fra fisk~rjclir~kt0r~n

Transkript

1 Ukntng mdd$r for norsk fjskrjbclrift fra fiskrjclirkt0rn Onsdag 5 november 1919 Nr. 45 hanne Scheldrup{ drev nat til den nqrsl( 31 oktober 10 kvartmh nordvest av Uken 26 oktober 1 november. Træna fyr. Garnene stod fra kl. 5 FETSLDFSKET var i uken til 11 1 / 2. Fangsten var kun 1 sild. yderst smaat. Dog mangler kv antumsopgave fra Finmarken og hval og fugl. Der var nordveststorm Der var heller ingen sildesyner av Tromsø. og snetykke. Om Finmarksfisket meldes, at der i midten av uken blev sat 2 mindre Vei re t. Geofysisk institut bestæng i Kaafjord i Alten. Like retter: ledes er der stængt flere hundrede Søndag 26 oktbr. det norske maal i Lebesby. fjord i Lakse hav og Nordsjøen blaaser sterk, i'jordbunden er der rikt fiske, men nordlig til nordøstlig kuling. Finmangel paa kjøpere. Som man ser marken blaaser vekslende, helst er utsigterne for fetsildfisket i Fin nordlig vind. Laber, østlig vind fra marken ganske gode. nordre Lofoten nedover til Søndmør. Nordland fylke opviser en uke Her dreier den over til nordøst, og fangst av 413 maal, hvilket blev op følger kysten. Ret nord fra Statt til fisket i Brønnøy. For hele fylket Ljndesnes, hvor den boier av til er der opfisket maal mot ifjor vestenvind. Paa Østkysten veks aar er saltet tønder lende vinde. til handelsvare mot ifjor Mandag 27 oktbr. Svak, sydlig Namdalen er der frmdeles op bris paa Finmarkskysten. Laber fisket uforandret maal. østlig bris fra Lofoten til Trond Der er i Bjugn i SørTrøndelag Jljemsfjorden, hvor den gaar over til fylke sat 4 store og 5 mindre not nordøstlig kuling. Laber østenvind stæng, herav opfisket 330 maal. fra Slatt til J æderen. Østenfor Kvaliteten 47 streks og prisen sterk nordlig til nordøstlig kuling kroner maalet. Av det op Tirsdag 28 oktbr. Frisk, østlig iiskede er 120 maal iset, 50 maal bris over hele landet. Paa Skagefabrikvare og 240 maal saltet til rakkysten avbøies den til nordøsthandelsvare. Hg. Paa et mindre omraade om. Der er intet nyt stæng i Aafjor kring Bergen er det næsten stille fis(rir. den, men optat 200 maal, som er sal med vekslende vind. Let, vekstet. Kvaliteten 34 streks, prisen lende vind paa Finrmlarkskysten. 85 kroner maalet. Onsdag 29 9ktbr. Vindforholdene For hele landet er der til 1 no er væsentlig uforandret. Paa Skavember anmeldt optat maal, gerakkysten El'r den nordøstlige vind hvorav iset 1135 maal, solgt sild øket til stiv kuling. oljefabrikker maal,.he.rmetik Torsdag 30' oktbr. Vindretninfabrikker 8889 maal og saltet han gerne søndenfor Lofoten uforandret. delsvare tønder mot ifjor Skagerak er vinden løiet av til henholdsvis frisk nordøstlig bris. Lofoten og og 1917 Finmarken laber sydlig bris Fredag 31 oktbr. Frisk, nordøst Eg bris fra Kristianiafjorden til For søk s fis k e e f ter Lindesnes. Svak, vekslende vind sto' r s i l d. Forsøksfartøi Jo paa Vestkysten til Statt. Let, nord østlig bris paa Romsdalskysten. Laber, sydvestlig bris fra Trondbjemsleden til Finmarken. Frisk, vestlig bris paa Finmarkskysten. Lørdag 1 novbr. Overveiende let, nordlig bris fra Kristianiafjorden til Statt. Laber, vestlig bris fra Statt til Namlsos. Svak, østlig vind paa Nordlandskysten. Lofoten stille. Laber, vestlig bris over Finmarkskysten. tlgrammro F etsi dfi sket. Opslag 44. Trondhjem 1/11: Bjugn: uken sat 4 store og 5 mindre notstæng, opfisket 330 maal, hei'av iset 120 maal, solgt hermetikfabrik 50 maal, saltet handelsvare 240 tønder, kvalitet 47, pris 15i::5. afjorden: uken intet nyt stæng sat, opfsket 200 maal, hem v saltet handelsva...'e 300 tønder, kvalitet 34, pris 85. alt opfisket inden fylket maa, herav iset '140 maal, solgt sildoljefabrik 8740 maal, hermetikfabrik 460 maal, saltet handelsvare tønder. Fylkesmanden. Opslag 48. Bodø 1/11: Brønnøy: Ukefangst 413 maal. fylket meldt opfisket jlt maal, hvorav saltet handelsvare tønder, solgt sildoljefabrik maal, eksportert 145 maal.. Fykesmanden. Opslag 50. Vadsø 29/10: Kaafjord: '2 111 indre stæng, væsentlig smaasild. SHd2 tyngde Storfjord i Lebesby. Stængt flere bundrede maal. fjord i Laksefjordbundell rih:t fiske, men mangel kjøpere. Fylkesmanden. Opslag 9. 4/11: Til 1 november an :ineldt.optat maal fetsild, hvorav iset 1135, solgt sildoljefabrikker , hermetikfabrikker 8889 og saltet tønder. Forsø<sfisl<e efter storsild. Opslag 9. 1/11 : Forsøksfiske storsild Helgelandskysten. En driver 31 oktober :1 O kvartmil NV Træna fangst en sild. ngen sildesyner. Nordveststorm. lltnlanasl( fis(.. ir <> Uken 26 oktober1 november. S i de f i 8 k e t B o hus l e 11 har i sidste uke været mindre godt; ukefangsten dreier sig om 2515 hl. sild.

2 364 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 5 november 1919 Prisen har været gjennemsnitlig Opslag 4. 4/11 : Sildefisket Bohuslen Angaaende sardinfisket i forløpne uke indberetter vicekonsula ukefangst 2515 hl. sild, middelpris Gøteborg 35 kroner hektoliteren. ngen salt kr. 35 pr. hl. i Gøteborg. Noget sildefiske nordenfor AnholtKoppargrund har ikke fundet sted. V i g Ol: Godt, der ilandbragtes ning. Totalfangst hl terne følgende: vaer , saltet 1335 hl. Totalfangsten til 1 nqlvember kurver hl vaer og 476 0'50 Det amerikanske makrelfiske. Santander: ntet. sild. aar er der saltet 1335 hl. Opshj.g 6. 29/10: Konsulen Boston telegraferer: Amerikanske makrelfiske opfisket tønder, saltet 6834 tønder, Fra generalkonsulatet i L iss a D e eng e l s k e s i l d e f i s k e r i e r. Totalfangst Yar pris 28 dollars tønden. b o il, dat. 18 okto'ber 1919: mouthlowestoft til 29 oktober Opslag 6. 4/11 : Konsulen Boston telegraferer: Amerikanske makrelfiske fangst L iss a bon: Av norsk fisk er crans, herav saltet 250' tcmder, saltet 6834 tønder. 28 dollars tønden. siden sidste beretning ikke indført tønder. ntet væsentlig fiske denne noget. uke. Der' forefindes endnu 6 O t a. il, Det amerikanske mak l elf i s. k e. Konsulen Boston som sælges til esc slandsk fisk betinger esc indberetter: Opfisket tønder makrel, herav saltet 6834 tønder, Pris 28 dollars pr. tønde. Fra generalkonsulatet i ti i l b a Beholdningen er 4 5 t o n. Ol, dat. 22 oktbr. 1919: mport og ornsætning av klipfisk i uken fra 13 ubetydelighet av daarlig kvalitet, Av Nyfundlandsfisk findes der en forskjellige utenlandske meddelelser. 20 oktbr. 1919, alt pr. kvintal a 50 men skal flere ladninger være Great Y armouth, 27 oktbr kilo, androg til:. underveis. ntet fiske grundet storm. Lowes B i l b a o: mport pr. dis 801 O p ort o: Av norsk fisk har toft ukefangst crans. bolm,«328 islandsk, pr. dis Galderon«50 islandsk, pr, dis Colon«Beholdningen anslaaes til 4 2 O ingen ny tilførsel fundet sted. Bilbao, 27 oktbr islandsk, pr. sis Hannovert to n no.rsk og 4500 t on Nyfund Godt sardinfiske islandsk. Sam,let import 7525 landsfisk. Havre, 28 oktbr islandsk. Salg 2000 islandsk. Beholdning pr. 20 oktbr is Priserne noteres fra esc til Sardinfisket N autes middels, Lorient meget godt. esc pr. qtl. norsk og fra esc. landsk til esc for Nyfundlandsfisk. Prisen foir 1ste sort opgaves notert Havre, 3 novbr Sardinfisket Lorient meget godt, til ptas for islandsk. San tan der: ntet. Fra vicekonsulatet i A l t o n a., Nantes og Sables d'oolme meget Paa Madrids børs notertes 21 ok dat. 18 oktober 1919: Vicekonsu daarlig, TurbaHe middels. tober 1919: latet kan herved meddele at Ptas pr. 100 fres. a/v l/paris. Hamburgs og Altonas dampfisker Great Yarmouth, 28 oktbr Ptas pr. 1 ;t a/v /LondQln. flaate har i flere uker været oplagt, Yarmouth ukefangst crans særlig paa grund av mangel paa ku], Angaaende sardinfisket i formot ifjoir TOitalfangst hvilket ogsaa er tilfældet med Geeløpne uke indberetter vicekonsulaerans mot ifjor , eksportert stem.lindes fiskedampere. den terne følgende: sidste uke 8840 tønder, ialt ekspor senere 8 dages tid har ogsaa streik tert 16381, ifjor intet. V i g Ol: Regulært, der ilandbrag hersket ombord blandt fiskedampertes 7742 kurver. nes mandskap men nu er streiken BarcelO'na, 29 oktbr San tan der: ntet. Kurs paa Paris 60.10, kurs paa LondOin tdtgrammr. De engelske sildefiskerier. Opslag 4. 30/10: Fiskeriagent Johnsen telegrø ferer: Totalfangst Y armouth Lowestoft 29 oktbr crans, saltet tønder. ntet væsentlig fiske denne uke. Sildefisket Bohuslen: Opslag 4. 29/10: Sildefisket Bohuslen: 1925 oktober opfiskedes hl. sild, hvorav saltet 250, Gjennemsnitspris Gøteborg 30 kr. hl. Totalfangst hl vaer Totalsaltning 1335 hl. Fra generalkonsulatet i B i l b a 0', dat. 27 oktbr. 1919': mport og Offi. sætning av klipfisk i uken fra 20' 27 oktbr. 1919, alt pr. kvintal il 50 kilo', androg til: B i l b a Ol: Salg 4000 islandsk. BehOildning pr. 27 oktbr islandsk. Prisen for lste sort opgaves notert til ptas for islandsk. San t a il der: ntet. Paa Madrids børs notertes 27 oktober 1919: Ptas pr. 100 fres. a/v l/paris. Ptas pr. 1 :of: a/v l/london. ophørt og Hamburg og Altonas o.plagte fiskedampere har 48 i tallet med den fornødne forsyning av bunkerkul i denne uke begit sig paa fiskefangst i Nordsjøen. Man kan tænke sig, at paa grund av den store knaphet paa kul til fiskerflaaten hernede og den fremdeles herskende stoire fae ved minefelterne i Nordsjøen, er fisk til det nødvendige behov hernede meget knapt, og priserne saaledes i forhold derefter meget høie. Det forekommer ogsaa ofte, at fiskedamperne i de minefrie egne fisker drivende miner i sine net, og disse blir da sænket ved geværskud.

3 skj.,s november 1919; UKENTLGE.1ViEDDELELSER for NORSK fskerbedrft FRA FSKERDREKTØREN 365 For hedst mulig at avværge den store som fremdeles. fisket i Nordsjøen er forbundet ved, har alt optat Solgt havfiskeriernes fqrening oprettet j Distrild l set sildoljemaal Ueestenlunde et bureau) det nautiske maal fabrik institut )Seekarte«, 8QTn 8taar under l maal ledelse aven i minetjenesten erfaren kaptein, som paategner mine Finmark fylke... l Epærringerne i sjøkartet til fiskechunpernes førere. Namdalen... a' Troms fylke Nordland fylke Som sagt, markedet her for fersk S. Trøndelag iylke sjøfisk er for tiden meget knap, Møre fylke..., hvilket ogsaa har sin grund deri, at Sogn og Fjordane... tilførselen av fersk fisk fra utlandet er ubetydelig paa grund av, at Tilsammen Hordaland fylke den tyske markvaluta er for tiden Mot i ' sua daarug, hvorved tilførselen blir i for dyr for det kjøpende publikum. i i , Man venter her nu med spændt i ængsel efter fiskedampernes til i bakekomst til sine fiskerihavner i med fangsten, og da Nordsjøen i i ! disse krigsaar har været ufrivillig fredet, er Nordsjøen sem bekjendt Brisling etc. tilført Stavanger efter hjemkomne fiskere,g utsagn meget rikholdig paa alle i tiden 1/ Brisling Pris pr. Smaasild Pris pr. sorter sjøfisk og da særlig de mest Hvorfra skj. skj. skj. skj. gangbare, torsk, flyndre og kolje. Fra vcekonsulatet i A l t o il a) dat. 25 oktober 1919: Vicekonsulatet har den ære at indbereue, at i denne uke var tilførselen av fersk fisk til Altona fiskemarked stor, idet der tirsdag ankom 6 d amptrawle re, som hadde fisket i Nordsjøen, med en fangst paa pund fersk fisk; onsdag ankom 8 damptrawlere med pund fisk, og fredag ankom 9 damptrawlere med pund fersk fisk. Altsaa ank o.m i ukens løp til Altona fiskemarked 23 fiskedampere med sin fangst fra Nordsjøen, og losset de sam,let pund fersk fisk, og hørte samtlige fiskedampere hjemme her ialtona. Nogen dampere bragte til markedet indtil pund fisk og andre stoll flyndre paa til pund. Statens Fiskeriforsøksstation i Sargen analyserer, undersøker og gir veiledning ved tilvirkning av fiskeriprodukter. Fetsildfisket til november Vest Agder fylke ! Rogaland fylke Hordaland fylke Østfold fylke Sør Trøndelag fylke., l Nordland fylke... Tils Røkt , Kryddersaltet... l 000 Saltet Tils Derav Solgt hermetikfabrik maal Saltet td!' !! kke opgit Mossa 1 Pris pr. skj , ! V ærdi brisling kr smaasild mossa kr Opgave _._ over avsendt fersk fisk fra Trondhjems ilgodsavdeling i uken 10ilo_ Til Sverige over Storlien... : stykgods Charlottenberg danske stationer norske stationer Sum stykgods over avsendt f ers k sild i samme tidsrum: Til Sverige over Storlien l 810 stykgods 'l = 2 vognl. norske stationer..., stykgods === 5 vognl. Sum kg..

4 UKENTLGE MEDDELELSER FoR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 5 november 1919 Eksperiment med traadløs telefon paa Opgave svenske fiskefartøiera over fiskevarer avsendt til Sverige over Storlien januarseptember Den svenske telegrafstyrelse har i utbredelsen av de traadløse< kommunikationsmidler ogsaa interessert sig for fiskerflaaten. fjor blev der gjort et forsøk med traadløs telegraf ombord i en fiskebaat. men dette viste sig praktisk litet beldig. Nu har telegrafstyret, efterat problemet traadløs telefon har vist sig gjennemførlig, utrustet fiskebaater med mottagelsesapparat for traadløs telefonering. Paa denne n1.aate kan fiske baaterne 5 uten at ha en spedel utdannet radiotelegrafist ombord, motta meldinger om veiret, stormvarsler, sildeforekomster o. L Hisse mottagelsesapparater er aven mindre, let haandterlig størrelse JHed antenne i mastetoppen, og er flijdt paaliteilige. Men med dette apparat er der kun forbindelse fra land til baaterne, ikke omvendt; først naar fa'rtøierne har faat f'uldstændige avsendelses og mottaglsesapparater kan forbindelsen med land og baat.erne sig imellem. bli gjensidig. Chefen for den traadløse telegrafstation paa Nya Varvet demonstrerte for en del indbudne den nye traadløse telefon. Denne station har fuldstændig mottagelses og avsendelses.apparat, men kan dog ikke vente at faa svar paa tiltale endnu, da ingen avsendelsesstationer findes inden hørevidde. Demonstrationen fortsattes paa damperen Saga«. Efterat der var blit telegrafert rnellem baaten og stationen, at illian var forberedt til at tale, faar man Diikrolonen for ørene og hører meget tydelig hvad der blir sagt fra stationen. Eksperimenterne paa Saga«som gaar mehem! Newcastle og Gøteborg vil bli forts at, og det varer vistnok ikke saa længe, før man paa denne baat og andre passagerdam.flere har baade mottagelses og avsendelsesapparater. Eksperimenterne paa fiskefart'øierne kommer til at begynde, naar fiskeflaaten næste gang drager ut. Og da haper man, at faa installert mottagelsesapparater i mindst 2 fartøier mens de ligger i havn. Tidsrum l Januar Februar... [ Mars April Juni Juli August... '1: septem ber '' Sild Saltfisk Tørfisk ' v_egt Kr. Veg! Kr. Veg!. Kr ' Fiskeribudgettet , Efter Fiskeriraadets behandling paa møte 2025 oktobør vil det freslaaede budget for bli 'følgende:'.,. TtelLTil Fiskeridirektøren og direktørens kontolr kr Drift av Michaøl Sars« Utgivelse av Norsk Fiskeritidende ved Selskapet foir de Norske Fiskeriers Fremme Utgivelse a' Aa;b;eti 'edkql Dende Norges Fiskerier ' Løn og reiseutglifter D. v. til 5 inspektørør ved saltvandsf'iskerierne Løn og kontorutgiftøf sam,t reiseutgifter foir 2 fiskøriagenter i utlandet Fiskeriadm!inistrationen!s arheide foir fremme av fisk;eeksporten Stipendier for fiskere og fiskeriarbeidere Undørvisning for fiskere Fiskeforsøk ' ' ' ' Fiskøriselskaper og foireninger: a. uten betingelse om distriktsbidrag kr b. pa:a betingelse av distriktshidrag ' Opsyn med torskefikerierne i Finmarken: a. FOirsterket politiopsyn m. v. under vaarfisket kr b. Efterretningsvæsenet c. Opsyn under høst og vinterf'isket '.00 d. Seilende 0pslyn aaret rundt ,,, Opsyn ved Senj enfisket Opsyn og retspleie ved torskefiskeriørne i Lofoten Forsterket poli tiopsyn ved torskefisket i Øksnes F ors,terkøt politiopsyn ved toirskefisket i Rødøy ,70.00 // 17. Forsterket politiopsyn ved torskefisket i Sølvær og Træna

5 5 november UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA fskerdrektøren. 367 Titel 18. Til Forsterket politiopsyn ved torskefisket marl(asbrtningr n. \l o i Sklinna lu. 1100; Forsterket politiopsyn ved torskefisket i Namdalen l'> Forsterket politiopsyn ved torskefisket i Halten FO'rsterket politiopsyn ved torskefisket i Titran FO'rsterket politio'psyn ved torskefisket i Kya, HUllllingsvær, Vaagsvær O'g Sulen Opsyn ved vaarto'rskefisket i Møre fylke Anordning av visse ordensreg'ler under skreifisket i mindre fiskevær i Nordland og Tromls fylker ' Anordning av visse ordensregler under skreifisket i mindre fiskevær i Nord O'g SørTrøndelag fylke Opsyn og retspleie under vaartorskefisket O'g vaarsildfisket i SO'gn og Fjordane fylke Opsyn og retspleie under vaarsildfisket og vaado'rskefisket i Rogaland og Horda, land fylker ' Opsyn og retspleie under sildefiskerierne (vaarsildfisket undtat) og til indhenteise av oplysninger om: fisket m,. v Efterretning'8væsenet vedkom,mende skreifiskeriernei (utenfor Lofotfisket m. v.) og mlakreuiskerierne ill'. v Norges andel i utgitterne ved de internationale havundersøkelser V rakervæsenet Arbeidet for fiskwærs vandforsyning.. 60'000' Undersøkelser og forsøk med kultur av fisk og hum!mer ' BiolO'gisk statistik vedkom.m:ende sildeog to'rskefiskerierne , V andrelærere i tilvirkning av klipfisk og tørtisk m. v '0 36. Undersøkølser vedkomimende hvalfang sten Hjemsendelse av forliste fiskere Bygning for fiskeriadm,inistrationen paa Nordnes Anskaffeilse av et m,otorfartøi til hav undersøkelser Utvikling av fremdriftsmiidler paa vore fiskefartøier Undersøkelser over fetsilden, brislingen og sm!aa:silden ' Registrering og merkning av fiskefartøier m,. v Revision av fetshdloven Lovregler for drivgarnsfisket Fremme av samvirke blandt fiskere Fiske1riuts1tilling i Kristiansand Komite for 1eassuranse av fiskefartøier Komite for landsorganisation og sparekasse for fiskere ' 10' ndberetning fra Norges fiskeriagent i England, Hans Johnsen, dat. Hull, 30 oktober 1919: Sildefisket ved Yarmouth og Lowestoft i uken endt 25 okt o ber Forrige ukes fiske var det bed ste i hele sæsongen, og stemte med den gamle tradition, a:t den 3dje uke i oktobe opviser den største fangst ved Yarmouth. Totalfangsten utgjorde crans. den samme uke ifjor gik fangst n op til erans. Totalfangsten for indeværeride sæsong staar nu i H crans mot crans forrige aar. Den daglige fangst utgjorde: Mandag crans Tirsdag Onsdag >j Torsdag '6 Fredag Lørdag alt crans Ved Lowestoft blev totalfangsten for uken crans. De ukentlige fangster til dato stiller sig som følger: Yar moll th. For uken som endte: 6 septbr crans 13 septbr septbr septbr l'> 4oktbr oktbr ;y 18 oktbr oktbr Lowestoft. Fra 1 til 27 septbr cran3 1 oktbr oktbr. 25' oktbr oktbr T O' t a l fan g ste n til dat o. Yarmouth crans Lowestoft alt crans Det saltede kvantum anslaaes til tønder; resten av fangsten

6 18/ 19/, 368 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 5 november 1919 er medgaat til fersk, røkt og saltet i binger fot røktsildeksporthandelen. Priserne paa fersksild i uken vekslet mellem 45/54/ foll' fersk sild, og døgngamrnel omkring 38/ til 40/. Paa eksportsiden av industrien er der større aktivitet. forrige uke avgik 6 laster til Frankrig og en last til Belgien, utgjørende 8840' tønder rund saltet spekesild. Eksporten fra Yarmouth til dato utgjør ialt tønder. Fiskerflaaten ved Yarmouth, som deltar i sildefisket utgjør 780' baater, hvorav 500 skotske, og det er et interessant faktum at 200 av disse er drev.en med oljem.otorer; alle de andre er dampdrivere. Der var ingen fersk sild paa m:arkedet igaar (29 oktbr.), paa grund aven forrykende storm!. De faa farkoster, som ankom, med døgngammel sild, hentt rekordpriser fra 124/90/ pr. eran. Forsøksfiske efter storsild. Nordlands Fiskeriselskap har av fylkestinget faat bevilget kr til fo'rs0ksfiske efter storsild paa Nord landskysten. Selskapet har desuten blit tildelt kr av departementet til disse forsøk, saa se,lskapet, der skal lede disse, har kr til disposition. Der er leiet 2 større velutrustede illptorkuttere, hvorav den ene skal foreta undersøkelser paa feuerne utenfor Helgelandsværene indtil VesHjorden og det ndet fartøi fortrinsvis paa de nordellfor liggende fiskefelter. Det ene forsøksfarføi Pella«gik ut den 13 :;00 oktober og det andet /'Johanna Scheldrup«gik ut nagen dager senere. Som observatør med det 200 forsøksfartøi, som skal undersøke felterne nordenfor Vestfjorden, er Torskebestanden i Av konsulent Oscar Sund. 1. Størrelse og alder. Undersøkelsen av torskebestanden utførtes iaar efter den samme plan som nu har været fulgt i en aarrække (siden 1913). ndsamlingen av m,aterialet blev utført av fane junker Hagen, som arbeidet i Vesteraalen i slutten av januar, i Lofoten i februar'mars, paa Søndmør i slutten av mars, hvorefter han med et ophold i Vestlofoten fortsatte arbeidet i Vestfinm,arken i mai og i 0stfinmarkel1 i begyndølsen av juni. Distrikt Søndmør _3/ S's1 0stlofoten _8/ Vestlofoten '.' { 12/ 2_8/3, 12_26/ Vesteraalen.. W_2g!t Vestfinmark.. ()_'JA/ ' stfinmarken,6_13/ Det samlede antal, SOll, er' blit undersøkt iaar, er 14466, hvorav dog de 6158 kun ermaalt, resten er dels undersøkt med hensyn til kjøn, dels ogsaa modenhetsgrad, vegt av fisken og indvoldsorganerne etc., likesom' skjælprøver til aldershestem,m,else er tat, av 8466 fisk. Av tab. 1 sees, at skreiens gjennernsnitsstørrelse var betydelig mindre iaaf end ifjor. Paa fig. 1 er størrelsen av fisken fra 4 distrikter sammenlignet. Som det sees var skreien iaar saave! i ofoten som paa Søndmør meget blandet med hensyn til størrelse, idet alle, størrelser. fra 65 til 100 em. var vel repræsentert. Ser man paa fig. 2 og 3, hvor størrelsen i Lofoten og Søndmør er sam!menlignet. for en aarrække, vil man se, at fisken alle tidligere aar (fra 1913 av) har faldt meget jevnere. Tor8k 1919 i 500 pr: Alesund.3476 ind. Lofoten HH N. Østtinmarken.1925 inri Vestfinmarken 271t7 ind av Fiskeridirektøren ansat skipper 100 Haakon Seljord, Bodø. Paa det andet forsøksfartøi vil førereri føre 70 dagjournal over forsøket. Forsøkene vil antagelig vare en 5 it 6 l<'ig. 1. Torskens størrelse i Kurvernes lodrette høider angir hv:o rmang'2 uker.! fisk av faldt i hver centimetergruppe (en cm.gruppe er de fisk, SQm ikke 6killer sig mere end en cm. fra hverandre med hensyn til ængde). Eksempelvis sees; at der blandt Finmarksfisk faldt ca. 350 i G6cm.gruppen, 480 fisk i 70cm.gruppen o. s. v. (En fisk regnes = 60 cm.,naar deti er over 59.5 og under 60.5 cm.)r'

7 5 november 1919 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 369 Det er tydelig, at der er koill.met et større tilskud til bestanden dv ungfisk. Disse ungfisk viser ig særlig at være av aargangen 1912, som nu altsaa i syvaarsalderen begynder at vise sig blandt skreien efterat den nu i 4 aar ( ) har utgjort en væse:qtlig del av Finmarksbes,tanden, se tab. 2 og fig. 4. 'fabel 2. Aargang , lo , ',. ' D,'.' ' o, i 'D D S. Qo Fangstaar ;1Zesund 1915 /9/4.. /9/6 '/9/ Fig. 2. Søndmørsskreiens størrelse Kurvernes høider beregner antal fisk indenfor hver 5centimetergruppe angit som procent av det antal, som er maalt hvert av det nævnte aar. Som det sees, rader fisken mindre iaar end ifjor. En 5cm.gruppe omfatter de fisk,. som med hensyn til længde skiller sig mindre end 5 cm. fra hverandre. 25% 1$ Lofoten..197J S Cm /() 75 Bo / Fig. 3. Lofotskreiens størrelse Figuren er konstruert som fig. 2. Det sees at fisken er mindre end ifjor. FortsæUes side Markedet for flskehermetik i Australian. Man henvlser Ul Norges Utenrikshandek nr. 19 for oktober vnri Hndes indtat en ar1ikel a\; generalkonsul Finn Koren, Melbourne om. markedet for fiskeher metik i Auslralien, og utsigterne for 'vor eksport. Navigationsundervisning for fiskere. Ved den offentlige navigationsskole for f'iskere er der i budget 1enninen 1 juli juni 1919 avholdt følgende kurser: Øksnes et kursus i tiden 24 juni til 22 august 1918 med 14 elever, et i bestad i tiden 1 septbr.23 oktbr. med 54 elever og et i Moldøen i tiden 12 novbr.22 desbr med 15 elever. Her er kun opført de elever, som erholdt teslemonium. Som lærer under disse kurser var ansat kaptein O. Meyer av Aalesund. Til kurset i bestad var søkningen meget stqir, hvorofor der blev oprettet et kursus med 3 klasser og antat 2 hjælpelærere. Efter at ha avholdt foran nævnte 3 kurser fratraadte læreren sin stilling, idet han fandt betalingen for lav. De videre planlagte kurser kom derfor ikke til avholdelse i terminen. Ved foranstaltning av fiskeriselskaper og foreninger m. v. holdtes følgende kurser, hvortil blev git eksamensret: Vadsø 1 kursus med 10 elever. 1 Bodø 4 kursus med 42 elever. Søndmør 4 kursus med 71 elever Aukra 1 kursus med 26 elever. Censorer blev opnævnt av Fiskeridirektøren ved avholdelse av eksamen under disse kurser. alt hlev der i budgeuerminen av holdt kurser for 232 eksaminander. Bestyreren av Statens navigationskurser for fiskere, hr. direktør Puntervold, hlev paa ansøkning meddelt midlertidig tjenestefrihet ved terminens begyndelse. De ham tillagte forretninger har derefter været utført ved Fiskeridirektørens kontor.

8 370 UKENTLGE MEDDELELSER FOR,NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 5 november 1919 Fortsat fra side 369. Paa figuren er det kurven for Vestfinmarken, som er optrukket for Den tilsvarende kurve for o stfinmark en. kan sees paa fig. 1. begge dele av Finmarken var Siiørrelserne 6075 cm. fremherskende, forskjellen ligger i, at der, som sedvanlig i 0stfinmarken, /\ 580 pr Finmarken 1919 _u 1918 N f+j+.,+\iti.1 /\ Lofoiskrei r,r4+ 300VTr++ 100j't+_+f+\1f...,[:!F...l':+++l / / /,/ 30 cm. 70 \ ' '_.... ' Fig. 4. Finmarksfiskens størrelse i 1916 til Figuren er konstruert som fig. 1. optraadte ogsaa betydelige mængder av sm:aafisk samt ældre stor fisk (utgytt skrei). Aargangen 19'12, som. nu utgjør en saa stor de:! av Finmarksfisken, er nu blit saa stor (gjennem,snitlig ca. 66 cm.), at den til næste a!ar kan ventes at utgjøre en meget stor del av den skrei, som blir fisket i skreidistrikterne, hvor derfor størrelsen ml3a antages at glaa: yderligere ned. 2. fiskens vegt og kvalitet. Et stort antal torsk blev undersøkt med hensyn til vegt og utvikling av lever og rogn. Av henslyn til pladsen kan her ikke gives nogen utførlig tabelover resultaterne, kun en antydning av det vigtigste: Sløiet vegt pr. fisk faldt i Aalesund meueml 2.8 og 3.2, i Lofoten mellem 2.6 til 3.25 og i Finm.arken 1.6 til 1.8 pr. fisk. Levermængden var i AalesU11Jd ca. 250 gr. pr. f'isk og' i Lofoten ca. 270 gr. pr. fisk. Rognholdigheten var ca. 260 gr. pr. fisk i Aalesund, i Lofoten meget vekslende, fra 225 til 330 gr. pr. fisk. Saav,e'l rognsom leverholdighet hos skreien synes ikke at staa tilbake for fjoraaret, tiltrods for fiskens miindre størrelse. Foruten at tilendebringe hearbeidelsen av aarets mlateriale, arbeides der nu med at sam'menstille ' resultaterne av de biologiskstatistiske i agttagel ser, som er utført siden 1913, over skreien. Det haapes, at arbeidet kan gjøres færdig i vinterens løp. Anlæg av kai og fryse og kjøleanlæg Vikna herred, idet departementet i Rørvik i Viknal Namdalen. anmodet om! saadan uttalelse som saken maatte gi anledning til, saa Med skrivelse fra Handelsde ledes bl. a. om der paa fiskeri budpartementet av 13 september 1919 gettet bør opføres et bidrag til anlæg (yversendtes skrivelser fra Arbeids av det av Havnedirektøren nævnte departementet av 6 februar og 7 fryse og kjøleanlæg. august d. a. angaaende havneanlæg 1913 henstillet Fiskeriraadet til for ferskfisiktrafikken ved Rørvik i Havnedir'ektøren om sammen med 120 Fiskeridrektøren at undersøke spørsmaalet om!, hvad der fra det offentliges sid)e kan gjøres for at forbedre muligheten for tilvirkning, isning, eventuelt frysning av fisk i de havner, hvorfra et større anta l fiskere driver fiskeri med fangst av saadanne fiskesorter, som egner sig for eksport i fersk tilstand. Vikna kom,mune har nu besluttet at bygge en moderne betonkai i Rørvjk av 115 meters længde for rute kibene, og har ansøkt Arbeidsdepartementet om, at Staten samtidig bevilger forlængelse av kaien med 31 meter samt landgangsbro til det av Havnedirektøren projekterte fryseri paa Glugskjærodden. Kaiens j:orlængelse antages at ville koste kr Havnedirektøren antar, at der kan bli. spørsmaal om at gaa med paa det indgivne andragende om bevilgning paa havnebudgettet til kaiens forlængelse, men finder, at før dette i tilfælde kan ske, maa planen for fryse og kjøleanlægget antagelig omarbeides, om:regnes og vedtages av distriktet og g'odkjendes av Fiskeriadmlnistrationen, som bør utøve den nødvendige kontrol med driften og eventuelt overta endel av anhbgsutgifterne. Havnedirektøren forutsætter,. at endel a v utgifterne vil bli overtat av Landbruksdeparte mentet. Fylkesmanden i NordTrøndelag har j. skrivelse av 27 september 1919 anbefalt andragendet om anlæg for Statens regning av et fryseri i Rørvik. Saken blev forelagt sid ste Fiskeriraad, der besluttet at utsætte saken til videre utredning. Ny hermetildabril< i Nordfjord. Efter Fjordenes Blad«. Der er i Raudeberg under anlæg en ny hermetikfabrik, som skal omfatte nedlægning av fisk og sild sa,mt ogsaa av kjøthermetik. Sam,tidig vil der bli drevet almindelig omsætnings og eksportvirksomhet. Selskapet er dannet under navnet Aktieselskapet Fjell Preserving Co. og dets disponent er. Fjell fra Barmen i Selje. Der er opført nye store bygninger og anlagt en større kai, men mlaskiner og tilbehør er endnu ikke anskaffet.

9 5 november 1919 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 371 Norges utførsel av fiskeprodukter i juli 19 t 9. Den norske hvalfangst ved Nord Shetland. Efter 8andefjord Blad «. Efter det Statistiske Centralbyraas maanedsopgave over vareomsæt Fl ar hvalfangsten skadet ellet ødeningen med utlandet stiller utførselen av fiskeprodukter sig i juli lagt sildefisket? Fishery Boards 1919 saa1edes: statistik fortæller det motsatte. Varernes navn liermetik: Røkt brisling (sardiner).... Røkt vaarsild (kippered herrings)., Vaarsild i Tomat.. Anden sildehermetik.... Fiskehermetik forøvrig.... Laks, fersk.... Makrel, fersk.... Kveite, fersk..... Aal, fersk.... Sild, fersk..... Anden fisk, fersk.... Rundfisk.... Ro.tskjær.... Sel.... Hyse.... Anden tørfisk.... Klipfisk..... Fetsild og skjæresild Vaarsild..., Brisling..... Nordsjøsild..... Slosild (storsild, østlandssild)..... s1a ndssild..... Makrel, saltet..... Anden salt fisk i fust ager..... Do. i kasser..... Do. i fartøi..... Do. fisk (ikke ha a fisk)..... Sild, kryd dersaltet.. ljo. røkt.... Ansjos, (kryddersaltet brisling).... Hummer... :..... Ræker..... Sæ1skind..... Hvalbarder..... Rogn..... Fiskeguano.... Benmel..... Sildemel, fiskemel og hva1kjøtme1.. Tran, dampmedicin raamedicin.... blank.... brunblank.... brun.... av sæl av hval(olje) sildetran..... anden... ; Trangrakse..... Mængdeenhet stk. hl. Juli Januarjuli vor første artikel om den norske hvalfangst ved Nord Shetland gav vi en historisk oversigt over hvalfangstens utvikling paa dette fe l t og omtalte den nationalistiske agitation, hvis brodd er rettet fnot nordmændene. Vi skal i denne arhkel undersøke omi den holder suk den paastand, slom fiskerne har ført i lnarken, om at hvalfangsten har skadet, ja endog ødelagt sildefisket ved Shetland. Vi har liggende foran os statistiken. over sildefangsten paa Shetland i perioden utfærdig'et av Fishery Board for Seotland. Ved at bearbeide denne statistik blir den i mange henseender meget interessant. Under møtet paa Shetland 25 august utalte fiskeren Laurence WilliamSOD, at indtil 1903, da hvalfangst ved Shetlandsøerne blev tillatt, hadde sildefiskerierne vest, nord O vest og nordvest og nord for Shei 5500 O land været g'ode gik det imidlertid tilbake, og i de følgende O aar kom! de i fuldstændig forfald denne tid optraadie hvalfangerne i toi tredjedele av farvandet rundt Shetland, og fra disse omraader var silden forsvundet Som man ser, er det en ganske alvorlig anklage, delr rettes mot hvalfangsten. Fra hele to tredjedele O av farvandet rundt Shetland skulde. suden være skræmt væk. Det 8 14 O skulde da være at vente, at den to tale fangst av sild ved Shetland maatle ha g'aat betragtelig ned. Er nu dette tilfældet? Nei, tvertimot Det vil bli for vidtløftig at indta o hele s.tatistiken for de angjældende aar, og vi skal derfor indskrænke os til at nævne endel av de tal, vi er kommet til ved at bearbeide statisiiken. Det viser sig, at den gjennemsnitlige aarlige fangst i hvalfangstperioden overstiger med 39lj2 proeent det aarlige gjennemsnu i aarene Og dette tiltrods for, at fangsten av silden i de senere aar efter fiskernes paa

10 372 UKENTLGE MEDDELELSER FOR: NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 5 november 1919 stand skulde ha været henvist til en tredjedel av det tidligere fangstfelt. Ved en sammenligning mellem fangsten i 1902, aaret før hvalfangsten begyndte, og 1912 stillertallen8 Tor disse aar sig saaledes (cran = tønde): Stationer Baater Crans., o Gjennemsnitl. pr, baat, crans..., Etterat der ahsaa er drevet hvalfangst i ti aar, er det gjennemsnit 11ge fangstutbytte pr. baat steget fra 176 crans til 550 crans. Efter dette maa det jo indrømmes, at fiskerne har grund til at beklage sig! Man maa vistnok ta hensyn til at fangstmateriellet er but forbedret i de senere aar, men allikevel understøher ikke disse tal fiskernes paastand er heller ikke noget særlig rikt fangslaar f. eks. var fangsten 113 pct. større end i Grafisk set fremstiller den gjennemsnitlige aarlige fangst.sig fra: 1903.som, en temmelig sterkt Stil gende kurve avbrutt av et par mindre og et større fald indtil og 1912 holder gjennemisuittet sig godt oppe for saa at vise et større fald i 1913, hvilket dog for en stor del gjenoprettes i det paafølgende aar. Gjennemsnittet i 1902 var 176 erans pr. baat, i , og i crans. At fiskerierne her i Norge ogsaa viser høist variable resultater er vel kjendt. Vi har hittil udelukkende heskjæftiget os med den samlede fangst fra alle distrikter paa Shetland. Disse distrikter falder naturligvis i tre avdelinger: 1. o stky sldistrikterne, som altid har hat den største fangst pr. baat, 2. Vestkystdistrikterne og 3. Baltalsound, som ligger i nord. 'iskernes klager gjælder især de vestlige og nordlige fangstpladser. Det er ikke til at komme forbi, at kvantumet av den opfiskede sild fra vestkystdistrikterne og Baltasound gik betragtelig ned i aarene før krigen, men dette skyldes utvilsomt den kjendsgjerning, at det antal baater, som er anvendt, i de senere aar er svundet ind til en ren ube kysten var 332 crans i femaarsperitydelighet sammenlignet med tid oden og 579 crans i tolvligere fanget fra vestkysten aarsperioden ,Jg Baltasound henholdsvis 793 og Fiskernes paastand cm, at blod og 656 baater i 1913 kun 65 og 28. fett fra hval, son1 slæpes til statio Det eneste man derfor har at gjøre nerne? skulde forurense vandet i en er at sammenligne ogsaa her den vældig omkreds og drive silden gjennemisnitlige fangst pr. baat i væk, betegner erfarne fangstfolk hvert enkelt aar. SOlT ret og slet tøv. Det viser sig da, at der aarlig fra Det er i denne forbindelse værtl vestkysten er fanget gjennemsnitlig at lægge merke til, at fangstbaaternc; pr. baat 141 crans i femaarsperioden fra Færøerne jager hvalen paa og 186 crans i tolvaars samme felt som Shetlandsbaaterne. perioden For Balta Fiskerne paa Shetland vil derfor saa sound er tallene henholdevis 174 og langt fra opnaa at bli kvit hvalfan 245 crans. Vestkysten var i 1908 gerne, hvis disse sku de bli forbudt oppe i 458 crans mens det høies1 at drive fangst fra Shetland, saaopnaadde i femaarsperioden var 190 meget mere som der kan drives med crans, Og slik kunde der fdrtsæues. et uindskrænkbt ant al fangstbaater Det vi har nævnt viser, at vestkysten og Baltasound heller ikke før hvalfangs,'æn begyndte kunne opvise noget særlig rikt sildefiske. Vi raar et ganske andet indtryk, naar vi vender os til østkysten og vi Jnenef, at naar saa illlange baa181' blev trukket ut av fisket paa vest kysten og Baltasound, saa var det lo'rdi fiskerflaaten blev flyttet over til østsiden, hvis jevnt gode fangstresultater jo DHaUe virke meget tiltrækkende. Vi har ikke materiale til at bedøm:me det, illien vi anser det meget sandsynlig, at det væsentlig el' de største og mest moderne baater og det bedste materiel forøvrig, som blev overført. At det gjenværende, formodentlig mindre værdige materiel paa vestkysten og i Baltasound da skulde kunne hævde sig i konkurrancen med østkysten var jo ikke at vente. Shetlands største by, Lerwick, er efterhaanden but centret for sildefangsten paa Shetland. Dette store marked bød selvsagt paa ganske andre fordele sammenlignet llled de mindre stationer paa vestkysten, hvor fiskerne kunde risikere ikke at faa avsat sin fangst, naar de om aftenen kom ind til stationerne, samtidig SOill, det var før sent at gaa fra Færøerne, rundt til Lerwick. Det er derfor natur Hg, at baatantallet fra østkystdistrikterne har øket efterhvert. For at illustrere, hvor meget bedre man har fisket fra østkysten end som fra vestkysten og Baltasound skal vi nævne, at den aarlige. gjennemsnitsfangst pr. baat paa østlovlegler for drivgarnsfisl(et Det er et alminnelig krav fra de Jnteresserte distrikter, likesom det var uttalt ønske under sidste Storting, om at faa utarbeidet regler fe' drivgarnsfisket (specielt storsildfisket). Spørsmaalet er optat til behandling og Handelsdepartemrentet har samtykket i utarbeidelse ay utkast til løv om regler for drivgarnsfisket øg til at tilkalde den sakkyndige assistance til dette arbeide, som maatle findes nødvendig. Der er nu nedsat en sakkyndig komite, som trær sammen i Bergen j disse dage for at drøfte spørsmaalet sam.men med Fiskeridirek tøren. Meddelelse fra Fyrdirektørenu Fyrdirektøren meddeler fra torsdag aften 6 dennes vil følgende fyre og fyrlamper bli tændt igjen og lyse som før krigen. 363 Aakrehavn, 365 Marøen, 366 Veavaag, 367 Utsire, 369 Fæøen, 370 Middagsnes, 372 Gletta, 373 GJaapen, 375 Røværsholmen.

11 Toldsteder Stavanger ! 2868 Z Kopervik Hammerfest i d alt l' ukenl ' 21 3, r:n t1 Cl ;o l lj lj C/) t1 ;:o 6 S3 t1 ;:o r:n Z Hermetik l<g Fisk, Fiskesaltet Sildemel guano i Sælsklnd 161 i _3: _ levende Anden aal fersk fisk Fisk, Hummer saltet stk. i farta i Hærdet Hval Sæl Bottle Sild, Makrei, Makre. Laks, Sildetran Sild, fersk Toldsteder hvalolje tran tran nosetran tdr: ks. rakt saltet fersk fersk Kristiania Sandefjord Kristinsand Flekkefjord.. :: Stavanger Kopervik... Haugesund Bergen Florø Aalesund Kristiansund Trondhjem Bodø Svolvær... Narvik... Tromsø Hammerfest.. Vardø... Vadsø... Andre alt uken , Vardø..... = = = = = = = i = ;:o Vadsø Z Andre O Haugesund..., (3 Bergen , Florø Aalesund i 99 t.l Kristiansund ' Cl Trondhjem Bodø ' t :S: t1 Svolvær t;; :::::::::: = 1450 = = Rj V o 5 v (.O skjær Haakjærr. Brun Brun blank Blank tde uknt som ndt 2S oktobr. Hyse, rund Anden tørfisk Rogn D.m. tran R.m. tran Fetsild Vaarsild log Skaaretj Storsild sild norgs utførsd a\1 fisk.,roduktr fra l januar til 25 oj(tobr 1919 og Brisling 1{lipfisk,.<lipfisk, norsk slandsk etc. Rundfisk Kristiania Sandefjord... _ Kristiansandl C Nordsjasild slandssild Rot Sei

12 374 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 5 november 1919 Statens kjøleanlæg i Aalesund. da spørsmaal om, hvorvidt anlægget bør fuldføres, og om dette i tilfælde Blandt de foranstaltninger, sonl skal overføres til Fiskeriadministra Provianteringsdepartementet traf i tionen eller om det bør avhændes til støtte for fiskeribedriften Direktør Puntervold i Statens Fiskevar ogsaa opførelsen av et kjølean central gaven utredning av saken læg i Aalesund, specielt for fersk for Fiskeriraadet. som ledd i avviklingen av kriseforanst3jl tningerne. Saken var under behandling i Fiskeriraadet 1919 og Raadet fattet enstemmig følgende beslutning: Fiskeriraadet anbefaler, at kjøleanlægget i Aalesund færdigbygges snarest mulig og at der til anlægget ogsaa bygges et moderne fryseri for sild. Som bekjendt er kjøle og fryse Hensigten hermed var at støtte tekniken i utlandet utnyttet i bet ydeeksporten av fersksild til England, lig utstrækning, ikke blot for fisk, Statens regning. Vanskeligheterne idet den var vanskeligg'jort paa men ogsaa for andre let bedærvegrund av krigsførselen tilsjøs. Som lige produkter, som kan bevares sildeprodukter er fremdeles mange for omsætningen av vore fiske og bekjendt samledes handelsskibene i under en lav temperatur. Hos os og store. Alt hvad det offentlige konvoyer SOll fra bestemte steder har ogsaa utviklingen av kjøleteknipaa kysten satte over Nordsjøen. ken været omfattet med stor intes omsætningen anser Raadet paakræ kan gjøre for at befordre og lette Paa grund herav maatte skibene esse, men paa grund av de Silliaa vet blir gjort. yente indtil konvoyen var fuldtauig, forhold, forsaavidt den indenlandog dette umuliggjorde eksport av ske konsum, anga ar, er større anlæg en udm.erket forsøksanstalt, hvor de Det offentlige vil i anlægget faa fersksild, idet det var ganske uvist, ikke opført. Derimot har der i de bedste metoder for opbevaring av mn man kunde ha et skib færdig sidste aar været stor interesse for ferske varer, saavel av fersk sild lastet paa det tidspunkt konvoyen. frysning av fisk, og flere fryserier som agn, kan prøves. Paa g'rund av skulde avgaa. Kjøleanlæggets op er bygget. den store betydning det er for fiskerierne og fiskeriernes agnforsyning førese blev paabegyndt i Paa grond av de vanskelige eks midlertid sinkedes arbeidet av for portforhold har de imidlertid ikke knyttet sig til utviklingen av kjøleog f'rysetekniken, vil Raadet anbe skjellige grunde. Samtidig sluttet været i fuld drift, og man har saakrig'en, og' anlægget er endnu ikke ledes ikke indvundet større erfarinhelt færdig. Man har derfor ikke ger om: deres fordelagtighet for eks videre overtages av det offentlige. fale, at driften av anlægget indtil hat anledning til at se det pr'øvet og porten. midlertid er det klart, at er saaledes uten erfaring. Spørs det vil være meget værdifuldt at faa maalet er nu, hvad der videre bør erfaringer paa dette omraade, og gjøres med dette anlæg, og Handels spørsmaalet er o.m man skal anbedepartementets ehef har anmodet fale at Staten fo.rtsætter med sit anom, at saken maatte bli forelagt læg eller om, man skal anbefale, at Fiskeriraadet til uttalelse. Der blir den skrider til realisation av det, Generalrapport om de større norskefiskerier(norw.fisheries ) Kvantum Hvad der fiskes i. uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. Quantities reported too late to be included in the report for this week are added to totals for next week.) A. Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januarjuni... mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil)... hl. Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils) hl. B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) : l. Vaarsildfisket (Spring Herring), februarmars... maal il 150 liter 2. Fetsildfisket julidesember l ) , saltet, fiskepakket (Fat Herring) (Barreis salted, seapacked) 3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar: a. for vestlandet (the West Coast)... maal il 150 liter b. for østlandet (the South Coast)... ;... maal il 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, junidesember 1) , saltet, fiskepakket (Fishing by drifters in the NorthSea) (Barres, salted, seapacked) 5. slandssild indkommet til norske havne , saltet, fiskepakket (Herring from celand landed. in Norway) (Barreis, salted, seapacked) c. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika 2 ). tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the NorthSea, salted for export to Ameriea) Totalfor uken til kvantum til 1/ / O 30 O O 5239 O l l O O O O O 983 O O l 173 1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not included). 2) Al makrei, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All mackcrel, us ed fresh or exp. in ice or salted {pr the Scandinavian mar_k_et,_i_s_n_o_t _in.:c_lu_d_e'd)=. Ved eftertryk av disse meddelelser maa Fiskets Gang angives som kilqe. AlS John Griegs boktrykkeri.