STAMTAVLE OVER FAMILIEN KAHRS SAMLET OG UTGIT AV. THORA SOLLIED f. KAHRS BERGEN 1923

STAMTAVLE OVER FAMILIEN KAHRS SAMLET OG UTGIT AV THORA SOLLIED f. KAHRS BERGEN 1923

FORORD. Da jeg begyndte at samle oplysninger til min slægts historie hadde jeg intet at bygge paa, det var at begynde paa bar grund. De kilder jeg var henvist til, var spredte oplysninger i tidligere trykte stamtavler, forøvrig maatte jeg søke til det i arkiver opbevarede materiale: kirkebøker, skifteprotokoller o. l. Paa grundlag av dette er saa stamtavlen utarbeidet, og det er mig en kjær plikt at takke arkivfunktionærerne særlig i Bergen og Trondhjem for redebon og interesseret bistand. At der inden slægten var mere interesse end man efter de manglende optegnelser fra ældre tid skulde tro, har jeg faat bevis for ved den velvilje mine henvendelser er møtt med, og jeg takker hver især der har hjulpet mig med stoffets indsamling. Jeg vet, at nærværende stamtavle ikke er fuldstændig, at der i arkivene ligger ubrukt materiale og at der ellers findes unøiagtigheter og feil; det er uundgaaelig ved et arbeide som dette, og jeg ber om velvillig overbærenhet; det er gjort saa godt som det har været mig mulig og forholdene har tilladt. Boken har skaffet mig meget arbeide, men tillike megen glæde. Jeg haaper at ogsaa slægtens medlemmer maa finde den tilfredsstillende og at den vil virke til at styrke slægtsfølelsen. Til dem av slægtens medlemmer der ved sin økonomiske støtte har gjort utgivelsen mulig, bringer jeg herved min varmeste tak. Bergen i mai 1923. THORA SOLLIED.

Den norske familie Kahrs stammer fra en liten landsby Kuhstedt beliggende ca. 35 km. nord for Bremen. Navnet findes bl. a. steder endnu i Hamburg, Bremen og i en del landsbyer i Bremens nærhet, men i Kuhstedt ser det ut som om navnet er forsvundet i sidste halvdel av 18de aarhundrede. Av Bergens borgerbok sees, at 2 av navnet Kahrs fra Bremen stift har tat borgerskap her, og at disse var meget nær beslægtet har jeg ikke været i tvil om, men beviset derfor manglet dog indtil min brorsøn Kristen Kahrs sommeren 1922 la en feriereise om Bremen. Om denne sin tur skriver han bl. a.: Moorlandskapet er flat, av og til litt bølget, men betydelig mer livlig end det frugtbare akerland ellers i Tyskland. Her er eng, kornakre, lyng og enerbuske, frugttrær, smaa furuer og birk i herlig forening. Husene er maleriske og ellers velstelte. Den vigtigste næringsvei er kvægdrift, det korte græs minder mange steder om sætervoldene i Norge; i landsbyerne saa jeg overalt gris og høns spasere omkring og hesteopdrætteriet staar meget høit. I Kuhstedt var det for øieblikket mest torvdriften som la beslag paa arbeidskraften og torv er der nok at ta av i uoverskuelige tider. I landsbyerne var det ingen sjeldenhet at husene bar egennavnsbetegnelse. I Fischerhude var der saaledes Kahrs-Haus. Det var av den gamle type som bruktes for et par hundrede aar siden og som nu mer og mer forsvinder. Først kommer man ind i en stor hal med stengulv, paa den ene side staar kjørene i baaser, paa den anden hester, svin etc. og midt paa gulvet spaserer hønsene omkring i halm. I taket hænger skinker til røkning og længer bort paa gulvet er plaseret en mellemting av peis og grue. Rundt væggene staar paa en smal hylde tintallerkener med inskriptioner, utskaarne træsaker, drikkekrus etc. Bak denne hal ligger et par mindre beboelsesrum. Disse saa ut til at være moderniseret og lignet ingenting. Over porten var utskaaret med kunstfærdige bokstaver i 2 svære ekestolper byggerens Jürgen Kahrs og hustrus navn anno 1768. Taket var av halm, mørkt av ælde, væggene var røde, tverbjelkene grønne, den store buede port og takgluggen blaa. Navnet Kahrs har været skrevet forskjellig i tidens løp og det er ikke umulig at de 3 navne Kahrs Cohrs Cordes kan ha samme oprindelse f. eks. Cords Sohn der er gaat over til Cordes Cors Kors der paa plattysk uttales og skrives Kars, senere Kaars eller Kahrs. Alle bønder taler plattysk sig i mellem og mig benævnte man Kaars endda de visste jeg selv sa Kars. Efter endel omflakken i forskjellige landsbyer hvor jeg fandt mange av navnet Kahrs, baade døde og levende, uten at de bragte mig paa ret spor, bestemte jeg mig for Kuhstedt. Visse smaa oplysninger i arkivsakerne hjemme pekte i den retning. Paa kirkegaarden der saa jeg noget som sa mig at nu var jeg endelig paa ret spor. Der stod ca. 10 store gravplater nedstukket i jorden, vel 1 meter høie, ca. 60 cm. brede og 12 cm. tykke 7

Disse plater var rester av tidligere velstand, fundet i kirkegaardsjorden og for en del aar tilbake opstillet. Endnu fler findes, men utgravningen gaar langsomt og presten har møie med at kunne bevare dem som kirkegods, da gaardbrukerne mener der kan være bedre anvendelse for saadanne gode byggestene. Bokstaverne var nydelig uthugget, likeledes et englehode og skriftsted paa baksiden; det var saa vakkert utført at det vilde betragtes som kunstverk nutildags og umulig for hver mand at bekoste. Paa en av disse stene stod: IK - MH Ao 1705 DEN 17 MARTY IST DIE EHREN TUGENDSAHME MARGRETE KAHRS, GEBORENE HÜNEKEN, DES EHRBAHREN IOHAN KAHRS GEWESENE EHE- LICHE HAUSFRAUE SELIG IM HERREN ENTSCHLAFEN IHRES ALTERS 59 JAHR. Kirkebøkerne var for Kuhstedts vedkommende bevaret fra 1680 og den første av familien der nu kjendes er Johan Kahrs, hvis 2 sønner og 1 sønnesøn utvandret og bosatte sig i Bergen. 8

Som stamfar til familien Kahrs anføres I. Johan Kahrs født ca. 1642, i Kuhstedt 1707, begr. 9. febr. 65 aar gl. Gift med Margrete Hüneken, f. i Kuhstedt ca. 1646, 17. mars 1705, begr. 24. april 59 aar gl. Der er grund til at anta, at hendes far het Ditmar Hüneken og at familien Kahrs fra ham har faat Ditmar-navnet der er eiendommelig for den og som i Bergen yderst sjelden forekommer utenfor den. Margretes bror er uten tvil Cort Hüneken.¹) Av Johan Kahrs og Margrete Hünekens barn kjendes følgende 6: II. 1. Ditmar Kahrs, f. i Kuhstedt 1672, i Bergen 1727. Omhandles senere. II. 2. Alheit Kahrs. Gift i Kuhstedt med Johan Fridrich Tehne. 6 barn: 1. Anne Mette Tehne. dpt. 16. oktober 1696. 2. Johan Tehne. dpt. 29. januar 1698. 3. Cord Tehne. dpt. 29. oktober 1699 4. Anne Margrethe Tehne, dpt. 8. januar 1701. 5. Mette Alheit Tehne, dpt. 3. november 1706. 6. Johan Fridrich Tehlle, dpt. 16. juni 1709. II.3. Lüder Kahrs, f. ca. 1676, 16. juni, begr. i Kuhstedt 18. juni 1747. Gift 9. november 1706 med Mein Clausdatter Bøschen fra Bewerstedt, f. ca. 1684, begr. i Kuhstedt 23. januar 1731. 5 barn: III. 1. Margrethe Kahrs, dpt. 16. december 1707. Gift i Kuhstedt 4. januar 1728 med Johan Hølling. III. 2. Johan Christopher Kahrs, dpt. 29. oktober 1709, begr. 8. mars 1710. III. 3. Claus Kahrs, dpt. 22. december 1711, begr. 25. august 1721. III. 4. Ditmar Kahrs, dpt. 15. juli 1715, i Bergen 1762. Omhandles senere. III. 5. Catrine Lucie Kahrs, dpt. 21. november 1717. II. 4. Mette Kahrs, dpt. 28. januar 1682. II. 5. Anne Margrethe Kahrs, rlpt. 28. september 1684. II. 6. Johan Christopher Kahrs, dpt. 13. mars 1687. 8. november 1700 har han faat pas og utreisetilladelse til Bergen 14 aar gl.... ¹) Cort Hünnechen fra Kuuste ved Bremen tok borgerskap i Bergen 20. juli 1674, hvor han døde 1. juni 1715. Var kirkeværge for Korskirken, hvis midler han 10. december 1699 overleverte til Clamer E. Meltzer. Han var gift ¹) Anne Margrethe Dohrweg, begr. Korskirken 6. juni 1675 (alle klokker). Gift ²) Korskirken 30. juli 1676, Marie Bambam, datter av bartsker M. Enoch Bambam. 9

1704 22. februar og 12. april møter han som vidne i retten paa sin bror Ditmar Kahrs vegne, senere er han ikke fundet nævnt i nogen retsprotokol eller kirkebok. Antagelig er han død ung og har ialfald ikke efterladt sig efterslægt i Bergen. Kirkebok for begravede mangler fra 1703 31 for Korskirken sogn hvor Ditmar Kahrs bodde og hvor mulig ogsaa Johan Christopher har bodd. Da hans bror Lüder i 1709 døper en søn med hans navn, kan det tyde paa, at han da var død. II. 1. Ditmar Kahrs, døpt i Kuhstedt 26. april 1672, i Bergen 1727, begr. 28. juli. Kjøbmand. Han kom til Bergen i 1690-aarene og var da handelsforvalter i Guldskogaarden for Johan Meyer Aarentzen i Bremen. Fra 16. april 1698 optrær han jevnlig paa sin principals vegne i aile de vanlige forretningssaker. I 1704 er Ditmar Kahrs endnu handelsforvalter i Guldskoen, men 1705 er der en anden. 6. februar 1706 sælger kammerraad og amtsskriver Christopher Johan Mohrsen min handels eller nordfahrs stues grund og kielder beliggende her i Bergen paa contoiret udi Aafiorden saaledes som den nu fore- findes, og ald tilhørende rettighed og brug udi gaarden tilligemed nordfahrbøger og de deri antegnede skyldnere med deris gield, undtagen Anders Christophersen fra loffoden som betaller sin gield til mig selve, alt til den velagtbare unge mand Ditmer Kaars, hvilchen ermelte nordfahr handelsstues grund og nordfahr bogen bemelte Ditmer Kaars strax kand lade sig til levere og maa tiltræde, saasom hand til mig har erlagt og betalt meste med mindste skilling efter voris forening og ydermere forpligter ieg mig og mine arvinger at hiemle hannem dette kiøb fri og frelseligen for alle og een hver mands paatalle, saa hand og hans arvinger blive ij alle optenchelige maader for dette kiøb og wanhiemmel skadesløs. 10 Ditmar Kahrs løste borgerbrev som kjøbmand 27. mai 1706. Han kaldes i borgerboken Ditmer Cars og opgives født i Hugsted i Bremen stift; et saadant stedsnavn findes ikke og er sikkert feilhørsel for Kuhstedt. I 1706 hadde han ogsaa kjøpt Henrich Ditmaers handel og nordfarbog, og ved skjøte dat. 27. februar 1715 kjøpte han hus paa Øvregaten. Tomten var 57 alen lang, 9 alen bred oventil og 13½ alen bred nedentil. Mulig det var det samme hus som Marcus Molle bebodde ved sin død. Det bestod av waanhuset til gaden,,,2de etager, derunder 2de stuer med kiøken og skorsten, bagenfor 1 stue med kiøken og skorsten dernest 2de boder med Ildhus med indemuret bryggerkiedel og skorsten saa og have og plads. 1715 døde hans morbror Cort Hüncken og Ditmar Kahrs blev værge for de umyndige barn og kjøpte paa auktion Cort Hünckens nordfarbok. Ditmar Kahrs har neppe været syk mange dage, for fra 16. til 18. juli kjøpte han paa auktion diverse husgeraad til værdi 24 rd. og 28. juli blev han begravet i Korskirken paa gulvet under stolene. Lysene var tændt paa alteret og aile klokker ringet. Gravstedet, lysene og klokkeringning kostet 16 rd. 30. september blev Hans Bergendal opnævnt til formynder for barnene. Skifte efter Ditmar Kahrs blev holdt 9. oktober 1727. Til arv for de 4 sønner var 639 rd.

3 sk. Arvemidlerne blev staaende dels i morens iboende hus og dels i den hende tilhørende handelsstue. Gift i huset, Korskirkens sogn, 1. mai 1710 med Barbara Bergendal, f. i Munkebjergby, Sjælland, ca. 1690, i Bergen 1774, begr. i Korskirken 14. december 84 aar gl., datter av sogneprest til Korskirken Jens Sørensen Bergendal og Anne Cathrine Jensdatter Spend. Barbara Bergendal blev gift ²) i Korskirken 28. juli 1729 med Marcus Molle f. i Warnichenhagen, Wismar, i Bergen 1739, begr. i Korskirken 16. juni. Han var handelsforvalter paa stue 1 i Belgaarden fra 1723 til han 3. november 1729 løste borgerbrev som kjøbmand. Marcus Molle døde uten barn, skiftet blev holdt 24. oktober 1740. Hans arvinger var søskende, hvorav broren Petter Molle hadde været kjøbmand i Bergen og hadde efterslægt der. Der var oprettet testamente mellem egtefællerne hvorefter Marcus Molles arvinger kun tilkom 50 rd. av boet. 1742 kjøpte Barbara Bergendal sin mors hus paa auktion for 120 rd., det laa paa Skostrædealminding ved Korskirken, 1752 sælger hun samme hus for 460 rd. og kjøper en større eiendom av sin søn Dithmar for 535 rd., den ligger ogsaa ved Skostrædet med façade til Kongens gade. Ved sin død bebodde hun 19de rode nr. 6 i Lille Kongens gade (Skostrædet 6), det blev da solgt for 180 rd. Dimar Kahrs 6 barn: (III. 1 6). 1. Johan Kahrs, f. 1711,?, g. Gierding. Side 12. 2. Jens Kahrs, f. 1712, 1781, g. Lind. Side 12. 3. Dithmar Kahrs, f. 1713, 1785, g. Heiberg og Koren. Side 24. 4. Søren Kahrs, f. 1715, 1794, g. Friele. Side 76. 5. Margrethe Kahrs, f. 1718, 1719. 6. Nicolay Kahrs, f. og død 1719. III. 1. Johan Kahrs, dpt. i Korskirken 2. februar 1711. (Fad.: Mag. Jens Bergendals hustru Anne Catharina Spendsdatter, mademoiselle Kirstine Bergendal, Cort Hünechen, Henrich Sars 1 ). Hans Bergendal). Ved skjøte dat. 15. september 1733 kjøpte han avdøde Johan Bossings handelsstue i Bugaarden, der bestod av 2 boder, 2 lofter med taske og underliggende grund samt Bøssings handelsbøker med utestaaende nordfar-og bondegjæld. Der hørte dog ikke med rettighet til ildhuset; det maatte kjøperen ordne med sine naboer. Kjøpesum 560 rd. 1734, 23. november løste han borgerbrev. Forretningen er nok snart blit utvidet for i 1739 har han i Bugaarden 4 boder, 5 lofter, 1 folkestue samt handelskleven med kammer. 1748 holdt han handelsforvalter. Med sin hustru fik han et stort vaaningshus straks indenfor Nykirken, men det solgte han 1743. I aarene 1744 48 bor han ialfald paa Øvregaten og sogner til Korskirken, 1750 sogner han til Nykirken.... 1 ) Henrich Sars, brygger, f. i Wismar, tok borgerskap i Bergen 3. juli 1684, hvor han døde 1715 (skifte 5. juni). Gift 1 ) Korskirken 24. september 1682 Giedsche Smit f. i Barntorp i grevsk. Dobholdt 12. september 1658, 19. oktober 1688. Gift 2 ) Korskirken 2. juni 1689 Anne Tweidemann, f. i Kuhstedt 16. april 1661, 11. november 1694. Gift 3 ) Korskirken 23. oktober 1695 Wendel Brandt, 30. mars 1719. Hans anden kone var sikkert slægtning av Ditmar Kahrs, hvis mormor kan ha været den Anna Tweidemann der blev begr. i Kuhstedt 28. mai 1690, 85 aar gl. Sønnen Hans Sars, dpt. Korskirken 21. oktober 1690, var 1713 fadder til Ditmars søn Dithmar og døde i England 1716. Datteren Anne Elisabeth Sars, dpt. 14. mars 1699, var i 1719 fadder til Ditmar Kahrs yngste søn og blev gift i Korskirken 17. september 1727 med skipper Johan Andersen. 11

Johan Kahrs drev ved siden av sin kjøbmandshandel ogsaa eiendomshandel, baade i byen og paa landet. Gaarden Sælen var kort tid paa hans haand, likesaa gaardene Slettebakken, Øvre og Nedre Natland. 1750 er han overtoldbetjent og sidste gang han er fundct nævnt er da han 21. december 1759 staar fadder til sin fætters søn Lyder. Nedenstaaende billcde er kommet fra Frekhaug og er tydelig fra samme haand som portrætterne av guldsmed Jens Kahrs og hustru. Det opgives at forestille en herre av familien Kahrs og det kan i saafald ikke være nogen anden end overtoldbetjent Johan Kahrs. Gift i huset, Nykirkens sogn, 19. februar 1743 med Ide Gierding, dpt. i Nykirken 16. oktober 1718, 1751, begr. i Nykirken 12. januar paa gulvet i Kirken med alle klokker. Hun var datter av Bastian Giertsen Gierding og Clarchie Warnersdatter Ross, og enke efter kjøbmand Hans Lennertsen Weiner med hvem hun hadde en datter der døde ½ aar gl. 2 barn: (IV. 1 2). IV. 1. Barbara Kahrs, dpt. i Korskirken 15. november 1744. (Fad.: Barbra sal. Marcus Molls, Karen Lind, Idus Gierding, Søffren Kahrs, Stinche Will). Begravet i Korskirken 10. april 1745. IV. 2. Cornelia Ross Kahrs, dpt. i Nykirken 24. juli 1750. (Fad.: mad. Zidsele Catharina Kahrs né de Heiberg, mad. Anna Weiner né de Bremer, jomf. Didericha Fasmer, Sr. Henrich Jansen Fasmer og Sr. Jens Kahrs). I folketællingslisterne 1801 for Sandvigen oplyses at Cornelia Kahrs 50 aar, vanfør, ugift, opholdes av gaver, er indlogeret hos enken Elen Margrethe Jacobsdatter. Hun lever endnu i 1803. Ill. 2. Jens Kahrs, dpt. Korskirken 1. mars 1712. (Fad.: Heinrich Holtermans hustru Anna, Anna Margrethe Hünnechen, pige, mag. Jens Bergendal, raadmand Carsten Bagge, Carsten Holterman), 3. februar 1781. Guldsmed. Han utstod sin guldsmedlære hos Magnus Bessel 1726 31, sat mesteraar 1737 38 hos Johannes Møller og tok borgerskap som guldsmed 28. oktober 1738. Meddelt bestalling som guardein 14. april 1744. I sin ansøkning om den stilling oplyser han, at han har tat eksamen paa Kongsberg. Jens Kahrs drev en efter den tids forhold større virksomhet, 1755 ansaaes han for at ha det meste og bedste guld- og sølvarbeide i byen, 1759 holdt han 3 svende og 4 drenge paa sit verksted. Der findes endnu bevaret vakre arbeider fra hans haand. Jens Kahrs var løitnant ved borgervæbningen og blev 1. september 1764 stadskaptein ved Raadhusalmendingens kompagni. Han var med at starte den 1759 anlagte Cattun og Lerreds Trykkeri Fabrik hvori han ved sin død eiet 5 /12. Fabrikken har neppe lønnet sig og antagelig har han sat til penge paa den. 1763 opga han guardeinstillingen til fordel for sin ældste søn Ditmar. Antagelig 12

Guldsmed Jens Kahrs 18 barn. 13

gik det mindre godt med Jens Kahrs' forretning i de sidste aar, mulig han har været syk. De sidste 11 uker laa han til sengs og døde 3., begravet 16. februar 1781 "sat i kirken med fuld ceremonie". Ved skjøte dat. 30. april 1753 kjøpte han Jacob de Langes hus i Skostrædet, 17. rode nr. 1 (nu Bankgaten 2) for 642 rd. Eiendommen bestod av vaaningshuset i 2 etager. "I den nederste en stor stue med bilæggerovn og om væggen betrekket med tapetzerie "ligesom en mindre stue med bilæggerovn. Derhos et rumlig kiøken og en spiseboed, "udi 2den etage 2de stuer med bilæggerovn derhos 3 kammere og et contoir hvorover "er lemmen og huset er med tagsten belagt, nest ved huset paa den nordre side er en "tømret bygning indrettet til hestestald af 2de etager med et kammer og lem over ligesaa "med pandetag belagt, bagenfor waanhuset er der en plads med fri port til gaden og "paa pladsen en vandbrønd med behør, hosstaaende brøggerhus paa 3 tønders rum "m. v. som mur og nagelfast findes". I denne eiendom blev han boende til sin død. Ved registrering i boet var der adskillig kobber og tin, 11 ryslæders og endel "guldlæders" stoler, men ellers et middels utstyr. Da hans bo efter 4 aars skiftebehandling 1 ) sluttes er der intet tilovers. Vaaningshuset blev solgt for 1500 rd. Gift i huset 5. oktober 1739 med Karen Lind, f. 23., dpt. Nykirken 26. juli 1720, 18., begr. Korskirken 23. mai 1807, datter av kjøbmand i Bergen Jørgen Lind og Karen Christensdatter. Jens Kahrs og Karen Lind blev 1751 malet av Mathias Blumenthal, der ogsaa senere malte deres 18 barn, ogsaa de dødfødte. Jens Kahrs' 18 barn: (IV. 1 18). 1. Ditmar Kahrs, f. 1740, 1788, g. Middelthon. 2. Jørgen Kahrs, f. 1741, 1743. 3. Barbara Kahrs, f. 1742, 1763, g. Frørup. 4. Karen Kahrs, f. 1743, 1808, g. Schriver. Side 16. 5. Jørgen Kahrs, f. 1745, s. a. 6. Jørgen Kahrs, f. 1746, 1747. 7. Dødfødt barn 1747. 8. Jørgen Kahrs, f. 1748, 1785, g. Cortonne. Side 18. 9. Anna Catharina Kahrs, f. 1749, 1752. 10. Maren Margrethe Kahrs, f. 1750, 1751. 11. Cecilie Cathrine Kahrs, f. 1752, 1829, g. Garmann. Side 18. 12. Jens Kahrs, f. 1753,? 13. Anna Kahrs, f. 1754, 1789, ugift. 14.{Christen Kahrs, f. 1755, 1809, g. Juel. Side 19. 15.{Maren Kahrs, f. 1755, 1795, ugift. 16. Margrethe Johanne Kahrs, f. 1758, 1788, g. Rubach. Side 23. 17. Dødfødt datter 1760. 18. Catharine Margrethe Kahrs, f. 1762, 1763. IV. 1. Ditmar Kahrs, dpt. i Korskirken 16. august 1740. (Fad.: Barbara Bergendal, Maren Lind, Jørgen Lind, Jochum Rogen, Johan Kahrs). 14., begr. Domkirken 21. mai 1788 "i muret begravelse". Guldsmed. Han utstod sin lære hos faren 1753-58, sat mesteraaret hos samme 1762-63... 1 ) Se nærmere herom N. P. T. II p. 410. 14

og adjungeredes sin far i guardeinstillingen 16. september 1763. Han fik alle embedets indtægter og skulde uten vederlag stemple alt det guld og sølvarbeide som gik ut fra hans fars verksted og desuten betale ham 50 rd. aarlig. Han hadde ogsaa løfte paa succession. Ditmar Kahrs stillet 20. oktober 1787 500 rd. kaution for sin fætter Caspar Kahrs der da var blit foged i Romsdalen og fik stiftsbefalingsmand Schouboes attest for at han for nærværende tid var mer end vederheftig for den sum. Eiet og bebodde 16de rode no. 101 (nu Musægaten 7). Ved skjøte dat. 7. oktober 1773 kjøpte han Fantoft gaard i Skjold skibrede av skyld 1 løp smør. Gaarden blev av enken solgt 30. april 1789 til kjøbmand Hillebrant Harmens. Gift 10. december 1767 m. Anne Marie Middelthon, f. i Kjøbenhavn, 25., begr. 29. december Korskirkegaarden 1810, 75 aar gl. Hun bodde da i 19de rode no. 45. (Lille Øvregate 29). Uten barn. Der var oprettet testamente mellem egtefællerne dat. 19. juli 1783. Som arving paa Anne Marie Middelthons side meldte sig hendes søstersøn kaptein Stephan Barclay Meydel, men boet var litet og vel 100 rd. minus. IV. 2. Jørgen Kahrs, dpt. i Korskirken 12. august 1741. (Fad.: Mad. Anne Cathrine Bergendal, Karen Davidsdatter, Hans Bergendal, Jochum Schultz, Søfren Kahrs). Begr. Korskirken 26. april 1743. IV. 3. Barbara Kahrs, dpt. Korskirken 11. november 1742. (Fad.: Barbare Kahrs, Ide Gierding, Echte Jensdatter, Hr. Jens Bergendal. Sr. Willum Møller). 23., begr. i Nykirken 29. december 1763. Gift i huset, Korskirkens sogn, 17. januar 1763 m. Niels Frørup, dpt. i Nykirken 4. januar 1735, 18., begr. i Nykirken 24. mai 1776, søn av glarmester Hans Førup og Nille Cathrine Rasch. Niels Frørup gik i guldsmedlære hos Morten Angell 1748 54, sat mesteraaret hos Jens Kahrs 1758 59, tok borgerskap som mesterguldsmed 12. august 1760, som kjøbmand 8. mars 1768. 1767, 26. november blev Niels Frørup gift igjen med enke efter Henrich Schiøth, Judithe Abrahamsdatter von Erpecom; med hende 4 barn. Ved Barbara Kahrs bryllup var der trykt 1 sang og ved hendes begravelse 2 hvorav titelen av den ene hitsættes: Kiærligste Ære-Blomster Strøede For Edle Gud-Elskende og Dyd Ziirede Nu Himmel-Salige Barbara Frørup né de Kahrs Som blev fød til Verden den l0de Nov. 1742 Efter at Hun havde levet her i Verden et GUD og Mennesken 15

behageligt Levnet udi 21 aar, 1 maaned og 13 dage og Udi et Kierligt Egteskab 11 Maaneder og 4 dage, efter at hun havde glædet Hendes Huus med en Deylig ung Datter Overleverede Sin Dydige Siel udi Sin Skabers Hænder ved en Salig Død den 23 December 1763 Da Hendes Jordiske Levninger ved en anseelig Sørge-Commitat bliver geleidet til Sit Sove-Kammer i Bergens Nye-Kirke den 29 Ejusd. h. A. Ved Hendes Grab Af Sørge-Huusets oprigtige Ven H. D. Skiftet efter Barbara Kahrs blev sat 22. januar 1764. Boets hele indtægt var 2286 rd. Begravelsen kostet 150 rd. Til arv for mand og barn blev igjen 609 rd. Indboet var takseret for 450. At Barbara har faat et standsmæssig utstyr fremgaar av fortegnelsen. Der er: 1 sort damaskes klædning, 1 broseret ærmekaabbe, 6 forskjellige skjørter, hvite, røde. sort, grønt, de er av callemanche, demitt og damask, men der nævnes ingen overkjole eller trøie. Derimot 1 regne Taft, 12 serker, 15 forklær hvorav 3 er hvit og blaa, 12 næseduger, 4 par handstrømper, 4 kappekrøller og en del knipling til brudetøi. Til huset var der bl. a.: 10 par linlerred og 10 par strylerreds lagen. 6 lindreyels bordduger med 2 dusin salvetter. 8 strydreyels bordduger med 2 dusin salvetter. 6 linlerreds theduger. 10 bilfeldts og 4 sirtses gardiner med kapper, pudevar m. m. 5 oversenger, 2 undersenger, 17 forskjellige puder, nogen av olmerdug andre av Dansk væhr. 20 ryslæders stoler, 6 taburetter. 1 skatol av valnødtræ, 1 av eketræ. 1 kastedrag av valnød med sølvbeslag. 2 speile, borde, sengesteder, messing og kobber, porselæn og glas. Barbara efterlot en nyfødt datter: Nille Calhrine Frørup, dpt. i Nykirken 14. december 1763, ugift 23. februar 1801. IV. 4. Karen Kahrs, dpt. i Korskirken 18. november 1743. (Fad.: Karen Lind, Anna Schultz, Marie Bergendal, Eric Andersøn, Ditmar Kahrs). 4. december 1808. Gift i huset 21. mai 1767 med Corl van Lybech Schriver, f. 31. januar, dpt. i Korskirken 2. februar 1709, 12. december 1776, søn av kjøbmand i Bergen, Albert Schriver og Elsebe Hansdatter Dam. Cort Schriver tok borgerskap som skipper 19. juli 1738, blev senere kjøbmand. Han var første gang gift 18. oktober 1746 med Rebecca Margrethe Rich, f. 1717, 16

1760, hun efterlot 1 datter. Til sit første bryllup kjøpte Cort Schriver ved skjøte dat. 7. oktober 1746 Jacob Holtermans hus i Dræggen. Det hadde brandfri kjelder og bestod av en stue rødmalet udvendig til den almindelige gang eller bryge, i mod samme stue i forgangen er en indrettet krambod og nest hos er cammer til madvarer, derfra i bemelte forstuegang en stue med tapet beklæd er treket under loftet ved denne og fornævnte fremstue et bekvemt kiøken hvorfra er opgang til husets øverste verelser bestaaende af et kammer over dagligstuen med vindovn dernest et andet lidet kammer uden ovn og over bagstuen et stort kammer og overværende lem hvorpaa er et med bord afdelt lidet kammer. I formelte stuer befindes 2de bilæggerovne. Paa gaardspladsen er et værelse i mod den murede kielder af bord og standerverk opført. Ovenpaa kielderen er en bygning til børnestue med kackelovn. Paa pladsen er en port til udgang til algaden den er fælles med naboen. Cort Schriver blev begr. i Korskirkens kor 19. december 1776 med fuld ceremonie og biskop Hagerup holdt ligprædikenen. Begravelsen kostet 272 rd., til arv blev der kun igjen 206 rd. og det rak vel ikke langt for Karen Kahrs der sat igjen med 5 smaa barn. Steddatteren Elsebe Albertine Schriver blev 1768 gift med skipper Daniel Clausen. Cort Schrivers maleri hænger i Vestlandske Kunstindustrimuseum. Karen Kahrs oprettet en specerihandel som hun endnu drev i 1801 og bodde da i 15de rode no. 14 (Torvalm. Walkendorfsgt.). Hun blev begr. 15. december] 808 paa Tyskekirkegaarden paa det stykke som tilhører Korskirken, kl. 2, ringet fra 2 4, uden ceremonier, dog betalt. 5 barn: 1. Rebecca Margrethe Schriver, f. 14., dpt. i Korskirken 18. mars 1768, 2. februar 1851, ugift. 2. Karen Albertina Schriver, f. 14., dpt. i Korskirken 20. juni 1769, 18. mars 1860, ugift. 3. Anna Catharina Elisabeth Schriver, f. 6., dpt. i Korskirken 12. juli 1770, 27. februar 1828, ugift. 4. Albert Schriver, f. 12., dpt. i Korskirken 19. juni 1771, 28. oktober 1852, ugift. Tok borgerskap som kjøbmand og vinhandler 26. juli 1808, opsa dette selv 28. mai 1818; 1815, 5. september kjøpte han gaarden Frekhaug i Herlø skibrede og er antagelig flyttet dit med sine søstre. 1846, 27. april opretter han og hans 3 igjenlevende søstre testamente hvorved Johannes Alias Henrichsen indsættes til deres universalarving. Testamentet blev fornyet 22. juli 1853, tinglæst 13. mai 1861. Johannes Alias Henrichsen har ogsaa tiltraadt arven. 1863 blev Frekhaug delt og skyldsat paa nyt og den nordre gaard sælger Henrichsen 28. mai 1864 for 1300 spd. og 15. juni 1885 sælger han den anden del for 22.000 kr. Henrichsen var en av byens kjendte gatefigurer og hadde opnavnet Spøttebuksen. Det fortælles at han engang sammen med en del andre unge mennesker besøkte Schrivers paa Frekhaug og blev saa begeistret over stedets naturskjønhet at hans poetiske aare ga sig utslag i et digt til stedets og vertens pris. Derover blev Schriver rørt, fattet godhet for den unge mand og testamenterte ham hele sin eiendom. 5. Johanne Cortine Schriver, f. 22. april, dpt. i Korskirken 1. mai 1774, 1. august 1856. Av disse søskendes liv paa Frekhaug har Elisabeth Welhaven git en novellistisk skildring. IV. 5. Jørgen Kahrs, dpt. i Korskirken 13. februar 1745. (Fad.: Maren Hofman Krog, Hr. Jens Bergendals, Anna Maria Gerding, Jørgen Lind, Adolph Tanch, Hans Lampe). Begr. i Korskirken under stolene 28. august 1745. 17

IV. 6. Jørgen Kahrs, dpt. i Korskirken 21. juni 1746. (Fad.: Maren Lind Sr. Tanchs, Anne Helene Bergendal, Peder van Santen, Thim Petersen, Henrich Bergendal). Begr. i Korskirken 19. december 1747. IV. 7. Dødfødt barn, begr. i Korskirken 27. mai 1747. IV. 8. Jørgen Kahrs, dpt. i Korskirken 2. oktober 1748. (Fad.: Barbra Molle, Wibiche Tonnesdatter, Christopher Heiberg, Jens Lind, Jens Sørensen Heiberg). 1785, begr. 26. september i Domkirken. Papirtrykker. Konfirmeret i Fjeldberg kirke 1765. Han var utdannet i tegning og modellering ved Kjøbenhavn og Stockholms kunstakademier, averterer 1774 i Bergens aviser at han mottar elever i tegning. 1774 anla Jørgen Kahrs sammen med sin bror guldsmed Ditmar Kahrs en liten fabrik for papirtapeter og voksduk. Av fabrikkens produkter averterer han tilsalgs papirtapet, diverse sorter blomsterverk, ornamenter og historier. Han bodde dengang hos sin bror Ditmar. Gift i St. Jørgens kirke 14. december 1784 med Marie Lovitze Cortonne. 1 ) Efter mandens død fik hun kongl. bevilling til at arbeide med sine to hænder samt informere andre i skrædderarbeidet uden paaanke af mestrene. 1790 ansøker hun magistraten og blir tilladt at holde svend. Jørgen Kahrs har ved en og anden reise søgt at gjøre sig duelig i maleriet og skilderiet. Enken lever nu i kummer. 1791 blev hun ved kongl. naade forundt indtat i malerlauget. 1795 averterer hun at hun underviser honnette mænds børn i fransk. Uten barn. IV. 9. Anna Catharina Kahrs, dpt. i Korskirken 31. november 1749. (Fad.: Cecilia Cathrine Heiberg, Berte Marg. Bessel, Margrethe Maria Friele, Hr. Dithmar Kahrs, Jørgen Lind). Begr. i Korskirken 26. mai 1752. IV. 10. Maren Margrethe Kahrs, f. 20., dpt. i Korskirken 23. december 1750. (Fad.: Maren Tanch, Christiane Friele, Magdalene Bessel, Hr. Jens Rennord, konsul Henrich Janss. Fasmer). Begr. i Korskirken 19. mars 1751. Kaldes ved begravelsen Elen Margrethe. IV. 11. Cecilia Catharina Kahrs, f. 7., dpt. i Korskirken 12. mars 1752. (Fad.: Bispinde Pontoppidan, Cecilia Catharina Kahrs, Mette Lexau, Christian Friele, Jens Lind). 31. januar 1829. Gift 16. mai 1772 med Johan Garmann, f. 5., dpt. i Mjelde sogn, Haus, 10. januar 1744, 10. januar 1810. Proprietær og eier av Store Sandvigen og Mjelde gods. 7 barn: 1. Dødfødt datter 1. oktober 1772. 2. Wenche von der Lippe Garmann, f. 2. december 1773, 1. mai 1775. 3. Johan Christopher Garmann. f. 1779, 25. januar s. a.... 1 ) efter tilladelse af stiftsprovst Dr. Mossin af hvem de var trolovede. Mulig hun har tilhørt den reformerte kirke og været av den franskreformerte familie Cortaud der indvandret fra Sydfrankrig til Danmark i slutten av 17de aarhundrede. (Per. Tid. 1909, s.30). 18

4. Jens Kahrs Garmann. f. 29. august 1781, 9., begr. paa Korskirkegaarden 17. mars 1830. Eiet og bodde paa Storemøllen i Sandvigen. Da det borgerlige artilleri i 1807 organiseredes i Bergen, gjorde han tjeneste ved dette som bombarder, fungerte en tid som sectionschef i kystværnet og utnævntes 10. april 1810 til secondløitnant à la suite i Bergenhusiske regiment (Ytre Sogns komp.), blev premierløitnant, gik av paa vartpenge ved armeforandringen 1818. Gift i Korskirken 24. mai 1813 med Christine Staman. f. 18., dpt. i Korskirken 26. december 1793. 5 barn. 5. Wenche Karine Garmann, f. 23. august 1782, 2. mai 1837. Gift 1 ) i Mjelde sogn 7. september 1800 med Hans Lem Jersin, f. ca. 1771, 18. december 1820. Birkedommer over Svanø birk i Søndfjord. Gift 2 ) med Melchior Melchiorsen Falch, f. 25. august 1775, 3. februar 1849, løitnant og proprietær paa Amble i Sogn. 6. Jan Garmann, f. 5. januar 1784, 3. december 1804. 7. Christopher Garmann. f. 7. august 1788, i Sandvigen 16. juli 1842, proprietær og eier av Mjelde gaard samt lensmand og veiinspektør. Biskop Pavels kalder ham i 1818 kirkeeier en ung mand af anstand og levemaade. Gift 7. august 1811 med Georgine Brunchorst, paa Eidsvaag 5. august 1855. IV. 12. Jens Kahrs, f. 3., dpt. i Korskirken 7. august 1753. (Fad.: Biskop Erich Pontoppidan, Jørgen Lind, Dithmar Kahrs, mad: Barbra Molls, Margrethe Marie Friele). Jens har antagelig sittet sine læreaar som guldsmed hos sin far, men denne har forsømt at iagtta laugsreglerne og faat utstedt formel lærekontrakt for ham. Guldsmedlaugets forhandlingsprotokol meddeler nemlig at:,,25. februar 1779 indfandt Sr. Jens Kahrs sig, med anmodning at faae sin søn Jens Kahrs som tilforn icke var indskrevet at faa ham udskrevet som Svend med Paastand at han længe forhen skulde være at andsee som Svend udi Lauget, hvilket icke blev accorderet. Ved skjøte dat. 27. januar 1781 kjøper han sin fars guldsmedverktøi for 150 rd. Er senere ikke fundet nævnt. IV. 13. Anna Kahrs, dpt. 6. december 1754. (Fad.: Maren Tanch, Mette Cramer, Karen Treye, Jørgen Lind, Herman Kramer). Begr. i Domkirken 25. mai 1789. Ugift. IV. 14. Christen Kahrs, tvilling, f. 2., dpt. i Korskirken 7. december 1755. (Fad.: Barbra sal: Molles, jomfru Greve, Hr. Johan Witte, Jørgen Lind, Dithmar Kahrs). efter 6 dages sygdom 18., begr. 25. september 1809 i Domkirkens sakristi. Stiftsprokurør. Bergens latinskoles protokol oplyser at han var privat informeret af monsr. Dithmar Kahrs, kom i 4de klasse ved indmeldelsen 1770 under monsr. Vigeboes private tilsyn. Fortsatte sine studeringer under privat information. Han eiet hus i Bergen, 15de rode no. 125 (Torvalm. Veiten). Gift i Fjeldberg 25. juni 1783 med Christine Ørbech Juel, f. 13., dpt. i Fjeldberg 17. september 1761, 30. december 1841. Datter av foged og kammerraad Andreas Juel og Anna Christophersdatter Munthe. 2 barn: (V. 1 2). 19

V. 1. Christen Kahrs, dpt. i Fjeldberg 22. december 1782. (Fad.: Foged Ulrich W. Koren, Hr. Kahrs, mad. Anne Hundt, mad. Koren, provstinde Koren). paa sin gaard. Sørum, Ringerike, 1. juni 1871. Foged. Han blev sat i Bergens latinskole juli 1796, i aarene 1799 1800 fik han karakteren godt haab, 1801 meget godt haab. Student 29. oktober 1801 (laud), cand. jur. 1808, copist 1809, fuldmægtig 1810, foged i Gudbrandsdalen 18. september 1815, foged Ringerike og Hallingdal 22. mai 1833, entlediget 2. mai 1855. Ved hans utnævnelse var Søndre Gunstad i Ringebu fogedgaard. Ca. 1825 flyttet han til Sigstad i Kvam, Gudbrandsdalen, hvor han bodde resten av sin embedstid. Gift 1 ) 8. august 1817 med Karen Wold Blom, f. 27. september, dpt. i Tønsberg 5. oktober 1786, paa Søndre Gunstad 9., begr. i Ringebu 24. janllar 1822 1 ). Paa hendes gravsten staar: Her hviler Frue : Karen : Kars : fød Blom fød den 27 September 1786 Gift den 8 augusti 1817 Død den 17 Januari 1822 Dit hulde Støv Tilhører Jorden Din Skiønne aand Himmelen Dit Minde Savnet Kierlighed Himlens og Jordcns Baand Forener evig vore Hierter. Gift 2 ) Olave Petronelle Kirstine Blom, f. 23. mars, dpt. i Tønsberg 26. april 1791, paa Hole, Ringerike, 21. november 1873. Begge døtre av sorenskriver, justitsraad Jan Blom og Anne Cathrine Heegaard. Olave Blom har utgit 2 samlinger smaadigte. Foged Christen Kahrs. Fogcd Christen Kahrs 7 barn: (VI. 1 7). 1. Christian Anton Juel Kahrs, f. 1817, 1878, ug., lensmand. 2. Carl lngvald Kahrs, f. 1818. 1870, g. Lundesgaard. 3. Janette Bernhardine Christiane Kahrs, f. og 1820. 4. Jan Lauritz Kahrs, f. 1821, 1875, g. Oppegaard. 5. Kaja Catharina Ørbech Kahrs, f. 1827, 1920, ug. 6. Olave Christiane Anette Kahrs, f. og 1829. 7. Christian Olaus Heegaard Kahrs, f. 1835, 1882, ug. VI. 1. Christian Anton Juel Kahrs, f. 24. september 1817, dpt. i Ringebu 25. mars 1818, Hole, Ringerike, 25. februar 1878. Han blev 1856 lensmand i Hole, eiet og bebodde den store vakre gaard Sørum. Han var kjendt for sin elskvædighet og gjestfrihet og hadde mange venner blandt kunstnere i Kristiania; de besøkte ham gjerne om sommeren. Ugift. VI. 2. Carl Ingvald Kahrs, f. 21. december 1818, dpt. i Ringebu 8. mars 1819, paa Gihle i Norderhov 1870. Gift med Inger Maria Lundesgaard, 19. oktober 1887, datter av gaardbruker i Soknedalen Elling Lundesgaard. 2 barn:... 1 ) Denne dato er fra kirkeboken. 20

VII.1. Christen Kahrs, f. 15. juli, 11. oktober 1855. VII.2. Elling Kahrs, f. 24. januar 1857, 18. november 1894. Gaardbruker paa Gihle i Norderhov. Ugift. VI.3. Janette Bernhardine Christiane Kahrs, 30. januar 1820 1 dag gl., begr. ved Ringebu 9. februar. VI.4. Jan Lauritz Kahrs, f. 7. december 1821, hjemmedpt. Daab stadfæstet i Ringebu 1. september 1822. i Kristiania 11. oktober 1875. Protokolfører ved Kristiania byret. Gift med Anna Oppegaard, f. i Enebak 7. december 1847, i Kristiania 22. mai 1912, datter av Halvardus Oppegaard. 2 barn. (VII. 1 2). Anna Oppegaard gift 2 ) med Halvor Tscherning, i Kristiania 11. juni 1894, fuldmægtig hos sorenskriveren i Aker. VII.1. Karen Olave Kahrs, f. i Kristiania 7. februar 1867. Bosat i Antwerpcn. Gift med skibskaptein Harald Hauge. VII.2. Kaja Karoline Halvarda Kahrs, f. i Kristiania 20. december 1874. Gift i Kristiania 2. oktober 1895 med Carl Magnus Christian Sund, f. paa Sund i Salten 10. juli 1869, søn av lensmand i Gildeskaal og Beiarn, Haagen Olsen Sund og Anette Cathrine Neuman. Carl Sund har gjennemgaat Trondhjems latinskole, Gruners handelsakademi i Kjøbenhavn 1890, ophold i Danzig for sprog, senere England, Frankrig, Schweitz m. fl. Bosatte sig 1899 i Kristiania, var disponent for en større fabrik, løste borgerbrev der 8. juni 1904 og startet egen engrosforretning med fabrikdrift og agenturer. Medlem av de Næringsdrivendes Toldkomite nedsat av staten 1905. Medlem av styret og stifter av Nordisk Motorunion 1904, flere gange formand i Nordlændingernes forening i Kristiania, stifter av og senere formand i foreningen Det Nordlige Norges Vel. Ordfører i repræsentantskapet for Kristiania & Oplands Vekselbank. Indehaver av jubilæumsmedaljen fra Nordlændingernes Forening i Kristiania. Æresmedalje fra Nordlandslaget i Amerika, 2 sølvmedaljer fra utstillingen i Marstrand 1904, 1 sølvmedalje fra Risør 1905, 1 sølvmedalje fra Kristiania 1906. Deltat i grundlæggelsen av flere grubeforetagender, industrier etc. Siden 1904 utgiver og redaktør for aarsheftet Det Nordlige Norge, utgit et populært videnskabelig arbeide Det sunkne continent (Atlantis). Stadig bidragsyder til dagspressen. Han erholdt H. M. kongens fortjenstmedalje i guld paa sin 50-aarsdag. 6 barn. 1. Haakon Kahrs Sund, f. 21. juli 1896. Handelsskoleeksamen 1914 og videre utdannelse i Amerika. Leder en av prof. Nansens hjælpeekspeditioner i Rusland ved Volga og høsten 1922 en lignendc i Øst Turkestan ved Kurgau. Gift høsten 1922 med fyrs inde Vera E. Dondine, student fra Moskva. 2. Arne Halvor Beissel Sund. f. i Drammen 29. januar 1898. Artium ved Frogner skole. Studerer theologi i Rom. 3. Astrid Catharina Sund, f. i Drammen 8. august 1899. Gift i Kristiania 7. august 1920 med Bjarne Wahlstrøm. Han var tidligere disponent for et aktieselskap der omsatte skog og trælast, driver nu (1922) utelukkende sin store eiendom Flatlien. Søndre Land. 2 barn. 21

4. Carl Magnus Neuman Sund, f. paa Lille Egeberg i Ø. Aker 18. september 1900. Agronom. 5. Bjørn Olaf Oppegaard Sund, f. i Kristiania 28. februar 1903. Farmer i Amerika. 6. Aase Ørja Sund, f. i Kristiania 29. november 1904. VI. 5. Kaja Catharina Ørbech Kahrs, f. i Gudbrandsdalen 14. august 1827, 29. juni, begr. i Hole 2. juli 1920. Ugift. Hun styrte huset for sin ugifte bror lensmand Anton Kahrs, senere bodde hun endel aar i Stockholm, sine sidste aar i Kristiania. Hun bevarte til sin sidste dag en usvækket interesse for den bygd hun saalænge hadde bodd i, og i 1914 gav hun 1000 kroner, senere 45.000 kroner foruten at hun 1916 kjøpte den lille vakre gaard Kjeldsberg til barnehjem for Hole og har der sat sig et godt og varig minde. Doktor Christian Kahrs. Kaja Kahrs. VI. 6. Olave Christiana Anette Kahrs, f. 6. mai, 1. juli 1829, begr. paa Kvam kirkegaard. VI. 7. Christian Olaus Heegaard Kahrs, f. paa Follum i Norderhov 17. mai 1835, i Hønefos 10. december 1882. Student 1854, cand. med. 22. december 1869. Fra februar til august 1864 var han under den dansk-tyske krig ansat paa linjeskibet Fredrik VI som marinelæge. I 1865 66 ansat 1½ aar som kandidat ved Rikshospitalets forskjellige avdelinger, opsynslæge ved Søndmørsfisket vaaren 1869 og nedsatte sig februar 1870 som læge i Hønefos, senere i Hole. Erholdt 1876 den danske erindringsmedalje. Ugift. Doktor Anders Daae i Chicago skrev i en avisartikkel om ham: Den yngre slægt kjender ham ikke, den ældre generation vil med vemodblandet glæde erindre den lange ulænkelige, glade og godmodige studenterfigur, som, da han efter 16 aars studium havde fuldendt sin examen, satte sig til at græde, fordi studenterdagene havde været saa korte. Han havde, som han selv udtrykte sig, været mange steder her i verden, men for at se sig endnu lidt mere omkring, reiste han i begynclelsen av 80 aarene som emigrantlæge med seilskibet Alpha 22

der bragte emigranter fra Norge til Sandwichøerne. Kahrs var vant til, at hvorsomhelst han kom, der kjendte man ham og han glædede sig over endelig at komme til et sted, hvor han vidste, at han kunde bevare sit incognito. Da saa skibet endelig forbi Cap Horn var kommet frem, ruslede han en dag i land og opover gaden i Honolulu. Men han var ikke kom- met langt, førend en mand kom hen til ham og med forbauselsen malet i sit ansigt utbrød: Men i Jøssenamn er det ikke Dere da Kahrs! - Det var en af opvarterne hos Nibbe, som nu fik anledning til i en anden verden at servere for en gammel kunde. Verden er liden, sagde Kahrs, naar han fortalte denne historie, den er meget liden, man træffer kjendt- folk hvor man kommer. Christian Kahrs, lange-christian bodde hos sin bror lensmanden paa Sørum til hans død, naar han da ikke var paa sine reiser. Han var en kortere tid i 1876 konst. distriktslæge paa Søndmør efter Christian Anton Kahrs og erhvervet sig der navnet Christian den anden. V.2. Andreas Juel Kahrs, (søn av Christen Kahrs, side 19), dpt. i Fjeldberg 26. mai 1786. (Fad.: Johannes Brun, monsr. Undal senior, monsr. Undal junior, fru cammerraadinde Juel, mad. Geelmuyden, mad. Celius). Begr. juni 1786, 14 dage gammel. IV. 15. Maren Kahrs, tvilling, (datter av guldsmed Jens Kahrs side 12), f. 2., dpt. 7. december 1755. (Fad.: David Andersen Trøye, Maren Sr. Tanchs, Wibeche Sr. Schrøders, Petriche Smidt, Søren Kahrs). Begr. i Domkirken 27. juli 1795. Ugift. IV. 16. Margrethe Johanne Kahrs, f. 3., dpt. i Korskirken 10. november 1758. (Fad.: Margaretha Kahrses, Elisabeth Friis, regiments Qvartermester Christian Undal, Henrik Rasmussen, Steen Bryghman). 25. mai, begr. i Nykirken 2. juni 1788. Gift i Haus 18. mars 1786 med Joachim Rubach jun., f. 10., dpt. i Korskirken 17. september 1762. Søn av kjøbmand i Bergen, Joachim Rubach og Gedsche Hedvig Strasburg. Joachim Rubach jun. tok borgerskap som korn- og bondehandler 10. august 1786 og bodde i 3dje rode no. 15 (Valsengaarden 2). 2 barn: 1. Gedsche Karen Margrethe Rubach, f. 8., dpt. i St. Mariakirken 15. oktober 1786, 5., begr. 12. mai 1828. Gift med Nils Bang Wingaard, juli 1813, 25½ aar. 2. Joachim Rubach, f. 11. mars, dpt. i Nykirken 18. mai 1788, 14., begr. i Nykirken 21. august 1788. IV.17. Dødfødt datter, begr. 1. februar 1760. IV.18. Cathrine Margrethe Kahrs, f. 20., dpt. i Korskirken 28. februar 1762. (Fad.: Sara Frørup, Barbra Kahrs, Niels Frørup, Dithmar Kahrs, Jørgen Tanch). Vel den Jens Kahrses datter 2 aar der blev begr. i Korskirken 8. juli 1763. 23

III. 3. Dithmar Kahrs, (søn av kjøbmand Ditmar Kahrs. side 10), f. 29. september, dpt. i Korskirken 1. oktober 1713. (fad.: Mag. Jens Bergendahls hustru, Anna Catharina Spengers, Hans Bergendals hustru, Agnetha Holterman, Niels Bagge, Søren Bergendal, Hans Sars). i Fjeldberg 17. januar 1785. Student 30. juli 1735, bacc. phil. følgende aar (laud), 1737 huslærer hos cancelliraad Hans Knagenhielm paa Kaupanger, 12. juli 1740 cand. theol. og 28. oktober s. a. pers. cap. hos Christen Heiberg, sogneprest til Sogndal. 22. november 1748 pers. cap. hos Jens Rennord. sogneprest til Korskirken. 18. juni 1751 blev han utnævnt til sogneprest i Fjeldberg, 1771 provst i Søndhordland. Biskop Ole Tidemand sier om ham ved visitats i Fjeldberg kirke 1757. Baade mandens vel og til opbyggelse udarbeidede, samt vel og til behag fremførte prædiken; saavelsom og gode cate- chisations maade gav tilsammen kjendeligen at forstaa, at han ikke selv havde været uden fremvæxt i færdighed til embedsgjerning, fra den tid af, da jeg for nogle aar siden kjendte ham som capellan pro persona til korskirkens menighed her i byen. Tillige erfarede jeg med fornøielse, at alle ting i menigheden fandtes i vedbørlig tilstand. Ogsaa biskop Arentz uttaler sig anerkjendende om ham ved visitats 5. søndag efter Tref. 1764: Hans prædiken over Dagens Evangelium hvori han betragtede Folkets rette Forhold ved Jesu Prædiken som et Exempel paa Tilhørernes Forhold ved Guds Ords Behandling, var ganske vel afpasset efter Tilhørerne. Enfoldige Bønder maa især have enfoldige Prædikener. Jeg mener enfoldige Ord, enfoldig Stil, enfoldigt Foredrag, naar de tillige ere opbyggelige. Prædikenen var vel ganske kort, dog var det vigtigste, som burde siges, ei forglemt. Denne mand har tem- melig gode gaver i Prædikestolen, som giør, at han kan høres med Behag, hvortil og kommer dette, at hans Vandel er i Enfoldighed og Retsindighed. Hvad hans Katekisation angaar, har jeg intet andet at sige, end at han bandt sig selv og sin Ungdom altfor meget til Ordene i Katekismens Forklaring, hvoraf kom, at den største Del var stum saasnart et Spørgsmaal med forandrede Ord blev fremsat. Gift 1 ) 1745 med Cecilie Cathrine Heiberg, f. i Sogndal januar 1720, i Fjeldberg 18. februar 1764, datter av Sogneprest i Sogndal Christen Heiberg og Catharina Jespersdatter Rachløw. Efter kongl. tilladelse dat. 4. november 1763 hadde Dithmar Kahrs tilladelse til at holde samfrændeskifte. 1768, 1. august, holdt han skifte med sine barn. Sønnerne Ditmar og Christen fik hver 200 rd. foruten det de ere assisterede med i Kiøbenhavn. Gert og Jesper likesaa hver 200 rd. og datteren Barbara 100 rd. utlagt i løsøre. Desuten skulde Barbara foruten sin mors klær ha ekstra 100 rd. fordi hendes opdragelse ikke vilde koste saa meget som brødrenes og hvis hendes 24

ikke kunde utrede det nu skulde hun ha det forlods av hans bo. Han overtar selv formynderskapet og erklærer sig ansvarlig for barnenes andel i løsøret, som han er villig at utrede i kontanter. 6 barn. Gift 2 ) i Valestrand kirke 21. september 1768 med Rebecca Christine Koren, dpt. paa Stord 5. mars 1733, 16. oktober 1809 paa Nordhus i Fjeldberg, datter av sogneprest Johan Clausen Koren og Drude Marie Smed. Rebecca Koren var enke efter sogneprest til Haus, Arnoldus von Westen Sylow, f. 1707, 1763, hvis anden hustru hun var. I sit første egteskap hadde hun ingen barn, med Dithmar Kahrs 3, hvorav 2 kjendes. (IV 7 8). Dithmar Kahrs og Rebecca Koren oprettet følgende egtepakt dat. Kyvigen 13. mars 1768, kongl. konf. 15. juni 1770, tinglæst 15. august s. a : Vi tvende undertegnede ieg Rebecca Christine Koren enche af sognepresten til Haugs præstegield i Bergens stift, afg. Arnoldus v. Westen Sylow og ieg Dithmar Kahrs, sogneprest til Fieldberg haver med fælles venners samtycke i Guds navn besluttet at indgaae i ægteskab sammen, men førend samme fuldbyrdes ere vi formedelst den ulighed i vor alder og vilkor da han er aldrende af liden formue og har 5 levende børn, hun derimod ung, barneløs og af et par tusinde rigsdalers eyende, forud bleven enige om, paa det at hun om han døede først, icke alt formeget skulle forværre hendes omstændigheder og lide mangel at oprette følgende pagt og forening. 1. At ieg Rebecca Ch. Sylow hvad enten ieg udi dette nye ægteskab maatte velsignes med børn eller ey af ovenstaaende aarsager, forbeholder mig mine gangklæder og faa eyende pretiosa, samt 625 rd. dansk curant reede penge saaledes at samme under min disposition og Raadighed allene forbliver og icke i vores tilstundende fællesskab bliver indført, følgelig heller icke efter min tilkommende mand Hr. Kahrses dage, om ieg ham skulde overleve, enten kan gaa i arv til hans børn eller komme hans creditorer tilgode om saadanne skulde findes, men alligevel forbeholder ieg mig som arving efter ham af hans efterladte eyendele den halve boe, som sædvanlig. 2. Hvorimod ieg af kierlighed til denne min tilkommende mand i disse tilfælde at han skulde overleve mig og ieg døe uden levende livsarvinger, overdrager ham, saa længe han lever og hans barn efter ham ey allene dette specificerede og mig forbeholdne men tilligemed den deel mine syskende og udearvinger i mangel af dette document, maatte kunne være berettigede til, saa at han og hans arvinger intet udgiver til mine, 10 rd. undtagen som han efter deris gotbefindende udtæller og ellers i alt raader for samme som sit eget. - I ligemaade af Kierlighed og af omsorg for min tilkommende hustrues vel, at hun formedelst fuldbyrdet ægleskab med mig icke alt for kiendelig skulde findes at have forringet sine vilkaar, declarerer ieg Dithmar Kahrs med det første at være fornøiet og i det sidste at have beviis paa hendes godhed for mig. I hvilcken henseende ieg forat forekomme al Irring i sin tiid tillige med herved vil have meldt og forstaaet at min gaard Nordhuus som ieg for den suma 75 rd. haver tilkiøbt mig og til en fæstensgave givet og agter at skiøde min trolovede ligesaa frit, som det hun selv har forbeholdt sig, skal fra nu af være hendes eyendom allene, og hverken komme mig, mine arvinger eller nogen mine herefter uformodentlig blivende creditorer til mindste deel eller nytte allene at hermed som med øvrige hendes eyendele om hun skulde døe før ieg, bliver at forholde. Dette document med fælles samtycke gode overlæg og villie til fælles bedste oprettede, bliver saaledes henliggende i vores tilkommende ægteskabs boe, indtil vi begge forenede finde for got herpaa allerunderdanigst at ansage Hans kongl. May. aller naadigste conf. In duplo underskrevet, paa trykt segl og vitterligheds vidner. David W Christie, G. A. S. Heiberg. Gaarden Nordhus hadde Dithmar Kahrs kjøpt ved skjøte av 17. juli 1758 av Halsnø kloster, skylder 1 løb smør ½ hud med bygsel. Da provst Dithmar Kahrs døde var 2 av sønnerne i Kjøbenhavn og Christen og Gerhard forseglet boet. De fraværende, Ditmar og Jesper, skrev op at de nok syntes boet tilkom renter av Nordhus, og da Nordhus var odelsgods hadde de som odelsbaarne ret til at indløse den for 75 rd. som den var kjøpt for, men da de ikke handler og tænker 25

som de, der driver deres ret til det yderste, haver vi ey allene intet derimod men det er og vort ønske og begiering fordi vi anseer det for billigt i Betragtning af den Omhyggelighed encken har baaret for vor sal. fader udi hans svaghed og alderdom at gaarden Nordhus, den eneste faste eiendom af nogen betydning vor fader har havet af 8 kyndige og upartiske laugrettes mænd dog ikke enkens laugværge - bliver efter dens godhed med udsæd og engbond, de af vor fader giorte oprydninger og forbedringer samt huus og bygninger m. v. vurderet den af vor sal. fader opbyggede store bygning kan neppe være opbygget for mindre end 1000 rd. og alt dette /: gaar - den selv som odelsgods, samt bygninger som skiønnes nyttige og nødvendige, und - tagne :/ stilles til auction. Gerhard skriver til skifteretten at brødrene neppe kan kjende til testamentet og skjøtet, og at la det komme til skifterettens decision synes han er kjedelig, da slige decisioner forudsætter en slags misforstaaelse mellem paagjældende, eller i det mindste kan den ulighed i meninger der giver anledning til decisionen foraarsage misforstaaelse. Og da ieg nødig skulde see, at ringeste gnist af misforstaaelse mellem mig og min elskede stifmoder og mine søskende skulde finde sted vil ieg af skifteretten udbede mig den godhed at decisionen udsættes forat han kan faa tid til at ordne det med sine brødre. Alt endte i fred og god forstaaelse og enken blev boende paa Nordhus til sin død. Skiftet efter Dithmar Kahrs blev holdt 28. februar 1785. Blandt boets løsøre fandtes av sølv: 1 drikkekande veier... 80 lod 1 kaffekande m. laag og fod... 83 1 trækpotte m. fad... 45 1 dito mindre m. fad... 21 1 sylvskaal... 21 1 flødeskaal m. træhank... 17 1 dito uden hank... 12½ 2de sukkerfader... 14 lod 1 qv. 6 theskeer... 5 5 dito... 3½ 8 spiisskeer... 29 12 dito... 34 6 diverse spiisskeer... 19 1 sølv tomling indent forgyldt..... 5 2de saltkar... 10 1 par sølvkniver... 4 1 potageske... 12 1 dito mindre... 8 1 fiskespade... 6 1 theflaske... 10 1 dito mindre... 6 1 sukker strøbørse... 16 1 peber dito... 10 lod 1 qv. 1 sennepskande m. ske... 12 1 edikekande... 14½ 1 punsøse... 3½ 1 sølvlaaget krus hvis laag veier... 12½ 1 sølv smørdaase, indeni forgyldt. 6½ 26 1 hovedvandshus... 3 lod 1 beltspende... 3½ qv. 1 oblatræske... 2½ qv. 1 beskadiget sø1vtomling... 1 lod 1 qv. Av porselæn kan nævnes: 1 sort theepotte lidt forgyld. 1 melkekande. 8 røde og hvide thekopper. 2 blaa og hvide fader. 10 dito dybe tallerkener. 8 røde og hvide forgyldte thekopper. 6 par smaa røde og hvide theekopper. 1 blaa punsbolle. 1 rødt og hvidt porselinsfad. 1 liden dito trækpotte. 4 smaa dito krukker. 1 blaa og hvid trækpotte. 1 stor marmormorter og en hel del stentøi. Blandt kobber var der: 1 æbleskivepande. 1 kasserolle med skaft. 1 stor tærtepande. 1 mindre dito. 1 stor aflang suppepande. 1 rund suppepande m. høie fødder. 1 mindre dito. 1 liden destillerkiedel. 1 stor dito.

1 dørslag. 2de fader at stege paa. 2de fiskesiiler. 1 gl. liden thekiedel. 1 dito. 12 sukkerbrødformer. 1 kobberkiedel. 1 dito mindre. 1 stort fyrfad. 1 blakkert, dertil en masse messing, tin, blik og træfang. Glas: 1 par store speyle m. forgyldte rammer. 1 speyel m. blaa laqueret ramme, tilhørende bord og 2de kiredon: 1 pokal m. Fridr. 4de en. ciffr. 1 dito mindre. 8 store vinglas. 2de edikekarafler. 1 glas saltkar uden forgyldt. 1 liden gl. speyel m. forgyldt ramme. 1 speyel m. sort ramme. 6 sopken glasser. 1 klar brendeviinsflaske. 4 florentinflasker. 12 viinbottler m. m. Linned: 1 dusin theduger. 5 liinlerreds bordduger. 5 stryedreyels lange duger. 2 gl. dito. 4 haandduge. 1 p. nye linlerreds lagen. 7 par dito. 1 par fine tysklerreds lagen. 4 par strylerreds lagen. 3 par grove dito. 3 par strylerreds sængetrægsler. 4 lin dreyels haandduger. 2 par fine linlerreds pudevaar m. knipling. 2 par dito uden knipling. 8 par ordinære. 3 par lange pudevaar deraf 2 nye. 5 gl. vindusgardiner, Bilfeldts lerreds. 1 dusin lindreyels servietter. 1 dus. dito. 1 styk dito. 22 styk dito svendske. 12 styk dito strydreyels. Sengklær: 12 undersænger af Hollands vær. 2 røde og hvide korte hovedpuder. 3 blaa og hvide dito. 2 dito lange. 2 røde og hvide dito, desuten 7 forskjellige puter, korte. 14 lange sængeværs hovedpuder. 3 oversænger af hvid og blaa olmerdug. 4 andre dito. 4 kvitler. 1 flosset rye, desuden sengegardiner og omhang af forskjellig farve. Av inventaret nævnes: 12 sydde stoler. 12 ryslæders stole. 2 lehnestole. 6 bredryggede lehnestole. 4 dito 4kantet oventil. 6 mindre oven runt - og mange flere stoler. 1 egeskab med messing beslag. 1 nyt egeskab paa stol. 1 commodestol m. tilhørende kobberbækken. Diverse chatoller, vugge, barneseng, schlafbenke, sengekarmer, mange borde, bl. a. 3 nye egeborde, lakerede og malte, kister og kufferter, 1 egekiste m. godt laas, løibænke. I alt 13 borde, 12 senge og sengekarme, endel senge med himmei. Av bøker var der 16 religiøse folianter, 81 bøker i kvart., 104 i 8vo. 1 stueuhr med laqueret kasse. 1 dito. 1 skilderi forestillende Salomos dom mellem 2 qvinder. 1 dito forestillende Christi korsf. udarbeidet i gibs, beskadiget. samme stykke pauseret i vox, biskop Pontoppidans skilderi. 9 smaa kobberstykker m. rammer. 1 hagelbøsse. 1 ottring. 2 færinger. 1 stor vingebaad m. tilhør. 1 mindre dito. 1 sneplog. 1 nod. Tilslut nævnes dyrene: 3 hester, 18 stk. kvæg, kalver og okser, dertil 18 sauer og vær. Og kjørne heter: Somrey, Dyrei, Fieldrey, Rostibarn, Rødside og Laurey. 27

Til begravelsen var gjort store indkjøp. Her er regningen: Rd. Mk. Sk. 1½ vog beste kafebøner... 15 4 8 52 Tt beste topsucker... 13 36 Tt melis... 7 3 18 Tt løst sucker... 2 3 12 6 Tt søde mandler 2 Tt bittre... 2 2 4 4 Tt rosiner, 6 Tt sagogryn... 3 2 6 Tt perlegryn, 2 Tt figen... 4 12 3 Tt lod moskal, 3 lod canell... 1 4 Tt lod nellik, 2 lod muskateblom... 1 2 8 4 Tt corender, 2 lod cardemomme... 1 3 1 Tt lysebrun candes, 1 Tt hvid dito... 1 Tt mackrongryn, 6 Mk. peberrod... 1 Tt syltet ingefer til 4 Mk. krukken = 1 2 ¼ Tt beste grøn the 2 Tt congothe... 3 5 1 Tt teedebu(?) 1 glas capris... 1 8 1 glas oliven 6 Tt knapmandler... 2 2 8 3 Tt catrineplommer 400 stk. valnødder 1 2 6 3 Tt comfect Rosiner, sukkerbagertøy... 2 4 8 4 Tt hiortetag; 24 stk. lemoner... 1 5 8 1 Tt allehaande, 1 skieppe æbler... 1 4 løg, verginitoback, og 2 dos. piber... 1 4 1 lod safran, 1 Tt suckat... 1 1 2 stk. mandelkage à 1 rd... 2 6 pott. Rom, 2 Tt suckerlade... 2 4 2 dosin bordkniver... 4 9 kanner viinædicke... 2 3 12 1 krocke sirop, netto 29½ Tt, 1 Tt Engefer 2 3 7 1 Tt peber, 6 Tt stivelse, blaat 1 Tt... 1 1 8 7 pegl carviaqvavitæ, 6 pegl pommerans 2 1 6½ pegl persicko... 1 8 1 tønde rug... 3 5 ladet bygle ¼ tønde hvede... 10 8 beylerløn... 14 Rd. Mk. Sk. 1½ alen kammerdug... 2 1 8 1 sort silkedug... 1 4 9 alne sort stof, 4 al. floresbaand... 2 4 8 6 alne taftis baand, 8 mark homle... 1 2 4 1 sort hat... 1 1 al sort i bunden lekatur... 4 15 al 3½ qvst. liig cartun... 13 1 6 1 wog cngelsk hvedemel... 1 par Run sorte skoe... 3 5 10½ mk. hollandsk ost, 23 mk dito billigere 1 2 4 2 par bomuldsstrømper, 1 par fruentimmersko... 3 1 haarpung. 5mk. 1 stangsort lack 10sk= 5 10 8 alne sort flor... 2 3 3 alne sort i bunden cartun... 1 1 2 1 liigkiste... 8 dragerpenge 1 mk. til drengen 24 sk... 1 24 Jorenbeslag mcd fuldt tilbebør... 7 3 til drengen... pladen paa kisten 2 rd, 1 par voxlys 4 rd... 6 pladen hos blichmageren... 3 til malerne... 1 2 tinskaaler at lade ferdiggiøre... 24 25 bottelier... 7 8 5 stk. hodekaal... 1 4 10 1 tønde kringler... 1 4 12 rugkavringer... 1 hvedekavringer, smørkringler... 1 2 40 stk. brøllupsbrød, strømper... 1 1 tønde at pakke brødet i... 26 2½ tønde at pakke specerierne i... 4 6 = tilsammen 161 4 11 Ved provstinde Rebecca Kahrs død skrev daværende sogneprest i Fjeldberg Augustinus Meldal Brun følgendc gravskrift over hende offentliggjort i B. Adressecont. Efterr. Paa Pladen. Her bevares Støvet af en af Alder og Erfaring for Grav og Evighed længe siden moden Olding den Livet Velædle nu i Døden salige Rebecca Christine Kahrs fød Korn Hun begyndte sin lærerige Bane den 7de Marts 1733 endte den, lig det udbrændte Lys, som slukker sig selv, ved en blid og rolig Død, den 16de October 1809 28

Hun var 2de Gange gift: første Gang med Velærværdige Hr: Arnoldus von Westen Sylow, Sognepræst til Haugs Præstegield Anden Gang Velærvrerdige og Høilærde Hr: Ditmar Kahrs, Provst over Sundhordlehn og Sognepræst til Fieldberg Med ham Stedmoder for 5, virkelig Moder for 3 Børn Efter ham Enke i en Tid af næsten 25 Aar hvoraf de 10 sidste bragte hende formedelst svagelig Helbred mangen tung Lidelsesdag I det huuslige Liv tildelede Forsynet hende baade smaa og større Kaar og med begge Dele var hun aldeles fornøiet. Læser: du ser hendes Liv var en Prøvestand: Men hendes lyse Aand forsynet med grundig Religions Kundskab giorde hende enhver Prøve Medgang og Modgang let og overvindelig Men især hendes sidste Prøve rig paa Seier og Salighed Du vilde have fundet i hende en saare udmærket Prydelse for sit Kiøn; derfor fulgte hende ogsaa almindelig Agtelse Kierlighed i Livet Taarer og Velsignelser i Døden Saa vidner den, som daglig over 16 Aar mere blev betegnet i hendes huus som Søn end som Nabo. A. M. Brun. Dithmar Kahrs i Fjeldbergs 8 barn (IV. 1 8). 1. Ditmar Kahrs, f. 1746, 1825, g. Heiberg 2. Christen Heiberg Kahrs, f. 1750, 1802, g. Bull. Side 31. 3. Jens Kahrs, f. 1751, s. a. 4. Gerhard Kahrs, f. 1753, 1809, g. Schnabel Side 51. 5. Barbara Kahrs, f. 1755, 1784, g. Christie. Side 71. 6. Jesper Kahrs, f. 1759, 1811, g. Jalles. Side 72. 7. II Cecilie Cathrine Kahrs, f. 1771, ung. Side 74. 8. II Johan Arnoldus von Westen Kahrs, f. 1773, 1823, g. Brun. Side 74. IV.l. Ditmar Kahrs f. 14. april 1746, i Strandebarm som jubellærer 9., begr. 20. juli 1825. Depon. 1763, ex. phil. 1764, ex. theol. 1769, prædikede til dimis for Cramer og fik laudab. Han blev 19. december 1771 pers. cap. hos sin far i Fjeldberg, utnævnt 29

2. september 1785 til sogneprest i Strandebarm, hvor han blev i 40 aar. Provst over Hardanger og Voss. Efter sit giftermaal hadde han en strid med sin provst, P. H. Hertzberg, idet denne vistnok som provst har anseet sig berettiget til at vie sine prester. Aarsaken fremgaar av følgende avsnit av brev fra Ditmar Kahrs til provst Hertzberg dat. Iverhus prestegaard 19. januar 1788: Hovedsagen er jo noget for copulationen. Herved erklærer ieg: at ieg er villig til at betale noget, Dersom De viiser mig det sted i Ritualet, Lov, Forordninger eller Rescrip- ter som fastsætter hvad en provst tilkommer i salario, naar han copulerer en underordnet sogneprest; thi hvad som er fastsat for brudevielse i almindelighed undser ieg mig ved at byde Dem og De formodentlig og at modtage, men dersom ingen lov determinerer det, vil ieg efter Deres egen billigelse, naar det kun ikke overskrider hvad mine Omstændigheder kunne taale, gierne købe mig fri fra en mig kiedsommelig kor- respondance om intet. 11. juni 1788 klager provsten til bispen og ber om forsvar mod de Insulter Velærværdige Hr. Ditmar Kahrs har anbragt mod mig som hans herreds provst, ved ikke allene at gaa mig forbi og have ladet sig copulere i hans huus med sit Sødskende barn, som hos ham til da stedse haver opholdet sig, af til forretningen u-competent præst, men og at begegne min broderlige forestilling til ham om hans u-retmæssige forhold deri, i 3de skrivelser, hvilke i copia underdanig her hoslagte, med vrangviise spottende og fornærmelige udtryk. Det værste uttryk var: Dette er aarsagen hvorfor ieg tilbyder mig at give efter for Deres paastand, som ethvert fornuftigt menneske indseer er urimelig og ubillig. Striden endte med at Ditmar Kahrs betalte 4 rd. og beklaget sine skarpe uttryk. I sine dagbøker skriver biskop Pavels under 30. juni 1818: Provst Kahrs er en sygelig, lille, mager Mand,,,72 aar gl, meget stille og beskeden i sit væsen. Han skal besidde agtværdige Kundskaber, og skriver godt for sig, men en Seendrægtigheds aand hviler over ham i alt hvad han foretager sig, og nu, efter at have seet ham, kan ieg saa ganske gjøre mig Begreb om, hvorledes han pusler omkring i Huset, eller sidder ved sin Bog og fordyber sig i den, eller synker hen i et saligt farniente, og bortskyder al Tanke om ubehagelig Anstrengelse. Ved samme visitats besværet bønderne sig til bispen over at presten saa sjelden holdt konfirmation, saa at barn der hadde upaaklagelige kundskaper gik ukonfirmerte til sit 17-18 aar. Bispen mindede med Sagtmodighed den fromme, beskedne Olding om at lempe sig saavidt mulig efter sin Almue, ligesom jeg ogsaa baade der og især i Gaar i min Slutningstale bad Menigheden vise ham velvillig Skaansel. Ved sin visitats juni 1821 siger Pavels at Kahrs er yderst svag, baade paa Sjæl og Legeme, det er tungt at en saadan reen Invalid skal nødes til at forrette Embedet, og det uden Hjælp. Ministerialbøkerne fandt biskopen godt ført, ved Skoleprotocollen var adskillig at anmerke, ved Fattigprotocollerne end mere, da 42 aars Regnskaber ere 30

usluttede. jeg raadede Kahrs at skrive til Stiftsdirectionen, forklare Umueligheden af nu efter saa lang Tids Forløb at aflægge Regnskab, hvortil næsten alle Data mangler, og bede om Tilladelse til at give en almindelig Prospectus over den forbigangne Tid og derefter indsende Regnskaberne for 1817-20, hvilke synes at være færdige og i orden. Dette, som er uden Conseqvence, maa vel bevilliges, og hans Efterladte ere i sin Tid befriede fra Chicane og Ansvar. - Det at de sidste aars regnskaper var i orden, hænger mulig sammen med fortællingen om at hans datter Ditmarine førte bøkerne for ham. 9. juti 1825 skulde biskop Neuman holde visitats i Strandebarm. Mot den tid biskopen var ventende gik provsten ned til sjøen for at være parat til at ta imot sin overordnede. Men ventetiden blev lang, tilslut gik han hjem, og paa sin hustrus anmodning gik han tilsengs. De skulde nok varsle ham i ret tid. Men da biskopen en times tid efter kom var provst Kahrs død, han var sovnet stille og fredelig ind i sin seng vel 79 aar gl. Gift 1786 paa Iverhus prestegaard i Strandebarm med Magdalene Margrethe Christie Heiberg f. i Jølster 25. april 1766 paa enkesædet Tangeraas i Strandebarm 26. oktober 1843, datter av Ditmar Kahrs morbror og formand i embedet Christen Heiberg og Engel Marie Christie. Egteskapsbevilling løst for 3 rd. til St. Jørgcns hospital i Bergen p. g. av slægtskapsforholdet. Ditmar Kahrs 5 barn: (V. 1 5). 1. Ditmar Kahrs, f. 1788, 1800. 2. Christen Heiberg Kahrs, f. 1790, 1853, g. Strøm. 3. Engel Catharina Heiberg Kahrs, f. 1797, 1869, g. Solberg. Side 41. 4. Ditmarine Kahrs, f. 1802, 1875, ugift. 5. Caspar Kahrs, f. 1804, 1887. g. Bentzen. Side 42. V. 1. Ditmar Kahrs, f. 7., dpt. 13. august 1788. (Fad.: Hr. lieutn. Jørgen A. v. Tausan, Hr. Gerhard Kahrs, klokkeren Sr. Brygman, jomf. Christine Bernhof Schelderup). 5. begr. 13. juli 1800. V. 2. Christen Heiberg Kahrs, f. 5., dpt. 14. september 1790. (Fad.: Hr. major von Butler, Hr. lieutenant Jørgen D. Holst, Monsr. Burggraff, Mad. Schielderup, mad. Kahrs, Ulvig. jomfr. Karen Treubler Tausan). i Drøbak 29. mars 1853. Overtoldbetjent. Da det under krigsaarene 1807 1814 viste sig stor mangel paa officerer ved Bergenhusiske regiment oprettet chefen generalløitnant Hesselberg en militærmathematisk skole til utdannelse av saadanne, og denne skoles elever gjorde samtidig officers eller underofficers tjeneste indtil de hadde tat officerseksamen. Christen Kahrs kom i tjeneste 20. februar 1809 som frikorporal og elev ved denne skole, utnævnt til secondl. à la suite 15. august s. a. Tjenstgjorde ved nordre Nordhordlandske kompani av Bergens bataljon. Forsattes 2. mai 1812 til tjenstgjørende Jægerkompagni, utn. til premierl. 16. januar 1813, ansattes ved armeforandringen 1818 som premierl. ved Søndhordlandske kompagni i Hardangerske nat. Musketerkorps (Barstad: Bergens forsvar). Tok avsked 26. februar 1823, blev s. a. undertoldbetjent i Drammen distrikt, (Larvik), 29. november 1830 overtoldbetjent i Tønsberg distrikt. forflyttet 23. september 1842 til Kristiania distrikt, (Drøbak). 31

Gift 31. august 1816 med Inger Maria Strøm f. i Drammen 15. oktober 1795, 26. december 1874, datter av kjøbmand i Drammen Andreas Strøm og Sally Arbo. Christen Kahrs var som løitnant bosat i Strandebarm, de 4 ældste barn er født der. Biskop Pavels fortæller at den vakre unge fru Kahrs har et skjønt engelsk pianoforte, og hun spiller med færdighed. Hun har ogsaa en moderne Phaeton som hun har taget med fra Østlandet, men til den hadde Strandebarm ingen veier. Om Christen Kahrs og Inger fortæller et barnebarn: Mens de bodde i Larvik overnattet hans tremenning præsident Christie hos dem paa reise til stortinget. Han skulde naturligvis se barnene, og bedstemor leiet ind den ene rolling efter den anden. Han sat en stund og saa paa dem, saa slog han hænderne sammen og ropte: Men i Jesu navn, Christen, hvad har du gjort! De hadde 13 barn hvorav 10 levet op, Da bedstefar begyndte at bli ræd, fordi der ingen efterretning kom om det skib som hans hjertebarn Christen Marius var med, gik han hver dag saa længe der kunde være noget haap den lange vei fra Larvik til Fredriksværn til en pynt der, hvor han kunde se langt tilhavs. Christen Kahrs kjøpte eiendommen Sogsti ved Drøbak, som de yngre av barnene altid ogsaa i de senere aar omfattet med stor kjærlighet. Barneflokken var stor og gagen liten, saa de ofte hadde bekymringer. Da bedstemor hadde faat sit 11te barn August, sat hun en dag med ham paa fanget med taarer i øinene vel med tanke paa fremtiden. Bedstefar kom tilfældig ind og saa en stund paa mor og barn, saa gik han hen og klappet hende paa kindet og sa: Graat ikke du Inger, han kan bli din alderdoms trøst og hjælp. Og det blev han da ogsaa, jeg har sjelden set en saan kjærlighet mellem mor og søn, hver eneste dag saa længe hun level, gik han først til hende før han gik til sin forretning. Christen Kahrs var som saa mange av slægten ualmindelig nethændt. Mens han laa paa grænsevagt i 1812 arbeidet han en avlang æske med fine utskjæringer, den er bevaret, likesaa et nydelig utført syskrin som han forærte sin hustru. Christen Heiberg Kahrs barn. (VI. 1 13). 1. Sara Magdalene Kahrs, f. 1817, 1895, g. Berg. Side 33. 2. Ditmar Andreas Strøm Kahrs, f. 1820, 1842, ugift. 3. Christopher Collett Kahrs, f. 1821, 1822. 4. Christopher Collett Kahrs, f. 1823, 1883, g. Puntervold. Side 33. 5. Anne Catharine Kahrs, f. 1824, 1899, g. Eitzen og Døderlein. Side 37. 6. Elise Marie Kahrs, f. 1824, 1909, g. Robsahm. Side 37. 7. Christen Marius Kahrs, f. 1825, 1844. 8. Louise Fredrikke Jacobine Kahrs, f. 1827, 1903, ugift. 9. Jens Arbo Kahrs, f. 1828, 1887, g. Røhr. Side 38. 10. Margrethe Kahrs, f. 1831, 1910, ugift. 11. August Kahrs, f. 1832, 1896, g. Steen. Side 40. 12. Dødfødt datter 1833. 32 Inger Maria Strøm. 13. Caspar Arnoldus, f. 1835, 1836.

VI. 1. Sara Magdalene Kahrs, Malla, f. 9. juli 1817, 23. mai 1895. Gift i Drøbak 22. juli 1844 med Johannes Christian Henrik Berg, søn av kjøbmand Hans Peter Berg og Inger Maria Sørensen, f. i Larvik 25. juni 1817, i Kristiania 25. februar 1897. Student 1836, cand. theol. 1840, sogneprest til Røros 23. juni 1854, skoledirektør i Trondhjem 10. november 1860, sogneprest i Melhus 21. januar 1872, provst i Nordre Dalene provsti 10. februar 1876, sogneprest i Ullensaker 11. september 1877, avsked 5. november 1895. 10 barn: 1. Hans Peter Berg, f. 4. mai 1845, 18. mai s. a. 2. Oscar Berg, f. 30. juli 1846. 16. mai 1849. 3. Ingertha Christina Berg, f. 11. juni 1848, gift 12. januar 1882 med grosserer i Kristiania, Justinus Christian Helgesen, f. i Fredriksværn 2. november 1825, i Kristiania 7. december 1906. 4. barn. Han var første gang gift med Maria Berg. 4. Johanne Henriette Berg, f. 5. mars 1850. Gift i Melhus 30. august 1872 med Jacob Pavels Friis, f. i Førde 6. januar 1827, 18. november 1913. Direktør for Røros kobberverk. 5. Oscar Berg, f. 21. mars 1852. Student 1871, cand. theol. 1877, pers. cap. hos sin far i Ullensaker til 1883, missionær i Santalistan i 9 aar til 1892, 1894 sogneprest i Fredriksværn, 1907 sogneprest i Berg, Smaalenene, tok avsked 1922 og bosatte sig i Kristiania. Gift i Roskilde domkirke 14. oktober 1886 med Christiane Tolstrup, f. 12. februar 1859. 4. barn. 6. Hans Peter Christen Berg, f. 8. august 1854, 11. oktober 1861. 7. Marie Berg, L 25. februar 1856, s. d. 8. Dødfødt barn 1857. 9. Maria Berg, f. 8. april 1858, 1. februar 1861. Sara Magdalene Kahrs. 10. Ragnvald Berg, f. 6. november 1859, i Kristiania 31. januar 1904. Student 1877, cand. jur. 1883, overretssakfører i Kristiania 1888, departementssekretær fra 1894 til sin død. Gift 28. april 1892 med sin kusine Ingeborg Marie Kahrs, f. 9. september 1862. (Side 38). VI.2. Ditmar Andreas Strøm Kahrs, f. 25. februar 1820, 25. mai 1842. Fuldmægtig ved Fritzø verk. Han var forlovet med Maria Berg der senere blev gift med Justinus Christian Helgesen. VI.3. Christopher Collett Kahrs, f. 4. december 1821, 18. mars 1822. VI.4. Christopher Collett Kahrs, f. 3. april 1823, i Sandnæs 23. april 1883. Han blev opdraget hos sin farmor i Strandebarm til sit 12te aar. Student 1842, cand. med. 1849, derefter 4 maaneder koleralæge i Egersund. Fra august 1849 til mai 1858 kommunelæge i Aasgaardstrand, senere verkslæge ved Eidsfos og fattiglæge i Hof og Laurdal. Utnævnt 11. juli 1860 til distriktslæge i Indre Nordmøre og ved distriktets deling 21. januar 1867 i Surendalen. Reisen fra Aasgaardstrand til Surendalen var dengang ret besværlig. Flyttegodset fragtedes med en leiet jagt, men familien selv, doktoren med hustru, 3 barn, svigermor, svoger, tjenestegut og pike kjørte i 3 vogne til Kristiania. Derefter befordredes alle ogsaa hester og vogner med jernbanen til Eidsvold, og saa var det atter at ta 33

landeveien fat og kjøre skifte for skifte Gudbrandsdalen igjennem over Dovre til Trondhjem og saa 12 mil sydover til Surendalen. Men det var sommersdag, og de blev mødt med slig venlighet og gjestfrihet hele veien at reisen senere i livet stod som et straalende minde. Men overgangen var stor fra det aapne, venlige Jarlsberg til det barske og steile Surendalen hvor solen det halve aar ikke skinnet. Det lave hus indunder fjeldet med lækkende torvtak var ikke skikket til at lægge mildnende skjær over den alvorlige natur. Taklækken sendte i regnveir rikelig vand ned i rummene; men husværten var ikke raadløs, han boret hul i gulvet - vandet fik avløp og saa var den ting klar. Doktorfolkene blev dog glad i Surendalen, baade i naturen og befolkningen og det var med vemod de tok avsked da Distriktslæge C. C. Kahrs. Christopher Kahrs 14. oktober 1871 var blit utnævnt til distriktslæge i Benyttes nu av tandlæge M. Kahrs Sandnæs, hvor han blev til sin død. Han fik sin knæk paa en reise til Høgsfjord i et forfærdelig uveir. Han kjørte i kariol med skydsgutten bakpaa da de 34

blev overfaldt av en voldsom snestorm. Hest og kariol blev sittende fast i sneen, skjæken brak og doktoren der ikke var sterk i det ene ben efter et tidligere brudd, maatte bli der til skyssgutten fik kravlet gjennem snefonnerne til folk efter hjælp. Han kom omsider i hus og hjem, men var da syk og døde kort tid efter. Han var en pliktopfyldende mand der aldrig undslog sig for reiser hvor træt han end var, han kunde være i baat og kariol 8 sammenhængende døgn. Men saa var den vennesæle mand med det store hjerte inderlig avholdt av befolkningen, og utallige var de syke der uten vederlag ikke alene fik baade lægehjelp og medicin, men som i stilhet blev hjulpet paa andet vis. Der fortælles bl. a. et litet rørende træk fra hans begravelse. En fattig, gammel kone kom frem til kisten med en eneste liten blomst og sa stilt: aa tak for al hjælpen du ga mig. (Det var nysilt melk han i stilhet i aarevis hadde betalt for hende). Han var mindet med kjærlighet i de forskjellige distrikter i mer end en menneskealder. Gift i Egersund 4. juni 1852 med Augusta Olava Puntervold, f. i Egersund 17. januar 1832, i Kristiania 12. mars 1914, datter av kjøbmand Ole Puntervold og Karen Kirsebom Hauge. Augusta Puntervold skildres som en dyp, religiøs natur med en lys og tilfreds gudstro. Hun elsket kunst, særlig musik og poesi som hadde en idealistisk retning. Hendes nationale følelser var sterke, det berørte henne pinlig at læse om Norge i forfaldsperioden. Hun var karakterfast og plikttro til det yderste. 11 barn. Christopher Collett Kahrs 11 barn (VII 1 11). 1. Inga Karen Puntervold Kahrs, f. 1853, 1922, g. Budde. 2. Olaf Christen Kahrs, f. 1854, 1860. 3. Thora Michala Gustava Kahrs, f. 1855, 1856. 4. Michala Thora Gustava Kahrs, f. 1856, 1857. 5. Gjertrud Magdalene Kahrs, f. 1858, g. Robsahm. 6. Carl Gustav Puntervold Kahrs, f. 1862, 1881. 7. Christopher Collett Kahrs, f. 1863, g. Gulbrandsen. 8. Olaf Christen August Kahrs, f. 1864, g. Hansen. 9. Peter Ludvig Kahrs, f. 1868, g. Olsen. 10. Ditmar Marius Kahrs, f. 1869, 1870. 11. Karen Hauge Kahrs, f. 1872, 1873. VII. 1. Inga Karen Puntervold Kahrs, f. i Aasgaardstrand 15. mars 1853, i Brandbu 13. september 1922. Gift 4. oktober 1882 med godseier i Krogstad Ole Christopher Budde, f. 16. august 1850, søn av godseier paa Østraat pr. Sandnæs, cand. theol. R. St. O. O. Jan Adolph Budde og Birthe Lindblom. 11 barn. 1. Adolph Budde, f. 20. oktober 1883, gift 9. november 1912 med Eva Berger, f. i Lesje 8. juni 1891. 2. Fredrik Budde, f. 19. juni 1885, løitnant i Belgisk Congo, gift med Louise Gedde Dahl. 3. Christopher Kahrs Budde, f. 14. oktober 1886, cand. jur. & økonom, 14. januar 1914 ansat som fuldmægtig hos borgermesteren i Stavanger. 4. Bertrand Budde, f. 6. november 1887, gaardbruker i Smaalenene. 5. Augusta Budde, f. 15. oktober 1889, gift i Hammerfest 12. juli 1915 med sogneprest Arne Godal, f. 22. mars 1890. 6. Harald Budde, f. 21. juni 1891, agronom, bestyrer av Ekeberg hovedgaard. Gift 1920 med Thyra Thorbjørnsen. 35

7. Andrea Budde, f. 23. juni 1892, gift 192 med gaardbruker Grinaker, Brandbu. 8. Magda Budde, f. 29. juli 1893, gift i Hakedal 4. november 1916 med Fin Utne. Ansat ved Elektrisk Bureau. Siden 1919 bosat i Buenos-Ayres. 9. Aasta Budde, f. 22. november 1894, 6 mars 1896. 10. Aasta Budde, f. 22. februar 1897. Eier og driver gaarden Lieholt, Brandbu. 11. Haakon Budde, f. 4. oktober 1898, 9. december 1898. VII.2. Olaf Christen Kahrs, f. i Aasgaardstrand 22. mai 1854, i Surendalen 7. december 1860. VII.3. Thora Michala Gustava Kahrs, f. i Egersund 7. juli 1855, i Aasgaardstrand 2. april 1856. VII. 4. Michala Thora Gustava Kahrs, f. i Aasgaardstrand 22. aagust 1856, der 17. juni 1857. VII. 5. Gjertrud Magdalene Kahrs, Magda, f. i Aasgaardstrand 5. april 1858. Gift 3. juli 1879 med kjøbmand i Kristiania Johan Lauritz Robsahm, f. paa Modum 11. november 1840, søn av gaardbruker og trælasthandler i Sandsvær Andreas Christian Krog Robsahm og Gundhild Marie Christensen. 6 barn. 1. Christopher Kahrs Robsahm, f. 5. iuni 1880. Grosserer i Kristiania. Gift 12 april 1911 med Margrethe Friis Lund, f. 22. juli 1886. 3 barn. 2. Gunhild Marie Robsahm, f. 10. iuli 1882. Student 1906. Gift 13. jariuar 1911 med Lars Broch Heyerdahl, f. 29. Juli 1882. Marineofficer 1. Mai 1903, kaptein 21. mars 1917. 4 barn. 3. Harald Robsahm, f. 28. april 1885. Student 1905. Apotheker Christopher Kahrs. Diplomingeniør, bestyrer av Halden Tændstikfabrik, nu bestyrer av Mesna Sliperi og Kartonfabrik, Lillehammer. Gift 8. august 1921 med Henriette Lindemann. 4. Augusta Magdalene Robsahm, Mossen, f. 12. februar 1889. Gift i Kristiania 4. april 1914 med Eivind Thune-Larsen, f. 18. juli 1885. Disponent for Vardal Træmasse og Papfabrik og Barnängens Tekniske fabrik, Kristiania. 5. Erling Robsahm, f. 26. april 1892. Student 1910. 6. Leif Robsahm, f. 9. mars 1895. Grosserer. 7 aars ophold i London i shipping. Bosat i Kristiania. VII. 6. Carl Gustav Puntervold Kahrs, f. i Surendalen 6. juni 1862, i Sandnæs 21. mai 1881. VII. 7. Christopher Collett Kahrs, f. i Surendalen 19. juni 1863, cand. pharm. 18. juni 1888, 16. mars 1909 apotheker i Sand, Ryfylke, 1916 apotheker ved Flisen i Solør. I november 1922 reddet apotheker Kahrs 2 mænd fra at drukne i elven nær Flisen jernbanestation. For sin resolutte optræden blev han av Norsk selskap til skibbrudnes redning tildelt selskapets diplom og en slipsnaal med diamant. Gift 16. juni 1894 med Mina Sofie Gulbrandsen, f. 21. august 1864, datter av Gustav Adolf Gulbrandsen og Anna Oline Johansen. - Uten barn. 36

VII.8. Olaf Christian August Kahrs, f. i Surendalen 26. november 1865. Student 1885. Gaardbruker paa Rolfsrud, Lørenskogen, Skedsmo. Gift med Anne Marie Hansen. 1 datter. VIII. 1. Adele Olufine Kahrs, f. i Kristiania 24. mai 1898. Student 1920. VII.9. Peter Ludvig Kahrs, f. i Surendalen 13. mars 1868. Han gjennemgik 1884 86 Kristiania Handelsgymnasium, arbeidet 3 aar i agentur og eksportforretning herhjemme, derpaa 2 aar hos kommissionshuset Wilson, Møller & Co. i Newcastle on Tyne. Efter nogen tids ophold i Tyskland og Frankrig vendte han hjem, arbeidet 5 aar først i Christiania Handelsbank og derpaa hos N. A. Andresen & Co., Kristiania. Senere har han været handelslærer og inspektør først hos Otto Treider til 1917, derpaa hos Wang, indtil han 1. august 1919 ansattes som lærer ved Kristiania Handelsgymnasium, hvor han 1920 forfremmedes til overlærer med anciennitet fra 1. august 1919. Han er forfatter av to meget brukte lærebøker: Opgavesamling i handelskorrespondance og Merkantile breve til bruk ved undervisning i handelskorrespondance. Gift i St. Olai kirke, Helsingør, 25. februar 1906 med Elna Marie Andersen, f. Olsen, f. 1. juni 1865, datter av godseier William Olsen, Veile, Danmark. 1 søn. VIII. 1. Christopher Olav Finn Kahrs, f. 5. Januar 1907, 10. november 1907. Overlærer Ludvig Kahrs. VIl.10. Ditmar Marius Kahrs, f. i Surendalen 29. september 1869, der 28. februar 1870. VII. 11. Karen Hauge Kahrs, f. i Sandnæs 27. juni 1872, der 11. januar 1873. VI. 5. Anne Cathrine Collett Kahrs, Trine, tvilling, (datter av Christen H. Kahrs, side 31), f. 24. juni 1824, i Kristiania 31. december 1899. 1 søn. Gift 1 ) 20. mai 1849 med Martin Eitzen, f. i Drøbak 18. august 1817, 15. februar 1851, skibsfører, søn av Johan Eitzen og Marthe Marie Fuglesang. Gift 2 ) 12. november 1868 med Hans Jacob Døderlein, f. 4. juni 1816, 3. februar 1908, søn av Johannes Winther Døderlein og Cecilia Catharina Tambs. Hans Jacob Døderlein blev 15. april 1834 ansat ved Norges Bank i Kristiania hvor han avancerte til bokholder. Med sjelden plikttroskap utførte han sit arbeide og tok avsked 1. juli 1900 efter 66 aars tjeneste. 1. Johan Christen Eitzen, f. i Drøbak 17. januar 1850, 14. januar 1865. VI. 6. Else Marie Kahrs, tvilling, f. 24. juni 1824, i Kristiania 13. mars 1907. Gift 18. september 1866 med Edvard Johan Robsahm, f. 3. januar 1827, i Kristiania 1. februar 1890, søn av lensmand paa Ringerike, Lars Andreas Robsahm og Maren Cathrine Krog. Edvard J. Robsahm exam. jur. 1846, overretssakfører 1864. Uten barn. 37

VI. 7. Christen Marius Kahrs, f. 3. oktober 1825, 1844. Forlist som styrmand. VI. 8. Jacobine Frideriche Lovise Kahrs, Lisa, f. 3. mai 1827, 30. mars 1903. Ugift. Bodde fra 1879 til sin død paa frøkenstiftelsen Oscars Minde. VI. 9. Jens Arbo Kahrs, f. 25. december 1828, i Stavanger 25. juli 1887. Student 1845, cand. jur. 1851, edsv. fuldm. i Mellem-Jarlsberg sorenskriveri, 1857 o.r.sakfører i Borre ved Holmestrand, 16. januar 1864 konst. politifuldmægtig i Kristiania, 13. september 1876 politimester i Stavanger. Fra 1879 medlem av kontrolkommissionen ved Stavanger sindssykeasyl. Jens Kahrs var en elskværdig selskapsmand, vittig, slagfærdig, fuld av humor og var i besiddelse av et utpræget imitationstalent, men benyttet det altid paa en harmløs og elskværdig maate. Han var nethændt og praktisk og meget avholdt av sine underordnede; paa det fik han bevis ved sin avreise fra Kristiania, de gav ham vakre erindringsgjenstande i sølv. Ved samme anledning blev han hyldet av sine venner og Arnoldus Reimers tolket deres følelser i en sang. Gift i Borre 20. oktober 1859 med Emilie Elisabeth Røhr, f. 1. august 1832, Kristiania 5. februar 1917, datter av skibsfører Ole Christophersen Røhr og Ingeborg Marie Larsen. Politimester Jens Kahrs. 6 barn. (VII 1 6). Jens Arbo Kahrs barn: 1. Christen Heiberg Kahrs, f. 1860, 1923, g. Schwartz. 2. Ingeborg Marie Kahrs, f. 1862, g. Svendsen og Berg. 3. Johan Eitzen Kahrs, f. 1865, g. Wang. 4. Sofie Fredrikke Kahrs, f. 1867, s. a. 5. Jens Kahrs, f. 1869, 1913, ugift. 6. Marius Ditmar Kahrs, f. 1872, g. Synnestvedt og Garathun. VII. 1. Christen Heiberg Kahrs, f. 18. september 1860, i Kristiania 4. mai 1923. Gjennemgik Kristiania Borger- og realskole. 1876 ansat ved Hvoslef korkefabrik, fra 1878 i Stavanger. 1889 94 ansat ved hovedjernbanernes kontor. Startet 1919 A/S Kahrs Fiskeekstrakt, Honningsvaag. Fra 1921 bosat i Rørvik, Namdalen. Har tat patent paa forskjellige opfindelser. Gift 18. januar 1896 med Frida Schwartz, f. i Stockholm 22. februar 1864. Egteskapet opløst 1898. Uten barn. VII. 2. Ingeborg Marie Kahrs, f. 9. september 1862. Inspektrice ved Ragna Nielsens skole. Sekretær i Norsk Selskap for Psykisk Forskning. Gift 1 ) 3. oktober 1882 med Henrik Nicolay Svendsen, f. 22. oktober 1854, i Kristiania 1. december 1888, søn av kjøbmand i Stavanger, Henrik Svendsen og Nicoline Pauline Nielsen. Han gjennemgik Stavanger Latin 38

og realskole. Opholdt sig 1 aar i Hamburg, senere i England. Grosserer i Stavanger. Gift 2 ) 30. april 1892 med sin fætter Ragnvald Berg, f. 6. november 1856, i Kristiania 31. januar 1904. (Side 33). 4 barn. 1. Henrik Kahrs Svendsen, f. 2. december 1885. Han skriver sit navn Svendsen-Berg. Avdelingschef ved Kristiania Glasmagasin 1904 1911. Lagerchef hos A/S H. Hoffmann, Kristiania. Gift 24. november 1920 med Astrid Solveig Stensrud, f. 19. juli 1896. 2. Jens Arbo Kahrs Svendsen, f. 5. november 1887, 4. januar 1895. 3. Johannes Berg, f. 9. mars 1893. Gjennemgik Treiders Handelsskole. Assistent Kristiania Kreditbank. Fra 1920 egen agenturforretning. Gift 11. november 1922 med Ingrid Günther. 4. Ebba Berg, f. 10. august 1894, 7. oktober 1911. Tandlæge Marius Kahrs. Johan Eitzen Kahrs. VII. 3. Johan Eitzen Kahrs, f. 18. november 1865. Bysælger hos firma Hanssen & Bergh, Kristiania. Gift 2. oktober 1897 med Johanne Edvardine Wang, Nanna, f. i Kristiania 3. juni 1866, datter av apotheker i Trondhjem, Søren Wang og Claudine Marie Dahl. 2. barn (VIII 1 2). VIII. 1. Sverre Kahrs, f. 8. mars 1903. Har gjennemgaat handelsskole. Utdanner sig som elektriker. VIII. 2. Claudine Marie Kahrs, f. 15. mai 1905. Gjennemgaat handelsskole, fra 1922 ansat hos Haakon Larsen. VII. 4. Sofie Fredrikke Kahrs, f. 22. Januar 1867, 23. September 1867. VII.5. Jens Kahrs, f. 13. december 1869, i Kristiania 20. februar 1913. Student 1887, v.pl. secondl. i Bergenske inf. brig. 3. oktober 1890. Tandlæge i Kristiania 1895. Ugift. VII.6. Marius Ditmar Kahrs, f. 22. april 1872. Tandlæge paa Kongsberg 1898. Gift 1 ) 21. september 1901 med Marie Synnestvedt, f. 20. oktober 1869, i Kristiania 15. mars 1916, datter av bruksbestyrer Hans Jørgen Reutz Synnestvedt og Tomine Johanne Gløersen. 39

Marie Synnestvedt tok tandlægeeks. 1907 og begyndte virksomhet paa Kongsberg, men flyttet 1912 til Kristiania. Gift 2 ) med Anna Oline Legreid, f. i Fana 21. august 1885, datter av sersjant og gaardbruker Baard og Anna Legreid i Fana. Adoptivdatter av disponent Gunnar Garathun paa Kongsberg hvis navn hun har antat. 4 barn (VllI 1 4). VIII. 1. I Emilie Kahrs, f. 9. oktober 1904. Student 1923. VllI. 2. I Hans Jørgen Reutz Synnestvedt Kahrs, f. 24. januar 1909. VllI. 3. II Inger Elisabeth Røhr Kahrs, f. 11. april 1916. VIII. 4. II Odd Kahrs, f. 13. juli 1919. VI. 10. Margrethe Kahrs, (datter av Christen Heiberg Kahrs, side 31), f. 8. mars 1831, 22. april 1910 i Kristiania. Ugift. Fra 1873 styrte hun huset for sin bror kjøbmand August Kahrs, senere for hans datter til 1901. VI. 11. August Kahrs, f. i Larvik 31. august 1832, i Kristiania 19. Mai 1896. Han oprettede 1860 en manufakturforretning i Kristiania. Den gik senere over til kaapeforretning. Den gode forretning fortsættes paa samme sted under hans datters dygtige ledelse. Gift i Kristiania 1. mai 1861 med Elisabeth Marie Steen, f. i Larvik 29. februar 1840, i Kristiania 21. oktober 1872, datter av kjøbmand i Larvik Joseph Steen og Olave Schjøth. 4 barn (VII 1 4). VlI. 1. Einar Christen Daniel Kahrs, f. 15. mars 1862, 25. september 1907. Utdannet som handelsmand i Berlin og Rouen. Overtok 40 sammen med sin søster farens forretning, Kjøbmand August Kahrs men uttraadte aaret efter. VlI. 2. Augusta Kahrs, f. 31. august 1863, 18. november s. a. VII. 3. Augusta Kahrs, f. 2. mai 1865. Overtog ved sin fars død hans vel oparbeidede forretning som hun fremdeles driver. 7. november 1914 overgik forretningen til aktieselskap. Gift 1 ) i Kristiania 7. december 1893 med commerciel stipendiat Max Henrik Calmeyer Hjorth, f. i Kristiansand 25. mai 1863, i Kristiania 21. juni 1896, søn av oberstløitnant David Svendsen Hjorth og Petra Jensine Johnsen. Gift 2 ) 8. august 1901 med Just Henrik Erbe, f. i Trondhjem 4. februar 1872, i Kristiania 7. januar 1914, søn av Just Henrik Erbe og Marie Bruun. Just H. Erbe var i en aarrrekke fuldmægtig i firma A. Dahl & Co., Trondhjem. Reiste 1896 til Kristiania og var der først ansat i firma Offenberg & Co., gik 1900 over til Kahrs & Co. og overtok forretningen 1901. I nekrologerne skildres han som en meget sympatisk og avholdt mand og et høit skattet medlem av handelsstandens sangforening. 1 søn. August Kahrs Erbe f. i Kristiania 23. oktober 1903.

VII. 4. Ingvar Oluf Kahrs, f. 8: januar 1867, 6. september 1890. Student 1886. Studerte medicin. VI. 12. Dødfødt datter 11. februar 1833 (Christen Heiberg Kahrs datter side 31). VI. 13, Caspar Arnoldus Kahrs, f. 17. april 1835. 17. januar 1836. Familietraditionen beretter at han skal være døpt Johan Arnoldus von Westen Sylow Christie Heiberg Koren Kahrs idet han skulde opkaldes efter alle disse beslægtede familier. Bakke i Strandebarm. V. 3. Engel Catharine Heiberg Kahrs, Thrina, (datter av sogneprest Ditmar Kahrs i Strandebarm, side 29), f. 3., dpt. 10. december 1797. (Fad.: Major von Butler, hr. capitain N. C. v. Tausan, fru majorinde Paludans, fru Tausan, jomfr. Elsa Uldrikke Heiberg). i Strandebarm 9. oktober 1869. Gift 15. august 1843 med Torgils Halvarsen Solberg, f. 13. februar 1818, 7. februar 1900, søn av Halvar Rasmussen Solberg og Mari Samsondatter. Snekker og gaardbruker. De bodde paa gaarden Eikeflaten under Bru i Strandebarm. Uten barn. V. 4. Ditmarine Kahrs, f. 6., dpt. 14. juli 1802. (Fad.: hr. major L. Segelche, Hr. capitaine I. K. Dahl, hr. R. Tonning, mad. Hr. N. Hertzbergs, jomfr. Engel Paludan). 27. august 1875. Ugift. Hun var hjemme og hjalp sine forældre i deres alderdom. Hun døde paa en liten plass Roligheden under Tangeraas som hun eiet og som hun testamenterte til sin bror Caspars døtre. 41

V. 5. Caspar Kahrs, f. 17., dpt. 25. december 1804. (Fad.: Major J. A. v. Tausan, Monsr. Jesper Heiberg, hovedkirkesanger Søland, mad. A. M. sal. Kahrs, jomfru. Else Ulrikke Heiberg). 19. april 1887. Han var den første der oprettet landhandleri paa Bakke i Strandebarm, drev ogsaa bakeri og brænderi. Efterat Sønnen Ditmar overtok forretningen flyttet han til Roligheden hvor han døde. Gift 10. mai 1842 med Anna Benedicte Jakobine Berg Bentzen, f. paa chefsgaarden Græsvik i Sigdal 27. mai 1821, 22. mai 1884, datter av kaptein Johannes Bentzen og Ellen Margrethe Ruge. 9 barn (VI 1 9). Landhandler Caspar Kahrs og hustru. Caspar Kahrs 9 barn: 1. Ditmar Johannes Bentzen Kahrs, f. 1843, 1918, g. Grøtschier. 2. Magnus Andreas Gjør Kahrs, f. 1844, 1898, ugift. 3. Magdalene Elisabeth Kahrs, f. 1846, 1893, ugift. 4. Marius Emil Kahrs, f. 1848, g. Bentzen. 5. Caroline Johanne Andrea Budtz Kahrs, f. 1849, 1899, ugift. 6. Inger Christine Kahrs, f. 1850, g. Bentzen. 7. Anna Kahrs, f. 1852, 1875, ugift. 8. Augusta Kahrs, f. 1859, g. Bentzen. 9. Fredrik Johannes Bentzen Kahrs, f. 1865, 1917, ugift. VI. 1. Ditmar Johannes Bentzen Kahrs, f. 3. mars 1843, i Kristiania 3. august 1918. Handelsassistent hos sin far til 1884. Styrer og bokholder ved Bergens Korkfabrik, fra 1889 bokholder ved Elektrisk Bureau til nytaar 1918, da han paa grund av sykelighet søkte avsked. Han var en ualmindelig samvittighesfuldt og pligtopfyldende mand som nød sine over- og underordnedes tillid og agtelse. Gift i Bergen 18. september 1876 med Hildur Grøtschier, f. i Bergen 31. juli 1855, i Kristiania 20. mai 1895, datter av fuldmægtig Sveder Michael Grøtschier og Caroline Marie Juel. 3 barn (VII 1 3). 42

VII.1. Sverre Kahrs, f. i Strandebarm 20. juli 1877. Skibskaptein. Ugift. VII.2. Fridthjof Grøtschier Kahrs, f. i Strandebarm 3. december 1878. Fotograf. Ugift. VII.3. Bergliot Kahrs, f. i Strandebarm 25. mai 1882. Student 1902. Assistent av 2den kl. oktober 1919 og av lste kl. juni 1920 ved meteorologiske institut. VI.2. Magnus Andreas Gjør Kahrs, f. 3. oktober 1844, i Kristiania 5. december 1898. Korkfabrikant og agent. Ugift. VI.3. Magdalene Elisabeth Kahrs, f. 14. juni 1846, i Strandebarm 30. august 1893. Ugift. Kontorchef Emil Kahrs. Bokholder Ditmar Kahrs. VI. 4. Marius Emil Kahrs, f. 27. mars 1848. Han kom som ung gut til Kristiania for at gaa paa skole og utdanne sig som forretningsmand. Han fik først ansættelse ved Nylands Verksted hvor han arbeidet flere aar. Ansattes derpaa som kontorchef ved Akers Mek. Verksted hvor han blev i nær 40 aar og har arbeidet i skibsbygningsindustrien i over 50 aar. Gift 14. oktober 1874 med kusinen Ulrikke Margrethe Bentzen, f. 15. mai 1855, i Kristiania 19. oktober 1914, datter av kaptein Johannes Bentzen og Helene Pettersen. Ved hendes begravelse mindet presten om hendes stille sympatiske væsen, præget av samvittighedsfuldhet og troskap. Hun fø1te trang og glæde ved at gjøre vel mange fattige vil mindes hende med tak. 3 barn (VII 1 3). VII.1. Thorvald Kahrs, f. i Kristiania 9. august 1876. Agenturforretning engros i jern og staal i Kristiania. Gift 19. mai 1917 med Agnes Anderson fra Lund i Sverige. VII.2. Trygve Kahrs, f. i Kristiania 25. januar 1878. 21 juni 1902. Student 1896, premier1øitnant v. feltartilleriet 30. september 1900. VII.3. Helene Kahrs, f. i Kristiania 22. februar 1885. Tandlægeeksamen 1905. Gift 8. mai 1913 med Thoralf Heiberg Kahrs, f. 16. september 1884, Søn av revisor Rasmus Dithmar Kahrs (side 50). 2 barn. 43

VI. 5. Caroline Johanne Andrea Budtz Kahrs, f. 5. september 1849, i Kristiania 21. august 1899. Ugift. VI.6. Inger Christine Kahrs, f. 26. november 1850. Gift i Kristiania 10. mai 1877 med sin fætter Niels Lynge Hansteen Bentzen, f. paa Fredrikshald 26. november 1868, 5. oktober 1896, søn av overtoldbetjent Fredrik Nicolay Bentzen og Elsebeth Pettersen. Ekspediter hos Caspary & Joerges, Kristiania. 6 barn. 1. Bjarne Bentzen, f. 19. august 1878, 4. august 1879. 2. Borghild Bentzen, f. 7. august 1879. Assistent i Kristiania Sparebank. 3. Aagot Bentzen, f. 8. november 1880. Kontorpost ved Herkules Konfektionsfabrik. 4. Thorleif Bentzen, f. 6. januar 1882. Handelsfuldmægtig i firma Coward & Thomsen. 5. Eivind Bentzen, f. 16. januar 1885. Agronom. Gift 16. januar 1915 med Jenny Knobel, f. i Sarpsborg 1. oktober 1887. 1 datter. 6. Astrid Bentzen, f. 10. mars 1889. VI.7. Anna Kahrs, f. 8. november 1852, 18. november 1875. Ugift. VI.8. Augusta Kahrs, f. 10. juni 1859. Gift 17. december 1885 med sin fætter Josua Pettersen Bentzen, f. paa Fredrikshald 5. mars 1857, søn av kaptein Johannes Bentzen og Helene Pettersen. Prokurist i firma L. Semb & Co. 2 barn. 1. Dagny Bentzen, f. 18. januar 1889. Haandarbeidslærerinde i Kristiania ved arbeidsstuer for barn. 2. Frida Bentzen, f. 5. mars 1892. Har gjennemgaat handelsgymnasiet. Telegrafistinde. VI.9. Fredrik Johannes Bentzen Kahrs, f. 2. mars 1865, paa County Hotel i Newcastle-on-Tyne pan reise fra Glasgow til Norge 10. februar 1917. Skib skaptein. Ugift. IV. 2. Christen Heiberg Kahrs, (søn av Dithmar Kahrs i Fjeldberg, side 24), f. i Bergen 10. 1 ), dpt. i Korskirken 13. februar 1750. (Fad.: Barbra sal. Marcus Molls, Margrethe Marie Kahrs, assessor Jean v. d. Lippe, Johan Kahrs, Jens Kahrs), i Egersund nat til 1. januar 1803. Sogneprest. Han kom 1763 i Fredriksborg latinskole og deponerede derfra 1766. Antagelig har han en tid været informator hos foged Juel paa Halsnø kloster og er den monsr. Kahrs der omtales av Juel i en til B. Adressec. Eft. indsendte artikkel angaaende kopperne og vaksinationen: dat. 6. juni 1771 og hvori det heter: børnene opereredes av min kone (d. v. s. fru Juel da Juel selv maatte reise bort. Hun utførte det efter en trykt veiledning) deres informator monsr. Kahrs opererede sig selv. Hos provst Kahrs det samme forsøgt med hans yngste søn 13 aar gl. (Jesper). Christen Kahrs tok theologisk embedseksamen 9. oktober 1776, blev kapellan hos sogneprest Troels Christian Krogh i Skudesnæs 24. december 1777. Ordineret i Stavanger Domkirke 18. september 1778 av biskop Eiler Hagerup. Skibsprest paa orlogsskibet Norske Løve 1788 og blev utnævnt til sogneprest til Egersund og Ogne 24. september 1790. Til kaldet hørte stor prestegaard og det var tillagt endel beneficeret gods. Ved forskjellige leiligheter bortbygsler Christen Kahrs disse jordparter paa embeds vegne og til mars 1797 er bygselbrevene altid dat.... 1 ) Opgir selv 9, februar i Egersunds kirkebok. 44

Egersunds eller Husebøe prestegaard, men fra 1798 er de bare dat. Egersund. Ved skjøte av 21. mars 1798 har han for egen regning kjøpt degnen Peter Motzfeldts hus, staaende paa Egersunds strand paa Aarstad gaards grund og der har han opført flere nye hus, saasom stolpebod og fæhus. Det hele gir et bestemt indtryk av at han av en eller anden grund ikke længer bebor prestegaardens huser, men sin egen eiende gaard, der vel har ligget saaledes til at han derfra kunde drive prestegaardsjorden. Den sidste indførsel i kirkeboken med Christen Kahrs haand er dat. 25. november 1802. Boken er usædvanlig pent og sirlig ført. Thomas Peter Timerman der 16. juni 1793 visiterte i Egersund hovedkirke skriver i kirkeboken, at han,,fandt ungdommen vel oplyst i de saliggjørende sandheder hvilket til stedets sogneprestes velærværdige Hr. Kahrses vel fortjente berømmelse bevidnes. Hans sidste sygdom varte en maaneds tid og maa ha været haard. Chirurgen fik 40 rd. for opvartning og tilsyn, dertil kom apothekerens regning. Han døde just ved nytaarsskiftet nat til 1. januar 1803 og blev begravet 7. januar. Begravelsesregningen var noksaa beskeden. Kisten kostet 7, liktøiet 3 og graveren fik 2 rd. Der er ikke tale om beslag til kisten eller noget slags utstyr. Til begravelsesselskapet medgik 23 potter fransk brendevin og 12 fl. vin, ellers var det the, kaffe, sukker og krydderier der vel er brukt til bakning, men dertil kom jo gaardens produkter. Skiftet er sat 25. januar. Det hus han 1798 kjøpte for 190 rd. er nu værd 300 rd. D. C. og bestaar av vaaningshus med gammel rødmalet bordklædning og belagt med taksten. Det indeholdt storstue med sahl over, en dagligstue med loft over og ved siden et lidet kammer, nok en stue barnestuen kaldet med værelse over drengestuen kaldet, kjøkken med retterbænk og tallerkenhylde og et lidet spiskammer ved siden. Desuten var der stolpebod, bryggerhus, fæhus, torvhus og nøst. Av disse bygninger hadde kun stolpeboden taksten, resten var torvtækket. At prestegaardsjorden har været stor fremgaar av at der i Christen Kahrs bo nævnes 22 storfæ, 3 hester, 3 griser og endel lam. Der var diverse baater, sild-, makrel- og laksenøter og andre fiskeredskaper, og blandt løsøret nævnes en masse ting der tiltrænges ved et større gaardsbruk, og det er derfor forstaaelig at han, i den korte tid han var i embedet, ikke har kunnet komme økonomisk ovenpaa. Overtagelsen av et saa stort bruk maa ha kostet ham en ganske stor sum. Desuten paahvilte der kaldet i hele Christen Kahrs tid pension til formandens enke. Blandt indboet nævnes: paa sahlen fandtes 1 sengested med tag og senge omhæng, 11 stole, 2 lænnestole, 1 soffa, alle med guldbeskaaren fløielssæder, 1 lidet marmor speilebord, 1 lidet rødmalet bord. Ellers i rummene 10 ryslæders stole, nogen skatoller og skaper mest av ek, 5 speil, nogen sengesteder med sengklær som vanlig i den slags hjem, endel dækketøi og sengelinned. Av sølv var der 6 spiseskeer, 6 theskeer, 1 sukker sigt, 1 sukkertang, 1 potageske, 1 ponsøse, 4 gamle skeer og et krus med sølvlaag. Bøkerne var av theologisk og opbyggelig natur, undtagelsen er 3 juridiske bøker og Holbergs poetiskc skrifter, den sidste værdsat til 12 sk. Indboets værdi 717 rd. og boets samlede indtægt 2037 rd., utgift 2733. Enken tilkjendegav, at da hun forstod at boet ikke dækket gjælden kunde hun ikke paata sig at drive prestegaarden i naadsensaaret, men tjenerne maatte opsiges til 25. mars og bobestyrelsen overtok derefter gaardens drift. Av en tilfældig opbevaret regning fra 1802 synes husholdningens 45

kaffe og sukkerforbruk at ha været temmelig stort. Fra 1. oktober til 23. december 1802 medgik der i husholdningen 15 Tt kaffebønner og 341½ Tt sukker av forskjellig slags, alt kjøpt i smaaportioner, ½ eller 1 Tt ad gangen. Alt hvad enken bragte med sig av boet var en opredt seng efter sædvane. Christen Kahrs omtales blandt de prester der paa datidens vis arbeidede for oplysnin- gen og oprettede læseselskaper, men han var en modstander av den nye lære der ved Hans Nielsen Hauge og hans venner begyndte at røre sig i hans menighed. 1 ) En historie om hans forhold til disse under han sidste sygdom, som biskop A. C. Bang beretter, bør vistnok opfattes som et utslag av denne forfatters litet kritiske holdning overfor sine kilder. Gift i Torvestad 2. september 1791 med Anne Marie Bull, ant. f. i Sortland 1770, i Overhalden 5. juni 1810, datter av sorenskriver i Ryfylke cancelliraad Henrik Helkand Bull og Elen Christine Motzfeldt. Efterat Anne Marie Bull blev enke flyttet hun til sin søster Thale Christine, gift med sorenskriver i Namdalen Elias Fredrik Hetting, men paa veien var hun ialfald en tid i Strandebarm hvor hun 1804 stod fadder paa sogneprest Ditmar Kahrs søn Caspar og mulig hendes 2 gutter er blit igjen der, de er ialfald opvokset enten i Hardanger eller Bergen, og de var bare 18 og 16 aar da ogsaa deres mor døde. Christen Heiberg Kahrs 3 barn (V 1 3). 1. Henrik Bull Kahrs, f. 1792, 1820, ugift. 2. Dithmar Kahrs, f. 1794, 1877, g. Meyer. 3, Elen Christine Kahrs, f. 1796, 1797. Side 51. V. 1. Henrik Bull Kahrs, dpt. i Egersund 29. august 1792. (Fad. : Mad.Inger Margrethe Weyer, jomfr. Lovise Mørch, jomfr. Elisabeth Schanche, sorenskriver Hercules Weyer, Gerhard Reiner, Hr. Theophilus Bowitz). Sjømand. Var i 1814 i engelsk krigsfangenskap. Indtat som bombarder i Drægsalmenningens komp. 3 august 1814. Tok borgerskap som skipper i Bergen 12. Juni 1817. Han kom bort under vinterfisket i Lofoten og blev begr. 24. april 1820 paa Hoels kirkegaard, anneks til Lødingen. Han var da skipper hos R. Christensen i Sandtorvholmen. Ugift. V. 2. Dithmar Kahrs, f. i Egersund 19., dpt. 26. december 1794. (Fad.: Theophilus Schanche, Jørgen Leganger Nissen, provstinde Lund, jomf. A. Kierulf, jomf. A. Nielsen). 8. juni 1877. Han blev utnævnt til maanedsløitnant 26. februar 1814, gik ved avvæbningen 31. december s. a. ind i underofficers nr. da han læste til officerseksamen, blev 2. mars 1815 secondl. à la suite ved regimentet, kom i nr. ved arméforandringen 1818 som secondløitnant ved Gravenske komp. i Hardangerske nationale musketerkorps, blev 11. august 1826 premierløitnant ved Ørskogske komp., avsked i naade 21. januar 1836. Var veiinspektør paa Søndmør under sit ophold der. Ansattes senere som undertoldbetjent i Bergens distrikt, utnævnt 22. juli 1842 til overtoldbetjent i Larvik distrikt (bopæl Fredriksværn), entlediget 14. mars 1874 fra 1. mai s. a. at regne med 550 spd. i pension.... 1 ) Løvold. 46

Gift i huset, Korskirkens sogn 8. september 1825 med Anne Elisabeth Meyer, Elisa, f. 23. mars, dpt. 3. april 1799, 19. april 1876, datter av kjøbmand senere stadsmægler i Bergen Henrich Meyer og Anne Christine de Chezaulx. 2 sønner (VI 1 2). VI. 1. Henrik Meyer Kahrs 1 ), f. 1. september 1826, 17. September 1875. Han gik paa skole i Bergen til hans far flyttet til Fredriksværn, da blev han sammen med sin yngre bror sendt til Larvik og bodde hos overtoldbetjent Christen H. Kahrs og blev undervist av Johannes Berg der senere blev gift med husets Skibsfører Henrik Meyer Kahrs. ældste datter Sara Magdalene. Ganske ung reiste han tilsjøs. Paa en av sine reiser kom han til Trondhjem hvor Sara Magdalene da var bosat. Han avla sine slægtninge et besøk og paa spørsmaal om hvordan han hadde det, svarte han straalende: De staar kje nokke paa meg, eg har 10 daler maanen og fri fortering - de staar kje nokke paa meg. Saa smittende var hans gode humør og tilfredse sind at de ord siden gaar igjen blandt Sara Magdalenas barn som uttryk for tilfredshet. Han tok borgerskap som skipper 16. oktober 1855 og blev fører av det store seilskib Josephine. Gift 1 ) 12. september 1852 med Cathrine Lucie Smith, f. 19. november 1825, 19. august 1871, datter av skomakermester i Bergen Didrich Smith og Mette Marie Martens. 6 barn (VII 1 6). Gift 2 ) Nykirken 16. mai 1873 med Pauline Henriksen, f. paa Stenkjær 15. februar 1847, datter av skomakermester Henrik Henriksen og Birgitte Mortensen. 1 søn (VII 7). VII. 1. Anna Elisabeth Kahrs, f. 4. juni1853. Gift 1 ) 12. december 1873 med Ole Langfeldt Boye, f. i Bergen 17. januar 1846, i New York ved et ulykkestilfælde 13. januar 1883. Skibsfører. søn av skipper i Bergen Hans Jørgen Boye og Karen Elisabeth Gierding. 3 barn. Gift 2 ) 25. februar 1885 med Bernt Olsen, f. i Stavanger 24. december 1850.... 1 ) Oplysninger om Henrik M. Kahrs barn delvis hentet fra Stamtavle over Slægten Martens. 47

Skibsfører. Søn av Ole Sari Olsen og Anne Christine Olsdatter. De reiste til Amerika i 1893 eller 94 og bosatte sig i Portland, Oregon. 1 barn 1. Hans Jørgen Boye, f. 16. mai 1875. 2. Anna Elisabeth Boye, f. 29. mai 188l. 3. Karen Albertine Boye, f. 24. mai 1882, gift med fabrikant Charlie Edvard Jensen, f. 1880. 2 barn. 4. Berentza Christine Olsen, f. 16. august 1886. Gift med David Walter Williams, f.1879. 2 barn. VII. 2. Mette Marie Kahrs, f. 12. april 1856, i Amerika 21. mai 1891. Gift i Aalesund 24. april 1879 med Joachim Weibust, f. i Aalesund 3. januar 1856. Skomakermester. Søn av skomakermester i Aalesund Severin Daniel Weibust og Randine Johnsen. De reiste til Amerika 1882. 4 barn. 1. Egil Weibust, f. 29. september 1879. Inspektør. Gift med Isabella Mac Donald. 2 barn. 2. Randolf Weibust, f. 6. december 1884. i sin brors tjeneste. 3. Harri Weibust, f. 2. april 1888. Agent. 4. Sigurd Weibust, f. 12. april 1889. VII. 3. Ditmarine Didriche Kahrs, f. 23. august 1861, 13. september s. a. VII. 4. Ditmarine Didriche Kahrs, f. 28. april 1862, 25. juni s. a. VII. 5, Ditmarine Didriche Kahrs, f. 2. juni 1863, 2 august s. a. VII.6. Athalia Henriette Cathrine Kahrs, f. i Aalesund 20, juni 1865. Skibsfører Henrik Ditmar Kahrs. Gift 1 ) i Brooklyn 18. mars 1889 med Ole Joachim Engeland, f. 1. september 1861, 30. september 1896, søn av gaardbruker i Nordfjord Ole Rasmussen Engeland og Inger Jacobine Carolsen. Ole Engeland var snekker i Brooklyn. 3 barn. Gift 2 ) i Brooklyn 22. mars 1897 med kjøbmand Peder Nielsen Stowby. Student fra Danmark, Søn av gaardbruker Niels Andersen Stowby og Inger Kristine Jonsdatter i Danmark. 5 barn. 1. Osvald Harald Olsen, f. 25. mars 1890. Automobilforretning. 2. Ingvald Alfred Olsen, f. 8. februar 1892. Handelsmand. 3. Arthur Hjalmar Olsen, f. 1894. Automobilforretning. 4. Niels Henrik Nielsen Stowby, f. 1899. 5. Lucie Kristine Nielsen Stowby, f. 1899. 6. Jensine Marion Nielsen Stowby, f. 1900, 1901. 7. John Maritts Nielsen Stowby, f. 1901, 1903. 8. Jensine Mariane Nielsen Stowby. f. 1905. VII. 7. Henrik Ditmar Kahrs, f. 24. december 1873. Han kom ganske ung tilsjøs og reiste i 18 aar med rederiet O. & A. Irgens skibe. Han tok styrmandseksamen 1894, skippereksamen 1902, tok 48

borgerskap som skipper 28. august 1907. Han har reist baade som styrmand og kaptein med D/S Veritas, senere var han i 2 aar som styrmand med D/S Hornelen og i 1916 skulde han just faa skibet at føre, da en brotsjø skadet hans ene arm saa han i længere tid var arbeidsudygtig. Siden 1920 har han reist som styrmand med D/S Fageraas. Gift i Bergen 4. juni 1908 med Agnes Carlsen, f. 28. september 1881, datter av styrmand Andreas Carlsen og Hanne Margrethe Jordal. 1 søn. VIII. 1. Henrik Ditmar Andreas Kahrs, f. 1. februar 1911, 19. april s. a. VI. 2. Christen Heiberg Kahrs, f. i Ørskog 28. mars 1829, i Kristiania 8. august 1892. Han begyndte sin skolegang i Bergen, men da hans far flyttet til Fredriksværn blev han og hans ældre bror Henrik sat i Larviks skole og bodde da hos farens fætter overtoldbetjent Christen Heiberg Kahrs (side 46). Efter endt skolegang var han en tid hos kjøbmand Møller i Porsgrund, begyndte derpaa en vin- og manufakturforretning i Larvik, men den gik ikke. Han reiste da til Kjøbenhavn for at sætte sig ind i bokhandlerfaget og etablerte sig som bokhandler i Larvik, flyttet senere til Sandefjord. Da heller ikke den forretning gik noget videre søkte han post paa Sandefjords byfogedkontor under byfoged Ottesen. Av ham blev Christen Kahrs godt likt, og da han var særlig fiink i regning skaffet Ottesen ham i 1860 post i Departementet for det Indre, i Brandkasseavdelingen, hvor han blev til sin død. Desuten Revisor Christen Heiberg Kahrs. var han revisor og forretningsfører i forskjellige forretninger og anstalter. Han var en livlig og behagelig selskapsmand, som førte liv og glæde med sig hvor han færdedes. 5 barn (VII 1 5). Gift 1 ) 8. september 1850 med Athalie Sophie Mathiesen, f. i Larvik 7. december 1828, 7. juli 1865, datter av kjøbmand Rasmus Mathiesen og Johanne Catharina Folvik. Gift 2 ) 27. mai 1881 med Karen Mathea Olsen, f. 8. december 1842, i Kristiania 12. februar 1923, datter av gaardbruker i Røken Ole Pedersen og Kristine Hansen. VII. 1. Rasmus Dithmar Kahrs, f. 29. november 1853. Han drev engrosforretning i sild og fisk fra 1884 97, blev derefter ansat i bankierfirmaet Jacob E. Dybwad og blev ved Den norske Discontobanks oprettelse ansat som revisionschef der fra 1898 indtil bankens avvikling 1908, var samtidig revisor i Den norske Creditbank fra 1900, hvilken stilling han fremdeles indehar. Gift 18. november 1881 med Ragna Karoline Susanne Davidsen, f. i Fredrikshald 25. mai 1851, datter av klokker Hans Davidsen og Andrea Dorthea Knutzen. 3 barn (VIII 1 3). 49

VIII.1. Margit Heiberg Kahrs, f. 30. december 1882. Gift 26. oktober 1907 med Kristian Gamnæs, f. 21. januar 1878. Kontorchef ved Norsk Maskinindustri Aktieselskab i Kristiania. 2 barn. 1. Ragnar Gamnæs, f. 23. november 1908. 2. Arvid Gamnæs, f. 20. juli 1913. VIII.2. Thoralf Heiberg Kahrs, f. 16. September 1884. Avgangseksamen ved Krigsskolen 1908. Militær høiskoleeksamen 1911. Fra 1911 17 først garnisonerende løitnant senere inspektionsofficer ved feltartilleriets underofficersskole. 1. juni 1917 utnævnt til kaptein og chef for 3. bergbatteri og Nord-Norges artilleriforsvar. Efter 3½ maaned utnævnt til regimentsintendant og tøimester ved feltartilleriregiment Revisor Dithmar Kahrs. Artillerikaptein Thoralf H. Kahrs. nr. 1, hvilken stilling han indehadde til 1. januar 1920 da han blev chef for 7. batteri av feltartilleriregiment nr. 3. Ved siden av disse stillinger var han 1917 18 2den-lærer ved feltartilleriets rideskole, 1918 utnævnt til forstander ved nævnte rideskole, hvilken stilling han fremdeles indehar. Ved siden av militært arbeide har han siden 3. januar 1913 været assistent hos overingeniøren, siden rørlæggeringeniør hos firmaet Heidenreich & Co. Ltd., Kristiania. Desuten fast ansat lærer ved Kristiania tekniske aftenskole. Foruten artilleriets rideskole som han gjennemgik 1912 har han gjennemgaat kavaleriets rideskole 1916 og er en interesseret rytter der har deltat i en række væddeløp og ridestevner. Gift 8. mai 1913 med sin firmenning tandlæge Helene Kahrs, (side 43), f. 22. februar 1885. 2 barn (IX 1 2). IX.1. Trygve Kahrs, f. 24. april 1914. IX.2. Randi Kahrs, f. 17. september 1915. VIII. 3. Ingrid Meyer Kahrs, f. 7. november 1889. Ansat som sekretær Norske Lloyd til 1923 da hun blev ansat som stenograf i Norges Bank. 50

VII. 2. Athalia Sophie Kahrs, 7. juli 1865. VII. 3. Christen August Heiberg Kahrs, f. 11. juni 1882. Prokurist og fuldmægtig hos Thomas Jordan, fra 1. december 1914 disponent for A/S Teglværkernes Fælleskontor, sekretær for Kristiania og Omegns Teglverksforening, samt sekretær for Den norske Landsforening for Teglverker. Han har været en ivrig idrætsmand, specielt fotboldspiller, og meget benyttet i forskjellige idrætsklubbers styre. Var med i den landskjendte ski og fotboldklub Lyns lag da det 1908 10 tok Norgesmesterskapet i fotbold. Gift paa Kongsberg 9. december 1911 med Dagny Händler, f. 4. april 1886, datter av kasserer i Kongsberg sparebank Johan M. Olsen og Margrethe Elisabeth Fleischer. 2 barn (VIII 1 2). VlII.1. Dødfødt gut 26. juli 1916. VIII. 2. Inger Johanne Kahrs, f. 17. juli 1917. VII. 4. Sigurd Heiberg Kahrs, f. 4. juli 1884. Kontorchef og prokurist i Den Norske Børste og Penselfabrik, Kristiania. Har været formand i idrætsforeningen Lyn. Gift 3. juni 1916 med Ida Margit Johannesson, f. 15. mai 1889, datter av skræddermester Alexander Johannesson Disponent Aug. Heiberg Kahrs. og Anna Louise Olberg. Uten barn. VII. 5. Athalie Sophie Heiberg Kahrs, f. 25. oktober 1887. Ugift. V. 3. Elen Christine Kahrs, (datter av sogneprest Christen Kahrs i Egersund (side 44), dpt. 25. februar 1796. (Fad.: Chr. Mølbach, Hr. E. Fr. Hetting, Hr. Gabriel Kirsebom Hansen, Johannes Schanche, mad. Reiersen, jomfr. Thola Catharina Bull, jomfr. Abigael Reiner). 1797, begr. 15. april. IV. 3. Jens Kahrs (søn av sogneprest Dithmar Kahrs i Fjeldberg side 24), f. i Bergen 11., dpt. i Korskirken 15. januar 1751. (Fad.: commerceraad Thomas v. d. Lippe, Karen Dorthea Jans v. d. Lippe, kammerraad Jesper Heiberg, Melchior Falch, Søren Kahrs). s. a., begr. i Korsk. 9. april. IV. 4. Gerhard Kahrs, f. i Fjeldberg 25. mars, dpt. 1. april 1753. (Fad.: Kammerraad Andreas Heiberg og hans frue og hans søn Hardie, sorenskriver Abraham Hesselberg og hans hustru) i Ulvik 9. april 1809. Sogneprest i Ulvik. Utnævnt 1779 11. august til pers. cap. i Ulvik hos sogneprest Paul Schnabel 51

og 23. januar 1780 blev han av provsten indsat i embedet og præket der første gang. I Ulvik blev han saa hele sit liv idet han 1. mars 1793 efterfulgte Paul Schnabel som sogneprest. I Haukenæs beskrivelse over Hardanger staar fortalt følgende: Gerhard Kahrs var i følge med den djerve og uforfærdede kirkesanger Arne Brynnildsen paa en reise fra Graven til Ulvik gjennem Espelandsdalen, da de blev overfaldt av en orkanagtig snestorm der nær hadde omkommet dem begge. Da de var komne henimot Stokvandet var presten saa træt at han satte sig i sneen uten at orke mer og sa til klokkeren: Her vil jeg dø i Jesu navn. Nei, sa klokkeren, saa længe der er varmt blod i mine aarer og mit hjerte slaar skal presten ikke ligge her og dø. Klokkeren var da istand til at faa presten saa langt at hjælp kunde erholdes fra nærmeste gaard Aurland i Sogneprest Gerhard Kahrs. Mariane Cathrine Schnabe1. Ulvik. Presten blev nu hjembragt, men var da i saa forkommen tilstand at han aldrig reiste sig fra det sykeleie han fik og han døde samme vaar 9. april 1809. Sogneprest Nils Hertzberg til Kinservik holdt liktalen og forrettet jordpaakastelsen. Liktalen blev trykt i Bergen Den salig avdødes studerende søn Dithmar Kahrs tilegnes denne tale. Presten i Vikør Johannes Irgens reiste 10. april til Gerhard Kahrs for at besøge ham og tale med ham i egne affairer, men erfarede ved ankomsten, at han var død dagen forud. Paa anmodning forseglet han boet og samlede alle papirer i en kuffert, 1 kiste og 2 skrin. Registrering i boet holdtes 21. april og skiftet blev sat 30. oktober 1809. I løpet av 1700 tallet var der adskillig interesse fra regjeringens side for at ordne skole- og fattigvæsenet paa landet og som forholdene dengang var, maatte ledelsen av dette arbeid i hver bygd bli lagt paa prestene. Disse hadde imidlertid gjennemgaaende ikke store forutsætninger for dette administrative arbeide og da utgiftene blev utlignet paa bønderne, og disses interesse og forstaaelse av saken kun var liten, medførte ordningen gjerne vanskeligheter. Baade hadde prestene ondt for at faa beløpene ind i rette tid, og bøndernes uvilje mot disse utgifter førte til at presten gjerne blev gjort til syndebuk. Det er da forstaaelig at der ved skiftet efter Gerhard Kahrs av hans bror Ditmar Kahrs oplyses at boet var meget vidløftigt, megen gield og indviklet for- fatning da hans afdøde broder formedelst svagelighed og embedets besværligheder ikke i adskillige af de sidste aar har aflagt de offentlige regnskaber, saasom for fattig- 52

kassen, skolekassen og de i kaldet værende offentlige stiftelser, ei heller saavidt i en hast har været at erfare har indført deres anliggender i de dertil henhørende bøger, men sammes anliggender maa hentes af boens løse papirer og ved samtale og brev- vexling med de som tid efter anden har været bemelte stiftelsers forstandere, saa har han (Ditmar) troet det nødvendig at erholde antaget en inkassator og curator bonorum i dette bo som i alle dele kan paase dette boes ret og tarv, inddrive fordringerne, aflægge samtlige regnskaber som paaligger boet med videre fornødne og har derom samtalet med I. S. Fleischer som lovede at antage sig samme naar han derfor nød billigt sallarium. Skiftet blcv slutlet 30. december 1812, det balancerer med 9255 rd., 2234 var der forlitet, men av den sum tilkom enken 1888 rd., saa underbalancen blcv 346 rd. Enken kunde erklære at hun gik fra arv og gjæld, men det vilde hun ikke, enhvcr skulde faa sit. Endel fik utlæg i indboet. Gerhard Kahrs eiet nogen huser staaendc paa Store Graven enkesæte. Ved auktionen efter ham kjøpte enken dem for 350 rd. D. C. iberegnet omkostninger. De bestod av: 1 vaanhus 25 alen langt, bordklædt paa alle sider og taket belagt med teglsten, 10 fag vinduer. Det indeholdt dagligstue og storstue mcd kakkelovne, kjøkken med god skorsten og pipe og ovenpaa en sal med kakkelovn over hver av stuerne. 1 hus kaldet Drengestuen med kakkelovn, 12 alen langt, 9¼ alen bredt og bordklædt. 1 stald med brændeskykka av tømmer og tækket med næver. Fattigkassen haddc 150 rd. tilgode og det er vel dertil de spydige uttryk i en samtidig bygdevise om Hardangers prester sigter, hvori det heter: I Ulvig der var en presten Kahrs Han var flink at holde gjestebud og kalas Til aa preike va han ei store tasse Han aat op Ulvig fattigkasse. At han har været en selskapsmand er godt trolig uden at det behøvet forringe hans egenskap som geistlig. Der er tilfældig bevard nogen rim skrevet av ham til en fest paa han hustrus fødselsdag 9. februar 1802: Det er nok kiønt mcd Ungdoms Ven I livets Vaar at vandre, Men Venner ofte vandre hen Og maa sit Løb forandre Dog blev os Mindet stedse kiert Og om han end langt bort er Han er os nær. Men den som trofast med dig gik Dit hele Livets Dage Og Del med dig i Glæder fik Med dig vil Sorger drage Du aldrig nok kan skiønne paa Og du aldrig bedre Syn du saae End saadan Ven. O. bedstc Kone! foel idag Med mig vor fælles Lykke. I et Snes Aar vor fælleds Sag Har vært vort fælleds Smykke 53

Du fylder nu et Leve-Aar Gid mange, mange glade Aar Du end opnaar. Ved samme anledning sang han sine egne og fru Paludans døttres pris: I vakre Piger ieg ynder ret Og aldrig vilde ieg Eders Skade Gid Livets Bane jer vorde let Gid jeg maa se Eder stedse glade Gid snart en mage som kan behage og glædes med Eder alle Dage faae Eders ja! Og saa til Slut: Min egen Skaal den samme Dag: Jeg er i Aften saa glad og qvik Jeg sande Venner ser hos mig være Og om ieg end Perialen fik Skal Venne-Godhed dog agtet være. En Skaal vi drikke Fortryder ikke At vi den ganske til Bunds udstikke Min egen Skaal. - Han var meget nethændt og der er endnu bevaret en av ham utskaaret æske som abildes her. Det er tydelig, at der hos mange av kjøbmand Ditmar Kahrs efterslægt har været et kunstnerisk anlæg, sønnen Jens var en mere end almindelig fremragende guldsmed og flere av dennes sønner var igjen tegnere og guldsmede. Ogsaa om Fjeldbergprestens sønner og videre efterkommere vites, at de har været flinke træskjærere, dreiere, tegnere i det hele en slægt med godt haandelag. Gerhard Kahrs har vistnok ogsaa graveret signter: De emblemer, han og hans brødre i noget forskjellige variationer har anvendt som seglmærker - ljaaen og rypen med 2 stjerner henspiller paa de Heibergske familiesagn om Jostedalsrypen, fra hvem de mente at nedstamme gjennem sin mor. Gift i Ulvik 13. september 1781 med Mariane Cathrine Schnabel, f. paa Nedre Hagestad i Graven 9. februar 1755, 30. mars 1828, datter av provst og sogneprest til Ulvik Paul Schnabel og anden hustru Elisabeth Bechman. I slutten av det 18. aarhundrede utdelte Det nyttige Bergenske Selskab endel præmier for opdyrkning og husflid. I bibliotekar W. P. Sommerfelts utdrag derav staar om Mariane 54

Cathrine Schnabel: Til selskabet er indkommet skriftlig underretning om sognepresten til Granvins prestegjæld Hr. Gerhard Kahrs s kjærestes rosværdige husflid udi nogle aar med spinden, farven og vævning, ligesom 29 prøver af forskjellige sorter klæde, almerduk, frakke og buksetøier, lerreder, sengeomhæng m. m. er indsendte, uten at regne over nogle hundred alen av tøi, til hverdagsbruk, samt lerreder og dreiler som i de forrige aar i hendes hus saaledes er forarbeidede; men især har de fra dette aars begyndelse spundne, farvede og vævede sorter fra no. 1 til 22 tildraget selskapets opmerksomhet, nemlig 9 slags bukse- og vestetøier av forskjellig længde, et stykke almerduk, samt en væv paa 40 alen til vinduegardiner, som allerede er i bruk, og hvortil deres ældste datter 11 aar gammel, har vævet 40 alen 13 /16 alens bredde ; for denne udmerkede husflid er Mad. Mariane Catharina Kahrs, født Schnabel, tilstaaet et agtelsestegn av en guld stene-ring med selskapets opskrift (1795). Mariane Schnabel har nok fortsat at være en arbeidsom dame. Da hendes mand døde var boet daarlig stillet, men barnene var da voksne undtagen den yngste søn som hun hadde den sorg at miste 2 aar efter. Hun har evnet at komme økonomisk tilrette igjen og der fremkom ingen fordringshavere da boet efter hendes død blev forseglet 5. april 1828. I hendes gjemmer var der baade lidt guld, sølv og rede penge og indboet gir indtryk av at være mer end tilstrækkelig til hende, der sat alene igjen paa Store Graven enkesæde. Hun kunde godt huse biskop Pavels da han i juni 1821 uden Eventyr kom over Gravensfjeldet og tog ind hos Madame Kahrs. Gerhard Kahrs 6 barn (V 1 6): 1. Elisabeth Bechman Kahrs, f. 1782, s. a. 2. Cecilie Cathrine Heiberg Kahrs, f. 1784, 1861, g. Bøschen. 3. Elisabeth Bechman Kahrs, f. 1786, 1859, g. Barth. 4. Paul Schnabel Kahrs, f. 1790, 1874, g. Martens. 5. Ditmar Kahrs, f. 1792, 1811. 6. Magnus Marcus Kahrs, f. 1794, s. a. V. 1. Elisabeth Bechman Kahrs, f. paa Nedre Hagestad prt: stegaard 29. september 1782, dpt. i Ulvik k. 3. okt. (Fad.: P. Schnabel, Hr. major V. Paludan, provstinde Elisabeth Schnabel, fød Bechman, jomfru Inger Margrete Schnabel, jomfru Silla Schnabel). 7. december s. a. V. 2. Cecilie Cathrine Heiberg Kahrs, f. paa Nedre Hagestad 5. september 1784 om aftenen kl. 10. (Døbt 7. ejusd af mig P. Schnabel, faddere Hr. Hendrich Prebend von Ramm, captain ved det Tinske compagni i Tellemarken under 2det Smaalenske nation. Infant. Regiment, Brynjel Spilde, klokker her i kaldet, frue Ingeborg Marie Knagenhielm sal. sr. capitain Heibergs, frue majorinde Cathrine Elisabeth Palludan fød Heiberg, nest forrige frues datter og Marite Sjursdatter sr. Christopher Hielnæsses hustru). i Bergen 27. november 1861. Gift 29. mai 1807 med Christian Bøschen, f. i Bergen 31. august 1779, 30. oktober 1832, søn av cando theol. klokker til Korskirken Mogens Michael Bøschen og Christine Linde Knoph. Student fra Bergens latinskole 1798, cand. theol. 1806, 12. december s. a. res. 55

cap. til Rødø paa Helgeland, 28. november 1816 sogneprest til Haaland paa Jæderen, 5. februar 1821 til Nordalen paa Sønmør men fik kong. tillatelse til at forbli i sit forrige kald, 16. april 1825 sogneprest til Vik i sogn og 9. januar 1827 til Sund. Da Bøschen kom til Sund var prestegaarden saa forfalden at av 10 værelser var kun 2 beboelige. Uthusene var likesaa daarlige. Han overtok en aabodsum av 400 spd. og det var meningen at han skulde bygge ny prestegaard. Det drog imidlertid ut og først da der blev tilstaat ham et offentlig laan tok han fat. En av hans eftermænd fortællcr, at tok det end tid før Bøschen begyndte at bygge saa viste han baade smak og interesse da han tok fat. Huset der nok har undergaat endel forandringer, er fremdeles prestegaard paa Sund og har en overmaade vakker beliggenhet, dets stil er vakker og værdig, værdsene rummelige og høiloftede. Desværre fik han ikke huset færdig. Det fortælles, at han var paa reise til Bergen forat bestille døre og vinduer da han med sine 2 skyssfolk kuldseilte i Gravdalsviken. De blev nok bjerget iland, men presten var da død og han blev begravet ved Sunds kirke 8. november 1832. Enken bygget huset færdig og fik sit naadsensaar forlænget saa Bøschens eftermand først tilflyttet Sund 1. januar 1835. Bygdetraditionen skildrer Bøschen som en noget kolerisk herre, men han var sterk paa stolen. 11 barn. 1. Michaline Gerhardine Bøschen, f. paa Rødø 16. april 1808, paa Bodø 18. mars 1881. Gift 29. juni 1830 med kjøbmand i Bergen Michael Bøschen Kordt, f. 1802, 13. juli 1836. 1 datter. 2. Christine Linde Bøschen, f. paa Fladø i Nordland 7. februar 56 1810, 3. november 1855. Gift 2. august 1840 med privatlærer i Farsund Johan Cecilie Cathrine Heiberg Kahrs. Severin Berg, f. 14. oktober 1808,?. 2 barn. 3. Mariane Catharine Bøschen, f. paa Fladø 5. mai 1811, i Kristiania 5. april 1850. Gift i Kistiania 7. februar 1840 med kgl. fuldmægtig i kirkedepartementet R. W. O. Hans Claus Marius Heiberg, f. 11. april 1811, 28. august 1887. 3 barn. 4. Ditmarine Kahrs Bøschen, f. paa Flade 6. oktober 1813, i Bergen 30. august 1897. Ugift. 5. Gerhard Kahrs Bøschen, f. paa Flade 8. mai 1815, i Bergen 7. januar 1899. Tok borgerskap som repslager i Bergen 20. november 1838. Ugift. 6. Johan Nordahl Brun Bøschen, f. paa Fladø 30. september 1816, i Stockholm 18. december 1859. Handelsagent. Gift med Hildur Amanda Askengreen, f. i Gøteborg 14. september 1825, i Stockholm 1867. 8 barn. 7. Cecilia Catharina Kahrs Bøschen, f. i Haaland 3. november 1818, i Bergen 5. april 1889. Gift i Bergen 18. december 1843 med Peter August George Lambach, f. i Stade i Hannover 17. september 1819, i Bergen 17. november 1878. Manufakturhandler, senere bestyrer av Bergens Industrimagazin. Fra 1855 60 var han i postvæsenets tjeneste som ekspeditør i ruten Bergen-Trondhjem. 6 barn. 8. Christiane Bøschen, f. i Haaland 10. januar 1821, i Bergen 7. januar 1892. Ugift. 9. Arnoldus Kahrs Bøschen, f. i Haaland 9. april 1822, 26. juni s. a. 10. Johan Arnoldus Kahrs Bøschen, f. i Haaland 13. mai 1823, 24. mars 1867. Overretssakfører i Arendal.

Gift i Arendal 28. december 1852 med kusinen Georgine Gerhardine Barth, f. i Stavanger 8. september 1822, i Arendal 13. juni 1880. 2 barn. 11. Magnus Marcus Bøschen, f i Haaland 1. august 1824, i Bækkervig, Fitje prestegjeld 17. september 1866. Landhandler. Gift 15. oktober 1854 med Olchc Christinc Meyer, f. 15. juni 1829, i Bækkervig 10. oktober 1890. 4 barn. V. 3. Elisabeth Bechman Kahrs, f. 18. dpt. 19. oktober 1786. (Fad.: provst P. Schnabel, Sr. Christopher Hieltness, provstinde Elisabeth Schnabel, jomfrue Cecilie Cathrine Heiberg, jomfrue Silla Schnabel). 15. februar 1859. Gift paa Kaarvig, Stordøen 1818 med overtoldbetjent Georg Daniel Barth, f. 1782, dpt. 27. juli, i Arendal 21. januar 1834, søn av sorenskriver i Ryfylke, kancelliraad Georg Daniel Barth og Marie Cathrine Weybye. Han var toldbetjent i Tananger 1817, ovcrtoldbetjent i Stavanger i 1820 aarene og kom til Arendal 1830. 4 barn. 1. Georgine Cerhardine Dina Barth f. i Stavanger 8, september 1822, i Arendal 12 13 juni 1880. Gift i Arendal 28. december 1852 med sin fætter Johan Arnoldus Kahrs Bøschen, f. i Haaland 13. mai 1823, 24, mars 1867. Overretssakfører i Arendal. 2 barn. 2. Wilhelm Johan Arnoldus Barth, f, i Stavanger 7. mai 1824, i Kværnæs 7. november 1892, Lensmand i Sundal og Øksendal, Nordmøre 1856, til Næsset, Romsdal 1859 og til Kværmæs 1875. Gift paa g aarden Stensvik i Kværnes 15. iuli 1856 Elisabeth Bechman Kahrs. med Pauline Malhilde Lied, f, 6, april 1825,? 3. Georg Daniel Barth, f. i Stavanger 17. ianuctr 1826, 26. januar 1906. Skibsfører. Ugift. 4, Gerhard Kahrs Barth, f. i Stavanger 23. november 1827, i Shanghai, Kina 1863, Styrmand. Ugift. V. 4. Paul Schnabel Kahrs, f. paa Nedre Hagestad 21. december 1790. (F. om morgenen kl. 1, formedelst svaghed straks efter fødselen hjemmedøpt af faderen selv i overværelse af jordemoderen Alis, Mads Torblaaes kone, og 2 andre koner nemlig Marita, Christopher Hiellnæses kone og Marita, Magnus Syses kone samt pigen Eli Gjermundsdatter tienende hos barnets forældre. Daaben confirmeret og offentlig i kirken forkyndt 26. ejusd. da følgende var faddere, barnets morfader provst Paal Schnabel /: der og selv confirmerede Daaben i hans alders 86 aar og embeds 50 aar:/ begge medhielperne lver Michelsen Ljone og Sjur Johnss. Westreim, barnets moster Silla Schnabel og pigen Synneve Christophersdatter Hieltnæs). i Bergen 3. september 1874. Guldsmed. Fra 1804 til 1809 var han i lære hos guldsmed Peder Christensen Beyer hvorefter han reiste til England og Skotland for sin videre utdannelses skyld og var borte i 4 aar. Av et bevaret pergamentbrev sees at han 12. sept. 1812 er optat som medlem av frimurerlogen Atholl Lodge Newcastle up-on-tyne. Han tok borgerskap i Bergen som guldsmed 22. februar 1820 efter at ha faat kgl. tilladelse til ikke at sitte mesteraar og 8. januar 1822 kjøpte han Gotfried 57

Guldsrned Paul Schnabel Kahrs. Pihls eiendom no. 10 i 22 rode for 850 spd. Paa denne eiendom findes der endnu et skøte fra 1637, som oplyser, at den laa paa Øvregaten ret op for Kappen og at tomten var 14 sjellandske alen langs gaten, 15¼ alen i bredden oventil og 7¾ alen i længden. Dette hus solgte han 16. december 1844 til kommunen for 1300 spd.; det bestod da av 4 kakkelovnsværelser, 1 stort kjøkken, spiskammer, en hvelvet brandfri kjelder og en kjelder under frembygningen, ildhus med brønd, der aldrig mangler vand, vedbod, havegrund og flere bekvemmeligheter; grunden er nu utlagt til Nicolaikirkealmending. Han var nemlig 10. juni 1844 av stiftsdirektionen blit ansat som økonom og spisemester ved det almindelige Sygehus og mental Sygehuset og Pleiestiftelsen fra 1. juli at regne. Denne stilling fratraadte han ved paaske 1852. Han opsa sit borgerskap 4. oktober 1850. Nær 84 aar gl. faldt han paa stuegulvet og brak hoften, hvilket blev leilighetsaarsak til hans død. Det barn, som formedelst svaghed straks maatte hjemmedøpes, blev en ualmindelig stor og vel proportioneret mand, ja ansaaes for at være sin tids største mand i Bergen. En av hans velvoksne sønner og 2 gutter kunde rummes inden hans vest, men trods sin størrelse gik han meget let og sirlig. Han var en meget flink skøiteløper og passioneret sportsfisker - en interesse, der er gaat i arv til hans sønner og tildels sønnesønner. Under sit ophold i Skotland hadde han lagt sig efter arbeidet av fisketrover og flueangler og fik i Bergen slikt ry for disse, at utenbyes folk kun spurgte efter flaueanglemakeren, naar de skulde ha siike hos ham. I de senere aar skrev han selv sit navn Paal. Gift i huset 21. april 1822 med Cathrine Marie Martens, f. 22. juni, dpt. i Korskirken 2. juli 1797, 12. mai 1877, datter av kjøbmand Johan Martens og første hustru Maren Malene Hagelsteen. 8 barn. (VI. 1 8). Paul Schnabel Kahrs barn. (VI. 1 8). 1. Mariane Cathrine Kahrs, f. 1822, 1901, g. Trøye. 2. Maren Magdalene Kahrs, f. 1823, 1866, ugift. 3. Gerhard Kahrs, f. 1825, 1904, ugift. 4. {Johan Martens Kahrs, f. 1828, 1909, g. Haavaldsen og Martens. 5. {Ditmar Kahrs, f. 1828, 1861, ugift. 6. Benthe Cathrine Kahrs, f. 1830, 1838. 7. Christian Anton Kahrs, f. 1833, f. 1893, g. Melhagen. 8. Cathrine Marie Kahrs, f. 1835, 1870, ugift. VI. 1. Mariane Cathrine Kahrs, f. 29. november, dpt. i Korskirken 22. december 1822, i Bergen 23. august 1901. Gift i Korskirken 10. oktober 1842 med Hans Henrich Trøye, f. 16., dpt. i Domkirken 30. april 1820, 9. juli 1851, søn av sjømand senere brændevinshandler Erich Trøye og Synneve Jørgensen. Hans Henrich Trøye tok borgerskap som seil-, flag- og kompasmaker i Bergen 58

23. april 1839 og hadde seilloft i Altonagaarden. Efter hans død drev enken en kortere tid forretningen, senere fortsatte hun med flag- og linsømssyning. 1 datter. Sophie Cathrine Trøye, f. 14. mai 1845. Bosat i Bergen. Ugift. VI.2. Maren Magdalene Kahrs, f. 24. december 1823, 23. september 1866. Ugift. Hun korn som ung i tjeneste hos Lyder Sagen som husjomfru. Da hendes far blev økonom ved Bergens sykehus kom hun hjem og var sine forældre til hjælp i de aar de var der. Var senere husbestyrerinde i et par hjem indtil hun blev ansat som overvokterske ved byens asyl Mentalen hvor hun blev til sin død. VI.3. Gerhard Kahrs, f. 13. november, dpt. i Korskirken 11. december 1825, i Bergen 9. december 1904. Guldsmed. 2. februar 1837 blev han indskrevet i laugsprotokollen som guldsmedlærling for Guldsmed Gerhard Kahrs. Trælasth. Johan Martens Kahrs. 6 aar hos sin far og 1. mars 1842 fremviste han i lauget sit svendestykke der blev godkjendt og blev bevilget svendebrev. Han reiste derefter til England hvor han opholdt sig i længere tid. I 1849 reiste han som emigrant med skonnert Ariel til Quebec og tok derfra veien sydover til Panamaeidet, hans maal var Stillehavskysten. Han gik over eidet, reiste videre med skib til San Francisco. Paa grund av svak helbred reiste han op i fjeldene hvor han sammen med en del andre tok claim ved Gibsonville nær Sacramento. Han arbeidet som guldgraver om sommeren og som guldsmed om vinteren og det gik ham godt. Gerhard Kahrs var hjemme i Norge kortere turer i 1871 og 73, likesaa 2 gange i 90-aarene og 1897 vendte han hjem for godt efterat ha avviklet sine forretninger og bodde sammen med sin bror Johan til sin død. Ugift. VI. 4. Johan Martens Kahrs, f. 24. januar, dpt. i Korskirken 17. februar 1828,. i Bergen november 1909. Trælasthandler. 13 aar gl. reiste han tilsjøs, arbeidet sig op gjennem graderne og var styrmand med skonnert Ariel 1849 da hans bror Gerhard var med som emigrant. Derefter blev han styrmand paa brig Henrik Wergeland, kaptein Haavaldsen, og var med paa den tur da de 7. februar 1851 like utenfor Konstantinopel blev overfaldt av sjø- 59

røvere. De slap alle fra det med livet, men baade skib og mandskap led overlast og blev bestjaalet. 28. oktober 1851 tok han borgerskap som skipper og blev fører av skonnert Ariel der væsentlig gik med emigranter til Quebec. Senere fik han bark Dronning Victoria at føre, den gik mest i korntraden paa Sortehavet. I 1863 skulde skibet bugsres fra en engelsk havn til en anden, men blev av bugserbaaten rendt paa land og Dronning Victoria blev vrak. Gaarden Stranden, Damsgaard 1809. Efter tegning av Dreyer. Medens Johan Kahrs hjemme ventet paa at nyt skib Gustav Adolph blev bygget til ham, begyndte han en trælastforretning og da den gik godt besluttede han at opgi sjøen, opsa sit skipperborgerskap 29. april 1864 og løste samme dag borgerskap som handelsmand og i 1870 som bygmester: Sin trælastforretning drev han først i leiet eiendom i Konowgaarden, kjøpte senere Nøsteboder no. 20 hvor forretningen fortsættes av hans søn. Som nygift bodde han paa Nykirkealmending i no. 2 som hans svigerfar tidligere hadde eiet. Ca. 1866 kjøpte han Olaf Kyrresgate 5 hvor han blev boende til 1882. Bygget hus i Søndre Villavei 10 og flyttet ind der høsten 1883. Solgte denne eiendom 1890 og kjøpte Harald Haarfagersgt. 1, hvor han blev boende til sin død. Paa den anden side av Puddefjorden ret overfor Møhlenpris laa rydningsgaarden Stranden der i 1796 blev frasolgt Damsgaard gods og kjøpt av Clamer Eberhard Meltzer med fri odel og fælles fæbeite med Damsgaard for 1800 rd. Der stod da paa 60

gaarden forpakterhus m. v., alt i faldefærdig tilstand. Meltzer bygget alt op fra nyt og efter hans forlangende blev der 27. april 1797 og 2. april 1799 avholdt takst paa gaard og bygninger. Det oplyses da at hovedbygningen var opført av tømmer paa graastensfundament 1 etage høi med kjelder under, 24 alen lang, 12 alen bred og indeholdt 2 stuer foruten forstue eller gang, 3 smaa betrukne kammere, kjøkken, spiskammer og en ark under taket med 2 sidckammere. Utenfor bakdøren var indrettet en stue, vaskehus og hønsehus. Bygningen var belagt med blaaglasseret og uglasseret taksten, halvt av hvert, der var 2 par dobbeltdøre, 9 enkle døre, 1 gatedør med portal og bislag, 1 plattingstrappe med gelænder og ark, 11 fag enkelte skydevinduer og 10 fag utvendige vinduesluker. I stuerne var to 4-etagers vindovne. Hele bygningen var panelet og malet og kostet 2031 rd. Forpakterhus av tømmer og ladebygning av standerverk var opført under et tak 31 alen lang, 10 alen bred, kostet 412 rd. Floren der blev opført 1798 kostet 306 rd., nøst av tømmer paa stenmur i sjøen med dobbelt gulv, loft spærværket med suetag og røde taksten, bodklædt og malet, 400 rd., brygge av bollverk og dobbelte bords overklædning med trappe og rækverk 60 rd. Stengjærdene der skilte Stranden fra dens naboer, blev nedrevne og opførte paa ny i en ben linie fra sjøen til fjeldet 260 alen lang paa nordre og 240 alen lang paa søndre side. I den anledning makeskiftet Meltzer med sine naboer Danchert Krohn paa nordre og fru hofagentinde Krohn paa søndre side forat forskaffe yore pladser et bedre utseende fra den anden side over vandet ; samtidig fik Meltzer sig tilskjøtet et stykke jord, Notabene kaldet, av D. Krohn. Meltzer ryddet og forbedret gaarden betydelig og det bemerkes at den var kostbar at rydde da den var ganske opfylelt av sten og hver sten maa mineres bort. Den hele eienelom blev takseret for 4341 rd. Der blev bygget stengjærde mot veien, anlagt have og plantet trær. Denne eiendom var temmelig uforandret da Johan Kahrs i 1873 kjøpte den av Johan Corelt Harmens for 5800 spd. Han benyttet hovedbygningen til sommeropholdsted og hadde tømmeroplag ved stranden. Eiendommen blev lidt efter hvert utparcclleret til industriel bebyggelse. Til eget bruk bygget han en stor 3 etagers bod ved sjøen hvor han hadde sag, høvleri og treelastlager. I 1879 bygget han nyt vaaningshus op under fjeldet og kaldte det Granbakken. 1904 kjøpte hans søn Paal Kahrs den gjenværende del av Stranden og 1907 solgte sistnævnte den del av eiendommen der laa ovenfor veien til sin bror Wilhelm og beholdt selv den store bod og strandlinjen. Granbakken var tidligere utskilt som eget bruk og Johan Kahrs beholdt det til sin død. Johan Kahrs var fra 1880 fast medlem av sjøretten. Var taksationsmand og Domkirkeværge. Han var med at stifte Bergens Seilforening i 1871. Gift 1 ) 27. september 1853 mecl Georgine Henrikke Haavaldsen, f. 1. juni 1825, 17. januar 1865, datter av skipper senere fyrvogter ved Skjelanger Knud Haavaldsen og Kristine Paulsen. 3 barn (VII 1 3). Gift 2 ) 19. mars 1867 med sin kusine Margrethe Henrikke Grethe Martens, f. 4. oktober 1836, 3. januar 1896, datter av kjøbmand Nicolay Johan Martens og første hustru Margrethe Henriche Dahl. 6 barn (VII 4-9). Johan Martens Kahrs barn: 1. Paul Schnabel Kahrs, f. og 1855. 2. Christine Marie Kahrs, f. 1858, 1892, g. Bendixen. 61

Doktor Nicolay Kahrs. 3. Ditmar Kahrs, f. og 1861. 4. Nicolay Kahrs, f. 1868, g. Rødseth. 5. Paal Kahrs, f. 1870, g. Halvorsen. 6. Cecilie Kahrs, f. 1871. 7. Cathrine Marie Kahrs, f. 1874, 1877. 8. Margrethe Kahrs, f. og 1876. 9. Wilhelm Kahrs, f. 1878, g. Eide. VII.1. Paul Schnabel Kahrs, f. og 28. februar 1855. VII.2. Christine Marie Kahrs, Kis, f. 13. januar 1858, 25. februar 1892. 1 datter. Gift i Korskirken 14. juli 1882 med Bendix Edvard Reutz Bendixen, f. i Bergen 6. september 1838, 28. februar 1918, søn av skibsfører Niels Bendixen og Maren Johnsen. Han blev student 1857, cando philol. 1863, adjunkt i Kristiansund 1864, bestyrer av Tanks skole i Bergen 1875, tok avsked 1908, da bystyret bevilget ham fuld gage i pension. Han var medlem av Kristiansunds bystyre 1871-75, og fik i Bergen en meget fremskutt kommunal-politisk stilling, var 1883-87 medlem av formandskapet, derav 3 aar ordfører, senere av repræsentantskapet, valgmand fra 1879, stortingssupleant 1883~85, stor lingsmand 1886-88. Fra 1896 formand i Bergens skolestyre, 1907-16 formand i menighetsstyret. Fra 1876 var han medlem av direktionen for Bergens museum og vicepræses 1892--1919, i 25 aar formand for Bergens avd. av fortidsmindeforeningen, hvis æresmedlem han blev. Var medlem av bestyrelsen for Bergens nationale scene fra 1876 og av kunstforeningen. Han var med at stifte Bergens historiske forening og helt til sin død, i 23 aar, foreningens formand og bærende kraft. Hans forfattervirksomhet har været meget omfattende, væsentlig antikvarisk og historisk. En smuk skildring av ham har professor Shetelig git i Biografisk leksikon. R 1 St..O. O. 20. januar 1900. Han blev gift 2 ) 6. september 1893 med Karen Johanne Michelsen, f. 28. januar 1859. Marie Henrikke Bendixen Kitty, f. 17. november 1888. Gift 30. mai 1913 med Aksel Helén Holtermann, f. 15. mars 1884. Kjøbmand i Bergen. 2 barn. VII. 3. Ditmar Kahrs, f. og september 1861. VII. 4. Nicolay Kahrs, f. 5. januar 1868. Student 1886, cando med. juni 1893. Vikarierte somrene 1891-92-93 som assistent hos distriktslæge Juell paa Kongsvinger og bestyrte Aamli distriktslæge-embede fra 15. september 1893 til 15. mai 1894, foretok samme høst en studiereise til Wien og Berlin og nedsatte sig derefter i Bergen hvor han 1904-05 vikarierte som underlæge og andenlærer ved Fedselstiftelsen, og fra 1. januar 1908 fast ansat i denne stilling og en tid konst. som overlæge. I aarene 1904-06 var han redakter av Medicinsk Revue. Medlem av lægeforeningens fylkesutvalg. Interesseret schakspiller og sportsfisker. 62

Gift i Bergen 14. mai 1900 med Dagny Françoise Rødseth, f. i Bergen 4. august 1881, datter av skibsfører Daniel Rødseth og Regine Schwings. Egteskapet opløst 1910. Uten barn. VII. 5. Paal Kahrs, f. 8. mars 1870. Uteksamineret fra Bergens tekniske skole 1889. Arbeidet derefter i sin fars trælast- og bygningsforretning til han i 1893 reiste til Amerika hvor han et aars tid arbeidet paa jernskibsbyggerier i New York og Boston. Efter hjemkomsten igjen ansat i sin fars forretning indtil han medio 1898 kjøpte eiendommen Nøsteboder 20 og den deri drevne forretning som han fortsatte under navn Paal Kahrs til 1918 og derefter under navn A/S Paal Kahrs idet hans søn Johan Martens Kahrs og hans søster Cecilie Kahrs optokcs som medinteressenter i firmaet. Medlem av Bergens handelsret og medlem av Bergens Sparebanks forstanderskap. Paal Kahrs kjøpte som far nævnt den store trælastbod paa Stranden av sin far og benyttet den til sin bedrift til 1918. Han har bygget og bcbor egen villa Kalvedalsvei 8 a. Gift 22. oktober 1898 med Eleonore Charlotte Halvorsen Elly, f. i Bergen 24. jan liar 1870, datter av guldsmed senere kjøbmand i Bergen Nils Christian Halvorsen og Zarine Ernestine Meyer. 4 barn (VIII 1 4). VIII. 1. Johan Martens Kahrs, f. 5. august 1899. Eksamen ved Bergens Handelsgymnasium 1917. Han er utdannet i trælastbranchen ved bruk paa østlandet og Nordenfjelds. Fra 1920 ansat i sin fars forretning hvor han nu er medinteresseret. Trælasthandler Paal Kahrs. Gift paa Eidsvold 18. juni 1921 med Arnfrid Grung, f. i Bergen 6 august 1896, datter av revisor Arnt Henrik Grung og Grace Elisabeth Simonsen. 1 barn (IX 1). Xl. 1. Margrete Elisabet Kahrs, f. 2. januar 1922. VIII. 2. Ella Kahrs, f. 14. november 1900. Uteksamineret gymnastikdirekter 1921 ved Dr. Arvidsons Institut i Stockholm. I 1922 ansat ved militærhospital Bruxelles. Praktiserer i Bergen fra 1923. VIII. 3. Margrethe Kahrs, f. 17. jannar 1902. Har studeret sprog i Frankrig 1920 21. VIII. 4. Gerhard Kahrs, f. 29. mars 1904. Avgangseksamen fra Bergens Handelsgymnasium 1923. VB. 6. Cecilie Kahrs, Cissi, f. 18. april 1871. Begyndte 1888 paa sin fars kontor hvor hun blev til 1. september 1894 da hun fik ansættelse ved Bergens Telefonkompagni, sluttet der mai 1913 forat overta bokholderpost hos sin bror Paal Kahrs. Ugift. VII. 7. Cathrine Marie Kahrs, f. 16. december 1874, 26. juni 1877. VII. 8. Margrethe Kahrs, f. 25. september 1876, 30. december s. a. 63

VII. 9. Wilhelm Kahrs, f. 26. mars 1878. Uteksamineret fra Bergens Tekniske Skole 1897. Volontør paa Eidsvaag Fabrikker ved Bergen 1898. Farverimester i Borås, Sverige 1898 99. Fra høsten 1899 til sommeren 1902 studieophold i Tyskland og Holland. Farverimester ved Eidsvaag Fabrikker 1902 03. Studieophold i Paris 1903 04 og startet s. a. egen forretning, kemisk renseri og farveri i Bergen. Sin fabrik har han i den gamle av Meltzer opførte hovedbygning paa Stranden, bygningen selv er i det væsentlige uforandret, men omgivelserne har jo skiftet karakter ved de forskjellige tilbygninger der har været nødvendige for dens nuværende øiemed. Granbakken med parcellerne Nøstegrunden og Furrehagen kjøpte Wilhelm Kahrs av sin fars dødsbo, likesaa Harald Haarfagersgt. 1 hvor han bor. Han eier desuten Kong Oscarsgt. 42 og Christiesgt. 13. Medlem av bestyrelsen av N. I. F.s Bergensavdeling. Gift 15. april 1908 med Anna Eide, f. 21. februar 1887, datter av kontorfuldmægtig Samuel B. Eid c og Magdalene Johannesen. 3 barn (VIII 1 3). VIII. 1. Wilhelm Kahrs, f. 12. januar 1909. VIII. 2. Cecilie Margarethe Kahrs, f. 4. april 1912. VIII. 3. Else Kahrs, f. 22. januar 1921. VI. 5. Ditmar Kahrs, (tvilling av Johan Martens Kahrs, side 59), f. 24. januar 1828. Han var utdannet som handelsmand, hadde en tid stilling hos Nicolay Martens og reiste som cargadør Kemiker Wilhelm Kahrs. med rogn til Frankrig. Hadde senere forskjellige kontorposter indtil hans helbred forbød alt arbeide og 22. september 1861 døde han av tuberkulose. I en del aar eiet han 24. rode no. 28 (i Dræggen) hvor han bodde sammen med sine forældre. Ugift. VI. 6. Benthe Cathrine Kahrs, f. 7. juni 1830, 15. juli 1838. VI. 7. Christian Anton Kahrs, f. 24. februar, dpt. i Korskirken 24. mars 1833, i Bergen 19. juni 1893. Overlæge. Student fra Bergens latinskole 1852, cand. med. 12. december 1859 (laud). Var 1 aar kandidat ved Rikshospitalet, 1 aar praktiserende læge i Storelvdalen, var sommeren 1861 4 maaneder sessionslæge i Nordlands amt og i Senjen og Tromsø fogderi og nedsatte sig samme høst som praktiserende læge i Stavanger. Utnævnt mars 1862 til distriktslæge i østre Søndmør med bopæl i Ørskog. I dette store og besværlige distrikt var han 15 aar og blev særdeles avholdt av befolkningen som han hadde en egen evne til at omgaaes. Han var ogsaa meget anseet som læge, særlig som kirurg. Lægedistriktet hadde daarlige kommunikationer, og forat avhjælpe den totale mangel paa sykehus indredet han et par 64

værelser i nærheden av sit hjem til at motta og forpleie syke der var under behandling, og hadde der en udmerket støtte av sin hustru, som jo i mandens fravær paa reiser maatte sørge for de der anbragte syke og ellers med raad og daad maatte hjælpe dem som kom til lægen, saa de ikke reiste forgjæves. Han var som sin farfar nær ved at sætte livet til paa embedsreise, idet han en vinter sam men med 2 førere blev overfaldt av snestorm paa Vestnesfjeldet og saalænge vadet i dyp, løs sne, at han av træthet la sig ned og ikke orket at røre sig mere. Skyssfolkene fik dog av nogen meget lange gjærdestaur som stak op av sneen lavet en slags baare til ham, og da han saa det bar nedover mot dalen fik han motet igjen og kunde selv hjælpe til. Han eiet og bebodde i Ørskog en liten parcel av gaarden Sjøholt. Fungerte som overformynder i aarene 1865 68. Erholdt efter ansøkning avsked fra sit embede 1. november 1876 forat tiltræde stillingen som overlæge ved Bergens Kommunale Sygehus hvor han blev til sin død. Han foretok mange, tildels lange studiereiser til utlandet. Allerede i studiedagene var Christian Kahrs sterkt interesseret i tidens politiske og literære bevcegelser til hvis ledende mænd flere av hans nærmeste venner hørte, og efterat han var flyttet til Bergen blev han en av de ledende i den kreds der erobret byens styre fra det gamle konscrvative parti. Han var medlem av formandskapet 1882 90, senere av repræsentantskapet, stadig valgmand, medlem av latinskolens forstanderskap 1878 89. Indvalgtes 1882 i teatrets reprcesentantskap og var medlem av bestyrelsen 1887 90. I en nekrolog i Norsk Magazin for Lægevidenskaben stod bl. a.: Kahrs var en mand med mange og varme interesser ogsaa utenfor medicinen, han hadde forbindelser i kunstneriske og literære Overlæge Christian Anton Kahrs. kredse og fulgte ivrig med i politiske og sociale spørsmaal. Hans arbeidskraft var derfor oftere benyttet i det offentlige liv, og prof. Laache skriver om ham i Norsk Medicin: han var en sjelden vakker mand, men litt tung av sig, noget av en ideelt anlagt drømmer, hørte til Bjørnstj. Bjørnsons ældste venner og fortrolige. Ved hans begravelse blev følgende sang av Olaf Lofthus sunget: Midt i dit Kalds dit Arbeids travle Dag du hentet blev til Salighedens Hvile. Du gjennem Somren Høstkveldhimlens Drag saa mildt og moderkjærlig til dig smile. Dit rige, varme Hjerte mer ei slaar. Den Haand, som altid hjælpende var rede, nu hviler ud. Ved Afskeden vi staar; men Mindets Vigsel Sorgens Mulm vii sprede. Tak for dit varme, store Hjertelag, for Barnesindets Glød i Daad og Drømme. 65

Af Savnets Kilde rinder Mindets Dag, og evigt Liv vi ser bag Tidens Strømme. Og Jonas Lie, hans kamerat fra studiedagene satte ham dette vakre minde: Nu Fællerne sørge saa spredte de staar: Her faldt én af vore fra Ungdommens Aar. Det var sig en faamælt af Sagaens Sort og stille og faamælt og bares han bort. Det var sig en taus én med Vikingnatur som skulde vræ t høilagt med Mærke og Lur. En viljedyb myndig, en meningsfast Kar, saa hél og saa enkel og klar, som han var. Og Harmen sig tændte, og Stemmen blev sint just af, at han kjendte saa dypt og saa fint. Men staut, som han førte os Gutter til Slag saa ret frem han kjørte til Alderens Dag. Han kunde kun fare den Vei, som var grei, Hans Blik var det klare, et ja eller nei. Og bént, som han gik paa, han saa ei tilbars, der fandtes ei Klik paa vor Christian Kahrs. Og Fællerne sørge, de husker sin Vaar mens rød over Tue nu Kveldsolen gaar. Gift i Kristiania 5. juni 1861 med Tolene Olsdatter Melhagen, f. 17. april 1839, i Ørskog 30. juni 1876, datter av gaardbruker i Aamot Ole Helgesen Melhagen og Goro Tollefsdatter Kilde. 10 barn (VII 1 10), alle født i Ørskog. Christian Anton Kahrs 10 barn (VII 1 10): 1. Paal Kars, f. 1862, g. Larsen. 2. Ole Kars, f. 1864, 1913, g. Bøe. 3. Marie Kahrs, f. 1865, 1920, ugift. 4. Helga Kahrs, f. 1866, Ugift. 5. Ditmar Kahrs, f. 1868, 1869. 6. Thora Kahrs, f. og 1869. 7. Thora Kahrs, f. 1871, g. Sollied. 8. Johanne Kahrs, f. 1872, 1876. 9. Kirsten Kahrs, f. 1874, 1876. 10.Gudrun Kahrs, f. og 1876. 66

VII. 1. Paal Kars, f. 18. august 1862. Student 1880, cand. jur. 1888. Som sakfører bosat en tid i Tønsberg, senere i Bergen hvor han ogsaa en kort tid var konst. formandskapssekretær og 1890 92 bestyrer av Beyers reisebyraa. Efter en reise til Autralien arbeidet han i 1895 96 for den store arbeiderkommission. I september 1896 blev han ansat som ekstraskriver i revisionsdepartementet. Edsvoren fuldmægtig hos sorenskriveren i Hammerfest til vaaren 1898 da han nedsatte sig som sakfører i Kristiania. Gift i Kristiania 23. december 1898 med Johanne Bredine Rebekka Larsen, f. i Drammen 30. november 1862, datter av sadelmaker Lars Larsen og Anne Hedevig Klaveness. Egteskapet opløst 1910. 3 barn (VIII 1 3). Sakfører Paal Kars. Skibsfører Ole Kars. VIII.1. Aasta Kahrs, f. i Kristiania 24. januar 1900. Artium ved Trondhjems kathedralskole 1920, derefter 1 aar konst. sekretær hos skoledirektøren i Aker, senere folkeskolelærerinde i Kristiania. VIII.2. Gunvor Kahrs, f. i Kristiania 17. december 1901. Ansat i Camillo Eitzens skibsrederi juii 1920. VIII.3. Christian Kahrs, f. i Kristiania 25. mars 1903. Reiste 17 aar gammel til sjøs og var med bark Steinsund av Kristiansand da den ca. 6. april 1920 forsvandt i den Biscayske bugt. VII. 2. Ole Kars, f. 8. februar 1864, i Bergen 8. juli 1913. Han gik til sjøs 15 aar gl. og fór med forskjellige seil- og dampskibe: Susanna, India, Terje Viken og Ludvig Holberg hvorfra han blev avmønstret som styrmand vaaren 1888 netop som den gik ut paa sin sidste tur. Den forsvandt med mand og mus. Ole Kars tok skippereksamen 1888 og løste borgerbrev som skipper 28. september 1892. I aarene 1892 95 førte han midlertidig skibene Vale, Ask og Breidablik, fast ansat paa Vanadis 1895 (disponent P. G. Pettersen). Fra 1898 til 1901 førte han fruktbaatene Yumuri og Uller (samme disponent), 1902 03 Nordkyn (Harloff og Bøe), 1903 07 Hero og 1907 11 Alden (Kjær og Isdahl), da han paa grund av sygdom maatte slutte. 67

Gift i Bergen 19. februar 1895 med Anna Elisa Bøe, f. i Bergen 31. juli 1869, datter av skipper senere fyrvogter ved Vatlestrømmen Otto Bohmer Bøe og første hustru Anna Elisa Pettersen. Fru Kahrs eier og bebor Welhavensgt. nr. 19. 5 barn (VIII 1 5). VIII. 1. Elisa Kahrs, f. i Bergen 5. mars 1896. Eksamen ved Kristiansand seminar 1916. VIII 2. Kristen Kahrs, f. i Bergen 30. mai 1897. Eksamen ved Bergens handelsgymnasium 1914 og fra 21. juli s. a. ansat i firma Behrens & Kahrs til juni 1921, da han for sin videre uldannelses skyld opholdt sig 1 aar i Leipzig. Fra 1. november 1922 atter ansat hos Behrens & Kahrs A/S. VllI. 3. Ole Kahrs, f. i Bergen 1. april 1900. Har gjennemgaat Bergens handelsgymnasium og er nu ansat i Wilhelm Kahrs forretning. VIII. 4. Ditmar Johan Kahrs, f. 1. mai 1904, 20. januar 1908. VIll. 5. Gunnar Bøe Kahrs, f. 29. august 1905, 14. november 1908. VII. 3. Marie Kahrs, f. 11. mars 1865, i Rom 13. april 1920. Hun foretok flere reiser til England og Frankrig for at studere sprog. Fast bosat i Frankrig fra 1893. I 1910 arvet hun efter sin pleiemor madame Marie Eugenie Irma Piettre et gods i Thory, departementet Somme, Frankrig, hvor hun i 1913 til minde om sin pleiemor oprettet hjem og husholdningsskole for unge forældreløse piker. Ved krigens utbrud blev barnene sendt til et sikrere sted, hun selv blev tilbake optat med nyttig arbeide for de franske soldater. I mars 1918 blev hun beordret til at forlate sit hjem, det blev besat av franske tropper. Da hadde hun ogsaa hørt den ustanselige kanontorden i 4 aar og mange gange maattet søke ly for granaterne i den gamle, dype kjelder med fare for at bli indesperret der. Hun drog til Paris, søkte og blev trods utlænding antat som sykepleierske ved et militærhospital i St. Cloud hvor hun tjenstgjorde indtil fredsslutningen. Ved tilbakekomsten til Thory fandt hun sit hjem nedskutt og tomt. Hun blev der en tid i primitive forhold indtil hun i februar 1920 foretok en rekreationsreise til ltalien. Der paadrog hun sig lungebetændelse og døde i Rom. Marie Kahrs var gjentagne gange hjemme i Norge paa besøk og bevarte usvækket sine interesser for Norge og norske forhold trods de mange aar i fremmed land, likesom hun vedblev at være norsk statsborger. Ugift. VII. 4. Helga Kahrs, f. 4. december 1866. Har gjennemgaat den kvindelige industriskole i Kristiania og er senere utdannet som sykepleierske ved Victoriahaus i Berlin. Arbeidet endel aar som privat sykepleierske, senere som husbestyrerinde til hun 27. juni 1909 blev ansat som oldfrue ved Eg asyl ved Kristiansand, hvor hun fremdeles er. Ugift. Vll. 5. Ditmar Kahrs, f. 23. mars 1868, 14. november 1869. VII.6. Thora Kahrs, f. 21. april, 17. november 1869. VII.7. Thora Kahrs. f. 22. mars 1871. Mottok 1920 Rode Kors hæderstegn for sit arbeide i Strindens Kreds av Norges Røde Kors. 68

Gift i Domkirken 10. juli 1891 med Olaf Gustav Sollied. f. i Bergen 19. august 1863, søn av forvalter Henning Olsen Sollied og Olave Gurine Marie Vestre. Olaf Sollied er student fra 1881, cando med. juni 1889. Like efter eksamen ansat som assistentlæge ved Gaustad asyl til han 22. november 1890 blev utnævnt til distriktslæge i Lyngen. Permission fra dette embede mai 1893 for at fungere som reservelæge ved Gaustad asyl, hvor han var 3 aar. Tilbragte vinteren 1896 97 i Berlin Heidelberg i studieøiemed og overtok Lyngen distrikslægeembede igjen april 1897. 13. december 1900 konst. distriktslægc i Hevne, utnævnt 19. oktober 1901 til direktør for Rønvik asyl, 18. april 1912 for Rotvold asyl og ansat som direktør og ovcrlæge ved Bergens kommunale asyl Neevengaarden 1. juli 1920. 8 barn. 1. Kirsten Kahrs Sollied, f. i Lyngcn 19. mai 1893. Telegrafisteksamen 19. mars 1910, fast ansat ved Trondhjems station 1. december 1912. Gift i Lade kirke 31. december 1915 med Toralf Osvald Gjermstad, f. 3. mai 1886. Ingenør fra Trondhjems tekniske skole 1907, s. a. ingeniørassistent ved statens veivæsen. Fra høsten 1917 avdelingschef ved Trondhjems stadsingcniørkontor. 3 barn. 2. Ingrid Sollied, f. i Kristiania 22. januar 1895, i Lyngen 13. april 1898. 3. Olaug Sollied, f. i Vestre Aker 5. juni 1896, i Lyngen 30. mars 1899. 4.Henning Olalssøn Sollied, f. i Lyngen 16. februar 1898, paa Rotvold 3. juli 1915. 5.Ragna Sollied, f. i Lyngen 13. september 1900. Student Fra Trondhjems kathedralskole 1920, blev 18. januar 1923 ansat som assistent ved Bergens off. Bibliothek, efter nogen aars volontørtjeneste. 6.Helga Kahrs Sollied, f. i Bodin 14. august 1903. 7.Thora Kahrs Sollied, f. i Bodin 9. september 1905. 8.Marie Kahrs Sollied, f. i Bodin 12. august 1911, 9. december s. a. VII. 8. Johanne Kahrs, f. 1. juni 1872, i Bergen 23. december 1876. VII. 9. Kirsten Kahrs, f. 18. januar 1874, i Bergen 21. december 1876. VII.10. Gudrun Kahrs, f. 9. mai 1876, i Bergen 22. december s. a. VI. 8. Cathrine Marie Kahrs, Trine, f. 17. mai 1835, i Bergen 5. mai 1870. Hun var en tid guvernante hos landhandler Hansen, Rønneid i Lyster. Ugift. V. 5. Ditmar Kahrs, f. paa nedre Hagestad 10., dpt. 13. december 1792. (døpt av Hr. Christian Bolle Rørdam const. provst i provstiet og sogneprest for Kintzervigs kald Faddere velbemelte Hr. Rørdam, Hr. Andreas Schieldrup sogneprest for Wigøers kald, Hr. Didrich Hegerman Schnitler res. capellan til Kintzervig paa Hr. Dithmar Kahrses vegne sogneprest til Strandebarm, Sr. Rasmus Schnabel kongl. beskikket advokat i Bergens stift, Frue majorinde Cath. Elisabeth Palludans paa frue provstinde Rebecca Christine Kahrses vegne, mad. Cathrine Jersin Undal /: bemelte Schnabels kone :/ og jomfru Silla Schnabel). Han blev sat i Bergens latinskole av sin far 1805. I aarene 1807 09 fik han karakteren godt haab, 1810 11 meget godt haab og blev det aar dimiteret til universitetet, men kort før sin avreise druknet han under badning i Lungegaardsvandet. Under sin skolegang hadde han hat tilhold hos sin fars ungdomsven stiftsprovst Knud Fleischer og efter sin fars død blev han som søn i huset og stiftsprovsten opnævntes til hans værge. 21. juni, begr. i Domk. sogn 26. juni 1811. 69

Hans ven A. Olsen utga en samling ungdomsarbeider Vaarblomsten, Kristiania 1814, og der staar følgende sang tilegnet barndomsvennen Ditmar Kahrs: De tvende Rosenbuske. Blandt Norges Klipper længe stod To unge Rosenbuske I Lye ved Dalens Sølverflod Jeg grant det end kan huske. Den Enes Top sig bøied mod Den Andens Rosenklynge I medens Begges spædes Rod Sig om hinanden slynge. Naar Morgensolcn titted ned Bag Bjergets steile Toppe Den stedse fandt i stille Fred En Fugl om Busken hoppe. Ditmar Kahrs. Og Fuglen flagred altid nær Ved den lille Hække Og tog den Orm, som vilde her Sit Øgleæg udklække. Saa hensvandt Timer, Dage, Aar I stille skyldfri Gammen; Men ak! nu Afskedstimen slaaer, De blomstre meer ei sammen. Thi Stormen Flodens Bølger drev Med Brusen over Strandcn, Saa ubarmhiertig bort de rev Den Ene fra den Anden. Nu staaer den Anden sorrigfuld Ved Flodens sølvblaae Vover Dens Blade dække sorten Muld Hvori snart selv den sover. Den Fugl, som før om Hækken sprang, Den sidder der nu ene, Og stemmer i sin Sørgesang Blandt de forladte Grene. V. 6. Magnus Marcus Kahrs, f. 25. august 1794, blev hjemmedøbt i nærværelse af nogle mennesker 27. august og er samme barn død faa timer efter dets hjemmedaab. 70

IV. 5. Barbara Kahrs, f. 9. april, dpt. i Fjeldberg 17. april 1755. (Fad,: Foged Andreas Juel, lieutnant Butler, sorenskriver Johan Garman, Adelus Marie Heiberg, Marte Hesselherg) 2. december 1784. Gift i Fjeldberg 13. februar 1776 med Andreas Christie, f. paa Tysnes 15. februar 1750, paa Sund 5., begr. 26. april 1786, søn av provst Edvard (Davidson) Christie i Tysnes og 2den hustru Magdalene Margrethe Koren. Andreas Christie dep. 1765 efter 5 aars privat information, blev cand. theol. 1774, pers. cap. hos mag. Sunde paa Sund 17. august 1774, ordineret i Domkirken 23. november. Barbara Kahrs gravsten ligger endnu paa Sund kirkegaard, den har følgende indskrift: MIN KONE DU GAMMELDAGSPRYDEDE BARBARA KAHRS FRYDS DAGE HER ENDTE FOR DIN ANDREAS CHRISTIE DEN ANDEN DECEMBER 1784 FOR DIG KUN DIN TIENESTETID BEGYNDTE 1755 DEN NIENDE APRIL: AK MAATTE HUN EI 9 AAR MED CAPELLANEN HER BOE HVI FORSYN FRA 4 SMAAE HENKALDES SAASNART HVI DYDEN VED KRÆFTEN SAA TlDLIGEN FÆLDES I VERDEN ER FOR MØRKT FORSYNETS VEl AT KJENDE OG VISDOMS HØIE RAAD HER DERFOR TIES BØR MEN NAAR I ENGANG OPNAA DETTE TUSMØRKS ENDE DA FAA I NOK AT SEE DET BEDST SOM HIMLEN GJØR OG T ÆNK EI UFORNUFT AT DYDEN SKEER FORMEGET FOR DEN I BEDSTE AAR MAA KYSSE DØDENS SVERD NEI TRO MIG HIMLEN NOK BEHANDLER BEDST SIT EGET DEN LØFTER DET TIL SIG SOM VERDEN EI ER VERD SKILDRET 1 PET. 3. CAP. 4 5 V, 1. Rebecca Christinc Koren Christie, f. 1777, dpt. 31. januar, Bergen 22., begr. St. Jacobs kirkeg. 28, novemher 1856. Ugift. 2. Magdalene Margrethe Koren Christie, f, 13. januar 1779, 13., begr. St. Jacobs kirkeg. 18. juni 1836, Bodde hos sin svigersøn toldkasserer Werner Hosewinckel Christie. Gift 23. mai 1801 med Lars Langsted, f i Assens 1766, dpt. 28. mai, efter 4 dages sygdom paa ting-stedet Holsund 27. mai 1802, foged i Søndhordland og Hardanger. 1 datter. 3. Ditmar Kahrs Christie, dpt. 6. februar 1781, paa Kongsvinger i slutn. av 1808 eller beg. 71

av 1809. Efter begge forældres død kom han i huset til sin farbror cancelliraad Werner H. Christie. Var discipel ved Svaneapotheket 1800 1807, blev feltapotheker paa Kongsvinger 1808. Ugift. 4. Cecilie Cathrine Christie, f. 21. mai 1783, 14., begr. Nykirkeg. 20. juni 1827. Gift i huset Domk. sogn 25. juni 1811 med Werner Andreas Fritzner, f. 17. april 1777, 24. september 1863. Overtoldbetjent i Bergen. 2. barn. IV. 6. Jesper Kahrs. f. 4., dpt. i Eid kirke 9. august 1759. (Fad.: capt. Bredal, Abraham Hesselherg, Henrich Celius, mad. Anne Juel, jomfru Anne Lemmich). i Kjøbenhavn 28. september 1811. Latinskolens protokol oplyser at Jespcr Kahrs er sat i skolen 25. juli 1776 i mesterlektion af faderen og broderen Ditmar Kahrs. 1777 fik han karakteren stort haab, (han holdt dette aar tale paa Sem. Frider.s fest paa kongens fødselsdag 29. januar). 1778 meget stort haab, dimit. s. a. I 1781 blcv han ansat som observatør paa Rundetaarn, og 5. november s. a. kopist i 2det dansk-norske Kjøbstæders Revisionskontor under Rentekammerne, 13. juni 1787 foged i Romsdalen, var i 1800 en kort tid konst. amtmand, blev 1. oktober 1802 renteskriver i Bergenske, Kristiansandske samt Islandske, Finmarkske og Grønlandske kontor under Rentekammeret. 24. oktober 1804 renteskriver i 1ste Nordenfjeldske kontor, 10. juli 1807 kammerraad. Weinwichs konstnerlexikon oplyser at Caspar Kahrs har pouseret i Vox smukke og lignende Portraiter. Han kalder sig selv Caspar men er døpt Jesper. 1 ) Ved hans avreise fra Molde stod følgende vers offentliggjort i Trondhjems Adresse Cont. Efter. 1803: Fra samtlige Bønder udi Romsdals Fogderi Hr. Fogden Kahrs helliget. Mel.: Kong Christian stod ved høyen Mast. Stor var din Siel, lys din Forstand O, ædle Mand Vi aldrig, aldrig glemme kan Hvor stor din Daad, som Kongens Mand; Dig altid liig, mod Fattig, Rig, Den samme Mand Din Vandel os beviset har At Norge store Sønner har, frembragt Til Norges Roes, Du Norges Søn er skabt. Fog. Caspar Kahrs segl. Din Adfærd, stille, from og mild, Som Maji Dag Som smukke Maji Dag. saa mild, Du var blandt Os, goddædig, mild... 1 ) Han har ugit: En Veiledning i Algebra, Kjbhn. 1802. Geometrisk afhandling om at oplage Kart over en Søkyst fra en, med anvendelse deraf paa militære Opmaalinger over Vandet. i Vid, Selsk Sk. for 1903 04. Primtallene i lærde Efter. S. 708 12. 72

Og aldrig saae vi Vredens Ild At gnistre frem Selv god Du hadet Vrede, Kiv Fred var din Omgang Fryd dit Liv, Du var Retskafne! Dyden liig, godmodig, mild. Den Himmel, som Du skued har Saa mangen Gang Som Astronom din Lærer var; Din Siel, som den ei Pletter har. Din Livets Himmel reen og klar Erindret har: At Himlens Yndest følger Dig; O, Gid Du glad og lykkelig Maae gaae Reis ædle Kahrs! Nydt Kongebud, Gud følge Dig! Din ædle Afkom første Skud! Som Du, bliv stor ved Kongebud Han viis, og stor, og god som Du Men naar Du eiegode Mand lndhøster Frugt af din Forstand Gid Du Gid Han! Gid Du du komme Os ihu!!! Gift i Molde med Inger Margrethe Jalles, f. 21. august 1769, i Kjøbenhavn 29. januar 1844, datter av byfoged og sorenskriver Peder Jalles og Christence Wingaard. 1 søn (V 1). V.1. Ditmar Kahrs, f. paa Elvaasgaard ved Molde 25. december 1790, 27. juli 1826 i Søllerød efter langvarig sygdom. Student fra Schouboes institut 1808, tok 1809 philol. og philos. eksamen (laud), april 1809 skriver i lste Nordenfjeldske kontor, 12. mars 1811 kopist i det Kjøbenhavnske renteskriverkontor under det kgl. rentekammer, fuldmægtig samme sted 13. januar 1821. 1 ) Gift 25. juli 1817 med Margaretha Usia Saxtorph, f. i St. P. prestegj., Bornholm, 22. februar 1794, i Kjøbenhavn 9. september 1853, datter av sogneprest Ole Christian Saxtorph og Johanne Borch. 3 barn (VI 1 3). VI. 1. Caspar Christian Kahrs, f. i Kjøbenhavn ca. 1818, sammesteds 4. juni 1865. Han var student fra Borgerdydskolen 1836 (laud), eksamen philos. 1837 (laud). De fra Kjøbenhavn om ham indhentede oplysninger viser, at han har ført en ret urolig tilværelse og ligget i stadig strid med autoriteterne. Det sees ogsaa at han ustanselig flyttet fra sted til sted hvorfor han sjelden findes i Veiviseren. I 1854 kaldes han Particulier men senere altid cando phil., og han sees ikke nogensinde at ha beklædt nogen stilling eller at ha hat nogen beskjæftigelse. Han har tidlig vist sig som et urolig hode, saa hans farmor Inger Margrethe Jalles i sit testamente kongl. konfirm. 30. januar... 1 ) Har utgit: Exempelsamling af geometriske og trigonometriske Beregninger, Kjbhn. 1820. 73

1844 bestemte at hendes og hendes forhen avdøde mands tilfaldende kapital skulde indsættes i overformynderiet, saaledes at Caspar kun kunde hæve renterne derav. Kapitalen var ved hans død 1411 rd., boets gjæld 484. Ved sin død logerte han hos en gjestgiver i Farvegade nr. 15 og denne erklærte, at Caspar Kahrs ingen effekter efterlot sig, der kunde komme til registrering, samt at han i længere tid hadde været sykelig og hadde hat en sersjant til opvartning og ledsagelse paa sine spaserture. Caspar Kahrs var ugift og arvedes av sin eneste bror. VI. 2. Ole Christian Kahrs, f. i Kjøbenhavn 20. mars 1822, som emeritus 10. december 1891. Student fra Borgerdydskolen 1839 (laud), cand. theol. 19. januar 1846 (laud). Var en tid huslærer paa Sjælland. Utnævnt 8. januar 1862 til sogneprest til Hem i Aarhus stift. Gift 11. juli 1862 med Anna Henriette Elisabeth Neergaard, f. 24. september 1835, i Kjøbenhavn 19. december 1891, datter av kammerherre, amtmand Johan Ferd. de Neergaard og Charlotte Louise Elisabeth Olsen. VI. 3. Hanne Kahrs, f. ca. 1825, i den barnlige alder. IV. 71I. Cecilie Cathrine Heiberg Kahrs, (datter av sogneprest Dithmar Kahrs i Fjeldberg, side 24), f. 15. juni 1771. (Fad.; Provstinde Magdalene Margrethe Christie, jomfru Barbra Kahrs, hr. kammerraad Andreas Juul, hr. Gert Heiberg, monsr. Ulric Koren). ung. Dødsfaldet ikke fundet anført i kirkeboken. VI. 8 II. Johan Arnoldus von Westen Kahrs, dpt. i Fjeldberg 9. mai 1773. (Fad.; Mad. Barbra Molle, jomfru Anne Christie, Hr. Japhet Heggelund, Hr. D. Kahrs jun., Monsr. Gert Kahrs). 9., begr. Domk. sogn 16. mai 1823. Krigsraad og overvraker. Han blev sat i Bergens latinskole juli 1789 og hadde de 3 følgende aar karakteren godt haab, dimit. 1792, eks. philos. 1793, eks. philol. 1794 og latinsk juridisk eks. 1806. Da der i anledning fiendtligheterne med England i 1807 oprettedes signalvæsen optisk telegraf i Bergens stift, sendtes han den høst dit op for at sætte det i gang, og fungerte fra 1. april 1808 som inspektør over samtlige signaler i Bergens stift og Stavanger amt med en avlønning av 2½ rd. og fra 1. januar 1812 3 rd. sølvvrerdi daglig at udbetale i rigsbankpenge daler for daler. I de slette tider ansaaes det for en naadesak at faa sin løn i riksbank penge. Han kaldtes literair kysttelegraphist og indla sig 74 Joh. Arnold. v. W. Kahrs. stor fortjeneste i denne stilling. blev benaadet med titel og rang av krigsraad. I 1816, 14. november, blev han utnævnt til overvraker i Bergen. I 1819 var han medlem av eftertællingskommissionen til tilintetgjørelse av indløste riksbanksedler sammesteds. Jens Gran (Skizzer fra Bergen), skildrer overvraker Kahrs fra hans studenter-

aar i Kjøbenhavn: Det begav sig nu, at blandt de norske studerende, som den tid laa ved universitetet befandt sig trende raske, kraftige og særdeles smukke unge mænd fra Bergen, som havde sluttet sig sammen og som i den grad havde tiltrukket sig almindelig opmerksomhed, særlig hos de danske damer, at de havde tilvundet sig benævnelsen av det smukke bergenske studenters Triumvirat. Deres smukke ydre maatte fængsle enhver og indgyde en slags respekt. Det var ualmindelige pragt- exemplarer, rene paradører, om jeg saa maa udtrykke mig, der holdt det fulde garde- maal, omtrent 3 alen, og tillige var der noget ridderligt og godmodig i deres hele væsen som gjerne forener sig med styrken og kraften. Den ene av disse var Johan Arnoldus v. Westen Kahrs. I Bergen deltok han i tid ens muntre selskapsliv som medlem av det bekjendte Quodlibet, og vel hans død skrev baade Lyder Sagen og Sogneprest A. M. Brun vers til hans minde. I Anledning af Velbyrdige Hr. Krigsraad og Overvrager Kahrses død den 8de mai 7823. Umærkt flygte Tidens snelle Dage Og vor Fod staaer snart ved Gravens Rand ; Vel Enhver, som da i Fred kan drage, Hen til Evighedens bedre Land. O! for ham er Døden rolig Slummer Lig en venlig Engel seer han den, At afviske Graad bortfjerne Kummer Bringe sig til sorgfri Egne hen. Rodfast og sterk engang Du stod Som Mand og i dit ædle Hjerte, Der delte Venners Fryd og Smerte Forened Fromhed sig med Mod Som Yngling troe din Ven i Nøden Som Mand Du var ham troe til Døden Paa Livets Hav dets Bølgekast. Med Mod i Hjertet Du bekjæmped Du sank din Fromhed Smerten dæmped; Fred var i Hjertet, da det brast. Venskab og Kjærlighed din Hæder Staaer nu ved Graven rørt og græder. Sagen. Arnoldus v Westen Kahrs Ædle Broder! Du som herlig endte Her Dit Jordelivs alt for korte Tid, Dog Enhver, dit fromme Hjerte kjendte Maatte ønske Dig en Død saa blid; Thi selv vennehuld og blid Du ilte, End igjennem Torner, Banen frem. Og naar Livets Glæder mod Dig smilte, Trolig Du med Venner delte dem.. 75

Guldet ei men Mennesket Du yndte. Stedse det i Dig en Broder fandt; Derfor Ædelmod saa tidt forkyndte Du en evig Krands Dit Minde bandt. Ingen undres da at Taarer rinde Hedenfarne! Paa Din Gravhøi ned. Og de gode signe varmt Dit Minde; Lyse over dig en evig Fred. Fjeldberg Præstegaard 27de mai 1823. A. M. Brun. Skiftet efter ham blev sat 5. mai 1825, boet var. Gift 25. mai 1813 med Ingeborg Cathrine Brun. dpt. i Borgund 30. april 1776, datter av sogneprest til Fjeldberg Johannes Brun og Ingeborg Cathrine Meldal. Hun døde efter længere tids svakhet hos sin svigersøn paa Valen 3. januar 1847. 2 barn (V 1 2). V. 1. Ditmar Kahrs, begr. i Fjeldberg 4. april 1814, ½ aar gl. V. 2. Christine Cathrine Kahrs, f. i Bergen 26. december 1816, paa Valen 24. juni 1891. Gift 26. december 1834 med Jens Fredrik Undall, f. paa Valen 26. december 1803, dpt. i Fjeldberg 3. januar 1804, 28. december 1846, søn av Lars Fredrik Undall og Marie Frimann Dahl. Jens F. Undall var eier og bruker av gaarden Nordre Valen i Søndhordland. Han var kaptein og divisionschef og hadde tjenstgjort ved garden i Stockholm. Han var første ordfører i herredsstyret og var med at stifte Eid Sparebank. Veiinspektør i Søndre Bergenhus amt. Uten barn. III. 4. Søren Kahrs, (søn av kjøbmand Ditmar Kahrs side 10), f. i Bergen, dpt. i Korskirken 20. september 1715. (Fad.: Mag. Jens Bergendals hustru Anne Catrine Spend, mag. Jochum Kaaes hushu Gidsche Johanne Ehlers, Henric Holterman, Gillis Schrøder). 9., begr. i Domkirken 20. januar 1794. Som vanlig med kjøbmandssønnerne har han vel faat sin utdannelse utenlands, vi vet ialfald at han var fraværende, da skiftet blev holdt efter hans stedfar 1739. 7. april 1750 løste han borgerbrev som kjøbmand, men det vites ikke nu hvor han begyndte sin handelsvirksomhet. 27. april 1759 kjøpte han Petter Stratsborgs eiendom med nordfarhandel og gjæld i Aafjorden sjøstue 1 i Jacobsfjorden paa kontoret. Derav solgte han igjen 16. mai s. a. endel, bestaaende av en brandfri kjelder, 2 smaa boder med overliggende 2 lofter og lem og 1 bod med 4 lofter over og tvergang for 1895 rd. For sig selv forbeholdt han 1 sjøstue som er 3die og sidste stue paa samme side med tilhørende pertinentier og den eiendom blev i slægtens eie nær 100 aar. I 1765 eiet og bebodde Søren Kahrs 22de rode nr. 11 (Nicolaikirkealmenning 2). 76

Det var et 2 etages træhus med bod og bryggerhus paa pladsen og var brandtaksert for 1000 rd. Han var ogsaa eier av 22de rode nr. 12, Øvregaten 19, som han solgte 1781 og 4 aar efter kjøpte tilbake for 750 rd. Han er rimeligvis i slutningen av 1760- aarene fraflyttet Øvregaten, som hørte til Korskirkens sogn, da hans to yngste barn er døpt i Domkirken, og i det sogn blev baade han selv og hans hustru begravet. Den sidste opgives ved sin død at bo i 16de rode nr. 11 (Smaastrandgaten 9), som netop hørte til Domkirkens sogn. Søren Kahrs var deputeret borger, medlem av fattigkommissionen og overformynder. Margrethe Marie Friele. Søren Kahrs. Paa hans gravplate der opbevares paa Bergens Museum staar: Søren Kahrs Du blev omsider Hvad vi aile skal blive Støv Men du var i Werden Hvad saa Faa blive Den meest retskafne Mand Den redeligste Borger Alles elskte Wen Ingens forhadte Fiende Den 14de September 1715 War den første blandt Dine Dage For at glade giøre disse Ingik Du Ægteskab 1749 Med din efterlevende høystbedrøvede Enke Margarethe Marie Kahrs fød Friele En Dtter av [af] gagne Hr. maior og Stads Hauptmand Christian Friele Wed Hende blev Du den ømmeste Fader til 9 Børn Kun 5 af Disse og 5 Børne Børn Dæle med Hende Din Bortgangs bittre Sorg Wed Din bekiendte Retskaffenhed Blev Du først de Umyndiges Beskytter 77

Dernæst det Almindelige Bestes Talsmand Som Contoirsk Egenhandler i henved Sneese Aar War Du efter Fortieneste yndet og Roset Sagtmodighed prydede al Din Wandel Taalmodighed overvandt alle Lidelser Du os Gudsfrygt gav og vedligeholdt din Lyksalighed I Din Alders 79 Aar blev Du kaldt til Dine Fædre Den 9 January 1794 Træt av saa mange Dages Byrder Gik Du længselsfuld ind til Guds F... Hvi.. Overbeviist om Sandheden i den Forgættelse Det skal gaa den Fromme... Hans Fred efter Han.. Gift i huset Domkirkens sogn 3. februar 1749 med Margrethe Marie Friele, f. 1730, dpt. i Domkirken 14. mai, 12. september 1808, datter av major og stadshauptmand Christian Abrahamsen Friele og Margrethe Marie Smith. Skiftet efter Margrethe Marie Friele er sat 25. oktober, til arv blev der 5486-3 -1 at dele paa 2 brødre og 3 søstre. Søren Kahrs barn (IV 1 19): 1. Barbara Kahrs, f. 1749, 1750. 2. Christian Friele Kahrs, f. 1751, s. a. 3. Ditmar Kahrs, f. 1753, 1820, g. Cornelie Rasmussen. 4. Margrethe Marie Kahrs, f. 1754, 1785, g. BergendaI. 5. Barbara Severine Kahrs, f. 1758, 1788, g. Bredal. 6. Agnethe Christiane Kahrs, f. 1759, 1799, ugift. 7. Susanne Sophie Kahrs, f. 1764, 1822, g. Dedichen. 8. Pauline Sophie Kahrs, f. 1769, 1844, ugift. 9. Christian Friele Kahrs, f. 1771, 1822, g. Bredal. IV. 1. Barbara Cathrine Kahrs, f. 25., dpt. i Korskirken 30. november 1749. (Fad.: Barbra sal. Marcus Molles, Pauline Christiane Friele, Karen Lind, Johan Kahrs, Christian Friele). 1750, begr. i Korskirkens vaabenhus 26. januar. IV. 2. Christian Friele Kahrs, f. 18., dpt. i Korskirken 21. februar 1751. (Fad.: Hr. Thomas von Westen Angel, Hr. Ditmar Kahrs, Jens Kahrs, madame Witte, Susanne Sophie Friele). 1751, begr. i Korskirken 3. juni. IV. 3. Ditmar Kahrs, f. 10., dpt. i Korskirken 16. februar 1753. (Fad.: Barbra s1. Marcus Molles, Johanne Friele, biskop Eric Pontoppidan, Major Mauritzen, Ditmar Kahrs). 19. mai 1820. Han tok borgerskap som kjøbmand 24. oktober 1786, men allerede 2 aar før 1784 16. januar overtok han sin fars forretning efter følgende skjøte: Jeg underskrevne Søren Kahrs vitterlig giør at have solgt til min kiære søn Ditmar min tilhørende handelsstue med pakboder og lofter og grund 11¾ allen bred til bryggen og 13¼ allen oventil samt 28¾ allen lang efter grundmaalingsforretning af 2. mai 1750 paa contoiret udi Aafiorden mellem mad. Vedeler paa den 78

nordre og Sr. Hinrich Wilgohs paa den søndre tilligemed de over i samme gaard beliggende bygninger med pakboder, lofter og grund 11¾ allen? 29 = al. lang af hvilken svarer aarlig grunde frelse til Alberdt Hendr. Meyer 9 mk. 1 sk. samt en liden hvelvet kielder 9 alen lang 6½ alen bred, 1 /5 part udi haugen og ildhuset, 1 /6 part udi tilligende øde grund af hvilken svarer grundeleie til Seminari Fridericiani 4 mk. aarlig, 1 /3 part i nordre brygge med vippe og skur hvoraf svarer 1 /6 del Ledangel (?) til manufacturhuset 2 mk. aarlig samt del i vinde tilligemed visse og uvisse gield udestaaende i Nordlandene og Syndfjord saaledes som medfølger min autoriserede gaardbog indeholder, tilsammen bedrager sig til 5464 rd. 3-9. og alt som nu forefindes uden an eller tilsvar i fremtiden samt alt ved stuen nu værende og samme tilhørende inventarium være 1øst eller fast tilsammen for den accorderede kiøbesum 7000 daler D. C. end mer sælger jeg ham herved alle de udi mine værelser nu forefindende kiøbmandvahre af hvad navn udwiis (?) kand tilligemed debitorer og udskibede, alt saaledes som det nu forrige aar aflagte regnskab af ham findes anført og nu forefindes for den accorderede sum 2500 rd. hvilken forbenævnte handelsstue med under og tilliggende grund, alle paastaaende og tilhørende bygninger samt inventarium tilsammen 9500 rd. som han har betalt. Søren Kahrs. For at utrede denne store sum utstedte Ditmar 6. april 1784 en obligation til agentinde Susanne Sophie Angell (hans moster) paa 2499 rd. D. C. med pant i handelsstuen. Den er indfriet 3. juli 1804. Da hans datter Christine blev enke i 1812 bestyrte Ditmar Kahrs hendes handelsstue i Bredsgaarden i 4 aar. Han var 1801 løitnant ved Drægsalmendingens komp. av Bergens borgerlige infanteri, blev kaptein og chef for samme komp. og gik av 1811. Uniformen var dengang for kapteiner blaa kjole med gule knapper, hvit underfor, hvit vest, hvite eller blaa pantalons og hat. Et billede, som nu eies av direktør dr. Harald Holm, viser ham i en rød og sølvhvit uniform. Gift 16. mai 1786 med Cornelie Rasmussen, dpt. i Domkirken 10. juli 1763, 15. august 1827, datter av skipper Henrich Rasmussen og Christine Corneliusdatter Friis. Cornelie døde efter 9 dages sygdom og skiftet efter begge egtefæller blev sat i 79

august s. a. og sluttet 27. mai 1828. Ditmar og Cornelie hadde fra slutten av 1780- aarene bodd i 22de rode nr. 12 (Øvregaten 19). Ved skiftet blev huset solgt for 2000 spd. Handelsstuen i Jacobsfjorden blev solgt til ældste søn Henrich for 3500 spd., en aktie i Norges Bank lydende paa 100 spd. solgtes for 112, ved indboets salg indkom 546 spd. Til arv blev der 3446 spd. 74 sk. Ditmar Kahrs barn: (V. 1 5). 1. Henrich Severin Kahrs, f. 1786, 1831, g. Smith. 2. Margrethe Marie Kahrs, f. 1787, 1788. 3. Christina Kahrs, f. 1789, 1862, g. Holm og Bergendal. 4. Margrethe Marie Kahrs, f 1791. 1887, g. Holm. 5. Christian Kahrs, f. 1794, 1855 g. Wiedeman. Else Sophie Smith Kjøbm. Henrich Smith Kahrs. med sønnedtr. Else Sophie Kahrs. V. 1. Henrich Severin Kahrs, f. 3., dpt. Domkirken 11. juni 1786. (Fad: mad. Margrethe Marie Kahrs, mad. Anne M. Huun, Søren Kahrs, Henrie Rasmussen og Berent Frøchen). 18. begr. 26. november 1831. Kjøbmand. Da hans mor døde overtok han forretningen i Jacobsfjord for 3500 spd. Den var til da drevet i hans fars navn. Han løste borgerbrev som kjøbmand 6. mai 1828, men kun 3 aar efter døde han og forretningen gik over paa nye hænder. I 1807 var han formand ved kanonerne (bombarder) i borgervæbningen. Hans borgerskap blev først opsagt 30. september 1851. Gift i Nykirken 1. februar 1819 med Else Sophie Smith, f. 15., dpt. i Nykirken 25. juni 1797, i Bergen 20. mars 1894, datter av kjøbmand Henrich Smith og Catharina Maria Harmens: 2 barn (VI. 1-2). VI. 1. Henrich Smith Kahrs, f. 25. mai, dpt. i Korskirken 24. juni 1821, paa Voss 6. oktober 1890. Han tok borgerskap som kjøbmand 25. april 1851 og drev handel i Sole gaarden i stue nr. 5 til 1888 da han opgav forretningen og flyttet til Voss 80

hvor hans døtre en del aar drev pensionat. Han var meget musikalsk og spilte lste violin, han var ofte solist ved Harmoniens konserter og var stadig benyttet ved veldædighets-foranstaltninger. Med ham utdøde Søren Kahrs slægt i mandslinien. Gift 22. november 1855 med Charlotte Amalie Osten, f. 4., dpt. i Domkirken 24. juli 1825, 10. februar 1923, datter av kjøbmand David Henrich von Osten og Christiane Elisabeth From. Efter mandens død flyttet enken tilbake til Bergen og bodde sine sidste aar i Handelsstandens Aldershjem ved Korskirken. 5 barn (VII. 1 5). VII. 1. Else Sophie Kahrs, f. 18. september 1856, 4. februar 1923. Har bodd sammen med sin mor. Ugift. VII. 2. Christiane Elisabeth Kahrs, f. 20. december 1857. Ansat ved Falstad skolehjem fra 1. januar til 1. oktober 1899 da hun tiltraadte som husmor ved Gløshaugen Døveskole hvor hun blev til skolen blev nedlagt i august 1918. Endel av eleverne overflyttedes til Holmestrands Døveskole og Christiane Kahrs flyttet med som husmor og inspektrice. Gik av med pension 1. november 1921 og flyttet til Bergen. Ugift VII. 3. Marie Augusta Kahrs, f. 31. december 1859. Hun har vceret husbestyrerinde i forskjellige hjem, var bl. a. mange aar hos C. Sundt til hans død. U gift. VII. 4. Henrich Severin Kahrs, f. 28. juli 1861, 27. januar 1864. VII. 5. Carl David Osten Kahrs, f. 5. oktober 1862, 18. mars 1864. VI. 2. Cornelie Kahrs, f. 10. juni 1823, juli s. a. V. 2. Margrethe Marie Kahrs, (datter av kiøbmand Ditmar Kahrs, side 78), f. 14., dpt. i Korskirken 20. august 1787. (F ad. : Mad. Margrethe Marie Kahrs, mad. Christine Frøchen, Hr. professor Vahl Rasmussen, Hr. Claudius Rhode, sogneprest Hr. Hans Bergendal). Begr. i Korskirkens vaabenhus 5. april 1788. V. 3. Christine Kahrs, f. 18., dpt. i Korskirken 24. juli 1789. (Fad.: Mad. Lise Sneider, jomf. Susanne Kahrs, Sr. hofagent Jansen, Sr. Henrich Rasmussen Henrich Reimers). i Hammerfest 19. april 1862. Gift 1 ) i Korskirken 12. februar 1809 med Gert von der Ohe Holm, f. 14., dpt. i Korskirken 19. april 1780, 20. juli 1812, bisat 25. juli i vaabenhuset med ceremonier, om aftenen ført til Domkirken og begr. i muret kjelder, søn av kjøbmand Owe Holm og Benthe Catharine Paasche. Gert v. d. Ohe Holm tok borgerskap 23. februar 1809 som contoirsk egenhandler og eiet stue nr. 1 i Bredsgaarden. Han var løitnant ved Bergens borgerlige artilleri og chef for Flagstangens batteri. Efter Gert Holms død bestyrte Ditmar Kahrs sin datters forretning indtil hun solgte den 1816. Først 29. november 1816 holdt hun skifte med sine barn, boets overskud var da 2474 spd. 2 barn. 81

Christine Kahrs gift 2 ) i Korskirken 18. december 1816 med enkemand Morten Ruus Bergendal, f. 1789, i Tromsø ca. 1850, søn av sogneprest Jens Severin Bergendal og Charlotte Amalie Lem. Morten Bergendal tok borgerskap som høkker 22. oktober 1822, var skipper, cargadør, blev lodsoldermand og tilslut havnefoged paa Troms. 7 barn. 1. Owe Holm, f. 6., dpt i Korskirken 25. november 1810, paa reise til eller fra Bergen. Hans søskende fik arv efter ham 24. februar 1834. 2. Cornelia Holm, f. 1., dpt. i Korskirken 19. januar 1812, konfirmeret i Tromsø 1828, i Karlsø, Tromsø amt 1893. Gift 30. april 1840 med enkemand, lensmand i Karlsø Fredrich Andreas Altmann, f. 8. april 1804, paa Daafjord i Karlsø 1892. 7 barn. 3. Morten Ruus Bergendal, f. 14. juli, dpt. i Korskirken 18. december 1816, konfirmeret i Tromsø 1834. Bosat i Bodø som fisker og fløtmand. Druknet 12. oktober 1881. I kirkeboken staar at han var enkemand, men der kjendes intet til egteskap eller barn. Han var meget tunghørt. 4. Giert Bergendal, f. 6. mars 1818. Lever 1834. 5. Charlotte Amalie Bergendal, f. 20. november 1819, konfirmeret i Tromsø 1836. Gift med toldbetjent Carstens paa Vardø. 4 barn. 6. Bentine Christine Marie Bergendal, f. 26. april, dpt. i Nykirken 10. mai 1822. Lever 1834. 7. Birgitte Bergendal, f. 27. august 1824, i Strandebarm hos sin søsterdatter fru sogneprest Sæther 30. april 1906. Gift med skomaker Johannes Østreim fra Sverige. Flere barn der døde unge. 8. Ditmar Christian Kahrs Bergendal, f. 25. juli, dpt. i Tromsø 8. december 1826, 28. mars, begr. i Tromsø 1. april 1837. 9. Jensine Wilhelmine Bergendal, f. 29. januar, dpt. i Tromsø 10. mars 1829, 23. april 1908. Gift 5. september 1853 med handelsmand paa Hammerfest Iver Andreas Iversen. 2 barn. V. 4. Margrethe Marie Kahrs, f. 14., dpt. i Korskirken 20. august 1791. (Fad.: Mad. Margrethe Marie Kahrs, jomf. Christina Maria Huun, Christopher Schneider, Abraham Møller, Christian Friele Kahrs). 5. april 1887. Gift i huset Korskirkens sogn 30. april 1812 med Lars Paasche Holm, f. 1., dpt. i Korskirken 7. Januar 1779, i Bergen 15, begr. i Domkirken 21. oktober 1833, søn av kjøbmand Owe Holm og Benthe Cathrine Paasche. Lars Holm tok borgerskap som skipper 27. april 1802. Var egenhandler i Søstergaarden stue 2 i aarene 1811 14, blev senere prammester. Han var i 1820-aarene bosat paa Vaagsalmendingen. Hans borgerskap blev opsagt 4. oktober 1861. 9 barn. 82 1. Ditmar Kahrs Holm, f. 8. juli, dpt. i Korskirken 7. august 1814, 9. mars 1894. Han tok borgerskap som handelsmand 7. januar 1845. Bestyrer av Laxevaags værft. 1 søn. Gift 12. december 1844 med Dorothea Harmens, f. 15. juni 1807, 19. august 1888, enke efter Andreas Georg Schumann. 2. Benthe Catharina Holm, f. 20. juli, dpt. i Korskirken 18. august 1816, 5., begr. 13. april 1887. Ugift. 3. Cornelia Holm, f. 5. juli, dpt. i Korskirken 24. juli 1818, 13 juli 1915. Ugift. 4. Owe Holm, f. 4. september; dpt. i Korskirken 8. oktober 1820, 14. juli 1821. begr. korskirken 19. juli. 5. Susanne Sophie Holm, f. 23. mars, hjemmedøpt 29. mars, i Korskirken 23. mai 1823, 23., begr. 30. juni 1879. 6. Owe Holm, f. 17. januar, dpt. i Korskirken 11. februar 1825, i Bergen 13. juni 1912. Han

tok borgerskap som kjøbmand 22. februar 1856 og var egenhandler i Dramshusen, stue 5, fra 1856 63. Gift i Riga 28. oktober 1851 med Wilhelmine Constance Schrøder, f. i Riga 10. august 1827, i Bergen 30. januar 1910. 3. barn. 7. Wilhelmine Sophie Schwindt Holm, f. 18. mai, hjemmedøpt 9. juli, i Korskirken 29. juli 1827, i Bergen 13. januar 1917. Ugift. 8. Wilhelm Johannes Schwindt Holm, f. 21., dpt. i Korskirken 28. september 1828, 2., begr. 6. oktober s. a. paa St. Martini kirkegaard. 9. Johanne Medea Holm, f. 21. januar 1833, i Bergen 28. januar 1923. Gift 16. mai 1894 med enkemand Erik Olai Corneliussen, f. 18. mars 1833. V. 5. Christian Kahrs, (søn av kjøbmand Ditmar Kahrs, side 78), f. 1., dpt. i Korskirken 9. juni 1794. (Fad.: Mad. Christina Frøchcn, jomf. Pauline Cecilie Kahrs, Sr. Henrich Jochum Møller, procurator Christen Kahrs, Bastian Lind, og Christopher Ellerhusen). 1855. Han tok borgerskap som kjøbmand 16. januar 1821, var egenhandler i Holmedalen, stue 2, fra 1821 34. Blev ansat som postekspeditør paa dampskibet Norge februar 1855 og omkom paa den ulykkelige reise da Norge og Bergen støtte sammen utenfor OXø ved Kristiansand nat til 10. september 1855. Christian Kahrs var blandt de savnede der ikke blev gjenfundne. Hans handelsborgerskap blev opsagt 2. januar 1857. Postekspeditør Christian Kahrs. Gift i St. Mariakirken 2. mai 1820 med Anne Beathe Wiedemann, f. 23., dpt. 30. december 1795, 5. august 1868, begr. St. Jacobs kirkegaard, datter av kjøbmand Johan Chrstopher Wiedemann og Anne Beathe Harmens. Uten barn. IV. 4. Margrethe Marie Kahrs, (datter av Søren Kahrs, side 76), f. 6., dpt. i Korskirken 13. december 1754. (Fad.: Margrethe Maria Smith, Sr. Christen Friele, Elisabeth Smith, Hr. major Mouritzen, Maria Bergendal sal. Tim Petersens, Thomas Hvid, Adolph Tanch). 23. november 1785. Gift 6. mai 1783 (kongl. bevil., da de var næstsøskendebarn) med Hans Bergendal, dpt. 25. april 1752, 17. april 1830, søn av sogneprest til Hammer Jens Bergendal, og Karen Christine Ruus. Uten barn. Hans Bergendal blev 7. april 1779 pers. cap. hos sin far, 3. januar 1783 res. cap. og 7. sept. 1792 sogneprest til Haus. Resignerede 16. april 1825 paa grund av alderdomssvakhet med 300 spd. aarlig av eftermanden. Bergendal blev gift 2 ) med Birgitte Friele f. 1755, 1837. IV. 5. Barbara Severine Kahrs, f. 4., dpt. i Korskirken 10. mars 1758. (Fad.: Barbra sal. Marcus Molles, Maren Sr. Ad. Tanchs, Jørgen Lind, Benjamin Angel, Ditmar Kahrs). 1788, begr. 25. januar i Domkirken i,aaben begravelse, ringet, sølvstager. 3 barn. 83

Gift i Domkirken 18. oktober 1784 med Jacob Bredal, dpt. 15. april 1758, 10. juni 1814, søn av tobaksfabrikant Nils Bredal og Inger Rønnow. Jacob Bredal tok borgerskap som kjøbmand og krambodhandler 1. april 1788, var desuten tobaksfabrikant. Han blev gift 2 ) i Domkirken 3. mars 1789 med Maren Christine Koren, f. 1754, 1840. Jacob Bredal eiet og bebodde i de aar han var gift med Barbara Kahrs 12. rode nr. 70 (Store Markevei 70). 1. Dødfødt datter begr. Domkirken 4. juni 1785. 2. Niels Bredal, f. 16., dpt. i Domkirken 24. januar 1787, lever 1808 da skiftet efter hans mormor holdes. 3. Elisabeth Svanenhjelm Bredal, dpt. i Domkirken 1. februar 1788, 27 december 1846. Gift 22. februar 1810 med Ditmar Kahrs, f. 22. december 1785, 11. mai 1819. Proprietær til Tellevigen i Hammer. Se side 92. IV. 6. Agnethe Christiana Kahrs, f. 11., dpt. i Korskirken 17. december 1759. (Fad.: Obristinde Mouritzen, Karen Garman sal. Hr. N. Rømers, hans excellennic stiftsbefalings mand Ulrich Frid. von Cicignon, major Valentin Beyer, stadshauptmand Christian Friele). 1. mars 1799. Ugift. IV. 7. Susanne Sophie Kahrs, f. 29. okt., dpt. i Korskirken 4. november 1764. (Fad.: Majorinde Friel, Karen Kahrs, Hr. gen. aud. Mundt, løitnant Bruchner, Christian Christensen). 13. august 1822, begr. i Domkirkens sogn. Gift 16. januar 1797 med Cornelius Mathias Dedichen, dpt. i Domkirken 21. oktober 1760, 25. november 1844, søn av raadmand Nicolay Christian Dedichen og Anne Catharina Weinman. Tok borgerskap som kjøbmand 15. november 1796. I 1807 minket proviantbeholdningerne og priserne steg foruroligende. Stiftamtmanden blev bemyndiget til at optælle beholdningerne og taksere dem. Kjøbmændene fandt taksten paa kornvarer for lav og indsendte klage, bi. undertegnerne var Cornelius Dedichen, han var ogsaa med bl. de firmaer der utrustet skibe for egen regning til at hente korn fra Archangel baade i 1808 og 09. Han var i det hele med ved alle de foranstaltninger der av myndigheterne og kjøbmændene i Bergen blev truffet for at avhjælpe følgerne av krigen og uaarene i begyndelsen av det 19. aarhundrede. Cornelius Dedichen bodde i 12. rode no. 3 (Smørsalmendingen 11). Uten barn. IV. 8. Pauline Cecilie Kahrs, dpt. i Domkirken 19. januar 1769. (Fad.: Anne Marie Kahrs, née Medelthon, Frøken von Koss, major Boysen, Wohlert Krohn, Ditmar Sørens: Kahrs). 25. november 1844. Ugift. Ved bevilling av 31. mai 1805 fik hun tilladelse at vrere myndig under curator. IV. 9. Christian Friele Kahrs, dpt. i Domkirken 14. mai 1771. (Fad.: Fru agentinde Angel, frøken Susanne Sophie Mouritzen, stiftamtmand Petersen, Danchert Krohn, Henrich Kuhlman). 15. februar 1822. Handelsmand, senere toldbetjent og 23. oktober 1815 overtoldbetjent. Skifte blev holdt efter ham 5. december 1822, boet var litet og gjælden stor, ca. 1900 spd. 84

Gift 1 ) 4. mai 1794 med Inger Christine Bredal, f. 14. august 1771, 15. juni 1814, datter av tobaksfabrikant Iver Nielsen Bredal og første hustru Anna Rennord. Gift 2 ) 15. februar 1821 med Regine Stub, f. 19. september 1790, 23. september 1866, datter av skipper Jacob Stub og Emmiche Dissingthun. Christian Kahrs hadde ingen barn i første egteskap og da han døde paa aarsdagen for sit andet egteskab sat enken igjen med et barn paa 11 uker. V. 1. Søren Kahrs, f. 16. december 1821, dpt. i Nykirken 23. januar 1822. Det fortælles at han blev opdraget i Lyngen av sogneprest Thomas von Westen Angell Balchen, der paa denne maate vilde vise sin taknemlighet fordi Christian Kahrs i sin tid hadde hjulpet Balchen frem. Søren Kahrs senere skjæbne ukjendt. III. 5. Margaretha Kahrs. (datter av Ditmar og Barbara Bergendal side 10), dpt. i Korskirken 9. november 1718. (Fad.: mag. Jens Bergendals h: Anna Catharina Spend, Fridrich Strasborgs h: Kirsten Reimer, Hans Baades h: Dorothea Tøys, Johan Lamand, Gotfrid Specher). 1719, begr. i Korskirken 22. december. III. 6. Nicolay Kahrs, dpt. i Korskirken 12. og begravet der 22. december 1719. (Fad.: Mag. Jens Bergendals h: Anna Catharina Spend, Mathis Ibsens h: Maria Holtermand, Anne Lisbet Sas pige, Hans Hylling, Hans Baade, Peder Baade). II. Lüder Kahrs (side 9) i Kuhstedts 4de barn var: III. Ditmar Kahrs, dpt. i Kuhstedt 15. juli 1715. (Fad.: Johan Starke, Vogt, Hinrich Grumkem, Johan Bøschen, An, Johan Bøschens Ehefrau, Marje, Ditmar Tweidemans Tochter). i Bergen 9. juni 1762. Kjøbmand. Han er vel kommet til Bergen i 1740 aarene som handelsforvalter hos Jan Frøchen. Første gang han er nævnt er i 1743, da han er fadder til sin fætter guldsmed Jens Kahrs barn. 2. januar 1750 kjøper han av sin tidligere principal, Jan Frøchen, stue 2 og 3 i Finnegaarden og stue 3 i Leppen med alle de grunde og herligheter der tilhørte dem, samt handelsbøkerne. Han utsteder forskjellige obligationer paa temmelig store summer i 1753 og 56 og gir pant i disse eiendomme og sine varebeholdninger. Forretningen maa ha været god, obligationerne blir hurtig indfriet. Finnegaarden med dens handel solgte han 1753. Han løste borgerskap som kjøbmand 27. mars 1753. Ved den store brand 23. 24. juli 1756 som la Bergen i aske fra Torvet til Nordnes og hvor aile sjøhuser, pakboder i den bydel, St. Pauls kirke, Nykirken og Toldboden strøk med, tapte ogsaa Ditmar Kahrs alt hvad han eiet paa den side av Vaagen og han ansøkte da myndigheterne om lettelse i den ilignede skat. 14. december 1756 faar magistraten følgende uttalelse i saken (formentlig fra taxerborgerne): at Sr. Kars paaberaaber hans huus og pakboders mistelse ved den u-iykkelig paakommende ildebrand er noget som vi ikke da ligningen skeede kunde indsee mindre udi forveien rette os efter og altsaa klagen i sig selv u-vedkommende, det til Sr. Jean Frøechen skyldig værende 5000 rd. er 85

noget som hand blev skyldig ved sin tilkiøbte handelsstue fra bemelte Frøchen og forinden han giorde sin lykke ved en rig Mariage og os vel bekiendt det hand igjen tager renter af andre hvad enten det skeer for mer eller mindre summer kand vi ikke vide ikke heller er det vel mulig at mand i alle tilfælde ved servis og byskattens ligning kand treffe alle saa accurat at ingen i proportion af andre jo skulde kunne finde over sig at besverge sig som indstiller til de velædle velvise herrers bedre skiøn. Efter branden 30. september 1756 kjøpte han Axel Nepstads 3 boder med 6 lofter 3 lemmer og 1 taske beliggende i Sandvigen bak ved Holmen. Huset tilvenstre tilhørte kjøbmand Ditmar Kahrs. Bergens Torv 1861. Hjørnehuset Torvet Vaagsalm. tilhørte Lars og Thrine Kahrs. Naar Ditmar Kahrs kjøpte den store eiendom paa Torvalmendingen vites ikke. I en avhandling i Bergens Historiske Forenings skrifter 1918 om Michelsengaarden siger konservator Dr. Lexau (side 114) vi tør betragte det som fastslaat at Michelsengaarden er bygget i aarene 1756 1767 det vil da si at Ditmar Kahrs antagelig er bygherren efter branden i 1756. Maren sal. Gerhard Greve sælger nemlig i 1778 til Ditmars søn Christopher Kahrs mit eiende og i boende grundmurede hus med de inretninger og videre havende pertinentier som ieg mig det efter hans sl fader tiikjøbt haver med tvende hvelvede brandfrie og en bielkekieldere samt ildhus hvorudi be- funtes 2de indmurede kaaberbrendeviinskiedler, 2de kiølfade med slange 4 maskekar,,,1 tømret bod paa pladsen med 2de ovenværende paklofter og ovenværende lem, til loftet befindes svaler fra huset at hengaae, en stor gaardsplads med pompe og vandrig bech, 2de porter til Torvet og en til baggaarden samt en have ligesom og de huset 86

ansatte brandredskaber nemlig 4 læderbøtter, 1 kar, 1 stige og tønde medfølger, hvilken eyendom er beliggende paa ytre side af Torvalmendingen for den sum 3440 rd., grundeleie 1 rd. 12 sk. danske. Denne eiendom sælges ved boopgjøret efter Christopher Kahrs s enke 1819 og har da 14 rode no. 29 der i ny matrikul er Torvalmending 5 Michelsengaarden. Desværre er ikke hovedbygningen beskrevet i skjøtet, eiendommen var i 1767 takseret 2500 rd. Ditmar Kahrs blev begravet i Domkirkens store gang 15. juni 1762, ringet med alle klokker og sølvstakerne tændt paa alteret. Skiftet efter ham sat 22. juni s. a. og sluttet 16. juni 1763. Boets samlede indtægt var 23807-5 -2, boets gjæld og omkostninger 9504. Til arv for hans eneste gjenlevende søn 14303 rd. 5 mk. og 2 sk. Gift 17. februar 1756 med Catharina Greve, f. 21., dpt. i Domkirken 25. september 1733, 28. mars, begr. i Domkirken 5. april 1760, datter av vinhandler Christopher Greve og Eisebe Petersdatter Schacht. Der var trykt 2 lange sange ved deres bryllup og 1 ved hendes død. 3 barn. (IV. 1 3). 1. Søn begr. i Domkirken 1758. 2. Christopher Kahrs, f. 1758, 1807, g. Johansen. 3. Lyder Kahrs, f. 1759, 1760. IV. 1. Søn begravet i Domkirken 14. februar 1758, 1½ aar gl. (Kirkebok for døpte mangler for angjældende tid). IV. 2. Christopher Kahrs, f. 18., dpt. i Domkirken 23. februar 1758. (Fad.: Johan Stoltz, Gerhard Greve, Søren Kahrs, Beate Harmens neé de Schacht, Cassi Kahrs neé de Lind). 24. april 1807. Da han i 4-aars alderen var blit forældreløs kom han i huset til sin morbror og formynder kjøbmand Peter Greve hvor han blev til han i 1770 sendtes til Hamburg for sin utdannelses skyld. Der blev han konfirmeret 1772 og kom tilbake til Bergen 1776. Ved kgl. dispensation dat. 23. august 1776 blev det ham tilladt at være egen værge og faa sine midler utbetalt trods han ikke hadde naad lovens myndighetsalder 25 aar. 12. oktober s. a. gir han kvittering til en av sine formyndere for 1 /3 av sin arv 5696 rd. Han tok borgerskap 19. december 1776 som kjøbmand og 11. august 1778 som kjøbmand og krambodhandler. 31. december 1776 kjøpte han paa auktion avdøde Berent Stinnings eiendom i Finnegaarden bestaaende av: 1. Handelstuen ned til søen bestaaende af 3de etager. I underste etage 2 søboder med 2 deri staaende skuer, paa siden en lang saakaldet taske og i gaarden 3de søboder, 2 saltboder. I den anden etage husbondens kleve med indebygget contor, 2de brendevins kammere, 2de paklofter og folkencs spisekleve med deres indretning. I 3die etage folkenes kleve med 3 andre klever samt 5 paklofter og ovenover en lem eller saakaldet baandeloft. 2. En fierdepart udi skiøtningstuen og underliggende tømret bod og en femtepart i ildhuset og her underliggende grund. 3. 3. Ovenfor ildhuset 2de spiseboder, 1 vedbod og 2de hønsehuse underet ved deroverværende lem og underliggende grund. 87

4. Paa nordre side opi gaarden 2 store boder og derover 5 paklofter og indebygget sval og derover en lem og underliggende grund. 5. Øverst oppe i gaarden paa søndre side en hauge derudi et smukt lysthus og under samme en kielder. 6. Udi nordre brygge og vippe en fierdepart og 1 part udi den syndre brygge. Af forstaaende herlighed svares aarlig grundeleie til Korskirkens prest 3-3 -14, til tyske kontor 6-2 -6 og til manufakturhuset, tilsammen 11 rd. 4 mk 14 sk. hvorimod oppebæres grundeleie av This Pasches stue 5 mk., Henrich Sems handelstue 4 mk. = 1 rd. 12 sk. 7. Handelsbøkerne med handelsstuen med dens deri befindende visse og uvisse gield som efter den forfattede specification holden under anslagets tid henlagt til alles eftersyn paa den kontorske vinkielder, hos Sr. Haslund og paa auctionsstædet beløber sig til 12802-3 -2 bestaaende af bonde Sønmør og Nordlandsgield paa denne handelsstue, handelsbogen og alle tilhørende specifiærede pertinentier. Kjøbesum 6799 rd. 22. januar 1778 solgte Christopher Kahrs et hus 12te rode nr. 25, paa hjørnet av Langerekken og Fortunen, hans formyndere hadde kjøpt det i 1768. 31. mars 1778 kjøpte han tilbake av Gerhard Greves enke det store hus paa Torvalmendingen, som hans far hadde eiet, for 3440 rd. og der tok han ophold. Ved folketællingen 1801 er han bosat der og huset sælges først efter hans enkes død. 6. mai 1778 kjøpte han av Margrethe s1. Peter Greve 3 /20 parter i Den contorske vinkielder og i vinredskaberne for 618 rd. -4-8. 26. februar 1787 kjøpte han en stor sjøbod i Store Sandvigen. Ved auktionskjøte dat. 9. juli 1787 kjøpte han Lindaas hovedkirke efter afg. mag. Ludvig Daae. 31. april 1788 kjøpte han Tellevigen i Hammer og 26. november s. a. gaarden Remme i Allenfit skibrede. 31. december 1789 solgte han sin eiendom i Finnegaarden til Christian Ameln for 10.500 rd. D. C. Den utestaaende gjæld var takseret til 14492-4-6. I 1799 kjøpte Christopher Kahrs av Andreas Danchertsen Heiberg en hel del gaarde mest i Lindaas og Sartor skibrede, deriblandt Toftegaard eller Kvalvaag, hele Fedje ø med handelsrettighet og Kiilstrømmen gjæstgiveri. Skjøterne paa alle disse gaarde er tinglæst 16. mai 1799. I 1800 kjøpte han bi. a. Rebnor, Dyrsnæs, Wichne og Midt-Tvedt, 1801 Wixøen, Forland, Spilde, Lille Sangold, Dalland, Grinden, Fjeldanger, Hauchaas, 1803 Udhelle, Hiertaas og nedre Syslack. De fleste av disse gaarde eller gaardparter eiet han ved sin død. Ved samfrændeskiftet som enken holdt 1811 fik de ældste sønner en del, noget solgte enken underhaanden, bi. a. Kiilstrømmen gjæstgiveri i 1808 og det igjenværende jordegods blev paa skiftet efter fru Catharina Elisabeth delt mellem hendes barn. Der var da endnu 45 faste eiendomme igjen i byen og paa landet, men saa var det ogsaa sagt om ham at major og stadshauptmand Kahrs var god for en tønde guld. Blandt byeiendommene var: Vaanhuset med pakboder og tilliggelser i 15de rode nr. 29 30 (Torvalm. 29 a) solgt for 6000 spd. Lyststedet Lindenberg 15de rode nr. 38 a og b (Torvalm. 35) solgt for 875 spd. Vaanhuset 15de rode nr. 88 (Vaskerelvsgaden 37) solgt for 281 spd. 88

Paktersædet Mayberg 15de rode nr. 94 (16de matrikulnr. i Vestre Torvgate Haakonsgate og deromkring) solgt for 1190 spd. Vaanhus med tilliggender Rosenberghagen kaldet 11te rode nr. 217 (Sydneskleiven Rosenberggaten Eysteinsgate) solgt for 1600 spd. Pakboder i Sandviken nr. 76 c solgt for 3300 spd. Lyststedet Maaseskjæret i Sandviken med engslette og nøst og videre tilliggelser solgt for 1050 spd. Vaanhuset med tilbehør 14de. rode nr. 29 (Torvalm. 5) solgt 16. november 1819, sum ikke nævnt. Maaseskjæret i Sandviken. 29.september 1780 blev Christopher Kahrs 2den sersjant ved Waagsalmendingens kompagni og 10. mai 1790 utnævnt til kaptein ved Torvalmendingens kompagni, blev stadshauptmand i 1796 og fratraadte som saadan 1803. Under 27. april 1798 blev han benaadet med kapteins karakter og rang samt forundt tilladelse til at bære felttegn og 1 guldepaulette til distinktion paa den borgerlige militære uniform saaledes udmerket paa behørig maade forat have autoritet. I betragtning av den iver og sindighed stadshauptmand Kahrs har antaget sig væbningssagen blev han ved kgl. res. av 23. oktober 1801 tildelt karakter og rang av major av armeen. Den 22. juli 1790 blev han utncevnt til deputeret borger, men søkte om fritagelse og hans grunde fandtes saa vægtige at der efter hans ønske blev holdt nyt valg. Han var byens kæmner, taxerborger og tingmand. 89

Der fortælles om ham at han altid gik paa børsen i uniform. Av vekst var han liten. Der har eksisteret et maleri av ham men det strøk med i storbranden 1830. Han spilte ogsaa piano, noget der den gang var en merkværdighet. Christopher Kahrs blev begravet 6. mai 1807 i St. Maria Kirke um 2 uhr mit aller ceremoni und mit laütung Aller Klokken der Stadt auch Hospitalsklokken in seinen und Greven Keller eingesetzt a: da sie vorhen yom Stifts. dir. erlobniss erhalten einem Thür von ausser durch die Mauer zu brechen, um dadurch die leiche im Keller unterzusetzen. For kjelderens aapning betaltes 10 rd. for ringning fra 2 4,,5 rd., for prædikestolklædet 1 rd. = 16 rd. Der er bevaret et brev som hans hustru skrev til deres søn Christopher da stadshauptmanden var død: Hammeln. Mein lieber Sohn Christopher Kahrs. Bergen d. 12. May 1807, Wen Du lieber diese Zeilen bekomst, dan bist du schon unser unter Richt dass du Vater los binst, Deine Mutten Smertz ist unendlich und diese Wunde wird niemals heilen, ich bin sehr Schwechlich und habe nunn keine andere trost als wen meine Kinder nur Freude machen und Rechtschaffene Männer werden. Du bist der ersten, der dies ausführen muss und meine Stütze sein, soll, der letzer brief dass dein lieber Seligen Vater schreibte zu dir d. 13. Martz Ao 1807 trage alle zeit auf deine Brust, Du kannst Ihm nicht genug beweinen, als er fertig mit deinen letzen brief wahr, sagte er zu mir: liebe Mutter es ist wohl das letzte mahl, dass ich zu meinen lieber Christopher schreibe, er könnte niemals dass vergessen, als er von Schiffe wollte und du Ihm drei mals um den Hals fest hielte und wollte Ihn nicht von dir lassen und wie ging ihm dies durch die Sehle, als er fertig mit dein letzer brief war, weinte er bitterlich, betete so inderlich zu Gott, das du doch was retschaffener lernen wolte und ein redlich und guter mensch Aus dir werden muste, und nun lieber lasse uns aile Zeit so leben Das wir Ihm Allezusammen in der liebe Ewigheit vereiningt werden und Iasse uns in E.. so Gott vergebe und sanft entslumren, unser Seligen Vater, das er Gott Amen Deine betrübte Mutter C. E. Christopher von Kahrs s Wit. Herrn Hr. Christopher Kahrs in Hammeln. Gift St. Mariakirkens sogn 19. april 1779 med Catharina Elisabeth Johansen, f. i Rostock 22. mai 1761, 11. begr. 25. mai 1819 fra 14de rode nr. 29, datter av Nicolaus Johansen og Anna Sophie Busch. 10 aar gammel kom hun til Bergen og blev opdraget hos sin morbror kjøbmand Johan Jacob Busch og hans hustru Anna Alida Meyer. I deres hus blev hun ogsaa viet i en talrig forsamlings nærvær. Major Kahrs enke maatte betale 2000 sølvsp. ved Norges Banks oprettelse. 90

Hendes bo blev forseglet 12. mai, tilsynsværger var raadmand kjøbmand Johan Henrich Harrje. Boet sluttet 15. december 1820 og til arv var igjen 40.769 spd. 67 sk. 13 barn (V. 1 13). Stadshauptmand Christopher Kahrs barn: 1. Anna Alida Kahrs, f. 1779. 1791. 2. Ditmar Kahrs, f. 1781, 1782. 3. Ditmar Kahrs, f. 1782, s. a. 4. Johan Jacob Kahrs, f. 1783, 1792. 5. Catharina Kahrs, f. 1784, 1806, g. Bredal. 6. Ditmar Kahrs, f. 1785, 1819. g. Bredal. 7. Anne Sophie Kahrs, f. 1787. 1788 8. Anne Sophie Kahrs, f. 1789, 1848. g. Harrje. Side 107. 9. Peter Nicolaus Kahrs, f. 1790, s. a. 10. Christopher Kahrs, f. 1792, 1867. g. Meyer og Hansen. Side 108. 11. Johan Jacob Busch Kahrs, f. 1793, 1846. Side 123. 12. Catharina Elisabeth Kahrs, f. 1794, s. a. 13. Nicolaus Kahrs, f. 1795, 1863, g. Hille. Side 123 V. 1. Anna Alida Kahrs, f. dpt. i St. Mariakirken 31. december 1779. (Fad.: Diederich Prage contorischer Eigenhändler, Johan Jacob Busch, contorischer Principal, Christopher Greve Stoltz schiffer, mad. Anna Alida Busch, Jungfr. Johanna Margrethe Foswinckel, Frid. Foswinckels Tochtcr, jungfr. Elsebe Greve, Peter Greves Tochter). 23. februar, begr. 2. mars 1791 under stolene i kirken. V. 2. Ditmar Kahrs, f. 26. januar, dpt. i St. Mariakirken 2. februar 1781. (Fad.: Sr. Claus Doscher, Kaufman, Sr. Clamcr Meltzer contorischer Principal, monsr. Friederich Johann Jochim Busch, mad. Anna Alida Busch, mad. Dorothea Elisabeth Bøschen) 5., begr. 11. Januar 1782 under stolene i kirken. V. 3. Ditmar Kahrs, f. 21., dpt. j St. Mariakirken 26. mars 1782. (Fad.: Hillebrandt Harmcns kontorischcr Principal, Christian Mohn stadscapt. Peter Drøscher, kon. Eigenhändler. Margaretha sehl. Peter Greven, jungfr. Friedericha Foswinckel). 17., begr. 23. april 1782. V. 4. Johan Jacob Kahrs, f. 6., dpt. i St. Mariakirken 11. august 1783. (Fad.: Johan Jacob Busch cont. Principal, monsr. Frid. Joh. Joch. Busch, handelsforvalter, mad. Elisabeth Schneider, Hr. Stadscapitain Schneider, mad. Alida Stoltz schiffer Christopher Stoltz eheliebste). 15., begr. i St. Mariakirken 22. mai 1792 under stolene i kirken. V. 5. Catharina Kahrs, f. 17., dpt. i St. Mariakirken 28. august 1784. (Fad.: Sr. Johann Bøschen Kaufman, Hinrich Helmers kaufman, monsr. Albert Meyer junior cont. handelsforvalter, mad. Margarelha Alhertina Mohn, jungfr. Massi Schneider). 2:. juni 1806. Uten barn. Gift St. Mariakirken 19. september 1805 ( efter kongebrev auf Danisch copulirt auch 2 schüler von de lateinschen schule sangen Dansk ) med Peter Greve Bredal, f. 12., dpt. i Korskirken 19. mars 1780, 16. 1856, begr. i Nykirken, søn av kjøbmand Iver Nielsen Bredal og Dorothea Greve. Peter Greve Bredal tok borgerskap sam kjøbmand 5. juli 1804. Han blev gift 2 ) 27. april 1807 med Johanne Margrethe Brochman, f. 1787, 1858, 91

V. 6. Ditmar Kahrs, f. 23., dpt. i St. Mariakirken 27. december 1785. (Fad.: Peter Gerhard Schneider stadskapt, Christopher Sohlrider kirchenvorstehender St. Marienkirche, mad. Weniche Hagelsten, M elle Fredericka Elisabeth Veswinckel). paa sin gaard Tellevigen 11. mai 1819. Da hans mor holdt samfrændeskifte blev Ditmar Kahrs 30. december tilskjøtet gaarden Tellevigen i Hammer skibrede, av skyld 1 løb smør, 1 td. malt. Til gaarden hørte 2 laksevaager. 8. september 1815 erholdt han tilladelse til at indrette et familiegravsted paa gaarden. Traditionen fortæller at han var meget liten av vekst. Gift 22. februar 1810 med Elisabeth Svanenhjelm Bredal, dpt. i Domkirken 1. februar 1788, 27. december 1846, datter av tobaksfabrikant Jacob Bredal og Barbara Severine Kahrs. (Side 84). Elisabeth Bredal blev boende paa Tellevigen til vaaren 1834 og sat i uskiftet bo ifølge bevilling date 16. mars 1819 indtil 1833 da hun holdt skifte med sine barn, sluttet 2. april. Boets eiendom i Tellevigen blev da vurderet til 2250 spd. 1834 blev gaarden skyldsat paa ny og delt i 2 like store dele og ved skjøte dat. 30. januar 1834 solgt til fremmede. Et maleri av hende i hendes brudekjole eies av dattersønnen paraplymaker J. S. C. Bolstad. Hun skal ha været meget vakker. Ved hendes død skrev svigersønnen et langt sørgevers i Bergens Adressecontoirs Efterretninger. Ditmar Kahrs barn (VI. 1-5): 1. Christopher Kahrs, f. 1811, 1848, g. Balchen. 2. Barbara Severine Kahrs, f. 1813, ung. Side 100. 3. Jacob Severin Kahrs, f. 1814, 1815. 4. Jacob Severin Kahrs, f. 1817, 1887, g. Heiberg. Side 100. 5. Elisabeth Svanenhjelm Kahrs, f. 1819, 1887, g. Bolstad. Side 106. 92 VI. 1. Christopher Kahrs, f. paa Tellevigen 12. februar, hjemmedøpt. Daapen konfirm. i Hammer kirke 1. april 1811, 28. oktober 1848. Han blev sat i Bergens latinskole 1. juli 1823, 1824 fik han karakteren godt haap, 1825 hovedkarakter 2.3, 1826 hovedkarakter 2.77, blev da meldt ut av skolen for at nyte privat undervisning av pastor Lund i Ytre Holmedal. Ved skjøte av 24. oktober 1831 kjøpte han Alværstrømmen gjæstgiveri i Allenfit skibrede for 3100 spd. Gjæstgiveriet og Kongsøen hørte til gaarden Søre Soltvedt. Der drev han gaardsbruk, landhandel, bakeri, brænderi og notbruk. Han eiet ogsaa en jagt Ellida. 29. september 1834 blev Christopher Kahrs beskikket til virkelig lensmand i Radøe skibrede. 20. september 1839 kjøpte han Manger kirke med til hørende jordegods for 1004 spd., den blev igjen solgt av hans dødsbo 3. august 1849 for 1572 spd. Ved auktionsskjøte dat. 4. april 1850 blev Alverstrømmen gjæstgiveri solgt til Christopher Kahrs svoger eksaminatus juris. Erik Bolstad for 4000 spd. Gift 1. januar 1832 med Anna Dorothea Købke Balchen, f. 1. november, dpt. i Korskirken 30. december 1808, 18. november 1879, datter av pro-

curator Jens Glad Balchen og Pauline Christiane Angell. Efter mandens død flyttet hun til Bergen. 7 barn. Christopher Kahrs barn (VII. 1-7): 1. Ditmar Svanenhjelm Kahrs, f. 1833, 1890, g. Roggen og Lude. 2. Jens Christian Kahrs, f. 1836, 1892, g. Lude. Side 96. 3. Christopher Kahrs, f. 1838, 1877, g. Knudsen. Side 97. 4. Jacob Rosenkrantz Kahrs, f. 1840, 1886, g. Wold. Side 98. 5. Elsebeth Paasche Kahrs, f. 1842, 1907, g. Nilsen. Side 99. 6. Martin Gabriel Kahrs, f. 1844, 1881, g. Lude. Side 100. 7. Theodor Kahrs, f. 1846, 1850. VII. 1. Ditmar Svanenhjelm Kahrs, f. i Alverstr0mmen 13. januar 1833, i Bergen 19. april 1891. Han tok borgerskap som baker 14. april 1860, drev først bakeri i Solemsviken, senere paa Markeveien, tilslut paa Bryggesporen. Opsa sit bakerborgerskap 17. juni 1867 og begyndte en kolonialhandel i egen eiendom ved Kalmargjerdet. Den gik senere over til at bli en frugt og grønsakehandel der efter hans død blev fortsat av enken og senere av hans døtre. Gift 1 ) 3. august 1856 med Johanne Henriette Christiane Roggen, f. i Bergen 93

25. juni 1833, 15. september 1864, datter av Anders Hetland Roggen og Giertrud Elisabeth Hardis. 3 barn (VIII. 1 3). Gift 2 ) 19. juni 1865 med Magdalene Elisabeth Lude, f. i Bergen 15. april 1843, 30. oktober 1918, datter av skipper Mathias Lude og Anna Lorentze Angell. 9 barn (VIII. 4 12). Bergensposten 22. september 1864 stod: Johanne Henriette Christiane Kahrs født Roggen. Død 15. September 1864. Kun kort var din Vandring her neden Kort Veien til Himmelfreden den lange i Evigheden. Kjøbmand Ditmar S. Kahrs. Jeg ved det i den Du nu glædes thi skal ei med Smerte kvædes om Dig, omend Øiet vædes. Guds Gaver Dig voxte i Haanden til Lindring for mange i Vaanden; nu er du jo rig i Aanden. Din. Sjæl var en deilig Have med Dyder til Blomstergave de dufte vel over Grave. De dufte i kjære Minder i Hjemmet hvor Manden finder ei Dig, mens Taarer rinder. Du var jo dets bedste Smykke Du bragte dets bedste Lykke nu Savnet det tungt maa trykke. Dog Savnet har Haab til Søster saa mildt hendes Stemme røster og sødt med et gjensyn trøster. Ditmar Svanenhjelm Kahrs barn (VIII. 1-12): 1. Augusta Dorethe Elisabeth Kahrs, f. og 1857. 2. Augusta Dorethe Elisabeth Kahrs, f. 1859 1863. 3. Hjelma Christopha Kahrs, f. 1860, ugift. 4. Johan Henrik August Kahrs, f. 1867, g. Krogsrud. 5. Augusta Lorentze Elisabeth Kahrs, f. 1868, ugift. 6. Dagmar Elisa Kahrs, f. 1870, ugift. 7. Theodor Hjalmar Kahrs, f. 1872, 1923, ugift. 8. Marie Magdalene Kahrs, f. 1874, g. Thomasen. 9. Hulfrid Emilly Kahrs, f. 1876, 1877. 10 Hulfrid Emilly Kahrs, f. 1878, g. Petersen. 11. Astrid Elsebeth Kahrs, f. 1881, ugift. 12. Christopher Svanenhjelm Kahrs, f 1882, t 1903. VIlI. 1. Augusta Dorethe Elisabeth Kahrs, f. 11. mai 1857, 2. juli s. a. VIII. 2. Augusta Dorethe Elisabeth Kahrs, f. 17. mai 1859, 15. mai 1863. 94 C.

VIII. 3. Hjelma Christopha Kahrs, f. 22. oktober 1860. Gjennemgik lærerindekursus i Bergen og var ansat som lærerinde ved Dragefjeldets skole til 1907 da hun paa grund av sykelighet tok avsked med vartpenge. VIII. 4. Johan Henrik August Kahrs, f. 20. januar 1867. Han tok borgerskap som skipper 1901. Sluttet sjøen 1916 og blev disponent for skibsaktieselskaper i Bergen (Kahrs & Kahrs rederi A/S). Gift 9. mai 1901 med Agnes Krogsrud, f. i Kristiania 5. september 1875, datter av voldmester i Bergen Rummelhoff Krogsrud og Gina Amundsen Stomperud. Eiendommen Solhaug i Fjeld er hustruens særeie ved egtepakt oprettet 5. januar 1920. 2 barn (IX. 1 2). IX. 1. Ditmar Rummelhoff Kahrs, f. 12. februar 1902. Reiste tilsjøs i 18-aarsalderen. IX. 2. Johan Henrik Kahrs, f. 2. november 1903. Gjennemgaar Stend landbruksskole. VlII. 5. Augusta Lorentze Elisabeth Kahrs, f. 6. november 1868. Hun ovortok i 1900 den av forældrene drevne frugt- og grønsakehandel under sin mors navn E. Kahrs. De blev brandlidt i 1916, har siden fortsat forretningen i en barak. Ugift. VIlI. 6. Dagmar Elisa Kahrs, f. 1. mai 1870. Fra 1904 medindehaver av den av søsteren drevne frugtforretning. Disse to søstre bygget efter branden 1916 en liten enebolig paa Kronstad. Ugift. VIII 7. Theodor Hjalmar Kahrs, f. 30. august 1872, 27. februar 1923. Han var først sjømand en del aar, oprettet i 1902 et kemisk vaskeri med lokale ved Kalmargjerdet. Det brændte 1916 og blev senere ikke gjenoprettet. Fra 1917 ansat i sin svoger Thomasens forretning. Ugift. VIII. 8. Marie Magdalene Kahrs, f. 19. mars 1874. Gift i Brooklyn 20. oktober 1895 med kjøbmand Hans Arius Sellik Thomasen, f. 20. september 1868, søn av skipper Johannes Stensland Thomasen og hustru f. Selliken. Familien kom i 1902 tilbake fra Amerika og han startet tobaksforretningen Havannamagazinet. Den brændte i 1916 og fortsættes i en barak. Bebor egen eiendom Tomminæs, under Grimstad gaard i Fana. 1 datter. Marguerith Kahrs Thomasen, f. i Brooklyn 20. september 1898. Gift 15. september 1923 med Sverre Ramm. VIII. 9. Hulfrid Emilly Kahrs, f. 26. april 1876, t 10. mai 1877. VIII. 10. Hidfrid Emilly Kahrs, f. 3. juli 1878. Gift 6. november 1903 med Henrik Christian Petersen, f. 25. september 1873. søn av bademester ved Bergens Sykehus Peter Petersen og Caroline Hansen. Begge fra Danmark. Efter at ha gjennemgaat Hambros skole blev han 1889 ansat i Bergens Kreditbank som assistent. Reiste 1895 til Tyskland for videre utdannelse i bankfaget og var 4 aar ansat ved større banker i Berlin ved forskjellige av administrationens grene. Han reiste til Paris i 1899 og var 3 aar ansat i Credit Lyonnais hvorav det sidste aar som chef de dossier. Kom tilbake til Bergens Kredit 95

bank 1902 som utenlandsk første korrespondent, blev sekretær 1915, valutachef 1917 og i januar 1923 kontorchef. Eier landstedet Lyngnes under Grimstad gaard i Fana. 4 barn. 1. Victor Petersen, f. 13. december 1904. Student 1923. 2. Lilly Alvilde Petersen, f. 19. oktober 1906. 3. Else Petersen, f. 8. februar 1918, 2. mars s. a. 4. Else Petersen, f. 3. mai 1921, s. d. VIII. 11. Astrid Elsebeth Kahrs, f. 19. april 1881. Hun styrer hjemmet for sine søskende. Ugift. VIII. 12. Christopher Svanenhjelm Kahrs, f. 20. november 1882, 13. januar 1903. Utlært som smedsvend. Ugift. VII. 2. Jens Christian Kahrs, (søn av lensmand Christopher Kahrs, side 92), f. i Alverstrømmen 16. august 1836, 31. januar 1892. Han tok borgerskap som skipper 17. mars 1863 og har ført de bergenske seilskibe Agnes, Hanna, Bastanta og dampskibene Carl Konow og Columbus. For redning av en skibsbesætning blev han tildelt en vakker pokal der nu er i Bergens Skipperforenings eie. Paa den staar: Presented by the President of the United States of America to Capt. Jens Christian Kahrs of the Norwegian S/S Carl Konow For the resque of the crew of the american bark Oasis 4th Sept. 1887. 96 Gift i Domkirken 1. juni 1869 mcd Petra Kristine Kaptein Jens Christian Kahrs. Angell Lude, f. 3. juni 1844, datter av skipper Mathias Lude og Anna Lorentze Angell. 7 barn (VIII. 1-7). VIlI. 1. Dagny Christiane Kahrs, f. 20. juni 1870. Gift 24. april 1889 med fotograf Josef Larm, f. 1. Juli 1858. Egteskapet opløst. 3 barn. 1. Arthur Josef Larm, f. 1. juni 1890. Musiker. Gift med Marie Hemmersen fra Hamburg. Egteskapd opløst. 3 barn. 2. Hilmar Benjamin Larm, f. 11. oktober 1891. Utvandret til Amerika. Ugift. 3. Carmen Christine Larm, f. 27. mai 1900. Utvandret til Amerika. Ugift. VIII. 2. John William Kahrs, f. 29. juni 1872. Skibsfører. Har ført Bergenhus, fører 1923 D/S Løvstakken av Bergen. Var et par aar medindehaver av disponentfirmaet Kahrs & Kahrs Rederi A/S. Han eier et landsted ved Godvik søndenfor Bergen hvor hans mor og ældste søster nu bor. Gift i Rotterdam 17. april 1905 med Mathilde Tellefsen, f. 5. april 1873, datter av skibsfører Ole Barth Tellefsen og Gerhardine Marie Krohn Wiese. Egteskapet op1øst. 1 datter (IX. 1). IX. 1. Gerda Kahrs, f. 29. december 1905. VIII. 3. Alfred Christian Kahrs, f. 3. april 1876, paa hospital i Bordeaux, Frankrig, 29. mars 1917. Var styrmand paa Diana, senere paa Nordkap

som han ogsaa en tid førte, styrmand paa Olaf Kyrre og tiisidst fører av Snepiggen. Gift i Bordeaux med Margueritte Delhomme, f. c. 1884. Uten barn. VIII. 4. Dorothea Bastanta Kahrs Doris, f. 6. april 1879, t novemb~r 1884. VIII. 5. Anna Lorentze Kahrs, f. 10. april 1880. Gift 4. november 1903 med skibsfører Sigurd Christensen, f. 13. januar 1879, søn av murmester Johan Henrik Christensen og Jensine Næsgaard. Fører av D/S Borghild. 2 barn. 1. Henrik Johan Christensen, f. 1. oktober 1904. 2. Doris Christensen, f. 25. mars 1907. VIII. 6. Sigurd Martin Gabriel Kahrs, f. 13. august 1883, 15. oktober 1919. Efter endt skolegang stod han 2 aar i lære hos seilmaker Jan Møller, reiste tilsjøs i 16 aars alderen. Tok styrmandseksamen 1902, reiste som 2den og lste styrmand med Rasmus Olsens baate. Skippereksamen 1905, blev skipper 1911 og førte Gerda til mai 1915, da han blev disponent i rederiet Eriksen & Kahrs, der blev opløst 1918. Eiet villa Kahrsbo ved Minde. Gift 29. april 1909 med Beate Karoline Louise Guttormsen, f. i Stavanger 8. mars 1885, datter av kjøbmand i Bergen Lorentz Guttormsen fra Andebu pr. Tønsberg og Gemalie Knutsen fra Stavanger. 2 barn. IX. 1. Asbjørn Angell Kahrs, f. i Bergen 4. mars 1910. IX. 2. Eva Lude Angell Kahrs, f. paa Minde i Fana 25. august 1918. VIII. 7. Arthur Kahrs, f. i april 1885, 3. december 1888. Forgylder Christopher Kahrs i borgeruniform. VII.3. Christopher Kahrs, f. i Alverstrømmen 24. juni 1838, i Kristiania 23. februar 1877. Maler og forgylder. Gift i Kristiania 24. november 1867 med Johanne Marie Nina Knudsen, f. i Kristiania 13. april 1849, datter av Theodor Knudsen og Magdalene Marie Pisani. 4 barn (VIII. 1 4). VIII. 1. Joseph Johannes Christopher Rosenkrantz Kahrs, f. i Kristianiq 15. april 1870. Kontorchef i Skandia. Gift 5. mai 1898 med Lilly Margreihe Vibe, f. 1. mars 1874, datter av ingeniør Ferdinand Ludvig Vibe og Johanne Elisabeth Nicolaysen. 3 barn (IX 1 3). IX. 1. Nina Kahrs, f. 30. januar 1899. Gift i Kristiania 21. februar 1918 med Erling Sverre Mathiesen, 97

f. 24. juni 1900, Søn av grosserer Carl August Mathiesen fra Drammen og Jenny Elise Johnsen. Han er kontorchef i sin fars forretning. 1. Jan Mathiesen, f. 30. juli 1920. IX. 2. Elsebeth Kahrs, f. 11. februar 1901. Ansat ved et tandhegekontor. IX. 3. Bjørn Kahrs, f. 19. februar 1904. VIII.2. Marie Sunniva Augusta Kahrs, f. i Kristiania 2. august 1872. Gift 1 ) i Chicago 2. oktober 1893 med Nils Michelsen. Egteskapet opløst 1898. Gift 2 ) 24. mars 1900 med Didrik Konow, f. i Bergen 6. mars 1869, søn av kjøbmand, spansk vicekonsul Francis Konow og Catharina Smit. Student 1887, cando jur. 1892, o.r.sagfører i Kristiania 1897, konst. retsskriver der 1903, stadsadvokat i Stavanger 1906, i Buskerud lagsogn og Kristians amt 1908. Sorenskriver i Rakkestad medbopæl Mysen 1921. En meget benyttet kommunemand. Uten barn. VIII. 3. Johannes Theodor Kahrs, f. i Kristiania 1. april 1875. Student 1893, cando med. 1901. Fra nytaar 1902 læge i Brandbu; kommunelæge i Trøgstad, Smaalenene, 1. juni 1909, reservelæge ved Vensmoens tuberkulosesanatorium 15. juni 1916, forstander for Reitgjerdets hospital for spedalske 15. september 1918, distriktslæge i Aker 16. juli 1921. V.pl. sekondl. i Kristiansand inf. brig. 5. september 1894, i arméens sanitet 1. mars 1899, v.pl. premierl. 12. juli 1901, ulønnet sanitetskaptein 1. oktober 1917. Jernbanelæge ved Gjøvikbanen 1903 09, medlem av vergeraadet i Trøgstad, medlem av Smaalenene amtslægeutvalg 1913 16, formand i Strinda fabriktilsyn 1919 21, formand i Aker fabriktilsyn fra mai 1923. Medlem av forskjellige legatbestyrelser. Gift i Kristiania 13. december 1902 med Lilly Marie Hoff, f. i Kristiania 24. juli 1878, datter av grosserer Georg Hoff og Anna Gundersen. 7 barn (IX 1-7). IX. 1. Bergljot Kahrs, f. i Brandbu 5. september 1904. IX. 2. Georg Kahrs, f. i Brandbu 28. mai 1907. IX. 3. Ingeborg Kahrs, f. i Trøgstad 7. juli 1909. IX. 4. Johannes Christian Kahrs, f. i Trøgstad 3. januar 1911. IX. 5. Odd Kahrs, f. i Trøgstad 6. februar 1915. IX. 6. Christopher Ditmar Kahrs, f. i Strinden 16. april 1919. IX. 7. Johan Lyder Kahrs, f. i Aker 14. december 1922. VIII. 4. Karl Emil Halvor Kahrs, f. i Kristiania 21. februar 1876, 20. juli 1901. Kontorist. VIlA. Jacob Rosenkrantz Kahrs, f. 4. mai 1840, 20. juli 1886 paa reise fra St. Ybes til Bergen med D/S Saga paa hvilket skib han var kaptein. I november 1870 fik han en medalje for redning av menneskeliv. Han var dengang styrmand med Saga, kaptein Wolff. I nordsjøen paatraf de et syn- 98

kende skib, briggen Mathilde av Farsund. Sjøen gik høi og det var vanskelig at komme briggen nær. Styrmand Kahrs gik i livbaaten med 4 mand og det lykkedes at bringe mandskapet ombord i Saga. Han paadrog sig dengang asthma og den sygdom voldte tilslut hans død. Gift 3. december 1865 med Regine Wold, f. 19. mars 1840, 28. august 1914, datter av brendevinshandler, ølbrygger, senere inkassator i Bergen Ole Nilsen Wold fra Hedemarken og Margrethe Mathea Juell. 4 barn (VIII. 1 4). VIII. 1. Jacob Kahrs, f. 6. mars 1869, 5 uker gl. VIIl. 2. Therese Kahrs, f. 8. mai 1870. Gift 30. juli 1891 med Henrik Jansen Freuchen, f. 30. juni 1865, søn av skipper Malvin Christian Brochmann Freuchen og Henrikke Wærness. Handelsfuldmægtig. Uten barn. VIII. 3. Regine Rosenkrantz Kahrs, f. 28. juli 1871. Gift i Nykirken 26. september 1896 med agent Arnt Uchermann Rosendahl, f. 12. mai 1864, 20. februar 1914, søn av kjøbmand Wilhelm Magnus Rosendahl og Sophie Amalie Uchermann. 2 barn. 1. Wilhelm Magnus Rosendahl, f.9. februar 1898. Skuespiller ved Den Nationale Scene. 2. Arna Rosenkrantz Rosendahl, f. 18. mai 1901. VIII. 4. Jacob Kahrs, f. 12. juli 1876, 4 maaneder gl. VII. 5. Elsebeth Paasche Kahrs, (datter av lensmand Christopher Kahrs, side 92), f. i Alverstrømmen 14. december 1842, i Glendale, Natal, 27. november 1907. Kaptein Jacob R. Kahrs. Hun reiste til Afrika som missionær, antagelig privat ansat, da hun ikke er utdannet ved missionsskolen i Stavanger. Det var hende en skuffelse, at hun ikke hadde anledning til at arbeide direkte blandt hedningerne men blev sat til at undervise missionærernes barn. Skolen laa paa den norske missionsstation Umpumulo i Zulu. Hun holdt meget av de indfødte og det var meget uvillig at hun forlot sit hjem Glendale da de under oprøret antagelig 1905 av engelsk militær blev tvunget dertil. Hun var sikker paa at oprørerne ikke vilde skade dem. Det blev dem ikke tillatt at forbli, og paa flugten paadrog hun sig den sygdom, hvorav hun døde. Deres hjem blev plyndret og ødelagt og de mistet en formue. Gift paa missionsstationen Umpumulo 1. januar 1887 med kjøbmand Nils Nilsen Skaar, f. i Bergen 28. september 1836, i Durban 14. begr. i Glendale 15. juni 1913, søn av jægteskipper Knud Olai Nilsen Skaar og Anna Helene Jacobsen. I Afrika var han kun kjendt under navnet Nils Nilsen. Han hadde tidligere mange forskjellige gjøremaal, reiste ca. 1880 med galeas Debora til Natal hvor han oprettet en skibshandel. Paa grund av sykelighet overdrog han en tid før sin død forretningen til Norman Meyer der tidligere hadde været ansat hos ham 99

og flyttet til den eiendom han tidligere hadde kjøpt i Clendale. Han døde under et ophold i Durban, men blev efter eget ønske ført tilbake til sit hjem og begravet ved siden av sin hustru. Uten barn. VII. 6. Martin Gabriel Kahrs, f. i Alverstrømmen 10. oktober 1844, 4. mai 1881. Han var utdannet som underofficer og ansat ved garden i Stockholm. Senere løste han borgerskap og nedsatte sig som kjøbmand i. Bergen. Gift 1876 med Mathilde Laurentze Lude, f. 5. oktober 1848, 21. juli 1918, datter av Mathias Lude og Anna Lorentze Angell. Uten barn. VII. 7. Theodor Kahrs, f. i Alverstrømmen 23. juni 1846, 1850. VI. 2. Barbara Severine Kahrs, (datter av Ditmar Kahrs i Tellevigen, side 92), dpt. i Hammer april 1813, før mai 1819. Jacob Severin Kahrs Kjøbmand Martin Gabriel Kahrs VI. 3. Jacob Severin Kahrs, dpt. i Hammer 26. november 1814, 1815, begr. i Hammer 21. april. VI. 4. Jacob Severin Kahrs, f. i Tellevigen 5. august 1817, paa sin gaard Floen 7. februar 1887. Han var utlært som snekker. Ved skjøte av 28. september 1836 kjøpte han av Jacob Nielsen Kiønne borgerleiet Floen i Herlø skibrede med tilhørende gjæstgiveri for 2500 spd. Gaarden bestod av hele øen Floen og nogen holmer og hadde en skyld av ½ løb smør, 1 vog fisk. Han drev gaarden godt op, den kunde da føde 20 kjør, 2 hester og endel sauer, han drev ogsaa landhandleri og gjæstgiveri, det sidste blev nedlagt 1856. 1860 fæstet han bort Tretholmen, og samme aar bortforpagtet han til Johan Schuman og hustru en del av gaarden paa 5 aar med ret for Schuman til at fornye forpagtningen 5 aar til. Gift 18. april 1836 med Inger Dorothea Hertz Heiberg, f. paa Selje 27. september 1815, 27. august 1887, datter av sogneprest til Manger Gabriel Heiberg og Mette Cathrine Stub. 10 barn (VII. 1 10). 100

Jacob Severin Kahrs barn: 1. Elisabeth Svanenhjelm Kahrs, f. 1837, 1918, g. Rykken. 2. Gabriel Heiberg Kahrs, f. 1839, 1863, ugift. 3. Mette Cathrine Kahrs, f. 1841, g. Taugle. 4. Ditmar Kahrs. f. 1843, g. Bennetter og Hutchinson. 5. Gerhardine Henriette Kahrs, f. 1845, g. Kristoffersen. 6. Cathrine Kahrs, f. 1847, g. Lavik. 7. Christopher Kahrs, f. 1850, 1895, g. Myklebust. 8. Jacob Theodor Kahrs, f. 1853, g. Hille og Kristensen. 9. Christian Lauritz Kahrs, f. 1856, g. Monsen og Olsen. 10 Ingvald Kahrs, f. 1860, s, a. Floen i Manger. VII. 1. Elisabeth Svanenhjelm Kahrs, f. paa Floen 3. december 1837, paa Bjørgan 24. oktober 1918. Gift 26. juli 1861 med handelsmand og jægtefører Brynild Nielsen Rykken, f. 4. juli 1833, paa Bjørgan 28. februar 1901, søn av Niels og Marthe Rykken i Vikør, Hardanger. Bosat paa gaarden Bjørgan i Namdalen. 9 barn. 1. Nicolay Martin Nielsen, f. 30. november 1861. Bosat i Seatle Washington, Amerika. Gift 1 ) med Ingeborg Anna Eliassen fra Utvorden i Namdalen, f. 11. oktober 1864, 1884. 1 Søn. Gift 2 ) med Inga Wangel Olsen, fra Kristiansand. 3 barn. 101

2. Gabriel Heiberg Nielsen, f. 12. juli 1863. Reiste tilsjøs 18 aar gl. Bosat i Petersborg, Alaska. Ugift. 3. Inger Dorothea Hertz Nielsen, f. 17. juli 1865. Gift 26. december 1889 med kjøbmand Rasmus Pettersen Havsten, f. paa Kaarstad i Nordfjord 19. april 1866, flyttet 26. februar 1889 til Bjørgan i Namdalen. 3 barn. 4. Marthe Marie Nielsen, f. 26. august 1868. Gift 1889 med Edvin Olsen Vik, Sørflatanger, f. 3. september 1869. 4 barn. 5. Jacob Severin Nielsen, f. 12. juli 1870, paa Bjørgan 30. november 1893. 6. Bernhard Marius Nielsen, f. 9. mai 1872, paa Bjørgan 1903. 7. Christopher Johan Nielsen, f. 22. februar 1874, paa Bjørgan 1893. 8. Elisa Christine Nielsen, f. 22. februar 1876, paa Bjørgan 1891. 9. Brynhilda Nielsen, f. 28. august 1878. Reiste til Amerika 1902 og der gift med dekorationsmaler Einar Nilsen, f. i Bergen, son av gasværksarbeider Nilsen og Elisabeth Møldrup. Bosat i Waterbury country, Amerika. VII. 2. Gabriel Heiberg Kahrs, f. 21. december 1839, 3. mai 1863. Utvandret til Amerika hvor han lot sig hverve og faldt i borgerkrigen. Ugift. Om hans deltagelse i krigen skriver hans bror Ditmar i brev dateret 10. august 1896:,, Jeg har liggende foran mig vort regiment nemlig 3die Wisconsins historie og min egen dagbog fra den tid af, som viser at Gabriel H. Kahrs hverved sig i de forenede Staters tjeneste i byen Madison, Wisconsin 21. april 1861 i compagni K under captain William Hawley og Iste lieutnant Theodore Widvey, Norsk og 2den lieutnant Markam Parks. Compagniet blev med 9 andre compagnier organiserede til 3die Wisconsin infanteri regiment og blev sendt fra Staten til aktiv tjeneste 12. juli 1861 under oberst Hamilton og oberstlieutnant Thomas Ruger. Gabriel H. Kahrs var af alle baade officerer og menige anseet som no. 1 i pligttroskab og deltog med hæder i følgende slag: ved Winchester, Virginia 25. mai 1862 under general Banks, ved Cedar Mountains hvor jeg blev saaret den 9. august 1862 under general Pope som overcommandør, ved Antietam Maryland den 17. september 1862 under general Mc. Clellan som overcommandør, ved Chancellorsville, Virginia den 2. og 3. mai 1863 hvor han faldt 3. mai 1863. De officerer han da stod under var captain Markam Parks compagni K oberst William Hawley af 3die Wisconsin regiment. general Thomas Ruger af brigaden, general Williams af divisionen og general Slocum af det 12te corps og general Hooker havde overkommandoen over den derværende armé ved dette slag. Det vilde maaske være i sin orden her for mig at oplyse lidt med hensyn til sammensætningen af den amerikanske armé. Et militær comp. bestaar af omtrent 100 mand, 10 saadanue compagnier er et regiment, fra 3 til 5 regimenter er en brigade, 3 4 brigader udgjør 1 division, 3 divisioner 1 corps og vi havde op til 24. corpser i den sidste krig paa Nordstaternes side. VII. 3. Mette Cathrine Kahrs, f. paa Floen 3. oktober 1841. Gift juli 1867 med Anders Torjusen Taugle, fra Sæbø sogn i Manger hvor hans far var gaardbruker. Han utvandret til Amerika hvor han kalder sig Andrew T. Towley. Deltok 5 aar i borgerkrigen. Siden 1866 farmer i Iowa. 9 barn hvorav 5 er døde. 1. Gabriel Heiberg Towley, f. l0. mai 1868 Gift 1 ) 8. juni 1893 med Elisa Teslow, 9. september 1896. Gift 2 ) 2. juni 1903 med Victoria Ahnen. 2. Jacob Kahrs Towley, f. 30. januar 1872. Gift 24. juni 1902 med Inger Ersland, 3. Ida Johanne Towley, f. 24. mai 1880. 4. Olaf Johan Towley, f. 11. november 1883. Gift 4. juni 1913 med Margarethe Ekeberg. VII. 4. Ditmar Kahrs, f. 27. mai 1843. Han gjorde sin første reise vel 14 aar gl. med skonnert Favoritte av Bergen til Østersjøen. Reiste senere med forskjellige 102

mindre fartøier. I 1860 løp han fra skuten i Randers, Danmark og seilte senere derfra under navnet Peder Jansen. I 1862 lot han sig hverve i Hamburg til den Nordamerikanske marine, kun som halvbefaren paa grund av sin unge alder. Blev anbragt ombord i kanonbaaten Octava, deltok i flere træfninger særlig ved blokaden og bombardementet av Charleston. Ved krigens slutning var han forfremmet til underofficer. Besøkte sine forældre paa Floen høsten 1865 og utvandret til Amerika vaaren 1866. Samme aar blev han i Detroit ansat ombord i toldopsynsskibet Jon Dixon hvor han forblev 2 aar. Senere reiste han paa indsjøerne i trælastfarten, i den sidste tid som fører av skonnert Kap Horn. Drev i 15 aar som farmer i Iowa til 1890, 4 aar som handelsmand, og blev kasserer i State Bank, Iowa. Besøkte sine søskende i Bergen 1907. 1918 var han bosat i Pasadena, Californien, hvor han eier hus. 1919 bosat i St. Jago men eier fremdeles huset i Pasadena. Gift 1 ) 24. april 1870 med Grace Holdworth Bennetter, f. i Bradford, Yorkshire 14. mars 1847, 4. mai 1916. 3 barn (VIII. 1 3). Gift 2 ) i St. Diego, Californien, 2. oktober 1917 med Mila C. Hutchinson, f. 29. november 1875 i Elgin Illinois av skotske forældre. VIII. 1. Sarah Grace Hertz Kahrs, Sadie, f. 24. mars 1871. Gift 4. oktober 1893 med Rollin Beacher Ballard, f. i Neavada Iowa 24. november 1872. Kasserer i State Bank of Rodcliffe, Iowa, bosat i Minneapolis. 3 barn. 1. Emerette Grace Ballard, f. 27. august 1894, 21. mai 1911. 2. James Dilmar Ballard, i. 10. november 1895. Løitnant i amerikansk flyvekorps. 3. Lucie Mary Ballard, f. 24. januar 1898. VIII. 2. Anna Louise Kahrs, f. i Chicago 7. juni 1874. Gift 13. april 1898 med Daniel Clint Johnson, f. i Bloomington, Illinois, 11. august 1865. Grosserer. Bosat i Pasadena, Calefornien. Egteskapet Opløst. 2 barn. 1. Daniel Merryell Johnson, f. 2. august 1900. 2. Grace Genevieve Johnson, f. 16. april 1907. VIII 3. Edmund Severin Ditmar Kahrs, Eddie, f. i Chicago 12. oktober 1875. Gift 22. januar 1899 med Bertha Caroline Ludwig, f. i Hannover, Tyskland 12. mai 1879. Bosat i Iowa. Uten barn. VII. 5. Gerhardine Henriette Kahrs Dina, f. paa Floen 7. august 1845. Da hun var den eneste av døtrene, der blev hjemme hos forældrene hadde hendes far bestemt at hun skulde ha et litet kaar av gaarden, saa meget at hun var sikret et hjem. Det var sat til 1000 kr. pro 5 aar og skulde nydes paa stedet. Kaarbrevet er tinglæst 3. november 1888. Hun reiste imidlertid efter forreldrenes død til Amerika, hvor hun blev gift med en farmer Ole Christoffersen fra Søndfjord. Egteskapet opløst ca. 1906 og hun flyttet til sin bror Christian Lauritz Kahrs. Uten barn. VII. 6. Cathrine Kahrs, f. paa Flóen 25. december 1847. Gift 14. oktober 1874 med Ole Olsen Lavik, f. 15. mars 1850, 25. april 103

1904, søn av gaardbruker i Eksingedalen Ole og Kristine Lavik. Folkeskolelærer i Herlø, de siste 2 aar vaktmester ved Bergens Stiftsarkiv. 3 barn. 1. Kristine Lavik, f. 9. november 1875. Gift 23. september 1900 med Hans Hansen Møvik. Pakmester ved Bergens postkontor. 6 barn. 2. Jacob Severin Kahrs Lavik, f. 15. september 1877. Sersjant i infanteriet, blev 1. september 1916 pakmester ved Bergens postkontor. Gift 16. oktober 1902 med Anna Johannessen, f. 29. januar 1879. Uten barn. 3. Inga Dorothea Hertz Lavik, f. paa Rygland i Herlø 2. februar 1880. Gift 29. oktober 1912 med Jacob Olai Danielsen, f. 2. februar 1880. Manufakturhandler i Bergen. 1 barn. VII. 7. Christopher Kahrs, f. 2. december 1850, 2. december 1895. Ved Jacob Severin Kahrs død blev Floen tilskjøtet Christopher 17. april 1887 for 10.000 kr. og kaar til søsteren Dina. Før den tid drev han i mange aar Sønmørsfiske. Han var meget interesseret i skyttersaken, var medlem av Manger Skytterlag og tok præmier der. Han hadde syn for nytten av nyere arbeidsmetoder, han var saaledes den første mand i Manger der anskaffet slaamaskin og separator. Floen var i god hævd i hans tid og han lot flere rydningsmænd nedsætte sig paa øen. Christopher Kahrs var en dygtig sjømand, seiler og svømmer. Desværre stolte han formeget paa sin færdighet og i en orkanagtig storm kuldseilte han Christopher Kahrs. da han skulde sætte over Helleosen til sit hjem. Han og hans ældste datter der var med kom begge bort og blev aldrig gjenfundne. Han skildres som en staut og vakker mand av middels høide. Gift 1 ) 25. juni 1885 med Marthe Jacobsdatter Myklebust, f. 3. november 1858. 2 barn. (VIII. 1 2). Gift 2 ) 16. oktober 1893 med Anne Jørgine Myklebust, f. 10. december 1869, begge døtre av gaardbruker paa Herø, Sønmør, Jacob Isaksen Myklebust og Karen Carlsdatter. 2 barn (VIII. 3 4). Anne Jørgine Myklebust blev senere gift med Ludvig Nyhammer, de utvandret 1905 til Amerika og bosatte sig i Tacoma, hvor Nyhammer aaret efter omkom ved en jernbaneulykke. VlII. 1 I. Mette Cathrine Kahrs, f. 28. november 1885, 2. december 1895, druknet sammen med faren. VIII. 2 I. Karen Marie Kahrs, f. 13. august 1887. Bosat i Amerika og gift der. VIII. 3 II. Marthe Johanne Kahrs, f. 18. mars 1894. Bosat i Amerika og gift der. VIII.4 II. Jacob Ingemann Kahrs, f. 13. juli 1895. Bosat i Amerika. Ugift. VII. 8. Jacob Theodor Kahrs, f. 10. januar 1853. Han blev sat i skomakerlære hos Hovland i Hollændergaten og efter endt læretid reiste han 1870 til Kjøbenhavn paa faget. Begyndte egen forretning 1881 paa 104

Smørsalmendingen, flyttet senere til Strandgaten og Markeveien. Han var blandt de brandlidte 1916. Gift 1 ) 3. mai 1885 med Oline Karine Hille, f. 9. januar 1858, 17. mai 1892, datter av noteier Absalon og Oline Hille fra Bergen. 4 barn (VIII. 1 4). Gift 2 ) 24. april 1896 med Charlotte Marit Kristensen, f. 6. juli 1860, 12. oktober 1901, datter av skomakermester i Bergen Kristen Kristensen og Anna Hansen. 2 barn (VIII. 5 6). VIII. 1. Lauritz Johan Heiberg Kahrs, f. 19. februar 1886. Han begyndte 3. november 1900 i guldsmedlære hos Johan Koren Dahl, var der i 4 aar, arbeidet senere som svend i Bergen, Kjøbenhavn, Tønsberg, Kristiania har nu været ca. 17 aar hos guldsmed K. Hestenæs i Bergen. Borgerskap som guldsmed 23. mars 1917. Indehar præmier for kapseilads. VIII. 2. Astrid Kathrine Hille Kahrs, f. 7. december 1887. Ansat juli 1916 som kassererske i firma Døsvig & Galtung, Bergen. VIII. 3. Harald Rosenkrantz Kahrs, f. 4. juni 1890, 13. mai 1919. November 1905 begyndte han i skomakerlære hos sin far. Efter endt læretid arbeidet han som svend hos forskjellige mestre. Avla svendeprøven 1916, gjennemgik en handelsskole 1917 18. VIII. 4. Sverre Svanhjelm Kahrs, f. 15. april 1892. Han er utlært som bygningssmed 1910 i Bergen. 13. april 1912 reiste han til Amerika og arbeidet 7 aar som farmer i Hubbard Iowa. Lot sig hverve som Skomaker Jacob T. Kahrs. soldat 25. mai 1918 og blev sendt til fronten i Frankrig juli s. a., stationeret i Elsas. Entlediget 5. juni 1919 og tilbragte vinteren efter i Norge. I april 1920 reiste han tilbake til Amerika og er bosat i Iowa FaIls, Iowa. Gift i Bergen 15. mars 1920 med Margit Kristofa Torkildsen, f. 9. september 1895, datter av fabrikarbeider Mons Torkildsen og Elisa Halvorsen. 1 søn. IX. 1. Harald Kahrs, f. i Iowa 31. mai 1922. VIII. 5. Øistein Kristensen Kahrs, f. 8. januar 1897. Han gjennemgik en handelsskole 1911 12 og blev s. a ansat paa firma Bjørneseth & Co.s kontor, hvor han blev til han 5. mai 1921 utvandret til Amerika. Læser for nærværende (vaar 1923) ved det theologiske fakultet i Evanston, Illinois. VIII. 6. Lina Serenne Kahrs, f. 28. mai 1898. Hun har elever i musik og steller huset for sin far. VII. 9. Christian Lauritz Kahrs, f. 5. mai 1856. Sin første reise gjorde han 18 aar gammel med D/S Saga paa Middelhavet. Reiste derefter med fuldriggeren 105

Fredrik Stang og bark Pæsident Harbitz av Bergen. Tok styrmandseksamen 1878 og reiste siden som styrmand med Saga. Utvandret til Amerika 1883 og reiste paa indsjøerne i trælastfarten. Sluttet sjøen 1890 og bosatte sig paa en farm nær Hubbard, Iowa. Der var han til 1914, da han flyttet til Story City, Iowa, en landsby paa ca. 2000 indbyggere. Var hjemme i Norge 1887 og 1904. Gift 1 ) 20. december 1888 med Caroline Dorothea Monsen (Munson), f. i Iowa av norske forældre 20. januar 1862, 25. juli 1894. 3 barn (VIII. 1 3). Gift 2 ) 14. oktober 1896 med Marie Olsen, f. i Tromsø 4. juli 1850. VIII. 1. Hilda Cathrine Kahrs, f. i Hubbard 2. november 1889. Gift 30. august 1911 med Fred. Peterson, f. i Hampton Iowa av danske forældre. Bosat paa en frugtfarm i nærheden av Vancouver Washington. 5 barn. 1. Laurette Rosella Caroline Peterson, f. 12. september 1912. 2. Marie Elisabeth Peterson f. 5. september 1914. 3. Homer Kahrs Peterson f. 7. december 1917. 4. Howard Munson Peterson f. 25. mars 1921. 5. Ruben Edgar Peterson, f. 24. oktober 1922. VIII. 2. Jacob Severin Kahrs, f. 23. mai, 9. juni 1891. VIII. 3. Dorthe Johanne Kahrs, Dora, f. 25. oktober 1892. Gift 20. februar 1917 med Christian Leerberg, f. i Slesvig, Danmark. De er bosat paa hendes fars farm, Locrust Lawn Farm. 2 barn. 1. Hjalmar Leerberg f. 9. decemher 1918. 2. Carolyn Peruvia Leerberg f. 16. oktobcr 1920. VII.10.Ingvald Kahrs, f. i august 1860, s. a. VI.5. Elisabeth Svanenhjelm Kahrs, (datter av Ditmar Kahrs, side 92), f. i Tellevigen og hjemmedøpt 24. februar, daapen konfirmert i Hammer kirke 13. juni 1819, i Bergen 27. mars 1887. Gift 9. august 1837 med examinatus juris, skolelærer Erik Jørgen Bolstad, f. i Nordfjord 1808, 1854. Han kjøpte Alverstrømmen gjæstgiveri og handelssted m. m. paa auktion sin svoger Christopher Kahrs (side 92) for 4000 spd. Skjøtet er dat. 4. april 1850. Eiendommen var da sterkt beheftet. 1851 blev Kongsøen frasolgt for 555 spd. og 20. december 1855 solgte Bolstads arvinger Alverstrømmen ved auktion til Johan C. Harmens for 4000 spd. Elisabeth S. Kahrs skulde uden hensyn til økonomisk stilling erholde 4 portioner à 100 kr. aarlig af legatet saa hun lever. (Av statutterne for Henrik Martin Fleischers og hustru Johanne Jacobia, f. Kahrs legat til fordel for trængende i hans fødeby). Sønnen paraplymagcr Bolstad har malerier av sine forældre. 9 barn hvorav 7 kjendes. 1. Elisabeth Svanenhjclm Bolstad, Hjelma, f. 29. august 1837, 19 aar g!. 2. Jørgen Bernhardus Bolstad, f. 15. mai 1839, før han kom til kirke. 106

3. Jorgine Bertine Bolstad, f. 8. juni 1841 Gift med bundtmaker Hammerstad. De utvandret til Qvebec hvor hun døde. 5 barn, der alle er døde. 4. Ditmar Kahrs Bolstad, f. 12. august 1842. Sjømand. Han reiste 1862 fra Norge og har siden ikke været her. Det sidste man hørte fra ham var et brev til hans morbror Jacob Severin Kahrs et par aar efter, hvori han fortæller at han hadde forlist og var i Valparaiso, han spør efter sin mor da han har skrevet uten at faa svar. 5. Johan Sigfrid Cammermeyer Bolstad, f. 29. juli 1843. Sjømand. Tok styrmandseksamen 1872 og fór mest paa Italien og Rusland. Sluttet sjøen, blev paraplymaker og løste handelsbrev 1882. Gift 1 ) 19. april 1884 med Johanne Henne, f. 1862, 19. september 1885. 1 datter Gift 2 ) 16. december 1892 med Maria Andersdatter Sætre. f. 18. oktober 1870. 2 barn. 6. Ericka Elisabeth Bolstad, f. 14. janucr 1847, ung. 7. Fritiof Bolstad, f. 1849, dpt. i Domkirken 26. september, ung-. V.7. Anne Sophie Kahrs, (datter av stadshauptm. Christopher Kahrs, side 91), f. 3., dpt. i St. Mariakirken 7. februar 1787. (Fad.: Sr. jacob Busch, Petter Heyberg, Jacob Peter Schneider, mad. Eggerking stadshauptmand Eggerkings ehefrau, mad. Helmers Hinrich Helmers eheliebste). 21., begr. 27. mai 1788 i St. Mariakirken under stolene. V.8. Anne Sophie Kahrs, f. 6., dpt. i St. Mariakirken 11. mars 1789. (Fad.: mad. Anne Sophie Wiese jun., jomf. Elsebe Prag, Hr. Doctor Fischer, Hans Hinrich Harmens). Konfirmeret 1ste søndag efter Paaske 1804, 15. december 1848, begr. Nykirkeg. Ved samfrændeskiftet, som Anne Sophies mor holdt efter hendes far, blev hun tilskjøtet gaarden Remme i Allenfit Skibrede av skyld ½ løb smør, 3 mk. mel. Efter sin mor arvct hun i 1820 4439 spd. Gift i huset 6. mai 1806 med Johan Henrich Harrje, f, 28. december 1776 paa Remme ca. 1851, begr. ved Alversund kirke, søn av kjøbmand Ahlert Harrje og Elisabeth Christine Bischoff. Kirkeforstanderens regnskap utviser at der i anledning dette egtepars kirkegang første søndag efter vielsen betaltes til Tyskekirken for alterets vokslys med festplater og festflor 10 rd., for fløielet paa alteret 4 mark og for det beste klæde paa prædikestolen 1 rd. Johan Henrich Harrje tok borgerskap i Bergen 7. november 1805 og var kjøbmand paa Petanebryggen, til han fiyttet til Remme og bosatte sig der. Skiftet efter begge egtefeller er sat i Bergen 29. april 1852. Boets samlede indtægt var 4648 spd., der blev intet tilovers til uprioriterte kreditorer. Gaardene Remme og Nore Soltvedt blev solgt til konst. lensmand Knud Geelmuyden for 2752 spd. Desuten eiet de hus i Bergen 1 rode nr. 6 (Nordnæsgaten 29). 2 barn. 1. Christopher Kahrs Harrje. f. 9., dpt. i 23. december 1814, 27. juni 1819, begr. i Nykirken. 2. Ahlert Hanje, f. 9., dpt. 30. januar 1820, 13. juli 1841, begr. i Nykirken. Ugift. Reiste som cargadør paa Rusland. V. 9. Peter Nicolaus Kahrs, f. 2., dpt. i St. Mariakirken 8. mars 1790. (Fad.: Mad. Johanne Ibsens, jungfr. Mette Stuwitz, Gerdt Hagelsten, Henrich Joachim Møller, Johan Schuman, Albert Mohn). 4., begr. 13. april 1790. 107

V. 10. Christopher Kahrs, (søn av stadshauptmand Christopher Kahrs, side 91), f. 7., dpt i St. Mariakirken 15. mars 1792. (Fad.: mad. Cappe, jungfr. A. E. Mohn, Stadshauptm. Ameln, Hr. Claus Krohn, Johan Didrich Behrends). paa Toftegaard 20. juli 1867. Som ganske ung blev han sendt til utlandet for sin utdannelses skyld og var borte i flere aar. Ved samfrændeskiftet efter hans far 9. mai 1811 blev Christopher tildelt Fedje ø med alle bruk og Toftegaard eller Kvalvaag av skyld 1 1øb smør, 1 tønde malt, begge i Lindaas skibrede. Fedje var bortbygslet, til det hørte handelsrettighet Han løste borgerbrev som handelsmand 7. april 1812. Aaret efter, 4. februar, solgte hans mor ham Austreim kirke, der igjen blev utlagt til Christophers barn ved skifte efter første hustru i 1840. Paa skiftet efter hans mor blev han tildelt part i gaardene Homlesund, Søndre Tvedt og Warøen i Sartor skibrede, Austreim i Lindaas og Landeraae i Waag foruden Lyststedet Mayberg. Ialt værdi og kontanter til 8878 spd. 84 sk. Christopher Kahrs tok fast bopæl paa Toftegaard og bortforpaktet de andre eiendomme. Han drev handel baade der, paa Fedje og i Kiilstrømmen, desuten handel med fiskevarer paa Sogn og hadde sin egen bomseiljagt Holmengraa til transport av sine varer. Til denne bedrift holdt han gesel paa Fedje. Paa Toftegaard var der bødkerverksted 108 Proprietær Christopher Kahrs. som blev holdt i drift aaret rundt og hvor al nødvendig tøndeemballage blev forarbeidet Desuten hadde han handelsforbindelse med utenlandske fartøier, der kom indom handelsstedet for at proviantere. Her foregik da en utstrakt byttehandel og Kahrs førte saa de forskjeilige varer til handelshusene i byen. Dengang skulde alle varer, der førtes til byen, fortoldes og det var rimelig at smugling florerte, og smugling blev i de dage like meget betragtet som en fornøielig sport som en chanse i økonomisk vinding. Christopher Kahrs hadde mange livlige historier at fortælle, om sine erfaringer paa det omraade. Paa Toftegaard var der ikke skog, kun enkelte birketrær hist og her og smaakrat omkring paa haugene. Det karakteristiske for Toftegaard i gamle dage var en lang og høi alle der gik fra huset og ned til bryggen. Alléen var sammensat av forskjellige træsorter som asp, ek, rogn, birk og var allerede i Christopher Kahrs tid meget gammel og det er ukjendt, hvem der har plantet den. I alléen var nedlagt stenheller fra huset til bryggen og bryggen var stenlagt paa samme maate. Gaardens vaaningshus laa vakkert til paa en skanse, hvorfra der var utsigt over leden baade nord og sydover og var en stor enetages hvitmalet bygning med ark, loft og kjelder. I lste etage var 3 store og høie stuer, hvis vægge var betrukket med tapet, samt kjøkken, gang m. v. Det var storstue, dagligstue og spisestue. Storstuen var meget pen med sine stoppede birketræmøbler be-

trukket med blaa silkedamask. Der var 2 store speil i forgyldte rammer, 2 spillebørd i mahagni og en stor lysekrone. Paa væggene hang landskapsbilleder og malerier av fyrstelige personer tildels i legemsstørrelse. Dagligstuen og spisestuen var enklere møbleret. I dagligstuen stod klaveret, en sekretær og endnu et mahogny spillebord. Loftet var indredet til 2 store saler med kammers paa hver side. Paa vestsiden av vaaningshuset ca. 20 m. borte stod den saakaldte Tingstue. Det var en større bygning indeholdende foruten tingstuen et stort værelse handelsbod, bakeri, bryggerhus og drengestue. Tæt ved paa sydsiden stod det store 2 etages høie stabur paa 6 massive stolper. Paa vaaningshusets østside var det saakaldte Smaahus, en liten enetages bygning, der brugtes til kontor for lensmanden og sorenskriverens kontorister under tingmøterne. I den bygning var ogsaa soverum for alle disse personer. Alle disse bygninger var indhegnet til et gaardstun og 2 store porter en paa nord- og en paa sydsiden dannet indgangen til tunet. Uthusene utgjorde fjøsog laavebygning og 5 andre bygninger nede ved sjøen, nemlig sjøbod, baatnøst, torvhus, bødkerverksted og smie. Paa tunets nordside var en karusdam og nede ved sjøen en fiskedam, saa man naarsomhelst hadde fersk fisk til bordet. Saavidt vites er ingen av gaardens bygninger bevaret og der findes neppe noget billede av stedet fra den gang. I 1830 40 aarene holdtes husjomfru, 3 piker, 3 drenge og tildels huslærer. Desuten var der 6 husmænd under Toftegaard, der hadde vanligt pligtarbeide. Gaardens besætning var 11 melkekjør, endel ungfæ, 1 hest, 20 sauer, 20 høns og 10 ænder. Hver vaar og høst holdtes ting der varte i flere dage. Da var øvrigheten forsamlet med sorenskriveren i spissen, skriverens fuldmægtig med 2 kontorister, fogden med 2 kontorister samt lensmand og presterne. Om sommeren var der session med krigskommissæren, 1 1øitnant og flere underofficerer. Sorenskriver Bøgh skildrer Christopher Kahrs, Toftegaardsbasen som han kaldtes, som en ganske liten mand med livlige trillende runde øine og med præget av gammeldags belevenhet over sit væsen. Han hadde i sin tid været en rik mand og efter forholdene derute en stor gaardeier, nu sat han som velholden kaarmand og levet paa minderne fra sin storhets dage. Han fortalte historier og skrøner fra de dage, da han færdedes i utlandet i sus og dus med de store og bl. a. duellerede med Ponte Corro i Hamburg. Han mente endnu at være en stor sælhundjager og var ikke uvillig til at efterkomme en opfordring til at vise sine jægerøine. Han kunde da gi sine runde, blanke øine et høist truende uttryk og faa dem til at rulle rundt i hodet paa en skrækindjagende maate, der gav den gamle mand et meget fornøieligt utseende. At han ogsaa hadde dyrket blidere kunster viste han, naar han satte sig til pianoet og med sine nu stive fingre spilte en gammel menuet eller vals. Husene paa Toftegaard siges at være bygget av Danchert Heiberg, f. 1735, 1795. Han eiet gaarden ialfald 1774. Ved skjøte av 5. april 1850 kjøpte Johan A. H. Steineger Toftegaard for 3000 spd. og kaar og ophold for Christopher Kahrs. Steineger mente at bygge en benmølle ved sjøen drevet av strømmen, og for at bygge den hugget han alléen ned og rev op stenhellerne. Imidlertid fik han ikke den tilslutning til sit forehavende som han hadde ventet og der blev intet av møllen. Steineger beholdt Toftegaard til 1857, da skiftet den eier og i 1866 blev den delt 109

i 2 bruk og atter solgt og paa det ene bruk rykket Christophers sønnedatter ind som husmor. I 1892 blev begge bruk alter delt, men paa de fleste sitter endnu efterkommere av Toftegaardsbasen. Gift 1 ) paa Lindaas prestegaard 27. september 1811 med Øllegaard Meyer, dpt. 28. september 1792, 12. april 1839, datter av sogneprest til Lindaas Arnold Meyer og anden hustru Kirsten Castberg Jæger. 5 barn (VI. 1 5). 9. mai 1840 blev skiftebrevet efter Øllegaard Meyer tinglæst og da blev Toftegaard takseret til 4200 spd. Sønnen Christen fik 979, døtrene Catharina Elisabeth og Øllegaard fik hver 514 spd. De to ældste sønner hadde faat sin morsarv i Fedje. Gift 2 ) 26. april 1841 med Anne Tobine Hansen, paa Toftegaard 11. mars 1849, begr. ved Østreim kirke 36 aar g1. Hendes forældre var fra Kristiansand. 6 barn. (VI. 6 11). Christopher Kahrs, Toftegaards barn: 1. Christopher Kahrs, f. 1818, 1874, g. Daae. 2. Arnold Meyer Kahrs, f. 1820, 1897, g. Opdahl. Side 113. 3. Catharina Elisabeth Kahrs, f. 1823, 1893, g. Svendsen. Side 116. 4. Christen Castberg Kahrs, f. 1825, 1899, g. Meyer. Side 117. 5. Øllegaard Kahrs, f. 1832, g. Daae og Frøiseth. Side 119. 6. Christophine Kahrs, f. 1840, 1901, g. Kaysen. Side 121. 7. Mathilde Kahrs, f. 1842, g. Meyer. Side 12l. 8. Ahlert Kahrs, f. 1843, 1867, ugift. 9. Julius Kahrs, f. 1844, 1922, g. Frentz og Schmidt. Side 122. 10. Cathinka Kahrs, f. 1846, g. Jansen. 11. Teodora Kahrs, f. 1848, g. Wærnæs og Julsrud. VI. 1. Christopher Kahrs, f. paa Toftegaard 6. april, s. d. hjemmedøpt, daap konfirm. i Lindaas kirke 11. mai 1818, paa Fedje 17. juli 1874. Ved skjøte av 12. oktober 1839 sælger hans far Fedje ø med tilliggelse til ham og hans bror Arnold Meyer Kahrs for 3100 spd. Deres mor var da netop død, og da kun de 3 yngste barn faar pant i Toftegaard for sin morsarv, er vel de to ældstes utlagt i Fedje. Oprindelig hørte der handelsret til Fedje, stadshauptmand Kahrs hadde erhvervet retten 1799, samtidig som han kjøpte Fedje, der kaldtes fiskeleie ; men i 1804 blev handelsretten overført til Toftegaard og først 30. juli 1813 fornyet 12. mai 1820 blev der bevilget ret til kræmmerhandel ogsaa paa Fedje. Christopher Kahrs paa Toftegaard brugte begge handelssteder til 3. mai 1842 da han ogsaa overdrog handelsretten paa Fedje til sønnerne Christopher og Arnold. 1853, 30. april, kjøpte disse 2 brødre Austreim kirke av sin far for 200 spd., samme dag skjøter de kirken til Austreim sogns almue. 1839, 12. oktober, kjøpte Christopher og Arnold ved auktion ogsaa Fedje kirke, antagelig ogsaa av sin far, i forbindelse med skiftet efter Øllegaard Meyer, i 1854 solgte de kirken til almuen for 100 spd. 14. juli 1859 delte Christopher og Arnold bruket Kræmmerholmen i 2 like store dele og Arnold solgte sin part derav, mens de beholdt eiendomsretten til de andre bruk, der alle var bortforpaktet, til 1875, 3. april, da Christophers enke og Arnold solgte alt til Fedje torvkompagni for 14000 spd. Igjen var bare Christophers part av Kræmmerholmen med tilliggelser. Gift 31. oktober 1842 med Karen Andrea Daae, f. 29. mars, dpt. i Lindaas 110

kirke 3. april 1817, paa Fedje 18. december 1895, datter av Hans Engel Daae paa Frøiset i Lindaas og Sygni Hognesdatter Riisnes. 6 barn (VII. 1 6). Christopher Kahrs 6 barn: 1. Arnold Meyer Kahrs, f. 1843, s. a. 2. Hans Andneas Kahrs, f. 1844 g. Rambjørg. 3. Øllegaard Kahrs, f. 1846. 1893, g. Brügger. 4. Sine Elisabeth Kahrs, f. 1849, g. Birkeland. 5. Alette Marie Kahrs. f. 1853, g. Børilden. 6. Christopher Kahrs. f. 1858, g. Opdal. VII.1. Arnold Meyer Kahrs. f. paa Fedje 3., 18 juni 1843. VII.2. Hans Andreas Kahrs. f. paa Fedje 9. oktobcr 1844. Han fik 8. april 1875 skjøte paa det bruk hans mor eiet i Kræmmerholmen for 600 spd. og kaar til hende. Han bruker desuten Ersholmen og Børen. Gift 11. juni 1876 med Sigrid Rambjør, f. 1. november 1845, 1 juli 1916, datter av Baste Eriksen og Brita Guttormsdatter Rambjør. 4 barn (VIII. 1 4). VIII. 1. Christopher Kahrs. f. 27. mai 1878. Fisker og gaardbruker paa Kræmmerholmen. Gift 10. august 1901 med Malene Kvalvaag, f. 6. november 1879, datter av Mikkel og Ingeborg Kvalvaag, gaardbruker paa Kvalvaag i Lindaas. 6 barn (IX. 1 6). IX. 1. Anna Sofia Kahrs, f. 25. november 1901. IX. 2. Hans Christopher Kahrs, f. 13..iuni 1903, 27. april 1909. IX. 3. Ingolf Monrad Kahrs, f. 25. mars 1905. IX. 4. Arnold Kahrsberg Kahrs, f. 24. mars 1907. IX. 5. Kristofa Margrete Kahrs, f. 16. januar 1909. IX. 6. Hans Andreas Kahrs, f. 15. mai 1911. VIII. 2. Bertine Bergitte Kahrs, f. 15. januar 1880. Gift 8. juli 1912 mcd Lars Sellevold, f. 1. juli 1871, søn av gaardbruker Rasmus Larsen Sellevold og Malenc Olsdatter Hundven. Garver og gaardbruker paa Sellevold i Alversund. 2 barn 1. Herman Andreas Kahrs Sellevold, f. 17. juli 1913. 2. Sverre Haakon Sellevold, f. 3. november 1920. VIII. 3. Karen Andrea Kahrs. f. 20. oktober 1881. Gift 20. august 1905 rned Mikkel Lokøen, f. 27. august 1878, søn av fisker og gaardbruker Anders Nilsen Lokøen og Gurine Mikkelsdatter. Han har været fører av redningsskjøiterne Christian Børs og Bergens Kreds, nu fisker og gaardbruker paa Lokøen. 2 barn. 1. Sigrid Mikkelsdatter Lokøen, f. 15. jannar 1911. 2. Aslau Gurine Mikkelsdatter Lokøen, f. 19. februar 1913. VIII. 4. Herman Andreas Kahrs, f. 26. ianuar 1884, 1. mai 1912. Han utvandret til Amerika og blev formand ved en skogbedrift i Oregon. Under skoghugst faldt et stort træ over ham og dræpte ham paa stedet. 111

VII. 3. Øllegaard Kahrs, f. 24. juni 1846, 24. august 1893. Gift 23. juni 1866 med Michael Brügger, f. 23. november 1844, søn av Hans Andreas Brügger og Guri Hansdattcr Høsteland. Ved skjøte tinglæst 23. november 1865 kjøpte Michael Brügger halve Toftegaard for 1250 spd. 1892 blev gaarden atter delt og bruk nr. 3 solgt til Øllegaards yngre bror Christopher. 6 barn. 1. Karen Andrea Brügger, f. 4. februar 1868. Gift 1. mai 1892 med Ludvig Ludvigsen Daae, f. 3. december 18618. Lods og gaardbruker paa Toftegaard. 8 barn. 2. Gusta Lovise Brügger, f. 28. juni 1872. Gift 1900 med Peder Johan Langeland, f. 16. mars 1872. Fisker og gaardhruker paa Fedje. Uten barn. 3. Hans Andreas Brügger, f. 28. februar 1875. Gaardbruker paa Toftegaard. Gift 1898 med Mikolena Reinholtsdatter fra Austreim. f. 16. juli 1876. 6 barn. 4. Kristoffer Konrad Brügger, f. 13. november 1877. Sjømand. i Amerika 12. december 1906. Ugift. 5. Øllegaard Marie Brügger, f. 27. september 1886. Gilt 1908 med Elias Mikal Olsen Sætre, f. 1. august 1885. Lods og gaardhruker paa Solen i Austreim 4 barn. 6. Karl Daniel Brügger, f. 11. november 1889, 3. mars 1919. Fisker. Forliste med sin motorbaat (Fiskefartøi) paa Feieosen under en orkan. Den øvrige besætning paa skjøiten blev reddet. Gift 1917 med Nella Marie Jonasdatter Daae, f. paa Toftegaard 1. januar 1896. 1 barn. VII. 4. Sina Elisabeth Kahrs, f. 13. mars 1850. Gift 15. juni 1872 med kirkesangcr Mons Birkeland, f. 12. mars 1844, 30. november 1896, søn av Jon Johannesen og Kari Eriksdatter Birkeland. Kirkesanger i Bremnæs, Søndhordland. 9 barn. 1. Kristoffer Andreas Kahrs Birkeland, f. 14. mars 1873, 17. februar 1900. Styrmand. Omkom paa reise fra England til Stavanger. Ugift. 2. Kaspar Johan Birkeland, f. 12. mars 1874. Gaardbruker paa Fitjar. Gift 1907 med Brynhilde Naatland. 5 barn. 3. Karen Andrea Birkeland, f. 25. oktober 1878. Ugift. 4. Herman Olai Birkeland, f. 1. april 1881. Gaardbruker paa farsgaarden Habbestad i Bremnæs. Gift 1916 med Anna Aarthun fra Aakre. 2 barn. 5. Kari Sofie Birkeland, f. 30. august 1883. Bosat i Bergen. Ugift. 6. Hanna Lovise Birkeland, f. 4. september 1885. Bosat i Bergen. Ugift. 7. Martha Elisabeth Birkeland, f. 29. juli 1887. Bosat i Bergen. Ugift. 8. Hans Murtin Birkeland, f. 19. december 1890, april 1912. Omkom ved Titanic s forlis paa reise til Amerika. Ugitt. 9. Henrik Daae Birkeland, f. 29. juni 1894. Kontorist ved Bergens Elektricitetsverk. Ugift. VII. 5. Alette Marie Kahrs, f. 24. november 1854. Gift 16. juli 1878 med Mikal Eriksen Børilden, f. 15. december 1846. Gaardbruker paa Koppen, Fedje og bruker Koppen som familienavn. 8 barn. 1. Karen Andrea Koppen, f. 2. fcbrnar 1878, 27. mars 1903. Gift 1902 med Anders Gumundsen Rongsvaag, f. 29. angust 1869. Fisker og gaardbruker paa Fedje. 1 barn. 2. Edvard Andreas Koppen, f. 26. november 1881. Snekker og fisker paa Fedje. Gift 27. april 1907 med Martha Toft, f. 27. oktober 1888 fra Sletten i Lindaas. 7 barn. 112

3. Kristoffer Koppen, f. 20. september 1884. Utvandret til Amerika. Bosat Portland, Oregon, og gift 1917 med en amerikansk dame. 2 barn. 4. Hans Mikal Koppen, f. 19. jllni 1887. Utvandret til Amerika. Bosat Portland, Oregon, og gift 1919 med en amerikansk dame. 1 barn. 5. Severin Koppen, f. 26. juli 1890, 17. august 1913. Smed. Ugift. 6. Enga Koppen, f. 8. mars 1894. Utvanclret til Californien. Ugift. 7. Karstein Kahrs Koppen, f. 10. mai 1896, 28. november 1916. Snekker. Ugift. 8. Øllegaard Koppen, f. 12. april 1899. Gift 12. mai 1920 med Martinus Andreassen, f. 1. april 1898. Bosat paa Fedje. Fisker. Uten barn. VII. 6. Christopher Kahrs, f. 13. september 1858. Ved skjøte tinglæst 1. november 1879 kjøpte han bruk nr. 3 i Toftegaard for 2500 kr. av Michael Hansen Brügger. Gift 24. juni 1882 med Martha Maria Opdal, f. 16. oktober 1862, datter av lods og gaardbruker Henrik Opdahl og Siri Rasmusdatter. 3 barn (VllI. 1 3). VIII. 1. Karen Andrea Kahrs, f. 9. august 1884. Gift 24. juni 1909 med Severin Sjursen Sæthre, f. 5. fcbruar 1883, søn av Sjur Johannesen og Severine Lassesen. Fisker og gaardbruker paa Hopland i Austreim. 5 barn. 1.Solveig Sofie Sæthre, f. 23. februar 1910. 2. Kristoffer Kahrs Sæthre, f. 3l. mai 1911. 3. Sigrid Aslaug Malene Sæthre, f. 20. august 1916. 4. Svanhild Lilly Henriette Sæthre, f. 21. mars 1919. 5. Alf Sverre Sæthre, f. 17. oktober 1921. VIII. 2. Martha Maria Kahrs, f. 20. oktober 1887. Gift 27. september 1911 med Ludvig Sæthre, f. 24. juli 1882, søn av Martinus Karlsen Sæthre og Johanne Larsen. Bankkasserer og gaardbruker paa Sæthre i Austreim. 3 barn. 1. Margit Johanne Sæthre, f. 6. februar 1913. 2. Alma Sæthre, f. 7. april 1916. 3. Laura Margrethe Sæthre, f. 23. mars 1919. VIII. 3. Henrik Kristoffer Kahrs, f. 29. juli 1895. Fisker og gaardbruker paa Toftegaard, bruker parcellen Træet. Gift 24. juni 1916 med Astrid Daae, f. 14. februar 1896, datter av snekker og gaardbruker paa Frøiseth Henrik Daae og Thea Haakonsen. 3 barn (IX. 1 3). IX. 1. Haldis Kahrs, f. 13. mars 1917. IX. 2. Haakon Karstein Kahrs, f. 30. august 1918. IX. 3. Trygve Kahrs, f. 27. april 1920. VI. 2. Arnold Meyer Kahrs, (søn av Christopher Kahrs paa Toftegaard, side 108), f. 13. mai, daab konfirm. i Austreim kirke 11. juni 1820, i Eivindvik 19. oktober 1897. Han var gaardbruker og handelsmand paa Fedje sammen med sin ældste bror Christopher til de i 1859 delte bruket Kræmmerholmen. Arnold solgte sin part og flyttet til Grytten gaard i Gulen som han hadde kjøpt ved skjøte av 31. 113

oktober 1856. Der blev han boende, drev sin gaard og passet sine forretninger, men deltok ikke i det offentlige liv. Gift 17. juni 1841 med Ottine Gunhilde Opdahl, f. 6. april 1816, 28. juli 1900, datter av lensmand i Balestrand John Opdahl og Marthe Marie Moss fra Kongsberg. 4 barn (VII. 1 4). VII. 1. Anne Sophie Kahrs, f. 22. oktober 1842. Utvandret 1869 til Amerika og gift der 15. oktober 1869 med Johannes Tackle, prest i Oakland, Californien. 1. Bertha Gerdis Tackle, f. 18. august 1870. Ansat i et off. kontor. 2. Arnold Johan Tackle, f. 16. juli 1874. Ingeniør. 3. Otto George Tackle, f. 9. februar 1876. Ansat i postetaten. 4. Claus Bernhard Tackle, f. 8. december 1878. Handelsmand. Kjøbmand John Opdahl Kahrs. Arnold Meyer Kahrs. VII. 2. John Opdahl Kahrs, f. paa Fedje 4. oktober 1851, i Bergen 10. april 1902. Som ganske ung kom han i sin farbror Christen C. Kahrs kortevareforretning som han overtok 5. oktober 1881 og drev til 1892. I 1897 stiftet han og stod som teknisk leder av Bergens Træskofabrik Ltd. med kontor i Bergen og fabrik i Sellevaag, Gulen herred i Sogn. Gift 9. september 1880 med Magdalene Elisabeth Krøpepelien Voss, f. 21. april 1852, i Kristiania 13. december 1915, datter av sogneprest Joachim Simon Voss og Anne Sophie Beyer Meyer. Efterat hun blev enke drev hun mange aar pensionat i Bergen. 3 barn (VIII. 1 3). VIII. 1. Otto Arnold Kahrs, f. 21. juni 1883. Student fra Hambros skole 1901, uteksamineret fra Bergens tekniske skole 1903, diplomeksamen ved Kgl. Techn. Hochschule zu Berlin i Charlottenburg 1907. Begyndte egen forretning i Bergen 1909, avdelingschef for salgskontoret hos I. & A. Jensen og Dahl, Kristiania 1909 10, i hvilken tid forretningen i Bergen fortsattes med bestyrer. Gik tilbake til 114

sin forretning høsten 1910. Flyttet hovedkontoret til Kristiania 1912. 1. august 1917 gik forretningen over til kommanditaktieselskap, hvilket firma traadte i frivillig likvidation 1. september 1921. Likvidationen avsluttedes med overskud december 1922. Forretningen omfattet i det væsentlige al slags teknisk behov for skibe, specialitet skibs dieselmotorer og dieselmotorskibe samt til begyndelsen av 1920 automobiler. Denne del blev da utskilt som eget aktieselskap. Filialen i Bergen er i den senere tid drevet som eget aktieselskap, først under navnet Otto Kahrs Avdeling Bergen A/S, siden Otto Kahrs A/S. Ugift. VIII. 2. Joachim Fredrik Voss Kahrs, f. 4. juli 1884. Han tok avgangseksamen fra Bergens Handelsgymnasium 1901. Efterat haværet ansat en tid hos Bjørneseth & co. utvandret han til Britisk Syd Afrika, hvor han bodde siden, væsentlig beskjæftiget med diamantgrubedrift. VIII. 3. Sophus Kahrs, f. 24. august 1886. Han reiste tilsjøs i 16 aarsalderen og passerte de forskjellige grader, tok styrmand- og skippereksamen samt høiere skippereksamen. Førte sommeren 1915 et Kristianiaskib som blev sænket av tyskerne i Nordsjøen. Har fra 1916 drevet skibsrederi. Gift 21. juni 1917 med Margith Henriette Buck, f. 16. august 1892, datter av handelsgartner Heinrich Ferdinand Conrad Buck og Marie Kathinka Josefine Erichsen. 1 barn. IX. 1. Sophus Magdalon Buck Kahrs, f. 28. mars 1918. Kjøbmand Christopher Kahrs. VII. 3. Christopher Kahrs, f. paa Fedje 4. april 1855, i Bergen 19. juli 1913. Han drev handel med hester og skind indtil han i 1882 sammen med Vilhelm Behrens startet firmaet Behrens & Kahrs, eksportforretning i huder og skind. Gik ut av firmaet 1912. Christopher Kahrs var en interesseret rytter, meget musikalsk og spilte violin. Han bodde i egen villa i Kalfarlien. Gift 20. oktober 1900 med Anna Corneliussen, f. 20. september 1879, datter av styrmand Georg Corneliussen og Ellen Christiansen. 1 søn (VIII. 1). VIII. 1. Otto Cornelius Kahrs, f. 9. oktober 1901. Student 1922. VII. 4. Øllegaard Kahrs, f. 15. april 1858. Gift 31. juli 1879 med Otto Christian Schreuder, f. 30. april 1856, søn av malermester senere gaardbruker Vilhelm Hansen Heiberg Schreuder og Sara Dorthea Nitter. I 1879 overtok han sin fars gaard og landhandleri paa Skjergehavn i Gulen. 1886 utvidet han forretningen til at omfatte eksport av fersk fisk og i 1893 til ogsaa at omfatte trælast. Efter henved 40 aars virksomhet overlot han 1. oktober 1918 forretningen til sin svigersøn Johannes Steine og flyttet til 115

Bergen hvor han kjøpte hus ved Kronstad. O. C. Schreuder har deltat meget i det offentlige liv og været sat i alle de tillidsposter en kommune vet at betro en dygtig, arbeidsom og villig mand. Han sat saaledes 38 aar i herredstyret, var formand, viceordfører, overformynder, forliksmand, lagrette-, doms-og skjønsmand, medlem av fattigstyre, provianteringsraad og ligningsnævnd. Var med at oprette og var direktør for Gulen Sparebank fra 1887, valgmand 6 gange, 4de repræsentant fra Nordre Bergenhus paa Stortinget 1903 06, medlem av næringskom. 1. Indehar 7. juni medaljen. Han gav i 1918 10,000 kr. til gamlehjem for Gulen. Hans hustru Øllegaard Kahrs var i en aarrrekke medlem av værgeraadet i Gulen og fik diplom for Vævede saker paa landsutstillingen i Bergen 1910. 4 barn. 1. Gunhild Schreuder, f. 7. juli 1880. Gift 6. september 1909 med Johannes lvarsen Steine, f. 4. august 1877. Han oprettet en snekkerfabrik i Fardal, Sogn 1907, i 1912 ogsaa en i Dingen, væsentlig tøndefabrik. Overtok 1. oktober 1918 sin svigerfars forretning og gaard i Skjergehavn. 2 barn. 2. Wilhelm Heiberg Schreuder, f. 10. juli 1883, 18. september 908 av tyfus som han paadrog sig under militærtjeneste paa Gravdal. 3. Arnold Kahrs Schreuder, f. 7. mai 1885. Disponent for The Phoenix Packing Co., senere disponent for Alliance Canning Co., Kopervik. Gift 1 ) 20. oktober 1910 med Astrid Jensen, f. i Kjøbenhavn 16. november 1883. Egteskabet opløst 1917. Gift 2 ) 5. november 1918 med Erna Paulsen, f. 31. mai 1893, datter av kjøbmand Jacob Paulsen og Sophie Eie. 4. Sara Schreuder, f. 29. juni 1892. Gift 22. september 1917 med Wilhelm Ove Malling Catharina Elisabeth Kahrs. Wettergreen, f. i Stavanger 3. april 1881, søn av skibsinspekter Ove MallingW.og hustru. f. Alvin. Disponent for A/S Christian Berner. Kristiania. 2 barn. VI. 3. Catharina Elisabeth Kahrs, (datter av Christopher Kahrs paa Toftegaard, side 108), f. 27. mars *) daab konfirm. i Austreim kirke 22. april 1823, i Bergen 15. mai 1893. Hun fik sin avsluttende skolegang i Bergen og blev derefter husbestyrerinde hos hattemaker Fougner. Da hendes kusiner Kaja og Elen Meyer oprettet en modeforretning gik hun ind i den. Her hadde hun en livlig trafik med og fik mange venner blandt den første nationale scenes skuespillere, hvis damer laante pynt i forretningen til teaterbruk. Ved sit giftermaal gik hun ut av forretningen og kastet nu sin interesse paa dyrkning av blomster og bær i den store have som omgav huset i Christies gate. En tiltagende døvhet styrket denne interesse til haven. Eiendommen solgtes i 1886 til apoteket Ørnen. Gift 17. september 1861 med Fredrik Christian Svendsen, f. i Bergen 3. august 1821, 4. januar 1906, søn av kjøbmand Conrad Iver Svendsen og Margrethe... *) Sønnen angir fødselsdagen til 31. mars. 116

Jordan. Fredrik Svendsen reiste tilsjøs i 14 aarsalderen og 28 aar gl. blev han fører av briggen Anne Dorothea og etpar aar senere av briggen Hans Holmboe. Det berettes at han var den første skipper der forbedret sit mandskaps kosthold med poteter. I 1858 kjøpte han en jagt Urda for at kunne ta kortere reiser og ikke være saa længe fra hjemmet. Reiserne utstraktes til St. Ybes og St. Petersburg. Han forlot sjøen 1864 og kjøpte reperbanen paa Nygaard med vaaningshus, nuværende Christiesgate 12 (Maskinistskolen). Forretningen drev han til 1899. Handelen med taugverk fortsattes av sønnen til 1914. Fredrik Svendsen var gift 1 ) med Maren Johanne Friis der døde 1860 uten barn. 1 søn. 1. Fredrik Christian Svendsen, f. 19. juli 1863, kjøbmand i Bergen. Gift 2. december 1908 med Henrikke Christensen, f. 31. mars 1874, datter av murmester Johan Henrik Christensen og Jensine Næsgaard. 4 barn. VI. 4. Christen Castberg Kahrs, f. paa Toftegaard 23. juli 1825, i Bergen 17. januar 1899. Som ung gut kom han ind i firmaet Carstens Isenkramforretning og etablerte senere egen forretning i samme branche. Tok borgerskap som handelsmand 7. oktober 1851. Hans forretningslokale var dengang nedre hjørne av Strandgaten og Muren. Senere kjøpte Christen Kahrs hjørnehuset paa øvre side likeoverfor, hvor han oprettet en større kortevare og galanterihandel. Han drev dertil en ikke ubetydelig vekselerforretning med omsætning av fremmed mynt. 5. oktober 1881 overlot han kortevareforretningen til sin brorsøn John Opdahl Kahrs. Kjøbmand Christen C. Kahrs. I sine bedste aar var han en ivrig fisker og skytter og vandt mange præmier. Han var en av stifterne av Bergens Træplantningsselskap. I klubselskapet Den gode Hensigt var han en lang aarrrekke medlem av direktionen, efter ombygningen i 1882 var han med i utstyrskomiteen, var selskapets økonom 1879 86. Christen C. Kahrs var kaptein og chef for Toldbodalmendingens komp. av Bergens borgerlige inf. bat. 14. september 1866 utnævnt til kommandør for samme, entlediget 26. mars 1870. Eier av Skansehaugen i Sandviken. Gift 14. juni 1858 med kusinen Ellen Johanne Meyer, f. 11. august 1825, 11. oktober 1918, datter av farvermester i Bergen Wilhelm Friman Meyer og Karen Christine Beyer. Til hendes 90 aarsdag hadde Bergens Aftenblad en elskværdig artikkel om den kjække gamle dame, der da bodde i Peter Jebsen og hustrus aldershjem i Nubben, Bergen. 6 barn (VII. 1 6). VII. 1. Wilhelm Friman Kahrs, f. 22. mars 1859, i East Hadden, Connecticut, U. S. A. 13. januar 1912. Han utvandret tidlig til Amerika hvor han oparbeidet sig en betydelig levevei som specialkyndig i alt paa limens omraade. Han hadde fabrik for maskiner av alle sorter til at fremstille og prøve al slags lim. Samtidig hadde han meget arbeide for limfabrikker og limforbrukere ved som limkyndig at foreta prøver o.l. 117

Efter hans død fortsatte enken en tid forretningen, hvorefter hun kom tilbake til Norge og bosatte sig i Kristiania. Gift 8. november 1898 med Marie Wiese, f. i Bergen 22. juni 1868, datter av kjøbmand i Bergen Georg Wiese og Marie Daae Christensen Aall. Uten barn. VII. 2. Karen Christine Kahrs, f. 30. mai 1860, tvilling, hjemmedøpt av provst A. Meyer, men død før hun kom i kirke, 2. juli 1860. VII. 3. Øllegaard Kahrs, f. 30. mai 1860, tvilling, 28. juli 1860. Skansehaugen i Sandviken 6. mai 1886. VII. 4. Einar August Kahrs, f. 13. august 1861. Han blev 1881 ansat i sin fætter John Kahrs forretning, som han overtok 1888 og drev en tid under navn: Einar Kahrs & Co. Ugift. VII. 5. Christen Kahrs, f. 15. oktober 1863, begravet 23. mai 1874. VII. 6. Hildegard Kahrs, f. 16. november 1864. Medlem av Bergens Diakonissehjems bestyrelse. Gift 6. mai 1886 med bakermester Nicolay Martens, f. 22. mai 1862, søn av bakermester Ditlef Martens og Thomasine Henriette Pauline Broch. Nicolay Martens var indskrevet som svend 1879 og gjorde sit mesterstykke 1882. 1. mai 1888 overtok han sin fars bakergaard, der dengang var paa Bryggesporen, og har været i slægtens eie siden 1753. Æresmedlem av bakermestrenes landsforening. 2 barn. 1. Hildegard Kahrs Martens, f. 24. februar 1887. Gift 5. juni 1915 med Ole Irgens, f. 21. august 1876. Skibsreder i Bergen. 2 barn. 118

2. Fridtjof Martens, f. 8. november 1888. Bakermester i sin fars forretning. Gift 24. ianuar 1914 med Johanne Marie Rieber, f. 22. april 1889. 3 barn. VI. 5. Øllegaard Kahrs, f. paa Toftegaard 19. mars 1832. Hun fortæller selv at da hun var ¾ aar gl. blev hun syk og som død lagt frem. Huslæreren, husjomfruen og 3 skydsfolk blev sendt til byen efter kiste m. v. Paa hjemreisen forliste de og alle kom bort. Imidlertid var barnets far Christopher Kahrs, der en tid hadde været paa Fedje, kommet hjem. Han holdt efter gammel skik et speil mot barnets mund og da han saa at det blev dugget av aande, blev barnet tat ind og stelt med og kom sig igjen. Efter hendes mors død blev Øllegaard sendt til byen for at gaa paa skole hos frk. Kirchhof, der da bodde paa hjørnet av Store Markevei og Muralmenningen. Der gik hun i 6 aar og bodde hos sin morbror farver Wilhelm Friman Meyer. I 18 aars alderen blev hun sendt paa besøk til farens ven Hans Engel Daae paa Føiset i Masfjorden. Saa svært godt trivedes hun ikke og ventet paa leilighet til at komme hjem igjen. Da folk en søndag kom fra kirke fortaltes det at der samme dag var lyst lil egteskap for hende og sønnen paa gaarden. Saa var det ogsaa og Øllegaard blev 2. juli 1850 viet i Sandnæs kirke til Gjert Daae, f. 24. november 1821, 19. august 1859. Han var søn av Hans Engel Daae og Sygni Hognesdatter Risnes. Brylluppet varte i 8 dage. Der var fremmøtt 25 gifte par og en del ungdom, ca. 70 personer, og efter datidens skik hadde hvert par med sig 1 speket okselaar, 6 kg. smør, 5 kg. hvitost og 4 kg. Øllegaard Kahrs. wøkokt dravle. Hendes brødre hadde med sig 18 kg. røkelaks. Hvert par maatte betale 1 ort til presten og lægge 2 daler i brudeskaalen. Naar gjesterne betalte i brudeskaalen blev de skjænket en Steinborger, et litet glas vin av en bestemt sort. I brylluppet medgik bl. a. 6 tønder øl og 1 anker brændevin. Gjert Daae overtok farsgaarden Frøiset ved skjøte av 5. juni 1849. Det var dengang en efter vestlandsforhold stor gaard, av skyld 1 B. tt, 12 mk. smør, ¼ hud, ¼ td. malt og kunde føde 25 storfæ, 1 hest, 40 sauer, 20 gjet, men da der hvilte 2 kaar paa gaarden til Gjerts forældre og hans fars forældre var byrderne noksaa store. Øllegaards morsarv var dog en god hjælp. Den gang bestod gaarden av et enetages vaaningshus med ark der laa paa en opmuret græsklædt terrasse. Paa baksiden var det hellelagte gaardstun med vedskjul midt i mot og over det var indredet rum til stabbur. Bakenfor laa fjøs og laave..desuten var der en liten kaarstue, sjøbod og 2 nøst og til gaarden hørte sagbruk og godt ørretfiske. Da Øllegaard kom til Frøiset var der ganske enkelt i huset som hos bønder flest. Blandt sit utstyr medbragte hun stoppede birketræstole, sofa, bord, speil hvormed storstuen blev møbleret, desuten 3 opredte senger, fint damaskes dækketøi, porselæn og endel sølvtøi. Indenfor Frøiset ligger Austervaagen hvor der var bygget sag. Den var temmelig enkelt opført uten ordentlig lagt gulv. 119

Gjert var der med et par av sine folk forat skjære tømmer, han traatte feil paa gulvstokkene og styrtet i sjøen, der paa det sted fløt op paa et svaberg. Folkene som saa ham styrte ned tok ham ikke op, men rodde i forfærdelsen hjem og fortalte det, og da der kom hjælp tilstede fandtes han død. Gift 2 ) 25. november 1860 med Christen Arnesen Hope, f. i Masfjorden 5. november 1834, paa Frøiset 26. oktober 1873, søn av Arne Arnesen Hope og Sygni Jonsdatter Haugsvær. Christen Hope var sersjant, en kjendt bjørneskytter og en flink idrætsmand. Frøiset i Masfjorden. Han flyttet ind paa Frøiset og hans barn tok navn efter gaarden. Han blev heller ingen gammel mand, og da han døde 1873 efter et længere sykeleie sat Øllegaard igjen med 8 uforsørgede barn. Hun vedblev at drive gaarden til hun 21. mai 1887 skjøtet den til sin søn Christopher Daae. Frøisetgaarden har været utsat for mange omskiftelser. Den blev delt i 1832 1849 1865 og 1890. Jorden er blit bedre utnyttet, men den frodige skog er det gaat ilde med, 3 gange har gaarden brændt, sidste gang i 1892, da strøk alt indbo med saa nær som en komode og et gjøkur. 1884 var den ombygget til 2 etagers hus og den lille kaarstue blev revet. Den var ikke avholdt da det spøkte i den, men traditionen har ikke bevaret spøkeriets aarsak. Øllegaard der har kaar av Frøiset bor nu i sin høie alder hos sin datter Øllegaard Riisnæs, og er den ældste nulevende av navnet Kahrs. 8 barn. 120

1. Sophie Daae, f. 29. januar 1856, 12. juni 1896. Gift 9. juli 1883 med Arne Gabriel Arnesøn Riisnes, f. 18. april 1848, 17. mai 1922. Han tok eksamen ved Stord seminar 1867, skolelærer 1868, kirkesanger i Sandnæs 1880, lensmand i Masfjorden 1883. Han indehadde mange kommunale hverv. Overtok 1883 farsgaarden Riisnes. 5 barn. 2. Christopher Kahrs Daae, f. 6. mars 1858, 13. oktober 1897. Han overtok Frøiset, bruk nr. 4, 21. mai 1887 og hans mor fik kaar av gaarden. Gift 19. januar 1887 med Henrikke Gjertsdatter Daae, f. paa Freiset 30. januar 1867, 2. september 1902. 7 barn. 3. Øllegaard Kahrs Frøiset, f. 27. august 1861. Gift 14. juni 1886 med instrumentmaker Henrik Severin Riisnes, f. 25. juli 1858, 16. september 1909. 8 barn. 4. Mathilde Frøiset, f. 26. oktober 1862. Gift 27. januar 1893 med lærer G. Monsen, f. 18. juni 1855. 7 barn. 5. Arne Gabriel Frøiset, f. 14. mars 1865, seminarist fra Hamar 1887, var lærer i 2 aar. Utvandret til Amerika, bosat i Astoria, Oregon, hvor han er ansat ved byens vandverk. Gift i Bergen 21. juni 1917 med Oline Sophie Kalhovde, f. 1887. 2. barn. 6. Sara Frøiset, f. 17. januar 1868. Ugift. Ansat som husholderske ved Neevengaarden asyl. 7. Christine Frøiset, f. 26. februar 1870. Gift 9. december 1897 i Chicago med Fred. Wang, f. i Kristiania. 4 barn. 8. Johanna Frøiset, f. 3. mai 1872. Utvandret til Amerika 1896 og gift i Chicago 3. juli 1899 med møbelsnekker Georg Fred. Dick, f. i Amerika av tyske forældre og død 1910. 1 søn. VI. 6. Christophine Kahrs, (datter av Christopher Kahrs paa Toftegaard, side 108), f. paa Toftegaard 29. oktober 1840, hjemmedøpt og daab konfirm. i Domkirken 19. mars 1841, i Holstebro i Danmark 10. december 1901. Gift i Domkirken 28. april 1860 med kjøbmand Jacob Boysen Kaysen, f. 10. august 1830, 30 december 1889. Han drev manufakturforretning i Holstebro. 2 barn. 1. Herle Marie Kaysen, f. 8. juli 1862. Ugift. 2. Anne Sophie Kaysen, f. 27. februar 1867. Gift 28. mai 1885 med provst Hans Christian Møller, f. 2. april 1844, 1916. Bosat nær Veile, Danmark. 2 barn. VI. 7. Mathilde Kahrs, f. paa Toftegaard 21. januar 1842. Gift i Chicago 6. april 1866 med Bernt Andreas Meyer, f. i Bergen 3. april 1828, i Chicago 7. april 1901, søn av skomakermester i Bergen Michael Schram Meyer og Ingeborg Catharina Krogh Olsen. Bernt Andreas Meyer var policeofficer i Chicago. 8 barn. 1. Michael Christopher Meyer, f. 17. november 1866. Book keeper. 2. Anna Mathilde Meyer, f. 23. oktober 1868. Har været gift, er nu enke. (mars 1923). 3. Albert Berent Meyer, f. 11. oktober 1870. Lumber business. 4. Berent Andreas Meyer, f. 11. november 1872. Manager of manufacturing of musical instruments. 5. Ingeborg Catharina Meyer, f. 26. juli 1875. Ugift. 6. Christen Kahrs Meyer, f. 16. juni 1878. Agriculturist. 7. Petro Martin Meyer, f. 29. mars 1880. Agriculturist. 8. Mabel Julia Meyer, f. 27. juli 1887. Ugift. VI. 8. Ahlert Kahrs, f. paa Toftegaard 6. mai 1843, 2. februar 1867. Proprietær, bosat paa Toftegaard, kjendt som en flink skytter. Ugift. 121

VI. 9. Julius Kahrs, f. paa Toftegaard 27. september 1844, i Lübeck 29. september 1922. Han var utlært som maler og reiste i 1866 over Kjøbenhavn, Berlin til Hamburg hvor han slog sig ned og drev sit malerhaandverk. 1917 flyttet han til Lübeck. Gift 1 ) 11. juni 1871 med Sophie Frentz, f. i Schwerin 11. oktober 1846, 27. januar 1881, datter av skipper Frentz og hustru f. Krey. 1 søn (VII. 1). Gift 2 ) 2. januar 1883 med Louise Schmidt, f. i Lubeck 24. august l847, datter av snekkermester Schmidt fra Travemünde og hustru f. Krøger. Uten barn. VII. 1. Julius Kahrs, f. i Hamburg 9. august 1877. Om sig selv skriver han i brev dat. Hamburg 10. januar 1919 der i oversættelse lyder saa : Min handelsvirksomhet begyndte jeg 1. april 1892 som lærling i Kaffe u. Tee Spezial-Platz-u-Versandgeschäftes C. Ed. Rabe, Hamburg. I denne forretning blev jeg efter endt læretid som sælger og derefter som leder og forretningsfører indtil jeg ved krigens utbrud av personlige hensyn blev tvunget til at avbryte en 22 aarig virksomhet i dette firma. 1. oktober 1914 fik jeg stilling i cigarfirmaet Havanna Import Comp., Hamburg, Alterwall 30. I juni 1916 blev jeg indkaldt til militærtjeneste og lærte tilstrækkelig krigens rædsel at kjende. Dog var det mig forundt at vende tilbake frisk og usaaret. Jeg er tildelt jernkorset av II kl. og Hamburg Hanseatenkreutz og utnævnt til Maler Julius Kahrs Gefreiter. Siden min demission fra militærtjenesten 1. januar 1919 er jeg atter beskjæftiget i Havanna Import Comp. Gift i Hamburg 21. august 1904 med Frieda Horn, f. i Hamburg 20. oktober 1881, datter av rentier Heinrich Horn og Sophie Busch. 2 barn (VIII. 1 2). VIII. 1. Sophie Charlotte Kahrs, f. i Hamburg 14. mars 1907. VIII. 2. Karl Heintz Kahrs, f. i Hamburg 24. januar 1918. VI. 10. Cathinka Kahrs, f. 3. februar 1846. Gift 11. mars 1875 med kjøbmand Ole Jansen, f. 17. mai 1819, 2. mai 1884, søn av Jan Jansen fra Sandvik i Kvindherred og hustru Siri. Ole Jansen var gift 1 ) med Ingeborg Marie Steen, f. 1814, 1872. Han eiet hus i Strandgaten og drev bondehandel. Efter mandens død blev fru Cathinka bestyrerinde for Værnehjemmet i Bergen hvor hun var fra 1886 1907 og fik ved sin avsked en sølvskaal hvorpaa staar: Til Erindring om trofast og opofrende arbeide for Værnehjemmet 1886 1907. Hun bor nu i Peter Jebsen og hustrus aldershjem i Nubben, Bergen. Uten barn. 122

VI. 11. Anna Teodora Kahrs, f. i Bergen 18. januar 1848, konfirmeret i Bergens Domkirke 3. april 1864 og utvandret 10. april s. a. til Amerika. Gift 1 ) i Chicago 6. september 1867 med Frantz Dekke Werness, f. i Bergen 12. december 1835, 30. oktober 1897. Sjømand, borgerskap i Bergen som skipper 3. februar 1857. Han reiste til Amerika 1862, var med i borgerkrigen tilsjøs, hvor han fik det ene øie skadet og blev pensioneret. 1 søn. Gift 2 ) i Chicago 20. april 1901 med Martin Julsrud, f. paa Julsrud i Eidsvold 8. juli 1855. Carpenter. 1. Henry Teodor Werness, f. 28. december 1868, 5. december 1920. Mekaniker. Gift med Anna Thaisen, f i Danmark. Uten barn. V. 11. Johan Jacob Busch Kahrs, (søn av stadshauptmand Christopher Kahrs, side 87), f. 4., dpt. i St. Mariakirken 11. april 1793. (Fad.: mad. Holwech, jomfr. Eggerking, Johan Jacob Busch, Johan Hakmann, Johan Hinrich Johansen, Hinrich Meyer). 9. mars 1846. Ved skiftet efter sin mor blev han tildelt parter i 15 gaarder i Lindaas og deromkring, desuten lyststedet Lindenberg (Torvalmending 35) ialt værdi av 8878 spd. 1821 bodde han i 15de rode nr. 83 (Christiesgt. 13) og kaldes da krambodhandler. Gift i Domkirken 15. september 1826 med Dorothea Jacobia Becker, f. i Enebak 29. september 1797. i Bergen 11. januar 1852, begr. Domkirken, datter av gjørtler Jahan Fredrich Becker fra Kristiania Cathinka Kahrs 1 datter (VI. 1). VI. 1. Johanne Jacobia Kahrs, f. 16. mars, dpt. i Domkirken 6. april 1821. Gift i Domkirken 10. oktober 1845 med Henrich Martin Fleischer, 3. april 1890 i Kjøbenhavn, søn av Christian Lorentz Ferry Fleischer og Elisabeth Birgitte Ohmann. Henrich Martin Fleischer oprettet et legat for trængende i sin fødeby, legatets statuter kgl. konfirm. 3. april 1895. 1. Henricka Jacobia Kahrs Fleischer, f. 8. november 1850, hjemmedpt., daab konfirm. i Domkirken 15. august 1851. V.12. Catharina Elisabeth Kahrs, f. 29. mai. dpt. i St. Mariakirken 9. juni 1794. (Fad.: Fru Monrad, jomfr. Maren Kroepelien, Jens Brag stadskaptein, Peter Stamer stadskaptein, Fridrich Bøschen stadskaptein, justitsrath Lassen). 30. december 1794, begr. 5. januar 1795. V. 13. Nicolaus Kahrs, f. 11., dpt. i St. Mariakirken 28. december 1795. (Fad.: Christopher Wiedemann, Michael Wallem, Andreas Schuman, Martin Holbeck, Divert H. Mohn, mad. Anna Hinrich Meyers enke).. 2. april 1863. 123

Efter sin mor arvet han 8878 spd. Det meste bestod av obligationer og gaardparter i byens omegn, desuten lyststedet Maaseskjæret med engslette, nøst og pakboder. Skjøtet paa denne eiendom er dat. 25. mars 1820 og kjøpesummen var 1050 spd. Grunden tilhørte løitnant Jens Kahrs Garman. Ved skjøte dat. 12. november 1819 kjøpte Nicolaus Kahrs en eiendom efter afg. Jacob T onning for 8300 spd. Eiendommen bestod av: l. Vaanhus hvori 4 jernkackelovne, 1 skorsten, kjøkken, spisekammer samt tilliggende pakhus bestaaende av 4 boder, 3 lofter, 1 paksal, 2de kammere, fri vinde og bandeloft med fælles brygge samt et grundmuret ildhus med skorsten og indemuret bryggerpande, alt beliggende i l0de rode nr. 3 (Søndre Muregaard 3) med fri udgang til Bjørnegaarden, hvori en brandfri hvelvet kielder i 11te rode nr. 5 og 2. et parti pakhuse bestaaende av 1 bod, 2 lofter med fælles brygge, fri vinde og bandeloft beliggende i Bjørnegaarden under 11. rode nr. 5 c (Bjørnegaarden 6 og 10). Eiendommene blev solgt underet, da der ikke kom bud paa dem hver for sig. Gaardens nummere blev senere omordnet. Nicolaus Kahrs løste borgerbrev som kjøbmand 11. juli 1820 og drev sin forretning i Muregaarden hvor den efter ham er fortsat av hans søn og sønnesøn indtil branden 1916 satte punktum. 4 aar til og det anseede firma kunde ha feiret 100-aars jubilreum for sin forretning paa samme sted.. Sandviksboder 76 c kjøpte stadshauptmand Kahrs ved skjøte tinglæst 29. november 1787. Ved skiftet efter hans enke tilfaldt disse boder hendes søn Christopher og sviger-. Kjøbmand Nicolaus Kahrs. søn Johan H. Harrje. Mellem disse to blev der oprettet en tinglæst kontrakt 1832 angaaende bruken av boderne, og ved skjøte dat. 15. august 1842 solgte Harrje sin andel i boderne til Nicolaus Kahrs. Den anden halvdel ser ut til at ha fulgt Handelshuset Mohr, der falder nemlig dom mellem Harrje og Mohr i 1834 angaaende disse boder. Ved Nicolaus død kjøpte hans søn Christopher Sandviksboder 76 c I uten nøst men med det halve bandeloft for 800 spd. Et par av Nicolaus senere Christopher Kahrs eiendomme kom ind under de besynderlige eiendomsforhold hvorav der er saa mange i Bergen. Paa den i skjøtet av 1819 omtalte brandfri kjelder i Bjørnegaarden var der bygget et træhus og hus og kjelder hadde hver sin eier, men huseieren hadde ret til at hente vand i en brønd i kjelderen og mellem hus og kjelder var ingen direkte forbindelse. Sandviksboder 76 c var oprindelig 1 eiendom. Da den blev delt, antagelig ved den nævnte kontrakt 1832, tilfaldt det hele bandeloft Nicolaus Kahrs, men vinden der førte helt op maatte jo være tilkommelig for eieren av boderne under og den var derfor paa loftet avsperret med traleverk og først ved kjøpet av 76 c I er den nuvrerende eier kommet i besiddelse av loftet over sine boder. Nicolaus opsa sit handelsborgerskap 7. oktober 1856 og forretningen gik over til hans sønner. Han blev l. april 1847 valgt til repræsentant i kommunestyret. Gift 19. november 1821 med Anne Margrethe Hille, f. 17. april 1802, 11. februar 1853, 124

datter av Lars Mathias Hille fra Indviken Nordfjord og Jensine Byberg fra Stavanger. 7 barn (VI. 1 7). Nicolaus Kahrs barn: 1. Christopher Kahrs, f. 1823, 1896, g. Meidell. 2. Lars Ditmar Kahrs, f. 1827, 1897, ugift. Side 130. 3. Catharina Elisabeth Kahrs, f. 1829, 1909, ugift. 4. Danchert Danchertsen Krohn Kahrs, f. 1831, 1894, ugift. 5. Nicolaus Kahrs, f. 1833, 1838. 6. Jensine Kahrs, f. 1836, 1913, g. Meidell. Side 131. 7. Christian Wollert Kahrs, f. 1838, 1899. VI. 1. Christopher Kahrs, f. 17. juli, dpt. i Domkirken 3. august 1823, 4. mars 1896. Fra Bergens Børs og dens mænd hitsættes: Fra ganske ung arbeidet han i sin fars forretning, som han efter et kort ophold i Tyskland senere overtok sammen med broren Lars Ditmar Kahrs. Brødrene drev bondehandel i Søndre Muregaard som har sine gode gamle traditioner, men utvidet forretningen efterhaanden til ogsaa at omfatte import av korn og salt i stor stil. Ved siden herav drev firmaet Christopher Kahrs tillike et av byens største skibsrederier, først med seilskibe, senere med dampskibene Aurora og Nicolaus som hver til sin tid vistnok var de største dampere, som blev bygget her i landet. Chr. Kahrs var diretør i Bergens Assuranceforening 1887 91. Lars Kahrs uttraadte av firmaet 31. december 1883, fra hvilken tid Christopher Kahrs søn Christian Meidell Kahrs indtraadte. Christopher Kahrs. Christopher Kahrs var i længere tid medlem av Bergens kommunestyre, saavel formandskap som repræsentantskap samt i en række av aar fra 1858 til sin død direktør i Bergens Sparebank, valgt til overligningsmand 1881, til overskjønsmand 1880. Han var valgmand i 1862. 1892 blev han direktør i Bergenske Dampskibsselskab, hvilken stilling han indehadde til slutningen av 1895, da han trak sig tilbake. Han var medlem av direktionen for den av konsul P. Jebsen i begyndelsen av 1870-aarene oprettede første norske amerikalinie. Medlem av børskomiteen fra 1881 84. Christopher Kahrs bodde som gift mand først i Søndre Muregaard, hvor ogsaa kontor var. Senere kjøpte han Vaagsalmenningen 28, dengang et langt enetages træhus med stor ark midt paa façaden mot almenningen og en liten ark paa hver side. Antagelig omkring 1875 rev han dette hus og bygget et 2 etages træhus med brandmur, bodde i det om vinteren og paa Maaseskjæret i Sandviken om sommeren. Desuten eiet han Sandviksboder 73 b og Wilhelmineborg. Senere kjepte han Krohnsted, Sandviksveien 94. Gaarden drev han selv til sin død. Gift paa Balestrand 6. august 1855 med sin kusine Birgitte Munthe Finde Meidell, f. paa Flesje 14. juli 1828, i Bergen 20. april 1880, datter av oberstløitnant Christian Garup Meidell og Marie Hille. 11 barn (VII. 1 11). 125

1. Anne Margrethe Kahrs, f. 1856, g. Kielland. 2. Marie Jensine Kahrs, f. 1857, g. Bergh. Side 127. 3. Christian Meidell Kahrs, f. 1858, g. Gran. Side 128. 4. Catharina Elisabeth Kahrs, Kathinka, f. 1859, 1861. 5. Birgitte Fredrikke Kahrs, Gitta, f. 186t, g. Meidell. Side 129. 6. Nicolaus Kahrs, f. 1862, 1863. 7. Nicolaus Kahrs, f. 1863, 1870. 8. Thorvald Kahrs, f. 1865, 1866. 9. Thorvald Kahrs, f. 1866, g. Tomkins. Side 129. 10. Catharina Elisabeth Kahrs, Kathinka, f. 1868, 1870. 11. Astrid Kahrs, f. 1872, g. Nøklebye. Side 130. Raadhusplass. (Hjørnehuset til venstre eiedes av Christopher Kahrs). VII. 1. Anne Margrethe Kahrs, f. i Bergen 18. august 1856. Gift i Bergen 31. august 1876 med Morten Henrik Kielland, f. i Kristiania 2. mars 1838, søn av postmester i Bergen Jacob de Rytter Kielland og Johanne Marie von Krogh. Han løste borgerbrev som handelsmand 24. mai 1864 og etablerte forretning for kommission i fiskevarer paa utlandet. Var i flere aar ritmester og chef for Bergens ridende borgergarde fra hvilken stilling han erholdt naadigst avsked 20. april 1876. 9 barn. 1. Birgit Kahrs Kielland, f. 12. august ]877. Gift i Bergen 17. november 1898 med Henrik Diderik Friis Walter, f. i Bergen 15. august 1861. Ingeniør, kontorchef ved Statsbanerne, overtrafikinspektør i Drammen 3. juni 1920. Indehar Siam. Kr. O. 4. kl., R 2 Braun. H. L. O. 2 barn. 2. Johanne Kielland, f. 9. november 1878. Gift 1 ) 6. oktober 1898 med skibsmægler Harald Berle, f. i Bergen 28. august 1869, 11. september 1913. 4 barn. 126

Gift 2 ) 3. januar 1916 med ingeniør Fritz Heinrich Følich, f. i Kristiania 9. November 1872. 1 barn. 3. Elise Kielland, f. 20. juli 1880. Gift i Bergen 8. juni 1905 med høiesteretsadvokat Kristian Roll, f. i Hammerfest 8. mai 1874. 3 barn. 4. Jacob de Rytter Kielland, f. 7. januar 1882. Kjøbmand og medindehaver av firma M. H. Kielland, Bergen. Gift i Bergen 8. april 1911 med Aagot Stender, f. 16. april 1890. 3 barn. 5. Christopher Kahrs Kielland, f. 4. juli 1883. Ingeniør. Gift i Arendal 7. april 1909 med Augusta Sophie Bonnevie, f. 3. april 1885. 3 barn. 6. Signe Kielland, f. 31. januar 1885. Gift i Bergen 23. oktober 1908 med infanterikaptein Gustav Aarnæs, f. paa Fredriksten 7. december 1880. 4 barn. 7. Gudny Kielland, f. 19. oktober 1886. Gift i Bergen 6. april 1911 med ingeniør Olaf Paus, f. i Trondhjem 21. december 1878. 4 barn. 8. Einar Kielland, f. 13. november 1889. Kjøbmand. Gift i Bergen 5. november 1914 med Ida Randi Torjussen, f. i Bergen 2. april 1895. 2 barn. 9. Øivind Kahrs Kielland, f. 13. august 1891. Ingeniør. Gift paa Lillehammer 22. mars 1921 med Ingrid Jarmann. VII. 2. Marie Jensine Kahrs, f. i Bergen 7. september 1857. Gift 8. februar 1883 med Carl Jacob Bergh, f. i Heirefos i Nedenes 11. december 1841, i Bergen 7. februar 1906, søn av overretsprocurator i Bergen Olaf Anton Bergh og Wilhelmine Marie Christine Hougs. Carl Jacob Bergh var student fra 1861, cand. jur. 1866. Efter et par aars fuldmægtigtjeneste blev han i 1869 overretssakfører og nedsatte sig som sakfører i Bergen og oparbeidet hurtig en betydelig forretning. Ved jurylovens ikrafttræden blev han ansat som aktor ved meddomsretten og var en meget søkt forsvarer ved lagmandsretten. Utnævnt 1893 til sorenskriver i Midthordland, tiltraadte 1. april 1894. Secondløitnant u. f. l. i Bergenske brigade og gjennemgik den saakaldte instruktionsskole 1864. Bergh deltok en aarrække i det bergenske musikliv, var selv en udmerket sanger, medlem av Det Dramatiske Selskab og Teaterforeningens repræsentantskap. Medlem av byens formandskap og repræsentantskap, siden midten av 80- aarene medlem av Bergens Kreditbanks direktion og indehadde endnu flere hverv. 9 barn. 1. Gudrun Kahrs Bergh, f. 5. januar 1884. Gift 12. mai 1908 med agent Alfred Hagelien, f. 15. september 1881. 3 barn. 2. Valdis Kahrs Bergh, f. 12. september 1885, 24. mars 1886. 3. Ingrid Kahrs Bergh, f. 15. mars 1887. Gift 27. mai 1909 med avdelingschef Ole Bull Grieg, f. 11. juni 1883. 4 barn. 4. Trygve Kahrs Bergh, f. 15. februar 1888. Skomaker. Ugift. 5. Dødfedt søn 25. august 1889. 6. Birgitte Kahrs Bergh, f. 12. november 1890, 26. april 1891. 7. Ragna Kahrs Bergh, f. 29. november 1893, 30. april 1894. 8. Christopher Anker Bergh, f. 22. december 1894. Student 1913. Aktuar i forsikringsselskapet Hygea. Ugift. 127

9. Wilhelmine Marie Bergh, f. 3. april 1897. Gift 21. mars 1923 med sporvognsferer Axel Nilsen, f. 30. oktober 1894. VII 3. Christian Meidell Kahrs, f. i Bergen 24. september 1858. Student 1877, cando jur. 1881, overretssakfører 1882, edsvoren fuldmægtig hos sin onkel sorenskriver Meidell i Hallingdal. Gik 1883 ind i sin fars forretning som han senere overtok og drev til han i 1909 blev administrerende direktør i Bergens Sparebank. Han overdrog da forretningen til sin ældste søn. Christian Kahrs var fra 1893 1904 i Bergens bystyre, ordfører 1899 1901, lste suppleant til stortinget 1900 03, reprresentant 1903 06, medlem av den deputation som stortinget valgte forat overbringe prins Carl stortingets beslutning om at det hadde valgt ham til Norges konge. Medlem av bestyrelsen for Den Nationale Scene 1893 1910. Viceformand i tiisynskomitéen for Bergensbanen fra 1909. Medlem av havnestyret. Medlem av bestyrelsen av C. Sundts legat for trængende av handelsstanden. I flere aar medlem av Bergens handelsforenings 25 mands utvalg. Indehar 7. juni medaljen, R. 1 St. O. O., K. 11 D. D. O. Ved Sparebankens jubilæum i 1923 omtalte Bergensaviserne hans maalbevidste og kloke ledelse som en væsentlig aarsak til bankens sterke position og fremskudte stilling. Ved sin fars død overtok Chr. Kahrs Wilhelmineborg, Maaseskjæret og Sandviksboder 73 b, efter hvert solgte han disse eiendomme. Han har bygget og bebor villaen Storhaugen 2. Gift i Bergen 27 mars 1884 med Johanne Margrethe Gran, f. i Bergen 30. august 1862, datter Bankchef Chr. Meidell Kahrs. av britisk vicekonsul i Bergen, R. 1 S. W. O., R. 1 St. O. O., kjøbmand Albert Nicolai Gran og Augusta Svarting. 5 barn (VIII. 1 5). VIII. 1. Harald Gran Kahrs, f. 9. mars 1885. Indehar fra 1. april 1912 firma Christopher Kahrs. Driver skibsrederi fra 1913. Gift i Bergen 9. november 1912 med Frida Blydt Grung, f. 24. august 1887, datter av kjøbmand Hjalmar Grung og Cornelia Blydt. IX. 1. Elna Grung Kahrs, f. 28. august 1913. IX. 2. Ada Grung Kahrs, f. 2. juni 1916. VIII. 2. Sverre Gran Kahrs, f. 23. mai 1888, 18. februar 1891. VIII. 3. Sigurd Gran Kahrs, f. 28. februar 1891. Diplomingeniør. Ansat som anlægsingeniør hos Siemens-Schuckert, Bergen. Gift paa Gulleraasen, Kristiania 25. november 1922 med Elna Burmeister, f. 6. juli 1895, datter av grosserer Fredrik Nicolay Burmeister og Carla Christine Nørbech. 1 datter. IX. 1. Anne-Grete Kahrs, f. 17. oktober 1923. VIII. 4. Finn Gran Kahrs, f. 8. mai 1894, cando jur. 1917, overretssakfører i Bergen, sekretær i Bergens Privatbank. 128

VIII. 5. Leif Gran Kahrs, f. 18. juli 1896. Uteksamineret ved Bergens handelsgymnasium 1913, ansat i firma Clement Johnsen. Gift i Bergen 6. mai 1922 med Ingrid Aasgaard, f. 15. november 1902, datter av tandlæge Gustav Nicolai Aasgaard og Anna Margrethe Clausen. VII. 4. Catharina Elisabeth Kahrs, Kathinka, f. 25. oktober 1859, 23. november 1861. VII. 5. Birgitte Fredrikke Kahrs, Gitta, f. 31. mai 1861. Gift i Bergen 24. september 1891 med sin fætter grosserer i Kristiania Johan Peter Thams Meidell, f. paa Næs i Hallingdal 22. september 1860, søn av landhandler i Hallingdal Lars Mathias Hille Meidell og Johanne Petrea Thams. 6 barn. 1. Birgitte Kahrs Meidell, f. 27. juli 1892. Har opholdt sig 3 aar i utlandet for at studere sprog, henholdsvis i Tyskland, England og Frankrig. 2. Lars Thams Meidell, f. 22. september 1893. Har gjemmemgaat handelsskole i Leipzig, eksamen 1915, opholdt sig derefter i studieøiemed en tid i Amerika. Nu ansat i en assuranceforretning i Kristiania. 3. Johanne Meidell, f. 15. februar 1895. Student 1914. Gift i Kristiania 24. september 1919 med Jørgen L. Jørgensen, f. i Kjøbenhavn 8. juni 1889. Ingeniør. For tiden bosat i Brüssel hvor han er ansat ved Eksport- og Importfirma Jørgensen & Ihlen. 4. Christopher Kahrs Meidell, f. 26. september Kjøbmand Thorvald Kahrs og hustru. 1896. Student 1915. Handelsskoleeksamen 1916. Fra 1818 ansat i en bankierforretning i Kristiania, nu ansat i ligncnde forretning i Paris. 5. Johan Peter Thams Meidell Per, f. 2. august 1898. Eksamen fra Handelsgymnasium 1916, derefter længere studieophold i Amerika og Frankrig, arbeider nu i sin fars forretning. 6. Inga Meidell, f. 16. december 1900. VII. 6. Nicolaus Kahrs, f. 19. oktober 1862, 4. april 1863. VII. 7. Nicolaus Kahrs, f. 29. oktober 1863, 6. februar 1870. VII. 8. Thorvald Kahrs, f. 6. april 1865, 21. april 1866. VII. 9. Thorvald Kahrs, f. 8. juni 1866. Efter ophold i Frankrig og England mai 1886 til april 1888 blev han kontorist i firma Christopher Kahrs, fra 1889 medindehaver, uttraadte 1912 og begyndte agenturforretning. Medlem av Bergens kommunestyre 1905 07. Medlem av skattetakstkommissionen og arbeidsnævnden for smaabruk og boliglaan. Thorvald Kahrs overtok ved sin fars død eiendommen Krohnsted i Sandviken som han bebor. Gift i Newcastle-on-Tyne 18. juli 1891 med Lucy Alice Tomkins, f. i Bristol 12. februar 1860, 18. oktober 1921. Lærerinde, datter av agent i Newcastleon-Tyne Samuel Tomkins og Lucy Ann Callaway. 4 barn (VII. 1 4). 129

VIII. 1. Kathleen Dagmar Kahrs, f. i Bergen 20. september 1892. Gift 18 januar 1919 med Eilif Amundsen, f. i Bergen 11. december 1890, søn av kontorchef Amund D. Amundsen og Andrine Pauline Paulsen. Agent i Bergen. 1. barn. 1. Eli Amundsen f. 3.juli 1920. VIII. 2. Florence Bergljot Kahrs, Florie, f. i Bergen 6. februar 1894. Student 1913. Uteksamineret som gymnastikdirektør 1917 fra Sydsvenska gymnastikinstitutet i Lund. Instruktrice i Bergens Turnforening fra sommeren 1917 til jul 1918, gymnastiklærerinde ved U. Pihls pikeskole 1918. Gift 22. februar 1919 med Christen Knagenhjelm Heiberg, f. i Bergen 21. juli 1879, søn av mægler Severin Andreas Heiberg og Sophie Knagenhjelm. Medindehaver av firmaet A/S Hans K. Gran. 3 barn. 1. Lucy Alice Heiberg, f. 3. februar 1920. 2. Anne Sophie Heiberg, f. 19. oktober 1921. 3. Severin Andreas Heiberg, f. 10. december 1922. VIII:3. Rolf Kahrs, f. i Bergen 7. august 1895. Uteksamineret fra Bergens tekniske skole 1913 og ved Royal Technical college, Glasgow 1916 som skibsbygningsingeniør. Ansat ved Bergenske Dampskibsselskaps tekniske avdeling. Gift i Ørebro 2. mai 1921 med Hildur Josephine Malmberg, f. i Ørebro 18. november 1895. Uteksamineret som gymnastikdirektør 1917 fra Sydsvenska Gymnastikinstitutet i Lund. Gymnastiklærerinde i Ørebro 1917 21, datter av regimentsintendant Hugo Malmberg og Ada Dahlberg. 1 barn IX. 1. Gerd Kahrs, f. i Bergen 22. april 1922. VIII. 4. Alice Kahrs, f. Bergen 6. april 1900. Assistentlærerinde ved frk. Henriette Wenche Nissens husholdningsskole. VII. 10. Catharina Elisabeth Kahrs, Kathinka, f. 29. november 1868, 27. februar 1870. VII. 11. Astrid Kahrs, f. 14. november 1872. Gift i Bergen 12. mai 1899 med Peder Hilmar Nøklebye, f. i Kristiania 7. november 1857, søn av kjøbmand i Kristiania Andreas Nøklebye og Louise Marie Hansen. Student 1876, cand. theol. 15. juni 1884,. pract. 1885, stiftskapellan i Bergen 6. februar 1891, res. kap. i Landsvær 1901. Bosat Tønsberg. 2 barn. 1. Hilmar Andreas Nøklebye, f. i Sandsvær 25. januar 1906. 2. Louise Birgitte Kahrs Nøklebye, f. i Sandsvær 11. juli 1909. VI. 2. Lars Ditmar Kahrs, (søn av Nicolaus Kahrs side 123), f. 28. februar 1827, 28. maj 1897. Ugift. Han overtok sammen med sin ældre bror Christopher sin fars forretning. 130

Uttraadte av firmaet 13. december 1883. Kjøpte Skansehaugen i Sandviken av Christen C. Kahrs. Han har oprettet et legat til fordel for gamle, trængende mænd, beslægtede indtil 4de led er fortrinsberettigede. VI. 3. Catharina Elisabeth Kahrs, Thrine, f. 6. juli 1829, 9. mars 1909. Ugift. Hun oprettet et legat for Syke, gamle damer, beslægtede av testatrix indtil 4 led er fortrinsberettigede. VI. 4. Danchert Danchertsen Krohn Kahrs, f. 12. august 1831, 3. mars 1894. Ugift. Han tok borgerskap som kjøbmand 3. mars 1857 og var egenhandler i Søstue 2, Bredsgaarden. Han eiet hjørnehuset Vaagsalmending Torvet. i lste etage bodde han selv og hadde kontor, i 2den etage bodde hans søskende Lars og Thrine. Han var medlem av Bergens Privatbanks bestyrelse. Kjøbmand Lars Ditmar Kahrs. Catharina Elisabeth Kahrs. VI. 5. Nicolaus Kahrs, f. 24. september 1833, 15. december 1838, begr. Domk.g. VI. 6. Jensine Sophie Kahrs, f. 26: oktober 1836, 25. februar 1913. Gift 7. december 1858 med sin fætter Thomas Henrik Finde Meidell, f. paa Flesje i Balestrand 19. mai 1830, i Bergen 29. mai 1894, søn av oberstl. Christian Garup Meidell til Flesje og Marie Hille. Han blev kadet 1847, secondl. 1853, premierl. 1854, kaptein 1867, chef for 2den (Hardangerske) Liniekomp., oberstl. 1887, chef for Bergens landeværnsbataljon. Bosat som officer og bestyrer av underofficersskolen i Bergen til april 1865, senere paa sin eiendomsgaard Flesje i Balestrand. R. 1 St. O. O. 8 barn. 1. Christian Jacob Meidell, f. i Bergen 21. oktober 1859, 25. mars 1861. 2. Anne Margrethe Meidell, f. i Bergen 4. mars 1861. Ugift. 3. Marie Helene Meidell, f. 18. oktober 1862. Ugift. 4. Aagot Meidell, f. i Bergen 8. februar 1864, der 30. december s. a. 5. Christian Jacob Meidell, f. 20. august 1866 paa Flesje. Student 1885, cando med 1893, sanitetsv.pl. sec.1. 13. april 1891, vpl. premierl. 31. mars 1894, vpl. kaptein 23. april 1904. Siden 1908 praktiserende læge i Stavanger. Han eier fædrenegaarden Flesje som han driver med forpakter, og hans 3 ugifte søstre bor der om sommeren. Gift i Stavanger 8. november 1897 med Halldis Sømme Gude, f. 20. august 1874. 131