Ceallamirku Cytostatika < Dieđut borasdávdda birra Ulbmil dáinna árkkain lea addit oanehis ja obbalaš dieđuid buhcciide, lagamusaide ja eará berošteddjiide suonjardivššu birra. Buohcceviesus gos galggat dikšojuvvot oaččut maiddái dieđuid doaktáris ja buohccedivššáris. MII LEA CEALLADIKŠU? Cealladikšu gohčoduvvo maiddái cytostatikan dahje kjemoterapiijan. Doahpagiid geavahit dávjá lotnolagaid. Dát leat dálkasat maid geavahit borasdivššus maiguin billista dahje hehtte borasceallaid. Divššu sáhttá addit: > Njuolga varrasutnii (intravenøsat), dávjá seaguhuvvon stuorát golggusmearrin. Dát lea dábáleamos vuohki. > Tableahttan dahje kapselin. > Gorutráiggiide. Dávjá geavahit lotnolagaid iešguđetge ceallamirkkuid ovtta ja seamma dálkkodeamis. DIVŠŠU ÁIGUMUŠ Ceallamirkodivššus sáhttet leat iešguđege áigumušat: Bávččasgeahpedeaddji divššuin (Palliatiiva dikšu) unnida dahje hehtte givssiid, guhkida eallima dahje lotnolagaid adnojuvvojit dáidda. MOT CEALLAMIRKU DOAIBMÁ? Ceallamirku fievrreduvvo vara mielde ceallaide ja gođđosiidda. Go dálkkas joavdá borasšattalmassii, de dat manná iešguđet borasceallii ja hehtte dahje bisseha ceallajuohkima. Dainna lágiin borasceallat billistuvvojit ja masset návcca lassánit. Dávjá geavahit máŋgga mállet ceallamirkkuid lotnolagaid. Nu dikšu šaddá beaktileabbon daningo iešguđet ávdnasat fallehit borasceallaid iešguđet ládje. Ceallamirku váikkuha maiddái goruha dábálaš ceallaide, muhto dábálaš ceallain lea eanet nákca buoridit iežaset. Liigeváikkuhusat bistet dušše dábálaččat gaskaboddosaččat, muhtomin sáhttet nai dakkárat mat šaddet bistevažžan. GOS DÁLKKODIT JA MAN DÁVJÁ? Dat rievddadallá. Iešguđet dálkkodeami birra oaččut dieđuid doppe gos dikšu addojuvvo. Dálkkodemiid oažžu sihke poliklinihkain ja go buohccevissui sisačálihuvvo. Dálkkodeaddji divššus sáhttá ulbmilin buoridit buozalmasvuođa. Muhtomin addojuvvo okta lassi ceallamirkodikšu (adjuvánta dikšu), maiguin lea vejolašvuohta billisit borasceallaid mat vel leat báhcán. GII ADDÁ CEALLAMIRKKU? Doavttir lea álohii čálihan divššu. Dábálaččat lea buohccedivššár gii addá dálkkodeami. MAKKÁR LIIGEVÁIKKUHUSAT CEALLA- MIRKKUS LEAT? Liigeváikkuhusat šaddet daningo >>>
ceallamirku váikkuha maiddái goruha dábálaš ceallaide. Earenoamážit ceallat mat juohkásit jođánit, nugo ovdamearkka dihte čoavje- čoallekanála, ađadákti, liiki ja vuoktaceallat. Dábálaš dearvvašvuođa dilálašvuohta sáhttá maiddái hedjonit. Sáhttá šaddat veajoheapmin, váibbasin, vuoimmeheapmin ja geahpput. Rievddadallá olbmos olbmui makkár liigeváikkuhasaid oažžu. Váibmogákkahat ja čáhčevuovssiheapmi Ollu dálkkodeamit sáhttet dagahit váibmogákkaheami ja čáhčevuossiheami, dan duohken makkár ceallamirkkut addojuvvojit. Unohisvuohta álgá moatti diimmu rájes maŋŋel go dálkkodeapmi lea álggahuvvon ja sáhttá bistit diimmuid ja jándoriid maŋŋelii go dálkkodeapmi lea loahpahuvvon. Muhtin dálkkodeamit dagahit ahte váibmogákkahat máŋŋona, mii mearkkaša ahte váibmogákkahat easkka boahtá moadde beaivvi maŋŋel. Váibmogákkahat hehttendálkasat addojuvvojit nu ahte geahpeda ja hehtte liigeváikkuhusaid. Psyhkalaš bealit sáhttet maiddái váikkuhit dasa ahte vásiha váibmogákkahaga. Huma dearvvašvuođabargiiguin gažaldagaid, vásáhusaid ja sávaldagaid birra mat dus leat ceallamirkodivššu dáfus. Vuovttaid massin Makkár ceallamirkku oažžu váikkuha dasa mot dat boahtá čuohcat vuoktaceallaide. Muhtin mállet ceallamirkkut dagahit ahte vuovttat unnot, ja earát fas ahte ollásit massá vuottaid. Leat erohusat olbmos olbmui. Muhtin ceallamirkkut dagahit ahte massá maiddái guolggaid/ siehpaid reasta gorudis. Ollugiidda čuohcá go masset vuovttaid. Vuovttat bohtet fas šaddagoahtit go geargá divššuin. Luovosvuovttaide oažžu oadjokantuvrras ekonomalaš doarjaga. Doaktáris dárbbaša duođaštusa. Eanet dan birra gávnnat borassearvvi gihppagis Rettigheter for pasienter og pårørende. Muhtin buohcceviesuin geavahit nugohčoduvvon jiekŋaskuohpuid maiguin hehtte ahte cealladikšumis besset vuovttat. Huma doaktáriin lea go dát fálaldat maid sáhtát geavahit. Feber Muhtin ceallamirkodálkkodemiin sáhttá oažžut febera moadde diimmu maŋŋel divššu. Dát lea dábálaš reákšuvdna. Febar mii dálkkodemiid gaskkas čuožžila sáhttá mearkkašit ahte lea infekšuvdna. Galgá váldit oktavuođa doaktáriin jus febar lea badjel 38º. Dalle soaitá dárbu váldit varraiskosa ja álgit antibiotihkain. Ađadávtti váikkuheapmi Eanas ceallamirkodálkkodeamit váikkuhit ađadávtti varraceallaid ráhkadeapmái. Dát dagaha ahte vilges varračuolmmat njidjet vuollelii dábálaš dási (leukopeni). Dábálaččat čuožžila dát 7 12 beaivvi maŋŋel go dálkkodemiin lea álgán. Danin lea dán áigodagas infekšuvdna várra eanet go dábálaččat. Dalle lea earenoamáš várra njommojuvvot earáin geain leat vuoinnahatinfekšuvnnat, luhčadávda, vuossadeapmi ja mánáiddávddat. Huma dearvvašvuođabargiiguin dan birra mas iežat dáfus galggat váruhit. Lea deahálaš gieđaid bures bassat vai garvá njoammuma. Trombocyhtta unnu maiddái maŋŋel dálkkodeami (trombocytopeniija). Dán geažil sáhttá álkibut vardigoahtit, ovdamearkka dihte sliivecuoccain mat leat njunis ja njálmmis. Guhkit áigge divššu maŋŋel sáhttá rukses varraseallaid buvttadeapmi unnut, nu ahte varraproseanta šaddá beare vuollin. Dalle soaitá fertet sirddihit vara. Juohke dálkkodeami ovdal váldojuvvojit maiddái varraiskosat oaidnit dihte lea go ađadákti ráhkadan doarvái ođđa varraseallaid. Ađadávtti váikkuhusat leat gaskaboddosaččat. Sliivecuoccaid váikkuheapmi Ollu ceallamirkkut váikkuhit sliivecuoccaide. Dát dagaha earret eará ahte njálbmi ja njiellu šaddá sárjjis, mii fas čuohčá borramii. Divššodettiin sáhttá máistindovdu unnut. Čoavjji ja čoliid šliivecuoccaide maiddái čuohcá. Ráhkkošliivecuozza sáhttá maiddái unohastit, nu ahte orru leat gožžavuolši vaikko vel ii gávnna ge baktearaid. Gutnju šliivecuozza sáhttá maiddái goikat ja sárjut. Sohkarávssáid váikkuheapmi Divššodettiin sáhttá nu ahte nissonolmmoš ii oaččo mánnodávdda fástá áigái, dahje dat sáhttá heaitit áibbas. Áhpehisvuohta ii ávžžuhuvvo vuosttaš jagi maŋŋel divššu, go lea eahpečielggas sáhttá go ceallamirku vahágin ohkái. Lea dálkkodeami hálddus man muddui ja man guhká sáhkkehusnákca hedjona. Nearvvaid billisteapmi Dan geažil go unna nearvvažat billahuvvet, de sáhttá massit vuoimmi dehkiin, ahte juolgesuorpmat ja suorpmat eai dovdda maidege ja galmmistit. Dát leat gaskaboddosaččat, muhto soames háve sáhttet givssit bistevaččat. EALLINVUOHKI CEALLADIVŠŠODETTIIN > Ráinnas áibmu ja lihkadeapmi Dán ávžžuhit daningo dat lea buorre sihke fysalaččat ja psykalaččat. Divššodettiin galggat garvit lášmmohallamis garrasit. > Juhkamuš Juga valljit, áinnas guokte lihttara jándoris. Lea deahálaš čuoldit eret bázáhusávdnasiid. Huma doaktáriin dan birra man ollu galggat juhkat gorutdeattu ektui. > Alkohola Berre garvit juhkame beare ollu alkohola, go ceallamirkodikšu iešalddis juo čuohcá gorudii. > Beaivveovddas goardin Beaivveovddas goardin sáhttá dagahit ahte liiki reagere muhtin ceallamirkkuid geažil. Huma dearvvašvuođabargiiguin dan birra. > Seksualitehta Dikšunáigodagas sáhttá seksuálalaččat doaibmat, muhto dilálašvuohta ja muhtomin iešalddis dikšu, sáhtá gaskaboddosaččat dagahit poteansaváttisvuođaid ja unnit miela. Nissonolbmot geat suonjarduvvojit vuolledábiin sáhttet vásihit rašesvuođa ja unohisvuođa. Vuosttaš beivviid maŋŋel dálkkodeami ávžžuhit kondoma geavahit, danin go bázahusávdnasiin mat čuldojuvvojit eret sisttisdollet ceallamirkku loahpaid. > Dálkasat Muhtin dálkasat sáhttet váikkuhit ceallamirkui, danin berret hupmat doaktáriin dan birra makkár dálkasiid geavahat. > Molssaevttolaš dikšu Ollugat hálidit geavahit molssaevttolaš dahje ollisteaddji dikšunmálliid. Muhtumat dáin eai soaitte buorit lotnolagaid ceallamirkkuin. Berret hupmat divššodeaddji doaktáriin jus dus lea molssaevttolaš dikšunmállet dahje árvvoštalat dakkáriid.
Bázahusávdnasat Vuosttaš jándora čuldojuvvo eanas oasi bázahusbuktagiin maŋŋel cea llamirkodivššu eret. - Leage dárkil bassat gieđaid, geavat golgi čázi ja sáibbu. - Sihko báhpiriin eret baika- ja gožžaloahpaid, basa dasto sáibbuin ja čáziin. - Berre dakkaviđe bassat biktasiid maid njeaiga boahtá gožža, baika dahje vuovssanas. - Durdon liiki berre bassat sáibbuin ja čáziin. - Hivssegis berre leat buorre ráinnasvuohta. Dievddut berrejit čohkkátgo gožžet. Doidde guovttegeardde. - Bija nissonolbmo lihpariid, gožžalihpariid ja eará ruskkaid plastihkkapossii ja čana bures gitta. Dainna lágiin sáhtát ovttastallat dábálaččat earáiguin, maiddái mánáiguin ja áhpehis nissonolbmuiguin. Oslo, desember 2009 7. opplag 2000 eks Kreftforeningen Ettertrykk tillatt med angivelse av kilde. ISSN 1502-5667 Trykk Haslum Grafisk Grafisk utforming Radar Reklame og Rådgivning AS Faglig konsulent Onkolog Kari Dolven Jacobsen Redaksjon Kreftforeningen/Kreftlinjen Utgiver Kreftforeningen Postboks 4 Sentrum 0101 Oslo t: 07877 f: 22 86 66 10 e-post: servicetorget@kreftforeningen.no Redaksjon CELLEGIFT < FAKTA OM KREFT Leat go gažaldagat borasdávdda ektui? Fálaldat sámegillii Beasat sámegillii hállat. Jus don ieš dahje gii nu gean don dovddat oažžu borasdávdda, de bohtet dávjá jurdagat ja gažaldagat. Dalle lea vuogas geainna nu beassat háleštit. Riŋges Kreftlinjen 800 48 210, ja dáhto beassat hállat sámi borasdávdadivššárin. Nuvttá go riŋget viessotelefovnnas. Rabas buohkaide. Mus lea jávohisvuođabággu. Bija dieđu telefovdnii, jus in fástit. Dehálaš ahte almmuhat iečat telefovdnanummera, beasan maŋos riŋget dalán go lea vejolašvuohta. Don sáhtat maidái sáddestit e-poasta: samegillii@kreftforeningen.no BUHCCIIDSEARVI Borasearvvis lea ovttasbargošiehtadus dáinna gávcci buhcciidservviin: > Foreningen for brystkreftopererte (FFB) > Norsk Landsforening for Laryngektomerte (NLFL) > Ungdomsgruppen i Kreftforeningen (UG) > Støtteforeningen for Kreftsyke Barn (SKB) > Norsk Forening for Stomi- og Reservoaropererte (NORILCO) > Margen > Prostatakreftforeningen (PROFO) > CarciNor > Lymfekreftforeningen > Gynkreftforeningen FGK > Lungekreftforeningen > Hjernesvulstforeningen > Støtteforeningen for Kreftsyke Barn (SKB) > Norsk Forening for Stomi- og Reservoaropererte (NORILCO) > Margen > Prostatakreftforeningen (PROFO) > CarciNor > Lymfekreftforeningen > Gynkreftforeningen FGK > Lungekreftforeningen > Hjernesvulstforeningen Du kan også sende e-post til: samegillii@kreftforeningen.no > Foreningen for brystkreftopererte (FFB) > Norsk Landsforening for Laryngektomerte (NLFL) > Ungdomsgruppen i Kreftforeningen (UG) PASIENTFORENINGER Pasientforeningene er landsomfattende og tilbyr medlemmene sosialt fellesskap, støtte og rehabilitering. De driver også opplysningsarbeid og besøkstjeneste. Alt arbeid drives på frivillig basis. Kreftforeningen har et nært samarbeid med 12 pasientforeninger: Ring til Kreftlinjen 800 48 210 og bli satt over til samisktalende kreftsykepleier i Tromsø. Tjenesten er gratis fra fasttelefon. Åpent for alle. Jeg har taushetsplikt. < DIEÐUT BORASDÁVDDA BIRRA CEALLAMIRKU Almmuheaddji Borasdávdasearvi Poastaboksa 4 Sentrum 0101 Oslo t: 07877, f: 22 86 66 10 e-poasta: servicetorget@kreftforeningen.no Doaimmahus Borasdávdasearvi/Boraslinjjá Fágalaš konsuleanta Onkologa Kari Dolven Jacobsen Gráfalaš hábmen Radar Reklame og Rådgivning AS Prenten Haslum Grafisk Kreftforeningen Maŋŋelgihtii lea lohpi almmuhit go čujuha gáldui. ISSN 1502-5667 Oslo, juovlamánnu 2009 7. prentehus, 2000 eks. Hvis jeg ikke svarer, så legger du igjen beskjed på telefonsvareren. Det er viktig at du oppgir ditt telefonnummer, så ringer jeg tilbake så snart som mulig. Mange spørsmål og tanker dukker opp når man selv eller noen man kjenner har fått kreft. Da er det godt å ha noen å snakke med. Kreftforeningen tilbyr samtaler på samisk. Tilbud på samisk Har du behov for mer informasjon?
tap. Det er forskjellig fra person til person i hvilken grad bivirkningene oppstår. Kvalme og brekninger Mange av kurene kan gi kvalme og brekninger, avhengig av hvilke cellegifter som gis. Ubehaget oppstår fra noen timer etter at kuren har startet og kan vedvare i timer eller døgn etter avsluttet kur. Noen kurer fører til forsinket kvalme, det vil si at kvalmen først oppstår etter noen dager. For å dempe eller forhindre bivirkningene, gis kvalmestillende medisiner. Psykiske faktorer kan også påvirke opplevelsen av kvalme. Snakk med helsepersonell om dine spørsmål, erfaringer og ønsker knyttet til cellegiftbehandlingen. Håravfall Avhengig av hvilken cellegift man får, vil hårcellene påvirkes. Noen typer cellegifter fører til at en blir tynnere i håret, mens andre vil gi totalt hårtap. Det er individuelle forskjeller. Enkelte cellegifter fører til at man også mister håret på resten av kroppen. For mange er hårtapet en påkjenning. Etter avsluttet behandling vil håret vokse ut igjen. Trygdekontorene gir økonomisk støtte til parykk. Det trengs en attest fra lege. Mer om dette finner du i brosjyren fra Kreftforeningen «Rettigheter for pasienter og pårørende». Ved noen sykehus brukes det såkalte «ishetter» for å motvirke håravfall ved cellegiftbehandling. Snakk med legen om dette er et tilbud du kan benytte deg av. Feber Enkelte cellegiftkurer kan gi feber noen timer etter behandling. Dette er en normalreaksjon. Feber som oppstår mellom kurene, kan være tegn på en infeksjon. Ved feber over 38 skal lege kontaktes. Det kan da være nødvendig å ta blodprøver og eventuelt starte med antibiotika. Påvirkning av benmargen De fleste cellegiftkurer påvirker produksjonen av blodcellene i benmargen. Dette gjør at antall hvite blodlegemer synker under normalt nivå (leukopeni). Vanligvis oppstår dette 7 til 12 dager etter start av kur. Faren for infeksjoner er derfor i denne perioden større enn normalt. Man er spesielt utsatt for smitte fra andre som har luftveisinfeksjoner, diaré, oppkast og barnesykdommer. Snakk med helsepersonell om de forholdsregler som gjelder for deg. God håndhygiene er viktig for å unngå smitte. Blodplatene synker også etter kur (trombocytopeni). Dette kan medføre at man lettere blør, for eksempel fra slimhinner i nese og munn. Etter lengre tids behandling kan produksjonen av røde blodlegemer nedsettes, slik at blodprosenten blir lav (anemi). Det kan bli aktuelt med blodoverføring. Før hver ny kur taes blodprøver for å se at benmargen har produsert tilstrekkelig nye blodceller. Bivirkningene fra benmargen er forbigående. Påvirkning av slimhinnene Flere cellegifter virker på slimhinnene. Dette gir blant annet sårhet i munn og svelg, som igjen kan gå utover matinntaket. Smakssansen kan endres under behandling. Slimhinnene i mage og tarm påvirkes også. Blæreslimhinnen kan bli irritert, slik at det oppleves som en urinveisinfeksjon uten at bakterier påvises. Slimhinnen i skjeden kan også bli tørr og sår. Påvirkning av kjønnskjertler Under behandling kan kvinner få uregelmessig menstruasjon, eller den kan stanse helt. Produksjonen av sædceller hos menn påvirkes, og dette gjør at befruktnings- evnen kan bli nedsatt. Graviditet anbefales ikke det første året etter cellegiftbehandling, da det er usikkert om cellegift kan gi fosterskade. Graden og varigheten av nedsatt befruktningsevne er avhengig av kuren som er gitt. Skade på nerver Tap av muskelkraft, følelsesløshet og kuldefornemmelse på tær og fingre, kan oppstå på grunn av skader på små nerver. Disse er som regel forbigående, men i noen tilfeller kan plagene være varige. LIVSFØRSEL VED CELLEGIFTBEHANDLING > Frisk luft og aktivitet Dette anbefales fordi det virker gunstig inn både fysisk og psykisk. Unngå hard trening under kurene. > Væskeinntak Drikk rikelig, helst to liter i døgnet. Det er viktig å få skilt ut avfallsstoffer. Snakk med legen om væskeinntak i forhold til egen kroppsvekt. > Alkohol Alkohol i større mengder bør unngås, da cellegiftbehandling i seg selv er en belastning for kroppen. > Soling Enkelte cellegifter kan gi hud reaksjoner i forbindelse med solbestråling. Snakk med helsepersonell om dette. > Seksualitet Man kan være seksuelt aktiv i behandlingsperioden, men situasjonen og av og til behandlingen i seg selv, kan gi forbigående potensproblemer og nedsatt lyst. Bruk av kondom anbefales de første dagene etter kur, på grunn av utskillelse av avfallsstoffer som inneholder rester av cellegift. > Medisiner Noen medisiner kan virke inn på effekten av cellegiften, derfor bør du snakke med lege om hvilke medisiner du bruker. > Alternativ behandling Mange ønsker å benytte alternative eller komplementære behandlingsformer. Noen av disse kan være ugunstige i kombinasjon med cellegift. Bruker eller overveier du alternativ behandling, snakk med behandlende lege om dette. > Avfallsstoffer Det første døgnet skilles det meste av avfallsproduktene etter cellegiftbehandlingen ut. Vær nøye med håndhygienen, bruk rennende vann og såpe. Bruk papir til å tørke opp rester av avføring eller urin, vask deretter med såpe og vann. Klær som tilsøles av urin, avføring eller oppkast, bør vaskes med en gang. Ved tilsøling av huden bør huden vaskes med såpe og vann. Ha god toaletthygiene. Menn bør sitte når de later vannet. Skyll ned to ganger. Legg bleier, bind og annet søppel i en plastpose og knytt godt igjen. På denne måten kan du omgås andre normalt, også barn og gravide.
< Fakta om kreft Cellegift Cytostatika Målet med dette fakta arket er å gi en kortfattet og generell informasjon om cellegift. Det vil også bli gitt muntlig informasjon fra lege og sykepleier på sykehuset der du skal få behandlingen. HVA ER CELLEGIFTBEHANDLING? Cellegift kalles også cytostatika eller kjemoterapi. Begrepene brukes ofte om hverandre. Dette er medisiner som brukes i kreftbehandlingen for å ødelegge eller hemme kreftcellene. Behandlingen kan gis: > Direkte i en blodåre (intravenøst), ofte utblandet i en større væskemengde. Dette er den vanligste måten. > Som tabletter eller kapsler. > I kroppens hulrom. Ofte kombineres flere forskjellige cellegifter i en og samme kur. HVORDAN VIRKER CELLEGIFT? Cellegift fraktes med blodet ut til celler og vev. Når medisinen kommer frem til kreftsvulsten, tas den opp i den enkelte kreftcelle og hemmer eller stanser celledelingen. Derved ødelegges kreftcellene og de mister evnen til å formere seg. Ofte kombineres flere typer cellegift. Dette gjør behandlingen mer effektiv fordi de ulike stoffene angriper svulstcellene på forskjellige måter. Cellegift påvirker også kroppens normale celler, men de normale cellene har større evne til å reparere seg. Bivirkningene er som oftest forbigående, mens de noen ganger kan være varige. HVOR BLIR KURENE GITT OG HVOR OFTE? Dette varierer. Informasjon om hver enkelt kur vil du få der behandlingen gis. Kurene gis både på poliklinikker og ved innleggelse i sykehus. MÅL FOR BEHANDLINGEN Cellegiftbehandlingen kan ha ulike mål: Kurativ behandling har som mål å hel - brede sykdommen. I noen tilfeller gis det en tilleggsbehandling (adjuvant behandling) med cellegift, for å ødelegge eventuelt gjenværende kreftceller. Lindrende behandling (palliativ behandling) gis for å minske eller forebygge plager, forlenge overlevelse eller en kombinasjon av disse. HVEM GIR CELLEGIFT? Behandlingen er alltid foreskrevet av en lege. Vanligvis gis kurene av en sykepleier. HVILKE BIVIRKNINGER HAR CELLEGIFT? Bivirkningene skyldes at cellegift også påvirker kroppens normale celler. Spesielt de cellene som deler seg hurtig, som for eksempel celler i mage-tarmkanalen, benmargen, hud og hårcellene. Allmenntilstanden kan også bli redusert. Man kan bli slapp, trett, sliten og få vekt- >>>