Avskrift av Hjørdis Otneim NORDFJORD TINGBOK 1655

Avskrift av Hjørdis Otneim NORDFJORD TINGBOK 1655 Dauigh Skibredt 2. Ao 1655 den 9 Junij waar Steffnestue berammet paa Oldeid aff Kong Maytz fouget erlig och velert Mand Jens Pedersen Randulff, Offueruerendis disse effterschriffne æidtsuorne Laurettiss Mend Nemlig Anders Hanssen Lendzmand, Niels Mortenssen Ras(m)us(en) Naffue, Jacob Rødeggen, Anders Mekelbuste, Jacob gillehammer, Rasmus Ytternore, Aamund Egaass, Oluff skram, Timand Hammer, Samme dag haffde Anne Andersdatter Ladet vdj Rete steffne Mogenss Oluffsen, Oluff ibm och Enken ibm ved fougdenss Jens Pedersens Steffning, Anlangende om 8 marksleige i be te Oldeid beligende, som for Retten bleff lest och paa schriffuen. effterat Alle breffue och documenter bleff for Retten fremlagt Om paa dett at all thuiss(t) och trette engang kunde komme thill ende bleff Anne Anders datter Endall met hendiss Søn gutorm Lauissen venligen och velforlicte met Mogenss Oluffsen och hans grander sampt end ocsaa met dee som noget der vdj noget kunde haffue at thale, nemlig Oloff Josepsen børre dimmesten om be te 8 marks leige ib te Oldeid beliggende, saalediss att be te Anna och hendis Søn gutorm nu her effter schall haffue 4 marks Leige 2 mark i Jorden och 2 mark i verpet, saa be te Anna nu eiger vdj be te Oldeid 10 mark i Jorden och j0 mark i Verpet met sin Søn be te gutorm at nu saaledis vryggeligen holdis skall, giffue der huer anden de(r)iss hende och huem som denne forligelse ey holder da den at bøde thill Hanss Maytz jo Rdl och et støcke Mell till dee fattige Dauigh Skibredt Ao 1655 den jj Junij waar Steffnestue holdett paa Homborstad aff kong Mayts fouget Erlig och welert Mand Jens Pedersen Randulff Offueruerendiss disse effter skriffne Suorne Laurettis Mend Nemlig, Anders Hanssen, Niels Mortensen, Rasmus Naffue, Rasmus Endall, Rasmus Ytternore Jacob Gillehammer Anders Mekelbusta. Samme dag haffuer Hombostadts besidere Ladet vdj Rette Steffne, Christen Mekelbusta, Anlangende om en Liden plass wed Søen paa Bygt, och sig det vilde indgerde, formenendis saadant dennom thil største skade och forderffuelse paa deriss brugelig Jord. Oc fremlaugde en Supp: till woris gunstige Her Slossherre som for Retten bleff lest och paaskriffuen, dat; Bergen den 18 Ap: Ao 1655 Huorpaa woris gunstige Her Slossherre haffr giffuet thil Ansuar begrundiss venligen, att Bispen Hæderlig och vellerd Mand M Jenss Skelderop sig om denne beiilgueg Christen Mekelsen giffuen will erclere. Actum Bergen den 13 Ap. Ao 55 Offue Bielke Gunstige welb. her Slosshere, saa vit ieg mig Kand errindre, Daa haffr ieg icke giffuet Christen Mekelsen nogen Sedell, Men allene Jørgen Erikss quinde, at hon met huem som sig will indthage motte nyde det min S formand hendis Mand beuilget haffuer, Dog haffr ieg icke seet min Salige formandz Sedell och beuillging, Huilken dee burde At fremlegge, och naar det skeer, kand ieg der till 3. videre suare, at Bøndene skulde [wed] saadan beuilging ske nogen indpas eller Skade, paa de(r)iss Jord dj bøxell haffr, och giffuer Landskyld Aff, kand ieg och bør ey At thilstede, thj Aff Jørgen Erikssens quinde och Christen Mekelsen haffr ey intet bekommet til jord skyld och findiss ey i min Jordbog dat indført, 13 Ap 55

Jenss Skeldrup. Kong Mayth fouget Jens Pedersen Anbefalis, att hielpe Sup: thil Rette saa det dennem effter Bispens erclering i mod de(r)iss bøxel Sedeler paa deiss Leigemaall ingen indpas sker, Actum Bergenhuss den 13 Ap. Ao 1655. Offue Bielke. Noch fremlaugde Hombuestadts besidere deriss Bøxle Sedeler som for Retten bleff Lest och paaskriffuen. Fogden thilspurde Parterne om dee haffde widere vdj Rette At fremlegge, huor till dee suarede Nej. Satte fougden vdj Rette paa veluisse Her Laugssmands wegne, sampt end ocsaa dee Homborstadts besidere, at effterdj Christen Mickelsen, siden dennem thil største fortrengssel paa deris Leigeboell, mod de(r)iss bøxel Sedelerss formelding, icke bør at endtuige samme plass och dee huse som hand haffr opsatt paa steden, dennem bort føre Daa effter thilthale och gensuar vdj denne Saugss leiglighed, haffuer Randsaget, haffuer wy met flid offuerseet den Jord Humborstad. Daa kand wy ey errfare den omthuistede plass som Jørgen Ericksen thil forne haffuer paa boet kand vere fra hoffuet Jorden fra skildt, vden Ledlendingerniss største skade Mens Ledlendingerne Huer effter sin brug det att nyde och beholde effter deris bøxel Sedelers formelding, Huad sig der Huse belanger som Christen Mekilsen haffr ladet opsette paa be te omthuistede plass Dennem fra plassen thill Mickaelj at Rødig giøri, Met mindre Ombismendene Hussene paa De(r)iss grund vill beuilge Rasmuss Thimandsen Jnder Dauigen Haffr i dag thagett sit Skussmaall huorledis hand sig vdj menigheden Haffuer anstillet, Daa haffr Menige almue som thil stede vaar, giffuett hannem et Erlig Skussmall, at hand sig haffr for holdet som en Erlig Mand well sømmer udj anstaar. Same dag haffr Fougden Ladet vdj Rette steffne Marj Totland, och hender haffde thil at thale paa veluisse Her Lougmand Hanss Hansens veigne for 4 Aarss Resterende landschyld nemlig fra Ao 51, 52, 53, 54 9 mark Smør Leige Aarlig sampt 3die thage met Anden Rettighed effter Louen som hanss fuldmact videre der om formelder, som for Retten bleff lest och paa skriffuen, Møtte be te Marj sin Søn Anderss Oluffs(en) och ey kand benecte, at hans Moder 4. be te landschyld met 3die thage waar skyldig och anloffr paa sin moders Veigne gierne den Resterende Landschyld at vilde betale, Satte fougden derfor vdj Rette om be te Marj Totland icke bør at miste dee 9 mark Smørs Leige och dog betale den Resterende Landskyld sampt at haffue for brutt sin affuell, och løse sin Boe, effter Louen vaar dom begerende Effter thilthale och gensuar bleff be te Marj Totland thilkiendt at betale sin Landschyld och miste sin Jord effter L 1 Cap och betale be te Landschyld inden 14 dages dag effter K B 3 och Effterdj hun be te Jordepartt imod Jordegerens minde haffr besidett, daa derfor att Lide effter L. B. x cap. Oldent Skibredt Ao 1655 den 13 Junij bleff Steffnestue holdet paa Bødall vdj Loen Song aff Kong Mayts fouget Erlig och velert Mand Jens Pedersen Randulff Offueruerendis disse effterschriffne Suorne Laurettiss Mend, Nemlig

Avskrift av Hjørdis Otneim Oluff Skoden, Jacob Sølffberg Oluff ibm, Anders Røg, Jacob Dockesetter och Joen gredung. Samme dag haffr Berte och Mildrij Rassmus døttre ladet vdj Rette steffne Cholben Lasse(se)n bøedall met fougdens Jens Pedersens Steffning anlangende en løbs leige vdj be te Bødall beliggende sampt acsaa Steffnet Jacob Sunde for et punds Leige vdj Sunde, Samme steffning bleff lest och paa skriffuet, date: Dauigen den 9 April: Ao 55 Noch fremlaugde be te Berrte och Mildrj et Forligelssee breff dat: Bergen Ao 1601 den 24 Martj som for Retten bleff lest och paa skriffuen samme forligelse findes met 4 Mends forsegling Noch fremlaugde dee welb Lauriss Krusis forbud breff dat. Bergenhuss den 21 Martij Ao 1601 Møtte be te Colbendt Lassesen Bødall och fremlaugde 3de Kiøbesedeler huer liudendiss paa j pund den 2de dat 1607 och den 3die Ao 1609. Noch fremlaugde en 12 Mands Dom dat Murj den 24 Feb. Ao 1599. Noch fremlaugde et gammel breff met et Segell och thuende mendtz bomerker dat induig Ao 1604 den 31 Octob. vdj Jnduig skriffuet samme breff formelder om en Contract som er giort paa Hauge vdj gloppen i gemestadz Skibred: S Christen Søffernsen och flere got folkiss offruerelse Huilken Contract be te Colben nu ey haffde thilstede, Men sagde den att vere paa Jølster vdj Sundfiord, Oc effterdj be te breff met flere som Cholben sig paarober haffuer vij Sagen opthaget thil første Ledningts Ting bliffr holdet vdj O(l)denss Skibred, Daa endelig Dom at gaa vdj Sagen, och parterne enu At skaffe huiss breffue dee enu vdj denne Saug till godsens defention kand haffue. Knud Mogensen haffr vdj Rette steffnet sin fader Broder Knud Knudsen Anlangende om en j løb som hans S fader vdj brug haffde beligende vdj Bødalen, formener at effterdj hand er den elste Brodersøn, hand derfor effter Louen bør at nyde sin Faders Aasede Oc giffue hanss met arffuinger Land schyld for huiss dennem kunde tilfalde Møtte be te Knud Knudsen och ey kunde benecte at Knud Mogensen er den elste brodersøn, Men formente at effterdj hand haffr anuent store Penger godset fra fremmede at indløse mere end be te sin Broder søn kand tilfalde, formente derfor at vere saa ner till godset at beside som sin Broder søn, vaar derfore begge parterne Dom begerende Daa haffde wy thilkient den elste Brodersøn sin faderss Aasede effter A. B. 7 cap. och giffue sine met Arffuinger Landskyld for huiss Dennem kand tilkomme effter be te Capetelts videre formelding, effter Dommens Affsigelse bleffue Parterne venligen forlicte, at Knud Mogensen affstod et p leige for sin fader Broder, efftersom hand er en Barnløss Mand, och sielff j p skall bruge, men effter sin faders Broderss Død, haffr sig effter Dommen at Rette, 5 Stryntz Skibredt Anno 1655 den 18 Junij bleff Steffnestue holdet paa Orem aff K: Maytz fouget Erlig och velert mand Jens Pedersen Randulff, Offueruerendis disse effterskreffne Suorne Laurettis Mend, Nemlig Arne Hellesen Oluff Kirckeid, Lasse flo, Knud Bøe, Rasmus Lunde, och Joen Hegdall, Samme dag haffuer Anne Jetmundtzdatter Ladet vdj Rette steffne Anderss Jffuersen boendiss vdj Jøstedall ved woriss gundstige her Slossherriss Skriftlige Steffning anlangende om en j løbs leige som be te Anderss thil Rasmus Suingsetter solt haffde, som steffningen videre der om formelder, som for Retten

bleff lest och paaskriffuen, date: Bergenhuss den 22 Martij Ao 1655. Møtte Anders Jffuersen Jøstedall och nu her for Retten vedgick at hand som er den eldste Brodersøn, sinn besidelsse Rett thill sin fadersøster och hendis Mand Rasmus Suingsetter Solt haffde, dog at naar hans Søn kommer till Aar och Alder, daa be te Andersenss søn sinn ret at søge, hvilket be te Rasmuss met handfastning beloffuet, be te Andersenss Søn [ey] i nogen maader skall forhindre paa den Ret hand kand haffue Oc effterdj Sagen tilforne for oss haffuer verit indsteffnit och wy der vdj haffr dømt, Tør wy oss derfor ey vndersta videre der vdj at Kiende, helst effterdj Anderss Jffuersen sielff nu her for Retten vedstaar hans vdgiffne Kiøbebreff som før er melt, Men henuiser thill voris gunstige offuerdommer, weluise her Laugmand Hans Hanssen, som derudj will judiære. Be te Anderss Jffuersen haffuer i dag affsendt fra sig och sine och thill Jffuer Joensen och hans arffuinger All den Rett (Anders Jffuersen) och Rettighed som hand kand haffue vdj den j løb i Offrberg och haffuer giffuet Anders Jffuersen der for fem Rix dl Rasmuss Suingsetter och Jffuer Joensen er bleff i dag for Retten venligen och velforlicte om den j løb vdj Fen saaledis at Jffuer Joensen nu vdj dette Aar skall nyde den halffue grøde baade vdj ager och Eng och vdj dette aar at betale den halffue Rettighed, och siden aldrig mere at thale eller thale lade om be te j løb vdj Fen men Rasmuss Suingsetter frelseligen be te j løb at skall nyde och beholde. Oldendt skibredt Ao 1655 den 24 Sep vaare wy effterskriffne forsamlet paa Skarsten effter fougdens Erlig och welert mand Jens Pedersen Randulff effter skrifftlig befaldning, Nemlig Anders Røg, Rassmus Muresetter, Rasmuss Lunde Joen Kirkeeid, Lauris Aaniig, Jens Vallaken aff Strynss Skibred Niels Hjele, Steffen ibm Anders Markussen Skindlouff, Jacob Sandall, Gabriel Biørnereim och Rasmus Joensen Egge at schulde kiende huor Rette Merke skulde were i mellem Skarsten och Brundestad, effter som der Skarstenss besidere sig haffue beklaget at Bryndestadts besidere dennem stor offuerlast och skade haffuer thilført paa deriss Leieboell Fremlaugde Skarstens besidere voris gunstige Her Stossherres steffning effter dee Bryndestads besidere 6. och offuer dennem som haffue nogen ombud och eyer den b te Brynestad nemlig fougden Erlig och welert Mand Jens Pedersen och Peder Nielsen Hiermund Same steffning dateret Bergen den 9 Aug Ao 55 som for Retten bleff lest och paa schriffuen. Fremlaugde Siffer Christensen Stictombussmands fuldmectigen fremlaugde et skrifftlig fuldmact paa Hederlig och vellerd mands H Samuel Bugge vegne som thilkommer paa Presteboels som hannem naadigste promen(en)se er forlenet tho pund och sex mark. Noch thilkommer b te Eids kirke tho pund och sex mark. Noch fremlaugde Arne Hellesten, Foluen Brodnesens Skrifftlig fulmact som i be te Skarsten thilkommer paa Munkelis weigne otte løber, Huilken fuldmact bleff lest [oc] paaskriffuen

Avskrift av Hjørdis Otneim Fremeschede be te Skarstens besidere sampt Siffuer thostensen disse effterschreffne som skuld proffue Huad dennem vitterligt kunde vere om dett merke saa dennem kunde vere brugt huor Rette merke och Merkeskell haffuer standet i mellom Skarsten Bryndestad och Brunold, bleff fremrofft Moegens Bryndestad, proffuede at der haffuer verit en Hengegaard, stundum haffuer be te gaard verit gerit och stundum icke, huilken der haffuer holdet for merke i mellem be te Jorder be te Mogenss er hen ved 90 aar och lige det samme Merskiss gaard haffuer och hands fader brugt och ellers wnder tiden gick hoen i mod hoen Anders Oluffsen Skarsten proffuede det samme och vidner at naar deris Andmark kom ind paa dennemm och deris paa dem igen, waare der forligt om Jacob Murij, Lasse Murrj, Tore ibm och Rasmus Ras: Murj proffuede at all den stund der kand enedis Disligest hørt aff deris foreldre at der haffuer standet en gierdis gaard i mellem Skarsten vdj Bryndestad som waar haldet for Rette Merke: mellom be te Jorder dog vnderthiden waar den opbygt och wnderthiden icke Disse offuer be Mend giorde deris Bogereid. Fougden Jens Pedersen frem kom for Retten effter som hand paa Hans Mayts vegne er eigendis vdj Bryndestad j løb smør ij faar och en hud och formente at den Gierdisgaard icke er saa Rictig som det sig bør men mindre det beuisis met Rictig merkestene, eller och en venlig oprettede forligelse, eller endelig dom den at holde som thil kiender der Bryndestadts, thillige met der Skarstens besidere. Disligest formente be te Jens Pedersen at det bør eractis huad her lighed der ligger thill Bryndestad som er stor paa leige och Skarsten som der imod er Ringe paa Leige Huis dette effter bet icke kand beuisis ved loufflig dom eller och met forligelse [eller lufflig merkesten], daa formener hand at be te gierdis gaard icke bør at komme der Bryndestads besider thill forhindring, Men same omthuistede Marck at verre fellis, at der Kand gaa hoen i mod hoen Oluff gutormsen Bryndestad fremlagde Peder Nielsens skrifftlige fuldmact som hand sielff thil kommer vdj be te Bryndestad ij løber, Huilken formening hand haffde ligeued fougdens. Jonas Bryndestad fremkom och sagde at haffue j løb i be te Bryndestad som hans fader hannem beuilget haffde Dauids jensen saugde at haffue met sine met arffuinger ij løber Wldrick Sigdestad sagde sig haffue ij løb viij mark som Anders Siurssen bruger Simen Jacobsen j løb, Rasmus Sigdestad j løb, minder wiij mark Knud Brunolds arffuinger och Abraham j løb 18 mark Oluff j løb 9 mark, Østen Nesse j løb 9 mark, Sagde samptligen at will lade sige Ney, huad Kongens fouget och denne Mand giør Daniel Jensen begeret at det kunde komme till en forligelse

Siffuer thostensen paa H Samuel Bugge och paa kierkens weigne protestert i mod Jens Peinesens protest, at icke will besicte samtycke nogen besictelse paa begge Jorder før end der er ganget dom om be te gierdiss som formeniss att vere Rette strenge Merker i mellem begge Jorder effter fo ne vidnisbyrd och Norgis Louf Jens Pedersen formener at de proff som er ført at vere paartisk en deel for der vere Kongens Landbyrden en Deel for Siugerschab Disligeste formener at det proffs breff som er thagen, icke bør at stande ved mact endog hand sielff haffuer giffuet befalding till Lendsmanden Jacob Katte at schulde sche. Søffren Christensen tilspurde alle Bryndestadts besidere om dee haffde nogen Proff eller widnisbyrd eller breff som be te proff som allerede er ganget, at de daa dennem wilde nu fremføre, huor till dee samptligen suarede Ney Søffren Christensen formener at effterdj windissbyrdene icke bleff beschyldt partische vden en Mand, ved naffn Anderss Oluffsen j førend Eiden aff dennem waar thagen udj protucoleret Derfor formente [hand] den beschyldning nu icke bør gielde, Det samme er Arne Hellesen paa faljuen weigne formening. Parterne waare Dom begerende. Effter at parterne paa alle sider haffde ført deriss proff och vindissbyrd, haffuer wy oss paa omthuistede steder begiffuet och flitteligen for faret fra Siden och lige op i fieldet, om der nogen tegen eller Merschiss gaard kundes findiss, som proffuerne kan oss berettet haffde, Daa wy met flid haffde erfa- 8. ret, begaff wy oss thill Skarsteen och Daa endelieg at Kiende parterne i mellom effterdj der met huer andre nogen forligelsse vilde indgaa i mends endelig vaare dom begerende. Daa effter proff och Vindisbyrd sampt end ocsaa Woriss egen Oculation, kand wy her vdj ey Rettere kiende, end be te gierdiss gaard och gammel Merke effter proffuernis och woris egen anuiste besiielse jo bør at were Rette strengemerke och merkiskell i mellene Bryndestad och Bruunold paa den ene side, och Skarstens besidere paa den andre side, Lige fra Søen och op i fieldett effter det Merke som aff gammel thider werit haffuer Oc dee Sex Mends Anuistning thil en huer effter Deris Leigeboell be te gerdiss gaard at oprette och ferdig giøre effter fougdenss welforstandige Mand Jens Pedersens befaldning paa Hanss Mayts weigne schall effterkomis, huiss icke daa en huer aff den moduillige at lide effter Loven. Stryen Skibredt. Ao 1655 den 15 Octob bleff aldmindelig høste ting holdet paa Bruland aff Kong Mayts fouget Erlig och velact Mand Jens Pedersen Randulff offueruerendis disse effterskriffne Eids Suorne Laurettiss Mend, Nemlig, Jacob Kotte Lendsmand, Oluff Skorden, Anderss ibm, Arne Hellesen Arne Mekelbusta, Oluff Werlouff, Jacob Sølffberg, Anderss Røsetter, Mariuss Dyrestad, Anders Dragsetter, Erick frøsetter, Jens Wallaker, Oluff Sølffberg, Joen Hegdall, Rasmus Muresetter. Fougden Jens Pedersen haffuer vdj Rette steffnet dee Bønder wdj Randebygden anlangende at dee, der

Avskrift av Hjørdis Otneim Broder och Kloppen som findis effter Wigefield icke haffuer ferdiguett Satte derfor wdj Rette om be te Bønder jo icke bør nu her effter be te Broer och Klopper at ferdig giøre som aff gammelt sked er Huer effter sin anpart Møtte en deell aff be te Rande Bønder och førmente at dee sielff haffde en Deell Broer at holde wed lige, derfor borde forskonis for dennem som findis effter Wigefieldett Oc effterdj beuisis at be te Rande Bønder altid haffuer holdet en deell Broer och Klopper wed lige huer effter sinn anpartt, Derfor bør dee enu her effter at holde, och huer som moduilligen befindis effter denne dag Daa den at straffis effter Louen. H Absolon hagn steffnet Jens Taarrig [Wissness] och Peder i Vig formedelst moduillighed at der hannem icke wilde giøre forenschab, daa effterlod hand dennem for gott folckiss forbøn schyld, denne gang dog saa at dersom der befindiss moduillig effter denne dag daa Sagen at staa dennem aben farre Huilke dee nu sielffuer her for Retten Anloffr Mogens Blacksetter Anthonis ibm bleff for Retten wenligen forl(i)cte met huer andre om den thuist och trette dee kunde haffue thill huer andre om den Jord Blackesetter som Mogens formener sig Rett thill at haffue, Daa om deriss forligelse saalediss for Retten gangett att Anthoniss Mogensen schall giffue Mogens Rassmuss thj Rdlr for all den Rett och Rettighed, hand kand haffue thill be te Jordepartt och huer ken hand eller hans mere effter denne dag om be te Jordepart at thale eller thale lade effter denne dag. Eliass Suerkesen bleff forligt met sin Broder Morten Suerkesen om den Resterende Landschyld som bedrager sig thill fem slette dl j mark viij skilling Huilke for ne halffsiette dlr 8 skilling be te Morten beloffuer at betale sin Broder Eliass, och holde hannem skadesløss i alle maader. Oldendt Skibredt. Anno 1655 den 17 Octob bleff almindelig høste ting holdet paa Bruuold aff Kong : Mayts fouget Erlig och Welact Mand Jens Pedersen Randulff Offueruerendis disse effterskriffne Eids suorne Laurett Mend, Nemlig, Jacob O. ffberg, Knud i Bøe, Rasmus Lunde, Rasmuss Muresetter, Oluff Sølffberg, Oluff Sunde, Meus flotten Oluff Engebretsen opeim, Lasse Murrj, Arne Børresen, Oluff Lassesen Murj(.... ) Jacob Murrj, Jacob Haugen, Oluff Løken Lauriss Nessdalen, Rasmus Gi.. stu. Mogens Johanssen och Oluff Eir(i)ksen paa deriss hustrues wegne haffr Ladet wdj Rette steffne Cholben Lassesen boende wdj Bødalen wed woris gunstige gode Her Slossherriss skrifftlige steffning anlangende j løbs Leige beligende wdj be te Bødall som dee formener at schulde were deriss Odell som steffningen widere der om formelder som wdj Dommen schall indføriss, dat Bergen den 6 Aug: Ao 1655 som for Retten bleff Lest och paaschriffuen. Satte be te Mogens och Oluff vdj [Rette] paa deiris hustruis vegne att effterdj Chlauss Oluff(sen) Dragsetter som waar deiris Bestefader haffuer affsendt en løbs leige vdj Bødall, vdj deris vmyndige Aare, formente at der waare nermerste samme j løbs leige igen at indløse, waar dom begerende. Møtte be te Cholben Lassesen bødall och fremlagde først Chlauss Oluffsens Kiøbesedeler, sampt huis andre breffue som thil forne haffuer werit vdj Rette som findis Fol. 4. Noch framlaugde be te Cholben et proffs breff som Johannis Dale haffuer vdgiffuet dateret Skarsten Den

24 ept Ao 55, som bleff lest och paaschriffuen. Noch fremlagde et proffsbreff met thrende Mends 10 bomerker vndertegnet findis, som for Retten bleff lest och paaskriffuen, Noch framlaugdt et proffs breff dat Ao 55 wnder Lasse Oluffsens egen hand wnderskriffuet som bleff lest och paaskriffuen. Noch fremlaugde et gammel breff wnder 12 Mands forseigling dat Ao 1585 den jo Jan: som bleff Lest och paaskriffuen Noch fremlaugde be te Cholben et gammel Pergamends breff met fire hengende Segel wnder dat 1400 som bleff lest och paa skriffuen Noch fremlaugde et gammel Pergamends breff wnder Sex Mends forsiegling dat Ao 1554, som bleff lest och paaskriffuen. Fougden dennem thilspurde om der haffde noget videre at frem legge huorthill dee suarede Ney, Men waare paa begge sider Dom begerende. Daa effter thilthale och gensuar Oc At efftersom befindiss wed adskillige gamle breffue sampt end och met proff och windissbyrd at den løbs leige som omthuistiss er kommen fra Colbens ett och affkommer och befindiss at be te j løb wed wrett er induunden aff Chlauss Dragsetter och hand den goduilligen igen for widere klamart och trette haffuer affstandet Oc for same dom hanss Børnebørn thil Kolben haffuer affstandet paa et frit thing for 2 Rdlr och den anden j løb, beuisis met be te Chlauss egen Sedeler at haffue Solt thill be te Colbens Affkommer och fult denem Wdj en Rolig heffdt, Wiste wy Derfor ey be te løbssleige be te Chlauss Dragsetters børnebørn thil kende effterdj det haffuer fuld Colben och hans forfedre vdj en Rolig heffd effter woris Landslags Louff O: B: y cap: formelding, aldenstund ey widere beuisis kand, end allerede aff Chlausiss børnebørn beuist er Arne Helssesen haffuer wdj Rette steffnett Joen Jacobsen yre for nogen skielderj hand be te Arniss Søn Jens Arnesen wdj Bergen skilde haffde, och det ved fougdens Jens Pedersen steffning, dat Dauigen den 29 Sep: Ao 55 som for Retten bleff Lest och paa skriffuen. Beuiste met et proffs breff dat: Bergen den 18 Junij Ao 55 wnder fire mends hender, Nemlig Hans Mattisen, Jacob Jørgen, Hendrek Mortensen och Borkell Skult. som for Retten bleff lest och paaskriffuen, Møtte be te Joen Jacobsen wdj Rette och ey sielff kand benecte at hand haffuer vdj Bergen skieldet Arne Hellesen sin søn Jens Arnesen for en frille wnge och det at were skeed baade aff druckenskab och wdj Jffrighed, Haffuer der for nu her for Retten ombed at Arne Hellesen met sin søn Jens Arnesen, at huiss som hand wbesindeligen wdj Bergen haffuer thalet der hannem det for guds schyld wilde effter lade, Huilket bleff hannem aff dennem effterlat, met saadan forord, at Joen Jacobsen hannem hans hustru och Børn nu her for Retten skulde erklere Huilket hand ocsaa giorde, At hand icke wiste andet met dennem end det som erligt kand were och aldrig effter dag hannem eller hans wbesindeligen skall offuerfalde 11 Joen Jacobsen yre haffr Steffnet Jens Visnes thil proff och vindsdissbyrd paa hørelse Daa haffuer be te Joen thilspurd menige mand som paa Tinget waar huad dennem waar beuist om det gods wdj yre enten det haffuer werit Joen Jacobsens for fedris Odelss gods eller och om dett haffuer werit Jens

Avskrift av Hjørdis Otneim Visness Odels gods, huorthil menige mend som thilstede ware suarede, at be te gods yre haffuer werit Joen Jacobsens och hans forfedres Rette Odell och eyendom, Men Huorlediss det er kommen thill fra hannem och hans forfedre thill Jens Vidsnes och hans forfedre enten wed kiøb ellerpant wiste de icke endtlig. Fougden thilspurde Almuen der hand Hans Mayts breff bleff oplest, huad dee goduilligen wilde vdlegge thill Hans Mayts och Landsenss defention bleff suart bade aff Laurettit och menige Mand at dee haffde intet at forstrecke till Landsens defention, men huiss Hans Mayts skatten som bliffuer paabøden wille dee gierne effter deris yderste formue vdlegge. Gemestadt Skibredet gloppen Ao 1655 den 19 Octob. bleff almindelig høsteting holdet paa gemestad aff kong: Mayts fouget Erlig och welact Mand Jens Pedersen Randulff, Offueruerendis disse effter skriffne Eids Suorne laurettis Mend, Nemlig Mougens Arnestad, Oluff Jetmundsen Mardall, Anders Rødsetter, Rasmuss ibm, Peder Andenes, Oluff Skierdall, Anders Hielmsetter, Pouell falleid Anders Brusesen, Trugels Ekeness. Mallene Jørgens datter haffuer steffnet disse effterskriffne AnderssArnesen følleid iij tønder tiere Susanna ij tønder. Pauell et slackt j tønde tiere Store Peder ij tønder tiere, och erre disse effter bet skyldig som melt er, Waar Dom offuer dennem begerende. Møtte Offer bt och ey kunde benecte at dee erre be te Magdalena Jørgensdatter schyldig som melt er och beloffuer hender gierne att wille betale wed dag och stunder. Bleff dennem for Retten forlaugt at dee Hender skall betale inden 14 dags dag eller wurdering i deris Boe effter K. B. 3 cap met mindre der met(... en) mindelighs kand accorderes Øisten Oluffsen haffuer steffnet Hoffuer Røg anlangende j p Leige wdj be te Røg beligende som hand acter at indfrj och thill brug at haffue be te Hoffuer icke møtte, men waar paa Reisen thill Bergen. 12 Kong Mayts fougett Erlig och weelact mand Jens Pedersen Randulff lod Lese en hand skrifft som Christen Christensen Husseuog thill hannem vdgiffuet haffuer, formeldendis paa fire och Syttj Rdlr till en forsickring derfor haffde pantsatt thill be te Jens Pedersen Tho pund och sex merker smør Leige beligendis paa Saareim vdj Breumss Song effter thuende Pantebreffuerss formelding som for Retten bleff lest och paaskriffuen, saasom for et wnderpant och Rente aff Pengene skall giffues.. elig sex skilling aff huer daler, Noch en j W fisk ligendis wdj Bremanger i Sundfiord fougderj i en gaard kaldiss Eggeland effter denom et well beseiglit kiøbebreff som for Retten bleff lest och paaskriffuen. Bønderne paa Hestenes, Quitenes, Ekeness och Skredall, sig beklagede for den store besuerlig som dee haffuer for fløtning och forenskab, Oc dee som boer wdj Hyedalen aldelis ingen hielp dennem giørre, Satte fougden Jens Pedersen wdj Rette huad dee wdj Hyen bør at giffue effter te gaarderss bessidere aarligen, formedelst der for gandske Hyedalen skall fløtte och føre Daa bleff dennem thilkind huer mand wdj be te Hyedal at giffue effte te gaarderss besidere j Rdl och dermet frj for forenskab wden Byfløtting, och samme be te j Rdl aff huer Mand skall lendsmanden naar kortienden Anamiss

aff dennem vdj Hyedalen Aname och siden till en huer aff be te gardiss besidere leffuere, Fougden thilspurde menige Mand som thil stede waar huad de goduilligen wilde vdloffue effter Hanss Mat breff thil forstrecting, som for dennem bleff oplest, huor thill dee suarde att dee haffde nogen medell at forstrecke, men huiss KongeligSkatten som dennem bliffuer paabuden wille de effter yderste mact och formue vdlegge, Eidt Skibredt Anno 1655 den 22 Octob bleff almindelig høste ting holdet paa Haffsaas aff Kong Mayt fouget Erlig och velact Mand Jens Pedersen Randulff. Offueruerendis disse effterskriffne Eids Suorne laurettis Mend Nemlig Jacob Tippen lensmand, Arne Aarim, Torgils Lij Steffen Haffnes, Oluff Puoelssen Kongs Jord, Oluff Christoffersen Otterdall, Peder Lødøen, Erick Skare, Jørgen Hundeid, Joen Langeland, Joen Ellingsen Kongs Jord, Jacob Lie, Oluff Smørdall Erick Hielmeland, Simen Høyeness, Casp(er) Nøsdall. Fougden Jens Pedersen haffuer vdj Rette steffnet Stenbiørn Oluffsen Nøsdall effter som for hannem waar angiffuet at hand skulde haffue fløttet en Nabbe Daa haffuer dannemend som samme Nabbe haffuer besictet icke kunde kiende hannem till, at skulde haffue 13 fløttet om thuistede Nabbe men huis som befindis at same Nabbe staar nogett bredere neden till det er igen indklebet offuen thill, saa hand derfor er frj for den beskylding. Fougden Jens Pedersen haffuer vdj Rette steffnett Anderss Halffdorsen Jelle och Joen Jørgensen ibm formedelst dee paa en Søndag haffuer slagis till sammen, Satte derfor vdj Rette om dee derfor jo bør at lide effter Louen Møtte be te Anders och Joen vdj Rette och ey kunde benecte att dee haffde fatt paa huer andre, men dog icke giørde huer anden nogen skade Er aff oss for Retten affsaugt at be te Anders och Joen Jørgensen bør at bøde huer siuff Rdlr, effter T. B.V cap. Fougden Jens Pedersen haffuer wdj Rette steffnet ett quindfolk ved naffn Lisebet Pouelsdatter Rødemell som thilforne haffuer verit besoffuet aff en Ectemand ved naffn Chlemet Mickelsen ytterhorn som waar met hender beslectet vdj 3de led, Oc nu paa ny igen er besoffuet och afflet Barn met en Ectemand wed naffn Jacob Jørgensen /: som han beretter Fougden thilspurde be te Lisebet huer och paa huad sted det bleff giort, suarede at det skede paa Jelle vdj en lade, daa almindelig høsteting holtis. Møtte be te Jacob Jørgensen, och høyeligen benectet at hand aldrig haffuer hafft met hender at bestille Oc førde Jacob Jørgensen disse effter skriffne Proff Salomon Toning proffuet at hand kom 3die Paske dag thill Anna i dale Der waar be te quindfolck der inde, vdj Ariss støe, daa sagde hon thil hannem huor kommer i wdj fra, Daa sagde Salomon ieg kom fra Eidsfiorden, Der hørde ieg at du skulde ligget i Barselseng, i opstryn, Daa sagde Salomon thill hende, er det sant at du est met Barn, och at Jacob Jørgensen skulde haffue giort det, daa suarede hun at hun aldrig haffuer hafft met Jacob Jørgensen at bestille, och wndrede paa, at folck saadant kunde komme till at sige, Det same bekiende Anna i Dale, at haffue hørt dee ord aff Lisibet

Avskrift av Hjørdis Otneim Oluff Kirckeid och Oluff Seuekesen ibm proffuet at be te quindfolck waar paa Kirkeid, daa spurde dee hender, huorledis det waar mett den snack, som gaar her i Bygden, at Jacob Jørgensen skulde haffue ligget hos dig, och giort dig met Barn, Daa thide hon stille, och smilede der wed, Daa sagde dee till hender er det saa daa will det gaa aff for vden Latter thy stille met saadant, det er Løng(løgn). Iffuer lødden proffuede at hand haffuer hørt aff Christen Nielsen och aff Tage giertsnes tiener Peder N. at han for dennem haffuer bekiendt at dersom hon icke bleff forløst 14 dager for S Hanssdag, Daa waar Jacob Jørgensen icke fader till Barnet, huilke ord be te quindfolck benecte. 14 Fremlaugde Jacob Jørgensen sit skriftlig indleg dat Stryn elff den 20 Oct som for Retten bleff lest och paa skriffuen. Fougden Jens Pedersen tilspurde dennem om dee haffde noget videre vdj denne Saug at sige, huortill dee suare Nej, wden Be te qundfolck sagde enu som tilforne at Jacob Jørgensen waar fader thil hendis barn. Satte fougden wdj Rette, at effterdj be te quindfolck waar thilforne besoffuet aff en Ectemand, som met hender wdj 3die led waar beslectiget, och nu paa ny igen aff ectemand, wed naffn Jacob Jørgensen som han beretter, om hun icke derfor bør at miste sit Liff effter Reces. 5 ca. veh 3. Waare Dom begerende. Ligemade satte fougden wdj Rette, om dee kand eractis Jacob Jørgensen at were hendis Barnefader, om hand daa icke bør at Lide effter Recess: Effterdj her befindis en wanskelig och henseende Liff Saug, at wy saa hastig vden god Raadføring Huis Woris Offuerdommer, kand eller tør judieere Haffuer Wy denne saug derfor opthaget paa 6 vges dag, och daa endelig at gaa Dom Wden Widere ophold. Men dersom wy her for inden, kand bekomme woris gunstige Offuerdommers Raadføring, skall Sagen inden be te 6 Wgerss dag foretagis Huad Jacob Jørgensen belangende som [aff] same be te quindfolck beskyldis Barnefader at were, daa effterdj hon befindis et meget Letferdig Menniske at were, Det icke allene met en ecte Mand, som thill hender waar beslectigt, haffuer afflet barn, och der for effter Recess waar tildømt at Rømme landet och ligeuell nu tidlang har leffuet wdj Horningdall oc mellom tid holt sig mere paa dee steder, dricken och Letferdighed Øffuedis end till guds fryct effter en deel Almuens eget proff i Horningdal, Sampt nu Øgensiunlig befindiss, et Barn paa ny igen at haffue Afflet, som hon som bemelt, beskylden Jacob Jørgensen før at were Barnefader till, wanset hon saadant til forne, effter for indførte proff haffr benectet Huor offr siunis hon icke bør eller kand sta thil throendis, Oc hand befindis icke Boede... Borger wdj Bergen at were, Huor Hon Hans Ret och Høren, Derfor haffr wy denne hans Saug for weluise Borgemester och Raad henuist, som dee vdj effter for be te Leigligs will kiende och dømme, enten Hand [kand] eractiss at were hendiss Barnefader, eller ey Jørgen Christoffersen haffuer ladet indføre och lese et Kiøbebreff formeldis paa Elleue mark smør Landskyld som Lydeligen bleff Lest och paa skriffuett. 15 Joen Botolssen Skrede haffuer steffnet sin elste Broder Anthoniss Botolsen Skrede formente at huis Odels gods som hannem Arffueligen Kunde thilfalde effter sin fader, hand det och i brug burde at nyde. Møtte be te hans.... Broder Anthoniss, och beuiste at were den eldste broder, formente derfor at hand effter Louen burde nyde Aasedet, war Dom begerende.

Oc efftersom beuisis at be te Anthonis icke mere haffuer wdj brug end iij pund och y viij mark, och Reses formelder at ingen sig paa smaa Parter maa indtrenge, thil met beuissis at Anthoniss er den elste Broder och Norgiss Louff formelder at elste Broder bør at nyde Aasede och giffue dee andre sine met arffuinger Landskyld, Derfor kand wy ey Rettere kiende end be te Anthoniss bør effter A. B. VII nyde Aasedet och giffue den [anden] Landskyld effter be te Capitels videre indhold. Fougden tilspurde menige Mand som thilstede war Huad dee goduilligen wilde wdloffue till hanss Mayts forstrectnig, effter Hans Mayts naadigste breff som for dennem bleff oplest, Huor till dee suarede at dee aldeliss intgen Medell haffr at wdloffue Men huis Skatten som dennem kand paabiudis Wille dee gierne effter deriss yderste formue vdgiffue. Dauigt Skibredt. Anno 1655 den 25 October bleff almindelig høsteting holdet vdj Lergullen aff Kong Mayts fouget Erlig och welact Mand Jens Pedersen Randulff Offueruerendis disse effterskriffne Suorne Laurettis Mend, Nemlig Niels Mortensen, Rasmus Naffue, Jacob Rødeggen, Rasmuss ytternore, Hans Skram, Rasmuss Endall, Anders Abelsen ibm, Jacob gilhammer, Aamund Egge, Elling Skarre, Anthoniss Mekelbusta Oluff Hansen Skram, Elling Berle. Fougden Jens Pedersen Lydeligen i dag haffde lest Hans Mayt naadigste breff anlangende forstrectning thill Hans Mayts och Landsens defention, Oc thilspurde menige Mand som thilstede war, Huad dee goduilligen wilde vdgiffue effter Hans Mayts naadigste breff thill for strectning, Huortill bleff suart, at dee ingen medell eller forraad haffr thil at vdloffue, Mend huis Skatten som dennem aff Øffrigheden bliffuer paa Laugt, beloffuer en Huer aff yderste formue gierne wdlegge, Oc beklaget sig at den Sølffforstercting som for en Rom thid siden her aff fougderiet bleff wdlagt, haffr dee aldrig intet, igen bekommet, men en deel wdj andre fougderiet haffuer deiris betaling bekommit 16 Fougden haffuer Steffnet Lauris Oluffsen Leffdall for hand skulde haffue skieldet Jens Jacobsen ibm at hand skulde haffue thaget en merkesten op Huilket hand nu for Retten acter hannem offuerbeuise, thil met saugde at hans egen datter Jngebor Laurisdatter skulde haffue seet dyreben i be te sin grannis hus, be te Joen Jacobsen icke møtte Fougden haffde steffnet Jocim i Borne fordj hand skulde haffue skuldet Sacharias Biørhole for en Tiuff, at hand skulde haffue stalet Torsk aff hans gaarn Møtte be te Jocim och benectet at hand aldrig dee ord haffde saugt Fremesket fougden Abel Lasesen och thilspurde hannem huad hand wiste om be te skielderj, Huor thill hand suarde, at om en Mandag thilig daa opdrog Jocim sit gaarn, daa sagde Jocim mit garn er plundrit, daa sagde Zachariss huem haffr det giort, daa sagde Jocim ingen anden end du. Oloff Jffuersen Borne proffuede det sellsamme Fougden thilspurde Jocim om hand kand beuisse Zachariss offuer at hand skulde haffue thagett Torsk aff hans gaarn, Huor thill hand suarede at Hand kand intet beuise hannem det offr, Men ydmygeligen waar begerende, at dersom det skulde haffue weret skedt, daa er det giortt

Avskrift av Hjørdis Otneim vdaff hastighed, och som aldelis intet andet wed met be te Zachriss end det som erlig kand were Daa haffr fougden Alligeuel for samme hans wbesindig hastighed met Hannem affsonett paa Hans Mayts weigne 2 Rdlr Fougden haffde steffnet Daniel Kluppen formedelst at hand aff Oluff Heggdall er skildet for en fiskeskere och entrolmand, Oc hand be te ord icke haffuer fra sig laugt. Tilspurde fougden Anderss Hundskor om hand icke be te ord haffde hørtt aff be te Oluff Heggedall. Huortil hand suarede at hand hørde at Oluff sagde thill Daniel du est en fiskeskerer och en troldmand, Bemelte Oluff er død wngeferlig Nij Aar siden Salomon i Hauffnen proffuede at hand hørde at Oluff Heggedall skielde Daniel for enn Troldmand. Hans Klubben proffuede at hand hørde aff Salomon i Hauffnen at Oluff Heggedall haffde skildett Daniel for en Troldmand, Jacob Oluffs proffuede det samme och end videre at haffue hørt aff Salomon at hand sagde, nu.... dee skielde Daniel for en fiskeskarre och Troldmand huem som will. Møtte be te Daniel Klubben och sagde at hand met Peder Laurisen førrige fouget her i Nordfiord om denne Saug waar forligt. 17 Fougden begret Borgen effter saadan leiglighed eller hand sielff skulde were Borgen, Opstod Elling vdj Berle, och loffuet borgen for hannem met Liff och Blod, gods och formue, indtill Saugens vdførsell, Fougden tilspurde Anders Hundskor om hand haffde giort saa Riktig arffueskiffte met sine arffuinger som det sig burde, Huorthil hand suarede at hand intet andet wed end hand jo met sine Arffuinger haffr Handlet som Rett och Retferdig kand were Morten Lind Borger i Bergen haffr i dag laugbødet et p leige thil neste odels Mand ligendis wdj Euigen inden for Elffuen, som Rasmus Andersen i Brug haffuer, at indfrj. Fougden thilspurde Bønder wdj Berle om de haffde Woris gunstige Her Slosherris befrielse at dee icke skulde føre deris Sogneprest huor thill dee suarede at dee ingen besken derom for Slostheneren haffuer, men erbiuder sig en huer gierne effter denne Dag, naar Deris bøn ere at Wilde føre, och aldrig effter denne dag, skall findis nogen moduillighed hos dennem, Men dersom det findis, daa will de gierne straffis der fore: Mads Loduigsen Haffuer wdj Rette Steffnet Hans Mogens Skram, Oluff Hans ibm och Thomis och haffde dennem thil at thale formedelst at de haffde forladt dennem thill Byen mod hanss willie, och dee om kom thill wlycke, som hans skrifftlige indleg widere der om formelder som for Retten bleff lest och paaskriffuen dat. Wlougsund den 25 Octob Ao 55 Mads loduigsen thilspurde Oluff Hans(en) Mogens Skram, Huorfor hand icke thil forne løb ind thill Byen, Huortill hand suarede, att haffde icke Peder Nielssenss Ject werit, och icke effter den wactet, daa haffde de) werit for tho dager thillforne vdj Byen.

Oluff Wqholen proffuet at daa hand kom thill Baden, daa sagde hand thill Oluff och Hans Skram mig siuniss at ierre gandske Ladst och dentid haffde dee ingen kister inde, och Baaden waar daa lod, paa den enne side tho finger wnder Ripen, och paa den anden side 3 finder, daa suart Thomis Tendebøe, bliffue wy forladenn Daa will wy thage en liden baad och Roe i selskab met dennem, Oluff Rasmussen proffuede at der hand kom thill Baaden som laug vdj Skauepolden, Daa waar Baaden som ladt, at hand icke kunde faa tho W fisk ind, Thomis Tendebøe sin Søn Rasmus waar och vdj Rette steffnet, sin sandhed at widne, men hand icke møtte, Møtte be te indsteffnede och beklaget sig at deriss føring kom saa well thill spille och Wløcke som Madsis, 18 Mads louduigsen haffuer steffnet Christen Setterness och hannem thilspurde om hand nogen Penger thill Søffren Pedersen haffuer betalt det aar Mogens Locker døde, huor till hand suarede at hand ingen penger thill Søffren haffuer betald Men Ao 52 Daa betalde hand thill Mogens Locker sielff 6 Rdlr wdj Setterness och j same Aar om Høsten betalde thill Mogens 6 Rdlr Noch kreffuis be te Christen W Rdlr Huilke hand wedgaar och anloffuer i thilkommendis waar at betale eller Wurdering i Hans Boe, Mads loduigsen haffr steffnet Elling Skram for Huis Hand met Rette kand were skyldig till S Mogens locker, Beloffr be te Elling skram at hand effter Handen will bethale, Rassmus Mettenes laugbyder i dag den 3 gang det gods [som] hand haffr wdj Olfoden vdj Mekelbusta beliggende Anthonis Mekelbusta erbiuder sig Huis gods som Rasmuss kand haffue wdj Mekelbusta, det, som den neste Odels Mand will ind løse Jenss Pedersen lod Steffne Chasp(er) Buntmager paa Mekel Gabelsens weigne for en Summa Penger, Møtte be te Casp(er)s fuldmectiger formener At Mekel(s) sine Penger allerede wdj [Bergen] er thil kendt aff Valdemar hannem dennem skall betale, Huis icke Daa Anloffuer Casp(er) sielff thill Mickell at fyldis giøre effter handskrifftens formelding. Gemestadts Skibredt Breum Ao 1655 den 22 Novemb. bleff Steffnestue Holdet paa Seime, Offueruerendis disse effterskriffne Eids Suorne Laurettis Mend Nemlig, Mogens Arnestad, Axell Saarim, Oluff Joensen Bøe, Oluff Joensen Rand Anders Hielmesetter, Niels Rass:(mussen) Hauge. Den Hederlig och wellerd Mand Her Jens Hansen Haffuer wed Woriss gunstige Her Slossherris Steffning Ladett wdj Rette steffne Oluff Tostensen Liesetter, Anlangende At hand sig bøxelen skulde tilholde vdj be te gaard Seime som Her Jens formener sig at haffue den største pant wdj som steffningen wider Der om formelder som bleff lest och paaskreffuen, samme steffning dat Berg(en) den 14 Sep: Ao 1655.

Avskrift av Hjørdis Otneim Beuiste be te Her Jens Hansen at haffue wdj be te gaard Seime som prestebolet aff Hans Mayts naadigste er beuilget pro merche Fire pund smørgieldr. Noch beuisis At Wereids Kirke och Breuns Kirke huer et j pund, och Bonden til kommer fire pund aff be te fire pund til kom, men Oluff Tostensen et pund och 8 mark och Jacob Seime 2 p och 16 mark, Huilke be te 2 p och 16 mark er wdsatt thill mange aff hanss Creditorer, som Skiffte breffuet widner der om formelder, be te : 19 Skifftebreff bleff for Retten framlaugt, lest och paaskriffuen. Noch fremlaugde be te Her Jens Hansen en Bøxel sedl som S Her Absolon daa sogne prest thill gloppens Prestegield haffuer vdgiffuett Der met At beuise At Presten haffuer Bøxel kirkenisis partt, same bøxel Sedell bleff lest och paaskriffuen. Satte be te Her Jens Hansen wdj Rette at effterdj hand beuiser at were beste och høyeste Mand wdj gaarden, formener derfor at hand bør at nyde Bøxelen, waar Dom begerende. Møtte Oluff Werreid wdj Rette paa Oluff Lisetters wegne, och berettett at were aff hannem ombedett, at skulde were hans fuldmectiger Oc formente At dee skall were strengemerke imellem Prestebolens och Bondens Jord, Huilke hand icke kunde beuise, Men Her Jens strax giorde beuisligt met Christoffer ibm och Anna Seime At presten haffr et pund som er beliggendis wdj bondens Jordepart. Daa effter thiltale och gensuar Oc at effterdj Att Her Jens Hansen haffuer giortt beuisigt baade met Leffuendis proff sampt hans S formands Jordebøger at Preste bolet thilkommer wdj Seime fire pund smørgildt, som dennem naadigste pro Merche er aff Hans Kong: Mayts forlenet, Oloff Lassesen Et pund och 8 mark Jacob Seimes arffuinger 2 pund och 16 mark Huilke dog til mange Creditorer er vdpantsatt, som skifftebreffuett der om wduiser Norgis Louw 2 B 1 cap formelder, Daa skall byge eller feste Jord eller gaarde bortt som største Land i haffue Dersom tho haffuer Lige megett Daa skall den beste Mand bygge Oc: Wiste wy derfor ey Rettere At Kiende end be te Her Jens Hansen, eller Hans effter kommere bør at nyde Bøxelen met huiss widere den thil hører effter be te L B 1 cap. Efftersom Werrids och Breimss kirker, huer er egendis et j pund wdj be te Seime Oc H Jens Hans(en) formener /:at den Herlighed som der aff effter louen bør at gaa, haffr altid fuldt gloppens Presteboell Huer met hand beuiser wed effter bete S H Absolons Bøxelsedel:/ at det nu och burde at følge hannes Joen Reed lensmand fremlaugde den fuldmact hand aff Stictskriffuerens fuldmectigen Søffren Christensen giffuer dat Mel Prestegaard den 28 7tember Ao 55 Bemelte Joen Reed huerken kand benecte eller stedfeste at kirkene Bøxelen aff be te punds leige haffr oppeboret eller altid fuldt Prestebolet [tillent stictskriffueren be te Anderss Madssen ey dene gang at were citeret.], kand wy derfore Presten Bøxelen/: aff be te punds leige som kirkene thilkommer ;/ thil kiende, Men om beuissis kand at kirkerne be te Herlighed at haffue fuldt Daa der om At gaes effter Louen. 20 Eiedts Skibredt Anno 1655 den 17 Decemb bleff steffnestue holdet paa Mekelbusta aff Kong Mayts fougett Erlig och welact Mand Jens Pedersen Randulff Offueruerendis disse effterskriffne Eids Suorne Laurettiss Mend,

Nemli, Arne Orim, Torgilss Lye, Oluff Aamundssen Smørdall, Erik Jelmeland, Gaute Skorhoug Jacob Orim, Jørgen Hundeid, Oluff Tippen, Rasmuss dalsetter, Simen Høygness Hans Mekelbusta Joen Langeland, Fougden Jenss Pedersen haffuer i Rette foudret et quindfolck wed naffn Lisebet Pauelsdatter som thilforne den 22 Octob Ao 55 paa Hauffsaass haffde wdj Rette och daa bleff Sagen optagett indtill denne dag Satte be te fougden enu wdj Rette dette samme som findiss Fol. 14 indførtt, Waar endelig Dom begerende. Daa effter thilthale.. och efftersom beuissis at Lisebet Pouels datter Rødemel først at were besoffuett aff en ecte mand wed naffn Chlemet Mekelsen ytterhorn, som met hender wdj 3die leed waar beslectiget, och derfor aff Suorenskriffueren S Jffuer Anckersen effter Reces: waar dømt Landflyttig, Oc nu anden gang aff en Ectemand, wed naffn Jacob Jørgensen /: som hon beretter:/ er besoffuet, Haffuer wy derfore be te Lisebet Pouelsssdatter, effter Øffrighedens beuilgung thilkient at straffis till Kagett, och siden sig strax effter føige Sorenskriffuerens Dom haffr at Rette och hendiss effter latte formue thil Hans Mayts at were forbrutt, Fougden thilspurde Almuen om hon haffue nogen medell eller formue, bleff suaret at hon aldelis intet haffr thil beste Fougden haffr Steffnet Maritte Knudsdatter for hun haffr Ladet sig besoffue aff Abell Rasmussen, och haffde hender thil At thale for Kongens bøder, Men hon haffr aldelis intet thill beste, som menige Mand thilstod och berettet. Fougden Jens Pedersen haffuer wdj Rette Steffnet Birte Anders datter, fordj hon først er besoffuet aff en Dreng i Oplanden 21 wed naffn Oluff Knudsen, och siden i be te Opland ligget et Barn i hiell hoss H Pauel Friss, for det andet er hon besoffuett aff en dreng wed naffn Mogenss Laurissen som hon beretter, samme be te quindfolck haffue et meget skammeligt Røcte, Baade aff Fougden Jens Pedersen, Jørgen Panter sampt flere som hon en thid lang tient haffuer, For saadan hendiss bedriffter och Løssactige gierninger, satte fougden wdj Rette om hon icke bør at bøde sine Bøder thill Hans Mayts effter Louen, och derforuden att steffnis thill Kaagett. Effterdj be te Birte Andersdatter er wed Barn haffue wy Sagen optaget indtill hon bliffuer forløst met sit fodtster Daa Sagen att for os thage, och daa endelig Dom i Sagen.