DEN DANSKE OG NORSKE BRANNLOVGIVNINGEN

DEN DANSKE OG NORSKE BRANNLOVGIVNINGEN Er det forskjeller og likheter mellom den Danske og den Norske brann lovgivningen? Av Thomas Gunneng VIA University collage. Horsens. Danmark Bygningskonstruktør utdannelsen 7. Semester - Spesiale Konsulent/Veileder: Niels Nissen (NNS) 16. Mai 2011

TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Er det forskjell og likheter mellom den Danske og den Norske brann lovgivningen? VEJLEDER: Niels Nissen (NNS) FORFATTER: Thomas Gunneng DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 136422 OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 24 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

Forord Denne rapporten ble laget på VIA University collage sommer 2011 og er en del av eksamen i bygningskonstruktør utdannelsen i 7. semester. I denne rapporten er det undersøkt om det er forskjeller og likheter mellom den Danske og den Norske brannlovgivningen. Det er også undersøkt hvordan den Danske og det Norske brannlovgivningen er bygget opp i hovedtrekk. I Rapporten er det brannprosjektert et kontor og industribygg, etter den Norske og den Danske brannlovgivningen, for å se systemene i praksis. Jeg vill takke Niels Nissen, for stor støtte og veiledning gjennom hele rapporten. Horsens 16. Mai 2011 Thomas Gunneng 2

Summary My main goal of this report was to find out whether there are similarities and differences in the Danish and the Norwegian fire law system. The Danish and the Norwegian`s fire law and the main law structure has been investigated. This report contains: A summary of the Danish and the Norwegian fire law main structure. An office and industrial building that are fire planned with the Danish and the Norwegian`s fire law. The fire drawing of the office and industrial building that is used in the report. In this report my method has been primary data. I have found the information from different fire law guides and law system. My sources of information are the following: Danish: - SBI anvisning 230 (Anvisning om Bygningsreglement 2010) - Ervervs og boligstyrelsen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Utgitt 2006 - DBI vejledning 27 Brannventilasjon Norwegian: - Teknisk veiledning 07-072 plan og bygningsloven - SINTEF Byggforsk 321.070 & 321.030 The conclusion of this report is that the Danish and Norwegian fire law and the law structure are different, but it also have some similarities. In general I found out that the Danish fire law is stricter than the Norwegian fire law. The Danish government has developed the law, when it comes to the fire guides on the market. The Danish government also hired an external company to produce the fire guides. The Norwegian government is like a hierarchy, who prepares fire law more details on how further down, you're going in the hierarchy. It is only one external company in Norway who making fire guides. When we put these two law systems in practice, we can see on the drawings (of the office and industrial building) the differences and the similarities. The major differences will be this: Norwegian law saying that the building must be divided into three main classes: Fire Class, risk class and staircase class. In Denmark, we only have use category classes. Different parts of the building shall be divided into fire departments. In Denmark, we have clear rules about what parts of the building that should have, and which rooms in the building. In Norway there is no fire departments demand for rooms, only parts of the building, in this case here. Denmark has some stricter laws around the active fire protection measures, these laws go under the use category class. In Norway it is stricter when building becomes larger, than the building in this report. 3

Innhold Forord... 2 Summary... 3 Problemformulering... 6 2.0 Den Danske brannlovgivningens oppbygging... 8 2.0.1 Den Danske lovgivningen... 10 2.1Introduksjon... 10 2.1 Er bygningen udformet på traditionel vis... 10 2.2 Anvendes traditionelle byggemetoder og materialer... 10 2.3 Er bygningen stor, høj eller kompleks... 11 2.4 Er der en stor personbelastning... 11 2.5 Skal bygningen anvendes til brandfarlig virksomhed... 11 2.2 Bruk av bygningen... 11 2.2.1 Virksomhed... 11 2.2.2 Antal personer i bygningen... 11 2.2.3 Personernes placering i bygningen... 11 2.2.4 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje... 11 2.2.5 Personernes mobilitet... 11 2.2.6 Dagophold og/eller natophold... 12 2.2.7 Fastlæggelse af anvendelseskategori(er).... 12 2.3. Placering af bygningen på grunden... 12 2.3.1 Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden... 12 2.4. Flugtvejsforhold... 12 2.4.1 Beskrivelse af flugtvejsstrategien... 12 2.4.2 Placering af flugtveje... 13 2.4.3 Udformning af flugtvejsgange... 13 2.4.4 Udformning af flugtvejstrapper... 14 4.5 Gangafstande... 14 4.7 Åbningsretning for døre og lignende... 14 4.8 Redningsåbninger... 14 2.5. Passive brandsikringstiltag... 15 2.5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund... 15 2.5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning... 15 2.5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele... 15 2.5.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger... 18 4

2.5.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, brandventilation Branddører... 19 2.5.6 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne... 19 2.5.7 Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber... 20 2.6 Aktive brandsikringstiltag... 21 2.7 Redningsberedskabets indsatsmuligheder... 21 2.8 Drift og vedligehold... 21 3.0 Den Norske brannlovgivningens oppbygning... 22 3.0.1 Den Norske lovgivningen... 23 3.1 Risikoklasse og brannklasse... 23 3.1.1 Risikoklasse... 23 3.1.2 Brannklasse... 24 3.2 Bæreevne og stabilitet ved brann... 24 3.2.1 Brannmotstand... 24 3.3 Antennelse, utvikling og spredning av brann og røyk... 25 3.3.1 Innvendige overflater og materialer... 25 3.3.2 Yttervegger og taktekning... 25 3.5. Tilrettelegging for slokking av brann... 26 3.5.1 Slokking av brann... 26 3.6. Brannspredning mellom byggverk... 26 3.7. Rømning av personer... 26 3.7.1 Generelt rømninger... 26 3.7.2 Tiltak som påvirker rømningssituasjonen... 26 3.7.3 Rømning innenfor og ut fra en branncelle... 27 3.7.4 Rømning i rømningsvei på samme plan som branncellen det rømmes fra... 29 Konklusjon... 30 Bildeliste... 31 Tabell liste... 31 Kildeliste og Henvisninger... 32 Bilag... 33 5

Problemformulering Min utdannelse er innen tømreryrket. Jeg har jobbet 2 1 / 2 år som tømrerlærling og avsluttet med svennebrev. Etter svennebrevet i tømrerfaget begynte jeg på Tekniske Fagskole i Sarpsborg. Denne skolen fullførte jeg etter 2 år. Nå er jeg en avsluttende student på bygningskonstruktør linjen på Via University collage. Her skal man skrive et spesiale, og spesialet er en teknisk rapport som er en del av 7 semester programmet. I denne rapporten skal jeg undersøke, og ta for meg den Danske og den Norske brann lovgivningen. Denne rapporten gir 10 ects poeng. Jeg er en student fra Norge, som i fremtiden ønsker å jobbe med brann prosjektering og rådgivning. Som brannrådgiver er det viktig med forståelse rundt lovgivningen, derfor vill jeg fordype meg mer i dette emnet. Som student i 7 semester, har jeg muligheten til og utforske dette faget. Jeg vill finne ut hvordan den Norske og den Danske lovgivningen er bygd opp i hovedtrekk, og hvordan de henger sammen. Ved å sammenligne disse to lovgivnings systemene opp mot hverandre, vill jeg finne de eventuelle likheter og forskjeller. Mine problemformulerings spørsmål er følgende: - Er det forskjell og likheter mellom det Norske og det Danske brann lovgivningen? Det skal undersøkes: Den Norske brann lovgivningens oppbygning i hovedtrekk Den Norske brann lovgivende innhold Det Danske brann lovgivningens oppbygning i hovedtrekk Den Danske brann lovgivende innhold For å gjøre denne rapporten mer tilgjengelig skal det, brannprosjekteres et industri- og kontorbygg. Den norske og danske brann lovgivningen har noen helt spesielle lover og regler for industri, som går under kategorien brannfarlig virksomhet. Dette er for eksempel industrier som produserer plast, silikon og stearin. Denne undersøkelsen vill ikke gå under kategorien brannfarlig virksomhet, derfor går jeg ikke nærmere inn på dette emnet. Dette byggeprosjektet har ikke situasjonskart, derfor vill lovgivningen rundt grenser, avstander til vei og annen bebyggelse, ikke medtas i denne rapporten. Rapporten vill ha en stor tyngde rundt lovgivningen. Både i Norge og Danmark er det gitt ut veiledere til brann lovgivningen. Den norske veilederen er: SINTEF Byggforsk. Den danske veilederen er: Ervervs og boligstyrelsen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Disse veilederne til loven vill være et godt redskap til å forstå og tolke disse lovene. I denne rapporten vill mine analyser og informasjons kilde være fra: 6

Norge: Teknisk veiledning 07-072 plan og bygningsloven SINTEF Byggforsk 321.070 (generell for industri- og kontorbygg) SINTEF Byggforsk 321.030 (generelt om brannceller og seksjonsvegger) Danmark: Bygningsreglement BR 2010 SBI anvisning 230 (Anvisning om Bygningsreglement 2010) Ervervs og boligstyrelsen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Utgitt 2006 DBI vejledning 27 Brannventilasjon I denne rapporten skal jeg, forklare hvordan oppbygningen til den norske og danske lovgivningen er i hovedtrekk. Jeg skal også forklare, hvordan de to lovgivnings systemene fungerer i praksis. Jeg har valgt å lage ett sett med tegninger med beskrivelser, som er prosjektert etter den norske lovgivningen, og ett sett tegninger som er laget etter den danske lovgivningen. Med denne metoden vill jeg få ett bedre overblikk og fundament til min konklusjon. Så min metode blir primære data (- innsamlet data selv). Rapportens struktur vill være delt opp følgende: - Innledning med problemformulering - Hovedavsnitt (all data som analyser, tegninger og diskusjoner) - Konklusjon (som skal besvare problemformuleringen) 7

2.0 Den Danske brannlovgivningens oppbygging I denne delen av rapporten, skal den Danske brannlovgivningen undersøkes i hovedtrekk. I Danmark er brannlovgivningen bygget opp på logisk måte, man kan se sammenhengen mellom de forskjellige stadiene i lovgivningen. Modellen vist nedenfor et kart over sammenhengen i den Danske brannlovgivningen: Folketinget - Bygningsloven Erhvervs- og Byggestyrelsen BR 10 - Bygnings Reglement 2010 DBI: Dansk Brand - og sikringsteknisk institutt For eks. DBI Veiledning 27 Brannventilasjon A. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri B. Information om brandteknisk dimensionering 4. SBI Statens Byggeforskningsinstitutt AALBORG UNIVERSITET For eks. SBI - anvisning 230 Bilde nr. 1 Overblikk over den Danske brannlovgivningen BR 10 som er Bygnings Reglementet 2010 er utarbeidet av den Danske stat, denne lovgivningen er hovedfundamentet for all veiledning og tolkninger som er gitt ut på markedet. Som vi vet er dette lovstoff, og det er utarbeidet for å ivareta samfunnets sikkerhet, helse og miljø der i blant brann. I den Danske stat har vi en intern styrelse som heter Erhvervs- og Byggestyrelsen, denne avdelingen tar den Danske brannlovgivningen opp, på et helt annet plan. De utarbeider to meget grundige og konkrete veiledninger, slik at det skal være lett å forstå lovgivningen. Veiledningene er: A. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Denne veilederen er utarbeidet for prosjekterende bedrifter. Denne veilederen er en grundig forklaring og tolkning av den Danske BR 10 lovgivningen. B. Information om brandteknisk dimensionering. Denne veilederen er utarbeidet for sivil ingeniører, som brannprosjekterer forskjellige byggsituasjoner, der de vanlige veiledningene som er utgitt på markedet, ikke strekker til. Også denne veiledningen er bygget på BR 10. 8

I Danmark har vi noe som kalles DBI som er forkortelse på Dansk Brand og sikringsteknisk institutt. Dette er en ekstern bedrift som har spesialisert seg på brann. De utarbeider veiledninger rundt de forskjellige situasjonene i brannkategorien. Denne eksterne bedriften har et betydelig samarbeid med Erhvervs- og Byggestyrelsen. For eksempel: DBI veiledning nr. 27 handler om brannventilasjon. I Erhvervs- og Byggestyrelsen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri blir det referert til DBI veiledning 27 brannventilasjon. Se bilde nedenfor: Dette bildet er fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Eksempelsamling side 23. Brannventilasjon Bilde nr. 2 E.O.B.A.. B introduksjon. Som vi ser, er Staten og Erhvervs- og Byggestyrelsen en intern styrelse, til den Danske brann veiledningen og lovgivningen. Den Danske stat har også gått i samarbeid med den eksterne bedriften DBI, på å utarbeide 1 av de 2 mest autoritære veiledningene på markedet, i Danmark, nemlig Erhvervs- og Byggestyrelsen. A) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. I Danmark har vi også SBI Statens Byggeforskningsinstitutt Aalborg universitet. Dette er en forsknings institutt for staten og har blant annet utarbeidet veiledning til BR 10 som heter SBI anvisning 230 Anvisning om bygningsreglement 2010. Denne veilederen har som oppgave å gi en tolkning og forståelse rundt lovgivningen, kapitel 5 brannlovgivningen. I denne anvisningen 230 på side 15 henviser de en forbindelse mellom BR 10 og Erhvervs- og Byggestyrelsen. 9

2.0.1 Den Danske lovgivningen Denne rapporten tar utgangspunkt i den Danske lovgivningen, som gjelder for byggeprosjektet. Som underlag for denne rapporten, er det brukt Danske dokumenter og veiledning som: Loververk og Veiledninger: Forkortelse: SBI Anvisning 230 (Anvisning om BR 2010) SBI 230 - BR 10 Ervervs - og Boligstyrelsen (Eksempelsamling om brandsikring af byggeri) E.O.B.A.B DBI - (Brandsikring af byggeri Mai 2005) DBI Rapportens oppbygning tas utgangspunkt i Ervervs - og Boligstyrelsen Eksempelsamling i avsnitt 1.1.2 Indhold af brandteknisk dokumentation. Den er bygd opp systematisk med spørsmål i form av hoved- og del avsnitt. Jeg vill skrive og besvare hvert spørsmål, som er relevant for denne undersøkelsen. Jeg vill referere og henvise fra den Danske lovgivningen og veiledrene. En forklaring av faguttrykkene og forkortelsene i denne delen i rapporten, er lagt som bilag og har nr og navn: Bilag 00 DK/NO oppsummering av betegnelser. Tegningene som refereres til i rapporten, er vedlagt som bilag med nr og navn: 01 DK Stueplan, 02 DK 1. Etasjeplan og 03 DK Snitt. Rapportoverskriftene og henvisningene fra lovgivningen, vill være skrevet på Dansk. Jeg vill besvare disse spørsmålene på Norsk. 2.1 Introduksjon 2.1 Er bygningen udformet på traditionel vis Bygget er konstruert med enkle og plane former og overflater, grunnet rask og enkel oppsetting. Bygget er vinklet 180 0 med flatt tak. Vindu og dør åpninger er ikke av store dimensjoner. Trapperommet mellom kontoret og kantine/industrien hallen har en stor glassfasade. Bygget er delt opp med en industri hall, med en etasje og kontor del i to etasjer. 2.2 Anvendes traditionelle byggemetoder og materialer Industri hallen er prosjektert med fundamenter av betong, lages på byggeplass. Bæresystemet i hallen er laget av stål og er utformet som fagverk (stål- buer). Veggelementer av stål, (sandwich) kommer ferdig fra fabrikk og monters på plassen. Taklementer og etasjeskille er laget av stål, (Sandwich) kommer ferdig fra fabrikk og monters på plassen. Innvendige vegger blir produsert på byggeplass. Vinduer og dører vill bli montert på plassen. Kontor/kantine delen er fundamentert og laget av betong, dette støpes på byggplassen. Veggkonstruksjonen er laget av bærende sandwich elementer, konstruksjonen består av innvendig lag av betong 150 mm, et isolasjons sjikt på 200 mm isolasjon og et utvendig lag av betong på 100 mm. Etasjeskillet er laget av bærende hulldekke 265 mm betong. Betong elementene monteres på byggeplassen. Takkonstruksjonen er sandwich elementer, kommer ferdig isolert og monteres på byggeplass. Innvendige vegger lages på byggeplassen. 10

2.3 Er bygningen stor, høj eller kompleks Kontor delen i 2 etasjer blir fra terrenget til tak konstruksjonen 7 meter høyt. Kontor delen har totalt 534 m2 bruks areal. Trappehuset mellom kontor og kantine/industri delen blir fra terreng til tak konstruksjonen 8,1 meter. Trappe rommet har et totalt areal på 61,5 m2. Industri delen blir fra - terrenget til tak konstruksjonen 9 meter. Industri delen har totalt 1087 m2 i bruks areal. Se vedlegg stueplan, 1 etasje og snitt. 2.4 Er der en stor personbelastning Kontor delen i bygget er prosjektert til 13-15 personer. Med kontorer og møterom. Industrihallen er prosjektert med kantine til rundt 40-45 personer. Totalt i dette bygget vill det jobbe ca 60 personer per arbeidsdag. 2.5 Skal bygningen anvendes til brandfarlig virksomhed Denne bygningen vill ikke gå under kategorien brannfarlig virksomhet. 2.2 Bruk av bygningen 2.2.1 Virksomhed I dette bygget vill være industriell virksomhet og kontorer. 2.2.2 Antal personer i bygningen I denne bygningen vill det jobbe til sammen ca 60 personer, som er det totale antallet. 2.2.3 Personernes placering i bygningen I kontor delen vill det jobbe ca 14 personer, de vill ha hvert sitt kontor. Se Bilag: 01 DK Stueplan, rom 1.03 1.09 + 1.11 & 02 DK 1. Etasjeplan, rom 2.03 2.05 + 2.09. I kontor delen vill det være to store møterom som blir brukt regelmessig av ca 10 personer. Se Bilag: 01 DK Stueplan, rom 1.02 & 02 DK 1 Etasjeplan, rom 2.02. Det er et lite kjøkken som vill bli brukt av kontor arbeiderne ett spesifikt klokke slett på dagen. Se Bilag: 02 DK 1. Etasjeplan, rom 2.07. Industri delen vill ha rundt 40 arbeidere som er aktive rundt i hallen. Se Bilag: 01 DK Stueplan, rom 1.27. En person i verkfører kontoret. Se Bilag: 01 DK Stueplan, rom 1.24. Arbeiderne i industrihallen har en felles kantine som vill bli brukt flere ganger i løpet av dagen. Se Bilag: 01 DK Stueplan, rom 1.20. 2.2.4 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Se punkt 2.2.7, så vill den forklare personens kjennskap til flukt retninger. Det er også normalt praktisering evakuering en gang i året, slik at arbeiderne og personene som oppholder seg i bygget, gjenkjenner denne prosedyren godt. 2.2.5 Personernes mobilitet Bygningen er prosjektert til en viss grad for personer med handikap. Bygningen har en heis, som gir tilgang til kontorene i begge etasjene. Rullestol brukere vill kun ha tilgang til heis i en retningen, 11

derfor vill ikke kontor delen i andre etasje egne seg for rullestol brukere. Industri lokalet er utført i en etasje. God tilgang gjennom dører og porter. 2.2.6 Dagophold og/eller natophold Bedriften skal ikke jobbe skift og ikke lengre arbeidsdag enn 8 timer. Så det går ikke under kategorien nattskift. 2.2.7 Fastlæggelse af anvendelseskategori(er). BR 2010, kapitel 5.1.1, stk. 1, Henvisning: Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. 2.3. Placering af bygningen på grunden 2.3.1 Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden I denne oppgaven har jeg ikke tilgang til denne informasjonen. Derfor vill dette være utelukket i denne undersøkelsen. 2.4. Flugtvejsforhold 2.4.1 Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen. E.O.B.A.B 2.1 Henvisning: Ifølge BR 2010, kapitel 5.2, stk. 1 skal en bygning udformes og konstrueres på en sådan måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Ifølge BR 2010, kapitel 5.2, stk. 2. Flugtvejene skal være lette at identificere, nå og anvende. En dør til terræn i det fri, eller en dør til flugtvejsgang i anden brandmæssig enhed som anden brandsektion, hvis gangen har dør til det fri eller til trappe, der er flugtvej, eller en dør til trappe, der er flugtvej. En trappe, der er flugtvej, skal have udgang direkte til terræn i det fri. Ifølge BR 2010, kapitel 5.2, stk. 4, at der i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, der hindrer evakuering. Flukt veiene i dette bygget er utformet så de lett kan identifiseres av personene som oppholder seg i bygget. I anvendelse klasse 1 forteller at personene som oppholder seg i bygget, har en viss kjennskap rundt flukt veiene og utganger. En flukt vei som er gangen og flukt trapper skal brannmessig adskilles fra resten av bygningen, slik at de personer benytter dette som ikke blir påvirket av brannen. En fluktvei gang skal utføres som en egen branncelle ifølge E.O.B.A.B 5.2.4 se også punkt 2.5.3 i dette hovedavsnittet under brannceller. En flukttrapp skal plasseres i et trapperom som utgjør en brannseksjon ifølge E.O.B.A.B 5.2.5. se også punkt 2.5.3 i dette hovedavsnittet under brannseksjoner. Se Bilag: 01 DK Stueplan Trapperom T1 + Fluktgang 1.01/1.21 & 02 DK 1. Etasjeplan rom Trapperom T2 + Fluktgang 2.01. 12

2.4.2 Placering af flugtveje E.O.B.A.B 2.2 og BR 2010 5.2 stk. 3 Henvisning: For mindre brandceller, der er let overskuelige, og hvor der er få personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Eksempler herpå er kontorer. Brandceller i anvendelseskategori 1 med et areal på højst 150 m 2 og beregnet til få personer (højst 50 personer). Da personerne kender flugtvejen, kan brandcellen have adgang til flugtvej gennem et andet rum, som har minimum 2 udgange eller 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Normalt vil en afstand på højst 25 m være passende. Eksempler herpå er et cellekontor i et storrumskontor eller et mindre værkførerkontor i et produktionslokale. I dette bygget finnes ikke denne situasjonen. Kontor og industri områdene i dette bygget har ingen brannceller større enn 150 m 2 eller mer enn 50 personer i en branncelle. Trapperommene overskrider ikke 50 meter ifra hverandre. Se Bilag: 01 DK Stueplan & 02 DK 1. Etasjeplan Kontor rom 1.02 til 1.11 + 1.24 til 1.26 og Kontor rom 2.03 til 2.09. Alle personer har muligheter til å rømme i to retninger og dørene har ikke mer enn 25 meter gangavstand. Det innskutte etasjeskille har opprinnelig en trapp Se Bilag 01 DK Stueplan rom nr. 1.27. For å sikre arbeiderne, slik at de har muligheten til å rømme i to retninger på dette innskutte etasjeskille, vill to trapper være et godt sikkerhetstiltak, trappene overskrider ikke 25 meter ifra hverandre. Se Bilag: 01 DK Stueplan rom Kantine 1.20 Jeg har tegnet inn en ekstra ytterdør på grunn av rømnings forhold. Hvis man ser bort ifra denne døren, har personene kun to redningsåpninger som er vinduer og en dør som leder til fluktveis gang. Man regner maks 10 personer per vindu. Hvis en brann oppstår og blokkerer denne fluktveis gangen vill ikke redningsåpningene tilstrekkelig nok. Derfor er det forsvarlig med en ekstra ytterdør i kantinen. 2.4.3 Udformning af flugtvejsgange E.O.B.A.B 2.5 Henvisning: Lange flugtvejsgange I almindelige bygninger kan en røgopdeling på højst 50 m være passende. Døre til opdeling af flugtvejsgange vil i tilfælde af brand først og fremmest blive påvirket af kold røg, og dørene kan derfor udføres som dør klasse CSa [selvlukkende røgtæt dør]. E.O.B.A.B 2.6 Henvisning: Det kan derfor anbefales, at afstanden fra et vilkårligt punkt i et rum, som f.eks. kan være udført som en brandcelle, til nærmeste dør til det fri eller dør til flugtvej ikke overstiger 25 m. Dette hensyn kan sædvanligvis tilgodeses ved, at der etableres passager til døre til det fri eller døre til flugtvejsgange via gangarealer med en bredde på 1,3 m, dog ikke mindre end 10 mm for hver person. I kontor delen var det opprinelig en trapp, dette er ikke tilstrekkelig for sikkerheten, for personene skal kunne rømme i to retninger. Se Bilag: 01 DK Stueplan rom trapperom T1. Ingen av gangene vill overstige 25 meter. I dette bygget vill det ikke jobbe mer enn 60 personer, så bredden på gangen kan være 1,3 meter bred. Se Bilag: 01 DK Stueplan & 02 DK 1. Etasjeplan Gang 1.01 + 1.21 og Gang 2.01. 13

2.4.4 Udformning af flugtvejstrapper E.O.B.A.B 2.8 Henvisning: Afstanden mellem flugtvejstrapper bør - af hensyn til at sikre overskueligheden af flugtvejssystemet i en bygning - normalt ikke overstige 50 m. Døre fra en brandmæssig enhed, som ikke er flugtvejsgang, til trapperum eller elevatorskakt kan udføres som dør klasse EI2 30-C [BD-dør 30]. E.O.B.A.B 2.6 Henvisning: Trapper skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. Det fremgår desuden af BR 2010, kap 5.2, stk. 3, at flugtvejene skal dimensioneres til det antal personer, 10 mm per person. Trapperommene i dette bygget vill ha en bredde på 1,0 meter. Avstanden mellom trappene overskrider ikke 50 meter. Se Bilag: 01 DK Stueplan & 02 DK 1. Etasjeplan rom T1 og T2. 4.5 Gangafstande E.O.B.A.B 2.6 Henvisning: Det kan derfor anbefales, at afstanden fra et vilkårligt punkt i et rum, som f.eks. kan være udført som en brandcelle, til nærmeste dør til det fri eller dør til flugtvej ikke overstiger 25 m. I industrihallen vill et vilkårlig punkt i rommet ikke overskride 25 meter til nærmeste utgang eller flukt gang. Se Bilag: 01 DK Stueplan rom nr. Industrihall 1.27 4.6 Dørbredder E.O.B.A.B 2.3 Henvisning: Det fremgår af bygningsreglement 1995, kapitel 4.2 om adgangsforhold, at døre i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 77 cm. Ligeledes skal gange i fælles adgangsveje have en fri bredde på mindst 1,3 m, og trapper skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. Hele bygget kan utføres med dører med en fri åpning på minimum 77 cm på grunn av person antallet i bygget. 4.7 Åbningsretning for døre og lignende E.O.B.A.B 2.4 Henvisning: Ved udformningen af brandceller og flugtveje er det vigtigt at sikre, at personer har mulighed for hurtigt at forlade bygningen. Derfor er det vigtigt, at udgangsdøre og flugtvejsdøre fra brandceller samt døre i flugtveje er lette at identificere, åbne og passere i flugtretningen, ligesom det er vigtigt, at anordninger til åbning af døre let kan betjenes med et enkelt greb, så åbning af døre i flugtveje til enhver tid kan ske af enhver person i bygningen. Døre i eller til flugtveje, som skal benyttes af mer end 150 personer, bør tillige åbne i flugtretningen. I dette avsnittet er det anbefalt, hvis bygningen eller rom brukes av mer en 150 personer, bør dørene åpnes i fluktvei retning. I denne bygningen vill det arbeide 60 personer, derfor vill ikke retnings åpningen ha en så stor betydning. Se Bilag: 01 DK Stueplan & 02 DK 1. Etasjeplan. 4.8 Redningsåbninger E.O.B.A.B 2.7.2 Henvisning: Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Er redningsåbningen placeret tæt på terræn, f.eks. mindre end ca. 2 m over terræn, hvor 14

risikoen for personskader i tilfælde af evakuering er minimal, vil det være forsvarligt at have en mindre højde på redningsåbningen. De fleste vinduene i kontor delen er en redningsåpning, etter de kravene som stilles i redningsåpninger. Se Bilag: 01 DK Stueplan kontor rom nr. 1.03 1.11, Kantine 1.20, Omkledningsrom 1.22 og 1.23. På omkledningsrommene vill det være påbudt å ha redningsåpninger på grunn av, arbeidere bruker rommet over lengre tid. Man regner maks 10 personer per redningsåpning. 2.5. Passive brandsikringstiltag 2.5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund BR 2010 5.5.3 stk. 1 Henvisning: Udvendige overflader Afstand K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 bekledning) > 2,5 meter Ringere end K 1 10 B s1, d0 > 5 meter Bygninger med skråtag > 10 meter Hvis det blir oppført bygginger på samme grunn, og avstandene ikke følges, vill bygene betraktes som en bygning. Det vill bli behov til å dele bygningene i flere seksjoner og brannceller. 2.5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Byggets overflater vill variere pga. avstander mellom bygninger til skel. Hvis bygningen ikke inngår undere henviste krav i (punkt 2.3.2 og 2.5.1 i denne undersøkelsen) vill disse kravene gjelde. Bilde nr. 3 Fra E.O.B.A.B 2.5.2 E.O.B.A.B 5.2.2 Henvisning: Brandspredning kan også ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Det sies i den Danske lovgivningen, at alle tak skal minimum utføres med tak B ROOF (t2). Se Bilag: 03 DK Snitt tegning. 2.5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele 15

Brandsektion E.O.B.A.B 5.2.5 Henvisning: Som det fremgår af BR 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2, skal en bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. For at en vandret brandsektionsadskillelse kan opfylde sin funktion, jf. BR, kapitel 5.1.1, stk. 1, er det vigtigt, at risikoen for brandspredning fra en underliggende etage (brandsektion) til en ovenliggende etage minimeres. Bygningen har ikke arealer over 5000 m 2 Bilde nr. 4 Fra E.O.B.A.B 5.2.5 Eksempler på anbefalte selvstendige brannseksjoner: Trapperom, Elevator og installasjons sjakter. Et eller flere kontorlokaler med tilhørende gang, arkiv rom, depot rom og lignende rom med direkte tilknytting til de pågjeldende avsnitt. Se Bilag: 01 DK Stueplan rom: Trapperom T1 & T2. Elevator 1.18. Installasjons sjakt 1.17. Se Bilag: 02 DK 1. Etasjeplan rom: 2. T1 & 2. T2. Elevator 2.15. Installasjons sjakt 2.14. Se Bilag 03 DK Snitt tegning. I dette bygget har jeg skillet av kantinen og industri hallen, det vil være to forskjellige aktiviteter. I hallen vill det være mer risiko for brann, derfor vill det være naturlig å sette en brannseksjon her. Se Bilag: 01 DK Stueplan rom. Kantine og industrihall 1.20 og 1.27. Brannseksjonsvegg utførelse P.A.F.I. B 5.2.5 Henvisning: Det er tre eksempler på hvordan en brannseksjonsvegg kan utføres. 1. Sammenbygningen i brandmæssig henseende er ikke ringere, end hva der kræves for de enkelte sammenbyggede bygningsdele. 2. Brandsektionsvæggen fastholdes/understøttes, så væggen bliver stående under 60 minutters standardbrand på den ene side af væggen, men ikke på begge sider samtidig. 3. Brandsektionsvæggen kan bære den last, som væggen i den konkrete situation har eller bliver påført under 60 minutters standardbrand på en af væggens sider, bl.a. som følge af de tilgrænsende bygningsdeles temperaturdeformationer. En brannseksjonsvegg skal bevare sin stabilitet under en brann, dette gjelder begge sider av veggen. Denne veggen er en del av en konstruksjon, så det er viktig rundt utføringen av veggen at den ikke blir svekket, slik at veggen ikke tåler 60 min brann belastning. BR 2010 5.5.2 stk. 2 Tabell 16: Forklarer at en bygning i etasje i anvendelseskategori 1 med mindre enn 5000 m 2 areal skal utføres: EI60 A2 s1, d0. BR 2010 5.5.2 stk. 2 Tabell 17 forklarer hvilke dører som skal installeres i en seksjonsvegg. I dette tilfellet: 16

Plassering av dør Brannmessige kvalifikasjoner Mellem to brandsektioner EI 2 60 C (BD dør 60) Mellem brandsektion og trapperum/ elevator EI 2 30 C (BD dør 30) Mellem flugtvejsgang i hver sin brandsektion E 60 C (F dør 60) Mellem flugtvejsgang og trapperum/ elevator E 30 C (BD dør 30) Åpninger i seksjonsvegger som dører utføres i samme brannmotstandsevne. Det vill si at dørene kan utføres som EI 2 60 C (BD dør 60). Se tabell ovenfor (17). En dør fra en flukt vei gang til en flukt vei trapp utføres minst som dør E 30 C (BD dør 30). Tabellen ovenfor viser de forskjellige klassene i de forskjellige situasjonene. Se Bilag: 01 DK Stueplan rom: Gang 1.01 og trapperom T1 & T2. Brann kam: E.O.B.A.B B 5.2.9 Henvisning: BR kapitel 5.5.2, stk. 2 Kan brandsektionsvægge føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg. Brandkammen bør have en sådan højde, at branden ikke kan springe over den. Ofte vil en højde på 0,3 m målt vinkelret på tagfladen kunne tilgodese dette. Tabellen under viser en rekke muligheter på utførelse av brann kam. Mellom to brannseksjons vegger skal man være sikker på at brannen ikke sprer seg. Se Bilag: 03 DK snitt, mellom industri hall og trapperom T2 er det to selvstendige brannseksjoner. Mellom disse seksjonene er det forskjellige høyder på takkonstruksjonen og det er en på min 10 meter avstanden. Denne tabellen forteller dersom bygget har forskjellige høyder, vill dette være tilstrekkelig i denne situasjonen. Se Bilag: 03 DK Snitt. Bilde nr. 5 Fra E.O.B.A.B 5.2.9 Vannrett brannspredning: E.O.B.A.B 5.2.10 (brannspredning på annen grunn forekommer ikke i dette tilfellet) Henvisning: Hvis der ved brandsektionsafgrænsende vægge er mulighed for vinkelsmitte, er det normalt nødvendigt at udføre ydervæggene som bygningsdel klasse EI60 [BD-bygningsdel 60] uden åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af 2,5 m fra sektionsafgrænsningen. Mulighed for vinkelsmitte kan normalt anses for at være til stede, hvor vinklen mellem ydervæggene er mindre end 135. De angivne 2,5 m kan måles enten langs en af facadelinierne eller på skrå over hjørnet. 17

Hvis to yttervegger i en brannkonstruksjon danner en vinkel, som er høyst 135 0, skal det sikres, slik at det ikke brannen smitter horisontalt. Begge ytterveggene skal utføres i klasse REI 60 eller som vegg EI 60 og åpninger må tas med forbehold. Se vedlegg stueplan rom 1.20 Kantine. Veggen mot industrihallen er ført 2,5 meter forbi hjørnet på kantinen og har ingen åpninger på 2,5 meter. Brannceller E.O.B.A.B 5.2.4 Henvisning: Ifølge BR 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2, skal en bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. Eksempler på enheder: Gang, der er flugtvej. Et eller flere kontorlokaler mindre end 150 m2, hvis alle lokaler har direkte adgang til flugtvej. Værksted og kantine. De bygningsdele, som afgrænser en brandcelle, vil som regel yde den fornødne brandmodstandsevne, hvis de f.eks. udføres som bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60]. Mod uudnyttelige tagrum, som ikke kan eller må udnyttes, og som har en begrænset brandbelastning, kan den fornødne brandmodstandsevne opnås ved, at de adskillende væg- og loftkonstruktioner udføres som bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]. Tabell 18 i BR 5.5.2 stk 2: Forklarer hvilke dører som skal installeres i en branncelle. I dette tilfellet: Plassering av dør Brannmessige kvalifikasjoner Mellem brandcelle til personophold og flukgtvejsgang EI 2 30 (BD dør 30 M) Mellem brandcelle m. depot, køkken m.m. og fluktvejsgang EI 2 30 C (BD dør 30) Mellem to brandceller og typisk ikke lukket EI 2 30 C (BD dør 30) Mellem to brandceller og typisk lukket EI 2 30 - (BD dør 30 M) Enhver branncelle skal være avskilt fra bygningsdeler i klasse REI 60. Som vist eksempler på typiske brannceller, se Bilag: 01 DK Stueplan rom Kontorgang 1.01 og kontor 1.02 1.11og kantine 1.20 & 02 DK 1. Etasjeplan rom Kontor 2.02 2.06. Thekøkken 2.07. Arkiv 2.08. Kontorgang 2.01 En branncelle kan maksimalt gå over to etasjer, men det er ikke tilfelle her i denne undersøkelsen. 2.5.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger E.O.B.A.B 5.1.1 Henvisning: Generelt vill disse kravene gjelde for bygget i denne situasjonen, på grunn av mine brannceller overskrider ikke 150 m 2. Industrihallen har et areal over 1000 m 2 Vegg: K 1 10 B s1, d0 Loftoverflate: K 1 10 B s1, d0 Gulvoverflate: ingen krav Fluktvei: Vegg: K 1 10 B s1, d0 Loftoverflate: K 1 10 B s1, d0 Gulvoverflate: D fl s1 E.O.B.A.B 5.1.2 Henvisning: Loftbeklædningen kan betragtes som et nedhængt loft, hvis der mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion er et sammenhængende hulrum, hvis største højde overstiger 40 mm, og hvis hulrummet tillige har et volumen, der er større end 1,0 m 3 I situasjoner hvor det er nedhengt himling, skal himling systemet bestå av K 1 10 B s1, d0 materiale. Det er viktig at veggene føres igjennom den nedhengte himlingen, og en tett montering til etasjeskillene. 18

2.5.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, brandventilation Branddører Brandventilation E.O.B.A.B 4.1.4/5 & DBI vejledning 27Henvisning: Rum over 1.000 m2 BR 2010, kapitel 5.4, stk. 8 beskriver, at der i anvendelseskategori 1 og 3 enten skal installeres automatisk brandventilation eller automatisk sprinkling i rum, som er større end 1000 m2. Hensigten med kapitel 5.4, stk. 8 er at sikre, at der i store rum ikke opstår brande, som ikke umiddelbart kan kontrolleres. Udgangspunktet er, at der i disse rum skal være brandventilation, som kan aflaste rummet for røg og varme, så det bliver muligt at foretage en rimelig slukningsindsats. Udformes brandventilationen efter DS/EN 12101-2, 2, Brandventilation vil et aerodynamisk frit åbningsareal på mindst 10 m² pr. røgzone være tilstrækkeligt. Hovedmålet med brannventilasjon, er å utlufte røk og varme under en brann. Så personer kan benytte flukt vei uten påvirkning av kritisk røk og varme. Se Bilag: 01 DK Stueplan rom industrihall 1.27, her vill man se at hallen er et stort rom over 1000 m 2. Avsnitt nr to forklarer hvis man har 10 m 2 aerodynamisk fritt åpningsareal per røksone, vill dette være tilstrekklig som brannventilasjon (industrihallen er en røksone). Se Bilag 01 DK Stueplan rom industrihall 1.27. Aerodynamisk fritt åpningsareal vill si at takvinduene er koblet opp til brannvarslingssystemet (dette er installert i bygget), slik at vinduene åpnes automatisk ved en brann. 2.5.6 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne E.O.B.A.B 3.3 tabell Henvisning: Industrihallen er oppført i en etasje. Hallen er større en 1000 m 2, i tabellen kan vi se det står: Hvis bygningsdelen bærer mer enn 200 m 2 tak skal det bæresystemet utføres som R 30. I mitt tilfelle bærer ikke bygningsdelen mer enn 108 m 2 så bæresystemet har ingen krav til brannmotstandsevne. I praksis vill jeg brann isolert bæresystemets yttervegger, rundt branncellene. Slik at man sikrer branncellene. Se Bilag: 01 DK Stupeplan rom industri 1.24/6. Kontor delen i bygget, er oppført i to etasjer. Kravet til bæresystemet er R 60. Se Bilag: 01 DK stueplan - rom trapperom T1 til Kantine 1.20 Bilde nr. 6 Fra E.O.B.A.B 3.3 19