Natalia Beschieru (fra Romania, for tiden au-pair i Danmark) - med i den nyoppstartede Bibelgruppen. Kjære venner,

Transkript

1

2 Kjære venner, Det gamle året med dets byrde av nedtegnelser har gått inn i evigheten. Et nytt år har begynt. La oss samle opp det svunnene årets skatter minnet om Guds godhet og nåde og bære det med oss inn i det nye året. La oss lyse opp framtiden ved tanken på forgagne velsignelser. E. G. White: Pacifi c Union Recorder, 4. januar, Jeg er fremdeles S Idet jeg ser tilbake på året som har gått, takker og priser jeg Gud for Hans godhet og ledelse ved hvert skritt på veien. I løpet av det siste året har Herren tillat Sin sannhet å bli forkynt i mange land, og mennesker har gitt respons på evangeliets kall. Det er et stort privilegium å ta del i Jesu Kristi oppdrag og evangeliet om riket skal forkynnes til hele verden som et vitnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme. (Matt. 24: 14) Det er ingen tvil om at sannhetens lys trenger gjennom til denne verdens mørke kroker. Jeg fryder meg når jeg hører ydmyke, overgitte menn og kvinner fra forskjellige land, ofre tid, talenter og midler for å fremme det evige evangeliet. Året som har gått har ikke bare blitt karakterisert av erfarne arbeidere for Jesus. Pris Herren nytt blod flyter i årene. I denne utgaven av Levende Vann Nytt vil du lese vitnesbyrd fra unge mennesker med nye mål og visjoner og hvordan de ønsker å ta del i det store oppdraget gitt av Jesus Kristus. Idet vi går inn i et nytt år, vil vi benytte anledningen til å takke den enkelte av dere som har gjort det mulig for oss å utføre de forskjellige prosjektene innenfor Levende Vann i løpet av det siste året. Arbeidet har vokst, og kallet fra brødre og søstere i Herren har brakt oss til forskjellige land som Sveits, Tyskland, Danmark, England, Holland og Kenya. Evangeliske møteserier, seminarer og vekkelses-møter har blitt holdt, samt personlige Bibelstudier, besøksarbeid og mye mer. Dette har bare vært mulig gjennom deres bønner og økonomiske støtte. Takk for det dere har bidratt med for å spre Guds Ords lys her i Norge og utenlands. Idet vi går inn i et nytt år, vil vi fortsatt sette pris på deres bønner og støtte som fører til at det levende vannet fra Jesus kan flyte og slukke tørste sjelers tørst. Min bønn er at du vil bli velsignet gjennom alle erfaringene og vitnesbyrdene i denne utgaven av Levende Vann Nytt. Som sitatet øverst uttrykker det: La oss lyse opp framtiden ved tanken på forgagne velsignelser. Må Herren velsigne og styrke deg i det nye året som ligger framfor oss! I det velsignede håpet, Daniel Det var en flott idé å holde Bibelstudie hver søndag. Jeg vil ærlig talt si at jeg hver gang lærer noe nytt om Jesu kjærlighet til oss. Dette er en velsignet tid... Må Gud velsigne dere, fordi Han elsker dere så høyt! Joh Natalia Beschieru (fra Romania, for tiden au-pair i Danmark) - med i den nyoppstartede Bibelgruppen.

3 Å takknemlig! Av Stine Gro Struksnæs Hvordan skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde seg etter Ditt Ord. Av hele mitt hjerte har jeg søkt Deg. La meg ikke fare vill fra dine bud. I mitt hjerte har jeg gjemt Ditt ord for at jeg ikke skal synde imot Deg. Salm Disse versene er så fulle av dybde og mening, og den siste tiden som har gått her i Danmark, har vi virkelig fått erfare at Guds Ord er så fantastisk, så unikt, at det på ingen måte fi nnes noe bedre og større. I høst hadde jeg lagt inn i planen min å reise til Tyskland for å gi dåpsundervisning til to av mine venner i en lengre periode. Men planen ble endret fra deres side, og jeg er så takknemlig for at jeg i mye av denne tiden fi kk lov til å være i Danmark sammen med mine nye venner! Omkring samme tidspunkt begynte vi å studere et emne som jeg tror vi kan fortsette å studere like inn i evigheten, og det har gitt oss SÅ mye! Jeg vet Beathe har skrevet mer om det i sitt innlegg. Det har vært fantastisk for meg å se den åndelige utviklingen hos flere av mine venner her. Jeg har også opplevd at Gud arbeider med mitt hjerte gjennom Sitt Ord, og at det å undervise andre er en uvurdelig velsignelse. Jeg har blitt mer glad i min Bibel i løpet av dette året, og det takker jeg Gud for! Nå ser jeg virkelig fram til å overvære Beathes dåp den 12. januar, og fryder meg over å vite at Margit snart er i gang med dåpsforberedelser på Stenshult i Sverige, hvor hun og Beathe skal arbeide i et halvt års tid. Jeg takker også Gud for mine andre venner her i Danmark - både for dem som skriver i bladet denne gangen, og for de andre jeg får dele Guds Ord med. Jeg takker for vår onsdags-studiegruppe, som ofte har blitt holdt hjemme hos Jesper. Jeg takker for mulighet til å møtes omkring Guds Ord i Vanløse Kulturhus en gang i mellom. Jeg takker for hjerterom og husly hos kjære venner. Selv om jeg ikke har mitt eget hjem her i Danmark, kan jeg gå fra det ene hjemmet til det andre, låse meg inn og være hjemme! Hvilken velsignelse! Det er også en stor velsignelse å kunne samles søndag etter søndag for å studere Guds Ord! Etter at Silvia og Daniel var kommet hjem fra Afrika, var de på et kort besøk i Danmark hvor Daniel holdt en interessant mini-møteserie i kjellerlokalene i Ebenezer. Hit kom også tre utenlandske SDA au-pair-jenter, og etter et av møtene kom jeg til å snakke med en av dem. Vi hadde tidligere møtt hverandre i kirken på Svanevej, men nå tok ideen om en Bibelgruppe form. Det har vært en stor velsignelse. Vi har sunget sammen, bedt sammen og studert Bibelen og råd fra Ellen G. Whites skrifter. De fleste av jentene er fra Filipinene, og et par ganger har også en katolsk, fi lipinsk jente blitt med. Den første gangen hun kom, skulle vi nettopp snakke om sabbatens betydning - hvordan den kan bli mer en regler for oss. Hvordan vi faktisk kun kan verdsette den når Jesus fyller vårt liv - når vi har opplevd å bli helliggjort, så vi med glede kan holde dagen hellig. Det ble også naturlig å belyse hvilken dag som er Bibelens hviledag. Idet Guds ords sannhet og alvor trengte inn som et tveegget sverd, begynte tårene å trenge frem i øynene på en av jentene. Hun hadde tillatt seg selv å arbeide noen få timer på sabbatene. I løpet av kvelden kunne vi be sammen og oppmuntre hverandre til å være trofast mot Gud. Beathe, som også var med meg denne kvelde, fortalte sitt vitnesbyrd om hvordan Gud hadde åpnet opp veien for henne, da hun fortalte sin sjef at hun måtte ha tidlig fri på fredager. Noe av det aller viktigste vi kan snakke med hverandre om er hvordan vi praktisk kan leve med Gud i hverdagen og i enhver situasjon av livet. Det er så viktig at vi oppmuntrer hverandre til å stå fast og leve av hvert Ord som går ut av Guds munn (Matt. 4.4). De som fryktet Herren, talte med hverandre, og Herren lyttet og hørte på. Så ble en minnebok skrevet for Hans åsyn, for dem som frykter Herren og som grunner på Hans navn. Mal Tro uten gjerninger er en død tro, og gjerninger uten tro er ingenting... Å gjøre gode gjerninger ovenfor andre uten at du kjenner Gud, vil ikke frelse deg, heller ikke å ha bare tro uten gode gjerninger - det er ingenting. Mennesker skulle vise andre at Gud bor i dem, ikke bare ved ord. Bibelen sier: Av nåde er dere frelst, ved tro. Mennesker skulle huske på dette så de ikke roste seg. Mennesker skulle innse hva Gud har gjort for oss, Han har vist hvor høyt Han elsker oss: Gud ga sin eneste Sønn, Jesus Kristus, for å frelse oss fra synd. På vår vandring gjennom livet skulle vi alltid huske på at Gud er med oss og hvor høyt Han elsker oss. Cherry Morala (fra Filipinene, for tiden au-pair i Danmark) - med i den nyoppstartede Bibelgruppen.

4 Mit første Bibelstudium... Av Margit Bavnhøy Jeg går på en daghøjskole, og der har jeg ikke lagt skjul på, at jeg er kristen. Jeg har benyttet enhver lejlighed, som har budt sig til at vidne om, hvad Gud gør i mit liv og hvordan det er at leve med Gud i min hverdag. Jeg er blevet spurgt om rigtig mange ting og efter en dag med mange spørgsmål fi k jeg om aftenen den idé, at jeg ville holde mit første Bibelstudium og invitere mine medkursister hjem til mig en aften. Mange bad for mig og denne aften og før mine medkursister kom, fi k jeg en sms fra Stine Gro, med et fantastisk skriftsted: Luk. 21,13-15! Der kom 6 fra mit hold og jeg serverede en vidunderkage med bl.a. carob, honning og mandelolie, uden sukker og mælk, sammen med en god urtete, én fi k også senere en kop kornkaffe. Jeg startede aftenen med en bøn og jeg gjorde opmærksom på, at der i løbet af denne aften sikkert ville være mange ting, de ville undre sig over, blive provokeret af, blive blufærdige over og have modstand på. Sådan havde jeg selv haft det! Jeg fortalte mit vidnesbyrd, hvordan jeg er blevet kristen. Jeg kommer egentlig fra en folkekirke- kristen opdragelse, da min far var præst. Men det var også et hjem, hvor ord og handling ikke hang sammen, så gradvist tog jeg afstand fra kristendommen. Jeg har altid været et søgende menneske, og jeg begyndte gradvist at komme mere og mere inde i det alternative miljø. Da jeg efter mange år var fuldstændig indfi ltret i dette miljø, tog jeg nogle store beslutninger og handlede i egen kraft, hvilket havde dybe konsekvenser for mit liv og jeg endte i en dyb depression. Indlæggelse på psykiatrisk hospital og behandling inden for det etablerede system med medicin og elektrochokbehandlinger hjalp ikke. Jeg blev inspireret af min veninde til at begynde at bede til Gud og komme i en Syvende Dags Adventistkirke. Og Gud har gjort mirakler! Jeg er blevet rask, det er ikke helt til at forstå, jeg har valgt at trappe ud af medicinen og er nu fri for den også. Efter at have fortalt dem dette vidnesbyrd begyndte jeg at fortælle om, hvad Syvende Dags Adventisterne står for. Rent praktisk var der ingen, der havde en Bibel, som de kunne tage med, så min gik på skift, så de selv kunne læse op fra den. Jeg sagde også, at denne aften ville blive fyldt med oplysninger, som jeg påstod, fordi vi ikke kunne gå ind i alt, men til gengæld fik de en forsmag på mange ting, som hvis de var interesserede og nysgerrige, så kunne det studeres på et senere tidspunkt. Jeg forklarede om sabbaten. Jeg fortalte om skabelsen, De 10 bud, og hvilke dage, der hhv. er den 7. og 1. dag i ugen. Hvornår hviledagen blev lavet om og senere kalenderen. Om reformationen og Martin Luther. Jeg forklarede om Jesu genkomst. Om året 1844 og om at mennesker studerede videre og gik dybere ned i Bibelen efter den store skuffelse. Jeg forklarede om syndfrihed og om at være parat til, at Jesus kommer igen, ned gennem skyerne. Det er altså lidt vildt at forklare dette til nogle, som ikke kender Bibelen, og jeg sagde også, at det kunne/måtte lyde helt skørt i deres ører, men det er altså det, der står i Bibelen og jeg tror på det! Hvorfor skal vi så tro på Bibelen? Der er så mange profetier i Bibelen og de er alle gået i opfyldelse, og så er det nu, vi skal stole på, at de sidste profetier også går i opfyldelse. Adventbudskabet opfordrer os til at gøre os rede til Jesu genkomst. Jeg fortalte om dåben, at adventister lader sig voksendøbe med fuld nedsænkning og forklarede, hvad Bibelen siger om tro, omvendelse og dåb, og at barnedåb oprindelig er en katolsk tradition. De var meget spørgelystne. Jeg kunne svare på meget og andet skrev jeg ned til senere studier, så jeg kunne uddybe deres spørgsmål. De har senere fået studiet på skrift og også besvarelser på deres spørgsmål. Vi talte om skabelsen kontra evolutionsteori; Er historien om Noa af hedensk oprindelse?; Det ny Jerusalem på jorden; Hvad er Helligånden?; Hvad er sandheden?; Ying og yang i modsætning til Gud og Satan; Om homoseksualitet. Og om meget mere og andet. P.g.a. deres spørgsmål kom vi også meget hurtigt ind på, nok allerede efter jeg havde fortalt om Jesu genkomst, hvad det betyder for mig i min dagligdag, at jeg er blevet kristen. Hvad har ændret sig? Hvordan bruger jeg Gud? Jeg beder, (1. Thess. 5,17); Jeg overgiver mig hver dag, (2. Kor. 2,8-9); Jeg har erkendt, at jeg intet kan i mig selv, (2.Kor. 3,5); Men at jeg formår alt i ham, der giver mig kraft, (Fil. 4, 13); At jeg søger først Guds rige så skal alt andet gives jer i tilgift, (Matt. 6,33); Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk, (2. Kor. 12, 1-10, men især 9-10); Ikke fristes over evne, (1. Kor. 10,13); Holde de 10 bud, ikke i egen kraft men i Guds kraft, (1. Joh. 5,3); Hvor Herrens Ånd er, der er der frihed, (2. Kor. 3,17); Have Jesus i fokus og hvis jeg synder, har jeg Jesus, som går i forbøn for mig, (Rom. 8,34); Jeg kan komme til Jesus og han vil give mig hvile, (Matt. 11,28-30); Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til, (2. Kor. 5,17); Der er meget mere og jeg vil slutte med Rom. 8,28. Dette gav et billede af min hverdag, hvordan jeg fuldstændig tænker anderledes end sådan som jeg gjorde tidligere. Tankemåder som: Jeg kan selv, jeg skal nok klare det hele; de ti bud, tager jeg ikke så seriøst; fuld accept til alt; bekymrethed og på et tidspunkt angstfuldhed var hverdag for mig. Jeg kunne fortælle, hvor provokeret jeg var blevet over nogle af ovenstående skriftsteder i starten og jeg kunne fortælle om min tvivl, modstand og usikkerhed og om hvordan jeg så er blevet forvandlet. At Jesus er min frelser og det er ham, der har gjort, at jeg ikke behøver at leve, som nogle kristne tror, man gør, netop som det står skrevet i Rom. 7,18.19, men ja, at vi som sagt har fået en løsning i Rom. 8,1-2. DET er fantastisk. At Jesus er død for min skyld, for at rense mig fra AL synd, ikke bare noget synd, men AL synd. At når jeg angrer, bliver jeg tilgivet. Det er da utroligt men jo sandt!

5 Måske fi k de mest ud af at høre om mine erfaringer med Gud, min hverdag, min nye tankemåde. Jeg ved det ikke, men der var i hvert fald til tider meget meget stille, når jeg havde fortalt om mine erfaringer. Alt har jo ændret sig og jeg fortalte om alt det, jeg har smidt væk af bøger, tøj, cd er, noder og ting fra mit gamle liv, at jeg ikke ser fjernsyn mere, at underholdning generelt og Tivoli, teater, fi lm og opera ikke interesserer mig mere. Jeg går ikke med make-up og smykker. Mine madvaner har ændret sig og de ser jo min store dejlige veganerfrokost hver dag, måber over den og over, at jeg kan spise så meget! Heldigvis fi k jeg også talt om de 8 helseprincipper, om GUDS PLAN. Jeg fortalte om kød, alkohol og andre stimulanser. Vi læste fra Bibelen og også hvad Ellen G. White siger. Jeg forklarede dog ikke, at hun er en sand profetinde. De havde rigeligt at forholde sig til ud fra Bibelen, syntes jeg, og de havde fået rigeligt med informationer! Jeg fi k lejlighed til at fortælle om gammel og ny vin, da der selvfølgelig blev spurgt til Jesu forvandling af vand til vin. De fleste blev ramt af, at der så tydeligt stod om alkoholens virkninger i Ord. 23, Kor. 10,31, tænkte de også over. Efter lidt over 3 timers studie tog de stille og roligt hjemad! Deres reaktion på aftenen var, at det havde været en spændende aften, at det var godt at høre om min baggrund, forvandling og få uddybet, hvad jeg tror på. Dagen efter fi k de resten af vidunderkagen på skolen, den gør indtryk! Det jeg skal gøre er at gå med Gud og lade mig bruge som et redskab. Heldigvis er det ikke mig, der forvandler nogen som helst, men det er Ordet og Gud og sikken en lettelse! Tak for bønner, tanker, Bibelstudier og snakke, alt har gavnet så meget til forberedelsen af denne aften og til at styrke mig i mit eget forhold til Gud! Jeg er meget taknemmelig over at blive kendt med adventbudskabet! Mit møde med Adventisterne... Mit møde med adventisterne, blev jeg faktisk ledt til af Gud. Jeg havde været en del år i pinsemenigheder med dertil hørende tungetale, helbredelse og håndspålæggelse osv., men oplevde en stigende utilfredshed uden at kunne forklare det. Men så opdagede jeg, at når vi talte om de ti bud (hvad der sjældent skete), fi k vi at vide, at det var ikke så vigtigt! Direkte udspurgt om de ti bud, svarede en præst, at det var sandelig ikke særlig vigtigt. Jeg tabte respekten for denne præst og forlod menigheden. Den næste pinsemenighed var ikke bedre, for der fi k jeg at vide af lederen, at de ti bud, det var sekundært! Selvfølgelig ved jeg nu, at uden Jesus kan vi ikke holde de ti bud, men tager vi imod Jesus tager vi også imod kraft til at holde dem. På den måde bliver Jesus og loven uadskillelige. Efter at have oplevet andre sære ting, jeg ikke kunne få svar på, når jeg spurgte, bad jeg en lørdag aften så stærkt til Gud, at nu måtte han lære mig, hvad der var ægte og hvad der var uægte. Jeg bad også om at han ville lede mig til nogle mennesker, som kunne og ville svare på mine efter hånden mange spørgsmål. Mandag morgen er jeg på gaden lidt i kl (hvilket jeg normalt ikke er). Der møder jeg en bekendt (fra en pinsemenighed), som arbejder i et vaskeri nær min bopæl. Han hilser og sier: Skal du ikke med til foredrag på lørdag? Jeg spørger: Hvad handler det om?, og får svaret: Ægte og uægte profetier. Jeg siger med det samme: Jo, hvad tid er det?. Det var jo lige, hvad jeg havde bedt Herren om for et par døgn siden. Jeg er meget forundret og tænker, hvis jeg var kommet to minutter senere, havde min bekendte været inde i butikken, og vi havde ikke talt sammen. Det var hurtig bønnesvar, for om lørdagen møder jeg adventist Daniel Pel, som underviser i emnet Ægte og uægte profetier. En helt ny verden åpnede sig for mig, jeg kom til en række undervisningstimer med Stine Gro Struksnæs i forskellige emner fra Bibelen, og altid med skriftsteder som udgangspunkt for undervisningen. Specielt oplever jeg en forunderlig tilstand, da jeg bliver præsenteret for det oprindelige 4. bud, hviledagsbudet, eller sabbaten (som jeg aldrig havde hørt om før), som Herren har velsignet og helliget, da han hvilede på den 7. dagen efter at have udført og skabt hele sit værk. (1. Mos ) Da jeg introducerede dette emnet for min sidste pinsemenighed, mødte jeg megen modstand. Lederen havde jo sagt at det var sekundært, en anden person truede mig, og forstanderen virkede hård og aggressiv. Han afl everede et A4 skrevet ark som modargument mod at holde det 4. bud. Han brugte kun et eneste skriftsted som modbevis, men det duede ikke, da jeg undersøgede det nærmere. Der blev også brugt to personers udtalelser (Justin Martyr, AD 140 og Barnabas AD 120) om hvorfor vi kunne holde søndagen som hviledag - fordi det var en glædens dag og Jesu opstandelsesdag. Men der står ingen steder i Bibelen at søndagen (den 1. dag) er hviledagen. Ej heller kan man bruge menneskers udsagn, da ingen mennesker kan gå ind og forandre Guds Ord, nemlig Bibelen. Der står jo fl ere steder at det er den 7. dag som er Herrens hviledag og hans sabbat, som er et tegn mellem ham og hans folk. (Ezek ) Jeg blev meget trist og ked af at opdage, at disse pinsefolk brugte meget energi på at være så negative ovenfor Guds bud. Tænk hvor meget Jesus har lidt - og det for vores skyld, og så er der nogen som bekender sig til at følge Jesus, som har modstand på at ære og adlyde Gud ved at holde hans bud. Derfor må vi bede for disse mennesker, at Gud må lede dem til til en dybere forståelse. Jeg føler mig nødsaget til at citere 1. Joh : Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud. Den, der siger: Jeg kender ham, og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke; men den der holder hans ord, i ham er sandelig Guds kærlighed blevet fuldkommet. Derpå kender vi, at vi er i ham. Nu holder jeg sabbat, og oplever en fred med det og er blevet mere rolig og omhyggelig i min hverdag. Og efter selv at have undersøgt div. skriftsteder fra undervisningen, må jeg konstantere, at jeg aldrig har fået en så fyldestgørende forståelse for nogle af mine spørgsmål. Det har været en velsignelse at lære adventisterne at kende. Dem jeg har mødt, er venlige og ligefremme mennesker altid parat til at svare på spørgsmål, og så er de vegetarer, hvilket er en befrielse for mig, da jeg er vegetar på 30. år. Tak til disse utrættelige og tålmodige mennesker. Gud er stor. Fra en sandhedssøgende Bibelstuderende

6 Vi kan sejre over synd! Av Beathe Strands Barndorff Guds Ord og Guds Ånd er vidunderlig! Lidt efter lidt åbenbarer Guds Ånd sin sandhed for os. Han åbner vore øjne, så vi mere og mere ser hans herlighed, og Guds Ånd leder os skridt for skridt, og bringer os dag for dag til endnu større erkendelser af hans væsen og natur. Det er ikke for småt at sige, at da Gud, i og efter studier med Stine Gro, åbenbarede for os, at vi kan sejre over synd, tændtes der en reformation i vore hjerter! Jeg ved med sikkerhed, at vi ikke er kommet i nærheden af at forstå alle frelsesplanens uendelige dybder og, at vores horisont vil kunne udvides gennem hele evigheden, men vi har alligevel forstået noget; GUD KAN GIVE OS KRAFT TIL AT SEJRE OVER SYND! Jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne beskrive den jubel, det vækker i os, når Gud, under studier og bøn i vores hverdag, lader os forstå denne sandhed. Det er som om, at en del af Herrens plan for frelsen skinner igennem til vores sind så tydeligt. I glimt ser vi en lille flig af Guds kærlighed, hans længsel efter at samle sit folk og bringe ondskab, lidelser og død til ophør. Når budskabet spredes og når budskabet sløres Efter at min veninde og jeg havde forstået, at Gud kan og ønsker at give os kraft til at sejre over synd, begyndte Guds Ånd at påvirke os til at længes efter, at endnu flere mennesker måtte forstå denne sandhed, enten igen eller for første gang, og Gud er god og besvarer bøn! Gud har ladet sit sandheds lys skinne ind i hjertet på en trosbror, der som os kommer ude fra verden, og som nu ligeledes ser og oplever, at budskabet om at sejre over synd totalt og aldeles har ændret og til stadighed ændrer hans liv. Det er bedrøveligt at skulle sige, at sandheden omkring sejr over synd forsvandt fra vores trosbrors hjerte og sind efter noget tid i Adventistkirken. Guds Ånd havde inden vores trosbrors møde med Adventbudskabet og Adventistkirken ledt ham til forståelsen af, at det kristne budskab ingen mening gav, hvis ikke Guds kraft og Ånd kunne bringe os til at sejre over synd i vores daglige liv, men efter ca. 2 år i Adventistkirken, med enten ingen eller en tilsløret forkyndelse af budskabet om muligheden for at sejre over synd, begyndte han at tvivle på Guds kraft. I mellemtiden studerede min veninde og jeg med Stine Gro, og selvom jeg i starten ikke begreb, hvad det budskab betød, begyndte jeg at bede til Gud; Kære Gud! Jeg ved ikke, om det er sandt, at du kan lade mig sejre over synd, men jeg beder til dig i troen på, at du vil vise mig, om du kan, og om det er din mening. Første sejr Efter i marts måned 06 at være blevet bekendt med Adventbudskabet forstod jeg ca. to måneder senere, at jeg havde brug for at aflægge mig min vane med at bruge sminke. Dels var det gift for kroppen, men Guds Ånd lod mig også forstå, at brugen af det dækkede over en mistillid til mit eget værd og mistillid til, at Gud nogen sinde ville kunne lede mig til en mand, som jeg ville kunne dele mit liv med, hvis jeg ikke brugte make-up. Jeg ved, at det kan lyde mærkeligt for mange, at make-up og dét at blive ledt til en ægtefælde kan have noget med hinanden at gøre, men i mit indre var det stærkt forbundet. Jeg mente ganske enkelt, at JEG kunne styre mit liv i den rigtige retning, hvis jeg bare fi k lov til at beholde min Make-up. Sminken var min sikkerhed for, at jeg ikke ville ende op som ugift og uden mulighed for ægteskab, men Guds Ånd lod mig vide, at denne kamp handlede 100 % om, om jeg i tillid ville overgive min vilje og mit liv tilgud, eller om jeg ville styre mit liv i min egen kraft og styre det mod sejr Paradoksalt nok ser jeg nu i skrivende stund, at menneskets idé om sejr i forhold til Guds visdom om sejr er så dybt forskellig, at det er mere end pinligt, ja faktisk er det skammeligt at nævne det i sammenhæng med hinanden, men jeg tillader mig at gøre det her, kun for bedre at kunne beskrive den kamp, der foregik inden i mig. Gud på prøve Der var en stemme i mig, der ønskede at sætte Gud på prøve. Jeg bøjede mine knæ og bad grædende Gud om at hjælpe mig. Jeg bad ham inderligt om at give mig modet til ikke længere at bruge sminke, og samtidig give mig kraften til ikke at skamme mig over mit udseende. Samtidig bad jeg Gud om at bevise, at det ikke var perfektheden i mit ansigt, der afgjorde, om jeg skulle kunne møde en mand, med hvem, jeg kunne indgå ægteskab med. Det er svært at forklare, hvor meget smerte jeg gik igennem i mine bønner. Det var som om, at Gud ledte mig igennem alle de tankeopbygninger og syge og forkerte sammenhænge, der prægede mit indre tankemønster på dette område, og Guds Ånd ledte mig til forståelse af mange ting, som jeg havde brug for at bede om hjælp til at få helet op og taget fra mig. Fra den dag af lod jeg sminken blive i sminkepungen, og det var svært, men Gud hjalp mig til at sejre, og til at give 100 % slip på min afgud! Næste skridt var at få briller. I mange år var jeg gået rundt med et meget svagt syn, der ligesom sminken, forhindrede mig i at se på det ansigt, hvis grimhed jeg så gerne ville skjule. Igen måtte jeg ned på knæ i en inderlig bøn om, at Gud måtte lade mig sejre over min forfængelighed, og tro mig; Det var svært! Efter 34 år med verdens påvirkning omkring skønhedsidealer, var der virkelig noget at give over til Gud! JEG KUNNE IKKE KLARE DET SELV!! Gud måtte hjælpe mig, og det gjorde han!! Efter lang tids forsøg med kontaktlinser og mennesketanker frem og tilbage gav Gud mig kraften til at få bestilt et par briller, og da de omsider ankom til forretningen og jeg fi k muligheden for at tage dem på, var der ikke mange i min omgangskreds der opdagede, at jeg nu var begyndt at gå md briller. Til gengæld var der mange, der spurgte, om jeg ikke var blevet klippet Sejr over synd - et privilegium fra Gud Gud kan give os kraften til at sejre over synd! Det er dét, som hele vores kristenliv går ud på, og det er dét, som gør, at Jesus vil kunne komme tilbage og hente sit folk i rene bryllupsklæder. Vi kan ikke sejre i vores egen kraft, men alt formår vi i ham, som giver os kraften til det. Satan vil blive ved med at angribe os, og det er så vidunderligt at have opdaget, at jeg sammen med Gud kan sejre. At Gud og jeg kan kæmpe sammen, og at det ikke længere er min egen kamp eller Guds alene. Jeg arbejder ikke længere bare for Gud men også med Gud. Jesus, Ordet, er blevet mere levende end nogen sinde før, for både min veninde, min trosbror og mig, og den indvirkning sejr over synd har på vores liv er ubeskrivelig! Det forandrer ganske enkelt alt. Vores tro på og erfaring med at sejre over synd har ligeledes, gennem Guds Ånd, i den korte tid vi kendt til budskabet, påvirket mange mennesker omkring os. Både de og vi forvandles af Guds Hellige Ånd dag for dag. Jeg beder om, at Guds Ånd vil påvirke kristne menneskers hjerter til at forstå, at dét, at hver eneste dag, i Guds kraft, at kunne sejre over synd, er af afgørende betydning for, m vi vil kunne stå rene og dadelfrie den dag, Jesus kommer tilbage for at hente sit folk. Må Gud hjælpe os alle til at være rede.

7 Av Emmanuel Kaingo, Tyskland / Kenya Kjære brødre og søstre i Kristus, Jeg vil dele med dere noen oppmuntrende vitnesbyrd fra noen av kontaktene mine i Kenya. Jeg håper de vil bli til velsignelse, og fremfor alt at vår Frelser som er vår styrke og inspirasjon må bli herliggjort. Noen ganger kan sannheten se ut som løgn, og kan bli møtt med skepsis og forakt. Emnet om den levende Guds sabbat er ukjent for mange. Jeg er takknemlig for bøker som Mot Historiens Klimaks og Søndagslov som Herrens tjenere har brakt hit. Jeg har bestemt meg for å holde den levende Guds sabbat i den Hellige Ånds kraft. Jeg utfordrer hver sabbatsholder som kjenner sannheten og har smakt Herrens godhet, til å nå ut til andre i mørke. La oss kjempe troens gode strid! Anthony En dag møtte jeg en mann ved navnet Emmanuel pris Herren! Jeg priser Gud for det jeg har lært gjennom Bibelstudier med ham. Dette har forandret livet mitt, og jeg har bestemt meg for å helt og fullt å gi mitt liv til Jesus. Jeg har hørt kallet om å gå ut fra Babylon, og gitt respons på det ved å ta imot Herrens sabbat og hele advent-troen. John Dypt i mitt hjerte var det et ønske om å få vite hva som er sannhet. Herren svarte min bønn ved å sende en budbærer til vårt område. Tidlig en morgen møtte jeg en ung mann, Emmanuel. Han virket så ydmyk, og jeg bestemte meg for å studere Bibelen med ham. Jeg lærte også om de 8 helsenøklene, og hvordan jeg kunne behandle sykdom ved hjelp av naturlige legemidler. Jeg har hatt utrolige erfaringer! Mine tre barn har vært fri for sykdom et helt år! Kona mi og jeg ble døpt forrige måned etter grundige Bibelstudier. Vi har bestemt oss for å hjelpe til med å dele dette fantastiske budskapet med våre naboer og alle Herren vil sende oss til. -Fredrik [Dette er et vitnesbyrd fra en fi sker som kom til møte-serien vi holdt i Kenya forrige år. La oss lytte til hva som skjedde etter at vi forlot ham. Det forteller hvor viktig etter-arbeidet er:] Etter en stund reiste våre europeiske søsken tilbake til Europa, men bror Emmanuel ble igjen for å undervise oss. Jeg var blitt overbevist om sabbaten, men forlot sannheten etter en tid. Men bror Emmanuel inviterte meg til huset sitt, og underviste meg tydelig om sabbatens viktighet og å ta en beslutning for å følge Herren og motta lyset Han hadde gitt meg. Der og da ga jeg livet mitt til Jesus, og siden har jeg gått til Syvende Dags Adventist-menigheten. Jeg har også lært helse-budskapet, og mine to små barn er fri for de sykdommene som pleide å plage dem. Jeg har bestemt meg for å hjelpe til med å spre evangeliet. -David Vær så snill å be for disse dyrebare sjelene! De har virkelig overgitt sine liv til å følge sannheten, selv under vanskelige omstendigheter, for å spre evangeliet. Jeg hilser dere i vår Herre og Frelser, Jesus Kristi navn, som har sett det tjenelig til å gjøre oss til Sine Egne samarbeidspartnere. Må Herren gi dere mer av Sin nåde og fred. Priset være Hans navn! Igjen vil jeg takke for tiden vi kunne arbeide sammen i Kenya. Nå fortsetter vi marsjen mot nye høyder, ettersom Herren åpner dører Jeg ankom her i Namibia den 27. september, og fant broren min rimelig syk av prostata-kreft. Umiddelbart satte jeg i gang behandlingen med safter og et sunt kosthold og forenet med bønn er Herren i ferd med å utføre mirakler. Jeg underviste ham selv og hans kone i de 8 helselovene, og de likte det. Min svigerinne spurte så om jeg kunne undervise det samme i Windhoek Central Church en forsamling på over 1000 medlemmer. Dere kan forestille dere hvor redd jeg var. Jeg ba. Den Hellige Ånd tok kontroll og underviste dem og de likte det. Dette var den 14. oktober. Den 16. oktober ble jeg spurt om å komme til hoved-radiostasjonen i Namibia for et opptak om de 8 helselovene. I dag ble dette programmet sendt på lufta til hele nasjonen + Sør-Afrika, Zambia o.s.v. Utrolig jeg var helt overveldet! Men fredag, den 20. oktober, så Herren at det ville tjene til Hans ære at jeg nok en gang ble intervjuet som en helse-evangelist, slik at det på nytt kunne nå ut til hele Sør-Afrika. Jeg innser uten tvil at Herren bruker Sitt uverdige leirkar. Jeg har blitt kjøpt med en høy pris, og vil følge min Mester hvor Han enn leder. Priset være Hans navn! Av Ruth Tarnutzer, Sveits / Kenya

8 Møteserie i Tyskland Av Jana Lauter, Tyskland Evangelisk virksomhet i Grevensmühlen, oktober 2006 når jeg leser disse ordene, farer mange tanker gjennom hodet mitt, og minner blir vakt til live. Jeg tenker gjerne tilbake på de herlige erfaringene vi hadde. Det var utrolig å se hvordan Gud forberedte mennesker allerede lang tid i forveien, og førte dem til foredragene. Det er så verdifullt å få lov til å ta del i prosessen idet et menneske samme hva det måtte koste beslutter seg for å gå Herrens vei. Når man ser hvordan Gud forandrer et menneskeliv, blir man på en ny og levende måte oppmerksom på Guds forvandlende makt. Gud sender oss ut med oppdraget: Du skal være til velsignelse (1. Mos ) Likevel opplevde jeg nok en gang at man i dette oppdraget faktisk mottar de største velsignelsene selv! Jeg fi kk også oppleve hvor betydningsfullt det kristne fellesskapet er, enten det var den tiden vi tilbrakte sammen mens vi delte ut innbydelser, eller i bønnefellesskapet der vi tryglet Gud om velsignelse i forkant av foredragene. Hvor viktig er ikke dette aspektet hvilken dyrebar erfaring å få utføre et oppdrag for HERREN sammen med trossøsken! Dette fellesskapet i tjeneste ville jeg ikke for alt i verden være foruten. Man kan lære så mye fra hverandre, gjensidig oppmuntre hverandre, be for og med hverandre. Gjennom dette blir man dradd nærmere Gud, og kan oppleve åndelig vekst. Jeg vil også gjerne fortelle en personlig erfaring jeg hadde mens vi var sammen. I løpet av forberedelsene til møteserien ble jeg mer og mer klar over at det ikke fi nnes noe bedre i dette livet enn å gi seg fullstendig til Herrens tjeneste. Guds vingård er stor, men bare de færreste er villige til å stille seg fullt ut til tjeneste for Mesteren. Jeg innså at dette var tilfelle med meg: Litt her og der for Gud men fullt og helt? Jeg var ikke tilfreds med min situasjon og visste at det ikke kunne fortsette slik, men samtidig vek jeg tilbake for de mulige konsekvensene. Jeg visste at om jeg skulle ta dette skrittet, ville det også innebære forandringer: Jeg måtte gi opp ting som syntes viktige for meg og forandre mine framtidsplaner. Selv om jeg forsøkte å skjule det utadtil, foregikk det en heftig kamp i mitt indre. Med forbauselse slo jeg fast at Gud stadig gjorde meg oppmerksom på bestemte aspekter i mitt liv gjennom andakter, Bibelstudier og samtaler med trosfeller. Jeg trengte dypere inn på Gud og ba om at Han måtte gjøre Sin vilje med mitt liv helt klart og tydelig, og jeg klamret meg til løftet i Salmene 32. 8: Jeg vil rettlede deg og vise deg den veien du skal gå. Jeg vil gi deg råd med Mitt øye. Gud ville svare meg raskt. Ved Herrens ledelse talte Daniel Pel om nettopp dette temaet på Gudstjenesten den følgende sabbaten, idet han gikk ut ifra lignelsen om den 11. times arbeidere. Jeg visste at Gud talte direkte til meg gjennom den Hellige Ånd. Det ble veldig klart for meg at på grunn av den alvorlige og spesielle tiden vi lever i, kan vi ikke bare slentre gjennom livet (stå ledige på markedet)! Burde vi ikke mye heller gi HELE vår kraft til Gud? Allerede fra vår skapelse har Gud nedlagt en helt spesiell plan for vårt liv. Er vi beredt til å akseptere Guds plan, og la oss bruke på den måten Han har forutsett? Idet jeg tenkte over dette, og Guds Ånd banket på min hjertedør, kunne jeg ikke annet enn å bekjenne under tårer: Herre, her er jeg gjør med meg etter ditt velbehag! (Jesaia 6.8; 2. Samuel , 26b). Siden jeg tok dette valget, har det allerede gått et stykke tid. Likevel kan jeg si at jeg ikke angrer på det skrittet jeg tok. Herren er så god, og fra dypet av mitt hjerte er jeg takknemlig for Hans ledelse. Det finnes ikke noe som er mer herlig enn å la seg lede helt og fullt av Gud og stole på Ham. Guds veier er best, og jeg kan bare oppmuntre hver enkelt og særlig dere unge: Våg å gå med Jesus! Han har en plan for ditt liv! Er du rede til å følge Hans kall? Etter foredragene hadde u til et innbydene, sunt sn det anledning til å utveksle ens foredrag og bli bedre k Mange reiste seg som resp iel ga den avsluttende sa var tydelig til stede. Vi op nesbyrd - tårer og smil i sk

9 ungdommene rigget nack-bord. Her var e inntrykk fra kveldkjent. pons på kallet Danabbaten. Guds Ånd pplevde sterke vitkjønn forening. Øst-Tyskland er tydeligvis et vanskelig område når det kommer til evangelisk virksomhet. Enda kan man merke spor av kommunisme, og ateismens ånd florerer. Men til tross for at deltagerantallet i den lille landsbyen Grevesmühlen ikke var så høyt som i andre storbyer i Europa, var det uten tvil lyspunkt. Det var spesielt to trofaste deltagere som har fått en spesiell plass i hjertet vårt. Gud hadde på forunderlig vis forberedt dem for møteserien idet Han førte dem i kontakt med familien Anders (som var med på å arrangere møteserien). Dessverre kan vi av plassmangel ikke gjengi hele deres vitnesbyrd, men det var prinsippfasthet og omsorg fra denne familiens side som hadde gjort tilstrekkelig inntrykk på en nabo til at hun var villig til å undersøke deres tro. Hun ble så grepet at hun delte sine nye oppdagelser med sin kollega. Begge to stilte trofast opp hver kveld av møteserien og den ble en milepæl i deres liv. Her ga de for første gang offentlig til kjenne at de ønsket å følge den nye veien. Vi kunne merke deres kunnskapstørst og iver etter å dele videre det de selv hadde fått et innblikk i. Stadig besøkte de bokbordet, for å kjøpe seg selv og andre mer kunnskap og inspirasjon. Ja, slik er det når man er grepet av den første kjærligheten Etter møteserien har familien Anders fortsatt å holde flammen ved like gjennom jevnlige Bibelstudier. La meg dele et lite utsnitt fra et brev vi nylig fikk fra Damaris (15): Til vår store glede kan vi dele med dere at vi hadde det første Bibelstudiet med Martin den , og han ville vite så mye. Han har fortalt oss at søstera hans stadig spør hva som forårsaker forandringene i hans liv, og da forteller han henne hva som står i Mot Historiens Klimaks og hva han har lært på foredragene. Nå er søstera hans også interessert, og hun stiller mange spørsmål. Det var også et par spørsmål han ikke kunne svare på, som han spurte oss om. Til slutt sa han at det er blitt klart for ham at han ikke lenger kan gå to veier, og at han har bestemt seg for å gå med Jesus! Det er bare herlig å se mennesker gripe Guds Ord, og umiddelbart gi det videre med begeistring. Karin (ei annen som kom til møteserien) ringte i dag og ville gjerne ha en god Bibel som hun kunne gi i gave til mannen sin. Hun har også allerede sortert ut en hel kasse med bøker som ikke er bra, som hun ønsker å fjerne fra sitt hjem. Sist torsdag fortalte hun en arbeidskollega om oss, og ga henne en Mot Historiens Klimaks. Hun vil også bli kjent med oss. Vi gleder oss virkelig over at Gud virker på deres hjerter, men vi må også be mye for dem så de ikke blir holdt tilbake for Fienden er også på tråkket. Jeg tenkte dere også ville glede dere over dette, så selv om jeg ikke har fortalt alt, vet dere nå litt mer om framgangen, slik at dere kan holde dem i bønn Det arbeidet som Kristus har kalt oss til, består i å arbeide for sjelers frelse. For å utføre dette arbeidet, må vi gå inn i pakt med Ham. Hvis vi unndrar oss, beviser vi at vi er utro mot Kristus. Men for å utføre dette arbeidet, må vi følge Hans eksempel vi må vise trofast og samvittighetsfull oppmerksomhet ovenfor de små ting. Her ligger hemmeligheten bak framgangen i all kristelig virke og innflytelse. (COL, 358) Av Silvia Pel / Fam. Anders I løpet av tiden i Tyskland, fikk vi også anledning til å møte igjen flere av de som kom til den offentlige møteserien vi hadde i Möckern i mars. Vi gledet oss over å se at flere av dem hadde vokst i Herren siden sist. Sammen med familien Kellmann besøkte vi en skole i Øst-Tyskland. De ønsket at vi skulle fortelle fra misjons-turen til Kenya. Ved Guds nåde fikk vi lov til å avlegge et vitnesbyrd om Guds ledelse - og våre afrikanske søskens nød og lengsel etter Guds Ord. Barna fulgte svært godt med, og det gjorde et sterkt inntrykk på læreren. Han tok med glede imot Mot Historiens Klimaks.

10 Ungdomstreff i Holland Av Rianne Belder, Holland Fire ganger i året blir det arrangert et ungdomstreff her i Holland. Denne gangen skulle Daniel og Silvia være talere, og temaet var: Et kall til tjeneste. Dette temaet tiltalte meg, og i tiden fram mot treffet ba jeg Gud om at Han ville velsigne week-end en, og hjelpe meg til å forstå hva jeg kan gjøre. Hvordan kan jeg gi min tro innhold hvordan kan jeg stile mitt liv til tjeneste for Gud? Jeg kom til treffet med mange spørsmål. Det var en utrolig fi n week-end. Jeg kom hjem med så mange velsignelser at jeg glødet i flere dager! Fredag kveld ankom jeg dessverre for sent, så jeg gikk glipp av vitnesbyrds-møtet. Jeg fi kk imidlertid med meg at Gud ofte virker på helt spesielle måter. Selvfølgelig kan jeg ikke fortelle alt jeg har lært denne week-end en, så jeg begynner ganske enkelt med å dele noe av det som har brent seg sterkest fast i sinnet mitt. Morgenandakten på Sabbaten gjorde mest inntrykk på meg: Gud gjør det tydelig for oss at VI er Hans Ambassadører på denne jorda vi har et høyt kall. Paulus gjør dette tydelig i brevene sine, f. eks. i Ef. 1: 1-6. Vi er kristne Kristi etterfølgere og vi skal gjenspeile Hans karakter. Vi er lyset som skal skinne i denne verdens dype mørke. Men hvem er JEG at JEG kan utføre dette enorme oppdraget? Jeg føler meg så avmektig, svak og ikke god nok. Hvordan kan JEG utføre dette store oppdraget? Idet vi leser igjennom Bibelen, møter vi mennesker som var like så usikre!»da sa jeg:»å, Herre Gud! Se, jeg kan ikke tale, for jeg er en ungdom!«(jer. 1: 6)»De vil ikke lytte til meg, de vil ikke tro meg, jeg er ikke en god taler!«(2. Mos. 4: 1, 10) Likevel kalte Gud dem, NETTOPP fordi de følte seg så svake og usikre! For når Gud kaller, gir Han også muligheten til å utføre det oppdraget Han kaller til (les igjennom hele kapittel 4). Egentlig sier Han:»JEG er din tunge, JEG hjelper deg! Det er sant at du er svak, men Jeg er sterk. Bare la deg lede av Meg!»Si ikke:»jeg er bare en ungdom«... Frykt bare ikke for dem, for Jeg er med deg. Jeg skal utfri deg... Da rakte Herren fram Sin hånd og rørte ved min munn, og Herren sa til meg:»se, Jeg legger mine ord i din munn.«(jer. 1: 7-10) Moses hadde fått en høy utdannelse gjennom sin Egyptiske oppdragelse. Han følte at han klarte ting godt selv. Men Gud måtte først lære ham ydmykhet, gjennom å føre ham gjennom en 40 års ørkenerfaring. Da åpenbarte Gud seg i den brennende busken og Moses svarte Gud at han ikke kunne tale. Nå kan Jeg bruke ham, sa Gud, Min kraft blir fullendt i skrøpelighet. (2. Kor. 12: 9) Lær fra de forbildene som er gitt oss i Bibelen! Tenk aldri at Gud ikke kan bruke deg! Vær ydmyk selv, men stol på Guds styrke og still store forventninger til Ham! Han vil aldri, nei aldri, forlate deg. Vi er de tomme leirkarene som Han vil fylle med Sin Ånd. Da vil all ære gå til Ham, og intet til oss selv. Where God guides, He provides! (Dit Gud leder deg, er Han også i stand til å sørge for deg og utruste deg med evner og talenter du trenger). Denne helgas favoritt-sitat for min del er hentet fra E. G. White: Suksess avhenger ikke så mye av talenter, som av energi og villighet. (CS, s. 264) Denne morgenandakten gjorde et dypt inntrykk på meg, og har forandret mitt syn på meg selv. Nå vet jeg at Gud kan bruke meg ja MEG også! Og det vil jeg bli med på! Jeg ber om at Gud må hjelpe hver og en av oss til å fortelle om DEN STORE KJÆRLIGHETEN, som hjelper

11 og står oss bi og som aldri svikter oss. La ikke noe holde deg tilbake, men lær fra de mange historiene fra Bibelen. Les om hvor usikre de følte seg, men også hvordan Gud grep inn og legg merke til de store tingene disse enkle menneskene så kunne gjennomføre i Guds kraft! Hva mer har jeg lært? Masse, selvfølgelig... men i korthet vil jeg dele det følgende: -Hvordan benytter jeg tiden min? Hvor mye tid går tapt ved å vente, sove, se på TV, shoppe, gå til forlystelsesparker... Kan jeg fortsette slik? Hvordan kan jeg ellers benytte denne tiden? For eksempel ved å lese i Bibelen, be eller besøke andre. Ja, bare tenk over det eller nei, gjør noe med det! Bli mer bevisst på hvordan du forvalter tiden din! -Hva er våre unnskyldninger for ikke å videreformidle budskapet? -For gammel? Moses var sannelig ikke en ungdom lenger! -For ung? Hva så med Daniel eller Jeremia? -Ikke noen utdannelse? Det var det mange av profetene som ikke hadde heller... -Ikke penger?»gull og sølv har jeg ei, men det jeg har gir jeg deg«, sa Peter. (Apg. 3: 6) -Redd? Jesus har lovt å gi deg kraft! -Folk vil ikke lytte likevel?»du skal tale Mine ord til dem, enten de hører eller lar det være«. (Esek. 2: 7)...Daniel fortsatte med å liste opp unnskyldninger, men det rekker det er tydelig nok, ikke sant? Eller har vi ikke lyst til å forstå det? Det er INGEN unnskyldning for å ikke svare på Guds kall til deg og meg! -Alt må forenes med bønn, Bibelstudie, seier over fristelse og synd og vitnetjeneste. Disse fi re aspektene har innfytelse på vår åndelige tilstand. Vi lærte hvordan vi kan forberede og gi Bibelstudier. Når vi forkynner, må vi peke på Jesus. All den kraften Jesus mottok, er også tilgjengelig for oss. Vi skal ikke formidle dine egne ord, men Jesus. Vi mottar og gir videre. Hvis du ikke bruker det du har fått, vil du miste det. (If you don t use it, you ll loose it!) -Hva trenger du for å være en arbeider for Jesus? -Ha en ydmyk ånd. -Gjør det du kan, hvor du kan.»alt det din hånd fi nner ut den skal gjøre, gjør det med all din kraft!«(fork. 9: 10) Begynn i det små der hvor du er og Gud vil lede deg skritt for skritt. -»Kjøp (benytt / redd) den laglige tid«(kol. 4: 5) Ved å studere Bibelen om morgenen, utruster du deg for resten av dagen. Gud er en ordens Gud. Planlegg dagen, ellers vil du aldri få tid til å be eller å gjøre andre gode ting. -Vær målrettet og utholdende. Bare les Esekiel 37. Som overskrift står det: En dal full av tørre bein. Finnes det noe som er mer håpløst? Likevel gir Gud håp om at noe vil skje. Helt utrolig! Sjekk dette i vers 10 får vi vite at disse tørre beinene til slutt blir fylt med ånd og reiser seg på sine føtter: En meget stor hær! -Lær fra dine feil. -Møt utfordringene! -Vær forenet med Kristus, klyng deg til Gud i bønn:»gi meg kraft til å vinne sjeler for Deg«. Kristus må løftes opp i ditt liv. -Ha et himmelsk perspektiv. Lever du i nu et, eller lever du for den kommende verden? Hvordan kan du lede dine daglige samtaler slik at de blir peilet inn på ting som har med Gud å gjøre? Jeg har lært mye, mye mer og jeg er blitt et annet menneske. Det er helt sant! Selve atmosfæren i løpet av week-enden var helt spesiell. Talerne var entusiastiske, unge mennesker som vet hvordan de skal motivere og de taler ut fra erfaring. Studiene var interessante og praktiske. Og så... tilbake til hverdagen arbeid, fritid... Hvordan setter jeg det hele ut i livet? Vel, jeg opplever fall, men jeg reiser meg igjen. Hver morgen prøver jeg å stå tidlig opp, slik at jeg har tid til å be og lese Bibelen eller forstå et studie bedre. På arbeidsplassen har jeg allerede hatt fi ne samtaler om tro, og selv i min fritid har jeg fått en fi n samtale med ei muslimsk dame. Jeg ber mer, og lever mer bevisst. Burde jeg gå til julemarkedet denne helga? Eller dra på shopping? Hvilken bok skal jeg lese? Er denne samtalen meningsfull? Denne week-end en har utvilsomt forandret meg. Jeg merker at jeg omgås mye mer bevisst selv med hverdagslige gjøremål... Og energi og villighet har jeg nok av så Herre, kall meg til tjeneste!

12 Av Samuel Rimesma, Holland Idet jeg var på vei til ungdoms-helga, følte jeg virkelig at jeg trengte åndelig fornyelse. Jeg hadde hatt en hard uke på skolen, og hadde hatt liten tid til personlig Bibelstudie. Jeg ba til Gud om at Han ville velsigne week-end en og i etterkant kan jeg si at Han gjorde det i overmål. Denne helga ble jeg ledet til mitt kall, og utrustet med redskaper som satte meg i stand til å utføre et mer effektivt arbeid. Det mest positive var fokuset på sjelevinning og fornyet overgivelse til Gud. Helga åpnet med et personlig vitnesbyrd fra misjonsmarken. Daniel og Silvia viste oss bilder og fortalte erfaringer om hvordan Gud hadde ledet dem. Dette var veldig inspirerende. Etter gudstjenesten fortsatte programmet med workshops for å utruste oss til tjenesten som ellevte times arbeidere. Noen av temaene var: Hvordan kan vi studere Bibelen? Hvordan kan vi gi et Bibelstudie eller et offentlig møte? Alle disse seminarene var veldig nyttige og inspirerende. Faktisk er hver Kristen en sjelevinner. Jeg skulle organisere livet mitt slik at om jeg går på skole eller arbeider, gjør jeg dette for å livnære meg men sjelevinnende arbeid skulle være den viktigste oppgaven i livet mitt. Jeg opplevde ikke bare temaet for helga som en oppmuntrende erfaring, men også fellesskapet med brødre og søstere som tar Gud og Hans Ord på alvor. Et annet aspekt ved week-end en jeg satte pris på, var at vi ble utfordret i stedet for å bli underholdt. Jeg tror ungdommer i dag har fått nok av å bli underholdt med en slags lollypop-kristendom. Vi har hørt at Gud kaller Sitt folk i denne timen av verdens historie for at de skal utgjøre en forskjell og vise verden en høy standard av kristen livsførsel. Slike treff viser at ungdommer svarer på dette kallet. Av Krista van de End, Holland Denne week-end en var virkelig fi n og lærerik! Bibelstudiene var veldig interessante og tydelige. Jeg har uten tvil fått noe ut av det, og vet nå med 100 % sikkerhet at jeg vil ta dåp. Jeg håper dere kan komme hit oftere for å gi Bibelstudier. Av Elma Jacobs, Holland 17 november var tiden kommet for å begynne et nytt ungdomstreff. Denne gangen skulle Daniel og Silvia komme til Nederland for å tale. Temaet tiltalte meg virkelig den ellevte times arbeidere. Så idet vi hadde stappet bussen full, og var på vei til leiren, satt jeg med store forventninger... Fredag er alltid en spesiell dag, da alt skal rigges raskt til, slik at vi kan komme i orden til Sabbaten begynner. Sabbatskveld begynte det første møtet. Som en rød tråd gjennom helga, ble det pekt på tiden vår og hvordan vi kan benytte den så nyttig som mulig. Vise lærdommer som gjorde et sterkt inntrykk på meg og mange andre. Noen ganger var det som om det ble holdt et speil foran oss. Da forsto mange av oss hvordan vi hadde latt mye tid gå tapt med unyttige ting. Det var virkelig bra at vi kunne studere dette sammen! For min del var det virkelig et kall til å våkne opp! Det ble så tydelig for meg at jeg ikke må spille min tid. Gud forventer noe ganske annet av meg. Idet vi kom hjem, begynte vi (min mor og jeg) med en gang å forandre på ting. Vi studerte i stedet for å se på TV. Vi sørget for at alt var i orden, i stedet for bare å la ting ligge. Vi frydet oss over å arbeide for å ære vår Herre! Og det har gitt oss utrolig mye glede!!!

13 Levende Vann s Vintertreff Levende Vann s vinterleir i Norge avholdt desemer, 2006 samt reisen dit, var en enorm velsignelse for meg. Jeg vil dele med dere noen av de velsignelsene jeg mottok og ønsker å prise Herren for alt Han har gjort. Jeg ble veldig glad da jeg mottok invitasjonen. Hvilken velsignelse at vi kan ha slike treff, tenkte jeg, men kom så i tanke om at jeg jo ikke kunne delta selv, siden reisen ville bli for dyr. Men jeg overlot det hele til Herren, og merkelig nok følte jeg at Han ville gi meg det hele tilbake. Herren er så god! Kort tid før treffet skulle begynne, fi kk jeg vite at noen ville sponse turen min. Jeg var så lykkelig, og priste Herren for at jeg også kunne få delta på disse møtene. Turen til Norge var allerede en velsignelse. Vi fi kk lov til å hjelpe en meget desperat mann, og se hvordan Guds kjærlighet ga nytt håp til hans hjerte. Vi kunne se det i ansiktet hans. Det smittet over på oss, og vi fyltes med en ubeskrivelig glede. Jeg skal la være å gå inn i detaljene, for det ville blitt en skjønn, lang historie i seg selv. Men la meg fortelle min erfaring fra misjonsarbeidet vi gjorde på gata i Oslo. I løpet av det siste året har jeg arbeidet for Herren på forskjellige måter. Spesielt gjennom oversettelses-arbeid og brevskrivning, der jeg forsøker å henlede folks oppmerksomhet til Jesus i tillegg til å arbeide her på gården og andre dagligdagse gjøremål. Jeg har alltid vært redd for å bare gå ut å møte fremmede mennesker og dele ut litteratur. Når jeg imidlertid brøt barrierene og gjorde det, var det en glede men det var alltid en stor utfordring for meg. Så ganske enkelt fokuserte jeg mer på de tingene som lå lett for meg. I løpet av dette treffet arbeidet Herren på en spesiell måte med mitt hjerte. Allerede den første dagen ble det opplyst om en misjonstur til Oslo, og jeg undret meg over hvordan jeg ville takle det. Likevel så jeg fram til hva som ville møte meg. Mitt ønske og bønn for dette treffet var også at Herren ville åpenbare mer tydelig for meg hvordan jeg skulle fortsette og gå framover, og hvordan jeg kunne utføre et mer effektivt arbeid for Ham. Så reiste vi til Oslo. Vi fant et bra sted der vi kunne stå og synge, dele ut litteratur og dele budskapet med dem som gikk forbi. Noen få stoppet og hørte på, og vi følte liksom at englene sang sammen med oss. Etter vi avsluttet sang- og taleprogrammet, tok vi tid til å dele ut og snakke med mennesker. Til min store forundring fi kk jeg anledning til å dele ganske mye, og noen av dem vi møtte på, oppmuntret meg til og med på en veldig fi n måte. Jeg tenkte: Dette er jo et arbeid hver og en med letthet kan utføre, og det er et veldig godt middel til å vinne mennesker og dele budskapet med dem. Det var en rik erfaring for meg, og jeg besluttet meg i mitt hjerte at jeg ville forsøke det samme når jeg kom tilbake til Tyskland. I løpet av treffet leste jeg i mine personlige andakter om de siste scenene i Jesu liv. Som aldri tidligere fi kk jeg et sterkt inntrykk av verdien av en menneskesjel i Kristi øyne hvilke lidelser Han var villig til å gå igjennom for å frelse oss. Og Herren fylte meg med en dyp kjærlighet til mennesker og et ønske om å dele denne fantastiske sannheten med andre på et personlig plan. I løpet av tiden vi var i Norge, fi kk jeg også et større innblikk i hvordan Stine & hennes foreldre og Daniel & Silvia arbeidet og det var også til stor inspirasjon og oppmuntring for meg. Dette og også eksempelet til min bror i Kristus, som jeg reiste sammen med, som delte ut materiale hvor enn han kom hjalp meg til å glemme min sjenanse ovenfor mennesker. Det styrket min tro, hjalp meg å forstå at ved våre anstrengelser vil virkelig mennesker bli vunnet, og det økte mitt ønske om å arbeide mer personlig for mennesker. Jeg er dypt takknemlig for disse og mange andre erfaringer som Herren har velsignet meg med, og jeg ber om at Herren må styrke, utvide og videreføre arbeidet i Norge og i de andre Skandinaviske landene. Av Patricia Seifert, Tyskland

14 Av Jay Kruger, Sverige - her i ferd med å dele Guds Ord på Vintertreffet På disse mindre samlingene har vi merket at våre hjerter blir bundet sammen med bånd av kjærlighet og kristent fellesskap. (E. G. White: GW, s. 243) Jeg tror at vi ved å erfare dette sitatet opplever oppfyllelsen av Jesu bønn i Johannes evangelium, kapittel 17. Jesus trodde at Hans bønn ville bli oppfylt i disiplene, slik at de kunne motta tidligregnet. På nytt ved tidenes ende leder Jesus Sitt folk fram mot oppfyllelsen av denne bønnen som en forberedelse til å motta senregnet som vil bli den endelige erklæringen av Guds herlighet før Jesus kommer tilbake. Å, hvor skjønt det er med sann, kristen enhet! Jeg er veldig takknemlig for at jeg hadde anledning til å være med på Levende Vann s Vintertreff. Jeg priser Herren for at Han sørget for løsninger på alle argumentene jeg hadde for ikke å dra. Idet vi kommer nærmere og nærmere Jesu gjenkomst, vil vi motta velsignelser som vil føye oss sammen i enhet, sannhet og kjærlighet. Aspekter ved samlingen som jeg verdsatte, var tiden vi hadde for bønneønsker og bønnegrupper, personlige vitnesbyrd, en variasjon av talere som framla Bibelske budskaper, og muligheten til å se igjen gamle og møte nye brødre og søstere. Et annet positivt aspekt var muligheten til å dele detaljer i misjons-arbeidet, å planlegge sammen, å etablere samarbeids-nettverk, spesielt for misjonsarbeidet her i Skandinavia. Jeg oppmuntrer dere, mine brødre og søstere, til å gjøre bestemte anstrengelser for å delta på slike samlinger både for å bygge opp din egen tro, og andres. Selv om den ene kan bli overmannet av en annen, så kan to holde stand mot ham. En tretvinnet snor blir ikke så snart revet over. (Fork ) Av Jesper Steen Andersen, DK - Jesper er med i Bibelgruppa Stine Gro leder i Danmark. På bildet ser du ham andektig lytte til sangen fra sine studievenner Onsdag kl tog jeg Säfflebussen fra København til Oslo, hvor også Henning var med denne gang. Da vi kom til Oslo tog vi bussen til Nes. Det kostede 170 kroner! Henning og jeg blev afhentet af Daniel Pel, og vi ankom ligesom det første møde startede kl Næste dag var vi i Oslo for at evangelisere. Vi var en femten stykker på Karl Johans gågade, og det var ret koldt, men vi fi k lidt varme fra en butik med en varmluftsblæser. Sang og vidnesbyrd afløste hinanden - men der var ikke mange der stoppede op for at høre på os. Mens vi stod og sang i regnen, var der nogen der gik rundt og delte brochurer ud. Jeg gik selv en tur op til slottet og tilbage igen og delte pamfletter ud. Kl kørte vi tilbage til lejren igen, hvor vi holdt aftenmøde. Silvia Struksnæs Pel var mødeleder den aften, og hun bemærkede, at jeg sang af hjertet med på The Old Rugged Cross, så jeg måtte op for at fortælle, hvorfor denne sang betød så meget for mig: Jeg havde som student en bibelstudiekreds for udenlandske studerende, idet jeg var aktiv i International Student Center i København. Vi inviterede udenlandske studerende til bibelkursus hos mig. Derfra hørte jeg mange af de engelske vækkelsessange, og synger dem med hjertet. Om aftenen kom flere til lejren. Bl.a. Beathe, Margit og Lena, så vi var 5 danskere på lejren - vi var en cirka 40 i alt, efter mit skøn. Der blev holdt taler af bl.a. Daniel Pel og Abel Struksnæs, og der var desuden en broder, som holdt en tre timer lang prædiken på Sabbaten. Det var en engageret og ildfuld prædiken om syvende-dagsadventistenes historie. Lejren var præget af en god atmosfære og hyggelig samvær. Jeg erfarede, at Mario Kellmann havde købt hus i Norge, så han og hans familie flytter til Norge nu. Der var vidnesbyrdsmøder tre aftener, så der var mange, der fi k mulighed for at dele ordet. I mellem møderne var der muligheder for at tå tur i den idylliske norske natur. Her samtalede jeg med Patricia fra Tyskland. De havde en luthersk baggrund, men så i en alder af 17 år var hun trådt over i adventisternes rækker. Når det blev sunget sange, var det både på norsk, engelsk, tysk og svensk. Jay fra Stenshult var så broderkærlig at køre Beathe, Margit og mig til bussen søndag kl i Oslo. Det var en rigtig hyggelig lejr, hvor kammeratskabet stod i centrum. Guds fred!

15 Noen av deltagerne ute på tur... Studiene jeg hørte denne weekend en var veldig oppmuntrende og inspirerende. De fi kk meg til å evaluere mine prioriteringer i livet og overgi meg til Herren på ny. Det var en stor velsignelse å dele med andre frelsens gode nyheter på gata i Oslo. -Zuzanna Cahlova, England»Det var en velsignesle å treffe igjen gode venner! Stedet der møtene ble holdt ga en fin ramme rundt treffet - et koselig tømmerhus, som ga feriefornemmelser. Torsdag morgen reiste vi til Oslo alle sammen, for å dele ut brosjyrer og synge på gata - et helt spesielt og herlig arbeid. Man opplever alltid noe spennende - alt blir ledet! Jeg traff på en mann som hadde begynt med å be for bare to uker siden. Akkurat denne morgenen hadde han bedt om å treffe noen som kunne hjelpe ham videre med troen! Et guddommelig sammentreff!!! I løpet av helga ble det gitt forskjellige Bibelstudier. Det ble mye stoff å fordøye og tenke over. Jeg lærer stadig mer. Det er så styrkende å oppleve felleskapet med brødre og søstere. Jeg forstår mer og mer hvorfor Ellen G. White sier at det er så viktig. Jeg er takknemlig for alle de nye vennene jeg har truffet - venner som har fått en plass i mitt hjerte. Det var trist å måtte reise hjem, men jeg har gode framtidsutsiker. I februar reiser jeg til en helsemisjons-skole i Amerika. Deretter håper jeg å kunne starte min egen virksomhet - hvis det er Guds vilje. Hvis Gud har andre planer, ber jeg Ham om å lede meg dit Han vil ha meg. La ikke min vilje skje, Herre, men Din!«-Elma Jacobs, Holland Beklager feil datoer for LV-sommertreff i forrige nummer. Riktig info. følger: Levende Vann Sommertreff : juli, 2007 Gate-misjon i Oslo... CD er / DVD er til salgs: Ønsker du å bestille CD er / DVD er fra LV Vintertreff, vennligst ta kontakt med: Benjamin Løfstrøm, Vegheim, 3812 Akkerhaugen, Norge. Tlf.: / Flere av studiene som har blitt holdt i Danmark, er også tilgjengelig på CD - spesielt seminaret som nylig har blitt holdt: Seier over synd. Disse kan bestilles fra Benjamin Greisen, på telefon: LV-informasjon: Norge / Internasjonalt: Stiftelsen Levende Vann, Daniel og Silvia Pel, Bølbekkvn. 8, 2860 Hov, Norge. danielsilvia@combitel.no Tlf.: / Mobil: Bank-opplysninger: Postbanken (kun Norge): DnB NOR, Bank ASA, 0021 Oslo, Norge: Kontonr.: / Swift-kode: DNBANOKK IBAN-nr.: NO / Danmark / Internasjonalt: Stiftelsen Levende Vann, Stine Gro Struksnæs, Solberg, 3522 Bjoneroa, Norge. stinegro78@hotmail.com Tlf.: / Mobil: Bank-opplysninger: NORDEA, Jernbanegt. 27, 4690 Haslev, Danmark: Kontonummer: IBAN-nr.: DK / Reg. nr.: 2750 / Swift-kode: NDEADKKK

16 Evt. retur: Stiftelsen Levende Vann Daniel og Silvia Pel Bølbekkvn Hov, Norge Her følger siste del av møtereferat 1 fra foredrags-serien Hva vil fremtiden bringe? Vi har valgt å gjengi dem på dansk - fra møteserien som ble holdt i København. Fødder af jern og ler opdelt Europa 476 e. Kr. -? Dan 2:41-43 Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. Ifølge menneskelig logik ville vi forvente, at et femte rige ville overvinde det fjerde af jern, men det var ikke det, Gud forudså og heller ikke det, som skete. I stedet for en femte verdensmagt forudsagde Gud en opsplitning, en smuldren af benene af jern. Gik det i opfyldelse? Fra årene 351 e.kr. til 476 e.kr. invaderede barbariske tropper hele Vesteuropa og opsplittede det engang mægtige Romerrige. Der var angelsaksere, som drog til Englands kyster, frankerne, som etablerede Frankrig, allemanderne, som byggede Tyskland, burgunderne, vandalerne, ostrogotherne, suevierne, herulierne, lombarderne og visigoterne ti i alt. Rom var delt, og Gud har forudsagt, at det aldrig ville samles igen. Mange har prøvet at vende profetien, men til ingen nytte. Charlemagne i 800 tallet, Charles V, Louis XlV, Napoleon, Hitler; men ikke en eneste har været i stand til at bevise Daniels vision som værende falsk. Napoleon erklærede,»jeg ville skabe et europæiskt system, en europæisk lovkodeks, en europæisk appeldomstol.«europa ville være blevet én nation, ét folk. Men det var ikke, hvad Gud havde forudsagt. Da Napoleon blev besejret ved Waterloo, sagde han:»gud den Almægtige har været for meget for mig.«guds ord har sagt,»de vil ikke holde fast ved hinanden,«og ikke engang i Roms tid er disse ord blevet modbevist. Guds ord står fast. Når vi ser dem, som prøver at forene Europa igen, ved vi på grund af autoriteten i Guds ufejlbarlige ord, at det vil endnu engang ende med en sørgelig katastrofe. Udfordringen blev besvart I det sjette århundrede før Kristus, da denne grundliggende profeti blev givet, gav Herren et panoramisk syn af det, der nu er verdenshistorie. Enhver historiestuderende i dag lærer om disse fire efterfølgende rigers fremgang og undergang, men dengang, dette syn blev givet, var det stadig en forudsigelse. I dag er denne forudsigelse opfyldt så nøje, at vi kan være sikre på, at Gud kan se, hvad der vil ske i de sidste tider, helt fra begyndelsen af. Hvis denne profeti var forkert, ville enhver skeptiker i verden have forkyndt vidt og bredt, at Guds ord var slået fejl, og at det ikke var til at stole på. Men vi hører ikke dette. Hvorfor? Fordi det sikre profetiske ord aldrig har fejlet, men har bevist Guds ultimative udfordring. Det evige rige Dan 2:44-45 I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast. Selv om profetien er et billede på verdensrigernes opståen og undergang, verdens ufred og krige, så efterlader Gud os ikke uden håb. Efter at have skildret verdens historie, løfter han sløret for det største løfte, som han kunne give. Verdens kongeriger kom og svandt. Nebukadnesar ventede, at Babylon skulle stå til evig tid, men den ligger nu i ruiner i ødemarken. Hvor menneskelige kræfter kommer til kort, vil Gud indsætte et kongedømme, hvor ingen sorg, pine eller død eksisterer det bedste af alle riger, som er uden ende. I dage med et delt Europa og i en delt verden, vil Gud sende stenen, som vil knuse alle kongeriger af denne verden. I Skriften bliver stenen ofte brugt som et symbol på Jesus Kristus. 1 Kor 10:3 og drak alle den samme åndelige drik for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus. Matt 21:42-44 Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne? Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse. Stenen, der vil blive til et kongerige, som vil fylde hele jorden, er et symbol på Kristus Jesus og hans ledsagere, som vil indstifte Hans evige kongedømme. Ønsker vi at blive en del af dette perfekte, evige rige, skal vi blot åbne døren for Ham til vort hjerte og lukke Ham ind. I Åbenbaringen beder Johannes os om at åbne døren til vore hjerter. Åb 3:20-21 Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. Ønsker du at være borger i det evige kongerige? Det kongedømme giver til sidst stabilitet i dit liv i denne verden med konstant forandring. Vil du åbne hjertet for Herren Jesu Krist og lukke ham ind? Vil du tillade ham at være Herren i dit liv, så du kan leve med ham i evighedernes evigheder?