FORTEGNELSE OVER DE TIL STAVANGER MUSEUM INDKOMNE SAKER ÆLDRE END REFORMATIONEN.

Størrelse: px
Begynne med side:

Download "FORTEGNELSE OVER DE TIL STAVANGER MUSEUM 1 1914 INDKOMNE SAKER ÆLDRE END REFORMATIONEN."

Transkript

1 FORTEGNELSE OVER DE TIL STAVANGER MUSEUM INDKOMNE SAKER ÆLDRE END REFORMATIONEN. VED HELGE GJESSING.

2 1. Slepen tverax av graa flint. Bredsiderne slepne, men med enkelte sterre skaller. Likesaa den ene smalside, mens den anden derimot kun er tilhugget. Disse løper fra eggen sammen mot nakken som er 1,7 cm. bred. Eggen som er opsle~et, er 5,l cm. bred. Længde 11,6 cm. 0xen er fundet under pleining paa Haresfad i Randeberg. (3674). 2. En del lerkarstykker av grovt tykt ler, tildels litt grus- blandet. Da der kun findes nogen faa smaa kantfrag- menter og ellers ingen karakteristiske stykker, kan hverken form eller størrelse nærmere bestemmes. Dog maa det ha hat en ganske stor aapning og været temmelig stort. Stykkerne er opsamlet i en utkjert haug nær Reiestad, Varhaug, Jcederen. (3675). 3. Stenalders slipesten av kvartsit. Har et rektangulært tversnit er 33 cm. lang, 8 cm. bred og ca. 3,s cm. tyk ved enderne. Bredsiderne er svakt indbuede og likesaa den ene smalside. Den anden er ret og glat. Stenen er fundet for et halvt aar siden i et optak paa gaarden Huseba paa aen Hundvaag. (3676). av jern fra vikingetiden av form som R Tungene oventil ved skafthullet er bortrustet. Bredde over eggen 10,5 cm. Længde 19,l cm. Fundet i en stenrøis paa gaarden idsri paa /ds0, Strand pgd. Stedet senere undersekt av konservator, men intet yderligere fundet. Intet spor til likbrand. - Gave av gaardbruker Peder Idss. (3677). 5. Fragment av en butnakket(3) 0x av grensten. Tver-

3 snittet er kort eliptisk, overflaten slepet i facetter og den ene ende noget bredere end den anden, Da men imidlertid er avslant bade for- og baktil, kan intet bestemt sies om dens egentlige form. Saavidt det kan sec har eggen vzret havedsagelig tilslepet fra den ene side. Fragmentets laengde 10,2 cm., starste bredde 4,7 cm. Stykke t er funde t paa Fsrde, F~rdesfjorden s., Avaldsnes 6. Gravfund fra yngre jernalder fra gaarden Aksdal, Ferrdesfiordens s., Avaldsnes. av jern nermest som R. 555, men mangler dennes tunger ved skafthullet Længde 173 cm., bredde over eggen 9,5 cm. b. Celt av jern som R Eggen noget skadet. Lmngde 11,4 cm. Bredde over eggen ca. 5 cm. C. En del mindre fragmenter au jern harende til et skjzrende redskap, vistnok en kniv. d, Et par vinkelbeide nagler au jern med stare hoder og nogen brudswkker av samme slags. Rester av tre sitter ved. e. Tre sterkt slitte brynestykker. Ingen hsrer sammen. Disse saker er fundet i en haug som bestod av en ganske iordfri reis, vel avrundet og dækket helt over av et tyndere jordlag. (3679). 7. Et sneldehjul av klebersten med flat underside og hvælvet oventil. Omkring hullet er paa oversiden to grovt indridsede kancentriske cirkier. Tversnit 4 cm. Fundet paa en aker paa Hauge i Tomesfad og noget beskadiget av finderen. (3680). 8, To ganske tynde smaa forvitrede stykker av en bronsering som skal vzre fundet sammen med aske og brendte ben i en haug paa toppen av en naturlig haug, som heter PikhAg og ligger paa 0urebe i Torvestad. Efter finderens formrig noget forvirrede beskrivelse var der muret likesom et rum eller en kiste omkring. Nogen slags dækhelle saa han derimot ikke. (3681)

4 Nr er gaver fra hr. gaardbruker Fritjof &rebe, Hauge i Tomestad, der ogsaa har git de meddelte fundoplysninger, 9. Et bolleformet klebersiens kar, sterkt sotet paa undersiden og noget beskadiget i kanten. Tversnit over aapningen 24,5 cm.; bide 8,5 cm. Er fundet gaarden Veim, F~rdeJfjorh s., Avaldsnes, i resterne av en fm de lagt og bortkjert haug sammen med nogen forrustede jernfragmenter som blev bortkastet. Det sies at der i samme haug tidligere er fundet oldsaker, bl. a. en urne. (Meddelt av hr. Fridtjof Ovrebe). (3682). 10. Korsformet sprende av bronse, (fig. 1) nærmest av utseende som Schetelig: The crucifarm brooches fig. 97. Dog er dyrehodet kortere og bredere og delt ved en ophsiet linje fra snuten til einene. Likesaa mangler de to fordypninger paa beilen. Spændens længde er 12,2 cm,, bredden over korsarmen 5 cm. Denne spænde er fundet i en gravhaug paa gaarden Stople i Sandeid, Ryfylke. Ved senere unders~kelse av konservator blev det konstateret at haugen, hvorav der nu kun vrir smaa levninger tilbake, allerede for en aar tilbake var blit adelagt under apbrytning av jorden, Paa samme sted er ogsaa fundet et stykke vistnok av et spandformet lerkar og desuten mindre trsekulstumper. (3683). 11. Sneldehjul av kleber med indsvaiet overdel og svakt hvalvet underdel som mstes i en 0,6 cm. bred kant, Tversnit 4 cm. Paa oversiden er det orneret med skraastreker, paa undersiden med halvcirkler med midtpunkt. Fundet paa gaarden Vestbs, Sandeid, Ryfylke. (3684). 12. a. Trindax av 'sten med jevnt rundt tversnit, tilspidset mot begge endw og med eggslipning kun paa den ene side. Lkngde 16,8 cm., tykkelse paa midten 4 cm. b. Bufnakkef 0x av sten, nærmest som A. W. Brtagger, Norges Vestlands stenalder fig. 40. Bakpartiet w 7

5 Fig. Z (Nr* 10).

6 paa den side som er motsat eggen, kun tilhugget, ellers er men facetslepen og har en særlig fremtrædende ryglinje ovenfor eggflatens avslutning. Længde 12,3 cm.; bredde over eggen 3,6 cm. c. Liten butnakket 0x av sten, med eggflaten fsrt helt bak til nakken og et h0it hvælvet tversnit. Længde 9 cm., starste bredde 2,9 cm. Fig. 2. (Nr. 13). Disse tre mer er fundet for ca. 12 aar siden av Johannes Viland, Ilsvaag, Sandeid. Skjmt de er indkommet til museet sammen, foreligger der intet om at de ogsaa er fundet sammen, kun at de er fremkommet ved opbrytning til aaker. (3685). 13. Fragment av en spydspids av rndlig skifer (fig. 2). Odden mangler. I den anden ende er den avfladet og har en gjennemboring for fastbinding til skaftet. Særlig eien-

7 dornmelig er stykket derved at begge egger er takket. Spydspidsen er fundet i en nahirlig grushaug tæt ved et lite elvelep paa gaarden Vestbe i Sandeid s., Vikedal pgd. Indbragt ved larer Bsrretzen. (3686), 14. Fmd fm stenalderen fra gaarden qaita i Klepp. a. Perle av raer. Den er avrundet bak og tilspidset fortil. Undersiden er jevnt flat, oversiden derimot rygget, og hele perlen ru og ugjennemsigtig, Gjennemboringen er skedd fra begge sider. Længde 2'1 cm. b. Ukjendt redskap aer grua flint. Det er dannet av et ganske tyndt' hugget flintstykke, med let hvælvede sideflater og side kantene næsten paralele. Laengden er 5,s cm. og- bredden 1,6 cm. i den ene og 1,3 cm. i den anden ende. I hver av disse er der et buet indhak. c. Pilespids av graasort flint. Længde 4,5 cm., bredde nedentil 3 cm,! tykkelse 0,9 cm. Sidekantene er nedentil betydelig indsvaiet og Lper ut i en spids. Underkanten er svakt utbuet. d. Pilespids au graasort flnf av form nærmest som foregaaende. Dog er underkanten ret. Lætigde 4,9 cm., bredde nedentil 2,9 cm. e, Pilespids uw sordgma flint av form som foregaaende. Underkanten et utbuet, sidekantene ganske svakt indsvaiet. Længde 4,3 cm,, bredde nedentil 2,3 cm. f. Pilespids av graasorf flint. Den har et firsidig tversnit og er rygget paa over- og underside. L~ngde 5,6 cm. Bredde nedentil hvor den er naget avflatet, 1 cm. g. Brudstykke av en pilespids av graasort flint, av form nærmest som foregaaende. Sidelinjene baier nedentil noget utad. Nuværende Izngde 3,2 cm. Disse saker blev fundet for mange aar tilbake under en stor iordfast sten, paa smdre side, da denne blev klavet. Er opgraven (av L. Tjstta) rigtig, turde der her muligens foreligge et gravfund. (Se fornivrig Festskr. til K. Rygh s. 46 flg.) (3687).

8 15. Fiskekrok m graa flint. Øverst en knoplignende utvidelse til fæste for snmt, springende frem mot odden. Den store grens over- og underside er rygget og mdes i en skarp linje langs efter den ytre og indre krumning. Selve kroken som er tilspidset mot odden, er jevnt, men svakt opadbsiet. Stykkets laengde 3,5 cm., bredde 2 cm. Fundet paa,, bopladsen" paa Sele i Klepp. (3688). 16. Brudstykke av en fiskekrok au groa jlinf, bestaaende av den stare gren og avbrukket ved begyndelsen av krumningen. Stykket er 3,3 cm. langt, og kroken maa da ha vaeret noget længere end foregaaende. Tversnittet er ogsaa her Grsidig, og metst er den samme utvidelse, bare noget. mere utprzget med et sterkt fremspring indover mot odden. Fundet paa,,bopladsen" paa Sele i Klepp. (3689). 17. Vakker fikekrok av hvitgrua flint. Skarpt fremspring oventil til fæste for snsret, hovedgrenen forholdsvis kort og med sterk bsining mot den tilspidsede lille gren som vender omtrent rek opover. Tekniken som ved foregaaende, Længde 3,s cm., bredde 2,4 cm. Fundet paa pladsen Arhaug under Horpestad, Klepp. (3690). 18. Fiskekrok av graa flint. Samme arbeidsmaate som ved foregaaende, men noget stivere og en knoplignende utvidelse. Den store gren er temmelig ret og lang; ved bsiningen blir den noget bredere og gaar saa over i den skraasgllede, tilspidsede mindre gren. Laengde 4,6 cm,, brdde 2,9 cm. Fundet paa Sele. (3691). 19. a. Brudstykke av en fiskekrok au graa flint; bestaar av den store grens alleraverste del med en kraftig knoplignende flat utvidelse oventil til snrarefaxte, Bredde 3,4 cm. Kroken maa efter dette ha været taenkt meget stor, b. Brudstykke av en fikekrok av graahwit flint bestaaende av den let krummede hovedgren der som ved foregaaende springer frem til begge sider av stammen, men er mindre flat. Kroken maa, om den har vzret hel, ha

9 været meget stor, da stykkets nuvaxende længde er 4,2 cm. (3692). De to sidste er (efter L. Tjarttas opgave) fundet paa Njjierheim eller Neseim i Haa, det er to nabogaarder. (Cfr. festskr. Rygh s. 48 flg.) 20. Stenalderssaker indkommb fra Gaasen, Sele, Klepp. a. Spalter av sortgraa flint av utpræget triangulaer form (fig. 3). Er paa begge sider naksaa sterkt tilhugget. I nakken sitter et stykke skal igjen. Bredde over eggen 5,5 cm., I~ngde 7 cm. b. Liten rebx au sortgrau flint (fig. 4) med nakke om trent likesaa bred som eggen. Bredde over denne 3,2 cm., I~ngde 8 cm. og tykkelse 1,8 cm. c. Liten tresidet 0x av gronsten. Eggen avrundet. Svake spor av sliping paa underside, ryg og egg. bngde 7 cm.; stmste bredde 2,4 cm. d. Emne til en fiskekrok av ben (fig. 5). Bestaar av et ovalt flatt stykke ben, 4 cm. langt og 1,6 cm. bredt, Paa begge sider er ridset ind ganske dype linjer i form av en krok. Til lette for arbeidet er ved forten av den indre krumning boret et hul ; men stykket mellem den sbrre og den mindre gren er endnu ikke lest ut. Muligens er aarsaken den at der ved odden er sprunget av en splint, om da dette er skedd i gammel tid. Selve kroken har aapenbart vreret tænkt tilspidset i begge ender., Noget indhak til Eæste for smet er derimot ikke gjort. e. Fragment av en benpil (fig. 6). Odd- og endestykke mangler. Nuværende Iængde 7,6 cm., starste bredde 1,3 cm. Bredsidene mates til den ene side i en skarp kant, til den anden derimot er de mere avrundet og Forsynet langs efter med en fure til indstikning av flintegger. Denne fure begynder 1,5 cm. fra den nedre, bredere ende og falger stykket i hele dets længde. I. Kum aw ben (fig. 7) av type S. Mi~llers ordning, Stenalderen, fig. 44, Samlet længde 5,l cm., lmngde til

10 Fig. 3. (Nr. 20 a) Fig. 4. (Nr. 20 b). Fig. 5. (Nr. 20 d). Fig. 6. (Nr. 20 e). Fig. 7. (Nr. 20 f).

11 tandroten 2,9 cm.; stsrste bredde 2,8 cm. Kammen er dannet av et stykke rrarknokkel og har bevaret dennes naturlige runding. Tamdernes antal er fem, hvorav dog den yterste er helt borte, og likesaa spidsen av den fjerde tand regnet fra denne. Spor av indslitte tverfurer paa tænderne ses ikke. Litt ovenfor tandroten bmer skaftet indover og avsiutter halvrund t oventil, hvor det ogsaa har en gjennemboring. Paa skaftets hvaelvede side er en dekoration klart synlig. Og fra mellemrummet mellem de to ytterste tiender gaar en utpræge t siksaklinje langs kanten, ovenom hullet og ned langs den anden side. Indenfor denne gaar fra den midtre tand en vertikal strek med fire grener til hver side. Ogsaa paa baksiden ses svake spor av en dekoration. g. Et lite, et par cm. langt og bredt stykke sundsten, slepet paa den ene side og paa sidekantene. Dertil en liten i den ene ende skraaslepet kiselsten og et par brendte benstumper. De her omtalte saker fra Gaasen er fundet alle paa samme sted. Gaasen er en plads under gaarden Sele og ligger paa en lpgbevoxet sandbakke som strækker sig vestover til det Iille Alvavand. Her hæver terr~nget sig med fjeld ved vandets nordmtre ende. Under en liten heller paa dette sted er grmtstensmen, benkrokemnet og benpilen fundet, Længere ut paa sanden ssndenfor fandtes de to flintsaker, og vistnok ikke synderlig langt fra disse endelig ogsaa benkammen, som (efter L. Tjettas opgivende) laa,,i en hob kul og forbrendte stener". (Se forevrig nærmere om dekk fund i Festskr. til K. Rygh s. 52 flg.) (3693). 21. Hengesrrykke au ben fra stenalderen. Det er 4,8 cm. langt og 1,8 cm. bredt oventil. De to sideflater er svakt hvzlvet, odden but tilspidset. 1 den brede ende er et hul, som er boret ind ovenfra og den ene bredside, saa det er trangest paa midten. Fundet paa Nerfand i Haa. Cfr. Feskkr. til Rygh s. 46 og fig. 4. (3694).

12 Liten skivespalter av graahvit flint fra ddre stenalder. Længde 5,6 cm., bredde over eggen 3 cm. Fundet paa Gtta i Klepp, Jæderen. (3695). 23. Skivespalter av hvitgraa flint fra ældre stenalder (fig. 8). Eggen vakkert tilhugget. Længde 7,l cm,, bredde 4,5 cm. Fundet paa gaarden Rosland, Bore s., Klepp, Jzederen, naa bakken ovenfor kvernhuset, ikke langt fra elvens ' Fig.8. (Nr Fig. 9. (Nr. 24a). T4. a. Flatt lite redskap au ben (fig. 9) n ned egg langs den ene side og odden but som paa en bordkniv. Er noget smalere i den and.en ende. Lengde 5,7 cm., sbrste bredde I,5 cm. Tykkelse 0,s cm. b. Den store gren av en fiskekrak av ben, avbrutt ved overgangen til krumningen. Til fzste for snsret er sverst oppe skaaret ut en tap baktil, som paa den ene side fortsætter i en fure. Den, anden side har en avskalling saa der kan intet ses. Længde 4,7 cm,

13 L w il- -. m. d. A. d 11 1 a i- Om a og b er meddelt at de er opsamiet paa pleiemark etsteds i Orre s., Klepp, Jæderen. (3697). 25. a. Benspids med enkelt sfor mothake lik S. 3649, vak- kert tiidannet, med krok og stilk martende hinanden i en spids vinkel. 5 cm. fra spidsen er stykket avbrutt og den ovre del mangler. b. Den store gren av en fiskekrok av ben, avbrutt omtrent midt i krumningen. Den adskiller sig fra den foregaaende ved at den l~per ut i en spids og baktil har fire smaa indsnit under hverandre til fæste for snaret. Længde 4,9 cm. c. En eiendommelig ten av ben med flatt ovalt tveranit og jevnt avrundede ender. Paa midten er tvert aver stykket indslitt to render. Lzngde 5,3 cm, bredde ca. 0,9 cm., tykkelse O,6 cm. d. Fragment av en benpil, idet selve oddstykket er be- varet 5,5 cm. langt. Langs den ene sidekant er indskaaret en rille like frem til spidsen, til den anden mates bredsidene i en skarp kant. Stykkets starste bredde er 0,8 cm. Til de her beskrevne bensaker knytter der sig ingen anden oplysning end at de er opsamlet paa gaarden Orre, Orre s., Klepp, Jæderen. (3698). 26. a. Benspids med mafhake lik a i foregaaende nr. Stykket er avbrutt 6,3 cm. fra spidsen, saa det nedre stykke mangler. Likesaa mangler den korte gren, der er avbrutt 3,4 cm. fra spidsen strax nedenfor ktaften. b, Oddstykke av en benspi& 4,6 cm. lang. Den ytterste spids mangler. Begge smalsider er jevnt avrundet mat bredsiderne. c. Oddstykke av en harpunspids 4,4 cm. langt, lik S e ovenfor. Starste bredde 0,7 cm. Bredsidene mates til den ene side i en skarp kant, til den anden derimot er de mere avrundet og forsynet langs efter med en dyp fure som gaar heit ut til spidsen. d, Pilespids av ben med n~rmest flatt spidst blad som

14 uten skille gaar over i tangen. Odden mangler. Stykkets nuværende længde 4,5 cm., bladets bredde 0,9 cm. e. Pilespids av ben lik foregaaende. Bladet er paa den ene side ganske svakt buet. Stykket er ganske helt, er 5,2 cm. langt og 0,8 cm. bredt. Ogsaa her gaar tangen i et med bladet, men er kortere end ved foregaaende. f. Fragment av en benkrok, hvor den lille gren mangler. Den store gren er ganske ret og temmelig bred ned mot klsften. Stykkets Iængde er 3,9 cm. Det er for~vrig sterkt forvitret og formerne derfor temmelig utvisket. g. Lite forvitret stykke av en benpil med furer paa begge sider. Nuværende længde 3,3 cm., bredde 0,5 cm. h. Fragment av en fiskekrok av ben av almindelig stenalders type. Den lille gren er avbrutt like i klsften og mangler. Den store gren har i den svre ende 4 smaa indsnit baktil til fæste for snsret. Længde 4 cm. i. Fragment av en fiskekrok av ben lik foregaaende. Bevaret er kun det svre stykke av den store gren, der baktil har 4 indsnit. Stykkets nuværende længde 3,2 cm. Disse saker skal alle være fundet paa Revesanden, Reve, Bore, Klepp, men nogen yderligere oplysninger knytter der sig ikke til dem. (3699). 27. Flatt lite redskap av ben av form nærmest som et knivblad med ret ryg og med eggen buet mot spidsen. Stykket der kommer S a noksaa naer i form, er avbrutt i den svre ende og saa forvitret at det ikke sikkert kan avgjsres om det har hat en virkelig egg. Nuværende Iængde 4 cm. og bredde 1,2 cm. Det er fundet paa Vik, Orre s., Klepp. (3700). 28. a. Fragment av en benspids med ovalt tversnit. Baade odd- og endestykker mangler. Nuværende længde

15 4,4 cm., bredde 0,9 cm., tykkelse 0,6 cm. Paa hver av bredsiderne er langs efter midten indskaaret en fure, som bar fartsat videre til begge kanter. b. Oddstykke w en benpil. Længde 8,4 cm, Bredde i den nedre ende, hvor den er avbrutt 0,9 cm., tykkelse 0,3 cm. Bredsidene mstes til den ene side i en egg. c. Stykke av en benspids med ovalt tversnit. Hmer til henimot odden. Nuværende længde 3,3 cm. Sbrste bredde 0,7 cm. d, Odden av en benpil med elliptisk tversnit. Længde 2,9 cm., stsrste bredde 0,8 cm. e. Sterk forvitret og odelagt stykke av en benspids. Har en gmnd fure langs efter den ene bredside. Den anden mangler idet stykket er spalfet efter midten. Nuv~rende længda 5,2 cm. f. Odden av en benpil med elliptisk tversnit lik d. Længda 3,4 cm., stsrste bredde 0,6 cm., tykkelse 0,3 cm. g. Brudstykke av en benpil lik foregaaende, men noget tykkere og avbrutt et stykke fra odden. Længde 5 cm., bredde 0,6 cm. h-s. Smaa fragmenter av forskjellige benspidser fra 0,8 til 5,3 cm. Iængde, der efter formen gjennemgaaende maa ha brt til stykker omtrent som de ovenfor beskrevne. Brudstykkane er alle fundet paa Reve, Bore, Klepp, men nærmere oplysninger savnes. (3701). 29. Skraper av flint dannet av en skive. Ved den ~ vrende ses tydelig tilhugriing for haanden. Skrapereggen er sterkt buet og temmelig slet hugget; derfor noget tvilsom. Længde 10,s cm. Bredde over eggen 6,6 cm. Den skal være fundet i en,,avfaldsdyngea paa Reve, Bore s., Klepp. (3702). 30. a. Fragment av en slank benpil av form som S, 3699 c ovenfor med egg langs den ene og fure langs den anden side (fig 10). Stykkets nuværende laengde er

16 5,8 cm. og med oddstykket som mangler kan pilen muligens ha været et par cm. lenger; bredden neden til er 0,8 cm, Hvad der gier dette stykke særlig interessant er at det er den nedre del som er bevaret, og som det synes omtrent ganske hel. Der furen ender, 4 cm. fra den mre kant, blir en smuie bredere samtidig som den avtar i tykkelse. Der dannes paa denne maate en flat tange, der rimeligvis har vzret stukket ned i et spaltet traskah. Til faste Fig. 10. (Nr. 30 a) for omviklingen er der saa yderligere gjort et lite indhak paa hver side av tangen. b. Fragment av en lignende benpil med fure, Nuvzrende lzngde 3,5 cm, Disse saker er fund,et paa pladsen Arhaug under Horpestad mre, Klepp, hvor der er fundet talrige stenalderssaker. (3703). 31. Fiskekrok av jern, noksaa forrustet, men vistnok med i den store gren et sie til fæste for swret. Laengde 5 cm. Fundet paa Raie, Bore s,' Klepp. (3704). 32. Ældre jernalders gravfund fru Ssr-Hogstad, Riskekverven.

17 I8. a. Bruddstykker av mindst ett lerkar av tykt, grovt materiale, 2 av stykkene herer til nede ved bunden. b, To sammenhende bruddstykker av siden paa et lerkar. Materialet tykt og grovt og blandet med smaasten. c. Flere brudshkker av et lerkar av forholdsvis bedre og tyndere materiale end de foregaaende. Da bare nogen faa stykker kan passes sammen, er formen ikke helt sikker og hellerikke kan maai opgis; men det maa ha vaeret ganske enkelt med svakt utoverbsiet mundingsrand og uten synderlig fremtrsdende bug. d, Halvdelen av et lite forkullet rundt stykke, som nærmest ser ut som et lite halvt eple. e. Brendte ben, hvoriblandt tildels ogsaa dyreben. Disse saker er fundet i samme haug, hvori di.. Brmigger faretok en gravning i 1912 faranlediget ved et tiifældigt gravfund fra folkevandringstiden i haugens nordkant. Ved en fortsat gravning fandt dr. Bregger henved 2 m. syd for haugens mitte en farromersk grav. (Se Stav. mus, aarsh. 1912, tilvekstfortegnelsen nr. 39 og 42). De nu fundne lerkarstykker fandtes sainmen med kul og brendte ben paa bunden, like over selve auren, nogen dog ogsaa i en kulgrop 0,75 m. over bunden og 2,5 m. syd for centrum. Kullaget paa bunden var ikke samrnenhængende, men bestod av mindre partier og blev ogsaa ifslge eierens utsagn iagttat under den tidligere gravning. De under b og c omtalte lerkarstykker er saaledes tidligere fundet av eieren Zacharias Sargrov, i haugens nordlige del. Det sterste kullag fandtes under og forbi den omtalte fmromerske urnegrav. Dets vidde var 2,4 m. i sst-vest og ca. 1,5 m. i nord-syd. Nogen,,stkngrav fra bronsealderen" som av dr. Brngger formodet skulde findes under urnegraven, blev ved denne undersakelse ikke fundet. (3705). 33. Syv fragmenter av spillebrikker av ben, et par smaa giasklumper og nogen smaa stykker av en bronsekjel, alt fundet i grusen utkastet fra haugen paa Ssr Hogstad

18 og tilbende S (beskrevet i Stav. mus. aarsh. 1912, tilvekstfortegnelsen s. 13 nr. 39). (3706). 34. Skraper av brun flint med sterkt indbuet egg. Er dannet av et skivestykke og har omtrent triangulær form. Langs den ene kant sitter en del av den ytre skorpe igjen. Skrapereggens Iængde 7 cm. Stykket er fundet under en gammel seppelhaug paa Tou i Strand. Gave fra Hans Kristoffersen, Tou. (3707). 35. Liten spydspids av grua flint nærmest som Sophus Muller, Ordning nr Den er ganske vakkert hugget, særlig paa den ene side. Længde 7 cm., bredde 2,2 cm. Fundet paa Figgen, Hailand s. og pgd. og gave fra Sigurd Figved, Figgen. (3708). 36. Spydspids av grua flint omtrent som foregaaende, men noget mere tilspidset nedentil og ujevnere hugget. Længde 10,9 cm., bredde 2,6 cm. Fundet paa gaarden Rjoa, Sole s., Haaland pgd. under veitegravning helt inde i bugten paa estre side av Hafrsfiord. Den laa 1'12 m. under jordflaten i bare lere. (3709). 37. Liten meisel av sten av vestlandstype. Længde 5,5 cm.; bredde over den skraaslepne egg 4 cm. Fundet i en hensegaard paa sydsiden av Vaalandshaugen, Stavanger,,,i urnrt grund ca. 2,5 m. under jordflaten". (3710). 38. Sneldehjul av Klebersten av ældre jernalders form, omtrent som R. 169, men mindre sparpt utbuget. Tvermaal 4 cm., heide 2,2 cm. Paa oversiden er det orneret med concentriske cirkler, som trinvis hæver sig over hverandre. Mellem cirklerne er der igjen trukket talrige smaa vertikale streker. Sneldehjulet er fundet i et optak paa gaarden Fuglesfad, Ogne s., Egersund pgd. Paa stedet har der været flere gravhauger, og endnu er der rester av en. Stykker av lerkar og merker efter brand viser sig nu og da ved pleiningen. (3711). 39. Kornknuser av en grov stenart, omtrent kuleformet, men med to avflatede motstaaende sider. Tvermaal 7,8 cm., tykkelse mellem de flate sider 6,s cm. Fundet paa Haaland, Klepp s. og pgd.. (3712).

19 40. Ildsten(?) av flint formet næsten som en pilespids, men temmelig but i den spidse ende. Langde 4,2 cm. Skal være Fundet i nærheten av foregaaende nr. (3713). 41. Kornknuser av en grov stenart lik S. 3712, men flatere. Tverrnaal8,4 cm. Tykkelse mellem de to flate sider 5,9 cm. d Fundet paa Kjeddeland, Hailand s. og pgd. (3714). 42. Kolleformet sien med et nogenlunde ovalt tversnit og med avrundede ender. kngde 9,2 cm., bredde 5 cm., tykkelse 3,9 cm. Paa tvers av stenen er en noget skraat- liggende glatslepen indknipning som er ganske grund, men noksaa bred. Stenen der muligens har været benyttet som kralle, er fundet i nærheten av S ). 43. a. Butnakket HX av gr~nsten med tveregg. Den er prikhugget oventil, men slepen ved eggen. Laengde 10 cm.; bredde over eggen 4,l cm. b. Stenklubbe av glatslepet sten, vistnok kvartsit. Ved den ene ende er der muligens spor av sbt. Tversnittet er avalt Paa midten er prikhugget en 2 cm. bred fure rundt stenen. Lzengde 16,8 cm.; bredde 6 cm. Tykkelse 4 cm. Disse saker er fundet mellem gaardene Hodne og Bore i Klepp. (3716). 44. Gravfund fra yngre jernalder paa gaurden Sondue, ffoizand. a. Et par linhekler av form som Gustafson, Norges oldtid fig, 472. Da de begge kun foreligger i bruddstykker kan maalene ikke n~iagtig opgis. Den ene har imidlerkid været mindst 13 cm. lang, hat 18 tender, 9 cm. lange. Tmtykket disse er sat i, er ca. 3 cm, bit og har antagelig været omtrent likesaa bredt. Den anden har v~ret 4 cm. bred. Alle kanter og hjerner er avrundet. b. Flatt jerndy& 56 cm. langt og 2,3-2,s cm. bredt. Ryggen er. 0,8 cm. tyk. Den motsatte langdekant er formet som en egg, idet den ene bredside her langs denne er nedadbaiet. Dan anden side er derimot helt flat. Bruken ukjendt.

20 Disse saker er fundet i et: sandtak paa gaarden Sanhe i Heiland. Dette er beliggende et par stenkast S. 0. far gaarden og viser paa overflaten intet spor til haugdannelse. Imidlertid er der tidligere gjort fund sammesteds, idet. forskjellige saker er raset ned paa bunden ved at gnisen w blit Lacnet. Det samme var tilfzldet med disse saker, og der kan derfor intet nærmere uttales om deres oprindelige leie. (3717), 45. Gravfund fra yngre jernalder paa gaurden Sandve, Hailand. To ovale spænder av bronse med dobbelt plate og med bronseknopper av typen R, 654. Paa den ene er den ornerte kant paa underplaten borte. Disse to spznder er fundet i det samme sandtak paa gaarden Sandve i Hsiland som foregaaende nr. Skjent begge fund tilhmer kvindegraver, kan de ikke hsre sammen, da det sidste blev fundet i sandtakets sydlige ende, en skridt S. S. 0. for linheklefundet. Begge er gave fra finderen, gaardbruker Carl Oksnevad, Sandve. (3718). 46. Butnakket BX av sten, prikhugget over det hele undtagen i eggen, hvor den er slepen. Længde 13,2 cm.; sterste bredde som falder noget ovenfor eggen, 4,5 em. Eggen er noget skadet i det ene hiarne. Denne ax blev fundet for ca. 10 aar siden under arbeide med grusfylding paa jernbanelinjen i n~rheten aw Kristiania. Gave fra finderen Lars Larsenvarhaug. (3719). 47. Sneidehjul av serpentin{?) av enkel konisk form. Tvermaal $4 cm., bide 2 cm, Fundet for ca. 10 aar siden paa Synesvarden sydligst i Time s., Lye pgd,, oppaa selve lyngmarken, En gravhaug skal ligge i nserheten. Gave fra Haavar Undem, Nærbo. (3720). 48. En hvæssesten av sandsten med omtrent kvadratisk tversnit og tilspidset mot enderne. Længde f 4,8 cm.; bredde og tykkelse ca. 3 cm. Fundet paa gaarden Skjerpe, Navba, i en reis saavidt finderen erindret, Gave fra finderen Ole F. Skjerpe, Nærbs. (3721).

21 49. Sneldehjul av en brunagtig sten med lysere flekker. - Form som R. 435 eller 170, men titen ornamenter. Tvermaal 4,2 cm., haide 2 cm. Sneldehjulet er fundet, i nzrhefen av en allerede utkastet: gravhaug paa gaardeni Haaland, Fossan s., Hsgsfjord pgd., og er en gave fra finderen Peder Haalnnd. (3722). 50. Liten flinfefekke, 55, cm. lang. Fundet paa samme gaard som foregaaende nr. og gave fra finderen Peder Haaland. (3723). 51. Stenalderssaker fundet paa Haaland, Klepp. a. 10 Pekkepiler av Gamestypen, alle av flint, b. SirnpeI flekkepil av flint som Bragger, Norges vestl, stenalder fig. 5. Tangen mangler. Længde 5,3 cm. c. Pilespids av flint med tveregg som Bragger anf, sted fig. 6. d. 9 pilspidser av flint, hvorav 5 omtrent som Brsgger anf, st, fig. 7 (en meget vakker), 1 som fig. 9 og 3 nzrmest som fig. 10. e. Liten skraper av flint, dannet av en flekke, Lengde 2,3 cm. f. Ildsten av flint med sammensbtende, hvelvede bredsider og but tilspidset mot den ene ende, Længde 4,5 cm. Disse saker er fra tid til anden samlet op av I. K, Grude under arbeide i hans planteskole paa et areal av 2'12 maal jord. (3724). 52. Stenalderssaker fra Grude, Klepp. a. Vakker liten flekkekjerne, 3,7 cm. lang. b, Oddstykke av et spydblad eller en dolkespids av brun flint. Paa den ene side mangelfuldt tilhugget og vistnok ikke færdig. Laengde 5,5 cm. c. 14 skrapere av flint dannet av smalere og bredere flekker, de fleste noksaa smaa. En har skraperegg rundt hele kanten, en anden, 2 cm. lang, har dobbelt egg og en tredie liten indbuet egg. Resten er enkle skrapere. ril

22

23 2,8 cm. Fundet av I. K. Grude i Klepp, saavidt han husket ptta gaarden Grude. (3728). 56. a. Ildsten av flint med sammensbtende hvælvede bredsider og litt smalere i den ene ende: Længde 7,2 cm. Bredde paa midten 2,3 cm. Begge ender har været benyttet. b. Et avfaldsstykke aw flint. Begge disse stykker er fundet av I. K. Grude,paa Ljoshaug" paa gaarden Orre, Orre s., Klepp. (3729). 57, En flekkekjerne av brungraa flint. Fundet av I. K. Grude paa Hole, Bore s., Klepp. (3730). 58. Skaft aw en dolk av brun flint med kvadratisk tversnit. Lzngde 5,6 cm., bredde og tykkelse 1,8 cm. I den ene ende ses slit lik det vi finder paa ildstenen av flint, saa det avbrutte stykke har rimeligvis været benyttet til dette bruk, Fundet av I. K. Grude paa gaarden Tegle i Time. (3731). 59. a. 0x av sten av Vespestad type som Brøgger: Norges vestl. stenaldw fig. 22. Tversnittet firsidet med avrundede hjmer. Længde 7,9 cm. Bredden som er omtrent like stor over egg og nakke, er 3,8 cm. b. Bufnakket 0x au gransten, nærmest som Braigger: StenaIdersbostedet paa Garnes fig. 16. Længde 8,6 cm., stmste bredde 3,5 cm. c. To strandstene av kvartsit benyttet som tilhuggersfene. Bankningsmerker i begge ender. Disse saker er av I, K. Grude fundet paa gaarden Crade, Klepp, paa Grudeelvens vestre bred ikke langt fra mundingen litt op.fra bredden. (3732). 60. Pileglatter av kloritskifer(?) fundet av I. K. Grude paa gaarden Vig, Orre s., Klepp. (3733). 61. a. Fem skrapere av flint fra 4,3-7 cm. længde. b. To avfaldssfykker av flint og et av kvartsit' hvorav der har vzeret spaltet smaa flekker. Disse gjenstander er i sin tid fundet paa forskjellige steder i Kepp, uten at finderen nu Iænger kan opgi hvor. (3734).

24 62. 0x an jern fra vikingetiden av form som R bngde 18,5 cm. Bredde over eggen 8 cm, Fomrig er denne beskadiget, da finderen slog den mot en sten. Dog findes det avslaatte stykke. 0xen blev fundet 1 fot under jorden cm. fra en gammel gravhaug paa gaarden Sandve, Ogne. Gave fra finderen Toxger Sandve, (3735). 63. Fund fra den yngre slenalder fra gaarden Stangeland i Klepp. a. av brun flint med et brunhvitt parti ned mot eggen. Mangler helt slipning, men er ganske omhyggelig tilhugget og har vaeret tænkt som tver-. Eggen er ganske svakt buet og nakken forholdsvis bred, 0xens længde 13,7 cm.; bredde over eggen 5,5 cm., over nakken 3 cm. Tykkeise 2,6 cm. b. Tyknakket tverex av brun flint, betydelig grovere tilhugget, men ellers av samme form som foregaar ende, krigde 13,6 cm., bredde over eggen 53 cm., over nakken 3 cm. Tykkelse 2,5 cm. c, Tyknakket feiex av graabrun flint, bare tilhugget og lik foregaaende, men noget smalere mot nakken, Længde 12 cm.; bredde over eggen 5,l cm., over nakken 2,5 cm. Tykkelse 2,2 cm. d, Tyknakket 0~ av brun flint. I nakken sitter et sbrre stykke av det oprindelige skal igjen, og foravrig er den saa grovt og skjedeslast hugget at den kun kan betragtes som et emne, til og med et daarlig emne. L~ngde 11,i cm.; bredde over eggen 6,7 cm.; over nakken 3,5 cm. Tykkelse 1,7 cm. e, Tyknakket 0x av brun flint, mindre, men betydelig bedre hugget end foregaaende. Ogsaa denne er nærmest tverex. Længde 9,8 cm.; bredde over eggen 5 cm., over nakken 2,5 cm. Tykkelse 1,8 cm. f. Haivrnaaneformef skraper, dannet av en flekke med skraperegg larigs den utbuede kant. Paa den ene

25 side sitter endnu rester av skorpen igien. Larngde 9 cm.; bredde paa midten 3,5 cm. g. Kastespydspids av brun flint, dannet av et tilspidset avfaldsstykke, uten nogen synderlig tiihugning bortset fra tangen, som paa hver side er indbuet til fate for snoramviklingen. taengde 6,3 cm,, starste bredde 3 cm. h. Stor hvaelvet knap av rav omtrent som Sophus Miiller, Ordning 269, men betydelig shrre (fig. 12 a og b). Av form er den bred oval med en laengde rir. 12 :I og b. (Nr. 63 li). av 5,4 cm. og en breddc paa 4,5 cm. Paa oversiden er den hvzlvet; paa undersiden mindre og her kun til to sider. Paa denne side er ogsaa titsparet av den oprindelige ravklunip et: firkantet stykke, livorigjennem dcr er boret ct hul, saa der dannes et asken. Dette hul staar i den ene ende av det firkantede stykke og er boret ind ovenfra og fra siden til dc to fordypninger har mottes. Imidlertid er der ogsaa i den anden ende, som desvxrre vcd optagelsen er blit noget skadet, antydning til nok cn gjennemboring, idet en ser tre borcde fordybningcr i rad efter hverandre.

26 Saavidt det kan skjmnes maa dog denne gjennemboring ha mislykkedes. I sin helhet er knappen overtrukket med en mat brun hinde, men finderen har her og der skrapet paa den, og et uigjennemsigtig mwkt rav kommer der frem. i. Et stort, tykt ravstykke 5,2 cm. lang, 4,8 cm. bred og 3,5 cm. tyk (fig. 13). Over- og underside er jevnt flate med avrundede kanter. Likedan har det vistnok =et tilfældet med smalsiderne, saa stykket oprindelig har varet 6 sidet; men alt i gammel tid er Fig. 13. (Fig. 63 i}. disse blit sdelagt paa &n nær, og stykket har derved faat et vist tilspidsek utseende. Muligens skyldes dette tildels det forsek paa gjennemboring som er foretat. I to av de skadede smalsider, ses nemlig ret overfor hinanden to indborede fordypninger, en paa hver side. Men ingen av dem er fmt synderlig langt ind. Ogsaa dette stykke er overtnikket med en mat brun hinde, og i gjennernskrapninger ses samme marke brune sav. j. Talrike stykker finhufald, ca. 100 stykker; de fleste noksaa store.

27 Dette fund blev gjort av Martin Stangeland under opbrytning av et nyt stykke jord. Stedet blev seilere undersekt av konservator. De fundne saker laa samlet i en grop ca. 30 cm. i omkreds, en 15 cm. dypt og ret under lyngtorven. Rundt om var det ganske slet i den mot syd heldende skraaning, bare cn enkelt stsrre sten laa nogenlunde i nzrheten, men denne hadde neppc noget med selve fundet at +re. Findestedet ligger ca. 500 m. ret i nord for gaardens Iiuser og en m. vest for Helleberget. Nogen ordnet nedlzgning av sakene blev ikke iagttat, Dette fund vil senere bli nzrmere behandlet. Kun skal nævnes, at meiis de faa r'avstykker vore stenaldersfund forsvrig kan opvise, gjerne er blit betragtet som preussisk rav, kan dette ikke vzre tilfzlde med disse. De maa tilskrives den sydskandinaviske stenalderskultur. (3736). 64. Gravfund fra cekire bronseukder(?) Jrn ganrhn Viste Randeberg s., Hetlands pgd. a. To Jragmenter av et lerkur av grovt tykt ler. Desvzrre er stykkene saa smaa at formen og starreisen ikke kan nzerrnere bcstcmmes. Det ene stykke er svakt indbuet og tilharer vistnok indknipningen ved mundingsranden. 1 kanten av dette fragment er der fem skarpt indskaarne vertikale smaasnit som staar i en rzkke. b, Benrester av et ubr~ndt lik. c. En del skjel, albueskjel og kuung, Disse saker er fundet i den nu med jorden Jevnede,,KrosshaugU paa gaarden Viste Randeberg c. Haugen har oprindelig været ca. 25 m. i tvermaal, men er i tidens Isp blit temmelig sterkt omrotet, szrlig ved ank av poteteskjzldere. I [apet av sommeren er restene av den blit fjernet og man stutte herunder paa en stenkiste omtrent i haugens mittc. Denne biev derpaa unders~kt av konservator. Kisten dzkkedes av en 2 ni. lang og 0,60 m. brcd

28 helle som laa ca. 1,20 m. under nuvserende haugtop. kngdere tningen var 0N0.-VSV, Selve kisten var temmelig skjadalast bygget; saaledes var den smdre langside og vestenden muret op av almindelig rullesten, som ikke var synderlig omhyggeligere lagt end omliggende jordblandede stenreis. Den nordre langside derimot bestod av en enkelt kantstillet helle, og likedan var der en mindre i astenden, Kistens Iængde var oventil 1,70 m., bredden i den 0sh.e ende 453 m., i den vestre 0,30 m. Mot bunden skraanet sidene noget iadover. Da dækhellen var blit fjernet, viste kisten sig at være over halvfyldt med iord. Denne blev forsigtig tat bort, og ovenpaa en stenlægning i bunden, som igien var dækket av et tyndt lag fin sand, fandtes en del næsten helt opleste benrester. Av disses stilling kunde det skjmnes at den dede maatte ha ligget utstrakt pa ryggen med hadet i ast. Av oldsaker fandtes kun de to krukkefragmenter som laa like ved hodet paa dets venstre side. Skjellene laa i og utenfor kisten; i dennes fyld fandtes desuten ogsaa nogen kulsturnper. Efter lignende graver paa Jæderen, hvori faa eller ingen aidsaker er fundet og likeledes efter selve kistens karakter og bygning er det rimeligst at anta at den nyhndne grav i Krosshaug skriver sig fra den zldre bronseilders slu tningstid og er haugens centralgrav. (Cfr. T. Helliesen, OIdtidclevn, i Stav. amt 1898 s. 63). (3737). 65. a. Scenke av sten med et rundagtig tversnit, tvert avskaaret i den ene og but avnindet i den anden ende. Længde 14,5 cm., tykkelse ca. 6 cm, Ca. 4,5 cm. fra tverenden er indhugget en fure rundt stenen, og fra denne utgaar saa igjen en Iangsgaaende fure som baier om den butte ende og fortsætter frem til ringen paa den anden side. b. Lite skajfkur au klebersten, der er sprunget i to dele. Mundingsranden er noksaa de fe kt. Paa undersiden

29 er der spor av brendt, Skaalens diam, er cm., skaftets længde 8 cm. e. Flatt bryne av'kvartsit 12,3 cm. bngt og 4 cm. bredt. d. Klebersiens smeltedigel(?) dannet av en gammel kljaasten 16 cm. lang og ca, 7 cm, bred. I den ene bredside er nedskaaret, en rende 10 cm, lang og 3 cm, bred. I den svre ende gaar gjennem bunden av denne kljaastenens gamle hul og selve kantsidene er her skraat nedskaaret likesom far at gjare det lettere at helde (cfr. dog Ab. I906 s. 364). e. Jernring dannet av et 2 cm. bredt jernbaand. Er omgit av et leragtig sterknet stof. f- Tre kriamtener, to av en skifrig stenart og en av klebersten. g. Sex sfrandsfener, hvorav et par viser tydelig spor efter at vzre brukt til bankning. Disse sakw er fundet i en bærhage paa gaarden Nord-Hidle, Stjernetw p&., av eieren Hadle Underbakke. Gjenstandene laa tommer under jordoverflaten og ikke mere spredt end at de alle kunde ligge i grunden av et hus. Rimeligvis skriver da ogsaa fundet sig fra en hustomt. (3738). 66. Spydspids av jern, temmelig medtat av rust og av noksaa ubestemmelig form. Særlig er falen sterkt sdelagt. Dens hele laengde er 22,5 cm, Den er fundet paa samme gaard som foregaaende nr. liggende i en aker. (3739). 67. En vakker tyknakket 0x av smuk radlig flint tilhsrende den slanke type. Den er helt slepen paa alle fire sider, hvorimot nakken kun er ujevnt tilhugget. Ogsaa de skarpe sidekanter er avslepet. Bortmot nakken er der tydelige gnidningmerker efter skaftet. Øxens Iængde er 144 cm.; bredde over eggen 4,5 cm., tykkelse 1,9 cm. Den er fundet ved plaining paa gaarden Seland i Varhaug ca. 6 tommer under jordoverflaten og er en gave fra finderen Andreas SaIand. (3740). 68, Grim fund fra folkevandringstiden fra gaarden Skjerpe, Ncerbn.

30 a. Knoppet urne av kodt ler med en giat sort overflate. Den har en bred, hvarlvet bug (20,5 cm. i diam.) uten tydelig avsat bundflate. Halsen som b~ier brat av fra bugen er orneret med et siksakornament av streker og prikker og har en 12,4 cm. vid munding. Hsiden er ca. 15 cm. Ved at der fra buglinien er fmt hulsnit ned mot bunden, er der langs denne linje fremkommet en rzkke fremtredende knopper. b. Spandformef lerkar omtrent lik fig. 46 hos H. Scheteiig: Spandformede lerkar fra folkevandringstiden, Ab s. 83. Karret som er blit noget flatklemt ved er ca. 12 cm. vidt over mundingen og 10 cm. hait. Dele av jernbaandet omkring mundingen og jernhanken er btvaret. c. To smaa,,nmbformedee likearmede bronsespcender lik fig. 69 hos Schetelig: Smaa spænder fra folkevandringstiden, Oldtiden I s. 85. Den ene som er ganske hel, er 4,2 am. lang; den anden hvis ene neb mangler har været av samme starrelse. d. Reliefspoende av forgyidt bronse av form nmrrnest R. 256, men meget mindre. Bevaret er kun selve baiien, som har en opheiet langsefter gaaende rygkam, ag det avrundede fotstykke. Sp~ndens nuvzerende længde 3,2 cm. e. Simpel sp~nde av bronse med lang fot lik fig. 37 hos Schetelig anf. sted, med bsilens mre ende oprullet til en hylse for spiralaxen. Denne som de m- rige spaender er noksaa sterkt medtat. f. Kniv med kort blad og langt bevaret kskaft stukket i en slire av ler(?). Længde 18 cm, Tangen gaar helt igjennem det 10,5 cm, lange skaft. Paa restene av sliren ses nogen faa ornamentah skraastreker. g. Jernring ca. 3 cm. i utvendig tverrnaal; synes at ha, brt til beltet, h. Smaa trerester. i. Resier av menneskefender.

31 32 Disse saker skriver sig fra en grav skjult under jordoverflaten paa gaarden Skjerpe, IVcerb~. Ved at plogen tok fat i en av gravens daekheiier blev urnen a hindet som laa knust mellem en del sten 0,95 m. under jordoverflaten. Fundet blev anmeldt til museet og nærmere undersekt ved konservator. Da der i sin tid skulde ha ligget en lav rais over findestedet og videre i vestlig retning, blev jorden avspadet et stykke vestover ned til den faste grus som laa 0,40 m. dypt. Det blev herunder avdækket yderligere to heller som hvilet direkte paa grusen og dækket over selve graven som tydelig avtegnet sig ved sin lase, mmke jordfyld. Gravens laengderetoing var 0S0.-VNV. -Længden var 3,5 m. og bredden 0,80 m., dog noget bredere paa midten. a Dens dybde var 0,55 m, Paa bunden av graven laa særlig langs si ene en hel del mindre sten cm. store, Under dem var der tildels tydelige spor av træ og flere rester blev opsarnlet, Særlig var dette tilfalde i gravens to tverender, hvor det synes at ha ligget avsluttende trælister tvertover. Over bunden formrig laa umiddelbart paa den faste grus en sort deigagtig masse, hvor de oldsaker som fandtes tildels laa indsunket. Ovenpa laa igjen smaa trz- ' Disse trmrester kan neppe forklares som andet end levninger av en kiste hvori den dsde har vaeret nedlagt, Dennes langde har været 2,5 m. Paa grund av stenene langs sidene som rimeligvis har været lagt til forststning kan kisten ikke ha været stort mere end 0,40 m. bred og hsiden har ikke oversteget 0,55 m., men har vzret mindre, om stenene bar ligget oppaa kistens laak, Den &de har ligget med hadet i sst ca. 0,50 m. Omkring de naevnte rester av fra trakistens vestende. tænderne fandtes de forskjellige ovenfor beskrevne spænder, nu tildels ute av stilling. Ca. 0,30 m. nedenfor disse laa kniven og jernringen, og her har da antagelig beltet sittet. Ved den dsdes fetter, i kifitens sst-enda - 'J.

32 stod endetigi de to lerkar 0,35 cm. fjernet fra hinanden, urnen a kun Q,20 m. fra enden av kisten. De fundne saker er en gave fra finderen gaardbruker August Skierpe, (3741). 69, Hellig hvit sten (fig. 14) av en lys bergart isprængt med sort glimmer. Den avviker fra den vanlige form derved at baade =ile og hode er mere flattrykt, saa tversnittet nærmest blir elliptisk. Rundt milen ganr to 8 cm. brede furer en smule paa skraa, Indknipningen under hodet Fig. 14. (Nr. 69). dannes av en tredie fure, men den er ganske smal og slutter ikke helt rundt, Stenens haide er 42 cm.; bredden 26 cm., tykkeisen 15,5 cm., begge de sidste maal tæt ved hodet. Denne sten er fundet paa gaarden Hurestad, Randeberg a, Hettand pgd. Efter velvillig oplysning av gaardbruker Isak Hareskad blev den fundet for tre aar siden under pbining av en utmark. Den laa da under torven i naerheten av nogen gamle gravhauger som blev utgravet for en del aar tilbake, Gave fra Berte1 Vistnes, Kvernevigen.

33 70. Sneldehjul av ganske m~rk, blart sten.. Paa undersiden er det flatt, paa oversiden svakt hvdvet og prydet med nogen enkle indridsede streker. Tvermaal3,2 cm. Hside 1,3 cm. Fundet paa Sirand pgd., i nzrheten av en haug under pbining. Gave fra finderen Sven G. Idsø. (3743). 71. Stenalders bopladsfund fra Kvernmigen i Haaland. a. av sten, prikhugget, men med sliping mot eggen, særlig paa den ene side, hvor den er sterkere skraaslepet. Lrengde 10,2 cm.; bredde over eggen 4,2 cm. b. Sienar av vespestadtypa Den er skadet i eggen, har store arr efter hugningen og er sterkt hvzivet paa oversiden. Længde 9,2 cm. Starste bredde ned mot eggen 4 cm. aw vespestadtype, litt mindre, men smukkere arbeidet end foregaaende. Længde 8 em., bredde over eggen 4,4 cm. d. 0x eller hakke av sten. Den er tilspidset mot nakken, et flat paa undersiden og hvælvet paa oversiden. Formen er fremkommet med store, grove hugg som slipningen ikke har forrnaadd at jevne ut. Længde 14,l cm., bredde over eggen 4,3 cm. Tykkelse 2,5 cm. e. Liten ax eller meisel au Vespestadtype. Er slepen, men har noksaa store arr paa undersiden. Længde 5,7 cm., bredde 3,1 cm. f. Meisel av sten med utprzget tveregg og rektangulært tversnit Synes et ha været slepet, men overflaten er noksaa forvitret. Laengde 10,6 cm., bredde 2,6 cm., tykkelse 1,8 cm. g. 4 piler av Garnestypen og to smaa flekkeskrapere; den ene har nedentil en indknipning som til skaft. Endeligen strandsten, der synes brukt som tilhuggersten. h. En hel del aufaldsfllnf, hvoriblandt en meget stor flinteknold, som der er slaat mindre stykker av. i. Rester av dyreben, s~rlig fiskeben samt nogen skjei.

34 Dette fund er gjort paa gaarden Kvernevigen i Haaland og er en gave fra finderen hr. Bertel Vistnes. Findestedet der siden blev undere& av konservator, er beliggende i et bakkeheld ret arst far gaarden, like ned Fig. 15, (Nr. 72). mot Haalandsvandet. Utsbzkningen i retning syd-nord' har antagelig været bort mot 100 m., hvorimot bredden synes at ha været temmelig ringe og har neppe overskredet en m. Stedet har imidlertid i Iængere tid vimet under plogen, hvorfor rnaalene er temmelig

35 vilkaarlige, og hellerikke er det sikkert om bopladsen har vzret sammenh~ngende i hele sin Iængde, Særlig i den nordlige ende blev der fundet en hel del flintavfald. Her fandtes ogsaa rester av et ildsted, bestaaende av en del ildskjernede sten. De omtalte benrester fandtes mellem disse, Hvorvidt skjellene harer med til det: oprindelige kulturlag er tvilsomt, da jorden for ikke 1znge siden er blit paafiart skjelsand. (3744). Pk l&. (Nr. 73). Stykke av en i& inrilskr* med den ~loldrerekkes tuner, fundet paa gaarden Megedal i _HdleEnnd( f!g..15). Stenen er av r~dlig granit, er 2,30 m, lang, Q40 m. bred og D,= q. tyk. Hele indskriften er hevaret og bsstaar av 9 tegn \Y d X 1 c1 1 9 i, som maa Iæses fra bire til venstre: 1 a i p i g a R. Stenen las men var endnu hei da man fandt den; den var da 3 ni. lang ag 1,12 m. bred. Mot tappen var den tilspidsek Uten at man var opmerkarim pan indskriften, som vendte

36 ned, blev stenen bet i 4 deler for at anvendes i en underjordisk rende, og fmt da stykkene blev snudd om, blev man indskrifken var. Stenen har hat en dominerende plads oppe i skaret der veien fra M~gedal fmer nedover til Helleland station. Nogen grav viste der sig ved konservators undersekelse paa stedet, ikke at vzre tegn til. Stenen er en gave fra gaardbmker Rasmus Stene, hgedal. (3745). 73. Fors~kke av en bred badformet #x av klebersten avbrutt i skafthullet (fig. 16). Længde 10 cm., bredde 8,l cm., tykkelse 4,l cm. 0xen har ingen smalsider, idet overog underside &es i en egg. Fra skafthullet frem tii spidsen gaar paa begge sider en opbiet rand. Overog underside er dekoreret med et last indridset rutemianster. 0xen er fundet paa Idsa, Strand pgd., ved pleining. (3746).

NOGEN NYE FUND FRA JERNALDEREN I ROGALAND

NOGEN NYE FUND FRA JERNALDEREN I ROGALAND Stavanger Museum / Årshefte, Årg. 31(1920-211, I. S. 1-38 I. NOGEN NYE FUND FRA JERNALDEREN I ROGALAND (Wiih list of illusirofions in English) AV EYVIND DE LANGE Blandt de til museet i de seneste Ar innkomne

Detaljer

ET TEKSTILFUND I MYR FRA ROMERSK JERNALDER

ET TEKSTILFUND I MYR FRA ROMERSK JERNALDER Stavanger Museums Årshefte, Årg.342-34( 1921-24), I. S. 1-32 I. ET TEKSTILFUND I MYR FRA ROMERSK JERNALDER AV HANS DEDEKAM I 1921 blev der paa gaarden Tegle i Time sogn paa Jæren gjort et fund av en del

Detaljer

MINDRE MEDDELELSER. "EN LUFTIG HYPOTESE."

MINDRE MEDDELELSER. EN LUFTIG HYPOTESE. MINDRE MEDDELELSER. "EN LUFTIG HYPOTESE." Nogen bemerkninger til dr. ANDR. M. HANSEN. mit arbeide "Kvartærgeologiske streiftog paa Sørlandet" (Nyt mag. f. nat., bind 50) har jeg fremsat den hypotesen at

Detaljer

Det norske språk og litteraturselskap. Ole Edvard Rølvaag: I de dage. Utgave ved Øyvind Gulliksen. Teksten er lastet ned fra bokselskap.no.

Det norske språk og litteraturselskap. Ole Edvard Rølvaag: I de dage. Utgave ved Øyvind Gulliksen. Teksten er lastet ned fra bokselskap.no. Det norske språk og litteraturselskap. Ole Edvard Rølvaag: I de dage. Utgave ved Øyvind Gulliksen. Teksten er lastet ned fra bokselskap.no I de dage Ole Edvart Rølvaag 1924 [FØR TEKSTEN] [DEDIKASJON] LANDNÁM

Detaljer

SiERLIG OM ET GJENFUNDET STYKKE FRA STAVANGER.

SiERLIG OM ET GJENFUNDET STYKKE FRA STAVANGER. Stavanger Museums Aarshefte, Aarg. 35(1924-25), s. 1-6 OM SENGOTISKE CIBORIER I NORGE SiERLIG OM ET GJENFUNDET STYKKE FRA STAVANGER. AV THOR KIELLAND. Til Stavanger Museums 50-aars jubilamm vilde jeg aller

Detaljer

Hvem var Terje Vigen? Av Stein Opsal

Hvem var Terje Vigen? Av Stein Opsal Hvem var Terje Vigen? Av Stein Opsal Tegning av Christian Krogh Sagaen om losen og sjømannen fra Grimstad, som brøt den engelske blokaden av den norske kyst under Napoleonskrigen og nødsårene i Norge 1807-14,

Detaljer

BERETNING 1915. ARBEIDERNES :: faglige LANDSORGANISATION :: for SEKRETARIATET VED OLE O. LIAN 00 P. AAR0E

BERETNING 1915. ARBEIDERNES :: faglige LANDSORGANISATION :: for SEKRETARIATET VED OLE O. LIAN 00 P. AAR0E ARBEIDERNES :: faglige LANDSORGANISATION :: BERETNING 1915 for SEKRETARIATET VED OLE O. LIAN 00 P. AAR0E., KRISTIANIA 1916 :: TRYKT I ARBEIDERNES AKTIETRYKKERI.. lndholdsfortegnelse. Side In 15 (indledning)..

Detaljer

Noen brev fra Knut Hamsun til Marie Hamsun 1911-21. Transkripsjoner.

Noen brev fra Knut Hamsun til Marie Hamsun 1911-21. Transkripsjoner. Noen brev fra Knut Hamsun til Marie Hamsun 1911-21. Transkripsjoner. Tirsdag Kvæld 10 [24.1.1911] Elskedeisen, tror jeg er nyt. Ser du nu har jeg faat akkurat seinle smaat og ellegant Brevpapir i dag.

Detaljer

Andreas Olsen. Kasfjord Folk og forhold mellom 1850 og 1900

Andreas Olsen. Kasfjord Folk og forhold mellom 1850 og 1900 Andreas Olsen Kasfjord Folk og forhold mellom 1850 og 1900 Tromsø 2001 Tromsø 2001 Utgiver: Andreas Olsen Layout: Jan Hallstensen Forsidebilde: Bodil Hanssen Trykk: LGA Trykkeri & Data, 9006 Tromsø Boken

Detaljer

I GAMLE STAVANGER. Jubileumsboken: JUBILEUM - fordi dette er. Gottfred Borghammer's TIENDE BOK

I GAMLE STAVANGER. Jubileumsboken: JUBILEUM - fordi dette er. Gottfred Borghammer's TIENDE BOK I GAMLE!!XAVmGER Jubileumsboken: I GAMLE STAVANGER JUBILEUM - fordi dette er Gottfred Borghammer's TIENDE BOK Alle som kjøper jubileumsboken er - sammen med utgiveren - med på å støtte følgende formål:

Detaljer

Rapport om dekklegging i forskip HFS rapport nr.3-2006 v/ Axel Bjelke og Karsten Mæhl Hardanger Fartøyvernsenter

Rapport om dekklegging i forskip HFS rapport nr.3-2006 v/ Axel Bjelke og Karsten Mæhl Hardanger Fartøyvernsenter D/S Hvaler Rapport om dekklegging i forskip HFS rapport nr.3-2006 v/ Axel Bjelke og Karsten Mæhl Hardanger Fartøyvernsenter D/S Hvaler Rapport nr. 3 Av Axel Bjelke og Karsten Mæhl Hardanger Fartøyvernsenter

Detaljer

GQTTFRED BORGHAMMER: 4, htt$*m VEKSLENDE KAR I UNGE AR EN STAVANGER-UNGDOMS MEMOA

GQTTFRED BORGHAMMER: 4, htt$*m VEKSLENDE KAR I UNGE AR EN STAVANGER-UNGDOMS MEMOA GQTTFRED BORGHAMMER: 4, htt$*m VEKSLENDE KAR I UNGE AR EN STAVANGER-UNGDOMS MEMOA 7 VEKSLENDE KAR I UNGE AR Tegningen på bokpermen og tittelsiden: Bødkersmuget 9 i 1929, er utført av Einar Heden, etter

Detaljer

De fem jordartregioner i Norge*)

De fem jordartregioner i Norge*) De fem jordartregioner i Norge*) AV Gunnar Holmsten Med 1 tekstfigur De jordarter vi har i Norge er ikke gamle i geologisk forstand. Noe av det grus vi finner har riktignok ligget her tillands allerede

Detaljer

Hvem var Rasmus Malling-Hansen?

Hvem var Rasmus Malling-Hansen? Hvem var Rasmus Malling-Hansen? En biografi skrevet av Sverre Avnskog Malling-Hansens Personlighed er ikke let at skildre; hvidt på sort er så mat, man trænger til Ildfarver, til noget levende i stedet

Detaljer

Hvilket rektangel liker du best? Foreta denne uhøytidelige og svært uvitenskapelige undersøkelsen for å se om et flertall av elevene synes

Hvilket rektangel liker du best? Foreta denne uhøytidelige og svært uvitenskapelige undersøkelsen for å se om et flertall av elevene synes 1 Hvilket rektangel liker du best? Foreta denne uhøytidelige og svært uvitenskapelige undersøkelsen for å se om et flertall av elevene synes rektangelet som er laget etter det gylne snitt (E) er penest.

Detaljer

Den gamle uthavna Merdø

Den gamle uthavna Merdø Den gamle uthavna Merdø Hilde L. Austarheim Merdø ligger ut mot havet en halv mil sør for Arendal. Her var i sin tid en av de viktigste uthavnene på Agderkysten. Denne artikkelen vil ta opp flere sider

Detaljer

PÅ TUR I LISTALANDSKAPET. Kulturhistorisk guide for turer i et av våre eldste kulturlandskap

PÅ TUR I LISTALANDSKAPET. Kulturhistorisk guide for turer i et av våre eldste kulturlandskap PÅ TUR I LISTALANDSKAPET Kulturhistorisk guide for turer i et av våre eldste kulturlandskap Vestover Lar vi blikket vandre nord og vestover fra det flate vide Lista oppdager vi at det blir mer bevegelse

Detaljer

Katalog. ~ Norgesbesøk ~ Bøker vedrørende reiser i Norge. Objekter relatert til reiser i Norge

Katalog. ~ Norgesbesøk ~ Bøker vedrørende reiser i Norge. Objekter relatert til reiser i Norge Katalog 23 ~ Norgesbesøk ~ Bøker vedrørende reiser i Norge Katalog Norvegica II 2012 Objekter relatert til reiser i Norge Kjære bokvenn. Dette er den andre av de to Norvegica-katalogene Antikvariat Bryggen

Detaljer

Billeder fra bolignøden i Kristiania. Av boliginspektrice frk. Nanna Broch.

Billeder fra bolignøden i Kristiania. Av boliginspektrice frk. Nanna Broch. Billeder fra bolignøden i Kristiania. Av boliginspektrice frk. Nanna Broch. Det er ikke gammelt med kvinnelige assistenter i boligtilsynet. Det var i februar og mars 1919 at 4 kvinner blev ansatt. Tilsynet

Detaljer

Trondheim postkontor - fra år til år.

Trondheim postkontor - fra år til år. Trondheim postkontor - fra år til år. Opprettet: 1647 eller like etter Navn: Trondhjem (fra start), Nidaros (1930), Trondheim (1931) Fra år til år: 1647 17/1 Hollenderen Henrik Morian fikk privilegium

Detaljer

ANTEPENDIET FRA UTSTEIN KLOSTER OG EN MEKTIG SLEKTSKRETS FRA SISTE DEL AV 1600-ÅRENE

ANTEPENDIET FRA UTSTEIN KLOSTER OG EN MEKTIG SLEKTSKRETS FRA SISTE DEL AV 1600-ÅRENE STAVANGER MUSEUM / ÅRBOK, ÅRG. 72(1962), S. 91-126 ANTEPENDIET FRA UTSTEIN KLOSTER OG EN MEKTIG SLEKTSKRETS FRA SISTE DEL AV 1600-ÅRENE Av JORUNN FOSSBERG I kirken på Utstein kloster har det like til det

Detaljer

Den korsfestede Kristus fra Skafså kirke, Tokke kommune i Telemark

Den korsfestede Kristus fra Skafså kirke, Tokke kommune i Telemark Norsk institutt for kulturminneforskning Den korsfestede Kristus fra Skafså kirke, Tokke kommune i Telemark Undersøkelser og konservering Randi Gjertsen Norsk institutt for kulturminneforskning NIKU NIKU

Detaljer

matematikk, teknologi og design

matematikk, teknologi og design X cm matematikk, teknologi og design???! Hva betyr vingeareal, vingespenn og design for flyets fart og glideevne? Rundskjerm eller firkantskjerm hvilken form bør en fallskjerm ha? Hvordan kan du forandre

Detaljer

STRINDA I SAGN OG SAGATID

STRINDA I SAGN OG SAGATID I " ' STRINDA I SAGN OG SAGATID stud. phildl. orro OTTESEN. Alt mot slutten av stenalderen begynte menneskene! bli bofast her i Norge og landet 1 ryddes. Dd va r et tungt og seint arbeide og det plglr

Detaljer

Det siste bildet. Ketil Melhus 1

Det siste bildet. Ketil Melhus 1 Det siste bildet I dag fant jeg kvinnen som har vært motivet for maleriene mine de siste femti årene. Den gamle boken ligger ved siden av meg, det mørke blikket hennes stirrer mot meg fra bokens forside.

Detaljer

Adresseavisens Abelkonkurranse

Adresseavisens Abelkonkurranse Adresseavisens Abelkonkurranse Lille Abel, Store Abel og instituttets nøtt Matematiske nøtter og problemløsningsoppgaver En oppgavesamling fra jubileumsåret 2002 FORORD UKENS STORE- OG LILLE ABEL I forbindelse

Detaljer

TorkeU Arnold Tande 1901-2001

TorkeU Arnold Tande 1901-2001 Nr 61 1/2001 21.lIrgang ARVEN ISSN 0800-2347 MELDINGSBLAD FOR SANNIDAL HISTORIELAG TorkeU Arnold Tande 1901-2001 Grunnleggeren av Sannidal Historielag og Bygdetun er gatt bort Det var med stor sorg vi

Detaljer

2007-2009. Innledende runder, semifinaler, finaler og nordiske finaler

2007-2009. Innledende runder, semifinaler, finaler og nordiske finaler 2007-2009 Innledende runder, semifinaler, finaler og nordiske finaler Bruk boka til glede og inspirasjon, til samarbeid og moro med matematikk Ingvill Merete Stedøy-Johansen Faglig ansvarlig og oppgavedesigner:

Detaljer

Arbeidredskaper. I tillegg til redskapene over er et godt arbeidsbord og god belysning nødvendig når du tegner. Vanlig pensel kan også brukes Pensel

Arbeidredskaper. I tillegg til redskapene over er et godt arbeidsbord og god belysning nødvendig når du tegner. Vanlig pensel kan også brukes Pensel Visste du at Norge er ett av de landene i verden der det leses mest tegneserier? I tegneseriekurset får du vite hvordan en serietegner jobber, hvordan du skal tegne og lage din egen tegneserie. Arbeidredskaper

Detaljer

"Strø sukker, du brunøjede"

Strø sukker, du brunøjede Line Mork Vatneødegård "Strø sukker, du brunøjede" -Impresjonisme i Ved Vejen av Herman Bang Masteravhandling i nordisk litteratur Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap NTNU Våren 2011 1 2 Forord

Detaljer