Distriktsfylke Møre og Romsdal? Kjelde: SSB/PANDA 2
Er slaget tapt? Fødselsoverskot, nettoflytting og folketilvekst i Møre og Romsdal 1964-2004. 2500 2000 1500 Fødselsoverskudd Nettoinnflytting Folketilvekst 1000 500 0-500 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004-1000 -1500-2000 3 Kjelde: SSB
Er det ein annen veg? 4
Korleis få ungdomen heimatt? Relativ endring for aldersgruppa 15-34 år i perioden 1995-2005. Kommunane i Møre og Romsdal. (prosent) Sula Ørskog Ålesund Eide Molde Giske Aukra Skodje Nesset Frei Sykkylven Volda Gjemnes Kristiansund Haram Ørsta Ulstein Stranda Herøy Aure Hareid Fræna Vestnes Tustna Rauma Tingvoll Averøy Surnadal Sunndal Rindal Vanylven Norddal Sandøy Halsa Midsund Sande Stordal Smøla -40.0-35.0-30.0-25.0-20.0-15.0-10.0-5.0 0.0 5.0 10.0 Kjelde: SSB/PANDA 5
Tal pendlara til og frå dei enkelte kommunane, ved utg. av 2003 Utpendling Halsa Rindal Surnadal Sunndal Tingvoll Smøla Tustna Aure Frei Averøy Kristiansund Gjemnes Eide Fræna Aukra Midsund Nesset Rauma Vestnes Molde Sandøy Haram Giske Sula Skodje Sykkylven Stordal Stranda Norddal Ørskog Ålesund Ørsta Volda Hareid Ulstein Herøy Sande Vanylven By og land hand i hand? Innpendling -4500-3500 -2500-1500 -500 500 1500 2500 3500 4500 5500 6500 Kjelde: SSB/PANDA 6
Jobb for alle? Gjennomsnittleg registrert arbeidsløyse. Møre og Romsdal og Landet. I prosent av arbeidsstyrken. 1984-2004. 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 Møre og Romsdal Norge 1,0 0,5 0,0 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 (Kjelde: FAK) 7
Møre og Romsdal meir enn industri? 40.0 Sysselsatte fordelt på hovednæringer i 2004. Møre og Romsdal og Landet. Prosent. 35.0 30.0 25.0 Møre og Romsdal Landet 20.0 15.0 10.0 5.0 0.0 Primærnæringar Industri m.m. Bygg- og anlegg Varehandel, hotell- og restaurant Transport/post og tele Finans., forr.messig tenesteyting Offentlig og privat tenesteyting Kjelde: SSB/PANDA 8
Eksport av tradisjonelle varer 2004 etter fylke. I mill. kroner Hordaland Rogaland Vest-Agder Møre og Romsdal Vestfold Buskerud Møre og Møre og Romsdal skaper verdiar? Østfold Telemark Nordland Sogn og Fjordane Oslo Akershus 2004 2003 Sør-Trøndelag Oppland Nord-Trøndelag Hedmark Troms Aust-Agder Finnmark Svalbard 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 Kjelde: SSB/PANDA 9
Best i klassen? Bruttoprodukt "verdiskapinga" innan matvareproduksjonen i mill. kr Møre og Romsdal Hordaland Rogaland Oslo Nordland Sør-Trøndelag Østfold Hedmark Akershus Vestfold Sogn og Fjordane Nord-Trøndelag Troms Oppland Buskerud Vest-Agder Jordbruk Fiske og fiskeoppdrett Fiskeforedling Næringsmiddel-, drikkevare Finnmark Telemark Aust-Agder 10 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 Kjelde: Fylkesfordelt nasjonalrekneskap 02
Levekår Indeksen for levekårsproblem må ikkje tolkast som eit uttrykk for "kvar det er best å bu"'. På den andre sida må det ikkje underslåast at indeksen gjev eit bilde av ei viktig side av velferdssituasjonen i kommunane. Formålet er å samanlikne kommunane med hensyn til omfange av sosiale problem. Innhaldet i indeksen: Sosialhjelpstilfelle 16 år og over Dødlegheit Uførepensjonistar 16-49 år Attføringspengetilfelle Voldskriminalitet Registrert arbeidsledige og deltakarar på arbeidsmarknadstiltak Overgangsstønad. Lav utdanning. Andel med barne- og ungdomsskolenivå som høgaste fullførte utdanning i aldersgruppa 30-39 år Indeksen er rangert i 10 der verdien 1 innebærer at kommunen eller bydelen tilhører de 10 prosent med lavest verdi på indikatoren osv., mens verdien 10 er høyest verdi. Kjelde: SSB 11
Likestilling Hele landet 2.5 Oslo 3.3 Akershus 2.9 Finnmark 2.8 Sogn og Fjordane 2.8 Hedmark 2.7 Oppland 2.7 Vestfold 2.6 Nord-Trøndelag 2.6 Buskerud 2.6 Sør-Trøndelag 2.5 Telemark 2.5 Nordland 2.5 Hordaland 2.4 Østfold 2.4 Troms 2.3 Rogaland 2.3 Møre og Romsdal 2.3 Aust-Agder 2.2 Vest-Agder 1.8 Indikatorane som er med i likestillingsindeksen er: Barnehagedekning 1-5 år (2003) Antall kvinner per 100 menn i alderen 20-39 år (2003) Utdanningsnivået til kvinner og menn (2003) Kvinner og menn i arbeidsstyrken (2003) Inntekten til kvinner og menn (2002) Andel kvinnelige kommunestyrerepresentanter (2003) Indeksen er i en skala på 1 til 4 der 1 er lågast og 4 er høgast. Kjelde: SSB 12