Dieđut borasdávdda birra

Dieđut borasdávdda birra - buhcciide, oapmehaččaide ja eará berošteddjiide Informasjon om kreft til pasienter, pårørende og andre interesserte kreftforeningen.no >

Sisdoallu 3 4 Álgu 6 7 Mii lea borasdávda? 8 9 Goas galggat doaktara lusa? 12 13 Borasdávdda dálkkodeapmi 14 16 Máid galggan dadjat? 18 19 Oapmehaččat 20 23 Buhcciid ja oapmehaččaid vuoigatvuođaid birra 24 25 Borasdávddasearvvi birra 26 Borasdávddasearvvi fálaldagat 27 Buhcciidsearvvit Innhold 3 4 Innledning 6 7 Hva er kreft? 8 9 Når skal du oppsøke lege? 12 13 Behandling av kreft 14 16 Hva skal jeg si? 18 19 Pårørende 20 23 Rettigheter for pasienter og pårørende 24 25 Om Kreftforeningen 26 Kreftforeningens tilbud 27 Pasientforeninger Informasjon om kreft til pasienter, pårørende og andre interesserte er utgitt av Kreftforeningen. Oversatt til samisk av Heaika N. Skum. Sámás Heaika N. Skum. Diktene er gjengitt med tillatelse fra forfatteren. Čálli lea addán lobi deaddilit divttaid. FOTO/GOVAT: Ola Røe (forsidefoto), Scanpix Creative GRAFISK DESIGN/GRAFÁLAŠ HÁBMEN: Radar Reklame og Rådgivning AS PRODUKSJON/PRODUKŠUVDNA: Nordby Grafisk AS PAPIRTYPE/BÁBIR: Soporset OPPLAG: 5000 eks. februar 2007 5000 gáhppala guovvamánus 2007 Kreftinformasjon, ISSN-1502-7295

< Álgu Álgu Borasdávddasearvi háliida dáinna gihppagiin vástidit soames gažaldagaid mat sáhttet čuožžilit borasdávddadiagnosa birra. Mii vuođđudat min barggu riikkasis ja riikkaidgaskkasaš dutkama máhtolašvuhtii, ja buhcciid ja oapmehaččaid vásihusaide. Gihppa addá oppalaš dieđuid borasdávdda birra, muhto ii vástit gal buot oktagaslaš gažaldagaid. Huma dálkkodeaddji doaktáriin, buohccidivššárin dehe eará dearvvašvuođabargiin jus dás it gávnna vástádusaid ja háliidat eanet diehtit. Dárbbašat go soapmasin humadit, de leat bures boahtin váldit oktavuođa Borasdávddaservviin telefovnna bakte 07877. Don sáhtát maiddai čuojahit Kreftlinjen telefovdnanummirii 800 48 210. Kreftlinjen rahpanáigi lea: Mánnodaga, diisdaga ja gaskavahkku: 09.00 20.00, duorastaga ja bearjadaga: 09.00 15.00. Kreftlinjen fállá maiddái e-gulahallan24 (edialog24) neahttaságastallama njuolga interneahta bakte earenoamášdivššáriin, geahča www. kreftforeningen.no. Don sáhtát maiddái sáddet sms dieđu deike1980. Álggat dieđu sániin Kreftlinjen. Dábálaš sms - haddi, du mobiiladoallama mielde. Maŋŋili rahpanáiggi lea vejolaš sáddet e poasta kreftlinjen@ kreftforeningen.no Kreftlinjen Sámegillii lea sámi ja sámegielat fálaldat, juohke duorastaga dii 09.00 15.00, telefovdnanummir lea 800 48 210. Maŋŋil rahpanáiggi lea vejolaš sáddet e poasta samegillii@kreftforeningen.no. Kreftlinjen Sámegillii deaivvadat sámegielat borasdávddadivššáriin geainna sáhtát hupmat juogo sámegilli dehe dárogilli borasdávdda birra. Son guhte riŋge ii dárbbaš namas almmuhit, ja mis lea jávohisvuođageasku. Fálaldat lea rabas buohkaide, ja lea nuvttá go riŋge viessotelefovnnas. Romsa 2007 guovvamánnu Dearvvuođaiguin Borasdávddasearvi 3

< Innledning Innledning Kreftforeningen ønsker med denne brosjyren å gi svar på noen av spørsmålene som kan dukke opp i forbindelse med en kreftdiagnose. Vi baserer vårt arbeid på kunnskap gjennom nasjonal og internasjonal forskning, samt på erfaringer fra pasienter og pårørende. Brosjyren gir generell kunnskap og informasjon om kreft, men gir ikke svar på alle individuelle spørsmål. Snakk med behandlende lege, sykepleier eller annet helsepersonell om det du ikke finner svar på eller ønsker å vite mer om. Trenger du noen å snakke med, er du velkommen til å ta kontakt med Kreftforeningen på telefonnummer 07877. Du kan også ringe Kreftlinjen på telefonnummer 800 48 210. Kreftlinjen har åpningstider: Mandag, tirsdag og onsdag: 09.00 20.00, torsdag og fredag: 09.00 15.00. Kreftlinjen tilbyr også edialog24 nettprat direkte på nett med en spesialsykepleier, se www.kreftforeningen.no. Du kan også sende en sms til 1980. Begynn meldingen med Kreftlinjen. Vanlig sms-takst, avhengig av ditt mobilabonnement. Utenom åpningstidene er det mulig å sende e post til kreftlinjen@kreftforeningen.no Kreftlinjen Sámegillii er et samisk og samiskspråklig tilbud, hver torsdag kl. 09.00 15.00, telefonnummer 800 48 210. Utenom åpningstidene er det mulig å sende e post til samegillii@kreftforeningen.no. På Kreftlinjen Sámegillii treffer du en samisk kreftsykepleier som du kan snakke med om kreft på samisk eller norsk. Den som ringer kan være anonym, og vi har taushetsplikt. Tilbudet er åpent for alle, og er gratis fra fasttelefon. Tromsø, februar 2007 Med vennlig hilsen Kreftforeningen 4

Vad är det som växer i kroppen denna gång inte ett barn som skall suga mitt bröst fylla mig med glädje det som nu växer suger mig inifrån gör mig kraftlös sorgsen mörker Rose-Marie Huuva Kall kamrat 2001 Mii dat lea šaddame mu goruda siste Dán gearddi dat ii leat mánná gii deavdá mu iluin go njammá mu čičči Dát šaddi njammá mu siskkil vuoimmehuhttá buktá šuru seavdnjada Rose-Marie Huuva, Galbma Rádná 1999 5

< Mii lea boras dávda? Mii lea borasdávda? Boras/kreafta lea čoahkádusnamma iešguđet borasdávddaide mat doibmet iešguđet ládje. Borasdávddaid oktasašvuohta lea ahte dat álggahuvvojit dárkkiskeahttes seallajuoguin. BORASSEALLA Rupmaša orgánain leat iešguđetlágan seallat main leat iežálágan iešvuođat dan ektui makkar doaibma sis lea. Ođđa seallat šaddet dađistaga go vaháguvvet dehe jápmet. Ođđa seallat šaddet go seallat duppalastet genaid, DNA, ja juohkása guovtti seallai. Borasdávddain dáhpáhuvva meattáhus, nu ahte sealla juohkása dárkkiskeahttá iige doaimmat dan maid dearvvaš seallat livčče galgan dahkat. Dađistaga go borasseallat juohkásit, de čoagganit borasseallat dan ealagii gos dárkkiskeahtes ahtanuššan álggahuvvui. Danin šaddá borasšattalmas. Borassealla ii ceavzze nuppi olbmo rupmašis, ja mearkkaša ahte borasdávda ii leat njoammudávda. Sealla šaddá šattalmassan. LEAVVAN Borasšattalmas leavvá jus sealla luovvana ja čuovvu lymfavuogádaga dehe varrasuona mielde eara rumašlahtuide. Šattalmas sáhttá maid báhkket oččiide mii ii leat iežas. Nu borasseallat gávdnet dearvvaš oačči ja buvttadit ođđa borasseallaid. Dát šattalmasat gohčoduvvojit metastaser (leavvan). Borasseallat sáhttet leavvat varra- dehe lymfasuonaid mielde eará lahttuide rupmašis. SIVAT DEHE LASSANEADDJI RISKA Lea ain eahpečielggas makkar dagaldagat leat sivvan go borasdávdda oažžu. Dan sadjai go atnit sáni siva, hupmat baicce dávjá lassaneaddji riska birra. Dutkan lea duođaštan ahte biras, árbi ja eallinvuohki leat dagaldagat mat sáhttet lasihit riska dohppehallot muhttun borasdávddaide. BORASDÁVDA NORGGAS 2005 Jagi 2005 ožžo 24 228 norgalačča borasdávdda. Dain ledje 12 706 dievddu ja 11 522 nissona. Borasdávdii sáhttá dohppehallot juohke agis, muhto riska lassana agi mielde. (Gáldu: Borasdávddalogahat) 6

< Hva er kreft? Hva er kreft? Kreft er et samlenavn på ulike kreftsykdommer som alle arter seg forskjellig. Felles for kreftsykdommene er at de starter med ukontrollert celledeling. KREFTCELLEN Kroppens organer er bygd opp av forskjellige typer celler som har ulike egenskaper avhengig av hva slags funksjon de har. Det produseres hele tiden nye celler til erstatning for de som skades eller dør. Nye celler blir til ved at cellene dobler sitt arvestoff, DNA, og deler seg i to. Ved kreft har det imidlertid oppstått feil, slik at celler deler seg ukontrollert og ikke utfører de oppgavene de friske cellene ville ha gjort. Etter hvert som kreftcellene fortsetter å dele seg, skjer det en opphopning av kreftceller i organet der den ukontrollerte veksten startet. Dermed dannes en kreftsvulst. En kreftcelle overlever ikke i et annet menneskes kropp, så kreft er ikke smittsomt. Celler blir til en svulst. SPREDNING En kreftsvulst kan spre seg dersom celler løsriver seg og føres med lymfesystemet eller blodårer til andre deler av kroppen. Svulsten kan også trenge inn i vev som ikke er dens eget. Slik kan kreftcellene få feste i friskt vev og lage nye kreftsvulster. Disse svulstene kalles metastaser (spredning). Kreftceller kan spre seg via blod- eller lymfeårer til andre steder i kroppen. ÅRSAKER ELLER ØKT RISIKO Det er fortsatt usikkerhet knyttet til årsaksfaktorene til de fleste kreftsykdommer. I stedet for ordet årsak, snakker man derfor ofte om hva som kan gi økt risiko. Forskning har vist at miljø, arv og livvstil er noen faktorer som kan øke risikoen for visse kreftformer. KREFT I NORGE 2005 I 2005 fikk 24 228 norske statsborgere en kreftdiagnose. Av disse var 12 706 menn og 11 522 kvinner. Kreft rammer alle aldersgrupper, men risikoen øker med alderen. (Kilde: Kreftregisteret) 7

< Goas galggat mannat doaktára lusa? Goas galggat mannat doaktára lusa? Jus fuomášat rupmašis rievdadusaid masa it dieđe siva, de berret mannat doaktára lusa iskkadit dan. Rumaš dieđiha jus juoga lea boastut ja muhtomin dat sáhttá leat mearkan ahte leat ožžon borasdávdda. Dađi árabut borasdávda fuomášuvvo ja dálkkoduvvo, mađi buoret vejolašvuohta lea šaddat áibbas dearvvašin. MANA DOAKTÁRA LUSA JUS: - fuomášat guvhlli rupmášis - guhkit áiggi lea leamašan gosahat dehe siđosvuohta - fáhkkestaga geahput áibbas almmá earenoamáš sivaid dihte - lea riegádanmearka mii rievdá dehe álga sakŋidit dehe vardit - fuomášat rievdadusaid cissas dehe baikkas - leat eahpedábálaš vardimat - lea hávvi mii ii gáro sávvot - fuomášat hávi dehe rievdadusaid njálbmegoavnjjis, váldde oktavuođa bátnedoaktárin Váldde oktavuođa doaktárin vaikko orroleaman dábálaš. Jus fuomášat guvhlli, berret dan iskat, earenoamážit jus seammas dovddat váibbasin, bivastuvvot earenoamáš ollu dehe vásihat čilgetkeahttes geahppuma. Ane vejolašvuođa searvat borasiskkadeapmái Árra diagnosa lasiha vejolašvuođa dearvvašmuvvat. MAMMOGRAFIIJA Norggas ožžot buot nissonat gaskal 50 ja 69 jagi mamografiijaiskkadan fálaldaga. Mammografiija iskkadeamis sáhttá fuomášit smávit šattalmasaid, ja searvan dákkar hivvodatiskkademiide sáhttá unnidit borasdávdii jámu 30-40 proseantain. SEALLAISKKUS GOAŦŦOČODDAGIS Buot nissonat gaskal 25 ja 69 jagi ávžžuhuvvojit váldit seallaiskkosa goaŧŧočoddagis juohke goalmmát jagi. Seallaiskkosa váldá juogo iežas fástadoavttir dehe nissondávddadoavttir (gynekologa). IEŽASISKKDEAPMI Buot nissonat berrejit duollet dalle iskkadit iežaset čiččiid vai fuomášit vejolaš guvhlliid dehe rievdadusaid. Jus gavnnat guvhlli dehe rievdadusa, berret mannat doaktára lusa. Buot dievddut berrejit iskkadit iežaset buđđaid, vai diehtá juste hámi ja sturrodaga. Jus nubbe buđđás rievdá sturrodat, dehe ihttá guvhli mii ahtanušša, de berret dakkaviđe váldit oktavuođa doaktáriin. 8

< Når skal du oppsøke lege? Når skal du oppsøke lege? Hvis du merker forandringer i kroppen som du ikke vet årsaken til, bør du gå til lege og få det undersøkt. Kroppen sender ut signaler hvis noe er galt og noen ganger kan det være et tegn på kreft. Jo tidligere kreft blir oppdaget og behandlet, jo større er sjansen for å bli helt frisk. GÅ TIL LEGE HVIS DU: - oppdager en kul på kroppen - har langvarig hoste eller heshet - plutselig går ned i vekt uten noen spesiell årsak - har en føflekk som forandrer seg eller begynner å klø eller blø - oppdager forandring i forbindelse med urin eller avføring - har unormale blødninger - har et sår som ikke vil gro - oppdager sår eller forandringer i munnhulen, kontakt evt. tannlege Oppsøk legen selv om det virker trivielt. Hvis du finner en kul, bør den undersøkes, spesielt hvis du samtidig føler deg trett, svetter uvanlig mye eller opplever et uforklarlig vekttap. Benytt muligheten til å delta i kreftundersøkelse Tidlig diagnose øker muligheten til å bli frisk. MAMMOGRAFI I Norge får alle kvinner i alderen 50-69 år tilbud om mammografiundersøkelse. Mammografi kan avdekke små svulster, og deltakelse i slike masseundersøkelser kan redusere dødeligheten av kreft med 30-40 prosent. CELLEPRØVE FRA LIVMORHALSEN Alle kvinner mellom 25 og 69 år anbefales å ta celleprøve fra livmorhalsen hvert tredje år. Celleprøve kan tas hos fastlege eller gynekolog. SELVUNDERSØKELSER Alle kvinner bør undersøke brystene jevnlig selv for å oppdage eventuelle kuler eller forandringer. Hvis du oppdager en kul eller forandring, må du oppsøke lege. Alle menn bør undersøke testiklene selv, og gjøre seg kjent med form og størrelse. Hvis en av testiklene forandrer størrelse, eller en kul utvikler seg, bør du oppsøke legen din med én gang. 9

Gii dat lea gii mu oavnnjilda ja suodjala go joavddan váralaš dillái gii dat lea gean fuola lean maŋgii dovdan ja liekkasvuođa vihkon Gii dat lea gii lea láidestan mu njuolga go amas gávpogii lean akto láhppon gii dat lea gii lea váruhan mu sorpmiid garvit ja leamaš mu mielde miehtá máilmmi Gii dat lea gii lea sártnuhan mu gierdat váivvi čađa dán maŋemus jagi gii dat lea gean ruksesivnnat bivttashealbmi ein livkkiha mu lahkosin Rose-Marie Huuva Galbma Rádná 1999 10

Vem följer mig beskyddar mig när jag råkar i fara vem är det vars omsorg jag känner vars värme jag förnimmer vem leder mig på rätt väg när jag är vilse i främmande städer vem varnar för faror följer mig runt världen vem har övertalat mig att stå ut uthärda smärtorna det år som gått vem är det vems röde klädesfåll skymtar i min närhet Rose-Marie Huuva Kall kamrat 2001 11

< Borasdávdda dálkkodeapmi Borasdávdda dálkkodeapmi Maŋimus logijagis lea leamašan oalle stuora ovdáneapmi iešguđetlágan borasdávddaid iskkadeami ja dálkkodeami hárrái. Dađistaga eanet olbmot dearvvašmuvvet ja ellet guhkiid bissovaš borasdávddain. Lea maiddái leamašan ovdáneapmi geahpádeaddji dálkkodeamis, mii mearkkaša ahte dálkkodemiin geahpida buohcci bákčasiid ja veahkki eará bártiid vuostá. Dálkkodeapmi dahkko vuosttažettiin čuohpademiin, suoŋardivššuin, seallamirkkuin ja hormonadivššuin. Dát dálkkodanvuogit sáhttet atnot juogo akto dehe buohtalasat. Seammás lea jođus dutkanbargu mas geahččalit gávnnahit ođđa dálkkodanvugiid borasdávdda vuostá, nugomat boahkuheapmi, dávddavuostálastindikšu ja genadikšu. VÁLLJET DÁLKKODANVUOGI Leat máŋga beali mat lea mearrideaddjin dasa makkar dálkkodeami olmmoš oažžu: - borasšládji - man viidát borasdávda lea leavvan - pasieanta ahki ja dearvvašvuođadilli Dálkkodeamis leat iešguđetlágan ulbmila; guvhlláruššan dehe geahpasmuvvan: Dálkkodeadji dikšu (kurativ) Pasieanta sáhttá oalát dearvvašmuvvat. Lassin váldodálkkodeapmái, sáhttá addot liigedálkodeapmi mii váikkuha vejolaš gávdni borasseallaid. Geahpideaddji dálkkodeapmi (palliativ). Addo danin vai eastada, unnida dehe geahpida givssádusa, guhkida eallima dehe buot dát buohtalasat. Borasdávdda dálkkodeapmi addo buohcciviesus, buohcciidsiiddas/ dearvvašvuođadálus, doaktárkontuvrras dehe ruovttus sorjavaš divššu viidodaga. Muhttun dálkkodanvuogit gáibidit guhkit áigái veallát universitehtabuohcciviesus, ja eará borasdávdda dálkkodeami ges oažžu fástadoaktáris. Maŋŋil go doaktáris leat ožžon dárkilis dieđuid das makkár dálkkodanvejolašvuođat heivejit dutnje, sáhtát ieš mearridit válddat go vuostá dálkkodeami vai it. Jus lea dárbu oažžut eará spesialistta árvvoštallat du dearvvašvuođadadili, de lea dus dat riekti. Dasa sáhtát oažžut veahki iežat fástadoaktáris. (Geahča maiddai Borasdávdaservi gihpaga Rettigheter for pasienter og pårørende ). 12

< Behandling av kreft Behandling av kreft De siste tiårene har det skjedd betydelige framskritt innen utredning og behandling av de ulike kreftsykdommene. Stadig flere blir friske eller lever lenge med kreft som en kronisk sykdom. Det har også skjedd en utvikling innen lindrende behandling, der pasienten kan få smertelindring og hjelp mot andre plager. Behandlingsformene er først og fremst operasjon, strålebehandling, cellegift og hormonbehandling. De forskjellige behandlingsformene kan brukes alene eller i kombinasjon. Det forskes kontinuerlig på helt nye behandlingsmetoder mot kreft, som for eksempel vaksiner, immunbehandling og genterapi. VALG AV BEHANDLINGSFORM Det er flere faktorer som avgjør hvilken type behandling man får: - krefttype - hvor utbredt sykdommen er - pasientens alder og allmenntilstand å påvirke eventuelt gjenværende kreftceller. Lindrende behandling (palliativ) Gis for å forebygge, minske eller lindre plager, forlenge overlevelse eller en kombinasjon av disse. Behandling mot kreft kan gis på sykehus, sykehjem/sykestue, legekontor eller hjemme avhengig av hvor omfattende behandlingen er. Noen behandlingsformer krever langvarig innleggelse på universitetssykehuset, mens andre former for kreftbehandling kan gis hos fastlegen. Etter grundig informasjon fra legen om hvilke behandlingsmuligheter som er aktuelle for deg, kan du selv avgjøre om du ønsker behandlingen eller ikke. Hvis du har behov for en ny vurdering fra en annen spesialist, har du rett til det. Dette kan fastlegen hjelpe deg med. (Se også Kreftforeningens hefte Rettigheter for pasienter og pårørende ). Behandlingen har forskjellige hensikter; helbredelse eller lindring: Helbredende behandling (kurativ) Pasienten kan bli helt frisk. I tillegg til hovedbehandlingen, gis det eventuelt en tilleggsbehandling for 13

< Máid galggan dadjat? Máid galggan dadjat? Oallugiidda orru váttis hupmat borasdávdda birra, earenoamážit buot jurdagiid, dovdduid ja reakšuvnnaid hárrái mat bohcciidit danin go buohccá dákkár duođalaš dávdii. Oallugiidda šaddá áibbas ođđa ja earalágan dilli go soames gean dovdá ja atná fuolá buohccá duođalaččat. Leat máŋggalágan vuogit movt olmmoš reagere ja hálddaša dákkar dili. Olmmoš sáhttá dovdat hirpmástuvvama, suhtu, sivalašvuođa, heahpatvuođa, berošmeahttunvuođa ja balu. Ii ge leat eahpedábálaš vásihit fysalaš bárttiid nugomat nagirváttut, oaivejorrama dehe vuoiŋŋahatváttuid. Oallugat eai leat hárjánan hupmát peršovnnalaš áššiid ja dovdduid birra, eaige gávnna rivttes sániid ge. Muhttumat eai liiko gullat borasdávdda sáni, eaige háliidivčče dan atnit, ja baicce atnet sáni kreafta. Muhtumat ges háliidit eará ládje hupmat dávdda birra ja atnit eará sániid, dáidet atnit giellagovadagaid (metaforaid). Earát haliidit dušše fáktadieđuid dávdda birra, ja earát fas dávjá ja ollu hupmat dan birra mii lea dáhpáhuvvan. Oallugat ohcalit návccaid ja doarjaga omd luonddu vánddardeames, bargat dehe mainna nu buđaldit. Dat lea son guhte lea buohccán, gii ferte gávdnat buoremus vuogi movt dikšut ja hálddašit dan dili mas lea. Dás ii gavdno guđege vuohki man sáhttá lohkat leat boastut dehe riektan. Soapmásiidda lea buorre jus lagamusat veahkehit praktihkkalaš áššiiguin mat galget doaimmahuvvot vaikkovel soames bearrášiš leage duođalaš buohccin. Bargun sáhttá leat mánáid viežžat ja bearráigeahččat, borramuša ráhkadit, čorget muohttaga boltut ja sullásaš bargguid. sáhttá leat buorre čájehit ahte beroštat, válddat oktavuođa suinna gii lea buohccán dehe su oapmehaččain. Ii dáidde dárbbašlažžan dadjat nu ollu, muhto dušše duostat váldimis oktavuođa ja leat das lahkosis vaikko orru ge váttis ja go vel ii dieđe maid galgá dadjat. Mun in dieđe máid galggan dadjat. Dáidá leat juste dan máid galgá dadjat loga ahte Mun lean jurddašan ollu du birra, muhto mun in dieđe máid dadjat. Dávjá lea doarvái ahte beroštat guldalit. Jus dárbbašat soapmása geaina sáhtát hupmat, leaš dal ieš gii leat buohccán dehe soames oahppes olmmoš, de sáhtát riŋget Kreftlinjen/Kreftlinjen Sámegillii, telefovdnanummir 800 48 210, dehe finadit Borasdávdaservi kontuvrras. Doppe sáhtat hupmat oahppan borasdávdda buohcciidivššárin dan birra mii orru eahpečielggas dehe man birra háliidat hupmat. 14

Inte lätt att snara känslor med ord känslorna många brokiga orden få färglösa Dat ii leat nu álki garccastit dovdduid sániide Rose-Marie Huuva 2001 Dovddut mángalágánat girjjagat Sánit vánit ovttageardánat Rose-Marie Huuva 1999 15

< Hva skal jeg si? Hva skal jeg si? Mange synes det er vanskelig å snakke om kreft, og om alle de tanker, følelser og reaksjoner som kommer som følge av å få en så alvorlig sykdom. For mange er det en helt ny situasjon å komme i når noen man kjenner og bryr seg om blir alvorlig syk. Det er mange måter å reagere og takle en slik situasjon på. Det kan være følelser som sjokk, sinne, skyld, skam, apati og redsel. Det er ikke uvanlig med fysiske plager som søvnproblemer, svimmelhet eller pustebesvær. Mange er ikke vant til å snakke om personlige ting og følelser, og finner ikke de rette ordene. Noen liker ikke ordet kreft og vil helst ikke bruke det. Noen vil helst snakke om sykdommen på en annen måte og med andre ord, kanskje med metaforer. Noen vil helst bare ha faktakunnskap om sykdommen, mens andre ønsker å snakke mye og ofte om det som har skjedd. Mange henter støtte og styrke ved for eksempel å gå ut i naturen, arbeide eller ha en hobby. Det er den som er rammet, som må finne den beste måten å bearbeide og takle situasjonen på. Det finnes ikke en måte som er riktig eller gal. gjøres selv om noen i familien er alvorlig syk. Det kan være å hente og passe unger, lage mat, måke snø og lignende. Det beste kan være bare det å vise at du bryr deg, og tar kontakt med den som har blitt syk eller de pårørende. Kanskje er det ikke nødvendig å si så mye, men bare våge å ta kontakt og være der selv om man synes det er vanskelig og man ikke vet hva man skal si. Jeg vet ikke hva jeg skal si. Kanskje er det akkurat det man kan starte med si at Jeg har tenkt på deg, men jeg vet ikke hva jeg skal si. Det er ofte nok å være villig til å lytte. Hvis du trenger noen å snakke med, enten det er du selv som er blitt syk eller det gjelder noen du kjenner, kan du ringe til Kreftlinjen /Kreftlinjen Sámegillii, telefonnummer 800 48 210, eller oppsøke ett av Kreftforeningens kontorer. Her får du snakke med erfarne kreftsykepleiere om det du lurer på eller har behov for å snakke om. For noen er det godt om de som er rundt dem hjelper til med alle de praktiske tingene som fortsatt må 16

Livet måste ändå levas Rose-Marie Huuva 2001 Eallima goitge ferte eallit Rose-Marie Huuva 1999 17

< Oapmehaččat Oapmehaččat Eallit borasdávddain lea lossat ja sáhttá vásihuvvot ahte lea hui akto, sihke dasa gii lea buohccin ja náittosguoibmái/guimmežii. Bargojuohku ja ovddasvástádus bearrášis rievdá dávjá go buozalmasvuohta, dikšu dehe dienas gáržu dehe unnu. Náittosguoibmái/guimmežii báhcá dávjá stuorit ovddasvástádus ruovttu ja bearráša ektui, lassin dasa ahte ieš áŧestuvvá ja fuolastuvvá. Jus ii leat hárjánan ovttas hálddašit váttis dilálašvuođaid, de sáhttá dákkár heahtedilli juogo oanehat dehe guhkit áigái dagahit váttis ja soabatmeahtun dili ovttaseallimis. Doarjja, beroštupmi ja veahkki olles beasrrášii mearkkaša hui ollu. Ii leat nu ahte juohkehaččas lea lagas oktavuohta geasa nu dehe ahte lea nubbi olmmoš geainna sáhttá rahpasit hupmat. Jus nagoda vásihusaidis juogadit earáiguin, de dat sáhttá geahpidit dili. Guldaleames, berošteames, praktihkkalaččat veahkeheames ja leat rabas jurdagiid ja dovdduid hárrái, sáhttet oapmehaččat, ustibat dahje bargoguoimmit leat buorre veahkkin ja doarjjan. Daid bearrášin main leat mánát ja nuorat, de lea dehálaš siiguin hupmat rahpasit go soames bearrášis oažžu borasdávdda. Mánát ja nuorat fuomášit ahte juoga lea boastut, ja dávjá lea fantasiia vearrát go duohtavuohta. Mánát ja nuorat berrejit danin leat oasálaččat das mii buozalmasvuođa oktavuođas dáhpáhuvva, ja oažžut veahki hálddašit iežaset dovdduid, jurdagiid ja vásihusaid. Mánát sáhttet láhttet (reageret) iešguđetládje dan ektui guđe agis sii leat. Mánná sáhttá hejot oađđit, deddot, doaibmat heajut skuvllas, suhttat dehe jaskkodit, šaddat loavkun dehe sierranastit iežaset. Jus mánát ja nuorat leat bearrášis geain lea dákkar dávda, de berrejit váldit oktavuođa skuvllain ja mánáidgárddiin čilget čuožžilan dili sidjiide. Jus mánát ja nuorat leat guhkit áiggi buohcciviesus, juogo iežaset dehe váhnemiid buozalmasvuođa dihte, de lea sis riekti oažžut skuvlafálaldaga buohcciviesu skuvllas. Ii leat eahpedábálaš dovdat eahpesihkarvuođa ja ráđehisvuođa, ii dieđe maid galgá dadjat ja galgá go duostat mannat guossái, ballá dadjamis juoga mii lea boastut, ballu hupmamis borasdávdda birra dehe ballá ahte son ieš ribaha čierrut ja nu šaddá liige noađđin. Lea áibbas dehálaš ahte sii geat leat ožžon borasdávdda ja sin bearrášat eai dárbbaš akto hálddašit dan dili masa leat boahtán, muhto vásihit ahte sii geat gullet sin lagasbirrasii dorjot ja veahkit sin váttis dilis. Oza veahki ovdamearkka dihte doaktáris, buohccidikšus, dearvvašvuođadikšus, dehe váldde oktavuođa Borasdávdaserviin. 18

< Pårørende Pårørende Å leve med kreft er slitsomt og kan oppleves som ensomt, både for den som er syk og for ektefelle/partner. Rollefordeling og ansvar innenfor familien endres ofte når sykdom, behandling eller redusert inntekt setter grenser. Ektefelle/partner får ofte ekstra ansvar for hjem og familie, i tillegg til egen engstelse og bekymring. Om man ikke er vant til å håndtere vanskelige situasjoner sammen, kan en krise føre til at forhold blir dårligere eller konfliktfylt i kortere eller lengre tid. Støtte, omtanke, avlastning og hjelp for hele familien betyr mye. Det er ikke alle som har et nært forhold til en annen person eller noen de kan snakke åpent med. Om man klarer å dele opplevelsen med andre, kan det lette situasjonen. Gjennom å lytte, vise omtanke, gjøre en praktisk tjeneste og være åpen om tanker og følelser, kan man som pårørende, venn eller kollega være til stor støtte. Der det finnes barn og ungdom i familien, er det viktig å snakke åpent med dem når noen i familien får kreft. Barn og unge vil oppfatte at noe er galt, og ofte er fantasien verre enn virkeligheten. Barn og ungdom bør derfor få være delaktig i det som skjer under sykdom, og få hjelp til å håndtere sine føl- elser, tanker og opplevelser. Barn kan reagere ulikt alt etter hvilken alder de er i. Det kan få reaksjoner som å sove dårlig, få mareritt, gjøre det dårlig på skolen, bli sinte eller stille, tilbaketrukket eller isolere seg. Der hvor barn og unge er involvert, bør man ta kontakt med skole eller barnehage for å orientere om situasjonen. Hvis barn og unge oppholder seg på sykehus over lengre tid, enten på grunn av egen eller foreldres sykdom, har de rett til skoletilbud ved sykehusets skole. Det er ikke uvanlig å føle seg usikker og rådvill, at man ikke vet hva man skal si og om man skal våge å trenge seg på, at man er redd for å si noe galt, redd for å snakke om kreft eller redd for selv å begynne å gråte og bli en belastning. Det er av stor betydning at de som får kreft og familiene deres ikke blir overlatt til seg selv med dette, men opplever at de rundt dem støtter og hjelper dem i den vanskelige tiden. Søk eventuelt hjelp hos for eksempel lege, sykepleier, helsesøster, eller ta kontakt med Kreftforeningen. 19

< Buhcciid ja oapmehččaid vuoigatvuođat Buhcciid ja oapmehččaid vuoigatvuođat IEŠMÁKSÁMUŠ Iešmáksámuša 1. jagi 2007 ovddas lea kr 1 660. Dat gokčá doaktár- ja psykologaveahki, alit resepta dálkasiid, mátkkošteapmi ovddas maŋas doaktára lusa ja buohcceviissui. Iešmáksámuša 2. lea kr 2 500 jahkai. Dat gokča fysioterapiija ja orrun veajuiduhttinásahusas. Logut rievdaduvvojit jahkasaččat. DÁLKASAT, DÁLKKASLAŠ DÁVVIRAT JA BÁTNEDIKŠU Buot borasdávdda buohccit ožžot váibmogákkahat, earánastin dehe bisseheaddji dálkasiid. Jus boras lea leavvan viidát oažžu buohcci vel lassin oahcudan, gosahateastadeaddji, bávččaseastadeaddji ja nagirdálkasiid. Vilges resepta dálkasiid, ealádatjuhkosa, vitamiinnaid- ja ruovdelasáhusa ovddas máksá iešmáksámuša kr 1 600 juohke kaleanddarjahkai ja oažžu máksojuvvot 90 proseanta das mii lea bajábealde iešmáksámuš ráji. Jus lea borasdávda čoddagis bajas sáhttá oažžut máksojuvvot bátnedivššu ollásit NAV oaju meriid mielde. Jus lea borasdávda eará sajin de sáhttá maŋŋil sellamirkodivššu oažžut máksojuvvot 90 proseanta dan supmis mii lea bajábealde kr 1 600 jagis. Guhkit áigái ruovttubuohcciidivššus, de sáhttá oažžut nuvttá suohkanlaš bátnedivššu. VUOĐĐODOARJJA Vuođđodoarjja galgá gokčat viissis liigegoluid guhkit áiggi buohcama dehe vahaguvvama dihte (2-3 jagi). Don sáhtat oažžut vuođđodoarjaga: mátkegoluide, telefovdnagoluide, ja goluide go šattat atnit goanstalahttu, hávvečatnosa, čavgensuohkuid, ja go biktasat ja seaŋgagávniit gollet earenoamážit dávdda dihte. Golut fertejit leat unnimusat kr 572 mánnui. Doarjagis leat guhtta iešguđetlágan meari ja leat vearrokeahttá. VEAHKKEDOARJJA Jus dus boazalmasvuođa dihte lea earenoamáš dikšun- ja gozihandárbu, de sáhtát oažžut veahkkedoarjaga. Eavttut: priváhta dikšundilli (mearkkaša ahte priváhta olmmoš doaimmaha divššu, nugomat náittosguoibmi, ustit dehe ránnjá). Jagi 2007 lea veahkedoarjaga sturrodat kr 1026 mánnui. Doarjja lea vearrokeahttes ruhtan. VEARROGEAHPÁDUS Buozalmasvuođagoluide mat gártet bistevaš buohcama dihte (2-3 jagi), sáhttá ohcat sierragessosa vearus. Golut fertejit leat badjel kr 9 180 jahkai. 20

< Rettigheter for pasienter og pårørende Rettigheter for pasienter og pårørende EGENANDELER Egenandelstak 1 er 1660 kroner for 2007. Det dekker lege- og psykologhjelp, medisiner på blå resept, reise til og fra lege og sykehus. Egenandelstak 2 er 2 500 kroner per år. Det dekker fysioterapi og opphold i rehabiliteringsinstitusjon. Tallene reguleres hvert år. LEGEMIDLER, MEDISINSK UTSTYR OG TANNBEHANDLING Alle kreftpasienter får dekket kvalmestillende, avførende eller stoppende medisiner. Ved langtkommet kreft får man i tillegg dekket beroligende, hostestillende, smertestillende og søvnfremkallende medisiner. For medisiner på hvit resept, næringsdrikk, vitamin- og jerntilskudd betaler man 1600 kroner i egenandel per kalenderår og får dekket 90 prosent av det som overstiger dette. Ved kreft fra halsen og opp kan man få dekket tannbehandling fullt ut fra NAV etter trygdens satser. Ved kreft andre steder kan man etter cellegiftbehandling få dekket 90 prosent av det som overstiger 1600 kroner i året. Ved langvarig oppfølging av hjemmesykepleien, kan en få gratis kommunal tannbehandling. GRUNNSTØNAD Grunnstønad skal dekke visse typer ekstrautgifter ved varig sykdom eller skade (2-3 år). Du kan få grunnstønad til: transportutgifter, telefonutgifter, utgifter til bruk av protese, støttebandasjer, støttestrømper, samt ekstra slitasje på klær og sengetøy. Utgiftene må være på minimum 572 kroner per måned. Stønaden har seks ulike satser og er skattefri. HJELPESTØNAD Dersom du på grunn av sykdom har et særskilt pleie- og tilsynsbehov, kan det ytes hjelpestønad. Vilkår: privat pleieforhold (det vil si at pleien utføres av en privatperson, som for eksempel ektefelle, venn eller nabo). I 2007 er hjelpestønad 1026 kroner per måned. Stønaden er skattefri. FRADRAG PÅ SKATTEN Ved sykdomsutgifter som skyldes varig sykdom (2-3 år), kan man søke om særfradrag på skatten. Utgiftene må overstige 9180 kroner i året. REISE- OG OPPHOLDSUTGIFTER - Ved poliklinisk seriebehandling dekkes reiseutgifter til og fra sykehuset når det er en eller to dagers opphold i behandlingen (i helgene). 21