Det er ved den senere tids kulturhistoriske forskning traadt altid klarere frem hvilken ganske betydelig rolle Stavangerkunstnere

Transkript

1

2 Det er ved den senere tids kulturhistoriske forskning traadt altid klarere frem hvilken ganske betydelig rolle Stavangerkunstnere - malere og snekkere - har spillet særlig i renæssancens og barokkens tid. Deres arbeider er spredt rundt om i amtet, og ikke mindst i kirkene vil en endnu kunne finde talrige levninger av deres kunst. Vistnok er meget i tidens lep blit adelagt og fordærvet, men endnu er dog saa meget bevaret at en derav kan se hvilken rik tid det har været. Ikke alene by-, men ogsaa bondekunsten har imidlertid sit særpræg, som til en viss grad skiller den ut fra de omgivende distrikters. Som andre steder i landet vil en ogsaa her se de forskjellige stilretninger gjenspeiles, men dog paa en for denne landsdel gjennemgaaende karakteristisk maate, som gjer den vel værd-at studere, selv om materialet ikke, altid er saa rikt og mangeartet som andensteds. Det har da i de senere aar ved Stavanger Museum blit lagt et ganske betydelig arbeide paa at utvikle netop den kulturhistoriske avdeling, forat Museet kan gi et saa rikt og alsidig billede som mulig av det skiftende kulturliv i by og amt. Visselig staar endnu meget tilbake at gjere, inden denne opgave kan sies at være lest nogenlunde tilfredsstillende, og i stor utstrækning vil den videre fremgang bero paa den imetekommenhet arbeidet mater hos almenheten i by og bygd. Imidlertid er samlingerne i Museet nu ganske betydelige, og ved den sidst foretagne omordning er de - saavidt pladsen har tillatt det - ved interiarer og gruppeopstillinger sekt gjort mest mulig tilgjengelige og instruktive.

3 Til belysning herav meddeles i det f~lgende enkelte billeder fra denne samling og samtidig (efter utstillingsetiketterne) en kort oversigt over de forskjeflige stilarter som gjcrr sig giældende med særlig henblik paa utviklingen i og omkring Stavanger. RENASSANSESTILEN (ca ). Renæssanse kaldtes den aandelige bevagelse som opstod i Italien i det 15 aarhundrede under sterk paavirkning av de antike staters (Grækenlands og Roms) kultur. Denne bevægelse fik ogsaa indvirkning paa stilen. Denne stil kaldtes renassansestil. Fra Italien spredte den sig bl. a. til Frankrike, Tyskland og Nederlandene som alle satte sit særpmg paa stilen. Til Norge kom den fra Nederlandene over Danmark. Den har efterlatt sig minder bl. a. i Akershus slot og Ostraat herregaard ved Trandhjem. Den fik ogsaa stor indfiydeise paa den nationale tæppevevning likesom den indvirket paa vore aeldste nationaldragter. Ind i kirkerne kom den ogsaa som altertavler, stolestader o. s. v. I Stavanger levet saaledes dygtige renaessansesnekkere, der arbeidd meget i amtets kirker bl. a. Thomas snekker og maleren Godfred Hentschel. Renaessansestilens mbler er tunge og massive: Store utskaarne skaper og kister, tunge border og stoler, alt prydet med stilens karakteristiske ornamenter: stiliserte blomsterkranser (akantusranken), frugter, dyr og menneskefigurer. Materialet er som oftest ekatrz. I Stavanger dannedes en egen stoltype (i stolpekon- struktion). Den er paavirket av de nederlandske stole med utskaarne hehoder og rankeornamenter. Denne type holdt sig langt ned i det 17 aarhundrede,

4 BAROKSTILEN fra ca ca Av senrenæssansen uhiklet sig i det 17 aarhundrede den saakaldte baroktsil, Denne fik en hurtig utbredelse aver heie Europa. Den kom til Norge over Danmark. I Norge fik den især indflydelse paa ovnindustrien Geniverkerne) der netop paa denne tid gmndlagdes. Disse norske ovner fik en stor utbredelse ikke alene i Norge men og- s$a i Danmark og Nordtyskland. Foruten paa ovnene gav barokstilen sig utslag paa guldsmedkunsten og kirkeinventaret. Dyg- Fig, l. Stol nv Stavtige billedhuggere har skaaret pragtfulde i barnbtil ; prækestoler, altertavler o. s. v. for vore aarstnl kirker. Saaledes levet i Stavanger skotten Andrew Smith (t 1694) der foruten kirkeinventar som prmkesfolen i domkirken og meget andet har skaaret msbler, skaper, kister og stoler. Barokstilens msbler var tunge og rike som i renæssansetiden med svære skaper og tunge border og kister, hairyggede utskaarne stoler med gyldenlædertræk. Disse stoler fik en overordentlig utbredelse og holdt sig langt ned i det 18 aarhundrede. Materialet var foruten ek ogsaa mere kostbare trasorter som jacaranda og ibenholt. Til kostbare pragtmsbler anvendtes desuten perlemor, elfenben og andet, Barokstilens kirkeinventar, og mmibler især kisten, sengen og skapet var overdaadig dekorert med svulmende frugtklaser.og menneskeskikkelser, masker, h erk o. s. v.

5 Fig, 2. Utslcaanw ekeplruiker i hdaew Smi* stil. Fm RmhGrken.

6 Barokinterior. Rococcointeriar.

7 ROCOCCOSTILEN (ca ). Efter den pompsse barokstil k;lgte den lette, gratierse rococco. Denne hadde sit hjemland i Frankrige hvorfra den hurtig utbredtes ti1 Lle det mrige Europa. Rococcoen kom ti\ Norge foruten over Danmark ogsaa fra England, hvor den hadde et mere solid og hjemlig preg end i Frankrike hvor den vresentlig blev en slotsstil. Rococcoen satte i Norge sterkt przg paa ovnindustrien, paa guldsmedkunsten og bygningskunsten. Rococcoens mabler var fremforalt lette og gratime med spinkle, krumme ben pxydet med utskjæringer. De var enten av fine polerte trzsorter med indlægninger eller hvitlakede, i begge tilfælde med rike guldforsiringer. Den utenlandske rococcos former blev hos os bearbeidet saa de fik sit hjemlige praeg. Den ordinære form er den hvitmalte stol. med et pofilert rygstykke (,,Holbergstolen"). Paa samme maate omarbeidedes (iszr paa Vestlandet) helt særpræget den selvstændige engelske merbelsnekker Chippendales msbier. Materialerne var forskjellige sorter kostbare baesorter, mahogny, itaiiensk valnod, pæretrz etc. Her i landet bruktes meget furu og birk til malte rnsbler. Mablerne var dekorert med rococcoornamenter, blomster og ofte med kinesiske motiver. Senere utviklet rococdoen sig paavirket av antiken til den saakaldte Ludvig den fbdes stil (ca ca. 1795). Denne stils rnarbler var mere reilinjede, pydet med guirlander, slaifer og perlekranse. De var som oftest hvitmalte med (ca ca. 1840). Under den franske revolution og under Napoleon utviklet stilen sig under meget sterk paavirkning av de antike stater (Grækenland og Ram) til den saakaldte empirestil (keisertidens stil). Empirestilen fik under Napoleon utbredelse over

8 hele Europa. Den hadde i Frankrige et koldt praeg. Husene blev antike templer med sgilehaller og mablene blev næsten direkte kopier av dem der bruktes av grækerne og romerne. De fik som rimelig kunde være et stivt prangende przg som passet utmerket til Napoleons pragtsaler. I Tyskland og end mere i Danmark-Norge fik den et hjemlig, borgerlig preg der i forbindelse med soliditet passet for tidsalderens smak. I Norge fik den indflydelse paa ovnindustrien, paa giildsmedkunsten, ja selv paa vore nationaldragter. Flere bygninger bl. a. slottet og universitefet opfsrtes i empirestil. I Stavanger utformedes hovedsagelig i empiretiden det saakaldte Stavangerhus med flat ark og med spidse eller brutte gavler. Her levet ogsaa flere gode snekkere. Empiretidens mebler var retlinjede og stive. Specielt var sofaen tung og pornpas. Bordene var baade tunge og lette. Skapene var tunge, ofte hjnrrneskaper. Meblene var trukket med hestehaar eller noget stripet stof. De stod gjerne opmarsjert langs væggene som soldater. De var i utlandet av kostbare træsorter med forgyldte broncebeslag. Dette ombyttedes her hjemme med indlzgninger av lysere trzesorter i markere og omvendt. Materialet var birk og ' mahogny. Mablerne var dekorert med ekekranser, fakler, sfinxer, overfl~dighetshorn, urner o. s, v. Senempiren kaldtes i Tyskland Biedermeierstil. STAVANGER AMT. 1 Stavanger amt er endnu flere middelalderske rnabeltyper i bruk. De primitive stoler og krakker hulet ut av et stykke træ, findes saaledes bi. a. i Suldal og Aardal, medens middelalderens almindeligste stolform i stolpekonshktion gaar igjen i de vakre, solide,,ryfylkestoler" med de massive rygstolper og ben. Disse stoler er som oftest dekoreret med utskjæringer i geometriske mønstre, saakaldt kameskur. Denne hadde en stor utbredelse i Stavanger amt. Dens motiver er havedsagelig stjerner, cirkler og ruder, varieret i det uendelige. Den findes foruten paa stolene, paa zsker,

9 Empireværelse.

10 skrin, mangletrær og paa bogtrær. Fra Jæderen kjendes bogimr av en meget flat type. En gammel bænketype den saakaldte,,klapbenk* har ogsaa v~ret meget d- mindalig i amtet. Det samme var tilfaddet, iszr paa Jæderen, med en stol med hni ryg, med tverbaand og sivszte. Medens renaissaneestilen har sat sit præg paa mabler og inventar fra Suldal med rolige stive Sldinger med fint listverk, finder vi berokstilen igjen paa flere morsomme, litt msrkt matte skaper, væsendig fra Ryfylke, og paa enkelte stoler. Paa stolene fra denne og de felgende perioder findes de forskjellige stilarter blandet sammen paa en fornaielig maate. I Stavanger amt fandt endvidere den norske t~ppeer~euning sit sidste tilflugtssted, og her omkring v~vedes en mængde tæpper, mest med geometriske figurer (den saakald te otte bladsrase), enkelte figurtzpper findes ogsaa. Paa kppene fra Ryfylke er gjerne merke farver fremherskende. Den fslgende stilart, rococcoen, gir sig utslag i en sen rosemaling som oftest rsrde og hvite dekarationer paa blaa bund (sjeldnere rad og brun). Der kjendes utallige kister i denne mankr fra ca aarene. Den blaa tone er i det hele den fremherskende i dekorative arbeider i Stavanger amt. Av andet karakteristisk for amtet kan nævnes svieforsiringer: stjerner, cirkler og border, bmndt med et jern i umalte træsaker, samt nogen krus av stav med utskaarne, flate laak. Av hidtil kiendte dragter er en fra Rsldal med liv uten ærmer, samt en blomstret dragt fra Finne, endvidere smaa siikehuer, og fra Jæderen etslags skaut, saakaldt,snipu. Paa Jaderen bruktes i hvert et hus de interessante bi1seggerovner.