgt og; oplosset her og kan saaledes foreløbig ikke opføres som importere!. Pris,forlangiende turde efter forlydende dreie sig omkring 46/- pr. engelsk kvintal a kg. 50.75. Den sam led e beholdning av klipfisk av alle sorter paa Lissabons marked - altsaa bortset fra den nævnte skibsladning - er for nærværende ca. 79'0 tons. Jeg henleder opmerksomheten paa hvor trægt salget fremdeles gaar av den labradorbehandlede vare. Behold'ning'erne derav som i forrige rapport ansloges til, 230 ton islandsk og 120 tons nyfundlandsk, utgjør for tiden som i ovennævnte telegram anført henholdsvis 220 og 120 tons. O p ort o. Av utenlandsk klipfisk lagres vedvarende kun britisk fisk, og hverken norsk, islandsk eller tysk vare findes J?a markedet. Av indenlandsk fisk opgives. der kull at være ubetydelige beholdninger. Beretning fra konsulatet, Montreal til Utenriksdepartementet, dat. 23 mars 1922: J eg tillater mig at hitsætte følgende opgave over mængde og værdi av Ka- 1l8.das saltvand'sfiskerier for. maanederne januar-desember 1921, sammenlignet med samme tidsrum 1920: 00 :a l- o ed C' > en en U 00 :a æ.--< C'l > en en U 01 77,-<Ol.l--''''''' cc COCOCOtfJOl 01 ('.1.-<CO.-<e.oOlC..".,OlNtfJC07 l1':' rxj Ol co o Ol o co rxj Ol t- e.o... - Ol tfj 00 e.o 01 co t- co rxj tfj o co t- t Ol t- tfj Ol tfj t- rxj rxj Ol C'l 01 Cf:J tfj CV)ooe.o.-<tfJ t-n- N' tfj.l": cc tfj.-. rxj CV).-<. e.o :01 1:?)0'l---CV:> e.o o t- Ol e.o -tfj 0l(5ir.)-1l1':' rxjt-nntfj7t--... e.orxj l1':' co t- o :'-- o CV) e.o 01 rxj :'-- e.o Ol 00 N.-<e.oNNrxJNe.o7N:'--OOl t -COrxJe.orxJ70l1--''''''' -::r... Cl! c 070lC'lN M'-< Cf:J CV) 01.-<.-< l:'--... --Ne.orxJOt-u..,Olo;::;:sr::--;::::j o c rxj 01 co lj") e.o co tfj 01 e.o CV) rxj e.o 7t-e.oOOlcv)OJ70le.oO o t- e.o rxj o CV).- e.o co e.o Ol t- - 01.- co Ol o,... t-e.o t- CV) o co e.o e.o e.o e.o700 t-... o C'l Ol rxj co.-."tfjcv) 01,... 00 -----c-100-c':!-cy5 tfj - CV),.:':; 0r:::-VSC5;-co 00 rxj tfj Ol o t- o CV) CV) tfj 00 t- 01 e.o t- rxj rxj e.o o rxj e.o 01 Ol.-< rxj 00 Ol e.o Ol '0 7 co o rxj tfj 01 C Ol CV) tfj.-< :'--.-tqntfj tfjt-ntfj 01 t- OlNrxJcv) --co c<';) Ol tfj - -1 en : u : :C) Man skal tilføie at generalkonsulatet_ har begyndt at indsiende maanedlige
152 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 26 april 1922 rapporter til Handelsdepartementets Fiskeriavdeling. Opgaverne er bygget paa en statistik so'm det kanadiske Departement of. Marine. end F isheries nu tilstiller genralkonsulatet efter hver maaned's, utløp. Fra legationen r Havana, dat. 31 mars 1922: Angaaende.klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 17 mars-28 -mars meddeles følgende: ndførselen androg til 3880 kasser og 50 tabaler. '.: Beholdningen pr. 24 mars 'var aslaat til 7000. kass!er fisk iait, hvorav 2700 kasser norsk fisk, 800 Alaska og 3500 kanadisk. Priserne var ifølge»revista Oficial«for kanadisk og Alaska $ 11.50- $ 12.00. Norsk fisk noteres med $ 12.50. Kurser for kubansk mynt eller U. S Cy: London 60 div. $ 4.35' pr. :t. Paris 3 div. $ 0.45112 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. 3/16 P. Beretning fra konsulatet i Havre til Utenriksdepartementet, dat. 7 april 1922: T o de n p a a fis k i Fra nkr i g e. den tidligere beretning fra konsulatet (<<Fiskets Gang.«nr. 13 for 29 mars d. a.) er nævnt om det arbeide som fra franske fiskerederes side nylig blev utfoldet for opnaaelse av forhøiet beskyttelse for den franske fiskeindustri. Som bekjendtblev resultatet det, at tolden paa fersk saltvandsfisk (poissons frais de mer, ex,tarifens nr. 45) ved dekret av 9 mars 1922 blev forhøiet ved fastsætteise av koefficienten 2.3, der bragte tolden op fra fres. 20.00 til fres. 46.010 pr. 10'0 kg. brutto, hvilket hvad f. eks. fersk sild i kasser anga ar, skui de motsvare i realiteten ca. fres. 60.00 pr. 100 kg. netto. Forhøieisen gjælder kun for 3 ni.aaneder fra 10 mars og var ment at iskulle forebyg:ge angivdig dumping under fastetiden av utenlandsk, specielt engelsk fersk fisk. Nu, klages der imidlertid over at toldforhøielsen ikke har hat den tilsigtede virkning. Tiltrods for den høie told kommer utenlandsk ferskfisk fremdeles til 1 andet, og uagtet det relativt store forbruk 31. Det påligger inspektøren å holde Fiskeridirektøren underrettet om ting av betydning eller interesse for vrakervesenet; som ha.n enten selv under sine, inspeksjonsreiser måtte or)dage eller som matte' komme 'til hans kunnskap på. annen' måte. 32. nspektøren har å utføre det kontorarbeide 'som Fiskeridirektøren pålegger ham. Kapitel 7. nstruks for overvrakerne. 33. Overvrakerne skal foruten fullt kjennskap til klippfiskens sortering, pakning, lagring og eksport også ha fullt kjennskap til dens tilvirkning fra forst til sist, således at de kan gi veiledning heri og besitter den fornødne autoritet i alle spørsmål vedrørende tilvirkningen. De skal såvidt mulig gjøre sig bekjent med forbedringer i tilvirkningen og forsøk som anstiles i denne retning. 34. Overvrakerne hvis nærmeste overordnede er inspektøren;' har 3 holde denne underrettet om alt av betydn'ing 'og interesse for vrakervesenet - således om alt som kan bidra til at vrakningenblir så ehsft 2rtet som mulig., 35. Overvrakerne administrerer hver i sitfdistrikt vrakervesenefi henhold til denne instruks og de regler og bestemmelser som i medhold av denne forøvrig måtte' utferdiges. 36. Overvrakerne har å veilede og instruere vrakere oghjelpevrakere og å gjøre dem bekjent med og sette dem inn i de forandringer i vrakningen som eventuelt måtte bli påbudt. Til opnåelse av ensartet vrakning innen vrakerdistriktet skal vedkommende overvraker avholde fellesmøter med sine vrakere og hjelpevrakere for samlet å E,ette dem inn i vrakningen. ' 37, Overvrakere plikter så ofte som deres øvngearbeide ved'vrakningen tillater det, ved personlig nærvær å forvisse sig oni at vrakerne utfører sitt arbeide s'arnvittighetsfulltog overensstemmende med regler ne. 38. Om fornødigesutfører overvraketenselv vrakning, hvis hans øvrige gjøremål somovervraker ikke forsømmes derved. 39. Overvrakerne plikter på Fiskeridirektørens anordning cl foreta reiser for å undervise og veilede i behandling og tilvirkning' av fisk og forøvrig være til tjeneste for Fiskeriadministrasjonen i den utstrekning det måtte bli dem pålagt og deres tid måtte tillate det. 40. Overvrakerne skal hver i sitt distrikt sørge for at der såvidt mulig er et tilstrekkelig antall hjelpevrakere forhånden, og føre fortegnelse over dem som har mottatt beskikkelse. Som hjelpevrakere antas personer med godt skuddsmål som har det fornødne kjennskap til klippfiskens sortering. Herom må overvrakerne forvisse sig. En avskrift av fortegnelsen, innsendes til fiskeridirektørens kontor. Hjelpevrakere benyttes når ikke vrakningen forsvarlig kan utføres ved de fast ansatte vrakere alene. Hjelpevrakere må ikke uten tvingende omstendigheter settes til å vrake fisk for person eller firma, som de står i tjenesteforhold til.