Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen.

Transkript

1 Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen. 1. En berigtigelse og et tillæg. Av E. A. Thomle. I min artikkel med denne titel i nærværende tidsskrift 11, s. 97 ff. har jeg s. IOO oplyst at Laurits (Jacobsen) nedre Kvarberg i 1672 hadde en sak med Peder VaCbj0rg om arven efter hustru Barbara Trondsdtr. i Stavanger, og jeg har i den anledning uttalt, at Laurits Kvarberg var gift med en datter av Tord Torstensen øvre Kvarberg, som var gift med Anna Eriksdtr., søster av Peder Valbjørgs far, Trond Eriksen Valbjørg, og derigjennem arving efter hustru Barbara. Dette maa dog være urigtig. Min oplysning skyldes, at lokalhistorikeren Ivar Kleiveii i sin bok <I gamle Daagaa~, s. 359, om denne,laurits Jacobsen Kvarberg siger: <Kjerringa hans Lars var komen fraa Uppigaard Kvarberg), og hun maatte i saa fald ha været en av Tord Torstensens døtre, hvis mænds navn ikke kjendes. Men saa forholder saken sig ikke. Ved en Rigens Stevning av 24. janr hadde nemlig Laurits Kvarberg til et ting paa Valbjørg 25. oktbr. s. a. indstevnet Peder Valbj0rg og uconsorter*, nemlig hans søstre Gunhild 0ue~0i og Ingiprd Harildstad, fordi de ikke hadde holdt skifte efter sine salig forældre, og fremlagde en dom av 2. april 1657 vedkommende I '/z hud i Melby i Romedal paa Hedemarken. Peder Valbjørg og Sivert Øverøi og hans hustru møtte i retten og forklarte at deres salig far Cand Valbj0rg efter sin hustrus død i Iver Sandbu og Jacob (Samuelsen) Kvarbergs overvær i aaret 1620 holdt skifte med sine barn, hvorved hver bror fik en brorlod og hver søster en søsterlod, og endog han levde 19 aar derefter (haii opgis i saken død 1638) efterlot han sig intet ved sin død. Odelsgodset skiftet han samme tid mellem sine barn, og eiihver fik sit saaledes:

2 I. Peder fik 3lI2 hud i Valbjørg. 2. Erik fik I hud i Sem i Biri og zl/a hud i Melby i Romedal. 3. Ingjerd og 4. GunkiCd fik I hud i Hellen i Vaage, '/a hud i Gaustad i Romedal og 3 skind i Heggerud. - '1% hud i Valbjørg beholdt faren sin livstid. Derav fik de to døtre ved hans død 3 skind, som restet i deres lod, og de øvrige 3 skind i Valbjørg deltes saaledes, at hver søn fik I skind og hver datter '/e skind. Lazckts Kvarberg svarte hertil eat hans verfader Erik, ikke hadde faat rettighet av mere end 2 huder i Melby, og rettigheten av den øvrige '/a hud i Melby vilde Laurits Melby ikke betale, fordi han var misholdt paa cdet skifte paa Blaker,. Herav fremgaar det formentlig med sikkerhet, at Lazcrits Yacobsen Kvarberg har vaeret gift med en datter au Erik Trondsen paa Valbjørg og ikke med nogen datter av Tord Torstensen øvre Kvarberg. Men hans arveret efter hustru Barbara i Stavanger er allikevel rigtig nok, da hustru Barbara formentlig var søster av Erik Trondsen paa Valbjørg, som var farfar av Laurits Kvarbergs værfar. Det fremgaar ogsaa herav, at Gunhild Ttondsdatter Valbjørg var gift med Sivert Iversen Sandbu, der paa skiftet efter sin far i 1635 fik Øverøi i Vaage. Sivert og hans kone var begge døde før 1687, da der 2. april d. a. holdtes skifte efter dem paa Øverøi. De hadde 2 sønner og 4 døtre. At Trond Eriksen Valbjørg har været gift med Eli MicheZsdtr. Blaker [Mzcnk], som av redaktionen oplyst I1 s. 132, er sikkert nok. Derfra hadde vel ogsaa Trond Eriksen faat I hud i Blaker i Lom, som han eiet i 1610, men som senere vel er indløst av odelsmanden paa Blaker, da han ingen hud eiet i Blaker ved skiftet i Ogsaa 2l/a hud i Melby og '/a hud i Gaustad i Romedal maa være kommet i Trond Valbjørgs eie gjennem giftermaalet med Ehe MicheZsdtr., som ifølge de oplysninger, der meddeles i dette tidsskrift I s. 12 paa skiftet efter sine forældre 27. mars 1620 fik 2 huder i Gaustad og zl/a hud i Melby i Romedal og en gaardpart i Fron (Heggeriid). Den Laurits Melby som nævnes i processen maa vistnok være Eli Michelsdatters bror Laurits Michelsen [Munk] paa Gaustad i Romedal. At Per Bratt har hat flere barn end den Laurits Bratt,

3 der kom til By i Ringsaker, er sikkert, Men hvad de het vites ikke. I et skifte paa Vik i Kvam (Fron) 11. oktbr efter Oluf Johannesen og Tore Hansdtr., der begge var døde, heter det, at Vik, av skyld 3 huder, var kjøpt av den salig mand ved skjøte av 30. okt fra Jon Sørensen Spekedalen, claurits Pedersen og Brynild, Karen og Laurits Bratt*. Man kunde fristes til at tro, at denne Laurits Pedersen var en søn av Per Bratt og at de nævnte Brynild, Karen og Laurits Bratt var hans barn. Men det kan vel neppe forholde sig saa. I alle fald synes det som om Laurits Pedersen paa By kun har hat en san og en datter Boel, gift med Erik Enersen Skandsgaarden i Vinger. Nogen Boel nævnes ikke i skjøtet paa Vik, skjønt det naturligvis ikke er sikkert at ogsaa hun har været medeier i denne gaard. I min foran nævnte avhandling i dette tidsskrift har jeg s. 97 paavist at der i 1606 holdtes skifte paa Rudi i Hedalen efter Erik Tyondsen og hans hustru Tore Østensdtr. (Bratt). Erik Trondsen er vel ogsaa død paa Rudi og har sandsynligvis været bosat der, skjønt han jo eide flere og bedre gaarder, f. eks. Bjølstad i Hedalen og Valbjørg i Vaage. At Rudi, der skyldte 3 huder, paa skiftet i 1606 tilfaldt hans ~dje søn 0st~n Eriksen som aasæte var vel ogsaa begrundet deri, at Rudi ansaas mindre værd end Bjølstad og Valbjørg, som de 2 ældre sønner fik sig utlagt til aasæter. Østen Eriksen, der sammen med sine brødre Guttorm og Tord Eriksen 14. novbr indløste gods, som var pantsat Erik Rosenkrantz av Tord (Ostensen) Bratt for 374 rdl., maa være død nogen tid efter skiftet og i alle fald før Ti han findes ikke opført i noget bevaret odelsskattemandtal for Gudbrandsdalen. Derimot findes en Oluf opført som eier av 3 huder i Rudi i Hedalen og 3 huder i Kvaalen (Kvaale) i Lom i et odelsskattemandtal fra Og i sognepresten Fredrik Glostrups mandtal av 1666 var opsitteren paa Rudi i Hedalen, av skyld 3 huder, en Hans Lauvitsen, dcr da var 81 aar gl. og som saaledes var født Hans ældste søn het Østen. Av disse data mente jeg at kunne slutte, at Østen Eriksen var død før 1610, da hans enke formodentlig maa ha været gift med den Oluf, der dette aar eide Rudi, og at den Hans Lauritsen, der i 1666 sat paa Rudi formodentlig har været Østen Eriksen's svigersøn, der som gift

4 med hans Adste datter ved morens død eller opgivelse av boet har faat Rudi. Sandsynligvis har vel Østeri Eriksen ingen sønner hat, eller disse maa i ethvert fald hat andre og bedre eiendommer. At det ogsaa forholder sig saaledes, at Hans Lauritsen har været gift med en datter av Østen Eriksen paa Rudi, fremgaar formentlig av et makeskifte av 16. okt, 1672 mellem søstrene Anne og Rønne (Rønnaug) Østensdtr., sal. Hans Rudi's og Peder Horgen's, tinglyst paa Mo ting i Vaage 6. juni 1673, ved hvilket Anne (sal. Hans Rudis) avstod til sasteren Rønne (Peder Horgens) al den ret hun og hendes barn kunde ha til <Rime og Rimesæter~ (?), som ifølge en kontrakt av 6. mai 1672 skulde vatre værd i penger 80' rdl., og desuten gi hende I 10 rdl., hvorav halvdelen skulde betales til paaske førstkommende og resten til aarsdagen derefter. Derimot avstod Rønne til Anne 1'12 h u d i R u d i, som va r h e n d es r e t t e o d e 1. Herav synes det atlfremgaa, at Østen Eriksen paa Rudi kun har efterladt sig 2 døtre, der hver har faat ~'/a hud i Rudi, den aeldste Anne gift med Hans Laurhen og den anden, Rsnnaug, med Peder <Horrien) (vel Horgen). I 1666 sat Hans Lauritsen paa Rudi. Han var da 81 aar gl. og var saaledes født ca. I 585. Og han maa saaledes ha været en ældre mand, da han blev gift med Anne Østensdtr. Ti han opgives i 1666 at ha 3 sønner: Østen, 27 aar gl., altsaa født 1639, Lars, 25 aar gl., født 1641, og Guttorm, 13 aar, født Imellem de to siste sønner har der været flere barn, vistnok de døtre, som vi senere skal nævne. I ethvert fald er det ikke sandsynlig, at Hans Lauritsen kan være blit gift for ca. 1635, da han vx omkring 50 aar gl. Han døde.paa Rudi 1672, da skifte holdtes efter ham der 14. okt. d. a. Han maa saaledes ved sin død ha været omkring 87 aar, men hadde allerede i 1666 opgit gaardens bruk til sin ældste søn Østen, (der staar for gaarden), som det heter i sogneprestens mandtal s. a. Konen Anne Østensdatter overlevde manden, med hvem hun hadde følgende 7 barn: Østen, Lars, Guttorm, Ingeborg (f. 1642), Marit (f. ca. 1645)~ Mari (f. ca. 1648) og Tore (f. ca. 1651). Den ældste søn Østen fik som odelsberettiget Rudi og sees 2. mai 1681 at ha tinglæst en av sorenskriveren i Gudbrandsdalen Christen Hansen avsagt dom av 4. juli 1644, ifølge hvilken han derefter fredlyste abjølstad og

5 Rudi hjemraster, for sæterkvæget. Østen Hansen levde endnu 1702 paa Rudi, da han 3. novbr. s. a. holdt skifte efter konen Sønne Arnesdtr. Hun efterlot sig 4 barn, to sønner og to døtre: Hans, Arne, Mari og Anne. Boets formue utgjorde 268 rdl. 3 ort I 2 P. og gjelden 120 rdl. 2 ort. Sønnen Hans overtok gjelden mot at faa sig utlagt I hud, 10 skind i Rudi. Disse I hud og 10 skind pantsatte han imidlertid 21. juli 1708 (tinglyst 16. novbr. s. a.) til Tord Tordsen Bjølstad for 220 rdl. Ved farens død har han vel faat resten av Rudi, da han ved skjøte av 2. juli I732 med sin hustru Mari Larsdtr. solgte 3 huder i Rudi til Tord Tordsen Bjølstad for I 024 rdl. Men denne solgte igjen Rudi, av skyld 3 huder med bygsel, ved skjøte av 3. oktbr til Hans Østensens yngre bror Arne Oste~zsen for I IOO rdl. Skifte efter Arne Østensen holdtes paa Rudi 21. mars Han var 2 ganger gift : I. gang med Sønne Knutsdtr., efter hvem skifte holdtes 10. mars 1728, og 2. gang med Sønne Halvorsdtr., der overlevde manden. Han efterlot 3 barn av hvert ekteskap, nemlig med den første kone datteren Rønnaug, gift med Paul Kaggerud, sønnen Christen, 21 aar gl., og datteren Imbiør, 18 aar, og med enken sønnen Østen, 12 aar gl., datteren Marit, 8 aar, og datteren Sønne, 2 aar. Paa skiftet fik den ældste s0n Christen Arnesen gaarden Rudi, av skyld 3 huder med bygsel. Han solgte imidlertid Rudi, asom han hadde faat paa skifte efter faren,, ved skjøte av 12. decbr. 1744, tingl. 26. febr. 1745, til Tord Tordsen Bjølstad og ved skjøte av 20. febr. 1748, tingl. 23. s. m., ogsaa halvdelen av Bjølstadvandet til ham. Imidlertid maa vistnok Christen Arnesens svoger Paul Kaggerud ha tat gaarden tilbake (ved odelssøksmaal?). Ti denne skyldte Tord Tordsens enke Mari Iversdtr. ifølge en pantobligation i Rudi av 16. sept rdl. for gaarden. Denne obligation har han vel ikke kunnet betale. Ti Mari Iversdtr. solgte ved skjøte av 4. juni 1755 Rudi for I 850 rdl. 3 ort 20 P tilbake til Christen Arnesen, der s. d. avgav sin erklæring om paa kjøpet at skylde 185 rdl. 3 ort 20 b. Christen Arnesen solgte imidlertid igjen Rudi ved skjøte av 3. aug., tingl. 15. sept for 2750 rdl. til Iver Tordsen Bjølstad, som ved skjøte av 19. nov med morens samtykke igjen overdrog broren Tord Tordsen Bjølstad (Haagenstad) gaarden. Rudi kom saaledes efter

6 henved 200 aars forløp igjen tilbake til slegtens hovedlinje paa Bjølstad, hos hvem den endnu var i 1843 og efter Ivar Kleivens a1 gamle Daagaa~ fremdeles skal vcere. 2. Nogen oplysninger, hentet fra gaardsarkivet paa Graffer i Lom, nu i Statsarkivet paa Hamar. Av artillerikaptein Anders Sevaldson. Da jeg sitter inde med enkelte oplysninger til E. A. Thomles interessante artikel om Bratt'erne i dette tidsskrift 2. bind, skal jeg her meddele: Den 3dje av Erik Trondsen paa Bjølstads sønner 'Osten Eriksen Bratt var død allerede 1608, og den a Olaf Rudi* som ncevnes i 1610 var ganske riktig Østen Eriksens eftermand i ægteskapet. Han het dog ikke Oluf, men Ellef Lauritzen. Den 14. novbr holdtes skifte mellem Ellef Lauritzen paa Rudi og hans stifbarn Rønnaug, Anne og Erik, salig Østen Eriksens efterlevende barn. Tilstede var Tord og Guttorm Bratt som formyndere og barnenes farbrødre samt Ellef Lauritzens «hustru B Signe. Østen Eriksen paa Rudi har saaledes ved sin død neppe hat flere end de tre ovennævnte barn. Østen Eriksen og Ellef Lauritzen var gift med Signe eller Ssnnsf Gz~ttormsdtr., som endnu levde i 1654, da hun fik føderaad. Ellef Lauritzen sat endnu i 1624 paa Rudi og skattet da. av 3 huder i Rudi og 3 huder i Kvamme paa Lom. Fra 1625 av kaldes han aellef Graffers og skatter av 3 huder i Kvanime. I 1627 og 28 desuten av I hud i Bjølverud i Lesje. Den z. febr gir Ellef Lauritzen Nils Eriksen Andvord pant i og bruksret til 3 huder i Graffer, utgjørende halvparten av denne gaard, som han har kjøpt av sognepresten hr. Søfren Rasmussen. Den 21. mars 1653 stadfcester Ellef Lauritzen, boende paa Graffer, at hans svoger (d. v. s. svigersøn) Nils Eriksen, gift med hans eneste datter Thore og barnefødt paa Andvord, har faat 3 huder i Graffer. i8 - Norqk Slektshiit. Tidsskr. 11.