SLEKTREG ISTER OVERRETSSAKFØRER MORTEN PERLEFF SKIBSFØRER ELLING HANSEN TRONDHJEM U TARBEIDET AV F. BR UNS BOKHANDELS FORLAG 1921.

Transkript

1 SLEKTREG ISTER U TARBEIDET AV OVERRETSSAKFØRER MORTEN PERLEFF OG SKIBSFØRER ELLING HANSEN TRONDHJEM F. BR UNS BOKHANDELS FORLAG 1921.

2 TIL SLEKTEN! &terhvert som tiden gaar og slektledene skifter gaar let de avdøde over i glemsel. For enhver med nogen interesse for slekt vil det imidlertid være unødvendigt at fremholde til~ fredsstillelsen ved at kunne følge sine forfædre og deres virke ned gjennem tiderne. Med denne begrundelse var det at under ~ tegnede i Oktober 1919 efter en del tilfældig brevveksling blev enige om at utarbeide et slekt~ register saa langt tilbake som det historisk kunde følges, og vi utsendte da til de forskjellige grene, saa langt vi mente at kunne følge alle forgrenin" ger, et cirkulære med anmodning om at indsende oplysninger, idet vi anmodet om disse omtrent efter følgende skema:»fødselsaar? Stilling eller erhverv? Spe. sielle eksaminer eller spesiel utdannelse? N aar og hvor? (Middelskoleeksamen og hvad der er før denne nævnes ikke spesielt).

3 6 Sammenhængende kortfattet fremstilling av liv og virksomhed. Gift? Naar og med hvem? Børn? Deres stilling og alder? I oplysningerne medtas alle saavel mand" lige som kvindelige, dog saaledes at man for kvinders vedkommende slutter med at opgi med hvem de i tilfælde er gift og saa nævner deres børns navne og fødselsaar. Videre føres det ikke for kvindeleddenes vedkommende. Fremmede navne føres ikke ind, altsaa frem~ mede navne utenfor slekten med hvem man til~ fældig er kommen i forbindelse.«henvendelsen blev mottat med almindelig interesse, og der er inkommet besvarelser fra alle vi henvendte os til. Paa grundlag herav og for de tidligere tiders vedkommende paa grundlag av gamle opbevarte dokumenter og ved arkivundersøkelser er da slektregistret utarbeidet, saaledes at vi fra tiden 1718 har faaet alle med, før denne tid derimot ikke sidegrene. Alt i alt er registret utarbeidet i overensstemmelse med den i cirkulæret optrukne plan.

4 7 Som det vil sees regner slekten sit utgangspunkt fra gaarden Eidbo i Dybvaag. Hvor længe slekten har boet her kan ikke paavises, det er fra en ukjendt fortid og temmelig sikkert meget længe. Det fortælles med krav paa paalitelighet at gaarden foruten hvad der laa inden dens grændser paa fastlandet ogsaa i sin tid omfattet øerne Tverdalsøen, Borøen og Sandøen, nu folkerike og velstaaende distrikter med en dyktig og driftig hovedsagelig sjønæringsdrivende befolkning. 0erne Tverdalsøen og Borøen ligger hver paa sin side av indløpet tiloksefjorden, som løper ind til Tvedestrand, og siges denne at ha sit navn fra at Oksen (kreaturerne ) i gamle dage sattes over til øerne, hvor de da hadde sine græsgange. Forskjellige stenalderfund av flinteredskaper saasom spyd eller pilespids, økse, meisel og en halvmaaneformet sag m. v. hvilke gjenstande opbevares i Tvedestrands museum vidner om tidlig beboelse av denne kyststrækning, øerne bebyggedes dog formentlig senere end fastlandet, da de jo i den gamle vikingetid laa mere aapne og utsatte for strandhug og den slags. Et sagn fo rtæller at Olav H_raldssøn (den

5 8 hellige) en gang paa flukt langs kysten og nord~ over fra Tønsberg var indom paa denne gaard og kristnet (døpte) dem som den gang bodde der. Som paaskjønnelse for denne handling fik han 50 okser eller stykker kvæg. Noget krav paa paalitelighet kan dette sagn dog ikke gjøre. N aar vi nu sender slektregistret ut haaber vi at samme vil bli mottat med velvilje og ber mulige overseelser eller mangler undskyldte. Det vil forstaaes at det ikke har lykkedes at ma like fuldstændige og uttømmende oplysninger om alle, men hver enkelt vil jo nu kunne gaa gjennem sit og tilføie fuldstændiggjørende bemerkninger, som da kan komme til nytte naar et senere slektled fortsætter registret. Det er nemlig vort ønske at dette vil bli gjort og at det ikke slutter med denne gang. N ogen nermere forklaring av registret anser vi overflødig, vi gaar ut fra, at enhver vedkom~ mende med lethed vil finde sig til rette i samme ved litt studium. Skrivemaaten er ved gjen ~ givelsen av dokumenter den i disse anvendte, og forøvrigt er navne m. v. skrevet saaledes som

6 9 det har været brukt av vedkommende selv eller nermeste slekt. Hermed anbefales registret til slektens benyttelse. Trondhjcm i Februar Eidbo i Februar Morten Per leif. Elling Hansen.

7 SKIFTE CONTRAKT 1625, DEN lode JUNI. Vii Efterskrevne Nils Lauritzen Tingskriver i Strengereds Skibreede i Nedenæs Lehn. Walter Knudsvig, Peder Goddersta, Ole Kraagevog, Frantz Gieving, O le østeraae, og Halvor Hantoe, som Laugrettesmænd, ibd. Giøre alle vitterligt, at A~ 1625 den 10 juni, paa Eyboe, i Dybvaag Sogn, var vi tilnævnt at overvære paa et ret Odels arve Skifte imellem Salig Thore Eyboe, hans Børn, og arvinger, som var Gierul, Tiøstel, Hoskild, Halvor og Joen, Thores Sønner, samgt deres Søster Gunild Dalholt. Item sal. Gumbor Thores Datters Børn: Som Gierul Eyboe var Ombudsmand fo r : Og Helje Thores Datter paa Ramlet hvilke alle lovligen vare stemnet at møde personligen: undtagen Helje Thors Datter, thi baade hun og hendes mand Syvert Ramlet laa syge og derfor havde sendt Bud, at vilde lade sig nøye med det som Ret var.

8 11 Da for det første kom for Retten deres Moder T argier Halvors Datter og erklærede at hun havde opgivet alt sit Gods til sine Børn, at de nu maatte det skifte sig imellem, thi hun for Alderdoms Skyld kunde ikke længer staa Godset for. Da beskrevede di samgtlig at di aatte dette efterskrevne Gods. Eyboe 4 Huder med Stokkeboe og Rød under, Hofdan 2 Huder, Ulevog 2 Huder, Førøen 1 Hud alle liggende i Dybvog Sogn, i 0rvig i Sannechedall 1 Hud, Stabbestad ibd. 1 Hud, Løvrag i Frolands-Sogn 4 Huder, I Berge i Holts Sogn en halv Hud. Og haver fornævnte Søskende og medarvinger venligen saa lignet Godset, at di 4 Huder i Eyboe med Stokkeboe og Rød under, skulde være to Broder.parter, I 0rvig 1 Hud og Stabestad 1 Hud een Broderlod, Hofdan, Nere jorde og Lille Næs een BroderIod, Ulevaag, Førøen og en halv Hud i Berge een BroderIod Og Løvrag som er 4 Huder 3 Søsterparter. Og de to Brødre som fik Eyboe skulde ski ære for den som Ulevog fik to hundrede bord om aaret og kiøre tømmeret op og holde hæfd derpaa, dog hand selv at betale

9 12 Saugeomkostningerne : Item skulde di to som Eyboe fik ogsaa betale en halv Saugbygning for hannem som fik Hofdan. Da tilspurte di Søsterne om di vilde have Løwrag paa de 3 Søsters Lodder. Da svarede Torehild Dalholt og hans Qwinde Gunild at de vare dermed tilfredse, og vilde nok nøies med den tredie part i fornævnte Løwrag, men efterdi at Syver Ramlet ikke var tilstede da vilde han ikke samtykke videre end paa sin Qvindes Andel. Da blev saa giv et, at Løwrag skulde være de tre søstre nemblig: Gunild, sal. Gumbers Børns, og Helje Ramlet deres lod, som løb paa hver Søsterlod 1 Hud 4 Kalveskind. Dernest tog Gieruld Thorsøn som var ældste Broderen sin lod som var 2 huder i Hovetbøllet Eyboe med Stokkeboe og Rød under. Og efterdi at Hoskold var kort tid siiden flødt til 0rvig og havde giort der stor bekostning paa, hvilken ei burde hannem igien fratagges, om hans lod kunde falde derfra, da have de bevilget hann em at have 0rwig og Stabbestad paa sin Lod. De andre tre Brødre Tiøstel, Halvor og Joen di sidste Lodder. Og Tiøstel tilfaldt Hofdan, N ere~ jorde og Lille Næs. Halvor tilfaldt Ulevog,

10 13 Førøen og een halv Hud i Berge med de to hundre bords skurd paa Eyboe Saug aarlig. Joen fik halve part i Eyboe med Stokkeboe og Rød under. Og toge di siden hverandre udi handen derom fo r Retten, og var derom og vel tilfredse paa alle sider og lovede at dette bytte skulde staa dennem imellem tryg og uryggelig for død og ufred. Dog dersom nogen tiltale kunde falde paa nogen deres Loder, skal de alle og hver staa hinanden Jevning efter Brugened igien. Det til Vidnesbyrd under vores Signeter Datum Anno Die et Loeo ut Supra. I»Diplomatorium Norvegieum«No. 3 side 228 findes anført følgende dokument angaaende en av de ovennævnte gaarde, Hovdan: Eindrid Asbjørnssøn, Lagmand i Ryfylke, og hele Lagretten tildømme Thorgils Peterssøn Gaarden Hofden (paa Agder), saafremt Thorgeir Gunnarssøn ikke kan bevise, at Eivind Thor~ grimssøn kun havde givet ham denne Gaard for dette Tilfælde, at han døde paa en forestaa~ ende Pilegrimsfærd. Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum. Seglene mangler med Gavebrevet.

11 Juni Stavanger. Ollum monum fjæim sæm I>etta bref sea [edd hæyra sendr Eindridr Asbiarnar son loghmadr i Ryghiafylki q. g. ok sina. ydr gerer ek kunnight at a odensdaghen nesta firir Jons voku a xij aare ok XXto rikis mins virdulæghs heita Maghnus~ sar medr guds nad N oræghs Swya ok Skaane kononghs, kom a 10gfJinghi firir mik i Stafwangre I>orghyls Pettars son af einni halfuo ok annare I>orgheir Gunnars son; kærde Porghyls at hann nade eighi jordenni Hofdannom er gæfuit hafde Eiuindr Porgrimsson honnom, epttir pui sem pat bref vatter er her er medr fæst, en Porgeir suarade at Eiuindr hafde sua gæfuit ef han andadezst i I>eiri pilagrims færd pa skildi fyrnæmfdr I>orghyls eigha addr nernfda jord Hofden, ef hann kæmæ æighi afftr ai fyrnæmfdri pillaghrims færd sem hann iattad, en ef han kæmæ heim pa skildi hann eigha sialfur jord sinæ, ok va It] tazst um vattom, var pat min sampykt ok aura loghrettenna at heiia Eindridr Isuars son syslu madr aa austr Aghdum skal taka fyrnæmfda vatta, bresta fyrnærnfdir vattar firir l>orgeiri, pa skal I>orghyls hafua adrsaghda giof efttir pui sæm skynssomu(m) monnum

12 15 vyrdizst eighi till arf [suikka] æfttir fmi sæm loghbok uattar, till san ynda her uro sætti OIlafur Helleixsson, ok Salfue Salfue son sinn inscighli medr minu firir petta bref er gott var i fy rnemfdoro stadd deghi ok aare sem fyr sæghir. 250 aar efter er altsaa Hovdan i Tore Eidbos eie, om det er ved slektskapsforhold til nogen av dem saken angik eller paa anden maate vites dog intet. Stabbestad som Hoskold arvet hadde bruk med sag. Sagen skal være begyndelsen til byen Kragerøs anlæg. UTDRAG AV FORANSTAAENDE ARVESKIFTE. Aaret 1625 den lode Juni blev der avholdt ret Odel Skifte paa Eidbo i Dybvaag Sogn efter avdøde salig Tore Eidbo og gjenlevende enke T ergier Halvorsdatter, der for retten erklæe rede, at hun for Alderdom skyld ikke kunde

13 16 staa Godset længer fore men vilde venligen skifte det mellem sine Bøm og A rvinger. De erklærede for Retten, at de faste eiendomme vare: Eidbo med Stokkebo og Rød 4 Huder Hovdan med Næs og Nergjerde 2 " Ulevog 2 Huder, Forøen 1 Hud Huder alle beliggende i Dybvaag Sogn. I 0revik, Sannikedal 1 Hud» Stabbestad ibd. 1 -,,» Løvrag i Frolandssogn 4 Huder» Berge i Holtsogn 112 Hud Hud Tilsammen 15 1 /2 Hud Jordegods, som blev fordelt mellem bømene, saaledes at 1. Ældste søn Gjeruld tok sin brorlod 2 Huder i Hovedbøllet Eidbo med Stokkebo. 2. Hoskold fik 0revik og Stabbestad som lod, da han var tilflyttet did. 3. Tjøstel tilfaldt Hovdan, Nergjerde og Næs. 4. Halvor tilfaldt Ulevaag, Forøen og den halve Hud i Berge med 200 bords skur i Eidbo Sag aarlig. 5. Joen tilfaldt den halve part 2 Huder i Eidbo med Stokkebo

14 17 6. Datteren Gunhild Dalholt (gift med T or~ kild Dalholt ) 7. Datteren Gumber (Død). Børnene er Gje~ ruld Eidbo ombudsman for. 8. Helge Ramlet (gift med Sivert Ramlet). Døtrene fik de 4 huder i Løvrag i Froland 1 Hud 4 Kalveskind paa hver Søsterlod. Dette er et kortfattet utdrag av skiftet efter Tore Eidbo og hustru T ergier Halvorsdatter hvorfra slekten nedstammer. Det vil sees, at deres faste eiendomme i Dybvaag med Eidbo som midtpunkt har været ganske anseelige, hvor. til da kommer hvad der laa i de andre sogn. Altsaa: lste SLEKTLED. Tore Eidbo g. m. Tergier Halvorsdatter. Det antas at han var født i aarene mellem 1550 og 1560, han døde det SLEKTLED. Gieruld Thoresen, født ca død Fra hans tid foreligger et» Bytte Brev «mellem Eyboe, Ulevog og Hovdan av 1627 hvor: Vii efterskrevne Nils Lauritsen Tingskriver i Stren.

15 18 gereds Skibreede i N edenæs Lehn (lagrette med navne) gjør alle vitterligt at Anno 1627 den 14 Junj paa Eyboe i Dybvaag Sogn var vi forsam. lede laugligen tilnævnte o. s. v. Gieruld Eyboe og Joen Eyboe paa den ene side og Tiøstel Hofsdahl og Halvor T vede paa den anden side angav og beskrevede ret Bytte imellem deres Gods, Eyboe og Ulevog Ligesaa mellem Eyboe og Hovdan Grænserne beskrives Datum Anno, Die et Loco ut Supra Gieruld Thoresen har antagelig været gift paa Løvdahl, da hans umyndige søn Thor Gjeruldsen eiet paa egne og umyndige søskendes vegne 1 Hud i Løvdahl. Joen Thoresen var formynder for barna og styrte hele Eidbo som»odelsbonde«og betalte krigsskatter og avgifter som saadan. 3die SLEKTLED. Thor Gjeruldsen, født Anno 1617 naar død vites ikke. Fra hans tid haves aar 1660 et»bytte Brev«paa Eyboe hvorav her et utdrag: BYTTE BREV AV 1660 PAA GAARD EYDBO. Michel Povelsen Sorenskriver udi Strengerids Skibreede i N edenæs Lehn og Laugrettesmænd

16 19 (navne) gjør vitterligt at Anno 1660 den 19 May vare vi forsamlede paa Eyboe liggende i Dyvaag Sogn o. s. v. Kom da med hinanden for Retten Thore Eyboe og Sal. Joen Eyboes Børn og arvinger: N emligen Elling, Syver og Salve Joen Sønner med deres Værger og Ombudsmænd, som idag hadde været i Eyboe Skaug og gjort en Forli ~ gelse og Bytte imellem dem, saa Thore og hans arvinger kunde vide, hvor vidt de skulde bruge i Skaugen og bemeldte Joen Eyboes sønner Elling og Syver som deres Faders Hovet-Bøl nu idag var tilfalden og paa deres side kunde vide hvor vidt de skui de bruge, da haver de saalydes byt og lignet deres Skaug imellem dem i fire parter o. s. v. (grændser). Og at samme Skaugbytte skal holdes dem og alle deres Arvinger for alle tider ankeløst og upaatalt tog alle fornævnte Svogrer og Med~ Arvinger Thore Eydboe i Haand og vare derom venligen og vel forlikte. Actum ut Supra. Anno 1650 er Eidbo»Bondelensmansgaard«. Hvem der har havt bestillingen vites ikke, men det maa ha været enten Joen Thoresen eller

17 20 Thor Gjeruldsen, idet jo Joen efter sin far Thore eiede den ene halvpart og Thor i 1666 sees at bruke 2 Huder i Eyboe med Stokkebo under, altsaa den anden halvpart. Joen Thoresen er død Om garden Eidbo heter det i den store Landkommission av 1661 at den har et Qvernhus, en Saug paa bord. Skaug til smaat Gran Sagtømmer og Danmarkslast. 4de SLEKTLED. Ole Thorsen er født Anno 1651 død 1726, han var gift med Ragnhild Pedersdatter, med hvem han bl. a. arvet en anpart i Skuggevik. I 1701 er han bruker av 11/2 Hud i Eidbo med andel i Eidbo Sag, dels erhvervet ved arv, dels ved kj øp bl. a. av sin søster Aasil Thorsdatter, salig Engebret Madsens enke. Ragnhild Pedersdatter døde 1709, Ole og hans sønner var imidlertid enige om ikke at skifte, hvorfor» Rettens Middel«denne sinde maatte med uforrettet sag avreise er der imidlertid skiftet efter ham. Han og Ragnhild efterlot sig følgende børn:

18 21 Gjeruld Olsen født aaret 1677 naar død vites ikke. Vrold»» 1679 død ca Thore»» 1695 naar død vites ikke. Anne Gro Ved skiftet var Anne Ols datter død og Gro Olsdatter gift med Nils Torvildsen Valle. Gaarden deltes med hel lod paa hver av brødrene og 1/2 lod (søsterlod) paa hver av døtrene. Ste SLEKTLED. Vrold Olsen født 1679 død 1748, boede og døde paa Eidbo. Den 20 November Anno 1730 er der indgaaet en mageskiftekontrakt hvorved»vi efterskrevne nemmelig Gjeruld, Wrold og Tore Oelssønner samt Anne Oelsdatter alle boende paa gaarden Eidbo i Dybvaag Sogn hermed for alle vitterliggjør, det vi samsøskende med hinanden efterfølgende vensommelig Mage-skifte Contrakt haver indgaaet og sluttet«de tre brødre overdrar ved denne kontrakt 7 kalveskinds gods i Gaarden Skuggevik til»vores kiære søster Anne Olsdatter«. Til vederlag herfor avstaar da igjen Anne Olsdatter til sine kiære Brødre Gjeruld, Wrold

19 22 og Tore 1 13/32 Kalveskinds gods udi Eidbo med tilhørende 3/ 64 part i Eidbo Saug o. s. v.» Til denne vores vensommelige Mageskifte Contragts vedbørlige efterlevelse og lovfølgelige bekræftelse haver vi samme med egne Hænder underskrevet og vores Signeter og Boemerker paasat Vrold Olsen var gift med Helje Larsdatter som døde te Sept var der skifte, hvorav noget gjengis her, da det jo kan gi et lite billede av tidens forhold. Retten var sat paa Narestø i Flostad. Husene bestaar av: En stue med skor. sten, tvende faste bænker, ved siden et kjøkken med skorsten og og et fast senge sted, samt ved siden av Do. kjøkken, en muret kjælder. Oven. over disse værelser et kammer med skorsten og tvende faste bænker. Ved siden av ditto kammer, et kammer med tren de gamle sængesteder, ellers over disse værelser et øde loft, nok aparte et bryggerhus med skorsten og bagerovn, samt ved siden en lid en kove eller sidehus, hvilket hus der med tegl og klædning er forsynt. - - Nok aparte et fæhusløe og hæstestald, med tegl bedægt, samt en madbod og en søbod i Eidbo. stranden, bestaaende alt under tegltag.

20 23 Av» Reede penge «forefandtes bl. a. udi 10s/ støkker Rd. 300, Udi slette dalere Rd. 100, udi 8s/Støkker Rd. 200, udi en pung hvorudi er adskillig slags mynt Rd U di Speeier og engelske kroner Rd. 65. Av løsøre sees der at ha været forskjelligt, Olmerdugs overdyner, damask es bordduker, for ~ øvrigt duger og lakener, pudevar m. v. kalle~ mankes brøstdug, haandklæder, 1 blaa klædes< trøie med 30 smaa sølvknapper udi (tilfaldt sønnesønnen H ans Larsen), et dusin hamrede tintalerkener, 1 Thind The Kande, sendingskurv, fyrfad, forskjellige sølvsaker, hvoriblandt diverse sølvskeer merket Klædeskjoler med boxer, blaae Hoser, strømper og skjorter, kop ~ per og talerkener m. v. Av bøker sees Nils Hemmingsen Huspostil, flere PSalmebøger m. v. Saugen sees ved tiden 1748 betegnet som priviligeret. Foruten sit jor. degods m. v. eiet ogsaa Vrold O lsen 1/ 4 i skuten Haabet kaldet, og var efter den tids forhold en velhavende mand. Fra nu av gaar slekten over til at bli sjøfa. rende, som skibsførere befarer den efterhvert, i

21 24 lønnende og i mindre lønnende tider, i freds og i krigstider alle verdenshave mest med egne og slektens skibe og blir en utpræget skibsfører og skibsrederslekt. Tallet paa de skibe som har været bygget, ført og bestyrt av slekten vilde ikke være let at angi, det er meget betydeligt. Vrold Olsen og Helje efterlot sig flere arvinger, nemlig Lars, Jon, Ole, Gunhild, Aase, Ragnhild og Ingeborg hvorav ældste søn Lars Vroldsen var død før faderen efterlatende sig to børn, nemlig sønnen Hans Larsen 9 aar gammel og datteren Ingeborg Larsdatter 6 aar gammel. 6te SLEKTLED. Lars Vroldsen født antagelig i aaret 1718 og død Han var gift med Ingeborg Knuts= datter og den 25/ var der skifte mellem hende og børnene, nemlig eneste søn Hans og datteren Ingeborg. Ved skiftet er forholdene omtrent som for foranstaaende, i huset nævnes dog jern kakelovn, av løsøre kan for kuriositets skyld nævnes bl. a.ipar sølvskospender med bogstaver, sort klædes kjole og sorte perses boxser, blaa klædesundertrøie med 26 sølvknapper udi, Challemansches brøstdug med 18 sølv.

22 25 knapper udi, Hjulrok, et gammelt Flaskefoer diverse sølvskeer merket med bogstaver og aars. tal fra 97 (1697) og utover, forøvrigt som van. ligt diverse husgeraad, møbler, klær m. v. Han var skibsfører og eide 1/ 4 parten i tid. ligere omskrevne» Haabet«. Han var altsaa bosat paa Eidbo, hvor han døde før sin far som var tilstede under skiftet. Hans børn: A. 7de SLEKTLED. Hans Larsen var født Anno 1740 død Han var først gift med Ragnhild Einarsdatter med hvem han hadde en søn Lars som døde mindreaarig, hun døde aar Hans anden hustru var Ingeborg Pedersdatter. Ifølge arveskifte av 27de April 1779 mellem denne som enke og eneste barn, sønnen Peder Hansen, sees at Hans Larsen som var skibsfø. rer eiede 1/2 parten i ski bet» Ingeborg Gurine«kaldet, som han selv badde bygget aaret før sin død i Eidbostranden. Likeledes utvidet han ved indkjøp og arvepart sin eiendom Eidbo til samlet skyld 6 kalveskind eller efter nyere rna. trikkelskyld 1 Skylddaler 4 Ort 22 sko

23 26 Ingeborg Pedersdatter var kun 23 aar gammel da hendes mand Hans Larsen døde. Ved skiftet fandtes adskillig sølvtøi med bogstavmerker m. v. hvoriblandt et sølvuhr som tilfaldt sønnen Peder og værdsattes til 10 rd. i det hele en nok saa rikholdig løsøre og bruksgjenstandsfortegnelse, forskjellige bøker av religiøs art, hvoriblandt foruten bibel en bog»)kaldet Det nye T estamente«, En fuldkommen P.Salmebog, videre Sølvsignet med bogstaver, skospender og knæspender, 2 puncheboller, Stryge~ jern med bolter, en liden graa Paruque m. v. Enken ønsket og fik i begravelsesjevnet 36 rd.»)endskjønt det anførte ikke er halv imod hvad samme har kostet«. - - Ingen Gjæld. Enken overtog bl. a. skibsparten og blev monsr. Ole Wroldsøn og T arje Ellingsøn, for. myndere for sønnen. Blandt aktiva fandtes en pantobligation fra Gunder Haraldssøn til Salig G roe Einarsdatter paa 55 rd. med pant udi tyende kalveskind av gaarden Strengereid, hvilken obli. gation Ingeborg erklærede var hende tilfalden efter salig Groe Einersdatter, som var hendes mor moder. Dette nævnes av hensyn til det nedenstaaende som indtas, da det nok saa godt belyser forskjellige av tidens forhold.

24 27 B. Ingeborg Larsdatter blev gift med Terje Ellingsen, Eidbo. Der blev skiftet efter hende 1789 og hadde de følgende børn: Anne, Ingeborg og Ingeborg Helene. LIGTALE OVER GRO EYNERS DATTER, BOR0EN. FØDT 23' DØD 20.6 li77. Først holdes en tale i sin almindelighed, derefter følger avdødes levnetsbeskrivelse saaledes: Saadan en Troens Frimodighet og Forvisning hadde den i Livet hæderlige, ærlige og gudfryg~ tige og nu i Døden Salige Kvinde Gro Eyners~ Datter, Borøen, som næst afvigte 20de Juni haver omskiftet Tiden med Evigheden, hvis jordiske Deel idag er her i Dybvaag Kirke Gaard til Ro og Hvile nedsat, indtil det igjen behager Livets og Dødens Herre at opvække det til Støv henfaldne Legeme, ærefuldt gjøre det og forene det med den dyrebare Sjæl som deri fordum boede, til evig Fryd og Herlighed. Denne salige avdøde Kvinde var fremkom~

25 28 men til dette naturlige Liv paa Gaarden Borøen her i Sognet Anno 1709 den 23de Juni av ær. lige og gudfrygtige ækte forældre, hendes Fader var den i Livet ærlig og velagtede mand Eynar Larsen Borøen og Moderen var den ærlige og gudfryktige Kvinde T arjer Ellings Datter, Borøen, som begge for rum tid ere hensovede. Og som hun var fød i den Christen Kirkes Skjød af bemeldte kristelige Forældre, er hun efter den naturlige Fødsel bleven opofret til sin kjære Frelser i den hellige Daab, hvori hun er bleven tod og renset av alle sine synder, blev oversatt fra Mørket til Lyset, fra Satans Makt til Gud, og ved den Hellig Aand fornyet og fik Naade og kraft til at haabe et evigt Liv Siden er hun i sin barndom bleven oplært i sin Bønelærdom, og ved sammes Tiltagelse under. vist i den kristelige Religions Sandheter, at hun kunde lære at finde sin Frelser og det store usigelige Gode hende av den treenige G ud i den hellige Daab var skjænket og givet. Videre er hun og oplært i det som hendes Stand og Kvindekjønnet i lovlig Haandtering behøver at lære. r A aret 1724 den 31 te December er hun efter Herrens gode Forsorg kommen i ækteskab

26 29 med hendes tilforn salige avdøde ægte Mand, den ærlige og velagtede Mand Bjørn Knudsen Borøen, og med hannem levede et kiærligt og fornøieligt Ægteskab i 29 aar ringere end 3 maaneder, og i samme deres ægteskab er de av Herren bleven begavet med 9 Børn nemlig 4 Sønner og 5 Døtre. Den ene søn og 3 Døtre ere før Moderen saligen døde, men de tre Søn ~ ner og tvende Døtre endnu igjen lever. Videre at melde om denne salige Kvindes kristelige og gode Forhold her i Verden, da kand med al Sandhed siges om hende som for ~ dum blev sagt om den Moabitiske Ruth: Alt Folket i Staden ved at hun var en dydig Kvinde. Og som Herren havde overflødigen velsignet hende med timelig gode Ting, saa haver han og tillige givet hende et forstandigt Hjerte til at bruge samme som det sig burde, til at hjælpe trængende, at give de fattige og til at gjøre enhver bistand saa meget som det var hende muligt. Hendes Enke og enkelige stand at være da haver hun derudi levet en 24 aars tid efter sin mands død, hvor udi hun haver opført sig som Paulus lærer, som de rette enker, der haver sat

27 30 sit Haab til Gud og holdet sig bestandig til ham i Bønnen. Det kan og til Herrens store Lov og Pris meldes, at hun til sit sidste endeligt var begavet med Sundhet og helbred: jeg er og forvisset om at alle som idag er tilstede, og særdeles alle fattige og nødtrængende, som haver søgt til hende i deres Omstændigheder, baade i dette og omliggende Sogner, at ingen haver gaaet hjælpeløs fra hende, naar det var muligt : saa hun gjorde det med Glæde; thi hun vidste som Paulus siger, at Herren elsker en glad Giver. Hendes Sygdom og Svaghed samt derpaa følgende salig Død og Udgang fra Verden kortelig at melde, da var hun kuns 5 dage syg og sengeliggende, som saaledes dog med al T aal~ modighed tiltog, at man kunde merke hen des jordiske Tabernakel vilde brækkes og falde, hvor med hun overgav sig til Herrens naadige Be~ handling og i Bønnen til sin korsfæstede Frelser bad om sine Synders naadige forladelse og en naadig Frelse naar Herrens time var. Hun er ogsaa med Forlængsel forlangende at blive delagtiggjort i sin kjære Frelsers Legeme og Blod, som og skeede 5 timer før hendes ende~

28 31 ligt, hvor efter med al stilhed er vandret all Kjø~ dets Vei: da hun havde fuldendt sit Levnets Løb med 68 Aar ringere end 3 Dage, som var den salige Kvindes Levetid og Alder. 8de SLEKTLED. Peder Hansen født 21/ død % I 1793 sees en besidder aven del av gaarden at ha fraskrevet sig >}at fange Hævd og Odel«paa samme, da det var»myndlingen Peder Hansen Eydboes Odel Gods(. Han var skibs~ fører, hans gravsted er paa Dybvaag kirkegaard, der staar:»skipperborger Peder Hansen«. I 1797 indgik han ækteskap med Birthe Thomasdatter, Skuggevik, som var født aar 1780 og døde aaret Det sees aven utregnet og insifret regnebok, vakkert utført, som er op~ bevaret efter ham, at han har faaet sin skoleutdannelse i Aalborg skole og avsluttet der Han førte briggen»anne Birgitte Marie«, som han selv i ung alder, omkring 20 aar, lot bygge under eget opsyn og for egen regning i Eidbostrand, han eiet halvparten i samme, den var paa omkring 70 kommerselæster, bygget av»eeg og furumaterialer(. Videre sees det i arve

29 32 skiftet efter ham, at han eiet 1/ 4 part i briggen»familien«som hans ældste søn var fører av. Den var kommerselest, bygget av» eeg og furumaterialier«. Da han omkring 50 aar gam. mel sluttet sjøen overtog hans søn Thomas Pedersen førerposten av briggen Anne Birgitte Marie og førte den til han selv lot bygge brig. gen» Pallas«Efter skifteprotokollen paabegynd. tes skifte efter Birthe P. H ansen og tidligere avdøde mand skibsreder Peder Hansen den Der foreligger en ganske rikholdig ind. bofortegnelse svarende omtrent til et nutids godt utstyrt hjem. Husebygningerne bestaar av en to etages hovedbygning, godt indredet, videre vanlige uthusbygninger som for gaards. bruk samt Badstue. Peder Hansen skildres som en grei og dyg. tig mand til sin gjerning baade paa land og sjø under den tids forhold. Han var i 1812 med paa kystbatteriet Dirnes ved Oksefjorden under en fæktning med engelske krigsskibe, hvor de klarte sig godt den tid kampen stod paa. En engelsk brig strøk flag men kom sig senere undav, da de sla p op for ammunition. Han og hustru hadde 12 børn.

30 33 9de SLEKTLED. Peder Hansens børn. A. Ingeborg Pedersen født 13/ død 16/6 1869, gift med skibsfører Ole Bjørnsen, Sandøen, født 12/ død Deres Børn: 1. Bjørn død 23/ Peder død Sept skibsfører. 3. Inger Hanna født 30/ død 3/ g. m. skibsfører Anders Emil Jensen, Geving. 4. Anne Maselie født 2% 1826 død 18/ u 1912 g. m. skibsfører Peder Olsen, Sandøen. 5. Ovedia Evine født død g. m. lærer Sigbjørn Brynjulfsen. 6. Hans Thomesius død Birgitte Amalie død ganske ung. B. Hans Pedersen født død 5/ g Han var skibsfører g. m. Anne Ellingsen født 29/ død 8/ Bosat paa Sandøen. c. Anne Pedersen født 21/ død , gift med skibsfører Grunde Gregertsen,

31 34 Hastnessund Tromøen, født 11/ s 1804 død 0/ Deres børn: 1. Gregert Anton født 17/ død 20/4 1908, skibsfører. 2. Peder født 2/ død 3% 1903, skibsfører. 3. Elling født 23/ død 23/ Birgitte Amalie født 30h g. m. skibsfører Klemet Tjøstolfsen født 12/ begge døde. D. Thomas Pedersen, Skibsreder, var født 26/ døde 9h Han viedes % 1828 til jomfru Therier Johnsen, Tverdahl, født 10ho 1801 død 12/ , hvis far var skibsfører og skibsreder. Thomas Pedersen bosatte sig paa Staubo og her levet da han og efterkommere som skibsførere og skibsredere. Familien drev her i den tid en livlig forretningsvirksomhed spesielt skibsrederi og dermed sammenhængende virksomhed. Sjøfart, skibsbyggeri og rederi laa den i blodet og satte sit præg paa den. Her oprettedes ogsaa i begyndelsen av syttiaarene en god privatskole for familien. Bestyrer var almindelig sogne

32 35 prestens kapellan eller en anden kandidatus, som da hadde sin bolig i skolebygningen. Thomas Pedersen var til 50 aars alderen skibsfører og førte først briggen» Anne Birgitte Marie«som hans far eiet, senere lot han selv bygge briggen» Pallas «og førte denne. F orøvrigt var han eier eller medeier av forskjellige i over, sjøiskfart gaaende skibe. Han og hustru ligger begravne paa Flosta kirkegaard. De havde 4 sønner og 2 døtre. E. Terjer Helene Pedersen født 1806 død 28/ g. m. kjøbmand og skibsreder i Tvedestrand Christian Nielsen født 23/ død 2 / Deres børn : 1. Nils født 9/ død i Marie Clementine født 15/ g. m. skibsreder Bernt A. Olsen, Lyngør den 29/ Bergithe født 1% 1834 død 27/ g. m. Skibsreder John P. Pedersen, Staubo 4. Peder født 5/ død 21h 1881, Lodsoldermand. 5. August født 19/ død 7/J 1879, skibsfører.