Kuhn - reoccuring revolutions

Størrelse: px
Begynne med side:

Download "Kuhn - reoccuring revolutions"

Transkript

1 Kuhn - reoccuring revolutions Jesper Svenning Andersen, Haakon Nergaard, Avleveringsdato:

2 Forord Etter å ha skrevet endel oppgaver gjennom tidene begynner det å danne seg en forståelse for en viktig ting. Det er gjennom å utforske tekster, beskrive dem og arbeide med dem at kunnskapen kommer, og det er først og fremst i større oppgaver dette blir mulig. Det virker umiddelbart som litt mystisk at det først er i oppgaven, som er designet for å teste kunnskapen, at kunnskapen dannes eller ferdiggjøres. Det flotte ved dette paradokset er at oppgaven ikke blir kjedelig å skrive. Den kan bli mye annet; frustrerende, tilfredsstillende, forvirrende, men aldri kjedelig. Derfor er det med stor tilfredshet vi vil presentere denne utforskningen av Kuhns arbeide. Oppgaven inneholder X tegn, svarende til X normalsider (2400 tegn). Følgende deler er skrevet av Jesper Svenning Andersen: Kuhns arbejde Følgende deler er skrevet av Haakon Nergaard: Kritik Resten er skrevet i fellesskap. Dokumentet er generert med L A TEX. 2

3 Indhold 1 Innledning Problemformulering Problemavgrensning Struktur Mr. Kuhn, I presume, Manden med verdens største sjover, eller var det John Holmes? Kuhn som person og tiden han lever Interesser Kuhns arbejde Motivation Fra normativt til deskriptivt Vidensudvikling Gådeløsning/normalvidenskab Paradigmer Anomalier Paradigmeskift Gestaltskift Inkommensurabilitet og irrationalitet Kuhns svar på kritikken Kuhns betydning for videnskaben Kritik Generell kritikk Type 1: Feil eller misoppfattet empiri Type 2: Selvmotsigelser og logiske feil Type 3: Utenkelig resultat av Kuhns teorier Popper Om vitenskapshistorien Om paradigmet Kuhn er for bløt Feyerabend Ikke en teori Om mono-paradigmisk vitenskap Vitenskapens formål Kuhns forhold til sine kritikere Svar på kritikken, eller forklaringer, eller undskyldninger Om paradigmers inkommensurabilitet Om normativ kontra deskriptiv Avslutning Med ubregrensede ressurser

4 Kilder 27 Figurliste 1 Menneskegestalt Dyregestalt En problemsituasjon (PS, Problem situation) fører til tentitative teorier (TT, tentitative theories). Disse gjennomgår en feileliminering (EE, Error elimination) inntil man igjen står med en enkelt teori og en ny problemsituasjon

5 1 INNLEDNING 1 Innledning I en tid hvor teknologien, og vitenskapenskapen generelt sett, er i rivende utvikling kan det være lett å gå glipp av hva som skal til for at vi når fram til de løsningene vi blir presentert for. Hvordan arbeider en forsker? Hvordan fungerer forskning? Hva er en forsker og hva er forskning? Disse spørsmålene kan umiddelbart virke uoverskuelige og nesten litt eksistensialistiske. Men de er stadig viktige og det ville være en god idé å ikke svare på dem gjennom religion. For at en forsker skal kunne forske må hun ha noe hun vil finne ut mere om. Ja, sier du, det er da selvfølgelig. Joda, det er kanskje det. Hun må også ha en metode å arbeide etter, en slags bruksanvisning. Og det er dette vitenskapsteorien skal hjelpe med. Men når det finnes så mange vitenskapsteoretikere som mener så mye forskjellig; hvem skal hun høre på? Det er ikke lett å velge, ikke i noen situasjoner. Passivitet er oftest lettere enn å aktivt ta et standpunkt. Et standpunkt kan jo også angripes, det er ikke like lett å bygge opp en saklig argumentasjon mot mangelen på et standpunkt. En av de mest interessante standpunktene i nyere vitenskapsteori er Kuhns standpunkt. Han tilgår vitenskapsteorien på en ny måte og velger å presentere en helt ny teori om vitenskapen. Kuhns standpunkt er kjent for mange og har ledet til flere diskusjoner om vitenskapsteori, hva det er, hva det skal være og vitenskapens framtid. Dette er jo interessante og meget viktige spørsmål. Ved enhver teori er kritikkene av den nesten like interessante og beskrivende som teorien i seg selv. Og hvis det er en vitenskapsteoretiker som har klart å bringe kritikere fram i lyset er det Kuhn. Flere kjente vitenskapsteoretikere inngår i den nesten evigvarende diskusjonen rundt Kuhns arbeide. Vi vil arbeide med en fremstilling av Kuhns bekreper om vitensutvikling og krav til vitenskapen. Ved å inndra kritikere og samtidige ønsker vi å komme dypere ned i teoriene og se flere nyanser. Vi vil hovedsaklig arbeide med paradigmene og deres inkommensurabilitet, men vil også se på vitendsutviklingen og produktet av vitenskap. 1.1 Problemformulering Med utgangspunkt i Thomas Kuhns arbejde vil vi utforske hans teorier om vitenskapens virkemåte og funksjon. Vi vil også se på kritikere av Kuhn og hvordan de påvirker/blir påvirket av Kuhns arbeide. 1.2 Problemavgrensning Da vi har både begrenset med tid og plass har vi valgt og også begrense hvilke kritikere vi tar med og dybden vi undersøker Kuhns arbeide med. Målet med oppgaven er å gi et helhetlig 5

6 1.3 Struktur 1 INNLEDNING bilde av Kuhn, hans arbeide og hans kritikere. For å kunne nå dette målet er det en god idé å ikke nedtynge leseren med mere eller mindre vesentlige detaljer i Kuhns arbeide. Derfor har vi valgt å presentere kun de viktigste begreper og teorier. Vi har også valgt å begrense oss til å presentere noen generelle kritikkpunkter og Popper og Feyerabends mest kjente kritikker. 1.3 Struktur Vi vil starte med å beskrive Kuhn som person og hans bakgrunn. Herunder hans faglige interesser og ønsker med sitt arbeide. Det vil ikke være en fullstendig biografi, men snarere et grunnlag for bedre å kunne forstå hvordan han har kommet til sitt standpunkt. Deretter vil vi gå i dybden med Kuhns arbeide og forsøke å avdekke de nyanser det byr på. Kuhn presenterte noen nye idéer og de vil vi selvsagt legge mest vekt på. Vi vil også se på hva Kuhn har betydd for vitenskapen. For å gi et bedre bilde af Kuhns styrker og svakheter vil vi presentere en rekke generelle kritikkpunkter og kritikk spesielt fra Popper og Feyerabend. I denne delen får vi også en mindre presentasjon av både Popper og Feyerabend. Dette gjør vi for at det skal være lettere å plassere kritikken utfra deres respektive standpunkter. I slutten av dette kapittelet vil vi presentere Kuhns svar på kritikkene og forklaringer på de problemer kritikken framsetter. Til sist vil vi kort oppsummere de foregående avsnittene og se på hvilke andre kritikere og motspillere som har vært viktige for Kuhns arbeide og diskusjonen rundt samme. 6

7 2 MR. KUHN, I PRESUME, MANDEN MED VERDENS STØRSTE SJOVER, ELLER VAR DET JOHN HOLMES? 2 Mr. Kuhn, I presume, Manden med verdens største sjover, eller var det John Holmes? Thomas Samuel Kuhn blev født den 18 Juli, Han familie var jødisk og han voksede op i Cincinnati i Ohio. Kuhn begyndte at læse fysik på Harvard University og fik sin bachelor i 1943, master i 1946 og Ph.D. i Etter at blevet overtalt af præsidenten ved Harvard underviste Kuhn i videnskabshistorie fra 1948 til Her fik Kuhn mulighed for at nærstudere historiske videnskabelige tekster. Derved fik Kuhn øjnene op for at undersøge videnskabens historie. Imens han underviste gik han gradvist mere i dybden med de forskellige tidsperioder. Da han forlod Harvard begyndte han at undervise ved Berkeley i California, både ved filosofisk institut og historisk institut. I filosofisk afdeling underviste han i videnskabshistorie og fik derfor en interesse i videnskabsteori. I 1961 blev han professor i videnskabshistorie. Her arbejde Kuhn bl.a. sammen med Feyerabend og Stanley Cavell som introducerede ham for Wittgensteins arbejde. Allerede året efter udgav Kuhn sin bog Videnskabens revolutioner 1. Denne var højst kontroversiel og omdiskuteret pågrund af en radikal ændring i opfattelsen af videnskablig udvikling. Bogen fik ikke en særlig varm modtagelse. I 1964 fik Kuhn et professorat i filosofi og videnskabshistorie ved Princeton University. Året efter skulle Kuhn, Feyerabend og Lakatos deltage i en videnskabsteoretisk debat på Bedford College i Londen. Men det var kun Kuhn der dukkede op og derfor blev der fokus på Kuhn. Yderligere deltog Popper og Kuhn i en disskusion der sammenlignede de tos synspunker. Dette var med til at sætte lys på Kuhn særegne tilgang til videnskabsteorien. På grund af disse hændels blev Kuhn ganske godt provoveret indenfor de filosofiske kredse. I 1983 modtog han et professorat i filosofi ved MIT 2. Her blev han til Han forsatte med at arbejde med historie, videnskabsteori og med at udvikle sit inkommensurabilitets princip til han døde i Som en kuriositet kan det nævnes at Thomas Kuhn var den sidste som interviewede Niels Bohr før han døde. Faktisk dagen i før. Dette er de siste ord fra Niels Bohr som optaget på bånd. 2.1 Kuhn som person og tiden han lever 2.2 Interesser 1 Engelsk: The structure of scientifc revolitions 2 Massachusetts Institute of Technology 7

8 3 KUHNS ARBEJDE 3 Kuhns arbejde Vi vil i dette afsnit først komme ind på hvad Kuhns grundlag var for at Videnskabens revolutioner hvor han indfører sit syn på den videnskabelige udvikling. Dernæst vil vi give en beskrivelse af de begreber Kuhn opstiller i bogen, samt hans senere redegørelser i såvel efterskrift som publicerede foredrag. 3.1 Motivation Kuhn deltog som ung næsten uddannet forsker i et forsøgskursus i fysik for ikke-videnskabsmænd. Her blev han for første gang stillet ansigt til ansigt med videnskabens historie. Han oplevede en uoverenstemmelse mellem de tanker han havde gjort sig i forbindelse med sin uddannelse samt hans hobby indenfor videnskabsfilsofien og historien. Kuhn blev derved draget fra videnskaben og over til dens historie. Senere tilbragte Kuhn et år ved The Center for Advanced Studies in the Behavorial Science hvor han var i en gruppe der overvejende bestod af samfundsforskere. Her oplevede Kuhn en stor forskel mellem de naturvidenskabsmænd han var blevet uddannet med og så de samfundsforskere han nu var i gruppe med. Især blev jeg slået af antallet og omfanget af meningsforskelle mellem samfundsvidenskabsmænd om karakteren af tilladelige videdenskabelie problemer og metoder 3 I forsøget på at opdage kilden til disse forskelle fik Kuhn ideen til hans paradigme begreb. Samtidig er Kuhns mål også at opfordre til at ændre opfattelse af hvodan man anskuer kendte data. Han har taget udgangspunkt i fysikkens historie på grund af hans egen kompetence inden for feltet. Samtidig mener Kuhn også at hans nye syn på videnskaben muliggør en række nye forrmer for forskning, både historiske og sociologiske. Han nævner blandt andet studiet af hvordan det videnskabelige samfunds opmærksomhed tilrækkes af brudte forventninger eller uregelmæssigheder. 3.2 Fra normativt til deskriptivt Moderne videnskabsteorier er ofte opelt i en normativ og en deskript kategori. Dvs hvordan det burde være og hvordan det er. I traditionel videnskabsteori ser man det som en hovedopgaven at beskrive hvordan forskere burde handle for således at forbedre den videnskabelige erkendelse. Selvfælgelig vil man i forbindelse med dette bruge deskriptivitet for at vise gode eksempler for at understøtte den normative teori. Der er således en klar distinktion mellem de to begreber. Kuhn er derfor også radikal, da hans pga. sin historiske gennemgang af videnskabelig udvikling giver et bud på en deskriptiv videnskabsteori. I forbindelse med sin redegørelse for sin teori kommer han dog også med visse normative teorier. Kuhn klarer dog ikke at adskille disse to begreber og har derfor skabt en vis forvirring og irritation gennem tiden 4. Men 3 Kuhn, 1995, Side 47 4 Kragh and Pedersen, 1981, Side 176 8

9 3.3 Vidensudvikling 3 KUHNS ARBEJDE som Kuhn redegører for kan man ikke altid skille disse to begreber ad. De steder hvor teorien viser hvilke metoder der har succes, vil netop være med til at vise hvordan videnskabsmænd bør opføre sig hvis de vil have succes Vidensudvikling Gådeløsning/normalvidenskab I korte træk mener Kuhn at videnskabelig vækst foregår i to faser. Normalfasen og revolutionærfasen. Normalfasen bruges på at at udvide en teoris brugsområde, gøre teorien konstanter mere præcice og finde løsninger på de anomalier 6 som er opstået. Samtidig bruger forskerne tiden på at løse det, Kuhn kalder gåder 7. Derfor bliver normalvidenskaben også ofte omtalt som gådeløsning. Fordi forskeren arbejder mod et forventet og ofte kendt resultat, er det måden hvorpå man kommer til dette resultat der på sin vis er gådeløsnining 8. Normalvidenskaben har altså en opfattelse af hvordan verden ser og forskeren arbejder udfra dette synspunkt 9. Det er således kun forskerens inkompetence eller i kraft heraf mangel på hjælpemiddler der gør at gåderne ikke kan løses 10. Selvom en sådan gåde ikke løses er der således ikke grundlag for falsifikaiton. Resultatet af en gåde er ofte forventet og til tider direkte uinteressant, men ikke desto mindre er det med til at styrke teorien og dens brugsområder. Ifølge Kuhn skal man derfor være beskyttende overfor en ny teori. Man bliver nød til at gøre den stærk og ikke blot udsætte den for falsifikation med det samme. En teori vil aldrig være skudsikker fra første formulering 11. Det er således i normalvidenskaben forskeren bruger hovedparten af sin tid og blive den bedste til at løse disse gåder 12. Ligesom der i et spil Klods Major er regler, ligeså er der et regelsæt for hvordan disse gåder skal løses. Sådanne regler, arbejdsmetoder samler Kuhn i et begrebet som vi vil beskrive i næste afsnit Paradigmer Kuhns paradigme begreb er nok det Kuhn er mest kendt for, og samtidig er det også det mest omdiskuterede begreb. Grunden til de begrebet er så omdiskuteret kan er både fordi det er en radikal nytænkning inden for faget. Samtidig da det er blevet vist at Kuhn har beskrevet begrebet paradigme på 22 uidentiske måder 14 i sin bog Videnskabens revolutioner har mange dog også misforstået Kuhn og dette har give andledning til udnød krtik. Derfor kan det ved første læsning af bogen være svært at få en entydig besrivelse af Kuhns forståelse af et paradigme. 5 Kuhn, 1995, Side Se nærmer forklaring i afsnittet Anomalier 7 Kuhn, 1995, Side 85 8 Kuhn, 1995, Side 84 9 Kuhn, 1995, Side Kuhn, 1995, Side Kuhn, 1995, Side Kuhn, 1995, Side afsnittet bygger på Kuhns forord Kuhn, 1995, Side Kuhn, 1995, Side 9 9

10 3.3 Vidensudvikling 3 KUHNS ARBEJDE Dette råder Kuhn dog bod på i sit efterskrift 15 hvor han giver en mere entydig forklaring på hans begreber. Overordnet set består et paradigme af love, teorier, anvendelser og apparatur 16. Et paradigme er således et samlet sæt arbejdsmetoder/normer som man arbejder under normalvidenskabsfasen. Kuhn opdeler et paradigme i det han kalder diciplinmatrix som indeholder 4 dele Symbolske genralisationer 2. Metafysiske paradigmer 3. Værdier 4. Eksemplarer Symbolske generalisationer dækker over hvilke teorier og love som kan accepteres af paradigmet. Det kunne for eksempel være bølgeformlen, Ohms lov mm. Disse symbolske i den forstand at sådanne love ofte findes i symbolske form som: ν = λ f 18 eller at de er så formelle i deres karakter at de nemt kan omsættes.derved kan forskeren bygge sin forskning på sådanne love uden det skaber grundlag for disskusion. Videre består et paradigme af en metafysisk komponent. Dette drejer sig om den hvad fysiske verdens grundbyggeklodser består af. Den gængse opfattelse idag er for eksempel at verden består af atomer, på baggrund af dette kan vi bestemme hvad der opfattes som en legitim forklaring for udfaldet af et forsøg. Netop fordi at en sådan opfattelse vil bero på vores fundamentale verdensopfattelse. Værdier også er vigtigt for et paradigme da det afgører hvad der skal bestemmes hvornår en teori er attraktiv. Ved værdier forstås blandt andet simpelhed, præcision og kvantitative forudsigelse. Disse værdier bliver brugt på tværs af paradigmerne, men der er forskel på hvorledes de bliver brugt 19.Eksemplarer eller forbilleder kan være måder at opstille forsøg på, beregningsmetoder mm. det vil sige hvordan man skal dyrke videnskaben. Eksemplarer er således en retningslinie til hvordan man løser problemer inden for et givent paradigme. Et eksemepel kunne være en forsker hvis forbillede var bølgeformlen der først beskrev noget om lydbølger, han kunne så bruge denne til at bevise at lyset opførte sig efter samme formel. Sidstnævnte anser Kuhn som en af de vigtigste dele i diciplinmatrixen fordi han oprindeligt brugte dette som en definition af paradigme. Man kan opsamle Kuhns paradigme begreb i følgende citat: Et paradigme er det, der er fælles for medlemmerne af et videnskabeligt samfund, og omvendt består et videnskabeligt samfund af mennesker, som har et paradigme fælles 20 Disse paradigmer eksistere i de forskellige videnskabelige samfund og inden for et videnskabeligt samfund kan der godt være forskellige paradigmer. Disse videnskabelige samfund har mange lag og i de øverste lag er det nemt at skelne de forskellige samfund fra hinanden. Ek- 15 Syv år efter udgivelsen af Videnskabens revolutioner 16 Kuhn, 1995, Side Følgende er baseret på Kuhn, 1995, Side Bølgeformlen 19 Collin and Køppe, 2005, Side Kuhn, 1995, Side

11 3.3 Vidensudvikling 3 KUHNS ARBEJDE sempelvis naturvidenskaberne og samfundsvidenskaberne. Dykker man dybere ned i et af lagene bliver grænserne mere flydene og det kan være sværer at afgøre tilhørsforholdene. Hvis de forskellige samfund ikke tager forhold for disse forskelle kan misforståelser eller lignende nemt opstå. En forskere kan godt tilhøre flere forskellige videnskabelige samfund enten skiftevis eller på en gang. Samtidig er det også muligt at have fælles paradigmer på tværs af disse videnskabelige grupper Anomalier En anomali, som blot betyder uregelmæssighed, er som en falsifikation, men Kuhn vælger at kalde dem anomalier for netop at understrege at en anomali ikke er grund til at forkaste en teori 22 Støder man på en anomali kan det i første omgang forklares som aflæsningsfejl eller lignende 23. Disse anomalier skal tages som udfordringer, som skal løses i normalvidenskabs facen. Hvis vi for et øjeblik vender tilbage til vores Klods Majors metafor. Når forskeren starter sin forskning på en given teori er tårnet komplet. Forskeren finder flere og flere anvendelse muligheder til teorien og tårnet bygges højere og højere. Hver gang forskeren støder på en anomali fjernes en brik fra tårnet. På et tidspunkt er der så mange anomalier at tårnet styrter sammen 24. Et sådant sammenbrud vil resultere i et paradigmeskift Paradigmeskift Når antallet af anomalier er tilstrækkeligt højt vil en krise opstå. Derfor bliver der behov for et paradigmeskift. Der opstår derfor en magtkamp imellem flere paradigmer. Oftest, mener Kuhn, er det unge forskere, der stiller sig kritiske overfor det nuværende paradigme. unge er samtidigt ikke fastlåst af det nuværende paradigme eller har noget specielt personligt forhold til det. Oftest er det de ældre forskere der har viet hele deres liv til et paradigme der forsøger at fastholde det. En sådan magt kamp kan tage mange år og det er ikke usandsynligt at nogle forskere dør imens de forsvarer deres paradigme. De der dør, er dog oftest de ældre forskere og på grund af alderdom. Samtidigt, hvis et nyt paradigme kan forklare tidligere anomalier, vil det langsomt skubbe det gamle paradigme væk og et paradigmeskift vil finde sted. Det er hvad Kuhn betegner som revolutionsfasen. Som følge heraf vil de teorier der var gældende i det gamle paradigme, ikke nødvendigvis være gyldige i det nye. I forbindelse med et paradigmeskift vil der være diskussioner om nye løsningsstandarder og arbejdsmetoder 25. Disse disskusioner opstår både lige inden og lige efter et paradigmeskift. Sejren for de ene paradigme er total netop fordi det gamle paradigme ikke længere opfattes som gyldigt og de forskere der vælger at blive ved det gamle vil enten blive udstøt eller taget mindre seriøst. 21 Kuhn, 1995, Side Collin and Køppe, 2005, Side Couvalis, 1997, Side Herpå må de andre forskere råbe klods major! 25 Kuhn, 1995, Side 94 De 11

12 3.3 Vidensudvikling 3 KUHNS ARBEJDE Nu lyder det meget voldsomt med en revolution, men Kuhn understreger i sit efterskrift at det ikke nødvendigvis behøver at virke revolutionerende uden for det videnskabelige samfund hvor revolutionen sker. Det behøver heller ikke være en stor forandring men en forandring der medfører en bestemt form for omkonstruktion af gruppetilhørsforhold 26. Kuhns opfattelse af sammenhængen mellem tid og viden kan skitseres på følgende måde. Not all the achievements of the preceding period of normal science are preserved in a revolution, and indeed a later period of science may find itself without an explanation for a phenomenon that in an earlier period was held to be successfully explained. This feature of scientific revolutions has become known as Kuhn-loss. 27 Som det fremgår i citatet, kan man hævde, at der mistes viden, når paradigmet skifter. Men samtidig er et eller flere anomalier løst og derfor er normalvidenskaben akummulativ. Da der ifølge Kuhn både tabes og erhverves viden vil det være som at træde et skridt tilbage og to skridt frem. Det er vigtigt at pointere at et paradigmeskift sker kun inden for en bestemt gren eller gruppe af forskere. Et paradigmeskift kan sagtens skabe en krise i et andet videnskabeligt samfund. På den måde kan et paradigme have indflydelse på andre paradigmer eller videnskabeligesamfund men det er ikke altid tilfældet. Da der arbejdes inden for et bestemt paradigme i normalvidenskabesfacen vil der derfor heller aldrig ske noget revolutionerende i denne face da dette netop vil bryde paradigmet og revolutionsfacen vil starte Gestaltskift Kuhns påstand er endvidere, at ved et paradigmeskift, sker der ligeledes et gestaltskift. Det betyder at forskerne på grund af det nye paradigme vil opleve verdenen på en ny og anderledes måde. Hvis reglerne i Klods Major ændres til at de eksempelvis gælder om at få flest brikker i samme farve, så opfattes Klods Major klodsen ikke længere som en byggeklods men som form for samleobjekt. Gestaltskiftet kommer bedre til udtryk ved at se på følgende tegninger. Fig. 1: Menneskegestalt Hvis man forstiller sig at en forsker opfatter alle disse billeder som værende ansigter, vil den sidste tegning ligne en skaldet mand med briller. Sker der så et paradigmeskift til en mere dyre orienteret retning, kommer gestaltskiftet til udtryk på nedenstående tegninger. Nu vil den selv samme tegning ligne en tyk rotte med en lang hale under sig. Disse tegninger underbygger netop dette citat fra Kuhns bog Videnskabens revolutioner : 26 Kuhn, 1995, Side Zalta, 2006, 12

13 3.3 Vidensudvikling 3 KUHNS ARBEJDE Fig. 2: Dyregestalt I revolutionstider, når den normalvidenskabelige tradition forandres, må forskerens opfattelse af sine omgivelser derfor omskoles - i visse kendte situationer må han lære at se en ny gestalt 28 Det er derfor også vigtigt at fastslå, at det er muligt, at se tegningen både som et ansigt og et dyr, men aldrig på samme tid. Det kommer her til udtryk hvordan en videnskabsmand der følger et givent paradigme opfatter ting på en bestemt måde. Paradigmet bliver således videnskabsmandens briller hvor han igennem anskuer verden. En zoolog vil nok altid se rotte og kan måske slet ikke se at det også kunne være en skaldet mand, hvilket også fremhæver en hvis konservativisme i anskuelsen. Vi kan samtidig se at når en den samme obervation kan opfattes på forskellige måder forsvinder den objektivisme som naturvidenskaben ellers er kendt for. Derfor vil en teori ikke længere beskrive verden 100 % objektivt men blot bekskrive den ud fra dette og hint paradigme Inkommensurabilitet og irrationalitet Da paradigmer er inkommensurable ifølge Kuhn, kan valget af paradigme ikke bero på rationalitet 29. Jeg forstår det således, at det hos Kuhn vil være lige så meningsfuldt at sammenligne højden på et bjerg og højden på en tone som at sammenligne to paradigmer. Kuhn nævner flere grunde til hvorfor samligning af paradigmer/teorier og som følge heraf valgt af bedste paradigme er umuligt. Hvis man eksempelvis har to teorier og man kunne falsificere den ene teori, ville det være nemt at afgøre hvilken af de to teorier der skulle vælges. Men Kuhn ser er stort problem i falsifikationen: Hvis enhver mangel på overensstemmelse var en grund til at forkaste teorien, burde alle teorier altid forkastes.hvis på den anden side kun alvorlige uoverensstemmelser retfærdiggør forkastelse ad en torien, så behøver popperianerne et eller andet kriterium på usandsynlighed eller grad af falsifikation. Og ved at udvikle et sådandt vil de næsten med sikkerhed møde det samme net af vanskeligheder, som har plaget fortalerrne for de forskelligekllige teorier om sansynlig verifikation 30 Da forskere inden for samme fagområde men med forskellige paradigmer (eksempelvis Bohr og Einstein) vil godt kunne være enige om mange andre fysiske fænomener, skal inkommensura- 28 Kuhn, 1995, Side Couvalis, 1997, Side 93n 30 Kuhn, 1995, Side

14 3.4 Kuhns svar på kritikken 3 KUHNS ARBEJDE billiteten ikke forstås i absolut forstand 31. Men da man ikke i kan kan forstå hinanden præcist vil man ikke kunne kommunikere rationelt. Det skal forståes på den måde at hvis man skal vælge paradigme ud fra Kuhns værdi begreb (det tredje i dicplinmatrixen) vil det bero på en objektiv vurdering. Eistein vil eksempelvis ikke kunne forstå hvorfor Bohr ikke kan se enkelheden eller præcisionen hans egen teori. Derfor selvom to forskere begge er tilhængere af enkelhed, så kan de have hver deres opfattelse af enkelhed 32. Der er altså ikke, ifølge Kuhn, en objektiv matematisk formel der kan afgøre hvilken teori man skal vælge. Ifølge Collin og Køppe mener Kuhn ikke at man som Imre Lakatos siger afgøre valget af en teori udfra hvilken der udvikler sig hurtigst. For at kunne vide det, skal man nemlig havde mulighed for at kunne forudsige hvilke tilvækster der vil kunne forkomme i de to teorier hvilket selvsagt ikke er muligt. 33 Kuhn næver dog i sit efterskrift at man derfor må afgøre inden for det videnskabelige samfund (hvis det er muligt) hvilke værdier fungere bedst med de erfaringer der inden for dette videnskabeligesamfund. Derved forhåbentligt skabe en fælles enighed om hvordan værdisættet skal være 34 I en forlæsning femten år efter udgivelsen af Videnskabens revolutioner Hævder Kuhn også at der er 5 værdier der skal udgører kernen i beslutningen af teori. Selvom forskerne ikke nødvendigivs opfatter disse værdier på sammen fuldstændig samme måde skal de stadig danne grundlag for teorivalger. Disse værdier er nøjagtigthed, konsistens, pespektiv, enkelhed og givtighed. Dette er således en noget mere oplødet udgave af hvad Kuhn oprindelige synspunkter var i Videnskabens revolutioner hvor alle disse kriterier var paradimeafhængige. 3.4 Kuhns svar på kritikken Kuhn var som det fremgår uhyre krititseret. Syv år efter udgivelsen af Videnskabens revolutioner udgav han et efterskrift til bogen, som skulle redegøre for en række kritik punkter. I dette efterskrift forklarer Kuhn hvordan han selv efter at have arbejdet mere med sine teorier kan se at hans oprindelige formuleringer har været grundlag for en antal misforståelser og også anført visse vanskligheder. Kuhn hævder at han ændret sit grundlæggende synspunkt og bruger samtidig efterskriftet til redegøre for hvor han står. Kuhn beskriver hvordan mange har fejlfortolket ham og hvordan misforståelser har været skyld i forkerte antagelser 35. Efterskriften giver derfor en noget mere lakonisk beskrivelse af hans begreber i forhold til selve bogen som kan være noget uklar (jævnfør de 22 forkskellige uidentiske måder at beskrive paradigme på). 3.5 Kuhns betydning for videnskaben Kuhn har haft en stod betydning for videnskaben. Han er det mest indflydelsesrige videnskabsteoretikere og historikere i det forrige århunderede. Det er svært at sige om det er fordi 31 Kuhn, 1995, Side Kuhn, 1995, Side Collin and Køppe, 2005, Side Kuhn, 1995, Side Eksempelvis filosoffer Kuhn, 1995, Side

15 3.5 Kuhns betydning for videnskaben 3 KUHNS ARBEJDE både hans tilhængere, men også modstander har opfattet hans arbejde mere revolutionerende end det egentligt var. Men på trods af det er der ingen Kuhniansk skole eller lignende. De af Kuhns tilhængere som har gjort radikale forsøg på at udvikle Kuhns teorier har Kuhn selv taget afstand fra. 36. Kuhn blev taget alvorligt af mange seriøse videnskabsmænd. Grunden til dette kan ifølge Stig Pedersen være at hans teori sammenfattede mange af de vanskeligheder, som de selv havde forsøgt at løse. Kuhn gav et alternativ til den positiviske opfattelse af videnskabsfilosofi. Samtifig viste han også hvorfor man ikke kunne forvente en løsning på disse forskellige vanskeligheder indenfor den den postiviskete videnskabsopfattelse 37 Samtidig har Kuhn præget samfundsvidenskaben. Grunden til dette var måske at den havde en mere frisindet tilgang til videnskaben end hidtige teorier. Yderligere åbnede Kuhns tilgang til videnskabelig vækst op for andre faktorer som ikke nødvendigvis tilhøre videnskaben. På denne måde ville samfundsvidenskaberne kunne forklare videnskabelige revolutioner udfra eksempelvis sociologiske faktorer. Yderligere kunne samfundsvideskaberne se en fordel i Kuhns paradimeskift forderede genfortolkninger. Sociale, såvel som politiske system, har netop karakteristika af sådanne skift som kræver at der forsat genfortolkning 38. Bo Jacobsen og Finn Collin giver et bud på hvordan humaniora oplever Kuhns teori. For det førsta kan man se hvordan Kuhns forbillede elemnet bliver brugt. Eksempelvis ved Freuds psykoanalyse som har været ophav til et hav af teorier ligefra drømmetydning til kunstanalyse. Yderligere er de begreber der bruges inden for humaniora ikke en afgrænset del af virkeligheden, som alle humanister med teoretiske uenigheder har samme opfattelse af.obs. Eksempelvis det marxistiske klasse begreb og Skinners begreb om samfunds statificering 39. Men her stopper Kuhns teori også med at kunne anvendes på humaniora. Der er en langt højere grad af uengihed blandt de humanistiske dicipliner i forhold til de naturvidenskabelige. Denne uenigheg går nemlig helt ned til skolerne hvor der hersker uegnighed om hvordan de forskellige begrebsapparater skal bruges. Der bliver derfor ikke på samme måde bygget videre på tidligere teorier. Derfor kan man heller ikke sige at der er en kerne som alle humister eller for den sags skyld psyokoanlyster er enige om. Samtidig vil der heller ikke kun være et alt overskyggende paradigme som præger tænkningen inden for humaniora 40. Psykonalyse, marxisme og strukturalisme ekstistere i bedste velgående side om side som alternative skoledannelse i litteraturvidenskab, psykologi og historie 41 Det er heller ikke uanmindeligt at humanistiske forskere bruger flere metoder i samme anlyse. Collin og Jacobsen kommer til sidst frem til en følgende konklusion om Kuhns teorianvendelse indenfor humaniora: Man finder i disse videnskaber nogle af de sider af paradigmefænomenet, som ifølge mange videnskabsfilosoffer udgør en trussel mod videnskabens rationalitet... Derimod finder man i lant ringere grad det, som (ifølge Kuhn) udgør en styrke ved 36 Zalta, 2006, 37 Kuhn, 1995, Side Zalta, 2006, 39 Collin and Køppe, 2005, Side Collin and Køppe, 2005, Side Collin and Køppe, 2005, Side

16 3.5 Kuhns betydning for videnskaben 3 KUHNS ARBEJDE den videnskabelige proces - nemlig det konstuktive normalvidenskablige arbejde i enighed inden for et fælles sæt af antagelser og metoder Collin and Køppe, 2005, Side

17 4 KRITIK 4 Kritik Som med alle andre vitenskapsmenn har Kuhn fått mye kritikk rettet mot seg, men fordi hans teorier er revolusjonerende er det snakk om mere kritikk og kritikk av en litt annen type. Vi vil i denne delen av oppgaven gi et bilde av kritikken og personene som har fremsat den. Det finnes generell kritikk av Kuhns arbeide, og det finnes naturligvis kritikk av enkelte punkter i teoriene. Selvom det kan være vanskelig å overskue alle formene for kritikk, og hva de innebærer, vil vi forsøke oss på en liten gjennomgang. 4.1 Generell kritikk Selvom Kuhn nok er en av de mest kritiserte vitenskapsmennene i den moderne tid er mye av kritikken den samme eller bare variasjoner av tidligere kritikker. Det finnes i i hovedsak tre typer kritikk av Thomas Kuhns arbeide. Type 1: Den empirien Kuhn har brukt i sin beskrivelse av vitenskapens historie er misoppfattet, feil eller konstruert. Type 2: Kuhns teorier inneholder selvmotsigelser eller logiske feil Type 3: Hvis Kuhns teorier er riktige er konsekvensen utenkelig eller uønsket Vi vil i de følgende avsnitt presentere og forklare enkelte av disse kritikkene, og kritikerne som har fremsatt dem Type 1: Feil eller misoppfattet empiri Det ville være uheldig å påstå at alt forskningsarbeide hittil har være mono-paradigmisk. Ved flere anledninger har det nettopp vært viktig å arbeide med flere paradigmer for å komme framover og oppdage nye felter. Et eksempel er diskusjonen om et stoffs egenskaper skulle forklares atomistisk 43. Uten at det kan sies at forskningen var i krise, eller på vei ut av eller inn i en revolusjon, ble det her diskutert grunnleggende paradigmiske forhold. Man kan si at denne normalvitenskap, ifølge Kuhn, ikke er normal. Ved andre tilfeller kan det, ifølge Feyerabend være en fordel for forskere å ikke følge standarder og forskrifter som er nedfelt i et paradigme. Dette vil gi muligheten til å anskue problemet fra flere ståsteder og teste mange sannsynlige og usannsynlige teorier uten å forplikte seg til noen av dem. Dette kan vel kalles for en multiparadigmisk forskning. Det kan også forekomme at et paradigme lever over så lang tid at flere av de grunnleggende antakelsene og teoriene skiftes ut. Og dette altså uten at forskningen forlater det normalvitenskapelige stadiet. Selv Lakatos harde kjerne vil kunne forandre seg over tid. Dette vil det gjøre for å kunne tilpasse seg konkurransen med andre paradigmer og oppnå en høyere forklringsgrad av forskningsfeltet. Hvis konkurransen blir for sterkt er nok allikevel mulighetene 43 Kragh and Pedersen, 1981, side

18 4.1 Generell kritikk 4 KRITIK tilstede for at en revolusjon forekommer. Det vil være unaturlig å tro at et paradigme kan få utskiftet alle sine indre komponenter i løpet av kort tid uten å miste seg selv. Et paradigme er ikke nødvendigvis et fullstendig system i seg selv. Det kan inneholde subparadigmer og mindre teorier som lever et liv mere eller mindre uavhengig av superparadigmet 44. Et subparadigme kan bryte ut av superparadigmet som ga det livets rett og danne et nytt paradigme for seg selv, eller inngå i et annet superparadigme som passer bedre. Det opprinnelige superparadigmet vil kunne overleve og erstatte utbryteren med et annet subparadigme hvis det er behov for det. Paradigmers begrepssett er ofte sammenliknbare. Et begrep som f.eks. masse er i et viteskapelig paradigme som et egennavn er i et språk. Altså noe som ikke behøver å oversettes. Vi heter det samme på alle språk på samme måte som masse er det samme i alle paradigmer Type 2: Selvmotsigelser og logiske feil At paradigmer ikke kan sammenliknes får en uheldig effekt for Kuhns tanke om at et paradigme blir avløst av et konkurrerende paradigme. Idet de ikke kan sammenliknes kan de heller ikke være konkurrerende. La oss se på hva en konkurranse egentlig er. compete verb [intrans.] strive to gain or win something by defeating or establishing superiority over others who are trying to do the same : universities are competing for applicants he competed with a number of other candidates competing [as adj.] (competing) competing political ideologies. take part in a contest : he competed in numerous track meets as a child. 46 Altså er det en sammenlikning med andre med samme mål. Men når paradigmene ikke kan sammenliknes på hverken mål, teorier eller gestalt, hvordan kan de da konkurrere? Det neste spørsmålet er hvordan en revolusjon foregår når det ikke er noen konkurrerende paradigmer til å ta over. Dermed står vi tilbake med et paradigme som oppstår fra intet og blir intet når det forfaller. Laudan mener at Kuhn har overdrevet paradigmers inkommensurabilitet. Riktig nok finnes det empiriske hvor paradigmene er inkommensurable, men samtidig finnes det flere domener hvor paradigmene deler en stor del av problemene og metodene. Disse paradigmene har en utmerket kommunikasjon og vil i høy grad kunne sammenliknes og dermed konkurrere. Videre vil vi se i kritikken fra Feyerabend at den mono-paradigmiske tanken byr på en rekke problemer som ikke lar seg løse med de mekanismer som er tilgjengelige i Kuhns tekster. 44 La oss bruke superparadigme som begrep, i mangel på noe bedre ord 45 Collin and Køppe, 2005, side Oxford Dictionary, som tilgjengelig i OS X

19 4.2 Popper 4 KRITIK Type 3: Utenkelig resultat av Kuhns teorier Den siste typen kritikk er faktisk litt interessant. Hvis en tenkter på Kuhns påstander om valg av forskningsparadigme gir den jo et intrykk av at vitenskapen er tilfeldig eller irrasjonell. Dette er en konsekvens som er utenkelig. Det er urimelig å tenke på at alt vi vet (som bygger på vitenskap) er en følge av tilfeldigheter og menneskers selviske valg. Hvis en kritiker tar for gitt at vitenskapen er rasjonell og prosedyrisk vil Kuhns teorier fremstå som uriktige og ulogiske. Men det er jo nettopp dette spørsmålet som er med på å gjøre teoriene interessante. Er forskning en objektiv prosess, eller er den styrt av forskernes bakgrunn, personlige egenskaper og fremtidsønsker? Kritikk av denne typen er mer et spørsmål om etikk enn det er et spørsmål om riktigheten av Kuhns arbeide. Er vi villige til å akseptere at forskning kanskje ikke er like objektiv som vi, i enkelte tilfeller, ledes til å tro? 4.2 Popper Karl Raimund Popper ble født i 1902 i Wien. Han studerte ved universitetet der og fikk sin Ph.D i filosofi i Fra 1930 til 1936 undeviste han i folkeskolen. Hans første bok, Logik der Forschung 47, ble utgitt i Det politiske miljøet i Østerrike-Ungarn endret seg fra midten av 1930-tallet, og Popper emigrerte til New Zealand. Han ble foreleser i filosofi ved Canterbury University College New Zealand, og flyttet til England i I London underviste han i logikk og vitenskapelig metode ved London School of Economics, hvor han ble professor i Fra 1958 til 1959 var Popper president i Aristotelian Sosciety, i 1965 ble ha slått til ridder av Dronning Elizabeth II og i 1976 ble han utnevnt som Fellow of the Royal Sosciety. Selv om han avsluttet sin akademiske karriere i 1969 fortsatte han å være intellektuelt aktiv inntil sin død i Poppers teorier bygger på en tanke om at alle teorier skal kunne falsifiseres før de kan kalles vitenskapelige. En teori kan aldri bli sann, selv etter mange beståtte falsifikasjonsprøver, men et enkelt bevis på at teorien er uriktig er nok til å gjøre den usann. Popper er en kritisk rasjonalist 48, og mener dermed at vi aldri kan finne svare på et spørsmål, vi kan bare vite hva svaret ikke er. Den vitenskapelige utviklingen ifølge Popper er en jevn økning av kunnskap. En teori bygger på tidligere teorier og justerer og retter på tidligere teorier der det er nødvendig. Utviklingen foregår i en evig evolusjon, i motsetning til Kuhns revolusjonsidé. Etter som teorier utvikler seg og løser et problem møter det nye problemer og nye falsifiseringsforsøk. Under kan sees et bilde på utviklingen. Denne modellen representerer en konstant stigning i viten. Altså vil aldri, under normale omstendigheter, viten gå tapt eller bli unyttig. 47 The Logic of Scientific Discovery 48 og menes å ha grunnlagt denne posisjon 19

20 4.2 Popper 4 KRITIK P S 1 T T 1 EE 1 P S 2 (1) Fig. 3: En problemsituasjon (PS, Problem situation) fører til tentitative teorier (TT, tentitative theories). Disse gjennomgår en feileliminering (EE, Error elimination) inntil man igjen står med en enkelt teori og en ny problemsituasjon Om vitenskapshistorien Kuhn bygger mesteparten av sine teorier rundt vitenskapshistorien, altså en analyse av hvordan vitenskapen har fungert. Popper mener i store trekk at Kuhns oppfattelse av vitenskapshistorien er feilaktig. Idéen om at det kun finnes et paradigme innenfor hvert fagområde er i beste fall riktig innenfor astronomien. I flere andre fagfelt er det flere konkurrerende paradigmer som kommuniserer med hverandre og har gjensidig utbytte av hverandres eksistens. Det finnes flere eksempler på dette, et av dem er evolusjonen av teorien om masse 49. Her har det siden antikken eksistert, sideløpende, minst tre forskjellige teorier; kontinuitetsteorien, den atomale teori og en som forsøkte å kombinere de to foregående. I tillegg fantes det en teori som avviste masse som et fysisk begrep. Av disse fantes det inget tydelig dominerende paradigme Om paradigmet Popper aksepterer at vi alltid vi være i et paradigme, og at vi vil forsøke å løse problemene vi møter med verktøy vi kan finne i paradigmet vi befinner oss. Men der Kuhn mener at rammeverket paradigmet representerer ikke kan diskuteres eller endres etter behov, mener Popper at rammeverkets fengsel er innbilt og at det å være låst i et rammeverk er et valg. Popper mener at det er mulig å bryte ut av rammeverket, hvis det er ønskelig, og bygge et nytt rammeverk. Altså at paradigmets fundamentale begreper kan diskuteres og endres så de passer bedre med problemet som skal løses. Selv om det nye rammeverket også vil være en begrensende faktor, er det mulig å enda en gang bryte ut og bygge et nytt 50. Pradigmers inkommensurabilitet er, igjen ifølge Popper, en overdrivelse av utfordringen i å forstå en konkurrerende teori. Det er ingen begreper som ikke kan oversettes, enten direkte, eller gjennom dens oppbygning. Altså vil en teori kunne forstås gjennom en annen teori, det krever bare mere arbeide. Popper mener videre at det er en feil å nekte seg selv innsikt i andre teorier å tanker ved å tro at de ikke kan forstås så lenge en selv befinner seg i et annet tankesett. Et annet problem er hvordan den samme forskeren som ikke kunne sammenlikne to paradigmer skal kunne forstå det andre paradigmet når det første har forfalt 51. Det er, ifølge Popper, ikke nødvendigvis den revolusjonerende delen av forskningen, paradigmeskiftet, som gir de største framskritt og overraskelser. Han mener det er viktig å bli ved en teori lenge nok til å se dets sanne potensiale, og ikke forlate det til fordel for et annet før det har blitt mod- 49 Popper, 1970, side Popper, 1970, side Popper, 1970, side 56 20

21 4.3 Feyerabend 4 KRITIK ent og utforsket fullt ut 52. Videre mener Popper at vitenskapen i sin natur er revolusjonerende og at alle nye idéer er kilder til ny viten, dette selv om de er marginale i forhold til dominerende teorier. Altså er ikke den mono-paradigmiske vitenskapen nødvendigvis den som gir flest og best resultater Kuhn er for bløt Kuhn har en idé om at nye teorier og paradigmer skal beskyttes inntil de er sterke nok til å utsettes for testing. Altså skal ikke en teori avvises før den er velutviklet og gjennomarbeidet. Hvis teorien feilaktig beskriver fenomenet den er fremsatt for å beskrive, ansees dette som en anomali og ikke en falsifisering. For Popper er dette uhørt. Hvis en teori ikke korrekt beskriver fenomenet har den blitt falsifisert. En sort svane er ikke bare en anomali, det er en falsifisering av teorien om at alle svaner er hvite. Popper beskriver vitenskapens ideal, mens Kuhn beskriver hvordan vitenskapen, i hans øyne, har fungert gjennom historien. Dette er en vesentlig forskjell og skal tas i betraktning når forskjellen mellom Kuhns normalvitenskap og Poppers ekstraordinære vitenskap sammenliknes. Popper erkjenner at Kuhns normailvitenskap eksisterer, selvom han misliker det sterkt og mener det er en fare for vitenskapen. Popper mener videre at en normal vitenskapsmann er en hvis utdannelse har vært en indoktrinering av standarder og ikke en utdannelse i å utøve kritisk tenkning. Dette gjør at en normal vitenskapsmann er fornøyd med å løse puslespill på rutine. Success er, for den normale vitenskapsmann, å vise at den gjeldende metode er den riktige til å løse puslespillet Feyerabend Paul Feyerabend ble født i Wien i Etter å ha vært i det tyske arbeids-/tjenestesystemet (Arbeitsdienst) og i pionertropp i den tyske hær under andre verdenskrig fikk han i 1946 et stipend til å studere sang og scenearbeid. I 1947 returnerte han til Wien og begynte et historiestudie, men byttet hurtig til fysikk. I 1948 møtte han Karl Popper og Walter Hollitscher ved Alpbach, et seminar arrangert av det østerrikske universitetssamfunn. I 1949 ble han leder av Kraft-sirkelen, en filosofigruppe for studerende i miljøet rundt Viktor Kraft, et tidligere medlem av Wiener-sirkelen. Kraft-sirkelen ble besøkt av Ludwig Wittgenstein det samme året. To år senere fikk Feyerabend et doktorat i filosofi for en oppgave om grunnkonstateringer. Han søkte om et stipend for å studere under Wittgenstein ved Cambridge, men Wittgenstein døde før Feyerabend kom til England. Dermed valgte Feyerabend Popper som veileder, og kom til London School of Economics i Hovedfokus ble lagt på kvanteteori og Wittgensteins arbeide. Feyerabend returnerte til Wien i Popper søkte for en forlengelse av stipendet på Feyerabends veine, men Feyerabend valgte å bli i Wien. Han avslo også et tilbud om å bli Popper research-assistent. Etter 52 Popper, 1970, side Popper, 1970, side 52 21

22 4.3 Feyerabend 4 KRITIK å ha arbeidet med kvatefysikk, Wittgenstein og oversettelser av Poppers verker begynte han å undervise i filosofi ved universitetet i Bristol. Etter et kortvarig opphold som gjesteforeleser ved University of California, Berkley, aksepterte han en fast stilling der i På samme tid dukket to av hans viktigste tidlige verker opp i Aristotelian Society. Disse diskuterte positivisme og kritisk rasjonalisme, som kjent gjennom Poppers arbeide. Etter å langsomt ha beveget seg vekk fra Poppers standpunkt tar Feyerabend i On a Recent Critique of Complementarity, fra 1968, Niels Bohrs synspunkter i forsvar mot Poppers kritikk. I 1970 utgir Feyerabend to verker, Consolations for the Specialist og Against Method: Outline of an Anarchistic Theory of Knowledge, hvor han kritiserer Popper fra et standpunkt tett opp mot Kuhns. I 1975 utgir han sin første bok, Against Method, og de neste årene bruker han til å skrive svar til de viktigste kritikkene. Feyerabend beveger seg nå mot relativismen. Feyerabend pensjonerer seg i 1990 og reiser til Zurich hvor han bor intill sin død i Året etter utgis hans selvbiografi, Killing Time: The Autobiography of Paul Feyerabend. 54 Feyerabend har gjennom sin karriere beveget seg fra positivist (i Wien) til kritisk rasjonalist (under Popper) til logisk positivist (i sin kritikk av Popper) og til slutt til relativist. Han er kanskje den av de mest kjente vitenskapsteoretikere som har trukket Kuhns synspunkter lengst ut i det ekstreme, og lengre en Kuhn selv gjorde. Under vil vi se på noen av de kritikkpunktene Feyerabend har til Kuhns standpunkt. Vi vil legge merke til at kritikken er fundametalt forskjellig fra kritikken fra Popper. Det er nærmest et forsvar av Kuhn med en anmodning om å bevege seg lengre ut i ekstremene Ikke en teori Feyerabend har vanskelig for å forstå hvordan Kuhns arbeide skal brukes. Han ser det som mere en beskrivelse av vitenskapshistorien enn en teori og et forbilde for vitenskapen. Videre er beskrivelsen ukritisk og tar ikke stilling til situasjonene den beskriver. Tekstene varierer mellom å være normative og deskriptive, uten at det kommer klart fram når den er det ene eller det andre. En fare ved å beskrive vitenskap på denne måten er at det skapes en følelse av at den monoparadigmiske tankegangen er den eneste riktige. At alle skal føle den samme ledetråden og at det å gå flere veier er feil. Teorien kan bli nok en unskyldning til ikke å skille seg ut fra mengden og tenke annerledes. Hvis dette er resultatet frykter Feyerabend at mange gode idéer og teorier kan gå tapt All biegrafi om Feyerabend fra: Zalta, 2006, 55 Feyerabend, 1970, side

23 4.4 Kuhns forhold til sine kritikere 4 KRITIK Om mono-paradigmisk vitenskap Feyerabend ser det som et viktig trekk i vitenskapshistorien at forskere bryter regler og retningslinjer, og at dette er nødvendig for vitenskapen. I Against Method, som er en revidert samling av artikler og skrifter fra tidligere i karrieren, skriver han at mangel på metoder er et viktig verktøy for vitenskapen. Selv om vitenskapen har et regelsett, er det vanlig at vitenskapelige gjennombrudd skjer på bakgrunn av regelbrudd og forskningsmessig anarki. 56 Mono-paradigmisk vitenskap har flere grunnleggende problemer. Ifølge Kuhn er normalvitenskap den produktive delen av vitenskapen, den delen som beskeftiger seg med å besvare sprørsmål. Dette kan den gjøre fordi den følger et rammeverk som tilbyr retning og sikkerhet i forskningen. Et paradigmeskifte er ingen garanti for at det påfølgende paradigme er bedre enn det eksisterende, fordi de i sin natur er inkommensurable. Derfor er det vanskelig å forstå hvorfor det skulle være ønskelig å overhodet gjennomføre et paradigmeskifte 57. Kuhn har innrømmet at sideløpende paradigmer kan være avgjørende for at et paradigme når en krise. Altså kan sideløpende paradigmer innenfor det samme fagområdet bidra til å synliggjøre anomalier og mangler i et paradigme. Dette vil gi et problem i forhold til Kuhn monoparadigmiske tanke. Hvordan skal et paradigme nå en krise hvis det ikke er noen faktorer som bidrar med å tydeliggjøre feil og mangler? Vil da forskerne fortsette i det samme paradigmet inntil de ikke klarer mere, enten av frustrasjon, kjedsomhet eller at problemet har blitt for stort Vitenskapens formål For Feyerabend er det vanskelig å forstå hva som adskiller vitenskap og forskning fra andre aktiviteter. Hvis det er problemløsning og puslespill som kjennetegner normalvitenskap er det andre aktiviteter som også faller inn under samme kategori. En av disse er organisert kriminalitet. Aktivitetene i et bankrøveri er i høyeste grad en rekke situasjoner med problemløsning. Det utvikles en plan for å nå målet, senere utvikles verktøyer for å løse problemene på veien dit. Etter å ha fulgt den samme planen i lengre tid kan de kriminelle oppleve en krise, f.eks. i form av en ny type safe eller overvåkningssystem. Dermed søkes nye framgangsmåter, metoder og teknikker. Akkurat som i et paradigmeskifte skifter også forbryterne paradigme. Det er i Kuhns tekster ingen beskrivelse av hva som skiller vitenskap med andre mere eller mindre formålsløse aktiviteter. Kuhn presenterer ikke et mål for vitenskapen Kuhns forhold til sine kritikere For Kuhn, og forsåvidt alle andre forskere og vitenskapsmenn, er det viktig å få kritikk rettet mot svake punkter i teoriene. Dette er den hurtigste måten å sikre teoriene og finne hvilke deler 56 Kragh and Pedersen, Feyerabend, 1970, side Feyerabend, 1970, side

Thomas Kuhn ( )

Thomas Kuhn ( ) Thomas Kuhn (1922-1996) Fysiker og vitenskapshistoriker Hovedverk The Structure of Scientific Revolutions (1962). Hevdet at vitenskapsteori har gitt et svært idealisert bilde av vitenskapene 1 Thomas Kuhn

Detaljer

Side 1. Coaching. Modeller og metoder

Side 1. Coaching. Modeller og metoder Side 1 Coaching Modeller og metoder Ramme omkring coaching Fysisk: Indledning: Et rum, der egner sig til samtale En stoleopstilling, der fungerer Sikre at man ikke bliver forstyrret Sikre at begge kender

Detaljer

Logisk positivisme. Inspirasjon: To typer sanne utsagn:

Logisk positivisme. Inspirasjon: To typer sanne utsagn: Logisk positivisme En retning innenfor vitenskapsteori som er knyttet til Wienerkretsen, en sammenslutning av filosofer, logikere, matematikere og vitenskapsmenn i Wien på 1920- og 30-tallene. Omtales

Detaljer

Forskningsdesign og metode. Jeg gidder ikke mer! Teorigrunnlag; Komponenter som virker på læring. Identitet

Forskningsdesign og metode. Jeg gidder ikke mer! Teorigrunnlag; Komponenter som virker på læring. Identitet Jeg gidder ikke mer! Hvad er det, der gør, at elever, der både er glade for og gode til matematik i de yngste klasser, får problemer med faget i de ældste klasser? Mona Røsseland Doktorgradsstipendiat

Detaljer

Allmenndel opg 1 - Hermeneutikk som metode

Allmenndel opg 1 - Hermeneutikk som metode Allmenndel opg 1 - Hermeneutikk som metode Hermeneutikk handler om forståelse og tolkning, og blir brukt som en metode innenfor humaniora og enkelte ganger innenfor samfunnsfagene. Det letteste når man

Detaljer

Personaleomsætningsstatistik

Personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistik Statistikken er baseret på månedlige indberetninger med data for ansat i den kommunale eller regionale og registreret med løn. Dette kan medføre, at i ulønnet orlov eller i

Detaljer

a,b d e f,g h i,j,k l,m n,o,p s,t u,v,å ind bort her ud mig a,b d e f,g h i,j,k l,m n,o,p s,t u,v,å kun

a,b d e f,g h i,j,k l,m n,o,p s,t u,v,å ind bort her ud mig a,b d e f,g h i,j,k l,m n,o,p s,t u,v,å kun hende af fra igen lille da på ind bort her ud mig end store stor havde mere alle skulle du under gik lidt bliver kunne hele over kun end små www.joaneriksen.dk Side 1 fri skal dag hans nej alt ikke lige

Detaljer

i den nederste figur pi næste side har hældningen 0, fordi ^r P \ J = -2x Teori for lineær sammenhæng o T E O R I F O R LINEÆR SAMMENHÆNG

i den nederste figur pi næste side har hældningen 0, fordi ^r P \ J = -2x Teori for lineær sammenhæng o T E O R I F O R LINEÆR SAMMENHÆNG 3.Teori for lineær sammenhæng o T E O R I F O R LINEÆR SAMMENHÆNG Definition 3.1: Lineær sammenhæng Ved en W *. W ^ - s en ret linje e n sammenhæng, hvor grafen er Hældningen er det stykke a, Linjen ;

Detaljer

Samtaler med barn og unge. Terapeutiske innfalsvinkler Gunnar Eide

Samtaler med barn og unge. Terapeutiske innfalsvinkler Gunnar Eide Samtaler med barn og unge Terapeutiske innfalsvinkler Gunnar Eide Fortællingernes betydning Narrativ = Fortælling Mennesket er aktivt fortolkende væsener. Vi bruger fortællingen til: at skabe en ramme

Detaljer

Velkommen. Hvad sker der, når n r man revolutionerer MUS-samtalerne? En beretning fra Vejle Give Sygehus. September 2010

Velkommen. Hvad sker der, når n r man revolutionerer MUS-samtalerne? En beretning fra Vejle Give Sygehus. September 2010 Velkommen Hvad sker der, når n r man revolutionerer MUS-samtalerne? En beretning fra Vejle Give Sygehus September 2010 Drømmen Radikal ændring af virksomhedskulturen Tilstedeværelsesprocenten var lav Personaleomsætningen

Detaljer

Sådan optimerer du dine. call to action-knapper

Sådan optimerer du dine. call to action-knapper Sådan optimerer du dine call to action-knapper 213,16% flere konverteringer Statistisk signifikansniveau: 99% Lille ændring på siden STOR EFFEKT på beslutningen Det kritiske punkt mellem bounce og konvertering

Detaljer

Vitenskapsteori: Neste tirsdag informasjon om semesteroppgave. VIKTIG.

Vitenskapsteori: Neste tirsdag informasjon om semesteroppgave. VIKTIG. Vitenskapsteori: Neste tirsdag informasjon om semesteroppgave. VIKTIG. I dag: Hva er vitenskapsteori? kjennskap til historiske skoleretninger i vitenskapsfilosofi logisk positivisme poppers kritiske realisme

Detaljer

Ikkevoldelig kommunikasjon Con-flict. Det handler om å være sammen. Arne Næss

Ikkevoldelig kommunikasjon Con-flict. Det handler om å være sammen. Arne Næss 2 Ikkevoldelig kommunikasjon Ikkevoldelig kommunikasjon Con-flict. Det handler om å være sammen. Arne Næss Ikke-voldelig kommunikasjon (IVK) er skapt av den amerikanske psykologen Marshall Rosenberg. Det

Detaljer

Albert Einstein i våre hjerter (en triologi) av Rolf Erik Solheim

Albert Einstein i våre hjerter (en triologi) av Rolf Erik Solheim Albert Einstein i våre hjerter (en triologi) av Rolf Erik Solheim Albert Einstein (1879-1955) regnes av mange som det 20. århundres fremste vitenskapsmann, selv om det nå, etter at hans publiserte og upubliserte

Detaljer

Skoletorget.no Fadervår KRL Side 1 av 5

Skoletorget.no Fadervår KRL Side 1 av 5 Side 1 av 5 Fadervår Herrens bønn Tekst/illustrasjoner: Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt/Clipart.com Filosofiske spørsmål: Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 15. november 2003 Fadervår

Detaljer

Personaleomsætningsstatistik

Personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistik Statistikken er baseret på månedlige indberetninger med data for ansat i den kommunale eller regionale og registreret med løn. Dette kan medføre, at i ulønnet orlov eller i

Detaljer

Filosofi i skolen. Filosofi er et stort tema som det finnes svært mye litteratur om. Fokuset vil ligge på. Hva er filosofi?

Filosofi i skolen. Filosofi er et stort tema som det finnes svært mye litteratur om. Fokuset vil ligge på. Hva er filosofi? Filosofi i skolen Filosofi er et stort tema som det finnes svært mye litteratur om. Fokuset vil ligge på hvordan filosofi kan fungere som fag og eller metode i dagens skole og lærerens rolle i denne sammenheng.

Detaljer

Eventyr og fabler Æsops fabler

Eventyr og fabler Æsops fabler Side 1 av 6 En far, en sønn og et esel Tekst: Eventyret er hentet fra samlingen «Storken og reven. 20 dyrefabler av Æsop» gjenfortalt av Søren Christensen, Aschehoug, Oslo 1985. Illustrasjoner: Clipart.com

Detaljer

GUD SKAPT I MENNESKETS BILDE. John Einbu

GUD SKAPT I MENNESKETS BILDE. John Einbu GUD SKAPT I MENNESKETS BILDE John Einbu INNHOLD Forord 1. Innledning 2. Psykologisk perspektiv Tro kontra virkelighet Holdninger til uforklarlige fenomener Tendensen til å underkaste seg autoriteter Holdninger

Detaljer

Kierkegaards originaltekst

Kierkegaards originaltekst Side 1 av 5 Fra Kjerlighedens Gjerninger Sist oppdatert: 17. desember 2003 Denne teksten er åpningsavsnittet fra Søren Kierkegaards berømte verk Kjerlighedens Gjerninger fra 1848. Et av hovedbudskapene

Detaljer

Allmenndel - Oppgave 2

Allmenndel - Oppgave 2 Allmenndel - Oppgave 2 Gjør rede for kvalitativ og kvantitativ metode, med vekt på hvordan disse metodene brukes innen samfunnsvitenskapene. Sammenlign deretter disse to metodene med det som kalles metodologisk

Detaljer

Om filosofifagets egenart

Om filosofifagets egenart Noen vanlige betydninger av ordet filosofi : Et standpunkt til en person eller en gruppe. ( Vår filosofi er... ). Ofte vil ha konsekvenser for hvordan man tenker eller prioriterer i sin handling. Livsfilosofi:

Detaljer

Transhumanisme: en flukt fra oss selv Einar Duenger Bøhn Professor i filosofi Universitetet i Agder [På trykk i Fortid, nr.

Transhumanisme: en flukt fra oss selv Einar Duenger Bøhn Professor i filosofi Universitetet i Agder [På trykk i Fortid, nr. Transhumanisme: en flukt fra oss selv Einar Duenger Bøhn Professor i filosofi Universitetet i Agder [På trykk i Fortid, nr.2, 2018] Flukt innebærer først og fremst å forsøke å komme seg vekk fra noe man

Detaljer

Kjære unge dialektforskere,

Kjære unge dialektforskere, Kjære unge dialektforskere, Jeg er imponert over hvor godt dere har jobbet siden sist vi hadde kontakt. Og jeg beklager at jeg svarer dere litt seint. Dere har vel kanskje kommet enda mye lenger nå. Men

Detaljer

Seminar om oppgaveskriving og gode besvarelser 2012

Seminar om oppgaveskriving og gode besvarelser 2012 Seminar om oppgaveskriving og gode besvarelser 2012 Hva kjennetegner en god eksamensbesvarelse? Svarer på det oppgaveteksten spør etter (god avgrensning og tolkning av oppgaven) God struktur på besvarelsen

Detaljer

Undervisningsopplegg til txt 2015 Tidsinnstilt

Undervisningsopplegg til txt 2015 Tidsinnstilt Undervisningsopplegg til txt 2015 Tidsinnstilt A. Innledende opplegg om litterær smak og kvalitet Dette opplegget kan med fordel gjennomføres som en forberedelse til arbeidet med årets txt-aksjon. Hvis

Detaljer

Utdrag fra Beate Børresen og Bo Malmhester: Filosofere i barnehagen, manus mars 2008.

Utdrag fra Beate Børresen og Bo Malmhester: Filosofere i barnehagen, manus mars 2008. Utdrag fra Beate Børresen og Bo Malmhester: Filosofere i barnehagen, manus mars 2008. Hvorfor skal barn filosofere? Filosofiske samtaler er måte å lære på som tar utgangspunkt i barnets egne tanker, erfaring

Detaljer

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Christina Bruseland Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: VIA UC, Campus Viborg Holdnummer: FV09 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: UIA, Universitet

Detaljer

DEN PROFESSIONELLE INSTALLATØRVIRKSOMHED

DEN PROFESSIONELLE INSTALLATØRVIRKSOMHED DEN PROFESSIONELLE INSTALLATØRVIRKSOMHED DEN PROFESSIONELLE INSTALLATØRVIRKSOMHED Almax har gennem mange år fulgt udviklingen i installationsbranchen. Virksomhedens viden, erfaring og faktuelle oplysninger

Detaljer

KUNSTEN Å LÆRE. P. Krishna

KUNSTEN Å LÆRE. P. Krishna KUNSTEN Å LÆRE P. Krishna Dialog som en måte å lære En må skille mellom to slags læring. Det finnes læringen som er akkumulering av kunnskap, som trenger tid og anstrengelse. Dette er hovedsaklig dyrkingen

Detaljer

Hume 1711 1776 Situasjon: rasjonalisme empirisme, Newtons kraftbegrep, atomistisk individbegrep Problem/ Løsning: Vil undersøke bevisstheten empirisk.

Hume 1711 1776 Situasjon: rasjonalisme empirisme, Newtons kraftbegrep, atomistisk individbegrep Problem/ Løsning: Vil undersøke bevisstheten empirisk. Hume 1711 1776 Situasjon: rasjonalisme empirisme, Newtons kraftbegrep, atomistisk individbegrep Problem/ Løsning: Vil undersøke bevisstheten empirisk. Empirist: Alt i bevisstheten kan føres tilbake til

Detaljer

Innføring i sosiologisk forståelse

Innføring i sosiologisk forståelse INNLEDNING Innføring i sosiologisk forståelse Sosiologistudenter blir av og til møtt med spørsmål om hva de egentlig driver på med, og om hva som er hensikten med å studere dette faget. Svaret på spørsmålet

Detaljer

Ingen vet hvem jeg egentlig er. Hjelperens møte med skammens kjerne - ensomheten

Ingen vet hvem jeg egentlig er. Hjelperens møte med skammens kjerne - ensomheten Ingen vet hvem jeg egentlig er Hjelperens møte med skammens kjerne - ensomheten Oslo, 21. oktober 2013 Trine Anstorp, spesialrådgiver RVTS Øst og psykologspesialist Om skam En klient sier: Fra når jeg

Detaljer

OPPLEGG FOR CELLEGRUPPER. følg Ham! Våren 2011. gunnar warebergsgt. 15, 4021 stavanger, tlf.: 51 84 21 60, www.imikirken.no

OPPLEGG FOR CELLEGRUPPER. følg Ham! Våren 2011. gunnar warebergsgt. 15, 4021 stavanger, tlf.: 51 84 21 60, www.imikirken.no OPPLEGG FOR CELLEGRUPPER følg Ham! Våren 2011 gunnar warebergsgt. 15, 4021 stavanger, tlf.: 51 84 21 60, www.imikirken.no følg Ham! MARTIN CAVE pastor EGIL ELLING ELLINGSEN nestpastor egilelling@imikirken.no

Detaljer

Bevisføring mot Menons paradoks

Bevisføring mot Menons paradoks I Platons filosofiske dialog Menon utfordrer stormannen Menon tenkeren Sokrates til å vurdere om dyd kan læres, øves opp eller er en naturlig egenskap. På dette spørsmålet svarer Sokrates at han ikke en

Detaljer

Barnehagen i samfunnet. Professor Thomas Nordahl Senter for praksisrettet utdanningsforskning

Barnehagen i samfunnet. Professor Thomas Nordahl Senter for praksisrettet utdanningsforskning Barnehagen i samfunnet Professor Thomas Nordahl Senter for praksisrettet utdanningsforskning Utfordringer i utdanningssystemet Danske elever skårer relativt dårlig på internasjonale undersøkelser sett

Detaljer

Hvorfor kiler det ikke når vi kiler oss selv?

Hvorfor kiler det ikke når vi kiler oss selv? Hvorfor kiler det ikke når vi kiler oss selv? Innlevert av 7.trinn ved Bispehaugen skole (Trondheim, Sør-Trøndelag) Årets nysgjerrigper 2011 Da sjuende trinn startet skoleåret med naturfag, ble ideen om

Detaljer

Etterarbeid til forestillingen «Frosk er Frosk sammen og alene»

Etterarbeid til forestillingen «Frosk er Frosk sammen og alene» Etterarbeid til forestillingen «Frosk er Frosk sammen og alene» Beate Børresen har laget dette opplegget til filosofisk samtale og aktivitet i klasserommet i samarbeid med utøverne. Det er en fordel at

Detaljer

Bygging av mestringstillit

Bygging av mestringstillit Bygging av mestringstillit Grunnlagsforståelser: Om å møte andre folk og tenke at de er tilregnelige selv om de erfarer å være situasjonsstyrte (årsaksbestemte) Noen mål Forklare automatisert atferd Løfte

Detaljer

Kvinne 30, Berit eksempler på globale skårer

Kvinne 30, Berit eksempler på globale skårer Kvinne 30, Berit eksempler på globale skårer Demonstrasjon av tre stiler i rådgivning - Målatferd er ikke definert. 1. Sykepleieren: Ja velkommen hit, fint å se at du kom. Berit: Takk. 2. Sykepleieren:

Detaljer

Forskningsmetoder i informatikk

Forskningsmetoder i informatikk Forskningsmetoder i informatikk Forskning; Masteroppgave + Essay Forskning er fokus for Essay og Masteroppgave Forskning er ulike måter å vite / finne ut av noe på Forskning er å vise HVORDAN du vet/ har

Detaljer

Fagerjord sier følgende:

Fagerjord sier følgende: Arbeidskrav 2A I denne oppgaven skal jeg utføre en analyse av hjemmesiden til Tattoo Temple (http://www.tattootemple.hk) basert på lenker. Analysen er noe basert på et tidligere gruppearbeid. Hjemmesiden

Detaljer

Enkle generiske klasser i Java

Enkle generiske klasser i Java Enkle generiske klasser i Java Oslo, 7/1-13 Av Stein Gjessing, Institutt for informatikk, Universitetet i Oslo Del 1: Enkle pekere Før vi tar fatt på det som er nytt i dette notatet, skal vi repetere litt

Detaljer

Kap. 3 Hvordan er Gud?

Kap. 3 Hvordan er Gud? Kap. 3 Hvordan er Gud? Rettferdighetens prinsipp går altså ut på at den sjel som synder, skal dø (Esek. 18, 20) og like fullt og helt at den sjel som ikke synder, ikke skal dø. Dette er et prinsipp som

Detaljer

Bibelstudie over 1. Johannesbrev Kapitel 4. Af Nils Dybdal-Holthe. Februar 2008

Bibelstudie over 1. Johannesbrev Kapitel 4. Af Nils Dybdal-Holthe. Februar 2008 Bibelstudie over 1. Johannesbrev Kapitel 4. Af Nils Dybdal-Holthe. Februar 2008 Side 1. I. Vers 1-6. Tro og vranglære. 1 Mine kjære! Tro ikke enhver ånd, men prøv åndene om de er av Gud! For mange falske

Detaljer

UTSAGNSTYPER TILGANGSGIVENDE UTSAGN FRA TERAPEUT INTRODUKSJON

UTSAGNSTYPER TILGANGSGIVENDE UTSAGN FRA TERAPEUT INTRODUKSJON INTRODUKSJON Hensikten med de tilgangsgivende utsagn fra terapeut er å gi klienten tilgang til det psykiske materialet som skal endre eller anvendes i endringsarbeidet De tilgangsgivende utsagn er en av

Detaljer

Innhold. Forord... 11

Innhold. Forord... 11 Forord... 11 Innledning... 13 Du og jeg... 13 Østenfor sol og vestenfor måne... 14 Mellom kontroll og spenning... 14 Vitenskapens mål: forklaring og erkjennelse... 15 Broen av forståelse... 16 Et spørsmål

Detaljer

Oppgaver og løsningsforslag i undervisning. av matematikk for ingeniører

Oppgaver og løsningsforslag i undervisning. av matematikk for ingeniører Oppgaver og løsningsforslag i undervisning av matematikk for ingeniører Trond Stølen Gustavsen 1 1 Høgskolen i Agder, Avdeling for teknologi, Insitutt for IKT trond.gustavsen@hia.no Sammendrag Denne artikkelen

Detaljer

Whatever you do... don't panic! INSTRUCTIONS INSTRUKTIONER VEJLEDNING INSTRUKSJONER OHJEET LEIKREGLUR

Whatever you do... don't panic! INSTRUCTIONS INSTRUKTIONER VEJLEDNING INSTRUKSJONER OHJEET LEIKREGLUR Whatever you do... don't panic! INSTRUCTIONS INSTRUKTIONER VEJLEDNING INSTRUKSJONER OHJEET LEIKREGLUR 1 BASIC CARD 1 GRUNDKORT 1 BASISKORT 1 GRUNNLEGGENDE KORT 1 PERUSKORTTI 1 GRUNNSPIL 1 6 PLACE UNDER

Detaljer

Barn beviser. Andrea Hofmann og Sigurd Hals Førsteamanuensis og Stipendiat Fakultet for Humaniora, Idrettsog Utdanningsvitenskap

Barn beviser. Andrea Hofmann og Sigurd Hals Førsteamanuensis og Stipendiat Fakultet for Humaniora, Idrettsog Utdanningsvitenskap Barn beviser Andrea Hofmann og Sigurd Hals Førsteamanuensis og Stipendiat Fakultet for Humaniora, Idrettsog Utdanningsvitenskap 12/6/2017 Tittel på foredraget 1 Holdninger til bevis "Bevis er kun for matematikere."

Detaljer

Velkommen til minikurs om selvfølelse

Velkommen til minikurs om selvfølelse Velkommen til minikurs om selvfølelse Finn dine evner og talenter og si Ja! til deg selv Minikurs online Del 1 Skap grunnmuren for din livsoppgave Meningen med livet drømmen livsoppgaven Hvorfor god selvfølelse

Detaljer

Anarkisme: Individualistisk eller sosial kritikk?

Anarkisme: Individualistisk eller sosial kritikk? Anarkisme: Individualistisk eller sosial kritikk? Dette foredraget vil ikke bli et forsvar for anarkismen. Jeg er anarkist, men vil ikke gå i dybden her med argumenter for et samfunn uten stat og hierarki.

Detaljer

Til frihet. Jesus kom for å sette de undertrykte og de som er i fangenskap fri. Du kan også si at kom slik at vi kan oppleve frihet.

Til frihet. Jesus kom for å sette de undertrykte og de som er i fangenskap fri. Du kan også si at kom slik at vi kan oppleve frihet. Til frihet (Galaterne 5:1 NB) Til frihet har Kristus frigjort oss. Stå derfor fast, og la dere ikke igjen legge under trelldommens åk. Gal 5:1 Stå derfor fast i den frihet som Kristus har frigjort oss

Detaljer

SUBTRAKSJON FRA A TIL Å

SUBTRAKSJON FRA A TIL Å SUBTRAKSJON FRA A TIL Å VEILEDER FOR FORELDRE MED BARN I 5. 7. KLASSE EMNER Side 1 Innledning til subtraksjon S - 2 2 Grunnleggende om subtraksjon S - 2 3 Ulike fremgangsmåter S - 2 3.1 Tallene under hverandre

Detaljer

Studentevaluering av undervisning. En håndbok for lærere og studenter ved Norges musikkhøgskole

Studentevaluering av undervisning. En håndbok for lærere og studenter ved Norges musikkhøgskole Studentevaluering av undervisning En håndbok for lærere og studenter ved Norges musikkhøgskole 1 Studentevaluering av undervisning Hva menes med studentevaluering av undervisning? Ofte forbindes begrepet

Detaljer

Terry og Sammy har satt seg ved bordet. Terry leser i menyen mens Sammy bare stråler mot ham. TERRY... Jeg beklager det der i går.

Terry og Sammy har satt seg ved bordet. Terry leser i menyen mens Sammy bare stråler mot ham. TERRY... Jeg beklager det der i går. DU KAN STOLE PÅ MEG Av Kenneth Lonergan Terry og Sammy er søsken. Terry har vært borte uten å gi lyd fra seg, og nå møtes de igjen, til Sammys glede. Men Terry har noe på hjertet angående hans fraværenhet,

Detaljer

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013 Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013 Vær frimodig på Bibelens grunn! Guds Ord presses fra alle sider, STÅ FAST! Gud har gitt oss bud og regler av kjærlighet fordi han elsker oss! Lovløshet er ikke

Detaljer

Context Questionnaire Sykepleie

Context Questionnaire Sykepleie Context Questionnaire Sykepleie Kjære studenter, På de følgende sider vil du finne noen spørsmål om dine studier og praktiske opplæring. Dette spørreskjemaet inngår som en del av et europeisk utviklings-

Detaljer

DIFI Test Utvikling. Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING

DIFI Test Utvikling. Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING DIFI Test Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING RESULTATER PER HOVEDOMRÅDE 01 Nedenfor vises resultatene på undersøkelsens hovedområder. Hvert hovedområde består av flere enkeltspørsmål, og fremgår

Detaljer

75191 Språkleken. Rekommenderas från 4 år och uppåt.

75191 Språkleken. Rekommenderas från 4 år och uppåt. 75191 Språkleken Syftet med detta spel är att skapa kommunikations situationer där barnen måste lära sig att använda beskrivande ord och på detta sätt utveckla sitt språk och språkförståelse. Inlärningsdelar:

Detaljer

Jeg ønsker å jobbe videre med å forbedre studentenes studiehverdag, videreføre opplært kunnskap og lære mer om mitt nåværende campus.

Jeg ønsker å jobbe videre med å forbedre studentenes studiehverdag, videreføre opplært kunnskap og lære mer om mitt nåværende campus. Lene Skjolden Kandidat til Organisatorisk ansvarlig Bø Navn Lene Skjolden Campus og fakultet: Bø Studie: Årsstudium Engelsk Jeg ønsker å jobbe videre med å forbedre studentenes studiehverdag, videreføre

Detaljer

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Oktober 2015 Søndag 11. oktober: Skilsmisse er tema i alle landets statskirker. Teksten er fra Markus 10, 2-9; «Det Gud har sammenføyd skal mennesker ikke skille». Vi hadde

Detaljer

Last ned Gud - John Bowker. Last ned. Last ned e-bok ny norsk Gud Gratis boken Pdf, ibook, Kindle, Txt, Doc, Mobi

Last ned Gud - John Bowker. Last ned. Last ned e-bok ny norsk Gud Gratis boken Pdf, ibook, Kindle, Txt, Doc, Mobi Last ned Gud - John Bowker Last ned Forfatter: John Bowker ISBN: 9788276941319 Antall sider: 400 Format: PDF Filstørrelse:14.25 Mb Det har aldri eksistert et samfunn hvor ikke Gud. i en eller annen form.

Detaljer

Obligatorisk oppgave FI1105

Obligatorisk oppgave FI1105 Obligatorisk oppgave FI1105 Atle Frenvik Sveen Høsten 2008 Innledning I forkant av OL i Kina raste det en debatt mellom norske psykologi- og filosofiprofessorer i avisenes debattspalter. Temaet var menneskerettighetene

Detaljer

Hvordan grafisk løsning av visittkort og brosjyrer vil framhevet Tøtta UB?

Hvordan grafisk løsning av visittkort og brosjyrer vil framhevet Tøtta UB? Hvordan grafisk løsning av visittkort og brosjyrer vil framhevet Tøtta UB? Rapport fra arbeidsuka Tidsrom: 13.03 17.03 Emil Enevoldsen Emil Enevoldsen 1 av 6 Forord 13 mars til og med 17 mars 2006 hadde

Detaljer

Rapport til undersøkelse i sosiologi og sosialantropologi

Rapport til undersøkelse i sosiologi og sosialantropologi Rapport til undersøkelse i sosiologi og sosialantropologi Problemstilling: Er det en sammenheng mellom kjønn og hva de velger å gjøre etter videregående? Er det noen hindringer for ønske av utdanning og

Detaljer

Mangelen på Internett adresser.

Mangelen på Internett adresser. 1. Av 2 Introduksjon og forord Internett er som kjent bygd opp i adresser, akkurat som husstander, byer og land, dette er fordi Internett er bygd opp mye likt post systemet, du kan sammenligne en maskin

Detaljer

Eksamensoppgave i PSY2018/PSYPRO4318 Kvalitative forskningsmetoder

Eksamensoppgave i PSY2018/PSYPRO4318 Kvalitative forskningsmetoder Institutt for psykologi Eksamensoppgave i PSY2018/PSYPRO4318 Kvalitative forskningsmetoder Faglig kontakt under eksamen: Anne Iversen Tlf.: 73 59 19 60 Eksamensdato: 26. mai 2017 Eksamenstid: 09:00-13:00

Detaljer

Å skrive en god oppgavebesvarelse

Å skrive en god oppgavebesvarelse Å skrive en god oppgavebesvarelse Øivind Bratberg oivind.bratberg@stv.uio.no Å skrive akademisk Struktur Stil og sjangerforståelse Kunnskap masser av kunnskap! Tålmodighet Evne til å anvende teori Engasjement

Detaljer

TENK SOM EN MILLIONÆ ÆR http://pengeblogg.bloggnorge.com/

TENK SOM EN MILLIONÆ ÆR http://pengeblogg.bloggnorge.com/ TENK SOM EN MILLIO ONÆR http://pengeblogg.bloggnorge.com/ Innledning Hva kjennetegner millionærer, og hva skiller dem fra andre mennesker? Har millionærer et medfødt talent for tall og penger? Er millionærer

Detaljer

SENSURVEILEDNING. Oppgavetekst: Sammenlign den rollen fornuften spiller for moralen hos Platon, Hume og Kant.

SENSURVEILEDNING. Oppgavetekst: Sammenlign den rollen fornuften spiller for moralen hos Platon, Hume og Kant. EXPH6001 Del 1: Filosofi og vitenskapsteori Høst 13/Skriftlig eksamen, 6 t. Sammenlign den rollen fornuften spiller for moralen hos Platon, Hume og Kant. Dybvig og Dybvig: kapitlene 2, 9 (særlig s. 230-9)

Detaljer

Rapport: 2.oktober 2009

Rapport: 2.oktober 2009 Rapport: 2.oktober 2009 OBLIGATORISK OPPGAVE 2 3D film 09/10 Ellen Rye Johnsen Innledning: I denne oppgaven skulle vi lage en karakter. Vi skulle også sette denne karakteren inn i en situasjon. Det vil

Detaljer

VEIEN TIL DEG SELV. Vigdis Garbarek

VEIEN TIL DEG SELV. Vigdis Garbarek VEIEN TIL DEG SELV Vigdis Garbarek Innhold Forord Porten Nøkkelen Veien Veiskiller Tanker Grunnstener Det innerste rommet Etterord 1 Forord Jeg snudde på hodet og så et av de siste bladene på treet falle

Detaljer

Kritikk av den rene fornuft: Begrunne hvordan naturvitenskapen kan være absolutt sann. Redde kausaliteten.

Kritikk av den rene fornuft: Begrunne hvordan naturvitenskapen kan være absolutt sann. Redde kausaliteten. Kritikk av den rene fornuft: Begrunne hvordan naturvitenskapen kan være absolutt sann. Redde kausaliteten. «Hvordan er ren matematikk mulig? Hvordan er ren naturvitenskap mulig? ( )Hvordan er metafysikk

Detaljer

Veiledning og vurdering av Bacheloroppgave for Informasjonsbehandling

Veiledning og vurdering av Bacheloroppgave for Informasjonsbehandling Veiledning og vurdering av Bacheloroppgave for Informasjonsbehandling Oppdatert 15. jan. 2014, Svend Andreas Horgen (studieleder Informasjonsbehandling og itfag.hist.no) Her er noen generelle retningslinjer

Detaljer

LESNING AV LITTERATUR HINSIDES MISTENKSOMHETENS HERMENEUTIKK

LESNING AV LITTERATUR HINSIDES MISTENKSOMHETENS HERMENEUTIKK LESNING AV LITTERATUR HINSIDES MISTENKSOMHETENS HERMENEUTIKK Tid og sted: Torsdager kl. 9:15-12:00. Uke 44 og 46 også mandag kl.10:15-13:00 Emneansvarlig: universitetsstipendiat Line Norman Hjorth Kursbeskrivelse:

Detaljer

NTNU-forskere fikk Nobelprisen for sin hjerneforskning

NTNU-forskere fikk Nobelprisen for sin hjerneforskning NTNU-forskere fikk Nobelprisen for sin hjerneforskning Vinner: - Det er en ekstrem glede! NOBELPRISVINNER: NTNU- forsker May-Britt Moser (t.h.) feiret sammen med døtrene Aylin og Isabell og dekan ved NTNU

Detaljer

SENSURVEILEDNING. Emnekode og navn: EXPH6001 Del 1: Filosofi og vitenskapsteori. Semester/År/Eksamenstype: Vår 2013/Skriftlig eksamen, 6 t.

SENSURVEILEDNING. Emnekode og navn: EXPH6001 Del 1: Filosofi og vitenskapsteori. Semester/År/Eksamenstype: Vår 2013/Skriftlig eksamen, 6 t. EXPH6001 Del 1: Filosofi og vitenskapsteori Vår 2013/Skriftlig eksamen, 6 t. Ifølge Kuhn kan overgangen fra et teleologisk til et mekanistisk verdensbilde forstås som en vitenskapelig revolusjon. Hva innebærer

Detaljer

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Detaljer

EXPHIL03 Høst 2011 Seminargruppe 41 Solheim, Nicolai Kristen. EXPHIL03 Høst 2011. Seminargruppe 41. Menons Paradoks. Skrevet av

EXPHIL03 Høst 2011 Seminargruppe 41 Solheim, Nicolai Kristen. EXPHIL03 Høst 2011. Seminargruppe 41. Menons Paradoks. Skrevet av EXPHIL03 Høst 2011 Seminargruppe 41 Menons Paradoks Menon spør: Og på hvilken måte, Sokrates, skal du undersøke det som du overhodet ikke vet hva er Utdyp spørsmålet, forklar hvorfor det er viktig og redegjør

Detaljer

Hvorfor blir det færre og færre elever på noen skoler enn på andre?

Hvorfor blir det færre og færre elever på noen skoler enn på andre? Konsvik skole 8752 Konsvikosen v/ 1.-4. klasse Hei alle 1.-4.klassinger ved Konsvik skole! Så spennende at dere er med i prosjektet Nysgjerrigper og for et spennende tema dere har valgt å forske på! Takk

Detaljer

MUNTLIG EKSAMEN - OG LITT OM VEIEN DIT

MUNTLIG EKSAMEN - OG LITT OM VEIEN DIT MUNTLIG EKSAMEN - OG LITT OM VEIEN DIT 1 DEL 1 MUNTLIG EKSAMEN Hva er en god muntlig eksamen for elevene? Hvordan kan vi legge til rette for å en slik eksamenssituasjon? Hvordan finner vi frem til gode

Detaljer

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Mads Pinvig Rasmussen. Gutt 11 år 0 Magnus Johannsen Gutt 14 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Mads Pinvig Rasmussen. Gutt 11 år 0 Magnus Johannsen Gutt 14 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget I.I.T.O.P. Vi kommer fra Odense S Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 8 gutter. Vi representerer Dalumskolen Type lag: Skolelag

Detaljer

Cellegruppeopplegg. IMI Kirken høsten 2014

Cellegruppeopplegg. IMI Kirken høsten 2014 Cellegruppeopplegg IMI Kirken høsten 2014 OKTOBER - NOVEMBER Godhet - neste steg Samtaleopplegg oktober - november 2014 Kjære deg, Denne høsten vil vi igjen sette et sterkt fokus på Guds godhet i IMI

Detaljer

Veileder. Undervisningsvurdering en veileder for elever og lærere

Veileder. Undervisningsvurdering en veileder for elever og lærere Veileder Undervisningsvurdering en veileder for elever og lærere Til elever og lærere Formålet med veilederen er å bidra til at elevene og læreren sammen kan vurdere og forbedre opplæringen i fag. Vi ønsker

Detaljer

2.3 Delelighetsregler

2.3 Delelighetsregler 2.3 Delelighetsregler Begrepene multiplikasjon og divisjon og regneferdigheter med disse operasjonene utgjør sentralt lærestoff på barnetrinnet. Det er mange tabellfakta å huske og operasjonene skal kunne

Detaljer

Oppsummering spørsmål fra gruppearbeidene

Oppsummering spørsmål fra gruppearbeidene Oppsummering spørsmål fra gruppearbeidene 1 Situasjonen Det er i situasjonen vi velger, vi handler og viser vår individualitet. Det er i situasjonen vi blir en del av det sosiale. Det er i situasjonen

Detaljer

Designvejledning. Papirlinie

Designvejledning. Papirlinie Designvejledning Papirlinie Grafisk design: kühnel Tekst: Charlotte Sten Jacobsen Køge Kommune December 2002 4 Indhold 1 Brevpapir 6 Stregsystemet 6 Fortrykt brevpapir 6 Afsenderinformation 6 Typografi

Detaljer

KVALITATIVE METODER I

KVALITATIVE METODER I KVALITATIVE METODER I Gentikow, Barbara 2005: Hvordan utforsker man medieerfaringer? Kvalitativ metode. Revidert utgave. Kristiansand: IJ-forlaget Grønmo, Sigmund 2004: Samfunnsvitenskapelige metoder,

Detaljer

Rapport: Undersøkelse utseendepress

Rapport: Undersøkelse utseendepress Rapport: Undersøkelse utseendepress Temaet vårt er utseendepress på Horten Videregående Skole. Hvorfor?: Det angår oss siden det er vår skole, og vi omgir oss med dette hver dag. Det er spennende å se

Detaljer

Innhold. Innledning... 11

Innhold. Innledning... 11 Innhold Innledning... 11 1 Paideia og retorikk i antikken... 17 1.1 Innledning... 17 1.2 Paideia... 19 1.3 Retorikkens fødsel... 21 1.4 Retorikken i Athen... 24 1.5 Retorikken i Roma... 26 1.6 Retorikkens

Detaljer

Skutvik skole. Kunstuka 2011 11. til 14. april. elever fra 1. til 6. klasse, skolens hyggelige lærere og Kari Malmberg / Kristin Risan fra NNKS.

Skutvik skole. Kunstuka 2011 11. til 14. april. elever fra 1. til 6. klasse, skolens hyggelige lærere og Kari Malmberg / Kristin Risan fra NNKS. Kunstuka 2011 11. til 14. april Skutvik skole elever fra 1. til 6. klasse, skolens hyggelige lærere og Kari Malmberg / Kristin Risan fra NNKS. (Prosjektet er gjennomført etter ide og initiativ fra Skutvik

Detaljer

Fra teori til praksis - hvordan møter vi publikum?

Fra teori til praksis - hvordan møter vi publikum? Fra teori til praksis - hvordan møter vi publikum? I øyeblikket er der på Nasjonalmuseet stor fokus på hvordan utstillingene i det nye museum skal være mange av mine eksempler er derfor i forhold til utstillinger

Detaljer

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Uddannelsesvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Uddannelsesvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo (University of Oslo) Land: Norge/Norway Periode: Fra:01-08-2013

Detaljer

Hvordan skrive en god masteroppgave? RESA april 2016

Hvordan skrive en god masteroppgave? RESA april 2016 Hvordan skrive en god masteroppgave? RESA 4302 12. april 2016 Ingerid S. Straume, PhD Universitetsbiblioteket for humaniora og samfunnsvitenskap Mål for kurset Et mer bevisst forhold til tekstarbeid og

Detaljer

Frå byen det berer. Eg lyfter på hatt. Gud veit no den dagen når dit eg kjem att.

Frå byen det berer. Eg lyfter på hatt. Gud veit no den dagen når dit eg kjem att. Side 1 av 8 Aasmund Olavsson Vinje (1818-1870) Filosofiske spørsmål: Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 15. november 2003 Dette diktet er åpningen på Vinjes store reiseskildring Ferdaminne

Detaljer

Hvordan skrive prosjektbeskrivelse? KRIM/RSOS 4002, 1.9.2009 Heidi Mork Lomell

Hvordan skrive prosjektbeskrivelse? KRIM/RSOS 4002, 1.9.2009 Heidi Mork Lomell Hvordan skrive prosjektbeskrivelse? KRIM/RSOS 4002, 1.9.2009 Heidi Mork Lomell Hensikten med en prosjektbeskrivelse Komme i gang med tankearbeidet (valg av tema, problemstilling, teori og empiri) Legge

Detaljer

Matematisk induksjon

Matematisk induksjon Matematisk induksjon 1 Innledning Dette er et nytt forsøk på å forklare induksjon. Strategien min i forelesning var å prøve å unngå å få det til å se ut som magi, ved å forklare prinsippet fort ved hjelp

Detaljer

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq Ex.Phil wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Oppgave 2 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

Detaljer

Tallinjen FRA A TIL Å

Tallinjen FRA A TIL Å Tallinjen FRA A TIL Å VEILEDER FOR FORELDRE MED BARN I 5. 7. KLASSE EMNER Side 1 Innledning til tallinjen T - 2 2 Grunnleggende om tallinjen T - 2 3 Hvordan vi kan bruke en tallinje T - 4 3.1 Tallinjen

Detaljer