Kollegaveiledning del I. 2016/17 Ragnhild Sandvoll
|
|
- Jonas Eriksson
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kollegaveiledning del I 2016/17 Ragnhild Sandvoll
2 Læringsutbytte: Etter denne økten skal deltakerne: Kunne definere hva gjensidig kollegaveiledning er og hva det innebærer Ha kunnskap om hva som må til for at kollegaveiledning skal fungere Ha ferdigheter om hvordan fremme best mulig kommunikasjon i kollegaveiledningssituasjoner Ha økt bevisst over egen undervisningsrolle og ansvaret for å utvikle denne
3 Peer observation of teaching
4 Peer Observation of teaching A collaborative and reciprocal process whereby one peer observes another s teaching (actual or virtual) and provides supportive and constructive feedback. Its underlying rationale is to encourage (continued) professional development in teaching and learning through critical reflection, by both observer and observee. Cf. Lublin, 2002
5 Hvorfor kollegaveiledning? Undervisning får større oppmerksomhet (og prestisje) Utvikle egen refleksjon Utvikle egne undervisningsferdigheter Dele gode undervisningserfaringer Få nye ideer om undervisning
6 Å reflektere over egen undervisning Refleksjon det vi ser når vi ser oss selv i speilet. I dagligtale: det å tenke på noe
7 Å reflektere over egen undervisning Reflekterende praksis inkluderer lærerens evne til å drøfte sin egen praksis, vurdere etiske og moralske sider ved undervisning, ta større ansvar for egen utvikling og utvikle personlige teorier om undervisningspraksis. (Moon 1999)
8 Observasjon eller fagfellevurdering? Kritisk venn en viktig del av den akademiske kulturen Akademikere må lære seg å ta rollene både som kritiker og mottaker av kritikk, også når det gjelder undervisning. Kritisk vennskap: personlig tillitsforhold, tiltro til vennens fagkompetanse, forventninger om personens integritet, grunnleggende trygghet om at den kritiske vennen vil deg vel. Handal, 2006
9 Aktuelle situasjoner Forelesninger Seminarer
10 Aktuelle situasjoner Veiledning av BA-, MA- og PhD-studenter Labøvelser
11 Strukturering av kollegaveiledningen Finne sin kollegaveileder Formøte Selve observasjonen Ettermøte / veiledningen Skriftlig dokumentasjon
12 Formøte: Observatøren informeres om konteksten undervisningen finner sted Læringsutbyttebeskrivelse for undervisningen Undervisningsaktiviteten som planlegges Læreren presentere hva hun / han ønsker tilbakemelding på Hvordan informere studentene om observasjonen Intensjonen er å presentere hva man har planlagt og diskutere dette med observatøren
13 Veiledningsgrunnlag Hva er det som er intensjonen med undervisningen? Hvilke læringsaktiviteter legges det opp til? Hvordan skal du vurdere at studentene får med seg det essensielle? Constructive alignment Rammene rundt undervisningen
14 Observasjonen Start og avslutning av undervisningen Plan og organisering Metode / tilnærming Formidling og tempo Innhold, faglighet
15 Observasjonen Intellektuell stimulering Aktuelle læringsressurser Student deltakelse Mer overordnet blikk på undervisningen; stemmebruk, entusiasme, «flyt»
16 Etter observasjonen La læreren selv få beskrive hvordan han/hun opplevde undervisningen Vær lyttende og spørrende Ta utgangspunkt i det som hendte, diskuter mulig andre handlingsvalg Søk etter begrunnelse for det læreren gjorde
17 Prinsipper for kollegaveiledning Utviklingsorientert ikke dømmende Samarbeid basert på likhet Gjensidige fordeler Kan foregår i mange forskjellige forbindelser Betyr spredning av god praksis Ny erkjennelse? (Jf. Gosling, 2005)
18 Hva er en god kollegaveileder? Å være en god lytter: La kollegaen din snakke ferdig Spør dersom du ikke forstår Følg opp det som blir sagt
19 Hva er en god kollegaveileder? Stiller spørsmål Åpner opp, bidrar til at den andre ønsker å utvikle seg Ikke dømmende Ikke kommenter for mange forhold Først ros, så kritiske spørsmål Vær beskrivende og konkret
20 Konfidensialitet Konfidensialitet
21 Referanser: Gosling, D Peer observation of teaching. Implementing a peer observation of teaching scheme with five case studies. Staff and Educational Development Association. Paper 118. London: SEDA. Lauvås, Per og Rump, Camilla Vor fælles viden, Samfundslitteratur, København. Lublin, J A Guide to Peer Review of Teaching. Tasmania: University of Tasmania. Available at
22 Referanser: Rye Møller, H. og Skovgaard Andersen, M Et plædoyer for kollegial supervision. Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift, Vol. 1, Nr. 2, 2006, s Moon, Jennifer A Reflection in Learning & Professional Development: Theory & Practice. Kogan Page
Kollegaveiledning del I. Høst 2017
Kollegaveiledning del I Høst 2017 Peer Observation of teaching A collaborative and reciprocal process whereby one peer observes another s teaching (actual or virtual) and provides supportive and constructive
DetaljerPraktisk-Pedagogisk utdanning
Veiledningshefte Praktisk-Pedagogisk utdanning De ulike målområdene i rammeplanen for Praktisk-pedagogisk utdanning er å betrakte som innholdet i praksisopplæringen. Samlet sett skal praksisopplæringen
DetaljerMeritteringsordningen «Excellent teaching. practitioner/fremragende Underviser» (ETP/Fund) ved MatNat -UiB
DET MATEMATISK-NATURVITENSKAPELIGE FAKULTET Meritteringsordningen «Excellent teaching practitioner/fremragende Underviser» (ETP/Fund) ved MatNat -UiB Bakgrunn, struktur og erfaringer Harald Walderhaug
DetaljerVår og høst. To samlinger hver over to dager i hvert av semestrene. Lærerutdanning (minst tre år) eller tilsvarende, 2 års praksis som lærer.
Emne: Mentorutdanning Utdanning av veiledere for nyutdannede lærere Kode: 4Mentor Studiepoeng: 15 Vedtatt: A sak 36/10 5.1 Emnekode: 4MENTOR 5.2 Emnenavn Bokmål: Utdanning av veiledere for nyutdannede
DetaljerHelhet og sammenheng? Hvordan sikre dette basert pa gjennomarbeidet pedagogisk kompetanse?
Marit Allern, Result, UiT Norges arktiske universitet Helhet og sammenheng? Hvordan sikre dette basert pa gjennomarbeidet pedagogisk kompetanse? 18.-19.9.2013 UHR, arbeidsgruppe i uh-pedagogikk. NTNU,
DetaljerLesson Study kan designet hjelpe lærerstudenter til å bli mer oppmerksomme mot elevers læring?
Lesson Study kan designet hjelpe lærerstudenter til å bli mer oppmerksomme mot elevers læring? Anne Liv Kaarstad Lie, førstelektor i pedagogikk 3/17/2017 Lesson Study i grunnskolelærerutdanningen 1 Kontekst
DetaljerRelasjoner i tverrfaglig samarbeid 15/
Relasjoner i tverrfaglig samarbeid MAY BRITT DRUGLI 15/11-2016 Samarbeid rundt barn og unge Relasjoner på mange plan må fungere Barn/ungdom foreldre Foreldre-profesjonell Foreldresamarbeid kan i seg selv
DetaljerEmneevaluering og referansegrupper forbedringer, supplement, alternativer. Guttorm Sindre
Emneevaluering og referansegrupper forbedringer, supplement, alternativer Guttorm Sindre Referansegrupper (NTNU web) 2 Referansegrupper (NTNU web) 3 Utfordringer med referansegrupper Særlig i heterogene
DetaljerMEDSTUDENTVURDERING - OM Å MOTTA, GI OG BRUKE TILBAKEMELDINGER. Anna Steen-Utheim, Camilla Thømt, Julius Stang LearningLab, Handelshøyskolen BI
MEDSTUDENTVURDERING - OM Å MOTTA, GI OG BRUKE TILBAKEMELDINGER Anna Steen-Utheim, Camilla Thømt, Julius Stang LearningLab, Handelshøyskolen BI BAKGRUNN OG KONTEKST Bakgrunn Studiebarometeret viser for
DetaljerKurskategori 2: Læring og undervisning i et IKT-miljø. vår
Kurskategori 2: Læring og undervisning i et IKT-miljø vår Kurs i denne kategorien skal gi pedagogisk og didaktisk kompetanse for å arbeide kritisk og konstruktivt med IKT-baserte, spesielt nettbaserte,
DetaljerInnhold. Forord til 2. utgave Kapittel 1 Innledning Helge I. Strømsø, Kirsten H. Lycke & Per Lauvås
Innhold Forord til 2. utgave... 11 Kapittel 1 Innledning... 13 Helge I. Strømsø, Kirsten H. Lycke & Per Lauvås Kapittel 2 Om undervisning og læring... 19 Line Wittek og Christian Brandmo Hverdagspedagogikk...
DetaljerKritisk refleksjon. Teorigrunnlag
Kritisk refleksjon tekst til nettsider Oppdatert 14.01.16 av Inger Oterholm og Turid Misje Kritisk refleksjon Kritisk refleksjon er en metode for å reflektere over egen praksis. Den bygger på en forståelse
DetaljerUnderviseren som ikke liker å undervise. Christian Jørgensen Institutt for biologi, Universitetet i Bergen
Underviseren som ikke liker å undervise Christian Jørgensen Institutt for biologi, Universitetet i Bergen Sansing Følelser Prosesser Ekstrovert Abstraksjon Analyse Resultater Introvert Myers-Briggs personlighetstyper
DetaljerHva, hvorfor, hvordan
Hva, hvorfor, hvordan De kvalifikasjonene alle kandidater minst skal ha etter fullført utdanning (NOKUT) Læringsmål vs. Læringsutbytte Hva de burde ha lært Lærersentrert (teaching) «gi en introduksjon
DetaljerThe Union shall contribute to the development of quality education by encouraging cooperation between Member States and, if necessary, by supporting
The Union shall contribute to the development of quality education by encouraging cooperation between Member States and, if necessary, by supporting and supplementing their action, while fully respecting
DetaljerIMPLEMENTERING AV KVALIFIKASJONSRAMMEVERKET
IMPLEMENTERING AV KVALIFIKASJONSRAMMEVERKET Det nasjonale dekanmøtet i medisin Grand Hotell 7. juni 2011 Arne Skodvin Fagområdet for universitetspedagogikk, Universitetet i Oslo Kort innledning To rammeverk
DetaljerUTVIKLING AV OPPDATERT EXPHIL. Ingvild Torsen, IFIKK
UTVIKLING AV OPPDATERT EXPHIL Ingvild Torsen, IFIKK ingvild.torsen@ifikk.uio.no ENDRINGER I HOVEDTREKK Tydeligere arbeidsdeling mellom forelesning og seminar (bredde versus dybde) Klarere sammenheng mellom
DetaljerInnhold Forord Kapittel 1 Digitale læringsformer i høyere utdanning Kapittel 2 Digital teknologi i ulike utdanningsmodeller
5 Innhold Forord... 9 Kapittel 1 Digitale læringsformer i høyere utdanning... 11 1.1 Nasjonale forventninger til uh-sektorens implementering av digital teknologi... 14 1.2 Digital kompetanse og det digitale
DetaljerFagfellevurdering av undervisningsopplegg, fra reviewers ståsted
Fagfellevurdering av undervisningsopplegg, fra reviewers ståsted Jahn Petter Johnsen UiT Problemstilling og formål Henger læringsaktiviteter, utbytte og vurdering sammen i emnet? Fremmer emneorganiseringa
DetaljerProgram for pedagogisk basiskompetanse
Program for pedagogisk basiskompetanse 2016-2017 VELKOMMEN! Program for pedagogisk basiskompetanse Godkjent pedagogisk basiskompetanse Teori og praksis Refleksjon og erfaringsutveksling Hvem er vi? Ragnhild
DetaljerPraktiske grep for å fremme god underviserkultur. Christian Jørgensen Institutt for biologi, Universitetet i Bergen
Praktiske grep for å fremme god underviserkultur Christian Jørgensen Institutt for biologi, Universitetet i Bergen John Biggs Nivå 1. Hva studenten er. «Skyld på studentene». Nivå 2. Hva underviseren gjør.
DetaljerPED1002/1 Kunnskap, læring og pedagogisk arbeid
PED1002/1 Kunnskap, læring og pedagogisk arbeid Emnekode: PED1002/1 Studiepoeng: 30 Språk Norsk (engelsk ved behov) Krav til forkunnskaper Ingen Læringsutbytte Problemområde 1: Pedagogiske grunnbegreper
DetaljerLæringsfremmende respons Vurdering for læring
Læringsfremmende respons Vurdering for læring Feedback is one of the most powerful influences on learning and achievement, but this impact can be either positive or negative (Hattie & Timperley 2007) Christensen,
DetaljerAktiv læring Læringsdesign og vurdering for læring. Anna Steen-Utheim Seniorrådgiver, BI LearningLab
Aktiv læring Læringsdesign og vurdering for læring Anna Steen-Utheim Seniorrådgiver, BI LearningLab Assosiert med Undervisningsmetoder Læringsstrategier Teknikker Øvelser Mekanismer Hva er aktiv læring
DetaljerMerittert utdanner: Hva må man være god på for å være fremragende? Monika Kvernenes 1.am. Medisinsk pedagogikk Enhet for læring
Merittert utdanner: Hva må man være god på for å være fremragende? Monika Kvernenes 1.am. Medisinsk pedagogikk Enhet for læring Meritterte undervisere ved Mat.Nat Regjeringen krever at universitetene og
DetaljerIntervensjonsforskning. - aksjonsforskning eller design-basert klasseromsforskning?
Intervensjonsforskning - aksjonsforskning eller design-basert klasseromsforskning? Mette Nordby mette.nordby@nmbu.no 10.06.16 Norges miljø- og biovitenskapelige universitet 1 Først litt om aksjonsforskning
DetaljerFASMED. Tirsdag 3.februar 2015
FASMED Tirsdag 3.februar 2015 PLAN FOR DAGEN/SCHEDULE 8.30 Velkommen, kaffe/te Welcome, coffee/tea 8.45 Introduksjon til formativ vurdering Introduction to formative assessment 9.30 Pause / Break 9.45
DetaljerLast ned Pedagogisk psykologi - Anita Woolfolk. Last ned
Last ned Pedagogisk psykologi - Anita Woolfolk Last ned Forfatter: Anita Woolfolk ISBN: 9788251918633 Antall sider: 480 Format: PDF Filstørrelse:15.10 Mb Denne boka er den mest benyttede innføringsboka
Detaljer«Transferable skills», and what s in it for me?
«Transferable skills», and what s in it for me? Bibliotekets bidrag til forskningsstøtte for ph.d.-kandidater SMH-dagene 6.-7. november 2018, NTNU Bibliotekaren som forsker og forskningspartner Michael
DetaljerStudentevaluering av undervisning. En håndbok for lærere og studenter ved Norges musikkhøgskole
Studentevaluering av undervisning En håndbok for lærere og studenter ved Norges musikkhøgskole 1 Studentevaluering av undervisning Hva menes med studentevaluering av undervisning? Ofte forbindes begrepet
DetaljerNy GIV Akershus fylkeskommune v/ Line Tyrdal
Vurdering FOR læringtilbakemeldinger og framovermeldinger Ny GIV Akershus fylkeskommune 25.10.2011 v/ Line Tyrdal Line Tyrdal 2011 HVA ER EN GOD TILBAKEMELDING? Feedback is one of the most powerful influences
DetaljerInformasjonskompetanse i masterprogram ved Det psykologiske fakultet
Informasjonskompetanse i masterprogram ved Det psykologiske fakultet Presentasjon av Universitetsbibliotekar Eystein Gullbekk Det psykologiske fakultetsbibliotek, UiB Universitets- og høgskolerådets bibliotekutvalg
DetaljerLæringsfremmende vurdering
Gardermoen januar 2016 Ressurslærersamling Læringsfremmende vurdering Marthe Lønnum Trude Kringstad Innhold i økta Modellere metoder for erfaringsdeling og refleksjon Synliggjøre sammenhengen mellom god
DetaljerUtvikling av kreativ og robust matematikklærerkompetanse
Utvikling av kreativ og robust matematikklærerkompetanse Ole Enge og Anita Valenta, Høgskolen i Sør-Trøndelag, avdeling for lærer- og tolkeutdanning NOFA2, Middelfart 13-15.mai Utfordringen Vi har studenter
DetaljerNasjonal satsing på «Vurdering for læring» - videreutvikling av skolers vurderingspraksis
Nasjonal satsing på «Vurdering for læring» - videreutvikling av skolers vurderingspraksis Møte om eksamen og vurdering i Molde 15.02.13 Hedda Birgitte Huse, seniorrådgiver i Utdanningsdirektoratet Forskning
DetaljerForskningsbasert utdanning i BLU
Forskningsbasert utdanning i BLU Seminar om implementering av barnehagelærerutdanning SAS hotellet Oslo 17. januar 2013 Prorektor Ivar Selmer Olsen Dronning Mauds Minne Høgskole for barnehagelærerutdanning
DetaljerStudieplan 2016/2017
Studieplan 2016/2017 Veiledning 1 Studiepoeng: 15 Studiets nivå og organisering Godkjent lærerutdanning Bakgrunn for studiet Lærerens første år i barnehage, grunnskole og videregående opplæring er viktig.
DetaljerReal undervisning Fysisk institutt, 17. august Cathrine W. Tellefsen Maria Vetleseter Bøe Ellen K. Henriksen
Real undervisning Fysisk institutt, 17. august 2017 Cathrine W. Tellefsen Maria Vetleseter Bøe Ellen K. Henriksen Hva skjer med vannstrålen når flaska faller fritt? Fra programmet Generell relativitetsteori
Detaljer5E-modellen og utforskende undervisning
Sesjon CD4.2: 5E-modellen og utforskende undervisning 5E-modellen som praktisk tilnærming til utforskende undervisning, for å hjelpe lærere til å gjøre den utforskende undervisningen mer eksplisitt og
DetaljerGrep for å aktivisere elever i matematikk - om å skape kognitivt aktive elever og dybdelæring
Grep for å aktivisere elever i matematikk - om å skape kognitivt aktive elever og dybdelæring Lisbet Karlsen 19.09.2018 Profesjonskonferansen 2018 1 Hva vil det si å aktivisere elever i matematikk? Handler
DetaljerForskriftsendring ESG Standards and Guidelines for quality Assurance (ESG) Veiledende retningslinjer for UHpedagogisk UNIPED. www.uhr.no uhr@uhr.
Tydeligere krav til pedagogisk basiskompetanse Forskriftsendring ESG Standards and Guidelines for quality Assurance (ESG) Veiledende retningslinjer for UHpedagogisk basiskompetanse UNIPED Forskrift om
DetaljerMål for dagen: Bekrefte/bevisstgjøre god praksis i kollegasamarbeid og veiledning
Mål for dagen: Bekrefte/bevisstgjøre god praksis i kollegasamarbeid og veiledning Få i gang refleksjon rundt egen praksis og skolens praksis rundt samarbeid og læring Få tips/verktøy som kan anvendes på
Detaljer04.11.2014. Ph.d-utdanningen. Harmonisering av krav i Norden
Ph.d-utdanningen Harmonisering av krav i Norden 2 1 Nasjonalt forskningsdekanmøte i Tromsø, oktober 2014 Nordic Medical Research Councils (NOS-M), november 2014 Prodekanmøte våren 2015 Dekanmøte våren
DetaljerForord... 11. Helge I. Strømsø, Kirsten Hofgaard Lycke og Per Lauvås Innledning... 13 Om innholdet i boken... 15 Litteratur... 20
Innhold Forord........................................... 11 Kapittel 1 Helge I. Strømsø, Kirsten Hofgaard Lycke og Per Lauvås Innledning........................................ 13 Om innholdet i boken.............................
DetaljerInnhold. Kapittel 4 Ledelse av profesjonelle læringsfellesskap... 53 Innledning... 54 Kjennetegn ved profesjonelle læringsfellesskap...
Innhold Forord... 5 Kapittel 1 Innledning... 13 Hvorfor et undersøkende blikk på skolens praksis?... 14 Formål og problemstillinger... 14 Målgrupper... 15 Bokas teoriramme og forskningsperspektiv... 16
DetaljerPraksis for PPU-studenter ved ILS
Praksis for PPU-studenter ved ILS Inga Staal Jenset vår 2012 Teori og praksis Observasjon og ulike verktøy for observasjon Veiledning Skolebesøk Teori-praksis problematikken Teoretisk kunnskap er en helt
DetaljerUNDERVISNING FOR NATURFAGLIG KAPITAL. Motiverer flere og flere ulike elever i naturfag
UNDERVISNING FOR NATURFAGLIG KAPITAL Motiverer flere og flere ulike elever i naturfag 1 Noen elever sliter med å se på naturfag som noe som er relevant for deres liv og som er for dem. Dette kan gjøre
DetaljerProfesjonsetikk - fra vedtak til virkelighet Lederens rolle og betydning
Profesjonsetikk - fra vedtak til virkelighet Lederens rolle og betydning Ledersamling UDF Østfold Laholmen / Strømstad 10-11.oktober 2013 Tore Fjørtoft Sentralstyremedlem / leder av Sentralt lederråd Vedtak
DetaljerGrunnleggende veiledningsteknikker for ferskinger
Grunnleggende veiledningsteknikker for ferskinger Magritt Lundestad, førstelektor Institutt for barnehagelærerutdanning Høgskolen i Oslo og Akershus 22.09.2016 Nasjonalt studieveilederseminar, UiO Innhold:
DetaljerS-TEAM/SUN Hvordan kan forskningsresultater herfra være til nytte for lærerutdanningene?
S-TEAM/SUN Hvordan kan forskningsresultater herfra være til nytte for lærerutdanningene? Majken Korsager og Peter van Marion Trondheim 15.11.2012 The Rocard Expert Panel ) Doris Jorde Leder av Naturfagsenteret
DetaljerUniversitetspedagogisk basiskompetanse Universitetspedagogisk mappe
Universitetspedagogisk basiskompetanse Universitetspedagogisk mappe Læringsmål: Ha kunnskap om bakgrunn for pedagogisk mappe som dokumentasjon for pedagogisk basiskompetanse Kjenne til krav ved UiT til
DetaljerUtforskende matematikkundervisning
Utforskende matematikkundervisning DATO: FEBRUAR 2018 Ingvill M. Stedøy NTNU Innholdsfortegnelse HVA ER UTFORSKING?... 3 STRUKTUR PÅ TIMEN... 3 UNDERVISNING FOR FORSTÅELSE... 3 Nøkkelelementer i utforskende
DetaljerKLASSELEDELSE VÅR TILNÆRMING TIL EN KOMPLEKS UTFORDRING BJØRNSVEEN UNGDOMSKOLE STIG SÆGROV
KLASSELEDELSE VÅR TILNÆRMING TIL EN KOMPLEKS UTFORDRING BJØRNSVEEN UNGDOMSKOLE STIG SÆGROV Oversikt over Ungdomstrinn i utvikling Gjøvik kommune Skole Satsingsområde U/H Vår 13 Høst Vår Høst Vår Høst Vår
Detaljer09.05.2014 AGENDA FRA «ORAKEL» TIL VEILEDER BAKGRUNN METODE VEILEDNINGSPROSESSEN SAMLINGENE. Bakgrunn og målsetting Metode Resultater Oppsummering
AGENDA Bakgrunn og målsetting Metode Resultater Oppsummering FRA «ORAKEL» TIL VEILEDER Kari Høium og Christine Tørris Høgskolen i Oslo og Akershus Institutt for Atferdsvitenskap BAKGRUNN METODE Henvendelse
DetaljerFormativ vurdering (vurdering for læring) REAL undervisning Ragnhild Kobro Runde
Formativ vurdering (vurdering for læring) REAL undervisning 17.8.2017 Ragnhild Kobro Runde Tilbakemelding (veiledning til læring) REAL undervisning 17.8.2017 Ragnhild Kobro Runde Refleksjonsoppgave Hvordan
Detaljerdmmh.no Studieplan Universitets- og høgskolepedagogikk 15 stp - Deltid Videreutdanning 2015-2016 Godkjent av Styret ved DMMH 031114
dmmh.no Studieplan 15 stp - Deltid Videreutdanning 2015-2016 Godkjent av Styret ved DMMH 031114 Navn Nynorsk Universitets- og høgskulepedagogikk Engelsk Postgraduate Certificate Teaching in Professional
DetaljerVurdering for læring. Første samling for pulje 6, dag april 2015
Vurdering for læring Første samling for pulje 6, dag 1 9. april 2015 Velkommen til pulje 6! Udirs arbeid med individuell vurdering Underveisvurdering Satsingen Vurdering for læring Nasjonale prøver, kartleggingsprøver
DetaljerStudieplan 2017/2018 Vitenskapsteori og forskningsetikk Studiepoeng: 10 Bakgrunn for studiet Målgruppe Opptakskrav og rangering Godkjenning Kull
Studieplan 2017/2018 Vitenskapsteori og forskningsetikk Studiepoeng: 10 Bakgrunn for studiet Mer om innholdet se emnebeskrivelse Målgruppe Kurset er lagt opp som studier, drøftinger og diskusjoner av vitenskapsteoretiske
DetaljerAksjonsforskning som arbeidsmåte i barnehagen
Aksjonsforskning som arbeidsmåte i barnehagen Gunn Aardal, styrer Hundsund barnehage Mette Rustad, styrer Høvik barnehage Anne Furu, førstelektor i pedagogikk ved OsloMet Aksjonsforskningsliknende utviklingsarbeid
DetaljerUtforskende matematikkundervisning
Utforskende matematikkundervisning DATO: FEBRUAR 2018 Ingvill M. Stedøy NTNU Innholdsfortegnelse HVA ER UTFORSKING?... 3 STRUKTUR PÅ TIMEN... 3 UNDERVISNING FOR FORSTÅELSE... 3 Nøkkelelementer i utforskende
DetaljerÅ gjøre SoTL - Scholarship of Teaching and Learning
Å gjøre SoTL - Scholarship of Teaching and Learning Nasjonalt Råd for Teknologisk utdanning 0g Det nasjonale fakultetsmøte for realfag. Tromsø 12.11.2015 Dosent Marit Allern, Result Boyer, Ernest (1990)
DetaljerSimulering en læringsmetode i oppøving av studentenes evne til klinisk vurdering?
Simulering en læringsmetode i oppøving av studentenes evne til klinisk vurdering? Helene M. Storebø Opheim Inger Taasen Høgskolen i Oslo og Akershus Skandinavisk konferanse om simulering Gjøvik 10.april
DetaljerRefleksjonsnotat 1. et nytt fagområde. «Diskuter hvorvidt og eventuelt hvordan dette studiet kan bidra til endringer i skole og undervisning»
Refleksjonsnotat 1 et nytt fagområde «Diskuter hvorvidt og eventuelt hvordan dette studiet kan bidra til endringer i skole og undervisning» Master i IKT-støttet læring NN HIOA 2016 Innhold Innledning...
DetaljerHva er filosofi? Hva er filosofi med barn?
Hva er filosofi? Hva er filosofi med barn? Ordet filosofi stammer fra gresk filo (kjærlighet) og sophia (visdom). Filosofi blir da kjærlighet til visdom Den filosofiske samtalen som en vei til verdibevissthet,
DetaljerLæring gjennom nettbaserte diskusjoner. RESULT Ressurssenter for Utdanning, Læring og Teknologi.
Læring gjennom nettbaserte diskusjoner RESULT Ressurssenter for Utdanning, Læring og Teknologi. Nettbasert faglig diskusjon hva og hvorfor? Å legge til rette for deltakelse og læring i nettbaserte diskusjoner
DetaljerFORSKERPERSPEKTIVET FORMÅLET MED DENNE FORSKNINGEN HAR VÆRT:
"THE NORWAY-CANADA PARTNERSHIP» (NORCAN) 2015-2018: SKOLEUTVIKLING GJENNOM INTERNASJONALT PARTNERSKAP Mona Røsseland, Førsteamanuensis, HVL mona.rosseland@hvl.no 1 FORSKERPERSPEKTIVET FORMÅLET MED DENNE
DetaljerÅ se det unike i små barns uttrykk, en etisk praksis? Tromsø, 1. februar 2013 Nina Johannesen
Å se det unike i små barns uttrykk, en etisk praksis? Tromsø, 1. februar 2013 Nina Johannesen Møter mellom små barns uttrykk, pedagogers tenkning og Emmanuel Levinas sin filosofi -et utgangpunkt for etiske
DetaljerStudieplan for Smart læring for praksisfellesskap (SKOLE6921) Studieåret 2015/2016
Versjon 01/15 NTNU KOMPiS Studieplan for Smart læring for praksisfellesskap (SKOLE6921) Studieåret 2015/2016 Målgruppe Emnet er tilpasset for ansatte i utdanningssektoren, spesielt skoleledere og lærere.
DetaljerStudiekvalitet i profesjonsrettede lærerutdanninger. Thomas Nordahl
Studiekvalitet i profesjonsrettede lærerutdanninger. Thomas Nordahl 12.05.16 Innhold Barnehager og skolers betydning det moralske imperativ Hva er en god lærer og hvilken kompetanse har denne læreren?
DetaljerStudieplan. Universitets- og høgskolepedagogikk. 15 studiepoeng - Deltid. Videreutdanning på bachelornivå. Studieåret dmmh.
dmmh.no Studieplan 15 studiepoeng - Deltid Videreutdanning på bachelornivå Studieåret 2016-2017 Godkjent av Styret ved DMMH 03.11.14 Revidert februar 2016 Sist endret 18.04.16 Navn Nynorsk Universitets-
DetaljerSOS H KVALITATIVE METODER - FORELESNING 2 - TJORA 2007
SOS1002 Kvalitative metoder: Forelesningen i dag Problemstillinger og nytten av teorier Observasjonsstudier Intervjuer Bruk av dokumenter [kval.2.1] Nytten av teoretiske idéer Stimuleringen ligger ikke
DetaljerKan kvalifikasjonsrammeverket bidra til mer/økt/bedre/dypere læring? Marte Bratseth Johansen Seksjon for universitetspedagogikk
1 Kan kvalifikasjonsrammeverket bidra til mer/økt/bedre/dypere læring? Marte Bratseth Johansen Seksjon for universitetspedagogikk 2 Kan kvalifikasjonsrammeverket bidra til mer/økt/bedre/dypere læring?
DetaljerInnhold. Forord til 4. utgave Innledning Kapittel 1 Kollegaveiledning i ulike former... 19
Innhold Forord til 4. utgave... 11 Innledning... 15 Kapittel 1 Kollegaveiledning i ulike former... 19 Innledning... 19 Kollegaveiledning på mange arenaer... 20 Kollegaveiledning innen sykepleie... 21 Kollegaveiledning
DetaljerPED1002/1 Kunnskap, læring og pedagogisk arbeid
PED1002/1 Kunnskap, læring og pedagogisk arbeid Emnekode: PED1002/1 Studiepoeng: 30 Språk Norsk (engelsk ved behov) Krav til forkunnskaper Ingen Læringsutbytte Problemområde 1: Pedagogiske grunnbegreper
DetaljerVurdering for læring Hva har vi gjort i Karmøy
Vurdering for læring Hva har vi gjort i Karmøy Forberedelse til satsingen. Harstad Informasjon om VFL-satsing sendt alle skolene. Informasjonsmøte for skoleledere Ressurspersonene deltok som observatører
DetaljerVidereutdanning i praksisveiledning og - vurdering av helse- og sosialfagstudenter (10 studiepoeng)
Videreutdanning i praksisveiledning og - vurdering av helse- og sosialfagstudenter (10 studiepoeng) Godkjent av høgskolestyret i møte 2. mars 2005 (sak 07/05), Justert april 2013 Postboks 2110, 6402 Molde
DetaljerNasjonalt kvalifikasjonsrammeverk og læringsmål i forskerutdanningen
Nasjonalt kvalifikasjonsrammeverk og læringsmål i forskerutdanningen Roger Strand Senterleder, Senter for vitenskapsteori, UiB Medlem, Dannelsesutvalget Styreleder, Vestnorsk nettverk forskerutdanninga
DetaljerRegional DNS samling. BODØ våren 2016
Regional DNS samling BODØ våren 2016 Onsdag (rom «Pauline Skar») Program 12:15-12:30 Registrering og kaffe. Velkommen til samling 12:30-13:15 Lunsj 13:15 14:30 Utforskende undervisning og læring. Eksempler
DetaljerConstructive alignment
Constructive alignment Min frykt som fersk underviser https://www.flickr.com/photos/nooe/4023026150/in/photolist-78v4vq-f2asqk-8ekyh-gdd84-f48rdb-citxec-hjb13x-fw9pnz- rtkdj-7fjc9r-wfnucn-fw9vc1-9burfz-atqkuh-slwt7-fw9ua9-61gqp6-fw9ptt-fk5yc4-5bkkpc-pyg2pz-8jkzbg-xzhg3b-6iojkg-
DetaljerSTUDIEPLAN FOR HØGSKOLEPEDAGOGIKK 15 STUDIEPOENG. Høgskolen i Gjøvik Høgskolen i Hedmark Høgskolen i Lillehammer
STUDIEPLAN FOR HØGSKOLEPEDAGOGIKK 15 STUDIEPOENG 2011 Høgskolen i Gjøvik Høgskolen i Hedmark Høgskolen i Lillehammer 1. Bakgrunn Høgskolepedagogikk er et studium på 15 studiepoeng. Kvalitetsreformen krever
DetaljerMålgruppe for konferansen
Målgruppe for konferansen MNT-konferansen retter seg mot undervisere i MNT-fag (matematikk, naturvitenskap og teknologi) på høyskole eller universitet som er tett på studentene, vet hva som er vanskelig
DetaljerNasjonale styringsverktøy for utdanning
Nasjonale styringsverktøy for utdanning Oddrun Samdal og Bjørg Kristin Selvik Vise-/prorektor for utdanning Seminar Utdanning i Bergen Høgskulen på Vestlandet UNIVERSITETET I BERGEN 1. syklus Nasjonalt
DetaljerHanne Christensen og Kirsten E. Thorsen Hva gir fagplaner informasjon om? Hvordan kan jeg få best mulig læringsutbytte?...
Innhold Forord... 9 Innledning... 11 Kapittel 1 Hvem er jeg som skal bli lærer?... 16 Skolens oppgave og lærerprofesjonen... 16 Læreryrket i dag mangfoldige oppgaver og store forventninger...19 Motivasjon
DetaljerBrukermedvirkning på systemnivå og individnivå
Brukermedvirkning på systemnivå og individnivå erfaringer fra TRS Rebecca Tvedt, brukerrepresentant Heidi Johansen ergoterapeutspesialist TRS kompetansesenter for sjeldne diagnoser april 2004 Side 1 Hva
DetaljerVeiledning for praksislærere i barnehagen 30 stp
Veiledning for praksislærere i barnehagen 30 stp Emne I Teoretisk og praktisk innføring i veiledning 15 stp, høst 2017 Emne II Profesjonsveiledning 15 stp, vår 2018 Målgruppe: praksislærere, også relevant
DetaljerCentre for Professional learning in Teacher education. and University of Tromsø
ProTed Centre for Professional learning in Teacher education University of Oslo and University of Tromsø Mål for ProTed senteret Senteret har som sitt langsiktige mål å drive fram fremtidsrettede og bærekraftige
DetaljerNy lærerutdanning, PPU, ILS. Kurs for veiledere Uke 36 2012 Tove S. Hunskaar Anne Kristin Dahl
Ny lærerutdanning, PPU, ILS Kurs for veiledere Uke 36 2012 Tove S. Hunskaar Anne Kristin Dahl ILS leverer UiOs lærerutdanningstilbud PPU årsstudium I Lektorprogrammet PPU heltid med praksis 1 år PPU deltid
DetaljerVurdering for læring og Hospitering v/heidi Amundsen, prosjektleder VFL Hedmark Fylkeskommune 1. Kort om prosjektet VFL, og hvordan organiseringen i
Vurdering for læring og Hospitering v/heidi Amundsen, prosjektleder VFL Hedmark Fylkeskommune 1. Kort om prosjektet VFL, og hvordan organiseringen i Hedmark 2. Hvordan VFL ble koblet opp til hverdagen
DetaljerDybdelæring i læreplanfornyelsen
Dybdelæring i læreplanfornyelsen Workshop - 6. november 2018 DEKOMP / FØN Intensjon Starte arbeidet med å utvikle felles forståelse av begrepet dybdelæring og hvordan dybdelæring kommer til uttrykk i klasserommet.
DetaljerStudieplan 2013/ Fotososiologi (våren 2014)
Studieplan 2013/2014 1024 Fotososiologi (våren 2014) Fotososiologi gir en innføring i kritiske perspektiver på fotografi. Det anvendes klassiske tekster og utvalgte samfunnsvitenskapelige teorier. Problemstillingene
DetaljerKOLLEGAVEILEDNING v/ Jorunn Mediås
KOLLEGAVEILEDNING v/ Jorunn Mediås 30 min. foredrag, 05.02.04 j.mediås-04 KOLLEGAVEILEDNING: Begrepet i seg selv sier at kollega veileder kollega. Mange av oss har drevet, og driver kollegaveiledning i
DetaljerOm sammenhengen mellom læring, undervisning og vurdering Sykepleie 2019 HiOA 13. mars 2017
Om sammenhengen mellom læring, undervisning og vurdering Sykepleie 2019 HiOA 13. mars 2017 Professor, dr.philos. Arild Raaheim Dette vet vi: At for stor arbeidsbelastning og vekt på eksamen («high stake
DetaljerSPED1200 Emneevaluering våren 2018 Rapport - Nettskjema
Page 1 of 8 Rapport fra «SPED1200 Emneevaluering våren 2018» Innhentede svar pr. 28. februar 2018 15:20 Leverte svar: 81 Påbegynte svar: 0 Antall invitasjoner sendt: 0 Med fritekstsvar Informasjon og kontakt
DetaljerSKJEMA FOR PERIODISK SLUTTEVALUERING AV EMNER VED IPED
1 SKJEMA FOR PERIODISK SLUTTEVALUERING AV EMNER VED IPED Emne PED2201 Semester Høst 2018 Foreleser(e) Tidspunkt for underveisevalueringen Hvordan ble evalueringen gjennomført (skjema/annet) Kirsten Sivesind
DetaljerVeien fra kvalifikasjonsrammeverk til læringsutbyttebeskrivelser. Tine S. Prøitz HBV/NIFU
Veien fra kvalifikasjonsrammeverk til læringsutbyttebeskrivelser Tine S. Prøitz HBV/NIFU Formål med kvalifikasjonsrammeverk Bologna deklarasjonen, Bergen kommunikeet: Formål: oppnå sammenliknbarhet og
DetaljerSTUDENTEVALUERING. Samlet status. Hvilket semester er du på? Hva er ditt kjønn? Er du...?
STUDENTEVALUERING Samlet status Hvilket semester er du på? Hva er ditt kjønn? Er du...? Er du...? - Annet PhD PhD student Hvilke andre emner har du tatt dette semesteret? GEOV361, GEOV251, GEOV221 364
DetaljerUtdanningsfaglig kompetanse i det digitale
Utdanningsfaglig kompetanse i det digitale Arild Raaheim Program for universitetspedagogikk Leder av Forskningsgruppen TeLEd*, UiB *Teaching and Learning in Higher Education https://www.uib.no/en/rg/teled
DetaljerUNDERVISNINGSVURDERING hva, hvorfor, hvordan? Utdanningskonferansen i Bodø, Einar O. Standal
UNDERVISNINGSVURDERING hva, hvorfor, hvordan? Utdanningskonferansen i Bodø, 26.01.2016 Einar O. Standal Undervisningsvurdering hva? Undervisningsevaluering (også kalt undervisningsvurdering) går ut på
DetaljerLokal læreplan i muntlige ferdigheter. Beate Børresen Høgskolen i Oslo
Lokal læreplan i muntlige ferdigheter Beate Børresen Høgskolen i Oslo Muntlige ferdigheter i K06 å lytte å snakke å fortelle å forstå å undersøke sammen med andre å vurdere det som blir sagt/gjøre seg
DetaljerStyringsformer og nye
Styringsformer og nye organisasjonsrutiner i skolen Nasjonalt tilsyn mellom pedagogikk, juss og politikk NFRs utdanningskonferanse 8. november 2016 Ny kunnskap om læring konsekvenser for praksis, styring
Detaljer