Juovlamánnu 2006 Desember

Gieldadieđut/kommunenytt Juovlamánnu 2006 Desember Doaimmaheaddji/redaktør: Inger Margrethe Olsen. Bardin ja govat/layout og foto: Bent Johansen. Giellabassan/språkvask: Signe Iversen, Signe E. Store. Buorit juovllat ja buorre ođđajahki God jul og godt nyttår

Olmmošlohku lassána Maŋemuš olmmošlogus oaidnit ahte 17 olbmo fárrejedje Unjárgga gildii. Ođđa bargosajiid ásaheamit, ealáhusfoanddat ja vistehuksemat leamašan mielde váikkoheamen dasa. Folketallet øker På siste befolkningsstatistikk kunne vi lese at det i perioden har flyttet 17 personer til Nesseby kommune. Nå begynner vi å se virkningen av satsinga vår på nye arbeidsplasser, på næringsfondene og bygging av nye leiligheter. Máŋga nuorraolbmo leat ásahan árbevirolaš-ealáhusaid ja olusat leat cavgilan ahte fárrejit ruoktot jus barggu sáhttit fállat. Jus buot manná nugo lea jurddašuvvon, de sáhttit fargga fállat ođđa bargguid sihke gieldda nuoraide ja earáide. Lea buorre dovdu go jurddašuvvon áigumušat lihkostuvvet! Govva/foto: Bent Johansen Viimmat lea olmmošlohku lassánišgoahtán! Boahtte jagi bušeahta barggus doalahit huksen ja viessooastin ja ealáhusásaheme doaimmaid nugo odne. Gieldda divvagiid maid geahččalit doalahit odná dásis, ja bidjat sierra váháš ruđa, divodanvárás gieldda geainnuid. Nu mii buohkat ovttas lávket ođđa ja gelddolaš jahkái! Flere unge mennesker har etablert seg i tradisjonsnæringene, og enda flere har gitt signaler om at de vil flytte hjem så snart vi har jobb å tilby dem. Om alt går som planlagt, vil det snart være nye jobber å tilby både kommunens egen ungdom og andre. Det er godt å oppleve at de målene vi setter oss faktisk går i oppfyllelse! Endelig har nedgangen i folketallet snudd! I arbeidet med neste års budsjett opprettholder vi de samme tiltakene for bygging og kjøp av boliger og tiltak for næringsetablering på samme nivå som i dag. Vi forsøker også å holde de kommunale avgiftene på samme nivå som i dag, og vi setter av litt penger til å ruste opp de kommunale veiene. Dermed skulle vi gå et nytt og spennende år i møte alle sammen! Buorit juovllat ja buorre ođđajahki buohkaide! Sátnejođiheaddji God jul og godt nytt år til dere alle! Ordføreren Leage várrogas rabas dolain Rahkkanahtte amas juovllat ja ođđajageávvudeapmi ii vaikkut buollimiidda/bárttiide. Moadde dagu maid ruovttus berret dahkat: Iskka ahte suovvabiškkunis leat báhtterat mat doibmet. Iskka juohke mánus ahte suovvabiškkun doaibmá. Loga njuolggadusaid mo geavahit buollinčaskkadanahparáhta ja daga iežat oadjebassan geavahit dan. Jorgal buollinčaskkandanahparáhta vulosoivviid moadde háve, uhcimus guktii jahkái. Časkat buot gintaliid idjii! Čájet várrogasvuođa buot bážániin ođđajagiávvudeami oktavuođas! Buollimiid ja bárttiid dieđihat tlf. 110 Buollinsuodjalandoaimmahagas leat fáktaortnet juovla- ja ođđajagibasiid. Vær forsiktig med ild Vær forberedt på at jul og nyttårsfeiring også er forbundet med mange branner/ulykker. Gjør en enkel innsats i hjemmet som å: Sjekk at røykvarsler(e) har batteri som virker. Test røykvarsler hver måned. Gjør deg trygg på bruken av brannslukknings-apparat ved å lese bruksanvisningen som er klistret på apparatet. Snu brannslukkningsapparat oppned (par ganger) minst to ganger årlig. Slukk alle stearinlys (talglys) for natta! Vis forsiktighet ved bruk av fyrverkeri! Brann og ulykker varsles over tlf. 110 Brannvesenet har vaktordning for jul og nyttårshelga. Brannsjefen Buollinsuodjalanhoavda.

Rivttáris Silje buktá boahttáiggedoaivaga Unjárnieida Silje Randby Trane álggii servodatovdánahttivirgái Unjárgga gildii ođđajagemánus. Oanehis áiggis lea son nagodan buktit ođđa boahtteáiggedoaivaga ja jáhku dasa ahte Unjárggas lea ovdánahttinvejolašvuođat. Son lea rámis go lea Unjárlaš, ja dát rápmi lea njommon sihke gielddabargiide ja Unjárlaččaide muđuige. Silje lea duostil, ja son lea erenoamáš doaimmalaš. Ii mihkege oro sutnje veadjetmeahttun. - Dáppe lea somá bargat. Mis lea dušše okta vádjolašvejolašvuohta ovddosguvlui! Lea álki vuovdit Unjárgga, ja mii fertet eambbosiid oažžut fuomášit makkár buorre gálvu Unjárga lea. Sajádat, ođđa ja geavatkeahtes márkan buktá ollu vejolašvuođaid. Oanehaččat daddjon; Unjárggas lea buot mii galggaš go áigu háhkat ođđa bargosajiid e.e. mátkeealáhusas ja oljo ja gássa doaimmas. Silje oaivvilda dehálažžan geavahit siiddaguoimmegielddaid ovdáneame. Oktasaš optimisma guovllus nanne gieldda. Mii fertet searvat, boahtit oidnosii ja čuovvut nu ollu čoahkkimiid go vejolaš. Vaikkovel Silje bođii ođđa jurdagiiguin ja bargomoktagiin, ja šluvgilii dološ, caggan oainnuid, de guhkin eret válddii buot gutni miellaguottuid rievdadeames mii orru dáhpáhuvvan. - Ollusiin leat buori jurdagat, ja mu bargun lea čohkket dáid nu ahte duohtandahkkojuvvojit. Mun lean ožžon ollu buriid ráđiid, ja báikeolbmuin lea stuorra beroštupmi servodaga ovdánahttimis. Lea duohta álkkit bargat servodatovdánahttin Unjárggas go dan maid ovdalgiihtii ballen, lohká Silje. Silje dutkkai dárkilit makkár oahpu galggai váldit vai oažžu barggu gielddas. - Mu ávžžuhus nuoraide lea dárkilit jurddašit ovdalgo válljejit oahpu. Sii berrejit guorahallat makkár bargovejolašvuođat leat gielddas go gerget oahpuin, dahje makkár fitnodagaid gánnáha ásahit deikke. Son atná infrastruktuvrra erenoamáš dehálažžan. - Infrastruktuvra lea buorránan, muhto sáhttá šaddá ollu buoret go lea. Muhto, dáppe lea buorre orrut, ja dan vejolašvuođa fertet eambbosiidda fállat, lohká servodatovdánahtti Silje ovdal go doamiha nuppi čoahkkimii. Stormvinden Silje skaper optimisme Nessebyjenta Silje Randby Trane begynte som samfunnsutvikler i Nesseby kommune i januar i år. På kort tid har hun klart å skape optimisme og tro på Nesseby som en kommune i vekst. Hun er stolt av kommunen vår, og denne stoltheta har smittet over på både kommunearbeidere og innbyggerne. Hun er modig, har et enestående gå på mot. Ingenting synes umulig i hennes øyne. - Det er artig å jobbe her. Vi har bare en vei å gå oppover! Det er lett å selge Nesseby, og vi må få flere til å oppdage hvilket godt produkt Nesseby er. Beliggenheta, nytt og uberørt marked gir masse muligheter. Kort og godt, Nesseby har alt for utvikling av arbeidsplasser innen bla. reiseliv og olje- og gass. Silje mener at det er viktig å utnytte veksten i nabokommunene. En felles optimisme i regionen styrker kommunen. Vi må være med, bli synlige og delta på det meste. Selv om Silje kom som en stormvind og røska opp i en del inngrodde holdninger, tar hun langt fra æra for holdningsendringen som synes å ha skjedd. - Mange har gode ideer, og min jobb er å samle disse slik at de blir realiserte. Jeg har fått masse gode råd og lokalbefolkningen er engasjerte i utviklinga av samfunnet. Det var i grunnen mye lettere å være samfunnsutvikler i Nesseby enn jeg på forhånd trodde, sier Silje. Silje planla utdanningsløpet sitt nøye slik at hun kunne få jobb i kommunen. - Jeg vil råde unge til å være bevisste når de velger utdannelse. De må tenke på hvilke muligheter det er for å få jobb i kommunen etter endt utdanning, eventuelt muligheten for å etablere noe nytt. Hun sier at infrastrukturen er ekstra viktig. Infrastrukturen har forsterket seg, men kan forbedres atskillig. Men her er det godt å bo, og dette må vi tilby flere, sier samfunnsutvikler Silje før hun haster videre til neste møte. Govva/foto: Bent Johansen

Álggaha ekologálaš sávzadoalu Unjárolbmuid mielas gal leat sávzzat hirbmus ålreite dyr. Mis leat buot jagiid leamašan dábálaš sávza, ja dá gieskat bođii dološsávza, ja dán čavčča ges leat ožžon velá ovtta sávzanáli deike: Gammel norsk spelsau, dahje maid gohčoduvvon sámesávza. Dát sávza sulastahttá dološsávzza, muhto leaba sierralágán nálit. Sámesávza lea stuorát, das leat eambbo ullut ja njiŋŋálasas leat dávjá čoarvvit. Máŋggasat oaivvildit ahte dát lea dáža eamisávza. Sávzaboandá Arild Nilssen lea viežžan sávzzaid deike Unjárgii go son ođđajagis álggaha ekologálaš sávzadoalu. Son lohká dát sávzanálli heive bures dákkár dollui. Satser på økologisk sauehold Vi i Nesseby ser virkelig ut til å synes at sauer er ålreite dyr. I alle år har vi bare hatt den vanlige sauen, så kom villsauen og i høst fikk vi enda en ny sauerase hit. Gammel norsk spelsau, også kalt samesau. Denne sauerasen ligner utseendemessig på villsauen, men det er to ulike raser. Spelsauen er større, har mer ull og søyen har ofte horn. Mange mener det er den norske ursauen. Sauebonde Arild Nilssen har hentet den hit til Nesseby fordi han etter nyttår vil satse på økologisk sauehold. Han mener denne sauetypen vil passe utmerket til det formålet. -Váttisvuođat ekologálaš sávzadoaluin lea ahte fápmofuođđarat leat váddá fidnet, ja leat divrasat oastit. Dábálas sávzzat dárbbašit ollu fápmofuođđariid, danne hálidan geahččalit dáinna ođđa sávzanáliin bargat, mii ii báljo dárbbaš fápmofuođđariid. Dat guoddá maid eambbo ja stuorát láppáid go dološsávza. Dáinna sávzanáliin lea maid uhcit bargu go dábálaš sávzzaiguin. Dat guddet geahpposeabbo, ja go leat eambbo čoraeallit, de lea geahppaseabbo čohkket daid. Čoraealleluondu dahká maid ahte buorebut birgejit boraspiriin. - Norgga borramušbuvttadeapmi lea áiggiid čađa deattuhan buvttadit bierggu jođáneamus ja hálbbimus vuogi mielde. Buot stuorra njuovahagat váldet vuhtii elliid bierggu biergovaljjodaga ja eaige beroš mo máistu. Dát dahká ahte lea fuones haddi dološ - ja sámesávzzas. Arild Nilssen ja eará sávzaboanddat Unjárggas hálidit nuppástahttit dán dili, ja ieža njuvvet, buvttadit ja vuvdet bierggu gourmet borramužžan. Mii geat leat beassan veahá máistit ođđa sávzzabierggu, sávvat duođas buori lihkku. Mii hálidit ain boahtteáiggis borrat dákkár njálgga bierggu. -Problemet med økologisk sauehold er at økologisk kraftfor er vanskelig og dyrt å få tak i. Den vanlige sauen er veldig kraftfor-krevende. Derfor vil jeg prøve ut denne nye sauetypen, som nesten ikke trenger kraftfor, og som får flere lam, med større slaktevekt enn villsauen. Denne sauerasen er mindre arbeidskrevende enn vanlig sau. De lammer lettere og på grunn av bedre flokkinstinkt er de lettere å sanke inn. Flokkinstinktet gjør de også mer forsvarsdyktig mot rovdyr. -Norsk matproduksjon har i all tid lagt vekt på å produsere mest mulig kjøtt på raskest og billigst måte. Alle store slakterier legger kriteriet for kjøttkvalitet på dyrets kjøttfyldighet, ikke på smak. Dette gjør at vi får dårlig pris for vill- og spelsau. Dette vil Arild Nilssen og de andre som har sau i Nesseby gjøre noe med. De vil selv begynne å slakte, videreprodusere og selge kjøttet som gourmetmat. Vi som har vært heldige å få smake på litt av de nye kjøttsortene, ønsker sauebondene virkelig lykke til, slik at vi også i framtiden kan nyte disse flotte produktene. Čállán/tekst: Bent Johansen Govva/foto: Mari-Ann Nilssen

Anu Forselius earálágán silbarávdi Anu Forselius lea earálágán silbarávdi. Earálágán go kundariiguin ovttasbargá. Kunddar oažžu nuppástuhttit čiŋaid aiddo numo ieš háliida, ja dán láhkái lea son mielde hábmemin iežas čiŋa. Anu lea ássan Unjárggas šiega 10 jagi. Ovdalgo deikke fárrii, lei son silbarávdin Guovdageainnus, ja lunddolaččat báidnon Guovdageainolbmuid vugiide. Sii guđet leat oaidnán su soljjuid ja eará čiŋaid sihke Guovdageainnus ja Unjárggas, leat imaštallan mo čiŋaid hápmi ja sturrodat leat rievdan. Guovdageainnu issoras stuorra ja ivdnás soljjuid it gávnna dáppe. Dattetge leamašan ovdáneapmi. Dađemiel go Unjárlaččat čiŋadit gávttiin dávjjit, bođii maid sávaldat ođasmahttit soljjuid. Maŋŋá go Anu lei smiehttan dárkilit válljii son ođasmahttit soljju. Anu-solju lea ođasmahttun massekeahttá iežas erenoamašvuođa ja hámi. Anu dovddasta ahte biras, luondu, olbmot ja birasgoddi leat mielde hervemin su dujiid/bargguid. Son sávašii ahte sus livčče buoret áigi beassat hutkat ođđa čiŋaid ja maiddái leat dáiddár. Su gávpebiras, earret Nuorta-Finnmárkku lea Oslo, Tromsa ja Máttasámeguovllut. Dattetge Anu peršovnnálašvuođa oainnát su barggus. Kundarat liikojit Anu erenoamaš čiŋaid, maiguin Unjárlaččat besset čevllohallat. Dasgo Unjárluondu ja álbmotvuoigŋa leamašan mielde hábmemin su čába silbadujiid. Dološsávzza njuolgavuovdin Unjárgga dološsávzza searvi lea oanekaš bottas álgán vuovdit dološsávzza biergguid. Anu Forselius -en annerledes sølvsmed Anu Forselius er en annerledes sølvsmed. Annerledes fordi hun samarbeider med kundene, lar kunden være med på å forme smykker, komme med ønsker og på den måten integrere kunden i arbeidet med kundens bestilling. Anu har bodd i Nesseby i snart 10 år. Før dette var hun sølvsmed i Kautokeino, og naturlig nok påvirka av Kautokeinofolks ønsker. De som har sett hennes søljer og andre smykker både i Kautokeino og Nesseby, blir slått av forandringa som har skjedd. Kautokeinos store, spraglete søljer finnes ikke her. Likevel har det skjedd en utvikling. Ettersom Nessebyfolk bruker kofta mer og mer, ønsker de en modernisering av sølja. Anu måtte gjøre et bevisst valg. Anusølja ble også modernisert uten å miste sitt særpreg, sitt uttrykk. Anu innrømmer at hennes arbeide påvirkes av omgivelsene, naturen, folket og omgivelsene. Hun skulle nok ha ønsket seg mer tid til å skape nye smykker, være kunstner, men tida rekker ikke til. Hun leverer i tillegg til folk i Øst-Finnmark, også til Oslo, Tromsø og de sørsamiske områdene. Likevel Anus personlighet ligger i arbeidet hennes. Kundene setter pris på Anus smykker, annerledessmykker som vi i Nesseby er stolte av. Fordi Nessebynaturen og folkesjela har påvirket det vakre arbeidet hennes. Direktesalg av villsau Nesseby villsaulag har på kort tid fått til et direktesalg av villsaukjøtt. Smávit borramušbuvttadus vuovdá dološsávzza bierggu njuolga kundaridda Unjárggas. Mobiila njuovahagas sihke njuvvet ja vuvdet biergguid, ja dás leat ieža sávzaeaiggádat guđet vuvdet biergguid. Oasti oažžu diehtit gean návehis oapmi vuolgá. Dolossávzzasearvi rápmo go sis leamašan buorre oktavuohta borramušbearráigeahčuin. Dette er småskala matproduksjon med direktesalg av villsaukjøtt i Nesseby. Slakt og salg foregår i et mobilt slakteri og det er den enkelte produsent som selger kjøttet. Som kunde får du opplyst hvilken produsent kjøttet stammer fra. Villsaulaget forteller at de har hatt et meget godt samarbeid med mattilsynet. Govva/foto/illustrasjon: Bent Johansen

Edgar Olsen; Nuorat máhccet fas ruovttoluotta Edgar Olsen lea áidna nuorra šarkaguolásteaddji dáid sullii 10 šárkaguolásteaddjiid gaskkas Unjárggas. Son lea bargan tråláriid alde miehtá rittu, muhto máhcá áli ruoktot. -Dáppe áiggon orrut. Dáppe lean bajásšaddan, ja máŋgga láhkái lea Unjárga mu váimmu lagamusas. Dat positiivvalaš ovdáneapmi daid maŋemuš jagiid ahte nuorat fas bohtet ruovttoluotta, addá munnje doaivaga ja ain stuorát jáhkku ahte munnjege lea birgenláhki dáppe boahteáiggis, dadjá Edgar Olsen. 34 jahkkásaš almmái lea jo suhkan meara 12 jagi, vaikko su nuorravuođa niehku lei oahppat fysioterapeutan. Dattetge vállji guolásteami ja dan friddjavuođa maid dat addá. Ieš mearridan maid barggan. Vaikko bargo lea garas de lea alččesan ávkin. Jos duosttat geahččalit, lea maŋit áigái vuoitun. Edgar oaivvilda son lea ožžon buori alggahandoarjaga, maiddái gielddas. Liikká eai doaimma ekonomálaš rápmaeavttut. -Odná doarjja lea seammá maid guolásteaddjit ožžo 15 jagi das ovdal. Dattetge ávžžuhan eará nuorra olbmuid álgit suhkat meara. Edgar jáhká ahte ovttabeallásaš ja negatiivalaš oaivilat baldet nuoraid eret guolástames/fiskkus. Ii oktage namut daid buriid beliid, nugo friddjavuođa ja vejolašvuođaid birra. Na, mo su dilálašvuohta lea 10 jagi geahčen? Edgar boagustallá, jurddaša oalle guhká ovdalgo fástida. Lean ainge suhkamin meara dás olggobeal Unjárgga, muhto ođđasat ja áigeguovdilat fatnasiin. Mus lea eamit ja ollu mánát, dadjá son. Edgar lea jo álgán mánnaprodukšuvnnain. Sus lea jo bárdni, Johannes. Muđui sus lea moarsi ja soai leaba ge su eallima deháleamos olbmot. Edgar Olsen; Trenden er at de unge kommer tilbake Gunn Mary - Edgara bargosadji Edgars arbeidsplass Edgar Olsen er Nessebys eneste unge sjarkfisker av Nessebys ca. 10 sjarkfiskere. Han har jobbet på trålere langs kysten, men vender alltid tilbake. -Her vil jeg være. Jeg er oppvokst her, og er knyttet til Nesseby på mange måter. Den positive utviklinga de siste årene med at unge vender tilbake, gir meg håp og enda større tro på at et liv her er fremtiden for meg, sier Edgar Olsen. 34 åringen har allerede 12 år bak seg som fisker, selv om han som ung drømte om å bli fysioterapeut. Imidlertid valgte han friheta som fisker. Jeg bestemmer selv over mitt liv og arbeide. Selv om det er hardt får jeg mye igjen. Om man er villig til å satse, kommer gevinsten en dag. Edgar mener han har fått god økonomisk støtte til etableringa, også fra kommunen. Likevel er ikke de økonomiske rammebetingelsene der. -Støtta vi får i dag er den samme som fiskerne fikk for 15 år siden. Likevel oppfordrer jeg andre unge til å satse på fiske. Edgar tror at den ensidige, negative fokuseringa på fiske skremmer de unge. Ingen forteller om de positive sidene, om friheta og mulighetene. Hvordan er så livet hans om 10 år? Edgar ler, tenker seg godt om før svaret kommer. Jeg er fortsatt fisker her i Nesseby, men med en ny, mer moderne båt. Jeg har kone og masse barn, sier han som allerede har tjuvstarta med barneproduksjonen. Han har en sønn, Johannes. Sammen med kjæresten er Johannes grunnpilarene i livet hans. Govva/foto: Bent Johansen

Elektro-Linje vuođđodeaddji Egil Nilssen ja beaivválaš jođiheaddji Odd Henry Jørgensen cealkiba nuoraide: Álgge elektro bargui, dáppe lea dutnje dárbu Stivrajođiheaddji Egil Nilssen álggii dadjat jo guoros gieđaiguin go ásahii Elektro-Linje fitnodaga Vuonnabahtii 1986:s. Sihkkaris barggus Varanger Kraft:as oinnii vejolašvuođaid, ja de lei jurdda riegádan. Finnmárkkus eai gávdnon diekkár fitnodagat. Son válddii 50 000 kr loana ja osttii tráktora, álggahii fitnodaga mas odne leat guhtta fástta bargi, ja dasa lassin leat liigebargit go lea dárbu. Váldobargu fitnodagas lea hukset ja bajásdoallat elrávnjje linjjáid. Fitnodat odne gávdnat Njiđggunjálmmis, áigáiheivvolaš visttis, ja dáppe leat maid mášinnat ja fievrudagat mat leat heivehuvvon bargodárbui. Fitnodagas leat barggoheaddjit miehtá fylkka, nugo e.e. elrávnnjedoaimmahagat, Avinor, Stáhta Geaidnodoammahat ja gielda gos lea bargun bajásdoallat ja cegget geaidnočuovggaid. Boazoáiddiid huksen lea maid bargu maid Elektro-Linje doaimmaha. Nilssen oaivvilda ahte elektro bargu heive bures nuoraide geat hálidat sihkarastit ahte sis lea bargu maŋŋá go leat oahpu váldán. Beaivválaš jođiheaddji Odd Henry Jørgensen dadjá ahte huksemat Melkøyas lea váldán ollu čeahpes bargiid elektro ja elrávnnjedoaimmahagain. Jørgensen lea fitnodagas leamašan barggus 1988 rájes. Son muitala fitnodagain manná bures go das leat buorit vejolašvuođat gelbbolašvuođa ja sajádaga ektui. Min badjelbáza lea buorre gildii maid. Son lasiha ahte fitnodat hálida báikkálaš bálvalusaid geavahit, ja dán láhkái vaikkuha lagašbirrasii ja buktá dađistaga eambbo doaimmaid. Sii geat leat nu lihkolačča ahte besset bargui Elektro- Linje fitnodahkii ožžot illudit boahtteáigái. Go lei 20 jagi ávvodeapmi, de dollestedje lieggaeatnamii. Buot bargit frovváiguin vulge návddašit beaivvaža ja liegga áimmu máttabálvvaid vuolde! Elektrolinjes grunnelegger Egil Nilssens og daglig leder Odd Henry Jørgensen med budskap til ungdommen: Sats på elektro, her er det stort behov Styreleder Egil Nilssen begynte så å si med to tomme hender når han etablerte bedriften Elektro-Linje i Varangerbotn i 1986. Fra en trygg jobb i Varanger kraft så han mulighetene, og forretningsideen var født. Det var ingen slike firmaer i Finnmark, så med et lån på 50 000 kroner til innkjøp av traktor, begynte han oppbygginga av firmaet som i dag har seks fast ansatte, og i tillegg tar inn ekstra folk når det er behov. Hovedarbeidsområdet er bygging og vedlikehold av kraftlinjer. I dag holder de til i moderne lokaler på Vesterelvnesset og disponerer en stor maskinpark tilpasset behovet. Firmaet har oppdragsgivere over hele fylket, slik som bla. E-verkene, Avinor, Statens Vegvesen og kommuner med bl.a. vedlikehold og bygging av veilys. Bygging av reingjerder er også et arbeidsområde som Elektro-Linje utfører. Nilssen mener at elektro er veien å gå for ungdom som vil ha en sikker jobb etter endt utdanning. Daglig leder Odd Henry Jørgensen mener at utbyggingen på Melkøya har sugd til seg mange kompetente arbeidere fra elektro og E-verkbransjen. Jørgensen har jobbet i firmaet siden 1988. Han forteller at det går godt med bedriften som har et stort potensiale både i forhold til kompetanse og beliggenhet. Overskuddet vårt kommer også kommunen til gode, sier Jørgensen. Han legger til at firmaet går inn for å benytte seg av tjenester lokalt, og på den måten kan det jo skapes aktivitet i nærmiljøet. Dette gir ringvirkninger. Og de som engang er så heldige å få jobb i Elektrolinje har noe å se frem til. Markeringa av firmaets 20 års jubileum foregikk i syden. Alle ansatte med fruer koste seg i sydens sol og varme! Govva/foto: Bent Johansen, Elektrolinje

Ingrid Mikkelsen ávžžuha nuoraid; Boahtet ruoktot, mis leat ollu fálaldagat dutnje at eahpit ahte Ingrid E Mikkelsenis lea ollu bargu dáid beivviid. Son doaimmaha Unjárgga áidna privahta rehketdoallofitnodaga. Go mii galledit su, de lea PC a, čállinbeavdi ja máhpat dievva beavddi. Ingridas leamašan dát bargu 89 rájes, ja son liiko barggu oalle bures vaikko muhtimin orruleamen uhcánaš láittas ja váillaha fágabirrasa. Rehketdoalloveahkki dárbbašit dábálaš ealáhusdoallit, boanddat, searvvit ja guolásteaddjit. Priváhta olbmot maid guovlladit Ingrid luhtte oažžun dihte veahki. Goike logut eai oru leamen menddo gelddolaččat, muhto Ingrid čuoččuha ahte lea mealgat somát go dan maid olbmot jáhkket. - Dasa lassin ahte bargu lea mutimin hástalussan, de lea buorre dovdu go kundarat leat duhtavaččat, dadjá Ingrid. Vaikko bargu gártá muhtun áigodagain lossat, de lea buorre go olbmos lea iežas bargosadji, oaivvilda Ingrid. Son lea oalle giitevaš friddjavuhtii maid dát addá - Čábadálkkebeaivve sáhttá beare mannat olggoš, jearakeahttá earáin lobi. Ingrid lea doallan rehketdoallokurssa ođđaásaheaddjiide. Son jáhkká gielddas lea čuvges boahtteáigi. Son rávvesta olbmuid geat leat jurddašan ásahit iežaset fitnodaga. - Állet álgge ovdal go diehtibehtet maid dakkár hommá gáibida. Ingrid lohká dehálažžan ahte gieldda olbmot geavahit báikkálaš fitnodagaid, go muđui han dat jávket. Dattege son einnosta Unjárgii čuvges boahtteáiggi, muhto dát gáibida ovttasbarggu fitnodagaid gaskkas, oažžun dihte gánnáhahtti bohtosa. - Mis leat vejolašvuođat, muhto uhcán olbmot. Nuorat, váldet oahpu, bohtet ruovttoluotta ja áinnas čeggejehkot iežadet fitodaga. Skuvllas livčče hui dehálaš bargu fuomášuhttit ohppiide makkár vejolašvuođat gávdnojit gielddas, ja vejolašvuođat leat doarvái. Árrat muittohišgoahtit ohppiid ahte válljejit viidásetoahppu mas lea vejolašvuohta boahtit ruovttoluotta gildii, ja álggahit iežas fitnodaga, lohká Ingrid. Loahpalaččat Ingrid loaktá áiggi hui bures Unjárggas, ja rávve nuoraid; boahttet ruoktot maŋŋá oahpu. Mii vuordit du, ja fálaldagat leat doarvái! Ingrid Mikkelsen med budskap til de unge; Kom tilbake, vi har mye å tilby deg etter endt utdanning Det er ingen tvil om at Ingrid Mikkelsen som driver Nessebys eneste private regnskapsbyrå har det travelt for tiden. PC en, skrivebordet og mapper fulle av tall møter oss når vi besøker henne. Ingrid har holdt på med dette siden 89, og hun trives godt med arbeidet selv om hun iblant savner et fagmiljø. Men, det viktigste er at denne type tjenester kan tilbyes i kommunen. Ingrid har alle typer kunder, som vanlige næringsdrivende, bønder, organisasjoner og fiskere. Tørre tall høres ikke videre spennende ut, men Ingrid påstår at det er artigere enn man tror. - I tillegg til at arbeidet iblant er en utfordring, er det en tilfredsstillelse med fornøyde kunder, sier Ingrid. Til tross for at arbeidet i perioder kan være slitsomt, er det godt å ha en egen arbeidsplass, mener hun. Hun setter stor pris på friheta dette gir henne. - Om det er fint vær en dag og jeg har lyst til å være ute, kan jeg bare ta meg fri uten å spørre andre. Ingrid har også holdt regnskapskurs for nyetablerere, og hun er optimistisk på kommunens vegne. Det viktigste budskapet til de som skal starte bedrift er; - Ikke gå i gang før du vet hva det innebærer å drive bedrift. Samtidig er vi avhengig av at kommunens befolkning benytter de lokale bedrifter ellers forsvinner de, og hva da? Ingrid ser optimistisk på Nessebys fremtid, men det krever samarbeid mellom flere aktører for å få til en vekst. Samtidig er vi er avhengig av at kommunens befolkning benytter de lokale bedrifter ellers forsvinner de, og hva da? -Vi har potensiale, men vi burde vært flere, så ungdommer; ta utdanning, kom tilbake og start gjerne egen bedrift. Her har skolen en viktig oppgave ovenfor elevene, synliggjør hva som finnes i kommunen, og det er mye mer enn de aner. Det er viktig å integrere elevene på et tidlig tidspunkt slik at de velger et utdanningsløp der de kan komme tilbake til kommunen, og gjerne starte egen bedrift. Tilslutt Ingrid stortrives i Nesseby, og sier til de unge som er ute; kom hjem når du er ferdig med utdanninga di. Vi trenger deg,og har masse å tilby deg! Govva/foto: Bent Johansen

Olbmot geat leat ožžon álggahandoarjaga/innvilgede etableringstilskudd Ohcciid namat/ Juolluduvvon kr. Fuomášupmi Søkerens navn Innvilget kr. Merknader Lars Roland Jonsson/Linn Jeanne Muotka + 2 barn 40 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Bjørnar Irgen Hansen/Lena Bønå + 4 barn 40 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Eiren C. Johnsen/Stig E. Johnsen 20 000,- Jørn Ottar Olsen/Marit Kjærstad Thunes 20 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Inger Petterson/Hugo Petterson 20 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Svein Kårtvedt 10 000,- Gerd Koi/Gustav Koi 20 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Ronny Olsen/Anniina Tolppanen 20 000,- Juha Einar Siiri/Ellen Margrethe Store 20 000,- Bjørn Markus Johansen 10 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere May Bente Røstgaard 10 000,- Oktiibuot/Tilsammen 230 000,- Eará doarjagat - Andre tilskudd Unjárgga dološsávzzasearvi oažžu gokčojuvvot 75% goluin, gitta kr. 56.000 dološsávzzaid njuovvamii. Nesseby Villasaulag innvilges et tilskudd på 75% av kostnadene, inntil kr. 56.000, til kostnader i forbindelse med slakting av villsau. Jørn Ottar Olsen oažžu gokčojuvvot 15 % goluin, gitta kr. 36.600 oastit ealihanšibihiid. Jørn Ottar Olsen innvilges et tilskudd på 15% av kostnadsoverslaget, inntil kr. 36.600 til kjøp av livdyr. Annbjørg Mudenia ja Sverre Noste oažžuba gokčojuvvot 20% goluin, gitta kr. 8.000 oastit ealihanšibihiid. Annbjørg Mudenia og Sverre Noste innvilges et tilskudd på 20% av kostnadene, inntil kr. 8.000 til kjøp av livdyr. Terje Arild Nilssen oažžu kr. 88.500 doarjjan roggat/ođđasit gilvit 61 daa sturrosaš eatnama. Terje Arild Nilssen innvilges et tilskudd på kr. 88.500 til grøfting/nydyrking av 61 daa. Maret Laila Anti oažžu kr. 5.000 oahppamátkái journalisttadoaimmaidis oktavuođas. Maret Laila Anti innvilges et tilskudd på kr. 5.000 til studiereise i forbindelse med sin journalistvirksomhet. Nils Sigbjørn Andersen oažžu kr. 150.000 loatnan oastit guolástanfatnasa. Nils Sigbjørn Andersen innvilges et lån på kr. 150.000 til kjøp av fiskefartøy.

VEAHKKEBÁLVALUS Ođđa mielbargit: Merete Maja lea sadjásaš sosiálkonsuleanta garrenmirkkuid ja ekonomálaš sosialveahki doaimmas. Son lea sadjasaš bargii geassemánu 06 ršjes gitta cuoŋománu 07 rádjái. Liv Randi Aune lea veahkkebálvalusa sadjásaš čálli, ja doaibmá jagi dán virggis. Son lea Lilly Roska sadjásaš gii lea ožžon virgelobi ođđa virgái álgit NAV- ii Ođđajagemánu 2. b. 2007 álgá Rannveig Ballovara Varsi ássan ja bajasčuovvulankoordinahtora prošeaktavirgái. Prošeakta bistá jagi ja gullá dušše garrenmirkkobargui. Ássandoarjaga ohcanáigemearit: Guovvamánu 10. b. geassemánu 10. b. ja golggotmánu 10. b. Jus dárbbašat veahkki ja leat gažaldagat ássandoarjaga hárrái váldde oktavuođa Berit Margrethe Aslaksdatter Siri:n ja Liv Randi Aune:n. Fievrredanlihput doaibmahehttejuvvon olbmuid várás ( TT-kuponger): Dát ortnet lea sidjiide geat doaibmahehttejumiid geažil eai sáhte geavahit kollektiivválaš fievrovejolašvuođaid. Ortnega doaimmaha fylkkagielda, gielddat ja vuoddjit. Veahkkedoaibma gokčá gildii gullevaš dahkamušaid, earret eará juohkit dieđuid ja skoviid, muitalit mo ortnet doaibmá ja dohkkehit geavaheaddjid logu maid gielddat leat ožžon iežaset earrái Ohcanáigemearri lea : Miessemánu 15.b. ja golggotmánu 15.b. Dán ortnega gulahallanolmmoš lea Liv Randi Aune. INFO HJELPETJENESTEN Nye medarbeidere i hjelpetjenesten: Merete Maja jobber som sosialkonsulent innen rus og økonomisk sosialhjelp. Hun vikarierer for en av våre fast ansatte som er ute i permisjon i perioden juni 06 til april 07. Liv Randi Aune har fått et års vikariat som sekretær i hjelpetjenesten. Hun vikarierer for Lilly Roska som har fått permisjon for å gå over i en stilling som tilrettelegger i NAV arbeid. 2. januar 2007 begynner Rannveig Ballovara Varsi i en prosjektstilling som bo- og oppfølgingskoordinator. Prosjektet skal gå over et år og er øremerket rusmiddelarbeid. Søknadsfrister for bostøtte: 10. februar, 10. juni og 10. oktober Berit Margrethe Aslaksdatter Siri og Liv Randi Aune er kontaktpersoner når det gjelder spørsmål og bistand i forhold til saker som gjelder bostøtteordningen. Transportkuponger for funksjonshemmede ( TT-kuponger): Denne ordningen er for de som på grunn av funksjonshemminger ikke kan bruke det kollektive transporttilbudet. Ordningen utøves av fylkeskommunen, kommunene og transportører. Hjelpetjenesten dekker de oppgaver som er tillagt kommunen, blant annet distribuere skjemaer, gi informasjon/ råd om ordningen og godkjenne det antall brukere som kommunene er tildelt på sine kvoter. Søknadsfristene er : 15. mai og 15. oktober Liv Randi Aune er kontaktperson for denne ordningen. Unjárgga girjerájudjusis luoikkahit eanemus girjjiid Finnmárkkus! Unjárggas luoikkaha juohki ássi 10,5, gaskamearri oppa riikkas lea 5,5. Dušše Muosát gielda doarrida 10 luoikkaheamiin juohke ássái. Girjebusse ja váldogirjerádjosa luoikkahanlogut leat rehkenastojuvvon ovttasadjái ja duođaštit girjerádjosasuorggi doaimmaid. Váldogirjerájus lea oalle dárbbašlaš báikki olbmuide. Lea rabas dihto áiggiide ja lea vejolaš interneahtas ohcat girjjiid. Sáhttá maid geavahit girjjiid dárkileabbo dieđuid ohcamii, ja leat earáge fálaldagat dáppe. Girjebusse lea oaksi girjerádjosii ja addá dehálaš fálaldaga boaittobealbáikkiid olbmuide. Dát heivege Deanu ja Unjárgga gielddaide gos olbmot orrot báikkuid. Busse joksá skuvllaid, mánáidgárddiid ja lea mávssolaš ruovttugallestallanfálaladat boarrásiidda ja lámis olbmuide. Čállán/tekst: Frøydis Betten Nesseby bibliotek topper utlånsstatistikken i Finnmark! I Nesseby er utlånet pr innbygger 10,5, landsgjennomsnittet er 5,5. Bare Måsøy kommune er hakk i hæl med 10 utlån pr innb. Utlånstallene for Bibliotekbussen og hovedbiblioteket er slått sammen og gir derfor et helt reelt tall for aktiviteten på biblioteksektoren. Hovedbiblioteket er uunnværlig som det lokale holdepunktet for de som søker biblioteket, med faste åpningstider og muligheter for internettsøk, bruk av oppslagsverk, fordypning og alle de andre tjenestene en kan benytte her. Bibliotekbussen er et supplement som gir et viktig tilbud til utkantstrøkene og passer svært bra i kommuner med spredt bosetning, som Nesseby og Tana. Den når ut til skolene, barnehagen og helsesenteret, og gir verdifull hjemmebesøkstjeneste til eldre og uføre.

Oahpaheaddji Erik Strand Tjømes eret lea oahppan sámegiela; Vuogas áddet maid olbmot hállet Erik Strand lei oahpaheaddjin Stuorravuona skuvllas skuvllajagi 2000/2001. Son anii unokassan go ii ádden sámegiela, ja maid olbmot hálle oahpáheaddjiid lanjas. Ii dušše dat. Son háliidii oahppat giela mii ii oppanassiige sulastahte dárogila mange láhkái. Nu fárrii ja jávkkai muhtun jagi. Go bođii ruovttoluotta 2006 čavčča, de lei oahppan sámegiela. Dál de máhttá sámegiela, ja oahpaha vel sámegiela. Son lea iešoahppan, lea čuvvon Davvin oahppogirjjid ja oahpahusa interneahttabáikki. Tjømealmmái loaktá áiggi bures Stuorravuonas. - Váccán tuvrraid dáppe dán čába luonddus. Ferten dovddastit ahte studieloana vuolideapmi lei okta sivain deikke fárret. Aiddo dal lea miella vuolgit ruoktot, ja illoda go beassá ruoktot juovllaide. Erik muitala ahte skábma ja sevdnjesáigi ii vuorjja su. - Giđđadálvi orruleamen vearrát. In leat hárjánan muohttagii cuoŋo-ja miessemánus. Máddin lea olles giđđa, ja dáppe lea ain dálvi. Dovddan ahte leat oalle nuortan. Erikas eai leat áigegolladan-váttisvuođat. Dasa lassin ahte vádjola ollu olgun, láve mielde huškumin innebandy, doaimmaha interneahttasiiddu muhtun organisašuvnna ovddas ja lohká sámegiela viidáseabbot. - Ferten velá dadjat ahte dovddut ja dáhpedorpmit stivrrejit mu eanet go miellaeavttut ja bures jurddašuvvon válljejumit, dadjá 32:saš loahpalaččat. Lærer Erik Strand fra Tjøme har lært seg samisk; Greit å skjønne hva folk snakker om Lærer Erik Strand på Karlebotn skole underviste her i skoleåret 2000/2001. Han irriterte seg over at han ikke kunne samisk, at han ikke forsto hva folk snakket om på lærerrommet. Ikke bare det; han ville lære seg et språk som ikke lignet på norsk på noen som helst måte. Dermed reiste han bort for noen år for å lære seg språket, og vendte så tilbake høsten 2006. Nå kan han samisk, og underviser til og med i samisk. Han er selvlært, dvs. at han har fulgt Davvin- opplegget i tillegg til at han har fulgt et internettsted for opplæringa. Tjømemannen trives i Karlebotn. - Jeg går mange turer i den flotte naturen her. Jeg må vel også innrømme at nedskrivinga av studielånet var med på å avgjøre flyttinga hit. Akkurat nå lengter han imidlertid hjem, og gleder seg til å komme hjem til jul. Erik sier at mørketida ikke plager ham. - Det er verre med våren. Jeg er ikke glad i snø i april og mai. Sørpå er det vårmåneder, mens her ligger vinteren ennå. Jeg merker at vi er langt øst. Erik har ingen fritidsproblemer. I tillegg til at han ofte ferdes ute i naturen spiller han innebandy, redigerer en internettside for en organisasjon og forsetter å lære seg mer samisk. - Jeg må vel si at jeg mer styres av følelser og tilfeldigheter enn bevisste og veloverveide valg, sier 32 åringen tilslutt. Govva/foto: Bent Johansen Girjebusse vuodjá Mátta- Várjjagii maid Go girjebusse álggahii ođđa vuodjináigodaga mannan čávčča, de ealašišgohte eambbosiid guossis. Busse vuodjá dál maiddái Buođggáide ja Njeavdámii guktii mánus. Bibliotekbussen utvider sine tjenester Når bibliotekbussen i høst startet på en ny sesong, var det med et utvidet tilbud. Nå får også alle som bor i Bugøyfjord og Neiden besøk av bibliotekbussen to ganger i måneden.

13 jahkásaš Ing Biret Faltin Store gal áigu báikái fas Ingá Biret fárrii Unjárggas gávccijahkásažžan. Vaikkovel leage dan rájes orron Holmestranddas Mátta-Norggas, de leat su ruohttasat dáppe, ja deike son máhccá go oahpuinis geargá. Son váillaha mánnávuođa skihpáriid, ja váillaha eatnigiela, sámegieloahpu. Duostilis ja erenoamáš nieiddas leat nana čanastagat Unjárgga gildii. Son lea earálágan. Son lea duostil. Dien agis gos buot nuorat vigget leat seammalágánat, de čuoččuha son sámivuođas okto guovdu dáža máilmme. Son dáhttu sámegieloahpu birrasis gos olusat eai dáidde oppa gullange sámiid ja sámegiela birra. Ii son olus jurddaš lágaid ja vuoigatvuođaid, muhto oaidná maid massá go lea ovttas mánnávuođaskihpáriiguin Unjárggas. Ja son ádde vánhemiiddiska agálaš rahčama eiseválddiid láhkarihkkomiid ja badjelgeahččanvuođaleame geažil. Muhto, son ii ádde manne galgá nu váttis. - Mun han dušše hálidan oahppat eatnigielan čállit, dadjá Ingá Biret. Ingá Biret vánhemat leaba álgoálggu rájes jo rahčagoahtán iežaska nidii oažžut sámegielaoahpu Holmestranddas, ja nieida maid dovdá iežas massimin ollu go ii beasa oahppat sámegiela čállit. Ja láhkarihkkomat dagahit Ingá Bireha daddjot jo analfabehtan go ii máhte čállit eatnigielas. Ollu Ingá Birehat dáidet miehtá Norgga, ja ollu vánhemat dáidet rahčat seammá rahčama go Ingá Bireha vánhenguovttos dahkaba. Skihpárat leat vuordimin, ja Ingá Biret illá stađđá čohkkát ovdalgo viehkala olggos. Mun bázán jurddašit. Mo diet ges lea? Son guhte ii gula sámegiela beaivválaččat hálida oahppat sámegiela hállat ja čállit. Ollu seamma ahkásaččat dáppe leat dárostišgoahtán, vaikkovel sis ge maid lea sámegiella eatnigiellan, ja sii ásset sámegielbirrasis Unjárggas. Govva/foto: Lene Ingeborg Persen 13 år gamle Ing Biret Faltin Store skal hjem igjen Ingá Biret flyttet fra Nesseby som 8-åring. Selv om hun har bodd på Holmestrand i Sør-Norge i fire år så har hun røttene sine her, og hit vil hun flytte når hun har tatt utdannelse. Hun savner sine barndomsvenner, morsmålet og samiskundervisningen. En modig og annerledes jente har sterke bånd til Nesseby. Hun er annerledes, nettopp fordi hun tør å gå sine egne veier. På den alderen der annen ungdom vil være mest mulig like, står hun frem med sin samiskhet midt i et norsk samfunn. Hun krever undervisning i samisk i et norsk samfunn der mange kanskje aldri har hørt om samer eller det samiske språk. Hun tenker ikke på lover og rettigheter, men ser hva hun mister språklig når hun er sammen med samiskspråklige barndomsvenner i Nesseby. Hun vet at foreldrene alltid har strevd pga myndighetenes brudd på lover og regler og på undertrykking. Hun forstår ikke hvorfor det skal være så vanskelig. - Jeg ønsker jo bare å lære å skrive på mitt morsmål, sier Ingá Biret. Ingá Birets foreldre har fra starten av begynt å kreve samiskundervisning i Holmestrand til sin datter, og datteren føler selv at hun går glipp av mye når hun ikke får lære å skrive på samisk. Lovbrudd gjør Ingá Biret til nærmest en analfabet når hun ikke kan skrive på sitt morsmål. Det fins nok mange Ingá Bireter i hele Norge, og mange foreldre strever nok kanskje like mye som Ingá Birets foreldre gjør. Vennene venter, Ingá Biret blir utålmodig, og jeg lar henne gå ut til dem igjen. Jeg blir sittende å tenke. Hvordan er nå dette? Hun som ikke hører det samiske språk til daglig ønsker å snakke det og lære det. Mange av hennes barndomsvenner har begynt å snakke kun norsk, selv om de bor og lever i et samisk miljø i Nesseby.

Bivnnuhis ásttoáigeklubba Mii ollesolbmot gullat dávjá ásttoáiggeklubba birra ja diehtit mánáid ja nuoraid gaskkas lea dát hirbmus bivnnut. Muhto mii doppe dáhpáhuvvá? Maid sii barget doppe? Mii vulggimet geahččat. Kluppas deaivvaimet guokte 10 jahkásaš gándda, Jon Isak ja Anthony, ja mii jearaimet sudnos mo sudno mielas lea klubbas. -Dáppe lea hirbmus somá, mii beassat dáppe spellet vaikko makkár spealuiguin. Mii čiekčat spáppa lašmmohallanlanjas, muđui leat mis klubbas eará spealut nugo biljárda, koarttat ja dihtorspealut. Gánddaguoktá mielas lea somábut dáppe deaivvadit go skuvllas. Dáppe dovde buohkaid, leat mealgat eambbo oahpesolbmot go skuvllas. Gánddaguovttos eabá ohcal maidege, soai leaba duhtavačča klubbain.várra soames gávdná moarssi dahje irggi maid dáppe, jearralat mii -Ean moai dieđe ležžet go dáppe oktage párra, earret go Lill-Ingrid ja Atle (ollesolbmoguovttos geat bargaba klubbas). Soaitá leat earát ge, muhto galgá varra leat 15 jagi boaris ovdal go moarssi váldá, árvala Jon Isak. Gándda guovttos máinnasteastiba duođas ahte nuppis sudnos gal lea moarsi ja nuppis leamašan. Deaivat maid guokte nieidda, klubbastivrra jođiheaddji Sandra, 15 jagi, ja Emelie, 13 jagi, gii lea klubbastivrralahttu. Soai muitaleba ahte klubbastivra omd. mearrida maid galget oastit klubbii. - Jos mis leat doalut de mearrida stivra geat galget maid bargat lágideapmái. Ovdal juovllaid doallat juovlafeastta masa mii ráhkadit pláhkataid ja heŋget daid bajás diehtun. Muđui hovdet mii veahá daid earáid badjel maid galget bargat, muitaleba nieiddaguovttos geat loaktiba bures klubbas. -Lea vuohkkaseabbo deaivvadit skihpáriiguin go eai leat ollesolbmot oaidnimin ja gullamin. Klubbabargiguovttos leaba hirbmus OK. Leat máŋggas geat johtet klubbas, erenomážit leat olusat dáppe vuossárggaid. Makkár lea biras dáppe? -Dáppe lea buorre biras. Muhtumin veahá nárrohaddat, muhto dat ii leat dávjá. Dat lea goittot somá deaivvadit skihpáriiguin, klubba han lea deaivvadanbáiki, loahpaheaba nieiddaguovttos. Ásttoáiggeklubba lea rabas guokte eahkeda vahkkus, vuossárggaid tii. 17 20, ja duorastagaid tii. 18 21. Guktot eahkediid ožžot nuorat šattuid nuvttá borrat, ja vuossárggaid ožžot maid borramuša. Nuoraid gaskkas lea klubba hirbmus bivnnut ja sii leat dávjá dáppe. Populær fritidsklubb Vi voksne som hører om fritidsklubben, vet at den er populær blant ungdommen. Men hva skjer egentlig her? Hva er ungdommen opptatte av? Vi dro for å sjekke. Vel inne i klubben traff vi Jon Isak og Anthony, som begge er 10 år gamle og spurte om hvordan de syns det er å være på klubben. -Her er det kjempegøy, her får vi spille mye rart. Vi spiller fotball i gymsalen, og ellers har vi andre spill som biljard, kort og dataspill. Guttene synes det er morsommere å treffes her enn på skolen. -Ja, for vi kjenner alle som er her. Mere kjentfolk her enn på skolen. Kanskje det er noen som finner seg kjæreste her og? -Vi vet ikke om noen som er kjærester, utenom Atle og Lill-Ingrid ( de voksne på klubben, klubbleder og klubbarbeider). Kanskje noen andre og, man må vel kanskje være 15 år før man har kjæreste, sier Jon Isak. Guttene forteller åpent at den ene har kjæreste for tiden, mens den andre har hatt. Synes dere det er noe som kunne vært annerledes her på klubben, savner dere noe? -Nei, vi er veldig fornøyd med klubben, vi savner ikke noe. På plass er også klubbstyreleder Sandra, 15 år og Emelie, 13 år, som er klubbstyremedlem. Jentene forteller at klubbstyret bl.a. bestemmer hva som skal kjøpes inn. - Hvis vi har noe arrangement på klubben, peker vi ut hvem som skal gjøre hva før arrangementet. Før jul skal vi ha juleball. Da lager vi plakater og henger opp. Ellers sjefer vi litt over de andre og hva dem skal gjøre, forteller jentene som trives godt på klubben. -Det er bedre å treffe venner uten voksne tilstede. Klubblederne er veldig OK. Det er mange som går på klubben, og spesielt mandager er det veldig mange her. Er det noen kjærestepar her, eller har dere funnet dere kjæreste her? -Det har vært kjærestepar her, det er ingen som har blitt det nå i år, foreløpig. Er det godt miljø her? -Ja, det er det. Litt knuffing kan det være, men ikke mye. Det er ihvertfall morsomt å treffe venner, klubben er jo et møtested for det, avslutter jentene. Fritidsklubben er åpen to kvelder i uka, mandager fra kl. 17 til 20, og torsdager fra kl. 18 til 21. Begge kveldene får ungdommene gratis frukt, og mandagene får de også et måltid mat. Fritidsklubben er veldig populær blant de unge, og er godt besøkt. Čállán/tekst: Signe Iversen Govva/foto: Bent Johansen

Unjárnieiddat spappuhit heasttaid Riiden orruleamen oalle áigeguovdil nuorranieiddaid gaskkas Unjárggas. Dávjá oaidnit lihkolaš nieiddaid menddo badjin heasttačielggi alde čohkkámin ja riidemin heastta. Márgget Rávdná Smuk(12) ja Ánne Laila Smuk(11) leaba maid dasa boston. - Jo, máŋggas riidejit. Lea hirbmat somá, vaikko leage ollu bargu. Eanáš asttoáigi manná heasttaide, muitala Márgget Rávdná. Nessebyjenter er hypp på hester Ridning ser ut til å være svært in blant ungjenter i Nesseby. Stadig ser man ridende, lykkelige jenter høyt oppe på hesteryggen. Márgget Rávdná Smuk(12) og Ánne Laila Smuk(11) er også bitt av basillen. - Joda, vi er mange som rider. Det er kjempegøy, selv om det er mye arbeide. Vi bruker mye av fritida vår på hestene, forteller Márgget Rávdná. Hun rir på hesten Pota. Pota er en gammel hest, 31 år, og skulle vel kanskje vært pensjonist nå. Márgget Rávdná opplyser oss om at levealderen på hester er ca. 40 år. Ánne Laila Smuk tar seg av Eiken, 23 år. Jentene har hestene på for, dvs. at de ikke eier hestene, men tar seg av de for andre. Begge ønsker seg naturligvis egne hester. Vi spør om det finnes noe rideforening i Nesseby. Jentene rister på hodet, men mener at det er et godt forslag. - Det hadde vært morsomt. Da kunne vi snakket om hestene, og vært sammen med andre med samme interesse som oss, sier Márgget Rávdná. Så får tiden vise om det blir noen rideforening, og om jentene får egne hester. Son riide Pota hehpoša. Pota lea fargga Áddániin ovttaboaris, 31 jagi, ja sus livččii várra áigi muosáhit boarásman beivviid. Márgget Rávdná muitala ahte heasttat eallenahki lea sullii 40 jagi. Ánne Laila Smuk dikšu fas Eikena, 23 jagi boaris. Nieiddaguovvos leaba heasttaid bipmui váldán. Soai eaba eaiggáduša heasttaid, muhto earáid ovddas daid dikšuba. Diehttalas lea sávaldat eaiggáduššat iežaska heasttaid. Jearrat gávdnogo Unjárggas riidensearvi. Nieiddaguovttos šluvgiiba oaivvi, muhto oaivvildeaba dát lea buorre evttohus. - Livččii hui somá. Beasašeimmet heasttaid birra ságastallat, ja beassat deaivvadit earáin geain lea seammá beroštumit go munnos, dadjá Márgget Rávdná. Áigi čájeha ilbmana go riidesearvi, ja oažžuba go iežaska heasttaid. Govva/foto: Bent Johansen *** Plateslipp fra UNTAK Det etterhvert så berømte og populære koret UNTAK har endelig gitt ut CD. Folk som deltok på plateslippet, fikk høre noen sanger fra CD:en. Så populær var CD:en at de 200 ferdiglagede CD:ene ble revet bort på få dager! *** Ođđa skierru UNTAK:s Beakkán ja čeahpes lávlunkoara UNTAK lea gieskat almmuhan CD:a. Olbmot geat ledje CD almmuheames, besse gullat koara lávlut muhtin CD:a lávlagiid. Nu bivnnut lei CD ahte moatti beaivves ledje buot 200 CD:a vuvdon!

2007 gielddadivvagat -Smávva nuppástusat 2007 gieldda divvagiin Gielddastivra mearridii 23.11.06 ahte ásodaga- ja ealáhusopmodaga divvagat galget dollojuvvot 2006 dásis. Servviid, oskoservodagaid ja asttoáiggeviesuid čáhce ja rufe abonnemeantadiva gártá seammá go ásodagaide. Geavahusdiva lea vihttalot proseantta seamma sturrosaš ásodaga mávssus. Duopparčorgendivvagat bissot 2006 dásis. Duopparčorgendivvagat leat: Abonnemeantadiva; juohke ásodat galgá abonnementadivvaga máksit geavahusdivvaga mearrida duopparlihtti sturrodat. Geavaheaddjiid álkitvuođa várás leat juohkán divvagiid guđa seamma sturrosaš termiidnan maid mávssát juohke nuppi mánus. Guovvamánus mávssát vuosttas termiinna. Dábálaš ásodat čatnon gieldda čáhce-ja ruferusttegiid máksá juohke termiidna veaháš vuollái 2000 kruvnnu. Divvaregulatiivva gávnnat bálvalusbáikki borddis ja gieldda ruovttosiiddus. Kommunale gebyrer 2007 -Små endringer i de kommunale avgiftene for 2007 Kommunestyret vedtok den 23.11.06 at de kommunale avgiftene for boliger og næringseiendommer skal holdes på samme nivå som i 2006. For lag, foreninger, trossamfunn og fritidsboliger blir abonnementsavgiften for vann og avløp det samme som for boliger. Forbruksavgiften er satt til femti prosent av det en betaler for en bolig av tilsvarende størrelse. Renovasjonsavgiftene blir det samme som for 2006. For ordens skyld vil vi opplyse at det renovasjonsavgiftene består av: abonnementsavgift, som skal betales av alle husstander forbruksavgift som fastsettes etter dunkens størrelse. For å gjøre det mer forutsigbart for abonnentene blir avgiftene fordelt på seks like store terminer som skal betales hver annen måned. Første termin i februar. For en ordinær enebolig tilknyttet kommunal vann- og avløpsnett vil hver termin utgjøre noe i underkant av kr. 2.000. Avgiftsregulativet vil bli lagt ut på skranken i servicetorget og på kommunens hjemmeside. OĐĐA BARGIT / SADJÁSAŠ BARGIT Sølvi Suongir Mánáidgárdde doaibmajođiheaddji. Torbjørn Huru arealplánejeaddji. Prošeaktavirgi 26.10.06 rájes. Bistá jagi. Silje R. Trane servodatovdánahtti 01.1.2006 rájes. Eli Bomban teknálaš ossodaga čálli 80% virgi golggotmánu 2006 rájes. Liv Randi Aune Lilly Roska sadjásaš bargi. Odd Steinar Mathisen IT konsuleanta dán áigodagas 13.11 31.12.06. Id-Beate Banne Mari Ann Nilssen:a sadjásaš bargi 2006 lohppii. OVERSIKT NYANSETTELSER / VIKARIATER Sølvi Suongir ansatt som virksomhetsleder i barnehagen. Torbjørn Huru ansatt som arealplanlegger. Prosjektstilling fra 26.10.06. Varighet 1 år. Silje R. Trane ansatt som samfunnsutvikler fra 01.1.2006. Eli Bomban ansatt som sekretær 80% stilling ved teknisk oktober 2006. Liv Randi Aune ansatt som vikar for Lilly Roska. Odd Steinar Mathisen ansatt som IT konsulent i perioden 13.11 31.12.06. Id-Beate Banne ansatt som vikar for Mari Ann Nilssen ut 2006.

Ođđa ásodagat vuovdin- ja láigomassii fárgga 10 ásodaga leat gárvásat dasttán ovdal beassážiid. Nye leiligheter legges snart ut for salg og utleie 10 leiligheter vil stå ferdig rett før påske. Jos hálidehpet eambbo dieđuid vuovdin/láigoheami birra, sáhttebehtet váldit oktavuođa Eli Bomban:in tlf. 789 59 521. Ásodagat leat alla stánddas gos lea uvdna, guokte bálkoŋgga ja guokte oađđinlanja. Jos hálidat ássat vázzinguhkodagas buvdii, báŋkui ja poasttavistái, de heive fárret Vuonnabahtii gos leat huksemin 6 ásodaga. Hvis dere ønsker mer informasjon vedrørende salg/utleie kontaktes Eli Bomban på telefon 789 59 521. Leilghetene er av høy standard med peis, to balkonger og to soverom. Vil du bo med gåavstand til butikk, bank og posten vil det være Varangerbotn som vil være stedet for deg, og her bygges 6 leiligheter. Vil du ha sjøutsikt og flott turterreng er Nesseby stedet, og her bygges det 4 leiligheter. Jos hálidat meara oaidnit ja vuogas vázzinbálgáid guorrat, de heive Unjárgii fárret, gosa hukset 4 ásodaga. Ođđaásaheapmi Vuonnabahtii Čállán/tekst: Silje R. Trane Nyetablering i Varangerbotn 2007 álggugeahčen oažžu Unjárgga gielda 8-10 ođđa bargobáikki. Telekommunikašuvdnafitnodat Ippcom AS ásaha oasuskontuvrra Vuonnabahtii, ja ohcáge dál bargiid deikke. Ippcom AS vuođđuduvvui 2003:s. Sii álggahedje doaimma 2005 giđa, mas vuvde mobiilla IP-telefuvnnaid. Searvi lei Norgga vuosttaš ja áidna vuovdi mii reklamerii mobile IP-telefuvnnain. Ippcom vuovdá IP ISDN PBX čovdosiid fitnodagaide ja institušuvnnaide. Dát máksá ahte oasti oažžu vejolašvuođa čatnat iežas IP telefuvdni almmat molsut ISDN visteásahusa mii jo lea odne. Dáinna lágiin seastá fitnodat ollu fitnodaga telefungoluid. Mii sávvat áinnas Ippcom AS:ii bures boahtima min ovdánahtti ja čáppa gildii. Čállán/tekst: Silje R. Trane 8-10 nye arbeidsplasser etableres i Nesseby kommune fra begynnelsen av 2007, da Telekommunikasjonsselskapet Ippcom AS etablerer avdelingskontor her i Varangerbotn, og søker nå medarbeidere hit. Ippcom AS ble stiftet i 2003. Selskapet startet sin virksomhet våren 2005 med salg av mobile IP-telefoner. Selskapet var Norges første og eneste leverandør som reklamerte for mobile IP-telenoner. Ippcom selger IP ISDN PBX løsninger for firma og institusjoner. I korthet betyr dette at kundene får muligheten til å kople seg opp mot IP telefoni uten å måtte bytte ut ISDN hussentralen de allerede har i dag. Dette gjør at kundene får store besparelser på telefonutgiftene. Nesseby kommune ønsker Ippcom AS hjertelig velkommen til kommunen. Fysioterapeuta sirdá Fysioterapeuta Svein Kårtvedt sirdá dearvvašvuođaguovddážis ásodahki lahka, nammalassi ruškes vistái dievá alde. Su gávdnat ásodagas lagamus geainnu. Kårtvet muitala ahte fárren addá sutnje buoret saji, ja su pasienttat eai šat šatta ráfehuhttit boarrásiidsiidda ássiid. Kårtvedt jáhkká ahte son sáhttá addit buoret fálaldaga olbmuide sirdima geažil. Fysioterapeuten flytter Fysioterapeut Svein Kårtvedt flytter fra helsesenteret til en leilighet i nærheten, nærmere bestemt et brunt hus på haugen. Leiligheta er den nærmest veien. Kårtvedt forteller at flyttinga beror på at det var for lite plass på helsesenteret, samt at hans klienter forstyrret beboerne på alderhjemmet. Det nye behandlingsstedet gir ham også bedre plass, noe som gir ham muligheter til å gi et bedre tilbud til pasientene.

Galbmon Tommy Persen: Bohtet gal, okta nubbi ain boahtá Tommy Persen ásai sullii 10 jagi vierisdilis Oslos ja lea buorre mielas go lea boahtán ruoktot Unjárgii. Dolkan huššas ja vuordimis/vuordinráidduin, návddaša son dál luonddu ráfi. Meahcástallan- vejolašvuođat Unjárggas leat oalle buorit, ja dat geasuhit olbmuid deikke, oaivvilda Tommy. Orru leamen nu ahte eanášat leat boahtimin. Bohtet gal, okta nubbi ain boahtá go bures leat dolkan ássamis amas guovllus. Tommy deaivat Suovvejotfiervvas, bargamin olles mearis suoma fitnodaga Tieliikelaitosis. Ii leat mihkkege suohttasas bargguid, muhto su mielas lea buorre bargat ovdalgo fáhte eará barggu. Fiervvás eai dáidde leat su jurdagat. Niegadeaddji čalmmiiguin geahččá olggosguvlui meara. Galbma biekkas soitet moarse- ja meahccebártta jurdagat ligget galbmon goruha. Tieliikelaitos álggaha fitnodaga Unjárgii Okta Davviriikkaid stuorámus entreprenevrafitnodagain, Tileliikelaitos, oaččui gieskat dohkkehusa suoma ráđđehusas álggahit vuolitfitnodaga Norgii. Tieliikelaitos lea oasisfitnodat maid suoma stáhtá eaiggáduššá, sullásaš go dáža Mesta, ja sis lea jahkásaččat ruhtajođuhat badjel 4 milliárdda dáža kr. Dáža vuolitfitnodaga leat mearridan ásahit Unjárgga gildii. Fitnodat lea jo bargamin Suovvejoga čáhcerusttegiin, ja galggašii dáinna leat geargan ovdal ođđajagi. Tieliikelaitos álggaheaddje fitnodagaset Estteeatnamii ja Ruŧŧii 2005:s ja hálidat viiddidit olgoriikkadoaimmaideset eambbo. Duogáš ásaheapmái deike lea e.e. ahte Unjárga lea guovddáš nuorta Finnmárkku ja lahka Suoma. Tieliikelaitos gilvala seammá go eará entreprenevrafitnodagat almmolaš ja priváhta bargguide, muhto hálida seammás maid ovttas bargat báikkálaš entreprenevrraiguin. Unjárgga gieldda hálddahus ja Tieliikelaitos leaba vuollái čállán intešuvnnašiehtadussii gos geatnagahttá e.e.gieldda veahkehit ásáhemiin ja maiddái ahte guktot veahkeheaba goabbat guoimmiska gokko lea dárbu ja ávkin guktuide. En forfrossen Tommy Persen: De kommer tilbake, en etter en Etter ca. 10 år i utlendighet i Oslo, er Tommy Persen glad for å komme hjem til Nesseby. Lei av køer og stress finner han roen i naturen. Muligheten for friluftsliv som Nesseby har å by på, tiltrekker folk, sier Tommy. Det virker som om flesteparten er på vei tilbake. De kommer, en etter en når de er lei av å bo andre steder. Vi finner Tommy i fjæra i Bergeby, i full sving med å arbeide for det finske selskapet Tieliikelaitos. Selv om dette ikke akkurat er drømmejobben hans, føler han at det er godt å jobbe før han går over i annet arbeide. Og tankene hans er nok ikke i fjæra. Drømmende ser han utover. Kanskje tankene på kjæresten, og hytta på fjellet varmer i den iskalde vinden. Govva/foto: Bent Johansen Tieliikelaitos etablerer seg i Nesseby En av Nordens største entreprenørselskaper, det finske Tileliikelaitos, fikk nylig godkjenning av den finske regjering til å etablere et datterselskap i Norge. Tieliikelaitos er et aksjeselskap eid av den finske stat, tilsvarerende det norske Mesta, og har en årlig omsetning på over 4 milliarder norske kroner. Det norske datterselskapet er vedtatt etablert i Nesseby kommune. Tieliikelaitos etablerte seg i Estland og Sverige i 2005 og ønsker å utvide sitt utenlandsengasjement ytterligere. Bakgrunnen for etableringen i Nesseby er bl.a. den sentrale beliggenheten i Øst-Finnmark og nærheten til Finland. Tieliikelaitos vil konkurrere på lik linje med andre entreprenørselskaper om offentlige og private oppdrag, men ønsker samtidig å samarbeide med lokale og regionale entreprenører. Administrasjonen i Nesseby kommune og Tieliikelaitos har underskrevet en intensjonsavtale der kommunen bl.a. forplikter seg til å være behjelpelig med etableringen og der en ellers skal dra nytte av hverandres ressurser. Čállán/tekst: Oddleif Nilsen

Badjebárdni Mikkel Anders Smuk Neshavn(21): Reindriftsutøver Mikkel Anders Smuk Neshavn(21): Fárrejehpet deikke, nissonat! Jenter, flytt hit! Mihkkalis gal lea čielga ávžžuhus nissoniidda. Ieš gal lea áigá jo mearridan ahte Unjárga lea su ruoktu, ja dáppe son áigu orrut. Ii boazodoalláige leat álki dušše vuolgit. Dáppe lea eallu, ja jus áiggoš bohccuiguin bargat, de ferte orrut dáppe. Liikká, vaikkovel eai livččege bohccot, de Mihkkal ii guođášii Unjárgga gieldda. Mikkel har et klart budskap til jenter/kvinner. Selv har han bestemt at Nesseby er hans hjemplass, og her vil han bli. For en reindriftsutøver er det ikke lett å flytte. Her har han reinflokken, og hvis han vil arbeide med rein må han bli her. Likevel, selv om han ikke hadde hatt rein ville han ha blitt i Nesseby. - Her har jeg mine venner, og her kan jeg vandre ute i naturen for naturen her er lett tilgjengelig for alle slags sysler, sier Mikkel. - Alle kjenner alle her, og det gir trygghet. Eneste minus er at det blir litt lite privatliv. Mikkel har fagbrev i reindrift. Det er ikke mange som har det. Han gikk på reindriftsskolen i Kautokeino, og arbeidet som lærling i to år. Han trives godt i reindriftsyrket. - Reindrift er ikke en vanlig jobb, men en livsstil. Jeg er oppvokst i en reindriftsfamilie og denne levestilen passer meg godt, fordi jeg elsker å være ute i naturen. Frihetsfølelsen er også viktig for meg, jeg er min egen sjef og arbeidet er spennende, sier Mikkel. Han har ikke sin egen driftsenhet ennå, men tilhører sin mors. Han blir ikke rik av dette, ikke ennå ihvertfall, sier han. - Dáppe leat mus skihpárat, luondu mas beasan vánd- - Selv om jeg aldri vil forlate reindrifta, angrer jeg på at jeg ikke har tatt en praktisk utdannelse i tillegg. dardit ja dáppe lea álki buot lágán meahcceeallima I reindrifta er det mye å gjøre på visse tider av året, doaimmahit, lohká Mihkkal. - Buohkat leat oahppásat, ja dát addá oadjebasvuođa. mens det også til tider er lite å gjøre. En kombinasjon med et annet yrke kunne kanskje vært bra, filosoferer Áidna vahát lea ahte lea uhcán privahttaeallin. Mikkel. Mihkkalis lea fágabreivva boazodoalus. Eai leat galmikkel er glad for at lásis dat. Son váccii boazodoalloskuvlla Guovdagemange unge har begynt ainnus, ja barggai oahppobargin(lærlingan) guokte jagi. å flytte tilbake til komson loaktá bures boazoadoallin. munen, og han håper -Boazoadoallu ii lea dábálaš bargu, muhto eallinvuoat enda flere gjør det hki. Mun lean bajásšaddan boazodoalus ja dát ealsamme. Samtalen dreier linvuohki heive munnje hui bures, go liikon luonddus tilbake til der vi begynjohtit. Eallinvuogi friddjavuohta lea maid mávssolaš te, til jentene. munnje, mun lean iežan hoavda, ja bargu leage maid Mikkel ler. Jeg venter gelddolaš, oaivvilda Mihkkal. Sus ii leat vel iežas doikke at ei jente bare skal allu, muhto gullá eatnis dollui. Ii loga gal riggot boadumpe nedi fanget på zoadoallin, ii goit vel gal. meg. Jeg drar selv rundt - Vaikkovel in goassege guođe boazodoalu, de gal vehá å sonderer terrenget, og gáđan go in váldán eará praktihkálaš bargooahpu på svensk side er jenlassin. Boazodoalus lea ollu bargu vissis áiggiin, ja tene veldig søte... muhtumin áibbas uhcán. Livččii várra vuogas kombineret eará bargguin, jurddašallá Mihkkal. Mihkkal lea movtta go nuorat leat fárrešgoahtán fas ruovttoluotta gildii, ja doaivvošii vel eanebuid fárret deikke. Nu moai máhcce fas álgui, nissonáššiide. Mihkkal boagustallá. Joo, in mun gal dušše vuordde nissona askái gahččat. Jođán gal iešge márkaniin, ja ruotabeal sámenieiddat leat gal hui čábbá... Govva/foto: Bent Johansen

Duhkoratta! Isak Saba guovddáš fállá buot mánáide vuollel 8 jagi duohkoraddanbottu sámegillii. Duhkoratta! lágiduvvo juohke nuppi maŋŋebárgga dii 17.30 19.00. Dán čavčča mii leat riiden, fitnan basseaŋggas, guldalan konseartta, duhkoraddan guovddážis ja vel eará doibmen. Buot mánát geat hálidit sámegielat birrasis duhkoraddat leat bures boahtin. Mii álgit fas deaivvademiiguin maŋŋel ođđajagi ja sávvat buohkaide bures boahtin duhkoraddat. Čuovo fárus min neahttasiidus! Kom å lek på samisk! Isak Saba senteret tilbyr alle barn under 8 år å komme og leke på samisk. Kom å lek! Holdes annen hver tirsdag kl 17.30 19.00. Agnete og Emilie holdt konsert Denne høsten har vi vært på riding, i bassenget, hatt konsert, lekt på senteret og holdt på med andre ting. Alle som ønsker et samisk lekemiljø er hjertelig velkommen. Vi forsetter med treffene etter nyttår. Gealuldus Go ámadadju galgá čábbán oaččut, leat máŋga sáni mat leat eŋgelas, franska dahje dárogiel sánit. Ovdamearkkat: lebestiftta vuoidat, mascara vuoidat. Gealuldus lea sminke. Dál mii beassat gealludit sámegillii. Isak Saba guovddáš lea ealáskahttan boares sániid ja ráhkadan ođđa gealuldus sániid. Mii leat maid ráhkadan čaba plákahta maid sáhtát seaidnái heŋget vai muittát daid sániid. Min prošeaktabargi lea Eldbjørg Mathisen. Son lea johtán vuoras olbmuid luhtte ja jearahallan sin mo sii gealludedje dolin. Son lea maid doallan gealulduskurssa Kárášjoga joatkkaskuvllaoahppiide. Mii doallat gealuldankurssa ođđajagis buohkaide geat hálidit oahppat gealludit ja oahppat sámegiel gealuldusániid. Buohkat geat servvet, oččot nuvttá plákahta. Kursa lea nuvttá. Sminke Når man skal få et vakkert ansikt, bruker man engelske, franske eller norske ord selv om man snakker samisk. Isak Saba senteret har nå utviklet samiske ord for sminke. Gealuldus betyr kosmetikk. Nå har vi anledning til å sminke oss på samisk. Vi har også laget en fin plakat som du kan henge på veggen for å lære ordene. Vår prosjektarbeider er Eldbjørg Mathisen. Hun har besøkt eldre damer og fått høre hva de brukte som sminke før i tiden. På nyåret vil vi holde kurs for alle som vil lære å sminke seg og samtidig lære samiske sminkeord. Kurset er gratis. Alle som deltar, vil få en gratis plakat. Čállán/tekst: Jane Juuso Govva/foto: Bent Johansen/Jane Juuso

Beaivválaš jođiheaddji Tor Gunnar Henriksen: Ođđa Jegerstua šaddá ávkin olles Vuonnabahtii Jegerstua Vuonnabađas lea vuhtii váldán ahte Nuorta- Finnmárkku olbmot leat luondduolbmot. Ovddeš buvda bivdiide ja guolásteaddjiide lea dál buvdan buot luonddugeavaheaddjiide. Dás gávnnat gálvvuid meahccesisbiktasiid rájes skoteriid rádjái. Geassái bohtet maid geassegálvvut, numo smávva traktorat. Vai buot dát gálvvut galget čáhkat, de lea Jegerstua viididuvvon 100 kvadrahtamehteriin. Beaivválaš jođiheaddji Tor Gunnar Henriksenis lea nana jáhkku ođđaásaheapmái. - Vuonnabahta lea Nuorta-Finnmárkku guovddážis. Buot vuoddjit fertejit min meattil mannat, ja hástalus lea oažžut sin bisánit. Min buvdda šaddá áiggi mielde ávkin olles Vuonnabahtii, jáhkká Tor Gunnar. Stivrrajođiheaddji Alf Helge Bernhardsen lea ovttaoaivilis Tor Gunnariin. - Vearjjuid geavahit olbmot dušše dihtoáigges jagis, muhto dál sáhttit fállat gálvvuid jagi buot áigodagaide. Dás gávdnet olbmot e.e. ásttuáiggebiktasiid ja earáge gálvvuid. Nu gávdnet earátge go dušše bivdit gálvvuid min buvddas, lohká Bernhardsen gii ovddasta Jegerstua ovtta oasseeaiggádiin, Autosalg Čáhcesullos. Lassin eaiggáduššet Tors Kiosk Vuonnabađas ja MXsport Čáhcesullos ossosiid buvddas. Plánemin kurssa- ja čoahkkinguovddáža Govas, på bildet: F.v. Hans Persen, Isak Mathisen, Tor-Gunnar Henriksen og Alf Helge Bernhardsen Unjárgga gielda lea plánemin cegget ođđa kursaja čoahkkinguovddáža. Ovdagoddi mearrida giđabeallái barget go šat prošeavttain viidáseabbot. Arkitekt Ramstad lea earet eará tevdnen ja prošjekteren dan ođđa dieđaguovddáža Guovdageainnus, de almmái dovdá bures sámi árbevieruid ja diehttalasge gártá viessu muittuhit sámi huksenvieruid. Kurssa- ja čoahkkinguovddáža ovdaprošeavtta válddii gielddastivrra vuhtii 2006 bušeahttameannudeames ja várrii sierra ruđa ovdaprošeaktii ja visteplánemii. Daglig leder Tor Gunnar Henriksen: Den nyåpnede Jegerstua vil gagne hele Varangerbotn Jegerstua i Varangerbotn har tatt konsekvensen av at folk i Øst-Finnmark er et friluftselskende folkeferd. Fra å være en butikk for bare jegere og fiskere, finner man nå varer for alt innen friluftsliv alt fra sportsundertøy til skotere og snøfresere, og etterhvert hjuldrevne utstyr til sommeren, slik som bla. små traktorer. For å få plass til alt dette, er Jegerstua utvidet med 100 kvadratmeter. Daglig leder Tor Gunnar Henriksen har stor tro på nyetableringa. - Vi har en unik plassering i forhold til rundkjøringa i Varangerbotn. Alle kjørende i Øst-Finnmark må forbi oss, og utfordringa vår nå er å få trafikantene som kunder. Butikken vår vil etterhvert gagne hele Varangerbotn, tror Tor Gunnar. Styreleder Alf Helge Bernhardsen er like entusiastisk som Tor Gunnar. - Våpenbruk er sesongbetont, mens vareutvalget vi nå kan tilby tilpasses årstidene. Her kan alle finne friluftsklær og annet utstyr. Slik vil vi få et bredere klientell av kunder, sier Bernhardsen som representerer en av tre eiere av Jegerstua, Autosalg i Vadsø. I tillegg til Tors Kiosk i Varangerbotn og Autosalg i Vadsø, er MXsport i Vadsø deleier av butikken. Govva/foto: Bent Johansen Kurs- og konferansesenteret er under planlegging Ett nytt kurs- og konferansesenteret i Nesseby er under planlegging, og formannskapet avgjør på vårparten om prosjektet skal videreføres. Arkitekta Ramstad har tidligere blant annet tegnet og prosjektert det nye vitenskapsbygget i Kautokeino, så han er dermed godt kjent med det samiske tradisjonene som selvsagt skal gjenspeiles i bygget. Forprosjektet for kurs og konferansesenteret ble vedtatt av kommunestyret i forbindelse med budsjettbehandlingen for 2006, og det ble satt av midler til forprosjekt og planlegging av bygget. Čállán/tekst: Silje R. Trane