RAMNESIANA 2001 ÅRSSKRIFT FOR RAMNES HISTORIELAG. Forord. Ansvarlig redaktør: Per Bjerkø Redaksjon: Bjarne Gran og Per Bjerkø ISSN:

Størrelse: px
Begynne med side:

Download "RAMNESIANA 2001 ÅRSSKRIFT FOR RAMNES HISTORIELAG. Forord. Ansvarlig redaktør: Per Bjerkø Redaksjon: Bjarne Gran og Per Bjerkø ISSN: 0803-1029"

Transkript

1

2 INNHOLD Forord Knut Flåtten... Ole Gran, ordfører... Kranstadbrevene... Othar Albert Hansen, ungdomstid med jaktopplevelser... Flyplass i Ramnes... Det er ingen som kan noe for at han er fra Ramnes... Et funn på Miljøstasjonen... Hopprenn i Ramnes for 113 år siden Årsmøtet Vanntåmet på Freste... Rusleturen... Vellykket Åpen Gård i regnvær... Fullklaff på Øyfjell... Registrering av kulturminner... Side

3 RAMNESIANA 2001 ÅRSSKRIFT FOR RAMNES HISTORIELAG Ansvarlig redaktør: Per Bjerkø Redaksjon: Bjarne Gran og Per Bjerkø ISSN: Forord Det er litt vemodig at nummer 23 av Ramnesiana kommer ut i de siste dagene av Ramnes kommunes lange historie. Vi starter med minneord om Knut Flåtten, vårt æresmedlem som har gjort så mye i utbyggingen av Brår. Kaare Frøland presenterer en ny i ordførerrekken. Ole Gran. Nå er vi kommer så nær vår tid at Kaare tar en pause i å gå videre. Vi gir mye plass for Kranstadbrevene. korrespondansen mellom soldat Anders Hansen Kranstad og hans familie hjemme i Det er også vårt håp dere setter pris på opptegnelsene fra Othar Albert Hansen om jakt og Hans Ormestad om skirenn ved Berg. Vårt æresmedlem Torbjørg Holtung stiller igjen opp med minner fra aktivt ungdomslagsarbeid i Ellers er vi som vanlig innom hendelser og aktualiteter i meldingsåret. Noen spør om dette er Ramnesiana`s endeligt nå som Ramnes kommune snart er historie. Svaret bør være nei! Som årsskrift for Ramnes Historielag bør Ramnesiana komme hvert år. En viktig forutsetning er at vi må ha flere medarbeidere i redaksjonen og mer aktuelt stoff. Ta kontakt! Takk til alle som har gitt oss stoff og bilder. Også takk til annonsørene og de som kjører rundt til postkassene. Dette gir oss mulighet for gratis skrift til de tusen hjem. 3 3

4 Revetal bare lave priser Åpningstiden: Hverdagen 09:00-20:00 Løndag 09:00-18:00 Spesialisten i transport for jord- og skogbruk BR. MØRKEN Transportforretning - Revetal Tlf / Mobfltlf / / /

5 Knut Flåtten til minne Enda ett av våre æresmedlemmer er gått bort. Knut døde 13. desember i fjor. Vi vil minnes ham først og fremst som den trofaste arbeideren på bygdetunet. Han ble utnevnt til æresmedlem i Da vi reiste Lukasstua, så vi ham stadig i arbeid med innredningen. Alltid var han der med redskapsskrinet sitt. Når denne stua vel var ferdig, gikk han løs på det isolerte rommet i skjulbygningen. og da fikk historielaget rom til sine arkiver. Rommet er også brukt til mindre møter og utstillingslokale. Knut så også at brødbakeme trengte et bakerrom i kjelleren i framhuset, og i samråd med bakersjefen" Torbjørg Holtung innredet han dette praktiske arbeidsrommet som stadig er i bruk. Amfiet er en perle ved bygdetunet. Knuts arbeid med bjørkealleen gjennom alle år viser seg nå. særlig når våren kommer. Aldri er bygdetunet vakrere enn da. P.B. 5 5

6 Nyanlegg Modernisering Sanitær- og sentralvarmeanlegg Kloakk-anlegg FAGMESSIG UTFØRELSE SERVICETELEFON Mobiltelf Konsultativ bistand i vannforsyning - og kloakkprobiemer Revetal - Telefon:

7 Kaare Frøland Ole Gran og hans ordførertid og 1945 De to foregående ordførerne. Lars J. Bjune og Thv. O. Vivestad, hadde hatt sin tjenestetid under de vanskeligste økonomiske forhold. Da Ole Gran ble valgt som ordfører, var nok også økonomien vanskelig, men det var tydelige tegn til bedring. Krigstrusselen ute i Europa virket nå mer skremmende. Herredsstyret hadde akkurat feiret 100-årsjubileet for formannskapslovene. Det var hengt opp bilder i herredsstyresalen av de fleste valgte ordførerne hittil. De man manglet bilder av, var nevnt med navn og virkeår. Gran var den 18. valgte ordfører i Ramnes. Og det skulle vise seg at de lovene man mintes, ogsa var avhengig av forhold som de folkevalgte i Ramnes ikke hadde herredømme over. Dette skal vi komme tilbake til. Hva var folk opptatt av på slutten av trettiåra? Hva var det politikerne diskuterte? Eidsfossbanen sto for fall. Det visste alle, men leit var det like vel. Hof ville nødig gi opp og foreslo fortsatt bevilgning for å holde banen i gang. Vale og Ramnes kunne ikke bli enige med Hof. og sa nei til mer penger, og tok det for gitt at banen ble lagt ned. Dette skjedde 27. mai Fire dager senere stoppet toget. Ellers ble det diskutert veiplaner. både nybygg og vedlikehold. Vinteren 37/38 var snørik og det ble overskridelser på brøytebudsjettet. Veivedlikeholdet ble besluttet lagt til veivokterne. Men ellers ble det lagt en omfattende veiplan på i alt 17 punkter som 77 7

8 tross alt vitnet om optimisme. Omfattende debatter ble fort om den nye veien som skulle komme i stedet for Eidsfossbanen. Det ble ført en forsiktig økonomistyring. Noen nødsarbeider ble riktignok satt i gang og det ble gitt fullmakter til å kjøpe inn favneved til kr pr. favn. Det må tolkes som optimisme at kommunesty ret vedtok mot tre stemmer a sette i gang elverkbygget på Tufte for en samlet pris på nesten kroner. Også en forsiktig skoletannpleie ble satt i gang. Fortsatt nektet kommunestyret ølsalg i butikkene i Ramnes, men tre representanter stemte for. Enstemmig ble det vedtatt å flagge 1. mai ved herredshuset. Ramnes var vertskommune for Vestfold flyttbare fylkesskole vinteren 1939/40. Ungdom fra hele fylket preget bygda med fest og moro, men begivenhetene ute i verden trengte på. Spania-aktivister ba om økonomisk støtte, men fikk nei. 300 kroner ble bevilget til avhjelp av nød i Finland, det ble samlet inn ryggsekker og ulltepper. Da verdenskrigen begynte, opprettet kommunestyret en forsyningsnemnd med Asbjørn Sviland som formann. Anton Holt som nestformann og med Bjarne Gran som forretningsfører. Da Norge ble overfalt, den 9. april strømte evakuerte familier fra byene inn i bygda og fant seg husrom for en tid. Bortsett fra at et tysk bombefly falt ned i Vivestad den første krigsdagen, ble ikke Ramnes direkte berørt av krigshandlingene. De onde varsler slo til. De nye myndigheter oppløste de politiske partier. Det kommunale selvstyre opphørte. Ole Gran avsluttet sitt siste møte i herredsstyret under krigen i desember Den nye "ordfører" ble oppnevnt. Etter et mellomspill våren 1945 med den oppnevnte varaordforer, sto Ole Gran igjen foran sitt kommunestyre og holdt en minnetale over dem som mistet livet i kampen for fedrelandet. Ideene fra 1837 hadde fått nytt liv. Gran ble avløst som ordfører av Asbjørn Sviland fra Gjennom de 18 siste årganger av Ramnesiana er det gitt en kort historisk oversikt over alle de valgte ordførerne helt fra En ny utvikling tok fart etter krigen. Det kan da være passende å sette et foreløpig punktum her for disse ordførerbiografiene. * 8 8

9 Kranstadbrevene For 20 år siden overlot Bjørn Aas Kranstad en samling brev til Gunnulf Flåtten for eventuell bruk i historielaget. Brevsamlingen var fra og til Anders Hansen Kranstad. Anders var bror til Bjorns oldefar. Brevsamlingen gir et interessant bilde av den virkelighet som Anders Hansen Kranstad og hans kamerater opplevde i Danmark, samtidig som den også gir verdifulle glimt av livet i Fon ved midten av 1800-tallet. Anders Hansen Kranstad var med i en norsk militæravdeling som deltok som fredsbevarende styrker ved avslutningen av den tysk-danske krig i Slesvig i Her skal gis en kort bakgrunn for denne konflikten som Anders ble en deltaker i. Det er Februarrevolusjonens tid. Den kalte fram motsetninger av mange slag i Europa. Også Danmark ble rammet. Hertugdommene Slesvig og Holsten la under Danmark som nå var et overmodent enevelde. Den norske konge fra Christian Frederik. var nå konge i Danmark. Han skuffet nok sine liberale tilhengere fordi han ennå holdt fast ved eneveldet i Danmark. Dessuten ville han ikke gi slipp pa Holsten. I forbindelse med tronskiftet og skiftet av statsskikk i 1848, fikk revolusjonsideene med nasjonale strømninger ny næring, særlig i Holsten som overveiende var befolket av tyskere. Det brøt ut opprør i hertugdømmene. Opprørerne fikk støtte fra de tyske statene. Dette ble kalt den første slesvigske krig. De europeiske stormakter intervenerte. Krigen pisket opp sterke skandinavistiske stemninger og flere hundre svensker og nordmenn meldte seg frivillig for å hjelpe sine danske brødre. 10. juli ble det sluttet våpenstillstand mellom Preussen og Danmark, med en avtale om at norske og svenske militære skulle besette de berørte områdene. Blant disse var det 5 gutter fra Fon. I denne innledning gir Kaare Froland en bakgrunn for brevsamlingen fra Takket være Astrid Kranstads møysommelig arbeid med å overføre fra gotisk til maskinskrevet tekst er brevene tilgjengelig for oss alle. Det dreier seg om ca. 35 tettskrevne A4-sider. Kåre Olsen, gift med Inger Elisabeth Moen i Kranstadfamilen, har overlatt kopier av brevene til Haderslev Byhistoriske Arkiv. Dette ført med seg at det 9

10 er publisert en artikkel i Sonderjysk Månedsskrift: Norsk soldat i Treårskrigen. Breve fra Anders Hansen Kranstad. ved Knud Schultz. Vi har fått tillatelse til å gjengi artikkelen i Ramnesiana. Med først skal vi ta for oss de det gjelder i Fon Persongalleriet Hovedpersonen, brevskriveren. Anders Hansen. Kranstad. kom fra Nedre Kranstad i Fon. gården som familien Brandvold Pedersen har nå. Flan var født i 1823 og var altsa 26 år gammel i 1849 da han ble beordet til fredstyrken i Danmark. Da bodde disse på Kranstad-gården: Barbra Knutsdatter. 59 år gammel enke etter Hans Olsen som døde i Nå var Ole Hansen (35 år), eier. og gift med Elisabeth Hansdatter (39 ar) fra Borre. De fikk to døtre: Hanna Bolette fodt året før Anders reiste, og Stine Amalie som kom til verden i året da Anders kom hjem. Oles yngre brødre bodde også på gården: Christian (33 år) Tømmermann. Anders (26 år), hovedpersonen v år. var også tømmermann. Den plutselige innkallingen kom nok ubeleilig. Han måtte forlate et halvgjort oppdrag pa Langeli. Søsteren Kirsten Karine (20 år) hadde giftet seg året før med Anders Andersen på Sondre As. Andre soldater fra Fon i kompaniet: Peder Christian Andersen Holtung. f på Søndre Holtung som han tok over etterhvert. Han var skredder og mekaniker, og tok patent pa en addisjonsmaskin. Døde Anders Larsen. f på Ode Fjeld. Han bodde senere pa Moen av Holm i Botne. Lars Hansen. Herkjeftholmene. f Drev denne eiendommen Christian Nilsen. Aaseie. F. ca Tømmermann. Alt 17. august er avmarsjen for disse som soldater i Det Numedalske Musketerkorps under ledelse av kaptein Schroder. som bodde på Valle i Sande. Vi må ha grunn til a anta at avdelingen hadde hatt sin militære grunnopplæring tidligere Vi overlater først plassen til den danske artikkelen: 10 10

11 Norsk soldat i Treårskrigen Breve fra Anders Hansen Kranstad Af KNUD SCHULTZ Hvordan var livet for de norske soldater, som kom til Nordslesvig under Treårskrigen, Knud Schultz har læst brevene fra Anders Hansen Kranstad, der var norsk soldat i tiden fra august 1849 til juli Norske soldater til Sønderjylland Efter slaget ved Fredericia, den 6. juli 1849, blev der den 10. juli sluttet våbenstilstand mellem Preussen og Danmark. Heri indgik en aftale om, at svensk og norsk militær skulle besætte Nordslesvig, og de preussiske tropper trækkes sydpå. Til trods for våbenstilstanden var det urolige tider. Det provisoriske styre var domineret af slesvig-holstenere og udøvede et terrorregime ved bl.a. ulovligt at afholde sessioner for at hverve soldater til den slesvig-holstenske oprørshær. I Haderslev gjorde borgmester Otto Kier med god hjælp af politimester Hugo Jensen og dennes gendarmer således alt for at holde de dansksindede nede. Den 29. august 1849 kunne Dannevirke imidlertid fortælle, at der mandag ettermiddag var ankommet nogle svenske husarer til Årøsund, som drog videre til Hoptrup.»I går ventedes flere svenske (eller norske), men de kom ikke.«først den 2. september ankom to norske infanterikompagnier til Haderslev, om hvilke Dannevirke kunne fortælle:»i går aftes kom der 300 mand norske soldater og i dag ventes to batterier artilleri. Tillige med nordmændene kom en hel horde af hjempermitterede tapre danske landsoldater med en dansk fane. Svenskerne og nordmændene er iført blå våbenfrakker, meget snævre grå benklæder, sko og pikkelhuer, som tilgavns er belæssede med jern osv. Det er nu farligt at gå ud uden våben. Samtlige gendarmer er gående sydpå med politimester Jensen. Svenskerne og nordmændene er uhyre ængstelige, så at husarerne hver nat, ja hver time rider patrulje. I kvartererne må de ikke være færre end seks sammen, og deraf må to holde vagt om natten, for at ikke det tyske»røverpak«skal overfalde og dræbe dem.«otto Kier ( ) var advokat i Haderslev og blev i 1840 udnævnt til herredsfoged i Gram herred. I juli 1848 blev han indsat som borgmester i Haderslev af den provisoriske regering, en post han besad indtil afsættelsen i marts Foto: Haderslev Bi/historiske Arkiv. 11

12 De norske soldater havde ifølge brevene ofte ærinder i Vor Frue kirke,»den store tx/ske kirkc«, som Anders Kranstad kaldte den. Det indre af kirken er tegnet af Heinrich Hansen i Maleri: Haderslev Museum. Om den norske kaptajn Schrøders første møde med Hugo Jensen beretter Dannevirke den 6. september:»de norske tropper blev modtaget af politimesteren, der var ledsaget af et helt slæng gendarmer. Den øverstkommanderende spurgte politimesteren, idet han pegede på gendarmerne, hvad det var for karle, og da han havde fået oplysning herom, sagde han: 'Den slags millitær kender jeg ikke, og vil jeg ikke kende; dog derom kunne vi nærmere tale, nu hurtigt indkvarteringsbilletter.' Det dansksindede parti udbragte et kraftigt hurra for nordmændene, der endte med et 'Ned med gendarmerne', hvorpå disse tøflede af« Afgangfra Norge En norsk soldat, Anders Hansen Kranstad, som var udstationeret i Haderslev i tiden fra september 1849 til juli 1850, har efterladt en samling breve. De fleste af brevene er en brevveksling mellem ham og broderen, Ole Hansen Kranstad. Desuden er der et enkelt brev fra søsteren samt enkelte til og fra venner i Haderslev, efter at Anders var kommet hjem til Norge. Kåre Olsen fra Oslo, der havde fået adgang til papirerne, henvendte sig i 19 til Haderslev Byhistoriske Arkiv, som han tilbød afskrifter af de breve, der havde tilknytning til Haderslev. Anders Hansen Kranstad (f. 1823, d. 1910), der er født i Rammes kommune i Vestfold, fortæller i det første brev, dateret den 19. august 1849, om forberedelserne i Norge. Efter at have mødt til tjenesten i Asker marcherede soldaterne til Christiania (Oslo), hvor de indrettede sig i telte på Etterstasletten. Her fik soldaterne at vide, at de skulle under kommando af kaptajn Schrøder, der havde lovet at være som en fader for det Numedalske Musketerkorps. Fra Oslo gik rejsen tirsdag den 21. august videre til hertugdømmet Slesvig. Det næste brev er sendt fra Haderslev. Anders sender en tegning af byen og fortæller om rejsen fra Norge med skibet»haabet«af Tønsberg:»Dar skibet Carl Johan trak os til FiltvedL..., siden sejlede vi ud i det vide hav forbi de andre to skibe af vort følge. Da en storm af sydvest begyndte at kaste det gode skib snart til den ene, snart til den anden side, var mange af os meget søsyge, men jeg og nogle med mig var ganske sunde og friske«. Søndag den 27. august ankrede skibet op ved Frederikshavn, hvor de fik god vin og en lods ombord.»vi sejlede forbi mange byer og øer, som jeg ikke kan fortælle eder [om], men dejligt syntes for

13 vore øjne.«den 30. august nåede soldaterne til Sønderborg, hvor de blev indkvarteret. Her vrimlede det med soldater. Der var «tyskere, prøjsere, gendarmer, og Gud ved, hvor mange steder de var fra. Nogle var over to hundrede mile derfra. Oh, hvor mange ædle og godmodige danske musketerer var ikke der. Ja, de trakterede overmåde meget til os«. Den 1. september sejlede de til Arøsund i et «stort krigsdampfartøj«. Derfra marcherede soldaterne til Hajstrup, hvor de fik en strålende modtagelse. «Der lede jeg det bedste, jeg i min livstid har levet.«om søndagen stillede de op til bøn. Ved afrejsen fulgte byens drenge og piger med dem. Drengene gik foran med faner, mens pigerne strøede blomster på vejen foran dem. De kom til Haderslev og fik indkvarteringssedler. Anders Kranstad fortæller videre, at mange af de tyske indbyggere og de mange sårede, som lå i den store tyske kirke, rejste ud af byen ved deres ankomst. Til sidst i brevet skriver han, at brevene har fri overfart frem og tilbage. Breve skal sendes til: Musketer no. 26 af det 3die feltkompagni Numedalske Musketerkorps Anders Hansen, Haderslev i Slesvig. Opholdct i Haderslev I sit næste brev fra den 2. oktober til broderen fortæller Anders om opholdet i Haderslev. De har det godt og håber, at det samme er tilfældet for dem derhjemme. De skal muligvis flytte til Christiansfeld. Han skriver videre, at de fra den 20. til den 24. september «turede marken i Haderslev«, men at de desværre skulle være i kvarter kl. 8 om aftenen. Hver morgen kl. 7V: skal de stille på kirketorvet, og efter en andagt marcherer de uden for byen til eksercits i tre til fire timer. Den 3. april 1849 rykkede general Ryes tropper fra nord ind i Haderslev og trængte de hanseatiske dragoner, der var udstationeret i byen, imod syd. Det kom til kamp i byens gader, bla. ved Slotsvandmollen. Scenen, der er set fra nord, er ikke topografisk korrekt, idet der aldrig har siddet et møllehjul på nordsiden af møllen. Tegning: Haderslev Museum

14 14

15 15

16 Eduard Wassncrs skildring af hessiskc vagtposter ved Åstrupbro, umiddelbart øst for Haderslev pa nordsiden af fjorden. Tegningen er udført i april 1849, kort før våbenstilstanden. 1 baggrunden ses Åstrup kirke til venstre og Starup kirke ved fjorden. Tegning: Haderslev Museum. hjemmefra:»kære venner skriv snart til mig og skriv al den spas, du kan få fat i, da det glæder os alle meget at høre fra vort kære fædreland, for vi ønskede os nok alle tilbage derhen«. Den 5. februar skriver Anders, at han har fået helse og sundhed tilbage, men at der er mange syge i kompagniet. Det er fåresyge, som næsten ingen undgår. Anders mener, at de mange syge skyldes det ustadige vejr samt de fugtige og kolde værelser. Under streng kommando Den 11. januar rejste 2. og 4. kompagni til Aabenraa, fulgt af musikkorpset den 1. februar. De oplevede nu soldaterlivet fra en anden side, og ikke den bedre. Løjtnant Lintrup var blevet pladsmajor og førte en streng kommando. Soldater- 16 ne havde mange beviser for, at han var ude på at få nogle af sine underordnede i knibe. De måtte således på vagt hver 4. dag og patruljere til kl. 10 om aftenen, hvilket Anders fandt ganske overflødigt, da det havde været stille og roligt. Soldaterne var dog glade for, at de var korp met til Haderslev, som vistnok skul. være det bedste sted for norske soldater. Kvarteret i Haderslev, som var det sjette, syntes Anders godt om, men han glemte ikke det sted, hvor de var i julen. I begyndelsen syntes han, det var dårligt, men de fik mange dejlige aftener»med morsomme fortællinger og uskyldige tullefornøjelser til langt ud på natten. Men ak, hvor mangen ensom aften og nat er ikke også henrundne for mig med et kummerfuldt hjerte, især når man står ene på vagt, hvor den ene tanke 16

17 opstiger efter den anden uden på mindste måde at få det slået af sind, førend man kommer sammen med kammeraterne«. Der er kommet ordre fra den svenske konge om, at Flensborg skal forsvares i mindst 24 timer, indtil de danske tropper er kommet over fra Als. Anders tror dog ikke, at de får oprørstropperne at se. Det næste brev «til kæreste moder og søskende«er dateret 29. marts Der er nu kommet mange breve fra Norge. ' nders har således hørt fra broderen ule, søsteren Kirsten og den anden broder Christian. De handler mest om forlovede og elskende.»nu må I gerne se at skaffe en smuk og oprigtig kæreste til mig, for ellers kan det ikke nytte at komme hjem, da er det bedre at vi bliver her, thi her er både danske og tyske piger og mange smukke.«dette var dog kun spas, for han ville ønske, at han var hjemme og kunne passe sit håndværk. Det havde været den værste måned, siden han stod af skibet»håbet«i Sønderborg. Nu skulle det snart vise sig, om de skulle til Flensborg eller ikke. Der gik rygter om, at der var sluttet fred, men de turde ikke tro på det. De var begyndt at eksercere,»men nu begyndte den gamle mand at råde lidt. Han nedkastede så meget sne, at der var tre af fire tommer og meget -oldt«. Der er dog også sket mere muntre ting. Kaptajn Schrøder havde givet et bal for kompagniet»med stor oplysning og en dejlig stor musik, og enhver skulle have en pige med, og der blev danset og drukket til klokken 12 den nat, og det gik helt lystigt til, og alle officererne dansede med hverandre og iblandt de simple«ḋen 9. april skriver Anders, at der havde været et stort krammarked i byen, som varede i otte dage med en masse mennesker. Her så han såvel tyskere og 17 danskere som jøder og franskmænd i gaderne. Anders kunne dog godt tænke sig en tur længere sydpå. Hvis han var i Rendsborg, kunne han rejse med tog til Hamborg for to prøjsiske daler. Desværre kunne det ikke lade sig gøre, da han højst kunne få fri en eller to dage. Derimod kunne en soldat godt gå en søndagstur ud på landet for at se, hvorledes bønderne havde det, og hvor overmådig gode, store og smukke gårde, der var opført i de senere år.»de er i almindelighed meget godgørende mod os, når man kommer til dem, så det skulle ikke være så dårligt at bosætte sig her, da der er meget god jord her.«første påskedag er han på ny kommet i nyt kvarter, hvor han har det godt. Her er han ene menig blandt O meget Osnak- somme og muntre folk. Den 27. april skriver Anders, at der er mange forkølede på grund af de fugtige værelser, som de har haft i løbet af vinteren. Nu er det imidlertid blevet et smukt sommervejr, og der er mange skønne steder, så han vil glemme den tunge tid og ikke bekymre sig om fortiden eller fremtiden. Broderen havde nævnt, at de norske piger længes, men»det må være dem, der har trofaste kærester, men det er ikke tilfældet med mig, endskønt der var også dem, som har været forlovet i flere år hjemme, men som nu har fået opsigelsesbrev, siden vi kom hid«. Den 13. maj skriver Anders sit sidste brev fra Haderslev. De har nu fået besked på, at de skal til Flensborg den 17. maj. Om det betyder, at de snart skal hjem, ved han dog ikke.»men hvor ønskelig kunne det ikke være for os i denne forårstid at komme hjem til vort fædreneland og tage vore egne klæder på, som alt for længe er blevne ubrugte, og jeg tror ikke, vi selv kunne kende os igen deri, så jeg tror, det blev med os som med Jeppe på Bjerget, da han sagde: Det 17

18 I en af skitsebøgerne har Eduard Wassner tegnet sin egen kommentar til våbenstilstandsaftalen den 10. juli Teksten lyder i oversættelse:»germania, der beskytter sine kære mod nederdrægtige rænker, bliver grinet ad af sine hykleriske venner«. Tegningen viser hunden»germania«(det nye Tyskland), der forsvarer sine to hvalpe, Slesvig og Holsten, imod den danske løve, der her er blevet til en kat. I baggrunden sidder hanen og ler. Slesvig-holstencrne føler sig ved våbenstilstanden svigtet af Preussen, så hanen må være en ironisering over den preussiske ørn. Tegning: Haderslev Museum kan aldrig være mig. Hvad sundheden angår, da takker jeg den gode Gud, at han har forundt mig den dyrebare sundhed til dato, så får vi overlade alt andet i Guds nådige beskyttelse og være fornøjet i vor stilling, til en større frihedstime kunne omgive os, thi hvorledes kan den fugl i bur være lige så fornøjet som den fri i luften, hvor den har sin egen naturlige bevægelse. Den synger vel og kvidrer, men den tænker dog altid på sin befrielse. Og således er det også med os, vi synger vel og holder os lystige, som det sømmer sig for en soldat, men vi venter dog alle med længsel på, frihedstimen skulle tilsmile c Vel har vi intet at sørge for, thi når vi hu. føde og klæder, skulle vi dermed lade os nøje, dog falder det undertiden meget tungsomt at ligge her i sine bedste og mest kraftfulde dage, men vi får lade hver dag sørge for sig selv og lade den have sin egen plage, thi Herren forlader ikke den, som ej forlader ham, og heller ikke kan jeg sige, at vi lider nogen nød, for arbejdet har ikke været stærkere, end vi nok kan holde det ud, og vi lever i almindelighed temmelig godt, så vi for 18 18

19 den sags skyld ikke har nødig at ønske os tilbage, for der er gode og onde mennesker overalt i verden, og jeg tror, at de små folk står sig bedre med mindre arbejde her som hjemme. Jeg kan også fortælle, at vi lige så godt kunne bekomme vort brød her som hjemme, måske meget bedre, thi jeg kender en soldat, som kan få en pige, som hendes opdragelsesfader har tilbudt denne pige til, og han har en stor og skøn ejendom, og det må da naturligvis også være en meget ordentlig pige, for ellers overlod han ikke hadde sin formue til hende, og jeg har mange gange ladet ham vide, at han aldrig kan få det så i vort land.«den 9. maj havde de norske soldater igen en lystig aften, hvor officererne serverede punch, men det blev dog kaptajnen for meget, da mange, som ellers aldrig plejede at drikke, havde drukket sig fulde. Han slutter brevet med et ønske om, at de må få det lige så fornøjeligt i Flensborg, som de har haft det i Haderslev. Han tvivler dog stærkt på, at det kan blive tilfældet, for der kommer de sikkert til ligge på kaserne, og det er vist ikke så behageligt. På kaserne i Flensborg Den 28. maj skriver Anders fra Flensborg. De er nu kommet længere ned i det tyske, men de lider ingen nød, bortset fra, at de nu ligger på kaserne,»hvor det er meget dårligt, og vi ønsker hver seg at komme bort fra det helvedes hus, når bare vi var blevet indkvarterede i byen, havde det ingen nød«. Soldaterne ville hellere tilbage til Haderslev', hvor de kendte folk, som de allerede har fået flere breve fra. De var taget af sted fra Haderslev den 16. maj til Aabenraa, hvor de overnattede. Herfra gik det den 17. maj videre til Flensborg, hvor de ankom samme dag. Undervejs mødte de fire svenske kompagnier, som marcherede nordpå,»men indbyggerne i Haderslev kan ikke så godt lide de gamle svenske militære«. Om Flensborg bemærkede Anders, at der hovedsagelig blev talt tysk, men at de fleste af indbyggerne var dansksindede. Byen havde mange fabrikker, men de havde ikke fået lejlighed til at se dem, da de højst måtte forlade kasernen en time ad gangen. Middagsmaden fik de på kasernen, men den var meget dårlig, og med de seks skilling, som de havde fået i godtgørelse, kom de ikke langt. Den 13. juni skriver Anders, at han har læst norske blade, og at det ikke så ud til, at de ville blive afløst foreløbig. Han var bitter på de samme blade, som skrev om de norske soldater, at de lever mellem»slesvig-holstenske kødgrvder«. De skulle ikke tro, at det var misundelsesværdigt at ligge som politi i et fremmed land, hvor de hverken blev anset for venner eller fjender, måske mest som det sidste. De unge officerer kunne måske godt tænke sig at blive, da de fik det dobbelte i løn, men de mange menige soldater ønskede at komme hjem. Selvom der muligvis blev sluttet fred i løbet af sommeren, skulle de neutrale tropper sandsynligvis holde Slesvig besat, indtil forholdene var bragt i orden. Anders mente dog, at de fortjente at blive afløst, da alle de svenske soldater ville blive afløst i løbet af juni. Heldigvis var der en mulighed for, at de kunne komme ud af kasernen den 22. juni. Hjemme igen Den 27. juni kan Anders fortælle, at han er ved godt helbred, og kun to soldater af de udkommanderede tropper i Slesvig er døde, den ene af tæring, den anden af influenza. De døde er blevet skænket et begravelsesæresminde, og alle har fået en liden erkendtlighed. Til deres tilfredshed er de kommet ud af kasernen og er blevet indkvarteret i byen, men 19 19

20 Ved afrejsen fik Anders Hansen Kranstad og de andre norske soldater, der var i Slesvig for at holde freden,»en liden erkendtlighed«for deres indsats. Anderledes gik det de 357 frivillige nordmænd og svenskere, der kæmpede på dansk side, og som på forskellig vis blev hyldet og mindet. Her er det mindesmærket over de frivillige nordiske krigsdeltagere. Foto: Institutfor Sønderjysk Lokalhistorie. den 29. juni skal de rejse sydpå til Angel. De har dog ikke fået lært at tale tysk, da næsten alle kan dansk.»dog håber jeg endnu engang at se det kære fædreland. Ak, ingensteds finder mit hjerte ro, ingensteds kan jeg ånde og tale så frit som der, hvor mine første barnear er oprundne. Vel ligger jeg her i mine bedste dage, men vil Gud erstatte mig for det forbigangne og give mig lykke i mit foretagende, så haver denne tid også været mig en ungdomslystighed, som aldrig går mig af minde, så længe jeg lever.«20 Den 28. juli skriver Anders fra Christiania, hvortil han er ankommet den 26. juli sammen med to kammerater, mens hovedstyrken ventes om et par dage. De kommer dog til at blive i Christiania til den 8. august, da de skal mønstre for kongen. Derefter skal de til Drammen, hvor han regner med at være den 9. eller 10. august, men det ville de sikkert kunne læse om i bladene.»adiø Lev vel. Anders Hansen, Anders Larsen, Peder Andersen.«20

21 Som vi ser. har Knud Schultz på en utmerket mate tatt for seg det som hendte i Danmark. Men for oss er det beretningene om det som skjedde i Fonsbygda i dette aret som er mest interessant. Ikke minst de problemene Anders hadde med pengene han hadde spart opp. sannsynlig for å kjope gård. Dette var for bankenes tid. Ramnesbanken ble opprett først i og han matte derfor låne bort spesidalerne sine til folk i bygda. I den situasjonen han var kommet opp i nå. med avreise pa et forv arsel pa ei uke eller to. og pengene fordelt pa mange lantakere. var det godt a ha solide brødre til a ordne opp. Vi har valgt å plukke litt fra brevene, og har satt brevene fra Fon i kursiv. 2. oktober fra Ole i Fon: Nils Langeli havde været paa Aas. Da havde han ydtret at han ikke vilde betale digfor du ikke fik fullbyrdet Arbeidet men da havde Anders blevet vred. havde sagt ham rent du at faar vist betale han til det yderste. Der kan man se Oprigtigheten til denne fine Knøes og tilige havde sagede til ham: Hold dig ligesaa gaat færdig til Nytaar for da bliver du vist Soldat som jeg troer hvist mange af Eder Kammerater undte ham godt. For da maatte han lere at spende paa sig Oppakningen lige saa gaat som sitt Uerkjede. Jeg maae ogsaa lade dig vide at vi ere alle sunde og friske til denne Tid og jeg kan sige dig at vi har samlet dit Tommermandsredskap og Xils fik ikke benyttet din Biele. leg kan ogsa fortele dig at vi her Natten til I Ottober har faaet 4 til 5 tommer Sne. Det ser ikk noget gaadt ud da en mengde Koren staar uede paa Stor og noget uskaaret. 4. november fra Anders i Danmark: Brevet modtog ieg den 24 Ogtober med lige saa ærglig blev ieg da jeg horte at Nils Andersen havde ytret det Onske at han ikke vilde betale mig noget for det Arbeide ieg gjorde for ham. Da ieg idag mottet betalt seks a syv mark til Christian Nilsen, omfram hele mit Arbeide, da det halve Arbeidet ogsaa var gjort. Ieg troer vist at ieg ikke sliper det foruden Rettens Gang. vis ieg en Gang kommer hiem. thi nor man for det forste lidet er hjemme om Sommeren, saa kunde man vist have det nodig. det fortjente. Ieg var rigtignok ope hos Her Kaptein Schroder og spurte ham til raads. og han sagde ogsaa at det var det beste at bie til ieg selv kom hjem. men ellers maatte det Menneske være et uredligt og uagtverdigt skaren som vilde vegre sig at betale det fortjente i saadanne Tilfelde. saa spurt tillige hva det var for en Kar og ieg fortalte at han var lige i Alder med mig

22 20. november fra Anders i Danmark: leg vil bede deg om du vil sige mig om Ole Tollefsen Foden har betalt de 100 Spesidaler og noget om de andre Penge om det er det samine nu som da ieg reiste hjemmefra. Du huser vel at ieg ikke vilde have Hans T. Herkief som Kausjonist for de Penge som Ole Tollefsen har. 9. september fra Ole i Fon: Ole Tollefsen Foden har fått fornyet for han mente de to matte være gode for 100 til sammen. Hvis du ikke vil si fra. 22. november fra Ole i Fon: En flittig hilsen fra dine kjære Soskende og din kjære Moder. Da vi tenker og ved dine Breve at du tenker paa dit gamle Gjem og dine kjere Soskende og all andre gode I enner. men du maa heller ikke troe at vi haver di glemt. Nej det gaar vel aldri nogen Dag forbi uden vi tenker og taler om Eder. Aarsagen hvorfor ieg ikke skrev for i Maaneden er at det ikke har kommet fra Holmestrand foer sist i Maaaneden. leg haver ikke noget særdeles nyt at fortelle dig men det kan ieg fortele dig at Hans Johansen Holmene har givet Christian og dig panteobligation paa forste prioritetes i Gaardparten Holmene under Herkeft og Lars Johan Herkeft har laanet eller udklareret et Hundreds Spesidaler hvilke da har annen Panteret. De ovrige andre Penge som du ved dem skylder dem vil ikke Hans vide noget affor nu er Sjodet gjort paa Hans. Den faste Gjeld er nu 3 hundrede Spesidaler. Den ovrige Gjeld vil ikke Hans vedkjende. Det bliver Lars som kommer til at sorge for den. Ieg havde rigtignok ikke troet at Hans havde været saa betenget. Han skylder altsaa ikke mer en 300 Spd men jeg tenker naak naar Hans faar været aflene at han bliver da ogsaa skyldig noget til. for det er ikke saa gaadt at skylde Penge som mange troer. Kjære Broder jeg har ikke noget videre nyt at fortele eder en at Moder har kommet hjem og Christian har ogsaa sluttet Tomrerarbeidet for i Sommer og er nu hos meg og arbeider. Jeg kan ogsaa sige eder at vi var i Barsel paa Øvre Kranstad dl 8 Xovember og saa kan jeg fortele at vie har horet hva for Prest vi skal have nemlig fra Bamle Prosti som heder Esmark og saa kan jeg fortele dig at Iler Presten Daap laa for døden den 19 November eller og var nesten dod da han var uden Maal. 2. februar fra Kirsten Kanne i Fon: Kjæreste broder. Ieg vil nu ogsaa skrive nogle ord til dig og lade dig vide hvorledes vi lever da ere vi alle sunde og friske men min Moder er stedse sorgende for dig for 22 22

23 hun siger alltid: leg for vel ikke tale mer med mm kjere Son for hun horte at du havde meget ont i din Ryg og tenker du lider meget ondt. Og ieg synes ogsaa at det er meget tungt at du er saa langt horte. Men dog troster ieg hende saa got ieg kan. Men dog vilde hun ieg skulde sporge dig om du ikke nu har lyst til at fri til K.K. Gjelstad. Da fik du sende et Brev det snareste du kunde og faa høre hennes Mening for hun elsker deg vist. Naar du kunde kome tilbage ubeskaddiget til dit Hiem og da vilde der blive stor Glede blant os alle. Tag disse Ord ikke fortiydelig op da ingen har seet dette Brev inntil videre. Nu hjertelig vere du hilset fra din kjære Søster og kiere Moder Kirsten Karine Hansdatter Aas den 2den Februar februar fra Ole i Fon: Hva dine Penge angaar staar dem hos de samme. Lars Sulutvedt er noget uetterrettelig men jeg maa til å skremme etter ham og så kan jeg fortele dig at Nils Langeli vil betale deg 7 Spd. for dit Arbeide men jeg har ikke villet mottage nogle Penger af han før jeg faar svar fra deg. 23. februar fra Ole i Fon: De penge Ole Tollefsen Foden skylder dig ved ieg ikke anden Raad en at lade inddrive for han kommer ikke og vil fornye og det skal nu være rent ude med ham for han har kjopt Jaget og den har han givet 500 Spd og disse penger har han lånt paa I exel saa ieg troer der er rent ude med ham. leg har noget at fortelle eder. nemlig at ieg har været på Stie(?) i Bryllup for Helene Hansdatter og det var Nyttårsaften og vi bad dem til os Hellige tre kongersdagen (6. januar '). men til en Ulykke eller Uleilighet for mig og dem tilligemed for hun blev liggende i Barselseng for mig. og da ved du et det falder Biyderier og Bekostninger for mig saa ieg var ganske kjed af dette Særmeri. Og saa kan ieg fortelle dig at Lorns Larsen I 'ldsten havde Biylup Torsdag me/lem Jul og Nytaar men hunfaldt i Barselseng 3.de. Biylupsdagen aften saa det ser ut til at komme til at formere Landet vel. Men vi paa Kranstad og Herkjeft og Odefield var ikke buden. 3. mars fra Ole i Fon: leg kan nu fortelle dig at Anders llottvet nu er born-ist fra Oline Hauge, og det er kommrn en anden isteden nemlig Andrias Revatal

24 Jeg kan nu fortelle at Nils Langeli vil betale dig 6 Spd og 2 1/2 Skilling for det giorte arbeide, men vi vilde ikke mottager drm og han har sagt at han vil give dig renter af dem vis du vil lade dem staa til du kommer hjem og selv vil gjore op med ham. Dine andre Penge er likesom den Tid da du reiste hjemmefra. Fortiden dem hos Hans Holmene er Obligasjon på første prioritet. 29. mars fra Anders i Danmark: Jeg kan heller ikke denne Gang unlade at bede dig minne kjære Brødre om de vilde have en god Opsigt med mine Penge for maaske Tiderne ere vanskelige nok at slide sig igiennem for mange. Blyantpaategning paa brevet: 16 Spd Lars Holmene forfalder 20 Marts 50 Spd. Anders Aas 23 April. (Svogeren) 85 Spd A og Hans Ass forfalder 9de Marts 81 Spg 1 P 13 Sk Ole Hansen forfalder 30 Marts (Broren) 24 Spd Ole Olsen forfalder 28. Februar. 40 Spd Lars Sulutvedt forfalder 14 Marts. 1. april fra Ole 1 Fon: Hva dine Penge angaar saar du ikke nodig nogen Fiygt eller Engstelse paa dig for dem at du skal forlise for de hundrede som Ole T. Foden har dem skal han skaffe en anden Interessent eller sikker Panteobligasjom i Jordegodset for. leg har ikke villet stilet Dokument mer en paa 3 Maaneder for ieg har altid tenkt du skulde komme jem. men nu 3 April er Vexelen ude. Johan Gjelstad kom her siste Gang med Brev til dig. men han kom for silde men nu kan detjerne Følge med. 27. april fra Anders i Danmark: Du taler ogsaa om at Ole Tollefsen Foden ligger seilferdig til Danmark, men da skulde han seile hertil for ieg troer det blev gode priser ar faa. Men det er mest Svensker Hils til Gjelstad og sig ham Tak for hans Skrivelse. Dog syntes meg den var af ringe Betydenhed. 9. mai fra Ole i Fon: Nå kan Ole melde at Ole Tollefsen har seilt til Danmark og ikke er noen sikker betaler. Derfor har han gatt pa Lars J. Herkjeft. som har garantert. 24

25 med kravet. Da dette ikke ga noe resultat, har Ole har gått videre til forlikskommisjonen: Vi leser videre: To ganger er Renten betalt af Ole Foden. Renten staar inde og likedan med Lars Sulutvedt. Ole Olsen Kranstad har ikke betalt nogen Renter men Renten er paafort Summen. Panel Holtong er Interest for Lars Sulutvedt. Lars Sulutvedt bliver vel opsagt penger for Jørgen Nordby er død. hanfaldt ned og slo seg ijeel i Hjemme-iidhusene. Jeg liar ikke villet fordre nogen anden kaucion af Ole Olsen for han har ikke mange faste Penge i Gaarden. men naar han skal laane flere Penge saa kan du fordre dine innbetalt eller paa anden l is la de bli staaende. Etter nok en innflokt orientering om Ole Tollefsen og Lars J.Herkjefts forhold avslutter Ole med: leg vil ogsaa for anden Gang sige dig at du kan være ankelos for dine Penge. Jeg kan fortele dig at vi har begynt med Ploven. Jeg saadte leden 6. Mai men jeg var den Første og vi har haft en overordentlig streng Natekulde. men nu den 8. Mai har vi faaet noget Regen. saa ieg tenker med Guds Magt at vi faar er varmere Veir isteden der kolde Vinterveir. da det er Hoemangel. 28. mai fra Anders i Danmark: Det skulde glede mig at ieg kunde være Ankeslos for de Penger som du er betroet. og du kan vel heler ikke fortenke mig deri da ieg er saa langt i det Fierne. Men ieg ved ogsaa at du forstaa dette bedre som ieg. og ieg takker Eder meget kjærligt for din Troskap i disse Anliggender og ieg vilde onske om du havede indført det altsammen i en liden Bog om hva du faar udrettet for mig og hvad Renter du har indtaget for mig ved at du hadde noget andet at tenke paa saa det er ikke mulig at have det i Hukommelsen. Jeg vil ogsaa bede dig om hvis Penge for Ole Tollefsen bliver insøgte. om du vilde sette sette dem bort på et sikkert Sted med Kausjon. 2. juni fra Ole i Fon. som er det siste brevet fra Fon: Dette brevet fortelles det forst at Lars I L Herkjeft. garantisten for Ole T. Foden. er innstevnet til tings for de 100 riksdalene: Vi leser videre: Ieg sate det ut med Stevningen saalenge som muhgedt for han (Ole) skulde skaffe andre Caucine. saa vilde han komme med Anders Hotvedt. Nej sagede ieg. leg kjender ikke noget til hans Forfatning, men Folk siger at skal han betale sin Gjeld, saa er han Fandt. men Jens Foden skal ieg lage eller Johan Loen og det laaavede han men ingen Jens eller Johan har iegfaat til. Men nu Søndagen d.2 Juni. Jeg sate mig til at skrive saa blev jeg var at han 25 25

26 var nedenfor Husene. Saa sage ieg til Tjenestepigen at du kan sige Ieg ikke er hjemme, for Moder og Elisabeth havde gaaed til Gjelstad om Morgenen og ieg skrev paa denne lille skrivelse og han blev stevnet den I juni. en Loverdag. Nu fåår ieg dig berete noget om veierhget her. Snen gjik temlig hurtig For det meget Regen som kom i April Maaned men Mai var overmaade kaald forstnmgs og siden jevnlig Solskm og vatmt saa Jorden har været meget raa og fuktig at arbetde i dette Foraar. men er da vaaraanden tilendebragt. Engelandet er temlig sjont at se til men jeg frygter at det er vel meget Regen for de nyesaade Agrer tilviss der hvor der er flaadlandet som hos mig og andre Pladser. men til lykke saa har ieg saet min meste Havre og noget Byg paa Kilen. (Et jorde ved elva). Her faar jeg afbiyde min Skrivelse med en flittig Hilsen fra mig. Det er ikke aleneste sagt med Munden men det kommer ogsaa fra et broderlig Iljerte. og gid den Tid snart kommer da vi kunde tage verandre i Haanden og sige velkommen Jem til oss alle. Hilses tillige fra Mode og Soster og Broder med vist samme Kier/ighed som fra mig. Sundhedstilstanden er god blant os alle her. Gid du kunde have det saa taahgt i Flensburg som i Hadersleben. Fra Anders 13. juni. Nå ser han slutten pa oppholdet i Danmark. Han avslutter brevet med et dikt som sier mye: Naar ieg tilbage tenker Paa svunden vaar Da alle skjønne Blomster Paa marken staar- Sammen ieg var i Arbeid Alt med en Ven Tengte da minst at komme Til Slesvig hen Der udi kjærlig Varme Og fri fra Frost Medens vi her i Sledsvig Maa staa paa Vagt Kan dem sig glad forlyste I Pigens Seng Snarlig dem der kan gjøre En liden Dreng Et og annet trykket Og gjor mig harm Mange kan sove rolig I Pigers arm Af mine Kammerater Fra Ungdoms Aar Glad iblant Norges Piger Tilbage staar I Fonsogn er mit Hjemme Der er ieg barnefødt Der er ieg konfimeret Den Tid for mig er sod Blant fremmede har ieg vanket leg kjente nok til det. Men nu for tidt ieg savner Mon fordums gode Tid

27 Det siste brevet fra Anders er datert 28 juli 1850 og sendt fra Christiania. Han er kommet til Norge i en fortropp. Resten av styrken kommer om et par dager, og alle skal monstre for Kongen den 8. august. Kanskje kom han hjem den 10. august. Vi får ikke vite hvordan dette gikk med de hundre dalerne han hadde lånt til Ole T. Foden. Kanskje det ikke gikk sa bra. for i bygdeboka står det at Ole hadde vansker med a greie seg pa bruket. Jakten hans het forresten Tracteuren Det vi vet er at Anders forble ungkar. Noen ar etter at Anders kom hjem kjopte han gården Berg Sondre i Vale. der familien Bekkesletten bor na. Da broren Christian tidlig ble alene med 5 sma barn. flyttet hans sonn Bernhard til Anders og vokste opp der. Da Bernhard kjopte Skotvedt. solgte Anders sin gård og flyttet med til Skotvedt der han dode i Han er minnet av familien og andre som en hedersmann, og han har egenhendig laget en gul skjenk som skal star pa Brår sammen med andre møbler historielaget fikk av familien Kranstad i Håndlagde glass fra Gjane- Ka. Muunicj^o ncl Glasshytta i Vivestad 3175 Ramnes, Vestfold, Tlf $)%(" +Ir-l r - Ifc

28 LAFTEDE SMÅHUS, HYTTER OG POSTKASSESTA TIV Ragnar Skjeggstad Nils Riis Privattlf KJELL FOSS a/s SPREGNINGSFIRMA Tlf

29 Othar Albert Hansen Ungdomstid med jaktopplevelser Vi har mange ganger oppfordret våre lesere til å gi oss stoff. Nå er vi så heldige at Vigdis Myhre har kommet med opptegnelser som hennes onkel Othar Albert Hansen har etterlatt seg. Han har mye interessant fra et rikt liv som maskinist og maskinsjef i skipsfart og hvalfangst. Her tar vi inn det som gjelder jakt i hans ungdomstid. Jeg kom til verden 2. desember 1883 som nummer fire i en barneflokk på fem på Østre Hole i Ramnes. Hole var den gang en liten gård på ca 75 mål innmark og lite å klare seg pa. men far var skipsfører og var ute 3-4 år av gangen, sa vi hadde det bra økonomisk sett. Skolegangen kan en vel si var ganske god etter datidens alminnelige forhold. Vi gikk på skolen annenhver dag og vi lærte jo noe som var brukelig siden i livet. Vi tilhørte Linnestad skolekrets og Andreas Sætre var lærer der. 29 Othar Albert Hansen Mye storfugl Som guttunger drev vi med fiske etter bekkeørret i Kloppebekken og etter brasmer og abbor i Aulielva som renner gjennom Ramnes sogn. De forste skytevåpen var selvfølgelig pil og bue. Siden ble det en gammel munnlader som vel var likeså farlig a stå bak som foran. Men lykken var bedre enn forstanden, så det gikk alltid bra. Da jeg var 14 år fikk jeg mitt forste ordentlige gevær, et lite dobbeltløp kaliber 16 som min bror Olav hadde med seg fra Japan. Da skal jeg si det var en guttunge som var stolt. Det forste viltet jeg skjøt med det geværet var ei røy. Og siden ble det litt av hvert slag. Viltknaggen på Hole var sjelden tom fra tidlig host til ut i mai når Olav eller jeg var hjemme. Den gang var 29

30 spilljakten tillatt fra 1. til 30. mai. men som oftest begynte vi spilljakten litt før tiden og sluttet ikke for det ikke var spillfugl igjen i traktene rundt Ramnesbygden. Det merkelige var at om høsten var det like store kull bade av orrfugl og tiur som for. Men da totalfredningen av spilljakten kom. minket fuglebestanden etter hvert til det nå er sjelden å skremme opp en fugl. selv om en går i skauen hele dagen. Jeg tenker ofte tilbake på de store flokkene med orrfugl og storfugl som vi til stadighet så sitte og beite i bjerkene på åsene rundt Hole. Det måtte det være svært mye fugl på den tiden. Hardt liv for ung gutt Min far var. som sagt. sjømann og han mente det ikke var mulig å ernære seg på landjorden. Det matte sjøfart til skulle man klare seg. Derfor begy nte jeg på Framnes i Sandeljord for a utdanne meg til maskinist. Lønnen var 10 øre timen og arbeidstiden fra klokken seks morgen til klokken seks om kvelden. Men vi aspiranter, som gikk pa teknisk aftenskole, fikk slutte halv seks. Skolen begynte halv syv og sluttet ni. så arbeidstiden ble lang for en guttunge. Holesvarten Jeg reiste hjem til Hoie hver helg for a jakte. Bror min, Olav. fikk en harehund av to damer. Valpen hadde kommet lopende til dem. og da de ikke ville ha den. var det greit a gi den til Olav. Den var en svart dunker. Forste gang den var i skauen ble det skutt en hare og en rev for den. Hunden var da antagelig et ar gammel. Vi skjøt i tidens lop en mengde harer og mye rev for den. Til sist ble den til slutt skutt av en misunnelig person, og var da ca 12 ar gammel. Vi kalte den for Svarten, og i omtale ble det Holesvarten. Svarten kunne jage rev fra den ene morgenen til den andre hvis vi ikke fikk skutt. - eller dy ret gikk i berg. Da kom den alltid og rapporterte. - stilte seg foran deg. - snudde og gikk noen skritt i retning der dyret lå -og så seg tilbake for a se om du kom etter og gikk ikke fortere enn en kunne følge med. Vi lærte snart a forstå den. og mange, bade rev og hare. tok vi ut av steinura. En gang tok vi 10 reveunger ut av et hi. Det var mye bade av rev og hare den tiden og hijakten var alminnelig selv om fremgangsmåten kan kritiseres etter nåtidens begreper. Jeg vil nok si at jeg selv ikke ville være med pa den slags nå. Blant mange andre tildragelser fra den tiden husker jeg en gang vi jaget en 30 30

31 rev inn i en ur i Steingardåsen i Jassmyr. på grensen mot Arendalssogn. Reven hadde kommet seg inh i et hull mellom noen store steinblokker. Hver gang Svarten var inne for a få tak i den. bet reven den i hodet, for åpningen der reven la. var så trang at Svarten fikk bare hodet inn. Etter mye strev og pensing med noen svære stokker vi fant. fikk vi flyttet steinblokkene såpass at bikkja fikk strupetak pa reven og dro den ut. Vi sto klar med en staur og slo den i hjel. Skyte kunne vi ikke for bikkjas sky ld. Det var en hannrev. likeså stor som Svarten, og den storste rev jeg noen gang har sett. Den var ikke rod. men morke brun. Da vi kom hjem om kvelden og inn i varmt hus. hovnet snuten og hodet til Svarten opp så den så ut som en bulldogg i try net. Da vi måtte le av dens utseende, sa den pa oss som om den ville si: '"Dere skulle selv hatt sa mange revehitt rundt nesen som jeg har. sa skulle dere selv kjenne hvor godt det er." Sa krabbet den innunder sengen og la der i flere timer. Svarten hadde folkevett. det beviste den mer enn en gang. Etter at vi mistet Svarten, fikk vi flere bikkjer av forskjellige raser. Men vi var nok alt for godt vant og fordret kanskje for my e. Sa etter å ha provet bikkjene pa sporsno og alle slags fint jaktfore en host eller to. ble avslutningen for dem et skudd i nakken. Vi fikk aldri en brukelig jakthund mer. Svartens verste fiende var grevlingen, som det også var svært mye av i den tiden. Grevlingen gikk som regel inn i det forste og beste hull i ur eller under stubber. Hvis vi traff pa grevling om morgenen og ikke fikk skutt den. kunne vi regne med at annen jakt var spilt den dagen. Vi kunne kople Svarten og ga mange kilometer for vi slapp den igjen, men den tok alltid strake veien tilbake dit grevlingen var. En gang kom den inn med hele kjeften opprevet, og vi kunne ikke forsta annet enn at det hadde vært slagsmal med grevlingen. Vi matte kjøre den til dy rlegen som sydde sarene igjen med mange sting. Og det varte ikke lenge for sårene var grodd og Svarten i full vigor igjen. Svarten talte ikke a sta i band. Vi fikk mange klagemal over losjakten dens sa vi rigget opp en lopestreng som vi koplet den til. Den fikk derved en viss bevegelsesfrihet, men vi matte ha hundesele og to halsringer på den. ellers smøyde den seg ut. Vi forsøkte dette flere ganger, men den ble alltid syk. Husker at mor stekte fleskepannekake til den. men den tok ikke til seg mat av noe slag sa lenge den sto bunnet. Resultatet ble alltid at vi matte slippe den løs igjen

Kapittel 11 Setninger

Kapittel 11 Setninger Kapittel 11 Setninger 11.1 Før var det annerledes. For noen år siden jobbet han her. Til høsten skal vi nok flytte herfra. Om noen dager kommer de jo tilbake. I det siste har hun ikke følt seg frisk. Om

Detaljer

Anne-Cath. Vestly. Åtte små, to store og en lastebil

Anne-Cath. Vestly. Åtte små, to store og en lastebil Anne-Cath. Vestly Åtte små, to store og en lastebil Åtte små, to store og en lastebil Det var en gang en stor familie. Det var mor og far og åtte unger, og de åtte ungene het Maren, Martin, Marte, Mads,

Detaljer

Preken i Lørenskog kirke 6. september 2009 14. s. e. pinse Kapellan Elisabeth Lund

Preken i Lørenskog kirke 6. september 2009 14. s. e. pinse Kapellan Elisabeth Lund Preken i Lørenskog kirke 6. september 2009 14. s. e. pinse Kapellan Elisabeth Lund Den barmhjertig samaritan har igrunnen fått en slags kjendisstatus. Det er iallfall veldig mange som har hørt om ham.

Detaljer

Gruppehistorien del 1

Gruppehistorien del 1 6. Drammen MS har en lang historie den begynte allerede i 1923 da det ble stiftet en væbnertropp i Metodistkirken. Denne troppen gikk inn i Norsk Speiderguttforbund året etter den 15. november, som regnes

Detaljer

SNORRES KONGESAGAER FØRSTE BIND GYLDENDAL NORSK FORLAG OSLO 1934

SNORRES KONGESAGAER FØRSTE BIND GYLDENDAL NORSK FORLAG OSLO 1934 SNORRES KONGESAGAER FØRSTE BIND GYLDENDAL NORSK FORLAG OSLO 1934 Tore Hund, Gunnstein og Karle drar til Bjarmeland i 1026. 133. Den vinteren var kong Olav i Sarpsborg og hadde mange mann hos sig. Da sendte

Detaljer

Atle Næss. I Grunnlovens hus. En bok om prinser og tjenestejenter, riksforsamlingen og 17. mai. Illustrert av Lene Ask

Atle Næss. I Grunnlovens hus. En bok om prinser og tjenestejenter, riksforsamlingen og 17. mai. Illustrert av Lene Ask Atle Næss I Grunnlovens hus En bok om prinser og tjenestejenter, riksforsamlingen og 17. mai Illustrert av Lene Ask To gutter og en kongekrone VED VINDUET I DEN SVENSKE KONGENS slott sto en gutt på nesten

Detaljer

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Oktober 2015 Søndag 11. oktober: Skilsmisse er tema i alle landets statskirker. Teksten er fra Markus 10, 2-9; «Det Gud har sammenføyd skal mennesker ikke skille». Vi hadde

Detaljer

Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest )

Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest ) Fjellsangen (Å, kom vil I høre en vise om Gjest ) Velle Espeland Stortjuven Gjest Baardsen var en habil visedikter, og han hadde en god inntekt av salget av skillingsvisene sine mens han satt i fengsel.

Detaljer

DEN GODE VILJE av Ingmar Bergman

DEN GODE VILJE av Ingmar Bergman DEN GODE VILJE av Ingmar Bergman Scene for mann og kvinne. Manus ligger på NSKI sine hjemmesider. Dette er historien om foreldrene til Ingmar Bergman. Henrik er en fattig, nyutdannet prest som har forelsket

Detaljer

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013 Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO mai 2013 Vær frimodig på Bibelens grunn! Guds Ord presses fra alle sider, STÅ FAST! Gud har gitt oss bud og regler av kjærlighet fordi han elsker oss! Lovløshet er ikke

Detaljer

www.skoletorget.no Fortellingen om Jesu fødsel KRL Side 1 av 5 Juleevangeliet

www.skoletorget.no Fortellingen om Jesu fødsel KRL Side 1 av 5 Juleevangeliet Side 1 av 5 Tekst/illustrasjoner: Ariane Schjelderup/Clipart.com Filosofiske spørsmål: Ariane Schjelderup Sist oppdatert: 17. desember 2003 Juleevangeliet Julen er i dag først og fremst en kristen høytid

Detaljer

Henrik Ibsen (1828-1906) Et dukkehjem

Henrik Ibsen (1828-1906) Et dukkehjem Henrik Ibsen (1828-1906) Et dukkehjem Nora. Der er vi ved saken. Du har aldri forstått meg. - Der er øvet meget urett imot meg, Torvald. Først av pappa og siden av deg. Helmer. Hva! Av oss to. - av oss

Detaljer

Ordenes makt. Første kapittel

Ordenes makt. Første kapittel Første kapittel Ordenes makt De sier et ord i fjernsynet, et ord jeg ikke forstår. Det er en kvinne som sier det, langsomt og tydelig, sånn at alle skal være med. Det gjør det bare verre, for det hun sier,

Detaljer

EN GLAD GUTT. Øivind mistet bukken. Navnet ditt:...

EN GLAD GUTT. Øivind mistet bukken. Navnet ditt:... EN GLAD GUTT Øivind mistet bukken Navnet ditt:... EN GLAD GUTT Øivind mistet bukken Øivind hette han, og gråt da han blev født. Men alt da han satt opreist på morens fang, lo han, og når de tendte lys

Detaljer

Dikt Johann Herman Wessel

Dikt Johann Herman Wessel Side 1 av 13 Smeden og Bageren Filosofiske spørsmål: Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 15. november 2003 Der var en liden Bye, i Byen var en Smed, Som farlig var, naar han blev vred.

Detaljer

I dansen også. Hovedtekst: 1 Mos 1,26-31. Evangelietekst: Joh 2,1-11. NT tekst: Åp 21,1-6. Barnas tekst: Luk 2,40-52

I dansen også. Hovedtekst: 1 Mos 1,26-31. Evangelietekst: Joh 2,1-11. NT tekst: Åp 21,1-6. Barnas tekst: Luk 2,40-52 3. søndag i åpenbaringstiden (19. januar) Hovedtekst: 1 Mos 1,26-31 Evangelietekst: Joh 2,1-11 NT tekst: Åp 21,1-6 Barnas tekst: Luk 2,40-52 I dansen også 14 S ø n d a g e n s t e k s t F OR V O K S N

Detaljer

Aldri for sent å bli et lykkelig barn

Aldri for sent å bli et lykkelig barn Aldri for sent å bli et lykkelig barn Terje Forsberg Lunde Forlag De som sår med gråt, skal høste med fryderop Fra Salmenes bok Innledning I min oppvekst svikta alle rundt meg. Jeg var som en katt som

Detaljer

Uke:18 og 19 Navn: Gruppe: G

Uke:18 og 19 Navn: Gruppe: G Uke:18 og 19 Navn: Gruppe: G Ukens tema: Norge Norges nasjonaldag Norsk: Vi arbeider med nivå 1 og 2 i «Norsk start 8-10». Vi øver på å skrive fritekster i Word (Kristiansand). Vi øver på 17. mai sanger.

Detaljer

Høyfrekvente ord. Hvordan jobbe med repetert lesing av ord?

Høyfrekvente ord. Hvordan jobbe med repetert lesing av ord? Høyfrekvente ord Hvordan jobbe med repetert lesing av ord? Hvordan bygge opp en ordbank? 1. La eleven lese første kolonne høyt 3g. 2. La eleven lese andre kolonne høyt, samtidig som han skal finne 4 feil.

Detaljer

Lars Fredriksen Monset

Lars Fredriksen Monset Lars Fredriksen Monset Ingebrigt Monset (1891-1982) hadde tatt vare på et brev etter onkelen sin, Anders Ingebrigtsen Monseth (1862-1939). Brevet er fra Lars Fredriksen Monseth i Minnesota, og det er skrevet

Detaljer

Anne-Cath. Vestly. Mormor og de åtte ungene i skogen

Anne-Cath. Vestly. Mormor og de åtte ungene i skogen Anne-Cath. Vestly Mormor og de åtte ungene i skogen Morten oppdager litt for mye, han Hvis du kommer gjennom skogen en gang litt ovenfor den store byen og får øye på et grått hus som ligger på et lite

Detaljer

Fortelling 3 ER DU MIN VENN?

Fortelling 3 ER DU MIN VENN? Fortelling 3 ER DU MIN VENN? En dag sa Sam til klassen at de skulle gå en tur ned til elva neste dag. Det var vår, det var blitt varmere i været, og mange av blomstene var begynt å springe ut. Det er mye

Detaljer

DIFI Test Utvikling. Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING

DIFI Test Utvikling. Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING DIFI Test Antall svar: 41 Svarprosent: 98 TESTMÅLING RESULTATER PER HOVEDOMRÅDE 01 Nedenfor vises resultatene på undersøkelsens hovedområder. Hvert hovedområde består av flere enkeltspørsmål, og fremgår

Detaljer

Litt om Edvard Munch for de minste barna

Litt om Edvard Munch for de minste barna Litt om Edvard Munch for de minste barna Basert på en tekst av Marit Lande, tidligere museumslektor ved Munch-museet Edvard Munch var kunstmaler. Hele livet laget han bilder. Det var jobben hans. Han solgte

Detaljer

Kvinne 66 ukodet. Målatferd: Redusere alkoholforbruket

Kvinne 66 ukodet. Målatferd: Redusere alkoholforbruket Kvinne 66 ukodet Målatferd: Redusere alkoholforbruket 1. Sykepleieren: Men det ser ut som det er bra nå. Pasienten: Ja, nei, det går fort over dette her. 2. Sykepleieren: Gjør det vondt? Pasienten: Ja,

Detaljer

Thomas Enger. Den onde arven. Gyldendal

Thomas Enger. Den onde arven. Gyldendal Thomas Enger Den onde arven Gyldendal Til verdens beste barn Prolog I dag fant jeg ut at jeg er død. Det kom som et sjokk på meg, selv om jeg visste at det kunne skje etter så mange år. Min egen dødsannonse.

Detaljer

DA MIRJAM MÅTTE FLYTTE TIL KAIRO

DA MIRJAM MÅTTE FLYTTE TIL KAIRO DA MIRJAM MÅTTE FLYTTE TIL KAIRO Bilde 1 Hei! Jeg heter Mirjam. Jeg er seks år og bor i Kairo. Bilde 2 Kairo er en by i Egypt. Hvis du skal til Egypt, må du reise med fly i syv timer. Bilde 3 Det er et

Detaljer

$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$

$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$ $ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

Detaljer

Kvinne 66 kodet med atferdsskårer

Kvinne 66 kodet med atferdsskårer Kvinne 66 kodet med atferdsskårer Målatferd: Redusere alkoholforbruket 1. Sykepleieren: Men det ser ut som det er bra nå. (Ukodet) Pasienten: Ja, nei, det går fort over dette her. 2. Sykepleieren: Gjør

Detaljer

Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel:

Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel: Preken 5. s i treenighet 28. juni 2015 i Fjellhamar kirke Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 7. kapittel: Ikke enhver som sier til meg: Herre, Herre! skal komme inn

Detaljer

VETERANEN. Alexander J. L. Olafsen. Kjellbergveien 16 3213 Sandefjord alexander_olafsen@live.no 406 01 138

VETERANEN. Alexander J. L. Olafsen. Kjellbergveien 16 3213 Sandefjord alexander_olafsen@live.no 406 01 138 VETERANEN By Alexander J. L. Olafsen Copyright (C) 2014 Alexander J. L. Olafsen Kjellbergveien 16 3213 Sandefjord alexander_olafsen@live.no 406 01 138 1 INT. I STUA - DAG (SKUDD AVFYRES) I en stor hvit

Detaljer

FØRST BLIR MAN JO FØDT av Line Knutzon. Scene for en mann og to kvinner. Manus kan kjøpes på www.dramas.no

FØRST BLIR MAN JO FØDT av Line Knutzon. Scene for en mann og to kvinner. Manus kan kjøpes på www.dramas.no FØRST BLIR MAN JO FØDT av Line Knutzon Scene for en mann og to kvinner Manus kan kjøpes på www.dramas.no Axel slår opp med Nymse, fordi han ikke elsker henne på den riktige måten. Hun ender med å sitte

Detaljer

Det skjer noe når noe gis fra et menneske til et annet. Det er noe som begynner å røre på seg. Noe som vokser.

Det skjer noe når noe gis fra et menneske til et annet. Det er noe som begynner å røre på seg. Noe som vokser. Preken 4. S etter påske 26. april 2015 Kapellan Elisabeth Lund Gratisuka har blitt en festuke her på Fjellhamar, og vi er veldig glad for alle som har bidratt og alle som har kommet innom. Alt er gratis.

Detaljer

En eksplosjon av følelser Del 3 Av Ole Johannes Ferkingstad

En eksplosjon av følelser Del 3 Av Ole Johannes Ferkingstad En eksplosjon av følelser Del 3 Av Ole Johannes Ferkingstad MAIL: ole_johannes123@hotmail.com TLF: 90695609 INT. SOVEROM EVEN MORGEN Even sitter å gråter. Han har mye på tankene sine. Han har mye å tenke

Detaljer

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Christina Bruseland Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: VIA UC, Campus Viborg Holdnummer: FV09 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: UIA, Universitet

Detaljer

Del. 3 om Kåre Palmer Holm En sann kriminalhistorie fra virkeligheten

Del. 3 om Kåre Palmer Holm En sann kriminalhistorie fra virkeligheten Del. 3 om Kåre Palmer Holm En sann kriminalhistorie fra virkeligheten Tor Erik Hansen, Sola Historielag Etter at Kåre Palmer Holm hadde begått innbruddet i Sola Postkontor, ble han rask tatt og satt i

Detaljer

Kapittel 12 Sammenheng i tekst

Kapittel 12 Sammenheng i tekst Kapittel 12 Sammenheng i tekst 12.1 vi har har vi har vi har vi 12.2 Anna har både god utdannelse og arbeidserfaring. Anna har verken hus eller bil. Både Jim og Anna har god utdannelse. Verken Jim eller

Detaljer

Middagen var ved 20 tiden, og etterpå var det sosialt samvær i peisestua. Det ble IKKE

Middagen var ved 20 tiden, og etterpå var det sosialt samvær i peisestua. Det ble IKKE Av hanne bakken Endelig står årets utflukt for tur og denne gangen går turen til Glitterheim. Noen forberedelser må til før en kan legge ut på tur, men denne gangen ble de ikke så omfattende som sist (

Detaljer

Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 26. Kapittel:

Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 26. Kapittel: Preken 17. Februar 2013 1. søndag i fastetiden Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet i evangeliet etter Matteus i det 26. Kapittel: Så kom Jesus sammen med disiplene til et sted som heter Getsemane,

Detaljer

www.skoletorget.no HC Andersen Norsk Side 1 av 5 Tepotten

www.skoletorget.no HC Andersen Norsk Side 1 av 5 Tepotten Side 1 av 5 Tepotten Tekst: Sitert fra samlingen H. C. Andersens Eventyr, Flensteds Forlag, Odense (årstall ikke angitt) Filosofiske spørsmål: Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt Sist oppdatert: 15. november

Detaljer

lærte var at kirken kan være et hjem for oss, vi har en familie her også, og hjemmet vårt kan være en liten kirke.

lærte var at kirken kan være et hjem for oss, vi har en familie her også, og hjemmet vårt kan være en liten kirke. GUDSTJENESTE MED DÅP OG LYSVÅKEN 1. søndag i advent PREKEN Fjellhamar kirke 29. november 2015 Matteus 21,12 17 TO HUS På Lysvåken har vi hørt om to hus. Det første var der vi bor, og alt vi gjør der. Spise,

Detaljer

mystiske med ørkenen og det som finner sted der.

mystiske med ørkenen og det som finner sted der. DEN STORE FAMILIEN TIL DENNE LEKSJONEN Tyngdepunkt: Gud er med sitt folk (1. Mos. 12 15,24) Hellig historie Kjernepresentasjon Om materiellet Plassering: hyllene med hellig historie Elementer: ørkenboks

Detaljer

Sorgvers til annonse

Sorgvers til annonse Sorgvers til annonse 1 Det led mot aften, din sol gikk ned, din smerte stilnet og du fikk fred. 2 Snart vil den evige morgen løfte det tårevåte slør. Der i det fredfulle rike. Ingen blir syke eller dør.

Detaljer

BAMBUSPRINSESSEN. Se hva jeg har funnet! ropte han til kona og viste henne den vesle jenta. Det må være gudene selv som har sendt henne til oss!

BAMBUSPRINSESSEN. Se hva jeg har funnet! ropte han til kona og viste henne den vesle jenta. Det må være gudene selv som har sendt henne til oss! BAMBUSPRINSESSEN Det var en gang en gammel mann som bodde i skogen nær Kyoto 1 sammen med kona si. De var fattige og barnløse, og hver dag gikk mannen ut i skogen for å kutte bambus. Av bambusen lagde

Detaljer

Kierkegaards originaltekst

Kierkegaards originaltekst Side 1 av 5 Fra Kjerlighedens Gjerninger Sist oppdatert: 17. desember 2003 Denne teksten er åpningsavsnittet fra Søren Kierkegaards berømte verk Kjerlighedens Gjerninger fra 1848. Et av hovedbudskapene

Detaljer

Historien om universets tilblivelse

Historien om universets tilblivelse Historien om universets tilblivelse i den første skoleuka fortalte vi historien om universets tilblivelse og for elevene i gruppe 1. Her er historien Verden ble skapt for lenge, lenge siden. Og det var

Detaljer

Oversikt over vers. Dine kjære feller tårer, ved ditt savn, i Jesu navn.

Oversikt over vers. Dine kjære feller tårer, ved ditt savn, i Jesu navn. Oversikt over vers Akk en plass er tom! Hvor vi ser oss om, luften synes enn å gjemme klangen av den kjære stemme; Gjenlyd av små trinn går til sjelen inn. Alltid andres ve og vel aldri sparte du deg selv.

Detaljer

LÆRER: For en smart gutt! Tenk at du bare er 12 år og kan stille så kloke spørsmål!

LÆRER: For en smart gutt! Tenk at du bare er 12 år og kan stille så kloke spørsmål! Jesus som tolvåring i tempelet Lukas 2, 41-52 Alternativ 1: Rollespill/ dramatisering Sted: Nasaret (plakat) og Jerusalem (plakat) Roller: Forteller/ leder Jesus Josef Maria Familie Venner Lærer FORTELLER:

Detaljer

Messens indledning. Syndsbekendelse

Messens indledning. Syndsbekendelse Norsk Den hellige Messe Innledende riter I Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds navn. Vår Herres Jesu Kristi nåde, Guds kjærlighet og Den Hellige Ånds samfunn være med dere alle. Dansk Messens liturgi

Detaljer

Dette hellige evangelium står skrevet hos evangelisten Johannes i det 1. kapittel:

Dette hellige evangelium står skrevet hos evangelisten Johannes i det 1. kapittel: Preken i Fjellhamar kirke 10. januar 2010 1. s. e. Kristi Åpenbaringsdag Kapellan Elisabeth Lund Noe nytt er på gang! Nå er jula over, og vi er i gang med et nytt år. Jesusbarnet har blitt hjertelig mottatt

Detaljer

Mer om Grensegrenden. Grensegrenden nr. 1.

Mer om Grensegrenden. Grensegrenden nr. 1. Mer om Grensegrenden. Utdrag fra Sandviksgutten, organ for Sandvikens Bataljon nr. 1 1977. Artikkelforfatter Johan Chr. Aarberg. Oppdatert august 2010 av Kjell Lervik. Nå har Sandviksguttenes forening

Detaljer

Hjelp oss å greie dette, Gud. Du og oss! Men smertefullt og farefullt, det blir det nok også.

Hjelp oss å greie dette, Gud. Du og oss! Men smertefullt og farefullt, det blir det nok også. 120 og venter de dødes oppstandelse og et liv i den kommende verden Gud, takk for musikk, sang og toner! Når en sang, et musikkstykke eller en melodi griper meg, så er jeg - vips - rett inn i evigheten,

Detaljer

Mitt liv Da jeg var liten, følte jeg meg som den lille driten. På grunn av mobbing og plaging, jeg syk jeg ble, og jeg følte at jeg bare skled.

Mitt liv Da jeg var liten, følte jeg meg som den lille driten. På grunn av mobbing og plaging, jeg syk jeg ble, og jeg følte at jeg bare skled. Mitt liv Da jeg var liten, følte jeg meg som den lille driten. På grunn av mobbing og plaging, jeg syk jeg ble, og jeg følte at jeg bare skled. Av: Betty Cathrine Schweigaard Selmer Jeg 1 år var og var

Detaljer

1 Journalister med brekkjern

1 Journalister med brekkjern 1 Journalister med brekkjern «Er dette lurt?» hvisket jeg. «Sikkert ikke,» sa Markus. Malin stilte seg opp foran oss, la armene i kors og sa lavt, men bestemt: «Greit, gutter. Bare løp hjem igjen til mammaen

Detaljer

Ellen Hofsø. Til Sara. ungdomsroman

Ellen Hofsø. Til Sara. ungdomsroman Til Sara Ellen Hofsø Til Sara ungdomsroman Davvi Girji 2007 Det må ikke kopieres fra denne boka utover det som er tillatt etter bestemmelsene i «Lov om opphavsrett til åndsverk», «Lov om rett til fotografi»

Detaljer

Nyhetsbrev for helsearbeiderfag

Nyhetsbrev for helsearbeiderfag Nyhetsbrev for helsearbeiderfag Helsefagarbeider på nattevakt s. 2 Hverdag med turnus s. 4 En smak på yrkeslivet s. 6 God lønnsutvikling for helsefagarbeidere s. 8 IS-1896 02/2011 Helsefagarbeider på nattevakt

Detaljer

Roald Dahl. Heksene. Illustrert av Quentin Blake. Oversatt av Tor Edvin Dahl

Roald Dahl. Heksene. Illustrert av Quentin Blake. Oversatt av Tor Edvin Dahl Roald Dahl Heksene Illustrert av Quentin Blake Oversatt av Tor Edvin Dahl Kapittel 1 Et forord om hekser I eventyrene har heksene alltid tåpelige, svarte hatter og svarte kapper og rir på kosteskaft. Men

Detaljer

Dersom det er sant at Gud finnes, hvordan tror du han/hun er? Anders, Eli, Frida, Hege

Dersom det er sant at Gud finnes, hvordan tror du han/hun er? Anders, Eli, Frida, Hege Dersom det er sant at Gud finnes, hvordan tror du han/hun er? Anders, Eli, Frida, Hege Anders: Jeg tror Gud er en mann, kanskje bare en ånd. Jeg tror at han har stor stemme! Eli: Jeg tror Gud er en mann.

Detaljer

Skoletorget.no Moses KRL Side 1 av 6

Skoletorget.no Moses KRL Side 1 av 6 Side 1 av 6 De ti landeplager Sist oppdatert: 4. januar 2003 Denne teksten egner seg godt til enten gjenfortelling eller opplesning for barna. Læreren bør ha lest gjennom teksten på forhånd slik at den

Detaljer

FELIX Litt av et bibliotek. Har du lest alle de bøkene? NED Hvorfor spør alle om det?

FELIX Litt av et bibliotek. Har du lest alle de bøkene? NED Hvorfor spør alle om det? THE NORMAL HEART Av Larry Kramer Ned og Felix, som er svært ulike, er på date hjemme hos Ned. Utenforliggende utfordringer, som samfunnets aksept av homofil legning og den konstante overhengende smittefaren

Detaljer

LÆR MEG ALT. vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té

LÆR MEG ALT. vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té LÆR MEG ALT vis meg rundt, på nye steder og ta dine erfaringer med før meg dit du vet der é glede for denne skogen hører andre té vekk meg opp før signalet kommer og legg en plan over kor vi ska gå fyll

Detaljer

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK

PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK PEDAGOGISK TILBAKEBLIKK PERLÅ JANUAR 2012 Hei Så var vi allerede kommet godt i gang med et nytt år, og i januar har vi vært så heldige å få oppleve litt snø, og hva det innebærer. Noen syns jo det er veldig

Detaljer

FOTOGRAFENS - FØDSELS HISTORIE

FOTOGRAFENS - FØDSELS HISTORIE FOTOGRAFENS - FØDSELS HISTORIE 1 Endelig skulle jeg få lov til å være med som fotograf på en fødsel, forteller denne kvinnen. Med fotoapparat og en egenopplevd traumatisk fødsel i håndbagasjen møter hun

Detaljer

Et lite svev av hjernens lek

Et lite svev av hjernens lek Et lite svev av hjernens lek Jeg fikk beskjed om at jeg var lavmål av deg. At jeg bare gjorde feil, ikke tenkte på ditt beste eller hva du ville sette pris på. Etter at du gikk din vei og ikke ville se

Detaljer

Fokemengdens bevegelse i Romsdalen fra eldre tid til nutiden..

Fokemengdens bevegelse i Romsdalen fra eldre tid til nutiden.. - 21 - Fokemengdens bevegelse i Romsdalen fra eldre tid til nutiden.. Det er en almindelig lov for folkemengdens bevegelse i vort land, at den beveger sig fra s. til n. og fra v. til ø. eller rettere fra

Detaljer

Blanca Busquets. Stillhetens hus. Oversatt av Kaja Rindal Bakkejord

Blanca Busquets. Stillhetens hus. Oversatt av Kaja Rindal Bakkejord Blanca Busquets Stillhetens hus Oversatt av Kaja Rindal Bakkejord Til min far og til min onkel Francesc, som alltid har gitt alt for musikken Øvelsen Teresa Min første fiolin fant jeg på en søppelfylling.

Detaljer

Preken 6. april 2015. 2. påskedag I Fjellhamar Kirke. Kapellan Elisabeth Lund

Preken 6. april 2015. 2. påskedag I Fjellhamar Kirke. Kapellan Elisabeth Lund Preken 6. april 2015 2. påskedag I Fjellhamar Kirke Kapellan Elisabeth Lund I påska hører vi om både død og liv. Vi møter mange sterke historier her i kirka. Og sterke følelser hos Jesus og hos de som

Detaljer

ikke skulle like mennesker som var fra et annet land, og som gikk i uniformer. Hun logret og var glad, satte seg og gav labb, og spiste gjerne både

ikke skulle like mennesker som var fra et annet land, og som gikk i uniformer. Hun logret og var glad, satte seg og gav labb, og spiste gjerne både 24.11.1984 På skråss mysterium Marit tenkte ofte på hva som skjer efter at vi dør, og mamma og mormor hadde fortalt at når vi dør, blir vi engler, og får vinger. En dag sto Marit og så på mamma, som skulle

Detaljer

Hanne Ørstavik Hakk. Entropi

Hanne Ørstavik Hakk. Entropi Hanne Ørstavik Hakk. Entropi 2012 Forlaget Oktober AS, Oslo Første gang utgitt i 1994/1995 www.oktober.no Tilrettelagt for ebok av Type-it AS, Trondheim 2012 ISBN 978-82-495-1026-9 Hakk En sel kommer mot

Detaljer

9c Sander R. Johansen. Tidsmaskinen

9c Sander R. Johansen. Tidsmaskinen Tidsmaskinen Utrolig hvordan ting kan gå seg til, eller hva? Det føles som om det kun er noen timer siden jeg satt hjemme i sofaen og åt potetgull. Om jeg aldri hadde sagt ja til å være testkanin for han

Detaljer

Tre av disiplene fikk se litt mer av hvem Jesus er. Peter, Jakob og Johannes. Nå har de blitt med Jesus opp på et fjell.

Tre av disiplene fikk se litt mer av hvem Jesus er. Peter, Jakob og Johannes. Nå har de blitt med Jesus opp på et fjell. Preken 3. februar 2013 I Fjellhamar kirke Kristi forklarelsesdag Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet i evangeliet etter Lukas I det 9. Kapittel: Omkring åtte dager etter at han hadde sagt dette, tok

Detaljer

SANGER SOM VI SYNGER OFTE I TRONES BARNEHAGE

SANGER SOM VI SYNGER OFTE I TRONES BARNEHAGE SANGER SOM VI SYNGER OFTE I TRONES BARNEHAGE God mor'n god mor'n her er vi igjen. Vi kommer s å glade til barnehagen henn. Vi synger, vi leker vi har det s å flott. Vi vil ikke bytte med kongens eget slott.

Detaljer

Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel:

Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel: Preken 26. april 2009 I Fjellhamar kirke. 2.s e påske og samtalegudstjeneste for konfirmanter Kapellan Elisabeth Lund Det står skrevet i evangeliet etter Johannes i det 10. Kapittel: Jeg er den gode gjeteren.

Detaljer

Okhaldhunga Times Juni 2010

Okhaldhunga Times Juni 2010 Okhaldhunga Times Juni 2010 Kjære venner, Noen ganger kan det bli mye sykdom og strev i dette bladet vårt. Livet her inneholder mye annet også, blant annet er det fullt av vakre småkryp. Disse møtte jeg

Detaljer

En ankomst. Versjoner

En ankomst. Versjoner En ankomst. Versjoner Alt skjedde på en gang, hulter til bulter, og ingen har klart å finne ut av rekkefølge og årsak, det var meg, sa T. Kanne senere, det var min telefonsamtale den søndag ettermiddagen,

Detaljer

Talen er blitt redigert og kalt Bergprekenen, og mannen heter Jesus. Det som er prekenteksten i dag er avslutningen på den talen han holdt.

Talen er blitt redigert og kalt Bergprekenen, og mannen heter Jesus. Det som er prekenteksten i dag er avslutningen på den talen han holdt. Preken 25. juli i Skårer kirke 9. s e pinse Kapellan Elisabeth Lund En gang gikk en mann opp på et fjell. Han holdt en tale. En lang tale som mange tusen mennesker lyttet til. Han talte mot egoismen og

Detaljer

Gruppe 1900 (1): Vi kommer om lidt, skal lige have webcam på, Danmark

Gruppe 1900 (1): Vi kommer om lidt, skal lige have webcam på, Danmark Gruppe 1900 (1): Hey :) Jonathan, Emil, Moa, Lisa: Hej! Jonathan, Emil, Moa, Lisa: Vem är det? Gruppe 1900 (1): Vi hedder: Viktor, Linnea, Anders og ISabel Jonathan, Emil, Moa, Lisa: vilket land? Gruppe

Detaljer

I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag. SYLVIA

I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag. SYLVIA THE PRIDE av Alexi Kaye Campbell Scene for mann og kvinne Manus ligger på NSKI sine sider. 1958 I parken. Det er en benk. Når lysene kommer på ser vi Oliver og Sylvia. De står. Det er høst og ettermiddag.

Detaljer

17.mai-tale ved Bautaen på Borger, Haugsbygd, Ringerike mai 2015.

17.mai-tale ved Bautaen på Borger, Haugsbygd, Ringerike mai 2015. 17.mai-tale ved Bautaen på Borger, Haugsbygd, Ringerike mai 2015. Kjære alle sammen, Gratulerer med dagen! Vi møtes her i dag for å minnes at det er 75 år siden kampene i Haugsbygd. Vi møtes akkurat her,

Detaljer

I hvilken klasse går Ole? Barnehagen 1. klasse 2. klasse Hvor gammel er Kristine? 5 år 7 år 8 år. Hvor gammel er Ole?

I hvilken klasse går Ole? Barnehagen 1. klasse 2. klasse Hvor gammel er Kristine? 5 år 7 år 8 år. Hvor gammel er Ole? Kristine og dragen. Kristine er en fem år gammel jente. Hun har en eldre bror som heter Ole. Ole er åtte år og går i andre klasse på Puseby Skole. Kristine og Ole er som regel gode venner. Men av og til

Detaljer

Kvinner møter kvinner

Kvinner møter kvinner 1 Kvinner møter kvinner I noen land er det vanlig at kvinner "skravler" i bussen med andre, helt ukjente kvinner, på veien hjem. I noen land er det vanlig å prate med en hjemløs kvinne på gata, en som

Detaljer

LØVELOVEN VI ER VENNER.

LØVELOVEN VI ER VENNER. LØVELOVEN KAN DU LØVELOVEN? JEG SKAL VÆRE MEG, MEN GI PLASS TIL ANDRE, SLIK AT DE BLIR SEG. BRY MEG OM EN ANNEN HJELPE HVIS JEG KAN. SLIK BLIR LIVET BEDRE FOR BARN I ALLE LAND. SER DU EN SOM PLAGES? DET

Detaljer

ETTER AT OLGA REISTE TIL SY(N)DEN...

ETTER AT OLGA REISTE TIL SY(N)DEN... ETTER AT OLGA REISTE TIL SY(N)DEN... I gamle dager var det synd å reise til Syden. Kanskje ikke sånn veldig synd... Eller jo, det var visst det. Veldig synd. For man skulle ikke være så forfengelig at

Detaljer

Kristina Ohlsson. Glassbarna. Oversatt av Elisabeth Bjørnson

Kristina Ohlsson. Glassbarna. Oversatt av Elisabeth Bjørnson Kristina Ohlsson Glassbarna Oversatt av Elisabeth Bjørnson Om forfatteren: Kristina Ohlsson (f. 1979) omtales som Sveriges nye barnebokforfatter, og sammenliknes med Maria Gripe. Glassbarna er hennes første

Detaljer

Disippel pensum. Jesuslivet oppsummert (Matt 23, 23) Jesuslivet oppsummert (Matt 22, 37-40)

Disippel pensum. Jesuslivet oppsummert (Matt 23, 23) Jesuslivet oppsummert (Matt 22, 37-40) Disippel pensum 1 Hva var det egentlig Jesus forsøkte å lære oss? Jesuslivet oppsummert (Matt 23, 23) Ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! Dere gir tiende av mynte og anis og karve, men forsømmer

Detaljer

CHRISTIAN JEPSEN. Barndomshjemmet på Skast

CHRISTIAN JEPSEN. Barndomshjemmet på Skast CHRISTIAN JEPSEN Det første vi må spørre om er hvorfor vi skal være opptatt med en mann som er død for mange år siden? Svaret finner vi i Heb 13:7: "Kom i hu deres veiledere, de som har talt Guds ord til

Detaljer

Temagudstjeneste for Haukeland skole

Temagudstjeneste for Haukeland skole Temagudstjeneste for Haukeland skole Tirsdag 20. desember 2010 kl. 1130 Ansvar: 3. klasse og 7. klasse Inngang / Prosesjon ( 3. klasse m/ lys - mørk kirke) Inngangsord ( presten ) / (lys legges fremme

Detaljer

Okhaldhunga Times oktober 2010

Okhaldhunga Times oktober 2010 Okhaldhunga Times oktober 2010 Kjære venner, Vi har nettopp kommet tilbake fra en lang sommer i Norge, så det blir smakebiter fra tilbakereisen. Det er en rar følelse å reise til Okhaldhunga, for når vi

Detaljer

(Vi har spurt om lov før vi har tatt bilde av de eldre)

(Vi har spurt om lov før vi har tatt bilde av de eldre) Malta uke 3 Så var vi alt på den siste uken, på tirsdagen arrangerte vi en «Beauty dag» på saura home. Vi Vasket hendene og masserte inn med fuktighets krem og lakkerte neglene deres. Det var mange som

Detaljer

lle medskyldige tilegnet

lle medskyldige tilegnet lle medskyldige tilegnet A Det raver en bøiet og bundet mann mot galgens lutende tre. Det er som han går mot avgrunnens rand, han vil stundom sige i kne. Og bak ham går rakker og bøddel på rad, går presten

Detaljer

Minner fra Mariholtet

Minner fra Mariholtet Her sees fjøset, låven, kjelleren og bikubene på Mari holtet. Bildet er tatt siste våren familien Stang bodde på Mari holtet. Den lange skogkledte åsen i bakgrunnen er Lørenskog, altså på andre siden av

Detaljer

Man sværmer om sommeren, så holder man op for den gang. Men nogen sværmer hele sitt liv og står ikke til å forvandle. Svermere

Man sværmer om sommeren, så holder man op for den gang. Men nogen sværmer hele sitt liv og står ikke til å forvandle. Svermere Man sværmer om sommeren, så holder man op for den gang. Men nogen sværmer hele sitt liv og står ikke til å forvandle. Svermere FRIMERKE Fra vestsiden av Hamarøya. Straumsvatnet under Hamarøyskaftet. Æventyrlandet

Detaljer

OM HØSTEN KARL OVE KNAUSGÅRD. Med bilder av Vanessa Baird FORLAGET OKTOBER

OM HØSTEN KARL OVE KNAUSGÅRD. Med bilder av Vanessa Baird FORLAGET OKTOBER OM HØSTEN KARL OVE KNAUSGÅRD Med bilder av Vanessa Baird FORLAGET OKTOBER Brev til en ufødt datter 28. AUGUST SEPTEMBER Epler Veps Plastposer Solen Tenner Niser Bensin Frosker Kirker Piss Rammer Skumring

Detaljer

Jakob Jansa - en smule dikter for 200 år siden

Jakob Jansa - en smule dikter for 200 år siden Dikteren Jakob Jansa (1732-1804) Om Vinteren naar dagen er liden og kort Da reiser Enhver fra sin? Hjemsteder bort Til fremmed Vær, Næring at søge. Jakob Jansa - en smule dikter for 200 år siden Han var

Detaljer

Historien om Arnt Kristensen og hans sønn Magnus Arntsen, Alvenes

Historien om Arnt Kristensen og hans sønn Magnus Arntsen, Alvenes Historien om Arnt Kristensen og hans sønn Magnus Arntsen, Alvenes Arnt Kristensen (15.03.1875 27.07.1961) kom fra Stavnes. Hans foreldre var Kristian Hansen (30.07.1844 05.08.1915) som kom fra Sagfjorden

Detaljer

Første del DE 10 BUD Første budet Du skal ikke ha andre guder enn meg. Det er: Andre budet Du skal ikke misbruke Guds navn.

Første del DE 10 BUD Første budet Du skal ikke ha andre guder enn meg. Det er: Andre budet Du skal ikke misbruke Guds navn. Første del DE 10 BUD Første budet Du skal ikke ha andre guder enn meg. Det er: Vi skal frykte og elske Gud over alle ting og lite fullt og fast på ham. Andre budet Du skal ikke misbruke Guds navn. Det

Detaljer

Sjøfolkene trenger oss - og vi trenger deg

Sjøfolkene trenger oss - og vi trenger deg Nr. 2 2010 SJØMANNSKIRKENS arbeid Sjøfolkene trenger oss - og vi trenger deg Til stede for dagens sjøfolk Sjøfolkene fortsatt i våre hjerter Totalt har vi cirka 17 000 norske sjøfolk verden rundt, og Sjømanns

Detaljer

FG/Hj 22.s.e.pinse/II Matt.11,25-30. I teksten vår i dag står et ord som mange av oss kan utenat.

FG/Hj 22.s.e.pinse/II Matt.11,25-30. I teksten vår i dag står et ord som mange av oss kan utenat. FG/Hj 22.s.e.pinse/II Matt.11,25-30 I teksten vår i dag står et ord som mange av oss kan utenat. Kom til meg, alle dere som strever og bærer tunge byrder, så vil jeg gi dere hvile. (Matt.11,28) I Det er

Detaljer

Tulugaq synes det er kjedelig å pugge bokstavene på tavlen. han heller ut av vinduet og reiser hit og dit i tankene.

Tulugaq synes det er kjedelig å pugge bokstavene på tavlen. han heller ut av vinduet og reiser hit og dit i tankene. Reiselyst Tulugaq synes det er kjedelig å pugge bokstavene på tavlen. Det er ikke bare av og til. Det er faktisk hver dag! Derfor kikker han heller ut av vinduet og reiser hit og dit i tankene. På null-komma-niks

Detaljer

HVILEDAGEN - GUDS HELLIGE SABBAT

HVILEDAGEN - GUDS HELLIGE SABBAT HVILEDAGEN - GUDS HELLIGE SABBAT INNLEDNING: Må Herren få veilede oss alle under dette bibelstudium, så vi bare ønsker å vite hva den evige og nådige Gud har talt. Slik skal dere si hver til sin neste

Detaljer