GJERPEN EN BYGDEBOK UTARBEIDET AV PROVST J. L. QVISLING SOGNEPREST TIL GJERPEN DEN HISTORISKE BEL

Transkript

1 / GJERPEN EN BYGDEBOK UTARBEIDET AV PROVST J. L. QVISLING SOGNEPREST TIL GJERPEN DEN HISTORISKE BEL II < KRISTIANIA 1919 I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. (W.NYGAARD)

2

3 GJERPEN

4 dw.

5 GJERPEN EN BYGDEBOK UTARBEIDET AV PROVST J. L. QVISLING Sogneprest til Gjitrpen DEN HISTORISKE DEL II a Nasjonalbiblioteket Oepotbiblioteket KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO (W. NYGAARD) 1919

6 DET MALUNGSKE BOGTRYKKERI

7 FORORD Bygdeboken «Den historiske om Gjerpen del, I», indeholdt næst eni kort den indledendei 1917 trykteoversigt begyndelse, over prestegjeldet, først en utførlig fremstilling av kirkernes og presternes historie med tilføiede oplysninger om klokkere og organister. Der efter behandlet den menighetsforholdene i ældre og nyere tid, hvor paa fulgte en længere fremstilling av skolevæsenets historie. Hertil var der fai et, som overgang, et par avhandlinger, én om amtmændene i Bratsberg, der omtrent alle hadde været bosatte i Gjerpen, og én om folkebevægelsen, særlig om dødelighetsforholdene, i Gjerpen i ældre tid. I denne fortsættelse, hvormed første bind avsluttes, følger nu en længere række saadanne historiske avhandlinger av for skjellig indhold, længere og kortere, delt i to avdelinger: tiden for og tiden efter Jeg har ogsaa færdig av andet bind, til begyndelse av en «gaard historie», et indledende avsnit, som temmelig utførlig behandler 5 av bygdens største og merkeligste gaarder, gamle historiske herre gaarder at kalde, hvis historie derfor tør forutsættes at være av mere almen interesse. Derefter skulde saa efter den lagte plan følge en mere omfattende almindelig gaardhistorie, om der kan bli nogen, som vil paata sig dens utarbeidelse. Efter den nærmest av mig utkastede plan skulde saa endelig følge et avsluttende tredje bind, hvori bygdens øvrige kommunale institutioner behandledes, dens forskjellige næringsveier, koramu nikationer m. m. Hvorvidt det vil gaa hermed, som med den foran nævnte almindelige gaardhistorie, er endnu meget usikkert, saavel hvad de dertil nødvendige pengemidler som de dertil skikkede og villige forfattere angaar. Jeg kunde hat lyst til med det samme at utgi den allerede fær

8 dige, av mig utarbeidede del av gaardhistorien; men dermed maa det under de nuværende usedvanlig vanskelige trykningsforhold, især hvor det gjælder medtagelsen av adskillig billedstof, utstaa indtil videre. Denne avsluttende del av første bind, hvori der for holdsvis kun er medtat meget faa billeder, er jeg ved statsminister Gunnar Knudsens liberalitet sat istand til allerede nu at la utkomme. Jeg tilføier her et par rettelser av nogen mindre feil, som ind løp i første del: Side en bemerkning om Slemdals kirke, der skulde være tilføiet som note under teksten, men er blit sat op i teksten som gjældende Gjerpen kirke; Side 34 er altertavlen i Luksefjeld kapel angit at være av en italiensk mester; den er et kjendt billede av Rubens. Side 137 er det, efter Krog Steffens bok om Kragerø, sagt om amtmand Nils Adelers hustru, Anna Sletter, at hun tidligere hadde været gift med en tolder Piilgaard i Langesund; det var Adelers datter Anna, som var gift med ham. J. L. Quisling.

9 FORSKJELLIGE MINDRE STYKKER AV HISTORISK INDHOLD i FRA TIDEN FØR 1814

10

11 OFFICERER BOSATTE I GJERPEN I ATTENDE AARHUNDREDE Ved1628 denblev norske Telemarken landmilis's lagtoprettelse til «Tunsbergs av Kristian regiment» den og fjerde var i dette regiment med i «Hannibalsfeiden» og i «Krabbe krigen» Og som Telemarkens bygder vistnok ogsaa Gjerpen og de ovrige prestegjeld i Bamble provsti. Regimentschef var fra 1640 utover Vincens Bille. Da Bohuslen taptes ved freden til Ros kilde i 1660, opløstes Tunsbergs regiment og omordnedes til «Smaa lenenes regiment», mens Telemarken og Bamble væsentlig gik over til «Vesterlens regiment». I «Gyldenlovefeiden» stod dette regiment forst under oberst Mogens Krag og efter hans død i decem ber 1676 under Kristian Vind. Exercerpladsen laa ved Skienselven, først paa østsiden i Gjerpen, nedenunder Borge, senere paa vest siden i Solum paa en rummelig slette, Graatenmoen eller som almin delig sagdes: «Graatarmoen» søndenfor det lille strandsted Graaten, Under «den store nordiske krig» økedes hæren, og baade Smaa lenene og Vesterlen deltes i to regimenter, hvorav Grenland og Tele marken utgjorde «første Vesterlen-». Til første Vesterlen hørte da 10 kompanier, deriblandt, som nye, det Bambleske, det Eidangerske og det Gjerpenske. Ved det 18de aarhundredes begyndelse hadde sol dater av dette regiment, fordelte i hvervede danske regimenter, blit transporteret avsted til utenlandske kamppladser og hadde tat del i den spanske arvefølgekrig paa Vilhelm av Oraniens og den Habs burgske keisers side mot Frankrigs konge Ludvig den fjortende. I den store nordiske krig mot Sverige var første Vesterlen paa tog østover til Bohuslen under Løvendals overkommando fra , da Fredrik den fjerde gjorde det sidste forsøk paa at ta Bohuslen tilbake. I 1717 var endel av første Vesterlen: Eidanger, Gjerpen, Sau 1 Gjerpen. 11.

12 2 GJERPEN bered, Heiddal, Granshered, Tinn, Hjartdal, Seljord og Bø igjen lagt under andet Smaalenske regiment, hvis chef da var Sten Blix. Blix gik senere over til at være chef for første Vesterlen. I sendtes første Vesterlens regiment ned til Holsten, da det saa ut til krig med Rusland. Brugman var da dets chef, bosat i Gjerpen eller Skien. I 1788 var regimentet under kommando av oberst Gude med paa toget til Bohuslen. Gude var vistnok ikke bosat i Gjerpen. I 1789 opreltedes «Det telemarkske nationale infanteri regiment», hvis soldater hadde røde kjoler med grønne opslag; men dette navn svandt igjen ved Karl Johans store reduktion av den norske armé i Jeg indleder rækken av de i Gjerpen i det 18de aarhundrede bo satte officerer med et par, som maaske alt var flyttet fra Gjerpen, inden det 18de aarh. gik ind: Kapteinløitnant Heiermann. Hans «slegfredbarn» begravedes dom. exaudi 1686, 11/2 aar gammelt. Det synes ikke at ha angrepet hans honnør videre, at han hadde hat et slikt barn; i alle fald er kaptein Heiermann i 1693 fadder i Gjerpen sammen med saa høi agtede officerer som brigadier (general) Arnold og oberstløitnant Leegaard. Aaret efter, i 1694, er han endog fadder hos selve sogne presten i Gjerpen, Ole Flor, sammen med amtmand Adeler og bri gadier Arnold. Senere forekommer ikke hans navn i kirkeboken. Han synes at ha bodd paa Otterholt oppe i øvre Gjerpen. Løitnant Ole Jonassens «kjeriste», d. e. hustru, begravedes i Gjer pen i september Anderledes forekommer ikke hans navn i kirkeboken; men det synes dog at vise, at han har været bosat her. Jeg gaar saa over til en meget celeber officer: Johan Arnold. Johan Arnold var tysker, født i Sachsen 18de januar Han var søn av landdommer Arnold i Lindenau i kurfyrstendømmet Sachsen. Hans mor het Anna Leschely. I sin tidlige ungdom gav han sig i svensk krigstjeneste under den be rømmelige krigshelt Karl Gustav, men fangedes av danskerne i slaget ved Nyborg og gik saa efter freden i 1660 og Karl Gustavs død i den danske konges tjeneste og giftet sig nogle aar senere med en dansk dame. Til Norge kom han litt efter, først i sekstiaarene, som kap tein ved dragonerne, blev i 1677 oberst og chef for Akershuske regi ment og deltok med stor dygtighet i Gyldenløvefeiden. I 1682 kom han som chef for Vesterlen paa disse kanter. I 1700 blev han general 1 Paa monumentet paa Gjerpens kirkegaard er hans fødselsaar feilagtig gjengit med 1658.

13 GJERPEN 3 major eller «brigadier», som han sedvanlig titulertes, kjøpte Borge stad og døde der ste juni 1709, 71 aar gammel. Han kom altsaa ikke med i den nye krig. Den ste september indsattes hans kiste i det Amoldske likkapel, som han hadde opført bak koret i Gjerpen kirke. Paa en sort fane, der hang over hans kostbare kisle, stod der føl gende indskrift: Herunder hviler høiædle og velbaarne herre hr. Johan Arnoid. Paa en graa fane stod der: Kngl. M. til Danmark og Norge o. s. v. hoibestalter generalmajor, fød i Sachsen aar 1638 den 18de januari, med største ære tjent 3 danske konger, død i Norge udi sin lyksalige og høie alders 71 aar og 3 maaneder 1. I Brække museum opbevares der fra hans kiste to vaabenskjold med hans vaaben: 3 ekenøtter paa et skjold, videre 2 «sorgende krigere», et symbol paa døden og et krucifiks. Som hr. Johan Arnold hadde yndest hos kongerne, hadde han ogsaa yndest hos kvinderne; ti han var ikke mindre end fire ganger gift: først, i 1668, da han var 30 aar, med Anna Stadsgaard, saa i 1677 med Sofie Amalie Gedde, saa i 1682 med Gertrud Iserberg og endelig i 1692 med den rike enke Anna Klausdatter, datter av den ansete, da avdøde lagmand Klaus Andersson paa Brække. Arnold var da 54, fru Anna 33 aar. Hendes første mand Stig Andersson Tonsberg var død et par aar i forveien, Gertrud Iserberg var dansk som hans to tidligere hustruer, datter av kjøbmand Herman Iserberg i Kjøbenhavn. Hun døde paa Gimsø den 3die juni 1687, 321/2 aar gammel, og blev indsat i Gjerpen kirke 26de samme maaned. Paa hendes kiste, der opbevares i Brække museums gravhvælving, staar følgende rimede inskription: /. H. S. 3 Her skjules under disse hord et legem, som til dyd var gjord, af navn fru Giertrud Iserbergk, i aanden gjæv, i troen sterk. Hr. oberst Arnold, hendis mand, ei hende nok besørge kand; 1 Nøiagtig var det jo over 4 maaneder: 18de januar ste juni. 2 Om fru Anna Arnold vil der bli utførlig fortalt under storgaardeu Borgestad. 3 I. H. S.: Jesus Hominum Salvator, d. e. Jesus menneskenes frelser, er en hyppig forekommende forkortelse.

14 4 GJERPEN ti hun var from oc dydefuld, hun ædel var, trofast oc huld. Men det mod døden hjalp dog ei ti sjælen gik den bedste vei, til himmelen, hvor den alt er, om kroppen end maa hvile her. I tre og tredivt' aar hun var, da man til graven hende bar. Ei mer nu tællis hendis aar; ti hun for Lammets trone staar. Anna Stadsgaard og Sofie Amalie Gedde har neppe engang naadd hendes alder, da døden tok dem bort. Likprækenen over Gertrud Iserberg, som holdtes av Gjerpens presten Ole Flor, blev trykt i Kjøbenhavn in quartoi. I det old nordiske museum i Kjøbenhavn opbevares et paa høirød atlask trykt bryllupsvers, som var forfattet til hendes bryllup med Arnold den 14de juni Ifølge Gjerpens ældste ministerialbok blev den 28de juni 1683 et kun nogle dage gammelt barn til «obrist Arnold» indsat i «sakristiet». Det maa ha været hendes første barn. Ti aar efter fru Gertruds død blev ogsaa hendes andet barn, Elsebe, da 13 aar gammelt, i 1697, indsat i kirken. Platen paa lille Elsebe Arnolds kiste er ogsaa bevaret i museet. Indskriften paa den lyder saaledes: Her hviler den høiædle og velbaarne jomfru Elsebe Arnold, fød paa Gjemsø kloster den 12te september anno Hendis fader, høiædle, velbaarne Johan Arnold, Kngl. Maj. velbestalter brigadier og obrister udi Norge; hendis moder var høiædle og velbaarne frue Giertrud Iserberg. Denne nu salige jomfru døde i Scheen den Bde januarii 1697 udi hendis 13de aars alder. Gud give hende glædelig opstandelse. Saa følger et langt vers, hvorav en del skal anfores: Jeg Elsebe Arnold hviler her, salig i Gud hensoven. Da (Gud i?) min spæde barndoms tid min moders haand bortkaldte og hende til det evig liv, til herlighed udvalte, 1 Det blev derimot ikke tilfælde med David Monrads vidløftige likpræken over generalen. Der var git approbation til dens trykning; men der blev intet av med trykningen, hvad enten nu arvingerne fandt det for dyrt, eller det var av andre grunde. ' 2 Personalhistorisk tidsskrift, B. I.

15 GJERPEN 5 Gud mig ikke moderløs dog længe lod forblive, men Gud, al trøstes Gud, mon mig en anden moder give, som været mig en moder from, ja kjærlig mod mig vaaren, som hun mig havde kjendet selv under sit hjerte baaren. De havde glæde steds af mig udi min opveksts dage; men som jeg stod i bedste flor, ved døden jeg bortrives, dog derimod i himmeltog til evig fryd indlives, hvor jeg som grønnen palmetræ staar for Guds riges trone og sjunger Herren evig lov; han gav mig livsens krone. En fuldsøster av Elsebe: Charlotte Amalie Arnold vokste op og blev Ilte december 1703 gift med den dengang rike assessor kan celliraad Joakim Borse. Hun overlevet længe sin mand, der senere uforskyldt kom i smaa kaar; men hun fik dog bli boende paa deres vakre eiendom Fjære gaard i Solum til sin død, der vistnok ikke indtraf før omkring I fattigdom levedes dengang ofte længer end i overflod 1. Hans Jakob Arnold var søn av Johan Arnold i hans første egte skap med Anna Stadsgaard, født aaret efter deres giftermaal den 21de april Han blev løitnant i 1690, tok del i krigen i Nord tyskland og steg under den til generalmajor. Han blev kommanderende general i Norge, blev generalløitnant, ridder av Ele fantordenen og endelig i 1749, i sit 80de aar, feltmarschal, visselig den eneste officer i Norge, som har baaret denne høie titel. Han maa antagelig endda ha været nogenlunde i vigør; ti han døde først julaften 1758 i sit 90de aar. Hans kiste blev ført til Gjerpen og indsat i det Arnoldske kapel den ste juni 1759; til den tid hadde den staat i et likkapel i Kristiania 2. 1 Om hendes mand og i det hele om familien Borse mere under Borgestad. 2 Naar det i Ankers «Generalpersoner» siges, at han blev indsat i det Rappeske kapel i Gjerpen kirke, er dette naturligvis en feil, som vel skriver sig fra, at hans kiste i mellemtiden stod i dette kapel ved Vor Frelsers kirke.

16 6 GJERPEN Feltmarschal Arnold har vistnok været en mer end almindelig dygtig mand med stor fortjeneste av Norges forsvarsvæsen. Han fik istand skiløperkompanier og landeværn, likesom der i Kristiania efter hans initiativ ved kngl. reskript av 16de de cember 1750 oprettedes «Den matematiske skole for befalingsmænds børn, der ønsker at uddannes til officerer». Denne skole var oprindelsen til «Den kongelige norske krigs skole», hvilket navn skolen fik i Feltmarschallen var skolens første chef. I Gjerpen var han hjemme paa Borgestad av og til, saa længe gaarden tilhørte hans forældre. Saaledes var han som H. J. Arnold. kaptein, sammen med sin nye stedmor Anne Klausdatter, fadder hos hendes bror assessor Anders Klaussøn. Som generalmajor opholdt han sig en længere tid i Stockholm, hvor en 7 aar gammel datter av ham døde og 27/ blev indsat i familiebegravelsen ved Gjerpen kirke. Han var nemlig 30te november 1702 blit gift med jomfru Karen Tonsberg paa Borgestad, en datter av hans stedmor fru Anna i hendes første egteskap med Stig Anderssen Tonsberg. Han og hans hustru var saaledes hvad man kalder «sammenbragte børn». Hun døde i 1734 og blev 19de november samme aar indsat i familie begravelsen. De hadde følgende børn: Kristian Kristofer, som 1733 blev fændrik i garden, 1735 løit nant, 1736 kaptein, 1739 major. Han fik avsked allerede 1743 og døde ugift i Han døde altsaa forholdsvis ung fra en velbegyndt militær løpebane og har maaske i flere aar været sykelig, naadde vel altsaa ikke engang morens alder. Johan Fredrik, han døde likeledes ugift, men blev dog en gam mel mand, da han først døde i Han hadde titel av geheimeraad. Katarina Elisabet blev gift med den danske greve Kristian Wedel til Wedelsborg. Hun døde alt i 1736, to aar efter sin mor, og blev kun 27 aar gammel. Anna Johanne, opkaldt efter begge bedsteforældrene, blev ogsaa gift, nemlig først med oberst Fredrik Schlanbusch og efter hans død anden gang med major Johan Fredrik v. Woldenberg, altsaa begge gange med høie militære, likesom søsteren var blit gift med en greve. Med Schlanbusch hadde hun en søn, der dog alt døde som barn. Med

17 GJERPEN 7 sin anden mand hadde hun en søn Kasimir, der var født Bde mai 1737, avancerte til kaptein, men døde alt 29de juni 1761, kun 24 aar gammel. Anna Johanne Arnold var sindssyk i en lang række aar og var blit det, alt før hendes søn kaptein Woldenberg og hendes gamle far døde. I denne sørgelige tilstand levet hun i Kristiania helt til sin død 25/ Hun døde uten at efterlate sig arvinger, hvor for hendes eiendele tilfaldt hendes ovennævnte ugifte bror Johan Fredrik, der imidlertid ogsaa døde samme aar som hun l. Fredrik Schlanbusch, general H. J. Arnolds ovennævnte sviger son, gift med hans datter Anna Johanne, var søn av oberberghaupt mand paa Kongsberg Heinrich Schlanbusch og født 27de april Det maa ha været en ualmindelig dygtig mand, da han allerede i ung alder var avanceret til oberst. Han døde desværre 29/6 1727, kun litt over 38 aar gammel, mens han tjenstgjorde i Holsten. Hans kiste førtes op til Norge og indsattes i familiebegravelsen ved Gjer pen kirke. Paa kisteplaten, der opbevares i Brække museum, læses følgende inskription, der trods tidens smagløse overdrivelser dog godtgjør, at det maa ha været en udmerket mand. Der staar: Herunder hviler den høiædle og velbaarne Hans Kngl. Maj. til Danmark og Norge forhen velbestalter obrister for det første Aggers husiske nationalregiment, nu salig hos Gud Friederich von Schlan busch, fød MDCLXXXIX den 27de aprilis, død MDGCXXVII den 29de junii, der var tvende gange gift og efterlod tvende børn samt hos alle et berømmeligt minde; ti hans anseelse, venlighed og om gjængelse var behagelig for alle. Saa følger i rimform en meget sterk ros over ham som militær: Dyd, troschab, mod og dapperhed og hvad som giver ære, det kunde hver i mange led af hans eksempel lære 2. Med Schipio og Hannibal, med Pyrrho og Eugen han nok var kommen udi tal, om døden ei hans bane 1 Samtidig med ovennævnte Karen Tonsberg, generalens senere hustru, var der vistnok ogsaa en anden jomfru Karen Tonsberg paa Borgestad. Hun blev gift med Anne Arnolds bror Anders Klaussøn, assessoren, men døde ganske ung allerede Hun var maaske en datter av fru Annas svoger etatsraad Matias de Tonsberg. 2 I disse laante rim er forfatteren litet original, desmere blir han det i det følgende, men vistnok med endnu mindre poetisk held.

18 8 GJERPEN for tidlig havde fældet *. Han derpaa har gjort prøve, der han saa ofte modig kom i kamp med svenske løine -. I krigens kugleblandet ild var han en salamander, enfin (d. e. kortsagt) han var soldat saa snild som fordum Alexander. Det er vel en gammel latinsk skolemester, som har produceret dette. Samtidig med indsættelsen av bedstemorens kiste i likkapellet, 19/n 1734, indsattes ogsaa den lille dattersøn, der var død i Holsten henimot 4 aar efter sin far. Hans mor maa altsaa være forblit der nede. Kisten hadde tysk inskription. Den lille gut var opkaldt efter bedstefaren, general H. J. Arnold. Inskriptionen lyder saa: Es ruhet hier in Gott der tugendsame Knabe Hans Jacob Schlan busch, gebohren in Norwegen den 20. Martii 1726, gestorben in Rendsburg den 2. April 1731, dessen Eltern sind gewesen weiland Obr. Friederich Schlanbusch und dessen Mutter Anna Johanna Arnoldt. Gott verleihe dem Corper in der Erden eine sanfte Ruhe und am jiingsten Tåge eine froliche Auferstehung und Vereinigung mit der Seelen zum ewigen Leben. Ogsaa Anna Johanne Arnolds son i hendes andet egteskap, den unge kaptein Kasimir v. Woldenberg, blev bragt til hvile i Gjerpen kirke. Paa hans kiste staar følgende eiendommelige inskription: Spør nogen, hvo det er, som nu i graven sættes. kan med sandfærdighed til svar igjen berettes: 1 er er nedlagt en kvist af store Arnolds rod. af sind, af dyd og held, af hjertet eiegod, nemlig den velædle og velbaarne Casimir Heinrich von Woldenberg, Kngl. Maj. velbestalter capitaine ved det første Aggershusiske infanteriregi ment, fød den Bde Maj 1737, død den 29de Junii Endnu nogle tilføielser om familien Schlanbusch: Oberst Fre drik Schlanbusch's far, Heinrich Schlanbusch, blev indkaldt fra Tysk land i 1685 og var berghauptmand paa Kongsberg i 20 aar, til han 1 Her er billedet likesaa uheldig utført, som det er gaat gall med rim og stavelsemaal. 2 Maa være feilskrift og indeholder vel et rim paa «prøve» muligvis «løwe», den svenske løve, Karl XII og hans mænd.

19 GJERPEN 9 døde i Fredrik Schlanbusch var allsaa født i Norge. Heinrich Schlanbusch efterfulgtes paa Kongsberg av sin anden søn Johan Ludvig, der dode paa Kongsberg i En tredje av hans sønner Theodor Georg blev eier av Eidsvolds verk*. Der var her i landet nogenlunde samtidig ogsaa et par andre hoiere militære av navnet Schlanbusch, nemlig Friederich Heinrich Schlanbusch, der omkring 1738 var generalmajor i Bergen, og, tilhørende et senere slegtled, Heinrich Georg Schlanbusch, født 1719, død 1785, generalmajor fra En datter av kancelliraad Joakim Borse og Charlotte Amalie Arnold, altsaa en datterdatter av Johan Arnold paa Borgestad, het Anne Kristine Borse og var gift med kaptein Tode paa Tinn 3. Til vedlikehold av det Arnoldske likkapel var der ved skiftet paa Borgestad efter generalmajor Arnold og frue blit utlagt et bruk i Løberg, der efter feltmarschallens død i 1759 blev solgt, og salgs summen, 300 riksdaler, utbetalt til sønnen geheimeraad Johan Fre drik Arnold. Da denne ugifte mands arvinger, søsteren Katarina Elisabet Wedel til Wedelborgs familie, ikke hadde nogen interesse av det Arnoldske likkapel her oppe i Norge, blev baade vedlikeholdet forsømt og den dertil avsatte kapital borte 4. Og tilslut båres de saa alle ut paa kirkegaarden,hvor deres fællesgrav er like ved det gamle kapel. Men at de hviler der og saaledes for altid er «bosatte» i Gjer pen, faar være min berettigelse til at ta alle disse med i denne av handling. Nu gaar jeg igjen videre til officerer, som virkelig har bodd i Gjerpen i det 18de aarhundrede. Arnt Krag. Han var søn av chefen for Vesterlens regiment Mogens Krag, der, som nævnt i indledningen til denne avhandling, var død i december 1676, ved krigens begyndelse. Hans mor het Helvig Amtsdatter von der Kuhle. Arnt Krag var altsaa opkaldt efter morfaren Arnt von der Kuhle, hvem nu denne person har været. Arnt Krag avancerte efterhaanden helt op til sin fars charge og blev tilsidst chef ikke for Vesterlens, men for første Smaalenske infanteriregiment. Det gjorde, at han tilsidst maatte forlate Gjerpen og dra østover. Imidlertid var det sterke baand, som hadde bundet ham her. Som major var han nemlig den 10de januar 1702 blit gift med Kristine Elisabet Tonsberg paa Borgestad, en soster av Karen T. 1 Se jubilæumsskriftet «Eidsvold» om Eidsvolds veri 2 Se Langmuth, Stamtavle over familien Schlanbusch, universitetsbiblioteket 3 Personalhistorisk tidsskrift. * «Personalia» i riksarkivet.

20 10 GJERPEN Tonsberg, der henimot slutten av samme aar, den 30te november 1702, blev gift med Hans Jakob Arnold, som likeledes da var major. Der maatte høie officerer til for at kunne ta disse jomfruer! Bru dene var døtre av fru Anna til Borgestad i hendes første egteskap med Stig Tonsberg. Krag bodde de første aar av sit egteskap hos svigerforældrene paa Borgestad. Den 30te august 1704 døptes derifra hans første barn, datteren Katrine Antonette. Krag var da avanceret til oberstløitnant. Den 12te mars 1706 døptes hans andet barn, søn nen Kristian. Han blev i sin tid likeledes officer, tok avsked som major og bodde da paa Nes paa Romerike. Den 2den august 1707 døptes det trejé barn, datteren Anna Sofia; det blev altsaa 3 børn paa mindre end 3 aar! Krag var da flyttet op til Menstad, litt nor denfor Borgestad, nærmere Skien. Baade Krag og fruen maa ha været avholdte folk, at dømme efter at de ofte var faddere. Saaledes oberstløitnant Krag hos fændrik Usler i 1706, hos kaptein Fien samme aar og hos Fiens svoger Kai Børting Fruen var sidst nævnte aar fadder hos Erik Smed, hvad der viser, at hun ikke var stor paa det. Desværre døde ogsaa hun saa ung, kun 29 aar gam mel, den 19de juni 1709, og flyttedes til det stille lille rum bak kirken otte dage efter, den 26de juni. Paa hendes kiste var der følgende inskription: Udi opstandelsens haab hviler herunder høiædle, velbaarne og hos Gud nu salige frue fru Christine Elisabeth Tonsberg, som begyndte livet aar 1680 d. 20de Augusti, efter 71/2 aars kjærligt egteskab endte livet 1709 d. 19de Junii fra sin hjerteelskende kjæriste høiædle og velbaarne obristløitnant hr. Arnt Krag. Es. 60, v. 20: Din sol skal ikke mere gaa ned, din maane skal ikke mere miste sit skin; men Herren skal være dit evige lys, og dine sorgis dage skal have ende. Og saa synges der: \ Her sover englesødt den dydekrans og krone fru obristløitnant, som lever for Guds trone. I Skien hende Gud liv, jordebolig gav, paa Menstad sagtelig sin muld hun rysted av. Hr. Arnt Krag, som her var hendes egte hjerte, fandt udi hendes død en fast ulæglig smerte. Hans englelige ven for op til Herrens stol; her er kun skyggen af den dydfuldkomne sol.

21 GJERPEN 11 Har ikke disse høiædle jomfruer nogen gang, da de satte brude kransen paa sig, kommet til at tænke sterkere over, hvor snart denne krans kunde komme til at ombyttes med dødens? Mørknet aldrig nogen angest derfor bryllupsfestens glæde for dem? Efter hustruens død nævnes ogsaa «oberst» Krag endnu nogle gange som fadder i Gjerpen; men han har vel nu bodd med sine børn i sit nye kom mandodistrikt. Han døde ikke mange aar efter fra sine moderløse smaa, den 16de juli 1718, altsaa under krigen. Det kan ikke sees, at hans kiste blev ført til Gjerpen. Ved hans første barns daab i 1704 var følgende faddere: general major Arnold og frue, kaptein Offenberg og borgermester Weyer samt fru cancelliraad Borse og sekretær Leopoldus's «kjæriste» fra Vold. Fogden Hans Krag paa Mæla, som blev begravet 9de januar 1714, kun 36 aar gammel, kunde man tænke var en yngre bror av Arnt. Han var født mot slutten av 1677, og da oberst Mogens Krag døde i december 1676, er det jo ikke ganske umulig; men der kan ikke sees at ha været nogen nærmere forbindelse mellem disse to i Gjerpen, skjønt de jo ikke bodde mer end en knap 1/2 mil fra hver andre. Kristian Mechlenburg var fra Drammen, hvor han blev født paa Bragernes 15de april Omkring 1680 blev han gift med Vibeke Beate Bagge, som blev begravet 18de januar 1692 der, hvor han da har været bosat, som ikke var Gjerpen; men snart efter maa han være kommen hit og blit kjendt her, hvor han endnu samme aar den Iste december, uten trolovelse og lysning, blev gift igjen med den rike kakse paa Fossum Peter Børtings ældste datter Anne Kri stine. Mechlenburg, som var i en alder av 35 aar, var dengang alt avanceret til major. Allerede 9de september det følgende aar døptes en søn, som blev opkaldt efter morfaren. Fadderne var brigadier Arnold, assessor Barnholt, fruens bror Kai og hendes søster made moiselle Juliana Børting. Selv var major Mechlenburg mange aar senere, i 1705 og 1710, fadder hos kaptein Steen og hos løitnant Usler i I 1706 var ogsaa «jomfru Mechlenburg», der maaske har været en datter av majoren i hans første egteskap, fadder hos kaptein Steen. Efterat ogsaa hans anden hustru var avgaat ved døden, giftet Mechlenburg sig for tredje gang med Anniken Møller, som over levet hami. Mechlenburg var major i kavalleriet, hvor han i 1682 var blit ritmester. Hans forbindelse med den Børtingske familie var vel 1 E. A. Thomle i pers. hist. tidsskrift.

22 12 GJERPEN hverken heldig eller hædrende, om end mådemoiselle Børting fra Fossum skulde være et rikt parti og forsaavidt et godt gifte; men med hendes rigdom blev det i alle fald ikke rart i længden og, som det ser ut til, heller ikke synderlig bevendt med hendes høiædle og velbaarne egtemand i andre henseender 1. Under tinget paa Mæla 6/ lot saaledes oberst Arvid Kristian Storm tinglæse en obli gation paa ham, lydende paa 500 riksdaler, og monsieur Simon Jørgensen fra Skien en ditto paa 300 riksdaler. Til tinget samme steds vaaren efter blev majoren stevnet av Knud Pedersen for en gjeld likeledes paa 300 riksdaler. Til samme ting stevnedes han ogsaa for gjeld av en Jakob Gregersen. Majoren «blev paaraabt trende gange, men indfandt sig ikke», staar der i tingprotokollen. Paa sommertinget samme aar 1707 fremla «fogedfuldmægtig» (pro kurator) Peder Christensen en obligation, dateret 6/ , lydende paa 148 riksdaler, og likeledes en anden, dateret samme dag og lydende paa 100 riksdaler. Han fremla yderligere en tredje obliga tion, dateret 16/ , paa 300 riksdaler. Majoren uteblev fremdeles. Man la da «arrest» paa den fjerdedel av Fossum, der tilhørte ham som hans hustrus arv, og likeledes paa kul og malm. Major Mechlenburg døde nede i Skien den 9de januar 1715, 58 aar gammel, og hans lik førtes senere fra Skiens kirke til det Børting ske likkapel ved Gjerpen kirke 2. Om hans død fortælles aktmæssig, at den farlige herremand Peter Russel under et sammenstøt mellem ham og majoren i Wurchums hus i Skien «trakterte» sin kontrapart saa ilde med majorens egen kaarde, at han fik sin dod av følgerne. Skiens læge, barber Karhof, søkte forgjæves at redde hans liv. For modentlig har de været berusede 3. Major Mechlenburgs tredje hustru Anniken Møller døde i Skien et par aar efter sin mand og blev begravet 25/3 1717; hun var da 44 aar gammel og hadde været 16 aar yngre end sin mand. En søn av ham i hans første egteskap med Vibekke Bagge, Peter Vilhelm, blev døpt i Elfteløt kirke i Sandsver 20/ Han blev officer som sin 1 Mer om familien Børting senere under Fossum. 2 Efter Thomle fandt overflyttelsen av hans kiste sted 30te november; jeg har i mine optegnelser fra Gjerpen,? gamle kirkebok, muligens feilagtig, noteret 27de juni. 3 Peter Russel eller Ryssel var dengang assessor i overhofretten (fra 28/9 1714) og blev 1716 interimsmagistrat i Skien. Man skulde ha ventet mer av saavidt gamle og høitstaaende personer; men det synes ikke at ha skadet Russels anseelse. Se mere om ham hos Schneider, «Det gamle Skien», og hos Øverland i hans Norgeshistorie.

23 GJERPEN 13 far, fændrik 1717, sekondløitnant 1718, premierløitnant 1725, kaptein løitnant 1743 og endelig i 1748 i hans 59de aar kaptein og chef for garnisonskompaniet paa Akershus, i hvilken stilling han døde 14/io 1750, 61 aar gammel. Som det gik smaat med hans avancement, har det vel ogsaa været smaat med hans begavelse. Han var gift med Gertrud Marie Leegaard, der døde i Kristiania 8/ Der har været flere hoiere militære av navnet Mechlenburg. Saaledes Kristian Fredrik Mechlenburg, der var født 14/ i byen Elsass i Schlesien; han døde som kaptein paa Kronborg 10/ Hans Erasmus Mechlenburg, født 1705; han avancerte til oberstløitnant. Sønnen Ezekiel Gustav Mechlenburg, født 1742, døde 1804 som generalmajor. Nils Henrich Mechlenburg, født omkring 1750, døde som oberst. Foruten disse officerer var der en Vilhelm Mechlenburg, som var «commissarius» hos statholder Nils Trolle. Og flere, deriblandt en, som var sogneprest i Eidanger. Ulrik Fredrik Fien var søn av oberstløitnant Otto Ludvig Fien. Han blev 6/ gift med Peter Børtings yngre datter Juliana og saaledes svoger til major Mechlenburg. Fien bodde i Gjerpen først paa Venstøp, senere paa midtre Fossum. Han hadde tidligere staat ved Smaalenenes, men blev % 1706 som kaptein overflyttet til Vester len. 4/ avancerte han til major. Av tingprotokollerne kan man se, at han flere ganger, navnlig i 1707 og 1708, var indstevnt til tinget paa Mæla, men uteblev som svogeren. En del av disse ind kaldelser skedde for begges vedkommende «paa deris kjeristers vegne» og gjaldt saaledes antagelig det Børtingske bo, og for Fiens vedkommende ikke som for Mechlenburgs hele rækker av gamle übe talte obligationer eller gjældsfordringer. Egteparret hadde 10/ vistnok sit torste barn til daaben, en gut, som blev opkaldt efter begge bedstefædrene: Peter Otto Lud vig Fien. Han døde allerede aaret efter, og da forældrene dengang bodde i Skien, blev kisten indsat i den Barnholtske begravelse i Skiens kirke. Inskriptionen er paa latin og lyder saa: Hac subductus est urna pie defunctus nobilissimus juvenis Petrus Otto Ludowicus Fien, prognatus Schiinæ anno 1705 die 10 Martii nobilissimis parentibus, nobilissimo et fortissimo viro Uldarico Friderico Fien S. R. M. capitano fidelissimo, nobilissima et virtuosis sima conjuge Juliana Borthing. Denatus est Schiino 1706 die 13 1 Efter E. A. Thomle.

24 14 GJERPEN Febr. Dominus ter optimus, maximus dabit illi vitse æternæ gaudia 1. Da Fien i 1724 var fadder hos raadmand Brandt, var han avan ceret til oberst og regimentets chef. Sidste gang han er funden nævnt i Gjerpens kirkebøker, er 30/9 1730, da han var fadder hos kaptein Barnholt paa Ballestad. Den Fredrik Kristian Fien, som i 1717 blev kaptein og 1736 oberst og chef for Vesterlen, er maaske en yngre bror av Ulrik Fredrik 2. Fredrik Leegaard blev fændrik 1680, løitnant 1683, kaptein 1686, major Sidstnævnte aar gik han i fransk krigstjeneste og var fraværende til Trods det nok har været en dygtig mand, maa han dog ha været litt i slegt med Jean de France; ti efter hjem komsten skrev han sig «de Leegardté»! I 1696 blev han oberst, i 1709 generalmajor, i 1711 generalløitnant. Han døde 1/2 1733, altsaa efter vel 50 aars tjeneste. Skjønt han var gift med Margrete Arnold paa Borgestad, har han vistnok aldrig bodd i Gjerpen. Der har dog været flere Leegaarder her. Saaledes var her længe en «jomfru Leegaard paa Borgestad», som var en meget benyttet fadder mellem aarene 1702 og Der nævnes ogsaa en kaptein Matias Leegaard, som likeledes flottet sig med navnet «Legarté». Han var gift med Kristence Hesselberg fra Skien, datter av kjøbmand Iver Jenssøn Hesselberg og døpt 30/ Det kunde vel være generalens bror 3. David Kliim, en søn av lagmanden, blev løitnant ved Vesterlen i 1709 og kaptein i Da hans far døde, overtok han hans store gaard i Skien og blev vel boende der. I alle fald var han oftere fad der i Gjerpen til Hvor han siden blev av, har jeg ikke set noget til. 1 «I denne urne er ført ind den fromt avdøde høiædle yngling (paa 11 maaneder!) Peter Otto Ludvig Fien, født i Skien 10de mars aar 1705 av de høiædle forældre, den høiædle og meget tapre mand Ulrik Fredrik Fien, Hans Kngl. Maj. meget tro kaptein, og hans høiædle og meget dydefulde (?) egtemake Juliane Børting. Død i Skien 13de februar Den tre gange bedste og største Herre skal give ham det evige livs glæder.» Forfatteren har da faal en anledning til at briljere med sit storartede latin! 2 Se «Det Vesterlenske regiments officerer ». Manuskript in quarto paa universitetsbiblioteket. 3 Hesselbergs døtre (han døde i 1688) maa ha smakt officererne ved Vesterlen; ti kaptein Ditlev Grubbe paa Triset i Laardal var gift med hans datter Inger, og den tredje datter, Gunhild var gift med en løitnant Laurits Brun, som vistnok likeledes bodde oppe i Telemarken.

25 GJERPEN 15 Adskillig ældre end Kliim var antagelig kaptein Steen, som bodde paa Grini. Ved fornavn har jeg aldrig set ham nævnt. Hans hustru het Kristine Elisabet, til daglig bruk «Lisbet». De hadde 2/ en søn Johan Kristian til daaben. Fadderne var de fineste: baade gene ralmajoren og hans frue og jomfru Karen Tonsberg, alle fra Borge stad. Desuten borgermesteren i Skien, Weyer, og kollegaen kaptein Palm. Det blev en hel række børn; men de fleste døde tidlig. Under dette avancerte Steen til major, til oberstløitnant og til oberst. Ende lig døptes 15/ sønnen Johannes; men da var alle officererne væk, i alle fald var ingen fadder; de var vel alle «dragne i krigen». Siden har jeg ikke støtt paa Steens navn i kirkebøkerne. Kaptein Erik Palm, bodde en tid paa Bratsberg, senere paa Brække, antagelig Brække søndre. Hans frue het Anne Margrete; men ingen børn av dem sees at være døpt her. Derimot var Palm fadder i 1701 og 1702 og stevnedes som sine vaabenbrødre Mechlen burg og Fien til tings 10/4 1706, uteblev, men dømtes til at betale. Hans Holmboe var kaptein, da han kom til Gjerpen. Han var presteson fra Jylland og født i Hans hustru het Marie Gustava Mandal og var en søster av fogden Melchior Høiers hustru Elisabet. I 1733 blev Holmboe major, og i 1746, da han alt var 62 aar gam mel, blev han oberstløitnant. Holmboe maa ha været en formuende mand, da han kjøpte Borgestad efter fru Anne Arnolds død, men solgte rigtignok gaarden igjen i 1731 til kancelliraad Herman Leo poldus. Flere av hans mange børn døde ganske smaa. Blandt dem, som levet op, var døtrene Alette, der konfirmertes i 1739, og Johanne og Karen, der konfirmertes sammen i Han har vist nok igjen forlatt Gjerpen. Kristian Barnholt tilhørte en anset og rik slegt i Skien, hvor han var født den 27de mai Slegtens stamfar, Kaspar Barnholt eller Bårnholt, var fra Nordtyskland indvandret til Skien, hvor han blev raadmand i 1641 og borgermester i Hans søn Markus Barnholt bar titelen «præsident» og døde i Markus Barnholt var en stor trælasthandler opover Telemarken, og hans navn forekommer idelig i samtidens retsprotokoller, særlig i skifteprotokollerne. Sønnen Kri stian blev militær og steg til major. Han bodde paa Ballestad i Gjer pen. 15/ døptes hans søn Ulrik Fredrik. Faddere var blandt andre kaptein Holmboe og frue og Didrik Cappelens «kjeriste». Den sidste var endnu kun en begyndende magnat. Levet ikke Ulrik Fre derik op, saa levet den den 30/ døpte søn Karl Frederik op; i alle fald blev han konfirmeret i Gjerpen Sønnen Markus var

26 16 GJERPEN kornet, da han 16/ blev gift med Pauline Roholt. Major Barn holt blev en meget gammel mand; han døde 17de november 1774, 82 aar gammel. Paa hans kiste, der indsattes i familiens begravelse i Skiens kirke, stod følgende inskription: Herunder hviler hr. major Christian von Barnholt, fød anno 1692 d. 7de Maj, død d. 17de November og i sit hvilested indsat 24de ditto i aaret Saa følger et længere digt: Nu velan, jeg gaar foran til den store himmelglæde, til den herlig kronet stand. hvor tilrede er mit sæde; ti det dyre hvide lam frelste mig fra verdens møie og tildækte al min skam. Jeg derfor vil døden døie, ti jeg vandrer til Guds lam. Verden, jeg godnat dig giver, jeg dig nu undsiger plat (!) *. Ingen hos dig salig bliver, og din galdelyst godnat! Vær velkommen, himmellyst! Lad en draabe af din naade læge al min sjælevaade. Det gaar merkelig let med trøsten! Ellers var han neppe i livet fuldt saa hellig og verdensløst, som han blev i døden, efter denne gravskrift at dømme, 1723 hadde saaledes opsitterne paa nabo gaarden Grønnerød stevnet kaptein Barnholt til tings angaaende «prætensioner, som kapteinen vil maintenere» (hævde). Utfaldet av processen kan ikke sees i retsprotokollen; forhaabentlig blev de for likte. Likesom paa major Fiens lille søns kiste, er der sat en lignende inskription paa kisten til en liten datter av Barnholt, Susanne Juii ana, der blev født paa Ballestad i 1734 og døde alt samme aar; der staar: Epitaphium, opsat over den velædle og velbaarne, nu himmel salige jomfru (hun var kun vel 8 maaneder ved sin død) Susanne Juliana v. Barnholt, hvis livslys blev antændt paa Ballestad gaard d. ste April 1734 og der igjen d. 17de December ved en sagte og salig død udslokt, samt d. 23de hujus næstefter under Scheens kirke udi 1 Meningen skal være: jeg forsager dig aldeles, det fik han vel ogsaa gjøre nu, enten han gjorde det godvillig eller uvillig! *

27 GJERPEN 17 sine kjære forældres begravelse nedsat og efterladt denne tale: «Ta len» er et langt, temmelig uklart rimeri, som ikke er værdt at be vare, da der foran er git prøver nok. Retskrivning og interpunktion er forøvrig her, som i indskriften paa kapteinens kiste, ganske vild. Karl Rudolf Schubart, født i Danmark den 23de september Hans far døde i Danmark som oberstløitnanl 26/ 1:L Schubart blev løitnant i den danske arme 1734, fik «majors karakter» 1747, blev virkelig major 1754 og aaret efter oberstløitnant. Omkring aar hundredets midte var han kommen til Gjerpen, men synes avveks lende at ha opholdt sig her og i Odense, hvor han døde 9/io 1759, kun 45 aar gammel. I Odense var han ogsaa første gang blit gift, 1744, med Marie Elisabet von der Maase, som døde sammesteds 20/7 1746, bare 24 aar gammel. Det er den gamle sørgelige vise igjen. Anden gang blev han gift i Gjerpen med Inger Lovenskiold, fodt'2/ og datter av kancelliraad Herman Leopoldus Løvenskiold paa Borge stad. Hun overlevet sin mand i næsten 50 aar og døde først 10/ Men omtrent samtidig med Schubart døde ogsaa begge hendes forældre paa Borgestad, saa den unge frue i løpet av en maaned blev baade forældreløs og enke 1 15/ hadde Schubart en datter, Margrete Marie, til daaben i Gjerpen kirke. En ny datter, Anna Sybilla, blev omtrent et aar efter, 25/9 1753, døpt i Odense, men en tredje datter, Charlotte He devig, blev 19/s 1757 døpt i Gjerpen kirke. Han synes altsaa avveks lende at ha bodd i sin fødeby Odense og i Gjerpen. Efter sin mands død var fru Schubart, næsten 30 aar efter, fadder hos kammerherre amtmand Moltke, hvis frue var av slegten, og datteren, «frøken Schu bart», hos lagmand Hagerup i I denne forbindelse medtar jeg den litt yngre kaptein Bartolo mæus Rasch, som 12te mai 1751 blev gift med Else Kristine Løven skiold, en soster til major Schubarts hustru Inger. Men da han blev forlovet med Løvenskiolds datter, tok Rasch avsked fra militærtje nesten. Hans interesse vendte sig da helt mot driften av Fossum verk, hvorav han efter svigerfarens død i 1759 arvet halvdelen; men han solgte den igjen i 1764 til svogeren, som saaledes overtok det hele. Senere sees Rasch omkring 1766 at ha bodd paa nordre Sem. Rasch var født 1723 og døde i Hans hustru var født i 1734 og døde i 1817, begge altsaa i hoi alder, han 82, hun 83 aar gammel. 1 Hendes far døde 19/9, hendes mor 6/l0 og hendes mand 9/l Det er vel et noksaa enestaaende tilfælde. 2 Gjerpen. II

28 18 GJERPEN Saa kommer jeg til to officerer, kapteinerne Fleischer og Rye, som begge hadde en masse barn, hvad der omtrent er det eneste, jeg vet at sige om dem. Kaptein Fleischer begyndte med sine bamedaaber omkring En datter, Anna Dortea, blev ogsaa konfirmeret i Gjerpen i 1758, 17 aar gammel, var altsaa født i 1741; men i 1763 døde baade Fleischer og hans frue, han 64, hun 38 aar gammel. Han var altsaa født i 1699, hun i 1725, og har da formodentlig været hans anden hustru var et fælt dødelighetsaar; det er derfor rimelig, at egteparret døde i en epidemi. Hvor blev det saa av de mange forældreløse? I Gjerpen merker man i alle fald ikke nogen videre spor til dem. Herman L. Løvenskiold, død 1759, oprettet i hans tid et legat til bedsle for træn gende i Gjerpen, men bestemte, at renterne foreløbig skulde deles mellem kaptein Fleischer og en gammel funktionær. Herav fremgaar, at det har været noksaa smaat for kapteinen. Saa var det kaptein Rye. Jeg har noteret 9 av hans børn, som alle blev døpte i Gjerpen; men mellem 5 og 6 mangler rimeligvis én og mellem 8 og 9 kanske to; det tør da ha været tylvten fuld! Rye blev forøvrig oberstløitnant mellem 1762 og 1763 eller mellem sønneme Andreas, døpt l^/io 1761, og Johan Sigismund, døpt U/i Han bodde paa Mén og drev vistnok et dygtig jordbruk. Bar tolomæus Løvenskiold skriver om ham i sin beskrivelse av Brats berg amt: «Han er en meget god mand og meget agtbar formedelst mange gode egenskaber.» Da de to gode mænd bodde ganske nær hverandre, har de vel ogsaa «pleiet en venskabelig omgang». Rye døde den 24de januar 1789, 63 aar gammel. Med ham forsvinder omtrent officererne fra Gjerpen, hvad der nu kan være grunden, den nye hærordning eller andet. Der er endnu en del officerer, kapteiner og løitnanter, som dels har hat barn til daab i Gjerpen, dels været faddere; men jeg vet forøvrig kun litet om dem og vil derfor væsentlig indskrænke mig til at nævne dem, saaledes kapteinerne Usler, Hamburg, Fermann, Holm, Hansen og Storm samt løitnanterne Wiel (Viel), Liibking og Rosen krantz. Usler blev fændrik 1696 og kaptein rø/n Mange børn. En datter, som het Gertrud, blev 1/ gift med løitnant Wiel, der selv begravedes i Gjerpen 20/2 1744, 64 aar gammel. En anden datter av Usler, Lisbet Katrine, døde som voksen samme aar som søsteren blev gift, og begravet 10/ , 28 aar 5 maaneder gam mel. Blandt løitnant Wiels børn er datteren Lisbet Katrine, født 1719 og opkaldt efter den avdøde Lisbet Usler. I 1725, 24de søndag

29 GJERPEN 19 efter Tref., var Usler sammen med sorenskriver Paus fadder belt oppe i Vinje. Det gjaldt en datter av capitaine des armes (vaaben tilsynsmand?) Kristian Colstrup, som var gift med Else Qvislin, en datter av sognepresten paa Vinje Abraham Qvislin. For kaptein Hamburg, som hadde to sønner til daaben i 1758 og 1765, døde en halvvoksen datter, Konstanse, i 1769, 13 aar gammel. Løitnant Liib king døde i Gjerpen 20/8 1778, 421/2 aar gammel, og løitnant Rosen krantz's frue 25/4 1789, 31 aar gammel. Kaptein Storm skal endnu huskes i Porsgrund for «adskillige eiendommeligheder». Han bodde der en tid i den saakaldte Tillischgaard. I Gjerpens kirkebok figu rerer han med uegte barn baade i 1790 og Hans far, Fredrik Kristian Storm, var født i 1727 og sergeant i Bedstefaren var ogsaa officer og døde som løitnant 8/ , 82 aar gammel. Videre bragte ikke han det. Hans enke, det vil sige hans anden kone, var adskillig yngre end han og døde først i 1792, 83 aar gammel. Hun var altsaa født i 1709 og kan ikke være mor til en søn av løitnant Storm, som var født i 1718 og konfirmertes i 1737, 19 aar gammel. Der nævnes i kirkebøkerne flere, som bærer navnet Storm; men det synes at være gaat ned i tarveligheten med dem allesammen. De bodde dels paa Osebakken, dels paa Fossum. Der er imdlertid et par høiere officerer, som bør omtales her, fordi de stod i nær forbindelse med fremtrædende folk i Gjerpen, om de end bodde litt utenfor Gjerpens grænser. Det er brødrene Peter og Vilhelm Deichman, sønner av den bekjendte danske biskop over Akershus stift, Bartolomæus Deichman. En tredje bror, hvis navn altid vil huskes paa grund av dets sammenhæng med det Deichmanske bibliotek, videnskapsmanden kancelliraad Karl Deich man, bodde i Porsgrund, hvor han levet et stille ungkarsliv, viet til videnskapelige sysler, og døde 29de april Kancelliraad Herman Leopoldus Løvenskiold var gift med biskop Deichmans datter Mar grete, og biskopens enke bodde sine sidste aar hos ham paa Borge stad, mens kammerherre Herman Løvenskiold paa Fossum var gift med Vilhelm Deichmans døtre Inger og Kristiane Sofie Deichman. Peter Deichman var født i 1703 og døde i Kristiania 1775, 72 aar gammel. I forholdsvis meget ung alder blev han i 1724 kaptein, major i 1735, oberst og chef for Vesterlenske regiment 1753 og gene ralmajor Da han blev kaptein, kun 21 aar gammel, lavedes dette vers om ham i Kristiania:

30 20 GJERPEN Hille pine, hille haarde! er vor bispesøn kaptein, som har aldrig trukket kaarde mer end Vartous usle degn? Mechlenburgske studedrenge til kaptein man gjøre kan, skulde da ei bispens penge gjøre af en purk en mand? Peter Deichman synes at ha blit en dygtig officer allikevel og ha forsvaret berettigelsen av sit tidlige avancement, om end hans far biskopen kan ha været ute og hjulpet til. Han var gift med Anna Grøn, en datter av kjøbmand Toger Grøn i Kristiania. Skjønt han begyndte i rike forhold og i sin tid var medeier av Fossum, skal han dog ha levet i noksaa smaa kaar paa det sidste, jeg vet ikke hvorfor. Hans frue var fadder hos hans svoger paa Borgestad i 1747, og han selv var det i 1753, samme aar han kom hit som chef for Vesterlen. Vilhelm Deichman var, som broren, chef for Vesterlen og bodde i Solum, hvor han døde ] 5/ i den høie alder av 82 aar og lig ger begraven ved Solum kirke. Han var oftere fadder i Gjerpen. Saa ledes i 1757 hos kaptein Fleischer, hos søstersønnen Bartolomæus Lø venskiold paa Borgestad i 1760 og 1774, hos dr. Mølier paa Aakre i 1777, hos lagmand Hagerup i 1781 og hos kammerherre amtmand Moltke i Manuskript 477 paa universitetsbiblioteket indeholder en fuld stændig fortegnelse over cheferne ved Vesterlens regiment i det 18de aarhundrede til og med 1777, som jeg vil medta her: Sehested Sesterfleth Garman Blix Eichstådt Fien v. Krogh Deichman Koss Bruggeman Kan ikke være rigtig; oberst Kristian Koss var da alt død; han druknet l/ll 1758 i Byglandsfjorden. 2 Maa ogsaa være feil; Bruggeman var regimentets chef endnu i 1766, da han svaret skat av Menstad i Gjerpen; i alle fald var han det i da han

31 Tonsberg Deichman GJERPEN 21 Sammesteds findes ogsaa en opgave over de forskjellige gager ved regimentet pr. l/i Efter denne hadde obersten 1125 riksdaler oberstloitnanten 575» en major 475» -» kaptein 325»» premierloitnant (ikke opgit)» sekondloitnanl 132»» sergeant 38»» furer 36»» korporal 30» For- sendte videre kaptein Abels klage over sogneprest Henrik Berg i Fyresdal. resten het han vistnok ikke Briiggeman, men Brugman.

32 FOGDERNE I BRATSBERG FRA DE ÆLDSTE TIDER TIL 1745, DA FOGDERIET DELTES Oprindelig Bratsbergvar len. der Debare hadde én sine fogednærmeste for hele overordnede Skiens syslei og sysle for mændene og senere i de kongelige lensmænd. Skjønt de vistnok kun for en mindre del var bosatte i Gjerpen, medtar jeg dog her en for øvrig ikke ganske fuldstændig liste over dem. Gaute Erikssøn nævnes 5/ som «fogothe i Skido syslo». Han kom ogsaa til at indeha de høiere embeder som syslemand og riks raad. Han bodde paa søndre Mæla og ligger begraven paa Gimsø. I 1415 var Helge Tordssøn Gautes «ombudsmand» i Telemarken. Herlaug Pederssøn betegnes alt i september 1414 som «fuithe i Skydo syslo». Endnu i 1432 er Herlaug «foguth» og vel adskillig længer. Herlaug bodde paa nordre Mæla 1. Gudulv Kristjarnssøn, «fogute i Skide syslo» 3i/,s 1436 (? utyde lig); maaske kun midlertidig. Haakon Pederssøn var foged 7/ Muligvis fordi Mæla var optat, bodde han nede i Skien. Jens Pederssøn «fauded» 8/ og 4/io Disse tre Peders sønner har vistnok været brødre. Erik Erikssøn er nævnt 8/s 1463 midt inde i Jens Pederssøns funktionstid; har maaske bare for en tid avløst ham. En anden, som i denne tid nævnes paa samme maate, er Hans Martinssøn. Anund Andersson, foged i Skiens sysle 14/n Erik Kristjernssøn var alt ansat noget før l/io Ture Matssøn, 6/3 1486, Vi 1488, 24/ Ture bodde paa Brats berg, hvor vel ogsaa hans forgjængere har bodd. 1 Mer om Gaute og Herlaug under storgaarden Mæla.