8aa~~ ~fl~~7~(ç o7ç. 1Y~ ~,s%q qa 4rne O~u RkLslzykker ~ n~-s-s. b.3ck(r) p~s-?1~~63q(t) ~ 7 ic&tl~ (2(~ ~o ~Çat. ~~~CO (flat.44 ~ Ve,r~ ft44~e~) 4aAA.& T4~C-LflpJte4~frdaetfl - 444 7 g n- ( tfa.2er~omj7 T/,~Tt~ -/?6~- 2s L t /2 7~&~ TiQr /5 3~ /~/y,fl4 -~ ToL~~6 Y 7-~-. Il Y
1536 166 i G k~ I -~- (~ s k d g T~rt~i(t9eqr.k.f.?~. ~;/ Z~ber1 c 1750 1814 -
4J~.rtt1- FORRETNINGSMENN I TØNSBERG 1670 ca. 1750. Som vi har sett, er forholdene i Tønsberg i tiden 1670 ca. 1750 i det hele sma og faf~i e. Der er visstnok mange som driver selvstendig handel og skibsfart, men efter en meget liten malestokk og uten å samle større formue. Av forretningsmenn, som efter Anders Madsens død, uten a kunne sammenlignes med ham, raker nevneverdig op over det almin eli e, lave nivå, er Mads Gre ersen, Henrich Mo ensen (Stoltenberg), Jacob Bull, Vincents Stoltenberg og ans Larsen Seeber de vikti s e. Mads Gregersen. Mads Gregersen, f. ~,., var sønn av Anders Madsens bror, Gregers Madsen og hustru Lisebeth Pedersdatter (d. 22. apri 1711). Mads var tolder i Tønsberg i arene fra 1691 til 1702, da han blev efterfulgt av1 ltsmichelsenkrøer. ter arbrorens død i (rdq~r? 1670 overtok han ledelsen av forretningen pa enken Karen Stran~ J gers vegne og ledet den med sikker hand gjennem alle stormer helt til hennes død i 1698, «saledes at de forhvervede midler ikke for% Siliiaskedes, men meget forøkedes». Samtidig drev han skibsrederi for egen regning, dels alene og dels sammen med broren Anders Gregersen (f. 1672, d. 1709), der ftto~e~etj~pman, skipper og reder. Ved skiftet efter Karen Stranger fikk Mads Gre: gersen kreierten St. Jørgen og Madsegarden, hvor han senere bodde, undtatt i arene 1716 20, da han opholdt sig pa en av sine garder på landet.1 Han opgav snart sitt eget skibsrederj til broren, og nedla i 1702 ogsa sitt tolderembede. Som forretningsmann var Mads Greger: sen vesentlig forvalteren, forsiktig og nøkternj~yeiende, men uten videre initiativ. Hans nettoformue blev ved skiftet i 1733 opgjort til 2726 rdl.; den bestod vesentlig i jordegods, panteobligasjoner i skib og faste eiendommer og selve Madsegården, som han i levende live hadde tilskjotet sin svigerinne og husholderske, Kirsten Jensdatter, for I 000 riksdaler. Ved testamente fikk hun Teie pa Nøtterøy med engeplassen Jakobsrød. For øvrig blev formuen, da den avdøde var barnløs, delt mellem tallrike arvinger av hans og hustruens slekt.2 Kontrib. for Tønsberg 1714 20. RA. 2 Skifteprot. Il, side 441 fig. Fo rretn ingsm enn i Ton s b erg 1670 ca. 1750 337 Mads Gregersen fortjener ellers særlig a minnes som en od borger med varmt hjerte for det almene vel. Da det gamle Bjarne u unssons hospita enge a de igget øde, lot Mads og hans hustru det bygge op igjen på den gamle tomt; det kalles senere «Mads Gredersens hospital)) eller ((fattig us». 5 utningen av si liv (1732) skjenket han garder i an svær. Nordre og Søndre Evje, til et legat til innkjøp av klær til fatti e i Tønsberg; det blev senere slatt sammen med Anders Madsens og hustrus store legat (se side 118). Han o rettet o sa et legat til innk~ø,q~j ~~ av bibler o reli iose bøker til utdelin blandt fattige i Vale prestegjeld, hvor h r rs ÅL) JA ~ ~i Henrik erner, var sogneprest. Da pre: Ij ~ ~, sten ve t. Laurentii kirke i Tønsberg pa denne!f ~ 1 ~ tid ikke hadde nogen prestegård og ofte hadde ~Ç,_~fr4I vanskelig ved a finne losji, lot Mads Gregersen ~ og hustru i aret 1704 o føre et 2;etasjes hus pa den grevskapet tilhørende prostitomt i nær eten Mad,Gr~crs~s seg1 162. L av St. Laurentii kirke til embedsbolig for so~ne: 2 presten. Til kirj~p_g& e kalk og dis av sø v, et kostbart rødt ate~felæde med gullgaloner, en rekk~æifie~kr m. m. m. Se nærmere under St. Laurentii kirke. Da Mads Gregersen og hustru, Karen Pedersdatter, var barn% løse, ~fiiwimer Anders Madsens slekt i Tønsberg ikke fra dem, niëir Fra h~e~tior Anders og dennes hustru Kirsten Jensdatter samt søsti ene Dorthe og Karen Gregersdøtre, som alle efterlot sig barn.
Henrich Mogensen. Henrich Mogensen (S oltenber ), sønn av borgermester Mogens Henrichsen (Stoltenberg)2 og Magnhild Jakobsdatter (se s. 249). var Ander ~ e ersens o hustrus 3 barn, Karen, Mads, Stig, Karen Pe) i) i nille og Elisabeth, førte navnet Gronhoff. Den eldste, Karen, blev gift med SP hx 4-ni yw 1PJ~Z L7 VZ. kjobmann i Larvik Jens Clemmesen, men bodde fra 1738 i Tønsberg. Deres barn førte navnet Samsing. Mads Grønhoff var kjobmann i London, men døde i Tønsberg 1768; Stig var kjobniann i Asgardstrand. Karen Pernille blev gift med Vincents Stoltenberg, og Elisabeth, Mads Gregersens fosterdatter, med resten Henrik Gerner. Se bi. a. Skifteprotokoll for Tønsberg 11, fol. 441 flg. 2 Slekten nedstammer måskje fra den pater Henriehus Monsson, som i årene 1519 1535 nevnes som guardian ved Minoriterklostret i Tønsberg (I, s. 237), og som kan ha vært farfar til borgermester Mogens (Mons) Henrichsens far, kirkes verge Henrich Mogensen (Monsen), som levde i første halvdel av löoosårene. Navs nene Mons og Mogens (Monsen og Mogensen) brukes til stadighet om hinannen om alle eldre medlemmer av denne slekt. 22 Tensbergs historie II. 338 Tønsbergs historie født i Tønsberg 1649 og gift med Anne Jensdatter, overtok farens skibsrederi i temmelig forgjeldet forfatning, men drev det godt op under de gode tider i slutten av det 17. århundre og var i 1690s årene ubetinget Tønsbergs største skibsreder (se s. 311 12). Senere tiakk han sig mere ut av skibsfarten og eide ved sin død i 1705 bare skibet St. Oluf, som blev taksert til 2 150 riksdaler. Boets nettoformue blev ved skiftet den 7. juli 1706 satt til 6770 riksdaler. Han var m. a. o. ubetinget den mest velhavende mann i Tønsberg på den tid. Hans iboende gard i St. Laurentil kirkesogn pa Store Langgate, som med stall og fehus, kjølne, bryggerhus, gårdsrum. tomt og sjøbod, strakte sig helt ned til sjøen, blev taksert til 700 rdl.,1 d. v. s. like høit som Madsegarden. Videre eide han en gard i 2 stokkverk med bryggerhus, bakerovn, stall og fehus straks nors denfor Rådhuset i Vor Frue kirkesogn, taksert til 300 rdl.. og en annen gård i samme sogn, hvor tolder Laurits Miehelsen Krøger bodde, og som blev satt til 400 rdl. Dessuten eide han bondegardene Manum, Aker, Eldre, Mellem Låne, og Vestre Lane i Sem sogn, Narverød, Lofseik, Unneberg, Søndre Basberg og Gauterod i Slar gen, Nedre Møgenes og Gjeldstad i Skjee sogn i Stokke m. m., i alt 14 gårder, foruten en mengde kreaturer, særlig pa avlsgårdene Manum og Aker. Av hans og Anne Jensdatters 16 barn levde, da boet blev regis strert, kun 5 sønner og 3 døtre.2 Jacob Bull. Jacob Bull, stamfaren til Tønsbergsslekten Bull, var en yngre bror av sorenbirkeskriver Heinrich Bu113 (side 242 43). Han var en tid ved handelen i Flensborg, men flyttet i ar 1700 til rrønsberg hvor han den 23. des. 1701 tok borgerskap som handelsmann. Han må visstnok ha medbragt nogen formue fra sitt hjemsted; ti han skaffet sig snart en gard pa vestsiden av Nedre Langgate, der hvor Hotel Royal nu ligger, og drev herfra både trelasthandel, skibss rederi og krambodhandel. Efter skattelistene å dømme var han alles rede i 1712 en av de mest formuende borgere i Tønsberg, og i 1720 Tønsberg skifteprot. 1, fol. 345 flg. 2 Nemlig: Hr. Jens Henrichsen som da var kapellan pa Jevnaker; Monsr. Mogens Henriebsen, som var myndig ved farens død. Om hans virksomhet og triste skjebne har vi tidligere fortalt (side 322); Jacob (22 år); Eilert (15 år); Vincents (12 år). Av døtrene levde den eldste, Magnhild (29 år), som ugift hjemme hos moren; Karen var gift med skipper Bøje Theisen i Kristiansand og Ingeborg med tolder Laurits Michelsen Krøger i Tønss berg. 3 Heinrich Bull og hustru, Anna Peters, efterlot sig en sønn Jacob som Mcv officer og døde ugift i Sandeherad 1761.
Fo rretn i ngsm enn i Ta n s berg 1670 ca. 1750 339 stod han i denne henseende kun tilbake for den forhenværende handelsmann Herman Melhop pa Store Langgate. Betegnende for de små forhold i Tønsberg pa denne tid er det, at Herman Melhops formue anslåes til i 900 og Jacob Bulis til I 200 rdl. Ved siden av Jacob Bull star Jens Povelsen Smidt, likeledes med 1 200 riksdaler. Nærmest efter dem kommer skipper Hartvig Jeremiassen o Hans Larsen Seeberg, hvis formuer begge settes til I 000 rdl. Formuene har natur igvis vært adskillig større i Vw C ig eten. (Jfr. note 1, nederst). I 1720~ og l730sårene var Jacob Bull utvilsomt den største forretningsmann i Tønsberg. Hans store tremaster, ((De 12 levende brødre)) (148 1.) blev i arene 1726 28 ført av Eilert Henrichsen (Stoltenberg), senere av sønnen Frants Bull, den 9. i rekken av hans bom. I l730aårene var han ogsa hovedreder for skibet ((De tvende brødre» (133 1.), som blev ført av sønnen Andreas (Anders). Jacob Bull var pa denne tid, efter tollregnskapene a dømme, ubes tinget den største trelasthandler i~ Han sender f. eks, i 1733 med ((De tvende Brødre)) 3 skibsladninger bjelker, deler, bjerkes ved, hjultømmer og juffers til Holland; 3 andre mindre ladninger av samme slags frakter han i Husumsskipperen Haye Knudsens smake (2712 I.), likeledes til Holland, og en til England i Anders Christens sen Schiærves skib Ebenezer (40 I.). Dessuten sender han trelast og salt til Danmark i en liten Tjomesskute. Delene far han fra Hynne, Kolkinn og Gran sager i et samlet antall av 2 700.2 1 Herman Melho var visstnok innvandret fra Danmark i slutten av 1600. arene og hadde slått sig op ved handel. Under krigen 1709 20 opgav han sin forretning og levde siden av sine midler i sin gard på Store Langgate, hvortil hørte «urte%, frugt~ og træhauge», som la «lige overfor gaarden». Han cide 3 enge. lokker, Damlokken, Kamlokken og Samlokken. Var gift 2 ganger, annen gang med Dorothea Orlof, som tidligere hadde ~ært gift med Anders Langøe og med ham hadde en datter, Marthe, g. m. eapitain Initnant tilsjos Isak Normann. Ved te~ta. mente av 25. sept. 1730 opgav Hermaii Melhop og Dorthe Orlof sin husholdning og flyttet til Isak Normann, og ved samme testamente blev det bestemt, at den lengst levende av dem skulde sitte i uskiftet bo. cd deres død skulde all deres eiendom på 200 rdl. nær, som skulde gå i arv til Hcrman Melhops slekt i Danmark, tilf alle Isak \ormann og hans hustru Marthe Lange eller deres barn. Herman Melhop overlevde og~a sin annen hustru og døde i 1734, vel 87 år gammel. Hans nettoformue blev ved skiftet opgjort til 3291 rdl., og da Marthe Langoe (Lange) imidlertid var død, tilfalt arven hennes og Isak Normanns barn. Andreas, Anne Catharine, Dor. thea, Karen og Mariane Normann, alle mindreårige. Se Skifteprot. 11, fol. 486 b. 2 Næst efter Jaeob Bull var der i Tønsberg ingen som utskibet mere trelast enn Jens Povelsen Smidt (Smith), som i årets løp gjorde 4 reiser på Danmark med grandeler, bjerkeved, bjelker, lekter og båndstaker i sitt skib Fortuna (35 I.). derav 1700 bord fra Skjelbrei og Hollenstvet sager. Vineents Stoltenberg anmeldte i hele året bare 2 ladninger til London med skibet Sara (58 I.), skipper John Davie av 340 Tønsbergs historie Til Jaeob Bulls gard pa Nedre Langgate hørte også krambod: men krambodhandelen var neppe meget innbringende i denne tid, da borgerne i stor utstrekning forsynte sig selv med de nødvendige varer, dels direkte fra utlandet, dels hos skipperne på havnen, og da de mange sma skippere og skuteeiere i byen synes å ha drevet handel også i deres hjem med innførte varer. Ikke desto mindre var Jacob Bull efter Herman Melhops død i 1734 byens mest for~ mående borger. Han må ha vært en overmate kraftig, utholdende og dyktig mann som i de ytterst stormfulle og pinaktige tider han levde i, greide a holde sitt skib sa vel oven vanne. På hans gamle dager bragte uhell til sjøs, navnlig forliset av hans to fartøier på hjemvei fra Amsterdam 1743, ham store tap. Han mistet ved denne lçilighet ogsa to sønner, den før nevnte skibsfører Andreas Bull og hans yngste bror Martinus, som var med på reisen som «cahytjunge)). Frants Bull blev derimot reddet og var senere skibss fører til sin død. Han Mr i slutten av 1740:årene som sådan på Middelhavet med skibet Nathaniel? Senere førte han Peder Mallings brigantin Fortuna.
rorrernzngsmenn i i onsberg 1670 ca. 1750 341 - hauge med hskedam udi, beliggende pa opsiden av gaten likeover: for gården». Ved forretningen møtte enken, Maritha (Martha) Orbech, f. i Ringebu 1686, død i Tønsberg 1770, med sønnene Ditlef og Frants Bull. Hun var eldste datter av sogneprest til Ringebu i Gudbrandsdalen, Otto Hansen ørbech og Maren Orlo,. i øns: berg i januar 1749, 87 ar gi. Jacob Bull hadde i ekteskapet med Martha ørbech 19 barn, 16 sønner og 3 døtre. Da Kristian VI i 1733 opholdt sig pa Jaris: berg, blev Jacob Bull med 12 sønner i alderen fra 7 til 27 ar presen: tert for ongen og i ~e en anledning tilsagn om kongens særlige yndest og be~akenhet. I Vincenls Stoltenberg. Virzcen(s Stol(enberg var født i Tonsber den 13. an. 1694 som yngste sonn av kjøbmann Henrich Mooensen o Anne Jensdatter (se side 337 38. Vincents var ved farens død 11 ar gammel. Han ektet den 27. august 1722 Karen Petronelle Andersdatter Gronhoff. ~. i Tønsberg den 4. mars 1704 død sammesteds den 15. an. 1770. incents to ten crg eide i Tønsberg egen gard pa Stor L n ate, pa sydsiden av Madsegarden, rett op for den sakalte Schroder; tomt.2 som han hadde kjøpt i 1727 av tolder Mads Gregersen. Her holdt han en me et velassortert forretnin med alle slags selgelige varer, omtrent som landhandlerc nu for tiden. Han efter: han en o til en høide som tidligere hadde ~ært ukjent i Tønsberg. Til a be nne med hadde han en konkurrent i Jacob Bull; men efter dennes uhell i 1743 var det ingen som kunde kappes med ham, og nettop i 1740:arene oparbeidet han sin handel i Tønsberg til den uten sammenligning største i byen. Avsetningen ma ha vært livlig; ti han mottar varer fra alle kanter og til alle tider av aret. I januar 1751 far han over land en stor sending fra Kristiania av jernspenner, synaler, messingsaker, kramsøm, gardinringer, finger: heller, oblater, hengelåser, messingsadelknapper, lerret, sardug, bendler m. m. Den 14. april kommer et skib fra Amsterdam med for: skjellige varer i kurver, fat, kasser, pakker og matter, som tobakk, seilduk, bekkhvitt, toppsukker, kandis, fiken, jernspader, tvunden silke, florettbånd, staltrad, benknapper, messing, kardemo~~~~ Jfr. H. 3. Sult, En gren av østlands; eller Tonshergslægten Bull (1917), og «Stamtavle over den tønsbergske slægt Bull» i rniïii~kript, utarbeidet av frk. Maren Ambjørnsen. 2 Sehroder.tomten strakte sig i lengden fra Store Langgate ned til Stranden og i bredde fra tverrgaten ved Herman Melhops gard til ved s.3~ (Oaed. rummet ved Mads Gregersens gård. Se Pantebok Il!. fol. 152. Jacob Bull innehadde i den tid han var borger i Tønsberg, for: skjellige tillitshverv. Han var i 1712 taksereborger. Senere blev han stempletpapirforvalter og kirkeverge. Han døde i aret 1749 og var da ifølge ministerialboken 73 ar gi.; men er han, som det opgis, født i 1672, ma han ha nadd en alder av 77 ar. Han blev begravet i Mariakirken den 15. april. Av registreringsforret; ningen over dødsboet fra 1756 fremgar, at hans gard pa Nedre Lang; gate bestod av en hovedbygning med 8 værelser, 2 kjøkkener, krambod, «skrivekontor», bryggerhus, matbod, fehus til 5 kuer, stall til 2 hester, svinestall, sjøbodbygning med 3 hoder, en stor losse: gård, et gardsrum med brønn og en ((temmelig stor urte; og frukt: Neweastle, og en til Danmark med en århuskreiert på 24 lester. Han tok sine bord fra Boen og Skjee sager, loofl i alt. Nær op til ham kom skipperne Hartvig Jere miassen. Lars Hoff og Miehel Wulf som på sine egne skuter utførte, de to første 900, den siste 500 deler, foruten annen trelast, til Danmark. Bortsett fra Jacoh Bull og Vineents Stoltenberg er det bare Sti Wulf i Melsomvik og ved en enkelt leilighet, Sr. Ole Aasmundsen av Tonsherg som utforer varer i andres fartoier. Personalhist. Tidsskr. 1909, s. 272, hvor Jacoh BulIs sønnesønn, kjobmann i Fredriksstad, Peter An sen rafi, er trykt; den inneholder flere oplvsninger om hans slekt. 2 Den 17. april 1748 blev han i Middel: havet på reise fra Livorno i Italia, opbragt av et engelsk krigsskib og fort til Mohan. hvor skibet og en del av ladningen blev erklært for god prise; men heldigvis var skibet assurert i Marseille. i hvis assuransehøker
Tonsbergs historie.1 Vinccnts Stoltenberg. Efter maleri iiih. R. \Vol Thorne. Oslo. Foreg~enJes hustru. I(.,ren I etronelle renhoff. liter maleri oil,. R. \told Ihorne. slo. store borster. 28 bunter puntsom, kramsom, trad etc.; den 14. mai kommer fra Kristiania 10 oksehoder. 2012 viertel franskvin, den 15. mai med en hollenderskipper fra Amsterdam 3112 skippd. hoi, og samme dag med en ostfriser 8000 uglassertc taksten, 2000 mur: sten og 3 ankere franskvin. I annen halvdel av mai kommer flere sendinger hoi fra Amsterdam. Den 7. juni bringer en tjomeskipper fra England en e mel, puntlær og blar. Senere i juni kommer med forskjellige skippere fra England kiersev, bav, chalon, blar, metallknapper. knappenalsbrev, h~etemel m. m. Fra Frankrike, særlig Bordeaux, kommer den 9. og 10. juni samt den 8. og 2.3. juli med 4 Tonsberg:skib vin i store fustasjer, brennevin i piper, vin: eddik i mindre fustasjer, champagne i bouteiller, sirup, kaffe, risen: gryn, ingefær, indigo, rosiner, s~ isker. fiken, valnotter, epler og pærer, samt forskjellige manufaktur: og galanterivarer som bom: ullstoi, sirts, lerret. silke. hansker, stromper. solhatter m. m. Og saledes ~idere aret igjennem. \incents Stoltenberg var ikke alene en stor kjobmann, men o~sa personl v vi i og odgjorende. Det er betegnende for hans hjertelag. at han ofte kausjonerer for medborgere som ber ham om det, særlig for embeds: og bestillingsmenn som behover kausjon for a kunne overta sine stillinger. Han var visstnok den første kjobmann i Tønsberg som gav pa horg i stor stil til bønder og byfolk, og har derved bidratt esentlig til det store opsving detali handelen i Tønsberg tok omkring midten av det 18. arhundre. Særlig i de hungersnodstider misvekstarene 1739 43 bragte, var d~w~e hans virksomhet til virkelig velsignelse for distriktet; den skjedde ikke uten store ofre som var nær ved a brinçe ham i økonomiske vanskeligheter. Han omtaler selv i slutten av oktober 1743 <den vidtløftighet min ringe handling, i særdeleshed i de sidste dyre aaringer, har bragt mig udi ved at soge credit for at under: støtte omliggende bønder, foruden anseelige summer jeg haade for og i den ti har udestaaende hos andre og for en stor del kan ansees for uviss». Det bevarte oljemaleri av \ incents Stoltenberg viser ham som en også til det ytre mc et anseelid mann. kiædt efter tidens mode med allongeparykk, hvitt halsbind, mork brokadesvest og grå kjole med store knapper. Hustruen Karen Petronelle Gronhoff, var bror: s se s. j37, n. 1). De efterlot sig sen: nene Henrik St., sogneprest ti s, g. in. SaraMaTPlaäfraTons: berg. Mathias St., sogneprest til \ ale. og Gregers St.. kjobmann i Tønsberg. ç a.j 79e4r, 4- i Rentekammeret. li> regnskaper, Tonsber og Holmestrand 1743. RA.
)tt I,Jnac~cI 5..*IIaI~JIIe Andre kjobrnenn i Tønsberg omkr. 1750. Næst efter Vincents Stoltenberg kommer, efter tollregnskapene fra 175O~arene a domnie, Andreas Wulfsberg og Hans Thilligner~, som begge ma ha hatt en ety e ig omse ning, da de, likesom Vincents Stoltenberg, allerede i 1751 mottar alle slags varer fra Holland, England og Frankrike sa vel som fra innenlandske havner, med forskjellige fartoier, omenn i ringere mengder enn han. Næst efter dem kommer «Madame, salig Strands» og Peder Maling4, som likeledes begge driver kramhandel med mange forskjellige slags importerte varer, dog efter en mindre malestokk enn de fores gaende. Andre driver en mere spesialisert handel. Ditlef Bul f. eks., som var den sjette i rekken av Jacob Bulis mange sønner og drev handel i sin gard i Nordbyen, den samme som nu gar under navn av «Hvistendahl;garden» (Nordbyen 2), mottar sommeren 1751 to ladninger fra Frankrike, dels manufakturvarer som bomulls~ toi. grovt lerret, band, silketorklær, silkedamask og papir, dels spiselige varer som kalhoder, valnotter, syltet ingefær m. m. kjuhmann.\ndreas \Vuifsberg~ bror av personeilkapellan og skoleholder i fon tr. hr. Niels.\ncltrsen W., ;ar født, Eiker in ted, rimelig~ is engang i 1780.arene. Han hiev i 1745 viet til ertrud Marie Fredt (f. i i onsber 1719). Av deres mange barn hle~ datteren Anne Marie. i Tbg. 1747, d. i fredriksstad 21. aug. ISU]. ift med Jacob Bulis sonnesonn, kjøbmann og engtisk konsul i Fredriksstad lktcr Andreassen Bul! (f. itonsberg 23. sept 1743, d. i Fredriksstad IS. juli 1811).. fr. Norsk Personalhist. Tidsskr. 1, s. 272 313. - Hans Thilligner døde 65 ar I. 1790 og ar saledes i 1750 en forholdsvis ung mann pa 35 ar. Fians første hustru. Ntaren Solberg, døde i 1765, kun 20 år gi. Aret efter (1766) ektet han Marie Mancin, enke efter Hans Larsen Seeber. Thilligner bodde i ehen gard pa Nedre Langgate og hadde sin krambod der, men eide dess~ uten (1707) en t,ard pa Store Langgate og et lite hus i Tjøme gaten, som han dog senere solgte. \ ed sin død eide han, foruten gården på Nedre Langgate, også Stenen og «kongsgarden» i Tønsberg samt garden Aibv på \ eierland. Boets netto formue biev ed skiftet i 1781, med fradrag av usikre restanser, satt til 5667 riks~ daler. Ar~ inger ar enken og 3 barn av første ekteskap, nemlig sønnen Eilert Thi1~ ligner, som var skipper, men biev s~kelig og døde 1792, 42 år gi., samt døtrene Karen Henrika. g. m. skibskaptein Halvor Eliesen fra Kragerø, og Maren Kathrine, ugift. Så kaltes Anne Hansdatter Seeher, enke efter Hans Strand, som døde i Tønsberg 1751, nær 35 år gi. 4 Peder Malling var innvan ret fra Kailundborg på Sjælland, ektet i Tønsberg Petronelle Sophie Juel (d. i Lilliesand 7/7 1775), enke efter skibsfører ~\ndreas Buli, gikk to ganger fallitt og biev tolivisitør i Liliesand, hvor han døde 3 1 1783. Norsk Personalhist. Tidsskrift 1, s. 276 77. Han var født i Tønsberg 1711, ektet omkr. 1741 Justine Margrethe Manein, f. på Nob terov prestegård 1707, d. i Tønsberg 1777, datter av sogneprest til Nøtterøy, Nieolai Manein og Sophie Amalie Cramer. Selv døde han i Tønsberg 1787 og blev bisatt i St. Laurentii kirke 28. juni s. å., «midt i meliemste gang i kirken». Efterlot ingen børn. Forretn ingsmenn i Tønsberg 1670 ca. 1730 I! i: p 1 Å III :i ~r rt
vel som fra Danmark og hertugdommene, og har sikkerlig drevet handel med dem i Tønsberg. Hans Larsen Seeberg. Den rikeste mann i Tønsber~ ved midten av det 18. årh. var Tkke nogen av de ovenfor omtalte, men Hans Larsen Sees berg, f. i Tønsber 1690 av foreldre Lars ansen cc erg) og nger Christensdatter, od sammesteds 1738, 68 2 ar gammel. attekommisjonen av 1743 anslo hans formue til ca. 20000 r mens han selv opgav 15000. Kommisjonens anslag var dog neppe for høit. Formuen raket langt op over alle andres i Tønsberg pa den tid, og da der ikke er bevart skifter hverken efter hans foreldre eller efter ham selv, er det ikke mulig noie å fastslå, hvorledes han fra først av har erhvervet den. Selv kalles han i almindelighet «han: delsmann»; men hans krambodhandel var ubetydelig. Vi ser dog av skattelistene fra den store nordiske krigs tid, at j~en, Lars Han: sen Seeber d. 1720 79 ar l.,var e v s q vdere i 346 Tønsbergs historie T nsber, selv om han i sa henseende stod tilbake bade for Herman Melhop og Jacob Bull. Ikke langt efter faren kom Hans Larsen selv so derfor rimeli v har fat en r ed sin hustru Mar rete Albretsdatt r Lan,~ som han ektet i 1716. I okt. 1718 kjøpte han av Christopher Thues dødsbo dennes gard pa Store Langgate, likeoverfor St. Laurentii kirkegard for 840 rdl.2 Ved farens død 1720 måtte han dele arven efter ham me flere søsken, bl. a. med broren Christen Larsen Seeberg som ikke pa forhand besatt nogen formue og ogsa senere levde i meget beskjedne kår. Hans Larsen Seeberg øket derimot sin formue jevnt og sikkert ved spekulasjon i skibsparter og faste eiendommer, men især gjennem en utstrakt lanevirksomhet, som han fortsatte uavbrutt helt til sin død i 1758. Han var som en bank for Tonsber og omegn og lånte penger ut pa ski sparter og faste eiendommer, gårder og tomter i Tønsberg, Holmestrand og Asgårdstrand o. a. st., langsiktige lan og kortsiktige forretningslan, sma og store, fra 10 20 op til 100, 200, 500 rdl. eller mere i et utrolig stort antall. Renten var nok i almin: delighet 6 rosent pa f~ï~eiendommer, men v~tnok høiere hvor risikoen var større. Hvor høie renter Seeberg til enhver tid har tatt, vet vi ellers ikke, da renten ytterst sjelden blir opgitt i pante: registrene. ~ (i~5 O i-f~7~ )t&tå4p~ ~ ~ds~t.~4-ea_.~ 6ct~44,,~,ç Hans Larsen Se efterlot sig ved sin død flere barn, den ç,., ;~iblandt sønnene Albret og Anders Seeberg, som bodde i farens gamle gårder på Nedre og øvre Langgate. ~~ ~ 1 En «Margrcte Lang, salig Hans Jørgensens» hørte til de større skattvdere i Tønsberg i sziii~gen av 17. århundre. 2 Panteb. Il, fol. 258.,/s-nt4 d~4~4~ -,
IKKE OG SKOLE 1660 1814. Menighetsforholdcne i Tønsberg blev i dette tidsrum gjenstand for flere viktige forandringer. Ved sogneprest N. M. Buntzows forflyttelse til Nøtterøy 1679 (se s. 146) blev St. Laurentii kirke: sogn i Tønsberg forent med Sem so~nekall til ett prestegjeld under én felles sogneprest, og til denne stilling blev sognepresten i Sem, hr. Miehel Miehelsen Holst, utnevnt samme ar. Han flyttet straks til Tønsberg, hvor han fikk bolig i den gamle prostegard (~Residen: sen») ved Laurentiuskirken. Den gamle Sems prestegard som la skrås overfor Sem kirke, blev derp inn ratt under Jarlsberg hovedgard, i henhold til en overenskomst som revska ets a: væren e eier.. Gyldenløve, allerede i desember 1678 hadde inng tt med sogneprest o st. Prestehusene ved Sem blev dog ikke straks nedrevet, men forfalt, som det synes, litt efter litt. Ennu i 1702 stod nogen lafter igjen uten tak; men de var helt for: svunnet i 1737.2 Med Residensen i Tønsberg fulgte de to løkker, Munkeløkken og øde Smidsrod, garden Kimestad i Borre med bygsel, samt den i lensbrevet fastsatte avgift av grevskapet til Laurentii kirke (s. 145). Av Karen Strangers legat på 300 rdl. var der dessuten blitt tillagt presten ved Laurentiuskirken 8 rdl. arlig for a lese den 23. Davids salme efter rekene hver onsda. Av Lucie Hansdatters legat oppe; bar han 5 rdl. 1 ort og 5 sk. arlig mot samtidig å lese den 146. Davids salme, og av bykassen 12. rdl. arlig for å lese bønner i Laurentiuskirken hver morgen og aften. Den samlede faste penge; inntekt sognepresten nød i Tønsberg utgjorde saledes nu godt og vel 121 rdl. Av Sems sognekall oppebar presten som fast innkomst prestetienden med 75 tønner havre, 5 tønner 3 kvarter blandkorn V. F. Gyldenloves memorandum i saken, dat. 18. des. 1678, er innført i «Sems kaldsbog» av sogneprest E. Kierulf. 2 Mag. Ths. Gerner til biskop Peder Hersleb 13/8 1737, Kr,a. Bispearkiv, Innkomne Saker, pk. 31, StA. 348 Tonsbergs historie og Il rdl. i «ostepenger», d. v. s. som erstatning for de til kallet hørende «tiendeoster» (se s. 140), samt av Jarlsberg hoved: gard: 12 tonner 2 kvarter havre og 2 tonne bygg. Hertil korn sa betalingen for de minisferielle hand: linger, offer m. m. Det var forutsetnin: gcn. at sognepresten til hjelp ved betjeningen av det store kai) skulde holde en personell ka pcl land. hvad han ogsa le fl lig gjorc~e. )1. h. t. çuds. tjenesten i de 3 til kallet horende kirker ordnet man sig saledes, at tier i somnierha Ivaret fra pin n -pr og prost. lag. 1 hom.is I lonriksen Gerner. I her maleri I,,. h dr ns d il raid bi ~ng. Drammen. 5cua_ I u,jn,,cn a~ oktober blev holdt guds: tjeneste i alle tre kirker hver sønn: og helligdag, i Slw cn kirke kl. 8 om mor~enen. i St. Laurentii o~ Sem kirker mellern kl. 11 ou 12; men efter særlig till~sning kunde dette byttes ørn, I vinterhalv: aret fra 1. nov. til pinsedag blev der i Slagens kirke kun holdt guds: tjeneste hver annen søndag, i St. Laurentii og 5cm kirker derimot hver sondat,~ otsa om ~ interen,
Til a begynne med synes den nye ordning a ha fungert tilfreds stillende; men i slutten av arhundret hører vi, at sognepresten i det store kall ikke har nogen prestegard ; han er henvist til a leie sig hus i Tonsberg; det falt vanskelig for ham a finne et passende losji, og han matte ofte flytte. Sogneprest \\interberg klager bitterlig over dette.2 Hvor er sa den gamle prostegard blitt av? Den ma enten være forfalt eller brent. Rimeligvis er den strøket mcd ved Laurentiuskirkens brand i 1683; ti da Ma. Ths. r er k m til Tønsberg i 1702, hadde tomten allerede i mange ar ligget øde, og I Den sakaltc kapellangard som la nærmest ved skolcn. sonnenfor Laurentius kirken, var pa samme tid i sa slett forfatninz at det ikke ansaes for mulig å reparere den. Sc tings~ idne 24 3 1712. Bvtingsprot. XIII. fol. 182..Skrivelse til greven. d. ithg. 16 II I6~)S i Jarlshergs ho edgards arkiv K i r k & ~, g s k i I i 349 i den annen. Alternativt skulde der ogsa katekiseres i den ene kirke hver ons: dag og holdes preken i den annen hver fredag. Sognes presten og kapellanen skul: dc dele innkomstene mel; 1cm sig. saledes at sogne; p1 esten fikk 2 tredjedeler. kapellanen I tredjedel av dem. H~er kirke skulde ha sin egen kirkeverge og sin egen økonomi. I 1767 blev det residerende kapellani ophevet. sa sognepresten fikk inntektene alene, Til gjengjeld skulde skole; mesteren ved byens lige skole ho e nsan -,rcken hver sonn~ ~ ig; dag mot en godtgjorelse av en sa «ikke det ringeste til, at der hadde vært nogen bygning». Da var det at tolder Mads Gre~ersen og hustru kom sognepresten til hjelp. Efter innhentet tillatelse hos greven lot han om sommeren 1704 pa prostitomten opbvgge «et bekvem Hus og Trælaftsbygning med nyt Teiltag, tvende Loft hoit. samt hehorige afdelte Værelser. Stuer og Kamre oven og neden, saa og en grundmuret hvælvet Kjælder under den nordre Stue, en ny Skorsten og Bagerovn i Kjøkkenet». I studerekammeret var der innsatt en jernkakkelovn med o~ nsror. Bygningen ~ar bordklædd og forsynt med svaler. som vendte inn mot gardsrummet; dette sa vel som den tilhorende have ~ar innhegnet med et plankeverk. Det hele blev overdratt sotzneprcstcmhedet uten annen forpliktelse enn a betale 2 rd~rlig til Ure en som grunnleie. Den første sogneprest som tok garden i hesiddelse. )lag. Thomas Gerner lot dessuten o føre ~a tomten 3 mindre er. hrvggerhus. vedsk jul og uthus. som h~ er ny sogneprest matte kjøpe av formannen og holde i stand pa egen bekostning. Ved sogneprest Ths. Gerners død i 1739 blev Laurentiuskirken igjen~ f~kilt fra 5cm og hcnlagt til \ or Frue menighet. Fra nu av skulde der kun være ett sogn og én menighet, Tønsberg. som skulde hetjenes av en sogneprest og en residerende kap&iïln. Den nye sogneprest i 5cm. Johan Soelherg. fikk kongens tillatelse til a bo i Laurentiuskirkens,restegard til sin død som inntraff i 175!. hvor efter den blev prestebolig for sognepresten i Tønsberg. Da den nye sogneprest til 5cm. hr. David Fave. derved blev huslos, lot bøndene i Sem og Slagen pa sin bekostning opfore en ny prestebolig med uthusbygning pa plassen Kongseik, som greven stillet til radighet i dette oiemed. Ved St. Laurentii so.~ns adskillelse fra 5cm og forening med Frue kirkeso n til én meniohet 1739 var man nadd til den naturlii,c ordnin.~ som man senere blev staende ved. Det var for utsetnint,en at der fremdeles skulde holdes gudstjeneste i begge kirker, som skulde betjenes av en sogneprest og en residerende kapellan.?sar der pa sønn og helligdager blev holdt hoimesse i den ene kirke, skulde der samme dag alternativt holdes aftensang (,avehre~et. dat. F~ nsherg 22 3 1712. er innfort i Sems «Ældste Kaldsbog» av Mag. Thomas ( ~ Ved foreningen av St. Laurentii og \ or Frue sogner til én menighet blev garden Kimestad i l3orre. som tidligere hadde tilhørt sogne: prestenihedet ved St. I.aurentii kirke, lagt til 5cm sognekall og fulgte senere Kongseik pre.4tegard inntil ls2o. da den [dcv utlagt til enkesete. mens det tidligere enkesete, Lorte. Mcv innlemmet i den nye prestegard. \ ed delingen i 1739 er rimeligvis ogsa Mollerhauglokken. ogsâ kalt Vor l:rue kirke lokke. blitt lagt til Sem sogneprestt mhede. hvor dtn senere henla helt til 1q33,
22 r I., som skulde utbetales ham av sognepresteny Ved ovcrhoff; iettsdom a~ 9. mars 1757, som hle~ stadfestet ved hoiesterettsdorn av 5. febr. 1759, blev det fastslatt. at B~tangens behoere i kirkelig henseende hørte til Tønsberg menighet og Vor Frue kirke. ii~insett t WF~ilkEtinglag de hle~ leqnet. e er hvor de betalte sine jorde~ bok sa ~ gifte r. I ladestedet Holmestrand blev der i henhold til kongelig hevilg: ning av 24. okt. 1671 bygget en kirke av innvanerne selv med bidrag av Griffenfeldt ~ skjenet lovrdl. tifoiemedet, foruten messe; hagel, kalk og disk. Efter oprettelsen av Vallo saltverk blev der i 1781 82 opfort en kirke pa Vallo, som hlev innviet av biskop Christian Sehmidt den 4. desember 1782. \ ed reskript av 5. des. 1781 var det blitt palagt sognepresten i Sem ((at alternere med gudstjenesten i Slagen og \ allo annekskirker. saa de hveranden søndag- bruges. og hovcdkirken (nemlig Sem, som ligger næsten i midten hver s on da ç». Om menighetslivel i Tønsberg melder kildene ikke meget. Prestene tilhørte gjennem den lengste del av tidsrummet den orto: &ksere7eing, som la hovedvekten pa renhet i læren. De tok sig W c t~ Bcru. Rcscript r I. s 722 29 i 1739). I. c. III. s. 19]. Kirke og kole 351 ved klokkernes og skolens hjelp av kri stendomsundervis: ningen. og sørget ved hvppige k~ie isasjoner i -jr ene ~holdekrtvet til kun n skap i relij. onen pa et forhold, r -. + ~ is hoit niva. De.~,~ 4 oparheidet ogsa en I. temmel i ti k ir,fr kelig disiplin, som ç a. viser sig i den - ~ li-); regelinessi~e kirke gang og kommunion. l, - I 1730:arene 0 ir. sogneprest Gerner, - ~t kommunikante fies tall bare i St. I ~ntiimenigl~et ~ir 170 arlig. Det ~Tl si.~i~e}raktisk apasson~vs,r» fra Tonsberg Nu i østsiden, kirke Por rund V I i, talt, alle, soret~tdde alderen til det, søkte Guds bord. Denne kirkelige disiplin var ellers felles for hele prostiet for ikke a si hele landet, og den vedblev a holde sig lenge efter at ortodoksismens enevelde var forbi. Ennu i 1810 hører vi, at der i hele Tonshero menighet ikke fantes en eneste, som uten s - e li runn hadde forsømt sakramentets bruk. I hele rostiet var der kun én sadan, en kvinn i Ramnes som, tross aminnelser, ikke hadde nvdt nadveren. Den pietistiske retning fra Fredrik IV s tid nadde ogsa Norge og vant et foreløbig overtak under den pietistiske konge Kristian VI (1730 1746), men fikk ikke nogen makt i Tonsberu. Der fantes her neppe no en utpreget ietistisk rest. Blandt kapellanene var visstnok den pietiske og tillike hernhutisk pavirkede Henrik Gerner; men han var her kun i vel halvannet ar i sin ungdom, og det var ørst efter sin forflyttelse til \ ale sogneprestembede 1732, at hans prestelige virksomhet under pavirkning av hans barndoms: En pasjonsviser med de samme billeder og innskrifter bii~ i 1752 gitt til Langestrands kirke av Knud Morch, se Larviks Historie, s. 529 3], hvor innskrif~ t, flo nr dionoitt
352 Tønsbergs historie og ungdomsvenn, den daværende sogneprest til Sandeherad. Chri: stian Langemaeh Leth, tok en avg ort,ietistisk retning. Den vek: kelse de to prester frembragtc gjennern prekener og personlig pavirkning, nadde ogsa til Tønsberg. og bredte sig videre ut over grevskapene, selv flere prester korn med, bi. a. den daværende kapellan i Hedrum, senere biskop Ole Tidemand. «Det varede ikke længe,» skriver Flenrik Gerner i sin selv biografi «furend vi saae Frugt af ~ort Arbe~ de, o~telsignelse i vore Embe og der skede en temmelig stor Op vækkelse. Det beg~ndte i Sande HerÆ d. t~or Hr. Leth var Sognepræst og bredte sig alt efter Haandcn mere og mere ud i Laurvigen, Tønsberg, W aale, og de Omliggende Grændser, da Stokmcste: [ens Sporsmaal begvndte at blive tomme: lig almindeligt, hvad skal jeg giore, at jeg kan blive salig?» I len d k in der dog. mener Gerner selv, ((ikke saa meget ~ 7 ud dcraf som mange ventede, og som kingos s,lmclx k I ~2 Nu i i b1 M ustun, det i Begvndelsen hav c Anseende til.» 1,evegelsen la s14 i.uen. da de to den ut: gikk fra, efter fa an forløp blev kalt til presteemheder i Kjohenhavn: men de ~edh1ev ogsa derfra a oprettholde forbindelsen med sine forrige embedsbrodre og menig: heter i grevskapene, og der satt visstnok mere i deres )~ 79 f ~irksomhet her enn Gerner selv trodde. Hernhutenc hadde gjen: Z /j/ \ nem hele c~sten av det 18. arh. nogen tilhengere i Tønsberg, ( t J Holmestrand, Vale og Andcbu ni. fl. steder. Da Hans Nielsen Hau4e i 1797 reiste gjennem Jarlsberg gre skap OL herunder navn: lig besokte Holmestrand og Tønsberg. «fandt je.1.» skriver han selv. «endeel çudfr~gtige Mennesker, der vare l~e.niner etter Presterne Leths o~ Gerners arbeide: de fleste af dem forenedes med mig. ~ Ellers fremkalte den pietistiske andsretning. særlig etter inn forelsen av konfirmasjonen i 1736. en ennu større interesse for kristendomsundervisningen enn tidligere, I den sakalte «publique» eller ((danske skole», som fra 1740 avloste den eldre latinskole som byens eneste offentlige skole, var saledes kristendomsunder~ isnin gen hovedsaken, og det var først under innflytelse av den rasjo \ glc Mcrk ærdi I-scdtr os angaaer I lenrie (Jerner etc., I Inn, \ ta ~ ita (K t 772. s. 7 Hg. I laos Nielsen Ilange ; Rci Ltitz:tt II:ende ~ utt. av Il. G. Ileuutveit ~sg ()Iut Kolsrud (Km. 1014). ss i I, Kirke og skole 353 nalistiske åndsretning og oplysningsbevegelsen som satte inn hen: imot tidsrummets slutning, at der, navnlig av menn som den orto: dokse biskop Christian Schmidt og den rasjonalistiske biskop F. J. Bech, samt prester og skolemenn som Sigvart Simonsen, L. Angell, F. Ph. Hopstocli. M. W. Münster m. fl., blev gjort noget av betydning for a skape en videregaende undervisning..se nær: mere under ((den publique skole>.
Art, ~oni dc~ ovenfor omhandt~e si hjem tog han, formo- 7c~iv5,~e,e ~- dentlig med Skibsleflighed, til cholnsesrrand hvorfra han tilfods van drede nedigjennem Grevskaberne til ~~sandsynligvis har han under sit Ophold i Drammen hørt, at der i disse Egne skulde findes ~1 alvorlige Kristne, og med disse vilde han nu stifte Bekjendtskab. $. ï I.7sç ;~~?& Hvordan han fandt Forholdene, derom vil vi lade ham selv berette:.1 Jarlsberg Grevskab fandt jeg endel gudfrygtige Mennesker, der vare Levninger efter Presterne Leths og Gerners Arbeide; de Fleste af dem forenedes med mig 1). Disse to Prester skal her kortelig om.tales. Knstùzn Langemach Lei/i, dansk af Fødsel, blev i Aaret 1732 Sogneprest til Sana e/ierred, hvor han kun virkede i 4 Aar, da han nemlig i 1736 blev- forfiyttet til Kjøbenhavn som Prest og Professor, i hvilken Stilling han døde 1764. Henrik Gerner, ligeledes dansk af Fødsel, blev 1729 Pers2nelkapellan i Tønsberg, 1732 Sogneprest i~tviale og 1738 Sogneprest og Stiftsprovst i Kjøbenhavn, til hvilket Embede han blev kaldet paa sin Ven Leths Anbefaling. I 1749 maatte han soge Afsked fra denne sin Stilling, da han paa Grand af sin udprægede herrnhutiske Retning 2) paadrog sig Ubehageligheder og var i det Hele ilde anseet hos (visse Personer, som havde Autoritet og Myndighed. Efterat have tilbragt 7 Aar i Tydskland i Brødre menighedens Tjeneste vendte han i 1756 tilbage til Norge, hvor han døde i Tønsberg 1786. Af disse to Mænd, der fra Børneaarene havde staaet i Venskabsforhold til hinanden, var Leth den mest begavede, ligesom han ogsaa først kom til en dybere Opfatning af Kristendom men; af ham blev nu atter Gerner paavirket. Som Prester i Nær heden af hinanden «fornyede vi ikke alene vort gamle Venskab, siger Gerner, «men især blev jeg ved ham opmuntret til at sørge for min ) I1ai~ges Reiser, Pag. 93. 2) Ligefremme Afvigelser fra den orthodoxe Lære kan neppe peavises hos hast 92 A. CHR. BANG egen og de mig anbetroede Sjele med mere Alvorlighed, cml hidtil var skeet. Vi konfererede jævnlig derom med hverandre, og jeg kdm i en Skole, som jeg hidtil ikke havde været i, da jeg saa, at det til at være en Evangeliets Tjener og tro Sjeleserger ikke var nok at have studeret Theologien, - - men at dertil behøvedes Visdom berovenfra, Naade og den Helligaands Oplysning og Salvelse, og at man selv havde erfaret det, man vilde vidne om for Andre. Snart begyndte ogsaa en temmelig stor Opvækkelse. Bevægelsen begyndte i Leths Prestegjæld Sandelierred og bredte sig alt efterhaanden mere og mere ud i Laurvigin, To nr berg, Vaale og de omliggende Grændser, da Stokmesterens Sporsmaal begyndte at blive almindeligt: hvad skal jeg gjøre, at jeg kan blive salig? Gerner arbeidede med stor Nidkjærhed, «reiste omkring Hus fra Hus og talede med hver Person i hele Sog net. Han fandt da en utrolig Mængde Mennesker, som ikke vidste, hvormange Guder der var, endsige at de skulde have vidst, hvem der havde forlost dem, og hvad de haabede at blive salige ved; Nogle sagde, at der var tre Guder, andre fem, og andre igjen, at de vidste det ikke. Vrekkelsen varede «i nogle Aar ; flere af de «nærgræftd sende Prester sluttede sig til og arbeidede med~ de flittige Hyrder gave hverandre Raad og overlagde, «hvorledes vi til Sjelenes Gavn og Jesu Riges Ophyggelse bedst kunde føre vore Embeder; og Alle, hver efter sin Grad og Naade, havde det øiemærke. at de vilde frelse sig selv og dem, som borte dem». Som det har gaaet med saa mangen aandelig Bevægelse, saaledes ogsaa med denne Nogle kom til en sand Omvendelse; «ved den Herre Jesu Kristi sande og salige Erkjen delse» kom de «til noget Grundigt og Tilforladeligt, saa de vidste, hvad de vilde, og hvem de hørte til», og i Dødens Stund cfuldkom men forsikkrede om deres Naadevalg og Salighed gik deres Forløser i Mode». Andre derimod kom ikke længere end til «blotte Rørelser og Bevægelser, hvilke, som de vare hastig komne, saa gik de og snart over igjen». Og atter Andre, der ei i ydtnyg Tro vilde «tage deres Tilfiugt til ham, som er kommen for at gjøre saligt alt det, som er fortaht», henfaldt til Lovtrældom, «til de selv bleve kjede deraf og gave Alting over, da de havde Intet for deres Umage og Arbeide). Af Vækkelsen kom der saaledes ikke saa Meget ud, -. som Mange ventede, og som det i Begyndelsen havde Anseende til. Baade Leth og Gerner stod efter deres Afreise fra Egnen i Brev vexling med de Vakte i Grevskaberne. Efter Gerners Tilbagekomst til Norge prædikede han engang i sin gamle Menighed Vaale, hvor mange Hjerter endnu hængte ved ham; men følgende Aar fik han fra Kirkeinspektionskollegiet Paalæg om at afholde sig fra Prædikener
HAUGE~iG HANS.SAMTID 93 Forsamlinger at kå1de~. Sen~rå le ej~\han i Stilhed i Tønsberg; hans personlige Omgang niaa alilgevel have han sin Betydning for det kristelige Liv i Byen og Omegn I). Dette var den aandelige Bevægelse i Grevskaberne, af hvilken der endnu ved Hauges Besøg i 1797 forefandtes Levrnnger. Ogsaa denne havde etteinxfleljped et herrnhutjsk Anstrøg. Ved.Foreniz~gen med Hauge kom da Retningen md i en_si~jj~sbevægelse 0 flenrilcgerners «Vita og Fata. o. s. v. Daaes «Aktmæssige Bidrag* atbeol. Tidsskrift. Vil, 344. Sorensen «Lidt om Sandeften-ed før i Tiden. Kristiania 1872, Pag. 59 fg.