Ekonomiska utsikter i Norden 2009

Transkript

1

2

3 Ekonomiska utsikter i Norden 2009 Nordiska konjunkturgruppens redogörelse hösten 2008 TemaNord 2008:601

4 Ekonomiska utsikter i Norden 2009 TemaNord 2008:601 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2008 ISBN Tryck: Ekspressen Tryk & Kopicenter Upplaga: 0 Tryckt på miljövänligt papper som uppfyller kraven i den nordiska miljösvanemärkningen. Publikationen kan beställas på Fler publikationer på Printed in Denmark Nordiska ministerrådet Nordiska rådet Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 Köpenhamn K DK-1255 Köpenhamn K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiska samarbetet Det nordiska samarbetet är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt de självstyrande områdena Färöarna, Grönland och Åland. Det nordiska samarbetet är politiskt, ekonomiskt och kulturellt förankrat och är en viktig partner i europeiskt och internationellt samarbete. Den nordiska gemenskapen arbetar för ett starkt Norden i ett starkt Europa. Det nordiska samarbetet vill styrka nordiska och regionala intressen och värderingar i en global omvärld. Gemensamma värderingar länderna emellan bidrar till att stärka Nordens ställning som en av världens mest innovativa och konkurrenskraftiga regioner.

5 Innhold 1. Norden Utviklingen i internasjonal økonomi Nærmere om uroen i finansmarkedene Den økonomiske utviklingen i Norden Arbeidsmarkedet Danmark Den økonomiske politik Udviklingen i dansk økonomi Udsigterne på mellemlangt sigt Finland Den ekonomiska politiken Den ekonomiska utvecklingen Utsikterna på medellång sikt Island Norge Den økonomiske politikken Den økonomiske utviklingen Utsiktene på mellomlang sikt Sverige Den ekonomiska politiken Den ekonomiska utvecklingen Utsikterna på medellång sikt... 37

6

7 1. Norden 1.1 Utviklingen i internasjonal økonomi Etter flere år med sterk oppgang i verdensøkonomien har veksten avtatt betydelig det siste året. Mens det i 2007 var en samlet vekst i verdensøkonomien på 5,0 pst., anslår IMF at veksten vil avta til 3,9 pst. i år og 3,0 pst. til neste år. Det er særlig tre utviklingstrekk som bidrar til avdempingen i veksten: (i) Fallende boligpriser i USA, og etter hvert også i flere andre OECD-land, (ii) uro i finansmarkedene og (iii) økte priser på matvarer og energi: Boligprisene i USA begynte å falle mot slutten av 2006, og prisene går nå også ned i en rekke andre land. Dette fører til lavere aktivitet i byggenæringen, og kan også føre til lavere privat forbruk. Høy vekst og økt etterspørsel globalt, særlig fra land som Kina og India mv., har gitt økte priser på matvarer og energi. Frykt for at inflasjonen kan bite seg fast på et høyere nivå har begrenset pengepolitikkens rom for å stimulere produksjon og sysselsetting i flere land. De siste månedene har imidlertid både oljeprisen og råvareprisene falt noe tilbake. Uroen i finansmarkedene det siste året har ført til økt usikkerhet i økonomien og gjort banker mer tilbakeholdne med å yte kreditt til bedrifter og foretak. Etter at den amerikanske investeringsbanken Lehman Brothers gikk konkurs 15. september, forverret situasjonen i finansmarkedene seg raskt, og myndighetene i både USA og Europa har måttet trå til med redningspakker for å dempe utslagene. Problemene i finansmarkedene og svakere vekstutsikter gjorde at den amerikanske sentralbanken satte styringsrenten ned seks ganger det siste året, fra 4¼ til 2 pst. Sentralbanken i Storbritannia reduserte i samme periode styringsrenten med ¾ prosentpoeng til 5 pst. Den europeiske sentralbanken hevet styringsrenten fra 4 til 4¼ pst. på rentemøtet i juli, etter å ha hold renten uendret siden juni Renteøkningen ble begrunnet med faren for at den høye konsumprisveksten skal slå ut i generelt økt lønns- og prispress. Den japanske sentralbanken har holdt styringsrenten fast på ½ pst. siden februar I en samordnet aksjon 8. oktober, kuttet sentralbankene i blant annet USA, euroområdet, Storbritannia og Sverige styringsrenten med ½ prosentpoeng, slik at renten nå er 1¾ pst. i USA, 3¾ pst. i euroområdet, og 4½ pst. i Storbritannia.

8 8 Ekonomiska utsikter i Norden Nærmere om uroen i finansmarkedene Uroen i finansmarkedene startet i august i fjor og hadde sitt utspring i markedet for såkalte subprimelån i det amerikanske boliglånsmarkedet. Dette er lån til husholdninger som ikke oppfyller ordinære lånekriterier. Da boligprisene først flatet ut og deretter tok til å falle og rentekostnadene økte, gikk omfanget av misligholdte boliglån og tap for långivere i dette markedet markert opp. De relativt begrensede beløpene knyttet til dette lånemarkedet er imidlertid ikke i seg selv nok til å skape problemer av et slikt omfang som nå utspiller seg. Problemene finanssektoren står overfor i dag, har mange av de samme kjennetegnene en har sett i tidligere perioder med finansmarkedsproblemer. Den lange perioden med lave renter har bidratt til utbredt optimisme og gjort det relativt rimelig å lånefinansiere investeringer i finansmarkedene. Sammen med lav prising av risiko har dette ført til økt etterspørsel etter verdipapirer, en markert oppgang i kredittvekst og aktivapriser og bidratt til at finansinstitusjonenes balanser er økt betydelig. Utviklingen har også avdekket svakheter ved virksomhets- og risikostyringen i finansinstitusjonene, og myndighetene i USA og europeiske land har erkjent svakheter i finansmarkedsreguleringer. Verdipapirisering 1 og salg av boliglån gjennom ulike strukturerte produkter har betydd at risiko er blitt spredt fra banker til andre finansinstitusjoner og investorer. En slik spredning av risiko ble i utgangspunktet vurdert å gjøre både bankene og det finansielle systemet som helhet mer robust mot finansielle kriser. I ettertid er det imidlertid klart at denne utviklingen har bidratt betydelig til de problemene man nå observerer. Salg og videresalg til investorer både i og utenfor USA av til dels kompliserte, strukturerte spareprodukter gjorde det vanskelig å identifisere hvilke verdipapirer som var tapsutsatte, hvilke institusjoner som var eksponert mot slike verdipapirer, og hvilken verdsettelse en burde legge til grunn. Usikkerheten som bredte seg førte til at slike verdipapirer ble vanskelige å omsette. I tillegg ble banker tilbakeholdne med å låne likviditet til andre banker og finansinstitusjoner. Dette ledet til en svært anstrengt likviditetssituasjon i pengemarkedene. Den premien banker må betale for likviditetsrisikoen knyttet til lån i pengemarkedet, har økt markert, og flere banker har i perioder fått store problemer med å refinansiere utestående gjeld. For investeringsbankene, som i stor grad har finansiert sin virksomhet med kortsiktige innlån i pengemarkedet, har situasjonen blitt særlig vanskelig. Prisen for å sikre seg mot kredittrisiko, gitt ved 1 Et utviklingstrekk som skiller seg fra tidligere er den framtredende plassen verdipapirisering og utviklingen av nye spareprodukter har fått i det amerikanske finansmarkedet. Verdipapirisering innebærer at lån blir pakket sammen og videresolgt til boliglånsinstitusjoner eller andre investorer. Kjøpet finansieres ved utstedelse av verdipapirer med sikkerhet i de underliggende papirene. Verdipapirene er gjerne oppdelt i ulike transjer rangert etter sikkerheten på de underliggende papirene. Disse verdipapirene har igjen blitt «pakket om» og dannet grunnlag for nye verdipapirer og såkalte strukturerte produkter.

9 Ekonomiska utsikter i Norden prisen på såkalte credit default swapper (CDS), økte også sterkt for både banker og andre selskaper. Finansuroen eskalerte i annen halvdel av september da den store amerikanske investeringsbanken Lehman Brothers gikk konkurs 15. september. Konkursen innebar at banker over hele verden ble enda mer tilbakeholdne med å låne hverandre penger, og pengemarkedsrentene gikk markert opp. Usikkerheten ble forsterket av uenigheten rundt den foreslåtte krisepakken i USA. Da en revidert pakke ble vedtatt, var det ikke tilstrekkelig til å normalisere markedene. I mange land måtte myndighetene gå inn med tiltak for å redde tapsutsatte finansinstitusjoner. For å stabilisere markedene har sentralbanker i en rekke land det siste året tilført ekstra likviditet, og myndigheter har gått inn og reddet store finansinstitusjoner for å sikre videre drift. De store sentralbankene har flere ganger iverksatt samordnede tiltak for å tilføre likviditet til banksystemet. Koordineringen ble ytterligere styrket da sentralbankene i USA, euroområdet, Storbritannia, Canada og Sverige satte ned styringsrentene med ½ prosentpoeng den 8. oktober. Ved samme anledning reduserte sentralbankene i Kina og Sveits sine renter med ¼ prosentpoeng. Den 10. oktober uttrykte finansministrene og sentralbanksjefene i G-7 landene enighet om at den nåværende situasjonen krever raske og usedvanlige tiltak. Etter dette ble det på EU-toppmøtet 15. oktober enighet om samordnede tiltak på nasjonalt plan for å sikre at det finansielle systemet fungerer. 1.3 Den økonomiske utviklingen i Norden Den økonomiske utviklingen har vært sterk over flere år også i de nordiske landene. Det siste året er imidlertid også de nordiske landene blitt rammet av uroen i finansmarkedene. Selv om høy vekst gjennom flere år har bidratt til å gjøre landene robuste til å møte de utfordringene uroen skaper, har risikoen for lavere økonomisk vekst framover økt. Finansuroen har videre rammet de ulike nordiske landene i ulik grad. Myndighetene i Danmark, Island, Norge og Sverige har selv iverksatt ektraordinære tiltak for å møte uroen, og Finland tar del i tiltakene i EU. Island er rammet hardere enn de andre landene, jf. omtale av Island i kapittel 4. Den økonomiske veksten i Norden begynte å avta i 2007, og ligger an til å bremse ytterligere opp i 2008 og Mens samlet BNP-vekst i 2007 var på 3,6 pst., indikerer prognosene lagt til grunn i de enkelte landene en vekst på 2,0 pst. i 2008 og 1,3 pst. i Den avtakende veksten skyldes lavere eksportvekst og lavere vekst i innenlands etterspørsel. Lavere eksportvekst skyldes både svakere etterspørselsimpulser fra eksportmarkedene og svekkelse av den kostnadsmessige konkurranseevnen i enkelte land. Boligmarkedene svekker seg i alle nordiske land, og boliginvesteringene ventes å falle. Usikkerheten i boligmarkedene og fallende

10 10 Ekonomiska utsikter i Norden 2009 aksjepriser bidrar til å dempe veksten i husholdningenes konsumetterspørsel. I Danmark ble konjunkturtoppen nådd i 2006, og veksten har siden avtatt, blandt annet som følge av svak produktivitetsvekst og mangel på arbeidskraft, som begrenser vekstmulighetene. I Økonomisk Redegørelse, august 2008 ventes BNP i år å vokse med 1,1 pst., og til neste år ventes en vekst på 0,5 pst. Den avdempede veksten avspeiler bl.a. et ventet fall i boliginvesteringene fra et høyt nivå som følge av synkende boligpriser, samt avdempet eksport som må ses i sammenheng med utviklingen i konkurranseevnen og svakere vekst internasjonalt. I Finland vokste BNP med 4,5 pst. i 2007, og den sterke veksten fortsatte inn i Veksten ser imidlertid nå ut til å ha avtatt, og veksten ventes å bli på 2,8 pst. i år og 1,8 pst. til neste år. Eksportveksten ventes å avta, noe som må sees i sammenheng både med svakere utvikling internasjonalt og med svekket konkurranseevne i industrien som følge av økende lønnskostnader og en sterk euro. Boliginvesteringene vokser også langsommere, som følge av mer usikkerhet i boligmarkedet. Privat forbruk har vokst raskt i flere år, men veksten ventes nå å avta. På Island har den økonomiske veksten vært svært høy de siste årene, men den siste tiden har veksten avtatt markert. I Finansdepartementets anslag fra september ble veksten i BNP for 2008 anslått til 1,7 pst. Den internasjonale finanskrisen har rammet Island særlig hardt, og det er grunn til å tro at veksten i både 2008 og 2009 vil bli klart lavere enn det Finansdepartementet anslo i september. Usikkerheten rundt omfanget av tilbakeslaget er imidlertid så stor at det er vanskelig å tallfeste hvor mye lavere veksten kan bli. Norges BNP for Fastlands-Norge økte med 5 pst. årlig i fireårsperioden , og veksten var på hele 6,2 pst. i Både produksjon og etterspørsel har økt klart saktere etter årsskiftet enn i de siste årene, og i Nasjonalbudsjettet 2009 anslås veksten i BNP for Fastlands-Norge til vel 3 pst. i år og knapt 2 pst. neste år. Avdempingen i den økonomiske veksten må ses i sammenheng med lavere vekst i husholdningenes forbruk og svakere etterspørselsimpulser fra eksportmarkedene. Også Sverige har hatt flere år med rask økonomisk vekst, som nå ser ut til å avta raskt. Etter en BNP-vekst på 2,7 pst. i fjor, ventes en vekst på 1,5 pst. i år og 1,3 pst. til neste år. Børsfall, fortsatt høy inflasjon og usikkerhet på boligmarkedet bidrar til svakere konsumetterspørsel fra husholdningene. Dette motvirkes i noen grad av den finanspolitiske stimulansen i Den svakere utviklingen internasjonalt og svakere konkurranseevne som følge av lagsommere produktivitetsvekst i 2007 og starten på 2008 bidrar til å dempe eksportveksten. Veksten i bedriftsinvesteringene ventes også å avta, dels som følge av langsommere etterspørselsvekst, og dels fordi uroen på finansmarkedene fører til vanskeligere tilgang på kreditt.

11 Ekonomiska utsikter i Norden Arbeidsmarkedet Sysselsettingen i de nordiske landene har økt gjennom de siste årenes oppgangskonjunktur, og arbeidsledigheten har falt. Når landene nå er i ferd med å gå inn i en svakere vekstfase ventes arbeidsledigheten igjen å øke noe. For regionen sett under ett, har arbeidsledigheten falt fra 6,8 pst. i 2004 til 4,8 pst. i Bunnpunktet i denne konjunktursyklusen blir inneværende år. Da ventes arbeidsledigheten i Norden å falle til 4,4 pst., før den øker svakt til 4,6 pst. til neste år. I Danmark har arbeidsledigheden falt i nesten 5 år i strekk og var i august i år drøyt 1½ pst. av arbeidsstyrken, hvilket er historisk lavt. Sysselsettingen er samtidig steget til et rekordhøyt nivå. I takt med en normalisering av konjunktursituasjonen i Danmark ventes ledigheden i Økonomisk Redegørelse, august 2008 å stige til omkring 2½ pst. ved utgangen av Dette er om lag 1¼ prosentpoeng under anslaget for den strukturelle ledigheten ved utgangen av I Finland har sysselsettingen økt med personer fra 2005 til 2007, og ventes øke med ytterligere personer i Mange næringer har mangel på arbeidskraft, på tross av at arbeidstilbudet har økt, både grunnet økt arbeidsstyrkedeltagelse blant eldre og blant unge voksne, og grunnet økt arbeidsinnvandring. Etter flere år med sterk vekst, antas sysselsettingen nå å bli uendret fra 2008 til Likevel antas Finland som eneste land i Norden å oppleve fortsatt fallende arbeidsledighet i 2009, som følge av synkende arbeidsstyrkedeltagelse, men risikoen for en svakere utvikling har økt de siste ukene. Arbeidsledigheten på Island har vært svært lav de siste årene. Den registrerte ledigheten utgjorde 1 pst. av arbeidsstyrken i Arbeidsledigheten har økt noe i år og utgjorde i september 1,3 pst. av arbeidsstyrken. I den siste tiden har det vært betydelige nedbemanninger i finanssektoren og ledighetsraten forventes å stige fra 2007 til Arbeidsledigheten ventes å stige ytterligere neste år. I Norge har sysselsettingsveksten vært svært høy over flere år. Fra 2006 til 2007 økte sysselsettingen med hele personer, eller 4 pst. Veksten i sysselsettingen har dempet seg klart av den siste tiden og arbeidsledigheten har flatet ut på rundt 2½ pst. av arbeidsstyrken. I Nasjonalbudsjettet 2009 antas det at lavere vekst i fastlandsøkonomien vil bidra til en forsiktig økning i arbeidsledigheten, fra 2½ pst. av arbeidsstyrken i 2008 til 2¾ pst. i Etter lengre tids positiv utvikling i arbeidsmarkedet, har sysselsettingsveksten i Sverige nå begynt å avta. I 2008 ventes sysselsettingen å vokse med 1,2 pst., for deretter å ligge uforandret i Arbeidsstyrken ventes derimot å fortsatt øke, både på grunn av demografiske endringer, og på grunn av gjennomførte reformer som øker insentivene for å stå i arbeid. Derfor antas arbeidsledigheten å øke noe, fra 6,0 pst. i år, til 6,4 pst. til neste år.

12 12 Ekonomiska utsikter i Norden 2009 Tabell 1.1 Nøkkeltall, Norden 1. Prosentvis årlig endring BNP-vekst, % Danmark 2,3 2,5 3,9 1,7 1,1 0,5 Finland 3,7 2,8 4,9 4,5 2,8 1,8 Island 7,7 7,4 4,4 4,9 Fastlands-Norge 4,4 4,6 4,8 6,2 3,1 1,9 Sverige 4,1 3,3 4,1 2,7 1,5 1,3 Norden 3,6 3,3 4,4 3,5 2,0 1,3 Inflasjon, % Danmark 1,2 1,8 1,9 1,7 3,5 2,7 Finland 0,2 0,9 1,6 2,5 4,1 2,8 Island 3,2 4,0 6,8 5,0 Norge 0,5 1,5 2,3 0,8 3¾ 3 Sverige 0,4 0,5 1,4 2,2 3,8 2,4 Norden 0,6 1,1 1,8 1,8 3,8 2,7 Arbeidsledighet, % Danmark 5,6 4,9 3,8 2,7 1,7 2,2 Finland 8,8 8,4 7,7 6,9 6,2 5,9 Island 3,1 2,6 2,9 2,3 Norge 4,5 4,6 3,4 2,5 2 ½ 2¾ Sverige 7,7 7,7 7,1 6,2 6,0 6,4 Norden 6,8 6,6 5,7 4,8 4,4 4,6 Offentlig sparing, % av BNP Danmark 1,9 5,0 4,9 4,8 3,6 3,0 Finland 2,2 2,7 4,0 5,3 5,0 3,6 Island Norge 11,1 15,1 18,5 17,5 20,1 16,4 Sverige 0,6 2,0 2,2 3,5 2,8 1,1 Norden 3,5 5,7 6,7 7,2 7,1 5,3 Driftsbalansen, % av BNP Danmark 3,0 4,4 2,9 1,1 1,3 2,0 Finland 2,7 3,5 4,1 4,8 4,8 3,8 Island Norge 12,7 16,3 17,3 15,4 20,5 16,6 Sverige 6,7 6,8 8,5 8,5 8,3 8,4 Norden 6,3 7,6 8,2 7,5 8,5 7,7 1: Samlet anslag for Norden er beregnet utenom Island. Kilder: Nasjonale kilder

13 Ekonomiska utsikter i Norden BNP-vekst 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Norden Figur1.1 BNP-vekst. Prosentvis årlig endring, veid gjennomsnitt utenom Island Arbeidsledighet 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Norden Figur1.2 Arbeidsledighet. Prosent av arbeidsstyrken, veid gjennomsnitt utenom Island

14

15 2. Danmark 2.1 Den økonomiske politik Det er et mål for den økonomiske politik at sikre holdbar økonomisk vækst, høj beskæftigelse og lav og stabil inflation. Med henblik på at opnå disse mål er der i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik et særligt fokus på at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til både den private og offentlige sektor. Herunder ikke mindst med henblik på at håndtere udfordringerne fra den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. En anden udfordring er at ruste det danske samfund til globaliseringen og sikre, at alle grupper i samfundet deltager og får del i den fremgang, der opnås som følge af globaliseringen. Finanspolitikken tilrettelægges efter den flerårige økonomiske plan Mod nye mål Danmark planen sigter bl.a. på at sikre finanspolitisk holdbarhed, således at velfærdssamfundet også kan finansieres på langt sigt, uden at der fremkommer et behov for større fremtidige finanspolitiske stramninger. Det skal ske med en kombination af strukturreformer og nedbringelse af den offentlige gæld i disse år, hvor mulighederne herfor er særligt gunstige. Det er således målsætningen, at der frem mod 2010 fastholdes strukturelle offentlige overskud mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP, og at der fra 2011 til 2015 skal være mindst balance. Sigtet i planen er dermed også, at de automatiske stabilisatorer skal kunne bidrage fuldt ud til at stabilisere den økonomiske udvikling. I 2015-planen fremgår desuden, at finanspolitikken skal understøtte en stabil økonomisk udvikling, og at det blandt andet fordrer tilbageholdenhed i finanspolitikken og tilstrækkelige offentlige overskud, når konjunkturerne er gode og ledigheden lav. Ved at føre tilbageholdende finanspolitik i gode tider, hvor ledigheden er lav, sikres samtidig det nødvendige råderum til at handle i en lavkonjunktur, hvor ledigheden er over det strukturelle niveau (og lønudviklingen dermed er afdæmpet). Det centrale udgangspunkt for stabiliseringspolitikken er således kapacitetsudnyttelsen i økonomien dvs. niveauet for aktivitet, ledighed, betalingsbalance osv. i forhold til et normalt eller strukturelt niveau og ikke niveauet for væksten. I den aktuelle situation er kapacitetsudnyttelsen (outputgabet) som udgangspunkt klart positivt, og det skønnes at være højere end under de to foregående opsving. Samtidig er løn- og prisstigningerne forholdsvis høje. Heroverfor står, at der aktuelt er stor usikkerhed om det videre forløb, bl.a. med risiko for meget svag vækst i udlandet og i Danmark som følge af finansiel uro, vigende boligmarkeder i mange lande og udsigt til en ret kraftig tilpasning især i USA.

16 16 Ekonomiska utsikter i Norden 2009 Det centrale i den aktuelle situation er den betydelige usikkerhed, der knytter sig til det videre forløb. Det er en usikkerhed, der fordrer, at handlemulighederne i finanspolitikken dvs. mulighederne for at lempe den økonomiske politik med henblik på at stabilisere konjunkturerne bevares og i givet fald først anvendes, når inflationspresset (og presset på rentespændet) er ude af økonomien. Samtidig er det et vigtigt hensyn, at den økonomiske politik indrettes efter at opnå en indsnævring af rentespændet, som pt. er udvidet til 1,75 pct., således at også Danmark får gavn af rentenedsættelser fra ECB s side. Det vil bidrage til at holde hånden under boligmarkedet, samtidig med at kapacitetsforholdene normaliseres, og presset på lønudviklingen tager af. Perioder med finansiel uro stiller særlige krav til den økonomiskpolitiske disciplin i små økonomier, der som Danmark fører fastkurspolitik, men ikke er med i euroen. Tilbageholdenhed i finanspolitikken bidrager til, at inflationen i Danmark bringes ned til samme niveau som i euroområdet. Det understøtter fastkurspolitikken og kan sikre grundlaget for, at rentespændet overfor euroområdet kan sænkes. 2.2 Udviklingen i dansk økonomi Væksten i produktionen har været afdæmpet gennem det seneste år. Det afspejler blandt andet svag produktivitetsvækst og mangel på arbejdskraft, som begrænser vækstmulighederne. Ledigheden er fortsat med at falde til et ekstraordinært lavt niveau på godt 1½ pct. af arbejdsstyrken i august. Det har medført en kraftig opgang i lønstigningerne på det private arbejdsmarked til knap 5 pct. i 2. kvartal i år. Det er væsentligt over niveauet hos Danmarks samhandelspartnere og indebærer en fortsat svækkelse af lønkonkurrenceevnen. Samtidig er inflationen steget stejlt og udgjorde i september 4,2 pct. (4,5 pct. i den EU-harmoniserede opgørelse). Det er det højeste niveau i næsten 20 år, og inflationen er nu op mod 1 pct.-enhed større end i euroområdet. Opgangen i inflationstakten afspejler især en international opgang i priserne på fødevarer og energi men også større indenlandsk inflationspres, bl.a. som følge af ret store stigninger i enhedslønomkostningerne. Siden årsskiftet er væksten i den private indenlandske efterspørgsel bremset væsentligt op bl.a. som følge af stigningen i inflationen og den finansielle uro, som har påvirket forventningerne negativt og derved formentlig givet anledning til større forsigtighed i forbrugs- og investeringsbeslutninger. På boligmarkedet er der svagt vigende priser på landsplan, som afspejler tydelige prisfald i de områder (herunder især Københavnsområdet), hvor priserne steg mest frem mod Boligejernes økonomi er imidlertid generelt robust, og de kraftige stigninger i boligværdierne de senere år er ikke belånt i væsentligt omfang. Aktivitetsniveauet er samti-

17 Ekonomiska utsikter i Norden dig fortsat på et højt niveau, og lavere vækst i den samlede efterspørgsel er en betingelse for, at presset på lønninger, priser og konkurrenceevne dæmpes. Fremadrettet ventes en fortsat normalisering af konjunktursituationen med afdæmpet vækst de kommende år. I Økonomisk Redegørelse, august 2008 ventes således en vækst på godt 1 pct. i år og ½ pct. næste år. Samtidig forventedes, at ledigheden stiger til ca. 2½ pct. af arbejdsstyrken ved udgangen af Det er ca. 1¼ pct.-enhed under skønnet for den strukturelle ledighed ved udgangen af Den afdæmpede vækst afspejler bl.a. et ventet fald i boliginvesteringerne fra et højt niveau herunder som følge af vigende boligpriser, samt afdæmpet eksport i lyset af konkurrenceevneudviklingen og svagere internationale vækstudsigter. Den mindre vækst i efterspørgslen reducerer importvæksten, og overskuddet på betalingsbalancen skønnes at blive 1¼ pct. af BNP i 2008 og 2 pct. af BNP i Overskuddet på de offentlige finanser skønnes i Økonomisk Redegørelse, august 2008 at udgøre 64½ mia. kr. i 2008 (3,6 pct. af BNP) og ca. 55¾ mia. kr. i 2009 (3,0 pct. af BNP). Det offentlige finansielle nettotilgodehavende øges på den baggrund til godt 9¼ pct. af BNP i 2009 mod godt 3 pct. af BNP i Korrigeret for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold udgør det beregnede strukturelle overskud 1,6 pct. af BNP, mens det for 2009 er beregnet til 1,2 pct. af BNP. Det er i begge år inden for det opstillede målinterval, der tilsiger strukturelle overskud mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP frem mod Aktivitetsvirkningen fra finanspolitikken skønnes til 0,1 pct. i 2008 og til 0,3 pct. i 2009 på baggrund af regeringens forslag til finanslov for Aktivitetsvirkningen i 2009 skal ses i sammenhæng med, at der i finanslovforslaget indgår forskellige initiativer, som styrker arbejdsudbuddet, herunder forøgelsen af mellemskattegrænsen og initiativerne i Jobplanen. Gennem den seneste måneds tid er den finansielle krise taget markant til i styrke, og der er gennemført meget gennemgribende indgreb i den finansielle sektor i mange lande, navnlig med sigte på at få interbankmarkederne til at fungere igen. Den skærpede finansielle uro har medført større usikkerhed om det videre forløb og har samtidig bidraget til, at centrale antagelser bag augustvurderingen formentlig må revideres i forbindelse med den kommende vurdering i Økonomisk Redegørelse, december Modelberegninger, som på overordnet niveau forsøger at inddrage betydningen af de nye informationer omkring oliepriser, valutakurser, renter, aktiekurser og lavere vækst i udlandet, peger samlet i retning af en vækst på ¾-1 pct. i år og 0-½ pct. næste år. Det er samtidig sandsynligt, at det offentlige overskud kan komme ned omkring ¾ pct. af BNP i 2009 (under 15 mia. kr.) mod et ventet overskud på 3 pct. af BNP (ca. 56 mia. kr.) i augustvurderingen. Det afspejler helt overvejende mindre provenu

18 18 Ekonomiska utsikter i Norden 2009 fra de volatile indtægter fra Nordsøen og fra pensionsafkastskatten som følge af de store fald i oliepriser og aktiekurser gennem de seneste måneder. Den strukturelle saldo vurderes at være omtrent på linje med augustskønnet og dermed inden for målintervallet i 2015-planen. Der er derudover meget betydelig usikkerhed om virkningerne af finanskrisen i øvrigt. Det gælder mulige ændringer i bankernes kreditgivning og afledte effekter på danskernes forbrug og virksomhedernes investeringer. Og det gælder virkningen af de politiske indgreb, der er foretaget i mange lande for at afhjælpe problemerne i den finansielle sektor, samt de rentenedsættelser, der er foretaget fra en række centralbanker. Den danske realøkonomi står under alle omstændigheder i en god position til at rumme de udfordringer, som den finansielle uro og vigende vækst i udlandet fører med sig. 2.3 Udsigterne på mellemlangt sigt Uanset hvordan det går med verdensøkonomien de næste par år, vil det fortsat være en central udfordring at øge arbejdsudbuddet i lyset af det demografiske pres på beskæftigelse, arbejdstid og de offentlige udgifter. Det vil bidrage til at styrke vækstmulighederne og den langsigtede sammenhængskraft i finanspolitikken. I lyset af den kraftige nedgang i ledigheden blev der med Jobplanen fra februar 2008 sigtet på at øge arbejdsudbuddet navnlig på kortere sigt. Jobplanen er en 10-punkt plan med konkrete initiativer til at skaffe mere arbejdskraft i Danmark dels ved at give overførselsmodtagere bedre mulighed for at komme i arbejde og dels ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. I 2015-planen er det et krav, at nye initiativer skal øge den strukturelle beskæftigelse med personer og sikre, at den gennemsnitlige arbejdstid ikke falder. Det svarer til fuldtidsbeskæftigede Der er nedsat en Arbejdsmarkedskommission og en Skattekommission bestående af uafhængige eksperter, som skal komme med forslag til sådanne initiativer. Da ledigheden er faldet mere end ventet og aktuelt er meget lav, har Arbejdsmarkedskommissionen på anmodning fra regeringen fremskyndet sit arbejde og i september fremlagt forslag til yderligere reformer, der kan øge arbejdsudbud og beskæftigelse inden for en kortere tidshorisont. En række af forslagene indgår i forhandlingerne om Finansloven for Kommission skal endeligt afrapportere i midten af På baggrund af forslag fra Skattekommissionen er det regeringens mål at gennemføre en skattereform, der sænker skatten på arbejdsindkomst yderligere og dermed øger vækstpotentialet i økonomien. Skattepolitikkens omdrejningspunkt er fortsat skattestoppet, der indebærer, at en skat eller afgift ikke må stige, uanset om den er fastsat i procent eller nominelle kronebeløb. Dog indekseres energiafgifterne som led i energi- og kli-

19 Ekonomiska utsikter i Norden mastrategien, og merprovenuet herfra medgår merprovenuet fra energiafgifterne til nedsættelse af skatten på arbejde. I forbindelse med skattereformen åbnes mulighed for større omlægninger, så længe provenuet fra forhøjelse af én skat går til at sænke en anden skat. Under forudsætning af gennemførelsen af de krævede arbejdskraftforøgende initiativer og en produktivitetsvækst, som svarer til gennemsnittet siden 1990, påregnes i 2015-planen en vækst, som er ca. 1¼ pct. på årsbasis frem mod Fremskrivningen er ikke en egentlig prognose, men skal ses som et grundlag for tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Forløbet i 2015-planen afspejler dels den normalisering af konjunktursituationen, som nu ser ud til at være i gang, men også negative bidrag til arbejdsstyrken fra demografi og underliggende fald i arbejdstiden, som i planen antages modvirket af strukturreformer. De nuværende store overskud på den offentlige saldo forventes at aftage frem mod I 2015 ventes et overskud på de offentlige finanser på knap ½ pct. af BNP. De aftagende overskud skal ses i lyset af navnlig en normalisering af konjunkturerne, faldende Nordsø-indtægter og stigende udgifter til folkepension mv. De offentlige overskud betyder en fortsat nedbringelse af den offentlige gæld. Forløbet frem mod 2015 indebærer, at ØMU-gælden nedbringes fra 20 pct. af BNP i 2008 til omkring 15 pct. af BNP i 2015, og at nettogælden vendes til et nettotilgodehavende. Tabell 2.1 Nyckeltal fördanmarks ekonomi (Økonomisk Redegørelse, august 2008). Procentuell förändring. 1) Fasta priser Mdr. kronor Hushållens konsumtionsutgifter 839,8 2,3 1,6 1,1 Offentliga konsumtionsutgifter 438,8 1,6 1,6 1,1 Fasta bruttoinvesteringar 388,2 5,9 0,0-3,0 Näringsliv 239,7 8,8 1,2-2,7 Bostäder 118,6 4,5-3,0-5,0 Myndigheter 29,9-9,0 2,0 0,5 Lagerinvesteringar 2) 8,2-0,3 0,1 0,0 Total inhemsk efterfrågan 1.675,0 2,6 1,3 0,2 Export 885,0 1,9 3,0 1,9 Import 863,6 3,8 3,5 1,3 Bruttonationalprodukt 1.696,3 1,7 1,1 0,5 Sysselsättning, 1000 personer Arbetslöshet (% av arbetskraften, DK-def.) - 2,7 1,7 2,2 Konsumtionsprisindex - 1,7 3,5 2,7 Lön 3) - 4,1 4,7 4,6 Effektiv valutakurs 4) - 1,1 3,0 0,4 Bytesförhållande, varor - -1,1 1,2 0,5 Bytesbalans (% av BNP) - 1,1 1,3 2,0 3-månaders penningmarknadsränta (nivå) - 4,4 5,1 4,8 1) Beräknat i foregående års priser. 2) Förändring i procent av föregående års BNP. 3) Timlön för privat anställda, DA-løn. 4) Negativt tal innebär depreciering. Källor: Økonomisk Redegørelse, august 2008.

20