Oversendt fra Fortrolig pga Fortrolig fra dato: Rapport over befaring av Asta og Furnes jernfelter på Andorga 5 og 6 august 1917.

Transkript

1 Bergvesenet Posthoks 3(1) I, Ns4-11 Trondheim Bergvesenet rapport nr Intern Joumal nr Kommer fra..arkiv Ekstern rapport nr Bergarkivet Rapportarkivet Internt arkiv nr Rapport lokalisering Gradenng Apen Oversendt fra Fortrolig pga Fortrolig fra dato: FTifteI Rapport over befaring av Asta og Furnes jernfelter på Andorga 5 og 6 august 1917 Forfatter Mijnster, Ths Dato Ar 21 aug 1917 Bedrift (Oppdragsgiver ogieller oppdragstaker) Kommune lbestad Fylke Troms Bergdistrikt 1: kartblad : kartblad Narvik Fagområde Geologi Dokument type Forekomster (forekomst, gruvefelt, undersøkelsesfelt) Andørja lbestad Asta Furnes Råstoffgruppe Malmimetall Råstofftype Fe magnetitt Sammendrag, innholdsfortegnelse eller innholdsbeskrivelse

2 )61'Tivs. Wat 19», KonHdenti Rap ort over befari av Asta o. Furnes ernfelter aa Andor a Astafeltet. 5 o 6 au ust Nerec'; OuciaLiske Und,)rsøkaiss )1-yricivet. L Pti/ 62/1/ Beliggenhet. Feljtet er beliggende paa ganrdene Kraaker= öy og Gregnsviks grund pan sydtistsiden av Andorga 1 Ibbestad pre= stegjeld, Tromsd amt, langs fjordene mellem denne ti og fast= landet. Det strzekker sig fra havet an 2 å 300 m. SV for Lielven ved Kraakert5y havn ar derfra skraet opover den bratte li til under fjeldtt Falkhamneren, hvor det ligger vel 300 m. over havet;.langs efter!feltet er der 1200 å 1300 m. hit fre dats begyndelse nede ved. sjaen; herfra til de dverste utmaal omtrent midt Tnellem fjeldene "Stakken"<og!%Ontind" (Hdgtind) i en haide av 600 å '7 00 m. er der vel 2 km. i luftlinje, men malmen er ikke fulgt i sammenhemg. Frn KrRakerayhamn fjorden over til Lavangsnes, hvor lokalskibene anlbper og hvor.der er postkontor, er der 4 km. og litt lænrer til Sicalnes, hvor telefonstation. Til Salangs= verket er der 16 km. Fjorden er eltid isfri, aapen og Kraaker= ayhamn synes med litt-bekostning at kunne bli en pod havn, da beliggenheten er nokart lun og beskyttet for de herskende vinde, som mesten bestandig gaar langs fjorden i den ene eller den anden retning. Feltet er,ved kontrpkt av haandgit hr. S.L.Aageness, hersteds; (se ogsna samme pantegning av 5/8-17) 9, og bestaar ifl. de forpliggende dokumenter av 14 mutinrer,, hvorav 12 er utm2n1t, samt alle de mutinger op anmeldelser, som rettirhetshaveren maatte ha eller faa inden et nærmere beternet omreade. Angneende dokumenterne bemerkes, at in en av dem foreligger i original, men kun i avekrifter, der er mer eller mindre korrekte. Strengt tat har mnn ingensomheltt garant1 tor at mutingsbrevene virkelig er til disposition for sælgerne, eller som som optrær som snadanne, og det maa være en ufravikeli betingelse for en videre fortsættelse av haandgivelsen med) de derav flyte forpligtelser, at der stilles daadan,asanti.

3 Endvidere kan det av dokumenterneikke sees, t de den 28/ mutede anvisningerne. 1-3 er fristede i 1913, like= som det heller ikke kan sees, at friéterneav 5/ ag samtlige frister av 1916 er publicerte;at ogsas dette forhold er iorden men sæl erne skaffe.arantifor. Likeledesmaa sælgerne skaffe bergmesterensbevidnelse for, om der findes andre mutinger eller ånmeldelser,i tilfælde ORBEI8 utmael samme egn, saa men i'det hele tat faar hjemmelsdokumenterfor feltet iorden. Malmen o trer i særskildtelag I bestemte geologiske b:ori'zonter i den store mærtighet av forskjelligslars skifre, hvorav hele den er optygget, og som scevel pac frastand fra baat, som nerved kan sees at lirre meget re.elmæssi uten etdrre avbrytelserpv grenitgangeeller andre fra dypet optreng= te druptioner,der snn ofte ellers foraarshkeruregelmæssig= heter. Jeg fremhæver,dette,dn det er et meret virtir moment til beddmmelseav forekomsten,idet man pan grund av denne regelmæssighetallerede efter de hittil foretatteundersökelser, specielt diamantborringerne,med sikkerhet kan opgjöre sig en mening om minimumen av.forhaandenværendemalmkmantiteterog mnn tillike, naar man tar hensyn til de Optrædendeandre berg= nrter, navnlig kalkstenslagene,vil kunne slutte sig til malmene plads, selv om den ikke kan sees i dagen, eller endnu ikke her er funden. 1 km. fra s4den og opover til forbi Falkhammerener malmen penvist pap mange steder faldende svagt ind under fjeldet dels liggende blottet i dagen, dels ved en del (mindst 3) store grditer tvert over lagene og dels ved 7 diamantborhul, OF det er utenfor al tvil, at malmen her logger i sammen#zeng,altsca i en hortzontal længde av ca. 1 1/4 km. eller mere. Borhullenestaar i forskjelliravstand fra m. fra malmens utgnaende i dagen og man ken pea grund av lagligningensregelmæssighettryrt rerne med at malmen gner m'ndst en 3 a 400 m, ind i fjeldet, sfinman har en malmflate avca me somsikkertsavistop:som aldeles over= veiende sandsynligdet flerdobbelteareal, dette altsca kun i den nederste del av feltet. I den store flate dal indenfor

4 Palkhammerener forekomsterikke undersökt videre ved grdfter og boringer, men de geologiskeforhold her taler for, at de samme lag fortsætteropover til "Maasa" (fdeldetmellem "Stakken" og "Snetind")og at man ogsan her har meget betydeligearealer. Malmens mæ ti het er paavist ved dens utgnaende i dagen eg ved de nævnte diamantborhul;den er saaledes nede ved sjden omtrent 13 m. mægtig, ca. 50 m. indenforborhul I ca m, og er 190 m. indenfor i borhul 5,10.5 m.; i borhul r. 6, er. 430 m. frn sl.denog emtrent 120 m. indenfor malmens utgtaende, henved 12 m. ; i borhul nr. 7, ca. 760 m. frr sjöen og omtrent 240 m. indenformalmens utgneende over 16 bothu1 nr. 3, on m. fra sjöen og 80 m. indenfor malmen ca. 90 m. ; under Falkhammerener malemn muligvis i dapen ribgetmærtigerened nede yed sjden or i borhtl nr. 4 (ce..10 m. indenfor malffien) og 1.nr. 2 (ca. 320 m. indenfor) henholdsvisca. 19.o m. og ca m.; oppe i det överste ay feltet ved "Marsen" muligens orena noget mærtigere end ved sjden. 7angjdr neppe nogen væsentlig feil ved at regne med en gjennemsnitligmaptighetav ca. 14 a 15 m av lag, som er mægtige nok og rike nok til at kunne brytes. Det foran beregnede areal av ca m2 skulde da gi en malmmengdeav ca. 20 millioner tons alene i den undersdktedel av feltet, men da de geoldpiske forhold tillater at slutte derfra til meget stdrre tal, tar jeg fkke i betænkningat uttale, at malmfors raadet er me,et stort og forsaavidttildtrækkeli til der aa at basere stordrift Malmene beekaffenhet. Den bestnar av magnetit i en hornblendeskifer,med hornblendeog noget granat. Jeg forutskikkerfdrst den bemerkning,at borkjernene fra huert eneake borhul er analyseretfor hver meter, hvori der var malm, forssavidtangaar indhold av s reo ldsli ern; og at der dernæst for hvert malmlak har været utfdrt'gjennems snitsanalyser,hvori er beetemt det totale jernindholdsamt fosfor og svovl. Der har endvideretil kontrol været utfört analyeerav horhulfrnsumpenforhvermeter,- ialfald ved et av hullerne - for at fap paa det rene om der mulipens skulde

5 bt være nopen etdrre avvikelser fra ahalyserneav kjernene, uten at væsentligesaadanne kunne konstateres.samtlig analyser er utfdrt ved Ofotens malmfelts laboratoriumi Bogeh av kemiker Rosenfors, som er mip personlipbekjendt som en flink op paalidelig analytiker. Jernindholdet opgis i ingeniir J.4.Johanssonsmig oversendtfremstillingtil pet i pjennemsnitfra bor= kjernene e: fre de rikere lap - de fattigereer hverken av ham eller mig tat i betragtning.det er forssavidtmisvisende kun at opgi dette tal, de det angear-dettotale jernindhold 1 malmen, naer men ikke samtidig nevner et ord om.det ulike viptigere spörsmallom jernindholdeti dette syreopldslige del av raamalmen;ti det et,dette'sidstesom i dette tilfælde er det avgjörendefor malmens drivværdighet,for hvor meget slig man kan fea ut av malmen. Det totale jernindholdbestaar foruten av det i syre oplöseligejetn ogsar av jern'i de i raamalmen værende andre mineraler og specielt i dette tilfælde i hornblender.jernindhol.deti det syreoplöseligeer efter analyserne i Pjennemenitca. 6.5 pet.,lavere end dette totale jernindhold,sra man fee, som saa at si, effektivt jernindhold (c: i dette tilfælde)-deder kun er mernetit 1 malmen, ca pet. Efter dette skulde der teoretisk medgas omkring eller henimot 3 ton raamalm for at fremstilleen ton slig, hvilket ogear stemmer med Grdndals,prdveseparering. Jeg har ved personlig bekjendtskapfaat adrang til at gjennemgaade originale rapporter:fraboringen samt ana= lyserne samt tillike en rapport over anrikningsforsdkmed en stdrre malmmængde (1t.5 t) utfört paa "Aktiebolaget Grdndals Patenters" fors5ksstationved derrnng 1 Jverige. Posforindholdet omhandles ikke nnmere av ingenidr Johansson i hans fremstillig;det opfdres kun i den ledsagende tabel over analyser. en da det i denng malm er særlir stort og byr særlige venskeligheter,mea-dette punkt næmere behandles. Efter de forelirgendeenalyser paa de rikere malmer verierer fosforindholdetmellem og og er 1 gjennemsnit

6 - 5 - ea, 1.43 pot. Der er ogsa, den eiendommelighetved det, at det stiger med jernindholdet,mens det ombendte forhold er det sedvanligeog det synes som dette forhold skulde ha sin indflydelseved separeringen,idet der ved de anfirte forsdk ved Herrdng viser sdg, at man ved den sedvanligeseperering med een gangs knusning farst i kulemölleror senere i rar= möller(sligiflikke fear fosforindholdetned.lavere end til pot. og ved fornyet knusning i rarmallen og derpae fölgende separering (slig III) til og först ved 3die gangs separeringtil 0.04 (sligiv). Samtidig gik jernind= holdet op til 66.96, resp og Svevlindholdetvarierer i de forskjelligborhul fea til 0.484, men det synes ikke at være vanskelig at fap ned ved separering;det nævnes heller ikke i rarporten fro derrdnr. Målmen maa saaledes efter de foreliggendeanelyser karakteriseressom en fosforrik,men narmest noret jernfattig malm, som byr særlige vanskeligheterved separeringenog allikevel gir et ikke helt tilfredsstillendeprodukt som slagsvare. Ti beddmmelseav malmens skikkethet for serarering or Produktetskvalitet anfdres:. A/S Sydvarangerarbetder med en flere procent jern= rikere (ua og feeforfattigmalm; som leverer et produkt med ovet 65 ;I'. jern og Under fosfor, for hvilket opnaas meget gode priser. At seiskapetenddu ikke efter 7 aare drift har git utbytte, kommer vei nærmest av de stadige ut= videlser - jeg har imidlertiddenpersonlige tro, at den i sin tid vil gi et godt resultat.- Ofotens malmfelt i Bogeh, Ofoten arbeider med en fosforfattigeremalm (0.3 a 0.4M av et jernindhold,som antagelir ligger mellem Sydvarahg rog Astafeltet,har ogsaa hat vanskeligheter,men vel nærmast paa grund av krigen. Dunderlands-og Se1angen-verkerne har været rene misprep, det förste poe grund av malmens beskaffenhetog metodens feil, det andet pna grund av malmene fattigdom,og

7 kan ingen ledetraad gi til beddmmeisenav nærv. foretagende. I Sverige, som er foregangslandpaa jernmalmsepa= reringens omraede, er ca. 30 större og mindre separeringsverk igang (statistikkenfor 1914 det sidste aarq hvori ikke krigene indflvdelsehar gjort sig gjældende,ligger til grund for efterfölgende. Det vlser sig her at de fremstilledesliger (talt tons) har tons eller vel 26 pct, et fosfor= indholdpaa 0.04 eller hdiere, men de fremstillessamtligepaa fea undtagelsernær rikere malm, ti]dels meget rikere 1 værdien av disse malme ved vraket opfdree t statistikkenefter stdrrel= sen av jern- og foeforindholdtil_eksempelviskr (67.8 jern og 0.15 fosfor),kr (6b.15 jern og fosfor), vel kr (63.7 jern og 0.042toefor), kr (65.5 jern og fosfor o.n.v., mens samtilgeprodukter med f.eks jern og fosfor opfdres med kr pr ton o.s.v. Av de ialt ved de svenske"separeringsverkerbehand= lede tons raamalm var kun tons (20 %) saa fattig eller fattigere end nærv. malm (Astamalmen)og disse indeholdt samtlige et minimum av foefor og Ieverte derfor et försteklasseeprodukt med 1 almindelighetunder fosfor op med ca. 61 til 63 jernog som derfor betingede værdier av kroner ved verket. Kun et eneste vmrk behand= lede malm med saa stort fosforindholdsom Astamalmen,men ogsaa betydelig jernrikere( ton i 38,34 jern og 1,2 fosfor),hvorav fremstilledesslig med jern og foefor, som opföres med en værdi av kr pr. ton. I sammenligningmed disse sventke sliger vilde anta= gelig Asta-slig II (66.96 jern og Q.125 fosfor) kunne sættes til en værdl av 7 a 8 kronrr pr. ton, men der er det at merke ved saadan slig, at den vil altid være en mindre let avsæt= telig vare.derimotvil slig III la jern og fosfor) og end mere slig /V (a jern'og0.04 fosfor) paa grund av sit höie jernindhold-vistno kunne opnaa gode priser om end forforindholdetogsaa her vil bettnge et ikke ubetydeligfradragi prisen- likesomden vidlöftigebehandling i separeringsverketfordyrer saavel anlægs- (eventuelt1 rör= mdlle op 2 saparatorertil for hvert aggragat) som drifts=

8 omkoetningerne. - Jeg skulde ånta at slig IV efter samme skala som foran vilde betinge en værdi av 13 a 14 kr. nr. toh ved verket. Angaaende utgifterne fot fremstilling av 1 ton slig er de av inp. Johansson sat op til Kr Hertil er at bemerke at svenske ingenidrer repner almtndeligvis med lavere priser, end vi pjör i /Zorge,særlig er arbeidspriserne hdiere hos os lignede, arbeidernes ydelsesevne er mindre end de i generationer til bergverkedrift vante svenske arbeidere. End videre vil det hele arbeide med undtapelse av nogen hundre tusen tons, som nede ved sjden kan uttapes ved'elagbrudd,maatte foregaa under dagen gruben op kræver særlige anordninger op appa= rater, naar det skal foregaa i aaa stor stil, som her maatte være tale om, med uttagelse av mindst 1000 tons, helst det flerdobbelte pr. dag. Endvidere kan ikke Johansson sees at ha tat hensyn til, at malmen maa skeides, den er nemlig ikke eaa ensartet, at der ikke kommer skiferpartier imellem, som ikke maa medfdlge ved den videre behandling. Heller ikke kan han sees at ha tat hensyn til renter og amortisering av anlægskapitalen. Tar jeg alle disse forhold i betraptning kommer jeg snatere op i Kr. 12 a.13 pr. ton slig Jeg aneer snaledes efter det forelippende ikke spdre= maalet ldst endnu. Der mse arbeides med det for at undersdke om der ikke kan findes bedre mettder for opberedninger, enten for at befri den vderlipere for fosfor eller som jeg kunde tænke mig pen grund av malmens lette knusbarhet og dens hdle fjefdrindhold, som pes en eller anden.maate særlig synes bunden til magnetiten ved en vnatveismetode uten magnetisk separation ved forholdsvis grov knusning at fremstille en ), fosforrik slig, som netop paa prund av sdinfosforrikhet vilde opnaa'en relativ'yhdi pris. Hvad an aar krafts dremaalet, synes det ikke paa Andorga et være elve, som kan gi mere end i hdiden 3 a 400 LIK, som ikke vil være tilstrækkelig til grubedrift i den skala BOM behöves,eg hellerikkepaa fastliketi ritheligmerhet,

9 derimot vil en overföringav elektriskkraft fre Salangs= verkets krafteentralca. 23 km. uten vanskelighetla sig rjennemfdre,med en kabel under iljdsundav ca. 1 km.; eller da en holme midt sundet ved td höltliggendespand paa ca. 500 m. eller noget mindre. Da det jo haster mel at træffe bestemmelse i saken, idet det kun er en ukes tid igjen til indbetalingav anden termin efter optionen, skal jeg forelöbig ikke gaa ind paa en del spörsmealav mere underordnetbetydning,men omhandle disse i en tillærsrepnort. Efter det anförte kommer jeg til en konklusion, at feltet indeholderstore ma-nrder:avmalm til at der kan irang= sættes drift i stor skala, men nalmens kemiske beskaffenhet er saadan,,atder efter hved dfl for tiden forelirger,neppe vil kunne tilgoderjöresmed et,dkonomisksikkert resultat. Porut fortsatteforsök med separationsmetede,vil kunne bringe sparemelet pan det rene. Da imidlertidden tekniske utvikling gaar hurtig, ox hved der er tvilsomt idag, kanske forholdsvis let kan utfdres imorgen, og da flltet byr store fordele med hensyn til stdrrelse,drift m.m. vil er tilraade ikke at avbr te o tionen men fortsættearbeidet.dette maa dn fftst og fremst bestra i at faa opberedningsmetodenbragt paa det J. rene ved fornyede foradk,'velhelåt kanske efter konference med A/$ Grandals Fatenter, Kristiania21 august, Ths Manster.

10 ocgt oo a' 00frf eoqf f _ r-- O tkv LC vsgoviv w -ovk 1.4.a)P17).70W. b-u.714.7g(11 -CioN g s'

11 0 B fl 400 G. rn-rn r , 0 SI ekt 4 fter 7h. ilz ;n.ster 21 4 Kof i. er t K L1. 3