Familien Gjes i Norge.

Transkript

1 Familien Gjes i Norge. Av statsarkivar E. A. Thomle. I anledning av skoleinspekter Forstrøms oplysninger om maleren Ferdz'nand G0s i I s. 399 ff. skal jeg meddele nogen nærmere efterretninger om familien Gj0s i Norge samt nogen supplerende data om maleren selv. Familien skal efter traditionen oprindelig skrive sig fra Sverige og paastaaes at være indvandret til Norge, fordi stamfaren her i landet skulde ha advaret Gustav den 111' eller paa andet vis været indviklet i hans mord 89/r 1792, saaledes at han av den grund saa sig nødt til at forlate landet. At dette ikke kan være riktig, har allerede hr. Forstrøm gjort opmerksom paa, da slegten Gjes allerede længe før var bosat her i landet. Ifølge en anden meget tvilsom tradition skulde den norske slegts stamfar være av svensk adel. Men denne version av historien er vistnok ikke av nogensomhelst værdi. Der gives vistnok en oprindelig finsk adelsslegt med navnet agjos~. Men over denne finske slegt, der har faat sit navn efter sit vaaben, findes der i Gabriel Anreps asvenska Adelns Attartaflorm, bind I. s. 935 ff. en saavidt skjønnes fuldstændig stamtavle, og man kan ikke av denne se, at der findes noget holdepunkt for den anførte tradition. Slegtens norske stamfar maatte vistnok i saa fald ha været en illegitim søn. Men til en saadan formodning foreligger der ingensomhelst grund. Den er ogsaa saa meget mindre sandsynlig, som de første generationer av slegten her i landet ikke skrev sit navn agjoss, men ~Giøøss, og at det først synes at være malermester Gustav Christian Gjøs paa Fredrikshald, der har optat formen Gjøs, muligens fordi han har kjendt til, at der existerte en svensk slegt, der skrev navnet saaledes. Familienavnet agjøs~ kunde jo for den saks skyld likesaa godt være et rent norsk navn som et svensk eller finsk. Thi ' Gustav den I11 blev skudt av kapt. Jacob Johan Auckarstrom paa Operahuset i Stockholm lb/s 1792, men dede ferst 29. s. m. av saaret.

2 der findes ogsaa her i landet talrike gaarder, som man godt kan tænke sig kunde ha git anledning til familienavnet Gjøs. Gaardsnavn som Gjøsdal, Gjøseid, Gjøse, Gjøsegaarden etc. kan let ha foranlediget antagelsen av Gjøs som familienavn. Det er allikevel sikkert, at den norske slegt Gjøs ikke er nogen indfødt norsk slegt, men at traditionen forsaavidt har ret, som det maa ansees bevislig, at den er en oprindelig svensk slegt, der formodentlig har hørt hjemme omkring Strømstad. Allerede navneformen egiøøss gjør det litet sandsynlig at navnet kan utledes fra nogen norsk bondegaard eller anden lokalitet. Og i en attest, som stamfaren har faat i 1776 sies det uttrykkelig at han var (født i Strømstads. Dette uttryk rnaa vistnok ikke opfattes strengt bokstavelig, men det maa være fuldt tilstrækkelig til at fastslaa, at slegten oprindelig er indkommet her til landet fra Sverige, noget som da ogsaa paa anden maate, som vi senere skal se, er fuldt bevislig. Ifølge Vor Frelsers kirkes kommunikantprotokol gik Junas Ghs, societetsvisitør, og hustru med søn Joseph hos geheimeraad Storm til alters i Christiania 19/1 1771, "/a 1772, 80/~ 1773, ' og 1775, smed Hr. Stouds Attests. Mads Stolui var fra 1759 til 1786 residerende kapellan i Aas prestegjeld, hvortil Drøbak dengang hørte, og ifølge Aas kirkebok blev ogsaa Joseph Gjøs i Drøbak konfirmert '/a 1770 ved Frons kirke, 15 aar gl. - Det kan derfor ikke være riogen tvil om, at den senere tøihusskriver paa Akershus fæstning Joseph Giøøs har været en søn av societetsvisitør Jonas Giøøs i Drøbak. Jonas Giøøs oplyser i en ansøkning i 1779 at han hadde opholdt sig her i landet ca. 25 aar, at han i 17 aar hadde været toldvisitør og i de 3 paafølgende aar konsumptions-overbetjent under Toldforpagtningssocietetet. Han maa saaledes være indkommet her til landet omkring 1754 og omkring 1759 blit visitør, men var dengang ikke bosat i Ilrøbak, hvor han imidlertid var fra 1767 og til han 1771 flyttet til Christiania. Foruten sønnen Joseph, der var født 1756, hadde han ogsaa en datter Dorthe Christine ~Gwss, der blev begravet ved Frons kirke 80/~ 1757, 12l/e aar gl. og som skulde være født ca Men ingen av dem er døpt i Aas, og forældrene kan derfor ikke da ha været bosat i Drøbak. Derimot er datteren døpt i Vor Frelsers kirke i Christiania 16/a 1755, og faren siges da at vare visitør i

3 Soon. At barnene er født her i landet maa dog være sikkert, da faren selv oplyser at han kom hit omkring 1754, og han har vistnok først i nogen aar været bosat paa Fredrikshald, hvor sønnen kan være født. Thi Fredrikshalds kirkebøker (alene for døpte) begynder først 1758, og i Drøbak eller Soon findes ingen barn av visitør Giøøs døpt. Heller ikke har man fundet, at han har hat flere barn end de to her nævnte. Men dette maa dog vistnok ha været tilfældet, da han i en ansøkning selv taler om sin store familie. Giøøs var gift med Anne Kirstine a Valmann,, der øiensynlig har været av svensk oprindelse. Men hun døde i Christiania 1185 (begr. '/a paa Vaterlands kirkegaard) uten angivelse av alder. Det er imidlertid meget mulig, at hun har været paa Fredrikshald, da hun blev gift med Giøøs.' Thi allerede 1750 nævnes en familie Walmann her. Jonas Giøøs blev begravet paa Vaterlands kirkegaard al/s 1792, 72 aar gl. Som allerede oplyst var han først i 17 aar ( ) toldvisitør, derefter konsumptions-overbetjent (I ) under Forpagtnings-societetet, da forpagtningen av tolden og konsumptionen ved kgl. resolution av '/e 1776 fra 1777 skulde bortfalde og tolden for eftertiden indbetales i den kgl. kasse. og skulde konsumptionen for samtlige byer i riket for de 3 følgende aar ved auktion forsøkes bortforpagtet til den høistbydende, og forpagtningen av denne konsumption bortfaldt først fra utgangen av aaret 1779 ifølge kgl. resolution av "/a s. a. Herved frygtet vel Jonas Giøøs for at komme ut av sin stilling, og han søkte derfor under " fra Christiania om, at han maatte forbli som visitør, uagtet forpagtningen skulde ophøre fra '/i Hat1 siger her at han i c I 5 aar, har været societetsvisitør i Akershus stift, og at han cmed kone og barn, vilde komme i den rene armod, dersom han ikke maatte forbli i sin stilling. Han vedla her en attest av '/l l En tgustova Ado@hi GHS, FrcdriR Temsons kones blev begr. 16/a 1787, 38 aar gl. i Brevik. Men hun kan neppe være datter av Jonas tgiees*. En skibsferer Jacob Gjar tfra Christianiar dede i London paa sin reise efter nogen dages sykeleie mellem "/r og "/r 1833, 48 aar gl. Han var saaledes fedt 1785, men er ikke fundet. Hvis sen han var vites ikke. Han blev gift i Rygge 19/ (uten trolov. og lysning efter kgl. bevill. av "/i) med Anne Cathrine Lund, fedt l'/s 1801, begr. "/e 1864 i Christiania, datter av kjebmand Bre& Rantaan Lund og Cathn'ne Jensen. 2 barn: en dedfedt datter i Chr.a "/a 1826, og J& Cathrine, fedt "/6 i828 i Christiania og begr. der ll/s 1847.

4 fra forpagtnings-direktionen av følgende indhold: amonsr Jonas Giøøs, fad i Stromstad i Suerng, har i den Tid nu over I g Aar, han har staaet i det Aggershusiske Toldforpagtnings- Societets Tieneste som Visiteur stedse opført sig tro, hurtig og paapasselig samt altid i Forretningerne vist sig activ og paalidelig, saa man med ham og hans brugte Conduite har havt fuldkommen Aarsag at være fornøiet, og som han tillige besidder det norske Sprog til Puldkommenhed og har erhvervet sig god Indsigt i Toldvæsenet og de dertil henhørende Anordninger, saa kunne vi med god Føie recommandere hans Andragende til kgl. allernaadigst Bønhørelse, om han ved forefaldende Leylighed nogen Employ ved Toldvæsenet i hans Majestæts Tjeneste allernaadigst skulle ansøge og derhos viser Rigtighed for at han allernaadigst og ifølge Forordningen af I g Januarii h. A. er meddelt Naturalisations Brev, hvortil vi efter Forlangende haver givet ham den behørige Attest af 29 August sidstleden. D Ansøkningen førte imidlertid ikke til noget resultat, idet den sammen med en stor del lignende ansøkninger av Generaltoldkammeret blev henlagt for at <bero til den nye toldforvaltning blev regleret*. Men ved denne anledning kom han ikke i betragtning. En grund hertil har maaske været at han ikke var født i riket. Thi ved forordningen av 15/ var det uttrykkelig bestemt, at ingen, som ikke var født i Hans Majestæts riker Danmark, Norge og Holsten, skulde kunne ansættes bi noget kongelig embede eller av de kgl. embedsmænd foreslaaes til eller av dem ansættes i nogen offentlig stilling, uten at de først hadde erhvervet naturalisationspatent av Kancelliet. Jonas Giøøs søkte derfor ogsaa - som det ogsaa fremgaar av forpagtningsdirektionens attest - om at erholde et slikt patent og indgav i denne anledning i aarene ikke mindre end 4 ansøkninger, men uten at han opnaadde at bli naturalisert. Naar det ikke skjønnedes fornødent at tildele den svenskfødte Jonas Gims indfødsret, var det øiensynlig, fordi han ikke var embedsmand, men visitør under et privat told- og konsumptionsforpagtningssocietet, selv om dettes betjenter - som han oplyser i en av sine ansøkninger - efter forpagtningskontraktens 22. post skulde ansees som staaende i kongens tjeneste.

5 Naar han saa mange ganger søkte om naturalisationsbrev, var det selvfølgelig, fordi han nu, da toldforpagtningen var ved at utløpe, i saa fald hadde utsigt til et kongelig embede, og amtmanden, der anbefalte ham som en av forpagtningens dueligste betjenter, ikke hadde kunnet bringe ham i forslag til et embede under toldvæsenet, netop fordi han manglet indfadsret , da forpagtningen ogsaa av konsumptionen i byerne skulde ophøre fra aarets utgang, søkte han ogsaa om at erholde et embede under toldvæsenet i Christiania, men opnaadde heller ikke nu at komme i betragtning, saa hans senere aar vel har været noksaa trange. Som det sees, angives han født i Strømstad. Men efter meddelelse fra Landsarkivet i Goteborg kan det ikke sees at nogen Jonas Giøøs eller overhodet nogen med naviiet Jonas, om hvem det kunde være tale, findes døpt i Strømstad eller i noget av de deromkring liggende sogn. Det er vel saaledes meget vanskelig at faa rede paa hvor Jonas Giøøs er født og hvem hans forældre var eller faa nogen nærmere rede paa den slegt i Sverige, hvortil han maatte høre. Sønnen Josepk GiBBS er efter en husf for hors lang ds i Landsarkivet i Goteborg født Bele Men der angives her ikke hvor han er født. Han er ikke døpt i Strømstad eller i noget av de omliggende sogn, og han findes heller ikke døpt i nogen av de til Svmige grænsende sogn i det sydlige Norge eller i Aas, hvor forældrene senere bodde. Det sandsynligste er vistnok, at han har været født paa Fredrikshald, hvis kirkebøker først begynder i 1758, altsaa flere aar efter at faren var kommet hit til landet. At han har været født i Norge bestyrkes ogsaa derved, at det neppe kan antages at en svensk født person omkring 178o'aarene skulde kunne bli ansat som tøihusskriver ved rikets viktigste fæstning, og det blir vist ganske klart, at han maa være født i Norge, naar det oplyses, at han heller ikke kan sees at ha søkt om at erholde noget naturalisationspatent. Thi ifølge forordningen av '" om indfødsretten kunde ingen der ikke var fidt i riket ansættes i nogen offentlig stilling uten paa forhaand at ha erhvervet et saadant naturalisationsbrev. Herved maa det ansees sikkert at Joseph Giøøs har været født her i landet, og det kan da neppe bli tale om noget andet sted end Fredrikshald. Han fulgte forældrene

6 til Drøbak og blev hor konfirmert i Frons kirke 1770, I 5 aar gl. I 1771 kom han til Christiania, hvor han var i tjeneste hos stiftsbefalingsmanden kammerherre, geheimeraad caspar Herman Storm. Hvor længe han var i denne tjeneste vites ikke, men omkring 1780 er han vistnok blit hihusskriver paa Akershus fæstning, i hvilken stilling han var da han i 1789 giftet sig. Tøihusskriver var han endnu 1794, men i 1796 kaldes han det ikke længer, saa det vel er sandsynlig at han paa denne tid har forladt denne stilling. Den 16/ optræder han som fuldmægtig for fattigforstanderne i Christiania, og 1799 og 14/e 1802 var han fattigforstander i byen. Hvor længe han var dette vites ikke. Men han har vel været i stillingen til konens død i Ialfald var han det i 1801, da han ifølge folketællingen bodde i Nedre Slotsgate med kone og 3 barn. Ved auktionsskjøte av l7/1o 1792, tingl. "/e 1795, hadde han nemlig efter Jens Ørbech Berg kjøpt Nedre Slotsgate nr. 5 (gl. nr. 354 i byen) for 850 rdlr. Men efter konens død solgte han eiendommen til jomfru Karen Sørine Sang ved skjøte av l8/e 1805, tingl. '/i, Sandsynligvis er han vel da flyttet til Sverige. I alle fald kaldes han bruksfuldmagtig i Sverige, da han i okt paany indgik agteskap i Christiania. I Sverige har han været bosat til 1813, da han og hans familie reiste tilbake til Norge, hvor han bosatte sig paa Fredrikshald og kjøpte hus paa Sørhalden. Efter traditionen skal han ha været handelsmand, men ved skiftet kaldes han auktionsinkassator, og det er vel det rette. Da græosen mellem Norge og Sverige i krigens tid var spærret, reiste han selv oftere personlig til Strømstad for at gjøre forskjellige in'dkjøp. Ved en reise, som han saaledes skal ha foretat i 1814 (hvilket dog formentlig maa være feilagtig for 1815), omkom han. Efter traditionen skal han være dræpt, men herom vites intet med sikkerhet. Efter hvad der berettes skulde han ha været svensk agent i grænsedistriktet omkring Fredrikshald. Da han reiste, skal han ha hat mange penger med sig. Men da liket fandtes i baaten ved Hvaler var der ingen penger. Men hans fiske- og skyteredskap samt eken selv var i behold. Han skal være reist til Strømstad 8 dager før pinse, men eken og liket, der efter enkens forklaring skal være begravet ved Emanuels kirke i Fredrikshald, fandtes først 8 dager efter St. Hans.

7 Traditionen vet ogsaa at berette at, da han forlot Christiania, tsolgte, han sin bestilling, og for de penger, som han erholdt herfor, kjøpte han sig en eiendom i Sverige. Skiftet efter Joseph Giøøs begyndte paa Fredrikshald Z8/5 1815, da han uunder Dags Dato er bleven anmeldt at være bortebleven paa sin Reise til Strømstad., Boet eide en gaard i byen matr. nr. 257, kjøpt av grosserer David Brunius. Men avdøde hadde intet skjøte paa gaarden, paa hvis kjøpesum der restet 300 rdl. s. v. Brunius erklærte under skiftet, at han var villig til at gi boet skjøte, hvis han forlods blev utlagt den resterende del av kjøpesummen. Under 18/ avgav sønnen Ferdinand Giøøs paa sin egen og sin fraværende bror Andreas Gieøs' vegne den erklæring, at de intet hadde imot at hans stedmor blev boende i huset uten at det stilledes til offentlig auktion, og at han var fornøiet med at hun med sine smaa barn maatte bli hensittende i uskiftet bo, hvis saadant lot sig gjøre. Huset blev imidlertid solgt ved auktion s'/a s. a. for 407 spd. Ved auktion den 19/a 1815 over lesøret utbragtes det til 531 spd. 2 ort 3 P. Boet hadde* dog en betydelig gjeld, saa der intet vilde bli i arv til de umyndige barn, hvorfor boet den '6/is 1816 blev extradert enken til fri raadighet. Ifølge oplysninger i morgenb bladets for 90/s 1901 skal ogsaa Jonas Giøøs ha befattet sig med landskapsmaleri og være protegert av statsraad Carsten Tank, der skal ha ladt ham utføre forskjellige malerier for sig. Av saadanne antages det endnu at findes flere paa Fredrikshald og i byens omegn. I det hele synes der saaledes at ha ligget kunstneriske anlæg til slegten. Har Jonas Giøøs staat i nær forbindelse med Tank og, som det ogsaa siges, med kancelliraad Dahl paa Fredrikshald, der begge hørte til csvenskepartiet~, er det jo mulig at han kan ha været benyttet av dem for at de kunde skaffe sig oplysninger fra naboriket. Gift I. gang "O/IO 1789 i Akershus slotsmenighet med Bente KzTstbne Bmnow, døpt i Akershus slotskirke 16/e 1768, konfirm. der bllo 1783 og begr. $ i Christiania (i Slotsmenigheten), datter av kopist ved Tøihuset paa Akershus, senere forvalter Ferdinand Anton Brtmow og Anna Margrethe Erboe (6 barn). Gift 2. gang a7/io 1807 i Vor Frelsers menighet i Christi-

8 ania med Ssrene Christiane Sprczkkenhus, født i Christiania "/r 1777 (døpt i Akershus slotskirke ''/a) konfirm. paa Moss 8/io 1790 og død i tspindehuset~ paa Fredrikshald ls/s 1853 av nervefeber, datter av kommandersergeant Nds Madsen Sprakkenhns og Johanne Marie Ssrensdtr. Msrch (2 barn). Joseph Giøøs' barn var følgende, A-H: A. Ferdinand Jonas Gisgs, døpt 18/s 1790 i Akershus slotskirke. konfirm. sammesteds 30/s 1804, og død 5/ i Kjøbenhavn. Kort efter sin konfirmation maa han ha reist til Kjøbenhavn for at utdanne sig som maler, og her fik han svendebrev I/s 18 I 5 av maleramtets oldermand t hofmaler og lakerer~ Jørgen Fredrik Repholtz, der oplyser, at Giøøs hadde været hos ham fra St. Hans kvartal 1805 til nytaars kvartal 1810, hvor han hadde lært faget, men ogsaa senere arbeidet hos ham og forskjellige hdre av laugets mestre og alle tider opført sig saaledes som en honnet malersvend tilkommer. Den 15/ var han maaske paa grund av farens død igjen vendt tilbake til Norge og opholdt sig da og endnu Is/s s. a. i Christiania, men S/ii 1816 var han paa Fredrikshald, hvor han niødte paa skiftet efter faren. Her er han vel ogsaa forblit i flere aar, idet han i 1823 giftet sig og da formentlig ogsaa bosatte sig paa Fredrikshald, hvor han vel har ernæret sig som malersvend. Ved siden herav skal han saavel paa Fredrikshald som senere andre steder, hvor han opholdt sig, bl. a. i Christiania, London, Hamburg og Kjøbenhavn ha git undervisning i malerkunsten. Adskillige billeder av ham skal endnu findes paa Fredrikshald og i byens omegn. tmaaske kan de dørstykker, der findes f. ex. paa store Bjørnstad i Id og paa Grimsrød i Asak* - heter det i «Morgenbladet,- cforestillende partier af Fredrikshalds omegn, være af ham., I august 1824 reiste han med sin hustru til Christiania tfor at etablere sig som malermester*. Her gjennemgik han dog først den da nylig oprettede kunst- og tegneskole og erholdt ='/i 1825 examensbevis fra skolens direktør, hvorefter han 19/4 s. a. tok borgerskap som malermester. I de følgende aar malte han en række billeder fra Christiania og omegn, hvorav flere nu beror i Bymuseet paa Frogner. Senere reiste han til Kjøbenhavn, hvor han døde. Skiftet efter ham begyndte Itle 1852 i Prinsensgate nr. 373, hvor han var avgaat ved døden, og hele boet, der

9 vurdertes til 8 rdl., blev utlagt hans enke til begravelsesomkostninger. Han maa saaledes ha levet i meget smaa kaar. Ifølge meddelelse fra Landsarkivet i Kjøbenhavn findes han merkelig nok ikke blandt begravede i nogen av Kjøbenhavns kirkebøker. At han selvfølgelig maa være blit begravet i Kjøbenhavn eller i dens umiddelbare omegn er vel sikkert. Thi boets tilstand forbød nok enhver bortførelse av liket til noget fjernere sted. Merkelig nok findes hverken Giøøs eller hans kone nævnt i Kjøbenhavns veiviser for aarene omkring I 852, hverken før eller siden. Men det Kan muligens finde sin forklaring i, at veiviserne for denne tid er mindre iuldstændige. Men det sandsynligste er vistnok, at Giøøs er død under et midlertidig ophold i Kjøbenhavn, og at konen er vendt tilbake til Christiania. Efter hvad kunsthistorikeren Dr. Andreas Aubert uttaler i t Morgenbladets for B7/e ~go I stod Ferdinand Gjøs maleren Flintoe meget nær i flere retninger, men hadde sin egen individualitet og var adskillig djervere. Et enkelt maleri synes at ha mest likhet med maleren Thomas Fearnleys kunst, og en indsender i <Morgenbladet* for 'O/e s. a. mener derfor ogsaa, at det kan være mulig, at Fearnley har været en elev av Gjøs. Dr. Auberts bemerkninger er vistnok riktige nok og finder sin naturlige forklaring i at maleren Flintoe var lærer i tegning (og malning) ved Kunst- og tegneskolen i Christiania like fra dens oprettelse i 1819 og til nogen aar før sin død. Han har saaledes været lærer saavel for Gjøs som for den yngre Fearnley. Derimot er det vistiiok ganske utelukket, at Fearnley kan ha været nogen elev av Gjøs. Thi Gjøs kom først til Fredrikshald i 1816, og da var vistnok Fearnley allerede i Christiania, hvor han blev konfirmert i Vor Frelsers kirke l8/s Det siges ellers, at Fearnley først var elev av Krigsskolen og derefter av Kunst- og tegneskolen i Christiania. Hvorledes det forholder sig hermed er dog vistnok meget tvilsomt. Thi da han i 1819 blev konfirmert i Christiania, siges det uttrykkelig at han var ti handelslære hos kjøbmand G. F. Hagemanns. Det kan vel derfor ikke være nogensomhelst tvil om, at han av faren var bestemt til at gaa den merkantile vei for i sin tid at overta farens forretning paa Fredrikshald. At han da skulde ha været elev av Krigsskolen, er vist meget litet sandsynlig. Formodentlig har hans kunstneriske anlæg gjort at han har

10 faat lov til at ombytte alenen med malerpenslen. Da Gjøs imidlertid først 1824 kom til Christiania, kan han umulig ha været Fearnleys lærer. Den likhet, som dr. Aubert finder mellem begges malerier, skriver sig vel naturlig nok fra at begge var Flintoes elever. Gift ''/o 1823 paa Fredrikshald med Anne Severzite Graasten, født al/s 1791 s.steds og død som enke uten at det vites naar og hvor, datter av seilmaker Hahor Simonsen Grausten og Grete Marie Casparsdatter Holm. Ingen barn. B. Andrgas Gees, født 1792 i Nedre Slotsgate i Christiania og døpt 6/9 i Akershus slotskirke, konfirm. s.steds 5/4 1807, og død efter 1816 som sjømand uten at det vites naar. Han var ugift. C. Kirstine Man2 Gms, født 1 /a 1794 i Nedre Slotsgate i Christiania, skal være blit gift efter 1816 med en kjøbmand Rasmussen i Kjøbenhavn, om hvem intet vites. D. Peter Fredrik Giees, født 1796 i Nedre Slotsgate og døpt i Akershus slotskirke 6/io1 blev begr. lir 1797 i Slotsmenigheten. E. Bente Sopkie Giem, født 1798 i Slotsgaten, døpt '2/s i Akershus slotskirke; begr. galil 1798 i Slotsmenigheten. F. Bente Sophk Giefls, født 1801 i Slotsgaten og døpt 17/s i Akershus slotskirke); begr. sa/^ 1801 i Slotsmenigheten. G. Gustav Cknktzan G6s1 født 'O/i I 810 paa Tånga gaard i Lommeland, annex til Nasinge prestegjeld i Bohuslan, konfirm. i Christiania Yio 1825, 1s1/4 a. gl., døde 'O/s 1889 paa Funnemark i Bergs prestegjeld. Han mottok først undervisning i malerfaget hos broderen i Christiania, reiste 1830 til Kjøbenhavn, hvor han utdannet sig videre, og kom 1833 tilbake til Fredrikshald, hvor han nedsatte sig som malermester, og hvor han eiet gaarden matr. nr. 235 i Strandgaten. Senere kjøpte han ogsaa gaarden Lie i Bergs prestegjeld. Malermester Gjøs var fra 1837 til 1849 medlem av bystyret i Fredrikshald og en tid officer i Borgergarden sammesteds, samt i 1851 stortingsmand fra Fredrikshald og medlem av bankkomiteen. Ogsaa malermester Gjøs skal ha malt forskjellige landskapsmalerier. Gift I. gang 'O/lo I 833 i Berg med Inger Chnkfire Petersen, født gllo 1812 paa Røds grund i Berg og død 81/~ 1843 paa Fredrikshald, datter av leverandør Lars Pedersen og Karen 12 - Norsk Slektahist. Tidsskrift. Ill&

11 Kristine Andersdatter paa Rød gaard. Efter heiide blev der I/s 1847 holdt samfrændeskifte. Boet eiet nr. 235 i Strandgaten paa Sør-Halden, der blev taxeret for 1980 spd., og hendes efterladte 6 barn erholdt i arv hver av de 2 sønner 200 spd. og hver av de 4 døtre IOO rdl. Den beholdne formue beløp sig saaledes til ca. 800 spd. Gift 2. gang '/l 1848 paa Fredrikshald med Marthe Christk Syversen, født i Berg '*/e 1820 og død 17/ paa Fredrikshald, datter ay husmand, senere pedel paa Fr.hald Syver Nilsen og Berte Marie Andersdtr. B~ekker8d. I. Josephine Gjm, født ''/e 1834 paa Fredrikshald og død so/is 1874 s.steds. Gift 18/is 1859 paa Fredrikshald med kæmner og bankbestyrer Olaw Olsen, født 7/ i Skedsmo og død?/e 1897 paa Braadland i Id, søn av toldbetjent Jens Olsen og Marte Karine OL&. Sundtueten. Efter denne hustrus død blev kæmner Olsen gift paa Fredrikshald "/a 1878 med Sophie Hansen, født 1851 paa Fredrikshald, datter av kjøbmand, senere mægler Martin Hansen og Maren Cathrine Omsted. Hun lever i Oslo og kalder sig fru Sophie Braadhd, og deres søn er utenriksminister Braadland. 2. Gustaua Kristine Gj~s, født ld/e 1836 paa Fredrikshald og død der "/e Gift 8/ii 1857 paa Fredrikshald med kjøbmand Jens Theodor Hofgaard, født '/IS 1829 paa Bragernes og død 1 /ii 1897 paa Fredrikshald, søn av kjøbmand Paul Hof- gaard og Marie Josepha Hofgard. 3. Ferdinand Gjq født =/lo 1837 paa Fredrikshald og dprd 1872 s.steds, ugift. Skibsfører. 4. Laura Gjes, født elli 1839 paa Fredrikshald og død ld/io 1904 s.steds. Gift 5/ s.steds med svogeren kjøbmand Jens Theodor Hofgaard. 5. Lars Gjq født 3/s 1841 paa Fredrikshald, blev skibsfører, bodde 1875 paa Svalerød i Berg, men døde i Sponviken 15/ii Gift "/g 1871 paa Fosberg i Bergs prestegjeld med Oleana Clmdprsdtr. Fosberg, født $'/ s.steds og død

12 11/4 I930 i Sponviken, datter av Gunder Hansen Fosberg og Inger Marie Olsdatter. 8 barn: Frithjof Gunne Gustav, død spæd. Izger, født ls/s 1874, gift med formand ved Halden og Bryns tændstikfabrik Kr. Bergmann. Laura, født 17/ii 1876, gift med bokholder Carl Kristiansen. Kristine, født 14/e 1879, gift med Edvind Braaten i Oslo. Fritlijoof, født ''/r 1882, gift med Florenze +hangnesy i Canada. Gustav Kristian, født IP/7 1885, død g aar gl. Pauline, født B9/4 1888, gift med Gurin Andersen i New York. Anna Josefine, født 17/s 1891, gift med Peder Johansen, Torp pr. Fredrikstad. 6. Inger Gj@s, født ao/s 1843 l paa Fredrikshald og d0d i Oslo "/a Gift paa Fredrikshald med kjøbmand Thomas Marenius Syversen, født "/li 1837 s.steds og dod der ls!e 1885,~ søn av styrmand Hans Michael Syversen og Marie Vogth. Han drev handel sammen med broren under firma t Brødrene Syversen,. Ingen barn. 7. Christian August %os, født "/a 1847 paa Fredrikshald, er død i Brooklyn i Amerika. Malermester. Gift 4/a 1873 paa Fredrikshald med Louise &stava Johannesm, født ''/le 1848 paa Bragemes, død "/e 1895 paa Fredrikshald, datter av arbeider Kristian Johannesen og Maren Johanne Erlandsen. 5 barn: a. Raphild G0s, født n9/e 1873 paa Fredrikshald og død ge/l~ 1910 paa Mon jernbanestation i Fossedals pastorat i Dalsland i Sverige. Gift s6/s 1892 paa Fredrikshald med jernbanetelegrafist paa Fredrikshald Ole Anderson Bergpvist, født I 869 i Lofvestad forsamling i Malmohus Ian i Sverige, død '1s 1925 paa Mon jernbanestation, søn av politibetjent Anders Bergqvist. Han var da førstestationsskriver. b. Chnktian Gustav G0s, født 18/ paa Fredrikshald, og død '/a 1927 i Oslo. Han var kontorist ved Statsbanernes hovedkontor. Gift I. gang S 3 / ~ 1904 ~ i Gamle Akers kirke i Christi- l Kirkeboken (klokkerens) har feilagtig, at hun var fedt "/a, men moren dede "/a s. a., og ved konfirmationen >/lo 1858 staar den rette datum ''/a. Efter kirkeboken. Avertissementet har ' /o.

13 ania med Lina Holmboe, født "/e 1877 i Ullensaker og død 1924 i Christiania, datter av student Anton Theodor Harris Holmboe og Anne Marie Pedersen Krogfos. Gift 2. gang 1926 i den evangel. lutherske Frikirke i Christiania n~ed Annie Tharine Bjergemter, født "/e 1891 i Lunner prestegjeld paa Hadeland, datter av smed og gaardbruker Ole Torstensen og Johanne Andersdatter. 3 barn all& født i Christiania: Bjarne Gjes, født 16/i 1905, presser hos skrædder Østberg; Chrz'stian Harris Gjes, født "/i 1907, malersvend; Egil Gjes, født "/a c. Frits Wdhtlm Gjes, født a8/~ 1876 paa Fredrikshald. Han var dekorations- og theatermaler, men har intet borgerskap tat som malermester, og blev 'O/I 1911 malerformand i Christiania kommunes tjeneste. Gift '/l 1900 i i Jakobskirken i Christiania med Aagot Mathilde M&n, født 1 / i Christiania, datter av Anders Madsen og Lina Olsen. 5 barn, alle født i Christiania: Else Louise Gj0s, født 'O/a 1901, møbe'tegner ved Husflidsforeningen i Oslo; Frzthjof Kristtan Gj0s, født "/e 1903, expeditør hos Stenback i Oslo; Marit Wilhelmine Gjes, født 1906, expeditrice i Oslo; Aagot Ingeborg Gjes, født ''/r 1908, ansat hos automobilfirmaet Kolberg, Caspary & Co. i Oslo; Kjell Ferdinand Gjes, født le/s d. Emilie Aggusta Bagmann Gjes, født?/i paa Fredrikshald, død '8/e 1905 i Christiania; ugift. e. Bjanka Gjes, født 17/io 1879 paa Fredrikshald og død I 883 paa Fredrikshald. 8. FrzEAjof Gjes, født 4/~ 1849 paa Fredrikshald og død "/a 1871 paa Fredrikshald, ugift. Han var i 1865 mekanisk lærling paa Frednkshald og var senere for sin utdannelses skyld i Hamburg, men blev her syk og maatte reise hjem, hvor han straks efter avgik ved, døden. g. Johanne Marie Gjes, født "/i 1852 paa Fredrikshald og død der Jtnsnte født slil 1854 paa Fredrikshald og død 'O/ii 1921 s.steds. Ugift.

14 H. Johanne Marie Gifles, født 18/ii I 8 I I paa Nygaard i Lommelands aiinex til Nasinge pastorat i Bohuslen og død "/r 1891 hos sin datter fru Julie Stensen i Christiania. Hun var i flere aar lærerinde i en haandgjerningsskole, som senere blev tilknyttet almenskoleii paa Fredrikshald og hadde i de første aar en aarlig Iran av 60 spd. og fri bolig i det Ankerske arbeidshus (Spindehuset) paa Fredrikshald, hvor skolen holdtes. Gift I. gang 14/io 1831 paa Fredrikshald med snekkermester Tennes Euensen, døpt 18!a 1803 i Oddernes, indkom i I 828 fra Christiansand til Fredrikshald som snekkermester og døde her 18/a 1832, San av Even Gundersen og Torberg Olsdatter Drange. - Gift 2. gang l8/1l 1835 paa Fredrikshald med skræddermester Johan Andreas Wiinberg, født ab/ i Uddevalla, død 1874 i Amerika, søn av ctunbindergesellens Peder Larssoii Wiinberg og Apolonia Johanne Chaman. Han skal ha været utdannet som skrædder i Frankrike og utvandret i 1843 til Amerika. Meningen var at familien skulde komme efter, og den var allerede iiidskrevet for at utvandre, men dens avreise skal være forhindret derved at reisepengene maatte anvendes til at dække Wiinbergs gjeld paa Fredrikshald. I 1862 kom Wiinberg igjen tilbake til Fredrikshald, aldeles blottet for midler, og arbeidet der for Jens Hofgaard, til han igjen i begyndelsen av I 865 tillikemed sønnen Joseph Wiinberg vendte tilbake til Amerika, hvor de bodde i Chicago indtil byens brand i 1872, hvorefter han bosatte sig i Stoughton. Han blev tilslut blind og skal være død i Stoughton omkr. 1874, 84 aar gl. Da skræddermester Wiinberg i sept flyttet fra Goteborg til Fredrikshald, var han allerede gift. Konen Lmcise CharZott~ WahZstrom, fulgte med ham til Norge, hvor hun døde paa Fredrikshald "/r I 834, 37 aar gl. Hun var født i Marieberg forsamling i Goteborg ' og var datter av bakermester Andreas WaMstrom og Marin Dorothea Ljungstrht cpå nya Varvets. Ogsaa denne siste kom aaret efter, i novbr. 1824, til Fredrikshald, 56 aar gl., enke efter bakermester Andreas Wahlstrøm fra Majorna pastorat ved Goteborg med sin datter Amalie Fredrikke Wahlstrøm, 16% aar gl. (født i Marieberg forsamling '/r Ogsaa flere andre av slegten Wahlstrøm sees at ha slaat sig ned paa Fredrikshald.