Betragtning. Nr. I Udgivel ly pastor Conrad Svendsen, prest for de dlllve

Transkript

1 Nr. I Udgivel ly pastor Conrad Svendsen, prest for de dlllve Betragtning. En saamand gik ul for al S88 sin sæd. Lres Luk. 8, Jesus taler ofte om gudslivet i lignelser som handler om fro. sæd. spirer. Og naar vi tænker over: Hvorledes begyndte vart gudsliv? - tror jeg de fleste av os vil si: - det begyndte smaat. forsigtig, famlende, - saa fik det bli sterkere, og tilslut fik vi vite sikkert: Kun i Jesu folge er det sikkert og lykkelig nt vandre - likesom en liten plante, en spire som fnar vokse søker mot lyset. og blir stor. og kraftig. Og hvor kommer de fra alle disse smaa spirer? Hvad var det som fik os til at se ap mot Gud - til at begynde med. Jej:! tror de aller fleste maa si: Gjennem Guds vidunderlige gave til os - hans eget ord og hans mrends vidnesbyrd. fik jeg oinene oplatt. Guds ord det taler til os alle. I vor hel. Iige bibel kan enhver av os hore Guds rost til sig. i'lange svarer: Nei, jeg har provet at læse. jeg har sittet og strrevet, men dens stemme kom ikke til mit hjerte. Det kan vrere vi har strrevet forgjæves. det kan være vi ikke har forstad. Kanske nogen av os man sake hjælp hos mænd som kan forklare det for os. Vi har alle nv og til hat det vanskelig med at føle det levende. Jeg tror Jesus Kristus jdag taler til os om os selv - i slike stunder da intet fik liv for os. La os trenke Over hans ord idag. og be at de maa hjrelpe os til at faa rigdommen. For det er meget vi selv kan gjore. Vi kan rydde grunden, berede vart sind for Guds sæd. Dersom vart sind er fuldt av onde tanker og lyster, er det vanskelig at læse i bibelen. De onde lyster strenger. Dersom vi sier: det kan være morsomt at hese litt, men jeg vil ikke prove at holde det - da nytter det ikke. Og dersom vore tanker er optat med andre ting - vil det staa utenfor. Alt dette er som om vi vilde gaa i selskap uten ut pynte os. Vi vilde synes det passet ikke. Men vi kan berede vort sind. Vi kan be Gud hjælpe os at holde det andet borte. Og vi maa gjore det. Fordi vi trrenger at h.9~uds ord til os. Vi maa ove os. Jeg tror vi aue vet at de dage vi ikke læste. de tider vi lot Guds ord vrere borte fra os - 'da var det naget som man~let. Og vi blev fattigerc, Gud kom langt bort fra os. Vi skal huskc: Vi kan ikke undvrere Guds tale til os. Vi kan læse andre - gode baker; de lærer os meget; men Bibelen er Guds eget ord, hvorigjenncm han vil gi os liv. Bibelen talcr til os. Den viser os det høie. rene, sterke gode - det som vor sjæl længter efter. Den viser os vor egen svakhet. Vi lrestc, vi lovet ut gjorc saa og sau; men det for.

2 , DE DØVES' BLAD Nr. I svandt, blev ikke naget av. Bibelen viser os vor synd - vor litenhet. Den kaster os ncd i frygt og anger. Mcn den stopper ikke der. Den strækkcr den kjærlige haand ut mot den lidende og bange. Den sier: Over verden cr ikke bare en almæg~ tig, streng Gud, - nei, for enhver av os smaa mennesker cr en kjærlig faderfavn aapen. Og den viser os det san sikkert. Det cr ikke bare ord - den gir os Jesus Kristus som beviset derpaa. Det cr Jesus Kristus som kommer til os. Ikke en dod bok, men en levende frelser utsendt fra Gud. Ham cr det vi møter i bibelen. der lærer vi ham at kjcnde. Der gir han os kraft for vort liv i alle livets forskjellil!c forhold. An at vi alle maatte komme til at se Guds kjærlighet slik som den moter os j hans ord. Gud gi at et av hans ord kan falde ned i vor sjret. bli der og vokse - Det blir ikke færdig med en gang. Vi maa vokse os nærmere ham. Men la os søke Guds ord - ti uten det kommer vi ikke nær til Ham som selv er sedeman. den. Men holder vi fast ved det. skal han passe den lille spire, saa den vokser sig stor og sterk. og faar folde sig ut. O. higer din sjæl mot sandhets Gud og kalder paa ham du derinde. hun finder dog vci tor sit naadcbud. din frelser du dog skal tindc. Og Hoder du Ham. da finder du ult hvud hjertet kun evig begjære; da reises med ett hvert huab som faldt. og blegner sal. aldrig mere. Haldis. Det var langt fra prestegaarden dit hvor Haldis bodde. Lang og smal trak dalen sig opover mot hoifjcldet. I bunden gik elven. langs med den veien, og saa paa veiens ene side gaardene efter hinanden. Oppe i kratliene bare no~en smaabruk og smaastuer. Forst maatte en kjore mellem l og 2 mil opover dalen, saa gaa opimot en time opover bratliene - deroppe. alleroverst hvor høifjeldct nærmer sig, laa hytten hvori Haldis bodde. Hytten er liten, bare ett rum. Kun halv. delen av rummet har horisontalt loft, j den anden halvdel ser en like op i mønsaasen. Oppaa hjcldene kommer man ved at trække ned en stige - og deroppe ligger Haldis med skraataket tæt over sig. Der er kun pjads til sengen, en stol og et litet bord oppaa hjellen. Her oppe paa hjellen har Haldis ligget i 16 aar, nu er hun 66 omtrent. Jndtorket, med rodrandede oine - slik er hun at se til. Men det indre menneske! Aldrig i mit liver jeg blit saa glad overrasket, saa forundrct, ved første gangs motc med en patient. En sjæl saa glad og sterk i troen paa Jesus! En intelligcns su skarp, cn kundskapsfylde saa overraskende stor og en interesse saa spil vaaken! Og saa cgtc, naturlig hun var, saa umiddelbar! Da vi hadde talt sammen en stund, fik jeg et tversnit av hendes liv. Forældrene hendes var fattige, mest om. vankende fra gaard til gaard tiggcnde. Haldis fulgte dcm fra liten av. Skolcgang hadde hun omtrcnt ikke hat. Da hun nnadde konfirmationsalderen, kundc hun dog hakkelæse og hadde lært det meste av katekismen utenad, saa hun «slap saa. vidt frem» for prestcn. Efterpaa fulgte et fortsat slængeliv familieliv. Hun forfaldt efterhaandcn, umoralsk, skittcn blev hun, ct mcnncske man hclst lukker doren for. Slik gik det til hun var 50 aar. Da fik hun sin sygdom, og fattigvæsenet la hende ind tij forpleining hos folkene i denne hyttcn - oppaa denne hjellen som nu i 16 aar hadde været hendes verden, men som nu var blit et venteværelse foran Guds evige hoitidsval. En tid efterat hun var blit indlagt her

3 Nr.- I DE DØVES BLAD 3 gik det en god dag op for hende med for~ frerdelse, at hun hadde vanrøgtet sit indre menneske. Hun var da en evig sjrel ogsaa hun, men det hadde hun aldrig husket paa. Den hellige uro og kamp varte lrenge. Endelig fik hun sat igjennem at presten skulde hentes. Han kom og talte godt med hende, men Utet forstod hun. Et aar gik. og det blev ikke bedre. Presten maatte hentes igjen. Da han reiste sa han: «Jeg skal sende med skydsgutten en bok, jeg Haldis; der st.aar det hvordan du skal bli frelst». Det var bibelen 'han mente. Boken kom, men Haldis hadde jo om. trent glemt det vesle hun hadde kunnet av læsekunsten. Det blev til at stave sig frem. Men det vrerste var, at hun ikke kunde «begripe sig paa» denne boken. Den hadde likesom ikke hverken begyndeise eller ende, og det vesle hun fik stavet sammen forstod hun ikke. J'1ange, mange ganger la hun bibelen bort og tænkte: det faar vrere, denne boken faar jeg ingen hjælp av. Men altid tok hun den igjen - den skuide jo si hende hvorledes hun skulde bli frelst. Nei det gik ikke. For tredje gang maatte presten komme. Da han dengang gik sa nan: «Du Haldis, for du sapner boken skal du folde dine hrender og si: kjære Gud, gi mig din Helligaand som kan hjælpe mig at fin de det jeg trænger og hjælpe mig at forstaa det.» «Og tænk,. sa Haldis. lilen god dag fandt jeg et ord som var til mig og som hjalp mig til tro paa at Jesus hadde frelst mig. Der blev lagt et stort merke ved det ord. En anden gang fandt hun et andet ord. Et nyt merke. Og nu skjot livet fart. Bibelen var gjennemlæst paa kryds og tvers i aarenes løp. Allesteds merkesteder. Naar vi talte sammen, avbrot hun gang paa gang og sa: «Ja for det staar jo hos profeten N. N.» - og saa slag hun det fort op og læste, og la bibelen bort for straks at læse et andet vers hos en helt anden forfatter. Slik hele tiden. Haldis var kjendt i sin bibel som en mand i sin stue. Og en forunderlig tænksom bibellæser var hun: Saa forunderlig umiddelbar var Haldis. Som jeg.sat ved sengen og forundret lyttet til dette merkelige klartænkte og hjerte. varme menneske sier hun pludselig: «J-Ivad hetcr du?» «Jeg heter Gronland, jeg.» «Ja men du har da vel ct andet navn?» Ja jeg hetcr Erling.» «Saa kalder jeg dig Erling, jeg.» Du Erling! - det brukte hun altid siden. Litt senere sier hun: «An flyt paa dig litt. er du snild!» Jeg gjorde saa, men det blev ikke rigtig for hende. «Nei til den andre kanten. - Saa ja, jeg vil se dig godt i ansigtet, ser du. For jeg skal kjent:le dig igjen i himmelen! Troskyldige, barnlige. sterke Haldis! En gang senere paa vinteren jeg besøkte Haldis hadde hun netop gjennemploiet et stort iliustrret verk om Jodeland. Som hun var opfyldt av detl Grundig hadde hun studert dct ved siden av bibelen. Hun var som hjemme der i hver dal, i hver by. «Der hænrlte det. der det! Lyslevende stod alt for hendes indre syn. Atter en anden gang jeg kom til hende sier hun straks jeg hadde sat mig ved sengen: «Idag' skal du tale med mig om en ting jeg har tænkt meget paa i det sidste - om forholdet meijem omskjæ. reisen i den gamle pakt og daaben i den nye.» Og saa tok vi fat - Haldis forte an og jeg fulgte med. Nu har jeg været prest i 40 aar snart, men aldrig nogen gang siden har et men~ neske fæstet sig saapas ved det sporsmaa! at det er kommet frem i samtale. Saa som vi taler sammen sier Haldis: «Nu faar du gaa ned av hjellen, for nu kommer anfaldene mine» - en frygtelig krampe som boiet hende sammen under sterke skrik. Jeg gik ned av hjellen og konen i huset gik op. Det var frygte1i~

4 , DE DØVES BLAD Nr. I at hore paa hendes jammer. Endelig efter minutter stilnet det av og je~ kunde gan op igjen. Da var Haldis rolig og avmattet, den tidligere livlighet for< svundet. Da sier hun pludselig: «Du kan tro jeg er styg.)1 «Jasaa, Haldis. er du saa styg?» «Ja, naar pinene cr paa det vrerste kan den tanke komme: du kan ikke være naget Guds barn du, naar Gud kan tillate at du har saa ondt. Saa styg er jeg, at jeg for pinens skyld tviler paa mit barne< kaar. Men jeg cr Guds barn allikevel, jeg, for det stanr: Ocr er ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus. Og jeg er i Kristus Jesus. jeg.» Saa om var Haldis's sjrel at hun saa det som den store synd det at hun tvilte paa sit barnckaar for lidelsens skyld. Jeg kan heller ikke erindre i de 40 presteaar at ha fundet saa dyp en syndserkjendelsc. Nu er Haldis hjemme for længe siden. Kommer jeg ved Guds naade ogsaa cn. gang dit frem vil visselig Haldis være cn IlV «dcn inderste kreds>l som jeg forst ser efter. Hun er for mig et mægtig bevis paa hvad Gud - saa at si uten menneskelig mellemkomst - kan gjore ut aven falden saare vanskjottet sjæl som ærlig og hel. hjertet gir sig i hans haand. Det beror paa os om hans naades magt skal kunne faa danne os paa samme vis. Sogneprest 70 aar. Erling Grønlolld. Ste januar fyldte fru fl'larie Bjornstad 70 aar. Hun var gjenstand for stor op. merksomhet fra sine gamle venner. Fru Bjornstad er frisk og livlig - ingen skuide tro at hun hadde naadd en saa høi alder. De mange, mange venner som fru Bjørn~ stad har ~ i Kristiania og utover hele landct - bringer.hende sin hjertclige hilsen! Ragnar Ziener fyldte den 22de januar sit syttiende aar og blev i den anlcdning hyldet av Dc dø. ves forening og De døves menighet o] av sine mange venner. Ragnar Ziener har været medlem av De doves forening siden dens oprettelse og har sittet i foreningens bestyrelse i en række av aar. i dcn scnere tid som forenin; gens farmand. I De doves menighet har hr. Ziener været prestens medhjælper og medlem av menighetsraadet. Han har desuten vre< ret menighetens klokker og har deltat i det frivillige mcnighetsurbeide med iver og interesse. Hr. Ziener har cndvidcre været med< lem av Kirkedepartementets ru adgivende komite for det prestelige arbeide blandt de døve og hur som saadan været med

5 Nr. I DE DØVES BLAD 5 at grundlægge prestearbeidet blandt Nort ges d.øve. l De døves blad har hr. Ziener været en flittig medarbeider helt siden det i slutt ten av ottiaarene begyndte at utkomme, og har paa den maate været med at sprede glæde blandt mange, som sat ent somme rundt omkring i landet. Vi slutter os til de mange, som hylder Ragnar Ziener idag, og ønsker fred og glæde over de aar som kommer. 22de januar Conrad Svendsen. Hr. Ziener mottok paa sin fødselsdag i sit hjem mange beviser paa den kjærligt het og interesse han er omfattet med. Der strommet ind talrike telegrammer og blomster. Da pastor Svendsen var syk, fremmøtte pastor Bonnevie Svendsen paa menighetens vegne. Han omtalte hr. Zie. ners lange, trofaste og uegennyttige ar. beide for og iblandt de døve. Tilslut over. rakte han hr. Ziener et billedpragtverk som en gave fra menigheten. Paa vegne av De Doves Forening fremtraadte hr. Axel Fleischer og frem bar i anerkjen. dende ord foreningens tak til hr. Ziener. Han overrakte ham ogsaa et vakkert sølv. bæger fyldt med blomster. Tilslut drog hr. Leisner frem minder fra gamle dage og takket for godt eksempel og venskap. Hr. Ziener takket bevæget for al op. merksomhet og uttalte haabet om at han længe maatte faa arbeide blandt de døve. 40 aars jubilæum. Jol1an Sigvart Johansen kunde den 6te januar feire 40 aars jubilæum som arbei. der ved Conrad Langaards "Tobaksfabrik. I den anledning var han kaldt ned paa ehefens kontor, hvor fabrikkens eier, hr. Conrad Langaard jun. tlttalte for ham firt maets hjertelige tak for lang og tro tje, neste. Som erkjendtlighet blev der over. rakt ham et guldur med monogram og inskription. Sigvart Johansen blev konfirmert fra Balchens skole i 1885 og begyndte vel 1/2 aar efter, den 6te januar 1884, som art beider hos Langaard, hvor han altsaa hele tiden senere har været. Nedskriveren herav eri'1drer at engang da der var spørsmaalom at anta flere døve arbeidere hos Langaard svarte fa, brikkens daværende eier. avdøde general< konsul Rasmus Langaard: «En bra arbei der som Sigvart i sauceriet vilde vi gjerne ta ind.» Det er morsomt at mindes dette ogsaa nu i anledning av hans 40 aars jubio læum, og vi ønsker at jubilanten endda i mange aar maa faa beholde sin arbeiclst kraft til glæde baade for sig selv og sine paarorende og foresatte. H. D. Gudsfornegtelser. I den kreds hvor jeg iblandt færdes, har jeg truffet nogen av dem som ikke tror pna Gud. I et selskap paastod en av dem: Der er ingen Gud, men jeg tror paa selve mørkets fyrste. Det er en frygtelig vild. fareise naar de fastholder sin paastand, hvor meget de saa end tror paa andet end den eneste sande levende Gud som hero sker over alle ting baade i himmelen og paa jorden. Det er tre slags gudsforn~gtere. Dell første slags er av dem som har gjennemgaat prøvelser og har det meget tungt her i livet, tviler om Guds kjærlighet i hans styrelse med dem, og vil ikke fin de sig i det at boie sig iod under Guds vilje, da de har faat saa meget smerte og sor~ ger; de kan ikke forstaa Guds hensigt med det hele. Kanske Gud - netop fordi de saa længe

6 DE DØVES BLAD Nr. l vedblir at fornegte sin tro paa Guds kjær; Iighct i hans styreise med dem - maatte forc dem cndnu dypere ned i trængsler, incltil de lærer at ta sin tilflugt til ham, Cf; kjende at de intet har i sig selv, og overgi sig helt til Gud og be ydmyg: Herre fof; barm dig over mig. Da vil Gud vise sin miskundhet og langmodighet mod dem: de vii lære at kjenrlc Guds kjærlighet. Gud vet i sin store visdom allerbcdst hvordan han skal fore os frcm saa vi kan vinde det dyreste - enten han saø. rnaattc lægge sin haand tungt paa os, eller over' ose os med glæclcr og velsignelser. Stol bare paa Gud under alt. Den nnden slags cr dem som er «lærde», og «pjukker ub et og andet av Guds ord, blander dem ind i sin egen mening for Ilt forc det videre ut som «vor moderne tids allcr nyeste lære.. og fornegter eller tviler om Guds ord, som jo er «indblæsb av Guds aand. Pila den maate er de «lærde» ogsaa kommet i aandelig vildfarelse. Den tredje slags er sørgelig mange av dem som lever borte fra livssamfund med Gud ut i livets jagende fotnoielser, det ene efter det andet, glemmer at respeb tere og hædre sine forreldre, og kom paa avveier i nydelser og laster, at de gyser bare ved tanken paa den alvidende Gud som er hellig og retfærdig. Derfor forso, ker de at berolige sin samvittighets rost. idet de indbilder sig og sier at der er ingen Gud, som de skal staa til regnskap for. Tora Braaten. Trondhjems døvekirke. I likhet med de foregaaende uar skal Trondhjem Døvemenighet ogsaa iaar i dagene 24de februar til og med 2den mars arrangere en «de døves ukc» til indtregt for en fremtidig dovekirke i Trøndhjem. De nrevnte dage vil der bli avholdt en tombola. Da menigheten til denne tombola tram, ger mange baade store og smaa ting tor den herigjennem be de dove som læser dette om et eller andet bidrag til tom. bolaen. Bidragene kan sendes til undertegnede. adr. Nyveien 12, Trondhjem, før den 20dc fcbruar. Skuide nogen ville stotte saken med pengebidrag, er der selvfolgelig anledning dertil. Olav RUjtad. døveprest Julefester i Kristiania. Sondag 23de dccember hadde De Døves Mcnighet juletræfest for barn i kirkcn. De døve forældre i Kristiania mcd sine barn var indbudt. Man fik se lysbilleder, og gik rundt juletræet og sang, mens en av prestene med tcgn tolket julesangene for de dove. Pastor Svendsen holdt jule. talen. Saa blev det servert chokolade og julekake. Tilslut begyndte de smaa barneoine at bli tungc at holde oppe. De mindste barn krøp ap paa mamas fang. og sovnet. De va agnet først, da allesammen - baade store og smaa, - ved utgangsdoren fik hver sin pose med julegodter. Vi onsker alle velkommen igjen næste aur! De Doves Forening holdt sondag den 6te januar d. a. sin sedvanlige julefest paa Mollergatens skole, hvis store skoleraads. sal som sedvanlig velvillig overlotes til foreningen den dag. Festen begyndte kl. j; salen blev snart fuld av gjcster, hvis antal blev 130. I sa; len stod der ct vakkert juletræ, og vmg. genc var pr-ydet med norske flag. Hr. Richard Helgesen, der var farmand i festkomiteen, onsket gjestene velkom. men; derefter kom skolebestyrer Ander. son og holdt en god nytaarstale. Han talte om at der er en sammenheng

7 Nr. I DE DØVES BLAD, mellem det gamle aar og det nye. Har man gjort naget ondt i det gamle aar, følger dette sikkert ind i det nye som cn Forbanrlelse over livet. Har man gjort - selv det mindste - godt i det gamle aar, Følger dette ind i det nye som en vet. signelse over livet. Anderson nævntc vi. dere, at dvæler man dypt ved dette. vil man faa en ansvarsfølelse for sine hand. linger - for sit liv. Han ønsket at alle maa faa friskt livsmot og god arbeidsvilje i det nye aar. Man vet ikke hvad det nye aar vil bringe, men man maa og skal haabc paa lykken. Tilslut uttalte han at medlemmene av foreninf.!cn maa gjøre godt i foreningen da vil foreningen derved faa et l~k.kelig aar. Efter talen gik man tilhords, blev bever. tet med gode skaarne smorrebrod, 01 og melk - alle de lange bord var fuldt be~ satte. Vel færdig med bevertningen blev salen gjort ryddig for dansene som leikarringen «Fjellbu», bestaaende aven fiolinspiller med 6 unge gutter og 6 unge piker i for, skjellige vakre nationaldragter, fremførte under fiolinspillet. De danset med liv og kraft efter flere dansenumre saasom svensk folkedans, no~ gen norske. nogen sangdanse og en sverds dans. Dette blev et straalende vakkert syn som vandt alles bifald og beundring. Som et tillreg til dette optraadte N' AI. bert med komikerspil og vakte herved lat. tcr og munterhct. Saa kom festkomiteen og bod frem epler og appelsiner til forfriskeise; efterpaa gik man til litt dans og lek. Baade unge og gamle deltok med liv og gtrede i lekene; alle ansigter saa glade ut, og de gamle gav indtryk av at være like ungdommc= lige som de unge. Hr. pastor Bonnevie Svendsen bragte en nytaarshilsen fra sine forældrc. Til svar herpaa viste hr. Helgescn sig, takket pre. sten og bad dennc ta med sig alle ~jestenes gode nytaarsønsker til sine forældrl;;. Kl. Il kom den deilige kaffe og julekake, der smakte os alle godt. For avslutningen takket formanden, hr. Ragnar Ziencr, alle for fcsten og hele festkomiteen for den udmerkede bcvertning. Ved 12tirlen forlot gjestene salen og gik hjem, vel fornoiet med hele festen. - K. S. Den nye Døves forening av 1920 avholdt sin aarlige julefest sondag den 6te januar i «Kristiania Venstre»s lokale. Der var fremmott mange unge dove, deriblandt flere utenbysboende. Vor elskværdige ven pastor Conrad B. Svendsen var indbudt til festen. Da klokken blev ca. J!28, gik man til bords, og kappedes om at ta plads, hvorfor to lange bord var aldeles fuldt besat. Hele salen var belyst rodt av elektriske lamper og bordene pyntet med vokslys og kristtorn; synet var impone; rende vakkert. Formanden, W. Ludwik, sen, ønsket alle gjester og pastoren vel. kommen tilbords, hvorefter man spiste delikate smorrebrod og julekake og drak kaffe. Efterat man hadde spist, bcsteg pastor B. Svendsen talerstolen og holdt en længerc tale, og han høstet bifald av alle; formanrlen takket for hans tale og hans besok paa festen. Derpaa reiste man sig fra bordet og gik til lek og daris. Der var og~aa servert frugter og hjembakte julekaker til gje~ stene. En bemerkelsesvær.dig overraskelse fik man ved et pludselig besøk aven julenisse, som var klædt i rød dragt og hat. med en stor sæk p'aa ryggen. Han ut. delte en mængde gaver til gjestene. og ingen kunde gjette hvem nissen var. Da dragten avslørtes, viste sig at det var fru Anna Bull. Da klokken nærmet sig 12. holdt formanden en kortere tale og takke. for fremmøtet til festen, likeledes en tak for festkomiteens arrangement og arbeide. Festen var meget vellykket. \17. L.

8 Fra Arendal. «Arendal og Omegns Kristelige Døve. forening) hadde søndag l3de januar aars. fest i Arendals Kristelige Ungdomsfor$ enings lokale. Aarsberetningen blev oplæst av forman. den, og regnskapet godkjendt enstemmig. Av aarsberetningen fremgik det, at for. eningen har gjort meget godt arbeide for døve i Aust.Agder og vestlige del av Tele_ marken. Eftcrpaa holdt varaformanden, Karl E. Stiansen, en tale paa medlemmenes vegne og takket formallden, Ole T. Tveiten, for alt godt og uegennyttig arbeide han har utfort. og uttalte at der nok ikke er mere end en mening om, at ikke nogen anden kunde ha klart pall. saa kort tid at arbeide op de døves forening for Arendal og om. egn til hvad den nu er. Foreningens medlemstal er 33. Medlems, kontinge~ten blev fastsat til kr. 1,00 pr. aar. Der blev stiftet et medlemsblad for døve. Til redaktør valgtes enstemmig sko. makermester Karl E. Stiansen, Staubo pr. Arendal. Efter festens slut var alle døve_ indbudt til at se en.. forestilling pan Grand Kine. matograf. Godt nytaar ønsker Arendals Døve. forening alle dove og deres venner. o. T. T. Sommerstevneri Syd~Norge. Kristiansund. 24de-26de mai blir der mote for døve i Kristiansund. Det er me. ningen at faa samlet døve fra hele Møre fylke. Der vil bli sørget for indkvnrtering for alle som ønsker at være med. Der blir festmøte, gudstjeneste og utfjugt. Nær. mere om programmet vil bli meddelt se. nere. Alle som onsker oplysninger eller hjælp til reise eller lignende kan skrive til Fredrikke Brevig, Ivar Aasensgt. 4, Kri. stiansund. be bøves lllab Nr. I 27de-29de juni blir der mote i Arendal. Man vil først og fremst faa samlet de døve i Aust.Agder fylke. - Dernrest de døve fra Telemark og Vest-Agder. Aren. dals Kristelige Døveforening arrangerer motet, og alle oplysninger faaes ved hen. vendelse til formanden, Ole T. Tveiten, ø. Moland pr. Arendal. Nærmere be. kjendtgjorelser kommer senere. Pastor Bonnevie Svendsen villede begge disse moter..l Gaa til ham den godc hyrde mens paa jord du endnu levcr! Hver som har sin syndebyrdc. ængster sig i frygt. og bæ,'cr. Tænk sau ofte sorg og smerte tungt at kjende! Ja, det krævcr kjærlig trostens ord i hjerte; Gaa til ham som endnu lever. Glade budskap til den ringe hver som vcnter ham og bier; "Kjærlighetens Gud vil bringe hjælp i nod og store seier!» Notiser. Tora Braafen. Brudevielse. Lørdag 9de februar kl..') vil Petter Berthling og Hilma Lillejord bli viet i De Døves Kirke i Kristiania. De Doves Blad vil nu utkomme med et nummer hver maaned. Vi vil derfor be alle om at sende ind kontingent. Bladet koster for et aar kr. 1.80, og pengene kan sendes fra alle postkontorer under adressen: De Doves Blad, Nord. strand. l. Pelliu: boktrykkeri - Kris\iani..