Projekters transplanterede livsgnist En undersøgelse af tre digitale netværk igennem Bruno Latours briller

Transkript

1 En undersøgelse af tre digitale netværk igennem Bruno Latours briller Skrevet af: Jesper Svenning Andersen Haakon Nergaard Bach.-programmet ved IMV Århus Universitet Vejleder: Randi Markussen

2 Forord Forord Når vi skriver at vi vil se på nettverk gjennom Bruno Latours briller er det sikkert noen som begynner å undre seg over hva det betyr. Digitale nettverk er jo i prinsippet usynlige, og saken blir jo ikke akkurat bedre hvis en prøver å se dem gjennom noen andres briller. De fleste har sikkert forsøkt å beskue verden gjennom bestefars monokkel eller tante Agathes hornbriller og opplevd den merkelige, svimle og kanskje litt kvalmende følelsen av at verden beveger seg rundt deg og ikke lenger er gjenkjennelig. Vel, forhåpentlig er det ingen som får kvalme av å lese denne oppgaven, og når det gjelder de usynlige nettverkene håper vi å kunne gjøre dem litt mere synlige. Som du kanskje allerede har lagt merke til, er deler av denne oppgaven skrevet på norsk. Oppgaven inneholder tegn, dette tilsvarer 24 normalsider (2400 tegn) Jesper Svenning Andersen har ansvaret for følgende avsnitt: Aktør-netverksteori (side 7) Sortekasser (side8, side 21) Obligatorisk passagepunkt (side 8, side 17) Forskrifter (side 9, side 19) Haakon Nergaard har ansvaret for følgende avsnitt: Negotiation, mediation & translation (side 9) Mediation (side 22) Resten er skrevet i fellesskap. 2/30

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Problemformulering...5 Metode...5 Struktur...6 In Theory You're Right...7 Aktør-netværksteori...7 Sorte kasser...8 Obligatorisk passagepunkt...8 Forskrifter...9 Negotiation, mediation & translation...9 Goal translation...11 Composition...11 Reversible blackboxing...12 Delegation...12 Three's a Crowd...14 Minitel...14 Teleguide...14 Bredbånd i Sverige...15 Down the Rabbits Hole...17 Obligatorisk passagepunkt...17 Forskrifter...19 Sorte kasser...21 Mediation...22 Goal Translation...22 Composition...23 Reversible blackboxing...24 Delegation...25 And the winner is...27 To infinity, and beyond...29 Litteratur /30

4 Indledning Indledning Det er noen ting i denne verden som aldri slutter å forundre. At det skjeve tårnet i Piza ikke har styrtet sammen, at julen kommer like overraskende hvert år, at noen kan leve av å selge kunst som kunne vært laget av et spedbarn, at noen kjøper den samme kunsten, at det alltid forsvinner sokker i vaskemaskinen og at noen prosjekter blir virkelige, mens andre forblir uvirkelige. Selv om det nok ville vært ekstremt interessant å utforske hvordan kunsten har utviklet seg i sameksistens med mennesket (og en og annen primat), ønsker vi i denne oppgaven å se på hvordan et prosjekt blir født og vokser opp, hvordan det gjennom en problematisk ungdomstid prøver å finne seg selv, og hvordan det lider en tragisk død i ung alder eller lever et langt og godt liv med fornuftig pensjonsoppsparing, villa, vov-vov 1 og Volvo. Internett? Jeg gi'r det to år... 2 Digitale nettverk utgjør en større og større del av våre liv. Et (pre-)moderne menneske kan ikke overleve en normal dag uten å være i kontakt med et eller annet digitalt nettverk. Vi har mobiltelefoner, kreditt-/betalingskort, digitalt fjernsynsnett, navigasjonssystem i bilen, trafikklys ved veinettet, digital styring av jernbanenettet, internett, digital styring av oppvarmingen av sommerhuset/hytten, overvåkningskameraer og digital adgangskontroll på arbeidet. Det skal gjøres en aktiv innsats for ikke å komme i kontakt med et av disse nettverkene i løpet av en dag. Langt de fleste av oss utnytter disse nettverkene for å gjøre vår hverdag lettere, men noen utnytter de samme nettverkene for å slippe unna hverdagen og bygger opp sin identitet rundt sin tilstedeværelse i nettverket. Det kan ikke være tvil om at vi blir mere og mere avhengige av digitale nettverk, både til kommunikasjon og forenkling av daglige gjøremål. Derfor er det interessant å undesøke hva som gjør et nettverk godt og vellykket. Et annet studie kunne være om disse værktøyene til latskap virkelig gjør livene våre enklere eller om de bare er demoner som gjør våre allerede kompliserte liv enda mere innviklet. Kanskje alt var mye bedre under krigen... "This story is about truth, beauty, freedom; but above all things, this story is about love." 3 1 Tilgi bruk av onomatepoetikon. Det ser jo unektelig morsommere ut med tre ord på rad som begynner med bokstaven v. 2 Legendarisk, nesten mytisk, utsagn fra ukjent dansk politiker. Uttalelsen kom på spørsmål om hvor viktig internett ble ansett for å være for Danmarks fremtid. 3 Ewan McGregor som Christian i begynnelsen av Moulin Rouge 4/30

5 Indledning Da vi studerer informasjonsvitenskap vil det være naturlig å arbeide med materiale som omhandler informasjonsteknologi og bruken av denne. Vi ønsker å fokusere på en kommunikasjonskanal som har vist seg å være viktig både for organisasjoner og enkeltmennesker, nemlig digitale nettværk. Selv om internett nok er det mest kjente nettværket, og det vi bruker mest i dag, finnes det andre nettværk som har vært tidligere ute eller har vært alternative løsninger til interenett. Så kan det virkelig være sant at et prosjekt lever sitt eget liv? Er levealderen bestemt allereder ved fødselen? Kan en aktør egenhendig ta livet av et prosjekt eller trenger han medhjelpere? Er et prosjekts verden fylt med like mye krig og elendighet som vår egen, eller kan et prosjekt få lov til å vokse opp i en verden uten Krig og fred og religion og politikk og sånn 4? Forhåpentlig kan vi få svar på noe av dette i løpet av de neste sidene av våre liv. Velkommen til bords, det er herved servert. Problemformulering Vi vil undersøke aktørene i tre utvalgte prosjekter og deres effekt på prosjektetenes skjebner, for gjennom dette å kunne beskrive et utvalg av Latours begreper og hvordan de kan benyttes. Metode Vi vil starte med å kikke på og sammenlikne det franske Minitel, det svenske Teleguide og bredbåndsutbyggingen i Sverige opptil og rundt århundreskiftet 5. Prosjektene er alle sammen digitale nettværk beregnet på forbrukere med innhold produsert av profesjonelle såvel som private aktører. Selvom nettværkene har samme grunnidé er det realtivt forskjellige i implementasjonen av denne idéen. Det er viktig å være oppmerksom på at prosjektene ikke ble startet opp på samme tid og derfor hadde vidt forskjellig teknologi tilgjengelig. Samtidig, og kanskje nettopp derfor, vil også aktørenes mål, forventninger og krav være forskjellige. For å undersøke disse prosjektene vil vi hovedsaklig bruke teori fra Bruno Latours arbeide. Disse værktøyene lar oss undersøke hvordan prosjektenes utvikling har vært og hva som har påvirket den. Da vi har begrensede muligheter til å innhente sikker empiri vil vi bruke den empirien som er tilgjengeliggjort gjennom tekster presentert i eksamensoppgaven og pensum. 4 Politisk satire, Anne-Kat Hærland, Aschehoug, Som presentert i Loveable Networks 5/30

6 Indledning Struktur Vi vil starte med å presentere empirien vi vil undersøke. Da denne er meget begrenset i omfang, og allerede er bearbeidet av andre, vil vi spare mesteparten av de dypere beskrivelsene til undersøkelsene senere i oppgaven. Som et springbrett til undersøkelsen vil vi gjennomgå de delene av Latours arbeide vil vil benytte i våre undersøkelser og hvordan vi har tenkt å bruke dem. Da Latours arbeide er meget omfattende er det selvfølgelig ikke mulig for oss i en oppgave av dette omfang å komme rundt det hele, men vi har utvalgt noen deler av hans arbeide vi synes er brukbare i undersøkelsen. I denne oppgaven er det undersøkelsen som vil bli viet mest oppmerksomhet. Det er også her vi finner våre individuelle deler. Undersøkelsen vil være en nøye gjennomgang av de valgte prosjekters liv og skjebner. Det er her vi setter Latours briller på så det kan være fornuftig å sette seg ned før denne delen. Ikke nødvendigvis fordi den vil framprovosere svimmelhet, men det er jo tross alt noen sider å lese. Til sist vil vi kort oppsummere noen av de hendelsene som kan være med på å avgjøre et prosjekts skjebne og hvordan de utspiller seg. Vi vil ikke utdele skyld, men heller hedre arbeidet og erfaringene som er gjort og la prosjektet hvile i fred. Hvem vet, kanskje det får et liv etter døden? 6/30

7 In Theory You're Right In Theory You're Right Vi vil i dette afsnit gøre rede for nogle af de centrale begreber i aktør netværks teorien. Aktørnetværks teorien blev udviklet af blandt andet John Law, Michel Callon og Bruno Latour. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Latours tekster om aktør-netværksteori og relaterede begreber. Aktør-netværksteori 6 Som navnet på denne teori antyder, har vi at gøre med en eller flere aktører i der er kædet sammen i et netværk. En 'aktør' i AT [Aktør Netværk] er en semiotisk definition en aktant, dvs. noget, der handler eller som får aktivitet fra andre. Den indebærer ingen særlig motivation fra menneskelige individuelle aktører eller fra mennesker generelt. En aktant kan bogstavelig talt være hvad som helst, hvis denne indrømmes at være kilden til en handling. 7 En aktør kan derfor være alt, lige fra en dør til en hest til en liter mælk (eller to) og begrænser sig derfor ikke kun til mennesker. Det vigtigste er ikke så meget hvad aktøren er, men hvad den gør. En aktør er hvad den er i kraft af dens relation til andre aktører. Netværket opstår ved hjælp af de forskellige aktører der på en eller anden måde interagerer med hinanden. Denne interaktion er ikke fysisk betinget, og derfor heller ikke afhængig af geografisk nærhed. Begrebet om netværk hjælper os med at ophæve geografernes tyranni i forhold til at definere rum, og tilbyder os et begreb, som hverken er socialt eller realt rum, men simpelthen forbindelser. 8 Så selvom en mor og hendes barn er fem meter fra hinanden kan de være adskilt af en rindende flod som gør at de ikke vil kunne nå hinanden. Og selvom el- og telefonnettet danner et infrastrukturelt netværk i Danmark, som fysisk ligger ved siden af hinanden, lever el- og 6 Aktør-nettverksteori 7 Latour, 2006, Side Latour, 2006, Side /30

8 In Theory You're Right telefonettet i hver deres vidt forskellige verdener. Aktør-netværksteorien fjerner derfor en række fysiske relationer som nær og fjern, indre og ydre, global og lokal. En aktørs størrelse er defineret ud fra antal forbindelser med andre aktører. Derfor kan aktørens størrelse øges og mindskes, og er ikke bestemt på forhånd. Aktør-netværket er et dynamisk netværk som forandres i takt med omverden og andre aktør-netværk. Da aktører ofte indgår i flere netværk vil en ændring i et netværk også skabe ændringer i et andet. Det interessante i aktørnetværksteorien er at se på de forskellige lag i netværket. Ved at gøre dette bliver det tydeligt hvordan de enkelte aktører har forskellige interesser alt efter hvilket netværk de er en del af. Sorte kasser The word black box is used by cyberneticians whenever a piece of machinery or a set of commands is too complex. In it s place they draw a little box about which they need to know nothing but its input and output 9 En sorte kasse vil derfor opføre sig ens hver gang medmindre der sker en fejl. En sort kasse kan være stort set alt lige fra en fabrik til en radio til et helt samfund. Ved fabrikken kommer der eksempelvis træer ind og papir ud. Det interessante i denne sammenhæng er ikke hvordan træerne bliver til papir, men at de gør det. Ens for de sorte kasser er dog, at når der sker en fejl opdages det i forbindelsen med en reparation hvor komplekst systemet er. En sorte kasse kan også indholde et helt netværk i sige selv. Før Einsteins relativitetsteori blev anerkendt var der et netværk af andre teorier og argumenter for og imod disse. Til sidst blev disse argumenter så samlet i en enkelt sort kasse, og først ved at betvivle denne teori åbnes der igen op for hele dette komplekse netværk. Man kan derfor bevidst åbne en sort kasse for at få en forståelse af kompleksiteten og eventuelle relationer til aktører som ikke umiddelbart er tydelige. Obligatorisk passagepunkt 10 I forbindelse med aktør netværks teorien er der forskellige passager man skal forcere for at netværket kan bestå. Disse kalder Bruno Latour for obligatoriske passage punkter. Som det ligger i ordet, er et obligatorisk passagepunkt et punkt som er nøvendig at passere for at komme videre i en given sammenhæng, eller for at kunne opretholde sin eksistens som aktør i et netværk. Ligesom en landmand der bliver nødt til at lægge marken brak i ny og næ for at ikke at ødelægge jorden, og 9 Latour, 1987, Side Latour, 1987, Side 128 8/30

9 In Theory You're Right derved miste sin rolle som landmand. En anden måde at forklare det obligatoriske passagepunkt på kunne være en billetkontrollør til en koncert. Han er et obligatorisk passagepunkt for dem der vil ind til koncerten, både i fysisk og i aktør-netværk forstand. Ser man på relationen imellem kontrolløren og hans chef, er kontrolløren derimod ikke et obligatorisk passagepunkt, da chefen blot kan afskedige ham hvis hun ikke bliver lukket ind. Men der er her også vigtigt at pointere at kontrollørens chef er et obligatorisk passagepunkt for kontrolløren i forhold til kontrollørens fremtid i stillingen. Det obligatoriske passagepunkt er derfor bestemt udfra relationerne imellem de forskellige aktører. Vi kan ved hjælp af de obligatoriske passagepunkter belyse nogen af de magtforhold der er til stede i et netværk. Forskrifter 11 Da aktører kan være alting, er dette samtidig en erkendelse af at alle ting er sociale i deres eksistens. Et eksempel på dette kunne være et elektronisk alarmsystem. Dette system substituerer en menneskelig handling da der i stedet for elektroniske sensorer skulle have siddet en vagt og holdt øje med huset. På samme måde som vagten ved hvilke mennesker der må komme ind i huset uden der bliver slået alarm, ved det elektroniske alarmsystem det også. Det vil sige dem der kender koden for at slå systemet fra. Systemet er ligeledes socialt betinget da ikke egner sig til folk med dårlig hukommelse, Alzheimers eller lignende. En menneskelig vagt ville derimod godt kunne genkende en person selvom denne person havde glemt at han/hun havde ansat en vagt. På samme måde siger den grønne mand ved en fodgængerovergang: gå over, bilerne holder tilbage for dig, men samtidig er den socialt betinget ved at den ikke hjælper blinde mennesker. Disse forskrifter kan bevidst være indlagt fra opfinderens/udviklernes side men kan også opstå af sig selv enten hvis opfinderen ikke har taget højde for en given situation eller modtageren ikke kan forstå tingens funktion. Opfinderen af den automatiske karuseldør havde måske ikke tænkt på at gangbesværede og kørestolsbrugere ville have svært ved at bruge den, eller at folk der havde travlt ville blive sinket af den. Forskrifter favoriserer derfor nogles behov og tilsidesætter andres. Negotiation, mediation & translation Selv om dette kan høres ut som oppskriften til en debatt i FN, er det faktisk ord som også kan brukes i denne oppgaven, og det med rette. Dette er nemlig krefter som er nødvendige for å gjøre et prosjekt virkelig. Det kan være vanskelig å forstå hvorfor nettopp disse tingene er så viktige for et prosjekt. Vanligvis legges det kanskje mer vekt på det tekniske og markedsføring, men som vi vil se 11 Latour, /30

10 In Theory You're Right er det i virkeligheten forhandlinger, mediering og oversettelser som ligger til grunn. No technological project is technological first and foremost. 12 Ethvert prosjekt har behov for en gruppe dedikerte støttespillere eller disipler. Disse aktørene har sine viljer og mål som ikke behøver å være de samme selv om de slutter opp om det samme prosjektet. For at de skal fortsette å være interessert i prosjektet er det viktig at prosjektet og støttespilleren tilpasser seg hverandre. Altså så de forstår hvordan prosjektet kan virke positivt inn på deres mål og ønsker. F.eks. er det kanskje ikke intuitivt at en mobiloperatør er interessert i GPSposisjonering, men hvis hun gjennom et prosjekt av denne typen kan tilby nye tjenester til sine kunder eller få en større kontroll på sine kunder kan prosjektet være interessant. The only way to increase a project's reality is to compromise, to accept sociotechnical compromises. 13 Det er gjennom forhandlinger at aktørene kan påvirke hverandre 14. Forhandlinger kan fungere på mange måter. Det kan være diskusjoner på et prosjektmøte, en del som ikke vil virke i rollen den er tiltenkt eller det kan være en høylytt debatt i massemediene. Felles for dem alle er at de bidrar til å gjøre prosjektet mere virkelig 15. Sett at den tidligere nevnte mobiloperatøren støtter opp om GPSposisjoneringsprosjektet, men oppdager at produktet prosjektet leder fram mot blir for stort til å passe i en mobiltelefon eller på et SIM-kort 16. Dermed starter forhandlinger for å tilpasse produktet. Såfremt prosjektet ikke har mange andre store disipler vil det være nødvendig å etterkomme mobiloperatørens ønsker for å kunne bli mere virkelig. Internt i prosjektet begynner nå teknikerne forhandlinger med deler og teknologier for å etterkomme kravene om størrelse. Delene det forhandles med vil kanskje kreve en strømforsyning som ikke utvikler så mye varme og nye forhandlinger begynner. Det er på denne måten prosjektet utvikler seg fra å være en, kanskje til og med god, idé til å bli virkelig, et objekt. Mediasjon er rett og slett et begrep som beskriver hvordan to forskjellige aktører, med hver deres standpunkter eller mål, nærmer seg hverandre og blir til et gjennom et medie. Altså en mulig 12 Latour, 1996/2002, side Latour, 1996/2002, side Husk her at prosjektet og alle dens bestanddeler også er aktører. 15 Latour, 1996/2002, side SIM-kort (Subscriber Identity Module) er et kort som legges i mobiltelefoner for at mobilnettet skal kunne gjenkjenne abbonenten.. 10/30

11 In Theory You're Right løsning på problemet om hvilken del av en hybridskapning som bestemmer og hvordan aktørene endrer hverandre. Er det mobiltelefonen som sender SMS, eller er det mennesket? Og hadde mennesket overhodet lyst til å sende en SMS før det fikk fatt i en mobiltelefon? Goal translation 17 En agent (1) blir avbrutt i sin søken etter et mål og kommer i kontakt med agent 2. Hvordan kontakten oppstår er ikke avgjørende. En ny hybrid oppstår i krysningen av de to. Det vanligste er da at et nytt mål oppstår som ikke tidligere eksisterte i de to. Målet blir oversatt, agentene blir mediert, påvirker hverandre. En forbindelse som ikke tidligere eksisterte har oppstått sammen med et mål som ikke tidligere eksisterte. Agent kan være et vanskelig begrep å bruke i andre sammenhenger hvor aktørene er grupper, prosesser eller meninger. Derfor brukes aktant bedre i modellen. Sett at agent 1 er et menneske hvis mål er å møte en slektning. Målet er imidlertid vanskelig å nå da slektningen bor på et annet kontinent. Mennesket (agent 1) kommer da i kontakt med en telefon (agent 2), hvis mål er å ringe andre telefoner, og en menneske-telefonhybrid oppstår. Sammen med hybriden oppstår et nytt mål. Menneske-telefonhybriden ønsker å oppnå telefonisk kontakt med slektningen, som når hun tar telefonen vil bli en annen menneske-telefonhybrid. Dette målet kunne ingen av agentene ha oppnådd på egenhånd. Mennesket er ikke lenger bare et menneske, men et menneske som har hatt telefonisk kontakt med en slektning. Telefonen er på sin side ikke lenger bare en telefon. Den har blitt brukt av et menneske, den har ringt et nytt nummer, den er litt mere brukt, den har fått en ny bakteriekultur og hvis det er en mynttelefon har den blitt litt mere velstående. Composition 18 Denne betydningen av mediering innebærer en aktant som søker et mål den ikke kan nå. I søken etter målet forsøker agenten å forbedre seg selv med andre aktanter. Det blir aktantenes felles mål å oppnå den første aktantens mål. Et eksempel kan være et menneske som ønsker å fly kontrollert over en viss distanse. Dette kan hun ikke klare alene derfor søker hun etter agenter som kan inngå i en felles forbindelse som sammen kan nå målet. En stor stoffduk blir hentet inn. Den kan ikke alene hjelpe, så avstivere til 17 Latour, 1999, side Latour, 1999, side /30

12 In Theory You're Right duken innhentes. Nå kan skapningen fly, men hverken kontrollert eller langt nok. Dermed innhentes en styremekanisme. Dette løser problemet med kontrollen. En motor hentes inn for å oppnå distansen. Motoren er i dette tilfellet en sort boks hvilket bringer oss til den neste betydningen av mediering. Reversible blackboxing 19 Den omtalte motoren vil etter at den er inkludert i skapningen (som vi for enkelhets skyld nå begynner å kalle for et fly 20 ) bare eksistere uten at piloten eller de andre enhetene i flyet legger merke til den. Derfor bryter, oppmerksomhetssyk som den er, motoren sammen. En interessant situasjon oppstår. Motoren er plutselig ikke lenger bare en eller ingen. Den er en samling av andre enheter og sorte bokser. En gruppe mekanikere kommer styrtende til og inngår i samlingen som nå heter ødelagt motor. Mekanikerne trekker frem prosedyrer og teknikker som også inngår i samlingen. Ettersom arbeidet forløper avsløres nye enheter og andre sløres til igjen. Innen piloten kan slå seg sammen med flyet og fly igjen har motoren igjen blitt bare motor og mistet plassen i pilotens bevissthet. Delegation 21 Denne betydningen kan minne om oversettelse, men fungerer på et mere fundamentalt plan. Målet blir endret, samtidig som betydningen av målet også blir forandret. Et eksempel på dette kan være det å ta bussen uten å betale. Det at en bussreisende risikerer en bot er en oversettelse av: Jeg vil betale for utgiftene busselskapet har ved å transportere meg, til: Jeg vil betale for å spare penger. Det vil ikke være urimelig å tro at oversettelsen er lettere å forstå for de fleste mennesker, selvom handlingen, å betale billett, tilsynelatende er den samme er betydnigen av den forandret. Samtidig blir den bussreisende til en annen aktør. Han reiser gjennom kontoret til billttkontrollørende, forbi økonomiavdelingen til busselskapet og kanskje, ettersom hvilke lover som gjelder, innom politihuset og møter dets beboere. Billettkontrollørene, økonomene og politimennene er ikke tilstede i bussen, men allikevel påvirker 19 Latour, 1999, side Legg merke til at piloten ikke inngår i skapningen som kalles for fly, men de to kan ikke fly hver for seg. Dermed har flyet også blitt en black box og en agent i Interference-modellen. 21 Latour, 1999, side /30

13 In Theory You're Right de den reisende. Delegering betyr faktisk bare at en handling som er passert og den og dens aktører ikke lenger er tilstede, men at den stadig har effekt. Trusselen om en bot er en stand-in for aktørene som har skapt trusselen. Dermed kan aktørene være tilstede selv om de ikke fysisk er der. 13/30

14 Three's a Crowd Three's a Crowd Vores case er hentetet fra Peter Doberss' & Lars Strannegårds Loveable networks - a story of affection, attraction and treachery. Casen omhandler tre virksomheder udvikling inden for teleog IT-branchen. Vi vil her give en kort beskrivelse af hovedtrækkene i forløbene. Minitel De fransk ejede France Telecom lancere i starten 1980 erne et system de kalder Minitel. Systemet er en lille terminal man slutter til telefonstikket og kan bruges til at få forbindelse med telefonnummerdatabasen. Hurtigt kom flere tjenester til, såsom bankoverførsel og booking af rejse mm. I 1983 begynder man at distribuere terminaler gratis ud i stedet for telefonbøgerne. To år efter er der 1 million kunder. Projektet er statsstøttet i tolv år og får generel meget positiv kritik på grund af brugervenligheden. I 1995 bliver projektet profitabelt. I 1998 er der femten millioner kunder, femogtyvetusinde tjenester og indtægter på 6,5 milliarder franske franc. Teleguide I 1989 får svenske Televerket, IBM og Esselte øjnene op for Minitel og forpligter sig sammen til at investere 120 millioner dollars i et projekt de kalder Teleguide. Teleguide skulle bygge på et eksisterende system kaldet Videotex der var beregnet til professionelle brugere. Videotex skulle således tilpasses så det kunne bruges af den brede befolkning. Allerede et år efter nedjusteres forventningerne til Teleguide fra 1 million terminaler til og budgettet reduceres med 75 procent. Det forventes at de femhundredetusinde kunder skal bruge 1 milliard dollars svarende til hundrede minutter om måneden. Samtidig forventes det at Teleguide giver overskud i 1994 og at der på dette tidspunkt er 2 millioner terminaler i brug. Allerede året efter, i 1991, bliver forventningerne om overskud ændret til Teleguide vil ikke sammenlignes med Minitel mere, da de er mere teknisk avanceret. Samme år begynder pressen at skrive at man ikke kan motivere folk til at bruge 25 dollars for noget man kan gøre gratis. Da Esselte mener at et Teleguide er for stor en pengesluger går de ud af samarbejdet. Da bliver dog alligevel iværksat en stor marktingskampagne samme år. I 1992, dvs. tre år efter opstart har Teleguide kunder. Der bliver bestilt terminaler og pc adaptere og teleguide forventer at der skal komme kunder til Teleguide i løbet af året. I sommeren 1992 har de kunder. Endnu engang for Teleguide hård kritik af pressen. Televerket begynder at lægge 14/30

15 Three's a Crowd mere vægt på at udvikle tjenester, men allerede i oktober samme år trækker Televerket sig ud af Teleguide. I december virker det svenske Posten interesseret i at købe Teleguide, men i januar 1993 afviser de dog at købe. I Februar lukker og slukker Teleguide med et antaget tab på 50 million dollars. Bredbånd i Sverige Historien om den svenske bredbåndsdrømmen startet tidlig i 1990 da Televerket 22 begynte testing av fibernett i en liten svensk by. Forsøket ble startet for å vise at en moderne og stabil infrastruktur gir billigere og bedre tjenester. I løpet av begynnelsen av det samme tiåret ble telebransjen i Sverige privatisert. Televerket ble til det statseide firmaet Telia og flere andre firmaer fikk muligheten til å trå inn på markedet. I 1994 nedsatte Stockholm by en IT-kommisjon. Denne skulle utrede mulighetene for et moderne nettverk i Stockholm og fremme bruk av moderne kommunikasjonsmidler. Kommisjonen skulle også hjelpe med å standardisere kommunen og andre tilknyttede virksomheter med å standardisere kommunikasjonskanalene. Det var et mål at det skulle finnes kjernekompetanse på IT-området i det offentlige. Som et resultat av IT-kommisjonens arbeide blir STOKAB stiftet. Virksomheten eies av det offentlige og skal bygge et omfattende nettverk i Stockholm by. Med denne innsatsen håper kommunen å kunne tiltrekke større, moderne virksomheter som har behov for en sterk infrastruktur. Etter å ha studert privatiseringen av telebransjen i England beslutter STOKAB seg for å legge ned kabelgater for at det ikke skal være nødvendig å grave opp gatene hver gang en ny kabel skal strekkes er også året hvor IT får en plass i politikken. Carl Bildt sender mail til Bill Clinton, og tre dager senere lanserer han idéen om en nasjonal IT-kommisjon. Med dette blir det hittil ukjente akronymet IT akseptert i pressen som en erstatning for det tidligere brukte EDB 23. En utfordring for internettutbyderne er å oversette de tekniske spesifikasjonene i de nye nettverkene til noe alminnelige kunder kan forstå. Begrepet båndbredde blir lånt fra radio for å forklare at store pakker kan passere, og uttrykket informasjonsmotorvei blir brukt for å fortelle at det er snakk om høyere hastigheter enn kundene hittil har vært vant til. Ordet bredbånd blir først brukt i 1997 i en annonse 22 Nå Telia 23 Elektronisk databehandling 15/30

16 Three's a Crowd Telia rykket inn før en konferanse om fornyelser i den offentlige sektoren. Denne forsimplede måten å gjøre den gemene svenske oppmerksom på bredbåndets fordeler er nok en vigtig grunn til at den private befolkningen har tatt bredbåndet til seg. Det profesjonelle markedet har latt seg begeistre av den velutviklede og hurtige infrastrukturen og presset igjen det offentlige til å fortsette å snøre Sverige sammen med fibernett. Flere internettutbydere og kabelutbydere kom til og tilbød stadig flere og mere fordelaktige tjenester. Den kanskje mest kjente er BredbandsBolaget (B2) som også har fått forgreninger i Norge (Bredbåndsfabrikken). 16/30

17 Down the Rabbits Hole Down the Rabbits Hole Det er her vi sætter vores undersøgelse af de tre nettværk igang. Undersøgelsen er begrebsmæssig opdelt for lettere at kunne se forskellene og lighederne. Samtidig bliver det lettere at forstå begrebernes betydning og brugsområder. Vi vil prøve at kortlægge nogle af dem i følgende afsnit. Det vil give en forståelse for hvor bredt aktør-netværksteorien rammer og hvordan det kan bruges. Obligatorisk passagepunkt This is your last chance. After this, there is no turning back. You take the blue pill - the story ends, you wake up in your bed and believe whatever you want to believe. You take the red pill - you stay in Wonderland and I show you how deep the rabbit-hole goes. 24 For at både Minitel og Teleguide kan bestå som netværk bliver de nødt til at have kunder. Kundeerhvervelse er et obligatorisk passage punkt for de to netværk. Det er selvfølgelig meget indlysende, men det leder os hen til hvordan disse kunder skal blive ved eller komme til netværkerne. Tjenesterne der bliver udbudt af blandt andet banker, rejsebureauer, postordrefirmaer mm. er altafgørende for om kunderne kan se en fordel i at skifte til terminalerne i stedet for at bruge eksisterende løsninger. Derfor bliver tjenesterne eller tjenesteudbyderne også et obligatorisk passagepunkt for Minitel og Teleguide. Teleguide forsøger til en vis grad at eliminere dette passagepunkt ved selv at begynde at udvikle tjenester. Et tredje obligatorisk passagepunkt spiller også ind på kundegruppen, nemlig prisen. Da terminalerne tilbyder kunderne mange af de samme tjenester som kunderne kan tilgå via andre medier (bl.a. text-tv og telefon) bliver Teleguide og Minitel nødt til at tilbyde noget mere end de eksisterende medier. Prisen er et obligatorisk passagepunkt i flere sammenhænge. På den ene side er prisen et obligatorisk passagepunkt for kunden der skal bruge terminalen. Hun kan ikke komme uden om at skulle betale penge for de forskellige tjenester og abonnementer. Hvis prisen er for høj, vil hun overveje andre alternativer. På den anden side bliver prisen et obligatorisk passagepunkt for Minitel og Teleguide da de ikke kan overleve uden nogen form for indtjening. Prisen bliver derfor en afvejning for Minitel og Teleguide om at få sorte tal på bundlinjen (på sigt) og samtidig sørge for at kundene fortsat er villige til at betale den pris de har sat. 24 Laurence Fishburne som Morpheus i filmen Matrix 17/30

18 Down the Rabbits Hole Da bredbånd er en helt ny teknologi, bliver udbyderne nødt til at passere et ret væsentligt obligatorisk passagepunkt, at skabe et netværk af deres fiberkabler, så de svenske husstande kan få internetforbindelse. Dette er en ting som Teleguide slipper for da de blot bygger videre på Videotex netværket og derfor slipper for en stor omkostning. Sex is not the answer. Sex is the question. "Yes" is the answer 25 Det er tankevækkende at efter et par års brug af Minitels terminalerne er halvdelen af trafikken sexrelateret. Spørgsmålet er så om sex et obligatorisk passagepunkt for netværket. Dvs. at der skal være sex for at alle de andre tjenester skal slå igennem og derved sikre netværkets eksistens. Ifølge Maslow 26 er sex et primærbehov og derfor vigtig på linje med luft, vand og mad. Til trods for dette er sex ikke tilgængelig i supermarkedet hvor vi får dækket nogen af de andre behov. Derfor kan det vise sig at være en vigtig tjeneste da brugeren ikke behøver at involvere andre, eller forlade sin bolig, for at få sit behov dækket. To start, press any key... Where's the Anykey?" 27 Som overnævnte citat afslører, kommer vi ikke uden om en enkelt ting der er uhyre vigtigt i forbindelse med at implementere en ny teknologi, og det er oplæring. Hvis kunderne ikke forstår at bruge den nye teknologi vil de aldrig tage den til sig. Her ser vi også hvordan en aktant ikke behøver at være et fysisk ting, men her er et psykisk element. Dette er endnu et væsentligt obligatorisk passagepunkt da Teleguides terminal blev beskyldt for at være for kompliceret. Derfor er oplæringen et obligatorisk passagepunkt for kunderne for at de kan bruge den nye teknologi. Hvorfor skulle bruge kræfter på at overkomme en teknologisk forhindring, når man kan opnå samme resultater ved at bruge en teknologi som man kender? Derfor kan man med rette sige at det bliver et obligatorisk passagepunkt for Teleguide at gøre deres terminaler brugervenlige i forhold til at erhverve/beholde kunder. På grund af at terminalerne ikke er brugervenlige, er det kun muligt for nogle mennesker at bruge dem, hvilket vi vil komme ind på i næste afsnit. Umiddelbart opfattes knudepunkter i et netværk som mere magtfulde. Tag et elværk, det leverer strøm til adskillige huse og områder, og bliver derfor et knudepunkt som besidder meget magt. På 25 Swami X 26 Behovspyramiden 27 Homer Jay Simpson i The Simpsons 18/30

19 Down the Rabbits Hole samme måde ses det også ofte, at i sociale netværk er det også dem med flest forbindelser der har den største grad af magt. I aktør-netværk er det dog ikke sådan. Som vi kan se i med de forskellige obligatorisk passagepunkter vi har fremhævet, har de en meget stor magt og samtidig har de utrolig få forbindelser i forhold til de andre aktører. Forskrifter "I am a servant of the Secret Fire, Wielder of the Flame of Anor; you cannot pass. The dark fire will not avail you, Flame of Udûn! Go back to the Shadow. You cannot pass! 28 Eftersom Teleguides terminalers interface var meget kompliceret opbygget var det kun muligt for teknisk kyndige folk at bruge dem. På den måde kommer terminalen til at spille en social rolle. Den udfører altså en menneskelig handling på flere forskellige måder. Terminalen taler kun et sprog som superbrugere kan forstå og siger på den måde: superbruger: ja tak, lægmand: hold afstand. Terminalen har derfor en social favorisering af superbrugere. En normal bruger vil altså føle sig uvelkommen eller ligefrem føle sig mindre intelligent fordi terminalen taler et sprog brugeren ikke kan forstå. Samtidig vil mange mennesker måske ikke føle at den lille, underlige terminal 29 udviser samme form for sikkerhed og pålidelighed ved eksempelvis bankoverførsler. Da terminalerne som sagt har en social favorisering vil en såkaldt superbruger opleve samme situation på en helt anden måde. Han vil netop opleve at terminalen siger: jeg er portalen til ny og spennende teknologi, jeg kan hjælpe dig til at finde det du skal bruge. Igen kommer der frem hvor forskelligt aktører kan opfattes i et netværk alt efter hvilken vinkel det ses fra. Det har sikkert ikke været hensigten at diskriminere nogen, men det er ofte i nye at teknologier sådanne forskrifter sker ubevidst fra udviklerens side. Man kan så sige at der højst sandsynligt har været en manual med til terminalen, men denne har for det første sikkert også haft samme social negligering og for det andet; hvem læser manualerne? I forlængelse heraf kan terminalerne også indeholde en forskrift som udviklerne ikke kan gardere sig mod. Teknofobiske og konservative mennesker vil altid have et forbehold overfor ny teknologi og det er netop dét terminalen vil signalere. For disse personer vil deres telefon derfor signalere et budskab i retningen af: jeg er nem at bruge, du kender mig, jeg kan det samme som terminalen, bare enklere. 28 Gandalf i J.R.R Tolkiens, Lord of the rings The fellow ship of the ring, bog 2, kap Doberss og Strannegård, 2001, side 9 19/30

20 Down the Rabbits Hole Selve terminalnetværket eller ideen omkring det, substituerer menneskelige handlinger. På terminalen kan man få oplyst informationer om bankkonti og bestille rejser. Dette foregår elektronisk og er en erstatning for menneskelig handlinger. Effekten af dette frygtede rejsebranchen og valgte derfor, i lighed med andre, ikke at udbyde tjenester i Teleguides netværk af frygt for at blive totalt erstattet af en maskine. En stor forskel i forholdet mellem Mintel og Teleguide ligger netop i at terminal systemet i Sverige kommer efter at pc en har begyndt sit indtog. Derved bliver den forskrift der ligger i de to terminaler meget forskellige. I Frankrig fik terminalen samme forskrift som bredbåndet i Sverige. Nemlig en ny teknologi og nye muligheder på en enkel og hurtigt måde. Netop fordi at pc en er kommet til Sverige da terminalen lanceres bliver forskriften ændret til en mystisk maskine der kan det samme som andre medier bare på en mere kompliceret måde. Dette er endnu et godt eksempel på hvordan den samme ting kan have vidt forskellige forskrifter alt efter hvilken tid og rum den indsættes i. Netop derfor mener vi at der ikke længere er tale op den samme aktør længere da konteksten terminaler indsættes i er så vidt forskelligt og de handlinger terminaler derfor udfører også bliver forskellige fra hinanden. Bredbåndet benytter sig af en forskrift til at sælge idéen om deres hurtigt internetforbindelse. Mange hjemmesider med billeder og videoklip kræver nemlig en hurtig forbindelse hvis man ikke vil sidde og vente i uendelighed før siden kommer frem. Det er således hjemmesiderne der har en forskrift om at man ikke kan komme ind på siden hvis man ikke har en hurtig forbindelse. Samtidig vil nogen derved føle at forskriften også hentyder til at man ikke følger med udviklingen og ikke kan blive en del af denne hvis man ikke har en hurtig forbindelse. Selvom om det måske lyder meget som om et obligatorisk passagepunkt er forskellen at man godt kan bruge internettet uden den hurtige forbindelse, men da forholdet mellem manglende tålmodighed og behovet for hastighed er proportionalt, synes det som uundværligt med en hurtig forbindelse. Igen kan der drages paralleller til Teleguide hvor man netop godt kan undvære terminalen, da de samme services, eksempelvis nummeroplysning, godt kan tilbydes på andre måder end ved hjælp af terminalen. En forskrift kan både være med til at gavne livstiden for, og udviklingen af, et produkt, men samtidig kan det også være med til at slå produktet ihjel. Det er tydeligt at en forskrift kan være 20/30