Lai-Dansk Ordbog November 2012

Størrelse: px
Begynne med side:

Download "Lai-Dansk Ordbog November 2012"

Transkript

1 Lai-Dansk Ordbog November 2012

2 Den tidligere ordbog var baseret på David Van Bik s English-Chin (Hakha) Dictionary. Indholdet herfra er bevaret, og dertil er føjet godt 5550 ord fra hans Chin-English Dictionary. - Man kan se denne og andre Chinordbøger online på hobugt.dk

3 Ordklasser: Dansk Latin Engelsk Chin Forkortelse navneord substantiv noun auhmin n. udsagnsord verbum verb fianhtu v. tillægsord adjektiv adjective sifianh adj. biord adverbium adverb fianhthuam adv. stedord pronomen pronoun mincan pron. forholdsord præposition preposition hmuncaansawh prep. bindeord conjunction conjunction biapeh conj. talord numerale numeral num. spørgeord interrogativ interrogative interrog. egennavn proprium proper name minbing prop. kendeord artikel article art. udråb interjection interjection lungsu interj. forstavelse præfix prefix pref. endelse suffix suffix suff

4 A a caan aa khat tein ser (v.): synkronisere. - Eksempel: Inn chung i a ummi suimilam vialte kha an caan aa khat dih in ser hna u = Synkroniser alle ure i bygningen. a aimi (adj.): bøjelig, smidig. - Eksempel: Inhliam cu thing aimi a si = Pil er et bøjeligt træ. a al ngaimi, cite ti (n.): saltvand, saltlage. a alh in a alh (v.): lyne. - Eksempel: A mit cu a thin hun in a alh in a alh = Hans øjne lynede af vrede. a alh pup (v.): flakke. - Eksempel: Mei inn a alh pup = En lampe flakker. a alh pupmi (adj.): flammende, i lys lue. a almi (adj.): salt. a almi, cite bantuk a simi (adj.): salt, saltholdig. a aukhuang ngaimi (adj.): brutal, grov. a aw a hung kir tthan (v.): genlyde. a aw a hung kir tthannak (n.): genlyd, ekko. a aw a phar (adj.): hæs. a aw a thang vuaimai (v.): gjalde. - Eksempel: Muko aw a thang vuaimai = Trompeterne gjalder. a aw a thia ttung i a sang ngai ttungmi (adj.): skingrende, gennemtrængende, skarp. a aw aa dawh ngaimi (adj.): klangfuld. a aw aa dawhmi (adj.): velklingende. a aw aa tlerhmi (adj.): vibrerende, dirrende. a awn (v.): ringe. - Eksempel: Telefawn a awn/ring = Telefonen ringer. a awn a aumi, a dai lomi, a cawlcangmi (adj.): urolig. a awnh viaimai khi, seh awnh thawng (n.): snurren. a ba kho lomi, a tha a di kho lomi (adj.): utrættelig. a bangmi (adj.): klæbrig, klistret. a bau lomi, a dihlak in a tlingmi, tlamtling tein a ummi (adj.): hel. a baumi, a tling lomi (adj.): mangelfuld. a bawi bik, a thiam bik, a tthawng bik (n.): fyrste. a bawmtu, a chapchuantu (n.): hjælper. a beibang loin, a biling a balang in, i comcawroi loin (adv.): hulter til bulter, i vild forvirring. - Eksempel: Uico nih a zuan hnawh hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli = Børnene løb i vild forvirring, da hunden for ind på dem. a benh i i benh (v.): flokkes, stimle, myldre. a beuh, tlu, a rawp (v.): smuldre. a bia ceih set lo i thah men (v.): lynche. a biafang in (adj.): bogstavelig. a biafang sullam si loin a chung i aa thupmi sullam hngalh khawh i zuam ti a si (v.): læse mellem linjerne. a bialmi thil chung i a laifang in a tlangkual tiang a phanmi catlang rin (n.): radius. a biapi bik, a ngan bik a simi (adj.): først, vigtigst. a biapi bik in (adv.): hovedsageligt, i det store og hele, især. a biapi bik, a ngan bik a simi (adj.): vigtigst. a biapi bikmi lak (v.): uddrage. - Eksempel: A biapi bikmi lak i zuam = Prøv at uddrage hovedpunkterne. a biapitning, a nganning (n.): størrelse, storhed. a biling a balang in, i comcawroi loin, a beibang loin (adv.): hulter til bulter, i vild forvirring. - Eksempel: Uico nih a zuan hnawh hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli = Børnene løb i vild forvirring, da hunden for ind på dem. a bimi (adj.): snæver, smal, trang. a bingbo, a kuarkak a tammi, harnak in i a celh ngaimi (adj.): ujævn, knortet, knudret. a bingbomi (adj.): ujævn. a bingbomi thil milhnak (n.): rivejern. a bingtalet (adv.): på hovedet. a bo, khawndennak in a phingmi (n.): bule. a bu a bu in tthen (v.): klassificere. a bu ah i fonhnak, rianttuantubu i cannak (n.): optagelse, indlemmelse, inkorporation. a bu chung i thil pakhatkhat, cazin chung i ttialmi thil pakhatkhat (n.): artikel, punkt, post. - Eksempel: Prokarem chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si = Første punkt i programmet er at læse komitemedlemmernes navne. a bu in, hmun khat i ttuantti a simi (adj.): fælles, forenet. a bu in duh lonak langhter i i tel duh ti lo (v.): boykotte. a bu in kalter (v.): vogte, drive. - Eksempel: Atu cu hmun khat in hmun dang ah an bu in a kalpi hna = Han driver sine får fra det ene sted til det andet. a bu in rian a ttuanmi hna (n.): arbejdsstyrke. a bu in tinhmi ngei in toanmi (n.): felttog, kampagne. a bu in tuahmi rian/thil (n.): samarbejde. a buangmi thil (adj.): dunet. a bupi in kal (n.): optog. a caan a cut hlanah tuahmi, a pitlin hlanah, a caan a phak taktak hlanah (adj.): forhastet. a caan a hmaanmite i thil a ummi (adv.): betimelig, i rette tid. a caan a hman lomi (n.): irregulær, uregelmæssig. a caan a phak taktak hlanah, a caan a cut hlanah tuahmi, a pitlin hlanah (adj.): forhastet. a caan a rem lomi, harnak pekmi (adj.): ubekvem, ubelejlig, besværlig. a caan aa khatmi (adj.): synkron, samtidig. a caan caan ah a simi (adj.): lejlighedsvis. a caan hmaan tein zulhnak (n.): punktlighed. a caan hmaante ah (adv.): til tiden. - Eksempel: A caan bak ah hika hi na phan hrimhrim lai = Du skal være her til tiden. a caan tete lawng i a simi, a si setsai lomi (adv.): sjældent. - Eksempel: Biakinn ah a ra setsai lo, a caan tete lawngah a ra = Han kommer sjældent i kirke. a caancaan tete lawnglawng ah (adj.): sjælden. a cafang tang i rin; a sullam cu biapi a si tinak a si (v.): understrege. a cafang tialning thlen khawh a si lomi bia (adj.): ubøjelig. a caimi mit, mitcai (adj.): skeløjet. a cang a sertu (n.): versemager. a cang sual, a si sual, a karlak ah hun tenhta in (adv.): tilfældigt, tilfældigvis. a cang sualmi (adj.): tilfældig. a carmi, a kermi, a romi (adj.): runken, indskrumpet. a carmi, a ro (adj.): tør. a carmi, a romi (v.): udtørre. - Eksempel: A rocarmi vawlei = Udtørret land. a cawhmeih/a tamhpaih, rawl chuan tik i cu bantuk kha bantuk cawh ah a thaw timi khi (n.): opskrift. a cawl cang lomi (adj.): ubevægelig. a cawlcang huam lomi, a thawng lomi (adj.): uvirksom. a cawlcang lomi (adj.): bomstille

5 a cawlcang ngaimi, a piang ngaimi (adj.): munter, livlig. a cawlcang ngaimi, hnahnawk ngaiin a ummi (adj.): turbulent, oprørt. a cawlcangmi, a dai lomi, a awn a aumi (adj.): urolig. a cawlcangmi hmanthlak, baisikup (n.): film. a cei (v.): slå sig. - Eksempel: Zel kha a cei = Gulvbrædtet har slået sig. a cer in a cermi sinak, ceunak (n.): glans. a cerdukmi thil (n.): glans, pragt. a ceu, a vam (v.): gløde. - Eksempel: A hmai a hung ceu, a hun i panh = Hans ansigt glødede. a ceu; a zaang (adj.): lys. a ceu khunnak hmun, a langh khunnak hmun (n.): rampelys. a ceu lo, a fiang lo (adj.): svag, uklar. a ceumi (adj.): strålende, skinnende. a ceumi thil (adj.): lysende. a chahmi (adj.): tæt, kompakt. - Eksempel: Achahmi minmei = En tæt tåge. a chahmi (adj.): tyk, fed. a chawnh khawhmi zawtnak a ngeimi a zawtnak a thian tiang hmun dang i chiah (n.): karantæne. - Eksempel: James cu hmaihu in a zawt ah khan a dang ah an chiah = James fik karantæne, da han havde mæslinger. a chek tu (n.): revisor. a chen a rawnh (n.): hældning. - Eksempel: Inncung a chen a rawnh cu a cheng ngai = Tagets hældning er meget stejl. a cheng ngaingaimi tlang, lungpang (n.): afgrund, skrænt. a cheng ngaingaimi, lungpang bantuk (adj.): stejl, brat. a chengmi, a hrapmi (adj.): stejl, brat. a cheu (n.): del, part. - Eksempel: Changreu a cheu kha a ei = Han spiste en del af brødet. a cheu cu (adj.): nogle. - Eksempel: Uico a cheu cu an ngan = Nogle hunde er store. a cheu pathian a si i a cheu minung a simi (n.): halvgud. a cheuchum (adj.): partiel, delvis. a cheuchum (n.): brøk, brøkdel. - Eksempel: A lahkhah a cheuchumte = En brøkdel af hans salær. a cheuchum (n.): brudstykke. - Eksempel: Cakuat kha a cheuchum a rel = Hun læste et brudstykke af brevet. a cheuchum, a tim tthen (n.): stykke. a cheuchum i hung langh (v.): titte frem. - Eksempel: Ram lakin pangpar kha a hung lang = En blomst titter frem gennem græsset. a cheuchum in (adv.): halvvejs. - Eksempel: Sa cu a cheuchum lawng a hmin = Kødet er kun halvvejs kogt. a cheuchummi (adv.): delvis, til dels. a chia a ttha a thleidang khomi, khuaruah a thiammi, a fimmi (adj.): klog. a chia a zarh ti i zumhmi (n.): tabu. a chia bik, a hlatnak bik, a ttha bik (adj.): yderst. a chia bik, a ttha lo bik (adj.): værst. a chia chin lengmang panh, ttumchuk (v.): degenerere. a chia deuh, man fawi, man tlawm (adj.): billig. a chia deuh in, a ttha lo deuhmi, a chia deuhmi, a ttha lo deuh in (adj. & adv.): værre. a chia khun, a hleikhun in, khun, a ttha khun (adv.): især, specielt. a chia tukmi, ttihnung (adj.): frygtindgydende. a chiahrumi, luakchuak a simi (adj.): slet, nedrig. a chiami, a rawkmi ziaza (v.): fordærve, depravere. a chimning tein a biafang in chim/ttial tthanmi (adj.): ordret. a chin (n.): dæksel, låg. a chin hun, a khuh hun (v.): afsløre, afdække. a chin hun, a khuhnak hun (v.): afdække, blotte, afsløre. a choi in an choi cukmak (adv.): hulter til bulter, hovedkulds. - Eksempel: Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choi cutmat i tilet chungah khan an i lioh colh = Børnene styrtede hovedkulds ned ad stranden og ud i bølgerne. a chuahtupa nih a duhnak le a ruahnak a ttialmi khi, tadinca ah siseh, mekazin ah siseh (adj.): redaktionel. a chuak rih lomi, hrin a si rih lomi (adj.): ufødt. a chuakmi, aa phuakmi (adj.): afgående, fratrædende. a chuaktharmi, ngakchia chuakthar (adj.): nyfødt. a chung (n.): inderside, indre. a chung a kuami (adj.): hul. a chung bik (adj.): inderst. a chung deuh (adj.): indre, indvendig. a chung i a ummi, biathli a hngalmi (n.): insider, indviet, person med førstehåndskendskab til sagen. a chung i a ummi thil (n.): indhold. a chung i a va ummi (n.): beboer, indehaver. - Eksempel: Hi inn chung i an ummi hi ahodah a si? = Hvem er beboeren af dette hus?. a chung i khah (adj.): immanent, iboende. a chung i khua a sami, a ummi (n.): beboer. a chung i khumh (v.): stoppe. - Eksempel: Chantling chungah arhmul a khumh = Hun stopperde puden med fjer. a chung i luan (n.): indstrømning, tilstrømning. a chung i nawh (v.): kante. a chung i rawnmi thil hna, ar an thah i tamhnak ca i a chung i an tawnmi thil hna (n.): fyld. a chung i ronh (v.): indsprøjte. a chung i sawh, a chung i telh (v.): indsætte. - Eksempel: Na tadinca chungah hi hmuhsaknak hi rak ka telhpiak = Indsæt venligst denne annonce i Deres avis. a chung i telter, fonh (v.): indføje, indkorporere, indlemme. a chung i thli rawn, um, pumpululh tum (v.): puste op. a chung i um (v.): bestå. - Eksempel: Zarh khat chungah ni sarih a um = En uge består af syv dage. a chung i umnak (n.): besiddelse, besættelse. - Eksempel: Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk = Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj. a chung in rak horh, a hram rak phelh (v.): underminere, undergrave. a chung thil ummi (n.): komponent. a chungah (prep.): inden i, inde i. - Eksempel: Biakinn chungah na lut cang maw? = Har du været inde i kirken?. a chungah, vampang kulh chung (adj.): intern. a chungah zeihmanh a um lomi, a lawng a simi (adj.): tom. a chungin chuah, sianginn chungin chuah (n.): udstødelse, uddrivelse, fordrivelse, udvisning. a chungin lak (v.): tage op / ud. - Eksempel: Ka zal chungin suimilam na la ko hnga maw? = Kan du tage uret op af min lomme?. a chunglei (n.): indre, interiør. a chunglei a simi (adj.): indre, indvendig, indvortes. a chunglei hmuh khawhnak, hngalh khawhnak (n.): indblik, indsigt. a chunglei thil a simi, a chunglei bia a simi (adj.): indvendig, inside. - Eksempel: An i timhmi kha a chunglei biathli hngalhnak a ngei = Han har en inside information om deres plan. a ci a choi cukman (v.): gnistre, funkle. a ci a haimi, zun in a zawmi, a lung a lengmi (adj.): affekteret. a ci a thiangmi (adj.): fuldblods. - Eksempel: Rang ttha phun taktak = En fuldblods hest. a ciah dih, a khat dih, a hlanh dih (v.): gennemtrænge

6 a ciinmi (adv.): gennemblødt, drivvåd. a cik in aa cikmi ti (n.): stråle, sprøjt. a cikmi (adj.): pibende. a cin (adj.): fugtig. - Eksempel: Thil cin = Fugtige klæder. a cin, a ro lo (adj.): våd. a cin a ciarmi (adj.): pløret. - Eksempel: A cinmi vawlei = En pløret grund. a cin cikcekmi (adj.): gennemblødt. a cingmi, fa a ngei kho lomi (adj.): steril. a cinmi, ti a khatmi (adj.): vand-, våd, fugtig. a conmi, a tawi cangmi (adj.): indskrumpet. a cuanh in a cuantu (n.): tilskuer. a cuar a chahmi, ningzah a hngal lomi (adj.): tykhovedet. a cuar a nak a mit a nak i hmun khat ah um loin a vak lengmangmi miphun, a thawknak ah cun India ram in a rami an si rua ti i ruahmi, gipsy (sigøjner) ti zongin ttial a si (n.): sigøjner. a cuar a nakmi (adj.): mørk, mørkhudet. a cuar hawh, a phaw hawh (v.): flå. a cuh in i cuh, lak zau, char zau (v.): gribe, snappe, snuppe. a cumi, aa tlakmi (adj.): valgbar. a cumi sinak, aa tlakmi sinak (n.): valgbarhed. a cung asiloah lenglei i an ttialmi ca khi (n.): overskrift, påskrift. a cung i a vuanmi a phul (n.): skum. a cung palang a hun changtu thap vawlei khi (n.): undergrund. a cunglei, innkaba (n.): overligger. a cungnung bik, a ttha bik (adv.): par excellence. a dai (adj.): stille, rolig. - Eksempel: A daimi zan = En stille nat. a dai, a linnak in a dai deuhmi (adj.): kølig, sval, afkølet. a dai khomi, aa si lengmangmi a si lomi (adj.): fredelig, fredsommelig. a dai lomi, a cawlcangmi, a awn a aumi (adj.): urolig. a daimi (adj.): fredelig, rolig, fredfyldt. a daithlang mi (adj.): forsømmelig, efterladende. a daithlangmi, aa ralring lomi (adj.): dumdristig, hensynsløs. a dak an hui cangmi cawhnuk (n.): skummetmælk. a dak hah, a dak hui (v.): skumme. a dal hnuh khawh a simi, thilchiahnak bizu, dal tam a ngeimi (n.): skuffe. a dam lomi, a hmaan lomi, man a ngei lomi (adj.): ugyldig. - Eksempel: Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo = Hvis ikke en check er underskrevet, er den ugyldig. a dam lomi, a ttha lomi (adj.): usund. a dammi (adj.): sund. a dang (adj.): mere. - Eksempel: Thaizing ah tadin dang na hruh khawh lai = Du kan få mere information i morgen. a dang (adj.): anden/andet. a dang (adj.): bleg. - Eksempel: A zaw mipa hmai cu a dang = Den syge mands ansigt er blegt. a dang (v.): blegne. - Eksempel: Vom a hmuh tikah ngakchiapa cu a dang dih = Drengen blegnede af frygt, da han så bjørnen. a dang, a hlei (adj.): ekstra. a dang cio tein (adv.): adskilt, særskilt. a dang in (adv.): anderledes. a dang in thlen (v.): erstatte, udskifte, afløse. a dang in thlennak (n.): erstatning, udskiftning. a dang te i chiah, Pathian sin i pek (v.): vie, hellige. a dangdang (adv.): etc., osv.. a dangdang a simi (adj.): forskellig. a dangdang a simi (adj.): varierende, afvekslende. a dangmi, a dermi, thazang a ngei lomi (adj.): bleg, gusten. a dangte i chiah, a dangte i umter, a dangte i umnak (v.): isolere. a dangte i chiahnak (n.): isolering, afsondring. a dangte i chiahnak, Pathian sin i pekchanhnak (n.): indvielse, helligelse. a dangte i va chiah, elektrik tha kha thirhri lengah chuak kho hlah seh tiin khairiat in tuam (v.): isolere. a dehdeh in a tialmi (adj.): spættet. - Eksempel: A dehdeh in a tualmi rang = En spættet hest. a der ttiangttuangmi (adj.): tynd, radmager. a dermi (adj.): tynd. a dermi, a tthawng lomi (adj.): svag. a dermi, thazang a ngei lomi, a dangmi (adj.): bleg, gusten. a derthawm lomi, a fekmi (adj.): sikker, fast. a derthawm nagimi (adj.): skrøbelig. - Eksempel: Maimomh bu cu a derthawm ngaigaimi an si = Spindelvæv er skrøbelige. a derthawmmi, a tthawng lo (adj.): svag, skrøbelig. a deu a si lomi, a hmaanmi, a taktak a simi (adj.): sand. a deu a si lomi a taktak a simi (adj.): ægte, original. a deu a simi (adj.): pseudo-, falsk, uægte. a deu a simi, a taktak a si lomi (n.): humbug, fup. - Eksempel: A tthatnak khi a ngaingai a si lo, a deu men a si = Hans godhed er bare humbug. a dih (adj.): forbi. - Eksempel: Ni a tlakin ni a dih = Dagen er forbi, når solen går ned. a dih, a dong (v.): tømme, udtømme, reducere. a dih a lo zaumi, a hmun lomi (adj.): forbigående, flygtig, kortvarig. a dih cangmi caan (n.): fortid. - Eksempel: A dih cangmi can cu kan thleng kho lo = Vi kan ikke ændre fortiden. a dih cangmi caan (n.): datid. - Eksempel: Sianginn ah a rak kal, rak hi 'past tense' ('datid') a sitertu a si = Han gik til skole. a dih ciami caan (n.): perfektum participium, fortids tillægsmåde. - Eksempel: A kal cang, cang hi past participle (perfektum participium, fortids tillægsmåde) a sitertu a si = Han er gået. a dih kate a simi (adv.): lige. - Eksempel: Atu te ah khan a chuak = Han er lige gået. a dih umnak in, fangkarao in (adv.): aldeles, splitter. - Eksempel: Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh = Drengene gik ud at svømme splitternøgne. a dih umnak in hman (v.): spænde, stramme. - Eksempel: Lung cawinak ah khan a thazang a dihumnak in a hman = Han spændte alle muskler for at løfte klippeblokken. a dihlak (n.): sum. a dihlak, a tling (adj.): komplet, fuldstændig, hel, fuldkommen, fuldendt. a dihlak fonhmi (adj.): total, komplet, fuldstændig. a dihlak in (adv.): op. - Eksempel: Inn cu a dihlak in a kang dih = Hunset brændte op. a dihlak in, a dihumnak in (adv.): helt, aldeles, ganske. a dihlak in, a ningpi (adj.): hel, fuldstændig, komplet. a dihlak in, a ningpi in (adv.): ganske. a dihlak in a dihumnak in (adj.): lutter. a dihlak in a tlingmi, tlamtling tein a ummi, a bau lomi (adj.): hel. a dihlak in khattelei kam in khattelei kam tiang zoh, ttha tein zoh (v.): afsøge, skanne. a dihlak nawn, tam bik (adj.): flest. - Eksempel: Sianginn a tam bik cu June ah an hun = De fleste skoler åbner i juni. a dihlak tein (adv.): aldeles, fuldstændig. a dihlak tuak ah (adj.): samlet. - Eksempel: A leiba a dihlak tuak ah K. 300 a si = Den samlede sum af hans gæld var K a dihumnak in, a dihlak in (adv.): helt, aldeles, ganske

7 a dihumnak in a simi a si cikcekmi (adj.): fuldkommen, fuldstændig. - Eksempel: Inn cu a rawk dih cikcek = Huset ligger i fuldkommen ruin. a dik a hmaanmi (adj.): rigtig, ret. a dikmi, a hmaanmi, aa tlakmi (adj.): rigtig, korrekt, forsvarlig. a ding ding lo kong ah aa ralring lomi, din lonak tuah zong i a zei a poi lomi (adj.): hensynsløs, samvittighedsløs. a ding lomi (adj.): uretfærdig. a ding lomi, aa rup lomi, aa ruang lomi (adj.): unfair. a ding maw ding lo ti tahnak hri (n.): lodline, lodsnor. a ding maw ding lo ti tahnak hri i thlaihmi bo (v.): lodde. a dinghnak ah, a hmanung bik ah (adv.): til syvende og sidst, i sidste instans, til slut. a dingmi (adj.): retfærdig, retskaffen. - Eksempel: Amah cu mi ding a si = Han er en retskaffen mand. a dingmi, a ngawi lomi (adj.): lige. a dingmi thil upatnak a ngeimi, felte le ralring tein a ummi (adj.): omhyggelig, samvittighedsfuld. a dingmi tung, tung ding (n.): akse. a dinlonak (n.): uretfærdighed. a dinmi (adj.): svag. - Eksempel: Ka bawm u ti aunak aw dinte kha kan thei = Vi hørte et svagt råb om hjælpe. a dinning le a phung mingin tuahmi (adj.): retfærdig, reel, fair. - Eksempel: Boksing an i thongh cu a phungning le a dinning in an i thawng ko = Det var en fair kamp. a dipmi, a hme, a thia (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip = Fint sand. a dir hmun i a dirmi, aa thleng lomi (adj.): statisk, stillestående. - Eksempel: Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng loin a dir peng lo = Civilisationen er ikke stillestående. a dong, a donghnak a phan (v.): slutte. a dong, a dih (v.): tømme, udtømme, reducere. a dong kho lomi (adj.): uudtømmelig, utrættelig. a dong lomi (adj.): uophørlig, uafladelig, evig. a dongh mawrawt (adj.): yderst. a donghnak, a hmanung bik (adj.): endelig. a donghnak, a simi, a fiangmi (adj.): afgørende. a donghnak ah (adv.): til sidst, endelig. a donghnak ahcun (adv.): i det lange løb. a donghnak bik i cu bantukin tuah ding timi, asiloah, cu bantuk kha bantukin nan cungah a tlung lai ti i bia hmanung bik pekmi (n.): ultimatum. a donghnak i a hung ummi (adj.): afsluttende. - Eksempel: Term khat a dunghnak i tuahmi camipuai = Afsluttende eksamen. a dongnak bik ah (adv.): endelig, til sidst. a dor tete in a tla (v.): dryppe. a dor tete in a tlami ti (n.): dryp. a dor tete in tlak, luan (v.): pible, sive, dryppe. - Eksempel: A biang ah mitthli kha a dor tete in a tla = Tårer dryppede ned ad hendes kinder. a dormi (adj.): løs. - Eksempel: Vawlei dor = Løs jord. a dormi (adj.): slap. a dot dot in sakmi inn (suff.): etages. - Eksempel: Inn dot thum a simi = Treetages bygning. a duh lomi, hnatlak lomi (adj.): uvillig. a duh ngaimi, aa hngahhlang ngaimi (adj.): ivrig. - Eksempel: Thingkuang hun kha aa hngahhlang ngai = Han er ivrig efter at åbne kassen. a eng tukmi (adj.): ultramarin. a fa pali phir chung i pakhat (n.): firling. a fahnak nemter, ngakcia a ttapmi hnemh i ngamter (v.): formilde, trøste. a fak, aw thang ngai i auh lulh, a thawng (adj.): støjende. - Eksempel: Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu = En støjende flok. a fak ngaimi (adj.): skarp. a fak ngaimi, a tthawng ngaimi (n.): voldsom, voldelig. a fak ngaimi thil (n.): slag. - Eksempel: A nu thih cu a caah a fak ngaingaimi thil a si = Hans moders død var et hårdt slag for ham. a fak ngaingaimi hma; fahnak; lung retheihnak (n.): kval, vånde. a fakmi (adj.): smertelig, pinefuld, drastisk, alvorlig. a fakmi (adj.): øm. - Eksempel: Mary a hrom a fak = Mary er øm i halsen. a fakmi, a felmi (adj.): streng, hård. a fakmi, mi chun ngaimi (adj.): skarp. a fakmi i canternak (n.): intensivering, forstærkelse. a fakmi sualnak; e.g. lainawn (n.): misgerning. a fakpi, a tthawngmi (adj.): heftig. a fang a hmemi nam (n.): stilet. a fawimi (adj.): nem, let. a fek i a tthawngmi (adj.): kraftig. a fek lo, a ngan a dam set lomi, fehfuan lo (adj.): svag, skrøbelig. a fek lomi (adj.): vakkelvorn. - Eksempel: A fek lomi tthutdan = En vakkelvorn stol. a fek lomi (adj.): ustabil, løs, vaklende. a fek lomi, hnangam a si lomi (adj.): prekær, risikabel. a fek lomi aa thleng lelekmi (adj.): flygtig, ubestandig, ustadig. a fek taktakmi, thlen khawh lo a simi (adj.): urokkelig, ufravigelig. a fekmi (adj.): støt, standhaftig, sikker, fast. a fekmi, a tthawng, a hakmi (adj.): sej. a fekmi, a tthawngmi (adj.): stærk, kraftig, robust. a fekmi, aa tetmi (adj.): tæt, fast, stram. - Eksempel: Hribeo a teomi a ser = Han bandt en stram knude. a fekmi thil, a fekmi minung (adj.): stabil. a felmi, a fakmi (adj.): streng, hård. a fiang (adj.): klar, tydelig. - Eksempel: A chimmi sullam cu a fiang ngaingai ko = Hans mening var helt tydelig. a fiang, a piang (adj.): klar. a fiang, a tleu (adj.): lys, skinnende. a fiang, a tliangmi, ri khiahmi (adj.): bestemt, afgrænset. a fiang, fiangin a lang (adj.): åbenbar, tydelig. a fiang a tliangmi (adj.): umisforståelig. a fiang komi (adj.): iøjnefaldende, umiskendelig, åbenbar, tydelig. a fiang lo, a ceu lo (adj.): svag, uklar. a fiang lomi (adj.): ulæselig. - Eksempel: Catial fiang lo = Ulæselig skrift. a fiang lomi (adj.): utydelig, uklar. a fiang lomi (adj.): mørk, dunkel. a fiang lomi, a nawimi (adj.): grumset. - Eksempel: A nawimi tiva = En grumset flod. a fiang lomi, a tliang lomi, a piang lomi (adj.): vag, ubestemt. a fiang lomi, ruahsual khawhmi, sullam pahnih a ngei khomi (adj.): tvetydig, dobbelttydig. a fiang set lo, sawhmi theng a ngei lo (adj.): ubestemt, vag. - Eksempel: A ka lehnak a fiang set lo = Han gav mig et ubestemt svar. a fiang tein, a leng langin (adv.): øjensynligt, åbenbart. a fiangmi (adj.): skarp. - Eksempel: A nak le a rang cu fiang tein an i dang ko = Der er en skarp kontrast mellem sort og hvidt. a fiangmi (adj.): udtrykkelig. - Eksempel: A duhmi a fiangmi - 7 -

8 cu amah tel loin kannih kal kha a si = Det var hans udtrykkelige ønske, at vi skulle gå uden ham. a fiangmi, a donghnak, a simi (adj.): afgørende. a fiangmi, a langmi (adj.): indlysende, evident. a fiangmi, a langmi (adj.): tydelig, klar. a fiangmi, a rel fawimi (adj.): læselig. a fiangmi, a tliangmi, aa dangmi (adj.): tydelig, klar. a fih in fihmi, duh awk a si hrimhrim lomi (adj.): afskyelig, modbydelig, frastødende. a fim i zumhmi lungthin cheutu (n.): mentor, vejleder. a fim lomi (adj.): uklog, uforstandig, uciviliseret, uklog. a fim lomi, a hrutmi (adj.): dum, tåbelig. a fim lomi, a nal lomi (adj.): naiv, troskyldig. a fim lomi, khuapi chung umtu ziaza le ningcang a hngal lomi (adj.): ukunstlet, simpel, enkel. a fim ngai ko na i thil kong i ceihnak le i ruahnak ah a ping i mi a kalpimi (n.): sofist. a fim ngaimi, a thluak a rang ngaimi (adj.): vittig. a fim ngaingaimi, lungchung in hngalh khawhnak thazang, fimnak (n.): intellekt, forstand, fornuft, intelligens. a fim ngaingaimi, thil a thiam kho ngaimi (adj.): sindrig, snild, begavet, opfindsom. a fim ngangaimi (adj.): intellektuel. a fimmi (adj.): skarpsindig, klog, vis. a fimmi, a thiammi (adj.): dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig. - Eksempel: Amah cu lehtama thiam ngaimi a si = Han er en dygtig tømrer. a fimmi, aa dawhmi (adj.): nuttet, sød. a fimmi, fimnak a ngeimi (adj.): sund, rask, normal. a fimnak, fimnak in a tei (v.): overliste. a fimthiamnak nih a phak lomi (adj.): ukvalificeret. a fong (v.): planlægge, projektere. a ha a khawn (v.): skære (tænder). - Eksempel: A ha a khawn = Han skærer tænder. a hak (adj.): hård. - Eksempel: Lung cu a hak = Klippen er hård. a hak a kau ngaimi, duhnak a riam kho lomi (adj.): umættelig. a hak i a nakmi thing (n.): ibenholt. a hak i fah a thei ti lomi (adj.): hård. a hak lomi, a nemmi (adj.): blid. a hakmi, a fekmi, a tthawng (adj.): sej. a hakmi thil, thir, dar, sui, ngun, suan, dan, etc. (n.): metal. a hakmi thil a lomi (adj.): metallisk, metal-. a hang a tammi (adj.): saftig, saftfuld. a hang sur (v.): presse. - Eksempel: Theithu kha an hang a sur hna = Hun pressede appelsiner. a har (adj.): hård. - Eksempel: Hi rian cu a har = Dette arbejde er hårdt. a har (adj.): skrap, ivrig, skarp. a har lo, a hnawl (adj.): sløv. - Eksempel: nam hnawl = sløv kniv. a har ngaingaimi (adj.): trættende, anstrengende. a harmi (adj.): skrap, skarp. - Eksempel: Camipuai a harmi = Skarpt forhør. a harmi, a fakmi (adj.): hård, streng. a harmi, a nuam lo ngaimi, thadi ngai a simi (adj.): kedelig. a harmi, thil a at khomi, a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si, a hriammi (adj.): skarp, indtrængende. a harmi biahalnak, harnak (n.): problem. a harmi biahalnak a simi, a harmi thil a simi (adj.): problematisk. a harmi rian (adj.): besværlig, slidsom. a harmi thil (n.): gåde, problem. - Eksempel: Ka thil vialte kuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har a si = Hvordan jeg skal få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde. a hawng, thing hawng, theithu hawng (n.): bark, skal, skorpe. a hawng hawh, hnipuan phoih i taklawngin um (v.): strippe, trække tøjet af. a herh (v.): påhvile. - Eksempel: Hlawhtlin na duh ahcun rian fak piin na tuan a herh = Det påhviler dig at arbejde hårdt, hvis du skal have succes. a herh biknak, a biapit biknak (n.): hovedpunkt. a herh hrimhrim (adv.): nødvendigvis. - Eksempel: A herhnak hmun ah ralkap cu an kal hrimhrim awk a si ko = En soldat må nødvendigvis gå derhen, hvor pligten kalder. a herh hrimhrimmi, a si lo kho lomi (adj.): bydende, befalende. a herh leng i tam deuhnak (n.): overflødighed. a herh lo ti i ruahpiak, ngol, tuah loin um (v.): opgive, frafalde. a herh lomi (adj.): unødvendig. a herh lomi nolh chihnak, a sullam aa khat komi a simi (n.): tautologi. a herh lomi thil (adj.): uvæsentlig. a herh ngaingaimi, biapi ngai a simi (adj.): væsentlig, uundværlig, afgørende. - Eksempel: Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si = Mad og vand er afgørende for livet. a herh ningin (adv.): nødvendigvis. a herh tuk lomi, a hmetemi (adj.): marginal, underordnet, periferisk. a herhmi (adj.): nødvendig. a herhmi thil thuam, khual tlawnnak caah siseh, ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tling cun um (v.): udstyre, udruste, ekvipere. a herhnak bantukin dirter khawhmi suimilam, lentecelh zuamnak i hman a si bikmi (n.): stopur. a herhnak bik zawnte, a muru (n.): vanskelighed. a herhning tein (adv.): nødvendigvis. a himmi (adj.): sikker. - Eksempel: Hika hi hmun him a si = Dette er et sikkert sted. a himnak hmun, mi phak khawh lonak hmun (n.): fæstning. - Eksempel: Mifir pawl cu tlang i an i thuhnak hmun, an ca i hmun him a si i mi phak khawh set lonak a simi ah an i thup = Banditterne skjulte sig i deres bjergfæstning. a hla (adv.): fjernt. - Eksempel: Hika hin lamhlapi ah a um, a si deuh ngaingai = Han lever langt herfra. a hla, a hlatnak i kal (adv.): bort, borte, væk. - Eksempel: Vate cu a zuang diam = Fuglen fløj bort. a hla bik (adj.): fjernest. a hla bik a simi, a hla bikmi (adj.): fjernest. a hla bikmi (adj.): fjernest. a hla deuhmi (adj.): fjernere. - Eksempel: A hla deuhmi tlang khi khan hra a si = Den fjernere bakke er ti mil borte. a hlami, a nai lomi (adj.): fjern. - Eksempel: Ram hlapi in a ra, a hlat deuhnak hmun = Han kom fra et fjernt land. a hlami, hmailei pi ah a si dingmi (adj.): fjern. a hlan deuh i a rak ummi (adj.): forudgående, forrige. a hlan i rak um cangnak (n.): præeksistens. a hlan i rak um hmasa (v.): gå forud. a hlan i rak um hmasatnak, a hlan i a rak ummi sinak (n.): forrang. a hlan i rian a rak ttuan hmasami (n.): forgænger. a hlan in khua rak khan chungnak (n.): plan. - Eksempel: Khua kan rak khanmi cu tiva kal a si = Vores plan er at gå til floden. a hlan in rak hngalh chungnak (n.): forudviden. a hlan tein rak ruah cianak (n.): overlæg, forsæt

9 a hlanh dih, a ciah dih, a khat dih (v.): gennemtrænge. a hlankan i rak ruahnak (n.): forudsætning. a hlankan in (adv.): i forvejen, på forhånd. - Eksempel: Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak a hlankan in ka rak ser chung = Jeg vidste, hvad han ville behøve, så jeg forberedte mig i forvejen. a hlankan in a rawk lai ti rak hngalh chung (v.): dømme (på forhånd). a hlankan in rak khiah cia (v.): forudbestemme. a hlankan in rak ruah cia lomi (adj.): utilsigtet. a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi (n.): forvarsel, varsel, forudanelse. a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi a simi (adj.): advarende. a hlat a naih (n.): strækning. - Eksempel: Lam cu khan hnih chung a chia = Vejen er dårlig på en strækning af to mil. a hlatnak bik, a ttha bik, a chia bik (adj.): yderst. a hlawhtling lomi a tthahnem lomi (adj.): unyttig, forgæves, frugtesløs. a hle a simi, a taktak a si lomi (adj.): kunstig. a hlei (adj.): mere. - Eksempel: Minung pahnih a hlei kan herh = Vi behøver to mænd mere. a hlei, a dang (adj.): ekstra. a hlei, herhmi leng i ngeihmi (n.): margin. - Eksempel: Ruah lo in a herh sual ding hman awk caah phar kul cu a hlei in i chiah = Tillad en margin på tyve kyats til uforudsete udgifter. a hlei a hluat (n.): overskud. a hlei a hluat a simi (adj.): overflødig. a hlei a hluat a simi thil (n.): overflod. a hlei a si lo, a leng a si lo (prep.): inden, inden i, inden for. a hlei in, ve, aho zong (adv.): ellers. - Eksempel: Ka kal lai? = Jeg tager afsted, hvem ellers gør det?. a hlei in cham tthan, nolh tthan (v.): fordoble, reduplicere. a hlei in ttuanmi caan (n.): overarbejde, overtid. a hleihluat (n.): overmål. a hleihluat i i lawmhnak chim len, hlim ri holh, lunglen hla sullam ngei lo (n.): rapsodi. a hleikhun in, khun, a ttha khun, a chia khun (adv.): især, specielt. a hleikhun in thil a ummi caan (n.): sæson. a hleimi, a tangmi (n.): rest, levninger. a hlummi, a uihmi (adj.): gammel, hengemt. - Eksempel: A hlunmi changreu = Gammelt brød. a hlun cangmi, hman ti lomi, caan nih kal tak cangmi (adj.): forældet. a hlun ngaimi, hlan liopi (adj.): gammel. a hmaan a dikmi ziaza (n.): sømmelighed. a hmaan deuh loning i rak kuaih, mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia, mah duhning in rak kuaih i rak chim than (v.): fordreje, forvanske. a hmaan lo (adj.): ukorrekt, urigtig, unøjagtig. a hmaan lo, lihchim (adj.): falsk. a hmaan lo ti, hlawt, duh lo (v.): afvise, afslå. a hmaan lo ti hngal ko na in a hmaan ko tiin chiatsernak; lihchimnak (n.): mened. a hmaan loin biachah, a ping in ruah sual (v.): fejlbedømme. a hmaan lomi (adj.): forkert. - Eksempel: John nih a hmaan lomi lehnak a pek = John gav et forkert svar. a hmaan lomi, a dam lomi, man a ngei lomi (adj.): ugyldig. - Eksempel: Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo = Hvis ikke en check er underskrevet, er den ugyldig. a hmaan lomi, a taktak a si lomi (adj.): uægte, falsk. a hmaan lomi, biatak a si lomi (adj.): usand, urigtig, falsk. a hmaan lomi, muthla bantuk (adj.): spøgelsesagtig. a hmaan lomi, palhnak a ummi (adj.): unøjagtig. a hmaan lomi chimh, a ping chimh (v.): misinformere. a hmaan lomi chimhnak (n.): misinformation. a hmaan lomi puh, thangchiat (v.): bagvaske, bagtale. a hmaan lomi puhnak (n.): bagtalelse, bagvaskelse, ærekrænkelse. a hmaan lomi ruahnak man le mah i hlennak ruahnak (n.): bedrag, illusion, vildfarelse. a hmaan lomi sinak, lihbia (n.): usandhed, løgn. a hmaan lomi thil, hlennak a simi (adj.): vildledende, fejlagtig. a hmaan lomi tuanbia (n.): løgnehistorie. a hmaan lomi zumhning, hawi zumhning in a zum lomi (n.): kætteri. a hmaan maw hmaan lo ti biahal a herhmi thil (adj.): tvivlsom, problematisk. a hmaan taktak ti i finaternak (n.): bekræftelse. a hmaan taktak ti kha fianter, fianter (v.): bekræfte. a hmaan tein, a ngai tein (adv.): sikkert, uden tvivl. - Eksempel: A hmaan tein amah cu mittha a si = Uden tvivl, han er en god mand. a hmaan ti i ruah cangmi, a si kho lai ti i ruah cangmi (adj.): formodet. a hmaan tiah chim, a hmaan tiah langhter (v.): bevise. a hmaan tiah ti, chim, ttial (v.): garantere. a hmaan tiah zumh (v.): tro. - Eksempel: Nganchiapa chimmi kha a zum lo = Hun troede ikke på drengens historie. a hmaanmi (adj.): nøjagtig. - Eksempel: Khi khing khi a hmaanmi a si = Det er en nøjagtig vægt. a hmaanmi (adj.): egentlig. a hmaanmi, a taktak a simi, a deu a si lomi (adj.): sand. a hmaanmi, a thami, aa tlakmi (adj.): passende, behørig, tilbørlig. a hmaanmi, aa tlakmi, a dikmi (adj.): rigtig, korrekt, forsvarlig. a hmaanmi, biatak a simi (adj.): sandfærdig. a hmaannak langhter (v.): bekræfte. - Eksempel: A chimmi kha thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an langhter = Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde. a hmaanning in tuahmi a si ca i hman khawh a simi (adj.): gyldig. a hmai a hakmi, nih thlam leng lo, zaangfahnak ngei lomi (adj.): streng, bister, barsk. a hmailei ah (n.): forgrund. - Eksempel: A hmailei hmun ah lungpi a um = I forgrunden er der en klippe. a hman a dik hrimhrim ti i chim, ttial (v.): påstå. a hman a dik ko, ti i chim, aamahkhan (v.): garantere, indestå for, stå inde for. a hman ti i ruah, zumh, bochan (v.): tro. a hmanung bik (adj.): sidst. - Eksempel: Dizimbar cu kum khat chung thla hmanung bik a si = December er den sidste måned i året. a hmanung bik, a donghnak (adj.): endelig. a hmanung bik a changtu (adj.): næstsidst. a hmasa bik a simi (adj.): original, oprindelig. a hmasa bik a simi, a hramthawknak a simi (adj.): begyndende, indledende. a hme, a dipmi, a thia (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip = Fint sand. a hme, a tlawmte (adj.): liden, lille. a hme bik (adj.): mindst (superlativ af lille). a hme deuh a simi, a hme deuhmi (n.): underordnet. a hme deuhmi (adj.): mindre. a hme deuhmi si langhternak (n.): fremlæggelse

10 a hmemi (adj.): mikro. a hmemi (adj.): lille, bitte, lillebitte. a hmete (adj.): lille, lillebitte. - Eksempel: Thetse fang hmete = Et lillebitte sandskorn. a hmete (n.): miniature. a hmete, a pelte (n.): tøddel. a hmete a simi, nawn, a ngan lomi (adj.): let. - Eksempel: Ka lu a fak nawn, ka lu din tein a fak = Jeg har en let hovedpine. a hmetemi, a herh tuk lomi (adj.): marginal, underordnet, periferisk. a hmin rih lomi (adj.): umoden, grøn. - Eksempel: Epal a hmin rih lomi = Umodne æbler. a hminmi (adj.): moden. a hmu dingmi siter (v.): berettige. a hmual a dinter deuhtu, a nemter deuhtu (n.): stødpude, buffer. a hmuh awk hnga a si bantuk in (adv.): fortjent, med rette. a hmul a hrat hrethrutmi (adj.): stridhåret. a hmun a ram, a umnak (n.): lokalitet. a hmun lomi, a dih a lo zaumi (adj.): forbigående, flygtig, kortvarig. a hmun rolh, a hmun a rolh caah khan a rolhmi kha a herh ti lo (v.): afløse, erstatte. a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi (adj.): bestandig, varig, stadig, permanent. a hmur cunglei a temi, hmurte (n.): hareskår. a hmurpar (n.): spids. a hnar le a khabe, saram i a kaa (n.): snude. a hnawl (adj.): stump, sløv. - Eksempel: Hi nam cu a hnawl = Denne kniv er sløv. a hnawl, a har lo (adj.): sløv. - Eksempel: nam hnawl = sløv kniv. a hnawmmi, a thiang lomi (adj.): uordentlig, usoigneret. a hnawmmi, a thur, a thurmi (adj.): snavset, smudsig, beskidt. a hnawmmi kha thianh (v.): rense. a hngal kho lomi, hngalhnak a ngei lomi (adj.): følelsesløs. a hngaltu sinak bia chim, tehtekhaan (v.): bevidne, vidne. a hngawng a sau ngaingaimi saram (n.): giraf. a hngawng in dih in thaw chuah koh loin tuah (v.): kvæle, kværke. a hngo, fawi tein a kuai, a kiak (adj.): sprød. a hngo lomi, a aimi (adj.): smidig. a hngomi, a kuai a fawimi (adj.): skør, skrøbelig. a hnok, i foih, i awh (v.): indvikle. a hnok ngaimi thil, hngalh a har ngaimi (adj.): indviklet, kompliceret. a hnokmi kha phoih (v.): udrede. a hnu, a tlai (adj.): sen. - Eksempel: Kan zanriah ei a hnu / tlai = Vi fik sen aftensmad. a hnu in a hun zulmi, a hnuah: i kølvandet på, lige efter. a hnu zulh in (n.): følgelig. a hnuah, a hnu in a hun zulmi: i kølvandet på, lige efter. a holh kho lomi (adj.): stum. a holh kho lomi, thinthun tuk i holh kho loin a ummi, holh awk hngal loin a ummi (adj.): målløs, stum. a horh a harmi thil, a ritmi thil (adj.): byrdefuld. a hram, tung nganpi hram (n.): sokkel, fodstykke. a hram a thawktu (n.): skaber, grundlægger. a hram aa thawk, aa thawk (v.): grundlægge, skabe. a hram aa thawknak (n.): skabelse, grundlæggelse. a hram in bongh (v.): udrydde. a hram in phawi (v.): luge. - Eksempel: Ram cu phawi hna = Lug græsset. a hram rak phelh, a chung in rak horh (v.): underminere, undergrave. a hram thawk (v.): grundlægge. a hrampi (n.): grundlag, fundament. a hrampi a simi (adj.): basal, grundlæggende. a hrampi a simi (adj.): radikal. - Eksempel: A ziaza a hrampi in a thlen = Han foretog en radikal forandring i sin opførsel. a hrampi a simi thil (adj.): grundlæggende, fundamental. a hramthawk i a ummi (adj.): oprindelig. a hramthawk tein, hramthawk te ah cun (adv.): oprindeligt. a hramthawknak a simi, a hmasa bik a simi (adj.): begyndende, indledende. a hrang ngai i ttih a nung ngaimi (adj.): rasende. - Eksempel: Ui hrang = En rasende hund. a hrangmi (adj.): grov, rå, plump. - Eksempel: A bia chim a hrang = Hans tale var grov. a hrangmi saram a ngammi sattil i sernak (n.): tæmning. a hrangmi saram kha a ngammi sattil i ser (v.): tæmme. a hrapmi, a chengmi (adj.): stejl, brat. a hratmi, a nal lomi, a thapmi (adj.): ujævn, rå. a hreumi, a thiami (adj.): ranglet, opløben. a hriam lomi, a fim lomi, a lung a pingmi (adj.): sløv, stump. a hriammi, a harmi, thil a at khomi, a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si (adj.): skarp, indtrængende. a hring (adj.): rå. - Eksempel: Sa hring = Råt kød. a hring (adj.): grøn. - Eksempel: Ram hring = Grønt græs. a hring zawng bantuk a simi (adj.): grønlig. a hringmi, a tammi (adj.): frodig. - Eksempel: Tiva kamah ram hring detdut in an um = Der gror frodigt græs langs flodbredderne. a hringmi, thinghnah hring azawng (adj.): grøn. a hrokhrawlmi, a zermi (adj.): listig, snu, forslagen. a hrokhrawlmi, a zermi, mi hlen a thiammi (adj.): listig, forslagen, snild. a hrut ngaimi pa (n.): fjols. a hrutmi (adj.): tåbelig, fjollet, dum, sindssyg, gal. a hrutmi, a fim lomi (adj.): dum, tåbelig. a hrutmi, hngalhnak a baumi (adj.): uforstandig. a hrutmi, saram bantuk a rihmi minung (adj.): vild, grusom, brutal. a hun cawlcanghtertu, thazang a hun umtertu (n.): stimulans, opstrammer. a hun changtu (adj.): næste. a hun changtu (zultu) (n.): efterfølger. a hun i let tthan (v.): prelle af. a hun pehtu, a changtu (adj.): nærliggende. a hun zultu, hnu deuh ah a hung ummi (adj.): følgende. a hun zultu; mawttawka nih a hnuhmi leng (n.): trailer, påhængsvogn, anhænger. a hung can, thil a hung um (v.): foregå, ske, hænde. - Eksempel: An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh = De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse. a hung cho, a kai, a tthangcho (v.): vokse. - Eksempel: Thlapa cu a lai tiang a hungcho i cun a ttumchuk = Månen vokser, indtil den bliver fuld, og så aftager den. a hung chomi, hmailei i a kalmi (adj.): progressiv. a hung chuah bantukin (adv.): følgelig, altså. a hung chuak (v.): vise sig, komme til syne. a hung chuak, a hung lang (v.): dukke op, dukke frem, opstå. a hung chuakmi (adj.): resulterende. a hung chuakmi thil (n.): resultat. a hung um (v.): forekomme, hænde, indtræffe, ske. - Eksempel: Eksidenh cu kan hnu Cawnni nga ni ah khan a um = Ulykken skete sidste fredag

11 a hung um, a hung cang (v.): finde sted. a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak; vanchiatnak chimchungtu (n.): varsel, tegn. a hurmi, pumsa nuamhnak duhmi (adj.): lysten, liderlig, vellystig. A in Z tiang (n.): alfabet. a ing a chiami (adj.): gnaven, ondskabsfuld, sur, tvær. a ing a chiami, a thin a tawimi (adj.): vranten, irritabel. a ing a puanmi (adj.): pirrelig, irritabel, gnaven. a ka, awngka (n.): munding, åbning. a kai, a tthangcho, a hung cho (v.): vokse. - Eksempel: Thlapa cu a lai tiang a hungcho i cun a ttumchuk = Månen vokser, indtil den bliver fuld, og så aftager den. a kakmi awng, a tlekmi awng (n.): sprække. a kalning, a ti luanning (n.): retning, udvikling, tendens. a kam (n.): kant, rand. - Eksempel: Tidil kam = Randen af søen. a kam, a tlang, dengmang (n.): rand, kant. a kam i a ummi, a kam a simi (adj.): marginal, rand-. a kam kip in kulh, dan, donh (v.): indeslutte, omringe. - Eksempel: Ral nih an hren = Han blev omringet af fjenderne. a kang (v.): brænde. - Eksempel: Inn a kang = Huset brænder. a kang kho lomi (adj.): ubrændbar. a kang khomi (adj.): brændbar, let antændelig. a kap li in a tung a vang aa can dihmi (adj.): firkantet. a karhmi, a tam chin lengmangmi (adj.): stigende, voksende. a karlak ah ahohmanh um lo (adj.): direkte. - Eksempel: A mah cu sayapa he an karlak ah ahohmanh um loin an i tong = Han er i direkte kontakt med sin lærer. a karlak caan (n.): interval, mellemrum. - Eksempel: Khrismas le Kumthar karlak ah ni ruk a um = Der er et interval på seks dage mellem jul og nytår. a karlak caan (n.): mellemtid. - Eksempel: Pali ah a kal i pasarih ah a ra kir tthan, a karlakah cakuat pahnih a ttial = Han tog af sted klokken fire og vendte tilbage klokken syv, og i mellemtiden skrev hun to breve. a karlak i hnahnawhnak hun tuah (v.): afbryde. a karlak i i dinh ta (n.): afbrydelse, pause. a karlak i rak ton, rak tan, rak tlaih (v.): opsnappe, opfange. a karlak i thlak, a karlak i vai sawh (v.): intervenere, gribe ind, lægge sig imellem. a karlak i vai hrolhnak (n.): intervention, indgreb. a karlak i vun thlak pah (v.): indskyde. - Eksempel: A biachimmi a karlak ah nihchuak a thlak pah = Taleren indskød en vits nu og da i sin tale. a kau, a za, a ngan, a lian (adj.): vid. a kau deuh, a ngan deuh ah a cang (v.): udvide. - Eksempel: Ceunak kha a muih deuh tikah mit falai cu a ngan deuh, a kau deuh = Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt. a kau ngaingaimi, a ngan ngaingaimi (adj.): umådelig, enorm, vældig. a kauh lei (n.): bredde. a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm, a saunak (n.): udstrækning, omfang, grad. a kaumi (adj.): vid, bred. a kaumi, a tammi, a tlingmi (adj.): omfattende. a kaumi, thil tampi a thum khomi (adj.): rummelig. a kaumi, a saumi (adj.): ekspansiv, udstrakt. a kaupi, a nganpi, a tampi a simi (adj.): umådelig, kæmpestor. a kaupi, nganpi (adj.): kolossal. a kaupi a simi (adj.): udstrakt, omfattende. a ke a beimi (adj.): halt. a ke le a hmur a sau ngaimi va (n.): stork. a ke pathum a simi saikel (n.): trehjulet cykel. a kehnak, aa thlernak, a kuainak (n.): spalte, revne. - Eksempel: Lungpi chung i a tlernak = En spalte i klippen. a kek, a kuai (v.): sprænges, springe, eksplodere. - Eksempel: Bomb kha an puak, an kek = Bomberne eksploderer. a kek a kuai dih, a thu a man dih (v.): opløse. a kek a kuai lomi (adj.): hel (ikke i stykker). a kek phut (n.): udbrud. a kekkuai khomi, a rawk khomi (adj.): forgængelig, let fordærvelig. a kekmi, aa cheumi, a kuarmi (adj.): brudstykkeagtig. a keng a kulmi (adj.): pukkelrygget. a kenkip i choi le pernak (n.): raserianfald. - Eksempel: Vui hrut cu a choi a per ciammam i a cawngtu kha a thah = Den gale elefant fik et raserianfald og dræbte sin vogter. a kenkip i hlonh/vorh, thek (v.): sprede, strø. a kenkiplo ah, hilei khilei (adv.): frem og tilbage. a kenkiplo i vaih (v.): strejfe om. - Eksempel: Lam zulh in caw cu a kenkiplo ah an vai = Køer strejfer om ved vejen. a kermi, a romi, a carmi (adj.): runken, indskrumpet. a khah in a khat (v.): koge, syde. - Eksempel: 1. Thinhunnak in a khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat = 1. Han koger af vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed. a khah in khah, tampi um (v.): myldre, vrimle. - Eksempel: Cerh cu fikfa in a khat = Mosen vrimlede med myg. a khah in khah, ciah, hlanh dih (v.): gennemtrænge. a khalmi, ti a si lomi (adj.): solid, fast. a khalmi hawhra a tit khi (v.): tø, tø op, få til at tø. - Eksempel: Ni nih tikhal kha a titter = Solen får isen til at tø. a khami belh si ca i hmanmi (n.): malurt. a khan in khah, a khat in sanh (v.): pakke, fylde. - Eksempel: Khrismas ni ah biakinn cu a khah in an khat = Kirken var pakket (fyldt) juledag. a khat (adj.): fuld. - Eksempel: Hrai cu ti a khat = Glasset er fuldt af vand. a khat (v.): optage. - Eksempel: Inn nih hmun kaupi a khat (a huh) = Bygningen optager et stort areal. a khat cikcek (v.): briste, revne. - Eksempel: Rawl inn cu rawl an khat cikcek = Laderne var ved at briste af korn. a khat dih, a hlanh dih, a ciah dih (v.): gennemtrænge. a khat in sanh, a khan in khah (v.): pakke, fylde. - Eksempel: Khrismas ni ah biakinn cu a khah in an khat = Kirken var pakket (fyldt) juledag. a khat tuk (v.): overfylde. - Eksempel: Khuapi chung lam cu mi an khat tuk = Gaderne er overflydte. a khawpi, a ttial chin (v.): kalkere. a khiarmi, mi khiar (adj.): sparsommelig, påholdende. a khing aa tluk lomi, lungthin a hmaan lomi (adj.): uligevægtig. a khirhtu (n.): reflektor. a khonh (n.): permission, orlov. - Eksempel: A khonh in a um = Han er på orlov. a khuh hun, a chin hun (v.): afsløre, afdække. a khuhnak hun, a chin hun (v.): afdække, blotte, afsløre. a khuhnak kha hun, phoih (v.): afsløre. a khuhtu a pan mite (n.): lag. - Eksempel: Cabuai cungah leidip pante a um = Der var et lag støv på bordet. a khul a nuarmi, a tlaimi (adj.): langsom, sendrægtig, træg. a khul a rangmi (adj.): rap, rask, hurtig, let. - Eksempel: A khul a rangmi rangtum = En hurtig (let) hest. a khul nuarhter (v.): slappe, slække. - Eksempel: Rian kha aa lim hlantiang na tuannak kha nuarhter hlah = Slæk ikke på dine anstrengelser, før end arbejdet er gjort. a khul nuarhter (v.): sætte farten ned, køre langsommere. a khunhlei a simi, sapesial (adj.): speciel, særlig. a khunhlei in a thiammi, thiam khunnak a ngeimi (n.):

12 specialist. - Eksempel: Mit lei i a thiam khummi = Øjenspecialist. a khunhlei in cawn/thiam (v.): specialisere. a khunhlei in cawnmi thil, tuahmi thil (n.): specialitet. a ki tehna, cuar tik i nem neknukpi an hung um khi, saruh tehna (n.): gelatine. a kiak /a cat (v.): knække, briste. - Eksempel: Hri cu a cat = Rebet brister. a kih tuk ca i a kik nih kedong le kutdong tam (n.): forfrysning. a kihlum (n.): temperatur. a kik ngangaimi thil (adj.): kold, iskold. a kik tuk i ti a khalmi, a kik ngaingaimi (adj.): frossen. a kik tuk lo, a lin tuklo (adj.): mild. - Eksempel: Khuati a nem = Klimaet er mildt. a kikam lawng langhtermi vawlei hmanthlak (n.): omrids, kontur. a kikmi (adj.): kølig, kold. a kir tthanmi (adj.): reflekterende. a kong a kong in tthen i ttial/chimmi (adj.): aktuel. a kong a tthatnak chimpiaknak (n.): anbefaling. a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak chimpiak (v.): anbefale. a kormi, a sawngmi (n.): rynke. a kuai, a kek (v.): sprænges, springe, eksplodere. - Eksempel: Bomb kha an puak, an kek = Bomberne eksploderer. a kuai lomi (adj.): ubrudt, uafbrudt. a kuainak, a kehnak, aa thlernak (n.): spalte, revne. - Eksempel: Lungpi chung i a tlernak = En spalte i klippen. a kuainak, a zuhnak, a pemnak (n.): læk, lækage, utæthed. a kual in i mer (v.): dreje, rotere. a kuarhnak (n.): fordybning, bule. - Eksempel: Marlei ah a kuarhnak a um = Der er en bule i messingkedlen. a kuarkak a tammi, harnak in i a celh ngaimi, a bingbo (adj.): ujævn, knortet, knudret. a kuarmi, a kekmi, aa cheumi (adj.): brudstykkeagtig. a kuarmi, zapei kuar bantuk (adj.): konkav, hul, hulsleben. a kuimi, thingnge a kuimi (adj.): hængende. a kulh in, kulh (n.): ring, kreds. - Eksempel: A kulh in an lam = De dansede i en kreds. a kum a nomi (adj.): ung. a lai i bur (v.): centralisere. a lai i burnak (n.): centralisering. a laifang (n.): centrum, midte. - Eksempel: Khua laifang = Byens centrum. a laifang (n.): midte. a laifang a simi, hmunpi simi (adj.): central. a laifang bik (adj.): midterst. a laifang bik, ceunak a vaa tonnak hmun, mit aa ton dihnak hmun (n.): midtpunkt, fokus, brændpunkt. - Eksempel: Ngaknu dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si = Den smukke pige var midtpunktet for alles øjne. a laifang chuah tak, hawi he i lawh lo, sining tawn bantuk i si lo (adj.): excentrisk. a laifang in lenglei ah a chuakmi (adj.): centrifugal. a laifang in va phak tawk kulh kha radius cu a si (n.): radius. - Eksempel: Bomb a puah thawng cu khan hnih chung aa thei kho = Bombeeksplosionen kunne høres inden for en radius af to mil. a laivuang sawhsawh, a ttha tuk lo a chia tuk lo (adj.): middelmådig. a laivuang sawsawh sinak (n.): middelmådighed. a laivuang thil (n.): medium, middel. a lakin, man loin (adj.): gratis. a lan, caan a lan (v.): forløbe. a lang bikmi, uktu a simi, biapi bik a simi (adj.): herskende, dominerende. a lang khomi, hmuh khawh a simi (adj.): mærkbar. a lang lomi, aa thupmi (adj.): latent, skjult. a langh khunnak hmun, a ceu khunnak hmun (n.): rampelys. a langmi, a fiangmi (adj.): indlysende, evident, tydelig, klar. a langmi, fawi tein hmuh khawhmi (adj.): klar, tydelig, iøjenfaldende, fremtrædende. a langmi, minthangmi (adj.): prominent, fremtrædende. a langsar lomi (adj.): uanselig. a lawng a simi, chungah zeihmanh au um lomi (adj.): tom. a lawngmi (adj.): tom, ledig. a lawngmi hmun/thil, a chung i thil zeihmanh a um lomi (n.): vakuum. a lawngmi rian (n.): vakance, ledig stilling. a lawngmi, zeihmanh a chungah a um lomi (adj.): blank, ubeskrevet. a lawngpi a simi (adj.): tom. a lehpek a simi (n.): ekstremist. a leiba kha hlohpiak, hloh, hnawh (v.): afskrive. a leng (n.): overflade. - Eksempel: Um a leng cu a nal = Overfladen af en potte er glat. a leng a langhnak ah (adv.): tilsyneladende. a leng a si lo, a hlei a si lo (prep.): inden, inden i, inden for. a leng i a langmi ziaza (n.): adfærd, opførsel. a leng i hlonhmi (n.): forstødt. a leng i hrenh kanh, donh (v.): udelukke, forebygge. a leng lang menmen a simi, a puanlaumi, a thuk lomi (adj.): overfladisk. a leng langin, a fiang tein (adv.): øjensynligt, åbenbart. a leng zohnak i a hman ko a lomi (adv.): tilsyneladende. - Eksempel: Aleng zohnak ahcun hawi ttha an si ko = Tilsyneladende er de gode venner. a lenglei (adj.): udvendig, udvortes. a lenglei (n.): ydre, yderside, eksteriør. a lenglei ah (prep.): uden for. - Eksempel: Innka lenglei ah an dir = De stod uden for døren. a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh a si ttung lomi thil (n.): bras, sludder. a lenglei in a laifanglei ah a lutmi (adj.): centripetal. a lenglei kap a vel chum (n.): omkreds, rand. a lenglei mi (n.): fremmed, udenforstående. a lenglei thil a simi (adj.): ydre, yder-. - Eksempel: Lenglei innka cu tawh an ngei dih = Yderdørene har låse. a let (n.): fold. - Eksempel: Let hra = Tifold. a let hnih (adj.): dobbelt. a let hnih in karh tthan (v.): forstærke. a let hra (adj.): tifold. a let kua (adv.): nifold, nidobbelt. a let li (adj.): firefold, firedobbelt. a let nga (adj.): femfold, femdobbelt. a let nhih (adj.): dobbelt. a let ruk (adj.): seksfold, seksdobbelt. a let sarih (n.): syvfold, syvdobbelt. a let thum, phun thlum komh (adj.): tredobbelt, tefoldig. a let thum a simi (adj.): trefold, tredobbelt. a lettalam in chiah (v.): vende, spejlvende. a lettalam in chiahnak (n.): omvending. a lettalam in chiahnak, DCBA cu ABCD a lettalam a si (adj.): omvendt. a liam cangmi caan, hnulei (adj.): forløben. - Eksempel: Kan hnulei ni tlawmte chung cu a zaw = Han var syg de forløbne få dage

13 a lian, a kau, a za, a ngan (adj.): vid. a lian, a phing, a ngan (v.): svulme, svulme op, hovne op. - Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op. a liannganmi thil (adj.): kongelig. a lin (adj.): varm. - Eksempel: Ni cu a lin = Solen er varm. a lin a sa ngaimi (adj.): brændende (varm). a lin hringhranmi (adj.): rødglødende. a lin nih thil a titternak dikiri (n.): smeltepunkt. a lin tuklo, a kik tuk lo (adj.): mild. - Eksempel: Khuati a nem = Klimaet er mildt. a linh tuk ah a vamh in a vammi (adj.): hvidglødende. a linhsat liopi, lumternak, linhnak, khua lin (n.): varme, hede. a linnak in a dai deuhmi, a dai (adj.): kølig, sval, afkølet. a lo (v.): synes, se ud, lade til. - Eksempel: Hi epal hi a tthami a lo nain a chung a thu = Dette æble ser godt ud, men er råddent indeni. a lo, a tlau, a pil a lang ti lo (v.): forsvinde. a lonhtu a um rih hlantiang a sang bik a simi (n.): rekord. a lu lei a kau i a taw lei a bimi, ti rawnnak i hrmanmi cong (n.): skorsten. a lu minung lu, a ke meheh ke a simi khuachia, mihor pawl kong he chim chih tawnmi (n.): satyr. a luak a chuahkmi (adj.): kvalmende, væmmelig. a luang khomi thil paohpaoh, ti, gas, thli (n.): væske. a luang zungzalmi, a dong lomi (adj.): evig. a luangmi thil (adj.): rindende. - Eksempel: Ti a luangmi = Rindende vand. a lum (adj.): varm. a lum i a nuammi (adj.): lun, hyggelig. a lum tuk lo a kik tuk lo a simi (adj.): tempereret. a lum vutvat, a lum menmen (adj.): lunken. a lung a caw (v.): tabe hovedet. a lung a dong kho lomi (adj.): uforfærdet, uforknyt, ufortrøden. a lung a dongmi (adj.): nedslået, nedtrykt. a lung a fekmi, a ral a tthami (adj.): resolut, bestemt. a lung a hakmi (adj.): stædig, genstridig, hårdnakket, forstokket. a lung a lengmi, a ci a haimi, zun in a zawmi (adj.): affekteret. a lung a nemmi (adj.): blødhjertet. a lung a pingmi, a hriam lomi, a fim lomi (adj.): sløv, stump. a lung a pingmi, mihrut (adj.): dum. a lung a saumi (adj.): tålmodig. a lung a thomi, ttannak in a khatmi (adj.): ivrig, nidkær. a lung aa thlek kho lomi, lungattawm in a ummi (adj.): ubeslutsom. a lut lei a simi, a lut liomi (adj.): indkommende. a man (n.): værdi. a man a dihlak in kan pek hrimhrim lai tinak ca i rak pek chungmi tangka (n.): depositum. a man a fak (adj.): kostbar, dyr. a man a fak lomi (adj.): billig, prisbillig. a man a fak tuk i cawk khawh a si lomi (adj.): uvurderlig, kostelig. a man a fakmi (adj.): dyr, kostbar. a man a sangmi (adj.): høj, dyr. - Eksempel: Hi cauk man cu a sang ngaingai = Denne bog er meget dyr. a man a sung tukmi, a man relcawklo a simi (adj.): uvurderlig. a man a sungkawimi (adj.): værdifuld, kostbar. a man a tam ngaingaimi (adj.): kostbar. a man ah pek (v.): tilbyde. - Eksempel: Thingkuang cu fang hra in kan cawhk lai, a ti = Han tilbød ti kyats for kassen. a man in zohmi kut thongh (boxing) (n.): boksekamp. a man khiah (v.): evaluere, vurdere. a man khiahnak (n.): vurdering. a man niam tuk i chiah (v.): undervurdere. a man pek lomi, pek lomi (adj.): ubetalt. a man rak pek chung (v.): forudbetale. a man rak pek cia chungmi (adj.): forudbetalt. a man sungmi thil hmuhmi (n.): fund. a man tuak (v.): vurdere, taksere. a man tuaknak, mi khingthlainak (n.): vurdering, taksering. a manmi, a phumi, aa tlakmi (adj.): værd. - Eksempel: London cu tlawn phu a si = London er en by, som er værd at besøge. a mawngtu (n.): rorgænger. a mei i arhmul an bunhmi thal (n.): dart, kastespil. a miak a chuahpi khomi, a tthahnemmi (adj.): fordelagtig, indbringende. a miak hmuh nak ding ca i phaisa hman (v.): investere. a miak lomi (adj.): urentabel. a miak tampi laakin mi dang tangka a cawihtu (n.): ågerkarl. a miak tampi lak dingin tangka cawihmi (adj.): åger-. a miak tampi lak in tangka cawihnak (n.): åger. a miltlor lomi thil, cu bantukin a miltlor lomi minung (adj.): uhøflig, uforskammet. a min chim lomi thil (n.): noksagt. a mit a kumi (adj.): søvndyssende, søvnig. a mit a tammi thing (adj.): knastet. a mit cang, a um ti lo, a thi cang (adj.): udslukt. a mui a chiami, aa dawh lomi (adj.): hæslig, grim. a mui hmuh khawh a si lo i rim zong a ngei lomi thaw, minung nih kan chuahmi thaw hi (n.): kultveilte, kuldioxid, kulsyre. a mui i a nuam lo ngaimi (adj.): mørk, skummel. a muisam a dulmi a vervar lomi (adj.): glansløs. a muisam a suaitu, a pungsan a tuahtu (n.): designer, tegner, konstruktør. a muru (n.): kerne. a muru (n.): kerne, det inderste. a muru, a herhnak bik zawnte (n.): vanskelighed. a muru he aa pehtlaimi thil (adj.): nuklear, atom-, kerne-. - Eksempel: A muru in a puakmi bom = Atombombe. a nai (adv.): nær. - Eksempel: Sianginn khar a nai = Ferien er nær. a nai lomi, a hlami (adj.): fjern. - Eksempel: Ram hlapi in a ra, a hlat deuhnak hmun = Han kom fra et fjernt land. a naih biktu a simi, hnulei in siseh, hmailei in siseh a naih biktu (adj.): nærmest. a nal (v.): glide. a nal lomi, a fim lomi (adj.): naiv, troskyldig. a nal lomi, a thapmi, a hratmi (adj.): ujævn, rå. a nalmi (adj.): glat, jævn. a naltertu si (n.): smørelse. a namtu lei si (adj.): fornærmelig, uforskammet, anstødelig. a nauta deuh, a ttha set lomi, a niam deuh (adj.): lavere, ringere. a nawimi, a fiang lomi (adj.): grumset. - Eksempel: A nawimi tiva = En grumset flod. a ne (n.): bærme, bundfald. a nekcok tiangin, thil hme tete (n.): detalje, enkelthed. a neknawi le a cephnep tampi a ummi khi (n.): bureaukrati. a nem hniphnepmite, aa dawhmite, ralring tein tuaktan a haumite (adj.): delikat, vanskelig. - Eksempel: Tuaktan ngai a

14 haumi thil har cu saya nih ralring tein a tuaktan = Læreren behandlede det vanskelige problem omhyggeligt. a nemmi (adj.): blød. a nemmi, a hak lomi (adj.): blid. a nemmi, mi nunnem, mi aw nem, chuk nem, cho nem (adj.): mild, venlig, blid. a nemmi, titsa nem (adj.): slatten, slap. a nemter deuhtu, a hmual a dinter deuhtu (n.): stødpude, buffer. a ngai tein, a hmaan tein (adv.): sikkert, uden tvivl. - Eksempel: A hmaan tein amah cu mittha a si = Uden tvivl, han er en god mand. a ngaih a chiami (adj.): sorgfuld, sørgmodig. a ngaingai a si lomi, deu (adj.): uægte, falsk. a ngaingai a si lomi, phuah chommi (adj.): opdigtet, fingeret, falsk. a ngaingai a simi, aa titer lomi (adj.): uskrømtet, uforstilt. a ngaingai hngalh hlan ruahnak rak ngeih chungnak (n.): forudfattet mening. a ngaingai ti ahcun (adj.): virkelig, faktisk. - Eksempel: Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain a ngaingai ti ahcun president a si ko = Hr. Smith er den faktiske præsident, skønt hans titel er minister. a ngaingai ti ahcun (adv.): faktisk. - Eksempel: Miding a lo, a ngaingai ti ahcun mi hrokhrol a si. = Han ser ærlig ud; faktisk er han en slyngel. a ngaingai ti ahcun (adv.): i virkeligheden, faktisk. a ngaingai ti ahcun (adv.): i virkeligheden, faktisk. a ngam lomi, ramlak i a ummi, a phingmi (adj.): vild. a ngan, a lian, a kau, a za (adj.): vid. a ngan, a lian, a phing (v.): svulme, svulme op, hovne op. - Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op. a ngan a dam i a taksa a tthami (adj.): kraftig, stærk, sund. a ngan a dam i a tthawngmi (adj.): robust. a ngan a dam lomi thil, a ngan a dam lomi ruahnak lungthin (adj.): sygelig, morbid. a ngan a thawngmi, mikei (n.): gigant. a ngan bikmi (adj.): højst, suveræn. a ngan deuh ah a cang, a kau deuh (v.): udvide. - Eksempel: Ceunak kha a muih deuh tikah mit falai cu a ngan deuh, a kau deuh = Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt. a ngan lomi, a hmete a simi, nawn (adj.): let. - Eksempel: Ka lu a fak nawn, ka lu din tein a fak = Jeg har en let hovedpine. a ngan nawnmi (adj.): svær, stor. a ngan ngaingaimi, a kau ngaingaimi (adj.): umådelig, enorm, vældig. a ngan ngaingaimi a tam ngaingaimi ttih a nung ngaingaimi (adj.): mægtig, kolossal. a ngan ngaingaimi thil (adj.): gigantisk, enorm, kæmpemæssig, kæmpe-. a ngan ngaingaimi thil, a ttha ngaingaimi thil (adj.): forbløffende, fænomenal. a ngan zong a hme zong, tiva (n.): strøm. a ngang kho lomi (adj.): utålmodig. a nganmi (adj.): stor. a nganmi, chim awk tlak a simi, a ttha pah a simi (adj.): væsentlig. - Eksempel: John cu kanan ah aa chap ngai = John gjorde væsentligt fremskridt i aritmetik. a ngannak, a niam a san, a tam tlawm, a saunak, a kauhnak, a tamnak (n.): udstrækning, omfang, grad. a nganning, a biapitning (n.): størrelse, storhed. a nganpi (adj.): enorm. a nganpi, a tampi a simi, a kaupi (adj.): umådelig, kæmpestor. a nganpi a simi (adj.): voluminøs, omfangsrig, titanisk. a nganpi, a man a fak ngaimi (adj.): stor. a ngawi, paisah, dinglo (adj.): skrå, skæv. a ngawi lomi, a dingmi (adj.): lige. a ngawimi, lam ngawi (adj.): krum, kroget. a ngawimi cafang hna (adj.): kursiv. - Eksempel: Hi cafang hna cu cafang a ngawi in ttialmi an si = Disse ord er skrevet med kursiv. a ngawimi thil, mi hrokhrawl (n.): krog, bøjning. a ngawimi, ngawinak tampi a ngeimi (adj.): bugtet. a ngeihmi, a ta (pron.): dens, dets, sin. - Eksempel: Chizawh cu a fale he lente an i cehl = Katten leger med sine killinger. a ngeimi (prep.): med. - Eksempel: Mr. Jones cu thluak ngeimi a si = Hr. Jones er en mand med forstand. a ngol in ngol lomi, a tuah zungzalmi (adj.): uophørlig, utrættelig. a ngormi, ihkhun cung lawngah tho kho loin a ummi (adj.): sengeliggende. a niam (adj.): lav. - Eksempel: Kan thing tthutdan a niam tuk = Vores fodskammel er for lav. a niam a san, a tam tlawm, a saunak, a kauhnak, a tamnak, a ngannak (n.): udstrækning, omfang, grad. a niam bik, a tlawm bik (n.): minimum. - Eksempel: A tlawm bik ah ni khat ah ti hrai khat na din awk a si = Du må drikke en kop vand om dagen som minimum. a niam bik a simi (adj.): nederst, underst. a niam bikmi (adj.): lavest. a niam deuh, a nauta deuh, a ttha set lomi (adj.): lavere, ringere. a niam deuhmi (adj.): lavere. a niam deuhmi, pahnihnak a simi (adj.): andenklasses. a niam deuhmi bawi/thil (adj.): underordnet. a niam deuhmi sinak nawlngaihnak, toidornak (n.): underordning. a niam deuhnak hmun i vun chiah, tthawl, dawi, rian i chanh chin (v.): degradere. a niammi (adj.): nedre. a niammi, a tawimi (adj.): kort. a niammi, miniam (n.): dværg. a niammi, nautat awk a simi, a ttha lomi thil (adj.): tarvelig, ussel. a niammi thil, a ttha lomi, nehsawh awk a simi thil (adj.): lav, gemen, uværdig. a niamnak bik hmun (n.): lavpunkt. - Eksempel: Kaa ruahchanmi a niamnak bik hmun ah ka um = Jeg er på lavpunktet af mine forhåbninger. a niamnak lei ah (adv.): nedad. a nih, rawl uih, a tler (adj.): ildelugtende, harsk. a nihchuak ning lei in mi chimmi nawlcawn i nihchuak saih (n.): parodi. a ning a hngalmi, ningzah hngal lo in a ummi, mi a hmaizah lomi (adj.): næsvis, uforskammet. a ning a si lomi (adj.): forkert. - Eksempel: Khakha nam tlaihning a ning a si lomi a si = Det er den forkerte måde at behandle en kniv. a ning a timi, a thin a phangmi (adj.): frygtsom. a ning a zakmi, zapi a hem lomi (adj.): sky, genert. a ning a zul thliahmahmi, ning zul tein chimmi bia (adj.): logisk. a ning hmuh khawh (v.): udregne, regne ud. - Eksempel: A tuahning lam pakhat a hmuh khawh = Han regnede ud en måde at gøre det på. a ningcang a si lomi (adj.): unaturlig. a ningcang aa dawhmi (adj.): symmetrisk

15 a ningcang lo i hmam, a ping i hman (v.): misbruge. a ningcang tein tuah (v.): systematisere. a ningpi (n.): helhed. a ningpi, a dihlak in (adj.): hel, fuldstændig, komplet. a ningpi in, a hramthawk in a donghnak tiang (n.): skala. a nuam, a ttha (adj.): behagelig. a nuam lo ngaimi (adj.): elendig, ynkelig, sørgelig. - Eksempel: Khualtlawn nuam lo ngaimi = En sørgelig rejse. a nuam lo ngaimi, thadi ngai a simi, a harmi (adj.): kedelig. a nuam lomi (adj.): ubehagelig. a nuam lomi, a ttha lomi, tih a nungmi hmun (n.): forlegenhed, knibe. a nuam lomi, siarem a si lomi (adj.): ubehagelig. a nuam lomi, siarem loin a ummi, siarem lo a simi (adj.): urolig, utilpas. a nuam lomi thil, duh lomi thil (adj.): ubehagelig. a nuam ngaimi (adj.): elskværdig. a nuam ngaimi puai (n.): karneval. a nuam ngaimi puai (n.): fest, galla. a nuam ngaingaimi, duh awk ngaingai a simi (adj.): henrivende. a nuam ngaingaimi, vancung bantuk a simi (adj.): himmelsk. a nuamhning in um, kal, tthut, ih (v.): slentre. - Eksempel: Rili kam ah an i nuam = De slentrede på stranden. a nuammi (adj.): komfortabel, magelig, behagelig. a nuammi (adj.): glædelig, morsom, behagelig, fornøjelig. a nuammi, nemmi (adj.): balsamisk. a nuammi thil (adj.): behagelig. a nun chung hmanung bik caan (n.): dødsleje. a nung, a nungin (adj.): levende. a nung rihmi (n.): overlevende. a nungmi (adj.): eksisterende. a nungmi (adj.): levende. - Eksempel: A nungmi saram = Levende dyr. a nungmi (adj.): levende. a nungmi a lomi (adj.): livagtig. a nungmi saram kha hneksaknak ca i hmannak (n.): vivisektion. a nupi nih a thih takmi; pahmei (n.): enkemand. a pak (adj.): ulige. - Eksempel: Pakhat, pathum le panga hi a pak an si = En, tre og fem er ulige numre. a pak a pak in zuarmi khi detail ti a si, bu pipi in zuarmi thilri (n.): en gros. a pak in hla a sami (n.): solist. a palh kho lomi (adj.): ufejlbarlig. a palh khomi (adj.): fejlbar. a palhnak (n.): fejl. a pammi, sifakmi (adj.): fattig. a pan ngaingaimi thil, arti nang (n.): hinde, film. - Eksempel: Ti cungah hawhra pante, arti nang bantuk a um = Der er en hinde af is på vandet. a panmi, a thiami, sawmpalak hri bantuk a simi (adj.): tynd, fin, spinkel. a panmi, a tlawmmi (adj.): spredt, tynd, sparsom. - Eksempel: Sam a panmi = Tyndt hår. a pante a simi, a zaangte a simi (adj.): spinkel. a par (n.): spids, ende. - Eksempel: Kutdong par = Fingerspidserne. a par (v.): blomstre. a par, a sannak bik, a zik (n.): top. a par zum (n.): spids. - Eksempel: Thim par zum = Spidsen af en nål. a par zum (n.): torn. a par zum in chunh (v.): prikke, stikke, stikke hul. - Eksempel: Hling nih ka kut ah an ka chunh = Torne stikker min hånd. a parmi, a pohmi, a pawngmi (adj.): udstående, fremstående. a pawng in a kalmi (n.): forbipasserende. a pawngmi, a parmi, a pohmi (adj.): udstående, fremstående. a peh thluahmahmi, cat lo in a ummi (adj.): stadig, bestandig, uophørlig, vedvarende. a pek i umnak inn, bawda inn (n.): pensionat. a pel nganpi (n.): humpel, luns, tyk skive. a pelpawi (n.): stump. a pelte, a hmete (n.): tøddel. a pemnak, a kuainak, a zuhnak (n.): læk, lækage, utæthed. a pemnak, awnnak (n.): sprække. a pemnak awng, awng (n.): brud, hul. a permi, a rawnmi (n.): plan, flade. a phal i tom, fun, hor (v.): bundte, binde i neg. a phaw hawh, a cuar hawh (v.): flå. a phei in, a tung in a si lomi (adj.): vandret. a phei in rin, lam tan (v.): krydse, sætte en streg igenem. - Eksempel: Na 't' kha a phei in rin philh hlah = Glem ikke at sætte en streg igennem dit 't'. a phei in zarmi sur, lenkhang (n.): vod. a phei lei he a tung lei he cip cikciak in tthit, thil pemmi belh tikah cu bantuk i tthit (v.): stoppe (reparere). a phei lei in khammi thingthluan (n.): svelle. - Eksempel: Tlanglawng lam thir danh thing = Jernbanesveller. a phi a chuahtertu (n.): nøgle. - Eksempel: Hlawhtlinnak a chuahtertu cu teimak a si = Nøglen til succes er hårdt arbejde. a phichuak, thil pakhatkhat nih a hei chuahtermi thil (n.): resultat. a phing, a ngan, a lian (v.): svulme, svulme op, hovne op. - Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op. a phingmi (adj.): sky. - Eksempel: Sakhi cu a phing = Et rådyr er sky. a phingmi, a ngam lomi, ramlak i a ummi (adj.): vild. a phingmi, aa porhmi (adj.): hævet, opsvulmet. a phingmi, phinnak (n.): svulst. a phingmi, ti a lianmi (adj.): opsvulmet, ophovnet, svullen. a phittu, a luanter lotu (n.): isolator. a phumi, si awkah aa tlakmi (adj.): værdig. a phumi, aa tlakmi, a manmi (adj.): værd. - Eksempel: London cu tlawn phu a si = London er en by, som er værd at besøge. a phumi, si awkah aa tlakmi (adj.): umagen værd. a phumi sinak, aa tlakmi sinak (n.): værdighed. a phun a simi (adj.): typisk. - Eksempel: Amah cu Laimi phun zia a langhtermi a si = Han er en typisk chin. a phun aa khatmi (adj.): homogen, ensartet. a phung ning a simi, upadi ning a simi (adj.): lovlig, legal. a phunphun, phun dangdang (n.): mangfoldighed. a phunphun, tampi (adj.): mangeartet, mangfoldig. a phunphun a dangdang (adj.): diverse, forskellige. a piang, a fiang (adj.): klar. a piang lomi, a fiang lomi, a tliang lomi (adj.): vag, ubestemt. a piang ngaimi, a cawlcang ngaimi (adj.): munter, livlig. a pil a lang ti lo, a lo, a tlau (v.): forsvinde. a pilmi (adj.): sunket. - Eksempel: A pilmi tilawng = Sunket skib. a ping a pang sinak (n.): forvirring, forstyrrelse. a ping a pang siter, ruahnak a ping a pang i canter (v.): forvirre, forstyrre. - Eksempel: A hrut = Han er mentalt forstyrret. a ping chimh, a hmaan lomi chimh (v.): misinformere. a ping i hman, a ningcang lo i hmam (v.): misbruge

16 a ping i hruai (v.): vildlede. a ping i hruai, hruai sual (v.): vildlede. a ping i kal, pial, mer (v.): svinge, dreje. a ping i kal, tlau, lo lak i kal, pial (v.): forvilde sig, strejfe om. a ping i kan rak zumhning a si lo hun hngalh tthan (v.): skuffe, desillusionere. - Eksempel: Ram thar cu ram nuam a si lai tiah an rak ruah, sihmanselaw Ram thar cu ram nuam a si lai tiah an rak ruah, sihmanhselaw a sining taktak kha an hun hngalh paradis a si loning kha an hmuh; deuh = De havde tænkt, at den nye koloni ville være et paradis, men de blev skuffet (desillusioneret). a ping i tuah, pakpalawng i canter, hlohlak (v.): forkludre. a ping in lehnak (n.): mistolkning, mistydning. a ping in ruah sual, a hmaan loin biachah (v.): fejlbedømme. a pingin a nithla khen (v.): fejldatere. a pingin a sullam rak i lak, a pingin a sullam sawhter (v.): mistyde, misforstå. a pingin leh (v.): mistyde, mistolke. a pitlin hlanah, a caan a phak taktak hlanah, a caan a cut hlanah tuahmi (adj.): forhastet. a pohmi, a pawngmi, a parmi (adj.): udstående, fremstående. a poi lo, na lungrethei hlah, poi lo: pyt med det. a poi ngaimi, vanchiat a simi, a van a chiami (adj.): uheldig. a poi ngaimi thil (n.): skam. - Eksempel: Puai i na rat khawh lo cu a poi ngaimi a si ai = Sikken en skam, at du ikke kunne komme til selskabet. a poi ti ngai, ngaihchiatnak langhter (v.): beklage. a pong (v.): forvride. - Eksempel: Uikuang ruh a pongmi = Forvredet kraveben. a puak, bomb a puak (v.): sprænge, eksplodere. a puak khomi; lungpuahnak (adj.): eksplosiv. a puanlaumi, a thuk lomi, a leng lang menmen a simi (adj.): overfladisk. a puanmi (adj.): lavvandet. - Eksempel: A puanmi tili = En lavvandet dam. a puar (v.): bule ud. - Eksempel: Tipung cu a lai a puar = En tønde buler ud på midten. a puarhrang hringhranmi, a ttha lo ngaimi (adj.): oprørende. a puarmi, a ttha lomi (adj.): stridbar, aggressiv. a puarthau ngaimi, sik a duh ngaimi, velh a duh ngaimi (adj.): krigerisk. a pum (n.): cirkel. a pum a ngan i hro a kual ngaimi (adj.): korpulent, svær. a pum i a kuami, peng bantuk a simi (n.): rør, slange. a pum suainak fungte (n.): passer. a pummi, pumpululh bantukin a pummi (adj.): rund. a pummi a cheu (n.): halvcirkel. a pummi a cheu, vawlei pum a cheu (n.): halvkugle, hemisfære. a pummi thil, pumpululh bantuk a simi (n.): kugle, klode. - Eksempel: Pumpululh hi a pummi thil a si = En fodbold er en kugle. a pummi thil, pumpululh bantuk a simi (n.): klode, kugle. - Eksempel: Pumpululh hi a pummi thil a si = En fodbold er en kugle. a pummi thil, vawlei pum (n.): kugle, globus. a pummi thil cheu li i cheu khat (n.): kvadrant (buestykke på 90 ). a pummi thil i a kam, a tlang thluahmah (n.): omkreds, periferi. a pumrua aa dawhmi (adj.): velformet, velskabt. a pungsan a tuahtu, a muisam a suaitu (n.): designer, tegner, konstruktør. a ra lai dingmi (adj.): kommende, forestående. a ra tharmi; mipem (n.): nyankommen. a rak chim chungtu biahmaithi a simi (adj.): indledende. a rak khirh khotu a simi (adj.): afvisende. - Eksempel: Ti a khirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh lomi tinak a si = Vandafvisende. a rak si hmasa bik lioha (adj.): først, oprindelig, ur-. - Eksempel: Vawlei cu a rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko = I sit urstadium var jorden en ildkugle. a rak sining i siter tthan, cham thannak (n.): tilbagelevering, erstatning. a rak um hmasami, thil a tlung lai tiah a rak chimtu, zualko (n.): forløber. a rak um kanhtu (n.): forløber, forgænger. a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh, thahnak in siseh tlawmter (v.): affolke. a rak zohtu, pawng i a rak dirmi (n.): tilskuer. a ral a chiami (adj.): forsagt, frygtsom. a ral a chiami (adj.): slap, holdningsløs, umandig. a ral a ttha ngaimi minu (n.): heltinde. a ral a ttha ngaingaimi (n.): helt. a ral a tthami, a lung a fekmi (adj.): resolut, bestemt. a ral a tthami, raltthami (adj.): tapper. a rang, hawhra mui a simi (adj.): hvid. a rauh hlanah (adv.): inden længe. - Eksempel: A rauh hlanah thal a chuak lai = Sommeren kommer inden længe. a rawk kho lomi, a hmun khomi thil (adj.): uforgængelig. a rawk khomi, a kekkuai khomi (adj.): forgængelig, let fordærvelig. a rawkmi, a thumi (adj.): rådden. - Eksempel: Arti thu (da) = Et råddent æg. a rawkmi ziaza, a chiami (v.): fordærve, depravere. a rawl a tam i ttih a nung ngaingaimi (saram) (adj.): rovgrisk, glubende. a rawl a tammi, rawltam rawl duh tluk in duh (adj.): sulten. - Eksempel: Hngalhnak cu an duh ngaigai = De er sultne efter kundskab. a rawn (adj.): flad. - Eksempel: Tuang cu a rawn = Gulvet er fladt. a rawnmi (adj.): jævn, flad. - Eksempel: Ram cu a rawn, tlang a um lo = Landet er fladt uden bakker. a rawnmi, a permi (n.): plan, flade. a rawp, a beuh, tlu (v.): smuldre. a rawp i a tlu a pur dengmangmi (adj.): brøstfældig, faldefærdig, vakkelvorn. a rel fawimi, a fiangmi (adj.): læselig. a rem a tthahnemmi (adj.): hensigtsmæssig, formålstjenlig, passende. a remh in remh khawh lomi (adj.): uforbederlig. a remmi caan, a remmi thil (adj.): bekvem, passende, praktisk. a remmi thil, a remmi caan (adj.): bekvem, passende, praktisk. a remning a hngal lomi, aa ralring lomi (adj.): indiskret. a remning hngalh lonak, ralrin lonak (n.): indiskretion. a reng lomi, a fek lomi (adj.): løs. a rengmi (adj.): tot, stram, spændt. - Eksempel: Reng tein an hnuhmi hri = Et stramt reb. a rengmi (adj.): anspændt. - Eksempel: Thahri a rengmi = Anspændte nerver. a rengmi (adj.): stram. - Eksempel: A rengmi hri = Et stramt reb. a rengtu rihnak asiloah tha (n.): belastning. - Eksempel: Hri cu a lengtu rihnak (lungrit) nih khan a cahter = Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker

17 a riakmi, inn hlan in a ummi (n.): logerende, lejer. a rih awk ding a simi nakin a zaang deuhmi (adj.): undervægtig. a rim a chiami meikhu (n.): røg, dunst, damp. - Eksempel: Datsi khu nih a ritter = Benzindampen gør hende dårlig. a rim a hmuimi (adj.): aromatisk. a rit (adj.): tung. a rit ngaimi, ngaih le theih awk a har ngaimi (adj.): tung. a rit pipi, rangleng in hnuhmi pawl, meithal ngan pipi (n.): artilleri. a rit tuk (n.): overvægt. a ritmi (adj.): tung, vægtig. a ritmi thil, a horh a harmi thil (adj.): byrdefuld. a ritmi thil hnuh (v.): trække, hale, slæbe. a ro, a carmi (adj.): tør. a ro lo, a cin (adj.): våd. a ro lomi, a cinmi, a hnawngmi (adj.): fugtig. a romi, a carmi (v.): udtørre. - Eksempel: A rocarmi vawlei = Udtørret land. a romi, a carmi, a kermi (adj.): runken, indskrumpet. a rop, a thu (v.): fordærve, ødelægge. a ruah awk hngal lo i um, lungtuai (v.): forvirre. a ruah awk hngal lo i umnak, awlokchong i um (n.): dilemma. a ruah in ruah khawh lomi (adj.): ufattelig. a ruam a kaimi, porhlawmi (adj.): bydende, myndig, arrogant. a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si, a hriammi, a harmi, thil a at khomi (adj.): skarp, indtrængende. a rummi (adj.): rig, velhavende. a rummi, hlawhtlingmi (adj.): heldig, lykkelig, velstående. a rumra a ummi, aa dawhmi, a ttha (adj.): elegant. a sa (adj.): varm, hed. - Eksempel: Titlok cu a sa = Kogende vand er varmt. a sa (v.): varme, blive varm. - Eksempel: Ti a sa zau = Vandet blev hurtigt varmt. a sa a tammi (adj.): kødfuld. a sa i a cin zong a cin fawnmi (adj.): fugtig. - Eksempel: Rili pawngah thli cu a sa i a cin zong a cin = Luften er fugtig nær havet. a sa lei a simi thil, a thet lei a si lomi thil (adj.): konstruktiv, positiv. a san a niam tahnak (n.): højdemåler. a sang (adj.): høj. - Eksempel: Hi inn cu a sang = Dette er en høj bygning. a sang bik (adj.): øverst. a sang bik (adj.): tiptop, udmærket. a sang bik, a ngan bik, nawl ngeitu bik, a simi (adj.): højst, størst. a sang bik, a tam bik (adj.): maximum. a sang bik a ttha bik sinak (n.): forrang, overlegenhed. a sang bikmi, a ttha bikmi (adj.): fremragende, overlegen. a sang deuhmi (adj.): øvre, øverste. a sang ngaingaimi (adj.): tårnhøj. a sangmi (adj.): sublim. a sangmi ram (n.): højland. a sannak bik, a zik (n.): klimaks. a sannak bik, a zik, a par (n.): top. a sannak bik, kan lukheng zawn i a ummi van khi (n.): zenit. a sannak bik phak (v.): kulminere. a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aa khong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aa thawnmi (n.): gletscher, bræ. a sannak in a niamnak ah (adv.): ned, nede. - Eksempel: Lungkua chungah a vung lut = Han var nede i grotten. a sau / a tawi a si (v.): måle. - Eksempel: Cabuai cu pe 9 a sau i pe 3 a kau = Bordet målte 9 gange 3 fod. a sau tukmi (adj.): omstændelig, langtrukken. - Eksempel: A biachim a sau tukmi a si = Han er en omstændelig taler. a saulei tahnak, meter cheu thong khat i cheu khat (n.): millimeter. a saumi (adj.): lang. a saumi, a kaumi (adj.): ekspansiv, udstrakt. a saunak (n.): længde. a saunak, a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm (n.): udstrækning, omfang, grad. a saunak cun 'Save Our Souls' = Kan nunnak kha kan khamh tuah u, ti a si; harnak a tongmi hna nih bawmhnak halnak ca i an thanhmi hmelchunhnak a si: SOS. a sawhsawh i caan hman i umkal men, mah duhsahlam i um le kal (v.): drive, slentre. a sawngmi, a kormi (n.): rynke. a sawsawhte a si ko (adj.): jævn, beskeden. - Eksempel: Rawl cu a sawsawhte a si ko, asinain paw a khim ngai = Maden var beskeden, men mættende. a sen (adj.): rød. a sen (adj.): purpurrød. a sen bantuk (adj.): rødlig. a sen dang (daang) (adj.): pink, blegrød. a sen le a dum aa cawhmi mui (adj.): lilla. a si (v.): han er, hun er, den er, det er. a si, a hmaan tiah chim (v.): postulere. a si, a um (v.): er. - Eksempel: 1. Vawlei cu a pum 2. Yangon ah a um = 1. Jorden er rund 2. Han er i Yangon. a si, si (adv.): ja. - Eksempel: Sianginn na kai maw? A si, ka kai = Gik du i skole? Ja. a si a fakmi, herhbaunak a ngeimi (adj.): trængende, nødlidende. a si awk a si tiin hnatlakmi (v.): fastsætte, aftale. - Eksempel: Ni thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si = Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage. a si bantuk (pref.): kvasi-, skin-. a si biktu sinak (n.): mesterskab. a si cu a si kho, asinain si taktak dawh a si lo (adv.): næppe. - Eksempel: A chimmi cu a si ngainai lo = Hans historie er næppe sand. a si dengmang (adj.): nært forestående. a si hlan i rak ruah (v.): forudsætte. a si hmanh ah (conj.): selv om. a si hmanh maw, si nih a dawh timi (adj.): sandsynlig. a si hmasa bikmi thil (n.): prototype. - Eksempel: Thingtum da kha tuchan tilawng hna an thawhkehnak a rak si ko, tuchan tilawng han hi an rak si hmasa bikmi cu thingtum dao a si = En udhulet træstamme var prototypen til moderne skibe. a si hrimhrim ding i siter (v.): sikre, garantere. a si hrimhrim lai tiah chimh tthan, lungfehnak pek tthan (v.): berolige. a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak (n.): beroligelse. a si hrimhrim ti langhternak caah chimmi bia (n.): vidnesbyrd. a si hrimhrim ti zumh (adj.): sikker. - Eksempel: Inn ah a tlung cang tiah ka zumh hrimhrim = Jeg er sikker på, at han er gået hjem. a si hrimhrim tiah ti, ka chim zongin, catial zongin (v.): attestere, bevidne, bekræfte. a si hrimhrim tiah zumhnak (n.): overbevisning. a si hrimhrim tinak lehhmah (n.): certifikat, bevis, attest. a si khawh chungin (adv.): muligvis. a si khawh chungin (adv.): på nogen mulig måde. - Eksempel:

18 Ka caah a si khawh chung ttuan in rat kaa zuam lai = Jeg vil komme så snart, som jeg på nogen mulig måde kan. a si khawhnak (n.): grænse. - Eksempel: Hri kha aa zam khawhnak a donghnak tiang an reng = De strakte rebet til grænsen. a si kho (adv.): måske. - Eksempel: India ah ka kal kho men = Jeg tager måske til Indien. a si kho, duh naloin (adj.): tilbøjelig, udsat. - Eksempel: Ruahpi sur i naa chawh ahcun na cin kho ko = Du er udsat for at blive våd, hvis du går ud i regnen. a si kho fangfang (adv.): næppe, knapt nok, næsten ikke. - Eksempel: A min a ttial khawh fangfang a si = Han kan knapt nok skrive sin navn. a si kho ko, a si men lai (adv.): måske. - Eksempel: Thaizing cu kan kal men lai, kan kal kho men = Måske rejser vi i morgen. a si kho lomi (adj.): umulig. a si kho lomi thil, santlai lomi thil (adj.): forgæves. a si kho men (adv.): tilfældigvis, måske, kanhænde. a si kho men, a si men lai (adj.): måske. - Eksempel: Nihin a phan kho men = Han kommer måske i dag. a si khomi (adj.): potentiel, mulig, eventuel. a si ko (adv.): ja. a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruah (v.): antage, formode. a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi (adj.): formentlig, formodentlig, antagelig. a si lai ti i ruahnak ahcun (adv.): formentlig, antagelig. a si lai ti komi thil (n.): selvfølge. a si lai tiah ruah hrimhrim lomi, khuaruahhar a simi (adj.): overrakende, forbavsende. a si lo (pron.): ingen, intet. - Eksempel: A rian pakhat hmanh aa ttuan lo = Intet af hendes arbejde er gjort. a si lo, duh lonak langhter (adj.): negativ, nægtende. a si lo ahcun (adv.): ellers. - Eksempel: I hnawh, a si lo ahcun na tlai lai = Skynd dig, ellers kommer du for sent. a si lo i canter, al, duh lo (v.): negere, nægte, ophæve. a si lo kho lo (v.): lade være med. - Eksempel: Ngu loin a um kho lo = Han kan ikke lade være med at falde i søvn. a si lo kho lomi, a herh hrimhrimmi (adj.): bydende, befalende. a si lo ti, i pheh, halmi pek duh lo (v.): nægte. a si lo ti; al, hlawt (v.): modsige, bestride, benægte. a si lo ti khawh lomi, i pheh khawh lomi (adj.): unægtelig, ubestridelig. a si lomi a si bantukin langhternak (n.): påskud. a si lomi a si bantukin ser, hlennak (adj.): uægte, falsk. - Eksempel: Hlennak ca i thirhri tukmi = Et falsk telegram. a si lomi le a si lomi chim lengmang (v.): sludre. a si maw si lo ti dothlatnak, biahalnak (n.): spørgsmål. a si maw si lo ti hngal set lo i ruah menmi (v.): gætte, formode. a si maw si lo ti hngalhnak caah biahal (v.): spørge, forespørge, forhøre sig. a si men lai, a si kho ko (adv.): måske. - Eksempel: Thaizing cu kan kal men lai, kan kal kho men = Måske rejser vi i morgen. a si men lai, a si kho men (adj.): måske. - Eksempel: Nihin a phan kho men = Han kommer måske i dag. a si nain, sihmanhselaw (conj.): alligevel, dog, imidlertid. a si ngaingaimi si loin lungchung in suaimi hmanthlak he aa pehtlaimi (adj.): romantisk. a si set ti hngalh lomi (adj.): usikker. a si set ti hngalh lonak (n.): usikkerhed. a si set ttung lomi holh sangsang le holh tthattha hman le chim (n.): svulstighed. a si setsai lomi, a caan tete lawng i a simi (adv.): sjældent. - Eksempel: Biakinn ah a ra setsai lo, a caan tete lawngah a ra = Han kommer sjældent i kirke. a si setsetmi, a si setset in tuahmi le chimmi (adj.): præcis, nøjagtig. a si sual ahcun (adv.): i tilfælde af. - Eksempel: Ruah a sur sual lai, na nithawng i put = Tag paraplyen med i tilfælde af regn. a si tak, tinak (v.): indrømme. - Eksempel: Kan palhnak cu a si tak tiah kan ti awk a si = Vi bør indrømme vore fejl. a si taktak lomi, cawn chommi (adj.): fingeret. a si taktak lomi a si bantukin a langmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipi bantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si (n.): luftspejling, fata morgana. a si taktak maw si taktak lo ti kha fiang tein zoh (v.): forvisse sig om. - Eksempel: Innka aah hrenh taktak le taktak lo va zoh tuah = Forvisse sig om, at døren er låst. a si taktak tinak langhter (v.): bevise, godtgøre, dokumentere. a si taktakmi (adj.): virkelig. - Eksempel: Minung le thilri cu a si taktakmi an si, mithla cu an si lo = Mennesker og ting er virkelige, spøgelser er ikke. a si taktakmi, a um taktakmi, a taktak a simi (adj.): virkelig. a si taktakmi thil (n.): kendsgerning, faktum. a si tawn ningin (adv.): normalt. a si tawn ningin a si ko ti i ruah (v.): tage for givet. a si tawnmi (adj.): normal. a si theu lai (v.): må, måtte. - Eksempel: Leng i na chuah karah khan ka rak i hngilh i a si theu lei = Jeg må være faldet i søvn, mens du var ude. a si ti; pek (v.): indrømme. a si ti in leh, a hman ti in leh (adj.): bekræftende. a si ti langhter (v.): attestere, bevidne, bekræfte. a si tiah ti (v.): indrømme, bekende, tilstå, vedgå. a si tiah zumhmi, thil pakhatkhat mi pakhatkhat sinin lakmi a si tiah ruahmi (v.): tilskrive. - Eksempel: Hi hla hi Shakespeare tialmi a si tiah an ruah = Dette digt tilskrives Shakespear. a si tikah (v.): falde. - Eksempel: Zan a si tikah = Når natten falder på. a simi, a fiangmi, a donghnak (adj.): afgørende. a simi taktak, a sining taktak (adj.): faktisk. a sinain (conj.): dog. - Eksempel: An tuahmi rian cu a ttha ko, asinain a ttha deuh kho ko rih hnga = Arbejdet er godt, dog kunne det blive bedre. a sining taktak, a simi taktak (adj.): faktisk. a sining taktak in a hmu thiammi (adj.): realistisk. a siningte a simi kha (adj.): selvsamme. - Eksempel: Nan cawnmi cauk te kha kan cawn ve hna = Vi studerer de selvsamme bøger som du. a sir in (adv.): på skrå, på sned. a sirlei i nal i tluk (v.): glide, skride. a sirpaleng in a kalmi (adj.): sidelæns. a siter, a canter ti i ruah (v.): give æren for. - Eksempel: Tarpa nih saupi ka nun hi ziaza tha in ka nun caah a si tiah a ruah = Den gamle mand gav sine gode vaner æren for sit lange liv. a sual khomi (adj.): syndig, syndefuld. a sual lo na i a mualphohnak, nehsawhnak, serhsatnak (n.): nedværdigelse, ydmygelse. a sual lo tiah biaceihnak in thanh (v.): frikende. a sual lo tiah thanh, thiamcoter (v.): forsvare, forfægte. a sual lomi (adj.): skyldfri, uskyldig. a sual tuk hringhranmi, sual cerlet (adj.): forbryderisk, skændig

19 a sualmi, biacheihtu bawi nih na sual ti, i phuhrun (adj.): skyldig. a sualpang ton sualmi, vanchiatnak (n.): uheld, ulykke. a sullam a fiang lomi (adj.): flertydig. a sullam a fiang lomi, a sullam pahnih i lak khawhmi (n.): flertydighed. a sullam a si ti (v.): mene. - Eksempel: A chimmi kha a sullam a chim duhmi a si ko = Han mente, hvad han sagde. a sullam a um lo, zumh awk tlak a si lomi (adj.): irrationel, ufornuftig. a sullam bia dangin chim (v.): parafrasere, omskrive. a sullam biadang in chimmi (n.): parafrase, omskrivning. a sullam cu biapi a si tinak a si, a cafang tang i rin (v.): understrege. a sullam fianter khawh a si lomi (adj.): udefinerlig. a sullam fianter khawh lomi (adj.): uforklarlig. a sullam fianternak (n.): løsning. a sullam fianternak ca i sau deuh in tialmi (n.): glosar. a sullam hngalh, thil hngalh khawhnak phun nga kan ngeihmi in hngalh (v.): indse, erkende, opfatte, konstatere. a sullam langhter, fianter (v.): definere, forklare. a sullam leh, holh leh (v.): fortolke, forklare, udlægge, tolke. a sullam rak i hngalh seh ti in a vel deuh in chim hnawh (n.): hentydning. a sunglawimi (adj.): herlig, berømmelig. a sungtu, thil thlautu (n.): taber. a ta, a ngeihmi (pron.): dens, dets, sin. - Eksempel: Chizawh cu a fale he lente an i cehl = Katten leger med sine killinger. a tah in tah khawh lomi (adj.): umålelig. a tah in tahmi thilpuan (n.): tekstil. a tak a lin ngaingai (adj.): høj. - Eksempel: Jeep cu khulrang ngaingai in a kal = Jeepen kører med høj fart. a tak a simi kha filter, filh (v.): fortynde. a taktak (n.): virkelighed. a taktak a si lomi (adj.): forloren, uægte, falsk. - Eksempel: A ha khi a taktak a si lomi, ha deu an si = Han har forlorne tænder. a taktak a si lomi (adj.): uvirkelig. a taktak a si lomi (n.): svindel, fup, forfalskning. - Eksempel: Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa titermi a si, lih a si = Tiggerens halten var fup. a taktak a si lomi, a deu a simi (n.): humbug, fup. - Eksempel: A tthatnak khi a ngaingai a si lo, a deu men a si = Hans godhed er bare humbug. a taktak a si lomi, a hle a simi (adj.): kunstig. a taktak a si lomi, a hmaan lomi (adj.): uægte, falsk. a taktak a si lomi, hmuh khawh tongh khawh a si lomi (adj.): uvirkelig, illusorisk. - Eksempel: Mithla cu a ngaingai a simi an si lo = Spøgelser er uvirkelige. a taktak a si lomi, phuahchommi (adj.): kunstig, konstrueret, opdigtet. a taktak a simi, a deu a si lomi, a hmaanmi (adj.): sand. a taktak a simi, a si taktakmi, a um taktakmi (adj.): virkelig. a taktak a simi, i titer lo tein a ummi (adj.): oprigtig. a taktak sinak (n.): ægthed. a tam a tlawm he aa pehtlaimi, tah khawh a simi (adj.): kvantitativ. a tam a tlawm zeizat tinak, cu zat kha zat a si tinak (n.): mængde, kvantum. - Eksempel: Rawl tampi a ei khawh = Han kan spise en stor mængde mad. a tam bik, a sang bik (adj.): maximum. a tam bik ah (adv.): højst. - Eksempel: A tam bik ah panga kan kal lal = Højst fem af os skal gå. a tam bik ah, a biapi bik in (adv.): hovedsagelig, især. a tam bik cu (adv.): for det meste, oftest. - Eksempel: Siangngakchia a tam bik cu an lung a var = Studenterne er for det meste kvikke. a tam deuh, a ngan deuh, a tthawng deuh sinak (n.): overvægt. - Eksempel: Thal caan ah cun ni linh ni a tam deuh = Om sommeren har de varme dage overvægt. a tam deuh, a tthawng deuh, a ngan deuh a simi (adj.): fremherskende. a tam deuh, hnarcheu nak tam deuh (n.): majoritet, flertal. a tam deuhmi, a tthawng deuhmi (adj.): dominerende, fremherskende, overvejende. a tam tlawm, a saunak, a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a niam a san (n.): udstrækning, omfang, grad. a tam tuk lo a tlawm tuk lo, a za fang (adj.): middel. - Eksempel: A san a zafang a si = Han er af middelhøjde. a tam tuk, a lehpek (adj.): overdreven. a tammi, a hringmi (adj.): frodig. - Eksempel: Tiva kamah ram hring detdut in an um = Der gror frodigt græs langs flodbredderne. a tammi, a tlingmi, a kaumi (adj.): omfattende. a tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm, a saunak, a kauhnak (n.): udstrækning, omfang, grad. a tampi (n.): meget. - Eksempel: Hi tuanbia chung thil tampi cu a dih lomi a si = Meget af denne historie er usand. a tampi a simi, a kaupi, a nganpi (adj.): umådelig, kæmpestor. a tang (v.): strande, sætte på strand. - Eksempel: Tinbaw cu thetse cungah a tang = Damperen blev strandet på sandet. a tang i va kal, a tang i va cawn, i thlen (v.): gennemgå. - Eksempel: A cawng lio. - Khuapi cu aa thleng ngai = Han gennemgik en træning. - Byen er undergået foranringer. a tang rin (v.): understrege. a tangah (prep.): under. a tanglei i minttial, ca pakhatkhat a donghnak i minthut khi (v.): undertegne, underskrive. a tangmi (adj.): resterende, tiloversbleven, tilbageværende. a tangmi (n.): balance. a tangmi (n.): rest, levning. a tarmi, a hlunmi (adj.): gammel. a tawi cangmi, a conmi (adj.): indskrumpet. a tawi ttung i a chah ttungmi, mihnial (adj.): tyk, undersætsig, firskåren. a tawimi, a niammi (adj.): kort. a tawinak cattial (n.): stenografi. a tawinak cattial thiam (n.): stenograf. a tawinak in (adv.): kort sagt. a tawinak in a tlangpi a tlangpi in ttialmi (n.): resumé, sammenfatning. a tawinak in hun chim tthannak (n.): rekapitulation. a tawinak in ttial (v.): forkorte. a tawinak in ttialmi (adj.): stenografisk. a tawinak in ttialmi, sawthen (n.): stenografi. a tawinak in tuahmi (n.): resumé, sammendrag. a tawk zawn lengin hauhmi chawman (adj.): ublu, skrap, hamber (om pris). - Eksempel: A inn man a tawk zawn lengin tam tuk deuh a hauh = Han forlanger en ublu pris for sit hus. a tawkawng tit (n.): filet. a tawkza (adj.): nok, tilstrækkelig. a tawkza a si lo, a luan, a tam tuk (adj.): umådeholden. a tawkzamite siter (v.): temperere. a tawne lei kam (n.): underside. a tawne phak khawh lomi (adj.): bundløs. a tawngthamtu (n.): manipulator. a te zum (n.): tand. - Eksempel: Darkeu te a te zum hna = Tænderne på en greb

20 a teima mi (adj.): arbejdsom. a tek (v.): smerte. - Eksempel: A tuknak hma kha a tek = Snitsåret smerter. a tengnge rak si, i peh (v.): tilknytte. - Eksempel: Hi college hi university tengnge a si; Hi college hi university he aa peh = Dette kollegium er tilknyttet universitetet. a tet cangmi (adj.): gammel. - Eksempel: Ka kedan cu an tet cang = Mine sko er gamle. a tet cangmi, a tlekmi (adj.): laset, pjaltet. a tet i a tlek dih (v.): tyndslide. a tet ngaingai cang i a la a lang dihmi (adj.): luvslidt. - Eksempel: A tet ngaingai cang i a la a lang dihmi angki = En luvslidt skjorte. a tetmi (adj.): slidt. a tetmi, a tlekmi (puan) (adj.): laset, pjaltet. a tetmi, hruk awk a tlak ti lo tiang i hamnmi (adj.): udslidt. a tha a ba kho lomi (adj.): utrættelig. a tha a di kho lomi, a ba kho lomi (adj.): utrættelig. a tha a thermi (adj.): overspændt, nervøs. a tha a thumi (adj.): lad, doven, magelig. a tha a tthawng ngaimi (adj.): muskuløs. a tha a tthawngmi ti (adj.): rivende, styrtende. - Eksempel: Tilian a chuahtertu ruah fak ngaingaimi = Styrtregn. a tha ditter (v.): anstrenge, belaste. - Eksempel: Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter = Løberen anstrenger sit hjerte. a tha ko (interj.): OK, godt, all right. a thak (adj.): stærk. - Eksempel: Makphak a thak = Peber er stærkt. a thak (adj.): pebret. a thakmi, thakpherh zawtnak (n.): kløe. a thami, aa tlakmi, a hmaanmi (adj.): passende, behørig, tilbørlig. a than a tlingmi, nutling patling a simi (adj.): voksen. a thang chinchin (v.): øge, forstærke. a thangmi (adj.): højrøstet. a thap a thap in a ummi thil, a thap a dot (n.): lag. - Eksempel: Tikhor cawh tikah thetse thap kha an ton hmasa bik, cun lung thap dangdang kha an ton hna = Da de gravede brønden, nåede de først et lag sand og så nogle lag klippe. a thap a thap in chiah/um (v.): lagdele, blive lagdelt. a thap a thap in umnak/chiahnak (n.): lagdannelse, lagdeling. a thapmi, a hratmi, a nal lomi (adj.): ujævn, rå. a thar in ser tthan, tharchuah (v.): forny, modernisere. a thar in thlen, thlen (v.): forny. a thar in thlennak (n.): fornyelse. a thar in tuah tthan (adv.): påny, igen, forfra. - Eksempel: Innkhan kha a thar in si kan thuh tthan = Vi malede værelset igen. a thar ser, ser (v.): opfinde, finde på. a tharhlammi (adj.): frisk. a tharte a si ti lomi (adj.): brugt. a thau lomi (adj.): mager. - Eksempel: A thau aa tel lomi satit = Magert kød. a thau tukmi (adj.): fed, lasket. a thaw a ha (v.): pruste. - Eksempel: Tlang i a kai ah khan a thaw a ha = Hun prustede, da hun klatrede op ad bakken. a thaw lo (adj.): ubehagelig, modbydelig. a thaw lo (adj.): fad, flov. - Eksempel: Rawl cu a da, a thaw lo = Maden smager flovt. a thaw lomi (adj.): uappetitlig. a thaw ngaimi (adj.): velsmagende. a thaw ngaingaimi rawl/thawngpang (n.): lækkerbisken. a thawkterte ah (n.): begyndelse. a thawm a tamning (n.): del, part. - Eksempel: A tanka a tam deuh cu rawl caah a hman = En stor del af hans penge blev brugt til mad. a thawmi (adj.): lækker, liflig, velsmagende. a thawng, a fak, aw thang ngai i auh lulh (adj.): støjende. - Eksempel: Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu = En støjende flok. a thawtnak tlawmte aa telmi (n.): smag, bismag. - Eksempel: Meh cu tlawmpalte a thak = Sovsen har en bismag af peber. a theih in theihmi (n.): forlydende, rygte, snak. a ther (v.): vibrere. - Eksempel: Piano hri cu a ther i aw a ngei = En klaverstreng vibrerer og skaber lyd. a thermi, aa hninmi (adj.): skælvende, dirrende, sitrende. a thertertu (n.): vibrator. a thi (v.): udånde, dø. a thi bantuk i um, lau tuk i mah hngal lo i um (v.): besvime, falde i afmagt. a thi cang, a mit cang, a um ti lo (adj.): udslukt. a thi cangmi (adj.): afdød. - Eksempel: A thi cangmi na pa = Din afdøde fader. a thi cia in a chuakmi naute (adj.): dødfødt. a thi ciami mi dang chung i hung chuah tthan (v.): reinkarnere. a thi ciami minung chungin hung chuah tthannak (n.): reinkarnation. a thi dingmi a thi khomi, thihpi awk tlak (adj.): dødelig. a thi kho lomi (adj.): udødelig. a thi khomi sinak (n.): dødelighed. a thia, a hme, a dipmi (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip = Fint sand. a thiam cangmi (adj.): dygtig, øvet, erfaren. a thiam lomi, a tlak lomi (adj.): upassende. a thiam ngaimi (adj.): mesterlig. a thiam ngaingaimi (n.): ekspert. a thiam rih lo a thawkka lawng a simi (n.): begynder. a thiami (adj.): slank, smækker, spinkel, tynd. a thiami (adj.): spinkel. - Eksempel: Amah cu mi thia a si = Hun er en spinkel pige. a thiami, a hreumi (adj.): ranglet, opløben. a thiami, a panmi, sawmpalak hri bantuk a simi (adj.): tynd, fin, spinkel. a thiami, a tlawmte a simi (adj.): smækker, slank, tynd, spinkel. a thiammi (adj.): behændig. a thiammi, a fimmi (adj.): dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig. - Eksempel: Amah cu lehtama thiam ngaimi a si = Han er en dygtig tømrer. a thiammi, a zami (adj.): kompetent, dygtig, kvalificeret. a thiang (adj.): hellig. a thiang a tliangmi (adj.): klar. - Eksempel: Ti fim = Klart vand. a thiang bik, a ttha bik, a si bik (n.): kvintessens. a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi (adj.): steril, ren. a thiang lomi (adj.): uren. a thiang lomi, a hnawmmi (adj.): uordentlig, usoigneret. a thiang lomi, a thurhnawmmi (adj.): vulgær, tarvelig, simpel. - Eksempel: Bia thiang lo, bia dawh lo = Et vulgært ord. a thianghlim lomi, ngandam a si lomi (adj.): usund, uhygiejnisk, sundhedsfarlig. a thianghlim ngaingaimi, a zarh ngaingaimi (adj.): sakrosant, hellig, ukrænkelig. a thianghlimmi (adj.): sanitær. a thianghlimmi (adj.): net, pæn, ordentlig. a thiangmi (adj.): ren. a thiangmi (adj.): jomfruelig. a thiangmi, a zarhmi (adj.): hellig

Innhold. Ka pit tel 1 Inn led ning Barn og sam funn Bo kas opp byg ning... 13

Innhold. Ka pit tel 1 Inn led ning Barn og sam funn Bo kas opp byg ning... 13 Innhold Ka pit tel 1 Inn led ning... 11 Barn og sam funn... 11 Bo kas opp byg ning... 13 Ka pit tel 2 So sia li se rings pro ses sen... 15 For hol det mel lom sam funn, kul tur og so sia li se ring...

Detaljer

$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$

$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$ $ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

Detaljer

Inn led ning...13 Bo kens inn hold og opp byg ning...16. For plik tel ses ba sert ver sus kon troll ori en tert HR... 23 Hva er så ef fek tiv HR?...

Inn led ning...13 Bo kens inn hold og opp byg ning...16. For plik tel ses ba sert ver sus kon troll ori en tert HR... 23 Hva er så ef fek tiv HR?... Innhold Ka pit tel 1 Inn led ning...13 Bo kens inn hold og opp byg ning...16 Del 1 HR som kil de til lønn som het... 21 Ka pit tel 2 For plik tel ses ba sert ver sus kon troll ori en tert HR... 23 Hva

Detaljer

INSTRUKSJONER FOR TILBEREDNING OG INJEKSJON AV CIMZIA PÅ DANSK VEJLEDNING TIL FORBEREDELSE OG INJEKTION AF CIMZIA SPRØJTE

INSTRUKSJONER FOR TILBEREDNING OG INJEKSJON AV CIMZIA PÅ DANSK VEJLEDNING TIL FORBEREDELSE OG INJEKTION AF CIMZIA SPRØJTE INSTRUKSJONER FOR TILBEREDNING OG INJEKSJON AV CIMZIA PÅ DANSK (certolizumab pegol) VEJLEDNING TIL FORBEREDELSE OG INJEKTION AF CIMZIA SPRØJTE Veiledningen er hentet fra EMA (European Medicines Agency)

Detaljer

i den nederste figur pi næste side har hældningen 0, fordi ^r P \ J = -2x Teori for lineær sammenhæng o T E O R I F O R LINEÆR SAMMENHÆNG

i den nederste figur pi næste side har hældningen 0, fordi ^r P \ J = -2x Teori for lineær sammenhæng o T E O R I F O R LINEÆR SAMMENHÆNG 3.Teori for lineær sammenhæng o T E O R I F O R LINEÆR SAMMENHÆNG Definition 3.1: Lineær sammenhæng Ved en W *. W ^ - s en ret linje e n sammenhæng, hvor grafen er Hældningen er det stykke a, Linjen ;

Detaljer

1 Forutsetninger og rammebetingelser for fleksible organisasjonsformer

1 Forutsetninger og rammebetingelser for fleksible organisasjonsformer Innhold Del 1 Forutsetninger og betingelser............................. 15 1 Forutsetninger og rammebetingelser for fleksible organisasjonsformer Rune Assmann og Tore Hil le stad............................

Detaljer

1 Vår onn med nye mu lig he ter. Ver di ska ping på vest lands byg de ne ba sert på res sur ser og opp le vel ser

1 Vår onn med nye mu lig he ter. Ver di ska ping på vest lands byg de ne ba sert på res sur ser og opp le vel ser Innhold 1 Vår onn med nye mu lig he ter. Ver di ska ping på vest lands byg de ne ba sert på res sur ser og opp le vel ser Gre te Rus ten, Leif E. Hem og Nina M. Iver sen 13 Po ten sia let i uli ke mål

Detaljer

Drømte mig en drøm i nat

Drømte mig en drøm i nat Drømte mig en drøm i nat Arr.: Bria 8 Drømte mig en drøm i nat Drøm te mig en drøm i nat Drøm te mig en drøm i nat Drøm te mig en drøm Drøm te mig en drøm i nat Drøm te mig Drøm te mig en drøm i nat Drøm

Detaljer

Innledning...16 Kapitlene Ano ny mi tet... 18

Innledning...16 Kapitlene Ano ny mi tet... 18 Innhold Innledning...16 Kapitlene... 17 Ano ny mi tet... 18 Del I Innledning til mentoring KapIttel 1 Introduksjon til mentoring...20 Bak grunn...20 Be gre pe ne...22 Sponsorship og ut vik len de mentoring...23

Detaljer

Cuô c bâ u cư Hô i đô ng công xa va Hô i đô ng ti nh năm 2015

Cuô c bâ u cư Hô i đô ng công xa va Hô i đô ng ti nh năm 2015 THÔNG TIN Cuô c bâ u cư Hô i đô ng công xa va Hô i đô ng ti nh năm 2015 Thông tin quan tro ng cho ba n la ngươ i se bo phiê u Tiê ng Viê t Vietnamesisk Nga y bâ u cư la 14.09. Nhơ giâ y tơ tuỳ thân! Bâ

Detaljer

Innhold. For br u ker k jøps lo vens omr åde. Prin sip pet om yt el se mot yt el se sam ti dig hets prin sip pet. Selgers plikter.

Innhold. For br u ker k jøps lo vens omr åde. Prin sip pet om yt el se mot yt el se sam ti dig hets prin sip pet. Selgers plikter. Innhold Kapittel 1 For br u ker k jøps lo vens omr åde 1.1 Innledning...15 1.2 For bru ker kjøps lo vens vir ke om rå de. Hva lo ven gjel der for el ler re gu le rer...17 1.2.0 Litt om begrepet «kjøp»

Detaljer

Forskningsdesign og metode. Jeg gidder ikke mer! Teorigrunnlag; Komponenter som virker på læring. Identitet

Forskningsdesign og metode. Jeg gidder ikke mer! Teorigrunnlag; Komponenter som virker på læring. Identitet Jeg gidder ikke mer! Hvad er det, der gør, at elever, der både er glade for og gode til matematik i de yngste klasser, får problemer med faget i de ældste klasser? Mona Røsseland Doktorgradsstipendiat

Detaljer

Et lite svev av hjernens lek

Et lite svev av hjernens lek Et lite svev av hjernens lek Jeg fikk beskjed om at jeg var lavmål av deg. At jeg bare gjorde feil, ikke tenkte på ditt beste eller hva du ville sette pris på. Etter at du gikk din vei og ikke ville se

Detaljer

Sangere. Mannen i songen. Kantate for mannskor, guttesopraner og klaver. Komponert til Verdal mannskor sitt 100-årsjubileum i 2013

Sangere. Mannen i songen. Kantate for mannskor, guttesopraner og klaver. Komponert til Verdal mannskor sitt 100-årsjubileum i 2013 Sangere Kantate or mannskor, guttesoraner og klaver Komonert til erdal mannskor sitt 100-årsubileum i 201 Musikk: Asgeir Skrove Tekst: Arnul Haga Musikk: Asgeir Skrove Kantate or mannskor, guttesoraner

Detaljer

LÆR MEG ALT. vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té

LÆR MEG ALT. vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té LÆR MEG ALT vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té vekk meg opp før signalet kommer og legg en plan over kor vi ska gå fyll

Detaljer

Tips & Idéer. Stjärnor/Stjerner

Tips & Idéer. Stjärnor/Stjerner Tips & Idéer Stjärnor/Stjerner 600228 Stjärnor/Stjerner SE Till en stjärna behöver du 12 remsor. Stjärnan görs i 2 delar som sedan flätas ihop. DK Til en stjerne skal du bruge 12 stjernestrimler. Stjernen

Detaljer

Eit forsøk på å lage ein betre vurderingspraksis i norsk munnleg

Eit forsøk på å lage ein betre vurderingspraksis i norsk munnleg Eit forsøk på å lage ein betre vurderingspraksis i norsk munnleg VURDERINGS OG RESPONSSKJEMA NORSK MUNNLEG: TOLKING Elev: Elev: eigenvurdering: TEKSTKOMPETANSE: SVAK 1 2 mangelfull tekstforståing og/eller

Detaljer

Paa Sangertog. Tempo di marcia q = 110 TENOR 1 TENOR 2 BASS 1 BASS 2. bor - de, ju - bel fra bryst og munn. Frem

Paa Sangertog. Tempo di marcia q = 110 TENOR 1 TENOR 2 BASS 1 BASS 2. bor - de, ju - bel fra bryst og munn. Frem Ibsen TENOR 1 TENOR 2 BASS 1 dag, 9 m m m Temo di marcia q = 110 Frem Frem Frem gjennem hol mer nes rek ker, d li ge, skin nen de gjennem hol mer nes rek ker, d li ge, skin nen de gjennem hol mer nes rek

Detaljer

Bjerkreim kyrkje 175 år. Takksemd. Tekster av Trygve Bjerkrheim Musikk av Tim Rishton

Bjerkreim kyrkje 175 år. Takksemd. Tekster av Trygve Bjerkrheim Musikk av Tim Rishton Bjerkreim kyrkje 175 år Takksemd Tekster av Trygve Bjerkrheim Musikk av Tim Rishton Takk for det liv du gav oss, Gud 5 5 Takk for det liv du gav oss, Gud, Hi-mlen som hvel - ver seg 5 5 9 9 o - ver! Takk

Detaljer

Her er en oversikt over populære sanger som synges på knøttene nå og fremover

Her er en oversikt over populære sanger som synges på knøttene nå og fremover Her er en oversikt over populære sanger som synges på knøttene nå og fremover Navnesangen Og Ada er her Og Kaja er her Takk og pris for at Jesper er her Og i vår lille flokk har vi Emma også her Og Sander

Detaljer

Kan du Løveloven...?

Kan du Løveloven...? yvind Skeie Intro # 4 Kan du Løveloven...? 7 7 sbørn rntsen œ œ œ œ œ œ œ œ œ Œ # Kan S du du lø ve lo en som pla œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ ven? ges? Jeg et skal 7 være ik ke meg! bra! Œ Og l gi le œ œ œ œ plass

Detaljer

Sådan optimerer du dine. call to action-knapper

Sådan optimerer du dine. call to action-knapper Sådan optimerer du dine call to action-knapper 213,16% flere konverteringer Statistisk signifikansniveau: 99% Lille ændring på siden STOR EFFEKT på beslutningen Det kritiske punkt mellem bounce og konvertering

Detaljer

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013 Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013 Vær frimodig på Bibelens grunn! Guds Ord presses fra alle sider, STÅ FAST! Gud har gitt oss bud og regler av kjærlighet fordi han elsker oss! Lovløshet er ikke

Detaljer

Førlesing og vokabular for elever med noe behov for tilrettelegging på ungdomstrinnet

Førlesing og vokabular for elever med noe behov for tilrettelegging på ungdomstrinnet Nabospråksundervisning SIST ENDRET: 10.09.2015 Dette undervisningsopplegget handler om å arbeide med nabospråk. Innhold Førlesing og vokabular for elever med noe behov for tilrettelegging på ungdomstrinnet

Detaljer

SANGER TIL SMÅAVDELINGENE:

SANGER TIL SMÅAVDELINGENE: SANGER TIL SMÅAVDELINGENE: BÆ BÆ LILLE LAM Bæ bæ lille lam, har du noe ull? Ja, ja, kjære barn, jeg har kroppen full. Søndagsklær til far, og søndagsklær til mor, og to par strømper til bitte lille bror.

Detaljer

8 ØKONOMISTYRING FOR LØM-FAGENE

8 ØKONOMISTYRING FOR LØM-FAGENE Innhold Ka pit tel 1 Etablering, drift og avvikling av virksomhet...................... 13 1.1 Ut meis ling av for ret nings ide en i en for ret nings plan................13 1.2 Valg mel lom en kelt per

Detaljer

Institutt for filosofi, idé- og kunsthistorie og klassiske språk Det humanistiske fakultet

Institutt for filosofi, idé- og kunsthistorie og klassiske språk Det humanistiske fakultet Institutt for filosofi, idé- og kunsthistorie og klassiske språk Det humanistiske fakultet Eksamensoppgave ANT1100 Antikkens Verden Høst 2011 13. desember 2011, 4 timer Uten hjelpemidler Oppgaven har 4

Detaljer

DIFI Test Utvikling. Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING

DIFI Test Utvikling. Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING DIFI Test Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING RESULTATER PER HOVEDOMRÅDE 01 Nedenfor vises resultatene på undersøkelsens hovedområder. Hvert hovedområde består av flere enkeltspørsmål, og fremgår

Detaljer

2 Gjenta setningane. Begynn med adverbialet. Leo speler fotball. Kvar onsdag speler Leo fotball.

2 Gjenta setningane. Begynn med adverbialet. Leo speler fotball. Kvar onsdag speler Leo fotball. HEILSETNINGAR 2 Gjenta setningane. Begynn med adverbialet. Leo speler fotball. Kvar onsdag speler Leo fotball. Vi reiser til Cuba. Carmen les ei bok. Arne lagar middag. Luisa er på skulen. Det snør. I

Detaljer

www.skoletorget.no HC Andersen Norsk Side 1 av 5 Tepotten

www.skoletorget.no HC Andersen Norsk Side 1 av 5 Tepotten Side 1 av 5 Tepotten Tekst: Sitert fra samlingen H. C. Andersens Eventyr, Flensteds Forlag, Odense (årstall ikke angitt) Filosofiske spørsmål: Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 15. november

Detaljer

Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest )

Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest ) Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest ) Velle Espeland Stortjuven Gjest Baardsen var en habil visedikter, og han hadde en god inntekt av salget av skillingsvisene sine mens han satt i fengsel.

Detaljer

Barnehagen i samfunnet. Professor Thomas Nordahl Senter for praksisrettet utdanningsforskning

Barnehagen i samfunnet. Professor Thomas Nordahl Senter for praksisrettet utdanningsforskning Barnehagen i samfunnet Professor Thomas Nordahl Senter for praksisrettet utdanningsforskning Utfordringer i utdanningssystemet Danske elever skårer relativt dårlig på internasjonale undersøkelser sett

Detaljer

úø ø úø ø wø ø ø ø ø ø ø ø ø ú ø ú øî ø ø ú ø ø ú ø Î Î ø wø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú ø nø øl ø J ú úl ø Kom, tro, og kom, glæde

úø ø úø ø wø ø ø ø ø ø ø ø ø ú ø ú øî ø ø ú ø ø ú ø Î Î ø wø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú ø nø øl ø J ú úl ø Kom, tro, og kom, glæde Kom, tro, kom, glæde Engelsk Christmas Carol Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 4 4 w 5 w n L j J L J F 1) Kom, 3) Kom, F 1) Kom, 3) Kom, F 1) Kom, 3) Kom, 9 { Kom, tro, kom, glæde

Detaljer

LIVSSTIL. Kamillepuls. Villa Fredbo: Line Evensen har en oase av et ba de væ rel se i sitt hjem Villa Fredbo på Nesodden.

LIVSSTIL. Kamillepuls. Villa Fredbo: Line Evensen har en oase av et ba de væ rel se i sitt hjem Villa Fredbo på Nesodden. LIVSSTIL HVEM: Line Evensen BOR: I en sveit ser vil la fra 1875 på Nesodden utenfor Oslo. FAMILIE: De tre bar na Agaton Sofus (7), Oliam Cornelius (10) og Emil (26), kjæ res ten Bosse og hans to barn,

Detaljer

PÅSKEMORGEN GUDSTJENESTE OPPGAVE

PÅSKEMORGEN GUDSTJENESTE OPPGAVE DEN ÅTTENDE DAGEN FARGELEGG BILDENE SELV. FØRSTE DAG: ANDRE DAG: TREDJE DAG: PALMESØNDAG MANDAG TIRSDAG JESUS RIR INN I JERUSALEM. JESUS ER PÅ TEMPELPLASSEN. EN FATTIG ENKE JESUS ER SAMMEN MED JESUS RIR

Detaljer

Kapittel 11 Setninger

Kapittel 11 Setninger Kapittel 11 Setninger 11.1 Før var det annerledes. For noen år siden jobbet han her. Til høsten skal vi nok flytte herfra. Om noen dager kommer de jo tilbake. I det siste har hun ikke følt seg frisk. Om

Detaljer

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Oktober 2015 Søndag 11. oktober: Skilsmisse er tema i alle landets statskirker. Teksten er fra Markus 10, 2-9; «Det Gud har sammenføyd skal mennesker ikke skille». Vi hadde

Detaljer

PROSJEKT: «Det flyvende teppe» Våren 2015.

PROSJEKT: «Det flyvende teppe» Våren 2015. PROSJEKT: «Det flyvende teppe» Våren 2015. Hver avdeling har valgt sitt land og laget et fabeldyr som barna har funnet navn til og laget en fabel om. «En vennskapsreise, - fra Norge til Kina og Libanon

Detaljer

Eksamensoppgave i NFUT 0003, utsatt eksamen Norsk for utlendinger, kortkurs

Eksamensoppgave i NFUT 0003, utsatt eksamen Norsk for utlendinger, kortkurs Eksamensoppgave i NFUT 0003, utsatt eksamen Norsk for utlendinger, kortkurs Faglig kontakt under eksamen: Telefon: Eksamensdato: 27. april 2015 Eksamenstid (fra-til): 09:00-12:00 Hjelpemiddelkode/Tillatte

Detaljer

Januar GOD MORGEN SANG. Hvilken dag er det i dag? Hode skulder kne og tå. Hode skulder mage lår, rumpa går. Bæ bæ lille lam

Januar GOD MORGEN SANG. Hvilken dag er det i dag? Hode skulder kne og tå. Hode skulder mage lår, rumpa går. Bæ bæ lille lam Her er en samling sanger vi bruker under samlingsstund og i løpet av dagen i barnehagen. Godt og ha tekster så man kan lære dem både hjemme og i barnehagen. Januar Jeg heter Januar Og jeg er svært til

Detaljer

Identitet og meningsskaping i ungdomskulturen. Ved førsteamanuensis, dr. polit. Willy Aagre

Identitet og meningsskaping i ungdomskulturen. Ved førsteamanuensis, dr. polit. Willy Aagre Identitet og meningsskaping i ungdomskulturen Ved førsteamanuensis, dr. polit. Willy Aagre To hovedformer for kulturelle orienteringer blant unge: Den allmennkulturelle orienteringen Den ungdomskulturelle

Detaljer

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Christina Bruseland Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: VIA UC, Campus Viborg Holdnummer: FV09 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: UIA, Universitet

Detaljer

Uke: 5 Navn: Gruppe: G

Uke: 5 Navn: Gruppe: G Uke: 5 Navn: Gruppe: G Ukens tema: Astrid Lindgren Aktiviteter og interesser Lærebok: «Norsk start 8-10» Grammatikk: Substantiver, verb Fagmål: Jeg kan skrive en presentasjon av ei bok jeg har lest. Jeg

Detaljer

75191 Språkleken. Rekommenderas från 4 år och uppåt.

75191 Språkleken. Rekommenderas från 4 år och uppåt. 75191 Språkleken Syftet med detta spel är att skapa kommunikations situationer där barnen måste lära sig att använda beskrivande ord och på detta sätt utveckla sitt språk och språkförståelse. Inlärningsdelar:

Detaljer

Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel:

Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel: Preken 26. april 2009 I Fjellhamar kirke. 2.s e påske og samtalegudstjeneste for konfirmanter Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel: Jeg er den gode gjeteren.

Detaljer

EN GLAD GUTT. Øivind mistet bukken. Navnet ditt:...

EN GLAD GUTT. Øivind mistet bukken. Navnet ditt:... EN GLAD GUTT Øivind mistet bukken Navnet ditt:... EN GLAD GUTT Øivind mistet bukken Øivind hette han, og gråt da han blev født. Men alt da han satt opreist på morens fang, lo han, og når de tendte lys

Detaljer

Da Askeladden kom til Haugsbygd i 2011

Da Askeladden kom til Haugsbygd i 2011 Da Askeladden kom til Haugsbygd i 2011 Nå skal jeg fortelle dere om en merkelig ting som hendte meg en gang. Det er kanskje ikke alle som vil tro meg, men du vil uansett bli forundret. Jeg og den kule

Detaljer

VICTORIA KIELLAND I lyngen Prosa

VICTORIA KIELLAND I lyngen Prosa VICTORIA KIELLAND I lyngen Prosa Når krypdyret i oss blir angrepet i én av huleåpningene sine, viser det seg i en annen. H.D. Thoreau, Walden livet i skogene (1854) Til M og Y 1 Kroppen er åpen. Lyset

Detaljer

Del I InDustrIutvIklIng: en fortelling om fornyelsen av luftfart... 15

Del I InDustrIutvIklIng: en fortelling om fornyelsen av luftfart... 15 InnholD bak grunn... 11 h E n s i k t... 12 inn hold... 12 mo ti va sjon og takk... 13 Del I InDustrIutvIklIng: en fortelling om fornyelsen av luftfart... 15 o p p h E v E l s E n av t y n g d E k r a

Detaljer

Kormesse 2010. med dansk tekst for a cappella kor. Verner Larsen 2010. Kyrie Eleison (Herre forbarm dig) Gloria (Ære være Gud)

Kormesse 2010. med dansk tekst for a cappella kor. Verner Larsen 2010. Kyrie Eleison (Herre forbarm dig) Gloria (Ære være Gud) Kormesse 2010 med dansk tekst or a aella kor erner Larsen 2010 Kyrie Eleison (Herre orbarm ) Gloria (Ære være Gud) Credo (i tro, vi alle tro å Gud) antus (Hellig er Herren) eneditus (elsignet være han,

Detaljer

Norsk minigrammatikk bokmål

Norsk minigrammatikk bokmål Norsk minigrammatikk bokmål Ordklassene Substantiv Adjektiv Artikler Pronomen Tallord Verb Adverb Konjunksjoner Preposisjoner Interjeksjoner ORDKLASSENE Den norske grammatikken inneholder ti ordklasser:

Detaljer

BESTEMT ELLER UBESTEMT FORM?

BESTEMT ELLER UBESTEMT FORM? BESTEMT ELLER UBESTEMT FORM? Substantivene kan være i bestemt eller ubestemt form på norsk. Vi har noen absolutte regler for hvilken form vi skal bruke, men tre viktige distinksjoner hjelper oss også når

Detaljer

Meningen med livet. Mitt logiske bidrag til det jeg kaller meningen med livet starter med følgende påstand:

Meningen med livet. Mitt logiske bidrag til det jeg kaller meningen med livet starter med følgende påstand: Meningen med livet Aristoteles mener at lykken er det høyeste og mest endelige formål for menneskelig virksomhet. Å realisere sitt iboende potensial som menneske er en viktig faktor for å kunne bli lykkelig

Detaljer

Talen er blitt redigert og kalt Bergprekenen, og mannen heter Jesus. Det som er prekenteksten i dag er avslutningen på den talen han holdt.

Talen er blitt redigert og kalt Bergprekenen, og mannen heter Jesus. Det som er prekenteksten i dag er avslutningen på den talen han holdt. Preken 25. juli i Skårer kirke 9. s e pinse Kapellan Elisabeth Lund En gang gikk en mann opp på et fjell. Han holdt en tale. En lang tale som mange tusen mennesker lyttet til. Han talte mot egoismen og

Detaljer

Høyfrekvente ord. Hvordan jobbe med repetert lesing av ord?

Høyfrekvente ord. Hvordan jobbe med repetert lesing av ord? Høyfrekvente ord Hvordan jobbe med repetert lesing av ord? Hvordan bygge opp en ordbank? 1. La eleven lese første kolonne høyt 3g. 2. La eleven lese andre kolonne høyt, samtidig som han skal finne 4 feil.

Detaljer

Kom godt i gang - med IDEX Kvalitets Kontrol Program til RengøringsSystemet

Kom godt i gang - med IDEX Kvalitets Kontrol Program til RengøringsSystemet Kom godt i gang - med IDEX Kvalitets Kontrol Program til RengøringsSystemet 2009 by Aps Data-know-how Version 2.0.4 Revision 19.02.2009 Introduktion Kvalitets Kontrol Programmet IDEX er baseret på den

Detaljer

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen. Tplan version 28.2 Skoleåret 2006-2007 TPLAN VERSJON 28.2 OG SOMMEREN 2006...2

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen. Tplan version 28.2 Skoleåret 2006-2007 TPLAN VERSJON 28.2 OG SOMMEREN 2006...2 1 af 9 TPLAN VERSJON 28.2 OG SOMMEREN 2006...2 NYHEDER I WINTP...4 Import af Holdbetegnelser...5 Import af Fagregister...6 Import af Blokregister...9 2 af 9 Tplan versjon 28.2 og sommeren 2006 Til mine

Detaljer

Kristin Ribe Natt, regn

Kristin Ribe Natt, regn Kristin Ribe Natt, regn Elektronisk utgave Forlaget Oktober AS 2012 Første gang utgitt i 2012 www.oktober.no Tilrettelagt for ebok av Type-it AS, Trondheim 2012 ISBN 978-82-495-1049-8 Observer din bevissthet

Detaljer

Begejstret Beskriv en situation, hvor man kunne være begejstret. Hvor begejstret ville du

Begejstret Beskriv en situation, hvor man kunne være begejstret. Hvor begejstret ville du Begejstret være begejstret. Hvor begejstret ville du Lykkelig være lykkelig. Hvor lykkelig ville du Munter være munter. Hvor munter ville du Ellevild af glæde være ellevild af glæde. Hvor ellevild af glæde

Detaljer

Emilie 7 år og er Hjerteoperert

Emilie 7 år og er Hjerteoperert Emilie 7 år og er Hjerteoperert Emilie bor i Oslo, men hun savner sine bedsteforældre og kusine, der bor i Nordnorge. Emilie har et specielt hjerte, hun har pacemaker. Det er godt for hjertet at løbe og

Detaljer

Bjørn Arild Ersland Illustrert av Per Dybvig

Bjørn Arild Ersland Illustrert av Per Dybvig Bjørn Arild Ersland Illustrert av Per Dybvig Pi er en gammel dame. Hun er 12 år. Får hun leve til hun blir 15, vil dyrlegen si at hun er blitt en olding. For en katt kan 12 år være mer enn nok. Pi bryr

Detaljer

Blanda juledrops. 10.trinn. Jul 2008. Jule-1, jule-2, jule-3

Blanda juledrops. 10.trinn. Jul 2008. Jule-1, jule-2, jule-3 Blanda juledrops Jul 2008 Jule-1, jule-2, jule-3 10.trinn Navn: Dato: Til sammen rommer disse tre brusboksene 1 liter med cola. I hver av boksene er det 3,3.. dl 33.cl 330 ml. Hvor mange dm 3 er det i

Detaljer

Levanger kommune, Foreløpig registrering, pr. 9. des. 2005

Levanger kommune, Foreløpig registrering, pr. 9. des. 2005 240.001 Levanger og Frosta, PPT Klienter A F ca. 1964 ca. 1984 404.6.6 362 240.002 Levanger og Frosta, PPT Klienter G K ca. 1965 ca. 1985 404.6.6 363 240.003 Levanger og Frosta, PPT Klienter L R ca. 1966

Detaljer

TIDEN VAR EN ENGEL MOT VEST

TIDEN VAR EN ENGEL MOT VEST TIDEN VAR EN ENGEL du hadde kraft og glødet du kunne se klart du hadde sett et bilde som hadde brent seg fast og en tanke gikk i pakt med hjertet ditt det var på tide å forandre forbedre verden litt og

Detaljer

CHRISTIAN JEPSEN. Barndomshjemmet på Skast

CHRISTIAN JEPSEN. Barndomshjemmet på Skast CHRISTIAN JEPSEN Det første vi må spørre om er hvorfor vi skal være opptatt med en mann som er død for mange år siden? Svaret finner vi i Heb 13:7: "Kom i hu deres veiledere, de som har talt Guds ord til

Detaljer

Innhold. Del I Selbukollektivets historie sett fra leders perspektiv Fakta Men nes ket bak ru sen ser vi hen ne og ham?...

Innhold. Del I Selbukollektivets historie sett fra leders perspektiv Fakta Men nes ket bak ru sen ser vi hen ne og ham?... Innhold Fakta...15 Men nes ket bak ru sen ser vi hen ne og ham?...17 Inger Granby Unge rusmiddelavhengige bærere av en sammensatt problematikk...17 Rus re for men av 2004 et skritt fram el ler to til ba

Detaljer

Oprettelse af koblinger

Oprettelse af koblinger Oprettelse af koblinger Hvis der til en undervisning (skemabrik) skal knyttes flere lærere, klasser, fag og/eller lokaler, der skal have undervisning samtidig, benævnes det i Untis som en kobling. Koblingen

Detaljer

I en annen verden. Oversatt fra engelsk av Hilde Rød-Larsen

I en annen verden. Oversatt fra engelsk av Hilde Rød-Larsen Grace McCleen I en annen verden Oversatt fra engelsk av Hilde Rød-Larsen Til engelen Dette er hva Herren Gud har sagt: «Den dagen jeg utvalgte Israel, da løftet jeg også min hånd til ed for Jakobs hus

Detaljer

Historien om universets tilblivelse

Historien om universets tilblivelse Historien om universets tilblivelse i den første skoleuka fortalte vi historien om universets tilblivelse og for elevene i gruppe 1. Her er historien Verden ble skapt for lenge, lenge siden. Og det var

Detaljer

Anne-Cath. Vestly. Åtte små, to store og en lastebil

Anne-Cath. Vestly. Åtte små, to store og en lastebil Anne-Cath. Vestly Åtte små, to store og en lastebil Åtte små, to store og en lastebil Det var en gang en stor familie. Det var mor og far og åtte unger, og de åtte ungene het Maren, Martin, Marte, Mads,

Detaljer

EN GLAD GUTT. Av Bjørnstjerne Bjørnsson. Øivind og bukken. Øivind mister bukken

EN GLAD GUTT. Av Bjørnstjerne Bjørnsson. Øivind og bukken. Øivind mister bukken EN GLAD GUTT Av Bjørnstjerne Bjørnsson Øivind og bukken Øivind mister bukken Øivind hette han, og gråt da han blev født. Men alt da han satt opreist på morens fang, lo han, og når de tendte lys om kvelden,

Detaljer

JENTA, GUTTEN OG DE TRE BIENE

JENTA, GUTTEN OG DE TRE BIENE JENTA, GUTTEN OG DE TRE BIENE Et eventyr laget av skolestarterne ved Elgeseter barnehager, våren 2013 Jenta, gutten, prinsessen, prinsen og de tre biene (Ella) Firkanten barnehage Gartneriet barnehage

Detaljer

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK SØLJE, JANUAR 2013. Hei alle sammen! Da ønsker vi alle barn og foreldre velkommen til et nytt år på avdeling Sølje. Det er rart med det, men alltid etter en ferie ser vi forandringer

Detaljer

Dette er Tigergjengen

Dette er Tigergjengen 1 Dette er Tigergjengen Nina Skauge TIGER- GJENGEN 1 Lettlestserie for unge og voksne med utviklingshemming og lærevansker 2 3 Skauge forlag, Bergen, 2015 ISBN 978-82-92518-20-5 Tekst og illustrasjoner,

Detaljer

ANITA forteller. om søndagsskolen og de sinte mennene

ANITA forteller. om søndagsskolen og de sinte mennene ANITA forteller om søndagsskolen og de sinte mennene Tekst og foto: Marianne Haugerud (Fortellingen bygger på virkelige hendelser, men er lagt i Anitas munn av Stefanusalliansen.) 1 Hei! Jeg heter Anita,

Detaljer

Lektion 2. Differentiable funktioner. Den afledte funktion, differentialkvotienten. Tangent og lineær approximation. Maksimum og minimum

Lektion 2. Differentiable funktioner. Den afledte funktion, differentialkvotienten. Tangent og lineær approximation. Maksimum og minimum Lektion Differentiable funktioner Den afledte funktion, differentialkvotienten Tangent og lineær approimation Maksimum og minimum Taylor polynomiet Opgaver Differentiable funktioner Lad f() være en kontinuert

Detaljer

INNHALD STADBASERT LÆ RING... 19 FORTELJINGA OM AURLANDSMODELLEN

INNHALD STADBASERT LÆ RING... 19 FORTELJINGA OM AURLANDSMODELLEN INNHALD KAPITTEL 1 INNLEIING... 13 Læ ring og berekraftig sam funns ut vik ling... 13 Miljødimensjonen og den generelle læreplanen... 14 Struk tur og innhald i boka... 15 DEL 1 STADBASERT LÆ RING... 19

Detaljer

Proof ble skrevet som et teaterstykke og satt opp på Manhatten i 2001. Senere ble det laget film av Proof.

Proof ble skrevet som et teaterstykke og satt opp på Manhatten i 2001. Senere ble det laget film av Proof. PROOF Proof ble skrevet som et teaterstykke og satt opp på Manhatten i 2001. Senere ble det laget film av Proof. Forhistorie: Cathrine og Line er søstre, svært ulike av natur. Deres far, Robert har gått

Detaljer

Tekstversjon av foredrag Rudolf, Naturfag 7.trinn 2010 IKT Forlaget

Tekstversjon av foredrag Rudolf, Naturfag 7.trinn 2010 IKT Forlaget SMAKEBITER FRA FJORD OG HAV Tekstversjon av foredrag Rudolf, Naturfag 7.trinn 2010 IKT Forlaget Her kommer en liten sel svømmende, en HAVERT, bare et par uker gammel. Veldig nysgjerrig. Han må studere

Detaljer

Minnebok. Minnebok. for barn BOKMÅL

Minnebok. Minnebok. for barn BOKMÅL Minnebok for barn 1 BOKMÅL Minnebok Dette lille heftet er til dere som har mistet noen dere er glad i. Det handler om livet og døden, og en god del om hvordan vi kan kjenne det inni oss når noen dør. Når

Detaljer

Tom-Titt-Tei. «Mi datter hu åt fem pai idag. Mi datter hu åt fem pai idag.»

Tom-Titt-Tei. «Mi datter hu åt fem pai idag. Mi datter hu åt fem pai idag.» Tom-Titt-Tei Det var en gang en kvinne som bakte fem paier. Og da de kom ut av ovnen, var de så overstekt at skorpene var alt for harde å spise. Så hun sa til sin datter: «Datter», sa hun, «legg de derre

Detaljer

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK SØLJE JANUAR 2012 Hei alle sammen! Vi har lagt bort julesangene og har pakket vekk julepynten og vi har tatt fatt på den første halvdelen av dette året. Noen av barna hadde blitt

Detaljer

Messens indledning. Syndsbekendelse

Messens indledning. Syndsbekendelse Norsk Den hellige Messe Innledende riter I Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds navn. Vår Herres Jesu Kristi nåde, Guds kjærlighet og Den Hellige Ånds samfunn være med dere alle. Dansk Messens liturgi

Detaljer

I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag. SYLVIA

I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag. SYLVIA THE PRIDE av Alexi Kaye Campbell Scene for mann og kvinne Manus ligger på NSKI sine sider. 1958 I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag.

Detaljer

Sangehefte. Sanger og regler vi synger på Valhall

Sangehefte. Sanger og regler vi synger på Valhall Sangehefte Sanger og regler vi synger på Valhall I dette heftet finner dere noen av de sangene, rim og regler vi ofte synger og leker oss med i samlingsstunden på Valhall. Benedikte Torsvik Høst 2011 Norske

Detaljer

Her har barna tegnet hvordan de synes tidsmaskinen skal se ut.

Her har barna tegnet hvordan de synes tidsmaskinen skal se ut. Årets tema ble valgt av de voksne. Vi valgte temaet tid siden det omfatter så mye og tid er noe som det snakkes om hele tiden, men oppfattes forskjellig av alle. Vi startet prosjektet med en samling der

Detaljer

Kapittel 1 Fra retts stat til vel ferds stat: over sikt over bo kens te ma tikk Henriette Sinding Aasen og Nanna Kildal

Kapittel 1 Fra retts stat til vel ferds stat: over sikt over bo kens te ma tikk Henriette Sinding Aasen og Nanna Kildal Innhold Kapittel 1 Fra retts stat til vel ferds stat: over sikt over bo kens te ma tikk... 13 og Nanna Kildal Kapittel 2 Sentrale begreper, utviklingslinjer og teoretiske perspektiver... 17 Utviklingslinje

Detaljer

NOR1300 - Nordisk, særlig norsk, litteratur 1800-2000

NOR1300 - Nordisk, særlig norsk, litteratur 1800-2000 UNIVERSITETET I OSLO DET HUMANISTISKE FAKULTET ------------- Eksamen i NOR1300 - Nordisk, særlig norsk, litteratur 1800-2000 Høst/haust 2013 Tid: 6. desember kl. 09:00-15:00 (6 timer). Lesesal B Sophus

Detaljer

Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel:

Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel: Preken 5. s i treenighet 28. juni 2015 i Fjellhamar kirke Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel: Ikke enhver som sier til meg: Herre, Herre! skal komme inn

Detaljer

I de to historiene Jesus forteller, ser ikke det som har blitt borte ut til å være noe som er helt nødvendig å ha.

I de to historiene Jesus forteller, ser ikke det som har blitt borte ut til å være noe som er helt nødvendig å ha. Preken i Fjellhamar kirke 28. Juni 2009 4. s. e. pinse Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet hos evangelisten Lukas I det 15. Kapittel: Tollerne og synderne holdt seg nær til Jesus for å høre ham. Fariseerne

Detaljer

Grammatikk Adverb. Forteller oss noe nytt om ord eller setninger

Grammatikk Adverb. Forteller oss noe nytt om ord eller setninger Side 1 av 10 Tekst og filosofiske spørsmål: Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 20. november 2003 Forteller oss noe nytt om ord eller setninger er navnet på en rekke småord i språket som forteller oss noe om

Detaljer

NOEN BØNNER TIL LIVETS MANGFOLDIGE SITUASJONER

NOEN BØNNER TIL LIVETS MANGFOLDIGE SITUASJONER NOEN BØNNER TIL LIVETS MANGFOLDIGE SITUASJONER ET TAKKNEMLIG HJERTE Du som har gitt meg så mye, gi enda en ting: et takknemlig hjerte. Ikke et hjerte som takker når det passer meg; som om din velsignelse

Detaljer

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Detaljer

Santa Lucia. et adventspill. Medvirkende:

Santa Lucia. et adventspill. Medvirkende: Santa Lucia et adventspill av Axel Hambræus oversatt av Vera Melland Medvirkende: 1. Søster Ensomhet 2. Søster Lætitia 3. Søster Serena 4. Søster Barmhjertighet 5. Søster Tro 6. Søster Irene 7. Søster

Detaljer

DEN GYLNE LØVEN OG KANINEN

DEN GYLNE LØVEN OG KANINEN DEN GYLNE LØVEN OG KANINEN Et eventyr laget av skolestarterne ved Elgeseter barnehager, våren 2011 Firkanten barnehage Gartneriet barnehage Kaninen (Abdullahi) Forord I henhold til Rammeplan for barnehagens

Detaljer

SANGHEFTE FOR LOPPEKASSA

SANGHEFTE FOR LOPPEKASSA SANGHEFTE FOR LOPPEKASSA RO, RO TIL FISKESKJÆR Ro, ro til fiskeskjær Mange fisker får vi der. En til far og en til mor, En til søster og en til bror. Og to til den som fisken dro Og det var vesle RO, RO,

Detaljer

SC1 INT KINO PÅL (29) og NILS (31) sitter i en kinosal. Filmen går. Lyset fra lerretet fargelegger ansiktene til disse to.

SC1 INT KINO PÅL (29) og NILS (31) sitter i en kinosal. Filmen går. Lyset fra lerretet fargelegger ansiktene til disse to. PÅ DIN SIDE AV TIDEN v5.0 SC1 INT KINO (29) og (31) sitter i en kinosal. Filmen går. Lyset fra lerretet fargelegger ansiktene til disse to. hvisker i øret til Pål Vil du gifte deg med meg? Hva? trekker

Detaljer

B Grammatikkoppgaver Gjør grammatikkoppgavene som du har fått på egne ark: om uregelmessige verb, om preposisjoner og om adjektivbøyning.

B Grammatikkoppgaver Gjør grammatikkoppgavene som du har fått på egne ark: om uregelmessige verb, om preposisjoner og om adjektivbøyning. OPPGAVER MELLOM SAMLINGENE i november og desember: Mellom samlingene på høgskolen skal du jobbe med noen oppgaver. Snakk med veilederen din om oppgavene og be om hjelp hvis du har spørsmål. 1. Kommunikasjon

Detaljer

Biejjien vuelie solkvad

Biejjien vuelie solkvad Kornoter Frode Fjellheim Biejjien vuelie solkvad Preludium Kyrie Heevehtimmie/Gloria Frå fjell tekst: Håvamål Elden Smerten tekst: Den ældre Edda, Solarljod Beaivvás - Lova lova line (en gammel soljoik

Detaljer

UKEPLAN UKE 9 UKE: 9 DATO: GRUPPE: E

UKEPLAN UKE 9 UKE: 9 DATO: GRUPPE: E UKEPLAN UKE 9 UKE: 9 DATO:27.02-03.03.17 GRUPPE: E Ukens tema: Norsk: Norsk start 5-7: Natur og miljø (kapittel 15) Ukas ord 4: Ord som slutter på -d (18-19) (rød, god, blad, vond, kald, vind, bad, land)

Detaljer