INDHOLD Side. Aarsberctning for Landsforeningen for Naturfredning i Norge 1016 3 In memorian: professor B. Collett og professor Y. Nielsen 7 Fredede naturminder i Norge pr. /l2 1016 9 Be tænkn in ger: angaaende import av skotske ryper, «gronse» 12 angaaencle import av Wapiti og japanske raadyr 13 Aarsbcrctning for østlandske Kredsforening for Naturfredning i Norge 15 Regnskap 18 Medlemsfor[egnclse 19 Aarsberctning for Trøndelagcns Kredsforening for Naturfredning i Norge 22 Oversigt over den botaniske naturpark paa Nedalçn ved Sylene 24 Regnskap 27 Medlemsfortegnelse 28 Lov om Naturfrcdning av 25 juli 1910 og 14 juli 1916.. 30 I
3 nord hver ode, og endnu langsoinrnere naar kulturdønningerne ned til hele uv r von land, her vi ligger paa ytterste forpost mot ishavels Langsomt magter kull.urens dønninger at bryte sin vei md AARSBERETNING FRA LANDSFORENINGEN FOR NATURFREDNING I NORGE 1916 hjn?bygsuern» ogsaa naadde vor strand og brøt sig vei md til huimle minder er hiikket under i vort land for pengegriskhet e ler uforstand, inden den kulturbølge som rammes i ordet skajisinanden har interesse av at tydu deres sprog l)egjæret odelægge dem. Vi skal huske paa at naar den sidste hamse faldei- i vome skoger, har vi dræpt et av landets karakter glir som de gjorde det, da landet blev bygget. Endnu finder igjin som vi maa verne mot dem som vil kegge alt øde om os, not vil røve fra os vort hj;emla:nds, von hjembygds karakteri I Iket. Meget er gaat tapt ; men enclnu er her nogen minder I ;ire fredløst folk søkte md j skogdypenes øde. Endnu kredser us samle os til ern om disse skatter! - tsi ne som gjør landet norsk, som knytter det fast til os og os iiforl alsket. De er karakteristiske for ort land; de er særtræk ittamid har interesse av at bevare disse nationale mindesmerker nhin(lerne som vi og hat kjærlighet til dem. La derfor ikke penge Iii det; vore forfædres forfmedre har levet sammen med natur tiske præg. Endnu dundrer nogeni fosser mdc melicmn fjeidvæg sort folks forstaaelse. Mangt historisk mmdc er høkret ut til iiiinnede landeis folk og mange av naturens kulturelle eller na i dypt mdc skogpartier, hvor urskogen. s[aar som den stod, da kn som de gjorde det i vore forfædre huleboernes tid. La i:tk og ørn om de vilde tinder, endnu streifer hjorten langs vor i k yst og endnu staar hulene uforandret paa sine steder langs l or skatter er de, disse minder i naturen. Ikke bare viden
4 i hvad Iræk. Naar hjorten er europæisert>, er den ikke længer norsk. pcditionschef Thb. Iieerdcth1, professor Y. Nielsen, dr. Fl. Reusch, skogdirektor il!. Sa.rliind og professor N. Wille. Den avgav i no Lægger vi ok.sen lii «Den gamle jestere i Sigdal, forstaar vi deres Bcvarelse»). Selskapets styre nelsatte da en komite be ikke henger JDIgeH Moc; med de sidste fosser dør nokken ut i sicist knytte OS til (lette land fremfor alle andre? virkning efter professor N. Willes foredrag 17. mars 1909 i Geo grafisk Selskap i Krisliania «Om Naturens Minclesmærker og enkelte spredte lwak tidligere, mest som svake solsireif en graa veirsdag. Men (lell nutidige kulturbolge naadde først frem til forslag lii lover for en landsforening; de blev u larbeidet i to aller. nativer, hvorav det en.e baserer landsforeningen paa direkte med slaaende av professor R. Collef, byraachef JoIi. Gizlbranson, eks vore levende folkesagns kreds hiev hoist mangelfuld; for videnskapen var den paa grund av ning av 25. juli 1910. Men paa grund av et bænkeforslag i sin ensidighet vanskelig brukbar og med hensyn paa naturparker, stortinget llev ordlyden av dens, vcmher samme aar et forslag som førte til loven om naturfred at loven ikke gav a(lgang til at oprette saadaune. Dette bie landske kredsforening for naturfredning i Norge. først forandret ved ti.llægsloven av 14. juli 1916, som fremkom en av de vigligste opgaver i riaturfredningssaken, viste det sig efter ihærdig arbeide fra dcii første krecisforening i landet, øst loven av 25. juli 1910. Skulde forslanelsen av nalurfrednings vilde bedst ske gj ennem organiser le foreninger. Komiteen tok 5. november 1913 samledes de delegerte til mote paa Universitetet. manden i Geografiske selskap forslag til lov for en landsforening; saken bli almen, maatle oplysningsarbeidet frenimes og dette derfor i 1913 initiativet til dannelse av en landsforening for na chef Jieerdalil, skogdirektor Saælund og professor WiIle nye lehuner og tilsiuttede kredsforeninger, det audet paa kredsfore Efter opdrag av de motende utarbeidet de herrer ekspeditions. turfredning. 28. april samme aar indsendle poslslyrelsen til for indbydelser blev sendt ut til repræsentative mænd landet over og Nahirfrcdningcns saga er kort her i landet. Vi kan nok spore Men den nævnte komite ansaa ikke sit hver for endt med I) Det norske geografiske stlslu,f,s nirbog 1009. skal da til syvende og saa forkvaklet, at loven
I]). Heyerdahl. Efter byene skal landsforeningen ogsaa ha v valgt dr Hj. Broeb, til næsiformand ekspeditionschef kredsforeningenes formænd. Til landsforen ingdns formand madte derpaa landsforeningen i virksomhet; dens styre bestaar tes Trondelagemis krcdsforening i Trondhjemn. I oktober 1916 te i Kristiania; 21. juni samme aar fulgte Nordnorges kreds 29. april 1914 konsti[ucrlcs østlandske kredsforeni n g med varetagelse av distriktenes tarv. ndets forskjellige distrikter om at søke dannet kredsforeniuger reiling med hovedsæte Tromsø og 2. november 1915 konstitu 5 igjen, at der er en mangel ved vor lovgivning, saalænge myn dning. I første række maa derfor komme at skape en publi redede na[urminder, samtidig som den bor kunne yde plass telser. mc maale som lignemle serier i utlandet, gi en ulsigt over in man ikke kan vente at de har forutsælninge r for at be Ismænd skal faa fuld forslaael se for naturfreclningssakens e at lede det oplysningsarbeide som er nodvendig, for at vore )ol tere fremmede clyreforiuer til landet (bilag II). Det viser I sin korte virketid har landsforeningen avgit et par betænk etning, )artementet. Aarsberetninger for Øs tiandske og Trondelagens kredsforen infølger, for Nordnorges er der ikke utgit nogen særskilt aars ger av principiel betydning med hensyn paa adgangen til at En av landsforenii mgens nærmeste og vigligste opgaver vil igaar av kredsforeningenes beretninger, under forberedende mmc rækkcvidclen av sine ekspeelmenter. Saken er, som det de mange forsøk med vor natur som drives av folk, om otene under normale forhold er hindret fra at gripe md over r overfor Foreningen til norske fortidsmindesmcrkers vng. Ansokningen om s[atstilskud er derfor ogsaa indsi til Lydning vil støtte os njed en bevilgning i likhet med hvad de har man maatte t vente med at ansætte sekretær, i haab om fast sekretær, men snalænge midlene er saa begrænset som statsmyn dighetene paa grund av naturfredningssakens lands nsserie som kan spre(leis over landet; denne serie maa paa i av indbyderne og der ulsendtes opfordring til interesserte i itiger alene. 18. februar 1914 blev sidstnævnte alternativ ved
icris[iania vi som tilel for de samlede aarsbere[n:ingcr har valgt «Nci(urfred_ Tromso Dr. Hjalniar Broch. Thb. Hcyerclcrlil. Cari Dons. ningens pekuniærc forhold efterhvert maa bedres, saa der fanes ning i Norge og angit heftet som nr. 1. Det vil være væsentlig skal kunne følges av andre mcd mere variea-l indho ld. avhængig av den tilslutning, kredsforeningene faar, om heftet fredningssakcn i dens forskjellige faser. Det er vort liih, [ midler lii en sandati 1fl11)lilatiOn sscrie og i han]) heroin ea det, Trondhjeni februar 1917. lii artikler som tilsigter at yde bidrag Lii Cli belysning natur 6