Lai-Dansk Ordbog November 2012

Størrelse: px
Begynne med side:

Download "Lai-Dansk Ordbog November 2012"

Transkript

1 Lai-Dansk Ordbog November 2012

2 Den tidligere ordbog var baseret på David Van Bik s English-Chin (Hakha) Dictionary. Indholdet herfra er bevaret, og dertil er føjet godt 5550 ord fra hans Chin-English Dictionary. - Man kan se denne og andre Chinordbøger online på hobugt.dk

3 Ordklasser: Dansk Latin Engelsk Chin Forkortelse navneord substantiv noun auhmin n. udsagnsord verbum verb fianhtu v. tillægsord adjektiv adjective sifianh adj. biord adverbium adverb fianhthuam adv. stedord pronomen pronoun mincan pron. forholdsord præposition preposition hmuncaansawh prep. bindeord conjunction conjunction biapeh conj. talord numerale numeral num. spørgeord interrogativ interrogative interrog. egennavn proprium proper name minbing prop. kendeord artikel article art. udråb interjection interjection lungsu interj. forstavelse præfix prefix pref. endelse suffix suffix suff

4 A a caan aa khat tein ser (v.): synkronisere. - Eksempel: Inn chung i a ummi suimilam vialte kha an caan aa khat dih in ser hna u = Synkroniser alle ure i bygningen. a aimi (adj.): bøjelig, smidig. - Eksempel: Inhliam cu thing aimi a si = Pil er et bøjeligt træ. a al ngaimi, cite ti (n.): saltvand, saltlage. a alh in a alh (v.): lyne. - Eksempel: A mit cu a thin hun in a alh in a alh = Hans øjne lynede af vrede. a alh pup (v.): flakke. - Eksempel: Mei inn a alh pup = En lampe flakker. a alh pupmi (adj.): flammende, i lys lue. a almi (adj.): salt. a almi, cite bantuk a simi (adj.): salt, saltholdig. a aukhuang ngaimi (adj.): brutal, grov. a aw a hung kir tthan (v.): genlyde. a aw a hung kir tthannak (n.): genlyd, ekko. a aw a phar (adj.): hæs. a aw a thang vuaimai (v.): gjalde. - Eksempel: Muko aw a thang vuaimai = Trompeterne gjalder. a aw a thia ttung i a sang ngai ttungmi (adj.): skingrende, gennemtrængende, skarp. a aw aa dawh ngaimi (adj.): klangfuld. a aw aa dawhmi (adj.): velklingende. a aw aa tlerhmi (adj.): vibrerende, dirrende. a awn (v.): ringe. - Eksempel: Telefawn a awn/ring = Telefonen ringer. a awn a aumi, a dai lomi, a cawlcangmi (adj.): urolig. a awnh viaimai khi, seh awnh thawng (n.): snurren. a ba kho lomi, a tha a di kho lomi (adj.): utrættelig. a bangmi (adj.): klæbrig, klistret. a bau lomi, a dihlak in a tlingmi, tlamtling tein a ummi (adj.): hel. a baumi, a tling lomi (adj.): mangelfuld. a bawi bik, a thiam bik, a tthawng bik (n.): fyrste. a bawmtu, a chapchuantu (n.): hjælper. a beibang loin, a biling a balang in, i comcawroi loin (adv.): hulter til bulter, i vild forvirring. - Eksempel: Uico nih a zuan hnawh hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli = Børnene løb i vild forvirring, da hunden for ind på dem. a benh i i benh (v.): flokkes, stimle, myldre. a beuh, tlu, a rawp (v.): smuldre. a bia ceih set lo i thah men (v.): lynche. a biafang in (adj.): bogstavelig. a biafang sullam si loin a chung i aa thupmi sullam hngalh khawh i zuam ti a si (v.): læse mellem linjerne. a bialmi thil chung i a laifang in a tlangkual tiang a phanmi catlang rin (n.): radius. a biapi bik, a ngan bik a simi (adj.): først, vigtigst. a biapi bik in (adv.): hovedsageligt, i det store og hele, især. a biapi bik, a ngan bik a simi (adj.): vigtigst. a biapi bikmi lak (v.): uddrage. - Eksempel: A biapi bikmi lak i zuam = Prøv at uddrage hovedpunkterne. a biapitning, a nganning (n.): størrelse, storhed. a biling a balang in, i comcawroi loin, a beibang loin (adv.): hulter til bulter, i vild forvirring. - Eksempel: Uico nih a zuan hnawh hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli = Børnene løb i vild forvirring, da hunden for ind på dem. a bimi (adj.): snæver, smal, trang. a bingbo, a kuarkak a tammi, harnak in i a celh ngaimi (adj.): ujævn, knortet, knudret. a bingbomi (adj.): ujævn. a bingbomi thil milhnak (n.): rivejern. a bingtalet (adv.): på hovedet. a bo, khawndennak in a phingmi (n.): bule. a bu a bu in tthen (v.): klassificere. a bu ah i fonhnak, rianttuantubu i cannak (n.): optagelse, indlemmelse, inkorporation. a bu chung i thil pakhatkhat, cazin chung i ttialmi thil pakhatkhat (n.): artikel, punkt, post. - Eksempel: Prokarem chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si = Første punkt i programmet er at læse komitemedlemmernes navne. a bu in, hmun khat i ttuantti a simi (adj.): fælles, forenet. a bu in duh lonak langhter i i tel duh ti lo (v.): boykotte. a bu in kalter (v.): vogte, drive. - Eksempel: Atu cu hmun khat in hmun dang ah an bu in a kalpi hna = Han driver sine får fra det ene sted til det andet. a bu in rian a ttuanmi hna (n.): arbejdsstyrke. a bu in tinhmi ngei in toanmi (n.): felttog, kampagne. a bu in tuahmi rian/thil (n.): samarbejde. a buangmi thil (adj.): dunet. a bupi in kal (n.): optog. a caan a cut hlanah tuahmi, a pitlin hlanah, a caan a phak taktak hlanah (adj.): forhastet. a caan a hmaanmite i thil a ummi (adv.): betimelig, i rette tid. a caan a hman lomi (n.): irregulær, uregelmæssig. a caan a phak taktak hlanah, a caan a cut hlanah tuahmi, a pitlin hlanah (adj.): forhastet. a caan a rem lomi, harnak pekmi (adj.): ubekvem, ubelejlig, besværlig. a caan aa khatmi (adj.): synkron, samtidig. a caan caan ah a simi (adj.): lejlighedsvis. a caan hmaan tein zulhnak (n.): punktlighed. a caan hmaante ah (adv.): til tiden. - Eksempel: A caan bak ah hika hi na phan hrimhrim lai = Du skal være her til tiden. a caan tete lawng i a simi, a si setsai lomi (adv.): sjældent. - Eksempel: Biakinn ah a ra setsai lo, a caan tete lawngah a ra = Han kommer sjældent i kirke. a caancaan tete lawnglawng ah (adj.): sjælden. a cafang tang i rin; a sullam cu biapi a si tinak a si (v.): understrege. a cafang tialning thlen khawh a si lomi bia (adj.): ubøjelig. a caimi mit, mitcai (adj.): skeløjet. a cang a sertu (n.): versemager. a cang sual, a si sual, a karlak ah hun tenhta in (adv.): tilfældigt, tilfældigvis. a cang sualmi (adj.): tilfældig. a carmi, a kermi, a romi (adj.): runken, indskrumpet. a carmi, a ro (adj.): tør. a carmi, a romi (v.): udtørre. - Eksempel: A rocarmi vawlei = Udtørret land. a cawhmeih/a tamhpaih, rawl chuan tik i cu bantuk kha bantuk cawh ah a thaw timi khi (n.): opskrift. a cawl cang lomi (adj.): ubevægelig. a cawlcang huam lomi, a thawng lomi (adj.): uvirksom. a cawlcang lomi (adj.): bomstille

5 a cawlcang ngaimi, a piang ngaimi (adj.): munter, livlig. a cawlcang ngaimi, hnahnawk ngaiin a ummi (adj.): turbulent, oprørt. a cawlcangmi, a dai lomi, a awn a aumi (adj.): urolig. a cawlcangmi hmanthlak, baisikup (n.): film. a cei (v.): slå sig. - Eksempel: Zel kha a cei = Gulvbrædtet har slået sig. a cer in a cermi sinak, ceunak (n.): glans. a cerdukmi thil (n.): glans, pragt. a ceu, a vam (v.): gløde. - Eksempel: A hmai a hung ceu, a hun i panh = Hans ansigt glødede. a ceu; a zaang (adj.): lys. a ceu khunnak hmun, a langh khunnak hmun (n.): rampelys. a ceu lo, a fiang lo (adj.): svag, uklar. a ceumi (adj.): strålende, skinnende. a ceumi thil (adj.): lysende. a chahmi (adj.): tæt, kompakt. - Eksempel: Achahmi minmei = En tæt tåge. a chahmi (adj.): tyk, fed. a chawnh khawhmi zawtnak a ngeimi a zawtnak a thian tiang hmun dang i chiah (n.): karantæne. - Eksempel: James cu hmaihu in a zawt ah khan a dang ah an chiah = James fik karantæne, da han havde mæslinger. a chek tu (n.): revisor. a chen a rawnh (n.): hældning. - Eksempel: Inncung a chen a rawnh cu a cheng ngai = Tagets hældning er meget stejl. a cheng ngaingaimi tlang, lungpang (n.): afgrund, skrænt. a cheng ngaingaimi, lungpang bantuk (adj.): stejl, brat. a chengmi, a hrapmi (adj.): stejl, brat. a cheu (n.): del, part. - Eksempel: Changreu a cheu kha a ei = Han spiste en del af brødet. a cheu cu (adj.): nogle. - Eksempel: Uico a cheu cu an ngan = Nogle hunde er store. a cheu pathian a si i a cheu minung a simi (n.): halvgud. a cheuchum (adj.): partiel, delvis. a cheuchum (n.): brøk, brøkdel. - Eksempel: A lahkhah a cheuchumte = En brøkdel af hans salær. a cheuchum (n.): brudstykke. - Eksempel: Cakuat kha a cheuchum a rel = Hun læste et brudstykke af brevet. a cheuchum, a tim tthen (n.): stykke. a cheuchum i hung langh (v.): titte frem. - Eksempel: Ram lakin pangpar kha a hung lang = En blomst titter frem gennem græsset. a cheuchum in (adv.): halvvejs. - Eksempel: Sa cu a cheuchum lawng a hmin = Kødet er kun halvvejs kogt. a cheuchummi (adv.): delvis, til dels. a chia a ttha a thleidang khomi, khuaruah a thiammi, a fimmi (adj.): klog. a chia a zarh ti i zumhmi (n.): tabu. a chia bik, a hlatnak bik, a ttha bik (adj.): yderst. a chia bik, a ttha lo bik (adj.): værst. a chia chin lengmang panh, ttumchuk (v.): degenerere. a chia deuh, man fawi, man tlawm (adj.): billig. a chia deuh in, a ttha lo deuhmi, a chia deuhmi, a ttha lo deuh in (adj. & adv.): værre. a chia khun, a hleikhun in, khun, a ttha khun (adv.): især, specielt. a chia tukmi, ttihnung (adj.): frygtindgydende. a chiahrumi, luakchuak a simi (adj.): slet, nedrig. a chiami, a rawkmi ziaza (v.): fordærve, depravere. a chimning tein a biafang in chim/ttial tthanmi (adj.): ordret. a chin (n.): dæksel, låg. a chin hun, a khuh hun (v.): afsløre, afdække. a chin hun, a khuhnak hun (v.): afdække, blotte, afsløre. a choi in an choi cukmak (adv.): hulter til bulter, hovedkulds. - Eksempel: Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choi cutmat i tilet chungah khan an i lioh colh = Børnene styrtede hovedkulds ned ad stranden og ud i bølgerne. a chuahtupa nih a duhnak le a ruahnak a ttialmi khi, tadinca ah siseh, mekazin ah siseh (adj.): redaktionel. a chuak rih lomi, hrin a si rih lomi (adj.): ufødt. a chuakmi, aa phuakmi (adj.): afgående, fratrædende. a chuaktharmi, ngakchia chuakthar (adj.): nyfødt. a chung (n.): inderside, indre. a chung a kuami (adj.): hul. a chung bik (adj.): inderst. a chung deuh (adj.): indre, indvendig. a chung i a ummi, biathli a hngalmi (n.): insider, indviet, person med førstehåndskendskab til sagen. a chung i a ummi thil (n.): indhold. a chung i a va ummi (n.): beboer, indehaver. - Eksempel: Hi inn chung i an ummi hi ahodah a si? = Hvem er beboeren af dette hus?. a chung i khah (adj.): immanent, iboende. a chung i khua a sami, a ummi (n.): beboer. a chung i khumh (v.): stoppe. - Eksempel: Chantling chungah arhmul a khumh = Hun stopperde puden med fjer. a chung i luan (n.): indstrømning, tilstrømning. a chung i nawh (v.): kante. a chung i rawnmi thil hna, ar an thah i tamhnak ca i a chung i an tawnmi thil hna (n.): fyld. a chung i ronh (v.): indsprøjte. a chung i sawh, a chung i telh (v.): indsætte. - Eksempel: Na tadinca chungah hi hmuhsaknak hi rak ka telhpiak = Indsæt venligst denne annonce i Deres avis. a chung i telter, fonh (v.): indføje, indkorporere, indlemme. a chung i thli rawn, um, pumpululh tum (v.): puste op. a chung i um (v.): bestå. - Eksempel: Zarh khat chungah ni sarih a um = En uge består af syv dage. a chung i umnak (n.): besiddelse, besættelse. - Eksempel: Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk = Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj. a chung in rak horh, a hram rak phelh (v.): underminere, undergrave. a chung thil ummi (n.): komponent. a chungah (prep.): inden i, inde i. - Eksempel: Biakinn chungah na lut cang maw? = Har du været inde i kirken?. a chungah, vampang kulh chung (adj.): intern. a chungah zeihmanh a um lomi, a lawng a simi (adj.): tom. a chungin chuah, sianginn chungin chuah (n.): udstødelse, uddrivelse, fordrivelse, udvisning. a chungin lak (v.): tage op / ud. - Eksempel: Ka zal chungin suimilam na la ko hnga maw? = Kan du tage uret op af min lomme?. a chunglei (n.): indre, interiør. a chunglei a simi (adj.): indre, indvendig, indvortes. a chunglei hmuh khawhnak, hngalh khawhnak (n.): indblik, indsigt. a chunglei thil a simi, a chunglei bia a simi (adj.): indvendig, inside. - Eksempel: An i timhmi kha a chunglei biathli hngalhnak a ngei = Han har en inside information om deres plan. a ci a choi cukman (v.): gnistre, funkle. a ci a haimi, zun in a zawmi, a lung a lengmi (adj.): affekteret. a ci a thiangmi (adj.): fuldblods. - Eksempel: Rang ttha phun taktak = En fuldblods hest. a ciah dih, a khat dih, a hlanh dih (v.): gennemtrænge

6 a ciinmi (adv.): gennemblødt, drivvåd. a cik in aa cikmi ti (n.): stråle, sprøjt. a cikmi (adj.): pibende. a cin (adj.): fugtig. - Eksempel: Thil cin = Fugtige klæder. a cin, a ro lo (adj.): våd. a cin a ciarmi (adj.): pløret. - Eksempel: A cinmi vawlei = En pløret grund. a cin cikcekmi (adj.): gennemblødt. a cingmi, fa a ngei kho lomi (adj.): steril. a cinmi, ti a khatmi (adj.): vand-, våd, fugtig. a conmi, a tawi cangmi (adj.): indskrumpet. a cuanh in a cuantu (n.): tilskuer. a cuar a chahmi, ningzah a hngal lomi (adj.): tykhovedet. a cuar a nak a mit a nak i hmun khat ah um loin a vak lengmangmi miphun, a thawknak ah cun India ram in a rami an si rua ti i ruahmi, gipsy (sigøjner) ti zongin ttial a si (n.): sigøjner. a cuar a nakmi (adj.): mørk, mørkhudet. a cuar hawh, a phaw hawh (v.): flå. a cuh in i cuh, lak zau, char zau (v.): gribe, snappe, snuppe. a cumi, aa tlakmi (adj.): valgbar. a cumi sinak, aa tlakmi sinak (n.): valgbarhed. a cung asiloah lenglei i an ttialmi ca khi (n.): overskrift, påskrift. a cung i a vuanmi a phul (n.): skum. a cung palang a hun changtu thap vawlei khi (n.): undergrund. a cunglei, innkaba (n.): overligger. a cungnung bik, a ttha bik (adv.): par excellence. a dai (adj.): stille, rolig. - Eksempel: A daimi zan = En stille nat. a dai, a linnak in a dai deuhmi (adj.): kølig, sval, afkølet. a dai khomi, aa si lengmangmi a si lomi (adj.): fredelig, fredsommelig. a dai lomi, a cawlcangmi, a awn a aumi (adj.): urolig. a daimi (adj.): fredelig, rolig, fredfyldt. a daithlang mi (adj.): forsømmelig, efterladende. a daithlangmi, aa ralring lomi (adj.): dumdristig, hensynsløs. a dak an hui cangmi cawhnuk (n.): skummetmælk. a dak hah, a dak hui (v.): skumme. a dal hnuh khawh a simi, thilchiahnak bizu, dal tam a ngeimi (n.): skuffe. a dam lomi, a hmaan lomi, man a ngei lomi (adj.): ugyldig. - Eksempel: Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo = Hvis ikke en check er underskrevet, er den ugyldig. a dam lomi, a ttha lomi (adj.): usund. a dammi (adj.): sund. a dang (adj.): mere. - Eksempel: Thaizing ah tadin dang na hruh khawh lai = Du kan få mere information i morgen. a dang (adj.): anden/andet. a dang (adj.): bleg. - Eksempel: A zaw mipa hmai cu a dang = Den syge mands ansigt er blegt. a dang (v.): blegne. - Eksempel: Vom a hmuh tikah ngakchiapa cu a dang dih = Drengen blegnede af frygt, da han så bjørnen. a dang, a hlei (adj.): ekstra. a dang cio tein (adv.): adskilt, særskilt. a dang in (adv.): anderledes. a dang in thlen (v.): erstatte, udskifte, afløse. a dang in thlennak (n.): erstatning, udskiftning. a dang te i chiah, Pathian sin i pek (v.): vie, hellige. a dangdang (adv.): etc., osv.. a dangdang a simi (adj.): forskellig. a dangdang a simi (adj.): varierende, afvekslende. a dangmi, a dermi, thazang a ngei lomi (adj.): bleg, gusten. a dangte i chiah, a dangte i umter, a dangte i umnak (v.): isolere. a dangte i chiahnak (n.): isolering, afsondring. a dangte i chiahnak, Pathian sin i pekchanhnak (n.): indvielse, helligelse. a dangte i va chiah, elektrik tha kha thirhri lengah chuak kho hlah seh tiin khairiat in tuam (v.): isolere. a dehdeh in a tialmi (adj.): spættet. - Eksempel: A dehdeh in a tualmi rang = En spættet hest. a der ttiangttuangmi (adj.): tynd, radmager. a dermi (adj.): tynd. a dermi, a tthawng lomi (adj.): svag. a dermi, thazang a ngei lomi, a dangmi (adj.): bleg, gusten. a derthawm lomi, a fekmi (adj.): sikker, fast. a derthawm nagimi (adj.): skrøbelig. - Eksempel: Maimomh bu cu a derthawm ngaigaimi an si = Spindelvæv er skrøbelige. a derthawmmi, a tthawng lo (adj.): svag, skrøbelig. a deu a si lomi, a hmaanmi, a taktak a simi (adj.): sand. a deu a si lomi a taktak a simi (adj.): ægte, original. a deu a simi (adj.): pseudo-, falsk, uægte. a deu a simi, a taktak a si lomi (n.): humbug, fup. - Eksempel: A tthatnak khi a ngaingai a si lo, a deu men a si = Hans godhed er bare humbug. a dih (adj.): forbi. - Eksempel: Ni a tlakin ni a dih = Dagen er forbi, når solen går ned. a dih, a dong (v.): tømme, udtømme, reducere. a dih a lo zaumi, a hmun lomi (adj.): forbigående, flygtig, kortvarig. a dih cangmi caan (n.): fortid. - Eksempel: A dih cangmi can cu kan thleng kho lo = Vi kan ikke ændre fortiden. a dih cangmi caan (n.): datid. - Eksempel: Sianginn ah a rak kal, rak hi 'past tense' ('datid') a sitertu a si = Han gik til skole. a dih ciami caan (n.): perfektum participium, fortids tillægsmåde. - Eksempel: A kal cang, cang hi past participle (perfektum participium, fortids tillægsmåde) a sitertu a si = Han er gået. a dih kate a simi (adv.): lige. - Eksempel: Atu te ah khan a chuak = Han er lige gået. a dih umnak in, fangkarao in (adv.): aldeles, splitter. - Eksempel: Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh = Drengene gik ud at svømme splitternøgne. a dih umnak in hman (v.): spænde, stramme. - Eksempel: Lung cawinak ah khan a thazang a dihumnak in a hman = Han spændte alle muskler for at løfte klippeblokken. a dihlak (n.): sum. a dihlak, a tling (adj.): komplet, fuldstændig, hel, fuldkommen, fuldendt. a dihlak fonhmi (adj.): total, komplet, fuldstændig. a dihlak in (adv.): op. - Eksempel: Inn cu a dihlak in a kang dih = Hunset brændte op. a dihlak in, a dihumnak in (adv.): helt, aldeles, ganske. a dihlak in, a ningpi (adj.): hel, fuldstændig, komplet. a dihlak in, a ningpi in (adv.): ganske. a dihlak in a dihumnak in (adj.): lutter. a dihlak in a tlingmi, tlamtling tein a ummi, a bau lomi (adj.): hel. a dihlak in khattelei kam in khattelei kam tiang zoh, ttha tein zoh (v.): afsøge, skanne. a dihlak nawn, tam bik (adj.): flest. - Eksempel: Sianginn a tam bik cu June ah an hun = De fleste skoler åbner i juni. a dihlak tein (adv.): aldeles, fuldstændig. a dihlak tuak ah (adj.): samlet. - Eksempel: A leiba a dihlak tuak ah K. 300 a si = Den samlede sum af hans gæld var K a dihumnak in, a dihlak in (adv.): helt, aldeles, ganske

7 a dihumnak in a simi a si cikcekmi (adj.): fuldkommen, fuldstændig. - Eksempel: Inn cu a rawk dih cikcek = Huset ligger i fuldkommen ruin. a dik a hmaanmi (adj.): rigtig, ret. a dikmi, a hmaanmi, aa tlakmi (adj.): rigtig, korrekt, forsvarlig. a ding ding lo kong ah aa ralring lomi, din lonak tuah zong i a zei a poi lomi (adj.): hensynsløs, samvittighedsløs. a ding lomi (adj.): uretfærdig. a ding lomi, aa rup lomi, aa ruang lomi (adj.): unfair. a ding maw ding lo ti tahnak hri (n.): lodline, lodsnor. a ding maw ding lo ti tahnak hri i thlaihmi bo (v.): lodde. a dinghnak ah, a hmanung bik ah (adv.): til syvende og sidst, i sidste instans, til slut. a dingmi (adj.): retfærdig, retskaffen. - Eksempel: Amah cu mi ding a si = Han er en retskaffen mand. a dingmi, a ngawi lomi (adj.): lige. a dingmi thil upatnak a ngeimi, felte le ralring tein a ummi (adj.): omhyggelig, samvittighedsfuld. a dingmi tung, tung ding (n.): akse. a dinlonak (n.): uretfærdighed. a dinmi (adj.): svag. - Eksempel: Ka bawm u ti aunak aw dinte kha kan thei = Vi hørte et svagt råb om hjælpe. a dinning le a phung mingin tuahmi (adj.): retfærdig, reel, fair. - Eksempel: Boksing an i thongh cu a phungning le a dinning in an i thawng ko = Det var en fair kamp. a dipmi, a hme, a thia (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip = Fint sand. a dir hmun i a dirmi, aa thleng lomi (adj.): statisk, stillestående. - Eksempel: Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng loin a dir peng lo = Civilisationen er ikke stillestående. a dong, a donghnak a phan (v.): slutte. a dong, a dih (v.): tømme, udtømme, reducere. a dong kho lomi (adj.): uudtømmelig, utrættelig. a dong lomi (adj.): uophørlig, uafladelig, evig. a dongh mawrawt (adj.): yderst. a donghnak, a hmanung bik (adj.): endelig. a donghnak, a simi, a fiangmi (adj.): afgørende. a donghnak ah (adv.): til sidst, endelig. a donghnak ahcun (adv.): i det lange løb. a donghnak bik i cu bantukin tuah ding timi, asiloah, cu bantuk kha bantukin nan cungah a tlung lai ti i bia hmanung bik pekmi (n.): ultimatum. a donghnak i a hung ummi (adj.): afsluttende. - Eksempel: Term khat a dunghnak i tuahmi camipuai = Afsluttende eksamen. a dongnak bik ah (adv.): endelig, til sidst. a dor tete in a tla (v.): dryppe. a dor tete in a tlami ti (n.): dryp. a dor tete in tlak, luan (v.): pible, sive, dryppe. - Eksempel: A biang ah mitthli kha a dor tete in a tla = Tårer dryppede ned ad hendes kinder. a dormi (adj.): løs. - Eksempel: Vawlei dor = Løs jord. a dormi (adj.): slap. a dot dot in sakmi inn (suff.): etages. - Eksempel: Inn dot thum a simi = Treetages bygning. a duh lomi, hnatlak lomi (adj.): uvillig. a duh ngaimi, aa hngahhlang ngaimi (adj.): ivrig. - Eksempel: Thingkuang hun kha aa hngahhlang ngai = Han er ivrig efter at åbne kassen. a eng tukmi (adj.): ultramarin. a fa pali phir chung i pakhat (n.): firling. a fahnak nemter, ngakcia a ttapmi hnemh i ngamter (v.): formilde, trøste. a fak, aw thang ngai i auh lulh, a thawng (adj.): støjende. - Eksempel: Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu = En støjende flok. a fak ngaimi (adj.): skarp. a fak ngaimi, a tthawng ngaimi (n.): voldsom, voldelig. a fak ngaimi thil (n.): slag. - Eksempel: A nu thih cu a caah a fak ngaingaimi thil a si = Hans moders død var et hårdt slag for ham. a fak ngaingaimi hma; fahnak; lung retheihnak (n.): kval, vånde. a fakmi (adj.): smertelig, pinefuld, drastisk, alvorlig. a fakmi (adj.): øm. - Eksempel: Mary a hrom a fak = Mary er øm i halsen. a fakmi, a felmi (adj.): streng, hård. a fakmi, mi chun ngaimi (adj.): skarp. a fakmi i canternak (n.): intensivering, forstærkelse. a fakmi sualnak; e.g. lainawn (n.): misgerning. a fakpi, a tthawngmi (adj.): heftig. a fang a hmemi nam (n.): stilet. a fawimi (adj.): nem, let. a fek i a tthawngmi (adj.): kraftig. a fek lo, a ngan a dam set lomi, fehfuan lo (adj.): svag, skrøbelig. a fek lomi (adj.): vakkelvorn. - Eksempel: A fek lomi tthutdan = En vakkelvorn stol. a fek lomi (adj.): ustabil, løs, vaklende. a fek lomi, hnangam a si lomi (adj.): prekær, risikabel. a fek lomi aa thleng lelekmi (adj.): flygtig, ubestandig, ustadig. a fek taktakmi, thlen khawh lo a simi (adj.): urokkelig, ufravigelig. a fekmi (adj.): støt, standhaftig, sikker, fast. a fekmi, a tthawng, a hakmi (adj.): sej. a fekmi, a tthawngmi (adj.): stærk, kraftig, robust. a fekmi, aa tetmi (adj.): tæt, fast, stram. - Eksempel: Hribeo a teomi a ser = Han bandt en stram knude. a fekmi thil, a fekmi minung (adj.): stabil. a felmi, a fakmi (adj.): streng, hård. a fiang (adj.): klar, tydelig. - Eksempel: A chimmi sullam cu a fiang ngaingai ko = Hans mening var helt tydelig. a fiang, a piang (adj.): klar. a fiang, a tleu (adj.): lys, skinnende. a fiang, a tliangmi, ri khiahmi (adj.): bestemt, afgrænset. a fiang, fiangin a lang (adj.): åbenbar, tydelig. a fiang a tliangmi (adj.): umisforståelig. a fiang komi (adj.): iøjnefaldende, umiskendelig, åbenbar, tydelig. a fiang lo, a ceu lo (adj.): svag, uklar. a fiang lomi (adj.): ulæselig. - Eksempel: Catial fiang lo = Ulæselig skrift. a fiang lomi (adj.): utydelig, uklar. a fiang lomi (adj.): mørk, dunkel. a fiang lomi, a nawimi (adj.): grumset. - Eksempel: A nawimi tiva = En grumset flod. a fiang lomi, a tliang lomi, a piang lomi (adj.): vag, ubestemt. a fiang lomi, ruahsual khawhmi, sullam pahnih a ngei khomi (adj.): tvetydig, dobbelttydig. a fiang set lo, sawhmi theng a ngei lo (adj.): ubestemt, vag. - Eksempel: A ka lehnak a fiang set lo = Han gav mig et ubestemt svar. a fiang tein, a leng langin (adv.): øjensynligt, åbenbart. a fiangmi (adj.): skarp. - Eksempel: A nak le a rang cu fiang tein an i dang ko = Der er en skarp kontrast mellem sort og hvidt. a fiangmi (adj.): udtrykkelig. - Eksempel: A duhmi a fiangmi - 7 -

8 cu amah tel loin kannih kal kha a si = Det var hans udtrykkelige ønske, at vi skulle gå uden ham. a fiangmi, a donghnak, a simi (adj.): afgørende. a fiangmi, a langmi (adj.): indlysende, evident. a fiangmi, a langmi (adj.): tydelig, klar. a fiangmi, a rel fawimi (adj.): læselig. a fiangmi, a tliangmi, aa dangmi (adj.): tydelig, klar. a fih in fihmi, duh awk a si hrimhrim lomi (adj.): afskyelig, modbydelig, frastødende. a fim i zumhmi lungthin cheutu (n.): mentor, vejleder. a fim lomi (adj.): uklog, uforstandig, uciviliseret, uklog. a fim lomi, a hrutmi (adj.): dum, tåbelig. a fim lomi, a nal lomi (adj.): naiv, troskyldig. a fim lomi, khuapi chung umtu ziaza le ningcang a hngal lomi (adj.): ukunstlet, simpel, enkel. a fim ngai ko na i thil kong i ceihnak le i ruahnak ah a ping i mi a kalpimi (n.): sofist. a fim ngaimi, a thluak a rang ngaimi (adj.): vittig. a fim ngaingaimi, lungchung in hngalh khawhnak thazang, fimnak (n.): intellekt, forstand, fornuft, intelligens. a fim ngaingaimi, thil a thiam kho ngaimi (adj.): sindrig, snild, begavet, opfindsom. a fim ngangaimi (adj.): intellektuel. a fimmi (adj.): skarpsindig, klog, vis. a fimmi, a thiammi (adj.): dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig. - Eksempel: Amah cu lehtama thiam ngaimi a si = Han er en dygtig tømrer. a fimmi, aa dawhmi (adj.): nuttet, sød. a fimmi, fimnak a ngeimi (adj.): sund, rask, normal. a fimnak, fimnak in a tei (v.): overliste. a fimthiamnak nih a phak lomi (adj.): ukvalificeret. a fong (v.): planlægge, projektere. a ha a khawn (v.): skære (tænder). - Eksempel: A ha a khawn = Han skærer tænder. a hak (adj.): hård. - Eksempel: Lung cu a hak = Klippen er hård. a hak a kau ngaimi, duhnak a riam kho lomi (adj.): umættelig. a hak i a nakmi thing (n.): ibenholt. a hak i fah a thei ti lomi (adj.): hård. a hak lomi, a nemmi (adj.): blid. a hakmi, a fekmi, a tthawng (adj.): sej. a hakmi thil, thir, dar, sui, ngun, suan, dan, etc. (n.): metal. a hakmi thil a lomi (adj.): metallisk, metal-. a hang a tammi (adj.): saftig, saftfuld. a hang sur (v.): presse. - Eksempel: Theithu kha an hang a sur hna = Hun pressede appelsiner. a har (adj.): hård. - Eksempel: Hi rian cu a har = Dette arbejde er hårdt. a har (adj.): skrap, ivrig, skarp. a har lo, a hnawl (adj.): sløv. - Eksempel: nam hnawl = sløv kniv. a har ngaingaimi (adj.): trættende, anstrengende. a harmi (adj.): skrap, skarp. - Eksempel: Camipuai a harmi = Skarpt forhør. a harmi, a fakmi (adj.): hård, streng. a harmi, a nuam lo ngaimi, thadi ngai a simi (adj.): kedelig. a harmi, thil a at khomi, a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si, a hriammi (adj.): skarp, indtrængende. a harmi biahalnak, harnak (n.): problem. a harmi biahalnak a simi, a harmi thil a simi (adj.): problematisk. a harmi rian (adj.): besværlig, slidsom. a harmi thil (n.): gåde, problem. - Eksempel: Ka thil vialte kuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har a si = Hvordan jeg skal få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde. a hawng, thing hawng, theithu hawng (n.): bark, skal, skorpe. a hawng hawh, hnipuan phoih i taklawngin um (v.): strippe, trække tøjet af. a herh (v.): påhvile. - Eksempel: Hlawhtlin na duh ahcun rian fak piin na tuan a herh = Det påhviler dig at arbejde hårdt, hvis du skal have succes. a herh biknak, a biapit biknak (n.): hovedpunkt. a herh hrimhrim (adv.): nødvendigvis. - Eksempel: A herhnak hmun ah ralkap cu an kal hrimhrim awk a si ko = En soldat må nødvendigvis gå derhen, hvor pligten kalder. a herh hrimhrimmi, a si lo kho lomi (adj.): bydende, befalende. a herh leng i tam deuhnak (n.): overflødighed. a herh lo ti i ruahpiak, ngol, tuah loin um (v.): opgive, frafalde. a herh lomi (adj.): unødvendig. a herh lomi nolh chihnak, a sullam aa khat komi a simi (n.): tautologi. a herh lomi thil (adj.): uvæsentlig. a herh ngaingaimi, biapi ngai a simi (adj.): væsentlig, uundværlig, afgørende. - Eksempel: Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si = Mad og vand er afgørende for livet. a herh ningin (adv.): nødvendigvis. a herh tuk lomi, a hmetemi (adj.): marginal, underordnet, periferisk. a herhmi (adj.): nødvendig. a herhmi thil thuam, khual tlawnnak caah siseh, ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tling cun um (v.): udstyre, udruste, ekvipere. a herhnak bantukin dirter khawhmi suimilam, lentecelh zuamnak i hman a si bikmi (n.): stopur. a herhnak bik zawnte, a muru (n.): vanskelighed. a herhning tein (adv.): nødvendigvis. a himmi (adj.): sikker. - Eksempel: Hika hi hmun him a si = Dette er et sikkert sted. a himnak hmun, mi phak khawh lonak hmun (n.): fæstning. - Eksempel: Mifir pawl cu tlang i an i thuhnak hmun, an ca i hmun him a si i mi phak khawh set lonak a simi ah an i thup = Banditterne skjulte sig i deres bjergfæstning. a hla (adv.): fjernt. - Eksempel: Hika hin lamhlapi ah a um, a si deuh ngaingai = Han lever langt herfra. a hla, a hlatnak i kal (adv.): bort, borte, væk. - Eksempel: Vate cu a zuang diam = Fuglen fløj bort. a hla bik (adj.): fjernest. a hla bik a simi, a hla bikmi (adj.): fjernest. a hla bikmi (adj.): fjernest. a hla deuhmi (adj.): fjernere. - Eksempel: A hla deuhmi tlang khi khan hra a si = Den fjernere bakke er ti mil borte. a hlami, a nai lomi (adj.): fjern. - Eksempel: Ram hlapi in a ra, a hlat deuhnak hmun = Han kom fra et fjernt land. a hlami, hmailei pi ah a si dingmi (adj.): fjern. a hlan deuh i a rak ummi (adj.): forudgående, forrige. a hlan i rak um cangnak (n.): præeksistens. a hlan i rak um hmasa (v.): gå forud. a hlan i rak um hmasatnak, a hlan i a rak ummi sinak (n.): forrang. a hlan i rian a rak ttuan hmasami (n.): forgænger. a hlan in khua rak khan chungnak (n.): plan. - Eksempel: Khua kan rak khanmi cu tiva kal a si = Vores plan er at gå til floden. a hlan in rak hngalh chungnak (n.): forudviden. a hlan tein rak ruah cianak (n.): overlæg, forsæt

9 a hlanh dih, a ciah dih, a khat dih (v.): gennemtrænge. a hlankan i rak ruahnak (n.): forudsætning. a hlankan in (adv.): i forvejen, på forhånd. - Eksempel: Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak a hlankan in ka rak ser chung = Jeg vidste, hvad han ville behøve, så jeg forberedte mig i forvejen. a hlankan in a rawk lai ti rak hngalh chung (v.): dømme (på forhånd). a hlankan in rak khiah cia (v.): forudbestemme. a hlankan in rak ruah cia lomi (adj.): utilsigtet. a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi (n.): forvarsel, varsel, forudanelse. a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi a simi (adj.): advarende. a hlat a naih (n.): strækning. - Eksempel: Lam cu khan hnih chung a chia = Vejen er dårlig på en strækning af to mil. a hlatnak bik, a ttha bik, a chia bik (adj.): yderst. a hlawhtling lomi a tthahnem lomi (adj.): unyttig, forgæves, frugtesløs. a hle a simi, a taktak a si lomi (adj.): kunstig. a hlei (adj.): mere. - Eksempel: Minung pahnih a hlei kan herh = Vi behøver to mænd mere. a hlei, a dang (adj.): ekstra. a hlei, herhmi leng i ngeihmi (n.): margin. - Eksempel: Ruah lo in a herh sual ding hman awk caah phar kul cu a hlei in i chiah = Tillad en margin på tyve kyats til uforudsete udgifter. a hlei a hluat (n.): overskud. a hlei a hluat a simi (adj.): overflødig. a hlei a hluat a simi thil (n.): overflod. a hlei a si lo, a leng a si lo (prep.): inden, inden i, inden for. a hlei in, ve, aho zong (adv.): ellers. - Eksempel: Ka kal lai? = Jeg tager afsted, hvem ellers gør det?. a hlei in cham tthan, nolh tthan (v.): fordoble, reduplicere. a hlei in ttuanmi caan (n.): overarbejde, overtid. a hleihluat (n.): overmål. a hleihluat i i lawmhnak chim len, hlim ri holh, lunglen hla sullam ngei lo (n.): rapsodi. a hleikhun in, khun, a ttha khun, a chia khun (adv.): især, specielt. a hleikhun in thil a ummi caan (n.): sæson. a hleimi, a tangmi (n.): rest, levninger. a hlummi, a uihmi (adj.): gammel, hengemt. - Eksempel: A hlunmi changreu = Gammelt brød. a hlun cangmi, hman ti lomi, caan nih kal tak cangmi (adj.): forældet. a hlun ngaimi, hlan liopi (adj.): gammel. a hmaan a dikmi ziaza (n.): sømmelighed. a hmaan deuh loning i rak kuaih, mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia, mah duhning in rak kuaih i rak chim than (v.): fordreje, forvanske. a hmaan lo (adj.): ukorrekt, urigtig, unøjagtig. a hmaan lo, lihchim (adj.): falsk. a hmaan lo ti, hlawt, duh lo (v.): afvise, afslå. a hmaan lo ti hngal ko na in a hmaan ko tiin chiatsernak; lihchimnak (n.): mened. a hmaan loin biachah, a ping in ruah sual (v.): fejlbedømme. a hmaan lomi (adj.): forkert. - Eksempel: John nih a hmaan lomi lehnak a pek = John gav et forkert svar. a hmaan lomi, a dam lomi, man a ngei lomi (adj.): ugyldig. - Eksempel: Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo = Hvis ikke en check er underskrevet, er den ugyldig. a hmaan lomi, a taktak a si lomi (adj.): uægte, falsk. a hmaan lomi, biatak a si lomi (adj.): usand, urigtig, falsk. a hmaan lomi, muthla bantuk (adj.): spøgelsesagtig. a hmaan lomi, palhnak a ummi (adj.): unøjagtig. a hmaan lomi chimh, a ping chimh (v.): misinformere. a hmaan lomi chimhnak (n.): misinformation. a hmaan lomi puh, thangchiat (v.): bagvaske, bagtale. a hmaan lomi puhnak (n.): bagtalelse, bagvaskelse, ærekrænkelse. a hmaan lomi ruahnak man le mah i hlennak ruahnak (n.): bedrag, illusion, vildfarelse. a hmaan lomi sinak, lihbia (n.): usandhed, løgn. a hmaan lomi thil, hlennak a simi (adj.): vildledende, fejlagtig. a hmaan lomi tuanbia (n.): løgnehistorie. a hmaan lomi zumhning, hawi zumhning in a zum lomi (n.): kætteri. a hmaan maw hmaan lo ti biahal a herhmi thil (adj.): tvivlsom, problematisk. a hmaan taktak ti i finaternak (n.): bekræftelse. a hmaan taktak ti kha fianter, fianter (v.): bekræfte. a hmaan tein, a ngai tein (adv.): sikkert, uden tvivl. - Eksempel: A hmaan tein amah cu mittha a si = Uden tvivl, han er en god mand. a hmaan ti i ruah cangmi, a si kho lai ti i ruah cangmi (adj.): formodet. a hmaan tiah chim, a hmaan tiah langhter (v.): bevise. a hmaan tiah ti, chim, ttial (v.): garantere. a hmaan tiah zumh (v.): tro. - Eksempel: Nganchiapa chimmi kha a zum lo = Hun troede ikke på drengens historie. a hmaanmi (adj.): nøjagtig. - Eksempel: Khi khing khi a hmaanmi a si = Det er en nøjagtig vægt. a hmaanmi (adj.): egentlig. a hmaanmi, a taktak a simi, a deu a si lomi (adj.): sand. a hmaanmi, a thami, aa tlakmi (adj.): passende, behørig, tilbørlig. a hmaanmi, aa tlakmi, a dikmi (adj.): rigtig, korrekt, forsvarlig. a hmaanmi, biatak a simi (adj.): sandfærdig. a hmaannak langhter (v.): bekræfte. - Eksempel: A chimmi kha thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an langhter = Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde. a hmaanning in tuahmi a si ca i hman khawh a simi (adj.): gyldig. a hmai a hakmi, nih thlam leng lo, zaangfahnak ngei lomi (adj.): streng, bister, barsk. a hmailei ah (n.): forgrund. - Eksempel: A hmailei hmun ah lungpi a um = I forgrunden er der en klippe. a hman a dik hrimhrim ti i chim, ttial (v.): påstå. a hman a dik ko, ti i chim, aamahkhan (v.): garantere, indestå for, stå inde for. a hman ti i ruah, zumh, bochan (v.): tro. a hmanung bik (adj.): sidst. - Eksempel: Dizimbar cu kum khat chung thla hmanung bik a si = December er den sidste måned i året. a hmanung bik, a donghnak (adj.): endelig. a hmanung bik a changtu (adj.): næstsidst. a hmasa bik a simi (adj.): original, oprindelig. a hmasa bik a simi, a hramthawknak a simi (adj.): begyndende, indledende. a hme, a dipmi, a thia (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip = Fint sand. a hme, a tlawmte (adj.): liden, lille. a hme bik (adj.): mindst (superlativ af lille). a hme deuh a simi, a hme deuhmi (n.): underordnet. a hme deuhmi (adj.): mindre. a hme deuhmi si langhternak (n.): fremlæggelse

10 a hmemi (adj.): mikro. a hmemi (adj.): lille, bitte, lillebitte. a hmete (adj.): lille, lillebitte. - Eksempel: Thetse fang hmete = Et lillebitte sandskorn. a hmete (n.): miniature. a hmete, a pelte (n.): tøddel. a hmete a simi, nawn, a ngan lomi (adj.): let. - Eksempel: Ka lu a fak nawn, ka lu din tein a fak = Jeg har en let hovedpine. a hmetemi, a herh tuk lomi (adj.): marginal, underordnet, periferisk. a hmin rih lomi (adj.): umoden, grøn. - Eksempel: Epal a hmin rih lomi = Umodne æbler. a hminmi (adj.): moden. a hmu dingmi siter (v.): berettige. a hmual a dinter deuhtu, a nemter deuhtu (n.): stødpude, buffer. a hmuh awk hnga a si bantuk in (adv.): fortjent, med rette. a hmul a hrat hrethrutmi (adj.): stridhåret. a hmun a ram, a umnak (n.): lokalitet. a hmun lomi, a dih a lo zaumi (adj.): forbigående, flygtig, kortvarig. a hmun rolh, a hmun a rolh caah khan a rolhmi kha a herh ti lo (v.): afløse, erstatte. a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi (adj.): bestandig, varig, stadig, permanent. a hmur cunglei a temi, hmurte (n.): hareskår. a hmurpar (n.): spids. a hnar le a khabe, saram i a kaa (n.): snude. a hnawl (adj.): stump, sløv. - Eksempel: Hi nam cu a hnawl = Denne kniv er sløv. a hnawl, a har lo (adj.): sløv. - Eksempel: nam hnawl = sløv kniv. a hnawmmi, a thiang lomi (adj.): uordentlig, usoigneret. a hnawmmi, a thur, a thurmi (adj.): snavset, smudsig, beskidt. a hnawmmi kha thianh (v.): rense. a hngal kho lomi, hngalhnak a ngei lomi (adj.): følelsesløs. a hngaltu sinak bia chim, tehtekhaan (v.): bevidne, vidne. a hngawng a sau ngaingaimi saram (n.): giraf. a hngawng in dih in thaw chuah koh loin tuah (v.): kvæle, kværke. a hngo, fawi tein a kuai, a kiak (adj.): sprød. a hngo lomi, a aimi (adj.): smidig. a hngomi, a kuai a fawimi (adj.): skør, skrøbelig. a hnok, i foih, i awh (v.): indvikle. a hnok ngaimi thil, hngalh a har ngaimi (adj.): indviklet, kompliceret. a hnokmi kha phoih (v.): udrede. a hnu, a tlai (adj.): sen. - Eksempel: Kan zanriah ei a hnu / tlai = Vi fik sen aftensmad. a hnu in a hun zulmi, a hnuah: i kølvandet på, lige efter. a hnu zulh in (n.): følgelig. a hnuah, a hnu in a hun zulmi: i kølvandet på, lige efter. a holh kho lomi (adj.): stum. a holh kho lomi, thinthun tuk i holh kho loin a ummi, holh awk hngal loin a ummi (adj.): målløs, stum. a horh a harmi thil, a ritmi thil (adj.): byrdefuld. a hram, tung nganpi hram (n.): sokkel, fodstykke. a hram a thawktu (n.): skaber, grundlægger. a hram aa thawk, aa thawk (v.): grundlægge, skabe. a hram aa thawknak (n.): skabelse, grundlæggelse. a hram in bongh (v.): udrydde. a hram in phawi (v.): luge. - Eksempel: Ram cu phawi hna = Lug græsset. a hram rak phelh, a chung in rak horh (v.): underminere, undergrave. a hram thawk (v.): grundlægge. a hrampi (n.): grundlag, fundament. a hrampi a simi (adj.): basal, grundlæggende. a hrampi a simi (adj.): radikal. - Eksempel: A ziaza a hrampi in a thlen = Han foretog en radikal forandring i sin opførsel. a hrampi a simi thil (adj.): grundlæggende, fundamental. a hramthawk i a ummi (adj.): oprindelig. a hramthawk tein, hramthawk te ah cun (adv.): oprindeligt. a hramthawknak a simi, a hmasa bik a simi (adj.): begyndende, indledende. a hrang ngai i ttih a nung ngaimi (adj.): rasende. - Eksempel: Ui hrang = En rasende hund. a hrangmi (adj.): grov, rå, plump. - Eksempel: A bia chim a hrang = Hans tale var grov. a hrangmi saram a ngammi sattil i sernak (n.): tæmning. a hrangmi saram kha a ngammi sattil i ser (v.): tæmme. a hrapmi, a chengmi (adj.): stejl, brat. a hratmi, a nal lomi, a thapmi (adj.): ujævn, rå. a hreumi, a thiami (adj.): ranglet, opløben. a hriam lomi, a fim lomi, a lung a pingmi (adj.): sløv, stump. a hriammi, a harmi, thil a at khomi, a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si (adj.): skarp, indtrængende. a hring (adj.): rå. - Eksempel: Sa hring = Råt kød. a hring (adj.): grøn. - Eksempel: Ram hring = Grønt græs. a hring zawng bantuk a simi (adj.): grønlig. a hringmi, a tammi (adj.): frodig. - Eksempel: Tiva kamah ram hring detdut in an um = Der gror frodigt græs langs flodbredderne. a hringmi, thinghnah hring azawng (adj.): grøn. a hrokhrawlmi, a zermi (adj.): listig, snu, forslagen. a hrokhrawlmi, a zermi, mi hlen a thiammi (adj.): listig, forslagen, snild. a hrut ngaimi pa (n.): fjols. a hrutmi (adj.): tåbelig, fjollet, dum, sindssyg, gal. a hrutmi, a fim lomi (adj.): dum, tåbelig. a hrutmi, hngalhnak a baumi (adj.): uforstandig. a hrutmi, saram bantuk a rihmi minung (adj.): vild, grusom, brutal. a hun cawlcanghtertu, thazang a hun umtertu (n.): stimulans, opstrammer. a hun changtu (adj.): næste. a hun changtu (zultu) (n.): efterfølger. a hun i let tthan (v.): prelle af. a hun pehtu, a changtu (adj.): nærliggende. a hun zultu, hnu deuh ah a hung ummi (adj.): følgende. a hun zultu; mawttawka nih a hnuhmi leng (n.): trailer, påhængsvogn, anhænger. a hung can, thil a hung um (v.): foregå, ske, hænde. - Eksempel: An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh = De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse. a hung cho, a kai, a tthangcho (v.): vokse. - Eksempel: Thlapa cu a lai tiang a hungcho i cun a ttumchuk = Månen vokser, indtil den bliver fuld, og så aftager den. a hung chomi, hmailei i a kalmi (adj.): progressiv. a hung chuah bantukin (adv.): følgelig, altså. a hung chuak (v.): vise sig, komme til syne. a hung chuak, a hung lang (v.): dukke op, dukke frem, opstå. a hung chuakmi (adj.): resulterende. a hung chuakmi thil (n.): resultat. a hung um (v.): forekomme, hænde, indtræffe, ske. - Eksempel: Eksidenh cu kan hnu Cawnni nga ni ah khan a um = Ulykken skete sidste fredag

11 a hung um, a hung cang (v.): finde sted. a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak; vanchiatnak chimchungtu (n.): varsel, tegn. a hurmi, pumsa nuamhnak duhmi (adj.): lysten, liderlig, vellystig. A in Z tiang (n.): alfabet. a ing a chiami (adj.): gnaven, ondskabsfuld, sur, tvær. a ing a chiami, a thin a tawimi (adj.): vranten, irritabel. a ing a puanmi (adj.): pirrelig, irritabel, gnaven. a ka, awngka (n.): munding, åbning. a kai, a tthangcho, a hung cho (v.): vokse. - Eksempel: Thlapa cu a lai tiang a hungcho i cun a ttumchuk = Månen vokser, indtil den bliver fuld, og så aftager den. a kakmi awng, a tlekmi awng (n.): sprække. a kalning, a ti luanning (n.): retning, udvikling, tendens. a kam (n.): kant, rand. - Eksempel: Tidil kam = Randen af søen. a kam, a tlang, dengmang (n.): rand, kant. a kam i a ummi, a kam a simi (adj.): marginal, rand-. a kam kip in kulh, dan, donh (v.): indeslutte, omringe. - Eksempel: Ral nih an hren = Han blev omringet af fjenderne. a kang (v.): brænde. - Eksempel: Inn a kang = Huset brænder. a kang kho lomi (adj.): ubrændbar. a kang khomi (adj.): brændbar, let antændelig. a kap li in a tung a vang aa can dihmi (adj.): firkantet. a karhmi, a tam chin lengmangmi (adj.): stigende, voksende. a karlak ah ahohmanh um lo (adj.): direkte. - Eksempel: A mah cu sayapa he an karlak ah ahohmanh um loin an i tong = Han er i direkte kontakt med sin lærer. a karlak caan (n.): interval, mellemrum. - Eksempel: Khrismas le Kumthar karlak ah ni ruk a um = Der er et interval på seks dage mellem jul og nytår. a karlak caan (n.): mellemtid. - Eksempel: Pali ah a kal i pasarih ah a ra kir tthan, a karlakah cakuat pahnih a ttial = Han tog af sted klokken fire og vendte tilbage klokken syv, og i mellemtiden skrev hun to breve. a karlak i hnahnawhnak hun tuah (v.): afbryde. a karlak i i dinh ta (n.): afbrydelse, pause. a karlak i rak ton, rak tan, rak tlaih (v.): opsnappe, opfange. a karlak i thlak, a karlak i vai sawh (v.): intervenere, gribe ind, lægge sig imellem. a karlak i vai hrolhnak (n.): intervention, indgreb. a karlak i vun thlak pah (v.): indskyde. - Eksempel: A biachimmi a karlak ah nihchuak a thlak pah = Taleren indskød en vits nu og da i sin tale. a kau, a za, a ngan, a lian (adj.): vid. a kau deuh, a ngan deuh ah a cang (v.): udvide. - Eksempel: Ceunak kha a muih deuh tikah mit falai cu a ngan deuh, a kau deuh = Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt. a kau ngaingaimi, a ngan ngaingaimi (adj.): umådelig, enorm, vældig. a kauh lei (n.): bredde. a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm, a saunak (n.): udstrækning, omfang, grad. a kaumi (adj.): vid, bred. a kaumi, a tammi, a tlingmi (adj.): omfattende. a kaumi, thil tampi a thum khomi (adj.): rummelig. a kaumi, a saumi (adj.): ekspansiv, udstrakt. a kaupi, a nganpi, a tampi a simi (adj.): umådelig, kæmpestor. a kaupi, nganpi (adj.): kolossal. a kaupi a simi (adj.): udstrakt, omfattende. a ke a beimi (adj.): halt. a ke le a hmur a sau ngaimi va (n.): stork. a ke pathum a simi saikel (n.): trehjulet cykel. a kehnak, aa thlernak, a kuainak (n.): spalte, revne. - Eksempel: Lungpi chung i a tlernak = En spalte i klippen. a kek, a kuai (v.): sprænges, springe, eksplodere. - Eksempel: Bomb kha an puak, an kek = Bomberne eksploderer. a kek a kuai dih, a thu a man dih (v.): opløse. a kek a kuai lomi (adj.): hel (ikke i stykker). a kek phut (n.): udbrud. a kekkuai khomi, a rawk khomi (adj.): forgængelig, let fordærvelig. a kekmi, aa cheumi, a kuarmi (adj.): brudstykkeagtig. a keng a kulmi (adj.): pukkelrygget. a kenkip i choi le pernak (n.): raserianfald. - Eksempel: Vui hrut cu a choi a per ciammam i a cawngtu kha a thah = Den gale elefant fik et raserianfald og dræbte sin vogter. a kenkip i hlonh/vorh, thek (v.): sprede, strø. a kenkiplo ah, hilei khilei (adv.): frem og tilbage. a kenkiplo i vaih (v.): strejfe om. - Eksempel: Lam zulh in caw cu a kenkiplo ah an vai = Køer strejfer om ved vejen. a kermi, a romi, a carmi (adj.): runken, indskrumpet. a khah in a khat (v.): koge, syde. - Eksempel: 1. Thinhunnak in a khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat = 1. Han koger af vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed. a khah in khah, tampi um (v.): myldre, vrimle. - Eksempel: Cerh cu fikfa in a khat = Mosen vrimlede med myg. a khah in khah, ciah, hlanh dih (v.): gennemtrænge. a khalmi, ti a si lomi (adj.): solid, fast. a khalmi hawhra a tit khi (v.): tø, tø op, få til at tø. - Eksempel: Ni nih tikhal kha a titter = Solen får isen til at tø. a khami belh si ca i hmanmi (n.): malurt. a khan in khah, a khat in sanh (v.): pakke, fylde. - Eksempel: Khrismas ni ah biakinn cu a khah in an khat = Kirken var pakket (fyldt) juledag. a khat (adj.): fuld. - Eksempel: Hrai cu ti a khat = Glasset er fuldt af vand. a khat (v.): optage. - Eksempel: Inn nih hmun kaupi a khat (a huh) = Bygningen optager et stort areal. a khat cikcek (v.): briste, revne. - Eksempel: Rawl inn cu rawl an khat cikcek = Laderne var ved at briste af korn. a khat dih, a hlanh dih, a ciah dih (v.): gennemtrænge. a khat in sanh, a khan in khah (v.): pakke, fylde. - Eksempel: Khrismas ni ah biakinn cu a khah in an khat = Kirken var pakket (fyldt) juledag. a khat tuk (v.): overfylde. - Eksempel: Khuapi chung lam cu mi an khat tuk = Gaderne er overflydte. a khawpi, a ttial chin (v.): kalkere. a khiarmi, mi khiar (adj.): sparsommelig, påholdende. a khing aa tluk lomi, lungthin a hmaan lomi (adj.): uligevægtig. a khirhtu (n.): reflektor. a khonh (n.): permission, orlov. - Eksempel: A khonh in a um = Han er på orlov. a khuh hun, a chin hun (v.): afsløre, afdække. a khuhnak hun, a chin hun (v.): afdække, blotte, afsløre. a khuhnak kha hun, phoih (v.): afsløre. a khuhtu a pan mite (n.): lag. - Eksempel: Cabuai cungah leidip pante a um = Der var et lag støv på bordet. a khul a nuarmi, a tlaimi (adj.): langsom, sendrægtig, træg. a khul a rangmi (adj.): rap, rask, hurtig, let. - Eksempel: A khul a rangmi rangtum = En hurtig (let) hest. a khul nuarhter (v.): slappe, slække. - Eksempel: Rian kha aa lim hlantiang na tuannak kha nuarhter hlah = Slæk ikke på dine anstrengelser, før end arbejdet er gjort. a khul nuarhter (v.): sætte farten ned, køre langsommere. a khunhlei a simi, sapesial (adj.): speciel, særlig. a khunhlei in a thiammi, thiam khunnak a ngeimi (n.):

12 specialist. - Eksempel: Mit lei i a thiam khummi = Øjenspecialist. a khunhlei in cawn/thiam (v.): specialisere. a khunhlei in cawnmi thil, tuahmi thil (n.): specialitet. a ki tehna, cuar tik i nem neknukpi an hung um khi, saruh tehna (n.): gelatine. a kiak /a cat (v.): knække, briste. - Eksempel: Hri cu a cat = Rebet brister. a kih tuk ca i a kik nih kedong le kutdong tam (n.): forfrysning. a kihlum (n.): temperatur. a kik ngangaimi thil (adj.): kold, iskold. a kik tuk i ti a khalmi, a kik ngaingaimi (adj.): frossen. a kik tuk lo, a lin tuklo (adj.): mild. - Eksempel: Khuati a nem = Klimaet er mildt. a kikam lawng langhtermi vawlei hmanthlak (n.): omrids, kontur. a kikmi (adj.): kølig, kold. a kir tthanmi (adj.): reflekterende. a kong a kong in tthen i ttial/chimmi (adj.): aktuel. a kong a tthatnak chimpiaknak (n.): anbefaling. a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak chimpiak (v.): anbefale. a kormi, a sawngmi (n.): rynke. a kuai, a kek (v.): sprænges, springe, eksplodere. - Eksempel: Bomb kha an puak, an kek = Bomberne eksploderer. a kuai lomi (adj.): ubrudt, uafbrudt. a kuainak, a kehnak, aa thlernak (n.): spalte, revne. - Eksempel: Lungpi chung i a tlernak = En spalte i klippen. a kuainak, a zuhnak, a pemnak (n.): læk, lækage, utæthed. a kual in i mer (v.): dreje, rotere. a kuarhnak (n.): fordybning, bule. - Eksempel: Marlei ah a kuarhnak a um = Der er en bule i messingkedlen. a kuarkak a tammi, harnak in i a celh ngaimi, a bingbo (adj.): ujævn, knortet, knudret. a kuarmi, a kekmi, aa cheumi (adj.): brudstykkeagtig. a kuarmi, zapei kuar bantuk (adj.): konkav, hul, hulsleben. a kuimi, thingnge a kuimi (adj.): hængende. a kulh in, kulh (n.): ring, kreds. - Eksempel: A kulh in an lam = De dansede i en kreds. a kum a nomi (adj.): ung. a lai i bur (v.): centralisere. a lai i burnak (n.): centralisering. a laifang (n.): centrum, midte. - Eksempel: Khua laifang = Byens centrum. a laifang (n.): midte. a laifang a simi, hmunpi simi (adj.): central. a laifang bik (adj.): midterst. a laifang bik, ceunak a vaa tonnak hmun, mit aa ton dihnak hmun (n.): midtpunkt, fokus, brændpunkt. - Eksempel: Ngaknu dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si = Den smukke pige var midtpunktet for alles øjne. a laifang chuah tak, hawi he i lawh lo, sining tawn bantuk i si lo (adj.): excentrisk. a laifang in lenglei ah a chuakmi (adj.): centrifugal. a laifang in va phak tawk kulh kha radius cu a si (n.): radius. - Eksempel: Bomb a puah thawng cu khan hnih chung aa thei kho = Bombeeksplosionen kunne høres inden for en radius af to mil. a laivuang sawhsawh, a ttha tuk lo a chia tuk lo (adj.): middelmådig. a laivuang sawsawh sinak (n.): middelmådighed. a laivuang thil (n.): medium, middel. a lakin, man loin (adj.): gratis. a lan, caan a lan (v.): forløbe. a lang bikmi, uktu a simi, biapi bik a simi (adj.): herskende, dominerende. a lang khomi, hmuh khawh a simi (adj.): mærkbar. a lang lomi, aa thupmi (adj.): latent, skjult. a langh khunnak hmun, a ceu khunnak hmun (n.): rampelys. a langmi, a fiangmi (adj.): indlysende, evident, tydelig, klar. a langmi, fawi tein hmuh khawhmi (adj.): klar, tydelig, iøjenfaldende, fremtrædende. a langmi, minthangmi (adj.): prominent, fremtrædende. a langsar lomi (adj.): uanselig. a lawng a simi, chungah zeihmanh au um lomi (adj.): tom. a lawngmi (adj.): tom, ledig. a lawngmi hmun/thil, a chung i thil zeihmanh a um lomi (n.): vakuum. a lawngmi rian (n.): vakance, ledig stilling. a lawngmi, zeihmanh a chungah a um lomi (adj.): blank, ubeskrevet. a lawngpi a simi (adj.): tom. a lehpek a simi (n.): ekstremist. a leiba kha hlohpiak, hloh, hnawh (v.): afskrive. a leng (n.): overflade. - Eksempel: Um a leng cu a nal = Overfladen af en potte er glat. a leng a langhnak ah (adv.): tilsyneladende. a leng a si lo, a hlei a si lo (prep.): inden, inden i, inden for. a leng i a langmi ziaza (n.): adfærd, opførsel. a leng i hlonhmi (n.): forstødt. a leng i hrenh kanh, donh (v.): udelukke, forebygge. a leng lang menmen a simi, a puanlaumi, a thuk lomi (adj.): overfladisk. a leng langin, a fiang tein (adv.): øjensynligt, åbenbart. a leng zohnak i a hman ko a lomi (adv.): tilsyneladende. - Eksempel: Aleng zohnak ahcun hawi ttha an si ko = Tilsyneladende er de gode venner. a lenglei (adj.): udvendig, udvortes. a lenglei (n.): ydre, yderside, eksteriør. a lenglei ah (prep.): uden for. - Eksempel: Innka lenglei ah an dir = De stod uden for døren. a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh a si ttung lomi thil (n.): bras, sludder. a lenglei in a laifanglei ah a lutmi (adj.): centripetal. a lenglei kap a vel chum (n.): omkreds, rand. a lenglei mi (n.): fremmed, udenforstående. a lenglei thil a simi (adj.): ydre, yder-. - Eksempel: Lenglei innka cu tawh an ngei dih = Yderdørene har låse. a let (n.): fold. - Eksempel: Let hra = Tifold. a let hnih (adj.): dobbelt. a let hnih in karh tthan (v.): forstærke. a let hra (adj.): tifold. a let kua (adv.): nifold, nidobbelt. a let li (adj.): firefold, firedobbelt. a let nga (adj.): femfold, femdobbelt. a let nhih (adj.): dobbelt. a let ruk (adj.): seksfold, seksdobbelt. a let sarih (n.): syvfold, syvdobbelt. a let thum, phun thlum komh (adj.): tredobbelt, tefoldig. a let thum a simi (adj.): trefold, tredobbelt. a lettalam in chiah (v.): vende, spejlvende. a lettalam in chiahnak (n.): omvending. a lettalam in chiahnak, DCBA cu ABCD a lettalam a si (adj.): omvendt. a liam cangmi caan, hnulei (adj.): forløben. - Eksempel: Kan hnulei ni tlawmte chung cu a zaw = Han var syg de forløbne få dage

13 a lian, a kau, a za, a ngan (adj.): vid. a lian, a phing, a ngan (v.): svulme, svulme op, hovne op. - Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op. a liannganmi thil (adj.): kongelig. a lin (adj.): varm. - Eksempel: Ni cu a lin = Solen er varm. a lin a sa ngaimi (adj.): brændende (varm). a lin hringhranmi (adj.): rødglødende. a lin nih thil a titternak dikiri (n.): smeltepunkt. a lin tuklo, a kik tuk lo (adj.): mild. - Eksempel: Khuati a nem = Klimaet er mildt. a linh tuk ah a vamh in a vammi (adj.): hvidglødende. a linhsat liopi, lumternak, linhnak, khua lin (n.): varme, hede. a linnak in a dai deuhmi, a dai (adj.): kølig, sval, afkølet. a lo (v.): synes, se ud, lade til. - Eksempel: Hi epal hi a tthami a lo nain a chung a thu = Dette æble ser godt ud, men er råddent indeni. a lo, a tlau, a pil a lang ti lo (v.): forsvinde. a lonhtu a um rih hlantiang a sang bik a simi (n.): rekord. a lu lei a kau i a taw lei a bimi, ti rawnnak i hrmanmi cong (n.): skorsten. a lu minung lu, a ke meheh ke a simi khuachia, mihor pawl kong he chim chih tawnmi (n.): satyr. a luak a chuahkmi (adj.): kvalmende, væmmelig. a luang khomi thil paohpaoh, ti, gas, thli (n.): væske. a luang zungzalmi, a dong lomi (adj.): evig. a luangmi thil (adj.): rindende. - Eksempel: Ti a luangmi = Rindende vand. a lum (adj.): varm. a lum i a nuammi (adj.): lun, hyggelig. a lum tuk lo a kik tuk lo a simi (adj.): tempereret. a lum vutvat, a lum menmen (adj.): lunken. a lung a caw (v.): tabe hovedet. a lung a dong kho lomi (adj.): uforfærdet, uforknyt, ufortrøden. a lung a dongmi (adj.): nedslået, nedtrykt. a lung a fekmi, a ral a tthami (adj.): resolut, bestemt. a lung a hakmi (adj.): stædig, genstridig, hårdnakket, forstokket. a lung a lengmi, a ci a haimi, zun in a zawmi (adj.): affekteret. a lung a nemmi (adj.): blødhjertet. a lung a pingmi, a hriam lomi, a fim lomi (adj.): sløv, stump. a lung a pingmi, mihrut (adj.): dum. a lung a saumi (adj.): tålmodig. a lung a thomi, ttannak in a khatmi (adj.): ivrig, nidkær. a lung aa thlek kho lomi, lungattawm in a ummi (adj.): ubeslutsom. a lut lei a simi, a lut liomi (adj.): indkommende. a man (n.): værdi. a man a dihlak in kan pek hrimhrim lai tinak ca i rak pek chungmi tangka (n.): depositum. a man a fak (adj.): kostbar, dyr. a man a fak lomi (adj.): billig, prisbillig. a man a fak tuk i cawk khawh a si lomi (adj.): uvurderlig, kostelig. a man a fakmi (adj.): dyr, kostbar. a man a sangmi (adj.): høj, dyr. - Eksempel: Hi cauk man cu a sang ngaingai = Denne bog er meget dyr. a man a sung tukmi, a man relcawklo a simi (adj.): uvurderlig. a man a sungkawimi (adj.): værdifuld, kostbar. a man a tam ngaingaimi (adj.): kostbar. a man ah pek (v.): tilbyde. - Eksempel: Thingkuang cu fang hra in kan cawhk lai, a ti = Han tilbød ti kyats for kassen. a man in zohmi kut thongh (boxing) (n.): boksekamp. a man khiah (v.): evaluere, vurdere. a man khiahnak (n.): vurdering. a man niam tuk i chiah (v.): undervurdere. a man pek lomi, pek lomi (adj.): ubetalt. a man rak pek chung (v.): forudbetale. a man rak pek cia chungmi (adj.): forudbetalt. a man sungmi thil hmuhmi (n.): fund. a man tuak (v.): vurdere, taksere. a man tuaknak, mi khingthlainak (n.): vurdering, taksering. a manmi, a phumi, aa tlakmi (adj.): værd. - Eksempel: London cu tlawn phu a si = London er en by, som er værd at besøge. a mawngtu (n.): rorgænger. a mei i arhmul an bunhmi thal (n.): dart, kastespil. a miak a chuahpi khomi, a tthahnemmi (adj.): fordelagtig, indbringende. a miak hmuh nak ding ca i phaisa hman (v.): investere. a miak lomi (adj.): urentabel. a miak tampi laakin mi dang tangka a cawihtu (n.): ågerkarl. a miak tampi lak dingin tangka cawihmi (adj.): åger-. a miak tampi lak in tangka cawihnak (n.): åger. a miltlor lomi thil, cu bantukin a miltlor lomi minung (adj.): uhøflig, uforskammet. a min chim lomi thil (n.): noksagt. a mit a kumi (adj.): søvndyssende, søvnig. a mit a tammi thing (adj.): knastet. a mit cang, a um ti lo, a thi cang (adj.): udslukt. a mui a chiami, aa dawh lomi (adj.): hæslig, grim. a mui hmuh khawh a si lo i rim zong a ngei lomi thaw, minung nih kan chuahmi thaw hi (n.): kultveilte, kuldioxid, kulsyre. a mui i a nuam lo ngaimi (adj.): mørk, skummel. a muisam a dulmi a vervar lomi (adj.): glansløs. a muisam a suaitu, a pungsan a tuahtu (n.): designer, tegner, konstruktør. a muru (n.): kerne. a muru (n.): kerne, det inderste. a muru, a herhnak bik zawnte (n.): vanskelighed. a muru he aa pehtlaimi thil (adj.): nuklear, atom-, kerne-. - Eksempel: A muru in a puakmi bom = Atombombe. a nai (adv.): nær. - Eksempel: Sianginn khar a nai = Ferien er nær. a nai lomi, a hlami (adj.): fjern. - Eksempel: Ram hlapi in a ra, a hlat deuhnak hmun = Han kom fra et fjernt land. a naih biktu a simi, hnulei in siseh, hmailei in siseh a naih biktu (adj.): nærmest. a nal (v.): glide. a nal lomi, a fim lomi (adj.): naiv, troskyldig. a nal lomi, a thapmi, a hratmi (adj.): ujævn, rå. a nalmi (adj.): glat, jævn. a naltertu si (n.): smørelse. a namtu lei si (adj.): fornærmelig, uforskammet, anstødelig. a nauta deuh, a ttha set lomi, a niam deuh (adj.): lavere, ringere. a nawimi, a fiang lomi (adj.): grumset. - Eksempel: A nawimi tiva = En grumset flod. a ne (n.): bærme, bundfald. a nekcok tiangin, thil hme tete (n.): detalje, enkelthed. a neknawi le a cephnep tampi a ummi khi (n.): bureaukrati. a nem hniphnepmite, aa dawhmite, ralring tein tuaktan a haumite (adj.): delikat, vanskelig. - Eksempel: Tuaktan ngai a

14 haumi thil har cu saya nih ralring tein a tuaktan = Læreren behandlede det vanskelige problem omhyggeligt. a nemmi (adj.): blød. a nemmi, a hak lomi (adj.): blid. a nemmi, mi nunnem, mi aw nem, chuk nem, cho nem (adj.): mild, venlig, blid. a nemmi, titsa nem (adj.): slatten, slap. a nemter deuhtu, a hmual a dinter deuhtu (n.): stødpude, buffer. a ngai tein, a hmaan tein (adv.): sikkert, uden tvivl. - Eksempel: A hmaan tein amah cu mittha a si = Uden tvivl, han er en god mand. a ngaih a chiami (adj.): sorgfuld, sørgmodig. a ngaingai a si lomi, deu (adj.): uægte, falsk. a ngaingai a si lomi, phuah chommi (adj.): opdigtet, fingeret, falsk. a ngaingai a simi, aa titer lomi (adj.): uskrømtet, uforstilt. a ngaingai hngalh hlan ruahnak rak ngeih chungnak (n.): forudfattet mening. a ngaingai ti ahcun (adj.): virkelig, faktisk. - Eksempel: Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain a ngaingai ti ahcun president a si ko = Hr. Smith er den faktiske præsident, skønt hans titel er minister. a ngaingai ti ahcun (adv.): faktisk. - Eksempel: Miding a lo, a ngaingai ti ahcun mi hrokhrol a si. = Han ser ærlig ud; faktisk er han en slyngel. a ngaingai ti ahcun (adv.): i virkeligheden, faktisk. a ngaingai ti ahcun (adv.): i virkeligheden, faktisk. a ngam lomi, ramlak i a ummi, a phingmi (adj.): vild. a ngan, a lian, a kau, a za (adj.): vid. a ngan, a lian, a phing (v.): svulme, svulme op, hovne op. - Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op. a ngan a dam i a taksa a tthami (adj.): kraftig, stærk, sund. a ngan a dam i a tthawngmi (adj.): robust. a ngan a dam lomi thil, a ngan a dam lomi ruahnak lungthin (adj.): sygelig, morbid. a ngan a thawngmi, mikei (n.): gigant. a ngan bikmi (adj.): højst, suveræn. a ngan deuh ah a cang, a kau deuh (v.): udvide. - Eksempel: Ceunak kha a muih deuh tikah mit falai cu a ngan deuh, a kau deuh = Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt. a ngan lomi, a hmete a simi, nawn (adj.): let. - Eksempel: Ka lu a fak nawn, ka lu din tein a fak = Jeg har en let hovedpine. a ngan nawnmi (adj.): svær, stor. a ngan ngaingaimi, a kau ngaingaimi (adj.): umådelig, enorm, vældig. a ngan ngaingaimi a tam ngaingaimi ttih a nung ngaingaimi (adj.): mægtig, kolossal. a ngan ngaingaimi thil (adj.): gigantisk, enorm, kæmpemæssig, kæmpe-. a ngan ngaingaimi thil, a ttha ngaingaimi thil (adj.): forbløffende, fænomenal. a ngan zong a hme zong, tiva (n.): strøm. a ngang kho lomi (adj.): utålmodig. a nganmi (adj.): stor. a nganmi, chim awk tlak a simi, a ttha pah a simi (adj.): væsentlig. - Eksempel: John cu kanan ah aa chap ngai = John gjorde væsentligt fremskridt i aritmetik. a ngannak, a niam a san, a tam tlawm, a saunak, a kauhnak, a tamnak (n.): udstrækning, omfang, grad. a nganning, a biapitning (n.): størrelse, storhed. a nganpi (adj.): enorm. a nganpi, a tampi a simi, a kaupi (adj.): umådelig, kæmpestor. a nganpi a simi (adj.): voluminøs, omfangsrig, titanisk. a nganpi, a man a fak ngaimi (adj.): stor. a ngawi, paisah, dinglo (adj.): skrå, skæv. a ngawi lomi, a dingmi (adj.): lige. a ngawimi, lam ngawi (adj.): krum, kroget. a ngawimi cafang hna (adj.): kursiv. - Eksempel: Hi cafang hna cu cafang a ngawi in ttialmi an si = Disse ord er skrevet med kursiv. a ngawimi thil, mi hrokhrawl (n.): krog, bøjning. a ngawimi, ngawinak tampi a ngeimi (adj.): bugtet. a ngeihmi, a ta (pron.): dens, dets, sin. - Eksempel: Chizawh cu a fale he lente an i cehl = Katten leger med sine killinger. a ngeimi (prep.): med. - Eksempel: Mr. Jones cu thluak ngeimi a si = Hr. Jones er en mand med forstand. a ngol in ngol lomi, a tuah zungzalmi (adj.): uophørlig, utrættelig. a ngormi, ihkhun cung lawngah tho kho loin a ummi (adj.): sengeliggende. a niam (adj.): lav. - Eksempel: Kan thing tthutdan a niam tuk = Vores fodskammel er for lav. a niam a san, a tam tlawm, a saunak, a kauhnak, a tamnak, a ngannak (n.): udstrækning, omfang, grad. a niam bik, a tlawm bik (n.): minimum. - Eksempel: A tlawm bik ah ni khat ah ti hrai khat na din awk a si = Du må drikke en kop vand om dagen som minimum. a niam bik a simi (adj.): nederst, underst. a niam bikmi (adj.): lavest. a niam deuh, a nauta deuh, a ttha set lomi (adj.): lavere, ringere. a niam deuhmi (adj.): lavere. a niam deuhmi, pahnihnak a simi (adj.): andenklasses. a niam deuhmi bawi/thil (adj.): underordnet. a niam deuhmi sinak nawlngaihnak, toidornak (n.): underordning. a niam deuhnak hmun i vun chiah, tthawl, dawi, rian i chanh chin (v.): degradere. a niammi (adj.): nedre. a niammi, a tawimi (adj.): kort. a niammi, miniam (n.): dværg. a niammi, nautat awk a simi, a ttha lomi thil (adj.): tarvelig, ussel. a niammi thil, a ttha lomi, nehsawh awk a simi thil (adj.): lav, gemen, uværdig. a niamnak bik hmun (n.): lavpunkt. - Eksempel: Kaa ruahchanmi a niamnak bik hmun ah ka um = Jeg er på lavpunktet af mine forhåbninger. a niamnak lei ah (adv.): nedad. a nih, rawl uih, a tler (adj.): ildelugtende, harsk. a nihchuak ning lei in mi chimmi nawlcawn i nihchuak saih (n.): parodi. a ning a hngalmi, ningzah hngal lo in a ummi, mi a hmaizah lomi (adj.): næsvis, uforskammet. a ning a si lomi (adj.): forkert. - Eksempel: Khakha nam tlaihning a ning a si lomi a si = Det er den forkerte måde at behandle en kniv. a ning a timi, a thin a phangmi (adj.): frygtsom. a ning a zakmi, zapi a hem lomi (adj.): sky, genert. a ning a zul thliahmahmi, ning zul tein chimmi bia (adj.): logisk. a ning hmuh khawh (v.): udregne, regne ud. - Eksempel: A tuahning lam pakhat a hmuh khawh = Han regnede ud en måde at gøre det på. a ningcang a si lomi (adj.): unaturlig. a ningcang aa dawhmi (adj.): symmetrisk

15 a ningcang lo i hmam, a ping i hman (v.): misbruge. a ningcang tein tuah (v.): systematisere. a ningpi (n.): helhed. a ningpi, a dihlak in (adj.): hel, fuldstændig, komplet. a ningpi in, a hramthawk in a donghnak tiang (n.): skala. a nuam, a ttha (adj.): behagelig. a nuam lo ngaimi (adj.): elendig, ynkelig, sørgelig. - Eksempel: Khualtlawn nuam lo ngaimi = En sørgelig rejse. a nuam lo ngaimi, thadi ngai a simi, a harmi (adj.): kedelig. a nuam lomi (adj.): ubehagelig. a nuam lomi, a ttha lomi, tih a nungmi hmun (n.): forlegenhed, knibe. a nuam lomi, siarem a si lomi (adj.): ubehagelig. a nuam lomi, siarem loin a ummi, siarem lo a simi (adj.): urolig, utilpas. a nuam lomi thil, duh lomi thil (adj.): ubehagelig. a nuam ngaimi (adj.): elskværdig. a nuam ngaimi puai (n.): karneval. a nuam ngaimi puai (n.): fest, galla. a nuam ngaingaimi, duh awk ngaingai a simi (adj.): henrivende. a nuam ngaingaimi, vancung bantuk a simi (adj.): himmelsk. a nuamhning in um, kal, tthut, ih (v.): slentre. - Eksempel: Rili kam ah an i nuam = De slentrede på stranden. a nuammi (adj.): komfortabel, magelig, behagelig. a nuammi (adj.): glædelig, morsom, behagelig, fornøjelig. a nuammi, nemmi (adj.): balsamisk. a nuammi thil (adj.): behagelig. a nun chung hmanung bik caan (n.): dødsleje. a nung, a nungin (adj.): levende. a nung rihmi (n.): overlevende. a nungmi (adj.): eksisterende. a nungmi (adj.): levende. - Eksempel: A nungmi saram = Levende dyr. a nungmi (adj.): levende. a nungmi a lomi (adj.): livagtig. a nungmi saram kha hneksaknak ca i hmannak (n.): vivisektion. a nupi nih a thih takmi; pahmei (n.): enkemand. a pak (adj.): ulige. - Eksempel: Pakhat, pathum le panga hi a pak an si = En, tre og fem er ulige numre. a pak a pak in zuarmi khi detail ti a si, bu pipi in zuarmi thilri (n.): en gros. a pak in hla a sami (n.): solist. a palh kho lomi (adj.): ufejlbarlig. a palh khomi (adj.): fejlbar. a palhnak (n.): fejl. a pammi, sifakmi (adj.): fattig. a pan ngaingaimi thil, arti nang (n.): hinde, film. - Eksempel: Ti cungah hawhra pante, arti nang bantuk a um = Der er en hinde af is på vandet. a panmi, a thiami, sawmpalak hri bantuk a simi (adj.): tynd, fin, spinkel. a panmi, a tlawmmi (adj.): spredt, tynd, sparsom. - Eksempel: Sam a panmi = Tyndt hår. a pante a simi, a zaangte a simi (adj.): spinkel. a par (n.): spids, ende. - Eksempel: Kutdong par = Fingerspidserne. a par (v.): blomstre. a par, a sannak bik, a zik (n.): top. a par zum (n.): spids. - Eksempel: Thim par zum = Spidsen af en nål. a par zum (n.): torn. a par zum in chunh (v.): prikke, stikke, stikke hul. - Eksempel: Hling nih ka kut ah an ka chunh = Torne stikker min hånd. a parmi, a pohmi, a pawngmi (adj.): udstående, fremstående. a pawng in a kalmi (n.): forbipasserende. a pawngmi, a parmi, a pohmi (adj.): udstående, fremstående. a peh thluahmahmi, cat lo in a ummi (adj.): stadig, bestandig, uophørlig, vedvarende. a pek i umnak inn, bawda inn (n.): pensionat. a pel nganpi (n.): humpel, luns, tyk skive. a pelpawi (n.): stump. a pelte, a hmete (n.): tøddel. a pemnak, a kuainak, a zuhnak (n.): læk, lækage, utæthed. a pemnak, awnnak (n.): sprække. a pemnak awng, awng (n.): brud, hul. a permi, a rawnmi (n.): plan, flade. a phal i tom, fun, hor (v.): bundte, binde i neg. a phaw hawh, a cuar hawh (v.): flå. a phei in, a tung in a si lomi (adj.): vandret. a phei in rin, lam tan (v.): krydse, sætte en streg igenem. - Eksempel: Na 't' kha a phei in rin philh hlah = Glem ikke at sætte en streg igennem dit 't'. a phei in zarmi sur, lenkhang (n.): vod. a phei lei he a tung lei he cip cikciak in tthit, thil pemmi belh tikah cu bantuk i tthit (v.): stoppe (reparere). a phei lei in khammi thingthluan (n.): svelle. - Eksempel: Tlanglawng lam thir danh thing = Jernbanesveller. a phi a chuahtertu (n.): nøgle. - Eksempel: Hlawhtlinnak a chuahtertu cu teimak a si = Nøglen til succes er hårdt arbejde. a phichuak, thil pakhatkhat nih a hei chuahtermi thil (n.): resultat. a phing, a ngan, a lian (v.): svulme, svulme op, hovne op. - Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op. a phingmi (adj.): sky. - Eksempel: Sakhi cu a phing = Et rådyr er sky. a phingmi, a ngam lomi, ramlak i a ummi (adj.): vild. a phingmi, aa porhmi (adj.): hævet, opsvulmet. a phingmi, phinnak (n.): svulst. a phingmi, ti a lianmi (adj.): opsvulmet, ophovnet, svullen. a phittu, a luanter lotu (n.): isolator. a phumi, si awkah aa tlakmi (adj.): værdig. a phumi, aa tlakmi, a manmi (adj.): værd. - Eksempel: London cu tlawn phu a si = London er en by, som er værd at besøge. a phumi, si awkah aa tlakmi (adj.): umagen værd. a phumi sinak, aa tlakmi sinak (n.): værdighed. a phun a simi (adj.): typisk. - Eksempel: Amah cu Laimi phun zia a langhtermi a si = Han er en typisk chin. a phun aa khatmi (adj.): homogen, ensartet. a phung ning a simi, upadi ning a simi (adj.): lovlig, legal. a phunphun, phun dangdang (n.): mangfoldighed. a phunphun, tampi (adj.): mangeartet, mangfoldig. a phunphun a dangdang (adj.): diverse, forskellige. a piang, a fiang (adj.): klar. a piang lomi, a fiang lomi, a tliang lomi (adj.): vag, ubestemt. a piang ngaimi, a cawlcang ngaimi (adj.): munter, livlig. a pil a lang ti lo, a lo, a tlau (v.): forsvinde. a pilmi (adj.): sunket. - Eksempel: A pilmi tilawng = Sunket skib. a ping a pang sinak (n.): forvirring, forstyrrelse. a ping a pang siter, ruahnak a ping a pang i canter (v.): forvirre, forstyrre. - Eksempel: A hrut = Han er mentalt forstyrret. a ping chimh, a hmaan lomi chimh (v.): misinformere. a ping i hman, a ningcang lo i hmam (v.): misbruge

16 a ping i hruai (v.): vildlede. a ping i hruai, hruai sual (v.): vildlede. a ping i kal, pial, mer (v.): svinge, dreje. a ping i kal, tlau, lo lak i kal, pial (v.): forvilde sig, strejfe om. a ping i kan rak zumhning a si lo hun hngalh tthan (v.): skuffe, desillusionere. - Eksempel: Ram thar cu ram nuam a si lai tiah an rak ruah, sihmanselaw Ram thar cu ram nuam a si lai tiah an rak ruah, sihmanhselaw a sining taktak kha an hun hngalh paradis a si loning kha an hmuh; deuh = De havde tænkt, at den nye koloni ville være et paradis, men de blev skuffet (desillusioneret). a ping i tuah, pakpalawng i canter, hlohlak (v.): forkludre. a ping in lehnak (n.): mistolkning, mistydning. a ping in ruah sual, a hmaan loin biachah (v.): fejlbedømme. a pingin a nithla khen (v.): fejldatere. a pingin a sullam rak i lak, a pingin a sullam sawhter (v.): mistyde, misforstå. a pingin leh (v.): mistyde, mistolke. a pitlin hlanah, a caan a phak taktak hlanah, a caan a cut hlanah tuahmi (adj.): forhastet. a pohmi, a pawngmi, a parmi (adj.): udstående, fremstående. a poi lo, na lungrethei hlah, poi lo: pyt med det. a poi ngaimi, vanchiat a simi, a van a chiami (adj.): uheldig. a poi ngaimi thil (n.): skam. - Eksempel: Puai i na rat khawh lo cu a poi ngaimi a si ai = Sikken en skam, at du ikke kunne komme til selskabet. a poi ti ngai, ngaihchiatnak langhter (v.): beklage. a pong (v.): forvride. - Eksempel: Uikuang ruh a pongmi = Forvredet kraveben. a puak, bomb a puak (v.): sprænge, eksplodere. a puak khomi; lungpuahnak (adj.): eksplosiv. a puanlaumi, a thuk lomi, a leng lang menmen a simi (adj.): overfladisk. a puanmi (adj.): lavvandet. - Eksempel: A puanmi tili = En lavvandet dam. a puar (v.): bule ud. - Eksempel: Tipung cu a lai a puar = En tønde buler ud på midten. a puarhrang hringhranmi, a ttha lo ngaimi (adj.): oprørende. a puarmi, a ttha lomi (adj.): stridbar, aggressiv. a puarthau ngaimi, sik a duh ngaimi, velh a duh ngaimi (adj.): krigerisk. a pum (n.): cirkel. a pum a ngan i hro a kual ngaimi (adj.): korpulent, svær. a pum i a kuami, peng bantuk a simi (n.): rør, slange. a pum suainak fungte (n.): passer. a pummi, pumpululh bantukin a pummi (adj.): rund. a pummi a cheu (n.): halvcirkel. a pummi a cheu, vawlei pum a cheu (n.): halvkugle, hemisfære. a pummi thil, pumpululh bantuk a simi (n.): kugle, klode. - Eksempel: Pumpululh hi a pummi thil a si = En fodbold er en kugle. a pummi thil, pumpululh bantuk a simi (n.): klode, kugle. - Eksempel: Pumpululh hi a pummi thil a si = En fodbold er en kugle. a pummi thil, vawlei pum (n.): kugle, globus. a pummi thil cheu li i cheu khat (n.): kvadrant (buestykke på 90 ). a pummi thil i a kam, a tlang thluahmah (n.): omkreds, periferi. a pumrua aa dawhmi (adj.): velformet, velskabt. a pungsan a tuahtu, a muisam a suaitu (n.): designer, tegner, konstruktør. a ra lai dingmi (adj.): kommende, forestående. a ra tharmi; mipem (n.): nyankommen. a rak chim chungtu biahmaithi a simi (adj.): indledende. a rak khirh khotu a simi (adj.): afvisende. - Eksempel: Ti a khirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh lomi tinak a si = Vandafvisende. a rak si hmasa bik lioha (adj.): først, oprindelig, ur-. - Eksempel: Vawlei cu a rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko = I sit urstadium var jorden en ildkugle. a rak sining i siter tthan, cham thannak (n.): tilbagelevering, erstatning. a rak um hmasami, thil a tlung lai tiah a rak chimtu, zualko (n.): forløber. a rak um kanhtu (n.): forløber, forgænger. a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh, thahnak in siseh tlawmter (v.): affolke. a rak zohtu, pawng i a rak dirmi (n.): tilskuer. a ral a chiami (adj.): forsagt, frygtsom. a ral a chiami (adj.): slap, holdningsløs, umandig. a ral a ttha ngaimi minu (n.): heltinde. a ral a ttha ngaingaimi (n.): helt. a ral a tthami, a lung a fekmi (adj.): resolut, bestemt. a ral a tthami, raltthami (adj.): tapper. a rang, hawhra mui a simi (adj.): hvid. a rauh hlanah (adv.): inden længe. - Eksempel: A rauh hlanah thal a chuak lai = Sommeren kommer inden længe. a rawk kho lomi, a hmun khomi thil (adj.): uforgængelig. a rawk khomi, a kekkuai khomi (adj.): forgængelig, let fordærvelig. a rawkmi, a thumi (adj.): rådden. - Eksempel: Arti thu (da) = Et råddent æg. a rawkmi ziaza, a chiami (v.): fordærve, depravere. a rawl a tam i ttih a nung ngaingaimi (saram) (adj.): rovgrisk, glubende. a rawl a tammi, rawltam rawl duh tluk in duh (adj.): sulten. - Eksempel: Hngalhnak cu an duh ngaigai = De er sultne efter kundskab. a rawn (adj.): flad. - Eksempel: Tuang cu a rawn = Gulvet er fladt. a rawnmi (adj.): jævn, flad. - Eksempel: Ram cu a rawn, tlang a um lo = Landet er fladt uden bakker. a rawnmi, a permi (n.): plan, flade. a rawp, a beuh, tlu (v.): smuldre. a rawp i a tlu a pur dengmangmi (adj.): brøstfældig, faldefærdig, vakkelvorn. a rel fawimi, a fiangmi (adj.): læselig. a rem a tthahnemmi (adj.): hensigtsmæssig, formålstjenlig, passende. a remh in remh khawh lomi (adj.): uforbederlig. a remmi caan, a remmi thil (adj.): bekvem, passende, praktisk. a remmi thil, a remmi caan (adj.): bekvem, passende, praktisk. a remning a hngal lomi, aa ralring lomi (adj.): indiskret. a remning hngalh lonak, ralrin lonak (n.): indiskretion. a reng lomi, a fek lomi (adj.): løs. a rengmi (adj.): tot, stram, spændt. - Eksempel: Reng tein an hnuhmi hri = Et stramt reb. a rengmi (adj.): anspændt. - Eksempel: Thahri a rengmi = Anspændte nerver. a rengmi (adj.): stram. - Eksempel: A rengmi hri = Et stramt reb. a rengtu rihnak asiloah tha (n.): belastning. - Eksempel: Hri cu a lengtu rihnak (lungrit) nih khan a cahter = Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker

17 a riakmi, inn hlan in a ummi (n.): logerende, lejer. a rih awk ding a simi nakin a zaang deuhmi (adj.): undervægtig. a rim a chiami meikhu (n.): røg, dunst, damp. - Eksempel: Datsi khu nih a ritter = Benzindampen gør hende dårlig. a rim a hmuimi (adj.): aromatisk. a rit (adj.): tung. a rit ngaimi, ngaih le theih awk a har ngaimi (adj.): tung. a rit pipi, rangleng in hnuhmi pawl, meithal ngan pipi (n.): artilleri. a rit tuk (n.): overvægt. a ritmi (adj.): tung, vægtig. a ritmi thil, a horh a harmi thil (adj.): byrdefuld. a ritmi thil hnuh (v.): trække, hale, slæbe. a ro, a carmi (adj.): tør. a ro lo, a cin (adj.): våd. a ro lomi, a cinmi, a hnawngmi (adj.): fugtig. a romi, a carmi (v.): udtørre. - Eksempel: A rocarmi vawlei = Udtørret land. a romi, a carmi, a kermi (adj.): runken, indskrumpet. a rop, a thu (v.): fordærve, ødelægge. a ruah awk hngal lo i um, lungtuai (v.): forvirre. a ruah awk hngal lo i umnak, awlokchong i um (n.): dilemma. a ruah in ruah khawh lomi (adj.): ufattelig. a ruam a kaimi, porhlawmi (adj.): bydende, myndig, arrogant. a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si, a hriammi, a harmi, thil a at khomi (adj.): skarp, indtrængende. a rummi (adj.): rig, velhavende. a rummi, hlawhtlingmi (adj.): heldig, lykkelig, velstående. a rumra a ummi, aa dawhmi, a ttha (adj.): elegant. a sa (adj.): varm, hed. - Eksempel: Titlok cu a sa = Kogende vand er varmt. a sa (v.): varme, blive varm. - Eksempel: Ti a sa zau = Vandet blev hurtigt varmt. a sa a tammi (adj.): kødfuld. a sa i a cin zong a cin fawnmi (adj.): fugtig. - Eksempel: Rili pawngah thli cu a sa i a cin zong a cin = Luften er fugtig nær havet. a sa lei a simi thil, a thet lei a si lomi thil (adj.): konstruktiv, positiv. a san a niam tahnak (n.): højdemåler. a sang (adj.): høj. - Eksempel: Hi inn cu a sang = Dette er en høj bygning. a sang bik (adj.): øverst. a sang bik (adj.): tiptop, udmærket. a sang bik, a ngan bik, nawl ngeitu bik, a simi (adj.): højst, størst. a sang bik, a tam bik (adj.): maximum. a sang bik a ttha bik sinak (n.): forrang, overlegenhed. a sang bikmi, a ttha bikmi (adj.): fremragende, overlegen. a sang deuhmi (adj.): øvre, øverste. a sang ngaingaimi (adj.): tårnhøj. a sangmi (adj.): sublim. a sangmi ram (n.): højland. a sannak bik, a zik (n.): klimaks. a sannak bik, a zik, a par (n.): top. a sannak bik, kan lukheng zawn i a ummi van khi (n.): zenit. a sannak bik phak (v.): kulminere. a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aa khong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aa thawnmi (n.): gletscher, bræ. a sannak in a niamnak ah (adv.): ned, nede. - Eksempel: Lungkua chungah a vung lut = Han var nede i grotten. a sau / a tawi a si (v.): måle. - Eksempel: Cabuai cu pe 9 a sau i pe 3 a kau = Bordet målte 9 gange 3 fod. a sau tukmi (adj.): omstændelig, langtrukken. - Eksempel: A biachim a sau tukmi a si = Han er en omstændelig taler. a saulei tahnak, meter cheu thong khat i cheu khat (n.): millimeter. a saumi (adj.): lang. a saumi, a kaumi (adj.): ekspansiv, udstrakt. a saunak (n.): længde. a saunak, a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm (n.): udstrækning, omfang, grad. a saunak cun 'Save Our Souls' = Kan nunnak kha kan khamh tuah u, ti a si; harnak a tongmi hna nih bawmhnak halnak ca i an thanhmi hmelchunhnak a si: SOS. a sawhsawh i caan hman i umkal men, mah duhsahlam i um le kal (v.): drive, slentre. a sawngmi, a kormi (n.): rynke. a sawsawhte a si ko (adj.): jævn, beskeden. - Eksempel: Rawl cu a sawsawhte a si ko, asinain paw a khim ngai = Maden var beskeden, men mættende. a sen (adj.): rød. a sen (adj.): purpurrød. a sen bantuk (adj.): rødlig. a sen dang (daang) (adj.): pink, blegrød. a sen le a dum aa cawhmi mui (adj.): lilla. a si (v.): han er, hun er, den er, det er. a si, a hmaan tiah chim (v.): postulere. a si, a um (v.): er. - Eksempel: 1. Vawlei cu a pum 2. Yangon ah a um = 1. Jorden er rund 2. Han er i Yangon. a si, si (adv.): ja. - Eksempel: Sianginn na kai maw? A si, ka kai = Gik du i skole? Ja. a si a fakmi, herhbaunak a ngeimi (adj.): trængende, nødlidende. a si awk a si tiin hnatlakmi (v.): fastsætte, aftale. - Eksempel: Ni thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si = Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage. a si bantuk (pref.): kvasi-, skin-. a si biktu sinak (n.): mesterskab. a si cu a si kho, asinain si taktak dawh a si lo (adv.): næppe. - Eksempel: A chimmi cu a si ngainai lo = Hans historie er næppe sand. a si dengmang (adj.): nært forestående. a si hlan i rak ruah (v.): forudsætte. a si hmanh ah (conj.): selv om. a si hmanh maw, si nih a dawh timi (adj.): sandsynlig. a si hmasa bikmi thil (n.): prototype. - Eksempel: Thingtum da kha tuchan tilawng hna an thawhkehnak a rak si ko, tuchan tilawng han hi an rak si hmasa bikmi cu thingtum dao a si = En udhulet træstamme var prototypen til moderne skibe. a si hrimhrim ding i siter (v.): sikre, garantere. a si hrimhrim lai tiah chimh tthan, lungfehnak pek tthan (v.): berolige. a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak (n.): beroligelse. a si hrimhrim ti langhternak caah chimmi bia (n.): vidnesbyrd. a si hrimhrim ti zumh (adj.): sikker. - Eksempel: Inn ah a tlung cang tiah ka zumh hrimhrim = Jeg er sikker på, at han er gået hjem. a si hrimhrim tiah ti, ka chim zongin, catial zongin (v.): attestere, bevidne, bekræfte. a si hrimhrim tiah zumhnak (n.): overbevisning. a si hrimhrim tinak lehhmah (n.): certifikat, bevis, attest. a si khawh chungin (adv.): muligvis. a si khawh chungin (adv.): på nogen mulig måde. - Eksempel:

18 Ka caah a si khawh chung ttuan in rat kaa zuam lai = Jeg vil komme så snart, som jeg på nogen mulig måde kan. a si khawhnak (n.): grænse. - Eksempel: Hri kha aa zam khawhnak a donghnak tiang an reng = De strakte rebet til grænsen. a si kho (adv.): måske. - Eksempel: India ah ka kal kho men = Jeg tager måske til Indien. a si kho, duh naloin (adj.): tilbøjelig, udsat. - Eksempel: Ruahpi sur i naa chawh ahcun na cin kho ko = Du er udsat for at blive våd, hvis du går ud i regnen. a si kho fangfang (adv.): næppe, knapt nok, næsten ikke. - Eksempel: A min a ttial khawh fangfang a si = Han kan knapt nok skrive sin navn. a si kho ko, a si men lai (adv.): måske. - Eksempel: Thaizing cu kan kal men lai, kan kal kho men = Måske rejser vi i morgen. a si kho lomi (adj.): umulig. a si kho lomi thil, santlai lomi thil (adj.): forgæves. a si kho men (adv.): tilfældigvis, måske, kanhænde. a si kho men, a si men lai (adj.): måske. - Eksempel: Nihin a phan kho men = Han kommer måske i dag. a si khomi (adj.): potentiel, mulig, eventuel. a si ko (adv.): ja. a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruah (v.): antage, formode. a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi (adj.): formentlig, formodentlig, antagelig. a si lai ti i ruahnak ahcun (adv.): formentlig, antagelig. a si lai ti komi thil (n.): selvfølge. a si lai tiah ruah hrimhrim lomi, khuaruahhar a simi (adj.): overrakende, forbavsende. a si lo (pron.): ingen, intet. - Eksempel: A rian pakhat hmanh aa ttuan lo = Intet af hendes arbejde er gjort. a si lo, duh lonak langhter (adj.): negativ, nægtende. a si lo ahcun (adv.): ellers. - Eksempel: I hnawh, a si lo ahcun na tlai lai = Skynd dig, ellers kommer du for sent. a si lo i canter, al, duh lo (v.): negere, nægte, ophæve. a si lo kho lo (v.): lade være med. - Eksempel: Ngu loin a um kho lo = Han kan ikke lade være med at falde i søvn. a si lo kho lomi, a herh hrimhrimmi (adj.): bydende, befalende. a si lo ti, i pheh, halmi pek duh lo (v.): nægte. a si lo ti; al, hlawt (v.): modsige, bestride, benægte. a si lo ti khawh lomi, i pheh khawh lomi (adj.): unægtelig, ubestridelig. a si lomi a si bantukin langhternak (n.): påskud. a si lomi a si bantukin ser, hlennak (adj.): uægte, falsk. - Eksempel: Hlennak ca i thirhri tukmi = Et falsk telegram. a si lomi le a si lomi chim lengmang (v.): sludre. a si maw si lo ti dothlatnak, biahalnak (n.): spørgsmål. a si maw si lo ti hngal set lo i ruah menmi (v.): gætte, formode. a si maw si lo ti hngalhnak caah biahal (v.): spørge, forespørge, forhøre sig. a si men lai, a si kho ko (adv.): måske. - Eksempel: Thaizing cu kan kal men lai, kan kal kho men = Måske rejser vi i morgen. a si men lai, a si kho men (adj.): måske. - Eksempel: Nihin a phan kho men = Han kommer måske i dag. a si nain, sihmanhselaw (conj.): alligevel, dog, imidlertid. a si ngaingaimi si loin lungchung in suaimi hmanthlak he aa pehtlaimi (adj.): romantisk. a si set ti hngalh lomi (adj.): usikker. a si set ti hngalh lonak (n.): usikkerhed. a si set ttung lomi holh sangsang le holh tthattha hman le chim (n.): svulstighed. a si setsai lomi, a caan tete lawng i a simi (adv.): sjældent. - Eksempel: Biakinn ah a ra setsai lo, a caan tete lawngah a ra = Han kommer sjældent i kirke. a si setsetmi, a si setset in tuahmi le chimmi (adj.): præcis, nøjagtig. a si sual ahcun (adv.): i tilfælde af. - Eksempel: Ruah a sur sual lai, na nithawng i put = Tag paraplyen med i tilfælde af regn. a si tak, tinak (v.): indrømme. - Eksempel: Kan palhnak cu a si tak tiah kan ti awk a si = Vi bør indrømme vore fejl. a si taktak lomi, cawn chommi (adj.): fingeret. a si taktak lomi a si bantukin a langmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipi bantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si (n.): luftspejling, fata morgana. a si taktak maw si taktak lo ti kha fiang tein zoh (v.): forvisse sig om. - Eksempel: Innka aah hrenh taktak le taktak lo va zoh tuah = Forvisse sig om, at døren er låst. a si taktak tinak langhter (v.): bevise, godtgøre, dokumentere. a si taktakmi (adj.): virkelig. - Eksempel: Minung le thilri cu a si taktakmi an si, mithla cu an si lo = Mennesker og ting er virkelige, spøgelser er ikke. a si taktakmi, a um taktakmi, a taktak a simi (adj.): virkelig. a si taktakmi thil (n.): kendsgerning, faktum. a si tawn ningin (adv.): normalt. a si tawn ningin a si ko ti i ruah (v.): tage for givet. a si tawnmi (adj.): normal. a si theu lai (v.): må, måtte. - Eksempel: Leng i na chuah karah khan ka rak i hngilh i a si theu lei = Jeg må være faldet i søvn, mens du var ude. a si ti; pek (v.): indrømme. a si ti in leh, a hman ti in leh (adj.): bekræftende. a si ti langhter (v.): attestere, bevidne, bekræfte. a si tiah ti (v.): indrømme, bekende, tilstå, vedgå. a si tiah zumhmi, thil pakhatkhat mi pakhatkhat sinin lakmi a si tiah ruahmi (v.): tilskrive. - Eksempel: Hi hla hi Shakespeare tialmi a si tiah an ruah = Dette digt tilskrives Shakespear. a si tikah (v.): falde. - Eksempel: Zan a si tikah = Når natten falder på. a simi, a fiangmi, a donghnak (adj.): afgørende. a simi taktak, a sining taktak (adj.): faktisk. a sinain (conj.): dog. - Eksempel: An tuahmi rian cu a ttha ko, asinain a ttha deuh kho ko rih hnga = Arbejdet er godt, dog kunne det blive bedre. a sining taktak, a simi taktak (adj.): faktisk. a sining taktak in a hmu thiammi (adj.): realistisk. a siningte a simi kha (adj.): selvsamme. - Eksempel: Nan cawnmi cauk te kha kan cawn ve hna = Vi studerer de selvsamme bøger som du. a sir in (adv.): på skrå, på sned. a sirlei i nal i tluk (v.): glide, skride. a sirpaleng in a kalmi (adj.): sidelæns. a siter, a canter ti i ruah (v.): give æren for. - Eksempel: Tarpa nih saupi ka nun hi ziaza tha in ka nun caah a si tiah a ruah = Den gamle mand gav sine gode vaner æren for sit lange liv. a sual khomi (adj.): syndig, syndefuld. a sual lo na i a mualphohnak, nehsawhnak, serhsatnak (n.): nedværdigelse, ydmygelse. a sual lo tiah biaceihnak in thanh (v.): frikende. a sual lo tiah thanh, thiamcoter (v.): forsvare, forfægte. a sual lomi (adj.): skyldfri, uskyldig. a sual tuk hringhranmi, sual cerlet (adj.): forbryderisk, skændig

19 a sualmi, biacheihtu bawi nih na sual ti, i phuhrun (adj.): skyldig. a sualpang ton sualmi, vanchiatnak (n.): uheld, ulykke. a sullam a fiang lomi (adj.): flertydig. a sullam a fiang lomi, a sullam pahnih i lak khawhmi (n.): flertydighed. a sullam a si ti (v.): mene. - Eksempel: A chimmi kha a sullam a chim duhmi a si ko = Han mente, hvad han sagde. a sullam a um lo, zumh awk tlak a si lomi (adj.): irrationel, ufornuftig. a sullam bia dangin chim (v.): parafrasere, omskrive. a sullam biadang in chimmi (n.): parafrase, omskrivning. a sullam cu biapi a si tinak a si, a cafang tang i rin (v.): understrege. a sullam fianter khawh a si lomi (adj.): udefinerlig. a sullam fianter khawh lomi (adj.): uforklarlig. a sullam fianternak (n.): løsning. a sullam fianternak ca i sau deuh in tialmi (n.): glosar. a sullam hngalh, thil hngalh khawhnak phun nga kan ngeihmi in hngalh (v.): indse, erkende, opfatte, konstatere. a sullam langhter, fianter (v.): definere, forklare. a sullam leh, holh leh (v.): fortolke, forklare, udlægge, tolke. a sullam rak i hngalh seh ti in a vel deuh in chim hnawh (n.): hentydning. a sunglawimi (adj.): herlig, berømmelig. a sungtu, thil thlautu (n.): taber. a ta, a ngeihmi (pron.): dens, dets, sin. - Eksempel: Chizawh cu a fale he lente an i cehl = Katten leger med sine killinger. a tah in tah khawh lomi (adj.): umålelig. a tah in tahmi thilpuan (n.): tekstil. a tak a lin ngaingai (adj.): høj. - Eksempel: Jeep cu khulrang ngaingai in a kal = Jeepen kører med høj fart. a tak a simi kha filter, filh (v.): fortynde. a taktak (n.): virkelighed. a taktak a si lomi (adj.): forloren, uægte, falsk. - Eksempel: A ha khi a taktak a si lomi, ha deu an si = Han har forlorne tænder. a taktak a si lomi (adj.): uvirkelig. a taktak a si lomi (n.): svindel, fup, forfalskning. - Eksempel: Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa titermi a si, lih a si = Tiggerens halten var fup. a taktak a si lomi, a deu a simi (n.): humbug, fup. - Eksempel: A tthatnak khi a ngaingai a si lo, a deu men a si = Hans godhed er bare humbug. a taktak a si lomi, a hle a simi (adj.): kunstig. a taktak a si lomi, a hmaan lomi (adj.): uægte, falsk. a taktak a si lomi, hmuh khawh tongh khawh a si lomi (adj.): uvirkelig, illusorisk. - Eksempel: Mithla cu a ngaingai a simi an si lo = Spøgelser er uvirkelige. a taktak a si lomi, phuahchommi (adj.): kunstig, konstrueret, opdigtet. a taktak a simi, a deu a si lomi, a hmaanmi (adj.): sand. a taktak a simi, a si taktakmi, a um taktakmi (adj.): virkelig. a taktak a simi, i titer lo tein a ummi (adj.): oprigtig. a taktak sinak (n.): ægthed. a tam a tlawm he aa pehtlaimi, tah khawh a simi (adj.): kvantitativ. a tam a tlawm zeizat tinak, cu zat kha zat a si tinak (n.): mængde, kvantum. - Eksempel: Rawl tampi a ei khawh = Han kan spise en stor mængde mad. a tam bik, a sang bik (adj.): maximum. a tam bik ah (adv.): højst. - Eksempel: A tam bik ah panga kan kal lal = Højst fem af os skal gå. a tam bik ah, a biapi bik in (adv.): hovedsagelig, især. a tam bik cu (adv.): for det meste, oftest. - Eksempel: Siangngakchia a tam bik cu an lung a var = Studenterne er for det meste kvikke. a tam deuh, a ngan deuh, a tthawng deuh sinak (n.): overvægt. - Eksempel: Thal caan ah cun ni linh ni a tam deuh = Om sommeren har de varme dage overvægt. a tam deuh, a tthawng deuh, a ngan deuh a simi (adj.): fremherskende. a tam deuh, hnarcheu nak tam deuh (n.): majoritet, flertal. a tam deuhmi, a tthawng deuhmi (adj.): dominerende, fremherskende, overvejende. a tam tlawm, a saunak, a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a niam a san (n.): udstrækning, omfang, grad. a tam tuk lo a tlawm tuk lo, a za fang (adj.): middel. - Eksempel: A san a zafang a si = Han er af middelhøjde. a tam tuk, a lehpek (adj.): overdreven. a tammi, a hringmi (adj.): frodig. - Eksempel: Tiva kamah ram hring detdut in an um = Der gror frodigt græs langs flodbredderne. a tammi, a tlingmi, a kaumi (adj.): omfattende. a tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm, a saunak, a kauhnak (n.): udstrækning, omfang, grad. a tampi (n.): meget. - Eksempel: Hi tuanbia chung thil tampi cu a dih lomi a si = Meget af denne historie er usand. a tampi a simi, a kaupi, a nganpi (adj.): umådelig, kæmpestor. a tang (v.): strande, sætte på strand. - Eksempel: Tinbaw cu thetse cungah a tang = Damperen blev strandet på sandet. a tang i va kal, a tang i va cawn, i thlen (v.): gennemgå. - Eksempel: A cawng lio. - Khuapi cu aa thleng ngai = Han gennemgik en træning. - Byen er undergået foranringer. a tang rin (v.): understrege. a tangah (prep.): under. a tanglei i minttial, ca pakhatkhat a donghnak i minthut khi (v.): undertegne, underskrive. a tangmi (adj.): resterende, tiloversbleven, tilbageværende. a tangmi (n.): balance. a tangmi (n.): rest, levning. a tarmi, a hlunmi (adj.): gammel. a tawi cangmi, a conmi (adj.): indskrumpet. a tawi ttung i a chah ttungmi, mihnial (adj.): tyk, undersætsig, firskåren. a tawimi, a niammi (adj.): kort. a tawinak cattial (n.): stenografi. a tawinak cattial thiam (n.): stenograf. a tawinak in (adv.): kort sagt. a tawinak in a tlangpi a tlangpi in ttialmi (n.): resumé, sammenfatning. a tawinak in hun chim tthannak (n.): rekapitulation. a tawinak in ttial (v.): forkorte. a tawinak in ttialmi (adj.): stenografisk. a tawinak in ttialmi, sawthen (n.): stenografi. a tawinak in tuahmi (n.): resumé, sammendrag. a tawk zawn lengin hauhmi chawman (adj.): ublu, skrap, hamber (om pris). - Eksempel: A inn man a tawk zawn lengin tam tuk deuh a hauh = Han forlanger en ublu pris for sit hus. a tawkawng tit (n.): filet. a tawkza (adj.): nok, tilstrækkelig. a tawkza a si lo, a luan, a tam tuk (adj.): umådeholden. a tawkzamite siter (v.): temperere. a tawne lei kam (n.): underside. a tawne phak khawh lomi (adj.): bundløs. a tawngthamtu (n.): manipulator. a te zum (n.): tand. - Eksempel: Darkeu te a te zum hna = Tænderne på en greb

20 a teima mi (adj.): arbejdsom. a tek (v.): smerte. - Eksempel: A tuknak hma kha a tek = Snitsåret smerter. a tengnge rak si, i peh (v.): tilknytte. - Eksempel: Hi college hi university tengnge a si; Hi college hi university he aa peh = Dette kollegium er tilknyttet universitetet. a tet cangmi (adj.): gammel. - Eksempel: Ka kedan cu an tet cang = Mine sko er gamle. a tet cangmi, a tlekmi (adj.): laset, pjaltet. a tet i a tlek dih (v.): tyndslide. a tet ngaingai cang i a la a lang dihmi (adj.): luvslidt. - Eksempel: A tet ngaingai cang i a la a lang dihmi angki = En luvslidt skjorte. a tetmi (adj.): slidt. a tetmi, a tlekmi (puan) (adj.): laset, pjaltet. a tetmi, hruk awk a tlak ti lo tiang i hamnmi (adj.): udslidt. a tha a ba kho lomi (adj.): utrættelig. a tha a di kho lomi, a ba kho lomi (adj.): utrættelig. a tha a thermi (adj.): overspændt, nervøs. a tha a thumi (adj.): lad, doven, magelig. a tha a tthawng ngaimi (adj.): muskuløs. a tha a tthawngmi ti (adj.): rivende, styrtende. - Eksempel: Tilian a chuahtertu ruah fak ngaingaimi = Styrtregn. a tha ditter (v.): anstrenge, belaste. - Eksempel: Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter = Løberen anstrenger sit hjerte. a tha ko (interj.): OK, godt, all right. a thak (adj.): stærk. - Eksempel: Makphak a thak = Peber er stærkt. a thak (adj.): pebret. a thakmi, thakpherh zawtnak (n.): kløe. a thami, aa tlakmi, a hmaanmi (adj.): passende, behørig, tilbørlig. a than a tlingmi, nutling patling a simi (adj.): voksen. a thang chinchin (v.): øge, forstærke. a thangmi (adj.): højrøstet. a thap a thap in a ummi thil, a thap a dot (n.): lag. - Eksempel: Tikhor cawh tikah thetse thap kha an ton hmasa bik, cun lung thap dangdang kha an ton hna = Da de gravede brønden, nåede de først et lag sand og så nogle lag klippe. a thap a thap in chiah/um (v.): lagdele, blive lagdelt. a thap a thap in umnak/chiahnak (n.): lagdannelse, lagdeling. a thapmi, a hratmi, a nal lomi (adj.): ujævn, rå. a thar in ser tthan, tharchuah (v.): forny, modernisere. a thar in thlen, thlen (v.): forny. a thar in thlennak (n.): fornyelse. a thar in tuah tthan (adv.): påny, igen, forfra. - Eksempel: Innkhan kha a thar in si kan thuh tthan = Vi malede værelset igen. a thar ser, ser (v.): opfinde, finde på. a tharhlammi (adj.): frisk. a tharte a si ti lomi (adj.): brugt. a thau lomi (adj.): mager. - Eksempel: A thau aa tel lomi satit = Magert kød. a thau tukmi (adj.): fed, lasket. a thaw a ha (v.): pruste. - Eksempel: Tlang i a kai ah khan a thaw a ha = Hun prustede, da hun klatrede op ad bakken. a thaw lo (adj.): ubehagelig, modbydelig. a thaw lo (adj.): fad, flov. - Eksempel: Rawl cu a da, a thaw lo = Maden smager flovt. a thaw lomi (adj.): uappetitlig. a thaw ngaimi (adj.): velsmagende. a thaw ngaingaimi rawl/thawngpang (n.): lækkerbisken. a thawkterte ah (n.): begyndelse. a thawm a tamning (n.): del, part. - Eksempel: A tanka a tam deuh cu rawl caah a hman = En stor del af hans penge blev brugt til mad. a thawmi (adj.): lækker, liflig, velsmagende. a thawng, a fak, aw thang ngai i auh lulh (adj.): støjende. - Eksempel: Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu = En støjende flok. a thawtnak tlawmte aa telmi (n.): smag, bismag. - Eksempel: Meh cu tlawmpalte a thak = Sovsen har en bismag af peber. a theih in theihmi (n.): forlydende, rygte, snak. a ther (v.): vibrere. - Eksempel: Piano hri cu a ther i aw a ngei = En klaverstreng vibrerer og skaber lyd. a thermi, aa hninmi (adj.): skælvende, dirrende, sitrende. a thertertu (n.): vibrator. a thi (v.): udånde, dø. a thi bantuk i um, lau tuk i mah hngal lo i um (v.): besvime, falde i afmagt. a thi cang, a mit cang, a um ti lo (adj.): udslukt. a thi cangmi (adj.): afdød. - Eksempel: A thi cangmi na pa = Din afdøde fader. a thi cia in a chuakmi naute (adj.): dødfødt. a thi ciami mi dang chung i hung chuah tthan (v.): reinkarnere. a thi ciami minung chungin hung chuah tthannak (n.): reinkarnation. a thi dingmi a thi khomi, thihpi awk tlak (adj.): dødelig. a thi kho lomi (adj.): udødelig. a thi khomi sinak (n.): dødelighed. a thia, a hme, a dipmi (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip = Fint sand. a thiam cangmi (adj.): dygtig, øvet, erfaren. a thiam lomi, a tlak lomi (adj.): upassende. a thiam ngaimi (adj.): mesterlig. a thiam ngaingaimi (n.): ekspert. a thiam rih lo a thawkka lawng a simi (n.): begynder. a thiami (adj.): slank, smækker, spinkel, tynd. a thiami (adj.): spinkel. - Eksempel: Amah cu mi thia a si = Hun er en spinkel pige. a thiami, a hreumi (adj.): ranglet, opløben. a thiami, a panmi, sawmpalak hri bantuk a simi (adj.): tynd, fin, spinkel. a thiami, a tlawmte a simi (adj.): smækker, slank, tynd, spinkel. a thiammi (adj.): behændig. a thiammi, a fimmi (adj.): dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig. - Eksempel: Amah cu lehtama thiam ngaimi a si = Han er en dygtig tømrer. a thiammi, a zami (adj.): kompetent, dygtig, kvalificeret. a thiang (adj.): hellig. a thiang a tliangmi (adj.): klar. - Eksempel: Ti fim = Klart vand. a thiang bik, a ttha bik, a si bik (n.): kvintessens. a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi (adj.): steril, ren. a thiang lomi (adj.): uren. a thiang lomi, a hnawmmi (adj.): uordentlig, usoigneret. a thiang lomi, a thurhnawmmi (adj.): vulgær, tarvelig, simpel. - Eksempel: Bia thiang lo, bia dawh lo = Et vulgært ord. a thianghlim lomi, ngandam a si lomi (adj.): usund, uhygiejnisk, sundhedsfarlig. a thianghlim ngaingaimi, a zarh ngaingaimi (adj.): sakrosant, hellig, ukrænkelig. a thianghlimmi (adj.): sanitær. a thianghlimmi (adj.): net, pæn, ordentlig. a thiangmi (adj.): ren. a thiangmi (adj.): jomfruelig. a thiangmi, a zarhmi (adj.): hellig

$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$

$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$ $ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

Detaljer

1 Forutsetninger og rammebetingelser for fleksible organisasjonsformer

1 Forutsetninger og rammebetingelser for fleksible organisasjonsformer Innhold Del 1 Forutsetninger og betingelser............................. 15 1 Forutsetninger og rammebetingelser for fleksible organisasjonsformer Rune Assmann og Tore Hil le stad............................

Detaljer

Inn led ning...13 Bo kens inn hold og opp byg ning...16. For plik tel ses ba sert ver sus kon troll ori en tert HR... 23 Hva er så ef fek tiv HR?...

Inn led ning...13 Bo kens inn hold og opp byg ning...16. For plik tel ses ba sert ver sus kon troll ori en tert HR... 23 Hva er så ef fek tiv HR?... Innhold Ka pit tel 1 Inn led ning...13 Bo kens inn hold og opp byg ning...16 Del 1 HR som kil de til lønn som het... 21 Ka pit tel 2 For plik tel ses ba sert ver sus kon troll ori en tert HR... 23 Hva

Detaljer

1 Vår onn med nye mu lig he ter. Ver di ska ping på vest lands byg de ne ba sert på res sur ser og opp le vel ser

1 Vår onn med nye mu lig he ter. Ver di ska ping på vest lands byg de ne ba sert på res sur ser og opp le vel ser Innhold 1 Vår onn med nye mu lig he ter. Ver di ska ping på vest lands byg de ne ba sert på res sur ser og opp le vel ser Gre te Rus ten, Leif E. Hem og Nina M. Iver sen 13 Po ten sia let i uli ke mål

Detaljer

Sangere. Mannen i songen. Kantate for mannskor, guttesopraner og klaver. Komponert til Verdal mannskor sitt 100-årsjubileum i 2013

Sangere. Mannen i songen. Kantate for mannskor, guttesopraner og klaver. Komponert til Verdal mannskor sitt 100-årsjubileum i 2013 Sangere Kantate or mannskor, guttesoraner og klaver Komonert til erdal mannskor sitt 100-årsubileum i 201 Musikk: Asgeir Skrove Tekst: Arnul Haga Musikk: Asgeir Skrove Kantate or mannskor, guttesoraner

Detaljer

Sådan optimerer du dine. call to action-knapper

Sådan optimerer du dine. call to action-knapper Sådan optimerer du dine call to action-knapper 213,16% flere konverteringer Statistisk signifikansniveau: 99% Lille ændring på siden STOR EFFEKT på beslutningen Det kritiske punkt mellem bounce og konvertering

Detaljer

Eit forsøk på å lage ein betre vurderingspraksis i norsk munnleg

Eit forsøk på å lage ein betre vurderingspraksis i norsk munnleg Eit forsøk på å lage ein betre vurderingspraksis i norsk munnleg VURDERINGS OG RESPONSSKJEMA NORSK MUNNLEG: TOLKING Elev: Elev: eigenvurdering: TEKSTKOMPETANSE: SVAK 1 2 mangelfull tekstforståing og/eller

Detaljer

Her er en oversikt over populære sanger som synges på knøttene nå og fremover

Her er en oversikt over populære sanger som synges på knøttene nå og fremover Her er en oversikt over populære sanger som synges på knøttene nå og fremover Navnesangen Og Ada er her Og Kaja er her Takk og pris for at Jesper er her Og i vår lille flokk har vi Emma også her Og Sander

Detaljer

LÆR MEG ALT. vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té

LÆR MEG ALT. vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té LÆR MEG ALT vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té vekk meg opp før signalet kommer og legg en plan over kor vi ska gå fyll

Detaljer

DIFI Test Utvikling. Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING

DIFI Test Utvikling. Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING DIFI Test Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING RESULTATER PER HOVEDOMRÅDE 01 Nedenfor vises resultatene på undersøkelsens hovedområder. Hvert hovedområde består av flere enkeltspørsmål, og fremgår

Detaljer

8 ØKONOMISTYRING FOR LØM-FAGENE

8 ØKONOMISTYRING FOR LØM-FAGENE Innhold Ka pit tel 1 Etablering, drift og avvikling av virksomhet...................... 13 1.1 Ut meis ling av for ret nings ide en i en for ret nings plan................13 1.2 Valg mel lom en kelt per

Detaljer

www.skoletorget.no HC Andersen Norsk Side 1 av 5 Tepotten

www.skoletorget.no HC Andersen Norsk Side 1 av 5 Tepotten Side 1 av 5 Tepotten Tekst: Sitert fra samlingen H. C. Andersens Eventyr, Flensteds Forlag, Odense (årstall ikke angitt) Filosofiske spørsmål: Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 15. november

Detaljer

Bjerkreim kyrkje 175 år. Takksemd. Tekster av Trygve Bjerkrheim Musikk av Tim Rishton

Bjerkreim kyrkje 175 år. Takksemd. Tekster av Trygve Bjerkrheim Musikk av Tim Rishton Bjerkreim kyrkje 175 år Takksemd Tekster av Trygve Bjerkrheim Musikk av Tim Rishton Takk for det liv du gav oss, Gud 5 5 Takk for det liv du gav oss, Gud, Hi-mlen som hvel - ver seg 5 5 9 9 o - ver! Takk

Detaljer

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013 Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013 Vær frimodig på Bibelens grunn! Guds Ord presses fra alle sider, STÅ FAST! Gud har gitt oss bud og regler av kjærlighet fordi han elsker oss! Lovløshet er ikke

Detaljer

Paa Sangertog. Tempo di marcia q = 110 TENOR 1 TENOR 2 BASS 1 BASS 2. bor - de, ju - bel fra bryst og munn. Frem

Paa Sangertog. Tempo di marcia q = 110 TENOR 1 TENOR 2 BASS 1 BASS 2. bor - de, ju - bel fra bryst og munn. Frem Ibsen TENOR 1 TENOR 2 BASS 1 dag, 9 m m m Temo di marcia q = 110 Frem Frem Frem gjennem hol mer nes rek ker, d li ge, skin nen de gjennem hol mer nes rek ker, d li ge, skin nen de gjennem hol mer nes rek

Detaljer

LIVSSTIL. Kamillepuls. Villa Fredbo: Line Evensen har en oase av et ba de væ rel se i sitt hjem Villa Fredbo på Nesodden.

LIVSSTIL. Kamillepuls. Villa Fredbo: Line Evensen har en oase av et ba de væ rel se i sitt hjem Villa Fredbo på Nesodden. LIVSSTIL HVEM: Line Evensen BOR: I en sveit ser vil la fra 1875 på Nesodden utenfor Oslo. FAMILIE: De tre bar na Agaton Sofus (7), Oliam Cornelius (10) og Emil (26), kjæ res ten Bosse og hans to barn,

Detaljer

Meningen med livet. Mitt logiske bidrag til det jeg kaller meningen med livet starter med følgende påstand:

Meningen med livet. Mitt logiske bidrag til det jeg kaller meningen med livet starter med følgende påstand: Meningen med livet Aristoteles mener at lykken er det høyeste og mest endelige formål for menneskelig virksomhet. Å realisere sitt iboende potensial som menneske er en viktig faktor for å kunne bli lykkelig

Detaljer

Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest )

Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest ) Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest ) Velle Espeland Stortjuven Gjest Baardsen var en habil visedikter, og han hadde en god inntekt av salget av skillingsvisene sine mens han satt i fengsel.

Detaljer

Del I InDustrIutvIklIng: en fortelling om fornyelsen av luftfart... 15

Del I InDustrIutvIklIng: en fortelling om fornyelsen av luftfart... 15 InnholD bak grunn... 11 h E n s i k t... 12 inn hold... 12 mo ti va sjon og takk... 13 Del I InDustrIutvIklIng: en fortelling om fornyelsen av luftfart... 15 o p p h E v E l s E n av t y n g d E k r a

Detaljer

Kan du Løveloven...?

Kan du Løveloven...? yvind Skeie Intro # 4 Kan du Løveloven...? 7 7 sbørn rntsen œ œ œ œ œ œ œ œ œ Œ # Kan S du du lø ve lo en som pla œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ ven? ges? Jeg et skal 7 være ik ke meg! bra! Œ Og l gi le œ œ œ œ plass

Detaljer

Et lite svev av hjernens lek

Et lite svev av hjernens lek Et lite svev av hjernens lek Jeg fikk beskjed om at jeg var lavmål av deg. At jeg bare gjorde feil, ikke tenkte på ditt beste eller hva du ville sette pris på. Etter at du gikk din vei og ikke ville se

Detaljer

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Oktober 2015 Søndag 11. oktober: Skilsmisse er tema i alle landets statskirker. Teksten er fra Markus 10, 2-9; «Det Gud har sammenføyd skal mennesker ikke skille». Vi hadde

Detaljer

SANGER TIL SMÅAVDELINGENE:

SANGER TIL SMÅAVDELINGENE: SANGER TIL SMÅAVDELINGENE: BÆ BÆ LILLE LAM Bæ bæ lille lam, har du noe ull? Ja, ja, kjære barn, jeg har kroppen full. Søndagsklær til far, og søndagsklær til mor, og to par strømper til bitte lille bror.

Detaljer

75191 Språkleken. Rekommenderas från 4 år och uppåt.

75191 Språkleken. Rekommenderas från 4 år och uppåt. 75191 Språkleken Syftet med detta spel är att skapa kommunikations situationer där barnen måste lära sig att använda beskrivande ord och på detta sätt utveckla sitt språk och språkförståelse. Inlärningsdelar:

Detaljer

Institutt for filosofi, idé- og kunsthistorie og klassiske språk Det humanistiske fakultet

Institutt for filosofi, idé- og kunsthistorie og klassiske språk Det humanistiske fakultet Institutt for filosofi, idé- og kunsthistorie og klassiske språk Det humanistiske fakultet Eksamensoppgave ANT1100 Antikkens Verden Høst 2011 13. desember 2011, 4 timer Uten hjelpemidler Oppgaven har 4

Detaljer

Begejstret Beskriv en situation, hvor man kunne være begejstret. Hvor begejstret ville du

Begejstret Beskriv en situation, hvor man kunne være begejstret. Hvor begejstret ville du Begejstret være begejstret. Hvor begejstret ville du Lykkelig være lykkelig. Hvor lykkelig ville du Munter være munter. Hvor munter ville du Ellevild af glæde være ellevild af glæde. Hvor ellevild af glæde

Detaljer

EN GLAD GUTT. Øivind mistet bukken. Navnet ditt:...

EN GLAD GUTT. Øivind mistet bukken. Navnet ditt:... EN GLAD GUTT Øivind mistet bukken Navnet ditt:... EN GLAD GUTT Øivind mistet bukken Øivind hette han, og gråt da han blev født. Men alt da han satt opreist på morens fang, lo han, og når de tendte lys

Detaljer

Oprettelse af koblinger

Oprettelse af koblinger Oprettelse af koblinger Hvis der til en undervisning (skemabrik) skal knyttes flere lærere, klasser, fag og/eller lokaler, der skal have undervisning samtidig, benævnes det i Untis som en kobling. Koblingen

Detaljer

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen. Tplan version 28.2 Skoleåret 2006-2007 TPLAN VERSJON 28.2 OG SOMMEREN 2006...2

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen. Tplan version 28.2 Skoleåret 2006-2007 TPLAN VERSJON 28.2 OG SOMMEREN 2006...2 1 af 9 TPLAN VERSJON 28.2 OG SOMMEREN 2006...2 NYHEDER I WINTP...4 Import af Holdbetegnelser...5 Import af Fagregister...6 Import af Blokregister...9 2 af 9 Tplan versjon 28.2 og sommeren 2006 Til mine

Detaljer

CHRISTIAN JEPSEN. Barndomshjemmet på Skast

CHRISTIAN JEPSEN. Barndomshjemmet på Skast CHRISTIAN JEPSEN Det første vi må spørre om er hvorfor vi skal være opptatt med en mann som er død for mange år siden? Svaret finner vi i Heb 13:7: "Kom i hu deres veiledere, de som har talt Guds ord til

Detaljer

Kormesse 2010. med dansk tekst for a cappella kor. Verner Larsen 2010. Kyrie Eleison (Herre forbarm dig) Gloria (Ære være Gud)

Kormesse 2010. med dansk tekst for a cappella kor. Verner Larsen 2010. Kyrie Eleison (Herre forbarm dig) Gloria (Ære være Gud) Kormesse 2010 med dansk tekst or a aella kor erner Larsen 2010 Kyrie Eleison (Herre orbarm ) Gloria (Ære være Gud) Credo (i tro, vi alle tro å Gud) antus (Hellig er Herren) eneditus (elsignet være han,

Detaljer

2 Gjenta setningane. Begynn med adverbialet. Leo speler fotball. Kvar onsdag speler Leo fotball.

2 Gjenta setningane. Begynn med adverbialet. Leo speler fotball. Kvar onsdag speler Leo fotball. HEILSETNINGAR 2 Gjenta setningane. Begynn med adverbialet. Leo speler fotball. Kvar onsdag speler Leo fotball. Vi reiser til Cuba. Carmen les ei bok. Arne lagar middag. Luisa er på skulen. Det snør. I

Detaljer

TIDEN VAR EN ENGEL MOT VEST

TIDEN VAR EN ENGEL MOT VEST TIDEN VAR EN ENGEL du hadde kraft og glødet du kunne se klart du hadde sett et bilde som hadde brent seg fast og en tanke gikk i pakt med hjertet ditt det var på tide å forandre forbedre verden litt og

Detaljer

Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel:

Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel: Preken 26. april 2009 I Fjellhamar kirke. 2.s e påske og samtalegudstjeneste for konfirmanter Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel: Jeg er den gode gjeteren.

Detaljer

Messens indledning. Syndsbekendelse

Messens indledning. Syndsbekendelse Norsk Den hellige Messe Innledende riter I Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds navn. Vår Herres Jesu Kristi nåde, Guds kjærlighet og Den Hellige Ånds samfunn være med dere alle. Dansk Messens liturgi

Detaljer

INNHALD STADBASERT LÆ RING... 19 FORTELJINGA OM AURLANDSMODELLEN

INNHALD STADBASERT LÆ RING... 19 FORTELJINGA OM AURLANDSMODELLEN INNHALD KAPITTEL 1 INNLEIING... 13 Læ ring og berekraftig sam funns ut vik ling... 13 Miljødimensjonen og den generelle læreplanen... 14 Struk tur og innhald i boka... 15 DEL 1 STADBASERT LÆ RING... 19

Detaljer

VICTORIA KIELLAND I lyngen Prosa

VICTORIA KIELLAND I lyngen Prosa VICTORIA KIELLAND I lyngen Prosa Når krypdyret i oss blir angrepet i én av huleåpningene sine, viser det seg i en annen. H.D. Thoreau, Walden livet i skogene (1854) Til M og Y 1 Kroppen er åpen. Lyset

Detaljer

SANGHEFTE FOR LOPPEKASSA

SANGHEFTE FOR LOPPEKASSA SANGHEFTE FOR LOPPEKASSA RO, RO TIL FISKESKJÆR Ro, ro til fiskeskjær Mange fisker får vi der. En til far og en til mor, En til søster og en til bror. Og to til den som fisken dro Og det var vesle RO, RO,

Detaljer

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK SØLJE, JANUAR 2013. Hei alle sammen! Da ønsker vi alle barn og foreldre velkommen til et nytt år på avdeling Sølje. Det er rart med det, men alltid etter en ferie ser vi forandringer

Detaljer

lle medskyldige tilegnet

lle medskyldige tilegnet lle medskyldige tilegnet A Det raver en bøiet og bundet mann mot galgens lutende tre. Det er som han går mot avgrunnens rand, han vil stundom sige i kne. Og bak ham går rakker og bøddel på rad, går presten

Detaljer

Historien om universets tilblivelse

Historien om universets tilblivelse Historien om universets tilblivelse i den første skoleuka fortalte vi historien om universets tilblivelse og for elevene i gruppe 1. Her er historien Verden ble skapt for lenge, lenge siden. Og det var

Detaljer

Uke: 5 Navn: Gruppe: G

Uke: 5 Navn: Gruppe: G Uke: 5 Navn: Gruppe: G Ukens tema: Astrid Lindgren Aktiviteter og interesser Lærebok: «Norsk start 8-10» Grammatikk: Substantiver, verb Fagmål: Jeg kan skrive en presentasjon av ei bok jeg har lest. Jeg

Detaljer

Personaleomsætningsstatistik

Personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistik Statistikken er baseret på månedlige indberetninger med data for ansat i den kommunale eller regionale og registreret med løn. Dette kan medføre, at i ulønnet orlov eller i

Detaljer

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Christina Bruseland Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: VIA UC, Campus Viborg Holdnummer: FV09 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: UIA, Universitet

Detaljer

SCRAPLIGHTS. responsibly reimagining cardboard boxes

SCRAPLIGHTS. responsibly reimagining cardboard boxes SCRAPLIGHTS responsibly reimagining cardboard boxes 2 3 Seth Grizzle vandt sin første farvekonkurrence som 8 årig, mens Jonathan Junker dimitterede som cykelrytter på omtrent samme tidspunkt. De har kendt

Detaljer

B Grammatikkoppgaver Gjør grammatikkoppgavene som du har fått på egne ark: om uregelmessige verb, om preposisjoner og om adjektivbøyning.

B Grammatikkoppgaver Gjør grammatikkoppgavene som du har fått på egne ark: om uregelmessige verb, om preposisjoner og om adjektivbøyning. OPPGAVER MELLOM SAMLINGENE i november og desember: Mellom samlingene på høgskolen skal du jobbe med noen oppgaver. Snakk med veilederen din om oppgavene og be om hjelp hvis du har spørsmål. 1. Kommunikasjon

Detaljer

DEN GYLNE LØVEN OG KANINEN

DEN GYLNE LØVEN OG KANINEN DEN GYLNE LØVEN OG KANINEN Et eventyr laget av skolestarterne ved Elgeseter barnehager, våren 2011 Firkanten barnehage Gartneriet barnehage Kaninen (Abdullahi) Forord I henhold til Rammeplan for barnehagens

Detaljer

JENTA, GUTTEN OG DE TRE BIENE

JENTA, GUTTEN OG DE TRE BIENE JENTA, GUTTEN OG DE TRE BIENE Et eventyr laget av skolestarterne ved Elgeseter barnehager, våren 2013 Jenta, gutten, prinsessen, prinsen og de tre biene (Ella) Firkanten barnehage Gartneriet barnehage

Detaljer

Tekst eller kart? Mål

Tekst eller kart? Mål Tekst eller kart? Hvordan geografisk informasjon uttrykkes i et sett tekster fra 1740- tallet Øyvind Eide 1 Mål Hovedmålet med prosjektet er å forstå mer om hvordan folk tenker og kommuniserer om geografi

Detaljer

No stig vår song, vår takk til Gud

No stig vår song, vår takk til Gud KOR-NOTER stig song takk til Gud Tekst: Edvard Hoem Musikk: Håkon Berge (2007) Arrangement : entekor iano Bass NORSK MSIKORLAG AS Til Kong Harald Vs 70 årsg 21 ebruar 2007 stig song takk til Gud Tekst:

Detaljer

I en annen verden. Oversatt fra engelsk av Hilde Rød-Larsen

I en annen verden. Oversatt fra engelsk av Hilde Rød-Larsen Grace McCleen I en annen verden Oversatt fra engelsk av Hilde Rød-Larsen Til engelen Dette er hva Herren Gud har sagt: «Den dagen jeg utvalgte Israel, da løftet jeg også min hånd til ed for Jakobs hus

Detaljer

NOEN BØNNER TIL LIVETS MANGFOLDIGE SITUASJONER

NOEN BØNNER TIL LIVETS MANGFOLDIGE SITUASJONER NOEN BØNNER TIL LIVETS MANGFOLDIGE SITUASJONER ET TAKKNEMLIG HJERTE Du som har gitt meg så mye, gi enda en ting: et takknemlig hjerte. Ikke et hjerte som takker når det passer meg; som om din velsignelse

Detaljer

Kapittel 11 Setninger

Kapittel 11 Setninger Kapittel 11 Setninger 11.1 Før var det annerledes. For noen år siden jobbet han her. Til høsten skal vi nok flytte herfra. Om noen dager kommer de jo tilbake. I det siste har hun ikke følt seg frisk. Om

Detaljer

PÅSKEMORGEN GUDSTJENESTE OPPGAVE

PÅSKEMORGEN GUDSTJENESTE OPPGAVE DEN ÅTTENDE DAGEN FARGELEGG BILDENE SELV. FØRSTE DAG: ANDRE DAG: TREDJE DAG: PALMESØNDAG MANDAG TIRSDAG JESUS RIR INN I JERUSALEM. JESUS ER PÅ TEMPELPLASSEN. EN FATTIG ENKE JESUS ER SAMMEN MED JESUS RIR

Detaljer

Da Askeladden kom til Haugsbygd i 2011

Da Askeladden kom til Haugsbygd i 2011 Da Askeladden kom til Haugsbygd i 2011 Nå skal jeg fortelle dere om en merkelig ting som hendte meg en gang. Det er kanskje ikke alle som vil tro meg, men du vil uansett bli forundret. Jeg og den kule

Detaljer

Norsk minigrammatikk bokmål

Norsk minigrammatikk bokmål Norsk minigrammatikk bokmål Ordklassene Substantiv Adjektiv Artikler Pronomen Tallord Verb Adverb Konjunksjoner Preposisjoner Interjeksjoner ORDKLASSENE Den norske grammatikken inneholder ti ordklasser:

Detaljer

NOR1300 - Nordisk, særlig norsk, litteratur 1800-2000

NOR1300 - Nordisk, særlig norsk, litteratur 1800-2000 UNIVERSITETET I OSLO DET HUMANISTISKE FAKULTET ------------- Eksamen i NOR1300 - Nordisk, særlig norsk, litteratur 1800-2000 Høst/haust 2013 Tid: 6. desember kl. 09:00-15:00 (6 timer). Lesesal B Sophus

Detaljer

Loftsrydding, sunnhetskommisjoner

Loftsrydding, sunnhetskommisjoner Anders Smith Loftsrydding, sunnhetskommisjoner og basiller Michael 2007;7,345-50. Ved utgangen av 1800-tallet, da smittsomme sykdommer og mangelfull hygiene var et meget stort problem, spesielt i en raskt

Detaljer

Kristin Ribe Natt, regn

Kristin Ribe Natt, regn Kristin Ribe Natt, regn Elektronisk utgave Forlaget Oktober AS 2012 Første gang utgitt i 2012 www.oktober.no Tilrettelagt for ebok av Type-it AS, Trondheim 2012 ISBN 978-82-495-1049-8 Observer din bevissthet

Detaljer

Designvejledning. Papirlinie

Designvejledning. Papirlinie Designvejledning Papirlinie Grafisk design: kühnel Tekst: Charlotte Sten Jacobsen Køge Kommune December 2002 4 Indhold 1 Brevpapir 6 Stregsystemet 6 Fortrykt brevpapir 6 Afsenderinformation 6 Typografi

Detaljer

Dikt Johann Herman Wessel

Dikt Johann Herman Wessel Side 1 av 13 Smeden og Bageren Filosofiske spørsmål: Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 15. november 2003 Der var en liden Bye, i Byen var en Smed, Som farlig var, naar han blev vred.

Detaljer

SC1 INT KINO PÅL (29) og NILS (31) sitter i en kinosal. Filmen går. Lyset fra lerretet fargelegger ansiktene til disse to.

SC1 INT KINO PÅL (29) og NILS (31) sitter i en kinosal. Filmen går. Lyset fra lerretet fargelegger ansiktene til disse to. PÅ DIN SIDE AV TIDEN v5.0 SC1 INT KINO (29) og (31) sitter i en kinosal. Filmen går. Lyset fra lerretet fargelegger ansiktene til disse to. hvisker i øret til Pål Vil du gifte deg med meg? Hva? trekker

Detaljer

Blanda juledrops. 10.trinn. Jul 2008. Jule-1, jule-2, jule-3

Blanda juledrops. 10.trinn. Jul 2008. Jule-1, jule-2, jule-3 Blanda juledrops Jul 2008 Jule-1, jule-2, jule-3 10.trinn Navn: Dato: Til sammen rommer disse tre brusboksene 1 liter med cola. I hver av boksene er det 3,3.. dl 33.cl 330 ml. Hvor mange dm 3 er det i

Detaljer

Det nordiske perspektivet i læreplanen. Bodil Aurstad

Det nordiske perspektivet i læreplanen. Bodil Aurstad Det nordiske perspektivet i læreplanen Bodil Aurstad Det nordiske språkfellesskap i en skumringstime? Forståelsen av skandinavisk (dansk, norsk og svensk) har blitt dårligere de siste 30 år. Forståelsen

Detaljer

Henrik Ibsen (1828-1906) Et dukkehjem

Henrik Ibsen (1828-1906) Et dukkehjem Henrik Ibsen (1828-1906) Et dukkehjem Nora. Der er vi ved saken. Du har aldri forstått meg. - Der er øvet meget urett imot meg, Torvald. Først av pappa og siden av deg. Helmer. Hva! Av oss to. - av oss

Detaljer

Oversikt over vers. Dine kjære feller tårer, ved ditt savn, i Jesu navn.

Oversikt over vers. Dine kjære feller tårer, ved ditt savn, i Jesu navn. Oversikt over vers Akk en plass er tom! Hvor vi ser oss om, luften synes enn å gjemme klangen av den kjære stemme; Gjenlyd av små trinn går til sjelen inn. Alltid andres ve og vel aldri sparte du deg selv.

Detaljer

Stig Dagermann: Å DREPE ET BARN

Stig Dagermann: Å DREPE ET BARN Stig Dagermann: Å DREPE ET BARN Det er en lett dag og solen står på skrå over sletten. Snart vil klokkene ringe, for det er søndag. Mellom et par rugåkrer har to unge funnet en sti som de aldri før har

Detaljer

Marit Moum Aune er ikkje skvetten

Marit Moum Aune er ikkje skvetten Z> w Marit Moum Aune er ikkje skvetten Å gjere Dag Solstads danningsdeprimerte lektor, Elias Rukla, til scenefigur ville nok dei fleste meine var galmannsverk, før det vart gjort. Slik er det gjerne med

Detaljer

STORE-MARIE. En veiledning av Helen Nielsen

STORE-MARIE. En veiledning av Helen Nielsen STORE-MARIE En veiledning av Helen Nielsen Store-Marie er en bordmodell av Rulle-Marie. Rulle-Marie er den enkelte elevs redskap, og Store-Marie brukes overfor hele klassen eller i en mindre gruppe. Store-Marie

Detaljer

Biejjien vuelie solkvad

Biejjien vuelie solkvad Kornoter Frode Fjellheim Biejjien vuelie solkvad Preludium Kyrie Heevehtimmie/Gloria Frå fjell tekst: Håvamål Elden Smerten tekst: Den ældre Edda, Solarljod Beaivvás - Lova lova line (en gammel soljoik

Detaljer

C 2796 DEMO. Tekst og musikk. Trygve Hoff. Nordnorsk Julesalme. Arrangement Ragnar Rasmussen CANTANDO MUSIKKFORLAG

C 2796 DEMO. Tekst og musikk. Trygve Hoff. Nordnorsk Julesalme. Arrangement Ragnar Rasmussen CANTANDO MUSIKKFORLAG 2796 Tekst og musikk Trygve Hoff Nordnorsk Julesalme Arrangement Ragnar Rasmussen ANTANDO MUSIKKORLAG Nordnorsk Julesalme 5 S A T B 10 c P U c c c A cappella Ooo Ó el Ó - sig - na du dag ov -er for -

Detaljer

Emilie 7 år og er Hjerteoperert

Emilie 7 år og er Hjerteoperert Emilie 7 år og er Hjerteoperert Emilie bor i Oslo, men hun savner sine bedsteforældre og kusine, der bor i Nordnorge. Emilie har et specielt hjerte, hun har pacemaker. Det er godt for hjertet at løbe og

Detaljer

Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel:

Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel: Preken 5. s i treenighet 28. juni 2015 i Fjellhamar kirke Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel: Ikke enhver som sier til meg: Herre, Herre! skal komme inn

Detaljer

BESTEMT ELLER UBESTEMT FORM?

BESTEMT ELLER UBESTEMT FORM? BESTEMT ELLER UBESTEMT FORM? Substantivene kan være i bestemt eller ubestemt form på norsk. Vi har noen absolutte regler for hvilken form vi skal bruke, men tre viktige distinksjoner hjelper oss også når

Detaljer

Etterarbeid til forestillingen «Frosk er Frosk sammen og alene»

Etterarbeid til forestillingen «Frosk er Frosk sammen og alene» Etterarbeid til forestillingen «Frosk er Frosk sammen og alene» Beate Børresen har laget dette opplegget til filosofisk samtale og aktivitet i klasserommet i samarbeid med utøverne. Del II, Øvelser, er

Detaljer

booklet.dok 23.04.03 12:41 Side 1

booklet.dok 23.04.03 12:41 Side 1 booklet.dok 23.04.03 12:41 Side 1 Johns Quijote er: John Ivar Bye, Atle Rakvåg, Jon Grimsby, Brynjulf Risnes Tekst og Musikk: John Ivar Bye unntatt spor 9: Tekst og musikk: Cornelis Vreswijk. / Mastret

Detaljer

FG/Hj 22.s.e.pinse/II Matt.11,25-30. I teksten vår i dag står et ord som mange av oss kan utenat.

FG/Hj 22.s.e.pinse/II Matt.11,25-30. I teksten vår i dag står et ord som mange av oss kan utenat. FG/Hj 22.s.e.pinse/II Matt.11,25-30 I teksten vår i dag står et ord som mange av oss kan utenat. Kom til meg, alle dere som strever og bærer tunge byrder, så vil jeg gi dere hvile. (Matt.11,28) I Det er

Detaljer

JEFFREY ARCHER ØNSK DEG IKKE FOR CLIFTON-KRØNIKEN. Bind 4 OVERSATT AV EINAR BLOMGREN, MNO

JEFFREY ARCHER ØNSK DEG IKKE FOR CLIFTON-KRØNIKEN. Bind 4 OVERSATT AV EINAR BLOMGREN, MNO JEFFREY ARCHER ØNSK DEG IKKE FOR MYE CLIFTON-KRØNIKEN Bind 4 OVERSATT AV EINAR BLOMGREN, MNO Ori gi nal tit tel: Be Careful What You Wish For Co py right ori gi nal ut ga ve Jeffrey Archer 2014 Co py right

Detaljer

Denne ligner litt på kala, som vi har hjemme i stuene.

Denne ligner litt på kala, som vi har hjemme i stuene. 10. november I dag blåste det liten kuling, men det var likevel 22 grader om morgenen. Denne dagen slappet vi av lenge før vi gikk ut. Etter hvert så gikk vi en liten tur bortover i byen. Etter at vi går

Detaljer

Talen er blitt redigert og kalt Bergprekenen, og mannen heter Jesus. Det som er prekenteksten i dag er avslutningen på den talen han holdt.

Talen er blitt redigert og kalt Bergprekenen, og mannen heter Jesus. Det som er prekenteksten i dag er avslutningen på den talen han holdt. Preken 25. juli i Skårer kirke 9. s e pinse Kapellan Elisabeth Lund En gang gikk en mann opp på et fjell. Han holdt en tale. En lang tale som mange tusen mennesker lyttet til. Han talte mot egoismen og

Detaljer

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK SØLJE NOVEMBER 2011 Hei alle sammen! November kommer snikende, så mørkt og stilt på tå. Og smetter seg imellom jul og oktober grå. Den gir oss tid til refleksjon og til å roe ned.

Detaljer

Her har barna tegnet hvordan de synes tidsmaskinen skal se ut.

Her har barna tegnet hvordan de synes tidsmaskinen skal se ut. Årets tema ble valgt av de voksne. Vi valgte temaet tid siden det omfatter så mye og tid er noe som det snakkes om hele tiden, men oppfattes forskjellig av alle. Vi startet prosjektet med en samling der

Detaljer

Høyfrekvente ord. Hvordan jobbe med repetert lesing av ord?

Høyfrekvente ord. Hvordan jobbe med repetert lesing av ord? Høyfrekvente ord Hvordan jobbe med repetert lesing av ord? Hvordan bygge opp en ordbank? 1. La eleven lese første kolonne høyt 3g. 2. La eleven lese andre kolonne høyt, samtidig som han skal finne 4 feil.

Detaljer

œ»u ========================= & # f > > > > l l l l l jœ»j œ»j ˆ« =========================? # ˆ«jœ» J ˆ«j œ J l

œ»u ========================= & # f > > > > l l l l l jœ»j œ»j ˆ« =========================? # ˆ«jœ» J ˆ«j œ J l & # K K K 10 K K K K K K K K K K K K K K K Nei nه smi er han ti a e va re en ter som han m ter og han rem? # J ˆ_ med strand Tra a a a a a ˆ_ J J a a a a a a J J J J J J & # > > > > # 2 4 J J ˆ ˆK J K

Detaljer

Kvinner møter kvinner

Kvinner møter kvinner 1 Kvinner møter kvinner I noen land er det vanlig at kvinner "skravler" i bussen med andre, helt ukjente kvinner, på veien hjem. I noen land er det vanlig å prate med en hjemløs kvinne på gata, en som

Detaljer

Sangehefte. Sanger og regler vi synger på Valhall

Sangehefte. Sanger og regler vi synger på Valhall Sangehefte Sanger og regler vi synger på Valhall I dette heftet finner dere noen av de sangene, rim og regler vi ofte synger og leker oss med i samlingsstunden på Valhall. Benedikte Torsvik Høst 2011 Norske

Detaljer

«Ja, når du blir litt større kan du hjelpe meg,» sa faren. «Men vær forsiktig, for knivene og sylene mine er svært skarpe. Du kunne komme til å

«Ja, når du blir litt større kan du hjelpe meg,» sa faren. «Men vær forsiktig, for knivene og sylene mine er svært skarpe. Du kunne komme til å Ulykken i verkstedet En liten fransk gutt som het Louis, fikk en lekehest til treårsdagen sin. Hesten var skåret ut i tykt lær og var en gave fra faren. Selv om den var liten og smal, kunne den stå. Ett

Detaljer

Rannveig Leite Molven. Der skyene begynner. Roman

Rannveig Leite Molven. Der skyene begynner. Roman Rannveig Leite Molven Der skyene begynner Roman Han er fremdeles der da jeg kommer tilbake, sovende akkurat som noen timer tidligere. I halvmørket er ansiktet hans utydelig, men måten han puster på gjør

Detaljer

Fokemengdens bevegelse i Romsdalen fra eldre tid til nutiden..

Fokemengdens bevegelse i Romsdalen fra eldre tid til nutiden.. - 21 - Fokemengdens bevegelse i Romsdalen fra eldre tid til nutiden.. Det er en almindelig lov for folkemengdens bevegelse i vort land, at den beveger sig fra s. til n. og fra v. til ø. eller rettere fra

Detaljer

I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag. SYLVIA

I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag. SYLVIA THE PRIDE av Alexi Kaye Campbell Scene for mann og kvinne Manus ligger på NSKI sine sider. 1958 I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag.

Detaljer

Grammatikk Adverb. Forteller oss noe nytt om ord eller setninger

Grammatikk Adverb. Forteller oss noe nytt om ord eller setninger Side 1 av 10 Tekst og filosofiske spørsmål: Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 20. november 2003 Forteller oss noe nytt om ord eller setninger er navnet på en rekke småord i språket som forteller oss noe om

Detaljer

Enkel oversikt og kontroll på dagen der du er. Art.nr. 11 300 HMS nr. 149 681

Enkel oversikt og kontroll på dagen der du er. Art.nr. 11 300 HMS nr. 149 681 TIDSKONTROLL Brukerveiledning Enkel oversikt og kontroll på dagen der du er. Art.nr. 11 300 HMS nr. 149 681 TIDSKONTROLL Viktig å tenke på side 3 Hvordan bruke TIDSKONTROLL side 3 Dag side 3 Kveld side

Detaljer

MARIE KRONQUIST ET#MENNESKE#(#EN#MINDFULNE#SSINSTRUKTØR# OM#Å#MISTE#FOTFESTET# #OG#Å#FINNE#STILLHET#I#KAOSET#

MARIE KRONQUIST ET#MENNESKE#(#EN#MINDFULNE#SSINSTRUKTØR# OM#Å#MISTE#FOTFESTET# #OG#Å#FINNE#STILLHET#I#KAOSET# MARIE KRONQUIST ETMENNESKEENMINDFULNESSINSTRUKTØR OMÅMISTEFOTFESTET OGÅFINNESTILLHETIKAOSET SkrevetavEliJohannessenMinge Foto:AndrèAndersen/copyrightMarieKronquist Iminverdenersorg, smerteogvredeogså mindfulness.kerneni

Detaljer

PROSJEKT: «Det flyvende teppe» Våren 2015.

PROSJEKT: «Det flyvende teppe» Våren 2015. PROSJEKT: «Det flyvende teppe» Våren 2015. Hver avdeling har valgt sitt land og laget et fabeldyr som barna har funnet navn til og laget en fabel om. «En vennskapsreise, - fra Norge til Kina og Libanon

Detaljer

FIRST LEGO League. Stavanger 2012

FIRST LEGO League. Stavanger 2012 FIRST LEGO League Stavanger 2012 Presentasjon av laget Bingobanden jr. Vi kommer fra sandnes Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 3 jenter og 6 gutter. Vi representerer Stangeland skole

Detaljer

Uke: 10 Navn: Gruppe: G

Uke: 10 Navn: Gruppe: G Uke: 10 Navn: Gruppe: G Ukens tema: Litteratur Fritid og følelser Lærebøker: Vi arbeider med nivå 1 og 2 i «Klar, ferdig, norsk!» og «Norsk start 8-10» Grammatikk: Substantiver, verb Nettsider: Bildeordbok

Detaljer

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK SØLJE JANUAR 2012 Hei alle sammen! Vi har lagt bort julesangene og har pakket vekk julepynten og vi har tatt fatt på den første halvdelen av dette året. Noen av barna hadde blitt

Detaljer

Innhold. Kapittel 1 Bio lo gisk ald ring... 17. Kapittel 2 Psy ko lo gisk ald ring... 25

Innhold. Kapittel 1 Bio lo gisk ald ring... 17. Kapittel 2 Psy ko lo gisk ald ring... 25 Innhold Kapittel 1 Bio lo gisk ald ring... 17 Av Olav Slet vold og Ha rald A. Ny gaard Le ve al der... 17 Ge ne relt om teo ri er for ald ring... 17 Ald rings teo ri er... 18 Livs l pet som per spek tiv

Detaljer

ANITA forteller. om søndagsskolen og de sinte mennene

ANITA forteller. om søndagsskolen og de sinte mennene ANITA forteller om søndagsskolen og de sinte mennene Tekst og foto: Marianne Haugerud (Fortellingen bygger på virkelige hendelser, men er lagt i Anitas munn av Stefanusalliansen.) 1 Hei! Jeg heter Anita,

Detaljer