Magasin Nr. 4 oktober 2010

Transkript

1 Magasin Nr. 4 oktober 2010 Kirsti ble Årets lærling 2010 Lanserar hälsohemsida i samarbete med Carolina Klüft Dansk mester i sikre byggepladser Offentlig-privat samarbeid: - Det lønner seg å tenke kreativt Bedriftsmagasin for Veidekke ASA

2 Tett på Innhold Konsern 2 Leder 3 Resultat 2. kvartal 3 Redaktørskifte 3 Markedskommentar 4 Aksjer til ansatte: En ekte aksjeveteran 4 Aksjer til ansatte: - Jeg håper vi blir enda flere aksjonærer 5 Aksjer til ansatte Ny driftsavtale med ErgoGroup 7 Kirsti ble Årets lærling Aktuelt 8 Går i højden og dybden midt i København 9 Fra blikskur til superarena 10 Lanserar hälsohemsida i samarbete med Carolina Klüft 12 Riller rullebane og lager lys 14 Spaden i jorden för nya bostäder 16 Blir Nord-Europas største kjøpesenter 18 Ballast och återvinning ska växa i Sverige 20 Vidensdeling på tværs af landegrænser med kunden i fokus Forbedringsprosesser 21 Kompetanse vektlegges mer enn pris 23 Skal bli bransjens beste på forbedring 23 Nu tilverkar vi våra egna betongelement 24 OPS: - Det lønner seg å tenke kreativt Genistreken 26 Dritbra idé 26 XE4 Viola-Anett II HMS 27 Ta godt vare på ryggen! 28 Dansk mester i sikre byggepladser 30 Vellykket HMS-dag i Surnadal Nye oppdrag 31 Nye oppdrag Tett på 32 Sponsrar grensesprengende tjejfotboll år i Veidekke 35 Jubilanter i 4. kvartal 2010 Baksiden 36 Unik rasteplass og opplevelsessenter i Østfold Fortsatt framgång kräver fortsatt utveckling Som en av ledarna i Veidekke har jag en viktig uppgift. Trots att vi tjänar hyggligt med pengar vet vi, att vi på kort tid kan blir förbisprungna av våra konkurrenter om vi står still. Min uppgift är att se till att vi ständigt befinner oss i utveckling. Vi behöver bli mycket bättre på att verkligen förklara och motivera varför vi måste fortsätta att utvecklas. När vi ibland känner visst motstånd i organisationen att ta till sig nya arbetssätt och utvecklingsåtgärder, beror det på att vi misslyckats förklara varför de skall förändra arbetssättet och hur förändringen gagnar företaget. Det är här som jag och många med mig har en klar förbättringspotential. Jag tror att vi går in i en tid där vi behöver satsa ännu hårdare på att utveckla Veidekke. För att tjäna mer pengar, för att växa och för att bli en ännu mera attraktiv arbetsplats för nuvarande och nya potentiella medarbetare. Detta är motivet bakom processen Position En fantastisk möjlighet för alla i Veidekke att vara med och formulera var vi skall vara Hur stora vi skall vara, vilka pengar vi skall tjäna, vilken typ av företag vi skall vara och vilka kunder vi skall ha. Samt, inte minst, vilken position vi skall ha i förhållande till våra konkurrenter. Tillsammans med de ansvariga ledarna för enheterna Hoffmann, Industri och Entreprenör Sverige, tjuvstartade vi processen redan sommaren Anledningen var, förutom att vi behövde öka lönsamheten, att vi kände ett behov av att skapa tydliga mål som alla i respektive enhet fick vara med och ta fram och därmed också ta ansvar för. Det är otroligt spännande att se hur engagemanget och kreativiteten i dessa organisationer nu blommar upp. Dessutom med glädje och optimism som resultat och utan överdriven rädsla för att tänka nytt. Terje Venold har vidare utmanat oss med att han hoppas att alla enheter skall vara bäst på sin marknad. Men han har inte sagt på vilket sätt vi skall vara bäst eller hur, eller med vilka utvecklingsinsatser. Detta är en rejäl utmaning och enligt min mening helt unikt. Vilket annat företag lämnar en sådan utmaning till organisationen? Vilket förtroende! Att i stället för att formulera målet centralt och sedan trycka ut det och förvänta sig att alla arbetar för att nå det, ger man medarbetarna möjlighet att själv formulera inte bara målet, utan också hur man skall ta sig dit. Detta gör man bara i ett utvecklingsinriktat företag som tror på sina medarbetare och tror på kraften i att alla får vara med och förstå behovet av förändring. För denna förståelse når man bara om man också blir involverad i att sätta målet. Detta är Veidekke och detta är företaget som jag är tacksam och stolt över att få vara en del av. Så ta nu chansen! Tänk fritt och grensesprengende och våga formulera djärva mål inför Försök finna en process där samtliga medarbetare blir delaktiga och involverade. Då är jag övertygad om att vi också framöver blir ett annerledes selskap, karaktäriserat av framgång och entusiastiska medarbetare som alla jobbar för att vidareutveckla företaget. Men glöm inte att det också gäller för oss alla som individer. Att vi måste utveckla oss själva och våra relationer så även vi förbättrar den privata sidan av livet. För livet innehåller mycket mer än bara arbete. n Forsidebilde: Kirsti Flatabø ble Årets lærling i Veidekke i Foto: Ole R. Paulsen. Per-Ingemar Persson Konserndirektør Foto: Veidekke ASA Veidekke ASA Hoffmann A/S Veidekke Sverige AB Hovedkontor Postadresse: Postboks 505 Skøyen N-0214 Oslo Besøksadresse: Skabos vei 4 Telefon: Telefaks: e-post: firmapost@veidekke.no Hovedkontor Postadresse: Fabriksparken 66, DK-2600 Glostrup Besøksadresse: Fabriksparken 66 Telefon: Telefaks: e-post: hoffmann@hoffmann.dk Stockholmskontor Postadresse: Box 1503 S Sundbyberg Besøksadresse: Löfströms Allé 7 Telefon: Telefaks: e-post: info@veidekke.se Veidekke Magasin Ansvarlig redaktør: Kai Krüger Henriksen Redaktør: Ane Sangnes e-post: ane.sangnes@veidekke.no Redaksjonsutvalg: Gunvor Bergan, Tore Gudmundsen, Øystein Gundersen, Steinar Krogstad, Per-Inge Linnerud, Kjetil Nyseth, Ole R. Paulsen, Lasse Vollesen og Sylvianne Bergman Kontakt for Veidekke Magasin: Lasse Vollesen e-post: lvo@hoffmann.dk Kontakt for Veidekke Magasin: Sylvianne Bergman e-post: sylvianne.bergman@veidekke.se Layout og trykk: Comitas 241 MILJØMERKET Trykksak

3 Konsern Tett på Aktivitetsøkning og godt resultat i andre kvartal Veidekke økte omsetningen og fikk et resultat på 163 mill. kroner i årets andre kvartal. MARKEDSKOMMENTAR Rolf Albriktsen De mørkeste skyene har forsvunnet - Vi er fornøyd med resultatet gitt vår konkurransesituasjon, og ser nå flere tegn til bedring. Økt aktivitet og ordrereserve for entreprenørvirksomhetene i Norge og Sverige, styrket boligsalg, oppstart av stadig nye boligprosjekter og bedrede markedsutsikter gir oss positive muligheter fremover, sier konsernsjef Terje R. Venold. Veidekkes omsetning i andre kvartal ble mill. kroner sammenlignet med mill. kroner i andre kvartal Resultat før skatt ble 163 mill. kroner, mot 205 mill. kroner ett år tidligere. Resultat pr. aksje var kr 0,90, mens det var kr 1,60 ett år tidligere. Resultatmarginen endte på 3,8 % sammenlignet med 4,9 % året før. Ordrereserven for entreprenørvirksomheten var på 12,3 mrd. kroner ved utgangen av kvartalet mot 10,8 mrd. kroner på samme i fjor. Krevende marked - Så langt i 2010 viser Veidekkes resultater at vi fortsatt befinner oss i en krevende markedssituasjon med mye ledig kapasitet og hard konkurranse, sa Terje Venold. - Totalt sett har vi håndtert lavkonjunkturen på en måte som gjør at vi står sterkt både organisasjonsmessig og finansielt. Så vel aktivitetsnivået som utviklingen på eiendomssiden viser tegn til forbedring sammenlignet med forrige år, fastslo han. Entreprenørvirksomhet Omsetningen i entreprenørvirksomheten økte i kvartalet, og økningen kom først og fremst fra anleggssegmentet i Norge og Sverige. Overkapasitet ga imidlertid lavere marginer i Norge, mens marginene i Sverige og Danmark ble noe forbedret. Samlet omsetning i entreprenørvirksomheten var mill. kroner og resultatet ble 110 mill. kroner. Resultatmarginen endte på 3,3 %. Tilsvarende tall i fjor var en omset- Redaktørskifte i Veidekke Magasin Ane Sangnes overtar som redaktør i Veidekke Magasin etter Gunvor Bergan. Etter mange år i redaktørstolen trapper Gunvor Bergan ned og gir seg som redaktør i Veidekke Magasin. Ny i rollen fra og med 1. september 2010 er Ane Sangnes, som har vært journalist og fotograf i Veidekke i tre år. n Tekst: Kai Krüger Henriksen Foto: Inger Sangnes ning på mill. kroner, et resultat på 140 mill. kroner og en resultatmargin på 4,5 %. Eiendomsutvikling Eiendomsmarkedet i og omkring de største byene i Norge og Sverige viser gradvis bedring, spesielt innenfor familiesegmentet. I alt ble det solgt 159 boliger i andre kvartal, mot 107 i første kvartal. Veidekke hadde 614 boliger i produksjon ved utgangen av kvartalet, sammenlignet med 310 ved årsskiftet. Omsetningen for eiendomsvirksomheten i andre kvartal endte på 306 mill. kroner og resultatet ble 13 mill. kroner. Året før var tilsvarende tall henholdsvis 236 mill. kroner og 2,5 mill. kroner. Industri Den lange vinteren førte til at asfaltsesongen kom sent i gang. Dette, i tillegg til at privatmarkedet var dårligere enn vanlig, førte til svekkede resultater for asfaltvirksomheten. Områdene pukk og grus samt gjenvinning oppnådde tilfredsstillende resultater på nivå med 2009, mens veivedlikehold fremdeles viser underskudd. Samlet hadde Veidekke Industri en omsetning i andre kvartal på 849 mill. kroner sammenlignet med 876 mill. kroner i andre kvartal i fjor. Resultatet ble 48 mill. kroner mot 64 mill. kroner i fjor. HMS Sykefraværet for alle ansatte var 5,5 % i Norge, 3,1 % i Sverige og 2,5 % i Danmark. Tilsvarende tall i fjor var 5,5 % i Norge, 2,8 % i Sverige og 2,1 % i Danmark. H-verdien (antall fraværsskader pr. million arbeidstimer) for hele konsernet ble 5,4 (4,3) i andre kvartal. n Tekst: Helge Dieset/Gunvor Bergan Vi kan nå konstatere at lavkonjunkturen er over for denne gang. Tre påfølgende kvartaler med positiv vekst indikerer at trenden peker oppover. Store stimulanser i form av uvanlig lav rente og statlige penger sprøytet inn i økonomien har virket. Vi registrerer også at optimismen i husholdningene og bedriftene er tilbake. Men risikobildet er fortsatt uvanlig komplekst. Vil politikken fortsatt virke som ventet, hva blir effekten av de store statlige underskuddene i enkelte land, fortsatt uro i kreditt- og boligmarkedet i USA, og hva skjer i råvaremarkedet? Dette er noen områder vi må følge fremover. Vi har erfart at de skandinaviske landene påvirkes i sterk grad av det som skjer internasjonalt, i særdeleshet bygg- og anleggsmarkedet. Nå ser vi en klar bedring i vårt tilgjengelige bygg- og anleggsmarked. I siste konjunkturrapport som Veidekke la frem 20. september, er vekstanslagene for hvert av de tre landene justert opp. For Norge ventes en realvekst på 2 % i år og 4 % neste år. Vi forventer bedring i boligmarkedet, i yrkesbyggmarkedet og innen anlegg. Boligprisene har utviklet seg som ventet med en vekst på rundt 5 % så langt i år, mens igangsettingen av boliger ennå ikke er kommet i gang. Vår prognose om igangsatte boliger i år ligger fast, noe som betyr en betydelig vekst i byggeaktiviteten i andre halvår. I Sverige har veksten i økonomien vært betydelig sterkere enn hva vi trodde. Eksport, investeringer og offentlig forbruk har gitt bidrag til veksten. Bygg- og anleggsaktiviteten begynner nå å komme etter, og vi ser tegn til vekst innen både boligbygging og yrkesbygg. Anleggsinvesteringene ligger på et høyt nivå som følge av flere store vei- og jernbaneinvesteringer. Boligprisene i Stockholm, som fra midten av 2008 og gjennom hele 2009 vokste betydelig, har falt så langt i år (6 %). Nedgangen skyldes en kombinasjon av stort tilbud av brukte boliger og fortsatt usikkerhet knyttet opp mot de internasjonale konjunkturutsiktene. For Sverige er den samlede markedsveksten oppjustert fra 0,5 % til 3 % i år. Veksten kommer imidlertid etter en periode med svært lav aktivitet innen flere sektorer. I Danmark startet nedgangen i bygg- og anleggsmarkedet før konjunkturene begynte å falle. Nedgangen her har vært ekstra sterk. Boligmarkedet har til dels vært borte og prisene har stupt. Fra andre halvår 2009 til nå har prisene i København økt med 13 %, fra et lavt nivå. Vi ser samme tendens andre steder i Danmark også. Men byggeaktiviteten følger ikke etter. I år blir det igangsatt 9000 boliger og økende til i Til sammenligning var igangsettingen i 2006 på ! I Danmark ser vi nå en svak oppgang i alle sektorene innen bygg og anlegg. For 2010 vil den samlede investeringsveksten være negativ, men mindre enn hva vi antok før. Veksten kommer trolig i Etter en så kraftig nedgang som vi har hatt her, vil det ta tid før investorene tør sette i gang bygging. Bygg- og anleggsmarkedet i Skandinavia bedrer seg i 2010 og Men frem mot 2015 kan vi ikke se grunn til at pilen skal peke bratt oppover. Usikkerheten i verden vil fortsatt påvirke oss og gi svingninger i aktivitetsnivået. n 3 3

4 Konsern En ekte aksjeveteran Erik Piene er den av dagens ansatte som har vært aksjonær lengst, faktisk i hele 32 år. Han er ikke i tvil om at aksjeordningen både har vært og er svært viktig for Veidekkes suksess. Og han har fortsatt stor tro på aksjen. Erik Pienes første jobb i Veidekke var i 1963 ved byggingen av Blommenholmkrysset på E-18 utenfor Oslo. Han begynte som flisegutt (gikk med målestang for stikkerne) og avanserte raskt til stikker, men valgte ingeniørstudier før han kom tilbake til selskapet høsten Da ventet flere store anleggsprosjekter før han ble leder for det nyopprettede Oslo-kontoret. Piene satt etter hvert fem år i Veidekkes toppledelse, men så ville han ut på prosjekt igjen. Det er nemlig der han trives best! Korsbrekke pioner - Arne Korsbrekke var pioneren innen Veidekkes medeierskap og mente at sentrale ledere i selskapet burde eie aksjer. Derfor solgte han 30 av sine egne aksjer i 1978 til tre ledere. Jeg fikk da kjøpe 10 aksjer á kr 3.000,- Selv om det var mye penger den gang, var jeg ikke i tvil om at jeg ville kjøpe, og jeg så på tilbudet som en stor ære. For det at man fikk kjøpe aksjer, var først og fremst en bekreftelse på at man ble verdsatt og at man gjorde en god jobb, forteller Piene. Den gang hadde Veidekke bare 19 aksjonærer. - Det var først ved børsnoteringen i 1986 at Veidekkeaksjene også ble en pengeplassering. Jeg har kjøpt aksjer jevnt og trutt hele veien, og kun solgt for å finansiere barnas satsing på alpinsporten og studiene deres. Sist gang jeg solgte var på slutten av 1990-tallet da jeg kjøpte hus i Spania. Har betydd mye - Aksjeordningen har nok betydd mye for Veidekke, fortsetter Piene. - Vi har lojale medarbeidere, og lite gjennomtrekk. Og det er positivt at også nyansatte nå får tilbud om Erik Piene med Veidekkes aksjebrev. å bli medeiere, sier Piene, som selv ventet åtte år før han fikk tilbud om å bli medeier. - Utbyttepolitikken gjør jo at alle får gevinst når det går bra, og jeg tror det gjør noe med både tankegangen og handlemåten når man får noe igjen av overskuddet. Piene er mer opptatt av utbytte enn av kursutviklingen: - Jeg tenker langsiktig, og nå er aksjene en pengereserve for meg og en sparebøsse for pensjonisttiden. Hvis man finner en dyktig arvtaker etter Terje Venold og ikke tukler med utbyttepolitikken, blir jeg værende som aksjonær så lenge jeg lever. Veidekke har en god organisasjon og bedriftskultur. Selskapet kommer til å fortsette med å tjene penger, og det er en aksje jeg har tro på, avslutter aksjeveteranen fornøyd. n Tekst: Helge Dieset Foto: Ane Sangnes Erik Piene Født 1943 Sønn av Gustav Piene, den ene av Veidekkes to grunnleggere i 1936 Første jobb i Veidekke var i , før han reiste til sivilingeniørstudier i Wyoming, USA Ble fast ansatt i Veidekke i 1970 Medlem av Veidekkes sentrale ledergruppe fra Prosjektleder i Veidekke Entreprenør, for tiden engasjert i utbyggingen av Kykkelsrud kraftverk - Jeg håper vi blir enda flere aksjonærer Terje R. Venold, konsernsjef i Veidekke, har tro på at medarbeidere som har aksjer i eget selskap, blir mer motiverte. - Jeg mener bestemt at medeierskap i egen bedrift gir større forståelse og kunnskap om selskapet vi arbeider i, noe som igjen gir økt medarbeiderinvolvering og positive resultater. Dette er svært viktig og noe som år etter år har bidratt til de gode resultatene våre, sier Terje. Alle ansatte i Veidekke får også i høst tilbud om å kjøpe rabatterte aksjer i eget selskap. - Veidekkeaksjene har til nå vært en god, langsiktig spareform, og jeg håper alle bruker tid til å studere og vurdere årets tilbud. Samtidig må man naturligvis vurdere egen vilje og evne til risiko, sier Terje R. Venold. Veidekke ble børsnotert i 1986, og siden den gang har aksjonærene fått en gjennomsnittlig årlig avkastning på 17 % gjennom kursutvikling og Terje R. Venold utbytte. Det er det høyeste på Oslo Børs i denne perioden. - Det er viktig å tenke langsiktig med aksjer: Det er alltid en risiko for kursfall, akkurat som det er en mulighet for at kursen kan nå nye høyder, sier Terje. Nest største eieren I Veidekke får aksjonærene i utbytte minimum 50 prosent av årsresultatet etter at skatt er betalt. Man har ingen garanti for hvor gode resultatene blir i årene fremover, selv om bedriften har gått med overskudd i alle år siden starten i prosent av de ansatte eier over 20 prosent av aksjene i Veidekke og er dermed den nest største eieren i selskapet. Det gjør at kunder, samarbeidspartnere og alle rundt oss ser at vi har stor tro på Veidekkes fremtid. Nå håper jeg at vi blir enda flere aksjonærer. Husk at man ikke trenger å kjøpe mange aksjer for å være med, sier Terje R. Venold. n Tekst: Ane Sangnes Foto: Ole Walter Jacobsen 4

5 Konsern Aksjer til ansatte 2010 Årets aksjesalg til ansatte blir gjennomført 5. til 19. november. Som tidligere vil det bli gitt 20 prosent rabatt på børskursen i tegningsperioden, og det vil være to års bindingstid på aksjene. Prospekt med all nødvendig informasjon vil bli sendt hjem til alle ansatte i slutten av oktober ansatte, eller 55 prosent av oss, eier i dag 20 prosent av aksjene i Veidekke. Og snart kan enda flere av aksjene havne på de ansattes hender: Alle som per 1. oktober er fast ansatt i Veidekke ASA eller datterselskaper (eller Hoffmann) får nå anledning til å kjøpe aksjer med rabatt. Dersom du allerede nå har spørsmål om vår aksjeordning eller til årets tilbud, ikke nøl med å ta kontakt med aksjekontoret i ditt land. I fjor var det 1793 ansatte som benyttet seg av tilbudet og tegnet til sammen 1,5 millioner aksjer. n Ni om Veidekkeaksjer 1. Har du aksjer i Veidekke? 2. Har du tenkt å kjøpe aksjer i år? Pim Suphap Ankahat, Anläggning i Göteborg 1. Ja, jag äger dem tillsammans med min man. 2. Ja, för det är en bra investering. Oskar Nilsson, Veidekke Bostad Lund 1. Ja. Jag har sett det dels som en bra långsiktig investering och dels för att det ger ett ökat engagemang i jobbet. 2. Ja, det skulle jag kunna tänka mig, för att jag fortfarande tycker det är en bra långsiktig placering. Igor Juric, Bygg Stockholm 1. Ja. Kul med ägarskap i det företag man arbetar i, man känner sig delaktig i företaget. 2. Troligen. Det beror på prioriteringar i min ekonomi i år. Finn Bjørn Kristiansen, Distrikt Vestfold 1. Nei, det har jeg ikke. 2. Nei, jeg har aldri hatt aksjer tidligere, og jeg har ikke tenkt å kjøpe nå heller. Ludvig Tichy, Distrikt Vestfold 1. Ja, det har jeg. Bra å eie litt av Veidekke, og så håper en selvfølgelig å tjene litt på dem. 2. Ja, regner med det. Det er sikre aksjer, og man får jo ikke nok. Veidekkes aksjekurs (logaritmisk skala) 100 Renate Aga Nygård, Distrikt Vestfold 1. Ja, fordi det er en god investering og god sparing. 2. Ja. Det er en klar fordel at ansatte kan være medeiere i selskapet. Da yter en mer. 10 Kim Vendelborg, Region Teknik, Hoffmann Ja. 2. Ja, hvis kursen er rigtig. Man følger jo med, og kursen har det heldigvis med at falde når vi får mulighed for at købe. Dersom du allerede nå har spørsmål om vår aksjeordning eller til årets tilbud, ta kontakt med aksjekontoret i ditt land. Sverige: Per G Svensson tlf per.svensson@veidekke.se Charlotte Thorsen, Region Øst Nybyg, Hoffmann 1. Ja, det har jeg. Jeg køber hvert år. 2. Ja, det er god stil at være medejer. Norge: Marte Hoggen Bolsø tlf marte.hoggen.bolso@veidekke.no Danmark: Jesper Pedersen tlf jep@hoffmann.dk John Rasmussen, Region Anlæg, Hoffmann 1. Ja. Jeg har købt ved tidligere udbud. Sidste gang turde jeg dog ikke på grund af finanskrisen. 2. Jeg vil overveje det. Det afhænger af kursen. 5

6 Konsern Tett på Ny driftsavtale med ErgoGroup ErgoGroup skal fortsatt drifte IT-systemene i Veidekke i Norge videre fremover. Den nye avtalen er treårig, og har en forventet verdi på om lag 60 millioner kroner. - Veidekke og ErgoGroup har et mangeårig samarbeid som det er positivt å kunne bygge videre på. Etter en grundig evaluering av flere tilbydere, kom vi til at ErgoGroup fremdeles hadde de mest konkurransedyktige løsningene, både med hensyn til pris og leveranse, sier Børge Teigland, avtroppende IT-direktør i Veidekke. Den nye avtalen omfatter blant annet utvidet applikasjonsdrift, 24/7 tilgjengelighet, ny sentral infrastruktur, forbedrede backup-løsninger og nye arkivløsninger. En mer standardisert driftstjeneste for Veidekkes mange anleggsoperasjoner er også en viktig del av avtalen. ErgoGroup og Veidekke har samarbeidet i snart ti år. Den fornyede avtalen er vunnet i konkurranse med fire utvalgte leverandører, og omfatter Veidekkes virksomhet i Norge. Avtalen bygger videre på Veidekke og ErgoGroups eksisterende samarbeid, men innebærer også innføring av nye og forbedrede løsninger for Veidekke. - Et godt samarbeid bidrar til å fremme kundens forretning, samtidig som vi utvikler vårt eget tjenestetilbud for å tilfredsstille kundens behov. Avtalen med Veidekke viser at vi har lyktes med å fornye vår leveranse til Veidekke, blant annet ved i enda større grad å ta i bruk ErgoGroups lokale leveransenettverk, sier Terje Mjøs, administrerende direktør i ErgoGroup. Toril Benum er ny IT-direktør i Veidekke ASA. Terje Mjøs, adm. dir. i ErgoGroup. Ny IT-direktør i Veidekke Toril Benum tok over som IT-direktør i konsernet 1. september etter Børge Teigland. Benum kommer fra IT i Aker Solutions. - Vi håper vi får et fruktbart samarbeid med ErgoGroup, som vil drive oss videre på IT-fronten i Veidekke, sier Benum. - For Veidekke er jeg fremover opptatt av samhandlingsløsninger. Vi kommer til å se en endring i måten vi kommuniserer med hverandre på fremover. n Tekst og foto: Ane Sangnes Veidekke og ErgoGroup Veidekke i Norge har fornyet driftsavtalen på IT-systemene med ErgoGroup. Avtalen gjelder for år. Den nye avtalen har oppstart 1. april Da skal avtalen være i full drift. 6 6

7 Konsern Tett på Kirsti ble årets lærling Betongfaglærling Kirsti Flatabø ble kåret til Årets lærling i Veidekke den 21. september. Betonglærling Kai Åge Arnesen og maskinfører Lasse Farstad flankerer Årets lærling 2010, betonglærling Kirsti Flatabø. Kirsti har tidligere jobbet som grafisk designer, men kastet seg ut i noe helt nytt for noen år siden. Hun startet på Skole på byggeplass, avla fagprøven i mai og besto med topp karakter. I læretiden har hun vært Region Øst sin AKAN-kontakt for lærlingene og har vært med på å kurse alle lærlingene i regionen i samarbeid med BHT. Kirsti jobber til daglig i Region Øst i Oslo. Lærlingansvarlig Robert Dominguez mener Kirsti er en av de aller beste: - Jeg har fulgt opp et stort antall lærlinger de siste 15 årene og denne kandidaten er absolutt en av de beste jeg har fulgt opp. Jeg er veldig stolt av henne, sier Robert. Ulike faggrupper Veidekke har i mange år drevet systematisk rekrutteringsarbeid gjennom lærlingordningen, og på den måten blitt en av Norges største lærebedrifter. På samlingen i Oslo var 116 av Veidekkes lærlinger til stede. De representerte ni ulike faggrupper: Murere, tømrere, jernbindere, forskalingssnekkere, anleggsmaskinreparatører, maskinførere, asfaltarbeidere, tunnelarbeidere og betongindustriarbeidere. Positiv og produksjonsorientert Blant kandidatene til å bli årets lærling pekte forskalingssnekkerlærlingen Kirsti Flatabø seg klart ut. Som det står i juryens begrunnelse: Kandidaten har vist et faglig nivå som er ut over det som er forventes av en lærling. Hun er veldig positiv og produksjonsorientert, og til å stole på i alle sammenhenger. Når det i tillegg fra kolleger blir presisert at kandidaten har hatt en positiv innvirkning på hele arbeidslaget, så styrker det kandidaturet ytterligere. Kirsti Flatabø har vært lærling i Veidekke i to år og er nå fast ansatt i Veidekke. Som årets lærling fikk hun overrakt en bronsestatuett og en sjekk på kr ,-. I tillegg fikk betonglærling Kai Åge Arnesen fra Drammen og maskinfører Lasse Farstad fra Oslo en sjekk på kr hver. Begge disse var med i finalerunden om å bli årets lærling i Veidekke. n Kirsti Flatabø ble Årets lærling i Veidekke i Foto: Ole R. Paulsen. Tekst: Helge Dieset/Ane Sangnes Foto: Ane Sangnes 7 7

8 Aktuelt Tett på Logistikken på byggepladsen er et kapitel for sig alt foregår på sparsom plads. Går i højden og dybden midt i København Grundvand og snævre rammer på byggepladsen er en udfordring, der kræver god forberedelse. Der er udfordringer til både kreativitet, faglighed og logistiske evner i det kontorbyggeri, Hoffmann i øjeblikket er i gang med på Østerbro i København for Karberghus. Byggeriet, der allerede er lejet ud til IT- og Telestyrelsen, skal stå færdigt til aflevering den 16. februar næste år, så styrelsen, der i forvejen er repræsenteret som nabo til pladsen, kan samle nogle aktiviteter. Men der er ikke tale om nogen helt almindelig byggeplads. Og indtil videre er det i hvert fald en både våd og trang byggeplads. - Egentlig skulle vi have begyndt arbejdet allerede før jul sidste år, men der måtte nogle ekstra grundvandsundersøgelser til, og det skubbede starten til 10. januar i år, forklarer projektleder Bo Mejlsing. Det er da også netop grundvandet, der indtil nu har sat præg på byggeprocessen. - Bygningen består af to etager kælder til parkering med fem etager kontorer ovenpå, så vi skulle Hektisk aktivitet på pladsen i baggrunden ses ITog Telestyrelsens nuværende kontorbygning, hvor medarbejderne kan følge byggeriet. seks meter ned i undergrunden, før vi kunne støbe, siger han. - Indtil nu er der pumpet m³ vand ud i Københavns Havn, og pumperne kører stadig. Grundvand sænket Det betød, at grundvandet skulle sænkes, så det hele ikke endte i det rene mudder. Indtil nu er der pumpet m³ vand ud i Københavns Havn, og pumperne kører stadig. Det bliver de ved med, indtil kælderetagerne senere i september er godt forankrede og sikret, så vandet ikke kan løfte bygningen. - Byggegruben er udført med sekantpæle, der bores og støbes ned i undergrunden. Vi kan jo på grund af byggeriets beliggenhed ikke komme til at ramme en traditionel spuns ned. Det ville betyde rystelser i undergrunden, som kunne påvirke det omkringliggende byggeri, oplyser Bo Mejlsing. Kælderen sikres med 80 opdriftsankre ned i kalken. De skal hindre opdrift og sikre, at gulvet holdes nede, når pumperne til sin tid slukkes. Det gør de, når kælderetagerne på i alt 1500 m² er færdigbyggede. Spændt sammen - Derefter bliver byggeriet lidt mere traditionelt, og vi kan gå i gang med råhuset. Det opføres med færdige sandwichfacader, der skal males efter monteringen. Alle etager forsynes med pudsealtangange, så vinduerne kan pudses. De udføres i fiberbeton, og vinduerne er alupartier. Mellem etagerne er der traditionelle huldæk, siger han. På grund af de store vinduespartier i facaderne og meget få indvendige betonvægge er huset desuden spændt sammen fra nederste kældergulv til dækket på 4. etage. - Det er nødvendigt for stabilitetens skyld, for det er kun trappetårnet i bygningens midte, der binder etagerne sammen, forklarer Bo Mejlsing. Svær logistik Man kan også roligt sige, at byggepladsen strammer over skuldrene, og logistikken er et kapitel for sig. Der har skullet køres jord ud fra kælderudgravningen og materialer ind til byggeriet alt sammen på meget sparsom plads. - Vi er jo placeret klods op af eksisterende bygninger, så skure, materialer osv. har vi måttet placere på et vejareal lejet af Københavns Kommune. Men det skulle lette lidt, når kælderetagerne er færdige, og vi skal i gang med de ca m² kontorlokaler, siger han. n Tekst og foto: Karen Sloth FAKTA Region: Region Øst Nybyg Byggeperiode: Januar januar 2011 Bygherre: Karberghus A/S Arkitekt/rådgiver: Ole Hagen Arkitekter A/S Ingeniør/rådgiver: Erik Pedersen A/S Jordbundsforhold: Hasbo A/S Kontraktform: Hovedentreprise i et joint venture mellem Hoffmann Teknik, Anlæg og Nybyg Øst Kontraktsum: kr. Projektadresse: Præstøgade 20, 2100 København Ø 8 8

9 Aktuelt Tett på De mange gæster til rejsegildet kunne fornemme hallens imponerende omfang. Fra blikskur til superarena Ishockeyhallen i Vojens er Danmarks p.t. største idrætsbyggeri, og alle glæder sig til de nye tider. - Ja, ja, ja. Hvis I får danmarksmesterskabet i hus, skal I nok få en ny skøjtehal at forsvare det i. Sådan omtrent lød løftet fra Haderslev Kommune til SønderjyskE Ishockey, før klubben i 2006 bar det første danmarksmesterskab hjem i ishockeyens superliga i SønderjyskE-regi. I 2009 og 2010 gentog holdet succesen og løb igen af med guldet, så derfor er der nu vist det, man kalder ikke nogen vej uden om for kommunen. Derfor er Hoffmann i øjeblikket på det, der med et humoristisk glimt i øjet kan kaldes på en bunden opgave: Et ishockeystadion en skøjtehal i stor dimension der skal stå klar til SønderjyskE Ishockey forhåbentlig i den kommende sæson igen kvalificerer sig til slutspillet og skal forsvare guldet og dermed spille sine hjemmekampe på det nye isstadion i en sønderjysk by, hvis indbyggerantal egentlig slet ikke matcher et byggeri af den karat og størrelse. Til gengæld har oplandet altid bakket trofast op om klubben, så de gode nye faciliteter er fuldt berettigede. Den traditionelle krans blev hejst over bygningen. God plads Men glade er både de lokale fans og alle dem, der kommer udefra for at overvære deres lokale klubber slås mod sønderjyderne på hjemmebane, for hallen i Vojens har hidtil kun kunnet rumme op til 1800 tilskuere på de tætpakkede tilskuerpladser. I fremtiden bliver der plads til siddepladser og 3000 ståpladser. Første spadestik til den nye hal, der får navnet Syd Energi Arena, blev taget 15. november sidste år, og trods en lang og hård vinter med frost, sne og slud, er tidsplanen overholdt, så der helt efter planen kunne holdes rejsegilde sidst i august. - Råhuset og spærene er oppe, og snart lukkes bygningen med tag, så vi kan arbejde videre indvendigt i et tæt hus, siger afdelingschef Palle Priska fra Region Vest. En strejke hos elementleverandøren så ellers ud til på et tidspunkt at kunne forsinke byggeriet, men med lidt ommøblering i planlægningen kunne tidsplanen alligevel stort set følges. Følger byggeriet tæt Den nye skøjtehal er med en anlægssum på 100 mio. kr. nok det største idrætsbyggeri i Danmark i øjeblikket, og, som borgmester Jens Chr. Gjesing udtrykte det ved rejsegildet, så er det kun gjort muligt i kraft af, at man fik lov til en skattestigning. - Den havde vi ikke fået lov til ellers. Så der er ikke tale om, at pengene er taget fra andre poster i det kommunale budget, så der er kun grund til glæde over byggeriet, understregede han over for de omkring 500 gæster. De gode borgere i Vojens følger da også byggeriet tæt og med stor interesse. Det samme gør medierne. Ikke uden grund for siden ishockeysportens indtog i Danmark i 1950 erne har Vojens været aktiv på isen. Først under åben himmel, så fik sporten tag over hovedet og siden også vægge. - Populært kaldes den eksisterende hal da også for Blikskuret. Det er ikke uden grund, for larmen kan være øredøvende, konstaterer Palle Priska. Luksusomgivelser Det bliver en helt anden luksus, tilskuerne mødes af, når arenaen den 1. februar 2011 er klar til aflevering og klar til at danne rammen om slutspillet. Og forhåbentlig med SønderjyskEs spillere på banen. Arenaen er opbygget som en slags colosseummodel med en arena, man ser ned på ankomstplatformen. Øverst bliver der desuden ti skybokse til VIP-rum m.v. Under tribunerne bliver der ved den ene langside bygget omklædningsrum til spillere og dommere, opholdsrum samt bade- og fitnessfaciliteter. Den anden langside får plads til et konferencerum til 400 personer og med tilhørende hall og toiletområde. Rummet og hallen kan bruges som mødested før kampen eller af klubbens erhvervsklub samt andre, der måske ønsker at kombinere et fagligt arrangement med at overvære en ishockeykamp. - Populært kaldes den eksisterende hal for Blikskuret. Det er ikke uden grund, for larmen kan være øredøvende. Renoverer gammel hal - Når den nye hal er klar, går vi i gang med renoveringen af den gamle hal. Et arbejde, der vil tage fire måneder fra 1. februar til 1. juni. Den skal i fremtiden bruges til træning, opvisning og andre skøjte- og isaktiviteter, siger Palle Priska, og tilføjer, at man fra vindfanget i den nye hal har en udmærket udsigt til både den gamle og den nye hal, som kan bruges til en sammenligning af faciliteterne før og nu. Hallen opføres i et område, der også rummer andre idrætshaller og en svømmehal, så Vojens får et attraktivt idrætsområde. Uden for sæsonen kan skøjtehallen desuden anvendes til andre formål så som udstillinger, koncerter m.v. Godt samarbejde Hoffmann har en projektgruppe på seks mand på pladsen styret af projektchef Søren Hartlev. Desuden er medarbejdere beskæftiget med egenproduktion af insitubeton og elementmontage. Byggeriet er en totalentreprise for Hoffmann, som har Arkitema, Århus, og +M Arkitekter a/s, Haderslev, som rådgivere på arkitektsiden og Rambøll Danmark A/S, Haderslev, som rådgivende ingeniørfirma. - Byggeriet udmærker sig ved et rigtig godt, tværgående samarbejde. Ikke kun med bygherren, men også med rådgiverne, Hoffmanns underentreprenører og vores egne håndværkere på byggepladsen, siger Palle Priska. n Tekst og foto: Karen Sloth 9 9