Et utvalg fornbrev fra Numedal, Sigdal, Modum, Sandsvær og Telemark

Transkript

1 Et utvalg fornbrev fra Numedal, Sigdal, Modum, Sandsvær og Telemark Jeg har i mange år samlet på avskrifter av diplomer fra distriktene rundt Kongsberg, særlig fra Numedal og de østre deler av Telemark. Etter hvert ble jeg klok av skade, og har skrevet dem av så nøyaktig jeg har greid, laget ingress, steds- og tidshenvisning, kryssreferanser, notert meg segl og bumerker osv. Etter hvert er det blitt en anselig samlig, som har tatt mye tid å bygge opp. Rimeligvis er det andre som kan ha bruk for de samme kildene, og da er det lite rasjonelt å sitte hver for seg å skrive av det samme, belaste originalkilder med unødig slitasje, og kaste bort tida til arkivpersonalet. Jeg legger dem derfor ut til allmen, ikke-kommersiell avbenyttelse, mot vanlig tilvising, og håper andre kan gjøre det samme. slik at det med tida kan etableres en landsomfattende database. Naturligvis er det feil i materialet, og det må brukes med det for øye. Jeg er takknemlig for rettinger, kommentarer og tips, da jeg ønsker å utvide og supplere avskriftene etter hvert. Kongsberg 8. oktober 2007 Odd Arne Helleberg Adr. Mauritz Hansens gt 19, 3617 Kongsberg

2 Tekstgjengivelse og arrangement. Jeg har søkt å holde seg til den standard som utgiverne av DN bd. XXI har skissert i sin innledning, med enkelte unntak som følger: A. Tekstgjengivelsen. 1. Teksten skal gi et mest mulig korrekt bilde av diplomemes språklige og reale innhold, men tilstreber ikke vidtdreven imitasjon av skriftsystemet. Bruk av stor og liten bokstav er normalisert til vanlig norsk, dvs. stor forbokstav ved begynnelsen av setningene, og i steds- og personnavn. Bruk av forskjellige typer s og r er gjengitt med vanlige trykktyper, bortsett fra dobbel s, der ß brukes. Tegnsetting (punktum og komma) er i noen grad regulert i samsvar med reglene i vanlig norsk, for å lette lesingen. 2. Forkortinger (abbreviaturer) er som regel oppløst og utfyllingene kursivert. Bokstaver som hører til vedkommende ord, men som er skrevet ovenfor linjen i forkortingsøyemed, er ført ned på linja og satt med vanlig skrift. Under utfyllingene følger en om mulig utskrevne former av samme ord i vedkommende dokument. Hyppig tilbakevendende forkortinger, i ord som kongelig majestet og sancti, og mynt-, mål-, vekt og verdibetegnelser er ikke oppløst. 3. Overstrøkne ord eller bokstaver er satt mellom - -. Det samme gjelder underprikkede ord der dette har samme mening. 4. Følgende er kommentert i merknader: - Feilaktige eller påfallende skriveformer - Ord som er rettet av skriveren - Ord som er tilskrevet over linja eller i margen 5. Bortrevne, utraderte eller uleselige tekstdeler er markert med skarpe klammer [ ]. Omfanget av defekten er gjengitt med antall prikker som svarer til antall formodede manglende bokstaver. Eventuelle forsøk på restitusjon av teksten er satt i tilsvarende skarpe klammer B. Tillegg til hovedteksten 1. Ovenfor brevet står en innledning som inneholder: a. Regest (resyme) av brevets hovedinnhold. Navn har her fått en normalisert form. b. Opplysninger om oppbevaringssted for brevene, om siste kjente eier for brev i privat eie, og om segl. c. Eventuell opplysning om hvor diplomet er trykt. d. Om det tilhører en større brevsamling. 2. Seglreimpåskrift er gjengitt umiddelbart etter brevteksten. 3. Påskrifter på baksida er gjengitt umiddelbart deretter, om det er av betydning for kunnskap om brevet. 4. Merknadene er angitt med tall, og plassert helt til slutt ved hvert brev. Når ikke annet er sagt, gjelder en merknad bare det ordet som merknaden står bak. Forkortelser DIS nr: Afskift (i oversættelse) af 76 diplomer i aaret 1853 skjænkede til det norske rikarkiv af Dyre Isakssøn Bjerknes i Sandsverv, med nr (Norsk lokalhistorisk institutt) ds: Diplomsamling NRA-KA: Riksarkivet, Kjeldeskriftavdelinge p: (skrevet på) papir NRA: Riksarkivet s: (skrevet på) skinn

3 20. februar 1576 Hjartdal Steinar Torgeirsson kunngjør at han med kona Margrete Rikardsdotters samtykke har solgt sognepresten i Hjartdal, hr. Kristoffer Olavssson, gården Bakken i Svartdal i Seljord prestegjeld. Gården er på 6 markebol eller 3 tønner korn, og setrene Gjådingsdal og Haugstul følger med. Krona eier et kalveskinn i Gjådings-dal. Dette godset hadde Svein Ekre løst livet sitt for etter at han hadde vært med i aksjonen mot kongens bergfolk. Torbjørn Torkjelsson og Sondre Bergulvsson hadde vært garantister for Svein. Steinar hadde bydd fram Bakken to eller tre ganger før han nå solgte til hr. Kristoffer, og han bekrefter å ha mottatt full betaling i penger og varer, noe Hallvardsmesse (15. mai) 1575, resten om høsten samme år, som var et dyrår på korn, noe som kunne bevitnes av Elling Sveinkes-son, Hallvard Åbø, Lars Eiulvsson og Gåse Sandland. Beseglet av Steinar, hr. Lars Hansson, prest i Seljord, hr. Lars Jyde og lagrettemennene Torstein Ellings-son, og Tov(?) og Tore Kjetilssønner. Disse hadde også sammen med lensmann Halstein To og almuen hørt på at hr. Kristoffer hadde lyst Bakken til innløsing tre ganger fra kirkebakken ved Hjartdal kirke. På baksida en skriveøving (?). UBT, Gunnerusbiblioteket, dipl. 209 (s), Hull til fire seglremmer nederst. Jfr og Jeg Stener Torgierssønn kiendis och giør alle witherligt att ieg mett min quindes Margrete Rægardis daters jaa och samtøcke haffuer soldt och nu mett thette mit obne breff selger och affhennder her Christoffer Oluffsønn sogne prest i Hiardall en gaard ÿ Suartdall ÿ Sillegiords præstegiell heder Backen, som er sex marckeboll, och thuende sæterboll, dett ene heder Giaadingzdall och andit Hoxsstødell och gaar der aff thrj thønnder korn aarlig i landskÿlld, och i det sætheboll Giaadingzdall aager kongen it kalfskindt, och løste en mand sit liiff igen fra suardit vid naffn Suend [Æchre] mett the pendinnge som jeg gaff for Backen for det epter hand giorde kong. maistetis bergismendt och var Torbÿørn Torkildsenn och Sÿnder Bierulffsønn hans borgismendt. Haffuer jeg och bødiit forneffnde Backenn thuo eller tre ganger fall før en jeg bod her Christopher thet, thj skall nu forneffnde her Christopher frelsseligen nÿde, bruge och beholde samme gaard Backenn mett all sin welde(?) till høringe och till ligelse vtan gaards och jnd[en] som nu till ligit och ligiit haffuer aff arilds thiid jntet wnder thagit i nogen made fra mig St[ener] och mine arffuinger føde och vføde och vnder aderneffnde her Christopher och hans arffuinger føde och vføde tiill euerdelige tiid frelst och hiemholt for huerio manne och bekiendis jeg for[neffnde] Stenner at haffue opbaarit første penning och siste saa ieg well adnøgis, waar det iij w[etrus kiør], thi gamell daller, thuo tønder sede korn, thuo senge kleder, it thoeskieff tield medit for fire daller, dette opbaer jeg oc Stj Haluords afften om waaren aar 1575, oc om høsten thuo kÿr oc tho tdr. korn och adnøede ieg de kyr aff alt bufeet och waar paa then thiid it suar dÿrt aar paa korn, hiaa wiidis Elling Suenckesøn, Haluord Aabø och Lauris Eiulsøn som hørde och saa paa wort kÿøb, Gaase Sanndeland. Tiill bedre foruaring at detthe vort køb wigeligholdis saa beder jeg hederlig[e men]dz jndzegler her Lauris Hansøn prest i Sillegiord, her Lauris Jyde, Tosten Elingsuøn och Tof(?) och Tore Kielsøner laugrettismendt at besegle dette breff medt mig all then 20 dag februarii anno virgino pactu Desligeste haffuer wj forscherffne laugretismend met kongens lensmand Halstien Thou og allmente almugen hørt at forskreffne her Christoffuer haffuer thre gange ved Hierdals kircke opbuden forneffnde Backen thil alle odals mends, datum, die sampre et loco ut supra. På baksida med annen hånd: mest no 20 loggart ud født steigseng et 20 mk 1-j- ß sjisgaflogra 20 gevj sjaso lber sgesatloags 20 aadagrod No ) juni 1576 Moland i Fyresdal Kjetil Momrak, Bendiks Olavsson og Sigurd Lidvardsson, lagrettemenn i Fyresdal, kunngjør at det etter en rikets stevning ble krevet dom i saken mellom Hallvard Henriksson og fardølingene. Partene ble da forlikte på følgende måte: Fardølingene ga først Hallvard Henriksson tre t korn frivillig. Dernest ga de ham tre mb i Borgen (i Fyresdal), fordi de ikke våget å stå til dom for det ombud Øystein Ulvsson og Hallvard Ulvsson hadde hatt for godset og pengene til Torleiv Hallvardsson og Tora Halvorsdotter, da de hadde byttet bort tre mb i Sinnes i Vik (i Vrådal) mot godset i Borgen. NRA ds , Deichm. 242 (s). Hull i pergamentet fra før brevet ble skrevet. Avklippet nederst, slik at spor etter seglene er borte. Wij eptersreffne Ketill Momrach, Bendix Olaffssøn oc Sigurd Leduordssøn, eeedsuorne laugretis mend ij Fÿerisdall aa Tellemarcken q. G. oc sine, kund-gjørendis adt wij viij dage for Botholphj anno dm wden for Moland ij Fÿerisdall effter riigens steffnings liudelße met flere dannemend wore kraffde wdj een dom emellom Haluord Henrichsß och the far døllinger, kom thet them wdj enn forligelßemoll emellom thennum, saa

4 the fardøllinger siellfe wensommelige wnnte oc gaff hannom Haluord Henrichsß iij tnr korn. Thernest wnnte oc gaff the hannom Haluord Henrichsß treggie markeboell iord wdj Borgen for dj adt the trøstede thennom iche till adt stande dom oc redning for thet wmbod som Øystein Wlffsß oc Haluord Wlffsß hagde offuer Tolleff Haluordsß oc Thuore Haluordzdaatter oc theris godz oc pendinge, oc for the 3 markeboell som the biutthede fraa thennom ij Sindnes heden ij Wig, oc siden heden ij Borgen, her met tage the huer andre wdj hannd. Adt saa wbrødeligen stande skall paa begge sider. Tiill widnisbyrd her om haffuer wij laditt henge woris jndzegler vnder thett wortt breff, datum vt supra. 1) NRAs register angir 6 (el 9?) juni, men Botolvsmesse er , og 8 dager før skulle gi juli 1576 Skien Pål Huitfeld til Snidstrup, stattholder i Norge, kunngjør at han har vært i Skien sammen med andre gode menn: Pros Lauritsson til Nørholm, Henrik Brockenhus til Elingård, befalingsmann over Ryfylke, Jæren og Dalene, Erik Brockenhus til Trom, befalingsmann over Bratsberg og Midtsysla, Jens Petersson til Bro, Peter Iversson til Fresjø, lagmennene Kristoffer Nilsson av Stavanger, Hans Lo av Tønsberg, Peter Kristensson av Oppland og Mads Haraldsson av Borgarsyssel, og borgermester og råd i Skien. Da møtte for retten hr. Jens, sogneprest på Tinn og talsmenn for sognebarna hans i en sak om prestebolets rettigheter. Det dømmes at Truid Gregarsson og Klaus Billes recess skal stå ved lag. NRA-KA, innl fra NRA, fra Tov Reisjaa. Original på papir. Defekt (bare øvre halvparten er igjen). Stormectigste hogborne første och herre, her Frederick then andenn, Danmarckes, Norges, Wenndis och Gottis konüng: Jeg Pouill Hüidtfell tiill Snidtstrup, hans may. forordineride stadtholler wdj Norge, giøre alle vitterligt ath ieg effther hans kong. may. skrifftelig beffalning haffer verrit her vdj Skidenn, medt thieße effterschreffne gode mendt Pross Lauritzen thill Nørholm, Hendrick Brockenhuss thil Elline befallingsmandt offuer Ryfølcke, Jederenn och Dallerne, Erich Brockenhuß thil Trøm befalingsmandt offuer Bradtzberrig och Midsøssellen, Jens Peiderßen thil Broe, Peter Jffersøn thill Fresie, Christoffer Nielßen aff Stauanger, Hans Loo aff Thonsberrig, Peter Christensøn aff Oplandenn, Mathz Harraldß aff Borgeropsell laugmendt, borgermester och raadt her samestedtj medt flere gode mendt offueruerendis, kom vdj rette hederlig mandt her Jens sogneprest vdj Thindzdall, medt almugen ther samertedz om thrette och wennighedt thennom imellom var om prestens rente, och redegifft huad allmugen hannom aarligen giffue skall [...] Jens her (resten av bladet mangler) (s 2) ordning, som hans naade haffuer giort och samtyct offuer her Threude Gregersß och her Claus Billis regcesse. Haffuer och almen loffuit och thilsandt, ath the goduilligen ville føre presten sin reide och rente thil kierken aarligen huert aar effther thenne dag, skall och presterne vdj inngen maade, trenge almugen heller tage aff thennum fremmer mere endt som nu giort och santyct er. Thill ydermere widnisbyrdt trøcker vy woris signetter neden paa thette vort obne breff datum Skieden then 18 julÿ anno 1576.

5 22. september 1576 Flesberg Kristen Holst, stiftsskriver i Hamar stift, kunnggør at han har gått gjennom kirkeverge Olav Glaims regnskaper for de tre år han har fungert, og funnet dem i orden. Innntekter var 2 huder, 5 skinn og 6 kyrlag årlig, beregtet til 2 mark pr hud og 1 mark pr. kyrlag, utgifter var 600 spon a 1 ½ mark pr 100, 1 ½ t tjære a 6 mark pr tønne, og 7 mark voks til lys, a 1 mark pr mark. NRA-KA Jens Schønning-Adreassen Jfr , , , , , , , , , , , , , , , og Kienndiis ieg Christenn Holdst stigt skriffuer vdj Hamers stigt och giør vitherligt for alle vdj thette mit obnne breff att thenne breffuib er Oluff Gladenn haffuer nu effther minn hosbunds erliig och velbyrdiig mand Pouill Huitfeld till Snedtzstrup konn: matts; forordennde statz holder y Norge och huffuitz mand paa Aggershus beffallinge giørt mig rede och regennskab paa Rølaks kirckes vegne for thre aar hand haffuer verredt kirckeuerge ther samestedtz och aarligenn opboredt thu huder och femb kalskind och sex kiørliiger, beregned huer hud for thu marck och huer kiørliige for enn marck, wdaff forneffnde jndtegt haffuer jgienn vdgiffuedt Jjthem oplaugt paa kierkenn sex huder spaann och halffandenn thenne thiere, beregnet huer hunder spaan for halffandenn marck och huer thenne thiere for sex marck; giffuet for vox till lius siuff marck, beregned huer mark vox for err marck danske, thidliigist giffuet vdj vinverd halffemrhe hud, tha offuer alt legned och laugt hanns vdgifft emod fore hanns jndtegt, tha beffindis att hand haffuer giørt kircken skiell och fulliist, Thi vill ieg paa konn: matt s: och kirckenns vegne haffue hannem och hanns arffuinge quiteredt quir och frj \for/ forneffnde iij aars regenskab for mig och alle effther komere menn huis vdj fremthidenn andelledis kand beffindis eller vdj sandhed kand forfarris, ennd som forneffnde hanns regennskab jndholder och vduil3er skall hand ydemere her for vere forpligted att stande kircken till rethe. Thiill vindisbyrd trøcker ieg mit segnet her nedenn for, actum Flesberg thenn 22 septembris anno 1576.

6 18. februar 1577 Hov (i Sandsvær) Karl Kjetilsson, Tore Asbjørnsson og P(eder?) Karlsson, lagrettemenn i Sandsvær, kunngjør at de overvar en handel mellom Olav Arnfinnsson og Torleiv Hansson Vij epterschreffne mend Karll Kiettiel(?)ßøn, Tore Asbiørnßøn, P. Karlßøn suorne laffrettis mend ÿ Sandsuerff kiendis ad wÿ var paa Hoff dagh februarj anno 1577 soge vÿ oc hørde Olluff Anfindßøn b[ø]tt[e] jo[rd] met Tolleff Hanßøn som var søster det hans forne Olluffs, saa ad forne Olluff skulle haffue vj lies pund korn ÿ sødre Huam ÿ Efterlød sogn ÿ Sandsuerff pte. geld och j koff, oc forne Tolleff Hanßøn skulle haffue j fr. korn ÿ Lund ÿ forne sogen met alle de lude oc lunde paa bege anpartt. som nu til oc leget haffuer aff everdelig tid och ved diße effterne Helge Halduorßøn oc Nils Haluorßøn Hoffuor Knudßøn ved trøcke hans forne Tolliffs oc samtøger dette jer bÿtte ad saa ÿ sandhed vis skulle till euigh tid ad sandhed vis skulde oc met ville deris hustruffuerß samtÿcke dog bede vÿ diße forne mend om deris beseglle thrøgid nedt for dette vort obne breff dat ano die loco vt supra. 31. mai 1577 Ljøterud i Hedenstad Sigurd Asbjørnsson, Alv Alvsson, Kjetil Hallvardsson, Sigurd Haraldsson og Jakob Petersson, lagrettemenn i Sandsvær, kunngjør at de etter ønske fra Knut Jonsson på Ljøterud, og etter dom av Jens Petersson om at alle Tord Skotts arvinger skulle møte på Ljøterud rette arvetomt, var til stede på Ljøterud, men at ingen av Tors arvinger eller ombudsmenn møtte. NRA ds (p). Fire segl på papirbretten, første og fjerde nokså tydelige. Jfr , , , , , , og Wÿ eptter schreffne Syffuer Asbiørnsøn, Alff Alffßienn, Kyotthill Halffuor-søn, Syffuer Harilßien, Jacop Pederßienn lauritts mend y Sandzswar war war [sic!] wii thiill bedinniz aff erliige mand Knud Jonßienn ÿ Løtthirød løffuer dag nest eptter piinds søndag anno 1577 eppther Jens Pederßiens domb lydelse som bleff dømptt paa Hiinstad rette stiffne stue wttj forneffnde Sandzsuer atth olli Thord Skotts arffuiinge skulle møde paa Løttierød rethe arffue thoptt och hand eÿ kom ellir noginn aff hans louliig ombuds mend huerckenn forschref-fne Thores arffuinge ellir noginn ander som dii wor thiidtt dømptt. Atthz saa wttj sandhed er som for schreffuett staar trøcker wii woriz jndßigill och sygnitt neden for thette wortt obne breff som schreffuitt er aar och dag som for syggir. 7. oktober 1577 Fjågesund i Kviteseid Knut Rolleivsson, Jens Jonsson, Tord Enggrav, Hallvard Gudleiksson, Hallvard Tveit og Svein Nilsson, lagrettemenn i Telemark, kunngjør at de har dømt i en sak mellom Gunnar Fjågesund på den ene sida og Helge Rygi på vegne av stesønnen Gudleik Kjetilsson på den andre, om arven etter Torgjerd Taraldsdotter. Helge la fram en lagmannsorskurd på at sønnesønn skal arve som far sin til han har likt med søster, og kunne løse mer for penger. Helge regnet opp godset Tordgjerd eide da hun døde: 3 t i Utsund, 2 t i Hustveit, 1 t i Kilen, 1 ½ t i Flåterud, 3 t i Kyrkje-stugu, 3 t i Rygi og 2 t i Tinne, som skulle deles mellom Gunnar, Tord bror hans og brorsønnen Gudleik. De ble forlikte om at Gudleik skulle ha 3 t i Utsund etter bestemoren og 3 t i Rygi og ½ t i Fjågesund i farsarv. Gunnar bød Gudleik å ta over Fjågesund som far hans hadde eid (faren hadde også eid Nes), men Gudleik ville heller ha Rygi. Gunnar fikk så 2 t i Hustveit, 1 t i Kilen, 1 ½ t i Flåterud og 3 t i Kyrkjestugu i arv etter Torgjerd. Så skulle han ha 3 t i Fjågesund i stedet for Rygi, og 2 t i Tinne. Dersom Tinne ikke lot seg løse inn, skulle Gudleik gi i for-hold av sin part. Hans Jakobsson, prest i Kviteseid, medbeseglet brevet. NRA ds , Deichm. 245 (p). Spor etter 6 vokssegl, alle falt av. Ollu mand thenno som thette breff see ellr høre bekender vij suorne laugriitts mend a Thellemarckenn Knud Rolleffß, Jens Ionß, Thord Engegraff, Halffuord Gunlichß, Halffuord Thued, och Suend Nielß, vore vij paa Fioesundt sancte Britte dage anno salun 1577, ther vore vij ij dom neffnde, aff eno halffue Gudnar Fioesund, aff adno -j- Helie Rÿen paa ßin stesøns vegne, Gudlick Kÿttiilß, om en arff som tømtes eptter Torger Tarals dotter hues siell gud naade, fram lagde forneffnde Helie end laumads auskur lÿdendis, att søsonen shall arffue som fader hans tiilstod intiill hand haffuer liige met søstrer, huad mer var skulle hand løße for penger huer pendge

7 mÿndre en thet er vertt t(a?) och Helie forneffnde opregnet huad gods forneffnde Torger otte then tiid hund døde, først Vdsund iij tnr, Huristued ij tnr, Kilen j tnr, Fekaderød i-j- tn, Kÿeckestued iij tnr, Rÿen iij tnr, Tinne ij tnr, thette forscreffne gods falt Gunnar och Tordt hans brodr och Gudlich thennom brod sønd tiill, tha vor the saa forlicte, att Gudlich skulle haffue epther gomod ßin iij tnr ÿ Vdsund och --j- mele ÿ fladerødt- och forneffnde Gunnar sha[ll] haffue ther emodt ij tnr ÿ Huristued, j tnr ÿ Kijlen, i-j- tnr [ÿ] Fladerød, ÿ Kÿrckestued iij tnr, for Rÿen shall Gudnar haffue iij tnr ÿ Fioesund, noch Tinne ij tnr, och thr som Tinne er iche frelst tha shall Gudlichs minche paa ßin partt. Gudnar sagde forneffnde Tinne vare bort bÿtt thet hørde vij att Gudnar [bod ßin1) brod sonn Gulich, Fioeund som hans fader tiill stod, otte och Nes, som forneffnde Helie sielff opregnede och iche ville hand mod tage, men tage thet gods som hand ville iij tnr Rÿen, och -j- ÿ Fioxundt ÿ fader arff, och iij tnr ÿ Vdsundt - oc -j- meele Fladerød - ÿ goemods arff, att saa ÿ sandhed er, tilbeder vij erlige mand Hans Iacobß, guds ord thinner till Huidesiø at besegle thette vorr obne br[eff] met os datum vt supra. 1) Fra [ tilføyd over linja Eidsborg Audun Bjørnsson og Olav Nikolasson, lagrettemenn i Telemark, bekrefter at Tallak Olavsson var gift tre ganger. Første kona hans het Gro, og med henne hadde han sønnen Hallvard. Etter Hallvard lever fortsatt to sønner, Torgeir og Tord. Så giftet Tallak seg med Jorunn. Før de ble gift fikk de sønnen Asmund, som fortsatt lever. Tredje gangen var han gift med Hege, og hadde i alt fem barn med henne, to før de giftet seg og tre etterpå, og alle sammen lever. Hege giftet seg andre gang med Gunnar, som fortsatt lever. Beseglet av utstederne ved Heges hjem. UBT, Gunnerusbiblioteket, dipl. 212 (p), u.d I NRAs seddelkatalog notert at diplomet er innlånt dit fra UBT, og i den dagfestet til Kiendis vÿ effterschreffne Oudenn Biørnßenn oc Ollaff Nichulsen, sorne lag-rettis mend a Tellemark vdÿ thette vortt obne breff, att oss fuld vitterlige er ÿ sandhed for Gud oc for gode mend, att Tallack Ollaffßen hand var tre gange gifft, først fick hand sig en kone som hede Gro, met hinde otte hand en ælste sønn som hede Haluord, oc effter den samme Haluord leffuer ind nu to ælste sønner, Torgier oc Tuord vid naffn som oc ælst er ÿ alle made, der nest fick hand sig en anden kone som hede Joran, met hinde atte hand ind en -kone- søn førind han bliff viid till hinde for kiercke døren oc hand heder Asmund, som ind nu liffuer, men siden hun døde fick hand sig ind en kone som heder Hæge, med hinde atte hand fim barn, to førind hand bliffuer viid till hinde oc tre siden, som ind nu alle sammen leffuer, oc then samme Hæge hun var en ælste mands kone bode for Gud oc chrisden oc hindis ænke mend leffuer ind nu som hæder Gunder. Att thitte saa ÿ sand hed er som schreffuitt staar thaa trøcker vÿ forschreffne mend voris endtzegler neden vnder thitte breff som schreffuett var ÿ Eidsborig fÿre bodt Hæge anno christi Bakpå med annen hånd Hr. Kragh. No mars 1578 Rollag (på Tinn?) Gunnar Olavsson Evju (Eide?), lagrettemann i Nore sogn i Numedal, kunngjør at avdøde lensmann samme sted, Tjostolv Gudleiksson hadde spurt ham i flere menns påhør om han kunne bekrefte at Hallgrim Øverland og Sigurd Bøen var søsken, og at Øverland og Bøen var deres odel. Gunnar kunne bekrefte det, og kona hans hadde lagt til at Hallgrim skulle eie i Langesjø, og Sigurd skulle ha i Møsvatn. Det ble så lagt fram et brev av 1590 om et forlik mellom Øystein Øverland og Hallgrim Bøen, der Hallgrim fikk åsetet på Øverland. Trykt i Rjukan Dagblad Jfr , , 1589, 1590 og Kiendes jeg underskrevne Gunder Olufsøn Ævju lougrettesmand uti Nore sogn uti Numedal at salige mand Kiøstulv Gunlevsen lensmand der samme-stets, kom til meg og tilsagde mig i denne mendes påhør om eig viste at Halgrim Øverland var sødskende oc Sigurd Bøen og Øveland var deris rette odel og Bøen med, og min quinde hermed til at Halgrim skulle have i Lange-sjøe for han hadde Langesøefjorden, og Sigurd skulle have i Miøsvatten. Aldrig haver andis hørt eg and. d. trynd stor gud at så som udi sandhed er trøkit mit innsegl herpaa dette mitt obne brev som giørt var på Rollag midfaste anno domini Udtog af Christian Rex1) dom.

8 Det ble udi rette lagt et brev og forligelse imellom Østen Øverland og hans vederparter Halgrim Bøen at Halgrim Bøen skulle have aasedet paa Øverland og begge ønsker bare øvre Giøsdals tiern og eige hver sit, dateret ) Er trolig ment sorenskriver Christian Roch 8. mars 1578 Uten sted (Tveiten i Komnes?) Bekreftelse på at følgende medfører riktighet, tatt opp på rett stevnestue i nærvær av Per Karlsson på lensmannens vegne: Olav Arnfinnsson og Gunnar Torsteinsson, lagrettemenn i Sandsvær, kunngjør at de var bedt med til Olav Helgeland i Styrvold sogn i Lardal av Tore Asbjørnsson for å overvære forhandlingene dem imellom om noe jordegods. Far-brødrene til Tore, Stav, Gunnar og Anund Mattissønner hadde solgt det uten at det var skiftet brødre imellom, slik at far til Tore ikke hadde fått noe for det, og heller ikke hadde samtykket i salget. Olav Helgeland hadde medgitt at Tveiten i Komnes var Tores rette odel, og at foreldrene til kona hans hadde kjøpt det. Han hadde bydd Tore penger for odelen om han ville la kjøpet stå ved makt, og hadde også tilbydd tre sølvskjeer i odelsløsing. Tore hadde svart kort at han ikke ville selge odelen sin hverken for penger eller andre verdisaker, og at han ville gå til rettssak om han ikke kunne få igjen godset med det gode. På baksida påtegning om at brevet var lest på Oslo rådstue 18. oktober NRA ds (p) To seglremmer henger ved, ingen segl. På omslaget på-tegning at det er kjøpt av Leif Leifsson Graver i Liseleherad i oktober Jfr , , , , , , , , , , , , 1576, , , , , og Bekiindes wÿ effterschreffne Olluff Anfiinßen och Gundner Torstenßen suorne laurettiis mend ÿ Sannsuer att wÿ ware kierliigenn tiill bedett aff Torer Asbiiørßen att følge hanom tiill Hellelanndtt som liiger ÿ Laurdall ÿ Styruoldtt sogenn, tiill Oluff Hellela att hørre paa samttalle deris, om nogett guodtz som forneffnde Toris fader brøder ved naffnn Stoff Mattißen, Gundner Matisen och Anun Mattißen haffde bort sold, och icke wor bÿtt brødre ÿmel-lom, dÿ wille forneffnde Torer icke besta denn kiøb effterdÿ hanns fader haffde inttett soldtt, och ingen pendinng opboritt, dÿ war hand begierendis sitt odell ÿgien som bort war soldtt y wskÿldtt etthj. Da suarede forneffnde Oluff Helle-lann och sagde ieg wed well att dett er diinn rette odell Tuedenn ÿ Komenes sogenn, som mÿnn quindes foreldre haffuer kiøbtt, och waar hann dett begier-inndes aff Torer, att han viille lade kiøbett staa, da wille hannd giiffue hanom pending ÿ odels løßen, och lagde der strax samestund fram iij sølff skieder att wille giiffue Torer ÿ odels løßen, da suarde forneffnde Torer kort neÿ, att hann ingenlunde wille selle sitt odell anttenn for pendiing eller penndiings verdtt, før wille hand nÿde och ungielde Norges laug om hand icke kunde faa dett ÿgenn medtt guode, effterdÿ hans fader haffde efftte aamagett dett och paa-talett, som er beuist met guode dannemend, att saa ÿ sandhed er winne wÿ met woris inseglir hengendes her neden for som giort er løuerdagenn nest for Stj. Nicholaj aar War deße pro laugliig tagenn ÿ dannemendz neruerelße och konj. matt. om-bodzmand Per Kaelßenn ÿ lenns mandz stedtt paa rette steffne bÿ løuerdagen nest for midfaste annon domj På baksida med samme hånd: Prof breff om Tuedtenn ÿ Komenis sogenn Men annen hånd: Lest paa Oßlo raadstue then 3 søgne epther winternatten annon april 1578 Tinn Gunnar Haukås, Asle Ullaren, Svenke Husvold, Olav Gaustad, Roar Moen og Knut Øyaland, lagrettemenn på Tinn kunngjør at de overvar en handel mellom Olav Knutsson på Miland (i Mæl) og Nils Olavsson på Dal (i Dal). Olav solgte Nils 5 markebol i Miland i Vestfjorddalen for 26 rd, ei to lodds skje, ei tønne korn, en stålbue, ei ku og en hest verd fire kyrlag, ei sølje og nok ei to lodds skje verd fire kyrlag, ei børse verd fire rd og en to år gammel hest. Dette var Nils odel. Beseglet av lagrettemennene. NRA ds (s) Fem seglremmer med segl henger ved, seglremmer fra et gammelt noteblad. Nr 1 Halvor.., øvrige med en og annen tydbar bokstav. Navnene på lagrettemennene er tydet og skrevet over linjene av en hånd fra 1700-tallet. Jfr Kyndes vy effterschreffne Gunner Hougaas, Asle Ullern, Suenke Husvold, Olloff Goustad, Roer Moen och Knud Ølland, laurette mend aa Tind, att vy hørde och saa en kob och hand band emellom Olloff Knudsson aa Miland oc Nils Ollufsen aa Dal, att forschreffne Olloff Knudsson solde forschreffne Nils Olloffsen v markebol iord y Milen liggende y Vestfiord aa Tind for xxvi dr, en 2 lodz ske, tn mel, en stolbue, en koe, en hest god om

9 iiii kiørlag, en sølie oc en 2 lodh skee god om iiii kiør lag, en bøsse for iiii daler oc en 2 aar gamel hest. Och solde forschreffne Olloff thette guodtz fraa sig oc sine arffuinger, vnder forschreffne Niels och hans arffuinger met vnderligs ega, med ludum oc lund, fisher oc fouler, och ollom vede stada frels och hiemlede for huerum mandum oc kyndis ieg forschreffne Olloff Knudsson at haffue opbaarit alle thise forschreffne penng, oc var thett forneffnde Niels Olloffsens egen odel som hand igen kiøfte, att saa er y sandhed henge vy vor enzegle neden vnder thette breffaff Tinds sommerdag Ao På baksida med hånd fra 1700-tallet: No 5 Grønskiø. Mil. Christiansand Stift, Bradberg Amt, Øvre Tellemarken, Tinds Præstegield. Geh.Archivet. Dette brev er et skiøde, hvorved Ole Knudssøn paa Miland i Tins præstegield sælger og skiøder Nils Olson paa dal i samme præstegield 5 markeboll jord i bemeldte Miland med alt det som derudi henhører. Betalingen sees være skeed i 26 daler, en sølv sked, en bøsse, en koe, en hest og noget meere, af saadan beskaffenhed. Sommernatt ao 1578 synes dette brev at være skrevet og i Hierdal er det lest 1759.

10 30. mai 1578 Hardanger i Uvdal Erik Torkjelsson, Olav Steinarsson, Torkjel Eriksson, Olav Steinsson og Knut Bentsson, lagrettemenn i Uvdal, skifter gårder i Dagali mellom etterkommere av to brødre. For Sveinung Asmundssons ætt møtte Lars Toresson, Gulbrand Toresson, Olav Aslesson og Torbjørn Helliksson. Vebrand Asmundssons ætt var representert ved Gulbrand Einarsson, Helge Gjermundsson og Bjøm Einarsson. Sveinungs ætlinger får Ramberg nordre og Gvammen med Åsberg og Lunde, med tilliggende elver og vann. Vebrands ætlinger får Moen, Ramberg søndre, og Halland søndre og nordre, med tilliggende elver og vann. Utmark og setre skulle alle arvingene etter brødrene ha lik rett på. Skrevet i Ål 3. juni, beseglet av utstederne. NRA-KA avskrifter, Åsberg nr 1. Fem signetter med E.T.S, O.S.S, T.E.S, O.S.S og K.B.S. Wi efterskrevne Erich Torchilson, Ole Steenersøn, Torchil Erichsøn, Oluf Stænsøn, Knud Bentzøn, eedsorne laurættes mænd udi Opdahls kirke sogn i Nummedahl, kiændis og for alle vitterlig giør med dette vort aabne brev, at anno Christij 1578 den 30te maij vore vi forsamlede paa Hardanger, som er rædt stevne stue i Opdahl, saage og horde at Laureds Thoresøn, Gulbran Thoresøn, Oluf Aslesøn og Torbiøm Hellichsøn, vare alle disse forskrevne af een broder ved navn Svennung Aasmundsøn, Biørn Eignersøn een af den anden broder vare afkome disse effterskrevne Gulbran Eignersøn, Helge Giermunsøn, Biørn Einersøn, og den broder som disse næst forskrevne ere afkomme, heede Webran Aasmundsøn vare alle disse forskrevne men skifte samtlige om Dagelien, saaleedes at de som yore komme af Svenning Aasmundsøn, som vare Laurids Thoresøn, Gulbran Toreson, Oluf Aslesøn, Torbiørn Hellichsøn, og alle deris sambrugenæs mænd skulde hafftes Dagelide, Nordre Gaarden i Rondeberrig, Guammen, næstligge\n/des Aasberg og Lunder, som dertil nu hereffter skulde ligge, som ere Thoresbue Laugen og ovrige i f(æ?)tt i Haalems vatnit og jorden udt adt holmen og elvyen op adt vaidt, disligeste Schueredahlen til Middiups paa væstere siiden og Biømedahlenis, smaae tilliggendis vatten, sammeleedes halten Hynekue og helten i Suenten, sammeleedes skulde de som yore komne af Webran Aasmundsøn, som ere Gulbran Eenersøn, Helge Giermundsøn, Biørn Eenersøn og alle dens sambeiges med have i Dagelien paa den bruder luht Moen, søndre gaarde i Rendeberrig, Søndre Halleland, Nordre Halleland og tien oc desligeste lunder, som dertil nu her efter skulde ligge, som ere uttere oset i Haalembs vattnit at heime, helten i Hyne kues, alt Holme vatnet, og over Sløde stædet og saa mit imellem Skurredahls vatnit og Holme vatnit, og i tiener som ligge op i fieldet, beent ostere fra yttere Hellebue, og helte i Svan kiennet, fremdeles skulde alle som vare komne af forskrevne 2de brødre og aage i Dagelid være lige gode i marken og stollen saavidt som Hen ose strækker sig, og vare alle disse forskrevne 2de brødres afkomme venlig og vel forligte om forskrevne gaarder og luneder i Dagelien saa at forskrevne bytte skulde staae uryggelig for fødde og ufødde dem imellem, ligger og forskrevne Dagelie udi Opdahls kirke sogn i Nummedahl. Til sandheds vidnesbyrd haver vi ladet trykt voris huus seigler needen for dette vort aabne brev, actum Aall den 3de juny aar som foresiger.

11 29. september 1578 Heddal Are Øysteinsson kunngjør at han og Hallvard Gregarsson i Hjartdal har handlet jordegods: Are ga fra seg 4 mb i Haugan i Hjartdal og fikk igjen 2 mb i Baugerud i Heddal, og så solgte Are 1 t til i Haugan for 3 kyr og 9 gamle daler. Anund Lindem og Torgeir Brekke medbesegler. På baksida resyme av brevets innhold med hånd fra 1700-tallet. NRA ds (p.) Ett vedhengende segl, ei seglrem og hull til nok ei seglrem. Jfr , , , , , , ca Kiendes ieg Are Østensøn met thette myt obne breff at ieg1) med fri vilie haffuer biøtt med Halduord Gregarsøn i Hierdal iiij marke boel iord ligende i Hougen i Hierdal imod ii markeboel iord ij Bougerød ligend ij Hetterdal oc haffer ieg ther offuenpaa solt forneffnde Halduord een tn skiøld i same gord for iii kiør oc ix gamel dr. Oc bepligter ieg mig oc mine arffuinger at holde forneffnde Haluord Gregarsøn oc hans arffuing hans quinde fri oc frels foralle aagangind til euerdeligt eÿe, och undt at bruge met lutuer oc luner fishe och fouler inthet vnder tagen ÿ nogen made. Oc kiendis ieg mig at haffue opborn samme iii koer oc ix dr til gode rede til sandbør her offuer henger ieg mit signett ved thette myt breff tilbedende Anund Linnem oc Torger Breke besegle med mig ix Hette dal Michaelis dag Anno 1578 På baksida med senere hånd: J dette brev tilstaar Arne Østenssøn at hand haver med Hallvard Gregarssøn i Hierdal forbÿttet 4 mærkebol gods i Hougen imod 2 mærkebol i Boverud i Hitedal ligeledes, at han haver soldt same Hallvard 1 tn skÿld i bemeldte Hougen for 3 køer og 9 dlr - brevet er skrevet i Hitedal Mikels dag vel ) Tilføyd over linja 12. mars 1580 Hørtvedt i Sandsvær Olav Hørtvedt og Anund Muggeberg, boende i Sandsvær i hhv. Efteløt og Heden-stad sogn, kunngjør at de har tillatt Tore Evju fra Efteløt i Sandsvær å leie en foss i Hørtvedtelva (d.e. Kjørstadelva) nedenfor allmannveien, og på Hørtvedts grunn sette opp sag og kvern. Tømmer til anlegget skal han kunne ta i Hørtvedts skog, og fritt å kunne male på mølla og legge opp tømmer til saga, og ha uhindret adgang dit året rundt. Tore og hans arvinger skal få ha anlegget til det råtner ned, og betale 2 rd årlig i grunnleie til eierne. NRA ds (s) To seglremmer henger ved, uten segl. Bak påskrift om at brevet har vært lagt fram på rette stevnestue På omslaget på-tegning om at brevet er kjøpt av Leif Leifsson Graver i Lisleherad i oktober Jfr , , , , , , , , , , , , 1576, , , , , og Tete bekinndis vj effterschreffne Olluff Hørtuedt och Anund Mugeberig boen-ndis i Sandssuer, i Effteløde sogenn och Heiestad sogenn, giør for alle witer-ligt wdj dete vort obnne breff, at wj haffuer bøgt denne breffudsener Tuore Effuen boinndis i Effterlød sogenn i Sandßuer et foße støe, i Hørtued elffuen neden for alimindigen, paa Hørtued lannd, och opbøge samme foßestøe i fra grundenn, till saugfoed och kuernnefoes, at bøge den wdj och med master och tømmerschouff, till dens bøgning schall Thorre Effuen frj och wbehindret at hoge i Hørtued schougen och giørre siig samme foes saa nøtige och gaunlig som hand best kunnde giøre i alle maader, och med den malle paa landet till fosen weldenn at lege tømmer och baer paa, och med frj vej till saug och foes, och brugt til och fraa winter och sommer, och schall Tuorre och hanns arffuinger beholde same fos och bøgninger jnd till saa lenge dam och master och tømmer och bøgning nedradner till grund, och schall Torre och hanns arffuinger giffue oß tuende rix daller huert aar for samme saug och ald brug, som Tuore eller hanns arffuinger bruger paa dierres grund, och foes med saug och kuerren skall werred dennem frij och vbehindret i alle maader, att saa i sandhed er som forschreffuet staar och saa wrÿgelig holdis schall paa alle siider trøcker wÿ wores jndßegelle for dete breff som giort war paa Hørtued i Sandßuerre midfaste løffuerdag anno På baksida med annen hånd: Werit udj rette paa Sandsværs stefnestue d. 3 juny ao 1687, test. S. Bergh

12 25. april1) 1580 Atrå prestegård. Olav Stuvetrå, Orm Håkanes og Torgeir Mo, lagrettemenn på Tinn, kunngjør at de var til stede på kirkegården i Mæl da kongens lensmann Torstein Bernås tok opp vidnemål om jordegodset til Ingeborg Toresdotter på Gaustad og datteren hennes, Helga Gunnulvsdotter, som hun hadde med Gunnulv Gaustad. Olav Stuvetrå, som Ingeborg hadde byttet gods med, vidnet at Ingeborg hadde fått sin arv i kjøpegods, som var 6 kyrlag i Gaustad, og datteren Helga hadde fått 2 kyrlag etter far sin. Videre sa han at Ingeborg selv hadde bekreftet overfor to personer at hun hadde fått sin lodd, både i kjøpegods og penger. Orm Håkanes vidnet det samme. Gunnulv(?) Mæl og flere andre som var til stede vidnet at de ikke visste annet enn at Ingeborg og datteren Helga hadde fått sin arv i kjøpegods og løse penger. NRA ds (p) første bededag Tre segl, som er bevart i rester. Huller i originalen Kienndis vij epthscreffne Oluff Stuuetraa [och Or]mmer Hagenes och Trogier Moenn suornne laugr[etti]s mend ÿ Tinss dall att vÿ var paa kÿrckeuollen ved Mels kÿrckin denn første bede dag, anno domj 1580, Da frem kraffde kongs lenssmandt Tostenn Bernos nogen suonne prouff om nogenn affuiste att Jngeborg Toriss datther, som bode paa Godestadt, haffde sÿnd helning vdÿ det koupe godzs och løsse pengr som hende tilffaldt, først prof[fuet] Oluff Stuuet[raa som forn]effnde Jngeborge hagde bÿttelaug mett, att forhen Jngeborg fich sÿnn fÿleste vdÿ koupe godz som var vj køllaug ÿ Godestatt och henndis dotther Helÿe ij køllaug som hun erffuede epther sÿnn fader Gundulff Godestadt, her om bleff dÿ vener och velforligtte om bÿtelaug oc all regenskap, deslign haffuer forhen Jngeborg sielff bestaait for ij dannemendt som h[und] ville for gud andsuare, att hund haffuet fangit [siin] fÿlest baade ÿ kouppe godz och løsse pengr, sa[a att] der kunde hennde icke mere tilffalde, dernest proffuet Ormmer Hagenes diisse samme orrd, framdeliis proffuit Gun[n]uf(?) Mell, och flerfold p[rouff] fordj de var ÿ neste gaard tilssamen, att de icke andit hørde eller viste att Jngeborg och hendis dotter Helÿe haffuer io fait sÿn føld[ing vd]ÿ koupe godz oc løsse pengr som prouit och sa[nding] trøcker vij voris bessegl hr neden vnder som schreffuet er ÿ Aattraad prestegaard dag och aar vt supra. 1) Det antas at det er denne dato det siktes til, da den var den første av årets bønnedager. 30. april 1580 Kise i Nesherad Anund Lindem og Eivind Vihus kunngjør at de med flere andre var på Kise i Nesherad etter ønske fra Leidulv Kise for å skifte mellom ham og hans stebarn etter Andres Torgrimsson. Kjetil Nisi fra Gransherad skulle være ombudsmann for barna, men ikke møtte han selv og heller ikke noen fullmektig på hans vegne, slik at skifte kunne ikke holdes. NRA ds (p) (rettet fra ). Ubeseglet. Jfr , , , , , , , , nov. ca 1600, , , , , , , , og Bekendis vij effter skreffne Anund Lindem oc Euind Vijhuß att ui vare paa Kisse ij Nesherritt neste luur dag før korsmesse o flere gode mend med oss oc vore tilbene aff fornouftige mandt Ledul Kisse j mellum hanum oc hans stebarn effter Andres Torgrimsß gudt hans siel nade paa itt rett byde lageh oc Kitel Nnes j Grandzherad som som skulle vere ombus mandt ovir de barne penninge oc icke møde ville oc eÿ heller nogen aff hans lelige ombus mandt der for kan vij her intett til giøre, at saa sandhett er som for skreffuitt star trøcker vi vor inset for dette obne breff som skriffuett pa Kisse i Nesherritt neste lvvr dag for korsmesse om voren aar mai 1580 Rollag i Numedal Olav Gunnarsson, lagrettemann i Rollag, kunngjør at han med samtykke av kona har makeskiftet med Bjørn Eivindsson slik at Bjørn fikk 4 kyrlag i Blekaberg østre i Sigdal, mens Olav fikk 4 kyrlag i Jeljorden i Åsbygda i Nore. Medbeseglet av Tarald Hallvardsson og Knut Sevaldsson, lagrettemenni Rollag. NRA-KA , Margit Vatnebryn nr 1. Tre seglremer, ingen segl. Kendis jeg Oluff Gunnerssøn ed suoren lougrætismand i Rollagh prestegeld for alle med thette mit obne breff, ad ieg med myn høstruis raad [ville] och samtøcke, haffuer giort it wenligt jorde bytte och mage skiffthe, mer erlig mand Biørn Euindssøn i slig maade, ad fornefnde Biøm haffuer selt mig fire

13 kørlag i Giliorden i Nore sogen i Aasbøgden. Och Biøm fick igen fire kørlag i Blekabell i østre garden liggendis i -Signg- Singedallen med lutum och lindum inden gars och vthen, som leied haffuer aff fomu och nyu, paa begge sider, ad saa i sandhed er som forschreffuit staar, tilbeder ieg erlige mend, Tarald Haluordssøn och Knud Seualdssøn er suome lougrætis mend i Rollagh sogen, ad besegle thette breff med mig, skriffuet paa Rollag then siette søndag effter pasche, aar effther Christi wor salig giørreris byrd M D LXXX paa then ottende.

14 1. juni 1580 Kleivjorden i Flesberg Gudleik Simonsson kunngjør at han har kjøpt en hest av Rolleiv Lindem i Sauherad, og et skjot (dårlig hest) for ialt 4 rd. Hesten var dårlig og var ikke verdsatt til mer enn 2 rd, det samme var skjotet. De 4 rd hadde han betalt til Karen Lindem, som var morsøsteren hans, da hun var i bryllupet hans. De 9 t korn som Rolleiv hadde lånt ham, hadde han betalt tilbake til Torleiv Gravdal (i Sandsvær). NRA ds (s) Jfr , , , Bekienndis jeg Gullich Simensen for alle met thette mit obnne briff at ieg kiøffte enn hæsth aff Rolleff Lyndem i Sodeherede och it skiutt for 4 dall., och var forneffnde hæsth siuch saa adt hannd dugde lytett thj var hannd iche mer vorderit ell 2 dall., och thet skiutt och 2 dall., och antuorit jeg forneffnde 4 dall. Karrinn Lyndem min mode syster denn thidt honn var y hos mig y mitt brillop, och dei 9 tr. korn som Rolleff laante mig som ieg tencker ath y vel wedt demm antuorit ieg Tollef Graffdal jgen, til witnisbyrd wnder mitt besigli som schreffuit er paa Kløffeiord y Flesbrig sogen i Nomedal 1 dag juni august 1580 Breiset i Hovin Per Gøysdal kungjør at han har solgt svogeren sin, Alv Torgeirsson, 1 mb i Breiset for 3 rd, en trelodds skje og ei ku. Gudleik Vasstveit og Borgar Bakka medbesegler. NRA-KA, fra lensmann Qvamme, Gransherad. Original på papir. Beknes jeg Per Gøsdal ffør allum manum som tette bref se eller lese at haffue saalt min uerbroder Alv Torgerson i marcke bol utÿ Breesed ffør 3 gode gamle daler och en tvegelode sked och en god kod med en god uelie i lutum och lunum med fiskum och ffuglum j allum uegestigum utan gordz och inad. Til øter mere uißo och sannig henge vi vaart singnet nedan under dette uaar obne breff ssom ere ui effter skreffne bofaste mend, Gunleg j Vastüed Borger i Backan, skriffüit aar och dag effter Christi børd 1580 de fførste augusti paa Brede-sedz gärd.

15 23. oktober 1580 Kleivjorden i Flesberg Hellik Kjetilsson selger tredjedelen av ødegarden Lehovd i Flesberg, for 3 daler, til Helge Sevatsson da dette er hans arvingers rette odel. Medbeseglet av Ulf Lidvarddsson. Under bretten etpar mislykte forsøk på å renskrive brevet. NRA-KA. To segl på bretten. Bekiendis jeg Hellich Kietilsøn for alle medt thete mitt obnne breff att jeg haffuer solltt Hellie Seuadssøn thride paarten vdj enn øde gaard vidtt naffn Ledhoffde ligendis j Flesberig sogn j Nomedal att efftherdj thet er hanns arffuinger rethe odell thi solde jeg thride paarten j forneffnte vestre Lidhoffde j fra meg och mine arffuinger och wnder hannom och hanns arffuinger til euindelig eige frielsth och hemholltt for huarumane, jnenn gards och wtenn mett alle vede steder som tilliger och legitt haffuer i ffraa forne och til ny til rethe endemerker, disligiste haffuer jeg och opeboren thrj daller for thride parten vdj forneffnte øde gard och thermedt var thete lochit och velbetalit saa att meg vel adnøgdis, til yder mere att witnisbyrd till och bedere foruaring tilbider ieg erlig mannd Wlff Leuordssøn att besigle thete mitt obnne breff medt meg som schrifft er paa Kløffiord j Flesberrig sogen i Nomedal then 23 dag octobris 1580 Under bretten med samme hånd: Bekiendis Jeg Hellich Kietellssøn for alle medt thete mit obnne breff att jeg haffuer solltt Bekienndis jeg Hellich Kietilssøn for alle medt thete mitt obnne breff ath jeg haffuer 23. oktober 1581 Holla nordre i Heddal Morten H. Tinnes, lensmann i Heddal, og lagrettemennene Gunnar S. Rue, Hallvard [K]nutsson Landsverk, Amund R[...]son Hellem, Kristoffer Knu[tsson] Hellem og Torstein Yli kunngjør at de har dømt i en sak om 2 mb i Holla nordre mellom brødrene Gudleik Håve i Lisleherad og Eilef Hovde i Tuddal på den ene sida og Torbjørn Grini i ombud for barna etter bror til kona si, Niri Holla, på den andre. Først hadde Torgeir Brekke vidnet at gamle Gunnulv Holla eide 2 mb i Holla nordre, 8 laups land i Tovsrud, og Sperrud. Han hadde tre sønner: Øystein, Torleiv og Dreng. Øystein fikk de 2 mb i Holla og giftet seg med ei som het Aslaug, og de fikk sønnen Gunnulv. Så døde Øystein, og Aslaug giftet seg med Helge Sauar og fikk flere barn med ham, bl.a. Steinulv. Så døde Gunnulv, og halvbroren Steinulv tok over Holla og barna hans etter ham. Torleiv, bror til Øystein, tok over Sperrud og hadde en sønn Anund, han hadde sønnene Sondre og Torleiv, og Torleiv var far til saksøkerne Gudleik og Eilef. Så vidnet Tord Torgeirsson Enggrav at han hadde hørt Sondre Tinne og Steinulv Holla hadde kommet i snakk engang de satt hos far hans og drakk. Sondre hadde sagt at Steiulf ikke hadde rett til Holla, mens Steinulv sa han hadde arvet halvbror sin. Far til Tord hadde siden forklart ham ættesammenhengen, slik Torgeir Brekke hadde vidnet om den. Tord mente på denne bakgrunn at Sondre og saksøkerne var rette odelsmenn til Holla. Torbjørn Grini la på sin side fram et brev som viste at Steinulv hadde kjøpt 2 mb i Hellem nordre og søndre av Tov Gunbjørnsson. Lensmannen spurte så Torgeir Brekke, Tord og andre som var til stede om de kjente denne Tov Gunbjørnsson, og om han var skyldt gamle Gunnulv, men han var ukjent for alle. Retten dømte etter dette at Gudleik og bror hans var odelsmenn til de 2 mb i Holla, medmindre Torbjørn kunne skaffe andre bevis. Dommen kunne ankes inn for lagmannen i Skien. Påskrift om at dommen ble lest i Tjostolv Bårdssons lagmannsgård på lagting NRA-KA, innlånt fra O. G. Rue, Nore. Orig. på folioark. 6 papirsegl, nr. 6 falt bort: Nr 1 M.H., nr 2 Gun... S..., nr 3..nuts, nr 4 Annon R...son, nr 5...ofer Knu.. Kendes vi efterscreffne Marten Tindnes lensmand i Heiderdal, Gunar Rud, Halduord Landzuerck, Amud Hellim, Christofer Hellim oc Tostin Jlen laurettis mend i Heiderdal for alle i thette vort obne breff at wij var paa nordre Hollen then 23 octobris anno Kom thaa for oss beskedelige mend af ene halffue Gunlick Hoffui ij Lilleherit och hans broder Eleu Hoffde ij Tuddal, aff ander halffue Torbiørn Greni ij lofflige ombutz Neri Hollens børns, thalet thaa forneffnde Gunleck oc Eleu Torbiørn til for ii marcke boel ij nørdre Hollen som the mente at vere thieris rette odal oc kraffde thaa lensmand ii møndige proff oc laurettis mend, fram som var lofflig steffnt ther til at sige thieris sanding om somme maal. Tradde thaa først Torgerd Brecke fram som er viid then elste mand her ij Hejderdal oc suor viid sin himerigis part at thet er hanno vitterligt at gammel Gunulff Hollen aatte nørdre1) Hollen ii marckeboel oc viii løbe land i Toffsrud der til Sparrud oc hand hagde iii søner then første hede Østin, then anden Tolleu, oc then tredie Dreng. Men Østin then første søn finge effter fader sin the ii marcke boel ij Hollen oc giffte sig siden, oc finge en quinde aff Bruckeberig sogn hed Aslog, med hinde aulede hand en søn heder Gunulff, saa døde Østin. Oc Aslog giffte sig igen med en mand -hed- hede Heli Seudet, oc aulede børn med hano. Oc somme Heli var Stenulff Hollens fader. Saa døde Gunulff Stenulffs halffue broder.

16 Oc saaed siiden2) paa Hollen alle sijn alder, oc hans børn effter hano. Men Tolleu forneffnde Østins broder som finge effter fader sin Sperrud, hand hagde en søn hede Ammud, Amunde hagde ii søner som var Søndre oc Tolleu, Tolleu var Gunlick oc Eleu thiris sader [sic!] som nu ville søge thisse ii marckeboel i forneffnde Hollen. Framdelis kom Tuord Torgersøn aa Engraff fram oc prouede oc bestod viid sijn helgens eed at hand hørde Søndre Tijnde oc Stenulff Hollen kom til snack om Hollen en tied the saed huos hans fader oc drack. Thaa talde Søndre til Stenulff oc sagde at Hollen hørde hanno inthet til. Men Stenulff sagde hand arffuet sijn halffue broder. Siden sagde mijn fader huor thette guods kom vnder Stenulff oc huem thett guods kom fraa. Sagde hand tha gamle Gunulff som bode paa Hollen han aatte Hollen ii marcke boel ij nørdre gord, hand hagde iii sønner en hede Øystein, anden hede Tolleu, tridie hede Dreng. Øystein finge sijn hostrue aff Bruckeberg sogn, hede Aslog, oc aulede en søn med hinde, hede Gunulff, saa døde Østin oc Aslog hans hostro finge en mand igen hede Helj Seud. The aulede søner oc døtthre samme huilcke var thin fader. Siden -saa- døde thin halff broder Gunulff ther hand var en dreng. Oc thu arffuit hanno oc haffuer siden siddet paa Hollen. Men Østens broder Tolleu hand finge Sparrud oc hagde en søn effter sig hede Anund, the var Søndre oc hans broders Tolleuffz fader. Tolleu aulede ii søner thette er Gunlick Hoffue oc Elev Hoffde, nu tøckes mig for gud oc verden athu Søndre, oc the, er rette odals mend til Hollen. Ther emod lagde forneffnde Torbiørn en Kobebreff fram liudinde at Stenulff hagde kiøfft ii marcke boel ij nørdre oc søndre Hellen aff en mand hede Toff Guddbiørnsøn vnder sig og sine arffuing fra Toff och hans arffuinge, huilcke skulle hafft verit forneffnde Toffs odal som breff formilde. Sporde thaa lensmand, Torgerd Brocke, oc Tuord ath med flere danemend som ij stoffuen var om the kende Toff Guddbiørnssøn eller om the viste at hand var komme aff gamel Gunulffs ectegrin, suarede thaa Torgerd oc Tuor med menige mand, som forsamlede var, at the viste inthet aff then Toff Guddbiørnssøn at sige och eij the kende hanno foruist. Thaa effter tiltale oc giensuar paa bode sider, bleff thet beslutet at vij kunde icke rette vide ind Gunlick oc hans broder var sand odals mend til Hollen ii marcke boel ij nørdre gord. Oc tiltalle thett indtil Torbiørn kunde komme med anden beuisning paa sijn hostrues broders børn vegne ind som nu forhaanden var at holle sig effter. Oc huad the ickj vil niøes her med, siger vij thenno at møde for logen ij Scheen then 3 søgne for Martens messe nu først komende, at ther møde oc vndgielde huad lagmand oc radet ther samested siger thennom. At saa er ij sandhed trøcker vij vor enzegel neden vnder thette breff schreffuit anno oc dag som for er sagd. Under står: Lest y Tiøstell Baardtssøn laugmadtz gaardt som tha holt raadtstue thn første søgne for Johannis anno 92. 1) Tilføyd over linja. 2) Tilføyd over linja. 2. november 1581 Rollag i Numedal Hallvard Hallvardsson, lagrettemann i Rollag i Numedal, kunngjør at Olav Gautesson (skal trolig være Gaustad) hadde klaget på den parten som var falt på kona hans, Turid Narvesdotter, under deling av de 12 mb i arv etter Turid Torbjørnsdotter. Hallvard hadde derfor solgt Olav 1 mb i Ulstad for 4 rd, ei ku, 2 pd smør og 2 pd ost. Torolv Hallvardsson og Olav Torlaksson medbesegler. NRA ds (s) Bekiendis jegh Heluordh Heluordzen ædsuoren logretismandt vdhj Rollag sogen vdhj Numedall, ath aar epther Christi fødzell 81 dagen epther olle helgen kom tiill megh erliiegh mandt Oluff Gouthesßen oc paafeudde sin kuindis lodpaarth, paa de xij marckeboll som tonnptis epther saliig Tuidt Tordbiøntzdaather (hues siell gud vere naadigh). Da oplod jeg hannom, paa sin quindis vegne, Turijd Narffuidzdaather, guoduilligen ith marckeboll jorde vdj Wllestad liggendis vdj Rollagsogn, for iiij gamle dal, j koo, ij pd smør och ij pd oosth, huecke penige som vdhj koup voore kom, kiendis jeg haffue oppebaarith. Huorfor tiilsiger jeg hannom och hans arffuig fodneffnde merckeboll frelsth och hemholt for hueriu mandhe medt lutend oc lund, jndtiidh vndtagendis. Ath saa vdj sandhed tiilbeder jegh erliige mendt Tolloll Haluordzen och Oluff Tolleckzen ath henge deris jndsigle med mine paa dette mith breff, som giorth vaar paa Rollag aar oc dagh vt supra.

17 Uten dato 1581 Fekjan i Lyngdal Øystein Torleivsson og Tjostolv [...?] kunngjør at de hadde sett Sigurd Olavsson og Egil Torsson handlet gods: Egil solgte Sigurd 1/3 av Aslefit-enga med tilliggende skog, fram til det gamle delet i bekken. Parten var kommet bort fra Aslefit etter et brødrebytte i eldre tid. Betalingen var 6 rd, som Egil straks fikk. Beseglet av utstederne. NRA ds (s), udatert Muligens noe beskåret langsmed høyre kant mot høyre hjørne. To segl i seglremmer henger ved. O11um manum som dette breff ser eller høre sender Østen Tolleffsøn och Tiøstol [...?], kiendis och giøre vitterligt giør for vitterligt for alle [sic!] y dj dett breff att vÿ ano [...?] 1581 verende vÿ paa Fitten y Lygnedal y Flesberg prestegield ÿ Nummedal, da saage vÿ handerband aff ene halffue Siuor Oluffsøn end aff andre ha[lfue] Yille Torsøn i saa maade att Iille Torsøn solde Siuor Oluffsøn en tredie part y en eng som kalis Aslefit engen som var komend fraa Asleffit med brødre bytte y fordom tid, da solde Ille Torson fraa sig och sine arffuinger och atter vnder Siuor Olluffsøn och hands arffuinger tild euindeligen eigedom baade med fiske och fygle och lunder och luner som der tild haffuer lyggit aff fordom tid ynd tild dett gamle dele som ligger y bekken, der for gaff Siuor Oluffsøn hon[om] Yille Torsøn sex gamle daller, huilke Iille strax opbar som y kiøb dend kom, att saa y sandhed er da henge vy voris indsegle for dene breff ano die vtt suppra, och die tild itt styke skog som liger der vnder intild delet y beken som er gamelt dele och ende merke.

18 18. juni 1582 Skien Pros Larsson til Nørholm, lagmann i Skien sysle, kunngjør en orskurd i nærvær av Erik Brockenhus til Strøm, befalingsmann over Bratsberg len og borgermester og rådmenn i Skien. Helbrødrene Aslak og Anund Torkjelsson hadde stevnet søsknene sine Eigil Torkjelsson og Ragnhild Torkjelsdotter om arv. Aslak skal som eldste bror ha 2 tønner i hovedbølet Holtan og 2 mæler i Svanejord (begge i Kviteseid), og gi broren Eigil landskyld av hans 2 tønner i Holtan. Eigil skulle også ha 2 mæler i Svanejord. Aslak skal videre gi broren Anund landskyld for hans part i Holtan, nemlig 2 tønner i (det daværende underbruket) Gutuholt (i Kviteseid), og så skal Anund ha 2 mæler i Svanejord. Ragnhild skal ha 1 tønne 2 mæler skyld i Svanejord, og så blir det 2 mæler i Svanejord til overs, som søsknene skal trekke lodd om, og som vinneren skal løse ut fra de andre etter seks manns takst. Dernest skulle endelig skifte holdes. Beseglet av lagmannen selv. UBT, Gunnerusbiblioteket, dipl. 220 (s), Jfr , , og Pross Laurissønn til Nørholm [laugman]d offuer [Skie]syßell giør alle vitter-light, att then første søgne for Botholphj aar 1582 her paa Scheen radstuffue, erlige welbyrdige mandt Eriik Brockenhus til Strøm, Kong. Maÿs. befalingzs mandt offuer Bradzberg lehenn sampt borgermester oc raad der samestedz offueruerindis, kom udj rette Aslack och Anondt Torkildsønner, samborne brøder, om arffue schiffte thenom jmellem, oc den anden thenom b[ro]der Jgill Thorckildsønn, och theres søster Ragnild Thorckildsdather, bleff thennom thenom (sic!) saa forrette affsagt att Aslack som ehr then ældste broder schall haffue oc beholde hoffuidt bølett Holthom thou thøner schiøldt och thouo meler i Suanegiord och udlegge sin br[o]der Jgill følleste for the thou thønne skøltt som h[an]nom tilfalt udj Holtom, saa kommer Jgill tiill thou meler i Suanegiordt, schall handt oc frelse sinn broder Annondt for sinn anpart i Holtom thou thøner schiøldt i Gutheholtt, saa tilkommer Annondt thuo meler i Suanegiordt, och schall theris sigster Ragnildt æignest ind thønne schildt och ij meler i Suanegiord, saa er ther udj Suanegiord thuo meler tiill offuerlobs, ther schall brødrene mett systeren kaste lodt om huem ther schall løgst tiill sig epther sex manner vorderingh och sidenn ther om ændelige schiffte saa the, som the oc her forrethe sielffue samtøchte mett samenlagde hender, att saa stande oc bliffuer schall wrøggeligenn wdj alle maade, tiill ydermere widnesbiurdt henger ieg mitt signette neden vnder denne min lager ordskurd actum vt supra.

19 27. januar 1583 Gardås nordre, Flesberg Olav Eivindsson, lensmann i Flesberg i Numedal, Gudbrand Knutsson og Tjostolv Olavsson, lagrettemenn samme sted, kunngjør at de overvar et jordebytte: Hellik Kjetilsson og Ragnhild Olavsdotter byttet odelsgods slik at Hellik fikk ¼ av Livland i Lyngdal, mens Ragnhild fikk ¼ av Toen i Svene, begge i Flesberg. Beseglet av utstederne. Under seglremskanten begynnelsen til et nytt brev. NRA ds (s) Tre seglremmer henger ved. O11om mano som thete briff ser eller hører bekiender wi eptherschriffne Oluff Euindsøn lennzmannd ÿ Flesbrig soge ÿ Nomedal, Gulbrand Knudtsøn och Tiøstel Oluffsøn laugrettis mennd ibid. quede Guidz och synne, konnocht giørendis for alle met thete wortt opnne briff at vi vore paa Garas nørdre garden loff dage nesth effther stj Pauels dag anno Christj 1583, daa horde wi och saae paa ja och handband thise at Hellich Kittilsøn och Ragnild Oluffz dotter bøthe odelz gotz tilsamen ÿ samate, at Hellich flick aff Ragnild Oluffz dotter fiarde parten ÿ Liiffeland som liiger ÿ Løgnedal vdj Flesbrig sogen ÿ Nomedol, Jtem the imot \fick/ forneffnde Ragnild fiarde parten ÿ Tooenn som liiger ÿ Sueneff sogen ÿ Flesbrig preste geld y Nomedal, och skal thenn enne jord borg thend anden til odelz, fa fiarde parten ÿ Liiffeland vnder Hellich och hanns barn och arffinger til euindeli eygeros, fiardeperten ÿ Toenn vnder Ragnild oc henndis barn oc arffuinger til euindelig eyg, frielsth oc hemholtt for huario mande paa bege silder met loto oc londo som til fornne jorparter ligit oc legit haffuer aff allds tiidt til rete ende mercker til ydermere witnisbyr vnder voris sbigigle som schriffet er datum die et loco vt supr$a O11om mano som thete breff ser heller høre bekiend: wi

20 17. februar 1583 Eiker Olav Trulsson kunngjør at han med kona Tora Bjørnsdotters samtykke har byttet gods med Torstein Bjørnsson og hans kone Rønnaug Kjetilsdotter. Torstein og Rønnaug fikk ødegården Steinset i Eggedal i Hovland (d.e. Sigdal) sogn, av en fjerding kort i landskyld. Olav fikk Bekkjorden i Lyngdal i Flesberg sogn i Numedal. Beseglet av Olav og Peder Engelbriktsson. NRA ds (p) To segl på bretten. Jfr , , hvori inntatt , og Thette kiendis eeg Oluff Trullsen med thette obne breff att eeg med myn kere hustrus raad Torre Byøndatter samtycke haffuer gjort ett wenliigtt jordbytte medtt Tosten Byorrnsen och Rermog Kyttelsdattr wdi saa.maade att Tosten och Renog skall haffue en ødegaed aff mig som heder Steensetter, lygendis y Hoffland sogen oc y Eegedall, som skyller arliigen tyll rente en fyrding korn y fra mig forne$ffnde Oluff Trullsen, Torre Byøndatter, wore arffuinge och wnder forneffnde Tosten Byønsen och hans arffuinge tyll euerdeliige eige med alle syme lunder och tylliigellsse som haffuer werit aff gannelle tiidt baade wden gardz och jnden, jtem kiendis och -Oluff Trulsen Torre Byøndatter- Tosten Byonsen och Remog Kyttells datter att Oluff Trulssen skall haffue aff mig en gard heder Byckejorden liigendis y Nomeedall y Flesberg sogen och y Lygneedall, y fra mig Tosten, Rennog Kytteldotter, wore arffuinge, och wnder forneffnde Oluff Trulsen och Tore Byøndotter oc theris arffuinge tyll eurdeliige eger med alle syme lunder och tylliigellse, wden gardtz och jnden, tyll ydermere wittnesbyrd tha haffuer wy kierliigen tylbeden theme dannemendt Peder Jngebrettsen att besegle thette mit obne breff oc\med mit/ som giort war paa Eger søndagen y fulle wyge faste ano dj 1583