JAVLLAMUS JULEVSÁME GIELLAKONFERÁNSAS - GUOVVAMÁNO 16-17. BVE 2012 Sámij Åhpadusguovdásj Dálvvadisán Jåhkåmåhken, ásadij julevsáme giellakonferánsav guovvamáno 16-17 biejvijt 2012. Konferánssaj båhtin badjel 100 oassálasste julevsáme guovlojs Svieriga ja Vuona bieles. Konferánsa tiemá lidjin åtsådibme, giellaælládibme ja åhpadus/oahppa Konferánsa åvddåla vuododuváj referensjuogos gånnå dá ájrrasa oassálasstin: - Ingegerd Vannar, Sáme giellaguovdásj/ Gielejarnge, Svieriga Sámedigge - Svenn-Egil K. Duolljá, Vuona Sámedigge - Gun Aira, Sámij Åhpadusguovdásj - Sara Aira Fjällström, Sámij Åhpadusguovdásj Konferánssa sihtá dájna javllamusájn tjalmostit dárbojt ja vádnunimijt julevsáme gielan. Danen gåhtjoj konferánssa referánssajuohkusav tjállet javllamusáv oajválattjajda ja institusjåvnåjda gejn la åvdåsvásstádus. Duogásj Sáme giellaguovllo gåbttjå åsijt Vuonas, Svierigis, Suomas ja Gárjjelis. Gielaj rájá e rijkarájájt tjuovo. Julevsámegiella ja oarjjelsámegiella ságastuvvi Vuonan ja Svierigin. Bihtámsámegiella ja ubbmemsámegiella dåssju Svierigin, gáhtum Vuonan. Nuorttasámegiella Vuonan, Svierigin ja Suoman ságastuvvá. (Anársámegiella ságastuvvá dåssju Suoman. Áhkkil-sámegiella, gielldasámegiella ja dárjjesámegiella ságastuvvá dåssju Gárjjelin, ja gålldåsámegiella ságastuvvá Suoman ja Gárjjelin, ja åvddåla Vuonan). Gájkka sámegiela li ájtedum, duodaj ájtedum jali vargga gáhtomin. Ájtedum giella le giella man låhko mánájs gudi gielav bukti binnu, duodaj ájtedum giella le giella mav vargga dåssju ållessjattuga bukti, ja vargga gáhtomin giella l giella mav dåssju muhtem gallegasj vuorrasappo hålli. Julevsámegiella l unneplåhkogiella mij ságastuvvá dåssju muhtem guovlojn Vuona - ja Svieriga bielen, gånnå l sæmmi kultuvrra ja árbbedábe dagu gáppte ja duodje jnv. UNESCO 1993 rapporta milta lej dalloj dåssju 2000 gut julevsámegielav hållin, valla ådå diedoj milta julevsámesebrudagán, ælla dá diedo jáhkedahtte ja árvvedip låhko l ilá allak. Ådå diedoj milta jáhkkep uddni li binnep gå 500-600 almatja gudi julevsámegielav bæjválattjat sáhkadi. Rijkajgasskasattjat li sámegiela suoddjidum duola dagu nuorttarijkaj gielladeklarasjåvnå ja European Charter for Regional and Minority Languages baktu. UNESCO ruoppsis listan mij guosská ájtedum gielajda le julevsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan, http://www.helsinki.fi/~tasalmin/europe_report.html Juska Sámedikkijn goappátjagá Vuonan ja Svierigin ja Vuona ráddidusán li almulasj ájggomusá, ma javlli julevsáme giella galggá liehket viesso - ja avtaárvvusasj giella, le huoman giellaárvvo Svieriga
bielen ietjáláhkáj jus buohtastahttá Vuona bielijn. Sámegiela rievtesvuoda ja doarjjaga li nannusappo Vuona bielijn. Unneplåhkoláhka l vuodon sámegielajda Svierigin (Minoritetsspråklagen 8 SFS 2009:600): Almulattjan le sierra åvdåsvásstádus suodjalit ja åvdedit nasjåvnå unneplåhko gielajt. Vuonan la Vuodoláhka 110a ja Sámediggeláhka ja ietjá rievtesvuoda láhka, 3, (Sámeláhka), mij la tjanádum vuona sámepolitihkkaj. Duodden la ILO-konvensjåvnnå nr.169 viehkken. Sámedikken la sierralágásj åvdåsvásstádus giellaj. Barggo mij gullu giellaj dåjmaduvvá giellaguovdátjij baktu. Giellaguovdátja galggi åvdedit ja bádtjit vaj giella aneduvvá ja gullu vat nuoraj ja vuorrasij gaskan. Giella dán aktijvuodan gåbttjå divna sámegielajt nav gåk li nammadum badjelin. Konferánssa oajvvat dájt ássjijt mejt viertti dahkat: Aktelasj ja guhkaájggásasj doajmmaplána dagáduvvá. Barggat aktan dábálasj ja konkrehtalasj giellaprosjevtaj birra Vuona-Svieriga ráje badjel. Ássat ienep giellaæjvvalimbájkijt Oadtjot sámegielagijt. Moaddásijn li gássjelisvuoda ietjas ja nuppij giellatsaggamij. Vuododit Julevsáme giella- ja kulturguovdátjav mij tjoahkki ja åvdet julevsáme gielladåjmajt guhkaájggásattjat ja diedon åniájggásattjat. Julevsáme åtsådimev: giella, kultuvrra ja sebrudakiellem. Sáme åhpadiddjeåhpadusán ja åhpadusplánan åvddåskåvlås allaskåvllåj/universitehttaj vieledit sámepedagogihkav ja didaktihkav. Sáme giellabargge gájkka tjuottjodussuohkanijda/ háldadussuohkanijda Aktelasj åvddånibme ja dahkamus oahppamnævojt, báhkogirjijt, digitála giellavædtsagijt, buojkulvis oahppamprográmma OAHPA ja APPa smart-telefåvnåjda. Suohtas-gielav ássat. Suohtas-giela åvdedibme, interaktijva dáblo ja vædtsaga, jårggålime ja ådåsis tjállet tjáppagirjálasjvuohtaj, jiednagirjda, filmajda, TV:aj ja radiosáddagijda. Julevsáme giellaåhpadus válljimvejulasjvuodaj vuorrasijda gå galggi joarkket åhpadusájn umasse dásijn. Julevsáme Mentor-prográmma Julevsáme giella- ja kulturakademidja gænna l fábmo válldet politihkalasj mærrádusájt giellaássjijda ma guosski buojkulvis ådå bágojda ja bájkkenamájda. Giellabiese Musihkkafestivála nuorajda Julevsámega dárbahi joavnnát iejvvidimbájkijt gånnå l máhttelis aktisasj giellatjuolmaj birra ságastit rájij badjel, gånnå gájkka li avta ájnnasa, sämmi máhttelisvuodajn ja gånnå bessap dåbddåt aktisasjvuodav. Ulmme l julevsáme gielav lasedit ja maŋŋutjissaj le stuor miella ælládit ja åvdedit julevsáme gielav.
Sámegiella l moattelágásj sámegiela. Julevsámegiella l degu unneplåhko unneplågon, gånnå nuorttasámegiella l stuorámus. Uddni vaddi Stáhta doarjjagijt degu radiuj ja TVaj, valla gå doarjjaga li sámegiellaj de ietjá giela e vuojnnu ja ij boade huoman ávkken julevsámegiellaj. Gå stáhta doarjjaga juogeduvvi viertti julevsámegiella oadtjot ij dåssju sámegiella. Degu åvdebut tsuojgoduvvam li julevsámegielaga gallegasj låhko gudi hålli (500-600), ja ienemusát vuorrasa. Dárbbo sierralágásj doajmmaplánajt Svieriga bælláj ássat. Julevsámegiella galggá årrot viesso ja avta ájnas giella degu fábmudagáj ietjas ulmme, tjåhkanime miella l giellaåvdedimev viertti tjadádit. Udnásj vájkudimnævo e buvte tjadádit ulmijt. Dájna tjállusijn åhtsålip mij viehkev gájkajs gænna l åvdåsvásstádus tjadádit dajt giellaulmijt vaj giella åvddån ja viessu nannusit boahtte buolvajda. Maŋŋutjissaj ålles tjåhkanibme tjielggij stuor åskov, doajvov, tjuovggis åvddålijguovlov ja nanos miella ælládahttet julevsámegielav boahtte buolvajda. Gåktu Dij ájggobihtit julevsámegielav åvdedit ja åvddånahttet? Vásstádusáv sihtap maŋemus 31.biejve bårggemánon 2012, mij sáddiduvvá e-poasstan giellakonsulentajda: - Ingegerd.Vannar@sametinget.se - svenn-egil.knutsen@samediggi.no - NilsOlof.Sortelius@sametinget.se - Britt-Inger.Tuorda@tysfjord.kommune.no - Heidi.Andersen@Nfk.no Jåhkåmåhkke 17 b. guovvamánno 2012 Varrudagáj Julevsáme giellakonferánssa
UTTALELSE FRA LULESAMISK SPRÅKKONFERANSE 16-17. FEBRUAR 2012 Samernas utbildningscentrum i Jokkmokk, arrangerte en lulesamisk språkkonferanse 16.-17. februar 2012 i Jokkmokk med i overkant av 100 deltakere fra det lulesamiske området i Sverige og Norge. Konferansens tema var forsking, vitalisering og opplæring/utdanning. I forkant av konferansen ble det nedsatt en referansegruppe, sammensatt av følgende medlemmer: - Ingegerd Vannar, Gielejarnge/ Samiskt Språkcentrum, Sameting i Sverige - Svenn-Egil K. Duolljá, lulesamisk språkkonsulent, Sametinget i Norge - Gun Aira, Samernas utbildningscentrum - Sara Aira Fjällström, Samernas utbildningscentrum Konferansen vil med denne uttalelsen understreke de behov som finnes innenfor den lulesamiske språkgruppen. Konferansen ga derfor oppdrag til referansegruppen om å formulere en uttalelse til ansvarlige myndigheter og institusjoner. Bakgrunn Det samiske språkområdet strekker seg tradisjonelt over deler av Norge, Sverige, Finland og Russland. Språkgrensene følger ikke de aktuelle landenes riksgrenser. Lulesamisk og sørsamisk snakkes i Norge og Sverige, pitesamisk og umesamisk snakkes bare i Sverige og er utdødde i Norge. Nordsamisk er utbredt i Norge, Sverige og Finland. (Enaresamisk snakkes bare i Finland, akkalasamisk, kildinsamisk og tersamisk snakkes bare i Russland, og skoltesamisk snakkes både i Finland og Russland, og tidligere i Norge). Alle samiske språk er karakterisert som truede, alvorlig truede eller nesten utdødde språk. Et truet språk defineres som språk med nedgang i antallet barn som kan snakke språket, et alvorlig truet språk forstås som et språk som nesten bare voksne bruker, og et nesten utdødd språk har bare noen få eldre brukere. Lulesamisk er en liten språkgruppe som snakkes i et avgrenset område både på norsk og svensk side, hvor det også har felles kultur og tradisjoner som f.eks. kofte, håndverk etc. Jf UNESCO rapport fra 1993 ble det hevdet at det er mindre enn 2.000 lulesamiske talere, men ifølge lulesamiske kilder, har antall aktive talere blitt sterkt overdrevet i litteraturen. Det antydes at det i dag ikke er flere enn 500-600 aktive taler. Internasjonalt er samiske språk beskyttet av blant annet nordisk språkdeklarasjon og European Charter for Regional and Minority Languages. Ifølge UNESCOs røde liste over Nord-Europas alvorlig truede språk finner man blant annet lulesamisk, http://www.helsinki.fi/~tasalmin/europe_report.html Samtidig som det fins offentlig målsettinger for Sametingene, både i Norge og Sverige og den norske regjeringen, at lulesamisk skal være et levende og likeverdig språk, er språkets status på
svensk side helt noe annet sammenlignet med naboene over kjølen. De samiske språkrettigheter og ressurstilgang betraktelig sterkere på norsk side. De samiske språkene i Sverige støtter seg til Minoritetsspråklagen 8 SFS 2009:600: Det allmänna har ett särskilt ansvar för att skydda och främja de nationella minoritetsspråken. Norge har blant annet Grunnloven 110a og Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold, 3 (Sameloven), som er sterkt forankret i norsk samepolitikk. I tillegg har samene i Norge ILOkonvensjonen nr. 169 å støtte seg til. Sametingeene har et særskilt ansvar for språket. Den utøvende virksomheten i språkarbeidet skjer gjennom språksentre. Språksentrene skal aktivt fremme og stimulere til økt bruk av samisk hos unge og eldre. Samisk i denne sammenheng dekker alle de samiske språkene som er nevnt ovenfor. Konferanse foreslår følgende konkrete ting som må gjøres: En kontinuerlig og langsiktig handlingsplan / program utarbeide. Et samarbeid om konkrete språkprosjekter over den svensk norske grensen. Skape flere språkarenaer. Gjøre passive talere til aktive. Mange opplever problemer med egne og andres språksperrer. Lulesamisk språk- og kultursenter som samordner og utvikler lulesamisk språklige aktiviteter, langsiktige men også kortsiktige. Lulesamisk forskning; språk, kultur og samfunnsliv. En samisk lærerutdanning og utdanningsplan fra førskole til høgskole/universitet med hensyn til samisk pedagogikk og didaktikk. Samisk språkkoordinator til alle kommuner i forvaltningsområder. En kontinuerlig utvikling og produksjon av undervisningsmateriell (og ordbok). Digitale språkverktøy, eksempelvis opplæringsprogrammet OAHPA og APPs til smarttelefoner. Skapa kul-giella morsom språktrening: utvikling av samisk interaktive spill og produkter, oversetting og nyskrivning av skjønnlitteratur, lydbøker, filmer, Tv og radioprogram. Lulesamisk språkutdanning med valgmulighet til videre språkstudier for voksne på ulike nivåer. Lulesamisk mentor program. Et lulesamisk språk- og kulturakademi som har mandat til å ta politiske beslutninger i språkspørsmål som nye termer og ord, f.eks. i ortografiske spørsmål. Språkbad, språkleirer Musikkfestival for ungdommer. Lulesamer har behov for regelmessige møteplasser hvor det er muligheter for å diskutere felles problemstillinger på tvers av landegrensene, der alle er likeverdige, med like muligheter og føle tilknytning. Målet er økt lulesamisk språkbruk og sist men ikke minst, er det en sterk vilje til å utvikle og gjenvinne lulesamisk språk.
Samisk, som består av mange ulike samiske språk, hvor blant annet lulesamisk kan betraktes som en minoritet i minoriteten, der nordsamisk er størst. I dag gis det statlige midler som for eksempel til Radio og Tv, men ettersom midlene er til for det samiske språket, overstyres og forfordeles midlene og blant annet blir lulesamisk oversett. Ved fordeling av statlige midler bør derfor lulesamisk språk tilgodeses og ikke bare det samiske språk. Som tidligere nevnt har lulesamisk i dag ett få antall talere (500-600), hvor av de fleste er eldre. Det fins behov for målrettet handling, spesielt på svensk side. For at lulesamisk skal være et levende og likeverdig språk slik myndighetene selv har som målsetting, mener konferansen at det må gjennomføres et språkløft. Dagens virkemidler oppnår ikke målsettingene. Gjennom denne uttalelsen trenger vi hjelp fra aktører som har ansvar til å oppnå de målsetninger for at språket skal utvikles og leve videre til kommende generasjoner. Som oppsummering opplevde vi gjennom hele konferansen en stor tro, håp, optimisme og en sterk vilje til å vitalisere det lulesamiske språket mellom generasjoner. Hva vil Dere gjøre for å fremme og utvikle det lulesamiske språket? Svaret sendes til språkkonsulentenes e-postadresser nedenfor innen 31.august 2012: - Ingegerd.Vannar@sametinget.se - svenn-egil.knutsen@samediggi.no - NilsOlof.Sortelius@sametinget.se - Britt-Inger.Tuorda@tysfjord.kommune.no - Heidi.Andersen@Nfk.no Jokkmokk 17.februar 2012 Med vennlig hilsen Lulesamisk språkkonferanse
Adræssalissta/ adresseliste 1. Jåhkåmåhke suokhan /Jokkmokk kommun 962 85 JOKKMOKK kommun@jokkmokk.se 2. Jielleváre suohkan/ Gällivare kommun Tingshusgatan 8-10 982 81 Gällivare post@kommun.gellivare.se 3. Divtasvuona suohkan/ Tysfjord kommune Postboks 104 8591 KJØPSVIK postmottak@tysfjord.kommune.no 4. Hamarøy kommune/ Hábmera suohkan Oppeid 8294 Hamarøy postmottak@hamaroy.kommune.no 5. Bodø kommune/ Bådådjo suohkan Postboks 319 8001 Bodø postmottak@bodo.kommune.no 6. Gielejarnge/ Samiskt Språkcentrum Box 582 831 27 STAARE/ÖSTERSUND gielejarnge@sametinget.se 7. Sámedigge giellasiebrreráde Svierik/ Sametingets språknämnd i Sverige Box 90, 981 22 GIRON/KIRUNA kansli@sametinget.se 8. Sámedigge Vuonan/ Sametinget i Norge Ávjovárigaidnu 50 9730 Karasjok/Kárášjohka samediggi@samediggi.no 9. Norrbottens landsting norrbottens.lans.landsting@nll.se 10. Nordlánda fylkasuohkan/ Nordland fylkeskommune Fylkeshuset, 8048 BODØ post@nfk.no
11. Sveriges riksdag riksdagsinformation@riksdagen.se 12. Stortinget i Norge 0026 Oslo info@stortinget.no 13. Utbildningsradion i Sverige kundtjanst@ur.se jop@ur.se 14. Sveriges radio och Television Sameradion@sr.se 15. NRK Sápmi Mari Boine geaidnu 12 9730 Kárášjohka/ Karasjok sapmi@nrk.no 16. NRK - Norsk rikskringkasting AS Postadresse: 0340 Oslo info@nrk.no 17. Sameskolstyrelsen Lärargatan 2 962 31 JOKKMOKK sameskolstyrelsen@sameskolstyrelsen.se 18. Sámij Åhpadusguovdásj/Samernas utbildningscentrum Info@samernas.se 19. Árran Julevsáme guovdásj/ lulesamisk senter 8270 Drag poassta@arran.no 20. Samefolket Åsgatan 28, 96231 Jokkmokk asa@samefolket.se 21. Nuorat info@nuorat.se 22. Lokalavisa Nord-Salten P.b. 94 8260 INNHAVET lokalavisa@nord-salten.no
23. NSD redaktionen@nsd.se 24. Norrbottens kuriren redaktionen@kuriren.com 25. Avisa Nordland Storgata 38, 8002 Bodø redaksjonen@an.no oo@an.no 26. Avisa Fremover Pb 324, 8504 Narvik vaktsjef@fremover.no 27. Svenska kyrkans samiska råd kanslistod@svenskakyrkan.se 28. Samisk kirkeråd i Norge Rådhusgata 1-3 Pb. 799 Sentrum, 0106 Oslo tore.johnsen@kirken.no 29. Ájtte, Svenskt Fjäll- och Samemuseum Box 116 SE-962 23 JOKKMOKK info@ajtte.com 30. Universitetet i Nordland 8049 BODØ postmottak@uin.no