EN NY BOECKIA-FORM FRA DICTYO GRAPTUSKALK PAA HADELAND.

EN NY BOECKIA-FORM FRA DICTYO GRAPTUSKALK PAA HADELAND. l TEXTF IGUR, 2 PLAN CHER SAM T EN GLISH SUM M ARY. AV LEIF STØRMER. I Kristianiafeltet bestaar Dictyograptuszonen av en presset, sort skifer, hvori forekommer enkelte store kalkboller. I kalkbollene har man ikke fundet forsteninger. Skiferen indeholder av fossiler bare graptoliter, samt ifølge professor W. C. BRøGGER 1, enkelte brachiopoder. Paa en geologisk excursion paa Hadeland, pintsen 1920, fandt jeg, ganske tilfældig, et lite kalklag med Dictyograptus. Dette er en utvikling av Dictyograptuszonen som er forskjellig fra den længere syd, hvor vi som sagt bare finder Dictyograpi skifer. Ved nøiere gjennemletning av kalklaget og kalkboller i samme profil, fandt jeg ogsaa 2 trilobitarter. hvor i fossilene findes, forvitrer let. Kalken, jeg har av den grund fundet de fleste fossiler ved at spalte op kalkplatene hjemme. Ved hjælp av saltsyre (HCI) har jeg forsøkt at etse ut graptolitene av kalken, men det har ikke git noget godt resultat. Kalklaget og bollene med Dictyograptus ligger i en veiskjæring ved Røsumgaardene, omtrent l,5 km. vest for jaren station paa Hadeland. Profilene paa hver side av veien er over 25 m. lange, men bare l,5 m. brede paa det bredeste. Hele skjæringen er overdækket av skifergrus. Graver man gruslaget væk, støter man paa presset, sterkt foldet alunskifer. Den er saa daarlig opbevaret at man hverken kan finde fossiler eller l W. C. BRøGGER. Die silurischen Etagen 2 und 3. Kristiania 1882, pag.155.

BOECKIA-F ORM FRA DICTYOGRAPTUSKALK PAA HADELAN D 225 fandt jeg bare et eneste eksemplar av B. jarensis n. sp. (se pl. 2 fig. l) ellers indeholdt de to sidste zoner bare D. flabelliformis. E ICHW. Den fandtes i mængde. Forekomstene Il, Ill, IV, ligner hverandre i alle henseender. jeg skal ikke her beskrive hver enkelt av dem, men nævne det vigtigste. De bestaar av kalkboller; IV, som antageligvis var den største av kalk bollene 1, maalte: længde, 65 cm., mægtighet, 13? cm. Kalken er som i I, men spalter ikke i saa store plater. I faunistisk henseende ligner I I Ill IV meget I, man finder de samme 3 dyrearter. Som før nævnt er det umulig at konstruere op en lagrække i veiprofilet. Sammenligner man derimot faunaen med tilsvarende i Sverige finder vi at laget sandsynligvis tilhører den laveste del av Dictyograptuszonen. I Sverige er nemlig ifølge A. H. WESTERGÅRD2 Dictyograptuszonen indelt i 3 subzoner. Den ældste, a, indeholder Dictyograptus flabelliformis, EICHW. og Boeckia Mobergi WIM AN. Subson b indeholder ogsaa D. jlabelliformis EICHW., men her findes ogsaa Clonograptus som jeg ikke har fundet i kalklagene. av de dyrearter som jeg har fundet paa jaren. I den øverste, c, findes ingen Arts beskrivelse. Dictyograptus jlabelliformis, EICHW. Pl. Il fig. l a, l b, og 2. De graptoliter jeg har fundet, synes alle at tilhøre Dictyograptus jlabelliformis EICHW. forma typica. Paa et utvitret eksemplar sees langs hver av grenene mange smaa huller. De sitter tæt paa hinanden; avstanden er omkring 1/z mm. Det ligger nær at anta at disse huller er spor av de enkelte celler, sammenlign A. H. WESTERGÅRD3. l jeg har ikke ordentlig faat maalt Il. 2 A. H. WESTERGÅRD. Studier ofver dictyograptusskiffern och dess grans lager, Lund 1909, pag. 38, 55. 3 WESTERGÅRD. A. H. Studier ofver Dictyograptusskiffern Pl. Ill fig. 7 b.

226 LEIF STØRMER Det eiendommelige ved Dictyograptus paa Hadeland er at den fin des i kalk 1 sin mørke farve. Den træder frem fra de graa kalk plater ved Graptolitene kan næsten ikke sees med almindelig lys fra siden, lyset maa komme loddrett. Kalken hvori fossilene findes, er svært grovkornet og vanskelig at spalte op i store plater. Dictyograptus jlabelliformis, EICHW. findes meget almindelig i kalken ved jaren. del av l. Mest almindelig er den i den øverste Boeckia jarensis n. sp. Pl. I, flg. 1 10, Pl. Il flg. l a, lb. Hodeskjoldet har nærmest form som en flattrykt oval. Overflaten er sterkt hvælvet. Bredden er, naar de løse kind medregnes, 2/l av længden. Glabella avgrænses til hver av siderne av to, næsten paralelle furer. Den forreste side, som er noget buet, er brat avskaaret. Paa glabellaen foran nakkeringen findes i almindelighet 2 par furer eller groper. (Paa et eksemplar synes det at være 3 par, men det forreste par er næsten ikke synligt. Furene eller gropene gaar fra ytterkanten av glabella bakover ind mot midten. Paa enkelte eksemplarer, særlig paa de bredeste, synes de forreste furer at vende fremover ind mot midten. De brede former har i almindelighet ikke saa tydelige furer som de smale. Furene er, som man ser av figurene, dypest et stykke ind paa glabella, ikke ytterst. Nakkeringen er tydelig avmærket. Paa midten en lang tagg. De faste kind, som forrest er sterkt hvælvet, er bredest ret ut for det bakerste par furer paa glabella. Paa de faste kind, ret foran glabella, findes to furer, som gaar fra den forreste kant av holdeskjoldet ind mot glabellaens forside, hvor de løper sammen. Disse furer avskjærer et stykke av de faste t Prof. V. GOLDSCHMIDT har senere meddelt mig at han tidligere har bemærket Dictyograptus i kalk (ved Sten paa Ringsaker). Se "Profilet Ringsaker-Brøttum ved Mjøsen", side 6, note 2. Norges geo!. under søkelses Aarbok for l 909.

BOECKIA-FORM FRA DICTYOGRAPTUSKALK PAA HADELAND 227 kind som i formen ligner et smalt cirkelsegment. Hvis man ser hodeskjoldet ret forfra, ser man at den forreste kant er sterkt buet, og buens centrum vender nedad. Øienlistene er svært lange. Et stykke fra glabella tinder vi paa hver av disse en eiendommelig liten knap eller tuberkel. Denne findes ogsaa paa Vim ans avbildning av Boeckia Mobergi 1 Øinene ligger, som paa Boeckiaformene, langt tilbake. Nakkeringen er paa de faste kind smal, tiltar ganske lite i bredden utover. Facialsuturen gaar først i en stor bue hvis centrum ligger i den bakerste fure paa glabella. Efter at ha paseret øiet, bøier den av den motsatte vei, og skjærer nakkeringen der hvor denne begynder at bøie opover. De løse kind er uten pigg. Overflaten er sterkt hvælvet, den ytterste kant er begrænset av en bred list som gaar i en stor bue fra den forreste del av facialsuturen til den bakerste. Thorax har jeg ikke fundet fuldstændig opbevaret. Paa et daarlig opbevaret eksemplar av caputs midtstykke og thorax, (se Pl. I I fig. l a, l b) talte jeg usikkert da pygidiet ikke fandtes. bred som glabella. 9 ledd, men tallet er meget Rachis er nogenlunde like Fra hodeskjoldet bakover mot pygidiet, tiltar den først i bredde, og omtrent ved 2det thoraxledd er den bredest, efterpaa smalner den av bakover. De første ledd av rachis synes hver paa midten at være forsynet med en tagg liksom nakkeringen ; men paa de bakerste ledd er det ikke antydning til tagger. Et udmærket opbevaret eksemplar av de 4 sidste ledd av thorax samt pygidiet sees paa Pl. I fig. 6. Dette eksemplar viser tydelig pleurenes eiendommelige bygning. Pleurene gaar fra rachis ret ut til siden, saa bøier de brat av og gaar paa skraa bakover. Den del av pleuren som ligger nærmest rachis, er paa langs forsynet med en bred, i bunden flat fure. Den anden del, som ligger utenfor den knæformede bøining, er formet som et langt, flat, litt bøiet knivblad. Man ser av Pl. I flg. 6, at længden av pleurene avtar bakover mot pygidiet. Pygidiet ligner i formen et trapets. Længden er, liksom paa hodeskjoldet, omtrent 1/z av bredden. Rach i s er bred, og bestaar av 4 5 ledd. Sidelobene er sterkt hvælvet. Paa disse t WtMAN, C. Ein ne uer Trilobit im Dictyonemaschiefer, Pag. 81, Pl. 5 flg. 15. Norsk Geol Tid"kr. VI. 16

22 8 LEIF STØRMER findes 2 ophøiede rygger, det motsatte av furer, som gaar rett ut til siden fra rachis. Hver av sidene paa pygidiet er begrænset av en utydelig list. Bakerst ender pygidiet i 2 skarpe tagger. Embryonaljormen er eiendommelig ved øinene som sitter saa langt fremme. Glabella er delt i 5 ringer. Occipitalringen tiltar i bredde utover fra glabella, og ender i en tagg. Dette finder vi ogsaa paa den svenske form Boeckia? illænopsis, men der er det ikke saa utpreget 1 Sammen med den paa Pl. I fig. 8 avbildede embryonalform, fandtes et mærkelig litet pygidium, muligens ogsaa med de bakerste thoraxledd. Betragter man det hele som et pygidium, ligner det svært lite pygidiet til Boeckia jarensis, n. sp. Man kunde tænke sig det var pygidiet til Parabolinella limitis, BRØGG. Skallet er, liksom paa flere av de svenske Bockia-former, glat. Paa de løse kind, thorax og pygidiet finder man ofte en pen dublicatur. Størrelsen av et næsten helt eksemplar (se Pl. Il fig. 1 a, 1 b) var: Den fuldstændige længde, antaglivis 12 13 mm. Caputs længde 4,5 mm., bredden av rachis paa det bredeste 3, 5 mm. Et andet eksemplar av caputs midtstykke maalte: Længde 4,4 mm., bredde 6,5 mm. Det største eksemplar av pygidiet maalte: Længde 2,7 mm., bredde 4,9. Slægtskap. Sammenligner man Boeckia jarensis n. sp. med B. hirsuta, B. Mobergi, B? illænopsis og B. scanica, ser vi at der er mange forskjelligheter. B. jarensis ligner mest B. Mobergi; de væsentligste forskjelle er: Den svenske form har løse kind som er forsynet med pigger eller horn, rachis paa pygidiet er smal Fra B. hirsuta adskiller mine eksemplarer sig særlig ved at disse ikke er granulert; ellers ved øinenes stilling, nakkeringen, pleurene og pygidiet. B? illænopsis er ogsaa granulert, glabeila mangler tydelige sidefurer. B. scanica er forskjellig fra mine eksemplarer ved øinene, og ved glabella som ikke har sidefurer. t MoBERG og MøLLER. Om Acerocanzonen, Pl. Il fig. Sa, b. (Her er den kaldt: Acerocare granulatum).

BOECKIA-FORM FRA DICTYOGRAPTUSKALK PAA HADELAND 229 Her er bare nævnt forskjelligheter ; likheten som særmerker Boeckia-slegten fremfor de andre olenider, vil man særlig finde i øinenes stilling og pygidiet. Forekomst og utbredelse. Boeckia jarensis forekommer meget almindelig i kalk i veiskjæringen ved gaarden Røsum, jaren station, Hadeland. Sammen med denne art findes Parabolinella limitis, BRøGG. og Dictyograptus jlabelliformis EICHW. B. jarensis, n. sp. forekommer omtrent i alle kalklag i profilet, kun i enkelte lag er den forsvundet, her optræder bare Dictyograptus jlabellejonnis, EICHW. Boeckia-slegten har sin utbredelse i overgangen mellem kambrium og ordovicium. De to svenske arter B. illænopsis og B. scanica forekommer i den øvre del av acerocarezonen. B. Mobergi og B. jarensis er fra Dictyograptuszonen, den underste del av ordovicium. Angaaende B. hirsuta som BRøGGER beskrev i 1882, anfører han den til etage 2; nogen nøiere bestemmelse kunde ikke gives da arten forekom alene, og lagrækken ikke kunde fastslaaes. Parabolinella limitis, BRøGGER. Pl. I fig. Il. Arten blev beskrevet av W. C. BRøGGER i 18821, fra Ceratopygezonen (3 a) i Norge. I den pnderliggende zone, i Dictyograptuszonen, har jeg bare fundet et par, daarlig opbevarede eksemplarer av Parabolinella limits, BRøGG. jeg skal ikke nærmere beskrive hodeskjoldet, det ligner forøvrig BRØGGERS avbildninger. Av pygidiet har jeg fundet et pent eksemplar, se Pl. l, fig. 11. Som man ser av tegningen, adskiller det sig fra BRøGGERS og min avbildning fra 3a x.1,2 Mit eksemplar fra Dictyograptuszonen er i forhold til længden meget bredere, pleurene bøier ikke saa sterkt bakover, antallet av rachisledd er bare 4. Ellers l W. C. BRøGGER. Die silur. Etagen 2 und 3, pag. 102 Pl. Ill fig. 2a, b, 4a. 2 L. STØRMER. Om nogen fossilfund fra 3 a 2. Pag. 9. Pl. I fig. 8. Norsk Geologisk Tidsskrift, Bind IV, 1920.

230 LEIF STØRMER ligner pygidiet de andre avbildninger. Det adskiller sig fra Triarthrus Angelini, LINRS. ved at hver av pleurene gjennemskjæres av en smal fure. Forekomst. Parabolinella limitis, BRøGG. forekommer temmelig sjelden i "Dictyograptuskalken". I profilet I fandt jeg den i den midtre det av kal klaget, i l 0 30 cm. høide. Til slutning vil jeg takke professorene j. KIÆR og O. HoLTE DAHL, og min far prof. C. STØRMER, for den hjælp jeg har faat til dette arbeide. English Summary. In this paper are described some fossils from the lowest part of norwegian ordovicium, from the Dictyograptuszone. Last year, l 920, I found in limestone, near the railway station of jaren in Hadeland, the graptolith Dictyograptus flabelliformis, EICHW. and two trilobites Boeckia jarensis n. sp. and Parabolinella limitis, BRøGG. Trilobites have not previously been found in this zone in Norway. On plate l, fig. 1 specimens of Boeckia jarensis n. sp. 10, and Il fig. l a, l b, are seen some I suppose this to be a new species because it differs from the other scandinavien Boeckia forms, This species is common in the limestone. Parabolinella limites, BRøGG., is formerly known, only from the upper zones with Symphysurus incipiens, BRØGG. and Ceratopyge for.ficula SARS. The pygidium are seen on Pl. I fig. J l. This species is not common in the limestone. The fossils from the Dictyograptuszone are generally, in the Kristiania district found in black shales. The calcareous ellipsoids in the shales are without fossils. In the Hadeland district we therefore find another development, because we find the fossils in limestone. 2. aprill921.

BOECKIA-FORM FRA DICTYOGRAPTUSKALK PAA HADELAND 231 Forklaring til planchene. Figurene paa pl. Il er fotografere! av herr fotograf Worm-Petersen, de øvrige har jeg selv tegnet. Fig. l. Boeckia jarensis n. 2. 3. 4. 5. 6. " 7 8. 9. "10. " Il. Parabolinella limitis Pl. I sp. Fragment av caputs midstykke. Forekomst I, (10 20 cm. høide) 5 x. Caputs midtstykke. Bredt eksemplar. Il-Ill. 5 X. Et av de løse kind. I, 10--20 cm. høide,. Caputs midtstykke. Smalt eksemplar. 11, 5 x. Et av de løse kind Ill, 7Jz x. Pygidium med de 4 bakerste thoraxledd. Del vis restaurere! efter avtrykket. I, 10-20 cm. høide, 5 x. Fragment av caputs midtstykke, a forfra, b fra siden. Paa nakkeringen er piggen opbevaret. I, 20--30 cm. høide, 5 x. Embryonalform. Caputs midtstykke. I, 10-20 cm. høide, ca. 25 x.? Embrynalform. Pygidium med de bakerste thoraxledd? I, 10-20 cm. høide, ca. 20 x. Pygidium. Avtryk, Il-Ill, 5 x. BRØGGER. Pygidium. I, 10--20 cm. høide. 4 x. Pl. I I. Fig. l. Dictyograptus labelliformis ErcHW. og Boeckia jarensis n. sp. l a, lb er begge sider av en opspaltet kalkstens plate fra I, 30 40 cm. høide. Eksemplaret av Boeckia Jarensis n. sp. er nogenlunde fuldstændig. 2 x. " 2. Dictyograptus flabelliformis. ErcHw. Kalkstensplate fra I, 40--47 cm. 2 x

Trykt 4. februar 1922.

REMARK ON: "EN NY BOECKIA-FORM FRA DICTYO GRAPTUSKALK PAA HADELAND". BY LEIF STØRMER. After the above-mentioned paper was printed, I was informed by Dr. A. H. WESTERGÅRD that he had examined and described Boeckia Mo bergi WIMAN in 19171 from hetter and more complete material. Dr. WESTERGÅRD has arrived at the conclusion that Professor WIMAN's drawing of the free cheek in Boeckia Mo bergi is incorrect. Dr. WESTERGÅRD's drawing of the free cheek differs from that of WIMAN in that it is without spine. The principal difference between my Boeckia jarensis and B. Mo bergi was just that the former had no spine upon the cheek, and it would thus appear that B. jarensis is the same as B. Mo bergi. 23. january 1922. t Notiser ri:irande Dictyograptusskiffern. Geo!. Foreningens i Stockholm Forhandlingar, Bd. 39, Hiift S, maj 1917. Printed Juni 6th, 1922.