Norges Officielle Statistik, række V.

Nr. 118 se tidligere hefter. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Trykt 1911: 19. Private aktiebanker 1909. (Banques privées par actions) 10. Skolevæsenets tilstand 1908. (Instruction publique.) 11. Skiftevæsenet samt overformynderierne 1908 og 1909. (Successions, faillites et biens pupillaires) 1. De offentlige jernbaner 1909/10. (Chemins de fer publics.) 1. Norges telegrafvæsen 1909/10. (Télégraphes et téléphones de l'état) 14. Fattigvæsenet 1908 og 1909. (Assistance publique.) 15. Norges bergverksdrift 1909. (Mines et usines.) 1. Folkemængdens bevægelse 190 og 1907. (Mouvement de la population.) 17. Kommunevalgene, 1910. (Élections en 1910 pour les conseils communaux et niunicipaux.) 18. Fiskerforsikringen 1910. (Assurances contre les acéidents des marins pêcheurs.) 19. Fængselsstyrelsens aarbok 1907. (Annuaire de l'administration générale des prisons.) 140. Sindssykeasylernes virksomhet 1909. (Hospices d'aliénés) 141. Veterimervæsenet og kjodkontrollen 1909. (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) 14. Kriminalstatistik 1907 og 1908. (Justice criminelle) 14. Industristatistik 1908: (Statistique industrielle) _144. Norges postvæsen 1910. (Statistique postale) 145. Jordbrukstaellingen 0 september 1907. Oversigt In. V. (Recensement agricole du 0 septembre 1907. Aperçu général, etc.) 14. Civil retspleic 1908 og 1909. (Justice civile) 147. Fabriktvellingen i kongeriket Norge 1909. Forste hefte: Bedrifter, arbeidere og eiere. (Recensemcnt industriel 1909: Établissements, ouvriers et propriétaires) 148. Norges skibsfart 1909. (Navigation) 149. Ulykkesforsikring 1908. (Assurances contre les accidents du travail.) 150. Norges fiskerier 1910. (Grandes pêches maritimes) 151. Norges handel 1910. (Commerce) 15. Sundhetstilstafiden og medicinalforholdene 1909. (Rapport sur l'état sanitaire et medical) 15. Norges sparebanker 1910. (Caisses d'éparg?te) Trykt 191: 154. Rekrutering 1910. (Recrutement) 155. Industristatistik 1909. (Statistique industrielle) 15. Private aktiebanker 4910. (Banques privées par actions) 157. Handelsfunktionærernes lonningsforhold In. v. 1909. (Salaires etc. des commis de commerce) 158. Sindssykeasylenes virksomhet 1910. (Hospices d'aliénés) 159. Norges bergverksdrift 1910. (Mines et usines)

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. v. 18. INDUSTRISTATISTIK (OMFATTENDE OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIGTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR ARET 1910 (Statistique industrielle pour l'année 1910, éditée par l'office des Assurances de l'état.) Utgit av RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 191.

Riksforsikringsanstaltens øvrige statistiske publikationer: Forsikringsstatistik. Ulykkesforsikringen. For aarene 18951899, se Norges Officielle Statistik, række V, nr. 1» 1900190,» >> v,» 90» 1904190, >>» v, >> 99» aaret 1907,» K» V,» 1 1908, V, 149 1909, >> 175 Fiskerforsikringen. For aaret 1909, se Norges Officielle Statistik, række V, nr. 108» 1910,»» V,» 18» 1911,»» V,» 18o Gremdatil & Sons boktrykkeri.

Forord. Den industristatistik, som herved utsendes fra Riksforsikringsanstalten omfatter aaret 1910. Bedrifterne er ordnet efter den fra 1/1 191 gjwldende systematiske fortegnelse, hvorfor en direkte sammenligning med de tidligere aar ikke overalt er mulig. Industristatistikken for 1910 fremtræder i en noget mere sammentrængt form end statistikken for 1905, som den forøvrig skal danne en fortsættelse av, idet man kun hvert femte aar utgir de niere detaljerte publikationer. Tidligere er utgit industristatistik for: aarene 189599, se Norges Officielle Statistik, række IV, nr. 99,» 1900,»»» V,» 58,» I90104,»»» V,» 77, «1905,»»» V,» 97,» 19007,»»» V,» 10, >> 1908,» >>» v,» 14, >> 1909, >> >)» v,» 155. Kristiania i december 191. Thorvald Strom. Sverre Gregersen.

Indhold Table des matières. Side. Page. Almindelige bemerkninger I * Den industrielle utvikling fra 18971910. bedrifter 4* aarsverk * Gjennemsnitlig antal forsikrede personer I O* Arbeidslønnen * Den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien 18* Industriens fordeling utover landet * Rikets største bedrifter 7* Anvendelse av mekanisk drivkraft 8* Oversigt over den forsikringspligtige skogdrift 1/7 19o8 /s 1910 9* Tilstanden i 1910. Bemerkninger til tabellerne Tabel I 0* >> * Remarques générales * Développement industriel de 1897 A 1910: Nombre des établissements * Nombre des années de travail 7* Nombre des ouvriers assurés 8* Salaires 9* Industrie manufacturière etc. 4* Répartition de Industrie dans le royaume 44* Etabl. les plus inzýoìeaiits du royaume 45* Emploi de la force motrice mécanique 45* Tableau des exploitations forestières '17 No8 1 5909 45* La situation en 1910: Remarques sur les tableaux ï iz 4* Tabel 1. Opgave over bedrifter, drivkraft, forsikrede personer, dagsverk og arbeidsløn for amterne og riket titelvis Industries, force motrice mécanique, personnes assurées, journées de travail et salaires 15ar titres pour chaque préfectures et pour ensemble du royaume. Tabel. Opgave over bedrifter, urkraft og elektrisk energi, kommunevis 19 Industries, force primaire et énergie électrique pour chaque commune. Register for tabelverket 09 Table des matières des tableaux 14

Almindelige bemerkninger. Omraadet for den av Riksforsikringsanstalten utgivne industristatistik er avgrænset ved ulykkesforsikringsloven (lov av /7 1894 med senere tillægslove) idet Riksforsikringsanstalten ikke har adgang til at indhente opgaver fra andre bedrifter end de, som er forsikringspligtige. Ulykkesforsikringslovens bestemmelser om forsikringspligt var den I. januar 191 0 følgende:»s, I. Alle arbeidere og betjente, der er sysselsatte ved: I. Fabrikdrift og de haandverks og andre industrielle virksomheter, der drives fabrikmassig, eller ved hvilke der anvendes anden drivkraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjeler med damptryk ;. Bergverksdrift med derunder hørende virksomheter, drift av stenbrudd, kalkbrudd, stenhuggeri o. 1.;. Isbedrift; 4. Virksomheter, hvor eksploderende eller let antændelige stoffer fremstilles eller fagmæssig anvendes; 5. Bygning, utstyr og istandsættelse av hus, fartoier, jernbaner, veier, broer, havner, kaier, dokker, dæmninger, kanaler, sluser o. lign., kloak, gas og vandledningsarbeider samt arbeide med opsætning, istandsættelse eller nedtagning av elektriske ledninger og lynavledere;. Skogsarbeide omfattende hugning og kjøring av tommer, ved og andet trævirke med dertil hørende arbeide, forsaavidt der til samme anvendes mindst 5 dagserk, samt velte og lensearbeide, tømmerfløtning og derunder hørende virksomhet, betjening av dæmninger, kanaler og sluser, jernbane og sporveisdrift; 7. Indlastning og oplosning av varer, forsaavidt den ikke utføres ved skibsmandskap, samt arbeide paa tomter og hugstepladser samt ved pakhus og lagere med dertil hørende varetransport;

8. Dykker og dermed forbundet bjergningsarbeide; 9. Skorstensfeining samt redning og slukning i ildebrandstilfælde, skal, med den i post omhandlede undtagelse, uanset om sysselsættel sen varer kort eller længe, være forsikret efter denne lovs bestemmelser mot følger av ulykker, der maatte tilstøte dem i bedriften, naar arbeidet enten a utføres for en næringsdrivende, hvis bedrift omfatter saadan syssel, eller for en forening hvis formaal, uten at foreningen er næringsdrivende i faget, omfatter utøvelse av nogen av de ovenfor opregnede virksomheter; b. foregaar for statens eller en kommunes regning, eller C skjønnes at ville medta mindst 0 arbeidsdager og derhos mindst 00 dagsverk.«paa grund av disse lovens bestemmelser er altsaa f. eks. husindustri og det egentlige haandverk ikke forsikringspligtig, følgelig faar man heller ikke opgaver over disse grener av den industrielle virksomhet. Paa den anden side faar man derimot opgaver fra en række virksomheter, som falder utenfor hvad man almindelig mener med industri d. v. s. forarbeidelse og forædling av raastoffe), idet Riksforsikringsanstalten faar opgaver for transportvirksomhet, byggevirksomhet og endel landbruksvirksomheter, hvorunder skogdrift. Videre faar man opgaver over offentlige og kommunale arbeider, som kun for en ringe del omfatter egentlig industriel virksomhet. Samtlige disse arbeidsgrener er medtat i nærværende statistik. Hvad bergverksdriften angaar, bemerkes, at Kongsberg solvverk med ca. 00 arbeidere ikke henhører under Riksforsikringen, (kgl. res. av 7/7 95), men sølvverket har velvillig avgit opgave som de øvrige bedrifter. Statsbanernes og hovedbanens drift henhører heller ikke under Riksforsikringen, da de ifølge kgl. res. av / 9, 8/7 0 og 8/5 07 danner egen forsikring. Imidlertid har man ogsaa fra Hovedbanen velvillig faat tilstillet opgaver. For statsbanernes vedkommende er opgaverne under utarbeidelse men er desværre ikke blit færdige til at kunne medtages i nærværende publikation. Forsikringsaaret for skogforsikringen regnes fra 1/7 til / og de i nærværende publikation medtagne opgaver omfatter aaret 1 /7 O9 / io. En amtsvis oversigt over den forsikringspligtige skogdrift i aarene 1/7 i908 8 / 1909 og 1/7 1909 0 /4; 1910 er indtat paa side 9*. Bedriftsarterne er i nærværende publikation ordnet efter en ny gruppering, hvorfor en direkte sammenligning mellem opgaverne for

1910 og de tidligere aar ikke overalt er mulig. For at faa et i statistisk henseende mere tilfredsstillende grundlag for bedømmelse av de forskjellige bedriftsarters risiko har man nemlig gjennem et længere tidsrum arbeidet med en omordning av bedriftenes gruppering inden de forskjellige fareklasser. Under 8/9 1911 indgik anstalten til Harldelsdepartementet med forslag til ny gruppering av bedriftene, hvilket forslag ved kgl. resolution av 1/10 1911 blev godkjendt. Den nye gruppering blev indfort i Ulykkesforsikringen 1909 og av praktiske grunde har man indført den samme gruppering i industristatistikken. Stoffets behandling falder naturlig i to hovedavsnit, ett som gir en oversigt over I. Den industrielle utvikling, tabellerne A H og ett som viser II. Den faktiske tilstand i det aar,.som foreligger til bearbeidelse, tabellerne i og.

I. Den industrielle utvikling 18971910. Den industrielle utvikling vil fremgaa av tabellerne A H. Tabellerne begynder med 1897, da opgaverne for anstaltens første virksomhetsaar 1895/9 har vist sig at være mindre paalidelige. Tabellerne viser at den industrielle opgang fra begyndelsen av 189oaarene kulminerte i 1899. Nedgangen vedvarte til 1904, da de første tegn til opgang igjen begyndte at vise sig. Opgangen i de senere aar har været meget sterk. Aaret 1910 viser for de fleste bedriftsarters vedkommende en fortsat stigning. Baade antal bedrifter, antal arbeidere, utbetalt løn og anvendese av mekanisk drivkraft er øket saa sterkt, at aaret 1910 i enhver henseende staar høiere end noget tidligere aar. Forøvrig henvises til bemerkningerne ved de forskjellige tabeller bedrifter. Tab. A. Tab. A. viser det samlede antal bedrifter inden grupperne og for riket fra 1897. Som særskilt bedrift er her regnet hvad der teknisk hører sammen som en enkelt virksomhet, likegyldig om flere virksomheter drives av samme driftsherre, som en forretningsmæssig enhet. Driver en og samme driftsherre saaledes f. eks. karbidfabrik, tracsliperi og mollebruk, regnes det som tre bedrifter. Der er for grupperne IXV samme stigning fra 1909 til 1910 som der var fra 1908 til 1909. I det hele har man for disse grupper fra 18971910 en stigning av vel 50 /() omtrent den samme stigning som for aarsverkenes vedkommende. En sammenligning med tidligere aar for de enkelte gruppers vedkommende, er ikke mulig overalt, idet der som tidligere nævnt for aaret 191 0 er benyttet en ny gruppering av bedrifterne. Ser man eksempelvis paa gruppe IV Ertser og malme, saa indeholdt den i 1909 kun 9 bedrifter, idet man da under denne gruppe kun medtok hytteverk o. lign., mens man i 1910 har tat grubedriften med her. Likeledes skyldes nedgangen i gruppe XII Næringsmidler, at en del smaa sag og møllebruk, som før var henført under denne gruppe nu er henført under gruppe XI Træ og snittestoffe.

, (Jruppe. Groupe. I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. Forêts. c) Tømmerfløtning Flottage des bois II Transportbedr. Ind. des transp. III Sten og jord. Pierres etc. IV Ertser og malme. Minerais. V Metalforarb. Trav. des mét VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri. 1 Ind. chimiques. VIII Varme, belysn. Chat./f. et éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. Tabel A. bedrifter. Nombre des établissements. 1897 1899 1900 1901 190 1904! 1905 1907 1908 1909 191 0 5 4 40 SO 5, 008 1 40 090 144 184 47 4 90, 08 1 5, 48 57, 4', 04 58 1 1 7 705 87 1, 1! ii, 1011ro lo 9 9 9, 1 1441I8 I9 8 191 195, 9 99 94 7 81 90 89 11 1 14 140 1 4i 0 7 8 159 45 78 09 00, 7; 1 8, 0 7 1 408 49 154 14 15 87 IoI1.0 1 77 1 84 10 5 5 0 71 8 40 44 48 X Papir, lær etc. 1, 00 14 11, 19 55 7 7 Papier, cuir etc. XI Træ og snittestoffe. 185 1547, 15,150 148, 1575 15 75 195 187 Bois, os, ivoire. 7810 791 XII Næringsmidler. 8 140 158 1599 11 117 11' 18 ;1771 1797 Aliments etc. 45 1 7 8 XIII Iekloedn. etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. Totals.f. riket.ixv Ens. du royaume. a. uten skogbruk forêts non Compr. b. med skogbruk forêts y compr. 47 48 55,, 7 SS 98 181 77 5 1+ I79 085 1 8 171 194 197' 19 90 9 7 7, 79 7 8 8 47 798 44 459 I 10 19 økning..4ugment. 18971910 abso. lut 545' **) 171 **)1 % 9 148 10.8 14 49 01 0 18 1 44 44 58 9 705 9 5 9 58 9 79 9 90 9 895, 11 41 11 77 1 05 1 781 1 0.015 19 57 ''41 4 0 9. 1 5 8, 8.4 9 18. HA 50.1 81 49,.1 118 454. 745 41.1 9 5.i 495i 5.4 XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private. 84 84 87 8 88 84 +1. privée, 8 5 77 81 85 81 b. Offentlige. Tray. publics, 8 97 8 11 10 97 97 151 159 184 18 85 1.0 c. Kommunale. Tray. comm. Totalsum for riket IXVI 88 909 I058 110 115 1045 104 1105 1114 iio8 j 071 1 0.4 Skogbruk, stat og kom mune medr. 9 4 10 7SS 10 787 10 871 1104M 11 15 11 110 1 84 1 0 1 95 0 895 1147111.8 Le royaume. 5) For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé a supprimer les années intermédiaires 1898, 190$ et 190. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications, que tollte comparaison avec les années, préécfeìete.c donnerait des résultats inexacts.

aarsverk. Tab. B1. Tab. Bi viser det samlede antal aarsverk for grupperne og for riket fra 1897. Det paalideligste indtryk av de forskjellige virksomheters vekst faar man ved at se hen til antal aarsverk (I aarsverk 00 dagsverk). Totalsummen for riket for grupperne I XV, skogbruk ikke medtat, viser en fremgang siden 1897 paa ialt 4 0 aarsverk, en økning av ca. 5 Date er en økning, som er omtrent det sdobbelte av folkemængdens tilvekst i samme tidsrum, idet denne kun utgjorde 10,8 % (folkemængden var i 1897: 157 418 hjemmehørende personer og i 1910: 91 78, en økning av 4 4 eller 10,8 ). Nedgangen efter 1899, som fortsatte helt til 1904, har været avløst av en sterk opgang. Rigtignok utviste aaret 1909 en foreløbig stilstand, men aaret 1910 utviser igjen en betragtelig opgang, nemlig for grupperne I XV 8 7 00 aarsverk. Den absolut set største fremgang utviser gruppe X, Papir. Dernæst kommer gruppe VI, Maskiner. Denne gruppes fremgang er av særlig betydning, da den danner grundlaget for al anden industri.

1, I, Tabel B. aarsverk ialt. Nombre total des années de travail. 7* Gruppe. Grou e. 1899 1900 1901 190 1904 1905 *) 1907 1908. 1909 1910 *\, Il Transportbedr. 1 47 I. 91 1 174, 1 877 1 18 1 51 1 57 15 148 14 0 1S 08011 79 **) Ind des transp. Ill. Sten og jord o. Pierres etc o 7o 11 098 9 14j 90 9 9 9 4j 10 85 1 07, II 81 11 0o, 7 48 **) INT Ertser og malme. Minerais. 7,' 404 4I8j 140 7' 8., 84 47 1 5 448 * 5 ) økning. Augmost. 1897 19 10 a) Landbruk. 1415 1 18, [8 1i 8o 11 1 Agriculture. / 49 b) Skogbruk. 10 701 9 59 * * _ Forts. e)tommerflotning. j 010 Flottage des bois. V Metalforarb.. Tray des. mét. VI Maskiner etc.. :Wachs' nes etc. 1, XV Polygrafisk Ind. polygraph. 781 04 18 9 44 49 9' 084 44 819 Totals. f. riket Ens. du royaume. a. uten skogbruk 8 94 99 914 97 477 9 171 94 554 94 590 97 479 11704 10 107 1898 forts non compr.i b. med skogbruk 1098 187 forts y compr. XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private.. privée. h. Offentlige... Tray. publics. C. Kommunale. Tray. comm. Totalsum for riket 1XVI Skogbruk, stat og kommune medr. Le royaume. 19140 5 878, 8 071 8 87 17 j 5 4 17' bo 1 4 181 148 '4 171! 175 Qo 8 oo5 o 0 7 no 7 48 40 5 4 8 7 1 o 11 5 77 1 5 9 5 8 5 5t 455 1 15 15 1 17 abso. lut * _ 80 810 970 74 819 4 11 4 10 4 8 5 1 5 8 5 70 45 0 74.7 9 9 11 81 11 88.1'1 8 1 1 1 579 1 44 8 I5 47 15 91 1 4 754 1 08 809 7.8 VII Kemisk industri ' 1 70 1 s 1 7c 0 I 1' 1 5 1 8 017 51' 550 49 7 8 41 17.1 Ind. chimiques., VIII Varme. belysn. 1 r, 79, 845 8001 84 9, 949 9 9 t 084 1 1 4 1 57 I 19 970 14.9 Chauf. et éclair. IX 'Fekstilindustri r), J e,,, 7 801j 8 00 8 0 1 8 41 8 00, 48 OZSUI 1 4,7 9 884' io 01 10 197 9 0.7 Ind. textiles., X Papir, ker etc. I 7 70 1 8 00 8 77 891 8 77 9 97 io 81 I 1 74 159 1790 14 7 7 00 91.1 Rapier cuir etc. XI Træ og snitte j stoffe II 54 1 1 88 1 95 1 88j 1 1 o al' 8o 1 1 o 1 419 1 75 1 19. Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler Ali ments etc. XIII Beklædn. etc. Ville/nods et c. XIV 1yggeindustri Ind. de la c onstr. 9 117 10 587 1 10 897 10 791 10 77 10 819 9,i 1 151 1 888 1 4914 5 797. 17 i751 1 I 847 I 8 I 85 I 98 4451 99 57 8 4 97 7801 0 o 11 98 1 10 08 j 9,,7 9 0 7 8 910, 1 579 1 44 I 17 II 098 775. 45 1 9. 1 40 55.5 1, 45' 70 8 4 1 4.0 488j 7 091 954 1.0 9 100 111781 1101 1108511095 10719111057 1988 145 1 1,14051517 007 (i5. "') For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé supprimer les années intermédi aires 1898, 190 et 590. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver såmmenligning med tidligere aar vil være misvisende. I/ ad oplion du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les anisées précédentes donnerait des résultats inexacts.

8* aarsverk fordelt efter kjøn og alder. Tab. B. Tab. B viser aarsverkenes fordeling efter kjøn og alder for grupperne og for riket for aarene 1900, 1905 og 1910. Hvis man betragter grupperne I XV (skogbruk ikke medtat) viser det sig, at antal aarsverk for voksne mandlige arbeidere procentvis er gaat ned, mens antal aarsverk procentvis har øket for betjenter, kvinder og barn. Særlig er nedgangen for mændenes vedkommende fremtrædende i gruppe V Metalforarbeidelse, VIII Varme og belysning, X Papir, XII Næringsmidler og XIII Beklædning. aarsverk for gutter er relativt øket mest i gruppe V Metalforarbeidelse, for piker mest i gruppe XIII Beklædning. Den gruppe hvor kvinders arbeide er av størst betydning er gruppe IX Tekstilindustri hvor de 179 aarsverk for voksne kvinder utgjør vel o O/lo, dernæst kommer gruppe XIII Beklædning og rensning med 9 aarsverk eller 5 O/0 og gruppe XII Nærings og nydelsesmidler med 574 aarsverk eller 5 O/0.

I 9' Tabel B. aarsverk fordelt efter kjøn og alder. Nombre des années de travail réparties suivant le sexe et l'âge. Gruppe. Groupe. Aar. Betjente. Employés. Mænd. Hommes. Kvinder. Femmes. cy. 010 Mænd. Hommes. Voksne. Adultes. Arbeidere. Ouvriers. Kvinder. Femmes. Barn under 1 aar. Enfants audessous de 1 ans. Gutter. Garçons. cio Piker. Filles. Année. Aarsverk ialt. Nombre total 01 0 010 O/0 d' ann.. abso av abso av abso av abso av abso av abso av de lut grup. lut grup lut grup lut grup lut grup lut grup (r a v. pen pen pen pen pen pen 5900 Ia) Landbruk. '4 9. I.7 Is 1905 7 Agriculture. 9.4 I. 8 1910 545 97 1 0.7.0 149 b) Skogbruk. 1910 9 59 100.0 _ Forêts. 9 59 c) Tommerilatning 5910 55 1.8 951 98.1 1 0.5 010 Flottage des bois. 1900 8. 1 78 9. 47.1 8 0. 1 174 II Transportbedr..9 Ind. des trans", 1905 7.0 1 1 8 9.4 48 88 0.7 5 1 9 5.81910 4.1 1 0.! 1 0 89.8 795 19 LI lo o.i 1 79 III Sten og jord 1900 1 t 1.8 8 0 91.4 0 1. 9. 81 0.9 9 54 arter 1905 08 1.9 9 98 9.0 94.71 90.7 7 0.7 10 85 Pierres etc... 1910 15. 14 88.4 48 4.1 59.5 95 1. 7 48 IV Ertserogmalme 19oo 9. 400 95.7 5 I. 4 0.9 418 1905 IO.0 Minerais. 15 1 0. 1 1 0. 8 1910 5 4.7 1 5 014 9.0 11. 55 1.0 1 5 448 V Metalforarb. 1900 8.1 17 8. 44 10.7 17. 1 0.4 970 Tray. des mé 1905 10.5 5 0.1 51 81.1 514 1.4 1 4.5 15 0.4 4 50 taux. 1910 171.0 4 409 77.0 790 1.8 1 5.5 4 0.7 5 70 0.519o 415.5 IT 157 9.9 5 50.1 II 881 VI Maskiner etc. 1905 44. 1 II 51 9.5 0 0.5 Machines etc 48.4 1 44 8 1. ' 1910 784 4.c5 4 1 4 597 91.0 18 4.9 I 508 VII Kemisk industri 79 0 0 44. 9 0.5 1 5 8 9.5 40.7 5.1 7 1. 1 700 5905 7. II 0.5 1 80 8.5 514 5.5 4 1. 1 5.0 017 Ind. chimiques. 1910 0 5. 1 0. 89 75.9 59 15.8 77.0 0.7 78 VIII Varme og belysn 1900.8 79 8 5.9 78 9.1 5 o. 5 0. 8o Matériaux et 1905 54 5.8 0. 77 78. 10 14.0 9 1.0 7 0.7 99 ap. de chauf. 1910 1 7.4 0.1 I 14 79.7 17 10.4 0 1.8 9 o. 1 49 et d'éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. 1900 1905 1910 195, 5 58 '4.0.5 15 1 4 0. 0. 1 0.4 00 4 01 1.7 0.4 9. 4 974 5 18o 179 0.1 59.91 0.1 198 5 8.4.9.8 0 1 14.7.7.1 8 0 8 48 Io 197 190o 17.0 7 58E; 8.4 911 10.4 71 0.8 0.4 8 77 0.0 4 8 88 8.7 I 8 1.9 115 LI 0. 10 81 1905 1910 55.8 18 0.1 II 5 79. 179 14.8 1 171 1. 17 0.9 14 7 XI Træ og snitte 1900 0 1.5 1 1 95.0 185 1. 00. 1 95 stoffe 1905 11 1.8 I ii 19 9.9 17 1.5.8 II 80 Bois, os, ivoire 1910 4.5 4 1 07 91. 8 1.7 58 4. 1 75 8 XII Næringsmidler Aliments etc. XIII Beklædn. etc. Vêtements etc. 1900 95.7 18 0. 945.7 045 8.0 18.9 7.5 1 0 897 1905 4.1 7 0. 881 0.9 59 1. 75.4 187 t.7 II 95 191 0 5 88 0. 7 991 5. 5 74 5 5.8 45.1 14 914 r9oo 1.9 5 0. 859 4.5 87 47. 5.8 1. 1 847 19o5 45 1.8 ri 0.4 980 40.5 I 851 5. 8o. 44 1.8 445 1910 18.9 7 o.8 i88 8.4 9 5. 15.1 11. 4 97 XIV Byggeindustri. 1900 50 0.5 9 9 8 99.0 I 49 0.5 50 08 Industrie de la 5905 8 I. 79 98. 47 0.7 910 construction. 1910 74.5 50 79 9. 14 1. II 098 XV Polygrafisk in 1900 58. 0.5 I 0 795 0.5 8. 4 1. 04 dustri 1905 71.7 1 o.7 818 0.9 7.8 5 0.9 49 Ind. polygraph. 1910 10.7 II 0.4 I 751.1 770 7. 1 4 4.7 50 1.8 819 1 Totals. f. riket IXV 1900 09 1 0.1 80 5 8. 1 5 1.8 1 818 1.9 7 0.7 97 477 Ens. du royaume. 1905 458.5 88 0.1 77 40 79. 14 14.8 1. 71 0.8 97 a. uten skogbruk 1 forêts non conzpr.t 1910 4 47.5 7 0. 99 77. 19 95 15.5 89. 1 9 1.0 18 98 b. med skogbruk ( forêts y compr. 1 4 47. 7 0. 108 95 78.8 19 95 14.5 89.5 1 9 0.9 18 7 XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. 1900 5.1 14 89.4 11.9 1 0. 10 a. Private.... 1905. 1 91.1 9.7 r4 Ind. privée.,1910.8 149 95.5 I 0.7 15 1900 b. Offentlige... 8 5 44 8 09 94. 1 89 I.0 4 0.5 8 87 Tray. Publics. 19 5 97 54 800 9. 17 1.7 1 0. 7 48 1910 499 7.5 5 0.I 081 90.7 9 0. 8 0.4 5 0 0.7 70 4011 9. 4 0.1 C. Kommunale.. 19" 14 07.5 4 0. 1 I 4 57 Tray. comm. '905 90 5. 5 77 94.4 15 0. 4 0.1 5 9 5910 4.o 0.1 598 9.1 5 0.7 9 0.1 7 09 1 Totalsum for riket 1 XVI 1900.4 1 0.1 9 719 8.8 1 7 11.4 1 85 1.7 7 0. 110 1 Skogbruk, stat og kommune medr. 1905 15.9 9 0.1 89 79 81. 14 51 1.1 188.0 71 0. 110 410 Le royaume. 19 Ic) 5 40.5 48 0. 11 75 80.0 0 0 1. 4l7. 1 19 0.9 15 17

Io* Gennemsnitlig antal forsikrede personer. Tab. C. Tab. C. viser det gjennemsnitlike antal forsikrede personer i hver gruppe. Dette tal er ikke ensbetydende med det virkelige antal arbeidere ; dette kjendes desværre ikke og kan vanskelig bringes paa det rene, ti selv om hver bedrift opgav sit virkelige eller gjennemsnitlige antal arbeidere, vilde man neppe undgaa at regne enkelte arbeidere to eller flere ganger, fordi det ofte hænder, at den samme arbeider er sysselsat i flere forskjellige bedrifter i aarets lop. Det gjennemsnitstal, som her regnes med, findes ved at dividere det for hver bedrift opgivne antal dagsverk med den for bedriften opgivne driftstid. F. eks. for en kortvarig bedrift med driftstid 55 dager og antal dagsverk 440, faar man et gjennemsnitlig antal arbeidere av 44 = 8. 55 Disse 8 figurerer i denne tabel med samme vegt som en mand, der bar arbeidet i 00 dager. Eller en vedvarende (»varig«) bedrift : driftstid 80 dager, antal dagsverk 144 100, gjennemsnitlig antal arbeidere 1448o00 =515, idet man maa regne med hele tal. Disse 515 og de 8 lægges sammen, og man faar et gjennemsnitlig antal arbeidere av 5, et tal, som egner sig litet til sammenligning. De opgaver, som virkelig kan tjene som maal for utviklingen og til sammenligning, er antal dagsverk eller i den oversigtlige form, som her anvendes antal aarsverk (et aarsverk 00 dagsverk). Se tabel Bi og B. Opgaverne over det gjennemsnitlige antal arbeidere maa derfor benyttes med reservation. Da imidlertid fremgangsmaaten ved beregningen av det gjennemsnitlige antal arbeidere har været den samme gjennem alle aar, vil dog tillægsprocenten gi et rigtig uttryk for bevægelsen. Tillægsprocenten stemmer med tilvekstprocenten for aarsverkene, der for grupperne I XV var 55.5 %. For at faa et billede av Norges industrielle utvikling kan man sammenligne det gjennemsnitlige antal arbeidere (gruppe I XV) med den hele folkemængde. I 1897 utgjorde dette antal 105 94 paa en folkemængde av 157 418 d. v. s. 4.9 N og i 1910 utgjorde det 15 840 paa en folkemængde av 91 78 d. v. s..9 j'o. Procenten er altsaa næsten halvanden gang større i 191 o end 1 aar tidligere.

I I,, Tabel C. Gjennemsnitlig antal forsikrede personer. Nombre moyen des assurés. Gruppe. Gro ule. I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk.. Forêts. c)tømmerflotning. Flottage des bois. II Transportbedr. Ind. des tramp. III Sten og jordart. Pierres etc. IV Ertser og malme 1897 1899 5) 80 84 1900 81 1901 190 1904 *) 84 97 1905 1907 1 1 *) 1908 1909 1910 økning, Augment. 18971910 absolut i %. 877 5 9 4 00 4 778 54 81, 7 0 898 9 755 979 **), 9 uoi 1 077 II 749 II 14 II 747 II 74 1 19 49 80 88 85 1 057 55 809 879 **) **) 14 701 14 14 1 175 8 98 **) Minerais.. 90 408 4 41 o 90 04 9 10 5 '1') V Metalforarb... Trav. les mét. 0 958 4 118 814 9 4 4 4 90 5 78 5 40 5 895 55 YI Maskiner etc. Machines etc. 9 94 1 700 1 7 1 99 1 09 1 1 1 8 1 17 141 15 49 1491 797 VII Kemisk industri Ind. chimiques. VIII Varme, belysn. Chauf et éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. I 500 I 84 I 847 I 814 I 95 I 980 145 77 0 741 87 917 417 11.1 989 I 1 I 171 7 895 8 087 8 44 8 481 8 48 X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. 7 755 8 40 8 9 9 07 8 95 9 54 1 0 8 5 75.4 I 09 I 1 44 I 5 00,I 5 I 599 I 801 00 I 041 105. 8 5 8 7, 1 0 05 IO 10 10 505 IO 1 41 70.1 0.7 1 1 7 1 95 1 991 1 5 1 84 7 49 95.8 XI Træ og snittestoffe..., 15 75 17 498 18 740 18 05 1 847 17 191 1 4 19 110 17 1 17 910 19 70 95 0 5.1 L_ Bois, os, ivoire XII Næringsmidler. Aliments etc. 9 788 1190 11904 II 59 1155 1145 1 18 1 745 14 857 14 994 15 881 09. CIII Beklædn. etc. Vêtements etc. 95 I 904 I 95 I 904 I 908 00 51 o88 44 974 4 08 91 5,0 Iv Byggeindustri, 1 080 18 9 5 1 9.0. Ind. de 59 4 1 15 15 10 14 la constr. 978 1 959 1 0 18 504 19 17 18 17 XV Polygrafisk ind. Ind polvgra.ph. 40 77 0 o 79 91 8o 988 18 7 854 448 18. Totals. f. Riket 1XV Ens. du royaume. a. uten skogbruk. forêts non compr. 10594 1779 1545 1 1154 11978 111 15111 15401 157708 15840 59898 5.5 b. med skogbruk. forêts y compr., 151 149 XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private... Ind. privée.. 198 194 11 197 195 8 5 8 1 1.7 b. Offentlige***). Tray. _publics. c. Kommunale***) Tray. comm. Totalsum for riket IXVI Skogbruk, stat og kommune medr. Le royaume. 5 878 * 55 ) 17 1 555 ) 8 071 8 87 8 885 8 0 7 II() 7 48 40 5 4 17 5 487 0 1 5 771 5 9 5 85 51 I 455 45 488 705 7 091 8 954 1.0 115155 19714 18550 18 1008 1858 159 1878 1791 470 57 10517 104 7 s) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé à supprimer les années intermédiaires 1898, 190 et 190. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groves de si grandes modijications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. *5.0) For stat og kommune har man i nærværende publikation for alle aar anført»antal aarsverkg og )antal per. sonerg, idet dette sidste har været vanskelig at bringe paa det rene med en saadan nøiagtighet at det vilde være brukbart. De anførte tal er derfor noget for smaa. En ce qui concerne Etat et les communes, nous avons dans cette Publication indiqué pour to ut es les années le»nombie des années de travail«et le nombre des per sonnes «,il a été difficile de se procurer ce dernier renseigne 14.0

1' 1' Den samlede utbetalte arbejdsløn. Tab. DI. Tab. DI viser den samlede utbetalte arbeidsløn for de enkelte grupper og for riket fra 1897. I forhold til 1897 er stigningen inden grupperne I XV millioner kr. eller 10,9,%. Stigningen er altsaa adskillig storre end stigningen i aarsverkernes antal, som var 55,5 (/0 Den gjennemsnitlig utbetalte løn pr. utført aarsverk i aarene 1897 1910 stiller sig for aile grupper (I XVI), skogbruk ikke medtat, saaledes: 1897 I 898 I 899 I 900 1901 190 190 I 904 1905 190 I 907 1908 I 909 kr. 785.1 818. 85o.85 87. 87970 884 884.57 89.77 88.0 908.9 948.4 987.» 1005.77 Igio: 1005.5 kr. Altsaa en stigning paa 0 /o. Denne utregnede aarslon gjzelder alle de av industristatistikken omfattede personer under ett, altsaa saavel betjenter som arbeidere, mænd som kvinder, voksne som barn, skogbruk dog, som ovenfor nævnt, ikke medtat. I gruppe VII Kemisk industri er den utbetalte arbeidsion steget til det 5dobbelte fra 1897, i gruppe VIII Varme og belysning er den steget til det dobbelte og i gruppe XIII Beklædning og rensning til næsten det 9dobbelte.

1 Tabel Di. Den samlede utbetalte arbejdsløn. Salaires totaux. Gruppe. Crory e. I a) Landbruk. b) Skogbruk. Forts. c) Tømmerfløtning. Flottage des bois. 1897 1899 1900 1901 190 1904 1905 1907 1908 1909 1910 '000 kr. Too krhi000 kr. i000 kr. I000 kr. Joao kr. I 9 9 ti 14, økning. _4(gment. 18971910 abso Î i %. lut oo kr. I000 kr. I 000 kr i000 kr. i000 kr. I000 kr» Icy 57 89 10 14 **) 9 745 8 44 ") II Transportbedr. 10019 ii 9 1175115 II 08 I I 59 II 908 15119 1471 118 1499 **) Ind. des trans III Sten ogjordarter o 04 9 7 945 8 19 5 8 4 9 718 1 4, 1 7, II 59 7 4 * *) Pier/Ts etc. IV Ertser og malme. 85 Minot/is. Metalforarb. Trav. des métaux. VI Maskiner etc. Machines etc. Kemisk industri. Ind. chimiques. TIlL Varme, belysn. Chauf et éclair. IX Tekstilindustri. Ind. textiles. 4 1 7 4 7 11 4 8 5 04 5 0 1 X Papir, lær o coo 7 09 7 704 8 019 7 80F; 8 941 9 114 11 I /Wier, cuir etc. 7 1 848' 1451 1588 XI Træ og snitte 1 stoffe... 9 f I 10 8 1 195 II 758 10 89 Bois, os, 1 1 0 5 1 5 II 45 U 87 1 578 Næringsmidler. Aliments etc. o 74' 7 800 8 oii 8 III Beklædn. etc. 78 1 154 I 18 I 190 T'?frinenz's etc. 8 14 8 18; 8 4 9 741 F IoI4 II 199 00 0 1 79 ( 9 87 0. 08 8 85 ") 540 1 4 1 444i G58 0 55 1 5 1 4 8, 4 88 4 99 5 574 0 4 11.9 775 1 10 894 II 05 II 44 II II 777 II 79 1551 1 474 15 55 1 1708 9 1 1.0 1 901 I 19 I 407 I 1 I 9 I 41 I 70 505, 90 4 11 4 490 589 98. 54 1747 774 1 7_0 880 8 85 I 04 I 9 1 09 I 759 18 5.1 4 858 5 17 o41 41 0 890 1 7 1 18 J IV I 498i 97 79 71 0 7 5. 9 88 14.7 4 4 49.0 098 97. 88 748.1 Byggeindustri. 7 75 1 048 10 1 9 51 9 4 7 81 7 14 1 58' 15 10 14 179 14 07 98 Ind. 8 de la constr..4 _ KV Polygrafisk ind. 07878 99 91 170 170 4 7 1 95: 10 89 I 018 54. toiygraph. `otals. f. riket IXV.'//s. du royaume. a. uten skogbruk. 1 foilts non compr. [4 171 8 811 8 100 8 7 81 494[81 9748 77 108 8511 870 118 858 10 178 00710.9 b. med skogbruk.."ditvs y compr. 18 0 18 0 :VI Forskj. bedr. diverses. 1a. Private.. 1 8 14 I 1 4 5 1 99 17 140 198, 0 7 197 59 4.8 frivée. b. Offentlige.. Trav. publics.. 5 5 1 5 7 97 8 9 479 9 759 8 944 8 44 8 40 8 ioi1 7 878 7 84 8 119 04 47. 1 c. Kommunale. Trav. comm., n, 0, 494 174; no, 5 19 5 985.05 5 507 5 75 o öo o 7 1 8 070 5 57. otalsuin for riket Skogbruk, stat kommune med r. og 18 95 1O99 5141 97 7419, 9 187 97 8 1 99%11 814 14 849 155O08 8 114. Le royaume. *) For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé h supprimer les années intermédiaires 1898, 190 et 190. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modi cations que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts.

Grafisk fremstilling av Den gjennemsnitlige lon pr. aarsverk (I aarsverk = 00 dagsverk). Tableau graphique du salaire moyen par année de travail (I année de travail = oo journées ac travait). Alle forsikringspligtige arbeider underett. Travaux assujettis à 1' assurance. ris dans leur ensemble. E,. Io5o (Fig. I000 95. 900 85o Soo Kr. r000 95 0 goo 85o 75 0 75 0 700 700 50 50 00 00 Soo Den egentlige fabrikindustri. Industrie manufacturière _ro_prement dite. (Fig..) 55 0 500 500 45 0 45 0 4 00 4 00 5 0 50 00 00 50 50 00 00 55 0 150 150 I00 TOO 5 0 5 0 1897 98 99 00 01 0 0 04 05 0 07 08 09 SO (:) 11 I11 1 I 11 1897 98 99 oo OI 0 0 04 05 0 07 08 09 IO Kr. 1.0o_d 150 Bergverksindustri. Sten og jordindustri. Industrie minière. Industrie de la _fiierre etc. (Fig,.) (Fig 4.) 100 1150 II00 1050 1000 95 0 90 850 Soo 75 0 700 50 00 55 0 500 45 0 4.0 5 0 00 50 al 111111111111 Kr. l000 95. 900 50 Soo 75 0 700 5o 00 55 0 500 45 0 4 00 5 0 00 59 ummill.11111 00 00 5 0 1897 98 99 00 oi 0 0 04 05 (, 07 o8 09 To ' 8 97 9 8 99 00 01 0 0 04 05 0 07 o8 09 1 0 I50 I00

I* Den gjennemsnitlige dagløn for voksne arbeidere. Tab. Ds. Tab. D viser den gjennemsnitlige dagløn : gjennemsnitlig e ion pr. dagsverk for voksne arbeidere, særskilt for mænd og kvinder og for begge kjøn under ett. Tabellen viser tydelig stigningen, som for voksne mænd i grupperne IXV er 0 70 fra 1900 Næsten den hele stigning falder paa ioaarets sidste halvdel, idet stigningen fra 1900 til 1905 kun var 5 70. Man har til belysning av spørsmaalet, hvor arbeidslønnen er størst i offentlig eller privat drift stillet op nedenstaaende oversigt. Ved sammenligning av slutsummernc sees, at de følger hinanden ganske noie i bevægelsen. Naar staten her ligger Mere, maa det erindres, at i statens arbeider anvendes særdeles mange betjente og forøvrig næsten kun voksne mænd, mens i de private bedrifter den større anvendelse av kvinder og barn, som før nævnt, virker til at gjennemsnitslønnen blir lav. Gjennemsnitlig dagløn for voksne mandlige arbeidere i Rikstelefonen og rikstelegrafen vedlikehold;. Privat bygning av telefonlinjer o. lign 1900 1905 1910 Kr. Kr. Kr..88 4.00. 84.0.50 Statens havnevcesen 98 Private havnearbeider.7 Vasdragsvæsenet.74 Privat bygning av kanaler, sluser og dammer 4 0 Statens veivteven.19 Privat veibygning 99.9.8.9 4.0.01.1.4 4.4.4.9.81 4.7 Statens lernbaneanlat Privat irnbanebygning (nten tunnelbygning). 4. 04. 8 4 4.9 4.0. 1 4.44 Statens bygningsarbeider.19 Privat husbygning.40 Statens arbeicler ialt Kommuale arbeider ialt De private bedrifter ialt (uten skog) (Gruppe IXVI a).50 89.01.8.79. 4.1.7.87.05..08.

I 7* Tab. D. Gjennemsnitlig daglon for voksne arbeidere. Salaires moyens pour ouvriers adultes. Voksne arbeidere. Ouvriers adultes. Alle under ett. Totalisés. Gruppe. Groupe. Mænd. Hommes. Kvinder. Femmes. Betjente og arbeidere (mænd,kvinder og born). Employés et ouvriers (homm., femne. et enf.). 1900 I 905 1910 1 900 1905 1910 1900 1905 1910 I. a. Landbruk. Agriculture. b. Skogbruk. Forêts. C. Tømmerfløtning. Flottage des bois. II Transportbedr. Ind. des transp. III Sten og jordarter. Iv Ertser og malme Minerais. V Metalforarb. Trav. des métaux. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri Ind. chimiques. VIII Varme og belysn. Chauf. et éclair. IX Tekstilindustri. Ind. textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. XI Træ og snittestoffe XII Næringsmidler. Aliments ete. XIiI Beklædning etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la const. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. Totals. f. riket I XV Ens. du royaume. a. uten skogbruk. forêts non compr. b. med skogbruk. forêts y compr. XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private. Ind..privée. b. Offentlige.. Trav. publics. c. Kommunale. Tray. comm. IXV Riket, skogdr,, off. og komm. bedrifter medregnet. Le royaume. Kr. Kr..1.1.0.0 Kr..80.04 51.8.9. 1,40 1.4 1.7..5 1.5 1.5.01.08. 1.47 1.50.57 Kr. Kr..98.18 1.5.74 1.44.95.0 Pierres etc.. 1.48 1.4.7.7 1.9 1. 4.11.07.01.54.I.49 IC 4.18 1.47 1.5 1.84 1.75 1.58 1.58.97.04.5 1.1 1.4 1.8.70.98 1.4 1,51.99.08.75 1.1 1.5.9.9 Bois, os, ivoire..4 1.4 1 1.. 4.4 4. 1 5.7 1.75.7.5 4.09 I 1.0 1.7 4 1.55 4. 05 1.4 1.7 50.7. 8 7 1. I..89,05. 1.8,0.05 Kr. Kr. Kr. Kr. 1.97.11.8.78.04 5.45.54 1,8o.97., 1.75.90.99..8.89.9 4.18 1.74.89.84. 4 1.5.09.15.55,0.7.81.9 1.7.00.9.5 1.71 1.9 1.99.5.01.9.9.59 1.5.91.90.9 1.75.45.49.77 1.77.14.04.4 1. 5.4.45 4..05.78.95.4 1.79.79.8. 1.79.4.4.49 4. 1 9 1.95.5 8. 814.04.19,0..79.1.591 1.48 1.50 1.79 91.95.40

Tabel E. Samlet oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien. I tab. E. har man kun medtat de bedriftsgrupper, som kan henregnes under fabrikindustri,bergverksdrift og stenindustri, d. v. s. folgende grupper: III Sten og jordarter, IV Ertser og malme, V Metalforarbeidelse, VI Maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben og instrumenter, VII Kemisk industri, VIII Varme og belysningsstoffe, oljer, opvarmning og belysning, IX Tekstilindustri, X Papir, lær og gummi, XI Træ og snittestoffe, XII Nærings og nydelsesmidler, XIII Beklædning og rensning og XV Polygrafisk industri. Angaaende det nærmere indhold av hver enkelt gruppe henvises til detaljetabellen side 11. aarsverk og gjennemsnitlig antal arbeidere viser omtrent den samme stigning, ca. 0 %. Ser man paa den hele bevægelse siden 1897, gaar den opover til 1900, saa et par aar ned, idet 190 danner minimum. Opgangen begyndte altsaa tidligere for den egentlige industris vedkommende end for samtlige bedriftsgrene tat under ett. Aaret 1910 staar hvad aarsverk og antal arbeidere angaar ca. o /, Mere end 1897 og ca. O/o hoiere end 1899. Den utbetalte lønningssum er (efter hvad tabellen viser) vokset betydelig sterkere, d. v. s. arbeidet blir langt bedre betalt nu end for IO aar siden. Samtidig med denne store fremgang i virksomheten er ogsaa eksportværdien tiltat overordentlig. Man hitsætter fra handelsstatistikken (Norges Off. Stat. række V, nr. 11, side 15*) en opgave over eksportværdien av landets industriprodukter, som, selv om den ikke omfatter alle de i nærværende opgave medtagne grupper, dog illustrerer forholdet. Aaret 1905 er et vendepunkt, idet den samlede eksportværdi da mer end dækker de utbetalte arbeidslønninger. Særlig gunstig stiller forholdet sig for 1910 med et overskud av 17 millioner kroner eller vel 17 Olo.

, i Ì 9* vp. Aar. Annie. 1897 98 99 I goo oi 0 0 04 05 o 07 o8 og 10 Sum utbet. arb.lon efter Riksforsikr. Salaires totaux. mill, kr. 4,5 5,9 59,8 1,0 1, 0,9 1,8,7 4,7 7,4 8o, 8,8 88,4 97,8 Samlet eksportværdi efter handelsstatistikken Valeur de l'exportation. mill. kr. 50,4 4 1, 4,4 48,9 5 1,9 55,4 5, 58, 7, 77,9 85,1 9,4 98. 11 4,7 Tabel E. Oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien. Tableau de l'industrie manufacturière, des exploitations minières et de l'industrie de la pierre. 1897191o. 1897 1899, 5) I 1900 1901 190 1904 1905 5) 1907 1908 19091910 5) økning. Augment. 18971910 absolut o/ bedrifter. Nombre d' établ. aarsverk. Nombre d' ann. de travail. Gjennemsnitlig antal arbeidere. Nombre moyen d'ouvriers. Sum utbetalt arb. lon i 1000 kr. Salaires totaux. Gj.sn. Ion pr. aarsverk kr.. Salaires par année de travail, en kr. 45 5 1 5 518 5175 5 1 9, 1 74015 741 79 8 j 7141 7481 77979 905 9749 555 54 10599 070 1 05 0 7 45.7 97 10094 8581 1.9 9905 8 944 8 4 5 8 8709 8 889 87011t0181 1044 10498 I I 1980 4075, 0. 449 597 8 7 1048 1194 1 09 88 471 8000 871 88405 97788 5119 110.4 745 808 8 87 8 89 80 890 9 5 94 99 4 0.1 hestekr.. 159059 Nombre des chevaux de 19455 1041 088 force., 1 79895 901 9 55 8 7 40874 4 74444447 85 179. *) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le mangue de place a forcé à su p p rimer les années intermédiaires 1898, _Nos et 190.

0* Oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdrift samt sten og jordindustri hver for sig. Tabel Ei E. Tabel E I, den egentlise fabrikindustri, indeholder folgende av detaljetabellens grupper (se s. 11): Gruppe V til og med gruppe XIII og gruppe XV. Tabel E, bergverksdriften. indeholder: Guppe IV. Tabel E, sten og jordindustrien, indeholder: Gruppr III. Som man vil se har den egentlige fabrikindustri gjennemgaat en meget jevn utvikling. Efter aarsverkene er nedgangen fra 1900 til 190 meget liten og allerede i 1904 er man kommet op i samme høide som i 1900 og siden har der været stadig stigning. Den lavere aarslon i den egentlige fabrikindustri. end for alle arbeidere under ett kommer av, at i fabrikindustrien er kvinder og barn sterkest repræsentert. Den lavere lon for disse bevirker det lavere gjennemsnit. Til side 0' har man knyttet en grafisk fremstilling av den gjennemsnitlige lon pr. aarsverk i aarene 18971910 for alle forsikringspligtige arbeider under ett (skogbruket undtaget) (fig. for den egentlige fabrikindustri ( fig. ), for bergverksindustrien (fig. ), for sten og jordindustrien (fig. 4). Tabel E, i. Oversigt over den egentlige fabrikindustri. Tableau de l'industrie manufacturière. 18971 9 1 0. 1 897 189 9 1900 1901 190 1904 1905 1907 1908 1909 1910 5) 5 ) økning. Augment. 1897 1910 absolut bedrifter. 4 09 4 4901 Nombre d établ. aarsverk..,vombre del/m.(1e 5 919 travail. 4 58 4 51 4 59 4 7 4 779' 11 5 5 0 5 889 I 85o 4 5. 8 718 4 701 4 47 4 4 708 81 77 84 81 5 8 4 88 oi 4 09. Gjennemsnitlig antal arbeidere. 0 04719 8 7 48 81 70 40 71 8o8 7 50 8 90 89 907 91 1 9 878 1. Nombre moyen 71 7 d' ouvriers. Sum utbetalt arb.lon i 1000, kr..... 9 7 7 Salaires to/aux. Gj.sn. lon pr. aarsverk kr..s'alaires par an /hie de travail, en kr... 49 990 5 741 5 77 09 5 7 54 707 7 5 7 778r5 819 8 80' 819 74 1 5 870 908 7 55 8 70 44 0 110.9 9 0 951 15 9. hestekr.. Nombre des ekevaux de 1 5 1 5 1 4 1855 0887 1 9888 5194 1 4811 985 10 7850 407 41 4748 1 74 7 force. 5) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manyue de place a forcé supprinzer les années intermédiaires 1898, 190 et 190.

1 * Tabel E,. Oversigt over bergverksindustrien. Tableau des exploitations minières. 18971910. 1897 1899 1900 *) 1901 190 194 *) 1905 1907 1 1908 1909 *) 1910 økning. Augment. 18971910 absolut /0 bedrifter. Nombre d' établ. aarsverk. Nombre 41 ann. de travail. Gjennemsnitlig antal arbeidere Nombre moyen d'ouvriers. Sum utbetalt arbion i woo kr. Salaires totaux. Gj.sn. Ion pr. aarsverk kr.. Salaires par année de travail, en kr hestekr.. Nombre des chevaux de force 87 19 11 108 1 o 1 189 55 45 5 011 4' 4 55 049 5 9 4 5 448 59 49 97 750 988 08 85 50 7 1 74 195 51 4 7 18 17 141 0, 188 18 171 84 9. 4 41 81 89 89 917 98 908 947 99 I 17 1 1 1 189 5 84 4 4 10 8! 49 5 0 85 I 55 5 071 59 4 I JO 5 59 4 77 4 775 1 9 1 4 71 15 59 18 07 1 041 19 985 1 *) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 590 og 590. Le manque de place a ford à supprimer les années intermédiaires 1898, 190 et 190. Tabel E,. Oversigt over sten og jordindustrien. Tableau de l' industrie de la pierre et des autres matières minérales. 18971910. 4 1 48.9 isos 8 7.5 5 1.4 44. 1 1897 1899 *) 1900 1901 i 190 1904 1905 *) 1907 *) 1908 1909 1910 økning. Augment. 18971910 absolut /o 1 bedrifter. 40 54 5 50 49 495 490 51 5 58 Nombre d' établ. 545 1 9 4. aarsverk. Nombre d' ann. de 5 8 77 7 104 90 788 9 i0 50 857 7 084 7 48 1 0 I., travail. Gjennemsnitlig antal arbeidere Nombre moyen 7 4 1 9 Io 04 9 4 8 958 8 955 8 8 49 8 8 8 94 8 84 8 98 I 5 1. d'ouvriers. Sum utbetalt arb.løn i woo kr. 4 998 70 05 5 95 5 894 5 79 5 59 5 9 8 80 7 4 44.' Salaires totaux. Gj.sn. km pr. aarsverk kr. Salaires par année 799 87 85 8 88 874 84 908 918 94 95 1 0. de travail, en kr.....,hestekr. Nombre des che 88 7 170 7 01 0 70 87i 5 915 58 7 497 8i81 875 4 589 118. vaux de force. 4' For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé iz supprimer les années intermédiaires 1898, 190 et 190. I

* 47. 1900 5 181 0 5 55 09 49.80. Kristiania 1905 11 4.5 55 070 49. 5 4.47 1910 8 590 7 1 11 49.77 8.4 1900 II 7 5 89 4.7 8 Hamar. 1905 8.o 5 19 4.5 1910 7.7 7 90 5.10 Kristiansand. Bergen Riket Le royaume Industriens fordeling utover landet. Tab. F1 og G1. Tabel F1 viser, hvordan den industrielle virksomhet er fordelt utover landet. Omtrent halvparten falder paa Kristiania stift, derefter kommer Kristianssand stift med i j o. Holder man sig til aarsverkene, vil man se at procentvis har Kristiania stift staat stille, mens de andre stifter er gaat noget frem, og de offentlige arbeider i tilsvarende grad tilbake. I tabel F har man overalt tillagt hvert amt de i amtet utførte kommunale arbeider, hvorimot skogsarbeidet for sammenligningens skyld ikke er medtat. Størst procentvis fremgang hvad aarsverkene angaar viser de to nordligste amter. Den absolut set største fremgang viser Kristiania, Smaalenene og Stavanger amt. Mindst fremgang absolut set viser Nordre Bergenhus amt. Tilbakegang har man kun i Nedenes amt. Dette hænger formentlig sammen med nedgangen i folkemwngden for dette amts vedkommende, idet folkemængden er gaat ned fra 79 95 i 1900 til 7 45 i 1910. De offentlige arbeider viser en betragtelig tilbakegang. Stifter. Diocèses. Tabel Fi. Industriens fordeling stiftsvis.') Répartition de l'industrie par diocèse. 1900 1905 1910 1900 1 90 5 1910 8. 1900 II 49 8 54 Trondhjein 1905 1 5 9.7 9 80 1910 1 01 8.90 II 7 1900 1905 1 )1910 arbeidere. aarsverk. 'Utbe talt arbeidsion Nombre d'ouvriers. Nombre d'an.detrav., Salaires., o/ c. av 0/0 av 0/ av absolut. absolut. absolut.. riket. riket. 1 riket. 10 89 1 955 570 0 99 1 044 14 05 14 00 19 98 1S 550 15 9 179 8 1. 91 9 15.0 15 985 17. 07 10.15 1 9 10. 1 057 II.08 1 97.41900 79 548 Tromso 1905 7 07 5. 5 88 1910 8 9 4.80 04 1900 Offentlige 8 87.7 8 87 arbeider 1905 Trav. publics. 7 4 8 5.44 7 48.770 1910 701 i) Skogbruket ikke medtat. Forlis non comprises. 100 110 1 100 110 57 100 14 917 15.1 1 4.4 8 1.11 I 1.0 10.9 11.88 7,7 8,5o 8..1 5.15 4. 7.98,5 4.9 100 100 100 I000 kr. 5 0 009 49 01 7 44 4 14 4 0 7 4 1 91 1 75 905 9 5 88 9 5 1 5 497 78 7 995 1 084 19 5 77 7 08 9 479 8 40 8 Ii8 9 510 97 8 14 54 51.8 50.15 50.5 4. 1 4. 4.94 1.77 1.05 15. 9.94 9.85 10.57 7.0 8.17 8.4. 1 5. 8 7 4.8 9.8 8.59 5.54 100 100 100

1, * Tabel F. Gjennemsnitlig antal arbeidere, aarsverk og samlet arbejdsløn amtsvis. Arnter (medregnet de ken., arb. i hvert amt). Préfectures (tray. communaux compris). Nombre d'ouvriers, d'années de travail et de salaires par préfectures. 1900 190 *) 1904.) 1905 1907 *) 1908 1909 1910 økning. Augment. 19001910 abso i oio. lut 1 1 Smaalenene arbeidere 15 51i 15 470 15 85 15 94 19 15 19 18 81 19 98 4 474 8A» aarsverk I 9491 58 1 494 1 879 1194 1 705 15 749 1 7 7 04 4 1 4.. Arb.lon i 1000 kr. II 549 II 90 1 44 1 57 1 80 17 5 1 o5 18 50 701 58.1 Nombre d' ouvriers 10 98 10 4 7 9 944 9 979' II 90 II 845 1 008 1 41 5.. Akershus s d' ann. detrav. 8 05 7 80 7 758 7 8041 8 44 8 89 9 89 9 850 I 545 18. 1 Salaires en 1 000 kr. 7 574 o 9 1 7 5II 8 501 9 10 9 879 705 7.: arbeidere **)444 4 747 77 797, 7 57 7 47 7 89 047 8 5.: Kristiania **)» aarsverk 550 98 7 1 88 5 44 5 87 5 91 8 78 7.1 Arb.løn i I000 kr. 1 19 08 0 90 I9957 94 5 11 4 9 8 8 449 0 arbeidere 8 00 7 417 74 7411 8 595 8 50 9 19 8 480 477.c Hedemarken a aarsverk 07 811 9 51 419 81 885 850 8 7.: Arb.løn i T000 kr. 99 191 I 87 04 090 588 4 148 955 1 5 7.5 arbeidere 7 4 009 877 4 151 4 9 4 8 14 5 19 5 475 1 80 49.] Kristians» aarsverk 49 45 17 70 87 008 441 I 1795.] Arb.løn i 1000 kr. I 85 090 I 855 0 74 57 74 79 1 414 70 Buskerud arbeidere 8 7 89 S018 8 454 10 855 1 0 544 It 18 1 0 7 45 140.5» aarsverk 80 109 57 84 8 5 8 500 8 8 9 05 445 5.1 Arb.løn i 1000 kr. 14 5 801 5 805 49 8 4 8 741 9 1 Jo 119 805, 0.:: arbeidere 5 8 5 559 5 88 5 918 58 87 7 11 7 598 1 7 9.1 J. og Larvik» aarsverk 4 4 9 4 4 578 4 71 5 178 5 48 5 4 5 8 1 5 1 8 I.:, Arb.løn i I000 kr. 75 590 89 87 4 54 4 9 5 081 5 78 1 975 5.1 arbeidere 8 808 8 81 7 44 7 559 I 1 1 1 1 1 1 57 7 9 4., Bratsberg» aarsverk 05I 5 510! 5 45 5 51 8 08 8 97 9 079 8 84 81 4.5 Arb.løn i 1000 kr. 5 88 4 75 4 850 4 884 7 917 10 05 ro 557 1 0 415 5 17 97. 5 I 1 1 1 ' 1 arbeidere 4 4 049, 5 47 4 481 4 089 4 1 4 0II ± 551±. 8.1 Nedenes» aarsverk 99 9I 8 51 475 881 915 0 504 4 49 ': 1.4 Arb.løn i woo kr. 95 78 1 10 100 10 54 40 8 ± 11 ± 4., arbeidere 14 18, 79 888 41 44 4 178 4 94 1 180.; L. og Mandal» aarsverk 5i 4 1481 18 08 8 9 401 I7. 5 I Arb.løn i 1000 kr. 08 08, 1 808; 1 840 45 77 711 877 89, 4I..;,,,, arbeidere 181 5 5011 5 70P4 o ao 8 0 9 17 9 887 10,, 10 911 ''.5.1 Stavanger» aarsverk 5 49 4 8081 5 1 5 7 7 0 7 80 8 04 8 94 45.5 Arb.løn i 1000 kr. 570 84! 575; 94 15 5 0 0 7 0 1 70 10 5. arbeidere 5 981 5 9' 5 5901 5 7 7 01 91 7 1 7 9111 I 90.:. S. Bergenhus i» aarsverk 5 88 5 17, 5 018' 5 179 88 5 840 8 95 1 8 1.5 Arb.lon i 1000 kr. 798 78' 81 74 8 5 1 77 4 74 5 54 0 4. arbeidere 04 5 54 5 94I 5 841 7 104 7 800, 7 878 8 184 10 5. 5 Bergen» aarsverk 5 1 5 105 1501 5 1 97 7 1 855 7 011 40 9. 5 Arb.10n i 1000 kr. 4 795 4 40 4 4 5 14 5 5 5 54 1 75 09 7 08 4.0 arbeidere 787 80 8 78 95 I 00 1 070 I 0 415 5.; N. Bergenhus» aarsverk 478 544 500 45 5 5o 5 89 51 7.4 Arb.løn i woo kr. 45 497 4 8 487 5 57 75 04 7.:,' arbeidere 889 509 784 4 10 4 1 4 11 4 0 4 81 1 79.c Romsdal» aarsverk 7 49 499 795 95 9 8 7 01 8 5 11 0 7 847.4 Arb.løn i 1000 kr. I 74 1 48 I 794 04 44 19 5 45 I 71 107.( arbeidere 940 905 1 98 7 10 8 18 41 8 84 9 4 48 5. S. Trondhjem» aarsverk 5 00 5 45 5 947 017 951 7 501 7 7 7 7 5 7.ç Arbioni5000kr. 4 7 9 48O95 189 5 75]7 1 70 8 404 5 7. arbeidere 849 74 74 88 810 4 0 751 4 41 1 4 54 1 941 595 N. Trondhjem» aarsverk. 1 4 1 5 1 59 1 70 011 88 5 580 98 57.1 Arb.løn i r000kr. I 8 I 15 I 18 ][ 98 1001 5 44 58 I 45 97.0 arbeidere 19 4 848 5 09 Ç8 8' 5 74 4 805 5 178 1 985. Nordland» a arsverk 455 0 7 4 71 4 8 4 870 4 4 5 8 7 747 1 9 5.0 Arb.løn i t000kr. 8 1 4 77 4 5 05 15 5 18 4 151 4 90 1 97.0 arbeidere 91 871 I 01 1 ToiI 87 1" 8o 5 59 I 744 1 05 1 5.4 Tromso. a aarsverk 548 1 70 75 I 407 19 I 19 I 788 1 4. Arb.løn i t 000kr. 485 5 59 85 1 4 I 5 1 17 I 8 901 185.1 arbeidere 907 871 1 08 8 1 498 1 818 5 4 I 707 80o 88. Finmarken» aarsverk 545 484 59 55 8 I o8 905 95 407 747 Arb.løn i i000kr. 48 48 57 5 897 I 501 I 145 I 0 8 1 70.4 Offentlige ar arbeidere 8 87 8 o 7110 7 48 40 51 45 701 1. 4.1 beider a aarsverk 8 87 8 0 7 II() 7 48 4 0 55 45 70 H15 4.1 Tray. publics Arb.løn it000kr. 9 479 8 9441 8 44 8 40 8 Ioi 7 878 7 84 8 118 '11 : 1 4.4 arbeidere 18 550 1 008 1 858 15 9 1 87817 91 170 877,179 8 41 1 9. Riket ***)» aarsverk I Do 1 109 5 107 19 1 10 57 19 8 1 4 Le royaume 5 1 4 14 917 8 9. Arb.løn i I0o0kr. 9 510 9 9 187 97 8 1 999 1 1 81 4 1 1 104 1 4 54 50 054 51.s.) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1901, 190 og 190. Le manque de place a forcé a supprimer les années intermédiaires 1901, 190 et 190. **) Kristiania kommunale arbeider henhørte ikke under Riksforsikringsanstalten i tiden fra 'A 189'1 7 5905, hvorfor de i tabellen angivne tal er litt for smaa for Kristianias vedkommende i aaret 1900. Pendant la période du Vio 189 jusqu'au V, 190.1 les travaux communaux de la ville de Kristiania ne vesser. tissaient pas a Office des assurances, et c' est pourquoi les chiffres portés au tableau sont un peu trop faibles POI, Kristiania dans l'année 1900. ***) Skogbruket ikke medtat. Forêts non comprises.