Handelsvegar og marknader

Transkript

1 GUDBRANDSDALSSEMINARET 2011 Handelsvegar og marknader Av Ivar Teigum

2

3 Marknader og lokalt handverk Døypefontar og klebergryter Biletteppe og dobbeltvevnader Altartavler og framskåp Den lomske såmaskin

4

5

6

7 Tore Ørjasæter, «Ættar-arv» (1908) Er-so du ærar din ættarfar, du ærvar med æra din ættargard. Å sitja på garden son etter faren, det er den likaste lagnad for karen. Men ofte det høvde, og soleis var hendt, - det segjest for sannrøynt og gamalt kjent at etter ein samlar kjem det ein snøydar og etter ein aukar kjem det ein øydar

8

9 Gudbrandsdalen til prestegjeld: Gausdal, Fåberg, Øyer, Ringebu, Fron, Vågå, Lom, Lesja 2 sorenskrivarar: Sør-Gudbrandsdalen: Gausdal, Fåberg, Øyer, Ringebu med Sollia. Fron (frå 1732) Nord-Gudbrandsdalen: Fron (til 1731), Vågå med Sel og Heidal, Lom med Skjåk, Lesja med Dovre og Folldalen 1 fogderi

10 Marknader på og 1700-talet Marknadsplassar Nord- Gudbrandsdalen Purkeskinnmarknaden i Vågå Fjørdingsmarknaden i Lom Handelsbytnan mellom Skjåk og Romsdalen Puntervangen i Dovre Årlege regionale marknader Romsdalsmarknaden Rørosmarknaden Grundsetmarknaden Christianiamarknaden Tomaskyrkja på Fillefjell

11 Merkeår under den vesle istida 1600, vulkanen Huanyaputina i Peru , Lillebelt og Storebelt islagde , kuldeperiode , is på Themsen 1741, dødsoverskot i Vågå 1771, dødsoverskot i Vågå 1789, Storofsen 1812, frostår 1816, vulkanen Tambora på Java, «året utan sommar»

12

13 Demografisk utvikling, Gausdal

14 RA. Akershus stiftamt, futen i Gudbrandsdalen , krigskatteliste Sokn \ Skatt Skattytarar Skatt rd Gj.snitt 6 rd og over, % 1769, % AV FOLKETAL Gausdal ,3 4,8 28,7 Fåberg ,1 19,7 26,6 Øyer ,8 20,0 Ringebu ,2 4,3 24,3 S.Gudbr.dal ,8 7,4 99,6 Fron ,7 Vågå ,3 17, Lom ,1 14,1 19,6 Lesja ,0 0 26,1 N.Gudbr ,8 11,0 100,0

15 Kontakt ut, impulsar heim Romsdalsmarknaden ved Mikkelsmess Til Røros og Folldal verk Ferdturane til Christiania Brev frå Johan Storm til Hans Krejdal Amtmann Sommerfelts innberetning i 1790

16 Romsdalsmarknaden ved Mikkelsmess

17

18 eder Claussen (d. 1614): Norriges Beskriffuelse ei som bur i Gudbrandsdalen kjem kvart år ned i omsdalen til marknaden for å kjøpe fisk og salt og nna slikt, stundom dreg dei også til marknader på unnmøre og Nordmøre, og romsdølane dreg også opp å fjellet imot Gudbrandsdalen med fisk og annan jøpmannskap til visse tider om året slik at ein der ppe i landet kan kjøpe bergensfisk betre enn i Bergen Asbjørn Øverås, Romsdalssoga, s. 160)

19 Romsdalsmarknaden Bergerfisk Heidal 1691: Mann av huse Amtmannen i Romsdal 1700: 3000 hestar Vågå i 1812: 340 tønner dansk korn

20 Handverk representerte i 1801, etter Gunnar Rudie Yrke utøvde i Vågå smed skreddar snekkar tømrar skinnfellmakar urmakar salmakar Yrke utøvde i Lesja Som i Vågå, samt felemakar buntmakar massingsmed målar sølvsmed

21 Til Røros og Folldal verk Frederiksgave Korn Kvernsteinar

22

23

24 Ferdturane til Christiania Slaktefe Kopar Kvernsteinar Hestar Tømmer Kleberomnar og -gryter

25

26 Brev frå Johan Storm til Hans Krejdal

27 Johan Storm, prest i vågå Den 8. februar 1756 fortel Storm at han har ein mann på veg til Trondheim etter sild og hamp, ein annan til Grundset etter jern og humle, ein til Romsdalen etter fire tønner salt, og ein til Lesjaverk etter ein oxehovet viin. Sist haust hadde han tre hestar på Romsdalsmarknaden etter lin og tørrfisk. Desse ferdreisene når dei kjem i ein hop, ville for ein mann med måteleg formue utgjera proviant for eit heilt år frå stabburet. Han samanliknar seg med vennen i Christiania som kan handle alt utanfor døra medan han sjølv må bruke 100 rd i transport.

28

29 Amtmann Sommerfelts innberetning i 1790

30 . Amtmann Sommerfelt om sløsing Dersom ikke overdaadighed saa meget havde indsneget sig og misvæxt saa ofte indfalt, skulle Bønderne ikke have meget at hente fra kjøbstædene og andre Egne end Salt, jern, og nogle Fiskevarer. Vareutførsel frå Opplanda Paa Røraas er det fordelagtigste Marked for Kornvarer, og derfra tages Fiskevarer og Møllestene tilbage, men Vejen er lang og fra Kornbøyderne her kan ingen betydelig Transport derhen ske, førend Mjøsen er belagt med sterk Iis. Til Foldalens Verk og til Glasverkerne sælger de nærmeste Bøyder nogle Fødevarer. Til Trondhjem og Romsdalen handles noget fra Guldbrandsdalen, men i øvrigt føres det meste af Mel, Gryn, Fedevarer, Slagt og Heste til Christiania, noget mindre til Drammen, og fornemmelig vævne (det er vævede Tøjer) og Heste til Kongsberg. Til Grundset-Market bringes Heste, Vildt og Fedevarer.

31 Amtmann Sommerfelt om Transportforholda Slagteqvæget og en Deel Heste drives til Kjøbstæderne om Efteraaret, men ellers skjer næsten alle Bøndernes Færdes- Rejser paa Vinterføret. Dette er efter Landets Beskaffenhed beqvæmmest, men især nødvendigt for dette Amt, som har haft stor Mangel paa brugbare sommerveje, og formedelst saadan Mangel er udelukket fra Handel med det temmelig nær liggende Bergen. Ved Kjørseler og Drifter har almuen her liden anledning til at fortjene noget, naar jeg undtager Hadeland. Dog kan vel dertil henregnes den Handel, som Guldbrandsdølerne drive ved at kjøbe Fiskevarer i Romsdalen, hvilke de fører ud til andre Bøjder, og sælge eller omsætte imod Korn