NORGES ARKTISKE FLORA

Transkript

1 NORGES ARKTISKE FLORA MED BEMERKNINGER OM DENS INDVANDRING AV P.A. ØYEN or vel et par decennier siden utgav den britiske geolog F Clement Reid sin fortjenstfulde oversigt over "The Origin of the British Flora" (London 1899). Og som en indledning til den følgende fremstilling vil vi ut av Reid's arbeide ta en enkelt sætning: "The climatic changes, though perhaps equally gradual, were most thorough and sweeping; inevitably they must have been accompanied by corresponding changes in the flora" (I. c. p. 4 7). Thi hvad her Reid uttaler med hensyn til de britiske øer, gjælder i fuldt maal ogsaa for vort land. Og særlig med henblik herpaa er det av stor interesse at merke sig en uttalelse av Frederic Clements: "No other ph ase of succession has received so much attention as that which has to do with the clisere of glacial and postglacial times. This has become a field by itself, in which the methods of ecology and geology have been combined to form the foundation of paleoecology" (Plant succession, 1916, p. 378), og det er vel kanske særlig fra amerikansk side at betydningen av "Paleobotany to Geology" i den senere tid er blit saa sterkt fremhævet (cfr. Smithsonian Report 1912, pp ) og det vistnok med fuld grund netop fordi "the use of fossil plants as indices of past climate occupies a most important place" (The American Naturalist, Vol. 46, 1912, p. 212). Og i en tid som vor da man ikke blot vil nøie sig med "A Speculation in Topographical Climatology" (American Meteorological journal, 1896, Extr. April) hverken med hensyn til nutid eller fortid, vil den store betydning herav være indlysende. Norsk Geo!. Tidsskr. VIII.

2 2 P. A. ØYEN. Det er derfor ogsaa netop denne "value of the fossil flo ras of the Art i c Regions as evidence of Geological Climates" (c fr. Smithsonian Reports, 1911, p p ), som enten det gjelder yngre eller ældre avsnit i vor jords utviklingshistorie, er av saa stor betydning. Da det i foreliggende tilfælde netop er det yngste avsnit av planternes utviklingshistorie vi kommer til at ofre vor opmerksomhet, følger derav ganske naturlig at vort lands nuværende arktiske flora, og ogsaa øvrige floraelementer, faar en særlig interesse som sammenligningsled. For omkring halvtredje aarhundrede siden finder vi ogsaa saavel Salix polaris W AHLBG. som Dryas octopetala L. m. fl. omtalt fra Spitsbergen (Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. l O, p p. l 03-l 07). Og med hensyn til vort eget land saa vet vi at større dele av vort høifjeld var bereist og beskrevet av forskjellige forskere allerede i det attende aarhundrede (Øyen: Bidrag til vore bræegnes geografi, 1900, pp ), og da der blandt disse ogsaa var flere interesserte florister tør vi nok gaa ut fra at vor interessante høifjeldsflora ikke hadde undgaat opmerksomheten. Her var det dog egentlig botanikeren CHRISTEN SMITH som blev banebryteren. Født 17n , med medicinsk eksamen 1808, hadde han allerede det foregaaende aar, 1807, sammen med sin lærer HORNEMANN m. fl., foretat en længere botanisk reise i Norge og paa denne ogsaa besteget Tronfjeld som "ved sin rige alpeflora vakte den høieste beundring". Derfra reiste SMITH alene gjennem Foldalen til Dovre, hvor han botaniserte sa a vel ved fjeldstuerne som pa a Snehætta. Sommeren 181 O foretok han sammen med DEINBOLL en botanisk reise over N ummedalsfjeldene til Hallingskarven. SMITH var saaledes godt rustet da han 1812 foretok sin store fjeld reise for at studere de plantegeografiske og fysiografiske forhold i vort høifjeld (cfr. ØYEN: Bidrag til vore bræegnes geografi, 1900, p ). Det er interessant at se ham i et brev til HORNEMANN dateret Strøm uttale: "frugtbare leerskiver bierge fulgte os den heele vey og med dem de skiønneste sæterdale og en mængde fieldplanter" (DAHL: Breve fra norske botanikere til professor j. W. HORNEMANN, 1894, p. 58).

3 NORGES ARKTISKE FLORA. 3 sin avhandling "Nogle Iagttagelser især over Iisfjeldene (Gletscher) paa en Fjeldreise i Norge 1812" (Top. St. Sam!. D. Il, B. 2, p. l flg.) gir SMITH bedre besked om resultaterne av denne betydningsfulde reise: "for at bestemme et steds klima, snegrændse og vegetabiliske frembringelser i Norge, er det altsaa ikke nok, at tage hensyn paa dets geografiske bredde og perpendiculaire høide over havet, men ogsaa paa afstanden fra havet og beliggenheden østen- eller vesten-for den adskillende bjergkjede" (1. c. p ). Her var det ogsaa at SMITH kom til det resultat at "snegrændsen hæver sig derfor ikke paa eengang, naar man har forladt Folgefondens kuldebringende sneflader, som v. BucH siger, men successivt i forhold, som fjeldene fjerne sig fra havet" (1. c. p. 30). Og her var det han videre kunde uttale: "af alle træer synes birken (og dernæst fyrren) at lide mindst forandring under den forskjellige indflydelse af disse klimatiske modifikationer. Det er derfor rimeligt, at der altid bliver een, sig selv meest lignende afstand imellem dette træes vegetations-linie og snegrændsen, hvori de øvrige træer meer eller mindre variere" (I. c. p ). Her veksler hans beundring mellem de "skjønne" og "smukke" (1. c. p ). Og her er det SMITH "seer under eet øiekast de 4 aarstider samlede, og behøver ikke mere end en times tid til at gjennemløbe dem", nemlig der "hvor man fra sneregionen kan see ned til det salte vand i en lodret linie af 4000 fods dybde" (1. c. p. 24). Som man herav ser, finder man hos SMITH samlet en række av de fundamentale plantegeografiske grundsætninger hvorpaa den moderne kvartærgeolog bygger. Den næste sommer, 18 I 3, gjorde SMITH igjen en betydningsfuld fjeldreise, der kanske med en viss ret kunde kaldes for "j otunheimens opdagelsesreise", hvis man kunde henlægge denne betegnelse til nogen enkelt reise. Paa denne var det han fandt "upaatvivlelig den planterigeste fieldgruppe i Norge" som han uttrykker det i et brev til HoRNEMANN dateret Strøm 27 /tt 18 I 3. (C fr. forøvrig med hensyn til denne reise To p. St. saml. Kgl. Selsk. Norges Vel, D. Il, B. 2, 1817, p. 243 flg. og DAHL: Bre ve fra norske botanikere til prof. j. W. HORNEMANN, 1894, p ).

4 4 P. A. ØYEN. Utnævnt til professor foretok SMITH samme aar en reise til de Brittiske øer, 1815 en reise til de Kanariske øer og 1816 en reise til Kongo hvor han døde 22/9 kun 31 aar gammel, hvorved et rigt men efter menneskelig betragtning altfor kort forskerliv blev avbrudt. Men SMITH rak at gi nogle av de grundsætninger, hvortil vi maa ty tilbake. Det var et meget fortjenstfuldt arbeide som saa senere blev utført av gamle BL YTT og av NoRMANN, men det omraade av norsk vegetationsforskning, som vi her særlig beskjæftiger os med, hengik der dog med et rundt tal omkring et halvt aarhundrede efter SMITHS bortgang før det igjen med fuld kraft blev betraadt. og da av unge BL YTT. AxEL BL YTT blev den der kom til at bære dette arbeide frem i vort land, ja til og med paa en saadan maate, at vi i mange henseender paa dette omraade kom til at stilles i forgrunden. Det var BLYTTS "botaniske observationer fra Sogn" i aarene 1864, 65 og 67 (c fr. Nyt Mag. f. N aturvid. 1869, B. 16, p. 81 flg.) som her kom til at kaste nyt lys over saa mange hittil upaaagtede forhold og tillike, kan man gjerne si, gav stødet til fremkomsten av hans merkelige teori nogen aar senere. Og det er merkelig hvorledes vi hos BLYTT gjenfinder, tildels rigtignok under en noget anden form, flere av SMITHS uttalelser. Det maa være nok i denne forbindelse at min de om BL YTTS: "i slutningen av august 1765 laa ved Bojum i Fjærland en saadan snefond igjen kun faa skridt fra og faa fod over søen. Omkring denne fond gjennemvandrede jeg i et par snese skridt de 4 aarstider lige fra fondens vinter til den fuldt udviklede høstvegetation lige i naboskabet" (1. c. p. 118). Allerede aaret efter utgav BL YTT sin "Christiania omegns phanerogamer og bregner" med "en indledning om vegetationens afhængighed af underlaget". Og i de to her nævnte arbeider gav BL YTT en sammenstilling av de fra nutiden hentede forutsætninger som i forbindelse med hans undersøkelser over torvmyrerne utgjorde grundlaget for hans "Forsøg til en theori om indvandringen av Norges Flora" (Nyt Mag. f. N aturvid. B. 21, p. 279 flg. trykt 1876), men allerede tidligere foredraget i Kristiania Videnskapsselskaps møter 1 9/1 75 og zz.w 75.

5 NORGES ARKTISKE FLORA. 5 Dermed var "Blytt's theori" fremstillet i sine grundtræk om end ikke i den endelige utformning, saaledes som han selv senere 1878 fandt at burde tilrettelægge det forskjelligartede materiale (Cfr. LOTKEN og W ARMING: Tidsskrift f. pop. fremst. af naturvid. R. 5, B. 3, p og Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1882, no. 6). Men det fundamentale princip: "vexlende regnfulde og tørre tider" som det egentlige aarsaksforhold, forblev uforandret. En række publikationer fra BL nr's haand om dette emne utdypede dette, og hvad der forelaa i manu skript og ubearbeidet materiale ved hans uventet tidlige bortgang viste tydelig at han endnu med fuld kraft og usvækket interesse stod midt oppe i det betydningsfulde arbeide, der imidlertid allerede mens han levede hadde vært istand til at gjøre sin indflydelse gjældende saavel i den plantegeografiske som i den plantegeologiske forskning. Allerede BL YTT fremhævede at i Danmark og det sydlige Norge skulde like efter istiden komme "ler med arktiske planter: Dryas, Salix reticulata, S. polaris, Betula nana o. a." (1. c. p. 12). Og som opbevarede stuffer av graat, sterkt sandblandet ler med planterester i vort universitets kvartærgeologiske samling viser, har BLYTT selv deltaget i indsamlingen av saadanne i Danmark, thi under etiketten "arktiske planterester Nordsjælland i leret under torven j. STEENSTRUP & A. BLYTT", skrevet med BL YTT's egen haandskrift, fin der vi av ham bestemt Betula nana og Salix reticulata. Men endskjønt han ofte saavel i sine forelæsninger som i privat samtale sterkt fremhævede at saadanne rester ogsaa under lignende forhold maatte findes hos os, lykkedes det ham dog ikke at finde saadanne, og heller ikke oplevet han at saadanne fund blev gjort i vort eget land. Det første geologiske fund av Dryas octopetala i vort land blev rigtignok gjort av BLY TT sommeren 1891, men ikke i en "arktisk" avsætning. Det var i kalktuffen ved Lei ne. Sammen med Dryas forekom her ogsaa Salix reticulata i den saakaldte "d r y as t u f", hvis geologiske p la ds blev henlagt til den "bo reale" periode (Kristiania Vid. Selsk. Forh. 1892, nr. 4). Med hensyn til de mere detaljerte forhold saavel ved denne kalktuf som ved andre kalktuffer kan henvises til en avhandling "Kalktuf i Norge" som jeg nylig har offentliggjort i "Norsk geologisk

6 6 P. A. ØYEN. tidsskrift" (8. 5, 1919, p. 231 flg.), samt ogsaa en sammesteds offentliggjort avhandling "Kalktuffen ved Thingvold og Gille bu" (B. VI, l 922, p. l 95 flg.). Desuten har jeg ganske nylig i "Lillehammer Tilskuer" skrevet et par opsatser "Et nyt fund av kalktuf" (1. c. 11, ) og "Mere kalktuf fra Vaagaa" (1. c. 10/s 1921). Foruten i kalktuffen ved Leine var Dryas actopetala ved begyndelsen av aarhundredet som fossil i vart land kun i et enkelt blad paavist av ANDERSSON i et stykke ler, sammen med Alnus og Ulmus, som HAMBERG 1893 hadde medbragt fra skredet i Værdalen (Geo!. For. Forh. Stockholm, B. 15, 1893, p. 516), altsaa ogsaa paa dette sted i en avsætning av forholdsvis ny oprindelse. Salix reticulata var derimot paa dette tidspunkt ikke med sikkerhet paavist som fossil i vart land undtagen i den ovenfor omtalte kalktuf ved Leine (cfr. ØYEN: Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, Ill, 1915, p. 34). Ved en tidligere anledning har jeg allerede git en fremstilling av det indbyrdes forhold mellem BLYTT og NATHORST med hensyn til de første arktiske plantefund i skandinaviske kvartæravleiringer (cfr. ØYEN: Kvartærstudier i Trondhjemsfeltet, Ill, l 915, p ). Og tiltrods for det temmelig ufuldstændige kjendska p som man pa a BL YTTS tid hadde til den egentlige karakter av de fleste av vare kvartæravsætninger saa hadde han utformet sig en forholdsvis klar oversigt over rækkefølgen av indlandsavsætningerne og dette skedde i nær tilslutning til de britiske anskuelser. At BL YTT pa a et forholdsvis saa tidligt stadium i den henseende kunde naa saa langt som han gjorde, hadde vistnok sin ganske naturlige grund deri at han for planternes vedkommende gik ut fra den vistnok almengyldige lov, "at langsom vandring over smaa strækninger er regelen, og at pludselige og lange vandringer høre til undtagelserne" (Nyt Mag. f. Naturvid. B. 21, p. 308), mens "de store sprang i arternes udbredelse tyde da paa en større udbredelse i svundne tider" (1. c. p. 309). Og dette fandt han sterkt begrundet i nutidsforholdene; thi "D r y as form at ionen er i sine grundtæk den samme like fra Hardangervidden til Finmarken" (1. c. p. 282). Og ifølge sin opfatning av disse helt

7 NORGES ARKTISKE FLORA. 7 lovbestemte forhold kunde saa BL YTT ogsaa allerede i 1878 fremstille det fuldstændige profil av en dansk og sydnorsk torvmyr som allerede ovenfor antydet: l. Istidens sid ste avsnit, fu gt i g t. 2. Ler med arktiske planter, kont in en ta It. 3. Torv med Populus tremula og Betula adorata. 4. Stubbelag og skogrester. 5. Torv med furustammer og muligens stenredskaper. 6. Stubbelag og skogrester med hassel, e k, etc. 7. Torv med Quercus sessil flora og bronceredskaper. 8. Stubbelag og skogrester. 9. Torv med Sphagnum. 10. Nutiden med stubber og skog. (Cfr. LOTKEN og W ARMING: Tidsskrift f. pop. fremst. af naturvidenskaberne, R. 5, B. 3, p , profilet p. l 02). Og i denne forbindelse gjør da BL YTT ogsaa opmerksom paa, at "dette profil viser den vekslende periode af tørre og fugtige tider og det giver tiiiige en oversigt over vor floras indvandring" (1. c. p. 102). Henimot aarhundredeskiftet resumerte saa BLYTT sine erfaringer i et foredrag som var emnet til at holdes ved naturforskermøtet i Stockholm 18q8, men her overasket døden ham. Hans fuldt færdige manuskript om den norske floras indvandringshistorie er imidlertid senere blit trykt (Bergens Museums aarbog, 1909, Nr. 8), og i dette hans sidste bidrag til belysning av dette emne finder man saa gjentat og nærmere begrundet hvad der aiierede er meddelt i ovenstaaende fremstiiiing. Dette kan man derfor ogsaa si markerer forskningens standpunkt i vort land med henblik til de arktiske planters historie ved aarhundredeskiftet. Da jeg saa ved mine undersøkelser i det trondhjemske sommeren 1900 ogsaa ofrede endel tid paa undersøkelsen av de rikt fossilførende Ieravsætninger ved Nidaros teglverk (ØYEN: Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, Il, 1911, p ) og ved Reitgjerdet teglverk (I. c. p ) Iykkedes det mig paa begge disse steder i det gamle glaciale ler at finde arktiske planterester,

8 8 P. A. ØYEN. nemlig Salix polaris W ALLB. (1. c. p. 68 og 76). Disse fund er forresten omtalt allerede tidligere i min avhandling "Skjælbanke-studier i Kristiania omegn" (1907, p ) og i Det kgl. norske Videnskabers Selskabs skrifter 1908, no. 5, p. 13, samt i mine "Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, Ill, 1915, p. 33. Det derpaa følgende aar, 190 l, lykkedes det mig at fin de vakre blade og bladavtryk av Salix polaris W AHLB. i det rikt fossilførende, glaciale ler ved Ytterland paa ØrJan det (cfr. ØYEN: Skjælbankestudier i Kristiania omegn 1907, p. 53; ØYEN: Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, IL 1911, p. 5b, 68; ØYEN: Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, III, 1915, p. 33; Naturen 1916, p. 122). Samme a ar, 190 l, lykkedes det mig ogsaa at fin de Dryas octopetala LIN. og Salix reticulata LIN. i lerblandet sand og sandblandet ler ved Sandsætervolden, 164,4 m. o. h., ca. 10 km. s. f. Hommelvik jernbanestation, ogsaa paa dette sted temmelig nøie tidbestemt ved de talrike planteresters forekomst i avtryk sammen med avtryk av Macoma calcaria CHEMN. forma typica og Balanus crenatus BRuG-DARW. forma typica (cfr. ØYEN: "Dryas octopetala L. og Salix reticulata L. i vort land før indsjøperioden" i Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, No. l ; ØYEN: Skjælbanke-studier i Kristiania omegn, l 907, p. 53; ØYEN: Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, Il, 1911, p. 110; ØYEN: Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, III, 1915, p Paa denne maate var det altsaa lykkedes at finde i løpet av et par aars tid arktiske plantelevninger i vort land tilhørende de tre forskjellige zoner eller nivaaer som danner basis for de senere kvartæravleiringer i vort land. De to yoldia-avdelinger blev jo for Trøndelagens vedkommende holdt ut fra hverandre ved mine undersøkelser somrene 1900 og I 901. Men derimot var jo den mellemliggende formations forhold ikke helt tilfredsstillende klarlagt netop paa grund av den maate de to yoldia (eller Portlandia-) avdelinger flere steder gik over i hverandre. Og det var jo først ved mine undersøkelser i Kristianiatrakten i de to følgende aar, med opdagelsen av My ti lusn i va a et i Skaadaalen 1902 (Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1909, no. 6) og fastsættelsen av P or t l a n d i a-n i va a et pa a Romeriksletten 1903 (Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, no. l l), at

9 NORGES ARKTISKE FLORA. 9 Ra-t id, Mytilus-t id og Portlandia-t id indordnedes i sin rækkefølge. Da derfor i 1903 HOLMBOE utgav "Planterester i norske torvmyrer" (Kristiania Vid.-Selsk. Skr. Mathem.-naturvid. Kl. 1903, No. 2) og man her faar høre at "en saadan "Dr y asz on e" kjendes endnu ikke i Norge" (I. c. p. 202) saa lyder jo dette lidt merkelig, men interessant er at han nu angir fra "dvergbirkezonen" forekomsten av Betula nana, Salix herbacea og Empetrum nigrum (1. c. p. 202), og videre fra "birkezonen" forekomsten av juniperus communis, Betula nana, Empetrum nigrum og Vaccinium vitis idaea (1. c. p. 204). Som man ser er et par interessante led føiet til det foregaaende. Ved undersøkelser av endel fundamenteringsgravninger her i Kristiania i Brochmanns gate nr. 6 og 8 den 29/ lykkedes det mig sammen med endel karakteristiske skjælrester i flere lag at flnde en række plantelevninger av arter som: Zostera marina LIN. forma typica. Potamogeton pectinatus LIN. f. zosteraceus Fr. s. P. zosterifolius ScHuM. s. P. compressus LIN. Alisma plantago LIN. forma typica. Salix nigricans LIN. Populas tremula LIN. forma ty pica. Betula nana LIN. forma typica. Alnus incana De. Corylus avellana LIN. Vaccinium vitis idaea LIN. Salix reticulata LIN (?). Cfr. ØYEN: A Fossil-bearing Deposit of the Mactra-Niveau in Christiania (Vid.-Selsk. Forh. 1913, no. 5, p. 6-7 ). Og i overgledet ler sammesteds fandtes sammen med Portlandia lenticula MøLL. og Cardium edule LIN. m. fl. rester av: Zostera marina LIN. forma typica. Potamogeton alpinus BALB. eller P. rufescens ScH RAD. Equisetum hiemale LIN. Betula odorata BECHST. Dryas octopetala LIN. Og som jeg dengang uttrykte det: "this ela y belongs to an older or lower division of the stratigraphical series as is indi-

10 10 P. A. ØYEN. cated by the presence of such organic remains as Portlandia lenticula and Dryas octopetala" (l. c. p. I 2). I september 1904 fandt REKSTAD i en høide av 58 m. o. h. ved Rygg i Gloppen. Nordfjord, Salix polaris W AHLENB., Betula nana LIN. og juniperus communis LIN. v. alpirza W AHLENB. (Bergens Museums aarbog 1905, no. 2, p. 26). Og likeledes i september 1904 fandt REKSTAD i en høide av 68 m. o. h. ved Kirkhorn i Hornindal, Nordfjord, et par til bestemmelse noget tvilsomme planteavtryk, muligens Salix phylicifolia LIN. og Salix herbacea LIN. (1. c. p. 30). Ved Rygg fandtes planteresterne sammen med Yoldia arctica og Mya truncata, og ved Kirkhorn sammen med Mya truncata og Macoma calcaria. Og samme høst holdt REKSTAD i Kristiania Videnskapsselskap 18/ et foredrag hvori han omtalte sine fund av Yoldia arctica og Salix polaris paa Vestlandet (cfr. "Aftenposten" for 19/!1 1904). Ved paasketider 1905 gjorde DANIELSEN sine første plantefund ved Otraly nemlig de dengang noget usikre avtryk av Salix glauca og Salix polaris (Nyt Mag. f. Naturvid. B. 47, 1909, p ). Vaaren 1905 fandt KoLDERUP i den "epiglaciale" terasse ved Eidsland endel meget daarlig opbevarte planterester i en høide av m. o. h. Mens terassen selv steg til en høide av 58.3 m. o. h. Flere tynde rustrøde sandlag eller sandstriper laa her mellem lidt tykkere lag av fin lerblandet sand. Her fandtes endel bladavtryk av Salix polaris, Salix reticulata og Dryas octopetata (Bergens Museums aarbog 1907, no. 14, p ). Sommeren 1905 lykkedes det mig 8 7 i Hogstadmarken i Asker i en høide av ca. 183 m. o. h. sammen med avtryk av Mytilus edulis LIN. og Macorna baltica LIN. forma typica at fremfinde et par bladavtryk av Salix polaris W AHLB. (cfr. ØYEN: Skjælbanke-studier i Kristiania omegn, 1907, p ). l september 1905 fandt REKSTAD ved Kvammen i Vefringfjord, Søndfjord, i en høide av 40 m. o. h. Salix polaris WAHLENB. (cfr. Bergens Museums aarbog 1906, no. l, p. 17) og likeledes i september 1905 i en høide av 25 m. o. h. ved

11 NORGES ARKTISKE FLORA. Il Gjelsvik i Søndfjord Salix polaris W AHLENB. sammen med Yoldia arctica og Mya truncata (1. c. p. 19). I lerboller eller marleker samlet til forskjellige tider 1906 ved Otraly og Skraastad nær Kristianssand fandt DANIELSEN avtryk av Salix polaris, Salix glauca, Salix lapponum (?), og Betula nana samt sandsynligvis Hypnum norvegicum. Findestederne ligger her omtrent i havets nivaa (cfr. Nyt Mag. f. Naturvid. B. 47, 1909, p , 60 61). Disse fund er paa en viss maate geologisk bestemte forsaavidt som der i de samme marleker forekom Portlandia arctica, Saxicava pholadis, Mytilus edulis og Balanus crenatus samt Hyas araneus m. fl. Man maa dog til en rigtig forstaaelse av denne interessante forekomst ikke undlate at fæste opmerhomheten ved en ganske særegen eiendommelighet ved en række av de nævnte marleker, nemlig den, at en række av de indesluttede fossiler tvert a vskaarne stikker ut av marlekerne, der saaledes ikke helt omslutter dem; derved antydes en viss sekundærdannelse. Og de omtalte fossiler er heller ikke endnu gjenfundet i de tilstøtende leravsætninger. Vi faar tvertimot høre at i den ler omtrent i havets nivaa hvori de fossilførende marleker forekom er fundet rester av Pinus silvestris og Corylus avellana (Nyt Mag. f. Naturvid. B. 47, 1909, p. 81). I juni 1906 opdaget jeg i en veiskjæring paa Dalsmyren i Asker i en høide av ca. 170 m. o. h. en rikt skjælførende forekomst av fint sandblandet ler av gulgraa farve og stolpelerets karakter. Paa sine steder var der indleiret fin gulgraa sand og i denne fandtes et vakkert bladavtryk som rimeligvis etter al sandsynlighet er Vaccinium vitis idea L. (DAHL det.). Og i den samme sand likesom ogsaa i den gulgraa til blaagraa stolpeler fandtes rester av bladavtryk der sterkt minder om et lite salix-blad, som ved direkte sammenligning med det foregaaende aar ved Hogstad i samme trakt gjorte fund fandtes ikke kunde være noget andet end Salix polaris W AHLB. Ved en tidligere anledning har jeg i en avhandling: "Glaciale og plantegeografiske forhold i vort land under de sidste avsmeltningsoscillationer av den store skandinaviske indlandsis" (Norsk geologisk tidsskrift, B. V, 1920, p. 369 flg.) gjort opmerksom paa betydningen av disse fund.

12 12 P. A. ØYEN. I juni 1906 fandt REKSTAD i en høide av 32 m. o. h. ved ved Fitje i Etne, Søndhordland, Betula rzana L. (cfr. Bergens Museums aarbog 1907, no. 9, p. 6). Desuten skal her for fuldstændighets skyld videre medtas endel plantefund, om end ikke netop arktiske, som DANIELSEN gjorde ogsaa sommeren 1906, og som har sin store interesse; det var i terrassen ved Hakkebua nær Topdalselven i en høide av ca m. o. h. Her fandtes: Pirzus silvestris L. Betula alba L. Alrzus sp. (glutirzosa!). Corylus avellana L. (nøtter). Quercus robur L. (pedunculata + sessilijlora). Salix caprea L. Acer platanoides L. (?). (cfr. Nyt Mag. f. Naturvid. B. 47, 1909, p. 85), samt Zostera marina L. (cfr. l. c. p. 84). Videre fandt i juli 1908 DANIELSEN Søgne Zostera marina L. Quercus robur L. Tilia cordata MILL. i terassen ved Stousland 4-7 m. o. h. (cfr. Norges geo!. unders., nr. 55, p ), samt Quercus, Tilia, Pinus og endel moser i elvekanten ved Stokkeland omtrent i havets nivaaflate (1. c., p. 24) og Pinus sammen med Betula i elveterassen nær Tangvall ca. 4 m. o. h. (1. c., p. 24). I august 1908 fandtes Quercus, Tilia og Corylus i terrassen ved Ramlet i Holt ca. 15 m. o. h. (1. c., p. 85), likesom ogsaa Pteridium aquilinum L. ca. 4-5 m. o. h. ved Skarpnes teglverk nær Arendal (1. c., p. 95). Ogsaa i de glaciale lerboller fra terrassen ved Nidelven har DANIELSEN set plantelignende avtryk, men for usikre til bestemmelse. Ved Lilleelven nær N æs jernverk fandt han bl. a. blade av ek og selje samt nøtter av hassel (1. c., p ). Førend vi nu gaar videre vil vi ogsaa gjenkalde i erindringen HELLANDS beskrivelse fra Kaddeland i Mandalen: "underst

13 NORGES ARKTISKE FLORA. 13 sand og elvegrus, derover et formuldet lag med sjøskjæl, som i den øvre del viser tydelige rester af blade eller rettere bestaar af blade og andre levninger af planter; dette lag er ca. 11/z m. mægtigt, og over dette ligger sand af forskjellig mægtighed op til 7 m. I selve laget er udtaget store ekestammer. I en prøve fra det af sammenpressede blade bestaaende lag har T. RES VOLL paavist blade af følgende træer: ek, or, birk, hassel, asp, løn og muligvis lind, desuden nogle moser" (Top. stat. bes kr. Lister og Mandals amt, 1903, p. 59). De faunistiske forhold paa dette sted har jeg beskrevet i "Skjælbanken ved Kaddeland" (Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1909, no. 8). I begyndelsen av juli 1908 besøkte KALDHOL det av REK ST AD tidligere beskrevne findested ved Rygg i Gloppen og gjenfandt der Salix polaris ( cfr. Bergens Museums aarbog 1912, no. 3, p. 75). Fra K van de i Stangvik beskriver REKST AD (Norges geo l. undersøkelse 1908, no. 6, p. 5) en skjælforekomst med blade av Salix polaris W AHLB. i en høide av l m. o. h. Den marine grænse angis her til 116 m. o. h. Ved samme anledning (1. c. p. 7) beskriver REKSTAD ogsaa en skjælforekomst med blade av Salix polaris i en høide av l m. o. h. ved Gjersvold pa a Ulvundeidet. Vaaren 1909 fandt KALD HOL 3/5 talrike avtryk av a r k t is k e p l ante r i Abels bakken i Hornindal (cfr. KALD HOL: jordbunden i Hornindal, 1910, p. 12). KALDHOL har i skrivelse av 22/ meddelt mig at disse planterester i sin tid blev indsendt til Norges landbrukshøiskole, hvor de formodentlig o p bevares (c fr. Bergens museums aarbog, 1912, no. 3, p. 73) men de er imidlertid ifølge KALDHOLS skrivelse av 6/z 1919 endda ikke blit bestemt. Her bør mindes om den allerede ovenfor omtalte merkelige avleiring ved Kaddeland i Mandalen (ØYEN: "Skjælbanken ved Kaddeland" - Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1909, no. 8). Likesaa bør erindres den av O MANG beskrevne "Driftavleiring ved Larvik" med bl. a. hassel, ek, furu og gran (Naturen, 1909, p ). Sommeren 1909 fandt BJØRL YKKE bladavtryk av Salix reticulata sammen med Portlandia lenticula i leret ved

14 14 P. A. ØYEN. Reitgjerdet teglverk (Norges geo!. undersøkelse, nr. 65, 1913, p. 166). I juli 1!)10 fandt DANIELSEN bladavtryk av Salix polaris og Dryas octopetala som sikkert bestembare, men desuten syntes ogsaa at forekomme Salix glauca eller lapponum og Betula nana i et sandtak ved Fuskeland, 14-I 6 m. o. h., i Holme, Mandalen (cfr. Naturen 1910, p og Nyt Mag. f. Naturvid , 1912, p ). Likeledes fandt DANIELSEN i juli 191 O i en høide av ca. 18 m. o. h. i elveterrassen ved Stokkeland i Greipstad blad rester av Salix polaris (I. c. p ). Endvidere bør her nævnes DANIELSENS fund i juli 1910 av Zostera marina umiddelbart over elven eller havets nivaaflate utenfor Vigeland i Undalen (cfr. Nyt Mag. f. Naturvid., B. 50, 1912, p. 331 ), av Zostera marina, Quercus robur, Corylus avellana og Betula alba i havets nivaa i Lygna, Lyngdalen (I. c. p. 336), av forskjellige plantelevninger fra Lilleaaen ved Aa i Lyngdal op til 7 m. o. h. bl. a. Corylus avellana og Pinus silvestris (I. c. p. 337) og av plantelevninger ved Slimestad i Liknes op til 5 m. o. h. bl. a. Zostera marina og Betula alba (I. c. p. 349), likesom ogsaa av fu r uk on gi er fra Lundeelven i Søgne omtrent i havets ni va a (1. c. p. 310). Sommeren 1910 fandt BJØRLYKKE blade av B etula odorata, Salix caprea og Potamogeton sp. i ler sammen med skaller av Cyprina islandica, Cardiurn echinatum, Portlandia lenticula, Littorina littorea m. fl i en høide av ca. 30 m. o. h. ved Langjord, Vefsen (cfr. Norges geo!. undersøkelse, nr. 65, 1913, p. 166), og sammesteds angir han ogsaa at REKSTAD har fundet Salix herbacea ved Bjørkedalsvand i Volden ca. 26 m. o. h. I mars 1911 fandt DANIELSEN plantelevninger, om end ubestembare, i glacial ler ved Brennaasen i Greipstad i en høide av JO-Il m. o. h. (cfr. Nyt Mag. f. Naturvid. B. 50, 1912, p ). Sommeren 191 i Iykkedes det mig 10;s at finde vakre bladavtryk av Salix polaris W AHLENB. ved Bryn gamle teglverk i østre Aker, nær Kristiania. Likeledes lykkedes det mig sommeren 1911 den 23/s at fin de vakre bladavtryk av Populas tremula LIN. i den lavere og midtre del av den Ieravsætning som kommer over ler med

15 NORGES ARKTISKE FLORA. 15 Portlandia lenticula MøLL. ved jernbanens elvetunel nær Grorud station. Sit første p1antefund, nemlig fra Valaamoen i Korgen, beskrev GRøN LIE 1911 (c fr. Tromsø Museums aarshefte, 33, 19 11, p ) fra en høide av 60 m. o. h., hvor han antar at "de organiske rester er utvilsomt avsat under maksimum av den postgl. sænkning". I sand sammen med postg1aciale mollusker blev her fundet avtryk av kongler av Pinus silvestris og bladavtryk av Salix reticulata, desuten et par avtryk med temmelig stor sandsynlighet av rogn. GRØN LIE tilføier den interessante bemerkning: "nu fin des ikke furu i dalen, bare gran". Nok et plantefund gjorde GRøNLIE ved Stensland paa østsiden av Tjellsundet 5 km. nord for Svaanland kirke ca. 4.5 m. o. h. Over skjælgrus og overleiret av l m. skjælsand fandtes et myrlag mellem 15 og 20 cm. mægtigt. Laget bestod ikke av almindelig torv, men nærmest av en driftavsætning avsat i en lun bugt. Av planterester fandtes Alnus incana og kulstykker av b j e r k og or. Avleiringen skriver sig fra overgangen til og begyndelsen av "den postglaciale sænkning". Denne sænkning beløp sig her til m., det vil si, fra 2-3 m. over nuværende strandlinje til 28 m. over samme. De kvartærgeologiske forhold ved Skipenes, tvers over elven fra Langeland ved Nordfjordeid beskrev KALDHOL allerede i 1912 (c fr. Bergens Museums aarsbok, 19 12, nr. 3. p ). Men senere gav han et vakkert tillæg, idet han nemlig "i ældre yoldialer" ved Skipenes "forleden sommer i et smukt bladavtryk" fandt Salix polaris W AHLENB. ca. l 0-12 m. o. h. (cfr. Naturen, 19 18, decemberheftet, p. 384). I opdagedes en rik og interessant skjælforekomst eller rettere fossilavtrykforekomst (da det endnu ikke er lykkedes at finde en eneste skjælrest) i Portlandia-nivaaets terrasse-høide nedenfor Midtstuen stoppested paa Holmenkolbanen. De vekslende sand- og lerskikter var her dækket av henimot fire meter grovt grus tildels med sten og den nederste del av dette dække var et henimot metertykt blokkelag med omkring halvmeterstore blokke og mindre. Der kan saaledes ingen rimelig tvil være om at dette blokkelag temmelig nøie svarer omtrent til avsætningen av det ler der ved Skaadalen

16 16 P. A. ØYEN. station fører Portlandia arctica GRAY og den samme ledsagende fauna. Men i de vekslende sand- og lerlag under blokkelaget viste en nøiere undersøkelse at det vrimlede av avtryk av Mytilus edulis av længde indtil 70 mm. Det blandede grus og ler tildels med sten var her rikt fossilførende, men viste ingen brusning for HCl. Indimellem ligger enkelte tynde lag av rødliggraa grus og sand som ikke er fossilførende. Ved siden av blaaskjællet om end ikke optrædende i den mængde forekom her i de samme lag: Macoma baltica L. forma typica og tildels en noget grønlandica-lignende varietet. Desuten forekom ogsaa den store form som er fundet ogsaa paa My ti lus-ni va a e t s fossilførende lokalitet i Skaadalen 220,8 m. o. h. Denne art var likesom den følgende noksaa almindelig. Macoma calcaria CHEMN. forma typica og var. sabulosa, ikke stor men gjenkjendes i formen pa a Port l and i a-n i va a et s lokalitet nær Skaadalen station. Saxicava pholadis LIN. var ogsaa ganske almindelig i den juvenile formtype, men der sees ingen piggede eksemplarer. Formen er ellers den normale. Balanus crenatus BRUG DARW. forma typica var noksaa almindelig, særlig den kortere varietet, men ogsaa den uttrukne, noget længere forekom. Som man ser er det repræsentanter for My ti lus-ni va a et s fauna man her har for sig uten nogetsomhelst islæt av det følgende nivaas dyreliv. For saavidt er alderen av disse underliggende fossilførende lag sikkert nok bestemt uten at det dog har været mulig helt sikkert at bestemme avsætningsdybden. Det er vel saaledes mulig at de skriver sig fra My ti lusn i va a et s senere del. H vad der imidlertid i denne forbindelse har en mere umiddelbar interesse er at det i begyndelsen av juni 1921 her lykkedes mig at fremfinde nogen avtryk av blade av Salix lapponum LIN. hvorved det altsaa ogsaa er lykkedes at faa om end kun et lite indblik i datidens plantevekst paa dette sted. Ved samme anledning vil jeg ogsaa henlede opmerksomheten paa endel mere spredt iagttagne forekomster av plante-

17 NORGES ARKTISKE FLORA. 17 levninger der kanske i sin tid ved mere utstrakte detailundersøkelser kan faa større interesse end de netop i øieblikket synes at ha. Konservator NuMMEDAL fandt vaaren nogen ubestemmelige plantelevninger i en mergelbolle ved Flatvad i Sundalen. A. BL YTT har fra en myr ved Kongsvold sommeren 1887 medtat en brændt rotstub av Pinus silvestris. Og ved Storhaugsæter fandt han underst i torven et stubbelag, hvorfra er medtat Betula nana og juniperus communis. l en liten myr, 50 m. o. h., av l,5-2,0 m. dyp paa Braud Kle p noterede ST ANG ELAN D i sin tid følgende profil: Overflaten. Myr. Potamogeton, Nymphæa alba, Menyanthis trifoliata, Carex sp. Limnæa o. s. v. Tyndt lag ler. Fin vasket sand. Bund. Og STANGELAND har fra en myr mellem Bud og Hustad (Romsdalen), m. o. h., meddelt følgende profil: l,0-1,5 m. Bjørnskjægtorv vel fortorvet og med talrike svære furustubber i bunden samt enerrøtter. 1,0-1,5 m. myruldtorv og skogjord med barkrester og kvister. l,o m. græsmyrlag med tagrør og padderok. Kiselguhr. Fast fjeld, grus, fin ler. (cfr. Norges geo!. unders. no. 24, 1897, pag. 85). Og fra Gulmyr i Bud 9,5 m. o. h. angir STANGELAND følgende profil: 1,0 m. Bjørnskjægtorv. l,o m. Skogmyr med røtter av birk, ener, or, hassel, furu, Sand. ( cfr. Norges geo!. unders. no. 24, 1897, pag. 86). Fra en befaring som jeg sommeren 1904 gjorde langs Ekersund-Flekkefjordbanen (cfr. P. A. ØYEN: "Drangsdalen set Norsk Geo!. Tidsskr. VIII- 2

18 18 P. A. ØYEN. med en østlændings øine", Stavangeren 31/3 1923, no. 75) medtog jeg fra en myr ved Høie nær U al and sta ti on stykker av store stammer og røtter som viste sig at være av Pinus silvestris. Paa universitetets palæontologiske museum opbevares endel moserester, uten nærmere bestemmelse, som forstmester HøRBYE i sin tid har fundet ved utgravninger i det gamle Oslo. Her opbevares videre moserester som omgav en broncekjedel fund et pa a Øvregaard pa a Bjarkøy. Profilet angives ovenfra nedad saaledes: 1,3 m. løs mosetorv i hvis bund kjedelen laa. l dm. og mere gammel torv med fururøtter. Sandbund. Her opbevares endvidere nogen grankongler der ca. 8 m. fra Aasmyrens rand angives tat i denne ca. 1,5 m. under overflaten, ja der angives paa en etiket endog 9 fots dybde. Endvidere blev der sommeren 1900 i Putmyren ved Holmenkollen fundet to aarer av Picea excelsa LINK. Det er mig meddelt at der ved Kalvrød nær Hobølelven skal være fundet avtryk av ekeblade i blaaler. Og ved Stenrud ca. 260 m. o. h. i Spydeberg skal i torvmyr være fundet store ekestammer hvor der nu i omgivelserne kun sees smaat ekekrat. Sommeren 1911 fandt jeg furukongler i Tapes-n iveauets skjælbanke nær Hvalstadtunellen i Asker. Og i 1909 erholdt jeg prøve med planterester fra et myrlag pa a ga arden Hall an (V ærdalen) ikke langt fra Rinnan stati on. Dette laa under en skjælbanke ca. Il l m. o. h. tilhørende Ph o l as-n i ve a u et (cfr. ØYEN: Kvartær-Studier i Trondhjemsfeltet, Il, 1911, pag. 161). Brun vakkert skiktet torv med planterester medbragte jeg sommeren 1899 fra Myrhuslandet ved jessaasjøen (Aasnes). Fra Eid (Tune) ca. 5 m. o. Visterflo medbragte REKSTAD i sin tid endel trærester fra "gytje". De interessante forhold paa dette sted hadde jeg for mange aar siden anledning til at underkaste en mere indgaaende undersøkelse og er netop ifærd med en særskilt fremstilling av forholdene paa dette sted, hvor blandt andet fandtes rester av ek og furu.

19 NORGES ARKTISKE FLORA. 19 Sommeren 1922 bragte REKST AD fra Magnor (Eidskogen) graab1aa, sandet ler med utydelige planterester fundet et par meter dypt i leret, der tildels var graat noget flammet med rørkonkretioner. Det var kvist- og grene-rester samt straaavtryk og meget utydelige bladavtryk, muligens av as p (?). Fra Nessets teglverk (Veblungsnes) er ogsaa bragt trærester, ek (?) og furu. Høsten!893 indkom til universitetets samlinger et eiendommelig forkislet stykke træ som angaves at være fundet i ler i bunden av en torvmyr nær det sted hvor antikvar Nico LAYSEN sommeren 1893 undersøkte nogen skibsrester paa gaarden Løve i Tjølling (Larvik). Det er et stykke med en grenbasis og viser sig ved mikroskopisk undersøkelse for en ret betydelig del omvandlet til chalcedon, Cellestrukturen er ofte ganske godt bibeholdt og typen viser nærmest hen paa furu. Farven er graabrun. For en række aar tilbake hadde jeg 16s anledning til ved Nakkjum i Rakkestad at se en under oprenskning værende grøft av et par meters dybde. Der saaes bøiede og forstyrrede lag av blaagraa sandet ler øverst og derunder en haard, fast, blaagraa, fin ler. Der saaes ingen fossiler og leret viste ikke i noget av lagene reaktion for HCI. I leret saaes paa sine steder torvagtige partier tildels med trærester. Og ved et veianlæg mellem jar og Dalefjerdingen i Enebak fandtes i det kupperede terræn større trær 2-4 m. dypt i blaaler. Gaardbruker JoHAN Bø (Nordre Fron) har meddelt mig at der vest for Vinstravandene, nemlig vest for øvre Hersjøen, findes store furustammer i torvmyrene selv der hvor der nu ikke engang findes bjerkeskog, ja henimot et par hundrede meter over myrene paa snaufjeldet over mot Skagen-plateauet finder man furustubber overgroet med mosetuer meget høiere end bjerkeskogen gaar i nutiden. "Furen gaar nu ikke høiere end til Ga ren, 2300 f., dog fandtes tydelige merker af, at den ikke for ret langt tilbage havde gaaet mindst til Sjursløken ovenfor Maursæt, som ligger 2360 f. o. birkegrænsen ved broen over Leira ovenfor Indstestølen 2956 f., paa Grønnuten 3050 f. og paa Bjoreidalsnuten

20 20 P. A. ØYEN f. Betula glutinosa viser her som ellers i høiden i den grad mellemformer til B. nana at det er vanskelig for ikke at sige umuligt at sætte nogen grændse mellem dem". (Nyt Mag. f. Naturv. B. 25, pag. 35.) Og WILLE fortsætter videre (1. c. pag. 45) : "I Torven fandt man forskjellige Lag ofte med Trærester. Ved Hansebodlæret laa som ellers i Bunden Blaaler, midt i Torven var der et Lag med Levninger af Betula glutinosa, B. nana og Blade af Salices, nu var Myren tilvokset med Græs og Stargræs. I en Myr ved Krokevatssæter laa, under 2" Torv, en Rod af juniperus communis og længere borte et helt Lag med Trærester (Betula glutinosa); ogsaa denne Myr var nu tilvokset med Græs, Storgræs og Dværgbirk. I en Myr ved Røldals Præstegaard var der skaaret Torv og aabnet et godt Snit; i Bunden laa Blaaler, derover et Lag med Rester af Equisetum limosum, omtr. Jl /z", sa a et Lag med Rester af Birk (Næver og Grene), omtr. 2", og derpaa et Lag med Rester af Equisetum limosum, omtr. l ", øverst var den nu græsbevokset. Ogsaa i en Myr ved Hamrestølen i Røldal fandtes lignende Lag. Det synes saaledes som om Myrene have havt en tør Periode mellem to fugtigere, da Levninger af Birk kan findes mellem Lag med Levninger af Equiseturn limosum. Ved dybere Snit vilde man formodentlig finde flere saadanne Lag". Djupvandets høide mellem Hol og Hemsedal er angit til 3550 f. o. h. Herfra bragte THOR MYRENE 1889 omtrent fra enden av viken vest for Djupsæteren paa nordsiden av vandet furukongler som var fundet to alen dypt i myren og i samme lag var store furustammer. Av talrike fund av trærester i høitliggende torvmyrer vet vi nu at trægrænsen i tidligere tider har ligget betydelig høiere end nu. For kun at nævne et eksempel: Storbræen nær den nu av sneras bortførte sæter og turiststation Slethavn i Leirdalen i Jotunheimen har nede mot elven Leira liggende igjen foran sig en stor skuvrande og over paa den anden side av elven nok en og her fandtes i elvebakken noget længere nede omtrent ret for Vetlebræen, eller kanske rettere nogenlunde svarende til omtrent den midlere avstand mellem de to bræer, en stor fururot, rigtig en ægte tyrirot, men de første enkelt-

21 NORGES ARKTISKE FLORA. 21 staaende birketræer møter man nu først længere nede omtrent ved Hurrbræen, og de første enkeltstaaende furutrær møter man først langt om længe i nærheten av Ytterdalssætrene. Og som trægrænsen saaledes har ogsaa snegrænsen tidligere ligget betydelig høiere end nu. De klimatiske grænser og vekstgrænserne maa altsaa ha forandret sig. Høsten 1909 fandt jeg i temmelig fast, mørk torv nær Turtagrø (Skjolden) rester med næver av birk og stammer av furu. Dette ligger nu noget over stedets birkegrænse. Cand. real J ørstad forærede mig i sin tid jerntufstykker med Betula odorata m. m. fra Ytterøen nær jerngruperne. Og lektor HARTMANN viste mig va a ren 1917 en armtyk birkestamme av ca. 2 dm. længde (Betula odorata) i et stykke lignende brungul jernokkertuf i Trondhjems Kathedralskoles samling. Lignende rustbrun jerntuf med grene og avtryk av birk opbevares ogsaa fra Krekling i universitetets palæontologiske museum. Disse anhangsvis vedføiede oplysninger er dog av interesse for saa vidt at de viser at vi endnu kan gjøre os haap om fund av plantelevninger i marleker og at vi selv i vore høifjeldstrakter nok kan gjøre os haap om bidrag til utvidet kjendskap til vegetationens utvikling i den senere tid. Videre viser de vedføiede profiler fra vor vestkyst at opbygningen av torvlagene er avhængig av høiden over havet. Som meddelelsen fra Bjarkøy viser kan veksten av løs mosetorv foregaa temmelig hurtig, og det samme viser fundet fra Putmyren, saa man har ikke bestandig i torvmyrens mægtighet nogen sikker maalestok for alderen. Og selv i vor forholdsvis tørre tid kan som jernokkertuffene viser os tufdannelsen foregaa paa særlig skikkede lokaliteter. Som iagttagelserne fra Turtagrø viser maa i en ikke geologisk særdeles fjern fortid snegrænsen ha ligget betydelig høiere end nu da store furustammer findes i torvmyrene endog over nuværende birkegrænse. Naar vi bortser fra rent lokale forhold finder vi ingen anden rimelig forklaring paa disse vekslende forhold end en tilsvarende forandring i de klimatiske forhold. Dette fremhævede jeg ogsaa i mine avhandlinger om "Kalktuf i Norge" (Norsk geologisk tidsskrift, 1919, pag. 231 flg.) og "Kalktuffen ved Thingvold og Gille bu" (1. c. 1922, pag. 195

22 22 P. A. ØYEN. flg.). Netop paa grund av den store interesse som Kalktuffene har med henblik paa en forstaaelse av vor vegetations historie skal vi her i korthet sammenfatte de plantefund der er hentet fra disse. BLYTTS (cfr. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1892, no. 4) omfattede jo allerede: Peltigera canina TH. FR. Mnium punctatum HEow. Hypnum falcatum BRID. Hypnum felicinum, DAHL det. Equisetum variegatum ALL. Equisetum hiemale LIN. Pin us silvestris LIN. Picea excelsa LK. (Bergens mus. aarbok, 1909, nr. 8, pag. 16. Alnus incana D. C. Betula verrucosa EHRH. Betula odorata BECHST. Betula intermedia THOM. Betula alpestris FR. Betula nana LIN. Populus tremula LIN. Acer platanoides LIN. Salix caprea LIN. Salix nigricans SM. Salix glauca LIN. Salix hast at a LIN. Salix arbuscula LIN. Salix reticulata LIN. Linnæa borealis LIN. Arctostaphylos ojjicinalis W. & GR. Myrtillus uliginosa DR. Vaccinium vitis idæa LIN. Vaccinium myrtillus LIN. Ri bes rubrum LIN. Cotoneaster vulgaris LINDL. Dryas octopetala LIN. Prunus padus LIN.

23 NORGES ARKTISKE FLORA. 23 Til disse lykkedes det mig saa i at føie følgende arter (P. A. ØYEN: Kalktuffen ved Thingvold og Gille bu, 1918): Salix phylicifolia SM. Salix aurita LIN. Hippophaifs rhamnoides LIN. Og til de her nævnte har saa NoRDHAGEN senere føiet følgende (Kristiania Vid.-Selsk. Skr. I, Mathm. Naturvid. Kl. 1921, no. 9): Salix lanata LIN. ("meget usikker"). Salix herbacea LIN. Corylus avellana LIN. Sorbus aucuparia LIN. Fragaria vesca LIN. Pyrola minor LIN. Cirsium heterophyllum ALL. Tojieldia palustris Huos. Marchantia polymorpha LIN. Det i Naturen 1900 pag. 40 sammen med Mytilus edulis m. fl. ved Breitvets teglverk i Østre Aker angivelig gjorte fund av Salix reticulata har jeg tidligere (Kvartær-Studier i Trondhjemsfeltet, Ill, 1915, pag. 34) gjort opmerksom paa er Salix hastata LIN. "Et takket bladavtryk der havde stor lighed med blad af dvergbirk" (Naturen 1900, pag. 42) er derfor heller ikke nok til at fastsætte forekomsten av Betula nana ved Grorud. Allerede fra gammelt av ser man at "af og til har man fundet træstammer begravede i leretagerne, saaledes f. ex. ved Hasler sammen med muslingler. Man kan dog ingenlunde tage dette for fossilt træ fra selve den tid, hvori muslingleret afsattes, men "aarsagen maa (KEILHAU), som man tydeligere ser, have været en i en maaske sildig tid foregaaet lokal omvæltning, rimeligvis et af de sædvanlige jordskred, der saa ofte fin de sted i dette slags terræn". Mergellerets bløde og seige beskaffenhed foraarsager her- ligesom i det større ved Glommen og V ormen - jordfald" (SARS & KJERULF: Iagttag. over Den postpliocene eller glaciale formation, 1860, p. 34 ). Og lignende er iagttat av BJØRLYKKE og SENDSTAD (Naturen, 1893, p. 53). Og ved en senere anledning (Aftenposten 10/ nr.

24 24 P. A. ØYEN. 463) har jeg beskrevet "Et forhistorisk "V ærdalsskred" i Akersdalen", hvor lignende forhold er omtalt. Ved Endsjø-verket fandtes ogsaa talrike rester av furu og ek. At jeg derfor i aarenes løp gang paa gang f. eks. ved Svenengens teglverk i Oslo har fundet talrike rester av birk, furu og ek i det fossilførende ler er derfor ikke nogen større merkværdighet, men det har dog sin interesse at medta alt. At der i den graa, fine, lagdelte sand i Halvards gate 33 i Oslo fandtes rester av Alnus sp. føier sig ind i samme række. Her fandtes desuten furu og ek. At der ved Loppehullet i Aas, ca. 3 m. o. Aarungen, fandtes Zostera marina i ler sammen med Nucula nucleus er i analogi med fundet av Zostera marina f. eks. paa Tullinløkken (Kristiania). Og at stud. real. RøDLAND høsten 1908 fra Aa i Aa sogn bragte underretning om forekomsten av trærester sammen med Mytilus edulis, Cardium edule og Littorina littorea er i fuld samklang med den i det foregaaende beskrevne forekomst ved Kaddeland. Ifølge RøDLANDS meddelelse gik nemlig ved A a terrassen o p l 0-12 m. o. h. fra 5--6 m. o. h. ut mot eiven hvor man øverst hadde omkring l m. sand og derunder 4-5 m. skiktet brun til mørkebrun mudderavsætning med papirtynde graa sandlag indimellem; og derunder en i tør tilstand temmelig haard masse særlig i enkelte lag temmelig rik paa de nævnte skjæl- og trærester. For en række aar tilbake (!906) hadde jeg anledning til at undersøke de interessante forhold ved Eidet (Tune). Her forekom en avsætning av blaagraa grusblandet ler tildels med sten, dels avrundede og dels skarpkantede. Avsætningen var forholdsvis rikt fossilførende med Portlandia arctica GRAY typica i brudstykker, avtryk og opbevarede epidermisrester. Desuten forekom Macoma calcaria CHEMN. i den for det arktiske ler karakteristiske forma typica av længde 37 mm. meget talrik, ja der fandtes defekte skaller der endog syntes at ha været noget større. Dertil kommer en eiendommelig skjæv form av samme art av længde indtil 33 mm. av helt samme type som jeg ogsaa har fundet den ved Valle (Fredriksstad), Grønvikbækken (Onsø) og tildels ogsaa i de brittiske "Cragdannelser".

25 NORGES ARKTISKE FLORA. 25 Over dette lerlag ko m saa ved Eidet en avsætning av sammendrevet materia le, en slags driftavsætning av forskjellige planterester, som sta mmer, kvister, bark o. s. v. en tydelig skiktet evjeavsætning o fte med ganske tynde sandlag indimel lem av fin sand, godt sortere!, paa sine steder mindre godt og da ti lde ls ogsaa med bladavtryk. Fra den øverste del av denne avsætning bestemtes forekomsten av or ( Alnus sp.). El lers bestemtes forekomsten av: Ek (Quercus sp.). Hassel (?) ( Corylus avellana ), lidt tvilsom. Birk (Betula sp.). Or (Alnus sp.). Lind (Tilia). Furu (Pinus silvestris), ved, bark og kongler. Paa sine steder er sammenkitningen av massen noget fastere ved finere støvsand og ti lde ls noget leragtig materia le og plantesubstants og da er bladavtrykkene bedre opbevaret. Over kommer saa graa sand, temme lig fin, godt sortere!. Denne over den trærestførende slamsand liggende fine, lysegraa sand er saavidt sees ikke fossilførende, hverken skjæl eler trærester. I Hobøl og Spydeberg har hasselen hat en større utbredelse tidligere end den nu har. I denne forbindelse bør ogsaa nævnes de mange forekomster fra Lista og j æren hvor der er pa a vist planterester under Ta p es-ni ve a u et s st ore og vel utvik lede strand vold. Flere saadanne nye forekomster fremfandt jeg igjen høsten 1922 ved mine besøk paa Lista, I-lidra ogjæren. Disse forekomster vil efter haanden bli nærmere beskrevet i spe cielle beskrivelser. Sommeren 1920 sendte gaardbruker VrsTNES mig endel ler med planterester fra nær heten av Kvern vik pr. Stavanger. Under arbeidet med at gjennemskjære en sjørinn i Kverneviken med en grø ft, fandt man i grøftebunden ca. halvanden meter under overflaten av grus laget et meget sand- og lerblandet grus lag, el ler grus- og lerblandet sand lag av graa farve og hvori der var talrige rottrev ler av trær og andre planter. Det øverste la g var ru llesten, der veksler meget paa de forskjel lige steder av rinnen. Der kan være bare en halv meter