Udgivcl av pastor Conrad Svendsen, prest for de døve *Rl) :DtT (R vort ARv ~O~~ DEr StcAL VOR "VKOM~ VJlR(;

Transkript

1

2 Nr Julenummer Udgivcl av pastor Conrad Svendsen, prest for de døve Gu»~ *Rl) :DtT (R vort ARv ~O~~ DEr StcAL VOR "VKOM~ VJlR(; G U'D GI O~ I VOR U.AV D(N RO\) 'VI H~l])TJ)(T HItT l ~fu:~ 1)(1' (R VOR HJ ÆI.P l NØD VOR TRØ'$'I' I L.IY O~ D,Ø.D <O GUD l HVOR D T OAAR LAD DOG Mø.l1 VtRDtN ~r"a.r J) 'T I V01\ ÆT lftbar'iq. Eder er idag en frelser født, Kristus, Herren i Davids stad. Dctte cr budskapet fra Gud til syndige mennesker: Eder er idag en frelser født. Ti Gud saa vor nod. Han visste at vi ikke Vor jllle~aue, kunde gjøre det gode. Han saa at vi saa ofte sa ja til synden. Han saa at vi prøvet at kjæmpe mot det onde, og at det onde allikevel fik magt ovcr os. Han saa at der inde i vore hjerter var ufred og angst. Og

3 , DE DØVES BLAD Nr. 9'10 han ynkedes over os. Fordi ban allikevel elsket os, hadde han medlidenhet med os. Han længtet efter at faa bringe os hjælp. Og han sendte os hjælpen: Eder er idag en frelser født, Kristus. Herren i Davids stad. Hvad skulde Jesus bringe os? Han skuide ta bort vor ufred og vor angst for Gud. Og han skulde gi os fred og glæde i Gud istedeh for. «Vor Gud, han er ei henger vred, det kan vi derav vide, at han har sendt sin son herned, for verdens synd at lide.» Og: Jesus skulde bringe os liv liv sit liv og gi os kraft av sin kraft. saa nt vi kunde bcgynde at leve saatedes som han levet, og seire over det onde, saaledes som han seiret. Han skulde gjøre det saa at det nye liv, som han la ned i vare hjerter, skulde vokse og gjen$ nemtrænge os mere og mere, saaledes at vi en dag skulde staa for hans ansigt i herlighet, uten synd og uten lyde, fulde IlV glæde og fryd. Dette er budskapet fra Gud til ethvert syndig menneske paa den hele jord, til dig og til mig. Hvorledes faar vi del i denne frelse? Vi faar del i dcnne frelse, naar vi hvcr dag paany lukker op vore hjerter og tar imot budskapet som et ord fra Gud til os. Der$ som vi prover at være stille for Gud, vil vi høre det inde i vart hjerte: Jesus er ogsaa din frelser. Han bringer ogsaa dig dine synders forladc1se. Han ser din nod og din daarjighet, og han stanr ved din hjertedor og banker paa og sier: Luk op for mig, sall at jeg kan komme ind til dig og gi dig liv av mit liv og kraft av min kraft, for at du kan bli Guds lykkelige barn. som vil tjene ham i lydighet. Er dette virkelig sandt? sier du. Ja det er sandt. Ti Jesus kom for at hjælpe all folket. Han elsker alle, han længes efter at hjælpe alle. Han spor bare efter dette ene: Er der nogen som vil ta imot min frelse, er der nogen som jeg kan faa lov til at hjælpe? Saa vil vi lukke vare hjerter op for ham, vi, som ikke kan hjælpc os selv. Vi vil si til ham: Kom ned til mig, herre Jesus! La din,gjerning ske in den i mig. Da skal den ske, og vi skal faa en glædelig jul Gud 'hjælpe os alle dertil for sin barm. hjertighets skyld. Amen., tft.... ~'F~ Nytaarsdag. Og da otte dage var til ende og han skulde omskjæres, blev hons novn koldt Jesus.... Luk. 2, 21. Det var en~ang en mand der fik lov at eie saa meget land han kunde gaa rundt om paa en dag. Han blev glad, stod op tidlig og gik. Først gik han ret frem - lrenge, længe. Han vilde eie et rigtig stort land. Han tænkte ikke paa at vende til siden, saa landet ogsan kunde bli bredt og vidt. Han glemte helt at vende til solen begyndtc at gaa ned. Hvad slags land fik han? En eneste lang strek blev det; ingen kunde bo eller bygge der. Vi begynder nu paa det nye aar. Kanske mange av os ser at vi i det gamle allr har lignet denne mand. Langt har jeg gaat, og meget har jeg strrevet; men det er ikke no$ get jeg kan bo og bygge paa; jeg har arbeidet til ingen nytte. Og dog - jeg har hat saa mange leiligheter til at gjore nytte. Jeg kunde naadd meget længer frem i det gode. Men jeg har forsomt det; og jej! har følt je~ har ikke magtet det. Men nu sier vi hverandre: «Et godt nyt aarh. Vi mener vel naget dermed? Hvad mener vi da? Vi mener at lykke og glæde maa være skrevet over vart liv i det aar som kommer. j\'len hvorledes kan det ske? Forst: Gud, som lever og styrer, som gir mig alt, han maa stryke ut min skyld i det nye aar. Gud hadde ventet frugt av mit liv. Og saa maa Gud gi mig klart at se mit

4 Nr DE DØVES BLAD 3 maal, og hjælpe mig til at naa mit maal i aaret som kommer. Vil han dct? Ja, dcrtil har han skrevet sit navn over aaret: Jesus. Ikke med mange ord, for hans rike bestaar ikke i ord, men i kraft. I dette navn Jesus eier du to folgesvender: naaden og kraften. Forglem dem ikke. forsom dem ikke! Da kan du med rette haabe og tro paa et godt nyt aar. «Herre forn y mit sind og min kraft i det nye aar! Du der alene kan gjøre alle ting nye. Amen!» Mors hjælpet. En juleforfælling. Fred. Tybring. <deg er sterkere end jeg ser ut til,» paastod Dick ivrig. «De vil bli forbauset, frue, over hvor fort jeg skal fall væk den sneen. Det skal ikke ta mere end et oicblik at skuffe sneen væk.» Kokkepiken, som het Anna, lo venlig. «Spaden din er næsten saa stor som du sclv, guttcn min.» sa hun. «Og nu kommer sikkcrt vor egcn gaardsgut snart.» Mens hun snakket, saa hun nedover gaardspladsen mot havcporten. Sneen laa hoi overalt paa marken, og alle trærne boiet sig under den glitrende byrde. Det saa ut til at det skulde bli en..hvit juletid» med ordentlig snefore iaar. Dick stod paa kjokkentrappen. Han snudde sig bedrovet og vilde gaa sin vei. Men saa harte han en stemme tule fra doren indenfor kjøkkenet: «Hvem er det, Anna?» For en pen, vcnlig stemme, tænkte Dick. Han stanset. Han vilde saa gjerne faa litt arbeide idag! Da kunde moren og hans small soskend faa sig et julemaaltid. Aa! "'len hvis Dick var uheldig vilde det bli en mager juleaften i den lille hytten hvor de bodde. Og hans mor vilde se endda mere sliten og be. drøvet ut end ellers. Hans stakkars, snildc mor! hun strævet og strævet for barnene, saa hun næsten brot sammen. <deg har netap faat bud fru fru Ellis,» sa dcll samme pcne stemmcn; «Jim kan ikkc komme idag, han har faat influcnsa. Jeg for. stur ikke hvordan vi da skal faa skuffet sneen væk, og pudset knivene og stoviene.» «Det staar en gut paa kjokkentrappen nu,» sa kokkcpiken. (lmcn han er saa liten, og sneen er saa dyp at Luey ikke kan gaa over til vcdskjulet engang -» Diek kunde ikke tie stille. Kanske kokke< piken blev sint, men det fik ikke hjrelpe. Han styrtet ind i kjokkenet. «Aa, frue! ropte han. ({Jeg er her, og gaardspladsen og havegangen er ingenting for mig. Jeg skal spade vrek sneen paa et oieblik, og knivene - -» han stanset, aandelos. Fruen i huset stod foran ham. Hun var saa pen, ialfald syntes Dick det. I-1endes huar var graut, og llnsigtet var rynket, men hen des oine var saa gode, saa vcnlige - og allikevel var de bedrovet. Dick la merke til det, og hans hjerte banket av medfoleise. «l-ian er ivrig,_ nikket kokkepiken; hun forandret mening om ham naar hun saa al sneen, og tænkte paa at Jim, gaardsgutten, ikke kunde komme. Kanske hun maatte be. gynde at skuffe sne selv. Fru Castry smilte ned mot Diek. «La gaa,» sa hun. «Du kan ta Jims plads idag, og hvis du arbeider ordentlig, skal du faa fem kro. ner. Forst maa du skuffe vrek sneen.» Fem kroner! Aa. det kunde bli en ordent. lig julemiddag_ Fem kroner! Brod, melk, og - ja, polser maatte han kjope! Stakkars sultne Diek saa likesom for sig et herlig syn av brunstckte polser som!aa og fræste i stckcpanden. Brunstekte polser - og en kop varm te. Ja, det vilde bli juleaffen! Dick tok spaden og gik ut paa gaardspladsen. Nu skuldc han arbeide ordentlig. Anna og Luey - kokken og stuepiken stod i vinduet og saa paa Diek. Han arbeidet saa ivrig og alvorlig at de maatte smile. «Jim vilde brukt tre gange saa lang tid,» sa Luey; «han gaur frem og tilbake og somler. Men

5 , DE DØVES BLAD den lille gutten her lreggcr sin sjæl i arbeidet. Se bare hvorledes han driver paal Han ligger jo nresten dobbelt over spaden sin.»' «Gaa og be ham komme ind, Lue)',» sa Anna. «Han skal faa litt kakao og kaker. Det er vist noget gllmmcl rosinkake igjen i boksen.» Dick hadde nresten ikkc faat frokost. Mcn han var ivrig og ihrerdig; han vilde ikke c'r~ kjende at han bcgyndte at skjælve i knærne efter det haarde arbeide. Men da kom den blide. rodkindede pike og ropte paa ham. Du er en ordentlig arbeidskar... sa hun. Vi har led av dig. Hcr har du litt kakao og kake. Du er vel ikke noget videre sulten, tænker jeg?» Dieks t)'nde ansigt lysnet ap. Kake! Ka~ kao! J-I vor godt - ja, deilig! Men da Luey gik bort, puttet han forsigtig den dyrebare rosinkake - som de hadde trenkt at putte i soppclbotten - ned i inderlommen. Lille!olar)' og Petcr skuldc faa en god smakebit ikveld. «Du bruktc ikke lang tid til mellemmaten din,» sa kokkepiken, da hun kom ind til ham. «Her, Luey. vis ham stovleskapet, og naar han er færdig der, kan han likegodt vaske stentrappen og lamperummet. Det var egentlig Annas arbeide at vaske stentrappen. Men hvad gjorde det? Den leiede gutten visste ikke det, og han hadde ~jort alt Jims arbeide paa halvanden time. Saa beg~,,"dtc Dick ivrig at skrubbe og vaske; mens han gjorde det horte han at Anna og Luey talte sammen. uja, det kan nok være,» sa Luey og hortc!> lei ut. «men dctte stedet er ensomt; vi cr bare kvinder i huset, og Parker sier at det er saa mange indbrudstyver omkring her nu. Hos BCllllet var det indbrud i forrige uke, o~ hos gamle hl'. l-iorley for to dllge siden. De vil ganske sikkert komme hit ogsaa. Aa. hvor kjedelig det er at hushovmesteren har tat sig fri cn dag i juletiden.1ii «Naa. han kommer jo igjcn imorgen,. tro. stct kokkepiken..hans mor var jo syk. san han maatte ta sig fri. folen snak ikke til fruen om disse indbrudstyvene, Lucy! Hun har nok plager allerede. Det er saa ondt at se hende være saa beclrovet; og allikevel gaar hun rundt og prøver at gjore julen glad for andre mennesker.» «Det er den forste jul ikke Robert er hjemme, den forste jul efter alt det opstyret. Hovmesteren sier at han ikke tror at Robert nogengang kommer hjem igjen. Han har væ~ ret en ordentlig skuffelse for fruen - endda han er eneste son. Det er synd og skam hvor~ dan unge sonner behandler sin mor naar de~ res far er dod... Kokkepiken sukket. «Og Robert var jo netop hendes øiesten, hun VHr jo saa glad i ham,» gjentok hun. «En pen, munter gut var det ogsaa. Det gjar mig rigtig onclt at tænkc paa det. Du for~ staar, vi kan ikke la fruen gaa Ol! være ræd for indbrudsty,'er. Hun har nok med det at hendes son er borte... Lucy var enig. «!oien jeg vil ikke sove et minut in at,:, la hun til..hvis Jim ikke hadde faat influenea, vi1de jeg git ham en krone av mine egne penger for at bli her in at. Han kunde lape efter politiet. hvis det kom nogen tyver. Som det nu er kunde hele huset bli rovet, og vi hjælpelose skabninger bli m)'r~ det.» «Rolil!, rolig,» sa kokken. Det er ikke SLU! galt. Men jeg maa tilbake til mit arbeide, ellers blir ikke julematen rrerdi~.» Dick stod stille da de to piker var gaat. Han hadde faat en ide. Klokken var omtrent fem da Diek kom ind for at raa sin betaling.!-ian hadde ar. beidet godt - forbausende godt. Kokken sa at fcm kroner var altfor god betaling.!oicn fordi det var jul, fik han saa mcget allikevel. Og dog hadde han arbeidet længe for de pengene. Og htm tilfoiet at han dagen efter kanske kunde tjene to kroner til, hvis Jim ikke blev frisk igjen. Da skuide han pudse stovlcr og kniver. Diek blev rod. Han skuide I:olde en tale, og det var ikke let. ocundskyld. froken,. stammet han, «jeg

6 DE DØVES BLAD v 5 horte at du og den andre damen snakket om indbrudstyver - og - og - hvis du vil kan jc~ komme og holde vakt inat. Jeg kunde sitte indc i stovleskapct. Jeg har sittet oppe om natten for, naar mot har været syk, og hvis det kommer indbrudstyvcr, kan jeg gaa ut bakveien og hente politiet.» Kokken saa paa stuepiken, og denne nik~ kel Dette nik sa at Dick kom fra et bra hjem; de kunde stole paa ham. Men kokken ventet endda litt. «I-!vae! vil du ha fof det - - -» bcgyndtc hun. Dick slog hænclcnc sammen. «Jeg vil ikke ha en ore,» sa han. «Jeg vil gjcl."ne gjote det for at vise min takncmmclighct. Hvis fruen ikke hadde ~it mig dette arbeidet vilde vi ikke faat noget julemat. MOT vil gi mig lov til det. Jeg vil være saa glad over at hjælpc dere litt; sau behovet dere ikke at være :engstelige.» ~<Dct vur pent tænkt, gutten min,» sa Luey, «jcg vil sove roligere nnar jeg vet at nogen holjer vakt. La ham gjore det Anna. I-lans far var fra mit hjemsted. Han er en bru gut.»)!cokken saa lettet ut. «Du er en snild, taknemmelig gut,) sa hun. «Du skal faa aftensm.at og frokost. Jcg vil be fruen om ut du maa faa ha denne pladsell til Jim er frisk igjen.» Diek lop fornoiet avgaardc. Nu hadde han ~ode nyheter til dem hjemme. Aa, hvor glad han var at han kunde faa vise at han var takncmmclig mot den vakre, bedrovede fruen. I Dicks bryst banket et ridderlig hjerte. Han næsten ønsket at det mauttc komme tyver til huset inat, saa han virkeli~ kunde gjøre no~et for den vakre damen, som var S,la bedrøvet endda det var jul. Du skulde set morens ansigt da Dick aar. net alle pakkene sine. Der var brød og te - og saa pølsene da! De andre barnene kom kravlende rundt ham og ropte og lo eftersom den ene pakken efter den anden blev aap. net, Det maa ha været en rar femkrone som kunde betale for saa meget - eller kanskc kjøbmanden saa paa den ivrige, bleke lille gutten som kjopte, og husket at det var jul. «Jeg gaar tilbake for at vise min taknem. melighet,» forklarte Dick, «du vil gjerne at jeg skal det - ikke sandt, mor?» Hun kys. set ham med taarer i oinene. «Gud vel$igne dig, gutten min,» hvisket hun, «ja, fruen og. saa. Jeg vi! ikke at hun skal faa det leit nu i julen.» Og Diek hadde dot for travclt mcd at komm'c avsted til at han kunde for. klare sin mor hvorfor fruen var bedrøvet. Moren fik ikke vite noget om Robert som hadde skuffet sin egen mor ol,! var blit borte fra hende. Kokken og Lue)' hadde holdt ord; det stod et ordentlig aftensmaaltid og ventet paa Diek inde i det store stovleskap~t. Der skulde han sitte og holde vakt. ~deg vil de gjerne git dig et lys,» S:l kokken. «Men jeg toi" ikke, for lampeskapet er ljke ved, o~ der gjemmer vi al petroleumen. Du kunde falde i sovn og velte lyset - og Sllll blev det brund. l"\en snart kommer mallllcjl op. Den vil skinne saa godt at du finder veic.n til mullden.ii Dick lo. Han mente at han kunde findc den veien uten lys. Aa, hvor de kakene skulde smake! Det var ganske stille i huset, dll piken var gaat ti!sengs. Men maanestraalene krøp ind gjennem vinduet i støvleskapet, og holdt den lille vnktmancl med selskap. Anna hadde bedt ham gaa en tur rundt i kjokkenet og gangene hver halve time for at se at alt var i orden; det vilde ogsaa holde ham v:laken. Han hadde jo saa meget at tænke paa. Det var altfor koldt til at sove ialfald, og Dick stod paa knæ ved vinduet. Derfra kunde han holde oie med gaardspladscn. Han stod dtjr længe - og imens la han planer for frem. tiden. Han vilde passe paa at moren ikke strævet saa meget; ellers vilde det bare yære en skygge igjen av hende naar hao var {j.\1r. dig med skolen. Han vilde arbeide Iwardl, haardere end han hadde arbeidet idag. D:l skuide han tjene mange penger, saa det altid skuide være kul og ved i kjelderen og.mat paa bordet i hans hjem. Dick krop ned, tok litt n;lere juleknke frn. fatet, og gik sin runde i huset.

7 6 DE DØVES BLAD Nr Denne gahg tok det længer tid. For Dick var ikke fornoiet. Han hadde paa foleisen at det var nogen utenfor - en indbrudstyvj Dick rettet ryggen og følte at pulsen slog hurtig - ikke av frygt, men fordi han var ophidsct. Her var en anledning! Hvis det var en indbrudstyv, vilde han sørge for at hans snilde frue ikke skuide faa naget bc~ søk av ham. Ganske forsigtig aapnet Dick kjøkkendø. ren og lyttet. Det var en stille, maanelys nato Det snedde ikke mere, men det frøs paa. ur hvor koldt det var! Dick horte fottrin i sneen! Det maattc være en tyv, mcn - det var nødvendig at se tyven for han løp efter polio Het. Paa taaspidsene listet Dick sig omkring i huset. Hysh! Hor! Ocr var flere fottrin. og - ganske uventet kom en skikkelse like bort til den lille nattevakt. En mand stod foran ham; han var klædt i en lang, brun frak. Luen var drat helt ned. over øinene, saa Dick hadde bare et svakt indtryk av et ungt, skjeglost ansigt. Tyven rakte haanden ut og tok tak i Dicks skulder. Hvad skuide det bety? Hadde Dick grepet en tyv, eller hadde tyven grepet Diek? Dick var stum - han tænkte haardt: kanske - hvis han slog - - «Naah) sa tyven, «hvad skal du?" Dick saa op. «Jeg holder vakt,» sa han. «Hovmesteren er borte. Jeg holder utkik efter tyver - saa du maa ikke prøve at bryte ind. Kom dig væk, eller jeg sender politiet efter dig!" Tyven begyndte at le. «Saa," sa han, «er manden borte? Og du er nattevakten? Ja, da vil jeg gaa ind og faa mig litt mat.» Dick rev sig løs. Tyven hadde skjovet luen sin længcr ap; Dick saa ansigtet tyde. ligere nu. Han syntes manden var altfor ung til at være en slik styg skurk. Dick knyttet nævene - men saa husket han et oieblik hvor ondt det var at sulte. Han hadde medfølelse med manden, men sa: «Du kan ikke komme ind! Det er - - jeg skal jo hindre netop det. Det er bare kvin. der i husct.» Han følte med en gang at han ikke skulde sagt det, men han var altfor ung til at huske paa al slags list. Tyven lo igjen - nu litt mere muntert. «Du er et snurrig barn,» sa han, «men hvem skal da stoppe mig?» Da Dick gik ut hadde han tat med sig en kjcp. Han loftet kjeppen. «Jeg er sterkere, end jeg ser ut til,» sa han, «og jeg - jeg kunde alt ha telefonert efter politiet.» Tyven tok uten vanskelighet kjeppen fra ham. «Du behover ikke at rope om hjælp,» sa han rolig. «Jeg vil ikke at fruen skal bli forstyrret. Paa æresord - jeg vil bare ha litt mat - og se mig litt om. Jeg skal ikke stjæle noget.» Dick rynket oienbrynene. Tyven var gan. ske blek, han saa svak ut - og naar alt kom til alt, vilde han bare gi ham av sin egen aftensmat. Det vanskelige sporsmaal var: har tyver æresfolelse? Dick trodde at denne tyven var ærlig. «Sidcn det cr jul,» sa han, «(kan du faa kolllmc saa langt som til støvieskapet. Men hvis du prover noget andet, vil ogsaa je,t!: faa straf.» Tyven fulgte. Maaneskinnet viste dem Dieks aftensmat som stod der. Dct var heldig - ikke sandt? - at han hadde spist langsomt. Han hadde tænkt at gjemme noget av det til frokost for de smau barnene hjemme i hytten. Tyven aat som en uthungret mand. Dick holdt vakt - paapasselig som en soldat. Tyven spurte: «Hvor længe har du hat dettc arbeidet?» Dick forklarte det. Tyven saa forbauset ut. «Sua vet min - fru eastry ikke at du holder vakt her?» sa han. «Nei," sa Diek. (Pikene talte om det, men' de vilde ikke skræmme fruen. De snakket om hvor inderlig bedrovet hun var over en

8 :Nr DE DØVES BLAD som het Robert; han er vist hendes son. Han var reist bort. Hun hadde det saa ondt fordi han hadde gjort naget galt. Og han vilde ikke komme hjem og faa tilgivelse.» Tyven var færdig med at spise. Han sat nu - med haanden over øinene_.og faa tilgivelse,» gjentok han, «det hor jeg ikke. Hvordan - - hvordan kunde den unge manden vente det? Han vet jo at han har bragt skam over hende. Dick rystet paa hodet. «Jeg vet ikke,. sa han. «leg vilde latt ham vente; jeg vilde det fordi hun er en nydelig dame, og han hadde ingen ret til at plage hende. Men jeg tror hun glemmer alt om skam og skuffelse. Hun bare husker at hun er hans mor. Tyven svarte ikke. Dick hadde faat en tanke som han ikke kunde slippe. Var tyven Robert? Han tok mod til sig og spurte. Tyven saa sint ap. «Hvorfor spør du om det?» spurte han vildt. Dick nalet. «Jeg vet ikke,» tilstod han, «det likesom slap ut av mig.» Tyven la sin haand paa Dicks skulder. «Gut,» sa han. «l-ivis du ikke hadde lekt vaktmand her - da vilde jeg været borte - langt borte; saa Ilingt borte at jeg aldrig kunde komme tilbake.» Dick sukket lettet. «Det er heldig - ikke sandt?» Sa han. «Jeg syntes at du kunde ikke være en tyv, men - men - -» han hadde ikke lyst til at si mere. Tilslut sovnet den lille nattevakt. Han sov bare en liten stund. Var det nogen und$ skyldning for det. Jeg vil ikke si det. Ialfald hadde Dick ingen undskyldning for sig selv da han pludselig vaagnet. J'1aancskinnet var svakere - dagen be~ gyndte at komme - men det var lys nok til at han kunde se tyven staa boiet over ham. Han kaldte ham «tyven., endda han visste at han ikke var tyv. Og - merk di,!! - det var en av grundene til at Dick hadde sovet. Paa en eller anden maate skjønte han at tyven - som ikke var nogen tyv ønsket at være alene inde i det morke støvle~ skapet - -. Og Dick hadde et ridderlig hjerte. «Gut,» sa tyven, «jeg gaar nu - men ikke langt. Du vet, kanske du lhar tat feil. Kan~ ske mor ikke har glemt skammen. Derfor vil jeg at du skal bringe den venlige huen et bud fra mig. Bare en kort bcsked som ikke vil plage hende. Si hende - hvis hun ønsker at se nogen - du vet hvem - saa vil han vente i haven til klokken elve. Hvis hun ikke er kommet da. vil han gaa - fordi han forstaar at hun ikke har glemt.» Det var i graalysningen. Et sted ovenpaa snakket pikene sammen. Dick var blit alene i stovieskapet da kokkepiken bragte ham en kop rykende te. «Du maa jo være ihjelfrosset, barn,» sa hun. «Det er 20 grader kulde. Og selv om det er julaften, saa tror jeg ikke at nogen liker kulden paa denne tiden om morgenen,» Dick drak takncmmelig sin te. Han hadde virkelig glemt at bli kold helt til nu. Dick pudset knivene og feiet gaardsplae\. sen; forst cia fik han elen leilighet han'ventet pa~1. Han kunde faa gi sin besked. Det saa ut til at han heller ikke da skulde anledning til det. Mcn saa kom frucn med de beelrovcde oine ut i kjokkenet for at tale med kokkepiken. Diek satte fra sig sneskuf~ fen med ct slikt brak at piken begyndte at skjændc paa ham. Hun skjændte mere, og ropte til Luey at hun skulde hente den uop< dragne gutten tilbake. Men Diek var fulgt efter fruen i en fart. Han horte Luey komme, og skjonte at han maatte skynde sig. Fru eastry blev næsten forskrækket da hun horte Dicks bedende stemme si: «Aa frue, det er mig; og jeg har en besked fra tyven...li> Luey var kommet efter.den uopdragne fyren,» Sa hun,.undskyld frue, kokken vil

9 8 DE DØVES BLAD Nr. 9"'0 sende ham hjem, og aldrig la ham komme hit mere.» Fru Cast~y saa ned paa Dicks ansigt - et ærlig og bedende ansigt. <deg vil hote hvilo ken besked han har til mig,» sa hun til Luey. Luey stod og passet paa døren til det væ. reise hvor fruen og den fillete Dick var. HUll vilde gjerne gi den lille slyngelen en over. haling. Dick brukte ikke lang tid til at gi sin be; sked. Sau tok han sin luc og,!lik mot doren. Han var liten, og hans klær var daarlige. J"\cn han hadde noget vakkert og fint over sig. Fru Castry stoppet ham ikke. For - du for. staur - klokken man~lct bare tyve minutter paa elve. Lucy pudset dorhaandtakct paa ytterdøren. Hun fortalte Anna, at «da klokken var clvc), kom fruen ut. I-Iun hadde bure paa sig en gammel skindkaapc, og gik fort nedover ha. vcn - midt utc i den hoie snecn. «(Men, du store min!» sa Lucy, «du skulde set hendes ansigt. Da je~ saa det fik jeg sandelig lyst til at graate. M.en paa en maate vnr hun glad ogsaa. Jeg undres - ~» «Du behøver ikke at undre dig da,» aw brøt kokkepiken, og strøk sig ærgerlig over uinene, «for - saa sandt som jeg heter Anna - det betyr at Robert er kommet hjem!» * Diek var blit sendt hjem i unaade - ikke av fru Castry, men av den. sinte Luey. HUll var vred paa ham, fordi gutten ikkc vilde fortælle hende hvad han hadde sagt til fruen. «Hvorfor kommer.slike gutter som du til verden?» sa Lucy. «O~ kokken og jeg som var saa soilde mot dig igaaraftes! Kokken sa rigtignok at du maa ha hat en kvælerslange inde i dig siden du kundc spise ap al dcn maten. Og saa har du fortalt sladderhistoricr til fruen, det cr jeg sikker paa. Jeg vet at du har fortalt hendc naget som du ikke hndde naget med.» Saa gik Dick sin vei - noksaa bedrovct. Selvfølgelig - han visste ikke om han haddc gjort ret mot tyven, som var Robert. Men, om han nu ikke var Robert! - - Dieks hode verket. saa ivrig trenkte han paa det. Kan. ske var det ikke Robert. Og dog - det kunde hrende det var ham. Men han vilele tænke bedre naar han hadde faat S01.'"e litt. Dieks mor var ganskc cnig med Dick. Han trængte savn. Ikke engang en vokscn nattc. vakt kunde være oppe hele dagnet. Saa sov Dick, og dromte megct rart. Men tilsiut blev han vækket av lille Harry som veltet sig over ham i sengen. Harry vur gan. ske ophidsct. «Op Dick!n brølte han. «Jul! En pudding - appelsiner - marsipan! Mor graatcr - og du skal gaa og hilse paa da~ men.» Dick var paa bcnene i et oieblik. Hvad var det? Jo, julen selv var kommet paa besok til dcres lille hytte! Dick skyndtc sig bort til sin mor. Hun sat graatcnde oi.! leende mcllem sine jublende barn og en mæn~de vidunderlige pakker. LilIc Aliee tumlet bortover gulvet cfter appelsiner, og Peter danset krigsdans rundt et stort stykke kjot. «Morh) ropte Diek - og hans mor om. favnet ham. «Det er for din skyld, gutten min,») hulket hun. «Gud velsigne dig! Og frucn onsker at takke dig selv, Diek. Hun vil takke dig fordi du har bragt hende den julegave som hun har bedt Gud om.» Saa j:lik Diek. Jubelcn og latteren fra hyt~ tcn fulgte ham et langt stykke paa veien over markene til villaen. Nu stod hun igjen utenfor kjokkendoren. Kokkepikcn kom selv og aapnct dell. Hun baadc i.!raat o.l! lo. Og - det er sandt! hun boict sig ned og omfavnet den lillc fillete gutten. Saa kom han ind i stucn. Ved ovnen stod fruen, og sannen holdt sin.arm om livet paa hende. Hun var nu - det er jeg sikker pila - en av de lykkeligste mødre i hele landct. For dcnne hendes son var kommet hjem langveisfra, og var blit ønsket velkommen hjem. Doren aapnet sig og Dick kom ind. Den

10 Nr. 9,-10 DE DØVES BLAD 9 kloke Diek som visste saa meget om julen, og om hvordan en mor er. Denne mor gik hen til ham og tok ham i sine armer. «Aa, Diek,» hvisket hun, «vil du nogengang forstaa hvor meget jcg skylder dig?» Nagct stort kom ncd i Dicks hals. og han maattc svclgc. 'TY\lCn - som var Robert - stod nu ved sidcn av sin mor. Dc to smiltc ned mot ham. med taarer i øincne. «(Aa!>' - ropte Dick. Det var vanskelig at vite hvad han skuldc si. Derfor sa han det som laa ham paa hjerte. «Aa, frue,») sa han, «De har gjort os saa lykkelige ogsaa; og og jeg ønsket - jcg ønsker Dem en rigtig glredelig jul hl Og det ønsket blev opfyldt. Jul ved nordpolen. Naar vi sittcr i vor trygge, koselige stue julaften, kan vi trenke litt paa dem som er utc fra hjemmct. Yi skal her fna høre litt om hvorledes l'ridthjof Nansen har tilbragt sin julekveld - langt oppe i ishavct - i nær. hctcn av nordpolen. Nam:cn skriver i sin dagbok i «Fram over Polhavet» bl. u.: Søndag 24de deeembcr Julekveldcn. 37 graders kulde. Strl1ulendc maildcskin; og polarnattens endeløse stilhet. Streifer ensom over isen. Den første jule. kveld langt borte hvor jcg længter! Videre fortrel1er han: Det var en egen hoi. tidelig stcmning som ikke var vanlig mellem os. Enhvers tanker gik vel i stilhet til dem der hjemme; mcn kameratenc maatte for alting ikke merke det; og saa skjæmtet man og lo mere end nogensinde. Alle de lamper og lys vi 'eide ombord var tænch, og hver krok i salong og kahyttcr straalende oplyst. Opdækningen den dag var naturligvis bedre end nogengang - maten var nu engang det vigtigste vi kunde gjøre fest med. Middagen var forste rangs, kveldsmatcn likesaa, og cf. tcrpaa kom sværc ladninger av julebagstcn frem; dcn hadde kokken drevet paa med flere uker - - Men sit hoidepunkt naadde stemningen da to kasser med julegaver blev bragt frem. Det vlir rørcnde at se den barnlige glæde hver enkelt mottok sine gaver med, enten det nu var en pipe, en kniv eller et stykke leke. toi; det var jo som et bud dcr hjemmefra. Saa blev der holdt taler - - Forste juledag skriver han: Der hjemme tænker de vel meget paa os nu og sender os manj:!t et medlidende suk, fordi vi skal slite saa tungt i de kalde uhyggelige isegne. f\'\cn kanske dere ikke har det stort bedre der hjemme - hor bare en middag som den idag: Oksehalesuppe, fiskepudding m. pote. ter og rort smør, renstek med erter, snitte. bonner, poteter og tottebærsyltetøi, multe. grot m. fløtemelk, kransekake m. marsipan.» - Det var vist noksaa b~a, selv oppe i is. havet! I-Ivad synes d~re? Vi bringer her et billede aven døv gut, Olav Kløvstad fra Yaldrcs. Han staar paa en haug. Nogen fra Vestlandet vil kanskc tro at haugcn cr av tørfisk som cr kastet sammen. j\'len det cr opklovet ved. Olav har hugget veden i løpet av vinteren.

11 .0 DE DØVES BLAD Stiftsprovst Gustav Jensen. Nr Vi bringer her et billede av avdode stifts. provst Gustav Jensen. Han var en god ven at ha for de dovc. Paa forskjellige maater har hun været dem til hjæ!p - bl. a. ved aprettelsen av Hjemmet for dove, og som farmand i.den raadgivende komite». Han var i mange aar den mest fremtrædende mand i den norske kirke. Ensomhetens land. Ocr fin des et land langt borte fra ni ver. dens larm og strid, ct land uten bekymring og uro, uten jag og nervositct. Jeg tror, Gud gav os det land fornt vi skulde faa hvile ut der iblnnclt fra hverdagslivets meie. Dets navn er ensomhet. Ocr leder en vei til en. somhetens land, og den heter stilhet. Deo vei er ulik alle verdens veier; jeg tænkcr mig. det er en vei som gaar frem langt borte fra alfarvei og by, hvor der aldrig støver og :itimes. Du kan gan der med lukkede eine, intet skal forstyrre eller uro dig. t-tosen bre. der sin myke matte under din fot, der har ga at sig træt paa hverdagslivets stensatte veier, natfiolen dufter ved veikanten for dig, og de hoie trær som gir skygge og skjul, su. ser og hvisker om hvile for et træt sind. Du trænger saavcl at gaa denne vei, d.! trættc, jagende nutidsmenneske. nu mere end nagensinde trænger du dens ro og fred; men det er som om du ikke likte den. Det l:r som om du trivedes bedre i menneske. vrimlen paa en storbygate, hvor din rost drukner i larmen, og dine oine blendes av hundrede kunstige lys, end under de susende trær og de tindrende stjerner paa stilhetens ensomme vei. Det er som var du ræd for dens fred og ro, for dens,"æsen, dens dype stilhet. Fordi du aldrig vil gaa den vei, korn. mer du aldrig til ensomhetens land. Og dog

12 Nr trængte du saa vel til at komme der. Der skal du finde ro og hvile for din trrette sjæl og kraft til nyt arbeide, der finder du den liflige hvile paa granne enge, de friske vand~ kilder for den tørstige. Du kan fin de Gud derinde i den store stilhet, du kan se ham tydeligere der end dcrute i verdcnsvrimlen. Du finder der stilhet til bøn, - hvor skuide du folde dine hændcr om ikke der? Engang maa vi alle en for en vandre stil~ hetens vei til ensomhetens land. Det blir vor sidste vandring, den vi maa gaa enten vi er villige eller uvillige, beredte eller ube~ redte. Da ender ikke vor vei ved ensom. hetens land, men fører os videre til sollyse vidder eller dypt mørke, alt eftersom vart liv har været. N aar den vei skal tiltrædes, er det godt at være fortrolig med stilhetens vei. Er du det, kan intet ord om doden skrremme dig. Det blir da en vandring paa en kjendt vei gjennem et kjendt land, og den skal føre den trætte vandrer frem til hans store Jivsmaal - hvilen i Gud. T. M. H. Radio og høreapparater. Aviser og blade bringer stadig nyheter om radio.apparater. De sier ogsaa at ved radio skal døve kunne høre. Men man maa ikke tro paa naget saadant. Vi vet at de tunghørte hører bedre gjen. nem telefon end uten; og de elektriske høre. apparater er til hjælp for mange. Radio. apparater virker omtrent som telefon. De som ikke kan høre i telefon, kan heller ikke hore naget storre ved radioapparat. Fra Amerika sendes der billeder av folk som «hører» med pandcn, knæte o. s. v. Man skal vogte sig for at tro for meget paa slikt. Hvis det nogengang kommer et apparat som de døve kan høre med, da vil vi ikke først hore om det i et «ukeblad». Hørselen er en fin sans. Mange har ødelagt sin lille høreevne ved at bruke daarlige høreapparater. DE DØVES BLAD Anskaf ikke høreapparat bare efter at ha læst et avertissement. Gaa til tæge, eller skriv ialfald til foreningen «Tunghørtes vel». Kristiania. Der vil man faa gode, paalidelige raad. Det rette siri.d. En ung pike, Maria, hadde en tid forsøkt at gjøre det gode, uten at det dog lykkedes for hende. Hun beklaget sig derover til en venincle, og denne svarte saaledes: «Gud gir sine barn mange ting at gjøre, men for vi kan gjøre dem, vil han hjælpe os til at være naget og ha det rette sind.» «Fortæl mig da noget om, hvad jeg skal vrere,» bad Maria. {(Det skal jeg gjerne, saa godt jeg kan, cf. ter den hellige skrift. Gud sicr der: Vær hverandre inderlig hengivne! Vær taalmodige! Vær barmhjertige! Vær tak~ nemmelige! VreI' derfor fuldkomne! Vær ikke vise i eders egne tanker!» Maria hørte stille herpaa; men om aftenen sa hun til veninden: «Jeg vil be Herren om at være noget.» Kvad mener du? Er du naget, saa kan du ogsaa gjore nogct. ::::::(:!::::::::: Mesteren selv har nøklen. (Ved N. Bjelland.) En from mand grublet meget over det un~ derlige i Guds føreise med sine barn. De to spørsmaal: {(Hvorfor?» og «Hvorledes?» sysselsatte ofte hans tanker, enten han be. tragtet Guds føreise av hans eget liv eller av de store verdensbegivenheter. En dag avla han besøk i en stor silke. fabrik og blev især interessert aven maskin, med hvilken man vævet baand i de mest vekslende mønstre. Dcr fandtes en utallig mængde hjul og hundreder av fraade i alle retninger. Han kunde ikke begripe hvorledes "

13 ,,' DE DØVES BLAD Nr det var mulig at alle disse tilsynelarlcnrle saa urcgelmæssij:!e bcvægelser kunde Jage naget helt og skjønt, og alhkcycl saa han baanrlct, glinsende og uten en eneste feilslaat traad sagtc. men sikkert gli frem under dette vit, var av traadc. [I'lan sa ham at det maskineri, hvorpaa det hele egentlig avhu_ng, var indcsiuttct i en kasse og paa hans spørs-maal, om han ikke kunde faa kaste et blik derind, svartes: <lmcstercn selv har noklen.» Disse ord trængte som en stmalc fl v lys ned i hans av forundring og grubien formor; kcde sind lit, Mcs~crcn har noklen ogsaa til det hem; mcli~e maskineri. hvorigjennem vort livs skiftende traadc sammcnvævcs til et hele. I-Ian styrer og han lcder alt. Det er l1ok. Hva'cl behovet vi at vite mer? (,I-lun sattc dcm paa deres sted for ultid. for evig; han guv en lov som ingen av dem overskrider.» Ps. 148, En kinesisk døveskole. Danske dovstummeskoler har nylig hat he. sok aven interessant ~jest, Mr. Kawamoto fra Tokyo i Japan. Dette leder tankene hen Illot østens fjerne riker, som p.la mange maa. tcr stræbcr efter at bli modernc. De begyn. der da ogsa.il saa smaat paa at undervise de dovstumme. Forholdene der og her er meget forskjel. lige. Det kan vi ogsau se av hosstuaende ap. lysninger fra sidste aursberetning fru Kinas forste dovstummeskole i Chefoo. Der var 32 gutter og kun 14 piker i skolen. Kinesiske forældre tror ikke at piker duger til naget videre, derfor behover de heller ikke.lt gall i skole. En liten j:ike fik ikke lov at fortsætte i skolen. J-1cndcs bcdstemor vilde ikke tillatc at hendes fatter blev (dosb. For at faa smaa fatter binder kineserne nemlig tærne ind under fotsaalen og snører foten san fast, at den ikke kan utvikles. Den rare «Bedste)) vil de ikke bryte med den grusomme skik. En l4.aarig gut kom ikke tilbake fra sommerferien.. Hån skulde efter forældrenes befaling giftes! To store piker og tre større gutter kom heller ikke tilbake efter ferien. De skulde arbeide i h)cmmet. Vare europæ. iske love om undervisningspligt for dow stumme barn kunde gjøre stor nytte for barna derover! En far kom en dag til forstandcrindcll for at tale om sin lille døvstumme gut. Hun an. vendte to timer paa at overbevise ham om det nyttige i at la gutten komme i skole. Da han sa farvel, tilfoiet han: (da, men jeg skal forst tale med hans bedstemor og min ældste bror om saken.» Familiens ældste mand og bedstemoren bestemmer over m"nngc ting for de ovrige slegtninger i Kina. Des. uten vilde den omsorgsfulde far ogsaa raud, fore sig med en spllumand. som ser folk i haanden, for gutten kunde komme! En embedsmands hustru var mere resolut. Hun kom med sin lille 3.aarige dovstumme pike, og da hun horte, at skolens elever kunde tale, utbrøt hun henrykt: <deg haaber ogsaa, at vart barn kan lære llt tale.» Den lille pike maa vcnte til hun blir 5 aar, saa faar hun lov til ut komme i skole. Der er klin 6 dovstummeskolcr i Kina, ug de er smaa. Hundrede tusener dovstumme lærer absolut intet. Skolen i Chefoo fik en tredjedel uv sine utgifter dækket vcd bidra~ fra Kina; en tredjedel vcd gaver fra venner i kristne land (I3 amerikanske dovstummeskoier fremscn. der saaledes llarlig bidrag fra lærere og elc< ver); en tredjedel indkommer fra presby~ teriansk missionsselskap i Amerika. A. /-Jansen «EHabll). Tre svar. To gamle. gudfrygtige mennesker _ et cgtepar - kan fortælle vakkert om bon ho. reise. De var i vanskeligheter, de bad, og Gud horte deres bøn. De eiet et gammeldags hus; der bodde de.

14 Nr. 9"10 DE DØVES BLAD '3, Men deres incltægter blev mindre og mindre. Derfor vilde de sælge h~set. Men ingen vildd kjopc det fordi det var gammeldags. Saa blev konen syk. Det var store utgifter under sygdommen. Da doktorregningen kom, kunde de saavidt betale den; men konen maatte fremdeles ha,god pleie; det hadde de ikke penger ti!. Det var ondt for de to gamle. fo'len de hadde adlydt ordet <lvrer ikke bekymret for noget. men lad i alle ting eders begjæringer komme frem for Gudll.!'landen gik til sin Far i himmelen og overlot alt i hans haand. Saa sa han glad til sin kone: «Vær ikke ned. det skal nok klare sig!» To dage efter kom det en for at se paa huset. Han var fornøiet med det. og betalte den pris som blev forlangt uten at prutte. Men hvor skulde de nu reise hen? Den syke trængte fremdeles pleie og omsorg. Igjen bad de Gud om hjælp - og deres faste tro blev belonnet og velsignet. Like for de skulde forlate huset, kom det ct brev fra en gammel veninde. Hun hadde eget hus. Men nu maatte hun pludselig reise bort. H~lI1 skuide være borte i fire maane~ der. Nu bad hun de to gamle komme og bo i huset o.l! se efter det til hun kom igjen. l-luset lan like ved sjoen, det var god tjener~ hjælp og fuldt liv kul og vcd i kjelderen. De fire maaneder var en velsignet tid. Den syke blev stadig sterkere. Nu provet dc at Finde et hus hvor de kunde bo resten liv sin tid. De hadde litet penger - og de vilde helst bo paa sit tidli~ ~ere hjemsted. Men det var vanskelig. Ukenc gik - men det var intet tilsalgs eller tilleie. Alle anstrengelser syntes at være haablose, men manden tapte ikke modet. Han gjentok atter: «Vær ikke ræd, det skal nok klare sig.» Og han saa med tillid ap til sin far i himmelen. En dag fik de sendende en avis fra sit hjemsted. Der stod det skrevet om et hus som var tilsalgs - netop et slikt hus som de ansket sig. Det skuldc sælges ved auktion samme dag. Han klippet ut notisen, og sendte den til en eiendomshandler. Han skrev at han onsket et hus som lignet det som netop var blit solgt ved auktion. Eien~ domshandleren undersokte saken. Da viste det sig at ingen hadde git bud paa huset. Han kunde faa kjapt det meget billig. Den gamle mand hadde skrevet til eiendoms~ handleren og nrevnt det bclop han hadde at kjope hus for. Det var akkurat samme sum som nu blev forlangt for huset. Dette som her er fortalt hændte i England for ikke lang tid siden. Hidsighet. «Jeg vet nok at jeg er hidsig,» sa den store mand. lian var saa stor og sterk at inj:!en kunde magte ham; men han var alli~ kevel saa liten og svak at han ikke kunde magte sig selv. 'aar hidsigheten sprendte for og med lynets fart sprang ap paa buk~ ken, saa maatte han avsted, - ut og kjore, aldeles sansc!ost, dumt og vhdt, saa han skammet sig bakeftcr som en hund ovcr det. J-1vacl sier ikke Sidomo: «Den som ovcr~ vinder sig selv, er stotre end den der indtar en stad.» Ordspr. 16, 32. Ganske visst sokte han at undskylde sig selv. (deg vet nok, Ilt jeg er hidsig,» sa han, og tiifoiet: «men saa blir jeg snart god igjen!» Dermcd la. han pinster paa, og sau kundc han ikke se hvor liten og hvor svak han var, og hvor elendig og pjaltet det var at han ikke engang kunde toile sit onde og gale sind. (damen, jeg kan ikke la være,» sier han, og det har han rct i. Det kan hverkcn han eller du eller jeg. Vi kjender jo nok dette hielsighetens torelensind. forst.kommer dct som et blinkendc lyn. der flammer for oh nene, og saa et oicblik efter buldrer og dun~ drer tordenen gjennem huset. Og sall sukker mor ganske stille. og barna kryper i ly for uveiret og sitter angst og forskræmte i kro~ ken. og ute i kjøkkenet sier piken: «Naa, nu raser han igjen, det gale spetakkel!j)

15 '. DE DØVES BLAD Nr. 9"10 Nei, du kan ikke: men Jesus kan. Han gaver. Saadan levet menneskene næsten over kan endnu som for reise sig ap og true det hele jorden. Nogen kjendte Gud litt mere brusende veit og si:.væt stille! lreg dig!» end de andre, men næsten alle var plaget og endnu den dag idag maa høade vind og av overtro og vantro. sja. baade sind og syn være ham lydig. Ham Men Gud utvalgte et folk, Israels folk. skulde du omvende dig til! Ham skulde du Han forte det frem, og lærte det meget godt. gi dit hjerte. En mand hadde en meget smuk krystal$ Israel var et Iitet folk; dct mægtige riker - f. rundt omkring var eks. Assyrien og lysekrone. En gut, som var i elektrikerlære. Ægypten. De \'ar store og rike, men de gik skulde sætte den op i taket. Manden hadde til grunde. Israels folk blev bevaret. Pro~ netop staat og fortalt en ven om dens uhyre fctene lærte Israels folk om Gud; mange værdi og om de mange minder, som knyttet visste at Gud var glad i dem, og at han sig til den og gjorde den kjær for ham, og hadde formanet gutten til forsigtighet. vil de hjælpe dem naat de bad ham om det. Gud aabenbarte sig i Israels folk. Litt efter horte de ct brak. Stigen cr Og tilslut - cd tidens fylde» - sendte veltet, og der ligger gutten med kronen, som Gud Jesus til jorden. Han kom fra Gud er knust i tusen stumper! for at lære os, frelse os - vise os Guds J'landcn kom til, stod et oieblik stille og kjærlighet. Vi har faat hore julens glade sa su med venlig stemme:.du skar dig vel ikke, gutten min? budskap, om det barn som blev fodt for at frelse os. Vi har faat se den kjærlighet som Gutten forstod med det samme at den intet kunne dræpe - Jesus bad paa korset: mand var troende, og glemte det aldrig. O. hvilken virkning det gjor, naar man har Jesus ved siden av sig; naar han ser paa en og lægger sin haand paa ens skulder og sier: «Saa, saa!» Sna blir det blik stille. Fibiger. Missionær Skrefsrud og santalerne. De kristne mennesker har faat meget av Gud. For var menneskene bange og alene. De visste at der var cn Gud. De visste at Gud hadde skapt verden og levet i himme. len. Men de kjendte ham ikke; de syntes at Gud var lai)gt borte, og at han bestandig var streng; de trodde at de maatte gi Gud gaver, sauer, okser og markens frugter; ja til og med mennesker ofret de for at Gud skulde bli snild og god mot dem. De trodde ikke at Gud haddc al magt. Det levet mange slags guder og onde aander; de kunde skade menneskene. Derfor maatte ogsaa disse ha.fader forlat dem... Vi vet at vi kan tale til Gud om alt. han vil hore vor bon og hjælpe os. Vi er ikke alene. Gud - vor far - følger os og styrer vort liv. Om der kommer meget ondt, vi vet dog: Jeg er Guds barn, for Jesu skyld har jeg fred med Gud; en gang skal jeg forstaa alt. Dette maa fylde os med glædc; vi maa være lykkelige. Vi hilr faat en stor gave. Derfor maa vi prove at dele med andre. Vi maa fortrelie andre om vor Gud og fader, om vor frelse og fred. Jesus sa til os: Gaa ut og forkynd det for andre folk. Alle folke. slag maa faa del i denne lykke. Nu har mange det ondt. Men naar de faar lære om Guds kjærlighet i Jesus Kristus, vil ogsaa de bli frelst fra syndens morke og faa fred og gtæde i Gud. Vi kan alle gjore litt for at utbrede Guds rike paa jorden - i vart hjem, blandt vare arbeidskamerater og venner. J'\ange mænd og kvinder forlot sit eget hjem, sit eget folk og reiste ut til fremmede folke. slag i Asien og Afrika. De fremmede folke. slag levet i overtro og mørke. Nu skulde de faa hore om Guds kjærlighet. Disse mænd og kvindcr kaldes missiomerer.

16 Nr. 9'10 DE DØVES BLAD '5 En ay de storste og merkeligste misslon~~ rer som har levet, er Lars Olsen Skrefsrud. Han begyndte missionen blandt santalerne Indien, og arbeidet blandt dem til sin dod. Skrefsruds liver merkelig. Han var født i 1840 paa pladsen Engsveen Faaberg i Gudbrandsdalen. Da han var ganske liten, flyttet hans forældre til Skrefs. rud, en plads som ligger hoit oppe i Aasen ovenfor Lillehammer. Deroppe levet han sit barnuomsliv. Han var en underlig gut. Dy~. tig var han - baade paa skolen og i lek. Han kunde gaa paa hrenderne og staa paa hodet, han kunde tromme paa et blikspand saa det hørtes som et militærorkester. Ka. meratene fulgte ham stadig - men av og til tral( de sig væk. Det var naget ved Lars som de ikke forstod. (-fan var klokere end de andre, og sa mange underlige ting; og av og til var han vild og ustyrlig. Hans mor elsket ham...j-iun var en stille, gudfrygtig kvinde; hun provet at lede Lars paa de rigtige veie. Samene glemte aldrig at moren tok dem om sig, fortalte dem vakre fortællinger - og mest - sang med dem. Hun tok ofte Lars med sig paa moter; der og under konfirmationslæsningcn fik Lars mange gode indtryk. Men han hadde en vanskelig natur at kjæmpe med. Efter konfirmationen kom han i srnedlære - forst paa l.iilehammer og saa paa Hamar. I disse aar kom han nærmere Gud. Men det var mange daarlige kamerater som lokket ham - til drik og andet stygt. Saa dode hans elskede mor - for han rak hjem for at si farvel. Det rystet ham sterkt. Hun sa for hun dode: jeg har godt haab for Lars, men ogsaa stor frygt for at han skal komme galt avsted. Dct gik ogsaa galt. Han hadde lovct sin mor at han ikke skulde smake brændevin. Han skulde reise til Kristiania og arbeide der. Da han skulde si farvcl. fik kameratene lokket ham til at drikke. Og da han forst var begyndt, var det vanskclig at stoppe. En lang tid drak og sviret han. En dag var han beruset. Sammen med nogen andre gjorde han indbrud og stjal. Det blev hurtig opclaget; han blev arrestert. Han var meget ulykkelig over det, men tok ogsaa de andres skyld paa sig. Saa blcv han domt til 4 aars strafarbeide. Da han opfarte sig saa godt. blev tiden avkortet naget. Men i over 21/2 aar sat han i fængsel. Forst var han ganske ulykkelig i frengslet. Men tilslut - efter svære sjælekampe - fik han fred med Gud. I fængslet læstc han meget - og han lærte hurtig og hadde en ypperlig hukommelse. Ingen kunde forstaa hvorledes han kunde lærc saa fort og opfatte alt. Specielt var han dygtig i sprog - forst læste han tysk og engelsk. siden latin og græsk og andre sprog. I fængslet tok han den beslutning at han vilde bli missionær, og han læste og heste videre for at bli dygtig til dette. Folkene i fængslet rystet paa hodet til dette: de hadde aldrig set en fange, en tyv, bli missionær. )\'1en han holdt fast; han visste at det var Guds kald til ham. Tilslut kom han ut av fængslet. Det er ikke let for en fange at komme ut; alle vender sig fra ham. Dette gjør at saa mange blir endda værre end de var for. Mennc~ skene har for liten kjærlighet. Næsten alle vendte sig bort; han stod aleile. Bare en holdt fast; det var en ung kvinde fra Fau. berg, Anna Onsum - hans senere hustru. (Hun hadde besokt ham i fængslet og holdt modet oppe hos ham. Hun var glad i ham, og vilde ikke slippe ham.) Efter meget strrev fik Skrefsrud arbeide i Kristiania. Han arbeidet med hænderne om dagen og læste om natten. Han studerte fransk og mere latin og græsk og samlet sig bibelkundskap. Tilslut kom han saa langt at han kunde reise til Stavanger; der vilde han gaa paa missionsskolen. Han søkte om at komme ind - men tilslut fik han det svar at dc ikke hadde plads for ham. Han blev fortvilet. Det saa ut som om alle veie til missionsmarken var stængt for ham. Og dog mente han at det var Guds vilje. En gammel menighetsforstander i Stavanger

17 ,. DE DØVES BLAD Nr. 9"'0 Bibclhuset i Calcutta. lrostet ham o..! hjalp hilill. I Tyskland, sa han. kunde de: gaa lettere. Han fik ogsaa Ildressen til et cgtcpar i Berlin - de som skulde bli hllns trofaste venner og Illcdarbcis dere for hele livet, Borresen og frue. Hall reiste dit og blev vcl mottlit. Borresen var dansk, og bande han O.l! hans hustru hadde lyst til at gaa ut som missionærer. De hjalp - med enestaaende hjertelag - Skrefsrud over den forste vanskelige tid. Han blev aptat paa en missionsskolc. o.l! kastet sig over arbeidet. Hans skolekamerater gik firc aar paa skolen. Skrcfsrud gik ett aar - og blev nr. J til eksamen. Saa dygtig var han. lian blevantat av ct tysk missionsselskap. Ol! blev av dette sendt til Jnclicn. l 1863 reiste han, den slatste del av turen paa dæk~ ket. fordi han ikke hadde faat nok reise~ penger. Men han vi/de frem, han trodde det var Guds vilje, dcrfor lykkedes dct for ham. Nu var han kommet til Indicn; men maa~ Ict var ikke nandd med dette. Hvor skulde han ta fat? Gang paa gang stotte han paa nnskeligheter. Men han kunde ikke gi op. Et aar eftcr kom Borresens og Anna Onsum. Hun og Skrefsrud blev straks efter viet. Nu var de flere sam~ men. De provet at bcgynde forskjellige steder. Men tilslut rettet de for alvor sin vei mot santa/erne. Her - blandt disse folk - kom de til at levc sit liv. Her fik de lære tusener ut kjcnde Jesus Kristus. Vi skal nu hore litt om dette gamle folk. Santalerne er et av de ældste folk i Indien. Vi maa huske paa at Inclien er ikke et land som f. eks. Norge eller Sve. rige. Indien cr mere en vcrdensdel; mcd en mængdc forskjellige folkeslag; det er storre forskjei paa disse end paa folke. slagene i Europa. Barc i ordindien fin~ dcs der nu over tyve forskjellige gamle folk - og santalerne er ct av dem. Det er ikke noget stort folk; man mener at det nu Hndes omtrent to millioner uv dem. De har bodd henge i Indien, mange tusen aar. OgSall hos dem Hnder vi gamle sagn og fortællinger; disse sicr at folket en gang bodde længer vest. Enten paa grum\ av krig ::J1er vandrelyst er de saa draget cstovcr. Santalistan kaldes lan~ det. Det ligger omtrent 250 km. nord for Kalkutta. Det er et vakkert land. et lavt fjcldjand (den hoieste top er vel 700 m.). Det er mange lange skogbe. vokste aaser der, med smale og brede daler imel1em. En stor del av landet er bolgeformedc sletter. For var det skog dcr ogsaa, mcn nu er de for en stor del ryddet. J dalene gaar det mange cl~ ver. Men vanstanden cr Ung indier. Pila tavlen staar skre. vet: Elsket av Gud.

18 Nr DE DØVES BLAD,, saa forskjellig - nogen ganger er de ganske uttorret, til andre tider gaar vandet langt over breddene og oversvommer landet om~ krin!!. o~ dyr h:jr det ondt i varmen. Inde i husene kan det være ca. 40ll varme - ute i solen endog over 60. I denne tid er det ofte fryg. telige uvcir med torden og hagl. Form,)n kristelige heiskole. Lahore. Det cr tre aarstider i Santalistan. Den Regntiden kommer i juni maaned og varer behn~eligste tid bcgynder i oktober. Him_ til slutten av september. Da stridregner det melen cr skyfri. luften stille. Av og til kom. uavbrutt - ofte i uker ad gangen. Alt blir mer en frisk vind nord fra Himalaya. Om grant. jorden blotes op, og alle elveleier fyb nutten kan det næsten fryse paa. men det des pau l1unskc kort tid. Veiene blir øde. sner aldrig, Om da. lagt og landet over_ gen Cl' temperaturen svommet. Alt inde i skyggen oj:! i i husene blir fu~ti~ huscnc omtrcnt 20 og muggent. Det er - og dagslyset va en farlig tid for rer ved juletider europæerne, fordi omtrent 10 timer. febersygdomme saa I mars maaned let opstaar. Men bcj:!yndcr det at santalerne liker sig. blaase en varm I regntiden er alle vestenvind; forst flittige; da maa de blaaser den bare ut og plante ris nogen timer hver og gjore marken dag, men siden va. 5tudenteme holder lunch. istand. rer den uavbrutt Risen er santa_ hele dagen. I maaneder falder det intet lerncs vigtigste mat. Ris maa vokse i vand; regn. Hver dag er det glodende solskin; ellers trives den ikke. Derfor bygger de alt gront blir avsvidd. ahe elver torrer bort. smaa jordvolder om markene for at holde og det er tykt' av stovoveralt. j\'lennesker paa regnvandet. I denne tid kan det se ut

19 DE DØVES BLAD som om hele landet er dækket av vand. Foruten ris dyrker dc;nais. endel oljeholdige planter og Hogen grønsaker. Det er meget skog i Santalistan. 1 regn. tiden vokser det op en tret underskog. Denne blir brændt i den varme tid; de trender ild paa den, uten at det antænder og skader de store trær; disse er nemlig saa saftfulde at de ikke brænder. Det fin des en del farlige vilde dyr (ieopard, tiger, bjørn og ulv) og slanger. Meget plagsomme er termitferne (nogen store my. rer). De spiser istykker alt de faar tak i. En missionær la engang tankeløst sine bub ser paa gulvet ved siden av sengen. Næstc morgen var de omtrent apspist av myrer. Hester brukes Iitct. Derimot har de store træk.okser, kjør, griser, gjeter og sauer (disse klippes aldrig). Hons og render holder de ogsaa - og en mrengdc hunder. Santalerne tror at det er en usynlig Gud som har skapt alt og aue og gir mat til alle. Han har git livet, og han tar det igjen. De har nogen gamle fortrellinger som minder om bibelens beretninger. Men siden har de mere og mere glcmt denne Gud, Thakur. De trenker: naar han er snild mot os, behover vi ikke at trenke paa ham. Men de onde magter synes de at de maa tænkc paa. De tror paa onde aan~ der; de mener at de maa ofre og gi gaver til de onde aander for at disse ikke skal plage dem for meget. De ofrer fugler, sauer, gjeter og okser. Denne frygt for aanderne har pla. get dem bestandig og holdt dem nede. De tror at sygdom og dod blir sendt av de onde aander. Naar en blir syk, sender de bud ef. ter en «medicinmalld» som skal findc ut hvem som har skylden. Nogen ganger sier han (først mot god betaling) at det er aan. dene, andre ganger er det et menneske; dette blir da plaget og mishandlet. Santalerne har ingen tro paa et godt liv efter døden; de tror det blir mest plage. De har ingen hjælp og trøst av sin religion. Gud kan de ikke naa til, de træffcr bare de onde aander. De har heller ingen hjælp i dette at leve rent og godt. Bare ganske svakt husker de noget om den tid da de levet med den gode Gud som ledet deres liv retfærdig og godt. - Santalerne bruker ikke mange klær. Det cr for varmt til det. Naar mændene arbei. der paa marken, har de bare et klædc rundt livet. Kvindene klær sig i et langt toistykke. Halvdelen av det fæstes rundt livet som et skjort; den anden halvdel kaster de over venstre skulder saa hoire arm er fri og enden av toiet hænger ned foran. De sætter haaret ap i en knute i nakken, ved hjrelp av de sorte haar som de tar av dusken paa en kohale. De fletter ikke sit haar. Ris er deres vigtigste næringsmiddel. Men desuten spiser de anden planteføde og kjøt. De spiser kjot av alle dyr undtagen hunder og katter. Stekte rotter sætter mange stor pris paa, snegler og firben er de ogsaa glade i. Santalerne byj!ger aldrig sine gaarde en. keltvis; de bor altid sammen i landsbyer. De holder godt sammen, og slegtsfølelsen er sterk. Husene bygges paa forskjellig maate. Ef. ter den gamle byggemaate sætter de otte stokker i jordcn (i firkant). Oppaa dissc lægges taket av grener og bambusstrenger, og det hele trekkes med junglegrres. Vreg. gene laves forst av endel tynde kvister og strenger som sættes ap mellem de store stokker. Over disse kliner de vaat jord, og det hele overstrykes tilslut med kogjodsel..nu bygger de gjerne vreggene av sole (som torres i solen). Tilslut sætter de taket ap. Inde i huset er det bare ett rurn. Sengene cr lave og korte. De bestaar aven træramme paa fire ben som er forsynt med en græs. fletning. Kvinden er ikke selvstændig. Hun.har ikke arveret og kan ikke eie jord; hun maa arbeide mer end sin mand, men fortjenesten gaar til ham. Men ofte er hun begavet o.~ flink, og da faar hun allikevel stor indfly. deise. Kvinder blir tidlig gift, senest i 16 IB.aars alderen. Forældrene ordner med eg. teskapet. Efter gammel vedtægt skal en mand betale mindst 3 rupie'r (ca. kr. 3,60)

20 Nr. 9 '0 be nøves BLAb '; for en brud. Men allikevel gaar det somof~ test godt; mand og kone lever i fred og er meget glad i sine barn. Santalerne er ikke flinke jordbrukere; de passer heller ikke sine kreaturer ordentlig. Dersom de faar lære mere landbruk, villan. det kunne gi dem meget mer i utbytte. Dag~ lonnen har været fra 15 til 25 øre - med tillæg av kost (ca. 1 kg. ris). Santalerne har i aartusener levet for sig selv. De er stadig blit drevet væk fra det land de hadde tat i besiddeise. De vil være sig selv og ha sine egne skikke; men de har aldrig faat utviklet sine evner og kræfter. De er sky overfor alt fremmed. Alt i alt er de modige, sandhetskjærlige, lydige, ærlige og godmodige; men de er ikke særlig flittige. De få Ider let for fristelser, mest lar de sig friste til drik. Det har i lang tid været alt~ for let for dem at faa brændevin, og det har bragt mange i fordærvelse. Santalerne har mange gode evner og an~ læg. Men de trænger en forstandig ledelse; da kan de naa langt. De har levet avsondret og kuet av andre. Det maa forandres. De trænger til naget som kan staalsætte vilje.n og gi dem maalbevisste apgaver. Med andre ord: de trænger til kristendommen. Til dette folk som det nu - efter H. F. Jørgensens bok: Evangeliet blandt Santa~ lerne - er fortalt litt om, kom Skrefsrud sammen med Børresen. De la sit liv i Guds haand - han forte dem i deres gjerning. Derfor kunde de saa hurtig bli kjendt med dette fremmede folk, og ganske snart faa draget nogen til Jesus Kristus. Skrefsrud var enestaaende flink i sprog. Santalsproget er et av de vanskeligste sprog som findes. Men han lærte hurtig at forstaa og tale sproget. Saa digtet han sanger for dem paa deres eget maal. Han reiste om~ kring i landet, hjalp de vergeløse mot under. trykkerne, lærte dem at bedre sine kaar, sang for dem paa deres eget sprog, og lot den hele tid Jesu glade budskap lyde for folkene. Det gik mere og mere ap for ham at han kunde benytte santalernes gamle tro som hjælp. Han forstod deres gamle religion, han skilte ut det som var daarlig, og han lot dem forstaa det gode i den saadan som Je. sus vilde at menneskene skal se Gud. Han saa at de indfødte selv maatte være mis. sionærer og lærere. Europæerne var ikke nok. Saa lærte han de indfødte ap. Han skreven A. B C og en læsebok, en salmebok fik de ogsaa paa sit eget sprog. Saa fik de Luthers katekismus og en bibelhistorie som de selv kunde læse. Det blev grundet menigheter rundt om. kring - under motgang og usigelig slit og stræv. Mange skuffelser led missionærene, men de gav ikke ap. Hos Gud fik de kraft. I hundredevis kom de indfødte for at tale med ham og faa raad. Og ingen kunde raade og skille trætter som Kerap - det var hans navn i Santalistan. Et par ganger var han hjemme paa besøk. Da var menneskene anderledcs mot ham. Han reiste fattig, ensom og foragtet. Han kom igjen som en berømt og æret mand. I tusener kom folk for at faa hore ham tale. Og han forkyndte for dem at Gud kan og vil hjælpe syndere. Han visste det bedre end nogen anden; ti han hadde været dypt nede, i frengsel, men Gud hadde reist ham, nu var han Guds redskap. 1 Europa og i Ame. rika blev han mottat som en fyrste. Men hans hjerte var i Indien, hos det folk han vilde føre til Gud. Her blev arbeidet stadig utvidet. Heldigvis fik Skrefsrud og Børre. sen hjælp av nye knefter. De sparte sig aldrig, men de begyndte at bli gamle. Saa døde Børresen. Det var ct haardt slag. De to hadde lidt og kjæmpct sammen; de hadde styrket hverandre. Skrefsrud levet. endnu i nogen aar - det faldt endnu mere arbeide paa ham - med ledelsen av missionen, med at gi raad, tale og trøste. En kveld blev han pludselig rammet av slag. Han blev lam i hele høire side. Han kunde heller ikke tale. Men han kunde tænke klart, og han vilde saa gjerne arbeide