SPESIALISTADOAVTERGUOVDDAŠ KÁRÁŠJOHKA ANÁR 20.01.2016 KNUT JOHNSEN MD, PHD
SPESIALISTTAT 1987: 1 spesialista: sisdávddaid sp 1988: 2 spesialista: 2 sisdávddaid sp 2015 1 sisdávddaid 100% (1 sisdávd./kardiologa: privata) 1 liikedávddaiddoavttir 100% 50% beallje-njunne-čottadávddaiddoavttir 40% leasmedávdadoavttir Johtti doaktárat (gyn, mánáid ja geahpedávddaiddoavttir)
Røntgen: váibmu/geahpa, dákteriggi Radiografa (röntgendivššar) Hammerfesttas Mii doaivut oaččut fastta radiografa nugo ovdal Bealjjeguovddaš/gullonguovddáš 1 audiografa 3 buohccedivššára 2-3 čálli
DALKASUBMI Anti-TNF: Remicade / Remsima / immunoglobuliinat Cytostatika mm
ULTRAJIETNA Čeabet: varrásuonat čeabehis ja thyroidea Gužžaráhkku Bálloid Lađasat (leasmedávddaid)
DUTKAMAT Čoavji ultrajietna Gastroskopi/Koloskopi Diagnostikk Biopsi (iskkus) Dikšu Polyppektomi Diatermi Klipsing
VAIBMU DUTKAMAT EKG/Rahccan ekg /syhkkelasttin R-test/ rytmi dutkan 24t BT/ varradeaddu Puls oxymeter-belekg Váibmu ultrajietna/ekko
GEAHPAT Spirometria Reveribilitetstest Arteriell blodgasser Metakolintest (Utsi) CO diffusjon / COPD (Utsi) Bodybox / COPD (Utsi)
LIIKEDÁVDDAT Diagnostikka ja dálkašupmi Allergiatesten (prikk ja epikutan) Liikešattalmaš operašuvnnat Juolggehávvidikšun Čoavgadikšu (UVA /UVB) Čuovvola pasieanttaid geat leat leamaš buohcceviesus. Čuovvola pasieanttaid geain leat bissovaš liikedávddat.
BEALLJE-NJUNNE-ČOTTADÁ Čielggada juohke lágan beallje-njunne-čottadávddaid microscopiijain, endoskopiijain ja prikkteasttain. Čađaha kirurgiija : dren-dikšu, reponeret go njunni lea doddjon, skuhrrama eretčuohppama ja eamidielkkuid eretčuohppama.
LEASMEDÁVDDA Čielggada, dikšu ja čuovvola pasieanttaid geain leat dávddat lađđasiin/dehkiin.
ORGANISERING AV SPESIALISTHELSETJENESTER I NORGE 4 regiona lágádusa Norrgas: RHF Helse Nord-RHF 5 lokala lágádusa /helseforetak Finnmarkssykehuset Sámi Dearvvašvuođa Siida / Samisk helsepark
SAMISK HELSEPARK Gullevašvuohta s. 20000 S. 16000 sámegielhállit Finnmarkkus (Seg 2001) > 50% sápmelaččat 2/3 pasientain bohtet sámeguovlluin Finnmarkkus Dážat maid geavahit min bálvalusaid ollu 1991-2012: 5900-8100 konsultašuvnna( Somby, Utsi)
BOAHTTE ÁIGI: 5 JAGI GEAHČČEN OĐĐA VISTTI 2 sisdávddaid doavttir (kardiologa ja indremedisinár) 1 liikedávddaiddoavttir 1 beallje-njunne-čottadávddaiddoavttir 1 mánáiddoavttir 1 čalbmedoavttir Revmatologa / leasmedávdadoavttir Guossespesialisttat (gynekolog, nevrologa, ortopeda)
BOAHTTE ÁIGI Geriatria ja rehabil ossodat Dutkan ja dikšun Johtti Doavttir, psykologa, geriatrialaš buohccedivššar, ergoterapeuta, logopeda og fysioterapeuta (sámegielhállit) Otne ii gávdno geriatrialaš faladagat Sámiide Norggas LMS Oahppo- ja birgehallanguovddaš kroonikalaš buhcciide (LMS) Otne ii gavdno LMS guovddáš mii váldá vuhtii Sáme pasienttaid dárbbuid oahppat sin bisttevaš dávdda birra ja mot eallit/birget dáinná
DEF LIKEVERDIGE HELSETJENESTER Kulturforståelse reflekterer en holdning der det er en likeverdig behandling som etterstrebes. Likeverdig behandling innebærer lik fordeling av helseressursene, at helseressursene er like tilgjengelige, når like godt frem til ulike grupper i samfunnet i en form som er funksjonelt i folks liv Ref:RG Davidsen, 2007; Health Policy and Planning
MORTALITY IN SAMI POPULATION OF NORTH NORWAY 19801 sami, 1970-98/regional ref. pop. Standardized mortality ratios=smr male female SMR 95%CI SMR 95%CI Total mortality 1,06 1,03-1,09 1,10 1,06-1,15 Violent death Cancer Prostate 1,32 0,86 0,58 1,20-1.46 0,80-0.94 0,41-0,80 1,09 0.90 0,90-1,33 0,82-1.00 Circulation d. Heart Cerebral - stroke 1,07 1,06 1,14 1,02-1,12 1,00-1,13 1.03-1,26 1,17 1,09 1,28 1,11-1,24 1,00-1,19 1,17-1,41 17
SAMISKTALENDE ER MINDRE FORNØYD MED LEGETJENESTENE. NYSTAD ET AL. TIDSKRIFTET 2006 Bakgrunn for studien var flg: Regjeringens handlingsplan for helse- og sosialtjenester har som mål at den samiske befolkningen skal ha et like godt møte med helse- og sosialtjenestene som den øvrige befolkningen. Saminor 2002-04 15612 menn og kvinner/36-79 år
TILFREDSHET MED KOMMUNALE LEGETJENESTENE Samer mindre fornøyd enn norske: RR 2,4 (95% KI 2,1-2,7) Samer mindre fornøyd med legens språkbeherskelse RR 5,8 (95% KI 4,8-7) Samer mente det oppstod oftere misforståelser pga språkproblemer RR 3,8 (95% KI 3,3-4,3) 1/3 gav uttrykk for at de ikke ønsker tolk
ST.MELD 11 (2015-2016) NASJONAL HELSE OG SYKEHUSPLAN (2016-2019) SAMISK KAPITTEL Sápmelaččaiguin lea vuoigatvuohta oažžut seamma dássáláš balvalusaid go Dážaiguin. Balvalusat galget leat heivvehuvvon sápmelaččaide giela- ja kultuvralaččat Sámi dearvvašvuođa siida álgá leat jođus 2017-18
Okta sámi pasienta čilgii ná: Go lean darogiel hálli doaktára luhtte ja muitalan mu dávda birra, de fuobmán ahte mus fahkká leat guokte dávdda. Vuos dan máinna mannen doaktára lusa, ja vel lassin dat dávdda maid ožžon doaktara luhtte: massen iešdovddu ja ballágohten. In máhtte čilget dárogillii mii mu givsida ja balán ahte doavttir ádde mu boastut.
KONKLUSJON Det samiske folkets rett til likeverdige og tilrettelagte helsetjenester i pakt med egen kultur, er hjemlet i norsk lovgivning, internasjonale konvensjoner og Norges folkerettslige forpliktelser.