Efterretningsblad for norsk fiskeribedrift, utgit av Fiskeridirektøren. Bergen Onsdag 16 juli 1924

Transkript

1 fiskets Gang Efterretningsblad for norsk fiskeribedrift, utgit av Fiskeridirektøren. 5 aarg. ABONNEMENT kr pr. aar tegnes ved alle postanstalter og paa Fiskeri direktørens kontor. Bergen Onsdag 6 juli 924 ANNONCEPRS: lste side kr pr. cm. pr. gang, øvrige sider kr ved henvendelse til Fiskeridirektørens kontor. Nr. 29 fiskeutbytte, indtil 2 juli 924 (De store fiskerier). Sto r s i l d i hl.: opfisket 60574, iset , saltet , anvendt til sildulje 9370, hjemmeforbrukt Værdi kr S i d fis k et i S o g n og F jo r dan e i hl.: opfisket 65230, iset 22067, saltet Værdi kr Va a r s i d i hl.: opfisket , iset , saltet , anvendt til sildolje 52500, anvendt til hermetik lljcmrneforbrnkt Værdi kr Fet s i d i hl.: opfisket 86658, saltet 9885, anvendt til sildolje 37 '725, anvendt til hermeek Tor s k (skrei og loddetorsk) i stk.: opisket 699,24000, anvendt til tørfisk , anvendt til klipfisk , Biprodukter i hl.: diampmedicintran 5286, lever til andre transorter 9976, rogn Værdi ca. kr K Y s t mak re i leg.: opfisket , solgt fersk 3 75S 2,33, saltet og flekket Værdi ca. kr Fisket. Uken 6-2 juli. Anmeldt ukefangst: bankfisk kg" 400 Mr., makret li6 330 nordsjøsild B ank fis k e t fra Aalesund efter lange og brosme var godt i sidste uke, særlig var det opfiskede parti lange meget stort. Der indkom 23 dampskibe og 70 ~tørre og 23 mindre motorbaater med en samlet fangst av bankfisk. Herav var kveite, lange, brosme) 0000 hyse, ()500 torsk, 5000 blaalange~ 5000 sei og 7000 anden fisk. Prisen var for kveiten 43 øre, lange 38, blaalange 30, brosme 23, hyse 45, sei 2'0, rødfisk (0 og lor anden fisk 50 øre pr. Den samlede værdi?v ukens fangst blev kr For Andenes og Bleik er i juni maaned.opfisket fisk, hvorav 0000 kveite, 0000 torsk ) 000 sei j 000 lange, 000 brosme og 000 uer. Fris kveite 00 øre, lange og torsk 8, brosme og sei J:S og uer 30 øre pr. fisket deltar 5 motorbaater og 0 aapne baater. Værdien er beregnet til kr Kveiten og uer er iset, den øvrige fisk er hjelhængt. For V æ r ø y.o g R øst er i tiden fra 4 juni til 5 juli opfisket rødspæue, hvorav iset og 2900 kveite, ah iset. Prisen var for rødspætte kr og for kveite kr pr. Værdien herav er beregnet til kr S æ l fan g ste n. Til Aalesund indkom 4 fariøier fra shavet med fra '0 :stk. sæl og fra b.o t t, e n.o s e fe te t kom 5 fartøier med fra 6-9 bottlenoser. Sil d e of i s k e t i Nor d sjø e n. begyndelsen av forløpne uke indkom der til Bergen et fiskedampskib med 40.0 nordsjøsild. Dette parti er usolgt, men endel tidligere fangster er solgt for kr. 25 pr. tønde. Talt er nu ilandbragt 3542 tønder. For fet s i d fis ke t er der fremdeles smaa utsigter. Der er endnu ikke noget tegn til fiske i de

2 296 F l S ( E T S GAN O 6 juli ly~lj vanlige distrikter. Derimot fiskes der endel smaasild, tildels blandet med brisling paa Søndmør og i Nordfjord. Søndre Søndmør blevopfisket i uken 900 skj. smaasild til hermetik, pris 4.00 pr. skj. og 50 kasser mossa til agn, pris 8.0'0 kr. pr. kasse. V ærdi kr Nordfjord blev opfiskei 500 skj. brisling og 350 skj. smaasild, pris henholdsvis 0.00 'Og kr. pr. skjæppe. Samlet værdi kr Nordfjord er fremdeles sat endel mindre stæng med smaasild. K y s t mak re f i :s k eter like smaat. Ukefangsten blev bare 6330, hvorav til Kristiansand , Bergen , Hvaler , Langesund og Herdla 5735 Fra Kristiansand meldes 'at uveir har hindret fisket hele uken og at garnfisket er helt slut. Notfisket er saa smaat begyndt. Prisene er gode, i Kristiansand ca..0.0 pr., Bergen 0.60, Skaatøy 0.5.0, Langesund 0.60 'Og i Kristiania kr pr. Til 2 juli er opfisket kystmakrei mot ifjor og i 922. Værdien iaar kan beregnes til henimot.7 mill. kroner mot 2.3 ifjor og 2.3 i 922. Brisling m og smaasildfisket. Tilførsler til Stavanger Hvorfra i Bris~ing skj. Rogaland fylke Hordaland fylke Pris pr. skj Tilsammen Røkt V ærdi kr Tilførsler til Bergen og omegn 7/7_2/ Kystmakrelfisket. Hvortil indbragt Til Herav Herdla... Bergen..... Espevær..... Haugesund... Skudenes... Stavanger... Egersund..... Kirkehavn... Flekkefjord... Farsund..... Mandal..... Kristiansand... Lillesand... Arendal..., Grimstad... uken : g Risør.... Skaatøy... Langesund... Nevlunghavn..... Fredriksværn..... Holmsbo u Kristianiafjorden indenfor Drøbak Do l Hvaler Vasser & Færder... 5/ Fredrikstad '2/ Fredrikshald / Tilsammen :: 3 Opfisket med garn: , med not: Solgt fersk indenands ",,(iset) til utlandet Saltet og flekket V ærdi ca.,7 mill. kroner. Utenlandsk mynt Vekselkursene. Hvorfra Aust-Agder fylke Rogaland fylke Hordaland fylke Sogn og Fjordane fylke ~~_~ 3.00 ~~8~ Tils Værdi kr = !-=- 048 Tegn abonnement paa det ukentlige efterretnings blad for fi s k e ri ene. ndenlands koster "Fiskets Gang" kun kr pr. aar. c O) ~ O) co London... kr. pr. L Berlin mark Paris fres. Stockholm sv. kr. Kjøbenhavn d. kr. Amsterdam gylden Ziirich sw. fres. New-York... dollar Antwerpen belg. fres. Helsingfors f. mark Madrid pesetas Rom lire Prag... sland, nominel 00 czck. kr. 00 lsl. kr. Wien, østerr. kroner pr. æ... Warschau, polske mark (mill.) pr. æ Lissabon, pence pr. escudo... Buenos Aires, pence pr. peso... Rio de Janeiro, pence pr. mils..... og Yokohama, sh/d. pr. yen..... o Manila, sh/d. pr. dollar l Meksiko, pence pr. dollar..... Shanghai, sh/d. pr. tael..... Bombay, sh/d Honkong, sh/d / ± /2 43 /4 5.- /0:'/4 3/3 /2 /S /32 2/4 5 /s

3 ; ~~ ;---_. 6 juli 924 fs K E TS Fisket utenlands. Makrelfisket ved Skagen. Ogsaa i sidste uke har fisket været smaat. Drivgarnsfisket er helt slut. Fra bundgarnfisket indbragtes 4000 snes, pris kr pr. snes. Desuten er der ved dorgning indbragt 00'0 snes, pris kr pr. snes. - alt er iaar indbragt til Skagen snes makrei til en værdi av kr fjor var der opfisket! og i snes. Det svenske makrelfiske med drivgarn er nu slut for iaar. Dorgefisket som foregaar 2: a 3 mil fra land har git et bra resuitat. Ukens ~;:angst med dorg er ca snes og dagsprisen lørdag Y3 r i partier kr pr. snes. alt er iaaf op \~jsket snes mot ifjor og snes i 922. Det hollandske sildefiske i Nordsjøen har hittil git et større fangstutbytte end i de foregaaende aar. Til 2 juli er der ilandbragt tønder mot ifjor, 5842 i 922 og Det tyske sildefiske Nordsjøen falder ogsaa bra. sidste uke ilandbragtes 4674 tdl'. og tilsammen er nu av 57 fartøier ilandbragt tønder mot 9 fartøier med 785 ifjor. Prisen var for tidligfanget matjes 25 og for reel matjes :::3 mark pr. tønde fob. fiskerihavn. Sardinfisket i Setubal. Legationen, Lissabon, beretter 5/7: følge nu mottat oplysning,har sardinfisket ved Setubal ogsaa i juni m aaned været meget daarlig, idet der blot ilandbragtes ca kurver (gjennemsniuig indehcldende 600 sardiner) hvad beregnes at motsvare ca kasser nedlagt vare. Fisken berettes paa den anden side at ha været fet og i det hele av udmerket kvalitet saaledes at den betinger et første klasses produkt hvad i nogen grad turde opveie det daarlige utbytte. Den samlede fangst av sardiner i Setubal i første halvaar 924 utgjør efter dette ca kurver repræ~ senterende omkring kasser færdig vare. Torskefisket ved sland. Opfisket Tilvirket Utført indtil 5/5 924 indtil Det nyjundlandske torskefiske. Opfisket Tilvirket Utført indtil 4/6 92i o ANG 297 Det kanadiske torskefiske. Opfisket Tilvirket Utført indtil 3a 924 indtil 3a Det skotske sildefiske. Efter "Fishery Board "s ukentlige opgave stiller fisket sig som følger indtil 5/7 924: Sted Total fangst crans Saltet. ganet Eksportert Vinterfisket ialt. ( jan.~3 mars) Sommerfisket fra april Northumberland 9959 Fyemouth distr Aberdeen Peterhead Fraserburg Banff... _ Buckie Wick Resten av øst l kysten Ockney Q Q Shetland Stornoway distr ' Barra Resten av Vestkysten.... {exfirthofclyde) Glasgow l 60 S~mmerfisketialt ~ Vtnter- og som- merfisket ialt »The Fish Trades GazeHe«beretter 2/7: De totale tilførsler i det skotske sommerfiske var for uken som endte lørdag 5 juli mindre end for samme tid ifjor. Dette skyldes stormende veir, so!m hindre t fisket meget. De ilandbragte mængder fortsætter at vise bedring, og saltningen paa de vigtigste steder skrider ganske godt hem. De som handler med fersk og røket vare finder nu silden mere passende for den indenlandske handel end de tidligere fangster. Resultatet er at forretningen har bedret sig. Et stort antal skibninger har fundet sted fra Lerwick til Hamburg og fra fraserburgh og Peterhead til forskjellige østersjøhavner. -- For Lerwick, hvor sæsngens utbytte hittil er omkring crans mere end forrige aars til samme tid, var der mange kast paa over 00 crans og baade ved Peterhead og Ff'3serburgh hadde.faaten - skjønt ikke saa godt fiske - mange kast fra 60 til 70 crans. Prisene er nu fastere, varierer fra 0 stil 22 s 6 d ved Lerwick, 6 s 6 d til 3 sved Peterhead og 8 s til 32 s 6 d pr. cran ved Fraserburgh.

4 298 FS KETS o A N O 6 juli 924 Fiskemarkedet indenlands. (Nominelle prisnoteringer). Tr an: Bergen. '3/7 7 Uklaret dampfran, nordlands pr. tønde -,,- finmarks Prima koldklaret damptran pr. kilo Raa mediein, Nordlands pr. tønde Blank do pr. Blank industriel.... Brunblank mediein, nordlands do. industriel Bruntran.... Pressetran, bundklar.... Sildolje, brunblank Rogn: lste sort pr. eksportfyldt tønde... 2den " 3dje " " Samf. fyldt melle bundene.... Rundfisk: Usorteret Lofofs / /25.00 pr. vegt Helgelands / /24.50 Tynd vestre, hollænder Fyldig " "....' A' mindelig " Bremer Samfængt taliener Kr. Sei: Prima storsei 50/ do. middelssei 40/ /9.00 Afrikasei 50/ do. 40/ Smaasei 30/ Brosmer: Flekket.... Rund.... Hyser: Afrika høsthyse 40/ do. hyse 30/ Kr pr. td / / Længer: Skruelænger..., / ,00 Klipfisk: ste sort Fetsild: Skjæresild, eksportpakket / /0.35 pr. Storsild: Exportpakket pr Nor d sjø s i d... 22/24.00 s l and s s i d ) Vaarsild: Exportpakket pr. 0 kg..., ) Paa leverance, pr. tønde ) pr pr. 'tønde Aalesund. Tran: Uklare! damptran, Søndmørs eller Nordlands... 5;8.00 5/8 pr. tønde Do. Finmarks... 3/5.00 3/6 Koldklaret damptran Raamedicintran pr. kg Blank industriel tran Pressetran, bundklar.... Bruntran.... Sæltran.... Bottlenosetran.... Rogn, ste sort eksporfpahket.... 2den sort do dje sort do , Klipfisk: Søndmørs /25,00 25/ pr. td Saltfisk: Finmarks / /0.52 Pre ssefi sk: Presset ænge / /0.75 Rot s k j ær: Sei, samf /.5.5 pr, vegt Sil d: Storsild, eksportpakket 0 kg pr. td. Kristiansund N. Tr an: Uklaret damptran... 0/2 3/5.00 pr. td. Blank medicintran / /0.95 pr. Bruntran Rogn: Samf. stavfyjdt tønde... 40/ /46,00 pr. td. Tørfisk: Samf. storsei 50/60 cm, /.05.00/.05 pr. " middels 40/ / smaa 20/40 " Klipfisk: Nordmørs og Lofots / / ! /7 S i d: Sto r sil d, eksportpakket pr. 0 32/33.00 Kr. Kr. pr. vegt 32/33.00 pr. td.

5 6 juli 924 F S K E T S o A N O 299 P ris ene angaar omsætning fra utenlandsk importør til grossist og detaljist. K l i P fis k p ris ene noteres i Spanien i pesetas (ptas.) pr. kvintal (kv.). Kvintalen har forskjellig vegtindhold paa de forskjellige spanske markeder. Den er i Bilbao, Vigo, S<mtander, Kartagena og Malaga = 50, i Barcelona og Taragona = 40 Portugal noteres prisen i escudos (esc.) pr. v:vintal = 60 Paa de oversjøiske markeder angis prisen pr. kasse (ks.). Havana noteres prisen i kubanske dollars ($) pr. kasse = 45, i Buenos Aires i pesos pr. kasse = 45 lzg. og i Rio de Janeiro i mil reis pr. kasse = 58 K l i P fis k_ og tør fis k p ris ene i talien noteres i lire pr. 00 Fiskemarkedet utenlands. De tyske ferskfiskpriser noteres mark (M) pr. pund = ~ F e r s k s i l d P ris ene noteres pr. kasse = Prisen paa indført saltsild til det tyske marked noteres for tiden i vedk. utførselslands mynt. Pristallene i parantes angir den ved Fiskeridirektøre!is kontor foretatte omregning til norsk mynt og vegt i øre pr, nor s ken het (, m. v.) efter valutakursene paa den dag, som prisene antas at gjælde for. Denne dag er i almindelighet den, hvortil beholdningsopgavene refererer. Paa grund av de ustabile værdiforhold mellem de forskjellige lundes penger maa disse tal kun opfattes som et i forskjellig grad efter cmstændighetene o m tre n t l i g uttrykk for de faktiske pris8r. Klipfisk og tødisk. : i l il a o: (; enej'alkommlatet beretter 8/7: ngen uketilførsel, beiwldning 2000 kvintaler islandsk. Priser islandsk, gammel '\::-75 pesetas (39-49 øre pr. kg), nylisk (75- ~:3 ore pr. ). Kurs pund 32.84, francs ti i ode.l ane i ro: Legationen beretter /7: Klipfisktilførsel siden 7 juni norsk 0572 og skotsk 7700 kasser. Beholdning 5000 kasser. Hummer. l i a b ti r;.;. Fiskel'iagenten beretter il/7: Med ruteskibene ankom fra i 4 kasser levende hummer. Prisen var uforandret Cl. l\. G.2;) pr. pund fol'toldet og salget gik slæpende. guldmal'k er idag = kr..80. Rogn. Bilbao: Ccnel'alkollsulatet beretter 8/7: Sardinfisket Nordspanien forrige uke ubetydelig, liten rognomsætlling, priser llfor~ Hildret. Fersk fisk og sild. {lcestemlinde: Fiskeriagenten beretter /7: uken fra 3 til 9 juli ankom til Geestemlinde fiskemarked 20 trawlere og mtter med pund fersk fisk. Derav 9 fra sland llled H' pund, gjennemsnitlig ca pund, 0 fra Nordsioen med pund og kutter med 3500 pund. Tilforslene har tat av mot den foregaaende uke, da over halvparten av flaaten, 83 trawlere er lagt op. Eftersporselen efter fersk fisk var i det hele tat daarlig, kull de finere sorter var litt bedre sold, da der fore]aa (il'dres fra badestedene og prisene steg litt grundet de knappe tilførsler. Prisene for massefisk holdt s,ig derimot lave og omtrent halvparten av tilførslene blev solgt til klipfiskverket. Stillingen forværres daglig. Omkostningene el' store og gnmdet kapitalmangelen gaal' pengene langsomt ind, hvilket igjen influerer paa omsætningen. Pl"isene var: Hyse.. ~ l.. Torsk..» l.. Sei.. Rødspætter Pigvar l.. Kveite.. M pr. pund» » » » » » » Hamburg: Fiskeriagenten beretter /7: Fersk fisle Til St. Pauli fiskemarked (Hamburger Fischauklion G. m. b. H) ankom fra Norge ca. 700 pund kveite, ca. 900 pund laks og ca. 800 pund aal, som i auktionen opnaadde: Kveite, middels.. M pr. pund Kveite, stormiddel..» Laks..» Aal..». Til Altona fiskemarked (H. Koser) ankom fra Norge ca. G 000 pund laks, ca. 700 pund kveite og litt pigvar, som i auktiolen opnaadde: Laks.. M pr. pund Laks, bløt» 0.85 Kveite,.» Pigvar..» Underhaanclssalgsprisen for prima laks var M og for sveler og for bløt laks lyr pr. pund. Fersk sild. Med fersk sild ankom 6 baater fra Skotland (Wick) og prisene var 5-7 Pf. pr. pund. London:»'he Fishing News«beretter 2/7: Forretningen har i almindelighet været bedre, specielt for smaalaks og 0're. Total tilførsel for uken som endte sid ste onsdag beløp sig til 407 kasser, 535 mindre end i foregaaende uke. Tilførselen bestod av 60 skotsk, 40 irsk, 20 elgelsk og 77 ks. norsk vare. - Daglige tilførsler for uken var: torsdag 0 juli 380 ks., skotsk /7-/9, smaalaks (grilse) /2-/4, irsk /6--/8, smaalaks /-/3, engelsk /4-/7, ørret (skotsk) /6, norsk /2-/6. Fredag ks., skotsk /6- /0, irsk /2-/8, engelsk /5-/7, norsk /3-/7. Lørdag - 23 ks., for irsk og engelsk som fredag, norsk 0/0-/3, smaalaks (grilse) /-/5, ørret 0/9-/3. Mandag ks., skotsk /5-/7, irsk /5-/7, engelsk /3-/6, skotsk grilse

6 300 F S K E T S GAN O 6 juli 924 /-/3, ørret 0/0-/2, irsk grilse /0-/2. Tirsdag 200 ks., skotsk /6-/9, grilse /3-/5, ørret 0/0-/2, irsk /5-/8, grilse /3-/5, engelsk /2-/7, norsk /3-/R. Onsdag - 82 ks., skotsk /7-/0, grilse /4-/8, ørret 0/9-/3, irsk /6-/9, grilse /4-/6, engelsk /6-/8, norsk /3-/6. Ovennævnte priser angir den gjennemsnitlige markedspris. H u l: Konsulatet beretter 4/7: Wilsonbaaten idag laks /- 2/ (kr ), tert /7 (kr. 2.57), hummer /4 (kr. 2.6).pundet pund Nyfundland laks /2 (kr..89) nedover til 0/7 (kr. 0.95) pundet. Salt sild. Hamburg: Fiskeriagenten beretter /7: Tilførslene androg til 7880 Derav 85 fra Norge, 7000 fra Skotlanu og G5 fra Holland. Der var ingen bedring i forretningen i norsk ~,iid og markedet maa betegnes som flaut. Den skotske matjas:3id, hvorav,le" ankom via Leith og med 3 direkte baatei' ra Shetland (-;OU/ og 6400/2 ter., fandt igjen god soknillg" Silden begynder nu mere og mere at gaa over til fullsild og sæsongen for matjessild er vel derfor snart slut. Ved besigtigelsen idag belaltes derfor gjennemgaaende øie'e priser for matjes. Prisene var: Shetland, large matjes.. sh pr. 2/2 td r,» selected matjes.»52-5s --»-» medjmn matjes....» »-» large iulls....» 60 --»-» medium fulls » _.)/- Stettin: Fiskeriagenten beretter /7: l denne uke ankom dampe!' fra Shetland, l fra Wick og l fra Stronsay med tilsammen ca tdr. St0~',,,:teparten bestod av matties, fulls manglet helt og a\" matfulls ankom kun mindre kvanta. Av matjes ankolli 000/2 tdl'. som tildels blev usolgt grundet ringe kvalitet. Omtrent 75 pct. av tilførslene gik til lager, da eler ikke var saa stor efterspørsel efter matties og silden desforutel er smaafaldende. For fulls blev betalt 44/, for matfulls l/l 36/ og fol' 2/ og for matties sh. 2G-32 efter kvalitet og ~~tørrelse. Der var ingen tilførsler fra Norge. Efterspurselen efter slosild, som tilbydes til kr val' svale Vaarsild tilbyde,.; for alle sorter til kr fra lager uten at finde kjopere. de sidste 6 doger har der ingen offertc!' været fra 8..otland, og formodentlig er fisket daarlig. Den svenske vrakning av spillange og kabeljo. Sverige er der nylig indført frivillig, offentlig kontrol med tilvirkningen av spillange og kabeljo. Kontrollen omfatter Gøteborg og Bohuslan og administreres av Gøteborg og BOhuslans havsfiskef6rening i samarbeide med lansstyrelsen. fiskeriintendent Nils Rosen skriver følgende i anledning av den nulndførte vrakning: de senere aar har man ved flere leiligheter merket klage over beskaffenheten av den spillange og kabeljo som føres i markedet. disse tider, da der nedlægges nwget arbeide for øket forbruk av fisk, maa man fæste sig alvorlig ved slike klager. Man bør nemlig aldrig glemme den første regel for al propagandavirksoillihet for en viss vare: den bedste propaganda er varen selv. betragtning herav turde det synes at ligge nærmest for haanden, at producentene d. v. s, i dette tilfælde fiskerne, som leverer raavarer, og fisketilvirkerne, som bearbeider denne til 'handelsvare, tok saken i sin egen haand og søkte at forhindre at ikke fuldgod vare kom paa markedet. Da varens kvalitet ikke alene beror paa tilvirkningen men ogsaa paa raavarens kvalitet, fordres der selvsagt forenede anstrengelser fra saavel tilvirkernes som fiskernes side, men for at faa frem en jevngod vare skulde det dog være tilstrækkelig at samtlige tilvirkere samarheider. De 'skulde uten vanskelighet kunne fremtvinge at ane ifiskere leverte god raavare. for at tilvirkningen siden blev den bedste hadde producentene saa at svare seliv. Der Hndes et flertal av tilvirkere, som bestræber sig paa at bare fuldgod vare kommer paa markedet og som nedlægger et meget fortjenstfuldt arbeide herpaa, men det mangler desværre heller ikke> paa tilvirkere, som er mindre nøieregnende. Dsse skader de omsorgsfulde tilvirkere og ogsaa hele markedet. De forsøk, som er gjort paa at samle og interessere til virkerne til fælles arbeide for at frembringe gode varer) cr imidlertid strandet. Dette er saa meget mere beklagelig som et samarbeide sku de kunne gi stabilitet saavel for handelen med disse varer som fisket. Det maa imidlertid medgives at der fordres en meget sterk orga nisaiion og fnld ensartethet i tilvirkningen) forutsætninger som det nok ikke er saa let at skape. For at naa maalet en bedre tilvirkning - har der under de gjældende forhold ikke været anden' utvei end at undersøke mulighetene for at indføre kontrol med tilvirkningen. Kontrol (vrakning) med lignende varer indførtes nylig i Norge og tidligf>re saavel paa sland som Færøerne. Lignendekontrol tindes jo for andre fiskevarer og er ingen nyhet for vort land. Kontra.] er naturligvis - det maa fremholdes - ikke maalet, men dog et middel at gripe til, da der ikke paa anden maate kan skaffes sikke~het for fuldgod 'Vare. Det første spørsmaal, som reiser sig, naar det gjælder at indføre kontrol, er om den skal være obligatorisk eller ikke. En obligatorisk kontrol ind:::bærer et ganske stort indgrep i handelen og kan kun indføres ved lov. foreliggende tihælde turde en tvungen kontro l omfatte al vare, som ikke tilvirkes for husbehov.

7 6 juli 924 Fl S KE TS GAN O ~ lv\en hensynet til det store apparat, som maatte sæues igang for at faa istand en obligatorisk vrakning har" gjort at det nu synes lempeligst bare at indføre frivillig kcntrol. Det er meget mulig at en saadan skal gjøre iyldest for sig. Om kjøperne, almenheten saavel som meilemmændene, bare efterspør kontrolleret vare, tvinges ~aa litt efter litt alle tilvirkere til at benytte kontrollen. Denne blir da like effektiv som om den var obligatorisk. Den frivillige kontrollen har desuten den fordelen at den kan gjøres smidig. Da der ikke krælves,lovbestemmelser, kan der let gjøres ændringer. Dette er av betydning, da det naturligvis kan være vanskelig med en gang at tinde fuldt tilpassede bestemmelser for kontrollen. f()religgende tilfælde skulde frivillig vrakning ha endnu en fordel: den skal kunne indføres straks. Spørsmaalet har nu faat en som jeg haaper heldig :øsning derigjennem at styret for Gøteborgs og Bohus Hins havsfiskeforening har paatat sig den økonomiske side av kontrollen og lånsstyrelsen med klar opfatning av spørsmaalets betydning 0' den bohusuinske Hskerinærin!~, velvillig har imøtekommet styrets forestilling om utfærdigelse aven kundgjørese og utseende av kontrollør. Kundgjørelsen er indtat i anskundgjørelsene fer 0 april 924. De varer det her gjælder faaes under det bohus Hinske storsjøfiske. Dette fiske som drives med krok (storbackor) foregaar fortrinsvis j mars-september dels utenfor visse steder paa den vestre del av den norske renne og dels i traktene av Shetland. fangsten bestaar væsentlig av lange og det er den som utgjør raavaren - lub og torsk bare i liten mængde. Ombord paa fangstfartøiet renses langen. fn del føres hjem fersk, en del tørsaltes ombord. Naar fisken er ført iland, tilvirkes den enten til spillange eller saltlange. Spillangen anvendes som bekjendt som lutefisk. begge tilfælder fækkes og rengjøres fisken, hvorunder en del av rygbenet borttages. Paa den fisk som tilvirkes til spillange) lar man hodet sitte - det,er dog ønskelig at faa en forandring her. Spillangen tilvirkes paa den maate at den flekkede langen spænnes ut med pinder (spiles) og l~ænges op hl lufttørring. Den spillange, som tilvirkes av fersk lange, kaldes f e r s k s pi et. s P i l ang e, den som tilvirkes av den ombord saltede lange s j 0- s a l tet s P i ang e. Den saltede lakes (urlakas) inden den tørkes. Før pleiet man at kalde den lange, som man fik om vaaren, for vaadange eller blanklange. Den ansaaes for bedst. Summerlangen fik man om sommeren. den senere tid har i almindelighet al ferskspilet lange gaat under navnet vaarlange. Den fisk so!m tilvirkes til saltlange lægges efter flækningen i saltlake i store kar. Før skjelnet man meuem kabeljo og saltlange derved at kabeljoen var mere tørket. Nu kaldes al saltlange, som hodet tages av, kabeljo. Et andet handelsnavn, som i denne sammenhæng kanske bør nævnes, er bundtlange, mindre, sterkt tørket salt lange med hodet paa. Den føres paa markedet i bundter, derav navnet. Den indførte kontrol omfatter bare spillange og kabeljo (sahlange uten hode). Saltlange med hodet paa kontrolleres ikke. Det er en type, som ikke bør komme paa markedet. En bestemt terminologi er indført. Den ved kontrollen godkjendte vare sorteres paafølgende maate: a. ferskspilet spilange nr., b. ferskspilet spillange nr. 2, c. sjøsahet spihange nr., d. sjøsaltet spillange nr. 2, e. kabeljo nr. l, f. kaheljo nr. 2. Hver varetype har som det sees to sorteringer, nr. og 2. Sorteringene nr. skal 'være tilvirket av meget god raavare og være meget godt behandlet og saaledes utgjøre den bedste vare. Til sorteringene nr. 2 henføres varer som er fuldgode, men som under be landlingen har faat mindre feil, saasom klepphug, knivstik og lignende. for den sjøsaltede spillangens vedkommende forehgger desuten den forskje mellem nr. og 2 at nr. skal være godt laket før tørringen, mens som nr. 2 kan godkjendes vare, som ikke er blit tilstrækkelig laket. Kabeljo nr. skal være tilstrækkelig lufttørret efter sahningen, hvilket nr. 2 ikke behøver at være. For hver sortering findes nærmere bestemmelser i kundgjøreisen. Blandt disse maa særskilt fremholdes at rygbenet skal være borttat tilstrækkelig langt bak, bak det fisketilvirkerne kalder bloddubben (bakerste del av nyrene). Av særlig stor vegt er det at tørringen sker omsorgsfuldt. Er ikke fisken tilstrækkelig tørret, blir den tyngre uten at øke i næringsværdi. Man beregner at der medgaar ca. 4.5 fersk renset lange til l ferskspilet spillange og renset ombordsaltet lange til l sjøsaltet spillange. Hver fisk, som godkjendes ved kontrollen, merkes med et stempel, som angir sorteringen. For sorteringene nr. anvendes rød farve, for nr. 2 blaa farve. Derved at den enkelte fisk stemples kan almenheten i tilfælde skaffe sig garanti for at fuldgod vare faaes. For at spre kjendskap til kontrollen har havlfiskeforeningen lat trykke en plakat, hvori der gis en kort redegjørelse for kontrollen. De fastsatte kontrolstempler er der avbildet i sine respektive farver. Desuten indeholder plakaten raad angaaende opbevaringen av angjældende varer. Plakaten er utdelt til interesserte forretningsmænd m. fl. Den kan let opslaaes i detaljforretninger og derigjennem fæste almenhetens opmerksomhet paa kontrollen. Ogsaa andre forholdsregler er vedtat for at :gjøre kontrollen kjendt. Det tør nu haapes at saavel almenheten som detaljhandlere bare kjøp2 kolltrolleret vare.

8 : 6 45::6 l fiskeutførselen fra januar til 5 juli 924 og uken som endte 5 juli. Fetsild Toldsteeer Vaarsild og skam'et Storsild sild Wpfisk norsk' Klipfisk slandsk etc. Rundfisk ' i i ' i j - - Kristiania ! : : l ~ristansand.. 64~ : i Egersund v, - [, Stavanger ' - i le Kopervik ) Haugesund 2) l l Hamm~rfest " Vardø )... " l ' : _ Bergen , El?rø 3 ) ~ i Maløy : Aalesund 4) ? ! 38050: loo 3575' l Molde Kristansund 5) , Trondhjem i Bodø SO, - Svol~ær G)..., i - l Narvk... ~ i, 8, - ~ - Tromsø , Su - 42 =: ' 6:3775.!.-, o Vadsø l Andre 8) i -, , -, Rot skjær Sei, Hyse, Anden rund tertisk Rogn alt j _~ i836l77 l7073stsl, i 927 i 2l32~ ~7 uken l i 92245, l - D.m. tran R.m. tran Blank Brun blan:< Brun slands- sild Brisling Haakjærr. Hærdet Toldsteder hvaltran Hval tran Sæltran Bottle nosetran Sildetran Sild, fersk ks. Sild, rekt Makrei, saltet Makre, fersk Laks, fersk Levende aal Anden fersk fisk Hummer stk. fisk saltet i farte i fisk saltet i Sildemel Fiske guano Sælskind Hermetik Kristiania Kristiansand.. - Egersund... Stavanger Kopervik ).... Haugesund 2 ).. f08 Bergen ! 95 Fl?fØ3)...! 4948 Maløy... -, Aalesund 4)... ær~!~i~~ ~~~ d 5j [ 90 Trondhjem Bodø..., Svolvær G)... Narvik... ', Tromsø ! Hamm~rfest.. ' [ ' Vardø,) ' Vadsø ; ,2 Al'dre ~~_~2~6~~: -=--, ~ ~~~ 425 ~ ~~~ 434~3~ )i uken i ! ' 75: [ 65: : 648 ' :: ' i [ i l 829 i _~ i ' l , l - l 772' _ 4~~ 99200! ~ g~ ' l' i , i < ! ' l ! _ l l ) Desuten 384 ræker. 2) Desuten 5360 ræker. 3) Desuten 540 ræker. 4) Desuten 7989 ræker og fiskemel. 5) Desuten 638 ræker. G) Desuten fiskemel, 000 levermel. 7) Desuten 2372 hvalrosskind. S) Desuten 5944 l\g. fiskemel, 73 7 j<g. ræker, margarit, 6265 hvaloljefettsyre. 850