NORSK SLEKTSHISTORISK

Transkript

1 NORSK SLEKTSHISTORISK UTGIT AV NORSK SLEKTSHISTORISK FORENING OSLO 1934 EKSPEDERES AV CAMMERMEYERS BOGHANDEI,

2 ulitenx i 1661 og døde før Hr. Maltes 2. hustru Anna Matsdtr. levet i 1661 som enke paa Modum. Mag. Rasmus Hjort har ganske vist hat flere barn end de syv som er nævnt ovenfor, og der er forsaavidt intet til hinder for at den nordmand Morten Hjort (Marhus Cervinus) som studerte i Braunsberg i 158o'aarene kan ha været hans søn (Hist. Tidsskrift , Klosterlasse I~I), men derom vites intet. Et indicium er dog maaske at ovenn. Morten Lauritzen Sthen kan ha sit fornavn fra ham; isaafald maa Morten Hjort være død forinden I 595. Spørsmaalet om hvorfra denne familie Hjort skriver sig kan ikke med bestemthet besvares. Sandsynligheten taler for at den er dansk, og mag. Rasmus Hjorts ældste søns fornavn Jacob, som sikkerlig gaar paa farssiden, kan tyde paa at der er en blodsforbindelse med den bohuslenske presteslegt Hjort, som kom fra Odense, og hvori navnet Jacob forekommer. Mag. Hans Lauritzen Hjort (Cervinus) cfra Odense*, f. ca. I 550, blev 1577 sogneprest til Traslof og Varberg slot i Bohuslen og ca til Halinstad, hvor han døde 1617, 67 aar gl.; sønnen hr. Yacob Hjort blev sogneprest til Slattåkra og s~innen mag. FredrtX Hjort rektor i Halmstad (Skarstedt, fl. st.). Der var stor efterslegt efter disse i Bohuslen. Lidt om de aeldre beboere av gaarden Fliflet i paaberg. Av fhv. statsarkivar E. A. Thomle. Son1 det vistnok vil være bekjendt er den nulevende slegt Flzfet en gren av den ansete gudbrandsdalske slegt fra T o l- stad i Vaage, der er en av landets største og mest kjendte bondeslegter. Om Tolstadslegten og dens forgreninger har jeg paabegyndt en række artikler i <Bygd og Bondes, og jeg vil derunder ogsaa komme til at omhandle den gren, som kom til Fliflet ved at dragonløitnant Paul Hansen ToCstads søn Simen Paillsen i I 718 giftet sig med Eli Stenersdtr. Vaalen, enke efter løitnant Christen Torstensen FlzzfEpt. Derimot vil jeg her gi

3 nogen oplysninger om den slegt, som sat paa Fliflet før denne gaard kom over i Simen Paulsens eie. Jeg har i dette tidsskrift I s. 97, noten, uttalt, at Torsten Christensen FLzjet utvilsomt svar en søn av Chrkten Jacobsen Flt~2et, der i 1665 var 53 aar gl. og da brukte halvdelen av Fliflet. Han hadde da en stifsøn Lauritz Pedersen, 16 aar gl. og har vist faat gaarden ved at ægte enken efter Peder Fliflet., Dette er vistnok ogsaa det rette forhold. I aarene 1739 til 1745 førte Sinlen Paulsen fra Tolstad, som da var gift med Christen Torstensen Fliflets enke Eli Stenersdtr. Vaalen en odelsproces med Ole Larsen Jørstad om halvdelen av Fliflet, I hud 6 skind. og om 3 skind i plassen Haukelien (Hauklien), der bruktes under gaarden, idet han paastod at disse I hud og g skind var hans odelsgods. Ole Larsen hadde ved stevning av 4. decbr indstevnet Simen Paulsen til tinget 25. mai 1739, idet han oplyste, at halvdelen av Fliflet var kjøpt av hans far Lars Pcdersen Jørstad ved skjøte av 3. jan. 1679, tgl. 28. april s. a., av hans søskende Ole og Halvor Pedersønner og Anne Pedersdatter, gift med klokkeren i Faaberg Hans A. Ellingsen, og at hans far Lars Pedersen igjen ved skjøte av 3. mars 1712 for 45 I rdl. hadde solgt den til Eli Stenersdtr. Vaalen, der dengang var trolovet med sin forste mand Iøitnant CLiristen Torstensen, som selv ingen odelsret hadde til d is se ll/e hud i Fliflet. Ved sorenskriver Lars Zieglers dom av 16. juni 1739 blev imidlertid Simen Paulsen frikjendt for Ole Larsens tiltale, men procesomkostningerne blev ophævet. Saken blev indbragt for lagmanden Andreas Lachman, ved hvis dom av 16. jan Simen Paulsen blev dømt til" at fravike I hud og 5 skind i gaarden til fordel for Ole Larsen, der kjendtes odelsbercttiget dertil, mot at denne tilbakebetalte Simen Paulsen 367 rdl. 2 ort, hvori dog skulde kortes I I rdl. 18 sk. for gaardens slette bruk, og desuten betale i2 rdl. i procesomkostninger. Derimot tilkjendtes Ole ars sei ingen ret til 4 skind, som var tilloddet Christen Fliflets barn. Under saken oplystes det, at begge halvdeler av Fliflet, baade øvreparten og nedreparten, var blit brukt av Torsten Fliflet, der s e l v e i e t øvreparten og tillike brukte nedreparten som brukelig pant ifølge Lars Pedersens pantebrev paa 200 rdl. av 20. mars Da Christen Torstensen hadde hat nedreparten

4 i 20 aar, blev deiine del av Fliflet igjen indløst av Lars Pedersen, men Torsten Christensen vedblev at bruke ogsaa denne del av Fliflet mod avgift, indtil Christen Torstensen i I 7 I 2 kjøpte parten av Lars Pedersen for Eli Stenersdtr.~ penge. Simen Paulsen mente, at Ole Larsen ikke var boslidsmand, da han hadde flere andre gaarder, at han ikke hadde bevist, at han var nærmeste odelsmand, at de paastevnte I '/a hud i gaarden hadde været i hans kones besiddelse i over hævds tid, at Ole Larsens egen far, Lars Pedersen, som var pliktig til at hjemle ham gaarden, endnu levet og at det, endelig, heller ikke var lyst pengemangel i ret tid. Hvad Haukelien angik fremla Ole Larsen en panteforskrivelse cf r a h a n s f a r f a r, Peder FLzj'et til Torsten Rønnerud (matr.-nr. 121 Rannerud) av 2. nov. 1643, hvorved Peder Fliflet pantsatte 3 skind i Haukelien for I 5 rdl.; og herved vilde Ole Larsen bevise, at han ogsaa var odelsberettiget til denne del av Haukelien (halvdelen). Simen Paiilsen fremla derimot et skjøte av 29. sept paa 3 skind i Haukelien fra Gullik Holmsen Jørstad, hvis søn Holm Gullikseii forklarte, at faren hadde fortalt ham, at hans farfar Holm for 68 aar siden hadde kjøpt 3 skind i Haukelien fra Fliflet og bygslet 3 skind i plassen fra nedreparten Fliflet. Men Ole Larsen paastod, at de 3 skind, som Simen Paulsen hadde kjøpt i 1729, ikke var de 3 skind, han hadde stevnet paa. Lagmandens dom blev av begge parter indbragt for Overhofretten paa Akershus, av Simen Paulsen ved stevning av 27. mars 1741 og av Ole Larsen ved stevning av 20. jan Efter stevningen lot Simen Paulsen i juni og juli 1741 avholde en besiktelsesforretnihg over Fliflet og fremla en den I I. sept avholdt takstforretning, hvorved han vilde bevise, at det var saa langt fra at Fliflet var forringet, at gaarden tvertimot var forbedret. Ved Overhofrettens dom av 3. april 1745 blev ogsaa Simen Paulsen frifundet for Ole Larsens odelssøksmaal, underrettens dom stadfæstet, lagtingsdommen underkjendt og Ole Larsen ilagt 40 rdl. i procesomkostninger samt 10 rdl. til justiskassen. Av det saaledes oplyste fremgaar det, at Peder Fliflet var far av Lars Pedersen Jørstad og hans 3 søskende, hvis del i Fliflet han ved skjøte av 1679 tilforhandlet sig. Den anden halvdel av Fliflet, som i 1665 bruktes av Christen Jacobsen,

5 rnaa denne ha faat med sin kone, der rnaa ha været enke efter Peder Fliflet, da hans son Lars Pedersen kaldes for Christen Jacobsens cs 0 n*. Peder Fliflet i Faaberg gjorde 21. okt et makeskifte med bonden Torsten Christophersen paa Kinset (rnatr.-nr. 44, Kjensæt) i Biri, hvorved denne fik '/e hud i Kinset og Peder '/r hud i Rsnnerud (matr.-nr. I 2 I, Rannerud) i Faaberg. Denne Torsten Christophersen paa Kinset rnaa utvilsomt ha været den samme Torsten Rsnnerud, til hvem Peder Fliflet i 1643 pantsatte 3 skind i Haukelien, og som i et mandtal I uttrykkelig ogsaa opgis som eier av 1'12 hud i Fliflet. Det kan neppe være nogen tvil om, at en datter av denne Torsten Rønnerud (eller Kinset) har været gift fsrst med Peder Fliflet og efter hans dsd ca med Christen Jacobsen, hvis ssn Torsten Christensen har været opkaldt efter morfaren. Christen Fliflet var gift i 1661, da han 14. mars s. a. fremkom paa et ting i Faaberg og erklærte, at han cpaa sin kvindes vegne* hadde mottat de I5 rdl., for hvilke Peder Fliflet i 1643 hadde pantsat 3 skind i Haukelien til Torsten Ksnnerud. Derav fremgaar det vel at chaos kvindew rnaa ha været Torsten Ksnneruds arving 3: hans datter. Hun har muligens været den czidsel fli fl et^, som i et mandtal siges at eie 1'1s hud i Fliflet, mens den 0vrige halvdel av Fliflet tillikemed '/a hud (vel i Haukelien) samtidig eiedes av Peder Fliflet.' Peder Fliflets son Lars Pedersen, der var fsdt ca. 1653, levet endnu Han var 2 ganger gift og hadde i alle fald 3 scanner, nemlig i I. ægteskap Peder og Hans, der var 38 aar gl., da han 16. febr paa egne og ssskendes vegne lyste pengemangel, og i 2. ægteskap Ole Larsen J~rstad, der var dspt 4. mai 1701 i Faaberg, og 10. febr lyste pengemangel. Han levet endnu Lars Pedersen Jsrstads foran nævnte ssskende rnaa vistnok alle, muligens med undtagelse av datteren, være fsdt efter 1653, da de ikke nævnes i prestens mandtal av 1665 og altsaa endnu ikke var 12 aar gamle, og deres far Peder Fliflet rnaa være død far ' Fliflet og Rannerud nævnes allerede 18. januar 1330, da 6 mand skiftet gods efter Eistein og Anna paa Jorekstad (J : Jsrstad) i Faaberg mellem deres 6 barn: Bjarne, Alf, Gudrid, Rsnnaug, Margrethe og en datter gift med Tord Skakalok. (Dipl. Norv. V. s. 76 f.).

6 1660, men efter Selv om det antas, at han er død i en forholdsvis ung alder, kan han neppe ha giftet sig særdeles tidlig. Ti da han allerede i620 maa ha været voksen mand, men neppe har været gift før ca. 1650, maa han vistnok ha været over sine 50 aar, da han indtraadte i ægteskap. Christen Jacobsens søn Torsten Christensen FIzJet kan neppe være fsdt før Han døde paa Fliflet 1726, da der holdtes skifte efter ham 15. juni s. a. Han efterlot sig kun 75 rdl., saasom den salig mand selv hadde skiftet sin formue mellem sine barn, da han i 1718 opgav bruken av Fliflet. Hermed var alle hans barn fornøiet. Han synes forresten at ha været en noksaa vanskelig mand, som neppe kan ha levet i synderlig godt forhold til Simen Paulsen. Den 10. sept hadde han saaledes sak med Simen om sit føderaad av gaarden. Simen hadde stevnet ham til tinget for at hare paa de vidner, han agtet at føre om, hvorledes hans hustru Eli Stenersdtr. blev forlikt med Torsten om gaardens bruk, da skiftet efter hendes svigerforældre holdtes paa Fliflet vaaren I 7 I 8. Torsten forklarte da, at han var blit forenet med sønnen om et føderaad in natura eller en aarlig betaling av 20 rdl. Forøvrig skulde man holde sig skiftet av 14. sept efterrettelig. Saken kom senere ind for Overhofretten, ved hvis dom av g. mars 1724 det blev avgjort at Eli Stenersdtr. og hendes mand Simen Paulsen skulde beholde bruken av I hud 6 skind i Fliflet, saalænge de levet. Men naar de var døde, skulde gaarden komme paa skifte til deling mellem alle Torsten Christensens arvinger, alt i henhold til den kontrakt, Torsten hadde oprettet med sønnen og som senere var staaæstet av hans enke. Den g. sept var der atter proces mellem Simen Paulsen og Torsten Christensen, denne gang fordi Torsten ikke godvillig vilde avstaa Simen lagesild- og laksefiskeriet i Laagen, som altid hadde ligget under Fliflet. De blev imidlertid forlikt saaledes, at fisket ubehindret skulde følge gaardens bruk, men Torsten skulde ha '/n og - om fisket slog godt til - I tønde fisk aarlig. Endelig hadde ogsaa Torsten stevnet Simen til tinget 14. juni I 724, fordi han hadde overfaldt og spændt ham. Men da de førte vidner nok hadde hørt at der var uenighet mellem parterne, men ikke selv hadde set hvad der senere foregik, blev Simen ved sorenskriverens dom av I I. sept. s. a. frifundet for Torstens tiltale.

7 Torsten Christensen var gift med Anne Sivertsdtr., der overlevet sin mand, men vist maa vaere død kort efter ham, da hun ikke kan sees begravet i Faaberg, hvis kirkebøker begynder i Hvem hun var datter av, og hvor og naar hun var født, vites ikke. L)e hadde 3 barn [I-31: I. Clzristen Tarstensen Flzfet; han var født paa Fliflet, men kan ikke vaere født før ca. 1685, og døde i Trondhjem Han blev 18. okt korporal ved 2. komp. av Oplandske nat. inf.reg., 18. juni sekondløitnant ved I. komp. av den nye reserve og overgik I 5. aug med kompaniet til Iste Oplandske nat. inf.reg. Som saadan deltok han i krigen mot Sverige og tjenstgjorde i Trondhjem ved sin død. Gift i Faaberg (trolovet I8/s 1712 i Gausdal) 1712 med Eli Stenersdtr. Vaalen, f paa Vaalen i Gausdal og død paa Fliflet I. decbr. 1762, datter av lensmand i Gausdal Stener Svendsen Vaalen og Eli Jonsdtr. Fjerdrum. Kort før Christen drog til Trondlijem vaaren I 7 I 8 opgav faren, Torsten Fliflet, sit bo til deling mellem sine tre barn, idet han delte løsøret og opgav Fliflet av skyld 3 huder til sønnen Christen mot føderaad. Av gaarden eiet dog Christen halvparten eller I '11 hud, som han hadde kjøpt av Lars Pedersen Jørstad ved skjøte av 5. mars Skifte efter løitnant Christen Fliflet blev holdt paa gaarden 14. sept Enken fik 388 rdl. 2 ort 6 sk. og hver av hendes 2 døtre 91 rdl. I ort 15 sk. Dette skifte fik dog faren Torsten Fliflet og hans 2 svigersønner Ole Olsen Lundgaard og Peder Christensen Rønne ved en kgl. resol. av 3. juli 1722 opreisning paa, og ved en overenskomst av 14. juni I725 blev tvisten avgjort saaledes, at Eli Stenersdtr.~ 2 døtre av dette zgteskap skulde ha eiendomsretten til 1'1e hud i Fliflet, dog saaledes, at Eli og hendes 2. mand skulde ha bruksretten indtil nogen av arvingerne indløste disse 1'1s hud for 240 rdl. Efter traditionen skal Christen Fliflet paa dødsleiet ha anmodet sin ven Simon Paulsen om at gifte sig med hans enke. I 1719 blev i hvert fald Eli Stenersdtr. gift i Faaberg med Simen Paulsen Tolstad, født 1699 paa Tolstad i Vaage og død 21. mai 1765 paa Fliflet, søn av dragonløitnant, lensmand i Vaage Paul Hansen Tolstad og Anne Olsdtr. Rusnces. (I dette ægteskap fik hun 5 barn.) a. Berte Clzristensdtr., født ca paa Fliflet og d0d paa

8 Rotaas i Ringebu 1737, begr. 18 april. Skifte efter hende holdtes paa Rotaas 27 mars Gift 24. juni 1731 i Ringebu (trol. 7. april 1731 i Faaberg) med Peder Olsen Rotaas, f. paa Mælum i Ringebu 1702 og død paa Rotaas 1742, begr. 18. juni, 40 aar gl., søn av Ole Torgersen Mælum. Han hadde 2 brødre Ole Olsen Mælum og Torger Olsen Rindal. Skifte efter Peder holdtes paa Rotaas 20. juni 1742 og auktion i boet fra 5. til 7. juli s. a. Formuen utgjorde 922 rdl. og gjelden 233 rdl. I ort, saa det blev igjen til arv for barnene 668 rdl. 3 ort. Boet eiet I hud i Rotaas, mens barnene eiet den 2. hud ifølge skifte efter moren. Desuten eiet boet I skind i Fliflet, som manden hadde faat for 21 rdl. 2 ort. De hadde 3 barn: Ole, f. I 732, Christen, f og Østen, f og d0d kort efter moren. b. Anlre Drnothea Chnktensdtr. Flzfret, f. ca. I 7 I 7 paa Fliflet og død I. mars 1763 paa Øiestad i Land, 46 aar gl. Gift 24. juli 1736 i Faaberg med Pedey Olsez Slette, f paa Slette i Hedalen, og død paa Øiestad i Land 10. juni 1793, 80 aar gl., søn av Ole Olsen S!ette og Anne Pedersdtr. Veikle. Efter konens død blev han anden gang gift med enken Anne Nilsdatter Halmrast, ined hvem han ingen barn fik. I sit I. zgteskap hadde Peder Olsen derimot 10 barn. Om dem findes oplysninger i dette tidsskrift I s Beret Torstensdtr. Fltyet, født i 168o'aarene paa Fliflet og d0d paa Lundgaard i Faaberg efter 1728, da hun og hendes mand i live opgav sit bo til skifte mellem sine 6 døtre. Gift ca. I 700 i Faaberg med Ole Olsen Llrndgcrard, f. paa Lundgaard i 16701aarene, og han var derfor ikke en søn, men sønnesøn av den Ole Olsen, der sat paa Lundgaard 1665, go aar gl. og blind, og derimot søn av Ole Olsen den yngre, der i 1665 var 38 aar gl. (jfr. I, s. 97, noten). Skifte efter ham og hustru holdtes paa Lundgaard 15. april 1728, da ægtefolkene opgav sit bo til deling mellem deres 6 i live værende døtre, av hvilke den ældste Kari Olsdtr. da var gift med Ole Olsen Haave og den yngre datter Anne Olsdatter, f. ca. 1709, den 12. mai 1732 blev gift med Arne Christensen Ulland. Ole Olsen Lundgaard døde paa Lundgaard 5. okt. 1739, 70 aar

9 gl., og hadde 2 brcadre, Arne Olsen Lekshus l og Knut Olsen Mo. Da han ingen scanner hadde, gik Lundgaard over til den aldste datters mand Ole Olsen Haave, som med sine brcadre Amund Olsen og Syver Præsterud den 3. april 1724 gav broren Paul Olsen Haave (dcad 22. april 1762, 81 aar gl.) skjøte paa 2 huder 6'12 skind i <Hof* (3: Haave). Ole Olsen Lundgaard hadde 6 dcatre. Soni nævnt var Ole Olsen Lundgaard scannesen av den Ole Olsen der i 1665 sat paa Lundgaard, av skyld 3 huder 3 skind. Denne var fcadt 1575 og døde paa Lundgaard I 1665 var han go aar gl. og blind og eiet da hele gaarden, av hvilken han i 1642 kjcapte '/r hud av Gudmund Torgersrud. Han var gift med Helge Pedersdtr., der ogsaa dcade i De hadde 7 barn, nemlig: Ole Olsen Lundgaard, f (var 36 aar gl. 1665), Peder Olsen Ludgaard, f og dcad 1703 (han var gift med Ingeborg Matsdatter, men hadde ingen barn), Nils Olmt Nygaard, som hadde scannen Lars Nygaard, Knut Olsen, Michel Olsen, Ingrid Olsdtr. og Eli Olsdh.., som dcade 1676 og var gift 2 ganger, farst med Ole Thomesen Kastrud, d0d 1670, og derefter med Lars Smedsrud. Lundgaard har vist været delt mellem de 2 ældste scanner, Ole Olsen og Peder Olsen, men da Peder dede uten barn, er vel hans halvpart av gaarden falden til hans ældre bror Ole eller dennes sen Ole Olm, som i 1703 sat med hele Lundgaard. Han var gift med Beret Torstensdt~. Flzyet, med hvem han hadde fcalgende 6 dcatre: Kan' Olsdtr., f og d0d 28. juli 1767, var fcarst gift med Ole Olsen Haave, som fik Lundgaard og døde i 1734, ~g derpaa med Simen Pedersen Korsrud, en scan av Peder Christophersen Korsrud (1691), der i 1756 overdrog Lundgaard til Ame Christophersen Korsrud, som var gift med konens søsterdatter og selv var en brorscan av hendes 2. mand; i sit I. agteskap hadde Kari Olsdtr. en scan Ole Olsen Lundgaard, f. 1728, men han er vel død ung. Ing~borg Hans s0n var vel den Torsten Armsen Lrkshw, om hvem det i Faaberg kirkebok heter:.a0 1777, da Manden Torsten Arnesen Lexhus, der i Aarene 1767 og 68 ogsaa for sine (Laster?) af min Formand privatirn og publice var advaret, nu befandies at begynde og fortfare udi sine forrige Laster, Drukkenskab, Tynnnie i Huset og sin Velfærds Forndelse, og ikke efter alle Gmdus Admonitionis vildc lade sig rette, blev han under 17. Juni angivet for F0gden.r

10 Olsdtr., f Anne Oisdtr., f og gift 12. mai 1732 med Arne Christensen Ulland, d0d 1763, hvis datter Beret Arnesdtr., f. 1738, blev gift 27. jan med Arne Christophersen Korsrud, s0n av Christopher Pedersen Korsrud, som igjen var bror av Simen Pedersen Lundgaard; han overtok i 1756 Lundgaard, som han 8. okt solgte til s0nnen Ole Arnesen. Bevet Olsdt~., f. 171 I. Kirsti Olsdh.., f. 1713, og Mari Olsdtr., f Arne Christophersen og Beret Arnesdtr. Lundgaard hadde 3 barn: Ole Arnesen Lundgaard, gift med Anne Christensdtr. Flifiet (jfr. Fam. Thomle, c. 78), Christopher Arnesen Jorstad, gift med Marthe Christensdtr. Fliflet (jfr. Fam. Thomle, s. 78) og Sidsel Arnesdtr., gift med Simen Olsen Reistad. 3. A m Tmstmdtr. Flz$et, f. ca paa Fliflet og d0d 12. juli 1770 paa Rsnne i Faaberg, 73=/4 aar gl., blev ca gift i Faaberg med Pedeg. Christensen Rsnne, f. paa Rsnne i Faaberg ca og d0d der 24. jan. 1758, 72 aar gl., s0n av Christen Pedersen Rsnne og Gunhild Eriksdtr., hvilke begge dode sanitidig i 1719, da skifte efter dem holdtes paa Re~nne 6. juni. De efterlot sig 3 sprnner og en datter Anne Christensdtr., som var gift med kapt. des armes Henning Larsen Vingnes (d0d 10. decbr. 1759, 80 aar gl.). Den g. juni 1720 fik Peder Renne skjøte paa de deler av Rsnne, 3'12 hud I'/S sk. med bygsel, som paa skiftet efter foraldrene var falden paa de 0vrige arvinger, Erik Christensen Onsum,' Ole Christensen (Bj~lrnstad?) og sergeant Henning Larsen Vingnes (jfr. dette tidsskrift I, s. 107). Eiik CArUtrnsen fik Onsum, av skyld 3 huder 6 skind ved sit giftermaal. Den 18. mars 1715 holdtes der skifte paa Onsum efter sal. Amund Olsen, der efterlot enke Anne Olsdtr. med q detre: Kari, Ssnnef, Anne, 25 aar gl., og Sidsel, 18 aar gl., men ingen senner. Kari var gift med Ole Baarud og Sennef med Peder Boleng. Enken skulde vedbli med bruken av Onsum, men man senere ha avstaat gaarden til fordel for sin ældste datters svigersen Erik Christensen Onsum, der i. gang var gift med Ole Baamds ældste datter Beret Olsdtr. Hun dede paa Onsum i 1733, og skifte efter bende holdtes der 7. april De hadde 4 barn: Guiibild, f. 1727, tvillingerne Amund og Kari, f. 1730, og Anne f. 1733, d0d 1774 og gift med Peder Eriksen Øvre Jrarstad. Amiind Eriksen fik Onsuin efter faren, men solgte gaarden 2. jan. i779 til svigersennen Ovren fra Slette i Hedalen (jfr. dette tidsskrift I, s. 104 og ga), der var gift med Beret Amundsdtr. Onsuin.